Beskæftigelsesplan 2016 Status 07-09-15 - Faaborg
Jobcenter Faaborg-Midtfyn Bygmestervej 23 A 5750 Ringe Tlf.: 7553 0700 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 For Jobcenter Faaborg-Midtfyn kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning ___________________________________________________________________________________________________________ 1 2.0 Beskæftigelsesplan 2016 _________________________________________________________________________________________ 3 2.1 Ministermål for 2016 _______________________________________________________________________________________________ 3 3.0 Arbejdsmarkedet i Faaborg-Midtfyn kommune ______________________________________________________________ 6 3.1 Beskæftigelsen stiger igen efter flere års fald __________________________________________________________________ 6 3.2 Faaborg-Midtfyn i tal________________________________________________________________________________________________ 7 3.3 Generelle udfordringer i Faaborg-Midtfyn ______________________________________________________________________ 8 4.0 Beskæftigelsesindsatsen ________________________________________________________________________________________ 10 4.1 Flere unge skal have en uddannelse (mål 1) ___________________________________________________________________ 10 4.2 Særlig indsats for de unge under 30 år _________________________________________________________________________ 12 4.2.1 Uddannelsespalæg__________________________________________________________________________________ 12 4.2.2 Visitation af unge under 30 ar _____________________________________________________________________ 13 4.2.3 Uddannelsesbroen 2.0 _____________________________________________________________________________ 14 4.2.4 Studiestartskoordinatoren _________________________________________________________________________ 14 4.2.5 Dygtige unge, erhvervsmentorer __________________________________________________________________ 14 4.2.6 CAI (Center for Aktiv Indsats) _____________________________________________________________________ 15 4.2.7 Yderlige tilbud til unge _____________________________________________________________________________ 15 4.2.8 Tilbud til unge A-dagpengemodtagere ____________________________________________________________ 15 4.2.9 Praktik- og lærlingepladser ________________________________________________________________________ 16 4.2.10 ’Express’ et tilbud til unge flygtninge/indvandrere _____________________________________________ 16 4.2.11 Fælles fynsk indsats pa ungeomradet ___________________________________________________________ 17 4.3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats (mål 2) ____________________________________________________________________________________ 18 4.4 Tværfagligt samarbejde ___________________________________________________________________________________________ 20 4.4.1 Effekt- og progressionsredskab ___________________________________________________________________ 20 4.4.2 Fleksjob med progression__________________________________________________________________________ 20 4.4.3 Jobklub forankret i fleksenheden __________________________________________________________________ 21 4.4.4 Indsats for handicappede __________________________________________________________________________ 21 4.4.5 Sygedagpenge _______________________________________________________________________________________ 21 4.4.6 Jobafklaring og ressourceforløb ___________________________________________________________________ 22 4.4.7 Gældsradgivning til borgere pa offentlig forsørgelse ____________________________________________ 24 4.4.8 Integrationstilbud __________________________________________________________________________________ 24 4.4.9 Jobparate kontanthjælpsmodtagere med over 1 ars ledighed __________________________________ 25 4.4.10 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ______________________________________________________ 25 4.4.11 Indsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere _______________________________________ 26 4.5 Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3) _______________________________________________________________________ 28 4.6 Tidlig indsats imod langtidsledighed ___________________________________________________________________________ 29 4.6.1 Ny reform og omlægning af refusion ______________________________________________________________ 29 4.6.2 Indsatser i forhold til ledighedsvarighed hos forsikrede ledige _________________________________ 29 4.6.3 Seniorer _____________________________________________________________________________________________ 30 4.6.4 Kontanthjælpsmodtagere __________________________________________________________________________ 31 4.6.5 Tværfaglig forebyggelse af langtidsledighed _____________________________________________________ 31 4.6.6 Et godt samarbejde med A-kasserne ______________________________________________________________ 32 4.7 Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes (mål 4) _________________ 33 4.8 Virksomhederne og borgerne er i centrum ____________________________________________________________________ 34 4.8.1 Udvikling af virksomhedsservice __________________________________________________________________ 34 4.8.2 Virksomhedsundersøgelse _________________________________________________________________________ 35 4.8.3 Nyetablerede virksomheder _______________________________________________________________________ 35 4.8.4 Samarbejde__________________________________________________________________________________________ 35 4.8.5 Dialogforum _________________________________________________________________________________________ 36 4.8.6 Job pa særlige vilkar ________________________________________________________________________________ 36 5.0 Bilag _________________________________________________________________________________________________________________ 37 5.1 Bilag 1: _______________________________________________________________________________________________________________ 37 1.0 INDLEDNING 1.0 Indledning Ledigheden pa arbejdsmarkedet er faldet siden krisen, og beskæftigelsen er ligeledes steget svagt. Det er en tendens, man forventer fortsætter ind i 2016. Pa landsplan forventes beskæftigelsen at stige med ca. 19.000 personer i løbet af 2015, og ca. 17.000 personer i løbet af 2016. I Syddanmark forventes det i samme periode at give ca. 6.600 ekstra job, hvilket svarer til en stigning i beskæftigelsen pa i alt ca. 1,2 %. Der kan allerede inden for de kommende ar opsta mangel pa arbejdskraft inden for visse brancher. Samtidig stiger kompetencekravene pa arbejdsmarkedet, sa der kan forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft og et overskud af ufaglært arbejdskraft. Selv om færre borgere far førtidspension og dermed falder helt uden for arbejdsmarkedet, er der fortsat mange borgere med lang varighed pa offentlig forsørgelse samt en stor gruppe af ledige med særlig risiko for at blive langtidsledige. Der er de seneste ar vedtaget en række beskæftigelsesreformer, som skal være med til at imødega disse udfordringer. Pa tværs af reformerne er der bl.a. fokus pa: En aktiv linje for alle Indsats pa tværs af aktører, sektorer og kommunegrænser En individuel indsats med udgangspunkt i den enkelte borger Uddannelse og opkvalificering, sa unge og ufaglærte far kompetencer til at fa en plads pa arbejdsmarkedet At styrke den virksomhedsrettede indsats, sa virksomhederne kan fa den arbejdskraft de har behov for og samtidig styrke samarbejdet om indsatsen Som sa mange andre kommuner star Faaborg-Midtfyn i disse ar i en vanskelig situation. Udover ovennævnte centrale udfordringer skal fremhæves to aktuelle udfordringer: Den negative demografiske udvikling, med færre borgere i den arbejdsdygtige alder, samt det faldende antal af arbejdspladser i kommunen. Eksempelvis har Faaborg-Midtfyn kommune mistet 25 % af arbejdspladserne i kommunen i løbet af de sidste 10 ar. Kommunen har beskrevet de nævnte problemstillinger i den udarbejdede udviklingsstrategi for perioden 2015-2030, hvor følgende tre udfordringer for Faaborg-Midtfyn kommune er fokusomrader, der skal arbejdes videre med: Side 1 Afstanden til jobs og uddannelse Tab af arbejdspladser Stor arbejdsløshed og mange pa overførselsindkomst 1.0 INDLEDNING For borgere i den sydlige del af kommunen opleves afstanden til jobs og vækstomrader som stor, samtidigt er tilgængeligheden til ungdomsuddannelserne generelt ikke gode. To væsentlige faktorer med stor betydning for, om man finder det attraktivt at bo i Faaborg-Midtfyn kommune. Safremt dette ikke ændres, forventes en langsigtet konsekvens af dette, at borgernes indkomst fortsætter med at være lavere end landsgennemsnittet. Gennem de sidste 3 ar har Faaborg-Midtfyn kommune mistet 2.784 arbejdspladser svarede til 6,6 %, hvor den forestaende lukning af Danish Crown i Faaborg ved udgangen af 2015 ikke er medregnet. Tabet af arbejdspladser er et af de største tab i bade antal og procent i Region Syddanmark. Industri- og fødevareomradet udgør en stor del af kommunens virksomheder. Som følge af virkningen af globaliseringen i Europa er især de ufaglærte omrader særligt hardt ramt. Beskæftigelsesplanen 2016 har derfor særlig fokus pa at øge arbejdsudbuddet bade i antal og kvalifikationer, sa virksomhederne har de bedste muligheder for at skabe vækst og dermed øge beskæftigelsen. Jobcenteret Faaborg-Midtfyn Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen for arbejdsløshedsdagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, ressourceforløbsmodtagere, borgere pa førtidspension, borgere i fleksjob, borgere i job med særlige vilkar, borgere pa uddannelseshjælp og borgere uden ydelse samt beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med integration af indvandrere. Derudover bevilger Jobcenteret arbejdsredskaber og hjælpemidler til personer i arbejde eller personer, der skal integreres pa arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap. Alle de beskæftigelsesrettet opgaver i forhold til kommunens virksomheder varetages ogsa af Jobcenteret, herunder rekruttering af arbejdskraft, radgivning og vejledning, hvor Virksomhedsservice arbejder malrettet med kontakten til virksomhederne, arbejdsfastholdelse samt etablering af fleksjob, job med særlige vilkar, løntilskud, virksomhedspraktiker og voksenlærlingeaftaler. Jobcenteret bidrager endvidere i forbindelse med virksomhedernes varsling af afskedigelser i større omfang. Jobcenterets indsats bygger pa, at de bedste resultater for bade borgere og virksomheder opnas gennem en indsats, der tager udgangspunkt i borgernes kvalifikationer og virksomhedernes behov for arbejdskraft. Beskæftigelsesplanen træder i kraft den 1. januar 2016. Kommunen er repræsenteret ved Jobcenterchef og konstitueret fagchef Christel Scott Hansen, Faaborg-Midtfyn kommune. Dato/underskrift: Side 2 2.0 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 2.0 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplanen er en beskrivelse af Faaborg-Midtfyn kommunes beskæftigelsespolitiske mal og strategier for 2016 og indeholder endvidere en redegørelse for, hvordan Faaborg-Midtfyn kommune vil imødega de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som tegner sig bade pa kort og lang sigt. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de aktuelle udfordringer, der er pa arbejdsmarkedet i Faaborg-Midtfyn kommune, men da arbejdsmarkedet ikke er kommuneafgrænset, og de overordnede og generelle beskæftigelsespolitiske udfordringer stort set er ens i de fynske kommuner, vedhæftes derfor som bilag til beskæftigelsesplanen, den fælles fynske indsats (bilag 1). En aftale indgaet af beskæftigelsesudvalgsformændene pa Fyn (undtaget Middelfart) og øerne om samarbejde og koordineret virksomhedskontakt pa tværs af de fynske kommuner. Beskæftigelsen har gennem en længere periode været stigende, hvilket har betydet at flere personer har faet fodfæste pa arbejdsmarkedet. Der er dog fortsat behov for en styrket indsats for at understøtte, at endnu flere personer far tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren har derfor udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsomrader og mal for 2016: 2.1 Ministermål for 2016 1. Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en særlig indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Side 3 2.0 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind pa arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfeste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Side 4 2.0 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesministeren har i høj grad valgt at bygge videre pa malene fra 2015, da fokusomraderne de kommende ar stadig har et særligt behov for en styrket indsats. Der ses kun et par smaændringer i forhold til sidste ar. I mal 2 er det præciseret, at en styrket tværfaglig indsats ikke er malet i sig selv, men en forudsætning for at kunne give borgere i udkanten af arbejdsmarkedet mulighed for at fa eller genvinde fodfæste pa arbejdsmarkedet – til gavn for bade den enkelte og samfundet. Ligeledes er der i mal 4 sat fokus pa, at sikre bedre match mellem virksomhederne og arbejdsløse i forhold til blandt andet at forbygge fremtidige flaskehalsproblemer samt sikre, at flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet far en virksomhedsrettet indsats. De fire centrale ministermal skal danne udgangspunkt for Faaborg-Midtfyn kommunes beskæftigelsesplan, men der er ogsa mulighed for at adressere lokale udfordringer i beskæftigelsesplanen og dermed fastsætte lokale mal, der understøtter ministermalene og retter indsatsen mod konkrete udfordringer for beskæftigelsen i Faaborg-Midtfyn kommune. Side 5 3.0 ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 3.0 Arbejdsmarkedet i Faaborg-Midtfyn kommune 3.1 Beskæftigelsen stiger igen efter flere års fald Faaborg-Midtfyn kommune er et typisk oplandsarbejdsmarked med relativ stor udpendling for at arbejde, primært til Odense. Faaborg-Midtfyn kommune har ikke særligt mange vidensarbejdspladser, hvilket ogsa er en del af forklaringen pa udpendlingen. Beskæftigelsen har været stigende de seneste par ar, hvilket er en tendens man ogsa ser pa landsplan. Alene pa Fyn har der siden 2009 været mellem 49- og 54.000 jobabninger. Antallet af jobabninger er en vigtig indikator for virksomhedernes udvikling, og viser at virksomhederne søger efter mere arbejdskraft, hvilket ogsa betyder flere rekrutteringer. 13.915 3.218 2.668 4.436 25.475 4.598 3.270 6.818 5.534 2009 6.903 4.443 6.592 49.905 7.934 1.266 652 Kilde: jobindsats.dk 56.000 54.000 52.000 50.000 48.000 46.000 44.000 42.000 40.000 4kv13-3kv14 323 11.471 2013 6.035 5.091 53.584 2012 13.190 56.000 54.000 52.000 50.000 48.000 46.000 44.000 42.000 40.000 2011 3.107 5.981 Figur 2: Udvikling i jobomsætning, Fyn 2010 Figur 1: Jobomsætning 4. kvt. 2013 – 3. kvt. 2014 Kilde: jobindsats.dk Figur 2 viser stigningen pa Fyn og man ser, at alene i Faaborg-Midtfyn kommune har der været en jobomsætning i 2014 pa ca. 5.500 jf. figur 1. En tendens man forventer fortsætter de kommende ar. Pa grund af stigningen i beskæftigelsen bliver det vigtigt at fokusere bade pa antal og kvalifikationer i arbejdsudbuddet, sa virksomhederne har de bedste vækstmuligheder og derved ogsa kan skabe nye jobs. En af udfordringerne for Fyn og ikke mindst Faaborg-Midtfyn ligger i, at arbejdsstyrken har været faldende i mange ar af demografiske arsager, hvilket betyder, at arbejdsstyrken i dag ikke vil kunne understøtte en høj-beskæftigelsesperiode, som man sa i arene 2007-09. Dog skal det papeges at stigningen frem til 2008-09 viste, at arbejdsstyrken var fleksibel, og at arbejdsudbuddet i et vist omfang vil kunne øges, nar der er behov for det. Side 6 3.0 ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 3.2 Faaborg-Midtfyn i tal I Faaborg-Midtfyn kommune er antallet af borgere pa offentligt forsørgelse faldet fra 2012 til 2014 med ca. 8,9%. Generelt ligger Faaborg-Midtfyn pænt under landsgennemsnittet i de forskellige ydelsesmalgrupper, dog ligger kommunen højere end landsgennemsnittet pa omraderne; fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og efterløn jf. figur 3. Stigningen i fleksjob er bl.a. et resultat af fleks- og førtidspensionsreformen fra 2013, hvor borgere som tidligere ville være blevet tilkendt en førtidspension, i stedet indgar pa arbejdsmarkedet i de sakaldte mikrofleksjob, dvs. fleksjob med et ugentligt timetal under 10 timer. Jobcenteret har arbejdet malrettet og intens med at matche disse borgere til arbejdsmarkedet, og med et godt resultat. Antallet af ressourceforløb er i Faaborg-Midtfyn ogsa øget relativt hurtigt som en konsekvens af fleks- og førtidspensionreformen, hvor det er blevet lovmæssigt bestemt, at kommunerne skal oprette tværfaglige rehabiliteringsteams med det formal, at fremme fokus pa ressourcer og progression for borgerne med komplekse problemstillinger. I maj 2015 havde Faaborg-Midtfyn 278 borgere i ressourceforløb, et tal som er væsentligt højere end de fleste andre kommuner. Det betyder til gengæld at Faaborg-Midtfyns tilkendelsesrate af førtidspension er meget lav sammenlignet med andre kommuner. Før reformen tradte i kraft i 2013 blev der pa Fyn og især i Faaborg-Midtfyn tilkendt mange førtidspensioner. Derfor ses et højere procenttal i Faaborg-Midtfyn kommune end landsgennemsnittet. Fra januar 2014 til juni 2015 er antallet af førtidspensionstilkendelser gaet fra 55 til 23. Faldet skyldes primært, at Jobcenteret forsøger at udvikle borgernes arbejdsevne gennem ressourceforløb med henblik pa tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2014 blev der i Faaborg-Midtfyn kommune kun tilkendt lidt over 100 førtidspensioner sammenlignet med næsten 450 i 2010 inden ressourceforløbene blev indført med reformen. Faaborg-Midtfyn ligger antalsmæssigt stadig højt pa borgere pa førtidspension, men dette skyldes at afgangen fra førtidspension kun skabes ved enten flytning fra kommunen, overgang til folkepension eller ved dødsfald. 1. kvartal 2015 FMK Hele landet FMK i procent Hele landet i procent Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn 9.300 1.749 193 833 327 91 9 1.973 258 164 697 2.599 1.107 915.737 175.091 19.624 118.894 50.356 8.145 1.590 189.802 10.813 21.330 61.122 226.589 97.869 31,9 % 4,3 % 0,4 % 3,1 % 1,2 % 0,3 % 0,0 % 3,0 % 1,0 % 0,4 % 2,9 % 11,0 % 4,3 % 27,5 % 3,7 % 0,4 % 4,0 % 1,6 % 0,3 % 0,1 % 2,8 % 0,4 % 0,6 % 2,2 % 8,3 % 3,3 % Figur 3: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. I procent er fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år. Side 7 3.0 ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 3.3 Generelle udfordringer i Faaborg-Midtfyn Efter nogle ar med kraftig stigning i ledigheden pa grund af finanskrisen, forventes bruttoledigheden pa Fyn og i Faaborg-Midtfyn fortsat at falde henimod 2016. Den seneste rapport viser at medio 2015 er bruttoledigheden nede pa 3,9 %. FMK Ultimo ’12 Ultimo ’13 Ultimo ’14 Medio ’15 Bruttoledighedsprocent 6,5 % 5,7 % 4,7 % 3,9 % Figur 4: RAR-Fyn: Fremskrevet august 2014 på baggrund af august-prognosen 2014 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet Selvom den fynske beskæftigelse generelt set er steget med ca. 1.100 fuldtidsbeskæftigede det seneste ar, hvilket er en lidt mindre stigning end pa landsplan, har Faaborg-Midtfyn modsat hele Fyn oplevet et fald pa over 2 %. Arbejdsmarkedet i kommunen oplever en stor tilbagetrækning af borgere, der er naet pensionsalderen, hvilket efterlader mangel pa kompetencer inden for en række fag som fx handværksfag, landbrug mv. Trods den spirende optimisme er der fortsat en række udfordringer, som kræver en kvalificeret beskæftigelsesindsats fra Jobcenterets side. En af de store udfordringer de kommende ar ligger i, at fa implementeret de allerede vedtagne reformer indenfor fleks- og førtidspensions-, kontanthjælps- og sygedagpengeomraderne. Det er reformer, som stiller store krav til bade medarbejdernes, ledelsens og politikernes omstillingsparathed, og som kræver nytænkning og indsats. Flere af reformerne stiller krav om en i langt højere grad koordineret tværfaglig indsats med en tidlig helhedsorienteret tilgang til borgernes problemstillinger. Dette fordrer en administrativ, savel som politisk prioritering af det socialfaglige samarbejde og kendskabet pa tværs af kommunens fagsekretariater og aftaleomrader. Endvidere vil den kommende reform fra 1. januar 2016 vedr. omlægningen af statsrefusionen stille store krav til tidlig og effektiv indsats samt en opprioritering af den koordinerede indsats for borgere pa langvarig forsørgelse, da det ellers kan fa meget store økonomiske konsekvenser for økonomien. For at sikre, at virksomhederne har det bedst mulige udbud af arbejdskraft, herunder at arbejdskraften har de kompetencer virksomhederne efterspørger, er der i den forbindelse behov for at øge fokus pa at holde de lediges kompetencer opdateret, sa de ogsa efter længerevarende ledighed er attraktive for arbejdsgiverne. Der vil ligge en stor udfordring i at opkvalificere og omskole mange ledige til at kunne skifte job til brancher i vækst. Især erhvervsuddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser vil være i fokus ift. fag, der mangler uddannet arbejdskraft. Foruden brancheskift skal de ledige Side 8 3.0 ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE være villige til øget geografisk mobilitet for at fremme mulighederne for jobabninger. De ledige skal anspores til pa eget initiativ aktivt at søge jobabninger uden for lokalomradet. Netop brancheskift og geografisk mobilitet skal være i fokus nar en endelig lukning af Danish Crown i Faaborg omkring arsskiftet bliver en realitet. Ca. halvdelen af de ansatte er bosiddende i Faaborg-Midtfyn kommune, og en stor andel af dem er af anden etnisk herkomst med meget darlige danskkundskaber. Derfor skal der arbejdes intens i Jobcenteret for, at de afskedigede medarbejder far den nødvendige opkvalificering for at finde nye jobs. I forhold til de unge er det fortsat en udfordring at støtte og motivere dem til at vælge uddannelse inden for fag med gode beskæftigelsesmuligheder. En væsentlig opgave er i denne sammenhæng at skabe det fornødne antal praktik- og lærlingepladser. Jobcenteret arbejder sammen med de faglige organisationer og lokale virksomheder for at sikre dette. Derudover er det en udfordring at ca. 57 % af de unge i kommunen ikke er uddannelsesparate, hvilket kræver en stor indsats for at fa dem klar til at pabegynde en uddannelse. Efter endt uddannelse ligger der en udfordring i at minimere, at de unge overga til offentlig forsørgelse og i stedet kommer hurtigt i job. Den forventede stigning i beskæftigelsen sammenholdt med den massive naturlige afgang fra arbejdsmarkedet, der følger af at de store efterkrigsargange nar pensionsalderen, gør, at der i særlig høj grad bliver brug for de unges arbejdskraft. Pa integrationsomradet opleves der ogsa et enormt pres pa grund af det store antal kvoteflygtninge, som kommer til kommunen. I medio 2015 er der foreløbig modtaget 96 flygtninge ud af en forventet kvote pa 178 personer ultimo 2015. Dertil kommer familiesammenføringerne, som der ligeledes skal tages højde for bade i integrationsindsatsen og som en jobrettet ressource. Familiesammenføringerne vil betyde flere borgere i kommunen og flere børn i børnehaverne, skolerne mm. I 2016 forventes 194 kvoteflygtninge. Flygtningene skal integreres, og i FaaborgMidtfyn kommune arbejdes der stærkt pa, at de ikke fraflytter kommunen efter endt integrationsperiode, da de og deres efterkommere vil bidrage til en naturlig stigning i kommunens indbyggertal, hvilket understøtter kommunens udviklingsstrategi om at øge antallet af borgere med 2.000 personer i 2030. Side 9 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.0 Beskæftigelsesindsatsen Formalet med beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn kommune er at sikre at virksomhederne far opfyldt deres behov for kvalificeret arbejdskraft, at øge beskæftigelsen i kommunen og nedbringe antallet af borgere pa offentlig forsørgelse. 4.1 Flere unge skal have en uddannelse (mål 1) Udfordringer Indsatsområder - For nogle unge forsikrede ledige er det en udfordring at skulle pa SU efter at have været lønmodtager - Afklaring, vejledning og støtte ift. at starte uddannelse - Arbejde med motivationen hos de unge og fordelen ved pa længere sigt at have en uddannelse - Nogle unge forsikrede ledige har aldrig taget en uddannelse, og har darlige erfaringer med uddannelsessystemet/lærepladser - Styrket fokus pa virksomhedsvendt indsats, og hjælp til at ’fa foden indenfor’ i en virksomhed med det mal for øje at afklare til uddannelse, etablere læreplads eller ordinært arbejde (VEU – SKRIV) - Gruppen af unge med særlige problematikker og barrierer for at komme i uddannelse - Vejledning, støtte og inspiration med individuel og handholdt indsats - Generelt vil Rekruttering & Virksomhedsservice udvikle fagligheden hos sagsbehandlerne og jobformidlerne pa ungeomradet, for at styrke indsatsen - Høje optagelseskrav til erhvervsskoler - Test og undervisning pa FVU niveau, samt ordblindeundervisning med henblik pa opkvalificering til erhvervsskolernes nye karakterkrav - Virksomhedspraktik, løntilskud og virksomhedsmentorindsats for at øge kompetencerne til uddannelse (bade A-dagpenge- og uddannelseshjælpmodtagere) - Mange lavt uddannede i kommunen - Relativ høj ledighed blandt unge - En bred malgruppe, ofte med komplekse udfordringer - (Forsikrede ledige mellem 25-29 ar - skriv) - Skabe progression for den enkelte med malrettet individuel indsats - Tilbud til de uddannelsesparate unge i uddannelsesnære miljøer fx via brobygning pa Uddannelsesbroen - Etablering af lærepladser og praktikker for de abenlyst uddannelsesparate pa uddannelseshjælp i samarbejde med virksomheder og kommunens virksomhedsservice Side 10 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN - Tæt samarbejde med UU – alle unge mødes af UU ifm. de ansøger om hjælp i Jobcenteret og der vendes ca. 30 % i døren, hvor der findes andre løsninger end at søge hjælp i kommunen. Denne indsats ønskes fortsat, særligt med fokus pa at undga forgæves opstart pa erhvervsuddannelserne - ’Express’ – forløb for unge udlændinge, hvor danskuddannelse og samfundsforstaelse foregar i et studiemiljø pa og i samarbejde med Produktionsskolen - Logistiske udfordringer ift. fremmøde til aktivitet, særligt ift. tilrettelæggelse af busruter i kommunens yderomrader - Der kan jf. Ankestyrelsen stilles krav om op til 3 timers transport dagligt til et tilbud. Nogle unge begrænses derfor. Der tilrettes tilbud inden for denne radius - CAI kan hente og bringe borgere i en kortere periode til de selv kan transportere sig til og fra CAI til undervisningstilbud - Frafald pa uddannelser - Udvidet brug af studiestartskoordinator med efterværnsfunktion for alle unge pa uddannelseshjælp, der skønnes at have behov for fastholdelse ved overgang til ordinær uddannelse via et uddannelsespalæg - Der er hurtigere flow af uddannelsesparate unge, hvilket betyder overvægt af aktivitetsparate unge der skal have en længere indsats - Ekstra fokus pa aktivitetsparate fx vha. mentorstøtte - Tilpasning af ressourcer i Jobcenteret, saledes at ændringer i malgrupperne tilpasses behovet - Nogle unge med usund livsstil herunder svær overvægt og fysisk inaktivitet - Fortsat udvikling af ungeindsatsen pa CAI fx med støtte til fremmødestabiliteten, tilbud om samfundsforstaelse relevant for tiden fx valg, usund levevis, kost & motion og normalisering af døgnrytme - Samarbejde med støttepersoner med henblik pa at sikre fremmøde for aktivitetsparate - Træning af fremmødestabiliteten hos unge, fx træning omkring offentlig transport - Sanktioner i den unges ydelse, safremt den uddannelsesparate ikke fremmøder som aftalt til tilbud - Samarbejde og en koordineret indsats for aktivitetsparate unge pa uddannelseshjælp. Tilrettelæggelse af en tværfaglig og individuel indsats, saledes at de aktivitetsparate unge bliver uddannelsesparate via fx sundhed & handicap med integreret psykiatri- og misbrugsbehandling til stede pa CAI, eller andre kommunale tilbud, fx STU, EGU og Produktionsskole eller eksterne tilbud sasom remediering, højskole o.a. - Manglende mødestabilitet hos de unge til fremmøde ved aktivitet - Manglende motivation hos den unge for at komme ud af nuværende situation Side 11 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.2 Særlig indsats for de unge under 30 år Jobcenteret Faaborg-Midtfyn star over for en stor gruppe unge uden uddannelse, der har behov for en særlig indsats for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse og opna varig beskæftigelse og derved fa tilknytningen til arbejdsmarkedet. Jobcenteret giver alle unge pa bade A-dagpenge og uddannelseshjælp et uddannelsespalæg, uanset hvilken baggrund eller forudsætninger de kommer med. Strategien er, at de unge hurtigst muligt bliver optaget pa og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Medio 2015 har kommunen 134 uddannelsesparate, herunder ogsa abenlyst uddannelsesparate, og 179 aktivitetsparate unge pa uddannelseshjælp. (Tal: A-dagpengemodtagere til 25 ar + 25-29 ar) Jobcenteret har stort fokus pa, at kunne levere en kontinuerlig og differentieret indsats for at fa de unge i uddannelse og job, uanset om det er unge forsikrede ledige pa A-dagpenge eller unge pa uddannelseshjælp. To forskellige ungeteams i Jobcenteret tager sig af indsatsen, hvor der uanset de unges forsørgelsesgrundlag og uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund arbejdes med en tidlig og hyppig kontakt samt en malrettet indsats med henblik pa sa hurtigt som muligt at fa de unge i ordinær uddannelse og job. Ved forsikrede ledige under 30 ar, som er malgruppen for ministermal 1, forstas: Personer der er 25 ar, uden uddannelse og som har evnerne til at tage en uddannelse (denne gruppe har Jobcenteret pligt til at give et uddannelsespalæg) Unge under 25 ar, uden uddannelse som har evnerne til at tage en uddannelse, men er eneforsørger Unge under 25 ar, uden uddannelse som ikke har evnerne til at tage en uddannelse Unge mellem 25-30 ar uden uddannelse 4.2.1 Uddannelsespålæg Med den nye kontanthjælpsreform er kontanthjælpen for unge under 30 ar afskaffet og erstattet med en uddannelseshjælpsydelse. I det ligger der et signal om, at alle unge skal have fokus pa at forberede sig pa og gennemføre en uddannelse. Jobcenteret har sat en ekstra indsats ind over for de unge i et samarbejde med UU omkring den tidlige screening af de unge, dvs. nar en ung møder i Jobcenteret og søger en ydelse, tilbydes først en samtale med en UU-vejleder. Metoden har været brugt nogle ar, og erfaringerne viser, at 1/3 af de unge efter samtalen med vejlederen ikke ønsker at søge ydelse, men finder andre løsninger pa start af uddannelse pa enten SU eller skoleydelse pa Produktionsskolen. Denne forbyggende indsats medvirker i høj grad til Jobcenterets succes med at ”vende de unge i døren”. I 2014 vendte Jobcenteret 97 unge under 30 ar i døren. Side 12 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.2.2 Visitation af unge under 30 år Uddannelsesmodtagere er en sammensat gruppe med forskellige behov og forudsætninger. Derfor har hver enkelt brug for en malrettet og individuel indsats, der kan give de bedste forudsætninger for at pabegynde og gennemføre en uddannelse. Alle unge under 30 ar, i Faaborg-Midtfyn kommune, modtager et uddannelsespalæg uanset hvilke kompetencer og forudsætninger den unge kommer med. Nogle kommer hurtigt igennem de 3 trin i uddannelsespalægget og kan relativt hurtigt pabegynde en uddannelse, mens andre skal have mere støtte, og der kan ga op til et ar eller mere, inden de bliver klar til at starte pa en uddannelse. I trin 1 palægges den unge at finde to uddannelser, der realistisk set kan gennemføres, hvor efter de skal søge optagelse pa disse uddannelser i trin 2. Til sidst i trin 3 skal den unge pabegynde og gennemføre en af disse uddannelser. I hvert trin iværksættes den relevante indsats, sa trinnet kan gennemføres i samarbejde med den unge. Nogle unge kan som anført i første samtale gennemføre trin 1+2 og afvente optagelse, mens andre unge aktivitetsparate skal have længerevarende indsats, førend trin 2 kan opnas. Der visiteres efter tre visitationsgrupper: De aktivitetsparate Er unge, der ikke vurderes til at være uddannelsesparate, grundet faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer, som har behov for ekstra støtte og hjælp i mere end 1 ar, inden de kan begynde og gennemføre en uddannelse pa almindelige vilkar. Der er fokus pa, at flere af kommunens afdelinger bidrager til en tværfaglig indsats over for de aktivitetsparate borgere, ligesom koordinering med sundhedssektoren, primært egen læge og psykiatrien, herunder misbrugsbehandling og støttekontaktpersonordningen, er nødvendigt i tilrettelæggelsen af en individuel tilrettelagt indsats. De uddannelsesparate Er unge, der vurderes til, med den rette støtte og aktive indsats, at kunne begynde en uddannelse og gennemføre denne uddannelse pa ordinær vilkar inden for ca. 1 ar. De uddannelsesparate i kommunen henvises til Uddannelsesbroen eller CAI, hvor der tilbydes malrettet indsats, med det formal at de kan vende tilbage til eller pabegynde en uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate Er de unge, der ved første visitationssamtale vurderes til ikke at have nogen barrierer. I Jobcenteret følges der op, indtil den unge har søgt ind pa en uddannelse. Indtil uddannelsen starter, skal den unge, for at fa sin uddannelseshjælp, finde et job, ellers iværksættes en praktik eller nytteindsats indtil uddannelsesstart. Jobcenteret har fokus pa i videst muligt omfang at etablere studierelevante praktikker, frem for nyttejobs, som kun etableres i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde en praktikplads inden 4 uger. Side 13 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.2.3 Uddannelsesbroen 2.0 Uddannelsesbroen 2.0 er et forløb der er tilrettelagt med fokus pa aktiviteter, der kan afklare og opkvalificere den unge, inden en uddannelse pabegyndes. Fokus er pa erhvervsuddannelserne via brobygning, FVU og mentorstøtte, men hvor det er relevant, afklares og vejledes ogsa til andre uddannelsesomrader. Uddannelsesbroen 2.0 er et samarbejde mellem Jobcenteret FaaborgMidtfyn, andre kommuner (Odense, Nordfyn og Assens) og erhvervsskolerne i Odense (Syddansk Erhvervsskole, Kold College, SOSU Fyn og Tietgen). Samarbejdet understøtter tværkommunal vidensdeling og giver volumen. Indsatsen vil fortsætte ind i 2016 med det mal for øje, at de unge modtager indsatsen i et uddannelsesmiljø og samtidig opnar tilknytning til dette miljø. Fremadrettet vil der være stort fokus pa, at de unge opnar de krævende karakterer, som giver adgang til videre uddannelse. 4.2.4 Studiestartskoordinatoren Studiestartkoordinatoren, som i lovgivningen er rettet mod enlige forsørgere ved start pa ordinær uddannelse, er i Jobcenter Faaborg-Midtfyn udvidet til alle unge, der pabegynder uddannelse via et uddannelsespalæg. Jobcenteret vurderer dette ud fra en individuel betragtning, om den unge har behov for en handholdt indsats i forbindelse med uddannelsesopstarten. Desuden kontakter uddannelsesstederne Jobcenteret, hvis de vurderer, at den unge er udfaldstruet, og der etableres straks kontakt til studiestartskoordinatoren for at undga, at den unge dropper ud. Denne indsats har været iværksat gennem flere ar med stor succes, og den udvidede indsats med studiestartskoordinator til alle unge fortsætter derfor. 4.2.5 Dygtige unge, erhvervsmentorer Faaborg-Midtfyn kommune er med i et tværkommunalt samarbejde omkring et erhvervsmentornetværk for udsatte unge. Projektet formidler frivillige erhvervsmentorer til unge, der har brug for støtte og motivation for at komme videre i uddannelse eller job. Malet med netværket er at mentorerne forpligter sig til at holde 3 motiverende samtaler med den unge, men det har vist sig, at de yder langt mere for deres mentees, end der er aftalt. De baner nemlig vejen til praktikpladser, lærepladser, uddannelse og dermed et senere job for de unge. Status medio 2015 er i alt 35 henviste unge, heriblandt 8 flygtning. Af dem er 28 matchet. 84 % af de unge har opnaet en succes pga. forløbet, hvilket fx kan være alt fra uddannelsesstart, valg af uddannelse eller en praktikplads. Projektet er sa stor en succes, at Faaborg-Midtfyn kommune agter at fortsætte erhvervsmentorkorpset i 2016, uanset om de øvrige samarbejdskommuner vælger at fortsætte. Side 14 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.2.6 CAI (Center for Aktiv Indsats) Pa CAI tilbydes kommunens ledige borgere en indsats, der kan bidrage til, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. I ungeindsatsen pa CAI far de unge individuel støtte til at se deres muligheder pa arbejdsmarkedet og til at komme i gang med en relevant uddannelse. De aktivitetsparate unge modtager mentorstøtte pa CAI og kan henvises til praktisk projektdeltagelse ligeledes pa CAI. For de uddannelsesparate unge understøtter samarbejdet mellem Jobcenteret og CAI, UU, handicap/psykiatri og uddannelsesinstitutionerne, at flest unge opnar kompetencer, bade personligt og fagligt, hvilket gør dem i stand til at kunne gennemføre en ordinær uddannelse. Udarbejdelse af CV, fysisk aktivitet, temabaseret undervisning, samfundsrelevante diskussioner, fx op til valg, virksomhedspraktik, virksomhedsbesøg hvor de unge far mulighed for at se hvilke jobmuligheder virksomheden har, et tiltag der er igangsat i maj 2015, men fortsættes i 2016, besøg pa uddannelsesintuitioner og støtte i forhold til relevant behandling, er bare nogle af de tiltag unge bliver tilbudt pa CAI. Ungeindsatsen har tilknyttet en række mentorer, som har mulighed for individuelt at støtte og hjælpe de unge i forhold til de udfordringer, der matte være for at starte i job eller uddannelse. Mange af de unge, der er tilknyttet CAI, lever en usund livsstil, og fysisk inaktivitet er ofte set. Derfor tilbyder CAI de unge flere tiltag, der kan hjælpe imod den usunde livsstil, fx træning, boksning og friluftsliv. CAI har ansat sundhedsfagligt personale samt en fysioterapeut, netop for at hjælpe de unge i gang med en sundere livsstil. 4.2.7 Yderlige tilbud til unge For de unge findes der flere tilbud og indsatser, der kan gøre dem i stand til at pabegynde en ordinær uddannelse. Dette kan fx være: STU (Særlig tilrettelagt undervisning) for udsatte unge, der i op til 3 ar kan fa et kommunalt tilbud i Broby. EGU (Erhvervsgrunduddannelse) er et skræddersyet forløb pa Produktionsskolen. KUU (koordineret ungdomsuddannelse) er et tilbud via Produktionsskolen om praktisk og faglig opkvalificering med varighed op til 2 ar. Revalidering herunder ogsa forrevalidering (bade unge og voksne). VUC og AMU giver opkvalificering af bade unge og voksne, for at opna kompetencer for at komme i ordinær uddannelse. FVU (forberedende voksenundervisning) er opkvalificering for at besta 9. klasse. OBU (Ordblindeundervisning) samt særlig tilrettelagte tilbud (skræddersyede tilbud). 4.2.8 Tilbud til unge A-dagpengemodtagere Der er skærpet fokus pa at unge, uanset hvor den enkelte befinder sig i ledighedsforløbet, far den rette hjælp bl.a. ved personlig jobformidler og/eller intensivt samtaleforløb til at finde ordinært arbejde eller pabegynde en godkendt uddannelse. Der var primo 2015 148 (mellem 2024 ar) og 188 (mellem 25-29 ar) ledige unge (med/uden uddannelse) i Faaborg-Midtfyn kommune. (Evt. tal unge med/ uden uddannelse). Side 15 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Udfordringen ved de unge forsikrede ledige er ofte, at de har været pa arbejdsmarkedet og derved har oplevet at være lønmodtager. De er typisk etablerede og kan have svært ved at overskue de økonomiske konsekvenser ved at skulle pa SU. Nogle af de unge har pa et tidligere tidspunkt i livet taget stilling til, at de ikke vil ga i gang med en uddannelse. Andre unge har en eller flere afbrudte uddannelser bag sig og/eller darlig erfaring med uddannelsessystemet/lærepladser. Mens en tredje gruppe ’bare’ mangler en læreplads. Alle tre forhold pavirker motivationen hos de unge for at pabegynde en uddannelse. Af indsatser arbejder Jobcenteret med at afklare, støtte og vejlede de unge, bade bredt og fleksibelt, mens andre unge har behov for en mere individuel og handholdt indsats. Derudover arbejdes der med at styrke den virksomhedsvendte indsats via jobformidlere, jobkonsulenter og virksomhedsservice. De unge far hjælpe til at ’fa foden indenfor’ i en virksomhed, hvor malet med kontakten kan være alt lige fra afklaring af uddannelse, etablering af læreplads til ordinært arbejde. Jobcenteret vil i 2016 have særlig fokus pa indsatserne for forsikrede ledige, og vil arbejde med at udvide tilbudsviften til de unge (Jobspor - SKRIV). 4.2.9 Praktik- og lærlingepladser Manglen pa praktik- og lærlingepladser gør det til en udfordring at motivere de unge til at vælge og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Men Jobcenteret forsøger gennem et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne at styrke indsatsen, for at hjælpe de unge i uddannelse. Her spiller det tværfaglige samarbejde i Jobcenteret ind, fordi Virksomhedsservice gør en opsøgende indsats over for de lokale virksomheder, ved at informere om vigtigheden ved oprettelse af lærlingepladser. I samarbejde med Dialogforum inviterer Jobcenteret det lokale erhvervsliv til 1-2 arlige fyraftensarrangementer, hvor uddannelse og lærlingepladser ogsa er en vigtig del af dagsordenen. Der er fokus pa det gode samarbejde med de lokale virksomheder og forankring af praktik- og lærlingepladser i kommunen, ogsa selv om den unge gar i skole i fx Odense. 4.2.10 ’Express’ et tilbud til unge flygtninge/indvandrere Unge nyankomne flygtninge/indvandrere mellem ca. 17-24 ar, henvises til forløbet ’Express’. Et tilbud, hvis mal er at sikre de kompetencer, der gør det muligt for den unge pa længere sigt at pabegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse eller tilsvarende. Express er et særligt tilrettelagt forløb, som er en kombination af danskuddannelse og et specielt tilrettelagt uddannelsesforberedende forløb, der er et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn kommune, AOF og FaaborgMidtfyn Produktionsskole. Undervisningen bestar af værkstedsundervisning pa en af Produktionsskolens linjer og ’dansk som andet sprog’, der varetages af AOF Sprogcenter. Side 16 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.2.11 Fælles fynsk indsats på ungeområdet Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i kommunerne under RAR-Fyn har indgaet en aftale om samarbejde, og som følge deraf udarbejdes der hvert ar et fælles tillæg til de enkelte kommuners beskæftigelsesplan. I 2016 berører samarbejdet mellem de fynske kommuner bl.a. ungeindsatsen. Et samarbejde om at flere unge gar i gang med og gennemfører en uddannelse. Den fælles indsats vil have fokus pa hvordan de unge bliver klargjort og fastholdt pa uddannelserne samt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Se det fælles fynske tillæg til beskæftigelsesplanen i bilag 1. Side 17 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats (mål 2) Udfordringer Indsatsområder - Lavt uddannelsesniveau hos borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet - Typisk borgere der har været langvarigt pa offentlig forsørgelse - Borgere med svage netværk - Individuel indsats malrettet den enkelte lediges behov - Aktiv, tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats for malgruppen for at undga langtidsledighed - Virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder - Malrettet arbejde med progression og effekt, som værktøj til tæt opfølgning pa indsatsen - Virksomhedsrettet brug af mentorer pa arbejdspladsen, samt oplæring af mentorer - CAI etablerer træningsforløb forud for virksomhedsrettet praktik i virksomheder, for at udvikle borgerens arbejds-idensitet - Nyt tiltag pa CAI; samarbejde med frivillige organisationer for at fremme det lokale netværk fx for integrations borgere eller isolerede borgere - Skabe progression i fleksjob - Fortsat fokus pa at finde fleksjob med et lavt timeantal - Nedbringe ledigheden pa fleksjob-omradet, herunder fokus pa de langtidsledige - Informere ny-visiterede fleksjobbere og virksomhederne om øgning af timetal - Tæt og individuel opfølgning af fleksjobbere, med henblik pa skabelsen af fleksjob - Etablering af jobklub med plads til 30 ledige fleksjobbere - Effektiv indsats i ledighedsperioden, ogsa for fleksjobbere - Effektiv brug af anden aktør pa fleksjob-omradet - Udvikle samarbejdet via mentornetværk og virksomhedsbesøg for at skabe fleksjob - Hurtig fastholdelsesindsats pa fleksjob-omradet - For mange aktivitetsparate borgere far ikke et aktivt tilbud - De aktivitetsparate tilknyttes arbejdsmarkedet via praktikker - Tværfaglig indsats hvor beskæftigelsesindsatsen suppleres med sociale-, sundheds- og uddannelsestilbud fx samarbejde med det mobile sundhedscenter, BUR, misbrugscenter og psykiatrien - Den tværfaglige indsats for de aktivitetsparate suppleres med en række tilbud i Jobcenteret, fx mentorstøtte, IPS, remediering, opkvalificerende kurser fx Side 18 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN AMU, FVU, OBU og IT. Malet med en helhedsorienteret og tværfaglig indsats for de aktivitetsparate er, at de bliver jobparate - Fortsat fokus pa progression pa sygedagpenge-omradet - Motivation hos borgere i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, de kommer typisk fra lang tid pa sygedagpenge eller kontanthjælp - Aktivitet og progression i jobafklaringsforløb og ressourceforløb - Konkurrenceudsættelse af mestrings-forløb pa sygedagpenge-omradet for at sammenligne mulighederne pa markedet og fremadrettet skabe bedre resultater enten ved egen indsats eller anden aktør - Udvikling af ressourceforløb, og samtidigt sikre ressourceforløbene har et udviklende sigte - Konkurrenceudsættelse af mestrings-forløb for jobafklaringsforløb og ressourceforløb for at sammenligne mulighederne pa markedet og fremadrettet skabe bedre resultater enten ved egen indsats eller anden aktør - Tværfaglig indsats med rehabiliterings-team til fastholdelse eller udvikling af beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige mal - For fa virksomhedspraktikker (ift. midtvejsevalueringen af driftsstrategierne ’15) - Øget fokus pa informationen til virksomhederne omkring virksomhedspraktik - Brug af jobkonsulenter - Det kommende mentornetværk skal aflede praktikpladser - Lovkrav om mentor for borgere der ikke kan møde til et tilbud - Der er fokus pa tilrettelæggelse af ressourcerne, saledes at dette mal kan opnas - Samarbejde med sundhed og handicap med henblik pa et øget samarbejde, saledes at der ikke opstar dobbeltarbejde mellem mentoropgaven og støttekontaktpersonopgaven hos den samme borger - Snitflader mellem SEL §85 om støttekontaktordningen og beskæftigelseslovens mentorordninger - Konkretisering af arbejdsopgaver, sa der ikke foregar overlap - Se indsats ovenfor - Infrastruktur ift. aktiviteter placeret rundt i kommunen - Der kan jf. Ankestyrelsen stilles krav om op til 3 timers transport dagligt til et tilbud og derfor begrænses nogle borgere i hvilke omrader det er muligt at møde til tilbud. Der tilrettelægges tilbud inden for denne radius - Lille del af integrationsborgerne kommer i job efter endt integrationsindsats - Integrationsborgere bliver mødt af introhjulet pa CAI, som bestar af 9 specifikke emner, der understøtter beskæftigelsesrettede aktiviteter og styrker et aktivt medborgerskab - Virksomhedsrettet kampagner malrettet virksomhederne og deres mulighed for at ansætte eller have en integrationsborger i praktik Side 19 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN - Stort pres pa modtagelsen og antallet af integrationsborgere der kommer til kommunen - Arbejde pa at være et skridt forud for tilgangen af flygtninge ved at have medarbejdere nok samt arbejdsgange og tværfaglige samarbejder der er gearet til at modsta presset - Fa personer pa førtidspension er i løntilskud til førtidspensionister - Øget information til førtidspensionister og deres mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet 4.4 Tværfagligt samarbejde I Jobcenteret er der stor fokus pa, at borgere, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet, kommer ind og far tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret arbejder tværfagligt, hvor bade borgeren og virksomheden er i centrum, og denne tværfaglighed bliver nøglen til disse borgere kommer nærmere arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal være i stand til at lytte og understøtte hvad borgeren har brug, i forhold til beskæftigelsesmæssige mal. 4.4.1 Effekt- og progressionsredskab Det er hensigten at effekt- og progressionsredskabet bruges til alle malgrupper i kommunen bortset fra de forsikrede ledige. Dog er det lige nu progression der virker, effektredskaberne er ikke i gangsat og i drift endnu. Forløbene og indsatserne er tilrettelagt og følger retningslinjerne for effekt og progression. De bliver malt pa hvilken effekt indsatsen har ift. borgerens mulighed for beskæftigelse og/eller udvikling af arbejdsevne. Denne indsatsmetode skal være med til at understøtte tværfagligheden samt mere malrettet og progressive forløb malrettet arbejdsmarkedet. Jobcenteret har fokus pa alle malgrupper, derfor bliver der løbende overvejet hvilke værktøjer, der kan bruges for at sikre progression, ogsa om effekt og progression skal bruges til forsikrede ledige. 4.4.2 Fleksjob med progression Med førtidspensionsreformen fra 2013 er tendensen, at flere borgere visiteres til fleksjob frem for at fa tilkendt en førtidspension. Medio 2015 havde Faaborg-Midtfyn kommune i alt 790 fleksjobbere. Et fleksjob kan etableres pa et timeantal helt ned til 45 min. pr. uge, de sakaldte ’mikrofleksjob’, som skal være medvirken til at færre borgere kommer pa permanent passiv forsørgelse gennem en førtidspension. Men de sma ’mikro-fleksjob giver ogsa Faaborg-Midtfyn kommune en udfordring i, at skaffe nok jobabninger pa virksomhederne til de medarbejdere med et meget lavt timetal og intensitet. Faaborg-Midtfyn har for mal at nedbringe ledigheden for borgere der er tilkendt et fleksjob, samt fa progression i fleksjobbene, altsa fa timeantallet til at stige hos den enkelte fleksjobber. Indsatsen her vil være at fa de ny-visiterede fleksjobbere oplyst om, at man arbejder hen imod en progression af timeantal for deres job. Ledigheden for de jobparate personer pa fleksjob ligger medio 2015 pa ca. 8,5 %. Side 20 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Fleksenheden i Jobcenteret rykker hurtigt ud til fastholdelsessager og tager kontakt til virksomheder/borger inden for 24 timer. Fastholdelsesindsatsen er især knyttet op pa at undga sygedagpengesager, indsatsen er ikke kun for fleksjobbere, men kommunens 24 timers service gælder bredt alle Jobcenterets indsatser. De sygemeldte borgere skal ogsa have en tæt opfølgning og indsats, der matcher den enkeltes fokusomrader for at kunne vende tilbage til et job med særlige vilkar. 4.4.3 Jobklub forankret i fleksenheden Jobcenteret har etableret en jobklub forankret i fleksenheden, der skal modvirke langtidsledighed. Klubben er for personer med længst varighed pa ledighedsydelse, dog er klubben ogsa aben for ledige, der er tidligere i et ledighedsforløb og ønsker deltagelse, men primært vil fokus ligge pa borgere med 9 maneders ledighed. Jobklubben har 30 borgere løbende fordelt med 15 deltagere i henholdsvis Ringe og Faaborg. I 2014 deltog 43 personer i jobklubben, 12 af dem er gaet i fleksjob, 2 er sygemeldt og en er fraflyttet kommunen. 4.4.4 Indsats for handicappede Handicappede indgar i alle Jobcenterets malgrupper; nogle indgar ordinært pa arbejdsmarkedet, mens andre har behov for en særlig indsats i form af fx særlig vejledning, fleksjob, løntilskud mm. Som følge af fleks- og førtidspensionsreformen fra 2013 vil ogsa borgere med en meget begrænset arbejdsevne, som følge af større eller mindre handicaps, være i malgruppen for fleksjob. Handicappede borgere kan understøttes af kompenserende ordninger, bade i aktivering, men ogsa i job og uddannelse, som kan ligestille dem med borgere uden funktionsnedsættelse. De kompenserende ordninger omfatter bl.a. personlig assistance, særlig arbejdspladsindretning og mentorordning. 4.4.5 Sygedagpenge I 2014 tradte den nye sygedagpengereform i kraft. Ændringerne af revurderingstidspunktet betyder, at kravene til en tidlig, effektiv og kvalitativ indsats er skærpet idet behandling i sundhedssystemet, iværksættelse af indsatser og afdækning af eventuelle skanehensyn med henblik pa vurdering af fremtidig arbejdsmarkedstilknytning, nu skal ske inden for 22 uger. Et lovkrav med reformen er ogsa at fokus vendes mod indsatser som er arbejdspladsbaserede. Et stort fokusomrade vil være at fa borgeren til i højere grad at tage ansvar for sin egen situation. Som en del af reformen blev fast track-ordningen ogsa indført i 2015, men Faaborg-Midtfyn kommune har allerede før ordningen blev lovbestemt bestræbt sig pa at rykke hurtigt ud, for at undga eller forkorte eventuelle sygemeldinger. Sygedagpengeomradet og Virksomhedsservice, der har kontakten med virksomhederne, arbejder sammen om den forebyggende indsats for at undga sygemeldinger. Hvis virksomhederne Side 21 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN bliver oplyst omkring hvilke muligheder de har, fx ved personlig assistance og hjælpemidler, kan det være medvirkende til en eventuel sygemelding bliver forhindret. Grundet reformen og krav om arbejdsmarkedstilknytningen inden for 22 uger, er der ekstra fokus pa revurderingstidspunktet i endnu højere grad end tidligere, hvilket har medført et skærpet behov for en tidlig og malrettet indsats med henblik pa mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og dermed nedbringelsen af antallet af langvarige sygemeldinger, hvilket Faaborg-Midtfyn kommune i en arrække allerede selv har valgt at fokusere pa. I fastholdelsesindsatsen har Faaborg-Midtfyn kommune fokus pa at have en dialog med arbejdsgiveren, som minimum telefonisk. Derfor arbejdes der pa, at Jobcenteret er aktive og byder sig til. Jobkonsulenterne, tilknyttet sygedagpenge, er flyttet sammen med sagsbehandlerne og rent organisatorisk har de ogsa faet samme ledelse, et tiltag der skal skabe mere flow i sygedagpengesagerne. Ud over et væsentligt øget behov for fokus pa den arbejdspladsbaserede indsats er det ogsa en forudsætning, at kommunen i sagsbehandlingen lykkes med at fastholde et højt fagligt niveau, samtidigt med at vi sikrer progression i relation til den enkeltes beskæftigelsessituation, og kommunen udviser mod i beslutningerne om hvordan de samlede ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt. 4.4.6 Jobafklaring og ressourceforløb Som en konsekvens af sygedagpengereformen fra 2014, blev der pa beskæftigelsesomradet tilført en ny malgruppe, jobafklaringsforløb. Den nye malgruppe er sygemeldte, som ved revurderingstidspunktet ved 22. sygeuge ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden. Disse personer tilbydes i stedet for et jobafklaringsforløb, hvor omdrejningspunktet fortsat er uarbejdsdygtigheden, som den kendes fra sygedagpengeloven, dog med den forskel at man skal have en koordinerende sagsbehandler, samt en tværfaglig indsatsplan med udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Udfordringen omkring jobafklaringsforløbene er, at den koordinerende tværfaglige indsats pa baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling ikke ma fjerne fokus fra sygedagpengelovens betingelser om uarbejdsdygtighed. Som følge af fleks- og førtidspensionsreformen fra 2013, er maden hvorpa kommunerne fremadrettet forventes at tænke rehabiliteringstankegangen ind i sagsbehandlingen, ændret og der er stort fokus pa den enkelte borgers ejerskab. Medio 2015 er der 185 jobafklaringsforløb og 320 ressourceforløb i Faaborg-Midtfyn kommune jf. figur 5. Side 22 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Jobafklaringsforløb & Ressourceforløb 320 278 236 Ressourceforløb 185 166 Jobafklaringsforløb 113 91 10 27 41 80 36 5 4 AUG 2013 NOV 2013 FEB 2014 MAJ 2014 AUG 2014 NOV 2014 FEB 2015 MAJ 2015 AUG 2015 Figur 5: Jobafklaringsforløb og ressourceforløb i Faaborg-Midtfyn kommune fra 2013-2015. Faaborg-Midtfyn har ogsa ifm. reformen oprettet tværfaglige rehabiliteringsteams med det formal, at fremme fokus pa ressourcer og progression for borgere med komplekse problemstillinger. Som udgangspunkt tilkendes borgere under 40 ar ikke en førtidspension, men i stedet skal borgeren tilbydes et ressourceforløb og en koordinerende sagsbehandler, som via en tværfaglig indsats gennem forløb pa 1-5 ar skal understøtte den enkelte borgere i, i størst mulig grad, at opna selvforsørgelse helt eller delvist. Dette forsøges ved hjælp af den arbejdspladsbaseret indsats i kombination med empowerment-tankegangen, altsa borgeren skal være med i fremtidsplanerne og tage ansvar. En af de store udfordringer, for bade jobafklaringsforløb og ressourceforløb, er at skærpe opmærksomheden pa tilpasning af tilbud og indsatser med fokus pa, hvad der erfaringsmæssigt giver bedst effekt i relation til at fastholde eller udvikle beskæftigelses- eller uddannelsesperspektivet. Samt, at vi som kommune skal turde prioritere rehabiliteringstankegangen ved at afsætte de nødvendige økonomiske som faglige ressourcer, og herigennem sikre optimale rammer for progression og forankring af den tværfaglige koordinerende indsats. Indsatserne ved jobafklaringsforløb og ressourceforløb har som mal at støtte op om det endelige beskæftigelsesmæssige mal. Indsatserne kan fx være, mentorstøtte, fysisk træning, økonomisk radgivning eller coach forløb (coach forløb kun for ressourceforløb). Side 23 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Pa nuværende tidspunkt arbejdes der i Jobcenteret med et toarigt projekt: ’Det gode ressourceforløb’, hvor fokus netop er implementeringen af empowerment-tankegangen. De koordinerende sagsbehandlere kompetenceudvikles til at anvende empowerment-metoder i deres arbejde med borgere i ressourceforløb. De afledte erfaringer fra projektet vil løbende blive evalueret og inddraget i de koordinerende sagsbehandlers arbejde og det forventes herigennem, at kunne forankres bredt i sagsbehandlingen. 4.4.7 Gældsrådgivning til borgere på offentlig forsørgelse I 2015 pabegyndes projektet ’Gældsradgivning til borgere pa offentligt forsørgelse’, som fokuserer pa borgere, der har behov for eller i risiko for at fa behov for, en individuel økonomisk radgivning. Malgruppen for projektet vil primært være borgere pa kontanthjælp i integrationsperioden, unge kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt borgere pa offentlig forsørgelse, der søger om og modtager en enkeltydelse i kommunens ydelseskontor. Kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og modtagere af ressourceforløbsydelse vil ogsa være i malgruppen. Projektets overordnet mal er at deltagerene i projektet gennem en bedre handtering af deres privatøkonomi vil fa frigjort personlige ressourcer til i højere grad at kunne fokusere pa job og/eller uddannelse. Der vil bade være holdbaseret aktivitet og individuel vejledning efter behov. 4.4.8 Integrationstilbud Faaborg-Midtfyn kommune tildeles hvert ar en kvote af flygtninge, baseret pa en fordelingsnøgle. Foreløbigt har kommunen medio 2015 modtaget 96 flygtninge og antallet forventes at stige til 178 personer ultimo 2015, dertil kommer familiesammenføringerne. I 2016 forventes i alt 194 kvoteflygtninge pa nuværende tidspunkt. Pa Fyn har der ogsa de senere ar været en stigning i antallet af flygtninge, samtidigt med kun en lille del af dem er kommet i job efter endt integrationsindsats. Der er derfor behov for at styrke samarbejdet om integrationsindsatsen, særligt i forhold til den virksomhedsrettede indsats, integrationsindsatsen er derfor ogsa et punkt i samarbejdet mellem kommunerne i RAR-Fyn, se bilag 1. For at fa flygtningene integreret i kommunen bliver de henviste integrationsborgere mødt af introhjulet pa CAI, som bestar af 9 omrader inden for hvilke borgeren undervises og faciliteters. De 9 specifikke emner understøtter beskæftigelsesrettede aktiviteter og styrker et aktivt medborgerskab. Introhjulet startede medio juni 2015 og blev iværksat for at malrette indsatsen langt mere erhvervsrettet end tidligere, dels i undervisning, men ogsa i den personrettede indsats, hvor brugen af jobkonsulenter og malrettede samtaler med borgeren nu er systematiseret. De 9 temaer er, bolig; økonomi; lov & ret; familie, skole og sundhed; arbejdsmarked; lokalomradet; job, uddannelse og CV; virksomhedspraktik og CV; samt samfundslære. Hvert emne i introhjulet foregar over 2 dage. Den malrettet indsats skal give borgeren en optimal forudsætning for Side 24 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN en samlet integration, og i sidste ende vil borgeren have bedre forudsætninger for, at bidrag positivt set ud fra et samfundsøkonomisk og menneskeligt perspektiv. Inden udgangen af det 9 uges introhjul skal der forelægge aftale om enten: Virksomhedspraktik optil 13 uger, deltagelse pa praktisk hold pa CAI optil 13 uger eller kompetenceafklaring i evt. samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Nar de 13 uger udløber og ikke er blevet forlænget og borgeren ikke er overgaet til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, vil borgeren komme retur til CAI. Den cyklus kan i realiteten forega i hele integrationsperioden, og sa længe der er progression i borgerens udvikling. Tilbage pa CAI har borgeren følgende muligheder: ny virksomhedspraktik, praktisk hold, jobcafe eller forskole til uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Der er behov for at flere af kommunens afdelinger bidrager til en vellykket integration, som er en forudsætning for at udlændinge opnar en tilknytning til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Det er derfor nødvendigt at der samarbejdes pa tværs med alle relevante aktører, bade internt og eksternt. De forskellige baggrunde integrationsborgerne har gør at der er fokus pa at de kræver forskellige indsatser for at opna tilknytning til arbejdsmarkedet. 4.4.9 Jobparate kontanthjælpsmodtagere med over 1 års ledighed Hvis en borgere visiteres til kontanthjælp og det vurderes at de star til radighed for ordinært arbejde, vurderes de som jobparate. Dermed følger et krav om CV pa Jobnet, aktiv jobsøgning og at borgeren skal føre en joblog, hvor Jobcenteret tæt kan følge op pa, om der foretages relevant jobsøgning. I den første periode efter ansøgning om hjælp afholdes fællesmøder med oplysning om ret og pligt, samt fokus pa at søge jobs bredt pa arbejdsmarkedet. Alle borgere opfordres til at finde en praktik og hvis dette ikke sker iværksættes nyttejob inden for de første 3 mdr. af ydelsesperioden. Der er kontinuerligt krav om at borgeren deltage i praktik, eller nyttejob, saledes at kompetencer vedligeholdes. Hvis det ikke lykkes at finde job inden 1 ar, betragtes borgeren som langtidsledig og der iværksættes brug af effekt og progressionsværktøjet med henblik pa at fa nedbrudt barrierer ift. placering pa arbejdsmarkedet. Der er ogsa behov for en handholdt og individuel indsats for denne gruppe, da mange kommer fra flere ar i dagpengesystemet uden det er lykkes for dem at finde fodfæste pa arbejdsmarkedet. Opkvalificering via fx AMU, samt løntilskud er ofte brugte redskaber til at opkvalificere borgeren inden ordinær ansættelse. 4.4.10 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Udviklingen af kontanthjælpsmodtagere er steget pa Fyn, men der er store forskelle mellem de fynske kommuner, og i Faaborg-Midtfyn kommune har der været et fald pa 11 %, hvilket er godt sammenlignet med et fald pa landsplan pa 5 %. Side 25 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Malgruppen er meget bred, hvilket kræver en bred vifte af indsatser for at imødekomme malgruppens behov. Kontanthjælpsreformen lægger vægt pa, at alle kontanthjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende, men generelt pa Fyn er der stadig 25 % af de langvarige kontanthjælpsager der ikke har faet et beskæftigelsesrettede tilbud det seneste ar. I Faaborg-Midtfyn kommune er det 27 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har med kontanthjælpsreformen i 2014 krav pa en koordinerende sagsbehandler. De skal via virksomhedsrettede tiltag og uddannelse hjælpes tilbage i job. Der arbejdes fokuseret med at sætte mal og delmal for den enkelte borger, da det er forskelligt hvilke udviklingspunkter der er behov for at arbejde med. Ud fra progressionsfokus pa de indikatorer hvor borgeren har udfordringer, tilrettelægges en malrettet individuel indsats. Ift. jobkonsulenter er der forslag om at de kommer tilbage til Jobcenteret fra CAI for at knytte dem tættere pa sagsbehandlerne. Eventuelt gerne i kombinationsstillinger, hvor sagsbehandler og konsulent er en og samme medarbejder. Virksomhedspraktik og løntilskud, samt virksomhedsmentorindsats er nogle af de metoder der iværksættes for at udvikle borgerens kompetencer til at pabegynde uddannelse og/eller mod varig beskæftigelse. Det er et effektivt redskab for at sikre en øgning af arbejdsstyrken og samarbejdet med virksomhederne har derfor højt fokus. Det giver mulighed for at virksomheden kan optræne borgeren til funktioner, der efterfølgende kan bruges i virksomheden. Netop pga. den nye refusionsmodel arbejdes der fokuseret med at undga de lange ledighedsperioder, da borgere bliver dyrere jo længere de er pa offentlig forsørgelse. Malet med indsatser over for denne malgruppe er at de borgere der er længst væk fra arbejdsmarkedet gøres jobparate gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. De foregar i tæt samarbejde med kommunens andre fagomrader, særligt sundhed og handicap, lokalpsykiatrien, hjerneskaderadgivningen, egen læge og misbrugsbehandlere. For borgere med nedsat arbejdsevne iværksættes desuden en række indsatser for at muliggøre at de kan opna tilknytning til arbejdsmarkedet og der arbejdes kontinuerligt med progressionsværktøjet for denne malgruppe. Hvor det vurderes, at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat afklares borgeren til kommunens rehabiliteringsteam med henblik pa vurdering om det er relevant at iværksætte ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 4.4.11 Indsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Virksomhedspraktik; i videst mulig omfang i samarbejde med virksomheder. Iværksættelse af praktikker med lavt timetal, med støtte af mentor pa arbejdspladsen og/eller social mentor fra CAI med henblik pa at understøtte at borgeren kan deltage i en praktik. Der kan fx inden praktik iværksættes transporttræning, samt flere samtaler pa virksomheden for at opbygge en tryghed Side 26 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN inden opstart. Der vil være fokus pa samarbejde med virksomhedsservice og opbygning af et mentornetværk pa lokale virksomheder og træningspraktikker. Tilbud pa CAI; de aktivitetsparate borgere har ofte brug for internt tilbud pa CAI med henblik pa træning af mødestabilitet og forberedelse pa virksomhedspraktik. CAI kan tilbyde træningsforløb for borgere inden de far en ekstern virksomhedspraktik. Der trænes fremmøde, stabilitet, arbejdsidentitet med tæt fokus pa den enkelte borger for at fremme progressionen sa de senere kan komme ud pa det private/offentlige arbejdsmarked. Social mentor; En gruppe borgere kan ikke deltage i et aktivt tilbud med fremmøde pga. psykiske og sociale problemstillinger og har ofte eller burde far tilknytning til flere behandlere, samt tilbud i flere af kommunens fagomrader, herunder sundhed og handicap samt BUR. Alle aktivitetsparate borgere har ret til en mentor, hvis det vurderes at de ikke er i stand til at fremmøde i et beskæftigelsesfremmende tilbud. Malgruppen er ofte kendetegnet ved manglende eller negativt netværk og den sociale mentor hjælper borgeren med at fa kontakt til relevante behandlere og dermed sikre at borgeren kan fremmøde i et aktivt tilbud. Typisk vil mentoren følge borgeren i en periode ved overgangen til et beskæftigelsesfremmende tilbud fx pa CAI for at sikre stabilitet i fremmøde. Revalidering, herunder forrevalidering; der kan iværksættes ordinær uddannelse for en gruppe borgere fx med tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, som pga. sygdom, nedslidning eller ulykke ikke længere kan arbejde inden for deres fag, eller for ufaglærte hvor det er vanskeligt at opna beskæftigelse. Forrevalidering iværksættes med henblik pa en vurdering om borgeren kan gennemføre en revalidering, der efterfølgende kan føre til selvforsørgelse, fx med henblik pa en vurdering af om en borger er uddannelsesegnet. FVU og OBU; opkvalificering af dansk og matematik, samt engelsk og ordblindeundervisning er et tilbud der gives til mange aktivitetsparate, safremt borgeren har brug for at forbedre deres almene kvalifikationer. IPS; I efterar 2015 og primo 2016 patænkes at iværksætte en indsats malrettet borgere med svære sindslidelser, som har et ønske om og er motiveret for at fa et arbejde eller komme i uddannelse. Malet er at 50 % af deltagere kommer i job pa det ordinære arbejdsmarked eller i uddannelse, herunder fuldtid, deltid, løntilskud eller fleksjob. Remediering; tilbydes til borgere der har brug for et særlig tilrettelagt specifikt træningsforløb af kognitive funktioner, med henblik pa udvikling af arbejds- eller uddannelsesparathed. Forløbet har som mal at træne koncentrationen og udvikle kompetencerne, hos borgere med ledighed over et ar. Det er et tværfaglige samarbejde med misbrugsbehandlere og støtte-/kontaktpersoner pa andre aftaleomrader. Øvrige tilbud; beskæftigelsesloven giver mulighed for en bred vifte af tilbud til aktivitetsparate og hvis det vurderes at borgerens arbejdsevne forbedres, gives individuelle tilrettelagte tilbud. Side 27 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.5 Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3) Udfordringer Indsatsområder - Den nye refusionsreform medføre skarpere fokus pa langtidsledighed - Tidlig identifikation af ledige med risiko for langtidsledighed, fx via tidlig, intens og effektiv samtaleindsats - Hyppig kontakt i første del af ledighedsforløbet - Forsikrede ledige falder ud af dagpengesystemet - Fastholde lediges kompetencer og motivation igennem virksomhedsrettet indsats - Fastholdelse af det gode samarbejde med A-kasserne - Tværfaglig, individuel og helhedsorienteret indsats malrettet den enkelte lediges behov - Brug af jobkonsulenter ved 6-12 maneders ledighed - Fokus pa en virksomhedsvendt indsats med effektiv brug af jobformidlere - Opkvalificering af Jobcenterets egne medarbejderes kompetencer mht. det borger- og virksomhedsvendte fokus (fælles fynsk indsats) - Overvagning af brancher og jobgrupper som forebyggelse af langtidsledighed, fx seniorer - Virksomhedsrettede tilbud, særligt i private virksomheder - Der kan jf. Ankestyrelsen stilles krav om op til 3 timers transport dagligt til et tilbud og derfor begrænses nogle i hvilke omrader det er muligt at møde til tilbud. Der tilrettelægges tilbud inden for denne radius - Malrettet opkvalificering ift. behovene pa arbejdsmarkedet for ledige, der mangler kompetencer - Uddannelsesløft fra ufaglært til faglært for ledige - Der vil fremadrettet være yderligere behov for bade social- og jobmentorer - Infrastruktur ift. aktiviteter placeret rundet i kommunen - Geografisk mobilitet i jobsøgningen hos de ledige - Lavt uddannelsesniveau i kommunen - Der er behov for individuel støtte til mange borgere inden de pabegynder en aktivitet (Pt. ventetid pa social- og jobmentordelen) - Mange ufaglærte ledige - Ingen eller kortvarig arbejdsmarkedserfaring, samt længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet - Borgere med sa komplekse og langvarige problemstillinger at indsatsen, jf. beskæftigelseslovgivningen, ikke alene kan hjælpe en borger i uddannelse eller job Side 28 - Jobparate far tilbud om praktik, løntilskud, opkvalificerende kurser og nyttejobs. Samtidig med sikring af jobsøgning, skrivning af CV m.v. Desuden iværksættes voksenlærlingeordningen hvis det er muligt - Aktivitetsparate skal understøttes, fx bade med social- og jobmentorer - Afklaring af aktivitetsparate borgere fx til ressourceforløb 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.6 Tidlig indsats imod langtidsledighed Jobcenteret Faaborg-Midtfyn er af den overbevisning at den bedste indsats mod langtidsledighed sker tidligt i ledighedsforløbet. Jo længere ledighedsperiode borgeren har, desto svære er det at komme tilbage pa arbejdsmarkedet igen. Det er derfor afgørende at den ledige allerede fra starten af ledighedsperioden forholder sig til gode jobmuligheder, søger bredt bade i forhold til branche, funktion, geografi, forholder sig til bade fremtidigt lønniveau og eventuelle jobrettede behov for kompetenceudvikling. Borgeren er i centrum og indsatsen bliver mere virksomhedsrettede tiltag pa det private arbejdsmarked. Jobcenterets rolle bliver at være motiverende over for de ledige og understøtte empowerment tankegangen, der skal skabe ejerskab hos den enkelte. Malet i beskæftigelsesplanen for 2014 var at nedbringe antallet af langtidsledige med 22 % svarende til 383 personer fra december 2012 til december 2014. Dette har Faaborg-Midtfyn kommune nedbragt til 274 personer ultimo 2014. 4.6.1 Ny reform og omlægning af refusion Nye reformer har bevirket en omstrukturering og fokus i indsatsen for de forsikrede ledige. Der skal sa tidligt som muligt være fokus pa beskæftigelsesmæssige indsatser i ledighedsforløbet med borgeren i centrum. Den nye refusionsmodel skaber ogsa økonomiske incitamenter for, at Jobcenteret skal præstere bedre effekter af indsatsen. Fokus er flyttet fra rettidighed til effekter. Refusionen til kommunerne mindskes jo længere tid borgeren er ledig. Refusionsmodellen ser saledes ud: Procent 80 % 40 % 30 % 20 % Uge i ledighedsperioden De første 4 uger Fra 5.-26. uge Fra 27.-52. uge Over 1 ar 4.6.2 Indsatser i forhold til ledighedsvarighed hos forsikrede ledige I forhold til hvor borgeren befinder sig i ledighedsperioden arbejdes der ud fra forskellige indsatser. Styrket fokus er bl.a. pa at nedbringe ledigheden for borgere der har været ledige i over 12 maneder. Faaborg-Midtfyn kommune har fremrykket den lovbestemte 15 maneders regel om personlige jobformidlere til, at pabegynde indsatsen allerede efter 12 maneders ledighed. En handholdt virksomhedsvendt støtte i at komme ind pa arbejdsmarkedet igen. Der er i driftsstrategien for 2015 opsat en malsætning for nedbringelse af korte, mellemlange og langvarige sager. Status medio 2015 er yderst tilfredsstillende og pa nuværende tidspunkt er malene stort set naet. Sager under 26 uger; status 401, mal 397. Mellem 6-12 maneder; status 231, mal 223. Side 29 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Mellem 12-24 maneder; status 192, mal 241. Dog kan der forventes en stigning hen over efteraret som følge af nye fyringsrunder pa Danish Crown, hvilket vil betyde en udvikling i negativ retning primært i sagsantallet under 26 uger. Den tidlige indsats: 0-6 måneders ledighed I det første halve ar af indsatsen er det fortrinsvis intensive kontaktsamtaler, der skal fa de ledige tilbage pa arbejdsmarkedet. Pr. 1.7.2016 yderlig tidlig fællessamtale ved skønnet behov med A-kassen. Men ud over hyppige kontaktsamtaler med fokus pa motivation til jobsøgning er indsatsen koncentreret om brug af 6 ugers jobrettet uddannelse, brug af regionale uddannelsespuljer, herunder uddannelsesløft fra ufaglært til faglært, praktik og fokus pa eventuelt brancheskift. Indsatsen fra Jobcenteret skal være mere virksomhedsrettet, hvilket betyder at Jobcenteret vil fa en mere udadgaende rolle i forhold til at kontakte virksomheder og afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Derfor er et samspil med Virksomhedsservice afgørende, samtidigt med den ledige far vejledning i det gode CV. Den mellemlange indsats: 6-12 måneder ledighed Ud over kontaktsamtaler hver 3. maned sættes der skærpet fokus pa at ledige kommer i praktik eller løntilskud i private virksomheder. 6 ugers jobrettet uddannelse samt øvrig malrettet uddannelse og opkvalificering er fortsat et vigtigt element i indsatsen. Jobcenteret iværksætter en række tilbud, som den ledige kan deltage i for at styrke mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, dette er bl.a. Jobklub, aben vejledning samt sparing og hjælp til ansøgninger og CV. Jobcenteret vil iværksætte brancherettede initiativer for at nedbringe ledigheden, og en jobkonsulent vil have særligt fokus pa den virksomhedsrettede indsats for ledige i 6-12 maneders ledighedsperioden. Før 6. maned af ledigheden deltager A-kassen i samtalen med Jobcenteret, hvis borgeren ønsker det. Indsatsen for at begrænse langtidsledigheden: 12-24 måneders ledighed I indsatsen for borgere med 12-24 maneders ledighed vil der være intensiv kontakt mellem den ledige og de personlige jobformidlere. Indsatsen vil være handholdt og virksomhedsvendt, hvilket betyder at Jobcenterets personlige jobformidlere gennemfører kontaktsamtaler med de ledige og besøger virksomheder med henblik pa at skabe jobabninger eller praktik og løntilskudspladser. Der er fokus pa opkvalificering til brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. I 16. maned af ledigheden deltager A-kassen i samtalen med Jobcenteret, hvis borgeren ønsker det. 4.6.3 Seniorer I Jobcenteret er der fokus pa at overvage borgergrupper, der har risiko for at komme ud i langtidsledighed, fx seniorerne. Pa baggrund af overvagningen kan der gøres en ekstra malrettet indsats for, at der ikke opstar massiv ledighed hos den gruppe borgere. Man gar i overvejelse om at oparbejde en jobklub for seniorer, en indsats der skal fa seniorerne tilbage pa arbejdsmarkedet. Side 30 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.6.4 Kontanthjælpsmodtagere Siden 2013 er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Faaborg-Midtfyn kommune faldet, en del af forklaringen skyldes, at der har været et stort fokus pa at aktivitetsparate blev afklaret til ressourceforløb, men ogsa at jobklare og uddannelsesparate har faet en malrettet, handholdt og individuel indsats. Bade jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 ar er faldet i første halv ar af 2015. Jobparate er faldet med 30 borgere fra 198 primo 2015 til 168 medio 2015. For aktivitetsparate ser tallene 433 borgere primo 2015 og 391 medio 2015. Malgruppen er bred og kræver derfor en bred vifte af indsatser for at imødekomme deres behov. Der tilrettelægges en individuel tværfaglig og koordineret indsats, saledes at aktivitetsparate borgere enten kan blive jobparate, uddannelsesparate eller kan udnytte deres kompetencer bedst muligt. Der sigtes hele tiden efter progression og der arbejdes derfor fokuseret med at sætte mal og delmal for den enkelte borger. Ud fra progressionsfokus pa de indikatorer hvor borgeren har udfordringer, tilrettelægges en malrettet individuel indsats. Progressionsværktøjet sikrer at sagsbehandler og borger har en fælles forstaelse af, hvilke indsatser der kan hjælpe borgeren videre mod job og uddannelse. Metoden har desuden til formal at give borgeren ansvar for egen udvikling og blive i stand til at træffe hensigtsmæssige valg. Virksomhedspraktik og løntilskud, samt virksomhedsmentorindsats er nogle af de metoder der iværksættes for at opkvalificere borgerens kompetencer til at pabegynde et job. Det er et effektivt redskab for at sikre en øgning af arbejdsstyrken og samarbejdet med virksomhederne har derfor højt fokus. Jobcenteret har erfaring med at virksomheder gerne vil samarbejde med udvikling af borgere, safremt der er fokus pa, at Jobcenteret yder den nødvendige service til virksomhederne og er nemt tilgængelige for virksomheden. For de borgere hvor der er tvivl om deres radighed, eller jobsøgningsadfærd, iværksættes nyttejob. Jobcenteret har fokus pa etablering af praktikker, der understøtter beskæftigelsesmalet i ”Min plan”, men hvis dette ikke lykkes iværksættes nyttejob. 4.6.5 Tværfaglig forebyggelse af langtidsledighed Jobcenteret skal ogsa bruge tværfagligheden i forebyggelsen af langtidsledighed, Virksomhedsservice, som har kontakten med virksomhederne, skal understøtte de andre afdelinger i Jobcenteret og derved abne døre og skabe kontakt til virksomhederne. Helt konkret startes der i efterar 2015 et samarbejde mellem CAI, Virksomhedsservice og Rekruttering samt Integration, om en kampagne malrettet at fa syriske flygtninge ud pa arbejdsmarkedet. Der skal udarbejdes materiale der klæder Virksomhedsservice pa til at skabe muligheder for syrerne, nar de er ude og besøge virksomhederne. Malet er, at Virksomhedsservice far oplyst virksomhederne om, hvilke typer borgere det er og hvilke ressourcer de kan byde ind med, sa der kan blive skabt nogle praktikpladser. Virksomhederne patager sig et socialt ansvar ved at have en syrer i fx praktik og syrerne kommer ud og far tilknytning til det danske arbejdsmarked samt kendskab til det danske sprog. Side 31 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.6.6 Et godt samarbejde med A-kasserne Jobcenteret vil fortsætte med at etablere samarbejdsrelationer til A-kasserne, sa Jobcenteret sammen med A-kasserne kan iværksætte nødvendige og mulige initiativer for at nedbringe ledigheden for A-kassernes medlemmer og borgere i kommunen. Pr. 1/7-2015 blev der endnu mere fokus pa det fælles intensiverede kontaktforløb, A-kassen skal være med til to af samtalerne med den ledige inden for det første halve ars ledighed. Jobcenteret har desuden styrket dialogen med udvalgte A-kasser for at sætte fokus pa omrader med relativ høj ledighed. Der er indgaet et fælles fynsk samarbejde med alle Jobcentrene pa nær Middelfart og a-kasserne. Hen over efteraret 2015 og 1. kvartal af 2016 skal medarbejdere opkvalificeres, sa samspillet mellem Jobcenteret og a-kasserne styrkes, og der skabes relationer mellem de enkelte medarbejdere, samtidigt med der sikres at Jobcenteret og a-kassernes medarbejdere far samme viden og en mere fælles tilgang og fælles forstaels af de ledige. Der vil i forløbet være to spor, et borgerrettet spor, hvor minimum 18 medarbejdere fra Faaborg-Midtfyn sendes afsted, samt et virksomhedsrettet spor, hvor minimum 8 medarbejdere skal afsted. Sporretningen afhænger af medarbejderens arbejdsopgaver. Særligt nogle A-kasser har højere ledighed end gennemsnittet. Det er A-kasserne 3F, FOA, HK og Krifa. Pa den baggrund vil Jobcenteret skærpe fokus pa at følge udviklingen i ledigheden for disse A-kasser via overvagning, da A-kassernes medlemmer bidrager relativt mest til ledigheden i kommunen. Side 32 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.7 Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes (mål 4) Udfordringer Indsatsområder - Profileringen af Jobcenteret over for virksomhederne - Udvikling af services over for virksomheder - Etablering af mentornetværk for virksomheder som vil løfte det sociale ansvar - Fortsat hyppigt besøg hos virksomhederne af Virksomhedsservice - Finde kvalifikationerne hos ledige borgere til rekruttering - Forskellige kampagner malrettet virksomhedernes behov - Løbende understøtte kommunens virksomhedsrettet tiltag - Fokus pa effektive arbejdsgange ift. rekruttering i Jobcenteret - Malrettet opkvalificering via kurser og uddannelse med fokus pa overvagningsredskabernes vurdering af behov for fremtidige kompetencer, fx bygge og anlæg samt voksenlærlingeordning - Etablering af den gode dialog med nyetablerede virksomheder i kommunen - Kontaktform til virksomhederne - Nyetablerede virksomheder modtager brev fra Virksomhedsservice med orientering om Jobcenterets serviceløsninger - Nytænke kontaktformen til virksomhederne fx ved brug af social medier ved rekrutteringer - Temaarrangementer med aktuelle emner for virksomheden - Fa virksomheder er ikke klædt pa til at modtage borgere med andre problemer ud over ledighed - Arbejdsmarkedet ændrer sig mod mere faglært arbejdskraft og mange kontanthjælpsmodtagere har kort skolegang og ufaglærte kompetencer - Klæde virksomhederne pa til at modtage ledige borgere, der har andre problemer end ledighed via information og hjælp - For fa match af integrationsborgere pa arbejdspladserne efter endt integrationsperiode - Virksomhedsrettet kampagner om integrationsborgere til virksomhederne - Oplyse virksomhederne om mulighederne ved at have en integrationsborger ansat eller i praktik og det social ansvar virksomheden signalerer - Manglende fælles forstaelse af den interne servicekultur i Jobcenteret - Virksomhedsservice tager initiativ til at være kulturbærende ift. fælles styrkelse af servicekulturen i Jobcenteret Side 33 - Kompetenceudvikling af kontanthjælpsmodtagere med lavt uddannelsesniveau - Samarbejde med virksomhederne via praktik løntilskud ift. optræning af relevante kompetencer i konkrete jobs - Mulighed for gratis realkompetence vurdering af virksomhedens medarbejdere 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 4.8 Virksomhederne og borgerne er i centrum Strategien for Jobcenteret har stor fokus pa at yde god service til virksomhederne og borgerne. Jobcenteret har det borger- og virksomhedsvente fokus, der skal være med til at skabe et bedre match mellem de arbejdsløse og virksomhederne. Med udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft, arbejdes der med en differentieret og opsøgende indsats, for derved at kunne servicere virksomhederne bedst muligt. 4.8.1 Udvikling af virksomhedsservice Faaborg-Midtfyn kommune har i udviklingsstrategien fokus pa at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende ar og styrke kommunens brand uden for kommunegrænsen. Netop i styrkelsen af kommunens brand spiller Virksomhedsservice en vigtig rolle, da de er den udadvendte kontakt med det lokale erhverv. Rekruttering og Virksomhedsservice spiller en central rolle i at understøtte kommunens udviklingsstrategis fokusomrader, fordi afdelingen har den tætte og hyppige kontakt med de lokale virksomheder og de ledige borgere, som skal have en indsats efter beskæftigelseslovgivningen. Man vil i 2016 se nærmere pa kontaktformen til virksomhederne, da det lige nu er svært at fa virksomhederne i tale og fa aftalt virksomhedsbesøg, fordi der er travlhed. Men nye kontaktformer fremadrettet skal gennemtænkes, fx mere brug af sociale medier ved rekrutteringer. En af Virksomhedsservice udfordringer er at profilere sig som en kompetent samarbejdspartner over for virksomhederne, nar de rekrutterer nye medarbejdere. Erhvervslivet i Faaborg-Midtfyn bestar i høj grad af mindre virksomheder, der primært rekrutterer gennem egne netværk. Derfor er det essentielt at Virksomhedsservice far et indgaende kendskab til virksomhedernes rekrutteringsbehov, for at kunne hjælpe dem i processen. Denne proces er i gang og Faaborg-Midtfyn kommune arbejder malrettet pa at opbygge samarbejdet med virksomhederne og derved fa virksomhederne til at benytte Jobcenteret. Virksomhedsservice bruger meget tid pa rekrutteringer, men erfaringer viser ogsa at det er det rigtige at gøre. Virksomhedernes tillid vindes og det er derfor Jobcenteret de kontakter næste gang, de star over for en rekruttering. Et stort indsatsomrade for Virksomhedsservice i 2016 vil være, at fa virksomhederne i kommunen gjort opmærksom pa de serviceløsninger Jobcenteret har, hvilket skal bevirke at endnu flere virksomheder i kommunen vil bruge Jobcenteret hvis de skal rekruttere, forebygge og fastholde medarbejdere mm. i deres virksomhed. Virksomhedsservice vil inden for de næste 3-5 ar via udvikling, innovation, særlige initiativer og samarbejde med erhvervslivet arbejde for, at flere virksomheder etablerer sig i Faaborg-Midtfyn kommune. Derudover vil Virksomhedsservice arbejde pa at flere virksomheder i kommunen oplever at fa en god service, nar det gælder rekruttering, vejledning om uddannelse, opkvalificering og fastholdelse. Virksomhedsservice arbejder med den gode service og vil være den kulturbarne enhed, der arbejder hen imod en fælles styrkelse af servicekulturen i Jobcenteret. Side 34 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Siden februar 2015 har Virksomhedsservice haft kontakt med 142 virksomheder, der har endt i en eller flere rekrutteringer, hvilket bevidner at der arbejdes intens pa at fa oparbejdet det gode samarbejde til virksomheder. 4.8.2 Virksomhedsundersøgelse Jobcenteret vil primo 2016 gennemføre en ny virksomhedsundersøgelse, som skal være med til at følge op pa resultaterne af Virksomhedsservices indsats over for kommunens virksomheder og den virksomhedsundersøgelse der blev udarbejdet i 2013. I undersøgelsen vil der blive trukket data fra CRM for at belyse Virksomhedsservices resultater og effekter. Nogle spørgsmal vil ga igen og ved disse kan der males pa resultater og effekter i forhold til sidste gang. Fx er et af de helt store hovedformal med undersøgelsen, at finde ud af, om virksomhedernes kendskabsgrad Virksomhedsservice er højere end ved sidste undersøgelse i 2013, hvor 43 % af de adspurgte havde et godt kendskab til Jobcenteret. En af malsætningerne ved den nye undersøgelse er at øge kendskabsgraden med 10 procentpoint i forhold til den tidligere maling. Brug og kvalitet af rekrutteringer er ogsa et tema som skal belyses i undersøgelsen. Andre spørgsmal i undersøgelsen vil være nye fx omkring lærlingeordninger og praktikpladser til lærlinge. 4.8.3 Nyetablerede virksomheder Alle virksomheder der etablerer sig i kommunen, bliver kontaktet af Jobcenteret, sa de derigennem far kendskab til Virksomhedsservice og hvilken hjælp og serviceløsninger de kan fa fx ved rekruttering. Som noget nyt bidrager ydelsen ogsa med information til de nyetablerede virksomheder omkring hvordan de far søgt og far de rigtige tilskud. Der sættes i 2016 yderlig ind, og nyetablerede virksomheder skal have en opfølgning fra Virksomhedsservice et halvt ar efter etablering i kommunen. En indsats der vil være med til at styrke samarbejdet mellem de lokale virksomheder og Jobcenteret samt højne Jobcenterets serviceniveau. CRM-systemet har medio 2015 registreret 6949 virksomheder i Faaborg-Midtfyn kommune, bare i juli 2015 kom der 100 nye virksomheder og medio august 2015 er der allerede kommet 42 nyetableringer. Al kommunikation mellem Jobcenteret og virksomhederne bliver styret gennem CRM-systemet, og hver enkel virksomhed far registret hvilke services de ønsker, fx graden af kontakt og krav til kandidater. 4.8.4 Samarbejde Virksomhedsservice arbejder ogsa sammen med erhvervsservice og en erhvervskonsulent, et tværfagligt samarbejde i kommunen, der er med til at styrke bosætningsstrategierne i kommunen. Tilflytning til Faaborg-Midtfyn kommune er en vigtig malsætning i udviklingsstrategien, og man har et mal om at fa 2.000 flere borgere til kommunen inden 2030. Side 35 4.0 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Det er en fælles udfordring pa Fyn at sikre det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen pa arbejdskraft, og kommunerne pa Fyn star over for samme udfordring, derfor er virksomhedskontakten ogsa et fokuspunkt i samarbejdet mellem kommunerne i RAR-Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i 2016, se bilag 1. 4.8.5 Dialogforum Som en del af den virksomhedsvendte indsats opretholder Jobcenteret den strategiske dialog med Dialogforum, som bestar af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. Dialogforum mødes kvartalvis med Jobcenteret, hvor virksomhedernes rekrutterings- og kompetenceudviklingsbehov drøftes. Via Dialogforum far Jobcenteret kvalificeret viden om det lokale arbejdsmarked, som der malrettet kan sættes ind med kompetenceløft til de ledige, som derved gerne skulle føre til konkrete og fremtidige rekrutteringsbehov. Dialogforum bestar pt. af 18 virksomheder, men i efteraret 2015 arbejdes der med at øge gruppen til 25-30 virksomheder, sa der sikres et højere fremmøde pa møderne. Der tænkes hele tiden i at udvikle konceptet, sa bade virksomhederne og Jobcenteret far det bedste ud af forummet. 4.8.6 Job på særlige vilkår Virksomhedsservice er en vigtig spiller ift. fastholdelse pa arbejdspladsen. I sager om fastholdelse af maske kommende sygemeldte medarbejdere eller allerede sygemeldte medarbejdere, rykker Virksomhedsservice hurtigt ud, hvis en virksomhed henvender sig. Virksomhedsservice kan bista med den fornødne viden til virksomheden omkring hjælp til fastholdelse, kommunen kan give, fx personlig assistance eller hjælpemidler. Virksomhedsservice har som mal for 2015 at være i kontakt med mindst 300 virksomheder. Nar Virksomhedsservice har kontakt til virksomhederne, enten ved at aflægge besøg eller telefonisk, bliver ofte flere af Virksomhedsservices’ serviceløsninger præsenteret for virksomheden, da flere løsninger kan have relevans for den enkelte virksomhed. Her er tale om fx uddannelse, opkvalificering og jobrotation, virksomhedens muligheder for at gøre deres arbejdsplads interessant sa medarbejderne fastholdes. Handicapkompenserende ordninger, kendskab til kommunens tilbud hvis virksomheden har en medarbejder tilknyttet, der har brug for personlig assistance eller hjælpemidler. Voksenlærlingeordningen, kendskab til ordningen som Jobcenteret ønsker at understøtte. Job pa særlige vilkar, for de virksomheder der ønsker at tage et socialt ansvar, og skabe jobabninger for ledige, der er udsatte pa arbejdsmarkedet. Konkret er indsatsen her, at der i løbet af efterar 2015 etableres et mentornetværk af uddannede medarbejdere fra virksomhederne, som kan støtte op omkring nye medarbejdere i job pa særlige vilkar. Mentornetværket fortsætter i 2016. Side 36 5.0 BILAG 5.0 Bilag 5.1 Bilag 1: Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund: Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i kommunerne under RAR-Fyn har derfor indgået en aftale om samarbejde, og som følge deraf udarbejdes der hvert år et fælles tillæg til de enkelte kommuners beskæftigelsesplan. Samarbejdet mellem kommunerne i RAR-Fyn er senest bekræftet gennem underskrivelsen af en samarbejdsaftale om virksomhedskontakten. Samarbejde mellem kommunerne i RAR-Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i 2016: I 2016 berører samarbejdet mellem kommunerne i RAR-Fyn følgende emner: 1. Virksomhedskontakten. Det er en fælles udfordring at sikre det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har behov for. Der vil desuden være et særligt fokus på: Bygge- og anlæg. Der er i disse år flere større bygge- og anlægsprojekter på Fyn. Det er centralt, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed til at løfte disse opgaver, og at investeringerne bidrager til vækst på Fyn og til at øge beskæftigelsen på Fyn. Industri. Der er en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for industrien – bl.a. efter specialiserede kompetencer. Det er væsentligt gennem en fælles indsats at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger. 2. Ungeindsatserne. For at flere unge går i gang med og gennemfører en uddannelse er det centralt med en fælles uddannelsesindsats, bl.a. med fokus på hvordan de unge kan klargøres til og fastholdes i uddannelse og på samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. 3. Integrationsindsatsen. Der har de senere år været en stigning i antallet af flygtninge der kommer til Fyn. Samtidig er kun en lille del af integrationsflygtningene i job efter endt integrationsindsats. Der er derfor behov for at styrke samarbejdet om integrationsindsatsen – særligt i forhold til at styrke den virksomhedsrettede indsats. Side 37 5.0 BILAG Ad 1) Virksomhedskontakten: Den 10. marts 2015 indgik formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i kommunerne i RAR-Fyn en samarbejdsaftale omkring virksomhedskontakten. Samarbejdsaftalen omfatter 4 områder, som konkretiseres nærmere nedenfor: Rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft Rekruttering til bygge- og anlægsområdet Kompetenceudvikling af ledige Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere I forlængelse af dette, vil der fremadrettet også være fokus på samarbejdet omkring rekruttering til industrien. Rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft Det kræver en koordineret og fælles virksomhedsindsats at understøtte virksomhederne i forhold til rekruttering og jobformidling. Der vil i relation til rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft være samarbejde om: Klare aftaler om rollefordeling mellem kommunerne i RAR-Fyn, bl.a. i forhold til: o Håndtering af modtagne jobordrer o Bistand til udenlandske virksomheder o Rekruttering til større projekter eller virksomheder o Større medarbejderreduktioner Hver kommune udpeger desuden kontaktpersoner til de 4 områder. Fælles fynsk job- og erhvervsmesse. Vidensdeling om hvor mulighederne er på arbejdsmarkedet. Rekruttering til bygge- og anlægsområdet I relation til ”Bygge og anlæg” skal der være samarbejde om: Systematisk og løbende overvågning af infrastrukturprojekter, arbejdskraft og behov gennem Byg til Vækst sekretariatet. Løbende synliggørelse af større byggeprojekter og vidensdeling omkring virksomhedernes kompetencebehov. Fælles fynsk netværk med repræsentation fra alle fynske jobcentre med særlig fokus på mulighederne inden for bygge- og anlægsbranchen. Side 38 Arbejde imod udarbejdelse af fælles emnebank og screeningsværktøj. 5.0 BILAG Løbende koordinering i forhold til Væksthus Syddanmark og Udvikling Fyn. Løbende koordinering og understøttelse i forhold til ”Byg til vækst”. Bl.a. ved at beskæftigelsesformændene sikrer repræsentation i Byg til Vækst bestyrelse. Byg til vækst Byg til vækst er en fælles fynsk forening, ejet af de fynske kommuner. Byg til vækst arbejder for, at de store igangværende og kommende bygge- og anlægsprojekter kommer de fynske virksomheder og den fynske beskæftigelse til gavn. Der arbejdes med en todelt indsats, der dels skal flytte ledig arbejdskraft fra andre brancher over i byggeriet, og dels skal øge og professionalisere kompetencerne i byggebranchen – så den fynske arbejdsstyrke og de fynske virksomheder er klædt på til at indgå i de store projekter. Byg til Vækst inddrager alle de væsentlige interessenter på området og arbejder med en række projekter med fokus på rekruttering og opkvalificering. Kompetenceudvikling af ledige I relation til opkvalificering og uddannelse af de ledige vil der være samarbejde om: Tilrettelæggelse af fælles opkvalificeringsforløb/projekter for ledige inden for områder med arbejdskraftmangel. Det vil bl.a. være i forhold til bygge- og anlæg og industri (som eksempelvis ”Fynboer der gnister – på vej mod job i svejseområdet” og ”Byggepladsen”). Tilbud om at ledige pladser i de enkelte jobcentres forløb, kan benyttes af andre jobcentre. At skabe overblik over allerede etablerede kurser og afdække behov for etablering af nye kurser – særligt med fokus på bygge-og anlægsområdet. Kompetenceudvikling af medarbejdere Der tilstræbes fælles uddannelse og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der arbejder med den virksomhedsrettede indsats. Der vil her være samarbejde om: Udarbejdelse af fælles forslag til kompetenceudvikling af frontmedarbejdere i jobcentre og a-kasser, og af jobkonsulenter og ledere der arbejder med den virksomhedsrettede indsats. Fælles ansøgning på tværs af jobcentre og a-kasser i RAR-Fyns område i forhold til beskæftigelsesreformens kompetenceudviklingsmidler. Side 39 5.0 BILAG Rekruttering til industrien I relation til industriområdet skal der være samarbejde om: Fælles løbende afdækning af og vidensdeling om industriens kompetencebehov. Arbejde imod at samarbejdet i ”Industri til vækst” udvides til at omfatte hele Fyn. Industri til vækst Industri til vækst er et partnerskab med virksomheder, fagbevægelse og uddannelsesinstitutioner, der skal sikre en struktureret og koordineret indsats ift. at sikre kvalificeret arbejdskraft til industriområdet på Fyn. Industri til vækst har bl.a. fokus på rekrutterings- og opkvalificeringsprojekter og vidensopbygning i forhold til at afdække industriens behov, de lediges kvalifikationer og læring gennem projekter. Industri til vækst kører i første omgang i Odense, men der er en målsætning om at udvide samarbejdet til en fælles fynsk koordineret indsats. Ad 2) Ungeindsatsen: Der er mange aktører omkring de unge, og der ligger en udfordring i at skabe en helhedsorienteret ungeindsats. I relation til ungeindsatsen skal der være samarbejde om: Partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne for at begrænse frafald. Der arbejdes på partnerskabsaftaler, der tilgodeser de unges muligheder og det lokale samarbejde. Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning for at motivere flere unge til at søge erhvervsuddannelserne. At sikre flere lære- og uddannelsespladser. F.eks. ved at tænke lære- og uddannelsespladser ind i de større offentlige byggerier eller gennem kampagner. Fokus på uddannelse på den fælles fynske job- og erhvervsmesse. Ad 3) Integrationsindsatsen: I relation til et styrket samarbejde om integrationsindsatsen skal der være fokus på: Fælles udvikling af branchepakker og styrkelse af virksomhedsindsatsen ift. integrationsflygtninge. En tidlig kompetenceafklaring og screening i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Side 40 5.0 BILAG Fælles opkvalificeringsindsats. F.eks. ved oprettelse af fælles opkvalificeringsforløb og ved at ledige pladser på de enkelte jobcentres forløb kan benyttes af andre jobcentre. Styrket erfaringsudveksling og vidensdeling omkring indsatser der virker mellem de fynske kommuner. Opfølgning på samarbejdsaftalen og det fælles tillæg til beskæftigelsesplanerne sker på møderne for kredsen af udvalgsformænd. Jobcenterchefgruppen er ansvarlig for udmøntningen via konkrete handlingsplaner og tiltagene drøftes løbende på de fælles fynske jobcenterchefmøder. Dele af planen er allerede udmøntet i samarbejdsaftalen om virksomhedskontakten. Side 41 5.0 BILAG Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016. HUSK: tillægget med alle underskrifterne Side 42
© Copyright 2024