1. No category

PLANSTRATEGI 2015
Ny Odense - fra stor
dansk by til dansk storby
Planstrategi 2015 sætter den overordnede ramme for
Odenses udvikling og for revision af kommuneplanen
Planstrategien er i høring fra 20. april til den 15. juni 2015
Odense Byråd har vedtaget Planstrategi 2015, der sætter den overordnede strategiske ramme for Odenses udvikling og for den kommende revision af kommuneplanen.
Planstrategien er i høring fra den 20. april til den 15. juni 2015.
Gruppe F fremsatte følgende ændringsforslag: ”Dog skal det fortsat være muligt at give kommunal støtte til almene familieboliger, således unge og andre har adgang til
gode boliger, der kan betales af almindelige indtægter” indsættes efter passus om, at ”Odense Kommunes støtte til nyt alment byggeri først og fremmest vil være til ungdomsboliger, så længe tilvæksten af nye studerende tilsiger det”. Gruppe C og V stemte imod dette ændringsforslag.
Odense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby: Over de kommende år investeres der mere end 30 mia. kroner i strategisk byudvikling, og kranerne tårner allerede over byen fra nord til syd. Det spor fastholdes i Planstrategi 2015, hvor vi konkretiserer hvilken storby Odense skal blive til. For Odense er ikke bare en hvilken
som helst dansk storby, Odense er sin egen og de ting vi er særligt dygtige til i forvejen, er noget af det, der gør Odense speciel. Planstrategien bygger derfor både på, hvad
Odense er i dag, og hvad vi skal blive bedre til i fremtiden, for at skabe storbyen Odense - Ny Odense.
Forhøring af Kommuneplan 2016-2028
Hovedemnet for den kommende kommuneplanrevision er ’kvalitet i byfortætningen’. Kommuneplanen skal sikre, at Odense bliver en tættere og visse steder højere storby
samtidig med, at Odense bevarer sit særkende. Det handler om at skabe den gode, grønne storby med spændende byrum og attraktive boliger. Eventuel byudvikling inden
for ca. 400 m omkring letbanestationerne, ved Dalumvej, City Campus og Odense indre Havn vil blive vurderet i forhold til disponering af byggemuligheder, infrastruktur
og friarealer.
Du kan se planstrategien på http://planstrategi2015.odense.dk og afgive kommentarer til den politiske og strategiske retning i strategien eller høringssvar til revision
af og forhøring til kommuneplanen, på Odense Kommunes høringsportal: www.odense.dk/hoering. Dine kommentarer skal være afgivet senest den 15. juni 2015.
Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 har Odense Kommune screenet forslag til Planstrategi 2015 i forhold til en vurde¬ring af, om strategien skal miljøvurderes. Screeningen er foretaget på baggrund af lovbekendt¬gørelsens bilag 2.
Odense Kommune har på baggrund heraf vurderet, at planstrategien ikke skal miljøvurderes. Planstrategien vil med sit overordnede og strategiske sigte ikke fastlægge
bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Dette vil ske efterfølgende gennem udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning, der konkretiserer strategiens indhold.
Klagevejledning
Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal senest 4 uger efter planstrategiens offentliggørelse, dvs.
senest den 18. maj 2015, sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Det koster et gebyr på 500
kr. at klage.
Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes.
Man kan læse mere om klagemuligheder på http://nmkn.dk/klage/
P L A N S T R AT E G I 2 0 1 5
NY ODENSE: FRA STOR DANSK BY
TIL DANSK STORBY
Vi anbefaler at Planstrategi 2015 læses online på hjemmesiden
http://planstrategi2015.odense.dk for den bedste læseoplevelse
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY
3
LÆSEVEJLEDNING6
PLANSTRATEGIENS BÆRENDE PRINCIPPER
8
NY ODENSE: EN LEVENDE STORBY MED STÆRKE FÆLLESSKABER
Fællesskaber i storbyen
Den levende storby
Handlinger og retninger
13
14
18
22
NY ODENSE: EN KONKURRENCEDYGTIG STORBY
24
NY ODENSE: EN TÆT STORBY BYGGET PÅ KVALITET
39
NY ODENSE: DANMARKS GRØNNESTE STORBY
48
NY ODENSE: EN TILGÆNGELIG STORBY MED BÆREDYGTIG MOBILITET
56
EFFEKTMÅLING AF PLANSTRATEGI 2015
FORHØRING OG REVISION AF KOMMUNEPLAN 2013-2025
HØRING AF PLANSTRATEGI 2015
68
70
73
Byregionale samarbejder gør Odense stærkere og mere synlig
Partnerskaber og styrkepositioner sætter skub i Odenses vækst
Talenterne er Odenses fremtid
Odenses internationale profil skal styrkes
Vækst med omtanke
Handlinger og retninger
Vi skærper byudviklingsmodellen for at fremme storbytransformationen
Byudviklingsmodellen 2016-2028
Vi laver byudvikling med omtanke
Handlinger og retninger
Vi vil gøre den sammenhængende by grøn og blå
Vi vil bevare og styrke kommunens grøn-blå struktur
Handlinger og retninger
26
27
31
33
34
35
40
42
45
46
49
52
54
Kobling til national og international infrastruktur
57
gør Odense og Fyn konkurrencedygtige
Byregional mobilitet skaber sammenhæng i den fynske byregion
59
Digital tilgængelighed i verdensklasse
61
En bæredygtig og smart mobilitet binder Odense sammen og øger livskvaliteten 62
Odense letbane - ny principiel linjeføring for linje 2
65
Handlinger og retninger
66
KOLOFON
Planstrategi 2015
Udgivet af Odense Kommune, april 2015
Layout og web: Stupid Studio
ILLUSTRATIONER OG FOTOS
Odense Kommune, Stupid Studio, Hans Kristian Hannibal-Bach,
Kirstine Mengel, Bo Jessen, Oliver Gram og Nils Lund Pedersen.
NY ODENSE: FRA STOR DANSK BY
TIL DANSK STORBY
PLANSTRATEGI 2015
O
dense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby: Over de kommende år
investeres der mere end 30 mia. kroner i strategisk byudvikling, og kranerne tårner allerede over byen fra nord til syd. Det spor fastholdes i Planstrategi 2015, hvor vi konkretiserer
hvilken storby Odense skal blive til. For Odense er ikke bare en hvilken som helst dansk storby,
Odense er sin egen og de ting vi er særligt dygtige til i forvejen, er noget af det, der gør Odense
speciel. Planstrategien bygger derfor både på, hvad Odense er i dag, og hvad vi skal blive bedre
til i fremtiden, for at skabe storbyen Odense - Ny Odense.
Odense har et stort potentiale. Som en af Danmarks fire store universitetsbyer oplever vi stor
tilflytning af borgere, og vi har potentialet til at tiltrække vækstskabende og moderne videns- og
produktionsvirksomheder, som i stigende grad søger mod de store byer. Men Odense er også en
del af en global bykonkurrence, hvor kun de bedste byer i vores størrelse lykkes med at skabe
udvikling og fremgang. I den konkurrence er vi bagud på point: Odense har høj arbejdsløshed
og for få arbejdspladser, især til højtuddannede, som der er færre af i Odense, end i de øvrige
danske storbyer. Konsekvensen er, at mange flytter fra Odense når de har færdiggjort deres uddannelse.
Men ikke kun jobskabelsen er en udfordring. Der er flere uddannelsessøgende 17-24-årige end
jobsøgende 25-39-årige, der fraflytter Odense, og København er den helt store aftager af disse.
Det peger på at stadigt flere, og især de unge, efterspørger den tætte storbys liv og muligheder.
At der er interesse for at bo i den tætte by, afspejles også i en nylig undersøgelse blandt alle
Odenses studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Næsten 55 % af
de der svarer, siger, at de forestiller sig at bo i eller nær bymidten efter deres uddannelse, mens
3
kun 30 % svarer ”i en forstad” eller ”på landet”. De centrale bykvarterers attraktivitet afspejles
også gennem stigende boligpriser, kortere liggetider og i investorernes stadig større interesse i at
investere i bymidten. Det viser, at vores mål om at skabe en storby er den rigtige vej at gå.
”Men hvad er det så for en storby Odense skal blive til?
Storbyen Odense skal være levende, mangfoldig og oplevelsesrig. Derfor fortætter vi byen indefra og ud, så vi kommer til at bo tættere i bymidten og de bynære
kvarterer”
Derved sikrer vi, at alle odenseanere får storbyens pulserende liv og mangfoldighed inden for
rækkevidde. En større befolkningstæthed skaber grundlag for et frodigt by-, kultur-, restaurations- og butiksliv, fordi kundegrundlaget stiger og der bliver flere mennesker på gaderne. Først
former vi byen og så former byen os til at efterspørge mere byliv. Samtidig vil vi sørge for, at
vi ikke udvikler storbyen på bekostning af gode boligforhold: I kommuneplanen udarbejder vi
derfor retningslinjer for kvaliteten i den tætte by. På den måde sikrer vi, at de nye boliger i den
tætte by også er attraktive på lang sigt.
Den tætte storby er også en konkurrencedygtig by, som skaber mulighed for kreativitet, dynamik, innovation og udveksling af ideer. Det giver iværksættere og virksomheder bedre vilkår for
at skabe jobs og udvikling, som er afgørende for, at Odense kan varetage rollen som vækstmotor
for Fyn, for Region Syddanmark og for hele Danmark. Vi vil udnytte de mere end 150 forskellige
nationaliteter vi har i Odense til at styrke Odenses internationale profil, for vi ved, at byer, der
prioriterer mangfoldighed og tolerance er mere innovative, dynamiske og oplevelsesrige, og har
lettere ved at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og specialiseret udenlandsk
arbejdskraft. Vi vil også udnytte, at vi har en række særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og
potentialer på områder, som for eksempel robot- og velfærdsteknologi. Dem vil vi udvikle gennem vækstpartnerskaber og investering i vores talenter og iværksættere – i byens unge. Derfor
har vi særligt fokus på de unges efterspørgsel i storbyen Odense, fordi det er med til at tiltrække
og fastholde de unge talenter, der er det vigtigste parameter for økonomisk vækst.
”Vores mål om at skabe en levende, tæt by i vækst, betyder ikke, at vi vil gå på
kompromis med Odenses eksisterende kvaliteter”
I storbyen Odense skal naturens ro og rekreative muligheder altid være inden for rækkevidde.
Vi vil gøre Odense til Danmarks grønneste storby ved at styrke de grøn-blå forbindelser mellem
bymidten og det åbne land, ved at forøge vores naturareal med 60 % frem mod 2020 og ved at
tænke det grønne ind i fortætningen af byen. En tæt by og en grøn by kan understøtte hinanden,
for en tættere by er også en mere bæredygtig by, der mindsker vores energiforbrug, friholder de
grønne arealer for byggeri, og sikrer grundlaget for den kollektive trafik, og for fodgængere og
cyklister fordi afstandene bliver kortere.
De stærke bydelsidentiteter og lokalsamfund, der kendetegner Odense i dag, er en af Odenses
største styrker. Derfor vil vi videreudvikle Odenses velfungerende forstæder med hver deres
særegne identiteter, ved at gøre lokalsamfundene mere selvbærende, og give beboerne større
indflydelse på udviklingen af deres lokalområde.
4
Storbyen Odense udgøres af hele byen og alle bydele kan bidrage med noget. Det stiller særligt
store krav til vores infrastruktur og mobilitet, der skal binde storbyen Odense sammen. Derfor
investerer vi i at skabe en mere effektiv, sund og bæredygtig mobilitet, i form af letbanen og ved
at sætte fornyet fokus på cyklister og fodgængere gennem nye handlingsplaner. Der vil fortsat
være plads til bilen i storbyen Odense, men vi arbejder især for at skabe bedre vilkår for den
kollektive trafik og de bløde trafikanter.
I storbyen Odense er der plads til at have fart på, og rum til at have hovedet med. Det er en storby i menneskelig skala, som er til at overskue, men som samtidig giver dig lyst til at fare vild.
Vi ved, at vores beslutninger kan give udfordringer, men det er udfordringer, vi er parate til at
løse. For i Odense er vi ikke bange for at udfordre vanetænkningen. Vi har før sejret på trods, og
i dag er der atter behov for, at vi skaber forandring gennem handling: Vi skal arbejde hårdt for at
styrke troen på byens fremtid.
Transformationen fra stor dansk by til dansk storby handler derfor ikke bare om den fysiske
udvikling af byen, men i lige så høj grad om den mentale udvikling. Om at genvinde stoltheden,
og om at styrke troen på, at det kan betale sig at investere tid og penge i Odense. Små tegn peger
på, at transformationen allerede er begyndt at virke: Undersøgelser viser, at mange Odenseanere mener, at byen er inde i en positiv udvikling og er stolte af at bo i Odense. I kommunen kan vi
mærke en stor energi og lyst til at bidrage til byens udvikling, og også uden for kommunen peger
en stigende investorinteresse på, at flere tror på Odenses fremtid. Tror på et nyt Odense.
Vi ved at transformationen kræver nye vaner. Vi skal alle omstille os til en ny virkelighed. En ny
virkelighed som alle odenseanere og alle odenseanske bydele skal være en del af. For det er hele
Odense, der er en del af transformationen. Og vi kan som kommune ikke løfte udviklingen alene. Vi skaber fremtidens fysiske rammer i samråd med borgere, virksomheder, organisationer,
foreninger og frivillige. For det er jer, der skal fylde rammerne med liv i fremtidens Odense.
Med venlig hilsen,
Odense Byråd
5
LÆSEVEJLEDNING
P
lanstrategi 2015 indeholder Odense Byråds politiske og strategiske udmeldinger om, hvordan og i hvilke retninger, Odense Kommune skal udvikle sig over de kommende år. Planstrategien fungerer også som fælles strategisk overligger for, hvordan forvaltningerne i Odense
Kommune arbejder med Odenses transformation til en moderne storby, og den opstiller derfor
en række konkrete handlinger, der skal være med til at udmønte byrådets strategiske målsætninger.
Planstrategi 2015 består af seks afsnit, der tilsammen beskriver byrådets strategi for storbytransformationen af Odense.
Først beskrives de bærende principper for transformationen, der er de metoder vi bruger, når
vi udvikler storbyen, og som indgår som grundlag i hver af de følgende fem temaafsnit. ”Ny
Odense: En levende storby med stærke fællesskaber”, og ”Ny Odense: En konkurrencedygtig
storby”, beskriver den mentale transformation – hvordan vi vil forme livet og hvad vi skal leve
af i storbyen Odense. ”Ny Odense: En tæt storby bygget på kvalitet”, ”Ny Odense: Danmarks
grønneste storby” og ”Ny Odense: En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet”, beskriver
den fysiske transformation – og skaber billederne af, hvordan vi indretter storbyen Odense.
I de fem afsnit er der opstillet en række handlinger og retninger, der skal udmønte de strategiske
målsætninger. Handlingerne er forskellige i deres niveauer, idet der er tale om tre forskellige
slags handlinger:
•Konkrete handlinger, der umiddelbart kan sættes i gang
•Handlinger, hvor vi sætter retningen, men hvor der er behov for at undersøge handlingernes konkrete indhold
•Tilkendegivelser, hvor vi kender retningen, men der er behov for at undersøge og formulere de konkrete handlinger
Til sammen giver de seks temaafsnit et samlet billede af Odenses transformation til moderne
storby. Men temaafsnittene kan også læses som selvstændige afsnit, der belyser hver deres vinkel på storbytransformationen.
Planstrategien indeholder Odense Byråds beslutning om, i hvilket omfang den gældende Kommuneplan 2013-2025 vil blive revideret, og fungerer samtidig som forhøring til det forestående
arbejde med revisionen af kommuneplanen.
Odense Kommunes Miljøpolitik fra 2012 ”Bæredygtige sammen” udgør sammen med strategien
for miljøpolitikken ”Bæredygtige sammen – sådan” vores lokale Agenda 21-strategi. Miljøpolitikken- og strategien kobler den miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension af
bæredygtighed og opstiller konkrete mål og handlinger for, hvordan Odense Kommune sammen
med byens aktører skaber bæredygtig udvikling og gør det til en del af byens vækst. Miljøpolitik-
6
ken udgør sammen med Vækstpolitikken og Sundhedspolitikken fundamentet for Planstrategi
2015, og det brede bæredygtighedsbegreb indgår derfor i alle planstrategiens fem temaafsnit.
Som baggrundsmateriale til Planstrategi 2015 er der udarbejdet en forudsætningsredegørelse,
der indeholder en analyse af hvilke udfordringer og muligheder, der kan påvirke Odense Kommunes udvikling, og som danner baggrunden for de tematiske afsnit i planstrategien og for den
kommende Kommuneplan 2016-2028. Forudsætningsredegørelsen indeholder ligeledes oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen i
2013.
7
PLANSTRATEGIENS
BÆRENDE PRINCIPPER
B
åde den mentale og den fysiske transformation af Odense til storby er en lang proces, der
kræver et entydigt billede af, hvilke metoder der er nødvendige, for at vi når i mål. Seks
bærende principper sætter retningen for, hvordan Odense Kommune vil håndtere storbytransformationen, både i forhold til den overordnede fysiske planlægning, og i det øvrige arbejde med
udviklingen af Odense til storby.
De bærende principper tager udgangspunkt i politikker og strategier, der er vedtaget af Odense
Byråd, og som bruges i en række arbejdsområder i Odense Kommune. Formålet med at opstille principperne i Planstrategi 2015 er at skabe et fælles billede af, hvordan vi konkret udvikler
Odense til storby, og dermed sikrer konsekvens og kontinuitet i vores arbejde.
De bærende principper danner rammen for, hvilke valg og dermed også hvilke fravalg vi tager i
transformationen. Selvom alle bærende principper skal guide hele storbytransformationen, har
vi i temaafsnittene fremhævet de bærende principper, der er vigtigst på det pågældende område,
for at sætte særligt fokus på disse.
GRØN OMSTILLING
Grøn omstilling handler grundlæggende om omstillinger, der er til gavn for miljøet, klimaet og
den grønne vækst, eksempelvis i form af CO2-reduktion, forsynings- og energieffektivisering,
klimatilpasning og genbrug.
Der er tale om en omfattende omlægning af hele måden, vi som samfund producerer og forbruger energi på, samt udvikling af nye forbrugsmønstre, der har fokus på reparation og genbrug af
produkter, og mere miljøvenlige og ressourceeffektive produkter. I den sammenhæng spiller det
også en stor rolle, hvordan vi planlægger byen.
I forhold til transformationen af Odense betyder grøn omstilling:
At vi skal tænke byudvikling på en miljømæssig bæredygtig måde, og indrette Odense med fokus
på energieffektivisering og på reduktion af forurening og CO2-udslip.
Det betyder, at vi planlægger en tættere by, hvor afstandene mellem byens aktiviteter minimeres, og hvor der primært er fokus på bæredygtig mobilitet i form af gang, cyklisme og kollektiv
trafik. Og at vi stiller krav til grønne løsninger i indretningen af byens rum, og til renovering af
eksisterende byggerier og nybyggeri, både i kommunale og private byggerier.
8
SAMARBEJDE
Strategien Ny Virkelighed – Ny Velfærd sætter rammen for et øget samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet om at udvikle og fremtidssikre velfærden i Odense Kommune. Det
økonomiske råderum bliver mindre i takt med, at færre hænder skal løfte opgaverne. Men den
økonomiske virkelighed åbner også muligheder for at skabe nye og stærkere fællesskaber, og
smartere løsninger ved at inddrage og samarbejde med borgere, foreninger, frivillige, organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Og særligt partnerskaber er vigtige i forhold til
at skabe vækst i Odense.
Mulighed for indflydelse og samarbejde resulterer i bedre projekter, større fælles ansvar og
fælles ejerskab for Odenses transformation til moderne storby. Samtidig åbner der sig helt nye
muligheder for et forstærket internt samarbejde i Odense Kommune – på tværs af forvaltninger
og fagområder – om at skabe smartere og helhedsorienterede løsninger på de komplekse udfordringer, kommunen står over for.
I forhold til transformationen af Odense betyder samarbejde:
At vi i højere grad vil inddrage byens borgere i byudviklingen. Både i forbindelse med ideudviklingsfaser, i planlægningsfaser, i udførselsfaser og i driftsfaser. Vi vil gøre det nemt for borgerne
at omsætte deres gode idéer til handling ved at møde dem i øjenhøjde.
Vi skal tænke alle målgrupper ind i samarbejdet – også grupper, som vi måske normalt ikke hører og ser så meget til i forbindelse med storbytransformationen, eksempelvis de unge odenseanere. Samarbejdet skal bæres af ligeværdighed, gensidig respekt og mod til at prøve nye ting af.
KVALITET
Odense skal udvikle sig til en konkurrencedygtig storby, der er attraktiv i konkurrencen med de
øvrige danske storbyer. Det betyder, at vi skal have fokus på kvalitet, når vi transformerer Odense. Både i forhold til at fastholde byens eksisterende kvaliteter samt sikre, at den nye by, der
udvikles, har høj kvalitet. Vi stiller derfor høje krav til dem, som vil investere i Odense.
Vi skal som kommune sikre, at byggeri, byrum, grønne arealer, kulturudbud etc. udvikles med
høj kvalitet for øje. Og der skal som udgangspunkt bygges videre på Odenses egen identitet og
naturlige styrkepositioner. Det skal vi, fordi vi ikke skal tilbyde det samme som de andre danske
9
* European Smart Cities, Ranking of European medium-sized cities, 2014, www.smart-cities.eu
storbyer, men dét, som er det særegne odenseanske, og fordi kvalitet er bæredygtigt og dermed
på sigt øger investeringsinteressen i Odense.
I forhold til transformationen af Odense betyder kvalitet:
At Odense Kommune vil stille høje krav og standarder for byudviklingsprojekter. Det betyder
også, at vi tør vente på de projekter, som kan bidrage positivt til storbytransformationen.
SMART CITY
Begrebet Smart City dækker over byer, der kombinerer en række digitale muligheder og data
med løsninger af konkrete fysiske og menneskelige behov. Formålet er at bruge data til at forbedre og øge ydeevnen i de løsninger, som byen stiller til rådighed for myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere, samtidig med at omkostningerne og forbruget af ressourcer
reduceres. Det gør man blandt andet ved at forsøge at løse flere problemer, når man laver byerne om.
Odense Kommune blev i 2014 placeret som den 7. mest smarte by ud af 77 europæiske mellemstore byer*, iværksat af det EU-støttede projekt European Smart Cities. Det betyder, at vi har et
godt fundament at bygge på, når vi udvikler den smarte storby.
Mulighederne for at udvikle Odense til Smart City er mange og bliver løbende flere. Derfor skal
Odense hurtigt geares til både at udnytte de kendte muligheder, men især være med til at udvikle og afprøve nye muligheder. Det kan være med til at skabe nye uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder for Odense. Kombineret med de styrkepositioner, vi allerede har, kan det gøre
Odense endnu mere konkurrencedygtig.
I forhold til transformationen af Odense betyder Smart City:
At vi sætter fokus på, hvordan tilgængelige og åbne data kan bruges effektivt og målrettet til at
skabe nye grænsebrydende og billigere løsninger inden for trafik og mobilitet, energiforbrug,
vandforbrug, renovation, dialog og inddragelse af borgere og velfærdsteknologi. Der skal stilles
flere data til rådighed for borgere og investorer for ad denne vej at skabe nye forretningsområder.
Det betyder også, at vi vil bruge smart teknologi til at inddrage byens borgere mere, hurtigere og
bedre i storbytransformationen.
10
KRITISK MASSE
Kritisk masse betyder, at en by skal have tilstrækkelig størrelse for at blive hørt og set, for at
blive attraktiv i forhold til at tiltrække investeringer, borgere og kapital, og dermed for at skabe
vækst og udvikling.
På et mere konkret niveau betyder det, at der skal være et befolkningsgrundlag, der er stort nok
til at en ønsket udvikling kan ske et givent sted. Kort og godt handler det om at koncentrere
byaktiviteter der, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag til, at de vil blive brugt, og hvor potentialet for at skabe nye byaktiviteter er størst.
Kritisk masse i den strategiske og fysiske planlægning kan ses på forskellige niveauer.
I forhold til transformationen af Odense vil vi arbejde med
kritisk masse på tre niveauer:
•Det ”byregionale” niveau, hvor vi gennem konkret samarbejde i Byregion Fyn og i samarbejde med andre byregioner vil ”låne størrelse” for at gøre os stærkere. Det vil give større
gennemslagskraft og synlighed i forhold til omverdenen
•Byniveauet, hvor vi vil bruge byfortætning og byomdannelse til at skabe mere kritisk
masse – for at koncentrere byfunktionerne og skabe en større og tættere koncentration af
mennesker i de centrale bykvarterer
•Bydelsniveauet, hvor vi vil koncentrere bylivet og byens funktioner, hvor der allerede er
byliv – eller basis for at skabe mere af det
MÅLBARE EFFEKTER
Transformationen af Odense fra stor dansk by til dansk storby er en lang og ressourcekrævende
proces. Ressourcerne er begrænsede, og det er vigtigt, at de indsatser, vi sætter i gang, har den
ønskede effekt. Derfor effektmåler vi storbytransformationen.
I forhold til transformationen af Odense betyder målbare effekter:
At handlingerne i Planstrategi 2015 så vidt muligt er beskrevet på en måde og med en tidfrist,
der gør det muligt at registrere hvornår handlingen er fuldført. Hertil opstilles der overordnede
effektmål for den vision for storbytransformationen, der er beskrevet i det enkelte temaafsnit.
11
Det sker med udgangspunkt i Odense Kommunes eksisterende effektmålinger. Her anvendes
de af byrådets og udvalgenes effektmål, som storbytransformationen har en direkte effekt på.
Herudover suppleres målene af mål fra monitoreringen af storbytransformationen, der er udarbejdet af Bystrategisk Stab i samarbejde med Cowi. Der opstilles ikke målsætninger for effektmålene i Planstrategi 2015, da der er en række effektmål, der allerede er opstillet mål for i andre
politikker og strategier, og derudover er der ved at blive udarbejdet målsætninger for byrådets
effektmål. Der er ikke opstillet målsætninger for fagudvalgenes effektmål og for monitoreringen
af storbytransformationen.
12
NY ODENSE: EN LEVENDE STORBY
MED STÆRKE FÆLLESSKABER
S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G :
Storbyen Odense skal være en levende, mangfoldig og oplevelsesrig storby, hvor vi dyrker de enkelte bydeles kvaliteter og samtidig fokuserer på at
styrke storbylivet i bymidten. Det betyder, at vi i Ny Odense skal have plads
til at leve livet i flere hastigheder, og at vi understøtter både de smalle og de
inkluderende fællesskaber.
Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af ”en levende storby med stærke
fælleskaber”
Kritisk masse
Kvalitet
Samarbejde
Målbare effekter
L
ivet, der leves mellem husene, er ligeså vigtigt for udviklingen af Odense, som den fysiske
udvikling af byen. Storbytransformationen bliver kun en succes, hvis Odense i takt med udviklingen af den tætte by og en endnu bedre infrastruktur også bliver en mere levende, mangfoldig og oplevelsesrig storby. En storby hvor der er plads til forskelligheder og hvor vi dyrker vores
nære fællesskaber og vores fællesskab som odenseanere.
Vi fokuserer derfor på at skabe en sammenhængende storby, hvor alle bydele kan bidrage, og
hvor vi prioriterer den sociale sammenhængskraft, når vi udvikler nye boligområder. I storbyen
Odense tager vi os af hinanden og arbejder sammen om byens udvikling, fordi det er gennem
vores fællesskaber, at vi fremmer borgernes sundhed og sikrer byens sociale sammenhængskraft
og bæredygtige vækst.
Samtidig sætter vi spot på at udvikle storbylivet i den tætte by ved at styrke byens mangfoldighed og internationalisering, og ved at skabe en by i de unges billede, med mere byliv og flere store events. Storbyen Odense er den legende by, hvor vi prioriterer byens liv, fordi det gør Odense
til en interessant storby, der er værd at besøge, bo i, fortælle om og være stolt af.
I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi vil bruge transformationen af Odense til at skabe stærkere
fællesskaber og social bæredygtighed, og hvordan vi vil skabe en mere levende og oplevelsesrig
storby.
13
UNDERAFSNIT 1
FÆLLESSKABER I STORBYEN
DEN SAMMENHÆNGENDE STORBY
En af Odenses særlige styrker er de mange velfungerende forstæder med hver deres særegne
identiteter, hvor det gode liv leves i institutioner, foreninger, sportsklubber og andre fællesskaber. Siden 2007 har vi arbejdet med at styrke lokalsamfundene uden for bymidten gennem
forstadspuljen. Det vil vi understøtte og udvikle yderligere, for at gøre lokalsamfundene mere
selvbærende, og give beboerne større indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. Det gør
vi blandt andet igennem oprettelsen af community centre (bydelshuse), som er en blanding af
sundhedshuse, forsamlingshuse, kulturhuse og medborgerskabshuse. Formålet er at styrke det
tværfaglige samarbejde på sundheds-, social- og kulturområdet og samspillet mellem kommune,
foreninger og aktive borgere. Det første center åbner i Vollsmose i sommeren 2015, og der er
planer om at etablere et community center i hver af Børn- og Ungeforvaltningens regioner. Fordi
lokalområderne er forskellige, forsøger vi at understøtte forskellige fællesskaber. Vi tror på, der
findes flere måder at fastholde og skabe nye fællesskaber på, og vil derfor arbejde for at styrke de
enkelte bydeles særkender.
En anden måde hvorpå vi styrker udviklingen af lokalområderne, er gennem vores velfærdseksperimentarier i Bolbro og Dalum, hvor netværk og samarbejde mellem frivillige, erhvervsdrivende og kommunen dyrkes for at styrke initiativ, deltagelse, stolthed, sammenhold, fællesskaber,
omsorg og engagement i områderne. Her samarbejdes der med lokalområderne om udviklingen
af den kommunale service og de kommunale faciliteter, ligesom der arbejdes med principper
som eksempelvis borgerbudgettering, hvor lokalområdernes beboere bestemmer, hvad særligt
øremærkede midler skal sættes af til.
Mens forstadens lokalsamfund i dag er velfungerende, er der et særligt behov for at styrke storbyens liv og fællesskaber i den tætte by.
”Vi vil skabe en tæt bykerne med et specialiseret og mangfoldigt udbud af kultur,
oplevelser, butikker og restauranter, hvor der er plads til rå og upolerede indtryk, og hvor der både er rum til inkluderende fællesskaber på tværs af befolkningsgrupper og subkulturelle fællesskaber.”
Den tætte, mangfoldige by skaber ikke alene mulighed for at møde mennesker, der er forskellige fra os selv, men giver også en særlig mulighed for at finde sammen med mennesker, vi deler
interesser med. Storbytransformationen skaber dermed et bedre grundlag for, at smalle subkulturer og interessefællesskaber kan overleve. Udviklingen af den tætte bys fordele og fællesskaber er en fordel for alle odenseanere, som altid skal have storbyens liv og muligheder inden for
rækkevidde.
14
Vi er allerede i gang med at fortætte byen. Nedenfor kan man se hvordan befolkningstætheden
er øget i Odense bymidte siden 2008:
Udvikling i befolkningstæthed, Bymidte, Odense
Kilde: Odense Kommune Data
Pr km 2
5.800
5.575
5.350
5.125
4.900
01/2008
09/2008
05/2009
01/2010
09/2010
05/2011
01/2012
09/2012
05/2013
01/2014
09/2014
Samlet set udgøres den odenseanske storby af hele byen: Den tætte by, de nære brokvarterer og
byens forstæder. Vores byområder skal løfte forskellige opgaver og komplementere hinanden.
Når vi i stigende grad begynder at se på vores bydele, som nogen der kan noget forskelligt, stiller
det samtidig krav til byens mobilitet og infrastruktur, som skal sikre en mere sammenhængende
by og styrke vores odenseanske fællesskab. Dette beskrives nærmere i afsnittet ”Ny Odense: En
tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet”.
BLANDEDE BOLIGKVARTERER
Set over de sidste 20-30 år bor vi stadig mere socialt opdelt i Odense. Vi bor i højere grad
sammen med mennesker, der ligner os selv i forhold til uddannelsesbaggrund, tilknytning til
arbejdsmarkedet og indkomstniveau. Det gælder både i områder, hvor der bor mange ressourcestærke, såvel som i mere udsatte boligområder. Det er naturligt, at vi gerne vil bo sammen
med folk, der ligner os selv, men udviklingen udfordrer byens sociale sammenhængskraft og den
tillid, der er så afgørende for vores vækst, fordi det bliver sværere at skabe inkluderende fællesskaber, hvis vi ikke i dagligdagen møder mennesker, der er forskellige fra os selv. For beboere
i de udsatte boligområder kan det betyde, at det bliver sværere at bryde med den sociale arv, at
klare sig godt i sin uddannelse og at få et job. Nedenfor kan man se et kort, der viser den sociale
opsplitning i Odense i forhold til indkomstniveau:
15
Særlig høj indkomst
Meget høj indkomst
Høj indkomst
Over gennemsnittet
Under gennemsnittet
Lav indkomst
Meget lav indkomst
Særligt lav indkomst
Samtidig ved vi, at jo større efterspørgsel der er på nye boliger på grund af et stigende indbyggertal, desto større er risikoen for, at der skabes boligområder, med en bestemt slags boliger for
en bestemt slags mennesker. Derfor vil vi arbejde for at udvikle blandede boligområder med
forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer i samarbejde med både den
private boligsektor og de almene boligorganisationer. Det gælder for eksisterende boligområder, men i endnu højere grad i forhold til udviklingen af nye områder, herunder også bymidten.
Samtidig vil vi placere og udvikle byrum og faciliteter, så de bliver brugt på tværs af forskellige
befolkningsgrupper.
Dette vil blive indarbejdet i en ny boligstrategi, som erstatter boligpolitikken fra 2003 og blandt
andet skal præcisere, hvordan vi gennem vores boligudbygning skaber en attraktiv mangfoldig
storby med stor social sammenhængskraft.
DEN MANGFOLDIGE OG RUMMELIGE STORBY
I storbyen Odense bor der mange forskellige mennesker, med forskellige forudsætninger for at
tage del i byens liv. Vi vil indrette byen, så alle får mulighed for at tage del i byens fællesskaber.
Såvel ældre som handicappede kan have særlige mobilitetsudfordringer eller andre særlige behov og det er ikke alle, der vil eller kan være en del af den tætte storbys liv. Det vil vi tage højde
for i udformningen af byens funktioner.
16
Det kan også være en udfordring for byens internationale ansatte, internationale studerende
og udlændinge, samt efterkommere efter udlændinge at blive en del af byens liv. Der bor i dag
udlændinge i Odense fra mere end 150 forskellige lande, som udgør tæt på en sjettedel af byens
befolkning. Tallet er stigende, blandt andet fordi flere af byens uddannelsesinstitutioner og virksomheder er særligt gode til at tiltrække internationale studerende og medarbejdere. Det er en
værdifuld ressource, som vi skal iscenesætte for at skabe en mere levende og spændende by og
samtidig skabe vækst.
Nedenfor kan man se udviklingen i andel indvandrere og efterkommere i Odense Kommune:
Udvikling i andel indvandrere og efterkommere
Kilde: Odense Kommune Data
16%
15%
14%
13%
12%
01/2008
09/2008
05/2009
01/2010
09/2010
05/2011
01/2012
09/2012
05/2013
01/2014
09/2014
Byer, der prioriterer mangfoldighed og er tolerante og åbne, er samtidig mere innovative, dynamiske og oplevelsesrige. Kulturel mangfoldighed kan blandt andet bidrage til et mere varieret og
interessant kultur- og restaurationsliv. Samtidig vil en stærkere international profil styrke tiltrækningen, og fastholdelsen af internationale virksomheder og talent, og gøre det nemmere at
tiltrække specialiseret udenlandsk arbejdskraft, hvilket beskrives nærmere i afsnittet ”Ny Odense: En konkurrencedygtige storby”.
For at de internationale ansatte og studerende og de mange herboende udlændinge bedst kan
bidrage til byens liv og fællesskaber, kræver det en endnu bedre modtagelse og integration af
nye odenseanere, end vi har i dag. Herunder at vi kan finde jobs til nyansattes partnere, at vi kan
medvirke til at skabe et stærkere og mere integreret internationalt miljø, og lettere adgang til
byens sociale og kulturelle liv, såvel som til kommunens service.
En storby har også sociale udfordringer og skal finde plads til udsatte grupper. Vi vil sikre, at
storbyen Odenses fokus på vækst ikke bliver på bekostning af byens sociale bæredygtighed. Derfor er socialt inkluderende fællesskaber et vigtigt element, når vi udvikler byen. Vi tager hånd
om de udsatte, så de kan bidrage til byen med de ressourcer de har. Det betyder for eksempel,
17
at vi ikke gemmer misbrugere væk, men sørger for at de bliver en del af bybilledet på en god
måde. Derfor har vi i samarbejde med Fyns Politi, Cityforeningen og vagtselskaberne udviklet en
model, hvor alle parter inddrages i samarbejdet om at udvikle hellesteder for byens udsatte, med
målet om at skabe en tryg by for alle.
UNDERAFSNIT 2
DEN LEVENDE STORBY
Når vi fortætter Odense, skaber vi en større kritisk masse og dermed grundlag for mere byliv.
Det giver os nye muligheder for at skabe interessante byrum og multifunktionelle områder og
det betyder samtidig, at der bliver flere mennesker på gaderne, at flere går og cykler, og at restauranter, caféer, butikker og kulturinstitutioner i de områder der fortættes, får et større kundeunderlag. Mere byliv skaber mere byliv, fordi det er trygt og rart at være, hvor der er andre
mennesker.
En fortætning af byen og optimale byrum skaber imidlertid ikke den levende og oplevelsesrige
storby alene. Vi skal sikre, at rammerne bliver fyldt ud, og rammerne for den levende storby
udgøres af alle Odenses bydele, som tilsammen skal tilbyde et varieret udbud af liv og oplevelser
i hele byen. Det betyder ikke, at der skal være det samme byliv og de samme tilbud i hele byen.
Nogle former for liv og oplevelser kan kun udfoldes i den tætte bymidte, hele Odenses og Fyns
fælles mødested, hvor forudsætningerne for at skabe mere byliv er bedst, fordi det er her, der er
mest byliv i forvejen.
KULTUR OG EVENTS
Storbyen Odense skal være kendt som en levende og dynamisk kultur- og oplevelsesby i Odense, på Fyn, i resten af Danmark og i udlandet. Odense har allerede i dag et rigt og mangfoldigt
kulturliv, der bevæger og begejstrer byens borgere og besøgende, og skaber meningsfulde fællesskaber og oplevelser for både de smalle subkulturer og de brede fællesskaber. Vi har videns- og
kulturformidlende institutioner, festivaler og events af forskellig slags og størrelser, og til mange
forskellige målgrupper. Inden for de senere år er paletten af kulturtilbud blevet udvidet betragteligt og stadig flere er på vej: Odeon, byens nye hus for musik, teater og konferencer, skal være
med til at skabe rammerne for endnu flere og bedre oplevelser for odenseanerne og byens besøgende. Og musikfestivalen Tinderbox bliver et fyrtårn i det danske festivallandskab, der skal
være med til at øge kendskabet til byen nationalt og internationalt, og styrke oplevelsen af Odense som en by hvor der sker noget.
I Odense Kommune arbejder vi med kultur og events på forskellige, men sammenhængende
niveauer: For det første ud fra kunstneriske og kulturelle kriterier, hvor vi lægger vægt på, at byens kulturtilbud skal ville noget – de skal flytte, udfordre, bevæge og begejstre, og der skal være
noget for enhver. Vi understøtter den selvgroede og skæve brugerskabte kultur, som er med til
at skabe storbylivet. For det andet arbejder vi for at skabe og tiltrække store markante events og
oplevelser i vores offentligt-private partnerskab, Odense & Co. Målet er at øge det nationale og
internationale kendskab til Odense, forbedre byens image, og øge borgernes stolthed. Samlet set
skal det skabe et attraktivt miljø at bo, arbejde og have virksomhed i, og skabe vækst gennem
18
tiltrækning og fastholdelse af borgere, virksomheder og arbejdspladser.
I storbyen Odense vil vi understøtte, at odenseanerne og byens gæster får en endnu større
mangfoldighed af kultur og oplevelsestilbud: Fra den smalle og nørdede kunstoplevelse og den
lille selvgroede festival til de store events, der skaber bred opmærksomhed. Men vi vil også stille
større krav til institutioner og arrangementers bæredygtighed. Det betyder, at vi vil have fokus
på arrangørernes evne til at sikre egen og ekstern finansiering, til at samarbejde med andre
aktører i partnerskaber, og til at markedsføre deres arrangementer intelligent. Samtidig vil vi
gennem samarbejde gøre vores til at understøtte gode idéer og minimere myndighedsbehandlingen, når kulturiværksættere vil gennemføre nye gode projekter.
I arbejdet med kultur og events vil vi udnytte den fysiske transformation af Odense ved at arbejde ud fra princippet om kritisk masse og placere større kulturinstitutioner og arrangementer
strategisk, hvor kundeunderlaget er eller har potentiale for at blive størst, og hvor de kan bidrage til at skabe mest muligt byliv. Samtidig vil vi understøtte den mentale transformation ved at
tiltrække store events, så odenseanerne oplever, at Odense kan og vil.
DEN LEVENDE STORBY I DE UNGES BILLEDE
Vi har i samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner et særligt fokus på at skabe en levende
by for byens unge og studerende. I disse år bliver der flere unge i Odense, og den gode studieby
er med til at tiltrække og fastholde det talent vi skal leve af i fremtiden. Byens unge er en bylivsgenerator, som er med til at skabe et mangfoldigt og blomstrende byliv, alle odenseanerne kan
få glæde af.
Indsatsen med at skabe en levende by for de unge starter allerede i folkeskolen. Som kommune
ønsker vi at åbne skolen mod omverdenen, for at styrke de unges faglige kompetencer, og for at
målrette deres energi og motivation mod den ungdomsuddannelse og de jobmuligheder, der er
de rigtige for dem. Vi vil vise Odenses unge den pallette af muligheder, som storbytransformationen og byens vækst byder på, så flere vælger at blive boende i Odense efter endt uddannelse.
Det gør vi ved at skabe en tættere kobling til ungdomsuddannelser og virksomheder, blandt
andet via campusmiljøer for folkeskole og ungdomsuddannelser, og ved at sætte fokus på iværksætteri og entreprenørskab, så vi dyrker de unges talenter, og overgangen til uddannelse bliver
lettere for flere.
Også for de unge, der går på ungdoms- eller videregående uddannelser, vil vi gøre en særlig
indsats. Vi har en boliggaranti for studerende. Og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne,
frivillige og forskellige private aktører, er der blevet skabt et nyt studenterhus i bymidten, samt
flere større events som eksempelvis gadefestivalen Karrusel, der er særligt rettet mod byens
studerende.
”Et interessant og oplevelsesrigt byliv er afgørende for studielivet og for den opfattelse de studerende får af byen, mens de bor her. Derfor arbejder vi løbende for
at udvide tilbuddene til byens studerende.”
Vi er dog samtidig opmærksomme på, at studiebyen ikke må blive et parallelsamfund for studerende på gennemrejse. Vi ved, at Odense især har mulighed for at fastholde og tiltrække borgere
19
med en særlig tilknytning til byen. Derfor skal vi først og fremmest sikre, at de studerende får
lyst til at bo i byen, mens de studerer her, men også at de får byen ind under huden i den periode, de bor her: Vi skal sikre sammenhæng mellem studiebyens tilbud og byens øvrige tilbud. De
studerende skal ikke være i tvivl om, at det er Odense, de bor i. En ny spørgeskemaundersøgelse
viser, at mange studerende i Odense enten slet ikke eller stort set ikke benytter byens kulturtilbud. Derfor vil vi udvikle nye og spændende bymiljøer i den tætte by, der kan danne rammen om
et attraktivt storbyliv med en mangfoldighed i oplevelser og tilbud, som retter sig mod de unge.
Vi vil medvirke til at etablere flere ungdomsboliger, hvilket betyder, at Odense Kommunes støtte
til nyt alment byggeri først og fremmest vil være til ungdomsboliger, så længe tilvæksten af nye
studerende tilsiger det. Disse boliger skal placeres de følgende to steder: Fortrinsvis i eller nær
bymidten, på havnen og i City Campus, hvor de blandes med andre boligformer, og de unge kan
blive en del af og være med til at understøtte det eksisterende byliv. Sekundært vil vi prioritere
ungdomsboliger nær SDU. Den præcise placering af ungdomsboliger bestemmes i kommuneplan 2016-2028. Dog skal det fortsat være muligt at give kommunal støtte til almene familieboliger, således unge og andre har adgang til gode boliger, der kan betales af almindelige indtægter.
For at sikre, at Odense bliver en endnu bedre by for de unge at bo i, vil vi have et særligt fokus på
at inddrage dem i transformationen af Odense til storby. I den traditionelle kommunale borgerinddragelse, er det ikke de unge, der deltager mest, men gennem en innovativ og ligeværdig inddragelse, som fokuserer på at møde de unge, hvor de unge er, kan vi drage nytte af deres gode
energi og skabe en større bevidsthed om byens udvikling. Derfor vil vi lave målrettede arrangementer, styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og byens unge ildsjæle og anvende
sociale medier systematisk. Samtidig vil vi årligt gentage en undersøgelse af alle studerendes
holdninger til Odense og Odenses udvikling. Foruden at give gode inputs til transformationen af
Odense er en stærkere inddragelse med til at sikre en større tilknytning til byen og kan på længere sigt være med til at fastholde flere unge i Odense under og efter deres uddannelsesforløb.
RESTAURATIONSLIV OG DETAILHANDEL
Restaurations- og detailhandelslivet former den levende by ved at skabe liv på byens gader i dag, aften- og nattetimerne. I storbyen Odense ønsker vi at tilbyde et endnu mere alsidigt udbud af
restaurationer og butikker, og at sikre handels- og restaurationsmiljøer, der er en oplevelse i sig
selv, og som kan tiltrække kunder fra hele Odense, og fra resten af Fyn og Danmark. Vi ved, at
den fysiske detailhandel er udfordret af internethandel og nye indkøbsvaner, og det stiller nye
krav til butikkerne og til de bymiljøer, de indgår i.
Vi vil særligt understøtte udviklingen af restaurationsmiljøer hvor det understøtter byudviklingen og bylivet i den tætte by, herunder særligt i bymidten. På samme måde har vi særligt fokus
på at sikre en bæredygtig detailhandelsudvikling i bymidten, der skal genvinde sin position som
Odense og Fyns primære oplevelses- og detailhandelsmæssige centrum. I konkurrencen med
nethandlen skal bymidten kunne tilbyde oplevelser, variation, kvalitet og en identitet som man
ikke kan købe sig til på nettet og som ikke går igen i andre byer.
Det vil vi understøtte ved at øge befolkningstætheden i den udvidede bymidte, som skaber et
større kundegrundlag, ved at fastholde at nye og særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker
skal placeres i bymidten og ved at koncentrere det primære butiksliv langs med bymidtens ho20
vedstrøg, mens der skal være plads til mere specialiserede butikker i de tilstødende gader.
Samtidig vil vi sikre bedre adgang til bymidten med letbanen, vi vil ved at udvide antallet af parkeringspladser og gennem handleplaner sikre endnu bedre forhold for fodgængere og cyklister.
Vi vil medvirke til at skabe interessante, trygge og grønne byrum i bymidten, der giver mulighed
for leg og ophold og lyst til at gå på opdagelse. Et eksempel på arbejdet med at øge bymidtens
samlede attraktionsværdi er udviklingen af Thomas B. Thriges Gade-området til en tæt og grøn
bydel, der genskaber fortidens labyrintiske gadestrukturer og gør bymidten mere oplevelsesrig
med det nye eventyrhus House of Fairytales og Odeon, det nye hus til musik, teater og konferencer.
”I ”Sammen om Centrum” har vi siden 2013 arbejdet sammen med Cityforeningen og andre aktører fra byens forskellige interesseområder om at skabe et
attraktivt, livligt og pulserende byliv. Foreløbig har det arbejde blandt andet
ført til etableringen af en ny legeplads i gågaden og et projekt om at udnytte de
tomme butikslokaler. I 2015 arbejdes der blandt andet med at skabe en grønnere
og mere blomsterrig bymidte og at skabe stærkere områdeidentiteter inden for
bymidten.”
Som udgangspunkt fastholder vi Odenses detailhandelsstruktur, med det særlige fokus på at
styrke bymidten. Det betyder, at vi i området omkring Rosengårdcentret, der fungerer som både
bydelscenter og aflastningscenter for bymidten, vil fastholde den eksisterende butiksforsyning
og samtidig understøtte adgangen til centret med letbanens linje 1. Vi åbner mulighed for, at
Tarup Centeret kan udvides med 8.500 m2 butiksareal, men først når VIVA er etableret i bymidten. Vi åbner ligeledes mulighed for, at der kan etableres et lokalcenter ved Nordisk Tekstil til
en 1.000 m2 dagligvarebutik. Desuden understøtter vi livet i lokalområderne ved at fastholde de
øvrige eksisterende bydelscentre og lokalcentre i byens forstæder.
I grafen nedenfor kan man se omsætningsfordelingen mellem de forskellige detailhandelscentre
i kommunen. Aflastningscentret udgøres af området omkring Rosengårdcentret i Odense SØ.
Andel af samlet omsætning 2011 (og omsætning i mio. kr.)
Kilde: Detailhandelsanalyse, Odense Kommune, 2012
40%
34%
30%
(3.886)
20%
20%
(2.304)
16%
(1.802)
10%
15%
(1.684)
10%
(1.165)
6%
21
0%
(660)
Aflastningscenter
Bymidte
Uden for struktur
Bydelscentre
Lokalcentre
Særligt
pladskrævende
UNDERAFSNIT 3
HANDLINGER OG RETNINGER
KOMMUNEPLAN 2016-2028:
•Det skal fastlægges hvor der kan placeres almene ungdomsboliger. Det vil blive præciseret, at der kan placeres almene ungdomsboliger to steder. Først og fremmest skal der
være særligt fokus på at tilgodese Odense bymidte, City Campus og Odense Havn, for at
understøtte bylivet ud fra princippet om kritisk masse. Sekundært skal der kunne placeres studieboliger ved SDU (Opfylder effektmålene: Odense skal være en levende storby,
Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige)
•Detailhandelsstrukturen i Odense NV vil blive revideret (Handlingen understøtter ikke
umiddelbart nogle af de opstillede effektmål)
BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER:
•Der er udviklet en samarbejdsstrategi mellem de almene boligorganisationer, Odense
Kommune og Fyns Politi, der beskriver hvordan de tre parter samarbejder om at skabe
attraktive og trygge almene boligområder og boligtilbud, som understøtter udviklingen af
Odense til dansk storby. I 2015 udarbejdes der en handlingsplan for samarbejdsstrategien, med henblik på at udmønte strategiens mål i konkrete handlinger (Bystrategisk Stab,
BMF i samarbejde med de øvrige forvaltninger). (Opfylder effektmålene: Flere borgere
er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, Mere blandet beboersammensætning i nye
boligområder)
•Der udarbejdes i 2015 et opdateret administrationsgrundlag, som skaber bredere anvendelsesmuligheder for stueetagebutikker i bymidten, for herved at styrke udlejningspotentialet og skabe grobund for en mere oplevelsesrig bymidte (Byudvikling, BKF) (Opfylder
effektmålet: Styrkelse af detailhandlen i bymidten)
•Der udarbejdes en langsigtet udviklingsplan for børne- og ungeområdet, der skal skabe
en tættere kobling mellem folkeskolerne og deres lokalområde. Skolen skal være naturligt omdrejningspunkt for lokalsamfundet, og mulighederne for at koble foreningsliv,
virksomheder og frivillige tættere op på skolen liv og faciliteter skal styrkes. Ligesom vi
arbejder med ”den åbne skole” vil vi også åbne dagtilbud og fritidstilbud m.m. mod omverdenen (BUF) (Opfylder effektmålene: Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige)
•Igennem vores eventstrategi vil vi virkeliggøre, at Odense bliver kendt som en dynamisk
og attraktiv by, der tiltrækker og udvikler nationale og internationale sports-, kultur- og
vidensevents, fordi det fastholder og tiltrækker virksomheder, studerende og arbejdskraft. Eventmidlerne fra vækstpolitikken prioriteres ud fra eventstrategien (Odense & Co,
BMF) (Opfylder effektmålene: Odense er den legende by for alle, Øget bystolthed, Øget
synlighed i omverdenen, Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige)
22
•Vi samarbejder med byens frivillige, aktive borgere og foreningsliv på at styrke Odenses
mange forskellige fællesskaber. Det gør vi med udgangspunkt i den tværgående Civilsamfundsstrategi ”Fælles om Odense”. Vores rolle er at hjælpe lokalt, men vi trækker os
tilbage og lader lokale kræfter styre, når der ikke er brug for os længere. Civilsamfundets
indgang til Odense Kommune er Center for Civilsamfund (På tværs af forvaltninger) (Opfylder effektmålet: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber)
FORSLAG TIL NYE HANDLINGER OG RETNINGER:
•Når vi placerer eller giver tilladelse til større kulturinstitutioner og events i byen, vil vi,
med udgangspunkt i det bærende princip om kritisk masse, have et særligt fokus på at
understøtte udviklingen af byliv. Det betyder at vi vil have fokus på at placere kulturinstitutioner der, hvor der i dag er byliv og kundeunderlag i forvejen, eller hvor der er stort
potentiale for byliv og kundeunderlag i fremtiden. Derved understøtter vi storbytransformationen ved at medvirke til udviklingen af en mere levende by. Når vi bor tættere,
skabes der grundlag for mere byliv, og det skal vi udnytte og understøtte gennem vores
arbejde med kultur og events (Kunst og Kultur, BKF og Odense & Co, BMF) (Opfylder
effektmålene: Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende
og færdiguddannede skal stige)
•Vi vil i 2015 revidere Odense Kommunes kulturpolitik med udgangspunkt i at understøtte
og drage nytte af transformationen fra stor dansk by til dansk storby. Det betyder, at nogle kulturoplevelser kun kan ligge i bymidten, hvor der er den nødvendige kritiske masse
og arrangementerne kan medvirke til at understøtte storbytransformationen. Andre og
mindre kulturarrangementer kan foregå i byens lokalområder og have lokal forankring
for at sikre udbredelse og benyttelse af kulturlivet for alle. Formålet er at prioritere relevante mål og indsatser for den samlede storby Odense (Kunst og Kultur, BKF) (Opfylder
effektmålene: Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende
og færdiguddannede skal stige)
•Vi vil inden udarbejdelsen af næste planstrategi revidere den gældende bosætningsstrategi fra 2009 med det formål, at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem vores arbejde for tiltrækning af borgere, og arbejdet med at transformere Odense til en storby (BMF)
(Opfylder effektmålet: Odense er den legende by for alle)
•For at understøtte lokalområdernes bydelsidentiteter i både fysisk og mental forstand, og
for at medvirke til at skabe stærkere og mere selvbærende lokalsamfund, skal der i forbindelse med forberedelsen af den kommende planstrategi udarbejdes et bydelsrolleprojekt i samarbejde mellem alle forvaltninger og med inddragelse af borgerne. Målet er at
kortlægge bydelenes særlige identiteter, samt indbyrdes rollefordeling og udviklingsperspektiver. Herunder skal der også udvikles en stærkere analysekapabilitet, som gør det
muligt at sikre en stærkere kobling mellem den fysiske planlægning på den ene side, og
budgetlægningen og udviklingen af servicestrukturen på den anden. Derfor er der også en
tæt kobling til den handling, der er beskrevet i afsnittet ”Ny Odense: En tæt og sammenhængende storby” (Bystrategisk Stab, BMF i samarbejde med Byudvikling, BKF og med
de øvrige forvaltninger) (Opfylder effektmålet: Øget bystolthed)
23
NY ODENSE:
EN KONKURRENCEDYGTIG STORBY
S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G :
I storbyen Odense tager vi ansvar som særlig vækstmotor for Region
Syddanmark og Byregion Fyn. Det betyder, at vi vil tiltrække flere virksomheder, arbejdspladser, investeringer og talenter ved at udvikle vores
styrkepositioner- og potentialer og ved at styrke vores internationale profil.
Vi sætter politiske og forpligtende mål for at udvikle en konkurrencedygtig
byregion med storbyen Odense som omdrejningspunkt gennem samarbejder og partnerskaber. Ansvaret som vækstmotor betyder også, at væksten
skal ske på både et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag.
Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en konkurrencedygtig storby
Grøn omstilling
U
Samarbejde
Kritisk masse
Målbare effekter
rbanisering er en global tendens, der nu for alvor er ved at slå igennem i Danmark, hvor
Odense sammen med København, Aarhus og Aalborg oplever størst befolkningstilvækst.
Og udviklingen i Danmark er nu meget markant. Hvert år i perioden fra 2011-2015 har de fire
storbyer i gennemsnit opsuget cirka 80 % af befolkningstilvæksten i Danmark. Samtidig skabes
30 % af den samlede danske bruttoværditilvækst i de samme fire byer – en andel der er stigende.
24
Nedenfor ses den procentvise udvikling i befolkningstallet i de fire store kommuner og i hele
landet:
%-udvikling i indbyggertal, 1. jan. 2011 - 1. jan. 2015
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
8%
6%
4%
2%
0%
Hele landet
København
inkl. Frederiksberg
Odense
Aarhus
Aalborg
Det betyder, at Odense sammen med de andre storbyer har et stigende ansvar for at drive den
nationale vækst, og at Odense får et større ansvar som vækstmotor på Fyn, fordi vi funktionelt er
tæt forbundet med de øvrige fynske kommuner. Og som den eneste storby i Region Syddanmark
spiller Odense en helt særlig rolle for væksten og udviklingen i regionen.
Den stærke urbanisering og centralisering af væksten skaber samtidig en skarp konkurrence
mellem byerne i forhold til at tiltrække og fastholde virksomheder, arbejdspladser, talenter og
investeringer. Selvom Odense oplever vækst på nogle parametre, er den samlet set ikke nær så
høj som i København og Aarhus. Odense taber især terræn til de andre storbyer på den private
jobskabelse og udviklingen i videnstunge brancher, og vi er også udfordret på indkomst- og
uddannelsesniveau og ledighed. Samtidig har der dog være en positiv produktivitetsudvikling i
Odense over de senere år, som kan ses i grafen på næste side:
25
Produktivitet 2008-2012
Kilde: Danmarks Statistik (NB: Produktivitet er defineret som BNP pr. præsteret time, 2005-priser, kædede værdier)
460
420
380
340
300
2008
København
2009
Aarhus
2010
Odense
2011
Hele landet
2012
Aalborg
inkl. Frederiksberg
Derfor er det afgørende, at vi gør Odense langt mere konkurrencedygtig i forhold til at tiltrække
vækst. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i de særlige erhvervsmæssige styrkepositioner- og
potentialer Odense har, og i det talent, der skal til at udvikle dem. Vi gør det også ved at skabe attraktive udviklingsvilkår for byens virksomheder, uddannelses- og vidensinstitutioner og
arbejdskraft.
Vi kan ikke løfte opgaven med at gøre Odense til en konkurrencedygtig storby alene. Derfor indgår vi i en række forpligtende samarbejder og partnerskaber med offentlige og private aktører
om at fremme væksten i Odense. En økonomisk vækst og udvikling, der skal ske på et miljømæssigt og socialt bæredygtigt grundlag.
UNDERAFSNIT 1
BYREGIONALE SAMARBEJDER GØR
ODENSE STÆRKERE OG MERE SYNLIG
Strategisk samarbejde med andre byer og byregioner er et vigtigt redskab til at styrke Odenses
konkurrenceevne og skabe bedre rammebetingelser for vores udvikling, fordi det kan gøre os
stærkere og give os større synlighed og handlekraft. Vi indgår allerede i en række samarbejder
på nationalt, regionalt og lokalt niveau, men vil løbende afsøge nye muligheder, som eksempelvis at indgå et tættere samarbejde med Greater Copenhagen-regionen og koble os op på den
vækst, der er i hovedstadsområdet.
26
Odense Kommune samarbejder med de øvrige byer i 6-by samarbejdet for at øge det landspolitiske fokus på de store danske byregioners betydning for den dansk vækst og konkurrenceevne.
Konkret vil vi lægge yderligere pres på den danske regering i forhold til at udarbejde en national
strategi for byregioner, der anerkender byregionernes betydning for den danske økonomi, og indeholder konkrete initiativer til hvordan regeringen vil understøtte udviklingen af de store danske byregioner, og sikre udvikling i byregionerne gennem understøttelse af deres særlige styrker.
Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum er ligeledes vigtige samarbejdspartnere i forhold
udviklingen af Odenses særlige erhvervsmæssige styrker og potentialer med særligt fokus på
sundheds- og velfærdsinnovation og oplevelseserhverv. Vi vil derfor arbejde for, at Odenses rolle
som vækstmotor får en særlig plads – og understøttes gennem konkrete handlinger – i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Odense indgår i en funktionel byregion med de øvrige fynske kommuner. En byregion, hvor vi
lever og arbejder på kryds og tværs af Fyn. Samtidig har vi som fynboer meget tilfælles med hinanden som eksempelvis kultur, sprog, historie – og ikke mindst vores udfordringer med at skabe
vækst og velstand. Det er udfordringer, der løftes bedst i et samarbejde mellem kommunerne.
Et af de samarbejder, er Udvikling Fyn, der er et stærkt og nødvendigt erhvervsstrategisk fundament for samarbejdet på Fyn om at skabe vækst og arbejdspladser inden for de seks forretningsområder, der udgør særlige styrkepositioner- eller potentialer for Odense og Fyn: Food og
Foodtech, Maritime erhverv, Oplevelsesøkonomi, Bygge og anlæg, Cleantech og IT, Robot og
Automation. Forretningsområder, der hænger godt sammen med Odense Kommunes vækstpolitik, og som kan genfindes i Syddansk Vækstforums tre fokusområder: Sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv.
Vores rolle som fynsk vækstmotor forpligter. Det er i særlig grad Odense, der skal satse mere,
investere mere, trække et tungere læs – og lægge mere arbejde i at skabe udviklingen end de
øvrige kommuner i den fynske byregion. For at det kan lykkes, kræver det en omgivende stærk
og velfungerende byregion, som understøtter Odenses rolle som storby, og som tilbyder nogle af
de bosætnings- og oplevelsesmuligheder, vi ikke har i storbyen Odense. Derfor tillægger vi også
vores samarbejde i Byregion Fyn stor værdi, og ser Strategi Fyn 2014-2017 som et solidt politisk
fundament for det byregionale samarbejde.
UNDERAFSNIT 2
PARTNERSKABER OG STYRKEPOSITIONER
SÆTTER SKUB I ODENSES VÆKST
VÆKST SAMMEN
Odense har tabt mange private arbejdspladser i forbindelse med krisen. Men hvor de andre
storbyer har genvundet de tabte arbejdspladser, går det langsommere i Odense. Der er derfor
behov for særlige indsatser, der kan være med til at øge jobskabelsen og dermed gøre det lettere
og mere attraktivt at fastholde og tiltrække borgere til storbyen Odense. Nedenfor kan man se
udviklingen i antal arbejdspladser i de fire store byer og hele landet:
27
Udvikling i antal arbejdspladser 2010 - 2013, sammenligning af kommuner
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Aalborg
0,70%
Aarhus
2,00%
Odense
-1,60%
København
2,00%
inkl. Frederiksberg
Hele landet
-2,0%
-1,50%
-1,5%
-1,0%
-0,5%
0,0%
0,5%
1,0%
1,5%
2,0%
Vækstpolitikken ”Vækst sammen” sætter den overordnede ramme for, hvordan vi sikrer vækst
og udvikling: Vi skal skabe højere produktivitet i vores virksomheder, så de forbedrer deres
konkurrenceevne, får større indtjening og skaber øget beskæftigelse. Vi skal skabe flere private
arbejdspladser, samtidig med at vi sikrer, at de industriarbejdspladser, vi har tabt, bliver erstattet af nye videnjobs eller højproduktive produktionsjobs. Odenses borgere skal have en højere
indkomst. Det skal de blandt andet fordi det kan omsættes til mere vækst og øget velfærd. Endelig skal vi skabe mere positiv opmærksomhed og synlighed omkring Odense, fordi det også er et
væsentligt parameter for at skabe vækst.
28
I grafen nedenfor, der viser udviklingen i gennemsnitsindkomsten i de fire store byer og i hele
landet, kan man se hvorfor der er behov for at øge gennemsnitsindkomsten i Odense:
Udvikling i gennemsnitsindkomst pr. person
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
300.000
270.000
240.000
210.000
180.000
2000
Aalborg
2001
Aarhus
2002
2003
2004
2005
Odense
2006
2007
2008
København
2009
2010
2011
2012
Hele landet
Vi har i Odense Byråd afsat 100 mio. kr. årligt fra 2014- 2017 til at udmønte vækstpolitikken.
Målet er, at vi frem mod 2020 skal skabe 10.000 nye private arbejdspladser, øge produktiviteten og realindkomsten med 2 %, samt skabe øget bystolthed og positiv synlighed i omverdenen.
Etableringen af vækstpartnerskabet Odense & Co med Odenses erhvervsliv, arbejdsmarkedets
parter og videns- og uddannelsesinstitutionerne er et helt centralt omdrejningspunkt for at
omsætte vækstpolitikkens fem spor; ”Samarbejde”, ”Viden”, ”Oplevelser”, ”Byudvikling” og ”Tiltrækning” til konkret vækst. Vækstpartnerskabets rolle er at rådgive, vejlede og anbefale Odense
Byråd i anvendelsen af kommunens vækstmidler.
UDNYTTELSE AF DE ODENSEANSKE STYRKEPOSITIONER
OG POTENTIALER ØGER ODENSES KONKURRENCEDYGTIGHED
For at øge Odenses konkurrencedygtighed, tager vi udgangspunkt i at udvikle det, som vi allerede er særligt gode til, eller som vi har potentialerne til at blive gode til.
Flere af de styrkepositioner og potentialer, som er forretningsområder i Syddansk Vækstforum
- Sundheds- og velfærdsinnovation, Energi og Oplevelseserhverv - og Udvikling Fyn - Food og
Foodtech, Maritime erhverv, Oplevelsesøkonomi, Bygge og anlæg, Cleantech og IT, Robot og
Automation - er koncentreret i og omkring Odense. Et eksempel er et af vores helt centrale styrkepotentialer: Klyngen af robot-, sundheds- og velfærdsteknologiske virksomheder, der er kon29
centreret omkring Cortex Park. Det potentiale understøtter Odense Kommune blandt andet med
Center for Velfærdsteknologi, som er en fælles indgang til kommunen for velfærdsteknologiske
virksomheder, der ønsker at samarbejde med os, ligesom vi har etableret samarbejdet CoLab
Odense med Syddansk Sundhedsinnovation, OUH og andre parter om en koordineret indgang
for virksomheder til hele sundhedssektoren.
Vi skal udnytte, at Odense har en stærk og videntung offentlig sektor, bl.a. med kommunen,
SDU og OUH, kombineret med den ekspertise inden for sundheds- og velfærdsteknologi, der
er lokaliseret i Odense, herunder MedCom, Welfare Tech, Center for Robotteknologi og Health
Care Denmark. Det kan være med til at styrke den odenseanske og fynske private sektor, hvis
det offentlige stiller viden og ekspertise til rådighed, og hvis den offentlige sektor stilles til rådighed som professionel testfacilitet. Dermed har Odense et meget stærkt institutionelt set-up, som
skal bruges til både at tiltrække flere institutioner, og ikke mindst virksomheder og talenter.
Samtidig skal vi naturligvis udnytte den store bygge- og anlægsaktivitet, som investeringerne i
Odenses fysiske udvikling udløser over de næste år, til at skabe nye lokale jobs i bygge- og anlægsbranchen og udvikle den til en styrkeposition. Det betyder, at branchen skal opgraderes, så
den er klar til at få del i de kommende bygge- og anlægsaktiviteter. Den eksisterende arbejdsstyrke skal opkvalificeres og flere unge og ledige skal uddannes inden for branchen. Bygge- og
anlægsaktiviteterne skal også bruges til innovation, udvikling og afprøvning af nye teknologiske
og bæredygtige bygge- og anlægsløsninger, der kan være med til at gøre den lokale bygge- og
anlægsbranche stærk og efterspurgt.
Odense er allerede en oplevelses- og konferenceby med stærke brands som H. C. Andersen og
Carl Nielsen samt større festivaler, konferenceaktiviteter og kulturarrangementer, der tiltrækker
mange besøgende og turister. Men vi skal udnytte vores potentialer for både kultur- og erhvervsturisme meget mere, end vi gør i dag. Det skal vi gøre ved at udnytte vores centrale beliggenhed
og vores brands endnu mere til at skabe øget national og international synlighed omkring Odense gennem markante events, fordi det giver Odense en stærkere profil udad til og fordi det både
kan tiltrække flere turister og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere.
Når man kommer til Odense, skal det være tydeligt, hvad vi er særligt gode til. Derfor vil vi
arbejde på at gøre vores styrkepositioner- og potentialer inden for eksempelvis robot- og velfærdsteknologi synlige i byen, ved at bruge byrummene som levende testlaboratorium. Det kan
f.eks. være ved at bruge teknologierne i byrummet til at understøtte borgernes mobilitet, som
interaktive tilbud og oplevelser til turister eller som eksperimentarium for afprøvning af nye
teknologier.
GODE RAMMEBETINGELSER SKAL TILTRÆKKE
FLERE VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER
Vi gør allerede meget som kommune for at tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser. Dækningsafgifterne sænkes løbende, byggesagsgebyret for både virksomheder og private er fjernet,
og Erhvervskontakten er oprettet for at hjælpe virksomhederne hurtigt og målrettet igennem et
forløb, hvad enten det drejer sig om at flytte til Odense, finde en ny byggegrund, rekruttere nye
medarbejdere eller om at udvikle en ny forretningsidé.
30
Samtidig vil vi også understøtte udviklingen af Odenses særlige styrkepositioner- og potentialer
ved at sikre, at de optimale fysiske rammebetingelser for virksomhederne er til stede – eksempelvis i form af de rigtige placerings- og anvendelsesmuligheder, at der er mulighed for klyngedannelser, og at der er gode fysiske og digitale infrastrukturforbindelser.
UNDERAFSNIT 3
TALENTERNE ER ODENSES FREMTID
ODENSE SKAL VÆRE DANMARKS BEDSTE STUDIEBY
Med en befolkning, hvor næsten halvdelen er under 35 år og med ca. 40.000 studerende –
hvoraf de ca. 25.000 er på videregående uddannelser – er Odense en ung studieby. Det er et af
Odenses største og vigtigste udviklingspotentialer. Som beskrevet i temaafsnittet ”Ny Odense:
En levende storby med stærke fællesskaber”, sætter de unge ikke kun deres aftryk på byen ved
at skabe liv og stemning gennem deres tilstedeværelse og sociale engagement. De er fremtidens
odenseanere, som skal være med til at skærpe vores konkurrencedygtighed. Derfor arbejder vi
hele tiden for, at gøre Odense til en endnu mere attraktiv studieby. Det skal inspirere de unge
odenseanere til i højere grad at uddanne sig, end de gør i dag. Og det skal få både dem og det
store antal af studerende, der hvert år flytter til Odense, til at blive i byen efter endt uddannelse
og bidrage med deres viden og talent til at skabe vækst og udvikling.
I grafen nedenfor, der viser befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper, kan man se den
store stigning i antallet af unge i byen:
Befolkningsudvikling, Odense 2008-2014
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Antal personer
60.000
46.250
32.500
18.750
5.000
Q1/2008
0-6 år
31
7-16 år
Q1/2009
17-24 år
Q1/2010
Q1/2011
25-39 år
Q1/2012
40-64 år
Q1/2013
65-79 år
Q1/2014
80+ år
Vi skal sikre, at der skabes flere studierelevante jobs i Odense til de studerende, så de på denne
måde kan få en tidlig tilknytning til både erhvervsliv og til Odense. Studiejobs kan også være
med til at stimulere erhvervslivet, ved at der skabes en tættere kobling mellem den nye viden fra
uddannelsesinstitutionerne og den praktiske udførsel i virksomhederne. Det er vores ambition,
at flere studerende fra de videregående uddannelser skal ansættes i studiejob og praktikstillinger
i Odense Kommune. Der er forskellige initiativer i gang for at skabe flere studiejobs i Odense og
på Fyn, blandt andet det syddanske initiativ ”Stars” – Studiejob Til Alle i Region Syddanmark,
og SDU Erhverv, som Odense Kommune har indgået samarbejde med.
I det strategiske samarbejde Uddannelseskontaktforum, samarbejder vi med Erhvervsakademiet
Lillebælt, University College Lillebælt og Syddansk Universitet om at koordinere det overordnede og strategiske arbejde med at gøre Odense til Danmarks bedste studieby. Konkret samarbejder vi om en fælles markedsføring af Studiebyen Odense, fælles arrangementer og Odense som
talenternes by, med fokus på blandt andet entreprenørskab og innovation. Samtidig arbejdes
der med en aktivering af studiebyen i byens urbane rum for at synliggøre Odense som en attraktiv storby for de studerende.
TALENTERNE UDVIKLER VÆKSTPOTENTIALERNE
Talentudvikling og iværksætteri spiller en væsentlig rolle i udviklingen af erhvervslivet og jobmarkedet, og i opbygningen af Odenses styrkepositioner- og potentialer, fordi det kan være med
til at øge produktiviteten og øge antallet af især højvækstvirksomheder- og arbejdspladser. Det
sætter vi fokus på i Talent- og Iværksætterstrategi 2015-2020, der er forankret i vækstpartnerskabet Odense og Co.
Vi vil motivere flere odenseanere til at dyrke deres iværksætterpotentiale og gå iværksættervejen. Det er en bred indsats, der både omfatter de kommende generationer af iværksættere, hele
vejen fra grundskoleniveau til universitetsniveau, men også lønmodtagere og ledige, som har
potentialet til at etablere en virksomhed.
Vi vil sikre, at både eksisterende og kommende iværksættere altid kan finde den nødvendige
inspiration og kompetenceudvikling, så man kan komme fra den lille gode ide til et konkret
forretningskoncept og videre til udvikling og vækst i den unge virksomhed. Det indebærer etablering og synliggørelse af særlige kraftcentre, hvor iværksætterne får mulighed for en kickstart i
fællesskaber med et innovations- og forretningsorienteret fokus.
Vækstiværksættere er et særligt fokusområde, fordi de er vækstorienterede og har et stort markedspotentiale. De kan være med til at udvikle vores erhvervsmæssige styrkepositioner- og
potentialer, særligt inden for robot- og velfærdsteknologi. Derfor skal der skabes attraktive
rammer for talenter inden for disse områder, så der kan skabes og tiltrækkes vækstiværksættere og udvikles egentlige klynger. Det kræver dels etablering af særlige talentprogrammer for de
odenseanske studerende, der sætter fokus på, hvordan deres særlige viden kan skabe værdi for
samfundet, dels en særlig indsats for tiltrækning af internationalt talent til Odense og målrettede tilbud til iværksættere med særligt stort vækstpotentiale.
32
VI INVESTERER I FREMTIDENS GENERATIONER
Kvalitet i velfærdstilbuddene til børn og unge er noget af det, der kan tiltrække og fastholde
familier i Odense, ligesom det kan være med til at udvikle fremtidens talenter allerede fra barndommen. Mange af Odenses unge drager til andre byer for at uddanne sig og stifte familie, og
vi modtager som studieby mange unge udefra, der bor i byen i en periode og beriger dens liv,
men flytter fra Odense efter endt uddannelse. Odense har potentiale til at fastholde flere af vores
egne unge i uddannelse, i job og som bosiddende i byen, ligesom også flere af de studerende, der
kommer udefra kan gøres så begejstrede for at være i Odense, at de slår sig ned og stifter familie
i byen.
Det starter allerede i børnehøjde med den høje kvalitet i dagpleje, daginstitutioner og skoler, vi
vil have, at alle møder. Det at spotte talent hos børn og unge er en del af det, der sikrer kvalitet
og effekt. Det drejer sig både om det store, ekstraordinære talent – og om, at alle børn og unge
får mulighed for at blive set og blive ”den bedste udgave” af sig selv, ikke mindst børn i udsatte
positioner.
Udviklingen af velfærden på børne- og ungeområdet tager afsæt i Ny virkelighed – Ny velfærd,
og et centralt element i tilgangen er, at forældre, børn, familier, netværk, foreningsliv, lokalsamfund og virksomheder skal drages ind i et tættere samarbejde om at skabe hverdagens velfærd.
Det er en tilgang, der appellerer til en stor del af nutidens forældre.
Derfor arbejder vi med en langsigtet udviklingsplan for området, der skal skabe sammenhæng i
fremtidens velfærdsløsninger inden for læring, fysiske rammer, befolkningsudvikling, økonomi
og byens transformation. Og derfor har Byrådet bl.a. også besluttet at udarbejde en langsigtet
moderniserings- og renoveringsplan for dagtilbud og skoler, der skal lægge fundamentet til
fremtidssikrede og inspirerende fysiske rammer, der fremmer læring, trivsel og sundhed.
UNDERAFSNIT 4
ODENSES INTERNATIONALE PROFIL SKAL STYRKES
Tiltrækning af internationalt talent til Odense er en særlig vigtig del af Talent- og Iværksætterstrategien, fordi udenlandske medarbejdere styrker de odenseanske virksomheders konkurrenceevne og værdiskabelse på et globalt marked, og fordi den globale konkurrence stiller store krav
til, at moderne virksomheder har internationalt udsyn og er omstillingsparate overfor skiftende
markeder.
”Vi vil styrke Odenses internationale profil, så vi kan hjælpe virksomhederne
med at tiltrække specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Det handler som udgangspunkt om, at Odense skal være en mere åben, tolerant og mangfoldig storby, som tager sig godt af alle sine besøgende og borgere, er rar og tryg at bo i, og
er let at blive integreret i.”
Men der skal også helt konkrete handlinger til, der retter sig direkte mod de enkelte internationale virksomheder og talenter, som vi gerne vil tiltrække – og fastholde. Vi har derfor etableret
et nyt initiativ for modtagelse og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Odense. Initiativet har til formål at gøre det lettere for byens virksomheder at tiltrække, modtage og
33
fastholde international arbejdskraft og derigennem understøtte Odenses internationalisering og
vækst. Initiativet har to spor: ”Newcomer Service”, der giver tilflytterne en håndholdt modtagelse og hjælp til blandt andet boligsøgning, valg af dagtilbud/skole, fagforening, pension og forsikringer m.m., og ”International Community”, der tilbyder blandt andet velkomstmøder, arrangementer om livet i Danmark, tilflytternetværk og lignende.
Eksempler på lokale
indsatser for tiltrækning og fastholdelse af international
arbejdskraft
Syddansk Universitet
International Staff Office på SDU hjælper universitetets udenlandske ansatte med at komme godt i
gang med jobbet og livet i Danmark. Her kan medarbejderne få hjælp til de praktiske, juridiske,
sociale og kulturelle aspekter af dét at flytte til Danmark. Derudover hjælper universitetets Boligformidling de udenlandske medarbejdere med at finde bolig.
Gennem SDU International Club tilbyder universitetet en række kulturelle og sociale aktiviteter,
hvor de udenlandske medarbejdere kan mødes med hinanden, og med hinandens familier, på
tværs af nationalitet. SDU ansætter cirka 200 nye udenlandske medarbejdere om året.
Odense Universitetshospital
OUH hjælper udenlandske expats ansatte med at komme godt i gang med integrere sig i Danmark,
både med job og socialt liv. Medarbejderne kan få hjælp til det praktiske, juridiske, sociale og kulturelle aspekter i at flytte til Danmark. HR afdelingen på OUH hjælper med bolig formidling.
En anden indsats er, når flygtninge/indvandrere kommer til Danmark og/eller eksempelvis skal
familiesammenføres. Så skal de have godkendelse af deres eksamenspapirer af sundhedsstyrelsen.
I flere tilfælde gives der i første omgang kun begrænset autorisation. I den givne periode skal vedkommende således arbejde på en afdeling for at blive vurderet, og dette kunne være i praktik såvel
som løntilskud.
Vi har en mangfoldighedsstrategi, der skal understøtte udviklingen af en mere mangfoldig by og
sikre, at vi udnytter de ressourcer, der er i de mange herboende udlændinge. Det betyder blandt
andet, at vi skal styrke beskæftigelsen blandt de, der allerede bor her, og arbejde for at sikre, at
nydanske iværksætteres overlevelsesrate stiger.
Vi vil dertil undersøge, hvor vidt vi kan styrke internationaliseringen igennem vores mange
kommunikationskanaler i kommunen ved eksempelvis at udvide formidlingen på engelsk og
andre sprog.
UNDERAFSNIT 5
VÆKST MED OMTANKE
Selvom vi har et stærkt fokus på at skabe økonomisk vækst og udvikling, er vores opgave samtidig at sikre, at væksten former den storby, vi gerne vil have. Derfor skal vi også bygge storbyen
på ordentlige vilkår – både i forhold til den miljømæssige og den sociale bæredygtighed.
Det gør vi blandt andet ved at efterspørge flere grønne og bæredygtige produkter gennem vores
udbudspolitik og ved at stille krav om sociale klausuler og arbejdsklausuler i alle tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter, samt kædeansvar over for virksomheder, der anvender
underentreprenører og leverandører i kommunens udbud af opgaver til private leverandører.
På samme måde arbejder vi også for at styrke de odenseanske firmaers samfundsansvar, eller
såkaldte Corporate Social Responsibility (CSR). Et af eksemplerne på dette er Odenses rolle som
Fair Trade By, som byens virksomheder og institutioner kan blive partnere i ved at anvende Fair
Trade-produkter.
34
Vi gør en særlig indsats i samarbejde med byens virksomheder for at skabe beskæftigelse til
nogle af de borgere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi det er et fælles
ansvar, at vi får skabt en inkluderende og mangfoldig storby. Det gør vi blandt andet gennem
projektet ”Byg til Vækst”, der forbereder arbejdskraften til de store byggeprojekter i byen, og ved
at sænke dækningsafgiften med et fast beløb for hver private fleks- og løntilskudsjob, der skabes i de odenseanske virksomheder. Samtidig har vi fokus på, at tilknytning til arbejdsmarkedet
generelt har en positiv konsekvens for sundhedstilstanden.
Vi ser grøn omstilling og bæredygtighed som en mulighed for at skabe nye arbejdspladser i
Odense. I de kommende år skal vi udvikle mange nye bæredygtige og grønne løsninger, når vi
omdanner og fortætter vores by. Vi skal være innovative og udnytte, at vi kan bruge vores byudviklingsprojekter som laboratorium for bæredygtige løsninger, og derved tiltrække virksomheder og fremme iværksætteri, især inden for virksomheder, der beskæftiger sig med grønne
erhvervsområder som affaldshåndtering, regn- og spildevandshåndtering, støjbekæmpelse,
clean-tech, energiområdet og lignende.
Vi vil understøtte, at byens virksomheder i højere grad får en miljømæssig stærk profil. Det vil
sige, at de har stort fokus på deres miljøpåvirkning, gør mere end lovgivningen kræver og kan
opnå certificeringer efter ISO14000 eller EMAS.
UNDERAFSNIT 6
HANDLINGER OG RETNINGER
BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER:
•Vi arbejder i regi af 6-bysamarbejdet for at få skærpet det landspolitiske fokus på de store
byregioners betydning for den danske vækst. Konkret arbejder vi for, at regeringen udarbejder en national strategi for de fire store danske byregioner, der indeholder konkrete statslige tiltag til understøttelse af byregionerne (Bystrategisk Stab, BMF) (Opfylder
effektmålene: Flere kommer i uddannelse og job, Der skabes flere arbejdspladser, Borgernes indkomst skal stige)
•Vi samarbejder med kommunerne i Byregion Fyn om inden udgangen af 2017 at udmønte
mål og handlinger i Strategi Fyn 2014-2017 (BMF, BKF) (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer,
Den kollektive trafik skal styrkes, Odense skal have et effektivt transportsystem, Flere
kommer i uddannelse og job, Der skabes flere arbejdspladser, Borgernes indkomst skal
stige, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Bæredygtig
byudvikling, Odense er den legende by for alle, Øget positiv synlighed i omverdenen, Øget
bystolthed)
•Vi har etableret Vækstpartnerskabet Odense & Co, der arbejder med udmøntning af
målene i vækstpolitikken ”Vækst sammen”. Konkret arbejdes der med bl.a. Talent- og
Iværksætterstrategi, Eventstrategi, Turismestrategi og Center for Byggeri & Innovationer
(Odense og Co, BMF) (Opfylder effektmålene: Flere kommer i uddannelse og job, Der
skabes flere arbejdspladser, Borgernes indkomst skal stige, Fastholdelse af uddannelses35
søgende og færdiguddannede skal stige, Odense er den legende by for alle, Øget bystolthed, Øget positiv synlighed i omverdenen, Odense skal være en levende storby)
•Odense Kommune arbejder fortsat med tiltrækning af investeringer til Odenses store byudviklingsprojekter. En del af indsatsen vil omfatte deltagelse i den årlige internationale
investorkonference MIPIM, og der arbejdes med branding og image i forhold til tiltrækning og fastholdelse af slutbrugere som en forudsætning for investeringer (Bystrategisk
Stab, BMF) (Opfylder effektmålene: Bæredygtig byudvikling, Befolkningstætheden skal
øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder)
•Vi udarbejder konkrete tiltag, der skal gøre Odense til Danmarks bedste studieby, eksempelvis med udvikling af talentmassen/iværksætteri og en fælles brandingstrategi for Studiebyen Odense sammen med parterne i Uddannelseskontaktforum (Bystrategisk Stab,
Odense og Co, Strategi og Kommunikation, BMF) (Opfylder effektmålet: Fastholdelsen af
uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige)
•Vi har etableret et nyt initiativ for modtagelse og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Odense. Initiativet har to spor: Newcomer Service og International
Community (Odense og Co, BMF) (Opfylder effektmålet: Vi skal styrke internationalisering og mangfoldighed i storbyen Odense)
•I ”Byg til Vækst” samarbejder vi med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og de øvrige
fynske kommuner om at gøre erhvervsliv og arbejdskraft klar til de kommende investeringer i bygge- og anlægsprojekter i Odense og på Fyn, bl.a. gennem rekruttering af
unge til byggefagene ved at få flere i gang med en erhvervsuddannelse, og omskoling/
uddannelse af den fynske arbejdskraft på byggepladsen, mens der bygges (SAF) (Opfylder
effektmålet: Flere kommer i uddannelse og job)
•I ”Industri i Vækst” samler vi partnere inden for industriområdet med det mål at sikre
kvalificeret arbejdskraft til industrien. Partnerskabet arbejder for afdækning af branchens
behov for arbejdskraft, målrettede uddannelser til specifikke områder inden for industrien, og etablering af emnebank målrettet industrien (SAF) (Opfylder effektmålet: Flere
kommer i uddannelse og job)
•SAU har vedtaget en Mangfoldighedsstrategi i et job- og vækstperspektiv, der udmønter
sig i et virksomhedsspor, et dialogspor og et kommune-civilsamfundsspor (SAF) (Opfylder effektmålet: Vi skal styrke internationalisering og mangfoldighed i storbyen Odense):
36
◊
i har oprettet et mangfoldighedscharter med pt. flere end 75 af Odenses virksomV
heder for at fokusere på mangfoldighed på arbejdspladsen som kilde til innovation, øget vækst og jobskabelse
◊
i har også oprettet et mangfoldighedsråd med 11 udvalgte medlemmer fra ciV
vilsamfundet til at fremme nytænkning, kvalificere mangfoldighedsarbejdet, samt
rådgive politikere og forvaltning
◊
i har formuleret mere end 20 konkrete mindre initiativer med udgangspunkt i
V
Mangfoldighedsstrategien
•Igennem udmøntningen af Miljøpolitikken vil vi øge fokus på bæredygtige og innovative løsninger gennem fælles indsatser mellem kommunen, borgere, frivillige, foreninger,
organisationer og erhvervslivet. Vi vil også øge fokus på at gøre den bæredygtige udvikling til en del af byens vækst (Bæredygtighedssekretariatet, BUF) (Opfylder effektmålet:
Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar)
PÅ T V Æ R S A F F O R VA LT N I N G E R :
•Vi sænker dækningsafgiften på erhvervsejendomme med 0.2 promillepoint hvert år, og
samtidig sænkes afgiften med et fast beløb for hver private arbejdsplads og hvert private
fleks- og løntilskudsjob, der skabes af virksomheder i Odense Kommune. Samtidig har vi
afskaffet byggesagsgebyret for både virksomheder og borgere fra 2014. (Opfylder effektmålet: Der skabes flere arbejdspladser)
•Vi har vedtaget, at der i forbindelse med kommunens udbud af opgaver til private leverandører skal udarbejdes sociale klausuler og arbejdsklausuler i alle tjenesteydelses- og
bygge- og anlægskontrakter samt kædeansvar over for virksomheder, der anvender underentreprenører/-leverandører (Opfylder effektmålene: Flere kommer i uddannelse og job,
Borgernes indkomst skal stige)
FORSLAG TIL NYE HANDLINGER OG RETNINGER:
•Som led i udviklingen af Odense til Smart City vil vi undersøge, hvordan vi i samarbejde
med virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan anvende byens rum som aktivt og
levende testlaboratorium i forhold til at synliggøre vores styrkepositioner (f.eks. robot- og
velfærdsteknologi). Vi vil samtidig tænke brugen af robot- og velfærdsteknologi ind i nye
offentlige byggerier (BMF, BKF, ÆHF, BUF, SAF) (Opfylder effektmålet: Øget positiv
synlighed i omverdenen)
•Vi vil løbende styrke fokus på innovation og entreprenørskab i grundskolen, blandt andet i samarbejde med byens virksomheder, både som en integreret del af de almene fag
og i form af særlige forløb og events (BUF) (Opfylder effektmålene: Der skal skabes flere
arbejdspladser, Fastholdelsen af færdiguddannede og uddannelsessøgende skal stige)
•Vi vil inden udarbejdelsen af næste planstrategi understøtte internationaliseringen ved at
undersøge, hvordan vi gennem Odense Kommunes kommunikationskanaler kan formidle
bedre på engelsk og andre sprog (BMF, BKF, ÆHF, BUF, SAF) (Opfylder effektmålet: Vi
skal styrke internationalisering og mangfoldighed i storbyen Odense)
• Der igangsættes en undersøgelse af, hvordan der kan etableres et strategisk samarbejde mellem Odense Kommune og Københavns Kommune med henblik på at øge Odenses
vækstpotentiale. Undersøgelsen skal belyse det konkrete indhold og den konkrete form på
et sådant strategisk samarbejde (BMF) (Opfylder effektmålene: Flere kommer i uddannelse og job, Der skal skabes flere arbejdspladser, Borgernes indkomst skal stige, Fastholdelse
af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Øget produktivitet)
37
NY ODENSE: EN TÆT STORBY
BYGGET PÅ KVALITET
S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G :
Odense består af bymidten, de centrale bykvarterer og selvstændige
forstæder, der med hver deres identitet og kvaliteter bidrager til at skabe en
moderne og mangfoldig storby. Vi skruer op for byfortætningen for at udvikle bymidten til et stærkt og attraktivt centrum, der er omdrejningspunkt
for hele storbyen Odense. Det gør vi ved at lade byudviklingen ske indefra
og ud inden for den sammenhængende by, primært omkring bymidten og
letbanen. Byfortætningen skal ske med kvalitet og omtanke. Det skaber
ikke kun en ny, attraktiv storbyprofil, men er også afgørende for, at Odense
bliver en dynamisk, levende og konkurrencedygtig storby.
Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en tæt storby bygget på kvalitet
Grøn omstilling
O
Kvalitet
Kritisk masse
Målbare effekter
dense Byråd tog i forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 en skelsættende beslutning
om, hvordan vi planlægger byudvikling i Odense: Byen skal vokse indad, i stedet for at
vokse udad. Den fortsatte udbygning med åben-lav bebyggelse på bar mark skal derfor nedprioriteres til fordel for byudvikling gennem fortætninger og omdannelser i den eksisterende by.
Konkret godkendte byrådet en ny byudviklingsmodel, der hed 70 % byudvikling gennem byfortætning og byomdannelse i den sammenhængende by – 30 % byudvikling på bar mark i de
selvstændige forstæder.
38
Definitioner på fortætning og byudvikling:
Byfortætning - er en bedre udnyttelse af arealer med højere og/
eller tættere byggerier
Byomdannelse - er at nedrive eller genbruge byens utidssvarende eller lukkede erhvervsejendomme til nye aktuelle byformål
Byudvikling - dækker over den samlede udvikling af byen –
både byomdannelsen i den eksisterende by og den byvækst, der
finder sted i byens kant – byens forstæder
Beslutningen om at bygge en tættere by, er en af de mest afgørende forudsætninger for storbytransformationen. Det er det fordi en tættere by betyder øget kritisk masse: Et større befolkningsunderlag for handel, erhverv, kultur, fritidsaktiviteter, forsyning, kollektiv trafik og offentlig service. Derfor er en tættere by mere bæredygtig, og kan danne rammerne for et langt mere
attraktivt, levende og mangfoldigt storbyliv, som skal gøre Odense konkurrencedygtig i forhold
til at tiltrække og fastholde virksomheder og talenter, der kan skabe vækst og arbejdspladser.
I Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028 skruer vi op for byfortætningen ved at prioritere, at Odense byudvikles inde fra og ud i den sammenhængende by. Det betyder, at byfortætnings- og byomdannelsesprojekter omkring bymidten og langs letbanens linjeføring prioriteres højest. Det betyder også, at der ikke udlægges nye arealer til byudvikling i de selvstændige
forstæder.
Vi sætter fokus på, hvilken storby byfortætningen skal skabe. Det gør vi blandt andet ved at
fortætte med kvalitet og omtanke. Det vil sige med fokus på tilpasning til omgivelserne, respekt
for kulturhistorien og bydelsidentiteter, gode bo- og friarealkvaliteter, grønne og blå rekreative
elementer, bæredygtige byggerier, byrum i menneskelig skala og ikke mindst nærhed til transport, service og indkøb.
I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi på baggrund af byudviklingsmodellen vil byfortætte med
omtanke og kvalitet, og hvilken rolle letbanen spiller i transformationen af den tætte, sammenhængende storby Odense.
UNDERAFSNIT 1
VI SKÆRPER BYUDVIKLINGSMODELLEN FOR
AT FREMME STORBYTRANSFORMATIONEN
BYFORTÆTNING SKAL GØRE BYMIDTEN TIL ET STÆRKT CENTRUM FOR STORBYEN ODENSE
Odense by er en åben og arealmæssigt stor by, der breder sig langt ud i landskabet. Byen består
af bymidten, de centrale bykvarterer og forstæderne, der tilsammen udgør den sammenhængende by, samt af de selvstændige forstæder. Det dominerende træk er de store og velfungerende
39
forstæder, som giver borgerne mulighed for at bo i grønne omgivelser i periferien af byen, men
stadig forholdsvist tæt på bymidten med alle storbyens tilbud inden for rækkevidde. Det er en
bokvalitet, som efterspørges af mange, men som vi allerede har et stort og dækkende udbud af i
kommunen – og som suppleres godt af vores nabokommuner, hvor byerne omkring kommunegrænsen også fungerer som forstæder til Odense.
Til gengæld har vi en forholdsvis lille bymidte, der har mange kvaliteter i form af kulturhistorie, hyggelige middelaldergadeforløb, fine bypladser og byrum. Men sammen med de centrale
byomdannelsesområder, der støder op til bymidten mangler der flere steder fysisk pondus og
befolkningstæthed nok til at udvikle den dynamiske bymidte, der er kendetegnende for moderne
storbyer. Vi vil derfor styrke den centrale by gennem endnu mere byfortætning, så den bliver
lige så stærk som vores forstæder og vi kan udvikle en storby i balance.
BYFORTÆTNING ER BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
Fordelen ved at øge byfortætningen- og omdannelse er ikke kun, at vi skaber en moderne ramme for storbylivet i Odense. Det understøtter også Odense som en grøn og bæredygtig storby,
fordi byudviklingen koncentreres inden for det eksisterende byområde og dermed minimerer
arealforbruget til nye byfunktioner på bar mark, hvilket er til stor gavn for den grønne og blå
struktur, som er et af Odenses største aktiver. Den grønne og blå struktur er en forudsætning for
fortætningen af byen, fordi den giver adgang til gode bynære rekreative områder. Derfor vil vi
ikke presse den grønne struktur med mere byudvikling.
Vi ved, at byfortætningen samlet set er til gavn for miljøet og ikke mindst borgernes sundhed.
Det er den blandt andet, fordi flere tilbud bliver samlet på et sted, hvilket gør afstandene i den
tætte by kortere og dermed genererer et mindre transportbehov. Det understøtter samtidig
udviklingen af en bæredygtig mobilitet med flere gående, mere cykling og mere kollektiv trafik.
Ligesom energiforbruget generelt mindskes ved at bygge og bo tættere. Det er ikke byfortætningen i sig selv, der fremmer sundheden, men kombineret med en øget fysisk aktivitet for fodgængere og cyklister og etablering af grønne områder, åbner der sig spændende sundhedsmæssige
perspektiver i den tætte by.
Derfor skærper vi 70/30-byudviklingsmodellen ved at skrue op for byfortætning og byomdannelse inden for den sammenhængende by og ved at undlade at udlægge nye arealer til byudvikling i de selvstændige forstæder.
40
UNDERAFSNIT 2
BYUDVIKLINGSMODELLEN 2016-2028
Det overordnede princip i byudviklingen i planperioden 2016-2028 er, at Odense skal byudvikles inde fra og ud. Det betyder:
•At vi prioriterer byfortætnings- og omdannelsesprojekter, der er lokaliseret i bymidten
uden for middelalderbyen, i ældre omdannelsesparate industrikvarterer, der støder op til
bymidten, så bymidten udvides, samt på arealerne omkring stationerne for Odense Letbanes linje 1 højest
•At de øvrige byomdannelsesområder, der er udpeget og bliver udpeget inden for den
sammenhængende by prioriteres løbende ud fra deres potentiale i forhold til at bidrage til
storbytransformationen
•At vi som udgangspunkt ikke udlægger nye byvækstområder i de selvstændige forstæder
Den udvidede bymidte
Arealer omkring Odense Letbane
linje 1
Omdannelsesområder i den
sammenhængende by
41
De selvstændige forstader
Odense Letbane linje 2
DEN UDVIDEDE BYMIDTE
Vi er allerede i gang med at fortætte i bymidten med Thomas B. Thriges Gade-projektet og med
mindre udfyldningsprojekter. Ved fremtidige fortætninger og omdannelser lægger vi vægt på,
at det kommer til at ske med særlig stor respekt for den kulturhistorie og bystruktur, som den
middelalderlige bykerne rummer, med omhyggeligt tilpassede byggerier i mindre skala.
I bykvartererne rundt om bymidten ligger en række byomdannelsesområder, der er ved at blive,
eller har store potentialer for at blive udviklet til, attraktive bykvarterer. Det er Odense indre
havn, VIVA-området, City-Campus og Østerbro-kvarteret. Yderligere muligheder for fortætning
i bykvartererne rundt om bymidten vil vi vurdere i forbindelse med Kommuneplan 2016-2028.
Ved at omdanne i disse kvarterer, udvider vi bymidten og giver den størrelse og pondus.
B YO M D A N N E L S E S P L A N 2 . 0 F O R O D E N S E I N D R E H AV N
Vi reviderer den gældende byomdannelsesplan for Odense Havn fra 2003, fordi vi ønsker at
understøtte en fortsat udvikling af havnen som levende og attraktiv bydel i Odense. Byomdannelsesplan 2.0 for Odense indre havn bygger videre på den oprindelige vision og planmæssige
retning, og har primært fokus på at løse aktuelle udfordringer og på at dyrke potentialet for
byfortætning med kvalitet – i samspil med offentlige byrum og infrastruktur. De ændringer som
byomdannelsesplanen kommer til at omfatte, vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2016-2028.
AREALER OMKRING STATIONERNE PÅ ODENSE LETBANES LINJE 1
I forbindelse med etablering af Odense Letbanes linje 1 vil vi undersøge de konkrete muligheder
for at lave byfortætning omkring letbanens stationer, for at sikre en spændende byprofil langs
letbanelinjen. Vi vil bruge fortætningen omkring letbanen til at lokalisere boliger, erhverv eller
servicefunktioner, så det er nemt at komme til og fra disse områder med letbanen og dermed
også understøtte letbanens passagergrundlag. Vi vil undersøge, om fortætningsgraden kan være
større nær de af letbanens stationer, hvor der er skiftemulighed til jernbanen, eller hvor der er
skiftemulighed til andre transportformer. Det gør vi for at understøtte en bæredygtig mobilitet
og det kollektive trafiksystem.
Fortætningen omkring stationerne skal ske under hensyntagen til de kvarterer, som letbanen
løber gennem, og kan som sådan få forskellige udtryk, afhængigt af bystrukturen og bydelenes
identitet og funktion. De konkrete fortætningsområder, deres rummeligheder og fortætningsgrader vil blive fastlagt i Kommuneplan 2016-2028, med udgangspunkt i de arealer, der ligger
indenfor en radius af 400 meter fra letbanens stationer.
OMDANNELSESOMRÅDER I DEN SAMMENHÆNGENDE BY
I den sammenhængende by har vi udpeget en række omdannelsesområder, der enten er under
realisering eller venter på at blive sat i gang. Det drejer sig om Universitetsområdet, området
ved det nuværende Odense Universitetshospital, Kanalvej, Tasso og Jorgensen i Hjallese,
Dæhnfeldt i Dyrup, Nordisk Tekstil i Åløkkekvarteret, Højstrup i Bolbro og Dalumvej (Dalum
Papirfabrik).
N Y H E L H E D S P L A N F O R D A L U M V E J ( D A L U M PA P I R FA B R I K )
Grundejer og Fjernvarme Fyn har fremsat ønsker om at udvide byomdannelsesområdet med
42
det areal papirfabrikken ligger på, samt at ændre anvendelsen til bolig- og serviceformål. På den
baggrund udarbejdes der en ny helhedsplan for Dalum Papirfabrik. De ændringer for byomdannelsesområdet, som helhedsplanen kommer til at omfatte i forhold til gældende kommuneplan,
vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2016-2028.
P R I O R I T E R I N G A F O M DA N N E L S E S O M R Å D E R N E
I DEN SAMMENHÆNGENDE BY
Efterhånden som områderne sættes i spil vil de blive prioriteret ud fra deres potentiale i forhold
til at bidrage til storbytransformationen. Her vil deres nærhed til bymidten og til letbanen og
deres fortætningspotentiale have betydning. Vi vil prioritere Universitetsområdet særligt højt,
fordi det sammen med Campus Odense, Cortex Park og det kommende OUH rummer et af
Odenses vigtigste udviklingsområder inden for forskning, uddannelse og sundhed, og er rammen om klynger med robot-, sundheds- og velfærdsteknologi.
DE SELVSTÆNDIGE FORSTÆDER
Der udlægges som udgangspunkt ikke nye byvækstområder i de selvstændige forstæder. Det
betyder ikke, at forstæderne nedprioriteres i forhold til den centrale by. Der er i dag udarbejdet – eller ved at blive udarbejdet – lokalplaner, der giver mulighed for at bygge cirka 1.500 nye
boliger i de selvstændige forstæder, hvilket dækker behovet for parcelhuse de næste 6 år.
Derudover åbner den gældende kommuneplan mulighed for at lokalplanlægge for yderligere
1.600 nye parcelhuse i de selvstændige forstæder. Der igangsættes ikke lokalplanlægning for
disse områder, før byggemuligheden for de lokalplanlagte 1.500 boliger er udnyttet.
Der vil være mulighed for at lave helt små huludfyldninger på op til fem boliger. Det vil blive
vurderet fra sag til sag, om der skal gives tilladelse til huludfyldninger med udgangspunkt i, om
det er planlægningsmæssigt forsvarligt at indpasse dem, f.eks. i forhold til landskabs-, natur- og
drikkevandsinteresser.
ODENSE LETBANE LINJE 2
I forbindelse med planlægningen for Odense Letbane linje 2, der kommer til at ske som et tillæg
til Kommuneplan 2016-2028, vil vi i lighed med planlægningen af linje 1, undersøge mulighederne for fortætning i en radius på 400 meter fra letbanestationerne. Vi vil bl.a. undersøge, om
fortætningsgraden kan være større nær de af letbanens stationer, hvor der bliver skiftemulighed
mellem de to letbanelinjer, for særligt at understøtte det kollektive trafiksystem og en bæredygtig mobilitet.
VOLLSMOSE
De fremtidige byudviklingsmuligheder for Vollsmose vil indgå i forbindelse med planlægningen
for Odense Letbane linje 2. En senere konkret planlægning for Vollsmose vil ske med udgangspunkt i infrastruktur- og byudviklingsplanen ”Fremtidens Vollsmose”, der beskriver muligheden
for at åbne den eksisterende infrastruktur i området og skabe bedre forbindelse til, fra og igennem Vollsmose med letbane, bygade, promenade, sivegader og stiforbindelser.
O M R Å D E T V E D D E T N U V Æ R E N D E O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I TA L
Planlægningen for letbanens linje 2 gennemføres, før den endelige disponering og anvendelse af
43
området ved det nuværende Odense Universitetshospital er fastlagt. Vi har derfor ikke mulighed
for at planlægge, hvordan letbanens linje og stationer kan komme til at betjene området i forhold til dets fremtidige funktion.
Vi ønsker at skabe mulighed for, at letbanens linje 2 integreres bedst muligt i området. Derfor vil
vi sikre en mere central betjening med letbanen, hvis der bliver mulighed for dette i forbindelse
med planlægningen for området. Det vil indebære, at der skal findes yderligere finansiering til
en længere letbanestrækning.
BYUDVIKLINGSMODELLEN SÆTTER RETNINGEN FOR INVESTORERNE
Byudviklingsmodellen skal skabe investorsikkerhed i Odense, så investorerne oplever, at der er
sat retning i forhold til, hvordan Odense vil blive udviklet over de næste mange år – og at der
holdes fast i den retning.
Modellen skal være med til at sikre, at de enkelte byudviklingsområder ikke kommer til at udkonkurrere hinanden tidsmæssigt og anvendelsesmæssigt. Det skal give investorerne sikkerhed
for, at deres investeringer kan betale sig, fordi der ikke gives lov til tilsvarende projekter på samme tid et andet sted.
UNDERAFSNIT 3
VI LAVER BYUDVIKLING MED OMTANKE
VI VIL SKABE BYFORTÆTNING MED OMTANKE OG KVALITET
Det er gennem den fysiske byfortætning og byomdannelse, at storbyen Odense realiseres og finder sin nye form. Derfor skal vi sikre, at det sker med omtanke i forhold til den eksisterende bys
identitet og kulturhistorie, og med et særligt fokus på kvalitet, bæredygtighed og nye grønne og
blå elementer i de nye byggerier og bydele. Det skal vi, fordi den byggede bys skalaer, rumdannelser, arkitektur, materialevalg og boligkvaliteter har afgørende betydning for, hvor attraktiv en
storby Odense bliver.
Byfortætning er ikke lig med, at vi skal bygge meget højt og meget tæt over hele den centrale del
af Odense. Byfortætning skal ske med respekt for den eksisterende bys kvaliteter og den kulturarv i form af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, der fortæller Odenses historie. Men vi
har også områder i den centrale by, hvor moderne tæt byggeri kan udføres i utraditionel arkitektur og nye materialer, der kan tilføre Odense nye kvaliteter som moderne storby.
Hver del af Odense har sin egen fysiske identitet. Derfor skal der også være forskellige principper for fortætning, alt efter hvor i byen man er. Den fysiske transformation af Odense skal være
med til at fremhæve og forstærke hver enkelt bydels identitet og skal være med til at definere,
hvilken rolle bydelen spiller i forhold til den samlede by.
44
OFFENTLIG SERVICE I DEN FORTÆTTEDE OG OMDANNEDE BY
Odenses strukturelle opbygning og geografiske fordeling af borgere vil ændre sig i takt med
det øgede fokus på fortætning og omdannelse i de centrale dele af byen. Det kan naturligt nok
også få indflydelse på efterspørgsel og placering af fremtidens offentlige service. Eksempelvis
vil behovet for skole- og børneinstitutioner, service til særligt plejekrævende borgere, fritids- og
idrætsfaciliteter og lignende i den centrale bymidte vokse, i takt med at flere bosætter sig i bymidten.
I forlængelse af Planstrategi 2015 vil vi undersøge, hvordan den ændrede bystruktur kommer til
at påvirke den offentlig service over de næste 12 år. Målet er, at vi kan tilbyde en god offentlig
service til de borgere, der vælger at bosætte sig i den tætte by. Det skal blandt andet forhindre,
at børn uhensigtsmæssigt skal transporteres fra den ene del af byen til den anden for at blive
passet eller gå i skole. Derfor vil vi sikre en tættere kobling mellem de ændringer i servicestrukturen, som den fysiske planlægning afføder og den kommunale budgetlægning.
UNDERAFSNIT 4
HANDLINGER OG RETNINGER
KOMMUNEPLAN 2016-2028
•Byudviklingsemnet revideres med et særligt tema om, hvordan vi sikrer kvalitet i byfortætningen, bl.a. med fokus på grønt og at den konkrete byfortætning sker med hensyn til
den skala og geografiske kontekst, den etableres i. Temaet suppleres også med placering af
nyt alment byggeri. (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder)
Omdannelsesområderne, herunder Dalumvej (Dalum Papirfabrik), City Campus og Odense indre Havn bliver vurderet i forhold til disponering af byggemuligheder, infrastruktur og
friarealer (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den
fysiske tæthed skal øges i de bynære områder)
Prioritering af byudviklingen vil blive tydeliggjort. Her vil bl.a. indgå en vurdering af eventuelt nye byomdannelsesområder i en radius af ca. 400 meter fra letbanestationerne og i
Vollsmose (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den
fysiske tæthed skal øges i de bynære områder)
FORSLAG TIL NYE HANDLINGER OG RETNINGER
•Boligstrategi for Odense Kommune
Vi vil inden udarbejdelsen af den næste planstrategi lave en ny boligstrategi som afløser
for Boligpolitikken fra 2003. Strategien skal med udgangspunkt i storbytransformationen
udstikke retningen for, hvordan vi kan modvirke den sociale opdelthed og skabe social
sammenhængskraft i Odense gennem placeringen af boliger. Vi vil arbejde for at udvikle
blandede boligområder med forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer i samarbejde med både den private boligsektor og de almene boligorganisationer.
Det gælder for eksisterende boligområder, men i endnu højere grad i forhold til udviklingen af nye områder, herunder også bymidten. I den forbindelse skal det vurderes, om, og
i givet fald hvordan, Odense vil udnytte de ændringer af planloven, der giver nye værktøjer til at sikre blandede boligformer. Boligstrategien skal også være med til at sikre, at
45
udbuddet af boliger i bymidten og den centrale by udvides, eksempelvis for-skelligartet
udbud til familier, par, singler og studerende. (Bystrategisk Stab, BMF) (Opfylder effektmålene: Mere blandet beboersammensætning i nye boligområder, Bæredygtig byudvikling)
•Kobling af behov for offentlig service i den fortættede og omdannede by til budgettet
Inden udarbejdelsen af den næste planstrategi vil vi opstille et scenarie for hvilken indflydelse storbytransformationen vil få for de kommende års anlægs- og driftsbudgetter, med
særligt henblik på at få belyst et muligt ændret behov for offentlig service. Dette vil ske på
baggrund af en analyse, der tager udgangspunkt i byudviklingsmodellens konkrete udlæg,
byomdannelsen og fortætningen i primært den centrale by i Kommuneplan 2016-2028.
Eksempelvis kan børnetallet forventes at vokse i de centrale dele af byen. For at opretholde nærhedsprincippet i forhold til dagtilbuds- og skoleområdet kan der opstå underkapacitet på skole- og dagtilbudsområdet i bymidten og de områder, der ligger lige omkring
bymidten. Og med et stigende befolkningstal i bymidten vil behovet for grønne områder,
fritids- og idrætsfaciliteter, service til plejekrævende borgere og lignende også ændre sig
og dermed påvirke de kommende års anlægs- og driftsbudgetter. Handlingen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede handling om bydelsroller i afsnittet ”Ny Odense: En levende storby med stærke fællesskaber” (BMF i samarbejde med BUF, ÆHF, BKF og SAF)
(Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling)
46
NY ODENSE: DANMARKS GRØNNESTE STORBY
S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G :
Vi skal gøre Odense til en markant grøn og blå storby. Det skal ske ved at
styrke Odenses eksisterende grønne og blå struktur og ved at prioritere og
nytænke det grønne og blå, i samarbejde med borgere, virksomheder og
investorer, når vi udvikler den tætte storby.
Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af Danmarks grønneste storby
Grøn omstilling
Kvalitet
Samarbejde
Målbare effekter
S
pørger man odenseanerne, hvad der er det bedste ved Odense, vil mange svare, at det er byens grønne områder. For i modsætning til de øvrige storbyer i Danmark har Odense allerede
store grønne og blå kvaliteter. Det skyldes ikke mindst fjorden, Odense Å og de øvrige ådale, der
sætter stort præg på byen og skaber en række grønne og blå forbindelser mellem bymidten og
det åbne land. Sammen med de grønne områder og parker inde i byen og naturområderne uden
for den sammenhængende by, udgør de en grøn rygrad i storbyen Odense.
Det er en særlig styrke, som vi vil udnytte mere i fremtiden. I Miljøpolitikken har vi defineret naturen som det bæredygtige livsgrundlag i Odense. Der er opstillet mål om, at 95 % af alle beboere skal have mindre end 300 meter til et grønt område og vi er godt på vej, da vi foreløbig opfylder forpligtigelsen for 90 % af borgerne. Samtidig skal skov- og naturarealet i Odense Kommune
vokse med 60 % fra 2009 til 2020. Foreløbig har vi fået 462 hektar ny natur, svarende til en 23
% forøgelse, og i Kommuneplan 2013-2025 er der ligeledes opstillet en række retningslinjer for,
hvordan vi fastholder og styrker byens grøn-blå struktur.
Men det er ikke nok. Hvis Odense skal blive Danmarks grønneste storby, kræver det, at vi tænker grønne og blå løsninger ind i storbytransformationen og især i udviklingen af den tætte by,
som i dag ikke er tilstrækkelig grøn. Det er en markant satsning, som kræver investeringer, og
som i nogle tilfælde vil kræve ændret praksis i driften af vores grønne områder, og i vores planlægningsarbejde når vi byomdanner. Det er ikke alene en investering, der kommer både miljøet
og naturen til gode, det er også en investering i vækst.
Grønne byer tiltrækker turister, og tiltrækker og fastholder borgere. Undersøgelser viser, at
investeringer i grønt i byer kan give en større samfundsøkonomisk indtægt, end det koster at
plante og pleje. Det skyldes blandt andet mindre luft- og støjforurening, øget CO2-optag og
regnvandsforsinkelse, som hindrer oversvømmelser, samt øget fysisk og mental sundhed for
borgerne. Grønne områder lægger således op til fysisk aktivitet og modvirker stress. Løsninger
som grønne tage og grønne facader kan herudover medvirke til at forlænge bygningers levetid og
47
nedbringe energiudgifterne. Og vejtræer og nærhed til grønne områder resulterer i at ejendomme stiger i værdi og at kvarterer bliver mere attraktive. Det betyder, at grønne områder af høj
kvalitet således kan være med til at tiltrække investeringer.
Opgaven med at skabe en endnu mere grøn og blå storby er ikke én, vi som kommune kan løfte
selv. Derfor vil vi arbejde tæt sammen med investorer, virksomheder, byens borgere, frivillige,
foreninger og andre organisationer, som vil være med til at gøre Odense til Danmarks grønneste
storby.
Det handler både om omfanget, men også om kvaliteten, af de grønne områder vi skaber. Derfor skelner vi mellem to forskellige kvalitetskriterier: Uden for den sammenhængende by og i
de grønne korridorer er kvalitetskriteriet især at øge omfanget af, og sammenhængen mellem,
de grønne områder, fordi det har den største positive effekt på naturen og biodiversiteten. I den
sammenhængende by, og især i den tætte by, hvor der bor flest mennesker, stilles der større
krav til de grønne områders variation og funktionalitet.
Denne skelnen er udgangspunktet for de to underafsnit nedenfor. Det første handler om, hvordan vi gør den sammenhængende, herunder især den tætte by, mere grøn og blå, og det sidste
handler om kommunens grøn-blå struktur og især om naturkvaliteterne uden for byen.
UNDERAFSNIT 1
VI VIL GØRE DEN SAMMENHÆNGENDE
BY GRØN OG BLÅ
Når vi transformerer Odense fra en stor by til en storby, har vi en enestående mulighed for
at skabe en mere bæredygtig by. Det gør vi blandt andet ved at fortætte Odense, så vi skaber
grundlaget for mere bæredygtig mobilitet, energiforbrug og arealanvendelse.
”Men den tætte by må ikke udvikles på bekostning af Odenses grønne værdier. Vi
ser byfortætningen som en mulighed for at skabe en endnu mere grøn og blå by
end i dag, som kommer både odenseanerne og naturen til gode.”
I dette underafsnit er fokus derfor især på den tætte by, men også på forstædernes grønne potentialer, som skal supplere den tætte by. Vi har opstillet tre indsatsområder, som skal realisere
målet om at gøre Odense til Danmarks grønneste storby.
VI VIL GØRE DEN TÆTTE BY GRØNNERE
Stadig flere vil gerne bo i den tætte by og have adgang til de fordele som det giver, men de vil
samtidig have adgang til grønne områder og naturens rekreative muligheder. Det understøttes
af mange af de spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført om oplevelsen af tilbuddene i den
centrale del af byen. I den seneste ungeundersøgelse blandt byens studerende svarer 51 % af de,
der ikke umiddelbart forestiller sig at skulle bo i eller tæt på bymidten efter deres uddannelse,
at flere grønne arealer kan få dem til at skifte mening. Når vi tænker grønt ind i fortætningen af
48
Odense, udvikler vi derfor også storbyen, fordi vi gør det mere attraktivt at bo både i den tætte
by og den samlede storby.
Der behøver ikke at være en modsætning mellem udvikling af en bygningsmæssigt tæt by, med
højere befolkningstæthed på den ene side, og udviklingen af en grøn by på den anden. En bys
forskelligartede naturgrundlag og terræn giver nogle særlige muligheder for at skabe forskellige
typer grønt, som både kan skabe biodiversitet og bidrage med rekreativ og æstetisk kvalitet.
Der hvor vi bor tæt – i bymidten, i brokvartererne og i nogen grad i vores forstæder, er det særligt vigtigt at det grønne kan opfylde flere forskellige funktioner. Derfor har vi særligt fokus på at
skabe multifunktionelle grønne områder med stor variation.
I storbyen Odense skal der derfor være adgang til mange forskellige slags grønne områder. Vi
vil have områder med sanselig vild natur, som giver enestående rekreative oplevelser, som
eksempelvis dele af strækningen langs med Odense Å. Derfor arbejder vi i projektet ”Ud i det
blå – Odense Å” på at gøre åens særlige små naturoplevelser mere tilgængelige. Vores grønne
områder skal også give mulighed for fysisk aktivitet, motion og leg, for at understøtte borgernes fysiske sundhed. Et eksempel på dette er legeruten, hvor en række aktivitets- og legepladser
langs med Odense Å giver mulighed for leg og bevægelse i naturskønne omgivelser.
Vi vil også skabe grønne åndehuller i den tætte by, som giver rum til ro og fordybelse og er med
til at forbedre borgernes mentale sundhed. Muligheden for at slappe af og lade op bliver endnu
mere vigtig, når vi gennem vores fortætning af byen arbejder for at skabe en mere dynamisk og
levende by. Derfor vil vi sikre grønne friarealer og lommeparker, når vi omdanner byens gamle
industriområder. Vi vil også revidere byfornyelsesstrategien fra 2009, og sætte fokus på friarealforbedringer og gårdsaneringer, for at skabe grønne byrum og gøre tætbyens boligområder
endnu mere attraktive. Samtidig vil vi fastholde de 23.000 bytræer, som vi har i byen i dag.
Vi vil i kommuneplanen prioritere grønne tage og grønne facader som værktøjer til at skabe en
grønnere og mere bæredygtig by. Udover at grønne facader giver en meget grøn visuel effekt, har
grønne tage og facader en lang række andre fordele, som eksempelvis at medvirke til at forsinke regnvand, dæmpe støj og reducere luftforurening, ligesom de nedbringer energiforbruget og
forlænger bygningernes levetid. I byggerierne på Thomas B. Thriges Gade er flere grønne tage
på vej, men vi stopper ikke her. Vi indarbejder mål for grønne tage og facader i Kommuneplan
2016-2028, og vil på forsøgsbasis bruge disse, blandt flere værktøjer, i arbejdet med energirenoveringen af kommunale bygninger.
VI VIL BRUGE REGNVANDET REKREATIVT OG TIL AT
SKABE BEDRE NATUR I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING
De øgede mængder regnvand, der følger med klimaforandringerne, er ikke bare en udfordring i
form af eksempelvis oversvømmelser ved skybrud. Det er også en mulighed for at skabe en flottere, grønnere, sundere, mere spændende og mere levende by i samarbejde med Vandcenter Syd
og de berørte grundejere. I stedet for at lede vandet væk under jorden, vil vi tænke vandet ind
som et afstressende, rekreativt og flot virkemiddel på overfladen i byens rum.
49
I forbindelse med Kommuneplan 2013-2025 lavede vi et tillæg, der beskriver Odense Kommunes klimatilpasningstiltag over for de stadigt stigende regnmængder og oversvømmelsesrisici.
Her er der allerede fokus på klimatilpasningens rekreative potentialer og mulighed for, at denne
kan bidrage til en øget biodiversitet. To at de tætteste kvarterer i byen – Bymidten og havnen,
er udpeget som særlige fokusområder, ligesom der er fokus på arealer langs med Odense Å. Der
udarbejdes en handlingsplan, som peger på konkrete indsatser for klimatilpasningen. I handlingsplanen vil vi have særligt fokus på, hvordan vi kan udnytte de rekreative potentialer i de
øgede regnmængder – i den tætte by, såvel som i resten af byen.
Vi intensiverer i den forbindelse samarbejdet med Vandcenter Syd og grundejerne for at sikre,
at de mange investeringer, der gøres i klimatilpasning overfor øgede regnmængder, også giver
positive effekter for biodiversiteten og byens rekreative kvaliteter. Et eksempel på dette er pilotprojektet ”Klimaklar i Skibhus”, hvor regnen i en oversvømmelsesramt del af Skibhuskvarteret
håndteres på overfladen, frem for at blive sendt i kloakkerne. Samtidig skal projektet medvirke
til at gøre kvarteret grønnere og skønnere.
VI VIL ARBEJDE MED SPISELIGE ELEMENTER I STORBYEN
Fyn har en stærk tradition for at producere nogle af Danmarks bedste fødevarer og Odense skal
være en del af Fyns grønne bæredygtige have, som det beskrives i Miljøpolitikken. Derfor arbejder vi allerede med at indarbejde økologi i kommunens drift, ligesom vi har opstillet mål om, at
fordoble arealet, der anvendes til økologisk dyrkning i Odense Kommune.
Vi vil også arbejde sammen med byens borgere om at skabe fødevareinitiativer i den tætte by og
forstæderne. Fødevareproduktion i byen gør bybilledet grønnere og kan være med til at tilfredsstille borgernes stigende efterspørgsel efter lokale, sunde og økologiske fødevarer. Samtidig er
der et stigende forbrugerønske om fokus på miljø og bæredygtighed, sunde livsstile, fødevarekvalitet, samt at kende til og minimere fødevarernes rejse fra jord til bord.
”Erfaringen fra byer verden over, hvor der bliver sået, plantet og høstet som aldrig før, er, at fælles dyrkning af byen er med til at understøtte den sociale sammenhængskraft, ved at stimulere fællesskaber, skabe frivilligt engagement, lokal
forankring og derved underbygge bydelsidentiteter.”
I Odense er de mange kolonihaveforeninger en vigtig del af det grønne billede. Haverne giver
mulighed for at have en lille privat grøn oase tæt på bymidten. De indgår i Odenses stisystem,
hvor der om dagen er fri passage for alle, og haverne kan erhverves for en pris, der er overkommelig for de fleste. Kolonihavernes kvaliteter vil vi værne om. Det sker blandt andet med projektet ”Den bæredygtige kolonihave”, som sætter fokus på miljø, økonomi og fællesskaber.
Derudover vil vi, som et af flere værktøjer til at sikre de grønne områders multifunktionalitet,
i større grad plante spiselige planter, buske og træer i byens grønne områder. Vi vil understøtte frivillige fødevareprojekter i mindre skala i byens rum, som eksempelvis byhaver, bybier og
byfarme (i form af grøntsagsproduktion) ved at udpege og stille kommunale arealer til rådighed
og støtte op om etablering. Vi vil også arbejde med at øge interessen for bæredygtig fødevareproduktion og sunde livsformer i folkeskolen. Det sker blandt andet gennem projektet ”Fra haver til
maver”, der, med udgangspunkt i skolehaverne, blandt andet lærer skoleeleverne om naturen,
landbrug og sunde madvaner.
50
UNDERAFSNIT 2
VI VIL BEVARE OG STYRKE
KOMMUNENS GRØN-BLÅ STRUKTUR
Det er ikke kun i den tætte del af byen, at vi vil sikre Odenses grønne profil. Vi vil også styrke
kommunens grøn-blå struktur.
Odenses blå struktur består af fjorden, samt et net af ådale, som byen har udviklet sig omkring.
Odense Ås forløb gennem hele byen sikrer en rekreativ og biologisk forbindelse mellem land
og by. Den grønne struktur udgøres af en række grønne forbindelser mellem det åbne land og
byen, via de bynære landskaber, fredninger og byens parker og grønne områder. Ud over fjorden
og ådalene, og en række mindre naturområder, danner skovene ved Hesbjerg, grusgravene ved
Tarup-Davinde, og skovrejsningsområderne ved Kirkendrup og Elmelund, samt vådområdeprojekterne ved Stavis Å, Ryds Å og Kærby Mose, rammen om vigtige naturoplevelser og friluftsliv i
Odense Kommune.
Det er alt sammen værdifulde kvaliteter, som vi skal holde fast i. Derfor er der i Kommuneplan
2013-2025 udpeget en grøn-blå struktur af sammenhængende naturområder, der skal friholdes for byggeri og anlæg, samt en række økologiske forbindelser mellem disse områder, som så
vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg, der forringer spredningsmuligheder for dyre- og
planteliv. Ved infrastrukturanlæg på tværs af den grøn-blå struktur prioriterer vi at mindske
barrierevirkninger for både natur og mennesker. Vi skal også holde ådalen fri for byggeri, både
i selve den fredede ådal, men også i de tilstødende grønne områder. De skal udgøre et sammenhængende naturnetværk, som sikrer biodiversiteten og giver værdi til Odenses borgere og
besøgende. Størrelse af og sammenhæng mellem naturarealerne er vigtig, både på grund af den
værdi det giver til byens borgere, at kunne bevæge sig over længere distancer i grønne omgivelser, og for naturens biodiversitet.
Vi udvikler vores naturområder ved at etablere vådområder i form af enge og moser. Det forbedrer biodiversiteten og vandmiljøet, og hindrer kvælstofudledning, som skaber iltsvind i fjorden.
Etableringen af vådområder kan samtidig mindske risikoen for oversvømmelse ved kraftige
regnskyl. Et af de steder vi har genetableret et vådområde er i Kærby Mose, i den sydøstlige del
af Odense.
Vi etablerer også store bynære skovarealer i samarbejde med Vandcenter Syd og Naturstyrelsen,
der øger naturens biodiversitet, sikrer adgang til skov for odenseanerne og medvirker til grundvandsbeskyttelse, fordi arealerne friholdes for opdyrkning og bebyggelse. Vi indgik i 2001 en
aftale med Odense Vandselskab (nu Vandcenter Syd) og Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) om at rejse skov i Odenses vestlige og sydlige del. I Kirkendrup har staten etableret skov
på næsten 200 ha, og blot 6 km vest for bymidten omkring landsbyen i Elmelund har Odense
Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen, Vandcenter Syd og borgere plantet en 360 ha stor
sammenhængende skov med over en million træer, samt stier, mindre vådområder, åbne naturarealer og en lang række rekreative faciliteter. Den bliver knap 20 gange så stor som Fruens
Bøge Skov, og dermed Odenses største sammenhængende og offentligt tilgængelige skov.
51
”Som en del af skovrejsningsprojektet i Elmelund, er Elmelund Folkeskov blevet
til. Folkeskoven udgøres af mere end 18.000 træer, som er købt af borgere og
virksomheder. Projektet er drevet af Growing Trees Network i samarbejde med
Odense Kommune.”
Vi vil revidere skovrejsningsaftalen med Vandcenter Syd og Naturstyrelsen og eventuelle andre
medfinansierende interessenter, for at tilpasse den i forhold til ny viden om grundvandsbeskyttelse, og for at sikre, at skovrejsningen tilfører naturen og borgerne i Odense den størst mulige
kvalitet. Samtidig skal revideringen på den ene side sikre, at der er en tæt sammenhæng mellem
vores udvikling af det grønne og transformationen af Odense til en storby, og på den anden side
at vi kan nå det ambitiøse mål om forøgelse af vores naturareal.
Til sidst vil vi i højere grad samarbejde med vores nabokommuner om at tænke grønne områder sammen på tværs af kommunegrænser, for at forøge det sammenhængende grønne areal og
styrke biodiversiteten, såvel som de rekreative potentialer for fynboerne.
Grøn struktur
52
Blå struktur
UNDERAFSNIT 3
HANDLINGER OG RETNINGER
KOMMUNEPLAN 2016-2028:
•I Kommuneplan 2016-2028 skal der, som en del af afsnittet om kvalitet i fortætningen,
udarbejdes retningslinjer og opstilles mål for grøn kvalitet i fortætningen, i form af bl.a.
kvarterparker, lokal- og lommeparker, samt bytræer, forhaver, grønne facader og grønne
tage (Opfylder effektmålet: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense)
•I Kommuneplan 2016-2028 skal der også sættes særligt fokus på de rekreative, æstetiske
og biodiversitetsskabende muligheder i den øgede mængde af regnvand (Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling)
BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER:
•Inden næste planstrategi udarbejdes der en handlingsplan, som peger på konkrete indsatser for klimatilpasningen. Herunder skal vi gennem medfinansiering af igangværende,
planlagte og fremtidige klimatilpasningstiltag fra Vandcenter Syd, skabe rekreative grønne og blå strukturer i byen gennem håndtering af vand på overfladen. Det kræver, at der
tænkes i multifunktionelle løsninger, når der klimatilpasses, således at vand kan bruges
til leg, til æstetiske formål, til bæredygtig vanding af afgrøder mv. (Erhverv og Bæredygtighed, BKF) (Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling)
•Vi vil arbejde for en fordobling af de økologisk dyrkede arealer i kommunen i 2020 i forhold til 2007 (Erhverv og bæredygtighed og Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålet:
Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager)
•Hver gang vi som bygherrer laver større infrastrukturprojekter, anlægger vi mere eller
bedre erstatningsnatur end minimumskravet i lovgivningen (På tværs af forvaltninger)
(Opfylder effektmålet: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense)
FORSLAG TIL NYE HANDLINGER OG RETNINGER:
•For at realisere målet om at Odense skal blive Danmarks grønneste storby, vil vi sætte
endnu mere fokus på udviklingen af kommunens grøn-blå struktur, og tænke grønt ind i
udviklingen af den tætte by. Det vil vi dels gøre ved at øge omfanget af og sammenhængen imellem vores grønne områder i den grøn-blå struktur, og dels ved at udvikle nye
grønne områder når vi byomdanner, og videreudvikle de eksisterende grønne områder
i den sammenhængende by, så de indeholder flere funktioner. Vi vil også anvende nye
metoder til grønt i den tætte by, i form af f.eks. grønne tage og grønne facader. Samtidig
vil vi styrke vores formidling af Odense som Danmarks grønneste storby. Dels for at promovere Odense, og dels for at inspirere andre til at tage del i udviklingen (BKF) (Opfylder
effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Odense er den legende by for alle, Byens
rum fremmer det sunde valg)
53
•Vi vil inden næste planstrategi revidere byfornyelsesstrategien fra 2009, som har fokus
på boligforbedringer og områdefornyelse. Fremover vil vi have fokus på at anvende den
offentligt støttede byfornyelse strategisk til friarealforbedringer og gårdsaneringer, for
at virkeliggøre den grønne storby og gøre tætbyens boligområder endnu mere attraktive
(Byudvikling, BKF) (Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i
Odense, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Odense er
den legende by for alle, Byens rum fremmer det sunde valg)
•Som et af flere værktøjer til at skabe multifunktionelle grønne områder i byen, vil vi i højere grad arbejde med spiselige elementer i form af planter, bu-ske og træer. Samtidig vil
vi understøtte frivillige fødevareprojekter i mindre skala i byens rum, som f.eks. byhaver,
bybier og byfarme ved at udpege og stille kommunale arealer til rådighed, både i form af
midlertidige og permanente aktiviteter, samt støtte op om etablering og medvirke til at
skabe opmærksomhed om projekterne (Byudvikling og Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder
effektmålet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager)
•Vi vil løbende udvide inddragelsen af frivilligere, borgere og foreninger, herunder børn
og unge i børnehuse og på skolerne, i udformningen og driften af vores grønne områder
og naturarealer i Odense (Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålet: Flere borgere er
betydningsfulde deltagere i fællesskaber)
•Vi vil i folkeskolerne bruge naturen til at undervise børn i vigtigheden af en rig og mangfoldig natur i byerne og blandt andet gennem projektet ”Fra haver til maver” sætte fokus
på dyrkning af sunde madvarer og sund livsstil (BUF) (Opfylder effektmålet: Odense er
en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager)
•I forbindelse med den del af de igangværende og fremtidige energirenoveringer af de
kommunale bygninger, som ligger under driftsbudgettet, skal der laves forsøg med at
gøre udtrykket visuelt grønt, f.eks. gennem grønne tage og facader (Drift og Anlæg, BKF)
(Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Bæredygtig
byudvikling)
54
NY ODENSE: EN TILGÆNGELIG STORBY
MED BÆREDYGTIG MOBILITET
S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G :
Vi udvikler en bæredygtig, smart og sundhedsfremmende mobilitet, der understøtter byfortætningen, binder Odense sammen på tværs af forstæder,
bykvarterer og bymidte, skaber nye rum for byliv og livskvalitet og får
dagligdagen til at hænge sammen for odenseanerne. Samtidig gør vi
Odense og Byregion Fyn tilgængelige og konkurrencedygtige ved at koble
den fynske infrastruktur sammen med den nationale og internationale infrastruktur.
Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet
Grøn omstilling
Samarbejde
Kvalitet
Smart City
Kritisk masse
Målbare effekter
E
n velfungerende fysisk infrastruktur er et væsentligt fundament for transformationen af
Odense til moderne storby: En god opkobling til den nationale infrastruktur skal gøre
Odense tilgængelig for vækst – og dermed mere konkurrencedygtig. På samme måde skal en
sammenhængende infrastruktur på tværs af de fynske kommunegrænser øge mobiliteten og
sammenhængskraften i Byregion Fyn.
En god digital infrastruktur er afgørende for en vellykket transformation, fordi den er en forudsætning hos den moderne borger, virksomhed og uddannelsesinstitution. Men også fordi den er
nødvendig for at udvikle Odense til en smart city*, der bruger informationsteknologi og Big Data
til blandt andet at øge mobiliteten ved at afvikle trafikken på en smartere måde.
Vi vil skabe en mobilitet, der er effektiv og samtidig bidrager til udviklingen af Odense til en
bæredygtig og sund storby. Derfor arbejder vi for en mobilitet, der hjælper borgerne til af få
dagligdagen til at hænge sammen, så livet i Odense kan leves i balance og opleves som nemt og
attraktivt. Vi øger fokus på nem brug af kollektiv trafik, cyklisme og gang og på muligheden for
kombinationstransport.
Ikke kun fordi det er godt for miljøet, men også for borgernes sundhed. Fordi vi gerne vil motivere borgerne til at bevæge sig mere, enten til fods eller på cykel og fordi støj og luftforurening
i byens rum bliver mindre, når mere af trafikken omsættes til kollektiv trafik, cykling og gang.
55
I takt med at behovet for motoriseret trafik i byens rum falder, kan vi skabe smukkere byrum
og scener for et mere spændende og mangfoldigt byliv. Det øger borgernes livskvalitet og gør
Odense til en mere attraktiv storby, med plads til flere typer af aktiviteter og flere udfoldelser i
byrummet
I dette afsnit beskriver vi, hvordan mobiliteten understøtter sammenhængskraften og tilgængeligheden i den fynske byregion og i storbyen Odense, og hvordan vi sikrer, at mobiliteten udvikles på et bæredygtig grundlag.
UNDERAFSNIT 1
KOBLING TIL NATIONAL OG INTERNATIONAL
INFRASTRUKTUR GØR ODENSE OG FYN KONKURRENCEDYGTIGE
I de kommende år besluttes de overordnede linjer og investeringer i fremtidens danske vej- og
jernbanenet. Det er beslutninger, der har stor betydning for Odenses og Byregion Fyns muligheder for at udvikle sig til en stærk storbyregion, fordi en optimal opkobling på den nationale
og internationale infrastruktur gør Odense og Byregion Fyn tilgængelig for vækst – og dermed
mere konkurrencedygtig.
Odense deltager aktivt i debatten for at sikre, at vores centrale placering midt i Danmark og
mellem storbyregionerne København og Aarhus forbliver en fordel for os – og udnyttes i langt
højere grad end hidtil. Odense Kommune har sammen med Region Syddanmark og Byregion
Fyn prioriteret fem infrastrukturprojekter, som vi samarbejder om at få fremmet og gennemført:
•Timemodel – højhastighedstog mellem de største byer i Danmark
•Tre spor på E20
•Parallel forbindelse over Lillebælt
•Odense Letbane
•Højklasset digital infrastruktur
Tilsammen skal infrastrukturprojekterne understøtte en mere bæredygtig og nem mobilitet, der
gør Odense og Byregion Fyn mere tilgængelig, attraktiv og tiltrækkende for borgere og virksomheder og investeringer.
Infrastrukturen alene skaber dog ikke tiltrækning. Den skal følges op med en række andre tiltag
for at gøre Byregion Fyn og storbyen Odense attraktive. Ellers risikerer vi, at den øgede mobilitet i stedet trækker væksten mod de stærke byregioner omkring Hovedstadsområdet og Aarhus.
Når der om få år indføres timedrift med højhastighedstog mellem København, Odense, Aarhus
og Aalborg, bliver de fire vækstcentre knyttet tættere sammen. Det vil vi udnytte til at indgå strategiske samarbejder med de andre storbyer om at udvikle de potentialer, den bedre infrastruktur skaber.
56
* Smart City er nærmere beskrevet under afsnittet ”Planstrategiens bærende principper”
Med gennemførslen af Timemodellen bliver Odense og Byregion Fyn en del af et langt større
arbejdsmarkeds- og arbejdskraftopland end i dag. Det vil vi bruge til at gøre Odense og Byregion
Fyn til et attraktivt sted både at bosætte sig, uddanne sig og etablere virksomhed. Den hurtigere
forbindelse til Kastrup Lufthavn og en ny baneforbindelse til Billund Lufthavn og dermed resten
af verden, vil vi bruge som løftestang til at styrke internationaliseringen.
Etableringen af tre spor på hele E20, den fynske motorvej, skal være med til at skabe bedre rammebetingelser for bosætning og erhverv i form at hurtigere og nemmere vare- og persontransport. Samtidig skal udvidelsen være med til at forhindre trængselsproblemer på motorvejen syd
for Odense. Sammen med de tre spor på E20 skal etableringen af en parallel Lillebæltsforbindelse på sigt være med til at forbedre adgangen til Jylland og Europa.
Jernbane
Odense Letbane linje 1
Odense Letbane linje 2
med stationer
Ring 1
57
Ring 2
Ring 3
UNDERAFSNIT 2
BYREGIONAL MOBILITET SKABER
SAMMENHÆNG I DEN FYNSKE BYREGION
Odense er et stort pendlingsmål for de øvrige kommuner i Byregion Fyn – både i form af arbejde, uddannelse, varetransport, kultur, handel, service, oplevelser og som koblingssted til motorvejen og den nationale jernbane. Sammenhængskraften i byregionen beror derfor i høj grad på,
at vi udvikler en sammenhængende infrastruktur på tværs af kommunegrænserne, der sikrer en
både hurtig og bæredygtig mobilitet mellem kommunerne. Det skal være med til at udvikle Fyn
som et attraktivt og sammenhængende arbejdsmarkedsopland.
Top 10 indpendlingskommuner til Odense,
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Antal indpendlere
6.000
4.500
3.000
1.500
0
Faaborg-Midtfyn
2009
58
2013
Assens
Nordfyns
Kerteminde
Nyborg
Svendborg
Middelfart
København
Kolding
Fredericia
Top 10 udpendlingskommuner fra Odense,
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Antal udpendlere
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Kerteminde
Assens
Faaborg-Midtfyn
2009
Nordfyns
København
Svendborg
Nyborg
Middelfart
Fredericia
Kolding
2013
Vi laver derfor en fynsk strategisk infrastrukturplan sammen med de fynske kommuner. Infrastrukturplanen kommer med konkrete bud på, hvordan vi får tog, busser, letbane, veje og stier
til at fungere som en helhed på tværs af kommunegrænserne, og hvordan vi får det til at fungere
som et grundlag for fremtidige fælles fynske politiske beslutninger på infrastrukturområdet.
Anlægget af en ny jernbane på Vestfyn i forbindelse med etableringen af Timemodellen og
statens generelle opgradering af togtrafikken med hyppigere togdrift giver anledning til at arbejde for en øget betjening af Fyn på Svendborgbanen, Østfynsbanen og Vestfynsbanen. Vi vil
undersøge, om der på sigt kan etableres et fynsk ”S-togssystem” ved at kombinere banerne med
særlige buslinjer. Det kan være med til at øge mobiliteten og reducere væksten i pendling i bil og
samtidig understøtte en bæredygtig udvikling af den fynske mobilitet.
Vi vil allerede nu sikre, at infrastrukturinvesteringerne i Odense også kommer de øvrige kommuner til gode. Derfor vil vi planlægge og udvikle det overordnede vejsystem i Odense Kommune, så det harmonerer med nabokommunernes vej- og stisystemer, og skaber god og hurtig
fremkommelighed til de store trafikmål i Odense, hvilket samtidig vil være med til at mindske
trafikpresset på Odenses infrastruktur.
Vi vil udvikle de særlige trafikale knudepunkter i Odense Kommune, så det bliver nemt for vores
pendlere at kombinere forskellige transportformer. Det gælder knudepunkter, hvor der kan skiftes
mellem privat og kollektiv trafik. Det skal f.eks. være nemt og bekvemt at skifte fra bil til cykel, eller fra cykel til bus eller letbane. Det gælder også knudepunkter, hvor der kan skiftes nemt mellem
tog, letbane og busser. Det vil understøtte en mere bæredygtig mobilitet og større fleksibilitet for
borgerne på Fyn – og samtidig mindske trængslen på kommunens vejnet.
59
Odense Letbane er en særlig hjørnesten i den bæredygtige fynske mobilitet. Ved at koordinere
letbanen med de regionale busser og jernbanen, kommer de til at udgøre rygraden i den fynske
pendlertrafik, der sikrer optimal tilgængelighed til trafikmål både i Odense og andre dele af landet.
Når Timemodellen og Odense Letbane etableres, vil Odense Banegård Center i endnu højere
grad blive Fyns Hovedbanegård. Det sker fordi banegården bliver et endnu mere centralt trafikknudepunkt for både nationale og regionale tog, regionale og lokale busser, letbane, biler, cykler
og gående. Antallet af brugere fordobles og bidrager til oplevelsen af en pulserende og mangfoldig storby med et aktivt byliv og mennesker i alle aldre, der lever livet i hver sit tempo. Det stiller
ikke kun store krav til den fremtidige indretning af banegården og dens omgivelser, men også
til en effektiv trafikafvikling til og fra banegården og til muligheden for at skifte fra bil til kollektiv trafik eller cykel på Park and Rides længere ude i byens periferi, for at reducere bilkørslen i
centrum. Derfor vil vi allerede nu igangsætte den nødvendige planlægning for at fremtidssikre
banegårdens centrale rolle som trafikknudepunkt.
UNDERAFSNIT 3
DIGITAL TILGÆNGELIGHED I VERDENSKLASSE
Den digitale infrastruktur spiller en helt central rolle for både bosætning og erhvervsudvikling.
Derfor arbejder Odense Kommune sammen med Byregion Fyn om at sikre optimal mobildækning og adgang til et tidssvarende bredbånd på hele Fyn. Målet er, at Fyn i 2020 er dækket af et
bredbåndsnet, der ikke alene dækker det aktuelle behov, men også er fremtidssikret i forhold
til nye teknologiers krav. Derudover skal mobildækningen på Fyn være blandt landets absolut
bedste.
For at nå dette mål, samarbejder vi blandt andet om at sikre, at dækningen bliver en national
forsyningspligt ved at se på muligheden for at anvende kommunernes udbud af eget mobilbrug
til at styrke den samlede dækning og ved at formulere en fælles fynsk masteplan, der skal sikre
mobilselskaberne de bedst mulige arbejdsbetingelser.
60
UNDERAFSNIT 4
EN BÆREDYGTIG OG SMART MOBILITET
BINDER ODENSE SAMMEN OG ØGER LIVSKVALITETEN
Transformationen af Odense til en storby med en større tæthed hænger nøje sammen med en
velfungerende mobilitet i byen. Det er mobiliteten, der afgør, om og hvordan storbyens mange
bydele og byfunktioner hænger sammen – og dermed om odenseanernes dagligdag kommer til
at hænge sammen. Det er mobilitetens form og karakter, der om noget sætter sit præg på, hvordan fremtidens fysiske storby Odense ser ud – og dermed hvor attraktiv byen og bylivet bliver.
Samtidig stiller en grøn og bæredygtig storby store – og nye – krav til mobiliteten. En tæt storby
giver flere mennesker, der bevæger sig på mindre plads. Til gengæld bliver afstandene i den tætte by kortere og giver borgerne mulighed for at få flere forskellige oplevelser samlet på et sted.
Behovet for mindre miljøbelastning og bedre og grønnere bymiljø fordrer derfor også en mobilitet, der er mere bæredygtig, end den er i dag.
I graferne nedenfor kan man se udviklingen i andele af ture fordel på forskellige transportformer og en sammenligning mellem de fire store byer:
Andele efter turantal for Odense
Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU), 2011-2013
60%
45%
30%
15%
0%
2008
Bil/MC
61
2009
Cykel
2010
Gang
2011
Bus
2012
Tog
2013
Øvrige
Andele efter turantal 2013
Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU), 2011-2013
100%
75%
50%
25%
0%
Odense
Øvrige
Tog
Aalborg
Bus
Aarhus
Gang
København
Cykel
Bil/MC
Vi har med ”Trafik- og Mobilitetsplanen” fra 2009 og den efterfølgende ”Mobilitetsplan 201415”, ”Cykelhandlingsplan 2015-2018” og ”Strategi for den kollektive trafik 2014-2020” allerede
sat kursen for, hvordan vi skal udvikle mobiliteten i Odense til at være bæredygtig, sund og
smart, hvilket skal være med til at skabe en attraktiv by, der fremmer vækst og erhvervsudvikling. Ved at fokusere på aktive transportformer som gang og cykling understøtter vi Sundhedspolitikkens målsætning om, at det nemme valg skal være det sunde valg. En øget fysisk aktivitet
kan vi reducere andelen af borgere med livsstilssygdomme på sigt - og det er med til at understøtte livskvaliteten for den enkelte borger.
Ved at påvirke folks vaner gennem nemme og attraktive alternative valgmuligheder til bilen på
de kortere ture, vil vi øge antallet af fodgængere, cyklister og passagerer til den kollektive trafik i
Odense. Mobilitet skal få hverdagen til at hænge sammen for odenseaneren, hvad enten man er
3 eller 80 år og uanset hvilken livssituation, man står i. Derfor vil vi også have fokus på at sikre
tilgængelighed for grupper med særlige behov, f.eks. ældre og handicappede. Livet i storbyen
Odense skal kunne leves i flere forskellige tempi og med forskellige behov gennem hele livet. Det
understøtter vi med udviklingen af den attraktive og tilgængelige storby Odense.
Når Odense fortættes i stedet for at blive bygget ud, bliver afstandene kortere. Ved at udbygge
Odenses allerede velfungerende stinet – både i forstæderne, i bymidten og mellem byens kvarterer – fremmer vi cyklisme og gang.
Busserne skal fortsat være med til at skabe gode forbindelser mellem Odenses bydele. Det er
med til at sikre, at det er nemt at komme rundt og deltage aktivt i storbyen liv for de borgere,
eksempelvis de ældre, der ikke har bil eller mulighed for at tage cyklen.
62
Ved at fortætte byen skaber vi kundeunderlag for Odense Letbane, der sammen med bussystemet skal udgøre rygraden i den odenseanske kollektive trafik. Allerede nu er planlægningen for
den næste linje i gang. Letbanen støjer mindre end busser og biler, og bidrager derfor til et bedre
bymiljø. Og busserne skal gradvist udskiftes til hybridbusser og på sigt bestå af ren eldrift.
For at gøre det endnu mere attraktivt at lade bilen stå til fordel for andre transportformer, fokuserer vi på at gøre det nemt at kombinere transportformerne. Det gør vi ved at skabe gode faciliteter i form af parkeringsmuligheder ved trafikknudepunkterne, så det er nemt at skifte mellem
cykel, gang, bil, letbane, bus og tog.
Samlet set vil et øget antal cyklister, fodgængere og passagerer til den kollektive trafik skabe
mindre motoriseret trafik i byens rum, og dermed mindre støj, forurening og trængsel, samt
større tryghed for alle – især børn og ældre – der færdes i byens rum. De ændrede trafikforhold
får borgerne til at bevæge sig mere på cykel og på gåben, hvilket samtidigt vil styrke vores brand
som Cyklisternes By, ligesom de nye vaner vil resulterer i sundere borgere og øget livskvalitet. I
grafen nedenfor kan man se udviklingen i andel ture foretaget på cykel i de fire store byer:
Andele af ture foretaget på cykel
Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU), 2011-2013
40%
30%
20%
10%
0%
2008
København
2009
Odense
2010
Aarhus
2011
2012
2013
Aalborg
Med mindre motoriseret trafik i byens rum vil vi til gengæld omdanne flere trafikrum til attraktive, smukke og grønne byrum, hvor der er plads til byliv, til at mødes, til at opholde sig, til at
leve. Gader kan bruges til andre aktiviteter og fællesskaber, musik, teater eller andre særlige
kunstneriske udfoldelser på forskellige tider af døgnet, når der ikke er så meget trafik, eksempelvis om aftenen eller i weekenden. Odense skal være en storby, hvor byens rum primært præges
af mennesker og liv.
Der skal stadig være plads til biler i storbyen Odense. Bilerne skal bare bruges på en smartere
63
og mere hensigtsmæssig måde – og der skal være færre af dem. Med den øgede fokus på cyklisme og gang, vil vi gøre det attraktivt og nemmere at lade bilen stå på de kortere ture. Og ved at
fokusere på kombinationstransport vil vi samtidig gøre det nemt at vælge andre transportformer
på de længere ture.
For den biltrafik, der er nødvendig i storbyen, vil vi udvikle nogle af de muligheder, der ligger i
at bruge ”real-time” dataoplysninger, til at skabe en mere fleksibel udnyttelse af byens trafikårer, så der kan opnås kortere transporttider og dermed mindre belastning af bymiljøet. Odense
Kommune vil, som godt eksempel for byens borgere og til gavn for miljøet, gå forrest med at
implementere elbiler i stor målestok.
Mange odenseanere vil opleve det som en frihed ikke selv at eje en bil, men at kunne køre med
eller dele bil med andre, når behovet opstår. Derfor vil vi øge borgernes fokus på de muligheder,
der er for samkørsels- og delebilsordninger. Det skal være med til at sænke antallet af privatbiler
på Odenses veje.
Vi vil være med til løbende at udvikle nye IT-muligheder i form af apps og lignende, der kan gøre
borgernes valg af transport nemmere og mindske rejsetiderne, hvad enten det handler om bussernes køreplaner, meldinger om byens trafik, parkeringsmuligheder eller muligheder for samkørsel.
UNDERAFSNIT 5
ODENSE LETBANE – NY PRINCIPIEL
LINJEFØRING FOR LINJE 2
Planlægningen for letbanens linje 2 er påbegyndt, så momentum fra den første linje udnyttes.
Letbanens linje 2 fremgår af den gældende Kommuneplan 2013-2025 med en principiel linjeføring. Projektet er blevet yderligere konkretiseret og har nu en lidt anderledes linjeføring end
den, der fremgår af den gældende kommuneplan.
Linje 2 forbinder Seden/Seden Syd og Vollsmose med bymidten, Vesterbrokvarteret, det eksisterende OUH og Odense Zoo. Der planlægges Park and Ride i begge ender af letbanelinjen.
Linje 2 kan give mulighed for nye knudepunkter med Østfynsbanen ved Korsløkke og med
Svendborgbanen ved Zoo.
Ved Vesterbro arbejdes der med to alternativer:
•Alternativ C forløber fra Sukkerkogeriet ad Fælledvej, Falen, Heden, og J. B. Winsløws
Vej til OUH
•Alternativ C1 forløber fra Sukkerkogeriet ad Vesterbro – evt. med en station på Vestergade – og videre ad Søndergade og Sdr. Boulevard til OUH. Dette alternativ indebærer, at
Ring 1 flyttes fra Ansgargade og Vesterbro på strækningen fra Falen til Fælledvej. I stedet
for vil Falen indgå på strækningen fra Ansgargade til Grønløkkevej, Grønløkkevej syd vil
indgå og Fælledvej vil indgå i de gader, som i kommunens vejplan er udpeget som Ring 1
Letbanen har strategisk betydning for byens udvikling, ikke mindst i forhold til, hvilke byom64
dannelsesområder, der vil blive prioriteret. Den nye principielle linjeføring for letbanens linje 2
og en eventuel omlægning af Ring 1 vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2016-2028 i afsnittet
om trafik og mobilitet.
UNDERAFSNIT 6
HANDLINGER OG RETNINGER
KOMMUNEPLAN 2016-2028
•Vi skal planlægge for det overordnede vejsystem med særlig fokus på:
◊
ørste skridt i planlægningen af knudepunkter med skiftemuligheder mellem de
F
forskellige trafikformer
◊
ammenhængende attraktive og sikre cykelforbindelser i kommunen med henblik
S
på at samarbejde med nabokommunerne om at sikre sammenhæng på tværs af
kommunegrænserne (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende
trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem)
•Fokus på at revidere gældende parkeringsnormer i de forskellige dele af byen (Opfylder
effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige
transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem)
•Vi vil beskrive en ny principiel linjeføring for letbanens linje 2 og en eventuel omlægning
af Ring 1 i afsnittet om trafik og mobilitet. Der vil blive foretaget miljøscreening af den
nye principielle linjeføring (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende
trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt
transportsystem, Den kollektive trafik skal styrkes)
•Vi vil planlægge for optimale omstigningsmuligheder mellem tog/letbane/bus/bil/cykel/gang ved det trafikale knudepunkt Odense Banegård Center (Opfylder effektmålene:
Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal styrkes)
PLANLÆGNING EFTER KOMMUNEPLAN 2016-2028:
• Den endelige planlægning for letbanens linje 2 og en eventuel omlægning af Ring 1 vil blive
gennemført med et tillæg til Kommuneplan 2016-2028 med VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), en MV (MiljøVurdering af planer og programmer) og en lokalplan på det
tidspunkt, hvor projektet er tilstrækkelig konkretiseret (Opfylder effektmålene: Odense har
et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal
have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal styrkes)
• På baggrund af den fælles fynske infrastrukturplan igangsættes en analyse af behovet for
nye lokalstationer i Odense Kommune på henholdsvis den fynske jernbane og Svendborgbanen. (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus
65
på bæredygtige transportformer, Den kollektive trafik skal styrkes, Odense skal have et
effektivt transportsystem)
BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER:
•Vi udarbejder en fælles strategisk infrastrukturplan for Fyn sammen med de øvrige fynske kommuner. Formålet er at skabe optimal bevægelighed og mobilitet til og fra Fyn, og
på Fyn, og dermed gøre Fyn til et attraktivt og sammenhængende arbejdsmarkedsopland.
Planen kommer til at indeholde en kortlægning af trafikstrømme og definering af strategiske knudepunkter på Fyn og vil fokusere på tre områder: Kollektiv transport, veje samt
stier og bløde trafikanter. Planen udarbejdes i løbet af 2015 af kommunerne, med deltagelse af Transportministeriet, Fynbus og Region Syddanmark. (BMF, BKF) (Opfylder
effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige
transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal
styrkes)
•Vi er i gang med at udarbejde en fælles fynsk kommunal mastepolitik sammen med kommunerne i Byregion Fyn. Politikken skal bidrage til, at alle postnumre på Fyn i 2020 skal
have en mobildækningsgrad over landsgennemsnittet for så vidt angår 3G eller derover.
Politikken skal opstille fælles principper for sagsbehandling af masteansøgninger, fælles
principper for, hvordan teleselskaber involveres i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning, samt fælles prisstruktur. Projektet gennemføres i første halvdel af 2015.
(BMF, BKF) (Opfylder effektmålet: Øget produktivitet)
•Vi udarbejder en ”Trafik- og Mobilitetsplan 2.0”, der udvikler videre på ”Trafik- og Mobilitetsplanen” fra 2009 og bl.a. fokuserer på Letbanen 2.0, supercykelstier, delebilsordninger m.v. Planen vil også komme til at indeholde en fodgængerhandlingsplan og en
parkeringsstrategi. Planen forventes gennemført i 2015 (Byudvikling, BKF) (Opfylder
effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige
transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal
styrkes)
•Med strategien for Smart City vil vi udvikle nye forretningsområder. Kommunen kan ikke
gøre det alene, og vi inviterer derfor til samarbejder, partnerskaber og fællesskaber mellem myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber, organisationer og borgere. Fokus skaber effekt. I første omgang vil strategien invitere til at skabe nye grænsebrydende og billigere løsninger inden for trafik, mobilitet, energiforbrug,
vandforbrug og affaldsløsninger. Fokusområderne vil løbende blive justeret i forhold til
byens udvikling og udfordringer. Strategien forventes vedtaget i 2015 (Politik og Strategi,
BKF) (Opfylder effektmålet: Odense skal have et effektivt transportsystem)
66
EFFEKTMÅLING AF PLANSTRATEGI 2015
V
i vil effektmåle storbytransformationen, som den er beskrevet i Planstrategi 2015, med udgangspunkt i de af byrådets og udvalgenes effektmål, som storbytransformationen har en
direkte effekt på. Samtidig suppleres effektmålene af en række mål fra en effektvurdering af de
bystrategiske projekter, som er udviklet af Bystrategisk Stab i samarbejde med Cowi. Der opstilles ikke i planstrategi 2015 konkrete målsætninger. Det skyldes, at der, som beskrevet nedenfor,
en række indikatorer, der allerede er opstillet mål for, og at der er ved at blive udviklet målsætninger for byrådets effektmål sideløbende med planstrategiens udarbejdelse, hvorfor de ikke vil
blive afrapporteret her. Der er ikke opstillet målsætninger for fagudvalgenes effektmål og for
monitoreringen af storbytransformationen.
67
68
FORHØRING OG REVISION AF
KOMMUNEPLAN 2013-2025
P
lanstrategi 2015 er det politiske grundlag for revision af den gældende Kommuneplan 2013
– 2025, og fungerer som forhøring til det forestående arbejde med revision af kommuneplanen. Med Kommuneplan 2013-2025 vedtog Byrådet mål og retningsliner for den fysiske
planlægning, der understøtter visionen fra Planstrategi 2011: At transformere Odense fra stor
dansk by til dansk storby. Den vision og retning vil fortsat blive fulgt. Der er dog særlige områder, hvor kommuneplanen i endnu højere grad kan understøtte den igangværende udvikling og
bidrage mere konkret til at svare på, hvilken storby Odense i praksis skal være.
I den forgangne planperiode har der været mange ønsker om at bidrage til målsætningen om en
tættere storby. Men der har også vist sig praktiske udfordringer, fordi tættere byggeri udfordrer
krav til lysforhold i boliger, friarealer, parkeringspladser mv.
Der har vist sig et behov for, at kommuneplanen bliver mere præcis i sine anvisninger til, hvad
der i Odense forstås som byfortætning – set i forhold til byens forskellige geografiske områder
og deres potentialer. Retningslinjer, der kan sikre, at fortætning af byen sker med kvalitet og
respekt for Odenses og bydelenes særlige identitet og kulturhistorie, så fortætningen bidrager
til udvikling af en bæredygtig storby, som både nuværende og fremtidige borgerne har lyst til at
leve i.
69
NY KOMMUNEPLAN 2016-2028
•Byudviklingsemnet revideres med et særligt tema om, hvordan vi sikrer kvalitet i byfortætningen, bl.a. med fokus på grønt og at den konkrete byfortætning sker med hensyn til
den skala og geografiske kontekst, den etableres i. Temaet suppleres også med placering
af nyt alment byggeri.
Omdannelsesområderne, herunder Dalumvej (Dalum Papirfabrik), City Campus og
Odense indre Havn vil blive vurderet i forhold til disponering af byggemuligheder, infrastruktur og friarealer.
Prioritering af byudviklingen vil blive tydeliggjort, her vil bl.a. indgå vurdering af eventuelt nye byomdannelsesområder inden for ca. 400 meter fra letbanestationerne og i Vollsmose
•Erhverv – virksomheder med særlige beliggenhedskrav udpeges
•Detailhandel – revision af strukturen i Odense NV
•Mobilitet og trafik – med fokus på at udnytte trafiknettets og letbanens potentialer til at
fremme bæredygtige og kombinerede transportløsninger i samspil med byudviklingen,
herunder at udvikle mål for ny parkeringsstrategi, at fastlægge princip for linjeføring for
letbanens etape 2, og evt. for Ring 1, samt for disponeringen af området nord for banegården i forhold til de forskellige transportformer
•Aktualiteten af kommuneplanens vejreservationer – herunder Ring 3 vest – vil blive vurderet
•Det åbne land – afsnittene om grøn byfortætning, grundvandsinteresserne, vådområder,
store husdyrbrug og skovrejsning
•Miljø – afsnittene om statens vandplan og vandløb, søer og kystvande
•Kulturhistorie – bevaringsværdige bygninger
Planstrategiens bærende principper om Grøn omstilling, Samarbejde, Kvalitet, Smart City, Kritisk masse og Målbare effekter vil indgå i behandlingen af kommuneplanens revisionsemner.
De resterende afsnit i Kommuneplan 2013-2025 genvedtages. Der foretages alene ajourføring og
eventuelle konsekvensrettelser på baggrund af ændret lovgivning eller overordnet planlægning.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nye statslige krav og planer, som skal indarbejdes i
den nye kommuneplan.
Ved fremlæggelse af forslag til Kommuneplan 2016-2028 vil der blive redegjort nærmere for,
hvilke afsnit i kommuneplanen der konkret er blevet ajourført.
70
PLANLÆGNING SIDEN VEDTAGELSEN AF KOMMUNEPLAN 2013-2015
Siden sidste revision af kommuneplanen er der:
•Indarbejdet et afsnit om klimatilpasning i kommuneplanen
•Gennemført planlægning, der understøtter de store bystrategiske projekter
•Gennemført planlægning for uddannelsesinstitutioner, erhverv, detailhandel, boliger
og byliv, der understøtter kommuneplanens mål og byens transformation til bæredygtig
storby
En oversigt over de enkelte kommuneplantillæg og lokalplaner, som er vedtaget i planperioden
fremgår af Forudsætningsredegørelsen, der ligger som bilag til Planstrategi 2015.
71
HØRING AF PLANSTRATEGI 2015
P
lanstrategi 2015 er i offentlig høring fra den 20. april til den 15. juni 2015. Du kan orientere
dig i planstrategien på http://planstrategi2015.odense.dk og afgive kommentarer til den politiske og strategiske retning i strategien eller høringssvar til revision af og forhøring til kommuneplanen, på Odense Kommunes høringsportal: www.odense.dk/hoering
Dine kommentarer skal være afgivet senest den 15. juni 2015.
I høringsperioden vil du kunne se Planstrategi 2015 forskellige steder i bybilledet, ligesom du løbende kan følge med via de sociale medier på Facebook.com/MitAftryk og Instagram: #MitAftryk
eller i Odense Kommunes nyhedsbrev, som du tilmelder dig på www.odense.dk/storby
Du kan også møde planstrategien på årets Havnekulturfestival d. 30. og 31. maj. Vi laver et arrangement for byens borgere for at styrke lokaldemokratiet og dialogen omkring Odenses udvikling
med planstrategien som overligger. Følg med i nyhedsbrevet og på Facebook.com/MitAftryk, hvor
der følger mere information, når datoen nærmer sig.
Begge dage kan du besøge en udstilling i lokaler ud til havnepladsen, hvor du kan orientere dig om
indholdet i planstrategien og få en snak med vores planstrategiske medarbejdere. Udstillingen vil
være bemandet weekenden igennem.
FRAVALG AF MILJØVURDERING AF PLANSTRATEGI 2015
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af
03/07/2013 har Odense Kommune screenet forslag til Planstrategi 2015 i forhold til en vurdering
af, om strategien skal miljøvurderes. Screeningen er foretaget på baggrund af lovbekendtgørelsens
bilag 2.
Odense Kommune har på baggrund heraf vurderet, at planstrategien ikke skal miljøvurderes. Planstrategien vil med sit overordnede og strategiske sigte ikke fastlægge bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Dette vil ske efterfølgende gennem udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning, der konkretiserer strategiens indhold.
KLAGEVEJLEDNING
Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
Eventuel klage skal senest 4 uger efter planstrategiens offentliggørelse, dvs. senest den 18. maj
2015, sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden
af www.nmkn.dk. Det koster et gebyr på 500 kr. at klage.
Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen.
Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes.
Man kan læse mere om klagemuligheder på http://nmkn.dk/klage/
Med venlig hilsen
Odense Byråd
72
FORUDSÆTNINGSREDEGØRELSE
PLANSTRATEGI 2015
KOMMUNEPLAN 2016-2028
INDHOLD
3600 Rundt om Odense
3
Odenses udfordringer
4
Odenses muligheder5
Indkomst og uddannelse
54
Mental transformation
56
Hvad peger det på i planlægningen58
Odense
Fyn59
7
Politiske beslutninger sætter retningen
8
Planstrategi 11 og Kommuneplan 2013-2025
9
Udfordringer16
Muligheder17
Hvad peger det på i planlægningen
22
Nøgletal
23
Introduktion24
Beskæftigelse26
Erhvervsstruktur28
Boligformer30
Tæthed32
Boligbyggeri34
Erhvervsarealer36
Boligsalg38
Social opsplitning
40
Detailhandel42
Byliv og byrum
44
Mobilitet46
Befolkningsudvikling48
Flyttemønster51
Pendling53
Samarbejde gør os stærkere
Og det er der behov for
Hvad peger det på i planlægningen
Regionen og staten
60
61
62
63
Det gode liv i syddanmark
Vækst og grøn omstilling
Konkrete planer og krav
Trafikplaner
Statslige interesser
Hvad peger det på i planlægningen
64
65
66
68
69
70
Globale udviklingstendenser
71
Odense påvirkes udefra
Og det giver udfordringer
Vores klode er under pres
DK 2050
Hvad peger det på i planlægningen
72
73
74
75
76
Kilder77
Forord
INDLEDNING
Forudsætningsredegørelsen for Planstrategi 2015
og Kommuneplan 2016-2028 indeholder et 360o kig
på, hvilke parametre, der påvirker - eller kan påvirke
- Odense udviklingsmuligheder.
Redegørelsen sætter en fælles strategisk ramme og
retning for indholdet i den kommende planstrategi
og kommuneplan.
Redegørelsen indeholder en analyse af en lang række publikationer fra staten, regionen, Byregion Fyn
og Odense Kommune, samt nøgletal, forskning mv.
På baggrund af analysen udpeges Odenses udfordringer og muligheder og der opstilles en række mulige tematikker og særlige opmærksomhedspunkter,
der kan indgå i planstrategien og kommuneplanen.
I forbindelse med forudsætningsredegørelsen er følgende undersøgt
Det statslige og regionale niveau
Konkrete planer og krav til kommunal planlægning
fra staten, som f.eks. Landsplanredegørelse 2013,
landsplandirektiver, vand- og naturplaner og trafikplaner. Herudover regionale planer som den regionale udviklingsplan, råstofplanen, erhvervsudviklingsstrategien og trafikplan og strategi for Fynbus.
360O RUNDT
OM ODENSE
Overordnet planlægning
stat og region
Politikker og strategier
Odense og Fyn
Odense og Fyn
Odense Kommunes politikkoncept, gældende
planlægning, byudviklingsprojekter, strategier med
mere, samt Strategi Fyn 2014-2017 og Udvikling Fyn
2.0.
På den måde giver forudsætningsredegørelsen et
billede af, hvor Odense står i dag - og hvilke strategiske retninger, vi kan vælge i planlægningen for at
transformere Odense til en moderne storby.
Nøgletal
En kommuneprofil og en befolkningsprofil af Odense, der sammenligner Odense med de øvrige storbyer i Danmark: Hovedstaden, Aarhus og Aalborg,
samt hele landet.
Redegørelsen er bygget op, så de vigtigste konklusioner i hvert afsnit står i højre og venstre kolonne,
mens afsnittet afsluttes med, hvad konklusionerne
peger på i den fysiske planlægning for Odense.
Globale udviklingstendenser
Store samfundsmæssige udviklingsmekanismer, der
kan aflæses i udviklingen over store dele af verden,
f.eks. urbanisering, aldring og klimaændringer.
3
Fælles strategisk ramme
for
Planstrategi 2015
og
Kommuneplan 2016-2028
Globale
udviklingstendenser
Nøgletal
ODENSES
UDFORDRINGER
Der er ingen tvivl om, at Odense er udfordret på mange
områder:
Finanskrisen forstærkede en igangværende udvikling,
hvor jobs i den industrielle sektor blev udflyttet eller
lukket. Det har efterladt Odense med høj ledighed,
skæv erhvervsstruktur, presset økonomi og en udfordret
selvforståelse.
4
I Danmark er urbaniseringen til fordel for de fire store
universitetsbyer, der oplever en stor tilflytning af uddannelsessøgende. Odense har ikke været i stand til at kapitalisere på den udvikling på grund af for få arbejdspladser for højtuddannede. Mange færdiguddannede flytter
fra byen efter endt uddannelse og Odense har derfor
svært ved at udfylde rollen som vækstmotor i Byregion
Fyn og Region Syddanmark.
Udfordringen gælder ikke kun jobskabelse. Der er flere
17-24-årige, der fraflytter Odense end 25-39-årige, og
København er den største aftager. Parcelhusbyen Odense kan ikke stå alene for de stadigt flere med urbane
værdier, livsstile og familiemønstre. De efterspørger et
moderne storbyliv i en tæt og levende by.
Samtidig begynder de globale klima- og ressourceudfordringer at udfordre Odense. Det er nødvendigt, at fokusere på de muligheder, der er i grøn omstilling og social
bæredygtighed, for at opnå en langsigtet og bæredygtig
vækst.
Stat og Region
•
•
•
•
•
Der mangler stadig en fuld anerkendelse af Odense
som dansk vækstregion fra staten og regionen
Drikkevandsinteresser og indvinding af råstoffer
begrænser muligheden for byvækst på bar mark
Planerne for en ny højhastighedsbane på Vestfyn lægger beslag på arealer i den vestlige del af
Odense
Nedlægning af lokalstationer i Odense kan medføre
øget biltrafik i og gennem byen, hvis de gennemføres
Store infrastrukturprojekter som Femern-forbindelsen og en evt. Kattegatforbindelse kan udfordre
Odense fordele ved en geografisk central placering.
Odense og Fyn
•
•
•
•
•
Globale udviklingstendenser
•
•
•
•
•
Den stærke bykonkurrence om tiltrækning af job,
talent og investeringer udfordrer Odense i forhold
til de øvrige danske storbyer
De globale klima- og ressourceudfordringer
berører også Odense i form af ekstremt vejr og
oversvømmelser
Den sociale opsplitning i Odense er vokset over de
sidste 25 år. Det udfordrer den sociale sammenhængskraft
Nye moderne familiemønstre og livsstile modsvares ikke af Odenses boligudbud
Aldringen i befolkningen ses også i Odense. Det
kan komme til at udfordre kommunens økonomi, at
der bliver flere ældre
Odense har et stort ansvar at løfte som vækstmotor
for den fynske byregion
Der er en svag sammenhæng mellem Vækstpolitikken og Miljøpolitikken. Det står ikke klart, hvilken
vækst vi ønsker
Fremkommelighed og parkering for biler prioriteres
samtidig med, at man ønsker mindre biltrafik og
mere byliv
Boligpolitik og Bosætningsstrategi understøtter ikke
storbytransformationen og de bør derfor opdateres
Odenses grøn-blå struktur udfordres, hvis ikke
den friholdes for mere byudvikling og hvis ikke der
tænkes grønt ind i byfortætningen.
Nøgletal
•
•
•
•
•
•
•
•
Odense er særligt udfordret på beskæftigelses- og
jobskabelsesområdet
Der er et lavt indkomst- og uddannelsesniveau i
Odense
Byudviklingen i Odense opfylder ikke målet for 70%
byfortætning – 30 % byudvikling på bar mark endnu
Salgspriser på boliger stiger ikke lige så meget som
i flere af de øvrige danske storbyer
Bymidten er trængt af aflastningscenter Odense
SØ, der har langt større detailhandelsomsætning
Inden for de sidste år er antallet af cyklende faldet,
mens antallet af biler er steget. Der er færre fodgængere i Odense, sammenlignet med de øvrige
store byer
Der er mange fraflyttere blandt job- og uddannelsessøgende 17-24 årige
Der er et ulige niveau i borgernes forståelse af
storbytransformationen
Stat og Region
•
•
•
Odenses visioner og mål for udviklingen af storbyen Odense ligger helt i tråd med de statslige
målsætninger om bæredygtighed i bred forstand,
byfortætning og grøn omstilling
Odense har gode muligheder for at arbejde for
grøn omstilling, såvel energimæssigt, som byudviklings- og mobilitetsmæssigt
Etableringen af Timemodellen vil gøre Odense til
trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik og skabe adgang til et langt større arbejdsmarkedsopland
for borgere og arbejdskraftopland for firmaer
Odense og Fyn
•
•
•
•
•
•
•
•
Nøgletal
Globale udviklingstendenser
•
•
•
•
Urbaniseringen skaber befolkningstilvækst i de
store byer – også i Odense
De ændrede erhvervsstrukturer flytter de vidensintensive erhverv til storbyerne. Det giver muligheder for nye vídensarbejdspladser i Odense
Stærke byer får stadig større betydning for den
nationale vækst. Odense kan derfor være med til
at sætte en national vækstdagsorden
Samskabelsestendensen åbner nye muligheder
for samarbejde mellem kommunen, virksomheder,
organisationer og frivillige i udviklingen af Odense
til storby
Ny-Ny-fokus på samarbejde imødekommer borgernes ønsker om at være med til at udvikle Odense
Den massive vækstsatsning skal skabe flere jobs
Der er øget fokus på bæredygtig by- og mobilitetsplanlægning
Fortætningen af byen skaber mulighed for nye
boligtyper til nye familiemønstre og livsstile
Transformation til storby gør Odense stærkere i
bykonkurrencen
Samarbejdet i Byregion Fyn giver Odense større
kritisk masse og synlighed
De stærke bydelsidentiteter i Odense er en styrke
for byens fællesskaber
Odenses grøn-blå struktur er en af vores største
fordele i konkurrencen om tiltrækning af borgere
•
•
•
•
•
•
Beskæftigelsestallene og udviklingen i erhvervsstrukturen er i svag bedring
Der er stigende indkomst- og uddannelsesniveauer
Der er stor befolkningstilvækst, især som følge af
flere studerende og udlændinge
En stor og stigende andel udlændinge og internationale studerende i Odense, der kan være med til at
skabe internationalisering
En stærk og videnstung offentlig sektor i Odense
kan udnyttes til at styrke den odenseanske og
fynske private sektor, især på vores særlige styrkepositioner
En vis bystolthed peger på, at den mentale transformation til storby er i gang
ODENSES
MULIGHEDER
Den gode nyhed er, at vi i Odense er klar over vores
udfordringer og at vi handler.
Odense er i gang med en fysisk og mental transformation fra stor dansk by til dansk storby. Der investeres
massivt i byudvikling og erhvervsudvikling, som skal
tiltrække kapital og talent.
Urbaniseringen fører til stor befolkningstilvækst af unge.
Blandt dem er mange internationale studerende, som
sammen med resten af byens udlændinge og efterkommere udgør næsten en sjettedel af Odenses befolkning.
Det kan ikke alene ses som en udfordring, men kan
også udnyttes til at styrke internationaliseringen, for
såvel virksomheder, som for byen som helhed.
Vi har forudsætningerne for at skabe en mere bæredygtig, modstandsdygtig og smart storby gennem byfortætning, styrkelse af byens grønne struktur og fokus på
grønt byggeri, cyklisme, fodgængere, letbane, og nye
byrum, der inviterer til fællesskab og bevægelse.
Den udvikling kan ske sammen med borgere og virksomheder, der inviteres til samskabelse om ny og bedre
velfærd og byudvikling.
Noget tyder på, at transformationen begynder at virke:
Der er en spirende bystolthed, og de private investorer
viser stigende tiltro til Odense.
5
6
ODENSE
Vedtagne visioner, politikker og strategier for Odense
Kommune sætter allerede en tydelig retning for Odenses
udvikling:
Den politiske retning mod en fysisk og mental transformation af Odense er allerede sat med seneste planstrategi og kommuneplan. Målet er en tættere og mere
bæredygtig storby, Også kommunens øvrige politikker
og strategier er med til at sætte en del af retningen.
Der skal skabes flere arbejdspladser, især til de med lange videregående uddannelser. Det skal blandt andet ske
gennem vækstpartnerskaber, men også ved en stærkere
internationalisering: Vi skal blive bedre til at bruge de
ressourcer, der er i herboende udlændinge. Vi skal også
have et særligt fokus på udviklingen af talent - og på at
skabe en by til de mange nye unge, der flytter til.
Byen skal have et varieret boligudbud, og byudviklingen
skal ske med fokus på kvalitet, på at sikre byens grønne
struktur og på at skabe mere byliv og stærkere inkluderende fællesskaber på tværs af sociale skel.
Den bæredygtige storby holdes sammen af en stærk
infrastruktur med fokus på bæredygtig transport og på
gang og cykling.
Samarbejdet og inddragelsen af byens borgere, virksomheder, foreninger og organisationer i kommunens
opgaveløsninger skal øges.
Udformningen af byens rum skal være med til at øge
borgernes sundhed.
7
POLITISKE
BESLUTNINGER
SÆTTER RETNINGEN
I dette afsnit beskrives vedtagne visioner, politikker og
strategier fra Odense Kommune, der indeholder væsentlige forudsætninger og allerede trufne beslutninger om
fremtidens udvikling af byen.
Først beskrives Planstrategi 2011 og Kommuneplan
2013-2025 - deres målsætninger, handlinger og status.
8
Derefter beskrives Vision Odense, politikker og strategier, der ligger indenfor politikkonceptet.
Til sidst beskrives de strategier, samt sektor- og handleplaner, der ikke hører til under politikkonceptet, men
også er med til at sætte en ramme for den fysiske
planlægning.
Planstrategi 2011
Planstrategi 2011 satte en ny retning for udviklingen
af Odense - ”fra stor dansk by til dansk storby” - hvor
målet er at udvikle byen til en moderne og attraktiv
storby.
I strategien italesættes Odenses rolle som vækstmotor – for Fyn, for Region Syddanmark og for Danmark. Planstrategien består derudover af tre strategiske indsatsområder:
Vækst og Innovation, der fokuserer på transformation fra industriby til videnby, på at finde de særlige
fynske og odenseanske styrker, på at sikre fødekæden
af kvalificerede medarbejdere i fremtiden, samt på
at sikre sammenhæng mellem erhvervsudvikling og
planlægning.
Livskvalitet, der fokuserer på, hvad det gode liv i
Odense er, på øget samarbejde med borgerne om
at sikre bedre velfærd, på en arbejdsdeling mellem
bymidten som ramme for det tætte, dynamiske byliv
og lokalområderne som ramme om det nære liv,
samt på de forskellige identiteter i de enkelte lokalområder.
Bæredygtig storby, der betyder, at vi har skiftet fokus
fra byudvikling på bar mark til byfortætning og de
strategiske byudviklingsprojekter Thomas B. Thriges
Gade, letbanen, Campusområdet, nuværende OUH
og Vollsmose som centrale omdrejningspunkter.
Status på Planstrategi 2011’s mål og initiativer. For
hvert af de tre strategiske indsatsområder blev der
opstillet en række mål og initiativer til udmøntning
af indsatserne. Langt de fleste af disse mål og initiativer er – eller er ved at blive - indløst og iværksat,
enten gennem konkrete projekter eller gennem
implementering i den fysiske planlægning. Der er
dog få mål og initiativer, der endnu ikke er opnået
eller sat i handling:
Odense og Fyn indgår i Landsplanredegørelse 2013
som et vækstområde på linje med Hovedstaden/
Sjælland og Østjylland. Dette er ikke sket, men
Fynsprojektet og Byregion Fyn er indarbejdet i
landsplanredegørelsen.
Odense skal have en skarpere storbyprofil gennem
en tydelig arbejdsdeling mellem den tætte bykerne
og de selvbærende lokalsamfund og understøtte
forskellige identiteter i de enkelte lokalområder:
Der er ikke iværksat konkrete initiativer i forhold
til arbejdsdeling mellem bymidte og lokalsamfund
og understøttelsen af bydelsidentiteter. Der vil blive
fokuseret på dette i Planstrategi 2015.
PLANSTRATEGI 11 OG
KOMMUNEPLAN
2013 - 2025
Kommuneplan 2013-2025
Med Kommuneplan 2013-2025 vedtog byrådet de
mål og retningslinjer for den fysiske planlægning,
der understøtter visionen fra Planstrategi 2011: At
transformere Odense fra stor dansk by til dansk
storby.
I Kommuneplanen er fokus ændret fra byspredning
til at fortætte og udnytte arealerne i den bestående
by.
Med Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013-2025
blev der sat en retning mod en tættere og mere bæredygtig storby, der lever af vidensjobs og derfor har fokus
på innovation og udvikling samt fastholdelse af talent.
Kommuneplanen sikrer en arealbesparende byudvikling, hvor målet er, at 70 % af den fremtidige
byudvikling skabes ved byomdannelse og tættere
byggeri i Odense og de sammenvoksede forstæder.
For at understøtte de strategiske byudviklingsprojekter samt omdannelsen af havnen og Østerbro
har disse områder høj prioritet i kommuneplanen.
Byudviklingen skal ske i Odense og de udpegede
selvstændige forstæder.
Planstrategi 2011 - ”Fra stor dansk by – til dansk storby”
grundfæstede en ny strategisk tænkning af, hvordan
Odense skal udvikles – byen skal transformeres til en
storby - både fysisk og mentalt. Med den kommende
planstrategi er der behov for at svare på spørgsmålet:
”Hvilken storby skal Odense være?”
Kommuneplan 2013-2025 indeholder ikke et detaljeret
svar på dette spørgsmål, og heller ikke på spørgsmålet
om, hvad fortætning betyder i en Odensekontekst. Kan
der f.eks. fortættes på samme måde over hele byen?
Besvarelsen af disse spørgsmål kræver dels politisk
stillingtagen til den række dilemmaer, der opstår i forbindelse med en afstemning mellem holdninger, ønsker og
vedtagne planer. Dels en politisk fokusering på, hvordan
vi skal udvikle Odense til storby. Det kræver aktive tilvalg
– men også fravalg – i Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028.
Definitionen på byomdannelse er byggeri i et område, der i kommuneplanen dels er udpeget til byformål og
dels er placeret helt omgivet af bestående by og/eller allerede har været taget i brug til byformål.
Antallet af nye boliger er indikator for den byudvikling, der sker ved byomdannelse.
9
Indhold
For at styrke Odense Kommunes grønne profil er der i
kommuneplanen fastlagt en Grøn-blå struktur. Byudviklingen sker bæredygtigt i respekt for den Grøn-blå
struktur, i samspil med naturbeskyttelses- og landskabsinteresser, og med størst mulig hensyn til infrastrukturen
og skolekapaciteten.
Kulturhistoriske værdier bevares, synliggøres og genanvendes som udgangspunkt, når der bygges i Odense.
10
Der sikres plads til leg, idræt og rekreation, enten i form
af grønne parker eller som byrum med fokus på leg og
hverdagsidræt.
Nye boligformer
Der er i kommuneplan 2013-2025 udlagt områder til
boligbebyggelse, svarende til, at der i perioden 20132025 kan bygges ca. 10.000 nye boliger, hvoraf ca.
6.600 skal bygges i den eksisterende by.
Målet er at reducere arealforbruget til boligbyggeri,
hvilket bl.a. er sket ved at introducere nye boligformer. I modsætning til eksempelvis en fortsat udbygning med traditionelle parcelhuse på 800-1.000 m2
store grunde satses der på:
•
Flere store og attraktive lejligheder i bymidten
•
Nybyggeri, med respekt for de nære omgivelser
For at kunne fortsætte transformationen af Odense fra industriby til vidensby er der i kommuneplanen skabt plads
til en mangfoldig vifte af virksomheder. Det er sikret, at
både nye og eksisterende virksomheder kan udvikles i
samspil med deres omgivelser og med hinanden.
•
Nye tæt/lave og åben/lave boligbebyggelser på
små grunde i byomdannelses- og byvækstområderne
•
Kvarterer med byvillaer i 1½ til 2 etager på
maks. 400-600 m2 store grunde
Kommuneplanen har fokus på at styrke bymidten som
regionens hovedby med butikker, aktiviteter og kulturtilbud, som man kun finder i store byer.
•
Dobbelthuse og byhuse (f.eks. 2½ etage) i de
perifere omdannelsesområder
•
Nye boligformer, der bryder med den traditionelle udformning af byens boliger og markerer
storbystemning.
•
Parcelhuse på mindre grunde (600-800 m2), og
i mindre omfang end tidligere.
Kommuneplanen peger på arealer, hvor der er potentiale
for ny natur, så naturarealerne kan fordobles. Kommuneplanen indeholder desuden de første skridt til forebyggelse af oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet,
og til opfyldelse af målet om, at energiforsyning i 2030
er omstillet fra brug af fossile brændsler til en grøn og
bæredygtig energiforsyning, baseret på vedvarende energi
og et lavt energiforbrug.
Fortætning i den centrale del af byen
Storbyen Odense formes ved fortætning med vægt
på de kvaliteter og den specielle karakter, Odense
bymidte har i dag.
Den historiske bymidte med smalle gader og tilpasset bygningshøjde på 3-4 etager skal bevares. Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer skal bevares og
genanvendes.
Nybyggeri skal i højde og omfang respektere de
nære historiske og bevaringsværdige omgivelser.
Ved omdannelse af de ældre industriområder kan
det overvejes, om bygningshøjden skal overstige 4
etager.
Egentlige højhuse kan kun opføres i de udpegede
højhusområder.
Den overordnede struktur for
planlægningen af storbyen Odense.
Boligudbygningen i Odense sker primært i byomdannelsesområderne i den eksisterende by og langs
letbanen.
Boligudbygning
Erhvervsstruktur
En erhvervsstruktur, hvor erhvervsområderne i
Odense placeres inden for 5 hovedgrupper, nemlig
erhverv i bymidten, erhverv i byomdannelsesområderne, erhverv i de centrale områder rundt om bymidten, regionale erhvervsområder og erhverv ved
motorvejen. I disse områder er der særlige lokale
kvaliteter og muligheder, som udviklingen skal tage
afsæt i.
En centerstruktur, der understøtter byens mange
funktioner; dels som regionalt hovedcenter med en
stærk bykerne, som suppleres med et kommercielt
aflastningscenter SØ, dels velforsynede bydelscentre
i alle bydele med både service og detailhandel, samt
et stort udbud af lokal butiksforsyning i alle boligområder.
Centerstruktur
Grøn-blå struktur
En grøn-blå struktur, der skal styrke Odense kommunes grønne profil. En grøn-blå rygrad, hvor
fjorden, ådalene, skovene, de sammenhængende
naturområder og de bynære landskaber - i samspil
med byernes parker og grønne områder - skal sikre
og udvikle de grønne og blå værdier i kommunen.
Odense by skal være både tæt og grøn.
11
12
Hovedstrukturen for planlægningen
Planlægningen siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013-2025:
Klimatilpasning er afgørende for vores planlægning, så vi kan tage højde for de ændrede klimatiske forhold. Odense Kommune har udarbejdet et
tematillæg om klimatilpasning. Det betyder, at der
nu i kommuneplanen er optaget retningslinjer for
byggeri og anlæg inden for udpegede fokusområder
- havnen, Odense Fjord og bymidten.
Omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, etableringen af Nyt OUH og Letbanen er alle bystrategiske
projekter, der i det seneste år er kommet så langt, at
den planlægning, der skal muliggøre realiseringen er
blevet gennemført.
Der er udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplaner for alle tre projekter, der fastlægger mere detaljerede retningslinjer og rammer for byggeriet.
Uddannelsesinstitutionerne fortsætter med at bygge
og udvide, så der kan skabes gode rammer for de
studerende. Odense Kommune har udarbejdet
kommuneplantillæg og lokalplan for byggeri af en ny
afdeling for EAL i området mellem banegården og
havnen, samt udvidelse af UCL på Niels Bohrs Allé.
Erhvervsområdet ved Energivej er gennem kommuneplantillæg og lokalplan blevet udvidet mod
Stenløsevej. Tietgenbyen udbygges fortsat, og senest
er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg
og lokalplan, der muliggør, at virksomheder med
behov for særligt høje bygninger også kan etablere
sig i Tietgenbyen. Der er fremlagt forslag til kommuneplantillæg for deponering af shredderaffald på
Odense Nord Miljøcenter.
Detailhandlen har haft nogle hårde år siden finans­
krisen. Det seneste år er der vedtaget nye kommuneplantillæg og lokalplaner for ejendomme, hvor
der udover mulighed for butikker samtidig er givet
mulighed for boliger - Vindegade og Rugårdsvej. På
Thorslundsvej og Carlsen Skiødts Vej er der vedtaget
og stillet forslag om kommuneplantillæg, der giver
mulighed for at bruge områderne til henholdsvis
kampsportcenter og drive-in restuarant.
Der er ligeledes vedtaget kommuneplantillæg og
lokalplan for en ejendom på Grevenlundsvej, med
mulighed for at etablere en institution med 20 selvstændige boliger.
Inden for rammerne af kommuneplan 2013-2015 er
der siden vedtagelsen blevet vedtaget en lokalplan,
så der nu kan bygges et havnebad, der skal være med
til at styrke aktiviteterne i området omkring Odense
Havn.
Udover de lokalplaner, der er vedtaget for boliger
i midtbyen (Vindegade og Rugårdsvej), er der det
seneste år vedtaget og stillet forslag om lokalplan
for et boligområde ved Stige og Herluf Trolles Vej.
Begge steder er der mulighed at bygge parcelhuse og
rækkehuse. Ved Villestofte Skovgyden er der forslag
om et tillæg til den eksisterende lokalplan, der giver
mulighed for yderligere bebyggelse på et par ejendomme.
Endelig er der forslag om lokalplan, der giver Tarup
Centret mulighed for at etablere en større parkeringsplads.
Der er ikke gået særlig lang tid siden kommuneplan
2013-2025 er blevet vedtaget, så kommuneplanens
indhold og retning er ikke forældet. Der er dog ind i
mellem forhold, der udløser et tillæg til kommuneplanen, da de ønskede projekter ikke umiddelbart er i
overensstemmelse med kommuneplanen, men opfylder
de politiske ønsker for byens udvikling.
Det sker primært i bymidten, hvor der er et ønske
om at imødekomme Odense Kommunes målsætning
om mere fortætning af byen. Planprocessen omkring
sådanne tillæg har afdækket et behov for, at kommuneplanen bliver lidt mere præcis i forhold til, hvilken fortætning, der skal ske på forskellige lokaliteter af byen
for at kunne sikre en fortætning, der fuldt ud bidrager
til opfyldelse af målsætningerne om en bæredygtig storby og byudvikling.
13
Kommuneplantillæg
Tillæg nr. 1 - Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport
Nyt kapitel i hovedstrukturen
Ingen rammeændringer
Tillæg nr. 2 -Planlægning for Odense Letbane
Letbanens 1. etape
VVM med miljøvurdering
Tillæg nr. 3 - Nyt OUH og Nyt SUND
Nyt universitets- og hospitalskompleks
VVM med miljøvurdering
14
Tillæg nr. 4 - Nyt universitetshospital og sundhedsvidenskabeligt fakultet
Nyt universitets- og hospitalskompleks
Fra universitetsområde(SU) og friareal(F) til offentlig service(S) og friarealer(F)
Reduktion af universitetsområdet og friarealerne
Tillæg nr. 5 - Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade
Nyt centerområde
Fra centerområde(C) og friareal(F) til centerområde(C) og
bolig- og serviceområde(BS)
Reduktion af friareal og mulighed for et højhus, parkeringskælder og stor udvalgsvarebutik
Tillæg nr. 6 - Seebladsgade 1-12
Ny uddannelsesinstitution
Fra lettere industriområde(EB) til serviceområde(S) og industriområde(EC)
Udlæg af nyt serviceområde, bebyggelsesprocent, byggehøjde,
bygning fjernet fra listen over bevaringsværdige bygninger og
udvidelse af industriområde
Tillæg nr. 8 - Grevenlundsvej 20
Ny specialinstitution - Fra friareal(F) til serviceområde(S)
Tillæg nr. 9 - UCL uddannelsesinstitution Niels Bohrs Allé
1 – 21
Udvidelse af uddannelsesinstitution
Ingen ændringer i anvendelsestype
Højere bebyggelsesprocent og etagehøjde
Tillæg nr. 17 - Carlsen-Skiødts Vej 2 - 6
Nyt serviceområde
Fra boligområde(B) til serviceområde(S)
Ændring af anvendelsen i overensstemmelse med den
faktiske anvendelse
Tillæg nr. 10 – Energivej
Nyt erhvervsområde
Fra kontor- og serviceområde(EC) og industriområde(EA) til kontor- og serviceområde(EC), industriområde(EA) og friareal(F)
Reduktion af erhvervsarealerne
Tillæg nr. 18 - Odense Letbane
Letbanens 1. etape
Ingen ændringer af anvendelsestype
Fjernelse af bygning fra listen over bevaringsværdige
bygninger
Tillæg nr. 11 - Thorslundvej
Ændring af bydelscenter
Ingen ændringer af anvendelsestype - Højere bebyggelsesprocent
Tillæg nr. 13 – Rugårdsvej
Ændring af centerområde
Fra centerområde(C) til centerområde(C) og bolig- og
serviceområde(BS)
Mulighed for daglig- og udvalgsvarebutikker, ændring af
rækkefølgeplanen, fastsættelse af maks. på byggehøjde,
etagemeter og reduktion i centerområde i overensstemmelse med den faktiske anvendelse
Tillæg nr. 22 – Del af Tietgenbyen
Ændring af erhvervsområde
Ingen ændringer af anvendelsestype - Ændring af maks.
bygningshøjde
Lokalplaner
4-747 Grevenlundsvej 20
Serviceområde
Ny specialinstitution - 24 institutionsboliger
2-744 Niels Bohrs Allé 1 - 21
UCL uddannelsesinstitution
Udvidelse af uddannelsesinstitution - Bebyggelsesprocent og etagehøjde
Tillæg nr. 14 – Dronningensgade
Nye boliger og butik
Ingen ændringer af anvendelsestype
Ændring af rækkefølgeplan, højere bebyggelsesprocent og
etagehøjde
0-732 Thomas B. Thriges Gade
Omdannelse af gaden til bebyggelse, byrum, letbane og
parkering
Byggefelter, placering af byrum, bebyggelsesprocent og
etagehøjde
Forslag til kommuneplantillæg
Tillæg nr. 15 - Odense Nord Miljøcenter - etape 8
Nyt deponi for shredderaffald - Ingen ændringer af anvendelsestype
0-749 Seebladsgade
Serviceområde
Ny uddannelsesinstitution
Byggefelter, placering af grøn kile, bebyggelsesprocent
og etagehøjde
1-586-Tillæg1 Havnebad
Nyt havnebad
Placering af havnebadet og delvis ophævelse af bebyggelsesregulerende bestemmelser på selve havnearealet
10-756 Thorslundsvej – Næsbyvej
Center - Mulighed for bl.a. kampsportcenter, butikker og
liberale erhverv
Bebyggelsesprocent
11-740 Haugevej og Nistedvej, Stige
Bolig og service
Nyt boligområde - 70 boliger (50 åben/lav og 20 tæt/
lav), friareal, grundstørrelse, bebyggelsesprocent og
etagehøjde
Forslag til lokalplaner
8-392-Tillæg1 Villestofte Skovgyde
Boliger - Mulighed for yderligere bebyggelse
Bevaringsbestemmelser, byggefelter og friareal
4-730 Nyt OUH og Nyt SUND
Offentlig service
Nyt universitetshospital og nyt sundhedsvidenskabeligt
fakultet
Byggeriets omfang og udseende, pladser, veje, stier,
parkering, beplantning, naturbånd, regnvandshåndtering, rekreative kvaliteter og udvidelsesmuligheder for
hospitalet
0-753 Vindegade 75
Boliger og service
Mulighed for omdannelse fra erhverv til boligformål
samt en butik.
50 boliger (primært ungdomsboliger), byggefelt, friareal,
bebyggelsesprocent og etagehøjde
0-751 Rugårdsvej 2 - 10 og Vester Stationsvej 1 -3
Center med boliger - Mulighed for boliger, kontorer og
butikker
Maksimalt erhvervs- og butiks- og boligareal, mulighed
for boliger i stedet for erhvervsarealet (maks. 140-160
boliger, hvoraf nogle er ungdomsboliger), byggefelt,
bebyggelsesprocent, etagehøjde
5-706 Energivej
Erhverv - Nyt erhvervsområde
Byggefelter, vejudlæg og friareal
8-764 Parkeringsplads ved Tarup Center - Solgårdsvej 2
Center - Mulighed for etablering af parkeringsplads
Vejadgang og beplantning
0-760 Odense Letbane 1. etape Teknisk anlæg
Teknisk anlæg - Letbanespor, stationer, skiftesteder,
cykelparkering, kontrol- og vedligeholdelsescenter og
Park & Ride
4-754 Herluf Trolles Vej
Boliger - Nyt boligområde
85 boliger (åben/lav eller 60 åben/lav og 44 tæt/lav),
friareal, grundstørrelse, bebyggelsesprocent, etagehøjde
og støjafskærmning
4-769 Del af Tietgenbyen
Erhverv - Ny erhvervsvirksomhed
Bygningshøjde, bebyggelsesprocent, facadezone og
beplantning
4-730 Nyt OUH og Nyt SUND
Offentlig service
Nyt universitetshospital og nyt sundhedsvidenskabeligt
fakultet
Byggeriets omfang og udseende, pladser, veje, stier,
parkering, beplantning, naturbånd, regnvandshåndtering, rekreative kvaliteter og udvidelsesmuligheder for
hospitalet
0-753 Vindegade 75
Boliger og service
Mulighed for omdannelse fra erhverv til boligformål samt en
butik.
50 boliger (primært ungdomsboliger), byggefelt, friareal,
bebyggelsesprocent og etagehøjde
0-751 Rugårdsvej 2 - 10 og Vester Stationsvej 1 -3
Center med boliger - Mulighed for boliger, kontorer og butikker
Maksimalt erhvervs- og butiks- og boligareal, mulighed for
boliger i stedet for erhvervsarealet (maks. 140-160 boliger,
hvoraf nogle er ungdomsboliger), byggefelt, bebyggelsesprocent, etagehøjde
5-706 Energivej
Erhverv - Nyt erhvervsområde
Byggefelter, vejudlæg og friareal
10-756 Thorslundsvej – Næsbyvej
Center - Mulighed for bl.a. kampsportcenter, butikker og liberale erhverv
Bebyggelsesprocent
Forslag til lokalplaner
8-392-Tillæg1 Villestofte Skovgyde
Boliger - Mulighed for yderligere bebyggelse
Bevaringsbestemmelser, byggefelter og friareal
8-764 Parkeringsplads ved Tarup Center - Solgårdsvej 2
Center - Mulighed for etablering af parkeringsplads
Vejadgang og beplantning
0-760 Odense Letbane 1. etape Teknisk anlæg
Teknisk anlæg - Letbanespor, stationer, skiftesteder, cykelparkering, kontrol- og vedligeholdelsescenter og Park & Ride
15
UDFORDRINGER
Der er en svag sammenhæng mellem vækst- og miljøpolitik, og det er derfor nødvendigt at pege på, hvilken
vækst der ønskes.
Det er en udfordring for planlægningen, at tilgængelighed, fremkommelighed og parkering for bilister
prioriUdvalgsp
olitikker
teres, samtidig med, at der ønskes mindre biltrafik, en
styrkelse af den kollektive trafik og mere byliv.
16
Boligstrategien (Boligpolitikken fra 2013), såvel som
bosætningsstrategien fra 2009 er ikke koblet til strategien i ”Fra stor dansk by - til dansk storby” og der bør
derfor formuleres nye strategier, der tager udgangspunkt
i målene for Odenses transformation.
Hvis ikke der tænkes grønt i fortætningen, vil det gå
ud over en af Odenses styrkepositioner: Byens grønne
struktur.
Det er ikke altid, der opstilles klare og målbare mål i
politikker og strategier, hvilket gør det svært at justere
indsatserne undervejs. Samtidig er det heller ikke altid,
at der følges op på de mål, der stilles op.
Fokus på job til højtuddannede er vigtig for vækstskabelsen, men Odenses befolkningssammensætning viser,
at der også er behov for at skabe job til folk med kortere
uddannelser.
Politikkonceptet
Odense Byråd har tre tværgående politikker
med tilhørende strategier:
Vision
Odense
Sundhedspolitikken fra 2011 fastsætter mål om, at
arbejdsstyrken skal være sundere, at den mentale
sundhed skal styrkes, at der er brug for at støtte
lighed i sundhed, at der skal være en styrket indsats
for borgere med kronisk sygdom, at byens rum skal
fremme det nemme valg, og at det nemme valg er
det sunde valg.
Byråd
Tværgående
politikker
Byråd
Udvalgspolitikker
Strategier og handlingsplaner
Udvalg
Administration
Visionen ”At Lege er, at leve” fra 2008 er overliggeren til kommunens politikkoncept. Odense skal
være den legende by, der tør eksperimentere og tænke stort—også med internationalt fokus. Odense skal
også være byen, der bygger på stærke partnerskaber
og som udviser socialt og miljømæssigt ansvar.
Ny Virkelighed — Ny Velfærd fra 2011 betyder, at vi skal fokusere på øget samarbejde internt i
kommunen og samskabelse med borgerne, at vi skal
have et langsigtet fokus på forebyggelse i stedet for
brandslukning, og at vi skal skabe stærkere fællesskaber med fokus på inkludering, involvering,
inddragelse og samskabelse med borgere, foreninger,
frivillige, organisationer og virksomheder.
Vækstpolitikken fra 2013 har fokus på fem emner:
Vækst med samarbejde — om et styrket samarbejde
med erhvervslivet, vækst med oplevelser — om at
afholde og støtte højt profilerede events for at skabe
national og international synlighed og styrke lokal
identitet og selvforståelse, vækst med viden — der
handler om at indgå forpligtende samarbejder med
virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner for at styrke produktudvikling og skabe flere
akademiske jobs, vækst med byudvikling — om at
bruge de massive investeringer i byudvikling til at
skabe lokal beskæftigelse og vækst med tiltrækning—om at tiltrække investeringer og nye virksomheder.
Miljøpolitikken fra 2012 kobler den miljømæssige
bæredygtighed med social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Den overordnede vision er,
at byens vækst skal være bæredygtig. Derudover er
der udpeget seks mål, som kan opsummeres som
følger: Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar og
skal løftes af flere parter, Odense skal arbejde for
mere klimavenlig og økologisk madproduktion,
Odenses grønne struktur skal bevares og udvikles,
Odense skal være en ambitiøs klimakommune og
vende udfordringer til muligheder, bæredygtige
transportformer skal reducere miljøbelastningen og
børn og unge skal præges til at tage et større ansvar
for bæredygtighed.
Det næste niveau i politikkonceptet er udvalgspolitikkerne. De mest relevante for planlægningen gennemgås kort her.
Børn- og ungepolitikken fra 2012 har fokus på
udfordrende læring, sunde børn og betydningsfulde
fællesskaber.
Beskæftigelsesplanen fra 2014 har fokus på at få
flere i job og uddannelse.
Handicappolitikken fra 2008 siger, at der skal være
lige muligheder og rettigheder for mennesker med
handicap.
Idrætspolitikken fra 2008 opstiller mål om, at flere
borgere skal deltage aktivt i foreningslivet, at flere
borgere skal være fysisk aktive, at der skal være flere
idrætsudøvere på højt plan, at der skal afholdes flere
idræts og sportsevents, og at der skal være mere
samskabelse på idrætsområdet.
Kulturpolitikken fra 2009 sætter fokus på kultur
som fællesskaber, på den lokale kulturarv, at der
skal være kultur for alle i hele byen, at Odense har
en slagskraftig kulturprofil—at give en oplevelse af,
at der sker noget i Odense.
Seniorlivspolitikken fra 2007 fokuserer på et nemt
og trygt byrum og på at skabe en by, der er i god
kontakt med sine ældre.
Udsattepolitikken fra 2009 sætter fokus på social lighed og retfærdighed, på at tilbyde de basale
grundvilkår, som f.eks. et sted at bo, på social inklusion, på at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og på samarbejde med borgeren i øjenhøjde.
Derudover er der også en række strategier under politikkonceptet, hvoraf de, der er vigtigst for
den fysiske planlægning og storbytransformationen,
kort gennemgås på næste side.
MULIGHEDER
Ny Virkelighed - Ny Velfærd sætter fokus på samarbejde
og imødekommer derfor ønsket og behovet for samskabelse om udviklingen af byen.
Vækstsatsningen i vækstpolitikken skaber grundlag for
flere jobs.
I miljøpolitik, såvel som i trafik og mobilitetsplaner, er der
øget fokus på bæredygtig by- og infrastrukturplanlægning.
Målet om at fortætte byen skaber mulighed for nye boligtyper til nye familiemønstre og livsstile.
Transformation til storby giver Odense muligheder i
bykonkurrencen ved at gøre byen mere attraktiv for
videnserhverv og talenter.
De stærke bydelsidentiteter i Odense bør understøttes,
da de er med til at skabe grobund for stærke fællesskaber.
Styrkelsen af Odenses grønne struktur er en mulighed
for at tiltrække borgere, få flere til at bo centralt og understøtte sundhedspolitikkens mål.
17
Arkitekturstrategien fra 2009 skal styrke interessen
for de fysiske omgivelser og sætte fokus på kvaliteten i
byggeri og planlægning. Der er opstillet seks mål, der
kan opsummeres som følger: Odense skal værne om de
eksisterende værdier i byen og landskabet, borgerne og
politikerne skal være engagerede og stille krav til kvaliteten af de fysiske rammer, planlægning, arkitektur og
bæredygtighed tænkes sammen, rekreative muligheder
skal prioriteres, der skal tænkes visionært og afprøves nye
metoder og materialer.
18
Boligstrategien fra 2002 fastsætter mål om, at Odense
skal have et varieret, moderne og bæredygtigt boligudbud, der følger efterspørgslen og stiller boliger til rådighed for alle typer og aldersgrupper samt i flere prisklasser. Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde
og tiltrække erhvervsaktive familier, som primært skal
tiltrækkes til nybyggeri af rækkehuse og parcelhuse. Almene boliger skal supplere det private boligmarked, også
for ungdomsboliger, der skal placeres i centrum eller nær
uddannelsesinstitutionerne. De almene boliger placeres
relativt spredt.
Bosætningsstrategien fra 2009 identificerer, at Odense
især har en stor tilflytning af 17-24-årige, mens der sker
en stor fraflytning af de 25-39-årige. Målet med strategien var derfor, at 600 flere personer fra målgruppen
ville bosætte sig fra 2010-2013. Det er især fraværet af
arbejdspladser til de med lange videregående uddannelser, der udpeges som udfordringen for større bosætning.
Derudover udpeges følgende indsatsområder: Formidling
af byens rammer, tilbud og planer for fremtiden, god mobilitet, styrkelse af kvaliteterne i boligmarkedet, kvalitet i
børnepasningen og en grøn struktur i byen.
Byrumsstrategien fra 2009 har som overordnet mål
at gøre bymidten mere levende og legende og at få
folk til at gå og cykle mere i bymidten. Bymidten skal
være attraktiv, sammenhængende og levende, baseret på forundring, forandring, flygtighed, frodighed,
fællesskab, fyrtårne og forbindelse.
Byfornyelsesstrategien fra 2009 skal skabe en bedre
og smukkere by gennem byfornyelse af de dårligste
områder og ejendomme. Det handler således både
om områdefornyelse—skabelse af fri– og opholdsarealer og bygningsfornyelse — renovering, istandsættelse og ombygning af nedslidte boliger. Der
er udpeget en række områder med mulighed for
områdefornyelse og bygningsfornyelse: Bymidten,
Nyborgvej, Palnatokesvej, Østerbrokvarteret, Havnen og Bolbro.
Integrationsstrategien fra 2013 er døbt en mangfoldighedsstrategi og sætter fokus på, hvordan Odense i
et job og vækstperspektiv kan udnytte det potentiale,
der er i forskelligheden hos borgere og virksomheder
i Odense. Visionen lyder således, at Odense skal være
en mangfoldig storby i vækst, der giver rum til nyttiggørelse af de mange borgere fra hele verden, der har
mangfoldige ressourcer og talenter. Målene er som
følger: Øg tolerancen og tilliden blandt borgerne. Inkluder alle borger i samfundslivet og styrk den aktive
og demokratiske
Den internationale strategi fra 2009 opstiller både
interne og eksterne mål for kommunens internationale arbejde, og det er kun de eksterne, der beskrives her: Det skal styrke byens borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i den internationale
konkurrence (f.eks. gennem tiltrækning). Odense
skal kendes internationalt for at være en bæredygtig,
sund og legende by og for H.C. Andersen. Til sidst
skal arbejdet bidrage til interkulturel udveksling,
der understøtter byens internationale miljø.
Strategien for børn og unge i udsatte positioner fra
2012 skal være med til at skabe lige muligheder for
børn og unge i udsatte positioner. Den peger på fem
strategiske spor: Medbestemmelse og involvering,
forebyggelse og tidlig indsats, netværk og frivillige,
sammenhæng og samarbejde og kvalitet og virkning.
Ungestrategien fra 2007 opsætter et mål om, at alle
unge i Odense Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Den opstiller desuden seks temaer: Klare fremtidsperspektiver, langsigtede løsninger for
den unge, samarbejde på tværs, trivsel og netværk,
inddragelse og demokrati samt viden og værktøjer.
Civilsamfundsstrategien fra 2014 bygger på tre ben:
Fællesskaber der favner, at det skal være nemt at
være frivillig, og at Odense Kommune skal være i
øjenhøjde. Der sættes fokus på, at kommunens rolle
nogle gange er at støtte og andre gange at trække sig
tilbage. Kommunen skal således ikke stå i vejen for
civilsamfundets kræfter.
Sektor og
handleplaner
Strategier uden for
politikkonceptet
Samarbejdsstrategien om den almene sektor i
Odense fra 2014 er en fælles strategi for samarbejdet
mellem de almene boligorganisationer i Odense,
Fyns Politi og Odense Kommune.
Strategiens vision er, at vi samarbejder om at skabe
attraktive og trygge almene boligområder og boligtilbud, som understøtter udviklingen af Odense som
dansk storby. Strategien indeholder tre pejlemærker
med underliggende mål. De tre pejlemærker er:
1. Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor
bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt
2. Odense er en inkluderende by med attraktive
almene boliger til alle og til en rimelig husleje
3. Odense er en by, hvor forebyggelse og tryghed er
et fælles ansvar
Strategien for nyt alment byggeri fra 2013 skal sikre
en mere strategisk, gennemsigtig og dialogbaseret
tilgang til fordeling af midler til nyt alment byggeri.
Parkeringsstrategien fra 2013 skal sikre god tilgængelighed til parkering i Odense samt sikre et godt og velfungerende parkeringsudbud.
Fremover påtager kommunen sig en aktiv rolle i
forhold til at udvikle byggeprogrammer, som danner
grundlag for konkurrence mellem boligorganisationerne og ved at sikre det rigtige samspil med den
private boligsektor.
Strategien siger, at der skal etableres mere end 3.000 nye
parkeringspladser frem mod 2020, at 5 % af de privat reserverede parkeringspladser skal dobbeltudnyttes, at der
skal etableres 500-1.000 nye cykelparkeringspladser, at
der skal etableres flere el-bilparkeringspladser, at der skal
indføres betalingsparkering på alle offentlige parkeringspladser i city mv., at pristalsregulering sker hvert andet
år, at der skal være tilgængelige parkeringsinformationer
på internettet, via mobiltelefon og et P-henvisningssystem, og at der skal gennemføres forsøg med gratis
korttidsparkering, park and bike og dobbeltanvendelse af
parkeringsarealer.
Træstrategien fra 2013 sætter fokus på de effekter
som bytræerne giver til Odense og beskriver, hvordan man kan sikre og udvikle disse effekter. Der
opstilles følgende mål: Fastholdelse af byens 23.000
bytræer, større variation af bytræer, flere træer der
bliver sunde og gamle, forsøg med at plante partnerskabstræer i samarbejde med borgere og virksomheder samt mere fokus på bytræerne.
Desuden indeholder strategien en parkeringsnorm, der
fastsætter antallet af parkeringspladser i forbindelse med
ny byudvikling.
Forslaget til handleplan for vandplan følger op på statens vandplan. Handleplanen skal være vedtaget inden
oktober 2015.
Der er indsatser om fjernelse af faunaspærringer, åbning
af rørlagte vandløb, vådområder, spildevandsrensning og
reduktion af regnbetinget overløb.
19
Mobilitetsplanen fra 2013 sætter særligt fokus på
fodgængere, cyklister, passagerer til den kollektive
trafik og det at bruge bilen på en smartere måde.
Planen følger op på Trafik- og Mobilitetsplanen fra
2009 og har som mål at medvirke til at skabe en
levende og mere miljørigtig by gennem flere fodgængere og cyklister samt mere tryghed og færre
bilister. Det skal også skabe en sundere by. Samtidig
skal der sikres gode forhold for erhverv og vækst.
Handleplan for Natura 2000-planerne følger op på statens natura-2000 planer. Der er indsatser om rydning,
fjernelse af uønsket opvækst, forbedring af hydrologi,
ekstensiv drift, sikring af ubeskyttede arealer, reduktion
af forstyrrelser og forbedring/sikring af levesteder.
Risikostyringsplan. Efter voldsomme oversvømmelser i
Centraleuropa i 1998-2002 besluttede EU, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser.
I Danmark skal kommuner, hvor der er områder, der er
udpeget efter denne lovgivning udarbejde en risikostyringsplan.
20
Risikostyringsplanen skal udarbejdes inden udgangen af
2015. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen og kan derfor få betydning for udviklingen af byen.
Klimaplanen fra 2010 er en direkte udløber af miljøpolitikkens miljøhandlingsplan. Planen skal fastlægge mål for
reduktion af CO2-udledninger fra kommunen og dermed
sikre, at Odense fortsat ligger helt i front blandt Europas
bedste klimabyer.
Udgangspunktet for klimaplanen har været en kortlægning af de nuværende CO2-udledninger i hele kommunen og en efterfølgende fremskrivning af disse til 2025.
Kortlægningen giver grundlag for at udpege de væsentligste indsatsområder og efterfølgende udvikle relevante
projekter.
Klimamål
Det langsigtede mål er, at Odense skal være en
CO2-neutral by. For at realisere målet skal CO2-udledningen reduceres i forhold til 2007 for kommunen
som helhed.
•
•
•
8% CO2-reduktion i 2012
z50% CO2-reduktion i 2025
CO2-neutralitet i 2050
Beregninger viser, at der er tre områder, som er af
afgørende betydning, hvis CO2-udledningerne for
alvor skal reduceres – nemlig elforbruget, varmeforbruget og trafikken. Odense Kommune vil derfor
iværksætte sammenhængende indsatser for disse tre
områder ved at fokusere dels på reduktion af energiforbruget og dels på anvendelse af vedvarende,
ikke-fossile energikilder.
Strategi for den kollektive trafik i Odense 20142020 er udarbejdet som som led i Mobilitetsplan
2014 – 15. Strategiplanen angiver de overordnede
principper for den kollektive trafiks udvikling frem
til letbanens åbning i 2020. Strategiplanen indeholder en række indsatsområder, som er udarbejdet i
samarbejde med FynBus.
Strategien har en række indsatsområder, der alle
har til formål at opgradere bussystemet til et mere
moderne og konkurrencedygtigt alternativt befordringsprodukt. Indsatsområderne indarbejdes i en
kollektiv trafikplan.
Aktiviteterne forventes at medvirke til en vækst i
den kollektive bustrafik på 3 % årligt frem til 2020,
hvor letbanedriften indledes. Der foretages i dag ca.
7,75 millioner rejser med de kommunalt finansierede busruter i Odense. Med en 3 % forventet årlig
vækst vil rejsetallet dermed stige med over 1 mio.
rejser frem til 2020.
Cykelhandlingsplan for Odense 2015 - 2018 understøtter byrådets mål om, at flere borgere bliver sunde og trives samt at flere seniorer og handicappede
forbliver mobile.
Cykeltrafikken i Odense steg markant efter 2001.
Siden er cykeltrafikken faldet jævnt og er nu tilbage
omkring godt 20 % af borgernes ture. Erfaringerne
fra projektet Odense – Danmarks Nationale Cykelby
har imidlertid vist, at 25 % indenfor de næste 4 år er
et realistisk mål for Odense. Efter de 4 år er målet
at nå 30 % af turene. Odense skal være den førende
cykelby i Norden, hvor cykeltrafikken baseres på en
positiv, frivillig og motiverende tilgang.
Cykelhandlingsplan for Odense 2015 – 2018 indeholder forslag til 24 konkrete tiltag fordelt på 5
temaer:
1.
2.
3.
4.
5.
Stier og veje
Cykelparkering
Supercykelstier
Cykelservice
Kampagner og events
Strategi for trafiksikkerhed 2015 - 2020 har til
formål at reducere antallet af færdselsuheld med
personskade i Odense Kommune.
Strategien tager udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens seneste handleplan og en
uheldsanalyse for de seneste 5 års uheld i Odense
Kommune.
Strategiens mål er en halvering i antallet af alle personskader i 2020 (dræbte samt alvorligt og lettere
tilskadekomne) i forhold til basisåret 2
Mulige temaer i Planstrategi 2015
21
Hvad peger det på i planlægningen?
Mulige temaer i Planstrategi 2015
Varieret boligudbud og byudvikling med kvalitet.
I Odense Kommune er der allerede et udpræget fokus på,
at Odense skal have et varieret boligudbud til forskellige
befolknings- og aldersgrupper. Men da der er sket store
forandringer i Odense siden 2002, er der behov for en ny
boligstrategi. Arkitekturstrategien peger på, at kvalitet og
visionær nytænkning skal sikres, når byen skal fortættes,
samtidig med, at der værnes om de eksisterende værdier
i byen og landskabet. Byens rum skal være spændende,
levende, inkluderende, tilgængelige og lægge op til fysisk
aktivitet for alle aldersgrupper.
22
Internationalisering. Det er et gennemgående tema, fra
visionen over vækstpolitikken til integrationsstrategien, at
byens internationale profil skal styrkes. Blandt andet ved at
udnytte ressourcerne hos de mange herboende udlændige
og internationale studerende.
Særligt fokus på de unge. Byens ungeprofil skal styrkes,
herunder i form af studiebyen. Samtidig skal Odense blive
bedre til at fastholde de færdiguddannede. Hidtidige strategier peger på, at studieboliger skal placeres i bymidten, eller i nærhed af uddannelsesinstitutioner, men der er behov
for en understregning af, at den strategiske placering af
studieboliger primært skal være med til at understøtte udviklingen af bymidten. Desuden er der behov for at skabe
en bedre sammenkobling af campusområdet og bymidten,
ikke kun infrastrukturelt, men også i oplevelsen af byen.
Arbejdspladser og vækst. Der skal skabes flere arbejdspladser til de med lange videregående uddannelser.
Der skal skabes vækstpartnerskaber med erhvervsliv og
videns- og uddannelsesinstitutioner. Et vigtigt element er
også at arbejde med investeringstiltrækning og at udfinde
de særlige odenseanske styrkepositioner.
Byens grønne struktur og den grønne omstilling. Miljøpolitikken peger på, at byens grønne struktur skal fastholdes, og at de grønne arealer skal lægge op til rekreativt
friluftsliv. Samtidig peges der på et behov for at tænke
såvel fysisk grønt som grøn omstilling ind i fortætningen af
byen, blandt andet gennem samskabelse med borgere og
foreninger. Der er også behov for at styrke sammenhængen mellem vækstpolitikken og miljøpolitikken.
Byliv og kultur. Byen skal være levende, særligt i bymidten, men der skal også være kulturtilbud i den øvrige del af
byen. Der skal samtidig være en stærk formidling af byens
tilbud.
Fællesskaber i storbyen. Det er vigtigt at understøtte
inkluderende og betydningsfulde fællesskaber i Odense
og at modvirke den sociale opsplitning. Odense Kommune
skal også blive bedre til at samskabe med borgere, firmaer
og organisationer, som det beskrives i Ny Virkelighed - Ny
Velfærd.
Den mobile storby. Der skal være fokus på tilgængelighed og tryghed i trafikken i storbyen. Der skal være et
øget fokus på bæredygtige transportformer og på at styrke
incitamenterne til gang og cykling. Og der skal tænkes på
helhedsløsninger, som kobler forskellige transportformer.
Sammenholder man miljøpolitik og mobilitetsplan er der
en konflikt i mellem ønsket om mere bæredygtig transport,
mere byliv og mobilitetsplanens fokus på fremkommelighed og parkeringspladser til bilister.
Mental transformation. Forandringen til storby handler ikke alene om den fysiske transformation, men
også om at forbedre Odenses image og odenseanernes selvforståelse og stolthed. Det kræver en mental
transformation.
Mulige temaer i Kommuneplan 2016-28
Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013-25 har der
været et stort ønske om at bygge i overensstemmelse med Odense Kommunes målsætning om mere
fortætning af byen. Planprocessen omkring sådanne
tillæg har afdækket et behov for, at kommuneplanen
bliver mere præcis i forhold til, hvilken fortætning der
kan ske på forskellige lokaliteter af byen for at kunne
sikre en fortætning, der fuldt ud bidrager til opfyldelse
af målsætningerne om en bæredygtig storby og byudvikling og samtidig sikrer en kvalitet i fortætningen til
glæde for byens nuværende borgere og de kommende generationer.
NØGLETAL
Odense er grundlæggende udfordret på nøgletallene.
På enkelte områder er Odense bedre stillet end landsgennemsnittet som følge af positionen som en af de fire
store danske byer. På andre områder har Odense nogle
særlige udfordringer.
I forhold til beskæftigelsestallene og erhvervsstrukturen
kan enkelte lyspunkter ikke ændre på, at udfordringen i
det store hele er den samme som ved planstrategi 2011
(høj ledighed, mangel på arbejdspladser - især til højtuddannede, for mange på overførselsindkomster og en
mere udfordret forsørgerbrøk end i de øvrige store byer).
Den fysiske transformation af Odense er i gang, men
det er endnu ikke lykkedes at indfri målet fra seneste
planstrategi om, at 70 % af det fremtidige byggeri skal
ske i den eksisterende by. Samtidig viser tallene, at der
bliver stadig flere singler, men at vi bor på mere og mere
plads.
Salgspriser og liggetider udvikler sig ikke ligeså positivt
som i de øvrige store byer, men der er stor variation
internt i Odense, hvor udviklingen peger på et stigende ønske om at bo centralt i byen. Mens mange vil bo
centralt, vil mange også bo sammen med folk, der ligner
dem selv: Odense er i stadig større grad socialt opdelt.
Det mest positive er, at Odense har en positiv befolkningstilvækst. Det skyldes især tilvækst af studerende og
udlændinge. Odense har dog stadig en stor udfordring
med fraflytning af såvel studiesøgende, som de der er
færdige med at studere. Udover flere unge vil der også
blive flere ældre i fremtiden.
Endelig er indkomst- og uddannelsesniveauet lavere end
i de øvrige store byer, om end stigende.
23
INTRODUKTION
Hvad fortæller nøgletallene os om Odenses forudsætninger? En god planstrategi peger på, hvilke styrkepositioner der skal udnyttes, og hvilke udfordringer man bliver
nødt til at forholde sig til.
Dette afsnit beskriver derfor, med udgangspunkt i kvantitative data, hvor det går godt, hvor går det skidt, og hvad
fremtidens udviklingsperspektiver er. I afsnittet gennemgås tal, der til sammen udgør en profil af kommunen og
indbyggerne i kommunen.
Arbejdspladser pr. 100 25 - 64-årige, 2013
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Arbejdspladser
Der er flere arbejdspladser per 100 indbyggere i alderen 25-64 år i Odense (2013)
end der i gennemsnit er i hele landet, men
tallet er lavere end i de øvrige store byer.
106,2
100,9
96,4
91,5
90
Hele landet
Vi henviser i øvrigt til Region Syddanmarks Kontur 2014,
som er regionens undersøgelse af de kommunale nøgletal i Odense.
København og
Frederiksberg
Odense
Aarhus
Aalborg
Arbejdspladser er defineret som antal beskæftigede.
Så vidt muligt sammenlignes Odense med de tre øvrige
store byer i Danmark og med landsgennemsnittet. Nogle
steder vil København optræde som selvstændig kommune og i andre tilfælde vil København og Frederiksberg
være slået sammen. Odense fremstår med den mørkerøde farve i graferne.
Data stammer som udgangspunkt fra Danmarks Statistik
eller Odenses Kommunes egne data, med mindre andet
angives.
100,2
100
80
Der er et spring i detaljeniveau, da tallene både skal
bruges til planstrategi og kommuneplan.
24
110
Udvikling i antal arbejdspladser 2010 - 2013
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Udvikling i antal arbejdspladser
I perioden 2010-2013 har der i de tre andre
store byer været en vækst i antallet af arbejdspladser, mens Odense i samme periode har
tabt 1,6 %, hvilket endda er flere end landsgennemsnittet.
0,7%
Aalborg
Aarhus
- 1,6%
1,5%
Odense
København og Frederiksberg
Hele landet
-1,5%
-2%
2%
-2%
-1%
-1%
0%
1%
1%
2%
2%
3%
Figuren angiver den procentvise udvikling i antal arbejdsplader fra 2010 til 2013.
Udvikling i fultidsledige
Ledighed
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Ledigheden i Odense (2014) er højere end
i de øvrige store byer (7,5 %). Det er især
mændene, der har mistet deres arbejde siden finanskrisens start. Fra 2012 til 2014 er
arbejdsløsheden faldet med 1,1 pcp. I samme
periode er det især mændende, der har fået
jobs.
10%
8%
6%
4%
2%
2008
2009
København
2010
Odense
2011
Aarhus
2012
Aalborg
2013
2014
Fuldtidsledige: Antallet af ledighedstimer udgør i alt 37 timer pr. uge.
En person, der kun er ledig i halvdelen af en måned, vil tælle med
som ”en halv ledig” i statistikken for den givne måned.
Arbejdsstyrken udgøres af beskæftigede og bruttoledige.
Hele landet
Tallene er opgjort i procent. af arbejdsstyrken.
Udvikling i ungdomsarbejdsløshed
Ungdomsarbejdsløshed
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Også ungdomsarbejdsløsheden er stor i
Odense (5 %), om end dog lidt mindre end
i Aalborg. Det er især de 25-29 (11 %) og
30-39-årige (8,7 %) der er ledige i Odense
(marts 2014).
6%
4%
2%
0%
2008
København
2009
2010
Odense
2011
Aarhus
2012
Aalborg
2013
Hele landet
2014
Ungdomsarbejdsløshed er defineret som andelen af fultidsledige
16-24-årige i procent af arbejdsstyrken. 25
BESKÆFTIGELSE
Odense er særligt udfordret på beskæftigelsesfronten,
hvilket peger på det særlige behov for at prioritere jobskabelse.
Der er færre job per 100 indbyggere, og der er forsvundet en større andel af job i perioden fra 2010 til 2013,
end der er i hele landet, mens der er blevet skabt job i
de øvrige store byer.
Socialøkonomisk status
I Odense er der en lille overrepræsentation af førtidspensionister,
efterlønnere og flexydelsesmodtagere.
Det afspejler sig også i den høje ledighedsprocent, som
især gælder de 25-29 og 30-39-årige.
26
Samtidig er der flere førtidspensionister og flexydelsesmodtagere end i de andre store byer.
Forsørgerbrøken, der er en fremskrivning af forholdet mellem borgere i og uden for den erhvervsaktive
alder, peger på at Odense, i lighed med bl.a. Aarhus og
Aalborg, har en stor demografisk udfordring til at sikre
økonomisk balance.
Til sidst er der en underrepræsentation af ansatte med
lang videregående uddannelse i Odense. Det gælder
især i den private sektor, hvilket understreger behovet
for jobskabelse for højtuddannede i den private sektor.
Socioøkonomisk status 2013, 25 - 64 år
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
100%
5%
5%
4%
4%
4%
80%
60%
Selvstændige og medhjælpende
ægtefæller
69%
67%
65%
67%
69%
Lønmodtagere
Ledige
40%
20%
Midlertidigt uden for arbejdsstyrken
4%
3%
11%
0%
8%
Hele landet
5%
3%
6%
14%
København og
Frederiksberg
5%
3%
4%
4%
4%
3%
13%
Pensionister og modtagere af efterløn
og flexydelser
11%
11%
Andre uden for arbejdsstyrken
10%
10%
9%
Odense
Aarhus
Aalborg
Arbejdsstyrken består af de beskæftigede og bruttoledige.
Beskæftigede med lang uddannelse
Andel af 25 - 64-årige i beskæftigelse, 2013
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Der er færre beskæftigede i Odense med en lang videregående
uddannelse (LVU) end i de øvrige store byer (2013). Det er især
tilfældet i den private sektor (6 %). Der er dog ikke stor forskel
på Odense og Aalborg. Siden 2009 er der kommet 2,5 pcp. flere
ansatte i den offentlige sektor med LVU og 1 pcp. flere i den
private sektor, men begge tal er lavere end i de tre øvrige store
byer.
74,6%
75%
73,3%
72,0%
71,9%
71%
69,4%
Andel beskæftigede med lang uddannelse, 2013
67%
Kilde: Danmarks Statistik
København og
Frederiksberg
Odense
Aarhus
Aalborg
30%
Hele landet
20%
Beskæftigede 25-64 årige
25%
18%
16%
19%
16%
12%
10%
69 % af de 25-64-årige (2013) er i beskæftigelse, og 74
% indgår i arbejdsstyrken. I begge tilfælde er tallet for
Odense lavere end for de tre andre store byer og forværret over de senere år.
7%
6%
0%
Odense
København og
Frederiksberg
Offentlig
Offentlig (Odense)
Forsørgerbrøk 2008 - 2040
Aarhus
Aalborg
Privat
Privat (Odense)
Lang uddannelse er defineret som lange videregående uddannelser samt forskeruddannelser.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
1,2
Forsørgerbrøk
1
I fremskrivningen af forholdet mellem borgere i og uden for den
erhvervsaktive alder har Odense en stor udfordring sammen
med både Aarhus og Aalborg.
0,8
0,6
2008
2016
København og Frederiksberg
2024
Odense
2032
Aarhus
Aalborg
2040
Hele landet
Alle tal er fra 1. kvartal pågældende år. Tal fra 2015 - 2040 er fremskrevne tal.
Forsøgerbrøk er defineret som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhversaktive
alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64-årige).
Figuren angiver hvor mange borgere hver 25-65-årig skal forsørge.
27
ERHVERVSSTRUKTUR
Odense er udfordret af mangel på private arbejdspladser. Det skyldes især det store fald i antallet af industriarbejdspladser i forbindelse med finanskrisen. Der er
derfor behov for at prioritere en stærk privat jobskabelse.
Samtidig peger tallene også på, at der er en mulighed
for gennem offentligt-privat samarbejde at vende det
store antal offentligt ansatte til en fordel, ved at fokusere
på vækstskabelse indenfor områder, der understøttes af
eller kan samarbejde med de offentlige kernekompetencer.
28
De seneste produktivitetstal peger samtidig på, at
Odense har haft en mere positiv produktivitetsudvikling
end såvel Aarhus som Aalborg, men at tallet stadig ligger
lavt. Den positive udvikling kan bl.a. skyldes lukning af
arbejdspladser i lavproduktive erhverv.
Andel af private arbejdspladser
Kilde: Danmarks Statistik
Private arbejdspladser
68%
Der er den laveste andel af privatansatte i
Odense og Aalborg (2013), med omkring
61,5 %. Siden 2011 er andelen af privatansatte steget i Odense med ca. 1 pcp.
64%
60%
56%
2009
2010
2011
København og Frederiksberg
2012
Odense
2013
Aalborg
Aarhus
Figuren angiver hvor stor en andel af det samlede antal arbejdspladser, der udgøres af private. Privat erhvervsstruktur, 2013
Kilde: Danmarks Statistik
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Industri
Sundhed og socialvæsen
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Videnservice
Finansiering og forsikring
Information og kommunikation
I en række private brancher
har Odense færre beskæftigede. Det gælder vidensservice
samt information og kommunikation. Fra 2009-2013
er den største forandring, at
andelen af industriarbejdspladser er faldet med 3,2
pcp., mens der har været en
lille stigning i information og
kommunikation og hoteller
og restauranter.
Diagrammet viser hvor stor en del af den
private sektor, forskellige brancher udgør
målt på antallet af beskæftigede. Privat sektor udgøres af private virksomheder og private non-profit organisationer.
Hoteller og restauranter
Transport
Handel
Bygge og anlæg
Øvrige erhverv
0%
København og Frederiksberg
Privat erhvervsstruktur
5%
Odense
10%
Aarhus
15%
20%
Aalborg
25%
30%
Øvrige erhverv omfatter råstofindvinding, energiforsyning, vandforsyning og
renovation, ejendomshandel og udlejning,
offentlig administration, forsvar og politi,
undervisning, kultur og fritid, uoplyst
aktivitet samt andre serviceydelser mv. Produktivitet, 2012
Produktivitet
Kilde: Danmarks Statistik
550
506
450
414
410
396
384
350
300
Hele landet
Odense
København og
Frederiksberg
Aarhus
Aalborg
Produktiviteten (2012) er lidt lavere i
Odense (396), end den er i gennemsnit for
hele landet (414) og i Aarhus (410), men
til gengæld lidt højere end i Aalborg (384).
Odense havde i 2010 ca. samme produktivitetsniveau som Aalborg, men har haft
en mere positiv udvikling siden da, også i
forhold til Aarhus.
Produktivitet er defineret som BNP pr. præsteret time
i løbende priser.
Udvikling i erhvervsstruktur, Odense, 2009 - 2013
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Uoplyst aktivitet
Udvikling i erhvervsstruktur
-16%
Andre serviceydelser mv.
- 4%
Kultur og fritid
1%
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger
3%
Undervisning
7%
Offentlig administration, forsvar og politi
-12%
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
11%
Liberale, videnskabelige og tekniske servicetjenester
-7%
Ejendomshandel og udlejning
1%
Finansiering og forsikring
-24%
Information og kommunikation
-1%
Hoteller og restauranter
7%
Transport
-25%
Handel
-5%
Bygge og anlæg
-12%
Vandforsyning og renovation
-26%
Energiforsyning
Fremstillingsvirksomhed
I perioden 2009-2013 er der i den
samlede erhvervsstruktur forsvundet arbejdspladser i de fleste brancher, mens
der kun er positive udviklinger i kultur
og fritid, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, undervisning, rengøring
m.m., ejendomshandel og udlejning
samt hoteller og restauranter.
-17%
-31%
Landbrug, skovbrug og fiskeri
-35%
-11%
-25%
-15%
-5%
0%
5%
15%
Figuren angiver den procentvise udvikling i en række brancher
i Odense fra 2009-2013.
29
BOLIGFORMER
Over de sidste 14 år er der blevet stadigt flere singler
samtidig med, at størrelsen på vores boliger vokser.
Næsten to-tredjedele af singlerne bor i etageboliger.
Hvis udviklingen i antallet af singler fortsætter i fremtiden, og deres efterspørgsel efter etageboliger forbliver
den samme, kan det pege på behov for flere etageboliger i forhold til i dag.
30
Boligstrukturen i Odense, både i forhold til kvadratmeterstørrelser og antal værelser, minder mere om gennemsnittet for Danmark som helhed, end det minder
om København og Frederiksberg. Det peger på, at der
stadig er en stor opgave i den fysiske forvandling af
Odense til en storby.
Udvikling i husstandsstørrelser
I Odense bor stadigt flere alene. I Perioden fra 2000-2014 er gruppen
af enkeltpersonshusstande således vokset fra 34.721 til 39.681, mens de
øvrige husstandsstørrelser kun er vokset moderat. I de sidste 3 år har der
dog ikke været en forøgelse af husstande med 1 person. Fordelingen mellem husstandsstørrelser er stort set ens i de tre store provinsbyer, mens
København har flere husstande med 1 person.
Udvikling i husstandsstørrelser, Odense
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
45.000
30.000
1 person
2 personer
3-4 personer
15.000
5-6 personer
0
2000
2002
2006
2010
2014
Husstande på over 6 personer er udeladt for at kunne sammenligne data i perioden.
Udvikling i boligstørrelser (beboede boliger), Odense
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Udvikling i boligstørrelser
30.000
Mindre end 50 kvm
50-74 kvm
20.000
75-99 kvm
100-124 kvm
10.000
125-149 kvm
150-174 kvm
175 kvm og derover
0
2010
2011
2012
2013
31
2014
Boligsammensætning i kommuneplanens områder (nye boliger)
Lejligheder
Tæt/lav
Åben/lav
Boligsammensætning
I alt
2012
47%
34%
19%
100%
2015
49%
35%
16%
100%
Boligsammensætning i kommuneplanens områder
til nye boliger er ændret med de tillæg, der er vedtaget med kommuneplan 2013-2025, så der fremover
kan opføres forholdsvis flere lejligheder og tæt/lav
boliger, samt færre parcelhuse.
Kilde: Odense Kommune
Antal boliger efter boligtype og husstandsstørrelse i Odense 2014
Åben -lav
Tæt-lav
Etageboliger
Samtidig med, at der bliver flere singler, bor odenseanerne i større boliger. Mens der fra 2010-2014 har været moderat stigning i antallet af
boliger mellem 0 til 149 kvm2, har der været en 5 % stigning i antallet
af 150-174 kvm.-boliger og en 9 % stigning i boliger over 175 kvm.
Holder man fordelingen af boligstørrelser i de store byer op mod
hinanden, kan man se, at Odense, Aalborg (og til dels Aarhus) minder
mere om hele landet, end om København og Frederiksberg.
1 pers.
2 pers.
3 pers.
4 pers.
5 pers.
6 pers.
7+ pers.
4.954
12.059
4.793
6.166
2.042
358
204
13,56 %
39,93 %
45,26 %
64,70 %
65,83 %
51,00 %
49,64 %
9.445
6.970
2.458
1.716
489
118
71
25,86 %
23,08 %
23,21 %
18,01 %
15,76 %
16,81 %
17,27 %
22.125
11.172
3.338
1.648
571
226
136
60,58 %
39,99 %
31,52 %
17,29 %
18,41 %
32,19 %
33,09 %
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Boligformer
Næsten to-tredjedele af alle en-persons husstande
er etageboliger. Omvendt er ca. to-tredjedele af 4 og
5-personers husstande åben-lavt byggeri.
Procenttallene angiver hvor stor en andel inden for den givne husstandsstørrelse, der bor i boligtypen.
TÆTHED
Befolkningstæthed, 4. kvartal 2014
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Befolkningstætheden i Odense Kommune er ganske lav,
men er dog steget meget i bymidten over de sidste 6 år.
Odenses har en meget åben og lav struktur, hvor de
fleste byggerier kun er i én etage. I bymidten er tallet
omtrent 2,5 etager i gennemsnit.
En af måderne, hvorpå der kan sikres det bedste grundlag for storbyens liv, er gennem tæthed. Befolkningstæthed og blandede funktioner skaber grundlag for et rigt og
varieret butiks-, restaurants- og byliv.
6.462
Befolkningstæthed
6.000
København og Frederiksberg kommuner
adskiller sig ved at være mere tætte. Med
stigningen i befolkningstallet er tætheden
i Odense steget fra 612 personer i 2008 til
646 personer per km2 i dag.
4.000
2.000
646
698
183
0
København og
Frederiksberg
Odense
Aarhus
Aalborg
32
Udvikling i befolkningstæthed, Bymidte, Odense
Kilde: Odense Kommune
Befolkningstæthed
Odense bymidte
6.000
I Odense Bymidte er befolkningstætheden
næsten på niveau med tallet for hele København og Frederiksberg. Tallet er steget fra
5.010 i 2008 til 5.775 per km2 i dag. Altså
en stigning i befolkningstætheden på 13,2
%.
5.600
5.200
4.800
2008
2010
2012
2014
Den fysiske tæthed
Etagemeter i
området
Brutto bebyggelses procent
Odense Kommune
132%
6%
Bymidten
239%
61%
Cortex Park
183%
34%
Odense Havn
185%
44%
Letbanekorridor
192%
32%
Kilde: Odense Kommune
Tæthedsmål
Der er opstillet en række fysiske tæthedsmål i forbindelse med
effektmålingen af fra stor dansk by til dansk storby, som samlet
set beskriver udviklingen i den fysiske tæthed i Odense. Tabellen viser, at bruttobebyggelsesprocenten (det samlede etageareal i kommunen delt med kommunens samlede areal) kun er
på godt 6 % og at det samlede etageareal delt med det bebyggede overfladeareal giver 132 %. Det fortæller, at den primære
boligbestand i Odense kun er i én etage.
Anderledes ser det ud i bymidten, som ikke overraskende er
det tætteste af de undersøgte områder. Her er bygningerne i
gennemsnit omtrent 2,5 etager.
33
BOLIGBYGGERI
En opgørelse af hastigheden af nuværende boligbyggeri
peger på, at det ikke er nødvendigt at udlægge nye byomdannelses – eller byvækstområder i denne kommuneplanrevision.
I forhold til det i Planstrategi 2011 fremsatte mål om, at
70 % af fremtidigt nybyggeri bør ske i den eksisterende
by, og kun 30 % som byvækst på bar mark, er målet
endnu ikke nået. Den seneste opgørelse viser således
at tallet er 67 %. I Kommuneplan 2013 opstilles år 2021
som året, hvor målet skal være nået.
34
Boligbyggeri (fuldført)
Boligbyggeri
Kilde: Odense Kommune
Der er opført 400-900 boliger om året i de
seneste 20 år. Efter finanskrisen i 2008 er der
sket et fald i byggeriet. I 2012 oplevede Odense
dog igen fremgang i boligbyggeriet, som skyldes et stort antal opførte lejligheder.
1.100
900
700
500
300
1994
2000
2006
2012
Boligbyggeri fordelt efter type (fuldført)
Boligbyggeri - boligtyper
Kilde: Odense Kommune
Efter 2006 har der samlet set været et fald i
antallet af opførte parcelhuse og rækkehuse.
Antallet af opførte lejligheder er faldet svagt,
mens byggeriet af kollegier/institutioner/anden helårsbolig har været svagt stigende.
600
400
200
0
2006
2008
2010
2012
Parcelhuse
Rækkehuse
Lejligheder
Kollegier - Institutioner - Anden helårsbolig
Rummelighed i kommuneplanen ved vedtagelsen i 2012
Boligtype
Byomdannelse
Byvækst
I alt
Lejligheder
Tæt/lav
Åben/lav
Kilde: Odense Kommune
I alt
Pct. byomdannelse
4.717
1.305
555
6.577
64%
130
2.198
1.405
3.733
36%
4.847
3.503
1.960
10 .310
100%
I forbindelse med den 4-årige revision af kommuneplanen
skal det sikres, at udbuddet af arealer til byudvikling er
tilstrækkeligt i den forestående planperiode, det vil sige i
de kommende 12 år. Med et årligt boligbyggeri på 5-700
boliger, svarende til 6.000-8.400 boliger på 12 år, er der
ikke behov for at udlægge nye byomdannelsesområder og
byvækstområder ved denne revision af kommuneplanen, da
kommuneplanen allerede rummer mulighed for byggeri af
lidt over 10.000 boliger.
De områder i kommuneplanen, hvor der kan bygges boliger,
og som endnu ikke er udnyttet er kun reduceret med ca. 200
boliger fra 2012 til 2015. Antallet af nye lejligheder, der efter
kommuneplanen kan bygges, er vokset med ca. 100, medens
antallet af nye åben-lav boliger, der kan bygges, er faldet
med ca. 300 boliger.
35
Den beskedne ændring i kommuneplanens rummelighed til
nye boliger skyldes lav byggeaktivitet især for lejligheder og
tæt/lav boligbebyggelse som følge af finanskrisen. Det skyldes også tre ændringer af kommuneplanen, der giver mulighed for at bygge flere lejligheder i Højstrup, Cortex-parken
og bymidten.
Målet om, at 70 pct. af byudviklingen skal se ved byomdannelse er rykket nærmere, idet 67 pct. mod tidligere 64 pct. af
kommuneplanens kommende nye boliger ligger i byomdannelsesområder.
Rummelighed i kommuneplanen - opgjort 2015
Boligtype
Byomdannelse
Byvækst
I alt
Lejligheder
Tæt/lav
Kilde: Odense Kommune
Åben/lav
I alt
Pct. byomdannelse
4.832
1.449
494
6.775
67%
110
2.052
1.167
3.329
33%
4.942
3.501
1.661
10.104
100%
ERHVERVSAREAL
Kommuneplanområder
Det gennemsnitlige arealforbrug i egentlige erhvervsområder har i perioden 2008-2013 været på 12-13 ha årligt.
Kommuneplanen deler kommunen op i 12
kommuneplanområder. Kommuneplanområde
4 er område Odense SØ. Kommuneplanområde
4 indeholder mange store erhvervsområder heriblandt erhvervsområdet Tietgenbyen, der ligger
godt placeret ved motorvejen.
Med dette forbrug af erhvervsarealer vil vi have tilstrækkelige erhvervsarealer til godt 40 års forbrug,
hvilket langt overstiger planlovens krav om at udlægge
tilstrækkelige arealer til byudvikling, herunder fremtidige
erhverv. Der er derfor ikke behov for udlæg af nye erhvervsområder ved næste revision af kommuneplanen.
Opgørelse af erhvervsarealer
I Odense Kommune er der fra 2012-2013 brugt 13
ha erhvervsjord. Det er Tietgenbyen, der står for
hovedparten af forbruget af erhvervsjord, svarende til de foregående perioder
36
Arealforbrug i kommuneplanområdenummer
Kommune planområde
Arealforbrug
Arealforbrug
Arealforbrug
2004 -2008 i ha
2008 -2012 i ha
2012 -2013 i ha
1
7
1
0
2
1
0
0
3
3
1
0
4
48
40
8
5
22
1
5
6
2
3
0
7
0
0
0
8
0
3
0
9
0
0
0
10
1
0
0
11
1
0
0
I alt
86
49
13
Kilde: Odense Kommune
Erhvervsarealer i centerområder og serviceområder er ikke medtaget. Baggrunden for dette er,
at der sker omdannelser af eksisterende centerområder, hvor anvendelsen er blandet. For at
registrere disse forandringer er det nødvendigt at
følge udviklingen i de enkelte byggesager. Vi vurderer, at vi ikke har redskaberne i dag til at gøre
dette på en hensigtsmæssig måde.
Arealforbruget i de nyere erhvervsområder er en
god indikator for efterspørgslen og aktivitetsniveauet i vores lokale erhvervsliv inden for brancherne engroshandel, lager, fremstilling og håndværk samt til en vis grad også administration.
Erhvervsområder
Vore erhvervsområder er delt op i EA-områder
(industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (kontor- og serviceområder).
Offentlig service placeres som udgangspunkt ikke i
EC-områder, men i centerområder og serviceområder. I udvalgte EB-områder er det tilladt at etablere
butikker med særlig pladskrævende varer.
Arealforbrug i erhverv
Arealforbruget i ha
2004 -2008
2008 -2012
2012 -2013
Industri
37
18
9
Let industri
22
17
3
Kontor og service
27
14
1
I alt
86
49
13
Kilde: Odense Kommune
Der er brugt mest areal i industriområderne.
Arealforbruget svarer til et årlig forbrug på 12-21 ha.
Erhvervsområder ledige arealer
Odense Kommune har i lighed med andre
kommuner mange ledige erhvervsarealer
Af ovenstående tabel fremgår det, at de ledige erhvervsarealer er faldet
med 144 ha fra 2012 til 2013 (675 ha-531 ha). Arealforbruget 2012-2013
er imidlertid kun opgjort til 13 ha. Dette skyldes, at der med vedtagelsen
af kommuneplan 2013-2025 var erhvervsområder, der blev taget ud af
kommuneplanen, og at der løbende sker ændringer af erhvervsområder fx
ved omdannelse til boligområder. Der udover er arealerne i 2013 opgjort på
en anden måde, idet udskilte veje, vandhuller/regnbassiner, friarealer mm
ikke er talt med.
37
Ledige erhvervsarealer
Kommuneplanområde
Ledigt i
Ledigt i
Ledigt i
Ledigt i
2004
2008
2012
2013
1
16
9
8
3
2
5
4
4
3
3
28
25
4
4
4
595
547
475
367
5
126
104
103
78
6
63
60
57
57
7
0
0
0
0
8
17
17
14
7
9
1
1
1
1
10
6
4
4
5
11
7
6
6
6
I alt
863
778
675
531
Kilde: Odense Kommune
BOLIGSALG
Der er endnu ikke samme positive udvikling i boligsalgspriserne i Odense, som i de øvrige store byer. Der er
dog en meget positiv udvikling i liggetiderne for ejerlejligheder, som peger på en stor efterspørgsel efter ejerlejligheder i Odense.
Både tal for prisudvikling og liggetider peger på, at den
mest positive udvikling sker i 5000 Odense C. Det antyder, at det i stigende grad opfattes som mere attraktivt at
bo i eller tæt på bymidten.
Realiserede salgspriser for parcel - og rækkehuse
Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet
27.500
17.500
7.500
2008
2010
København
Odense
2012
Aarhus
Aalborg
2014
Hele landet
Tallene er opgjort i kr. pr. kvadratmeter.
Salgspriser parcel- og rækkehuse
38
Salgspriserne for parcel– og rækkehuse (kr. pr. kvm.) i Odense (2014) er lidt højere end i Aalborg, men
noget lavere end i både København og Aarhus. Siden 1. januar 2009 har salgspriserne i Odense været stabile,
mens de er steget i Aalborg (+485), Aarhus (+1.673) og København (+4.697). For ejerlejligheder er stigningen større i Aarhus og København, mens tallet for Odense er stabilt og en anelse højere end i Aalborg.
Salgspriser
parcel- og rækkehuse
i Odense
Realiserede salgspriser for parcel - og rækkehuse i Odense
Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet
22.500
17.500
12.500
7.500
2008
5000 Odense C
2010
5210 Odense NV
5250 Odense SV
5260 Odense S
Odense NØ og Odense V er udeladt pga. usikkerheder.
2012
5220 Odense SØ
5270 Odense N
2014
5230 Odense M
Salgsprisen på parcel– og
rækkehuse er faldet i alle
odenseanske postnumre fra
2009-2014 med undtagelse af 5000. Kun for 5000
Odense C kan prisen på
ejerlejligheder afrapporteres. Her er tallet steget lidt
siden det laveste udgangspunkt i 2011 K4.
Salgstider for ejerlejligheder
Salgstider (antal dage) for ejerlejligheder
Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet
Der ikke er noget mærkbart fald i liggetiden for parcelog rækkehuse i Odense, men en klar tendens i forhold
til ejerlejligheder. Her er liggetiden faldet fra 258 dage,
da den var på sit højeste i 2. kvartal 2010, til 135 dage
i 1. kvartal 2014. Det er stadig en anelse højere end i
Aalborg og Aarhus og meget højere end i København,
men er faldet fra et langt højere udgangspunkt.
250
150
50
2008
København
2010
Odense
2012
Aarhus
Aalborg
2014
39
Hele landet
Salgstider for parcel- og rækkehuse
Salgstider (antal dage) for parcel - og rækkehuse i Odense
Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet
Det er især Odense C, der er eftertragtet, når man ser
på parcel- og rækkehuse . Den gennemsnitlige liggetid
fra 2007-2014 i 5000 Odense C er således markant
lavere (ca. 140 dage) end i de øvrige, mens den højeste
er ca. 180 dage i 5230.
250
150
50
2008
2010
2012
5000 Odense C
5210 Odense NV
5220 Odense SØ
5250 Odense SV
5260 Odense S
5270 Odense N
Odense NØ og Odense V er udeladt pga. usikkerheder.
2014
5230 Odense M
SOCIAL OPSPLITNING
I marts 2014 udgav Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en analyse af udviklingen i segregeringsniveauet
i de fire største danske byområder. Det vil sige, hvor socialt opdelt vi bor, som er med til at erodere den sociale
sammenhængskraft.
Odense
Odense
Lokaliseringskvotient, grundskole (2011)
Lokaliseringskvotient, videregående uddannelser (2011)
- 0,50
- 0,50
0,51 - 0,75
0,51 - 0,75
0,76 - 1,25
0,76 - 1,25
1,26 - 2,00
1,26 - 2,00
2,01 -
2,01 -
I analysen undersøges udviklingen i indkomst, uddannelse og offentlig forsørgelse. Den viser, at koncentrationen
af borgere på offentlig forsørgelse med samme eller lignende indkomstniveau og uddannelsesniveau har været
stigende fra 1985 til 2011.
40
Segregeringen er størst i hovedstaden, men segregeringen i de øvrige store byer nærmer sig gradvist niveauet i
København.
Den sociale segregering er høj i Odense både i forhold til indkomst, uddannelse og andelen af borgere
på overførselsindkomst i et område. Segregeringen er
samlet set vokset eksplosivt over de sidste 25 år. Det
viser et behov for at skabe en større befolkningsmæssig
blanding i den fremtidige byudvikling.
Undersøgelsen viser også vigtigheden af at betragte
social segregering som et fænomen, der dækker hele
den sociale opspiltning. Det er altså ikke kun de udsatte
boligområder, der er segregerede, men i ligeså høj grad
de områder, hvor der er en overrepræsentation af borgere med mange ressourcer.
© OpenStreetMap (and) contributors, CC-BY-SA
© OpenStreetMap (and) contributors, CC-BY-SA
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Grunduddannelse
Videregående uddannelse
Kortet viser en stor koncentration af områder med
både en over- og underrepræsentation af borgere,
der kun har en grunduddannelse.
Kortet viser, at der også er en klar klyngeopdeling i
områder med hhv. en over- og underrepræsentation
af borgere med videregående uddannelse.
Odense
På overførselsindkomst
Odense
Decilkvotienter, 2011
Lokaliseringskvotient, overførselsindkomst (2011)
1. Særligt høj indkomst
- 0,50
2. Meget høj indkomst
0,51 - 0,75
3. Høj indkomst
0,76 - 1,25
4. Over gennemsnittet
1,26 - 2,00
5. Under gennemsnittet
2,01 -
Mens Odense har en lidt lavere andel af
områder med en overrepræsentation af
borgere på overførselsindkomst, har Odense, sammen med Aarhus, tilgengæld flest
områder hvor der er en underrepræsentation af borgere på overførselsindkomst.
Områderne ligger i høj grad ved siden af
hinanden, så der sker klyngedannelser.
6. Lav indkomst
7. Meget lav indkomst
8. Særligt lav indkomst
41
© OpenStreetMap (and) contributors, CC-BY-SA
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
© OpenStreetMap (and) contributors, CC-BY-SA
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Indkomstfordeling
Også i forhold til indkomstfordelingen er opsplitningen klar.
Både i Odense og Aalborg har der været en tiltagende koncentration af beboere med lav indkomst fra 2007-2011.
DETAILHANDEL
Detailhandelsanalysen fra 2012 peger på Odenses rolle
som detailhandelscentrum på Fyn, hvilket især skyldes
en stærk position på udvalgsvare og beklædningsvareområdet.
Den viser også det stadigt mere skævvredne forhold
mellem detailhandlen i bymidten og aflastningsområdet
i Odense SØ. Sidstnævnte havde således i 2011 en
omsætning, der var 70 % større end bymidten.
Det understreger behovet for at styrke detailhandlen i
bymidten, hvis man vil de mange tomme butikslokaler til
livs og gøre bymidten til et regionalt detailhandelscenter.
42
Der foreligger ikke tal fra 2014, men det er synligt, at
der er sket et fald i antallet af tomme butikslokaler i
gågaderne. Der gives også udtryk for, at detailhandlen i
bymidten har oplevet en lille fremgang - eksempelvis har
Magasin oplevet både fremgang på antallet af kunder og
omsætning.
Omsætning fordelt på område
Kilde: Detailhandelsanalysen, 2012, Odense Kommune
Ialt 136%
Øvrige udvalgsvarer
163%
Beklædning
Udsalgsvarer
Ialt 130%
Dagligvarer
Omsætning
Detailhandlen under ét i Odense er stort set
uændret i omsætning sammenlignet med 2007,
men da det samlede forbrug er faldet, har
Odense erobret markedsandele i oplandet uden
for kommunen. Detailhandlen havde i 2011 en
omsætning, der er 36 % højere end forbruget
hos borgerne i Odense Kommune.
177%
153%
Ialt 128%
152%
153%
167%
108%
107%
108%
1999
2007
2011*
*Internethandlen er trukket ud af forbruget.
Se kapitlet om metoder sidst i rapporten.
På udvalgsvareområdet og beklædningsområdet har Odense et stort overskud på handlen
med omverdenen på hhv. 67 og 77 %. Overskuddet og dermed markedsandelen i oplandet
er vokset siden 2007. På dagligvareområdet
har Odense et mere beskedent overskud på
handlen med omverdenen på 8 %.
Omsætning fordelt på handelscentre, 2011
Kilde: Detailhandelsanalysen, 2012, Odense Kommune
16%
(1.802)
6%
20%
Udvikling
antal butikker
404
Udvikling
omsætning (mio kr.)
I alt
I alt
2.725
(2.304)
2.307
321
(660)
10%
(1.165)
15%
34%
182
153
(3.886)
(1.684)
69
0
Bymidte
Aflastningscenter
Bydelscentre
Lokalcentre
Særligt pladskrævende
Uden for struktur
2007
Øvrige
udvalgs
varer
Beklædnin
g
Dagligvarer
Særligt pladskrævende
137
124
59
1
2012
1.022 Beklædning
1.028 Øvrige udv
algsvare
r
675
Dagligvarer
0
Særligt pladskrævende
2007
Balance mellem handelscentrene
Antal butikker og omsætning
Figuren viser balancen mellem handelscentrene i Odense. I 2007 havde
aflastningscentret en omsætning, der var ca. 575 mio. kr. større end bymidtens. I 2011 var forskellen ca. 1.580 mio. kr. og dermed var omsætningen i afslastningscentret 70 % større end den tilsvarende i bymidten, mens
butiksarealet var 20 % større.
Fra 2007 til 2012 lukkede ca. 85 butikker eller ca. 20
% af butiksbestanden i bymidten. I 2012 stod ca. 45
lokaler tomme.
Dermed er aflastningscentret det største handelscenter i Odense Kommune målt både på areal og omsætning. Resultatet er et aflastningscenter med
stigende tiltrækningskraft og en bymidte med en række tomme butikslokaler og en reduceret butiksbestand.
878
737
692
0
2012
43
BYLIV OG BYRUM
Fra 2008-2014 er antallet af fodgængere i bymidten
faldet i butikkernes åbningstid i hverdagen. Det kan
hænge sammen med de butikker, der er lukket som
følge af finanskrisen. Omvendt har der været en stigning
i antallet af fodgængere på alle andre tider af ugen. Det
kan indikere, at bymidten i stigende grad er blevet en
oplevelsesdestination i stedet for en praktisk detailhandelsdestination.
44
En borgerpanelsundersøgelse fra 2014 viser samlet set
en forbedret oplevelse af bymidten sammenlignet med
2008. Til trods for en stigning i fodgængerantallet, er der
dog stadig en oplevelse af, at bymidten ikke er præget af
liv udenfor butikkernes åbningstid. Samtidig efterspørger
respondenterne et større udvalg af butikker, og at det
skal være lettere at finde en parkeringsplads.
Fra 2012 til 2013 har der været en kraftig stigning i antallet af afholdte arrangementer i Odense Kommune, en
udvikling der illustrerer, at Odense i stigende grad løfter
sin opgave som event og kulturhovedstad i landsdelen.
Også antallet af restauranter/caféer har en betydning
som drivere for bylivet og her ses det, at der er væsentligt færre per indbygger i Odense end København, men
dog flere end i Aarhus og Aalborg.
Fodgængertælling, Kongensgade midt
Antal personer fordelt på tidsrum og procentvis stigning.
Kl. 8 -10
Kl. 10 -18
Kl. 18 -21
8-10, 18 -21
Kl. 8 -21
Hverdag 2008
216
Hverdag 2014
624
10.812
834
1.050
11.862
9.288
1.152
1.776
10.806
189,0 %
-14,1 %
38,1 %
69,1 %
-8,9 %
Lørdag 2008
96
7.566
996
1.092
8.658
Lørdag 2014
126
11.664
1.428
1.554
13.218
31,3 %
54,2 %
43,4 %
42,3 %
52,7 %
Forskel i %
Forskel i %
Kilder:
2008; Fodgængertælling, Bylivsundersøgelse, Gehl Arkitekter
2014; Fodgængertælling, Bylivsundersøgelse, Bystrategisk Stab
Fodgængertællinger
I forbindelse med effektmålingen af ”Fra stor
dansk by til dansk storby” (2014), er der foretaget
en række fodgængertællinger i bymidten, som
undersøger udviklingen i antallet af fodgængere
fra 2008 til 2014. Antallet af fodgængere i butikkernes åbningstid udgør omtrent 90 % af alle
fodgængere både i hverdagene og om lørdagen.
Mens der i perioden har været et fald i antallet af
fodgængere i butikkernes åbningstid i hverdagene, er der en positiv udvikling i alle de øvrige tal,
især i det ekstra antal fodgængere i butikkernes
åbningstid om lørdagen.
Overblik over afholdte arrangementer
i Odense via Kultunaut
Jul. – dec.
Jan. – jun.
Jul. – dec.
Jan . – jun.
2012
2013
2013
2014
Diverse
748
1.005
1.188
1.017
Foredrag
448
580
467
564
Marked/Byfest
174
1 .089
1 .251
1.141
47
55
78
82
169
157
152
266
Natur
Undervisning
Workshop
Afholdte arrangementer
En anden kvantitativ indikator for bylivet i
Odense er antallet af afholdte arrangementer i
kommunen. Det bedste indikator, vi har for det,
er et træk fra kulturdatabasen Kultunaut. Af
figuren fremgår det, at der har været en kraftig
stigning i antallet af arrangementer fra efteråret
2012 til foråret 2013, hvorefter tallet har været
relativt stabilt.
73
131
88
75
Motion
150
276
206
259
Musik
896
1 .108
1.152
1.106
90
118
74
84
Teater
423
433
518
429
Udstilling
278
293
325
267
3.496
5.245
5.499
5.290
Sportsturnering
I alt
Kilde: Særudtræk, Kultunaut
Diverse kan blandt andet være byvandringer, åbent-hus arrangementer,
kulturnat og andet som ved oprettelsen ikke er detaljeret kategoriseret.
Restauranter og cafeer
Antal restauranter/caféer per borger, august 2014
Kilde: Efefktmåling af Odenses transformation, 2014
0,006
0,0056
0,004
0,0035
0,0026
0,0029
Figuren viser, at der er flest restauranter
og cafeer per indbygger i København og
Frederiksberg. Men også, at der er flere
restauranter og caféer per indbygger i
Odense end i både Aarhus og Aalborg.
0,002
0
København og
Frederiksberg
Odense
Oplevelse af bymidten
Fra bylivsundersøgelsen i 2008
til en borgerpanelundersøgelse i 2014 er der samlet set en
lille forbedring i oplevelsen af
bymidten. Folk mener især, at
det er nemt at finde rundt og at
bymidten er pæn. Der er særligt
sket en forbedring i forhold til
børn og unges udfoldelsesmuligheder, cykelparkering, oplevelsen af bymidtens pladser og
af bymidtens kulturtilbud mv.
Til gengæld er der stadig en
oplevelse af, at bymidten ikke
er præget af liv når butikkerne
har lukket. Respondenterne efterspørger især et større udvalg
af butikker og at det skal være
lettere at finde en parkeringsplads.
Aarhus
Aalborg
Udsagn om bymidten
Kilde: 2008: Bylivsundersøgelse, Gehl Arkitekter
Kilde 2014: Borgerpanelundersøgelse, Odense Kommune
0%
Bymidten har et sjovt og spændende gadeliv - 2014
-2008
Bymidten har mange kulturtilbud, som tiltaler mig - 2014
-2008
10%
6
4
23
3
4
18
Bymidten har for mange biler - 2014
-2008
Bymidten har mange pladser, hvor det er rart at opholde sig - 2014
-2008
3
4
Bymidten har gode siddemuligheder forskellige steder - 2014
-2008
3
5
Bymidten har mange pæne bygninger, gader og pladser - 2014
-2008
3
4
Det er nemt at finde rundt i bymidten - 2014
-2008
3
2
Meget uenig
Uenig
12
7
7
30
25
21
Hverken enig eller uenig
45
Enig
2
52
53
Meget enig
2
4
21
3
4
3
6
6
3 2
2
10
1
3
22
24
11
11
27
2
2
5
6
29
6
7
8
10
6
3
10
4
5
4
29
41
6
6
9
34
Ved ikke
2
17
12
38
23
43
11
30
24
14
100%
13
10
23
23
41
27
30
34
11
22
22
20
11
27
34
24
27
18
29
20
31
38
90%
29
23
37
36
80%
27
19
21
26
70%
33
45
27
13
60%
39
36
22
5
3
39
34
15
Bymidten er præget af liv, også når butikkerne har lukket - 2014
-2008
50%
34
28
28
6
Bymidten har oplevet mange forbedringer de senere år - 2014
-2008
40%
41
7
6
2
30%
22
Bymidten har for mange cyklister - 2014
-2008
Bymidten har gode udfoldelsesmuligheder for børn og unge - 2014
-2008
20%
22
8
1
2
0
2
45
MOBILITET
Der er behov for at styrke den kollektive trafik og skabe
bedre forhold for gående og cyklister for at realisere målene om mere bæredygtige og sundere transportvaner.
Antallet af fodgængere er mærkbart lavere end de
øvrige store byer, og udviklingen i andelen af cykelture
har over de senere år været meget negativ i forhold til de
øvrige store byer.
46
Det understreger også vigtigheden af at skabe en fysisk
og befolkningsmæssigt tættere by. En by med høj befolkningstæthed understøtter de bløde transportformer, som
gang og cykling, mens det skaber en bedre forrentning
af den kollektive trafik fordi kundegrundlaget for de enkelte stationer/stoppesteder stiger.
Transportformers andel af samlede ture, Odense
Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU) for Odense Kommune,
dataperiode 2011-2013
Transportform over tid
60%
40%
20%
0%
2008
Bil/MC
Derved skabes også bedre grundlag for byliv, i form af
flere mennesker på gaden og større tryghed for gående
og cyklende på grund af færre bilister.
2009
2010
Cykel
2011
Gang
Bus
2012
2013
Tog
Øvrige
Tallene viser, at der fra 2008-2013 har
været et svagt stigende andel ture foretaget
i bil eller på motorcykel i Odense (fra 49 %
til 54 %). I samme periode har der været et
kraftigt fald i andelen af cykelture (fra 29 %
til 22 %), mens andelen af gåture har været
nogenlunde stabilt omkring 16 %.
Transportformers andel af samlede ture, 2013
Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU) for Odense Kommune,
dataperiode 2011-2013
100%
80%
60%
3,3
5,5
16,6
19,1
22,1
6,4
Transportform sammenligning mellem byer
6,2
22,2
24,2
16,9
Øvrige
Tog
18,2
Bus
33,4
40%
53,6
55,7
20%
Cykel
48,8
25,2
0%
Odense
Aalborg
Aarhus
Gang
København
Bil/MC
Denne figur viser, at dobbelt så stor en andel af turene i Odense, Aarhus og Aalborg
foretages i bil, end tilfældet er for København, hvor andelen af cykelture til gengæld
er højere. Der er dog stadig en klart større
andel af turene i Odense, der foretages på
cykel end i både Aarhus og Aalborg. Det
er især i forhold til andelen af gående, at
Odense ligger efter de tre øvrige byer.
Andele af ture foretaget på cykel
Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU) for Odense Kommune,
dataperiode 2011-2013
Fald i cykelture
30%
Både København og Aalborg har en positiv udvikling i andelen af ture foretaget på cykel, mens der
har været en negativ udvikling især i Odense, men
også i Aarhus.
20%
10%
2008
2010
København
Odense
2012
Aarhus
47
2013
Aalborg
Brugere af kollektiv transport (busser), Odense
Kilde: Fynbus
Stigning i kollektiv trafik
8
Som det fremgår af figuren er der en stigning i
antallet af brugere af den kollektive trafik (busser)
i Odense i perioden 2010-2013 på 6 %. Fra 20112013 er stigningen på 9 %.
7,5
7
Tallene er opgjort i mio. pr. år.
6,5
2010
2011
2012
2013
BEFOLKNINGSUDVIKLING
Odense har haft en kraftig befolkningstilvækst over de
senere år, som primært skyldes tilflytning af unge studerende, et vandringsoverskud fra udlandet og flere fødte
end døde. Fra 2013 til 4. kvartal 2014 har den procentvise tilvækst været lige så stor eller større end Aalborg og
ligeså stor som Aarhus’ indtil videre i 2014.
48
Tallene understreger urbaniseringen i Danmark, da
de fire store byer siden finanskrisens begyndelse har
opsuget en stadig større del af befolkningstilvæksten i
Danmark og i nogle år over 90 % af den.
Når væksttallene for Odense sammenholdes med den
demografiske udvikling betyder det, at der på nuværende tidspunkt især skal tages højde for flere unge og flere
ældre i planlægningen.
Odense følger nogenlunde udviklingen i resten af
Danmark når det kommer til den faldende andel af
25-64-årige.
Befolkningsudvikling, Odense
Kilde: Odense Kommune
Befolkningsudvikling
200.000
Befolkningstallet i Odense Kommune per
31/10/2014 er 197.522 ifølge Odense Kommunes
egne tal. Det har været under kraftig vækst de
senere år og er således vokset med næsten 14.000
siden januar 2008, med kraftigst vækst fra 20122014.
190.000
180.000
2008
2010
2012
2014
Befolkningsudvikling sammenlignet med de øvrige store byer
Befolkningsudvikling
2008-2009
2009-2010
2010-2011
2011-2012
2012-2013
2013-2014
2014-4.kvt. ’14
Hele landet
35.660
0,65 %
23.287
0,42 %
25.890
0,47%
19.888
0,36%
22.112
0,40%
24.607
0,44%
28.515
0,51%
København og
Frederiksberg
10.298
1,71%
11.323
1.85%
13.398
2,14%
10.941
1,71%
12.204
1,88%
10.805
1,63%
10.644
1,58%
Odense
997
0,53 %
848
0,45 %
1.468
0,78 %
1.365
0,72 %
1.760
0,92 %
2.427
1,26 %
1.716
0,88 %
Aarhus
4.080
1,37 %
4.032
1,33 %
4.306
1,40 %
3.589
1,15 %
4.549
1,45 %
4.799
1,50 %
2.783
0,86 %
Aalborg
1.147
0,59 %
1.134
0,58%
1.762
0,89 %
1.954
0,98 %
2.306
1,15 %
2.361
1,16 %
1.800
0,87 %
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Odense især fra 20132014 og indtil videre i
2014 har haft en kraftig
vækst sammenlignet
med de øvrige store byer.
Sidste år var tilvæksten således større end
Aalborgs, mens den
procentvise tilvækst er
lige stor i Odense, Aarhus
og Aalborg indtil videre
i 2014. Det ses også, at
de fire store byer siden
finanskrisen har opsuget
det meste af den samlede
befolkningstilvækst i
Danmark. (DST).
Tabellen viser den årlige tilvækst i antal personer fra 1. kvartal til 1. kvartal det følgende år samt den årlige procentvise vækst markeret med gråt.
Udvikling i aldersgrupper 2008 - 2014
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
80+ år
65-79 år
Flere unge og ældre
Fra 2008-2014 er der blevet flere unge i alderen 17-24
år (+26 %) og ældre i alderen 65-79 år (+21 %), mens
der har været et mindre fald i antallet af 7-16-årige (-3
%) og 25-39 årige (-2 %). I perioden 2012-2014 har der
dog været en lille tilvækst af 25-39-årige, men det dækker over en kraftig stigning i antallet af 25-29-årige, og
et fald i de 30-34-årige.
40-64 år
25-39 år
17-24 år
7-16 år
49
0-6 år
-25%
-20%
-15%
-10%
-5%
København og Frederiksberg
0%
5%
Odense
10%
Aarhus
Aalborg
15%
20%
25%
30%
Hele landet
Udvikling i andel 25 - 64 årige,
2008- 2014
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Borgere i den erhvervsaktive alder
62%
Der har været et fald i andelen af borgere i den
erhvervsaktive alder på mellem 25-64 år på
næsten 3 pcp. til ca. 51 %. Det svarer til udviklingen i resten af Danmark.
58%
54%
50%
2008
2010
København og Frederiksberg
2012
Odense
Aarhus
2014
Aalborg
Hele landet
Befolkningsprognosen
forventet udvikling i
aldersgrupper
Forventet befolkningudvikling, 2014 - 2040
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
32,18%
30%
22,38%
20%
15,32%
11,90%
8,80%
10%
0%
København og
Frederiksberg
50
Odense
Aarhus
Aalborg
Hele landet
Befolkningsprognosen for perioden 2014-2040,
viser, at Odense står til en befolkningstilvækst
på ca. 12 %. Det er en anelse mindre end Aalborg og væsentligt mindre end både Aarhus og
København, men dog mere end gennemsnittet
for hele landet. Når Odenses forventede tilvækst
er så meget lavere end Aalborgs, skyldes det en
begrænset befolkningstilvækst før 2010.
Forventet udvikling i aldersgrupper,
Odense 2014 - 2040
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
80+
65-79 år
40-64 år
25-39 år
17-24 år
7-16 år
Note: Diagrammet viser den forventede befolkningsudvikling, forstået som den
forventede procentvise stigning i kommuernes befolkning.
0-6 år
-20%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Udvikling i andel indvandrere og efterkommere, Odense
Kilde: Odense Kommune
12%
8%
4%
0%
2008
2010
2012
Vestlig
Ikke-vestlig
2014
Indvandrere og efterkommere
Udvikling i aldersgrupper
Andelen af borgere med andet end dansk
herkomst er steget fra 13 % i 2008 til 15,1 % i
oktober 2014 (tal fra Odense Kommune). Det
dækker over en stigning i andelen af vestlige
indvandrere og efterkommere på 1,3 pcp. og en
stigning i ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 0,8 pcp.
Prognosen peger især på et stigende antal
ældre samt i mindre grad flere børn og unge
op til 16 år. Prognoserne har dog de senere år
haft svært ved at forudse den store tilvækst af
17-24-årige.
Nettotilflytning
2008
København og
517
2009
2010
2011
2012
2013
3.068
3.558
4.759
3.868
2.217
Frederiksberg
Odense
-241
-121
495
540
682
1.053
Aarhus
860
1.942
1.265
1.064
1.536
2.015
Aalborg
-237
85
10
349
685
926
Flyttemønstre
Nettotilflytningen var ca. halvt så stor til
Odense i 2013 (1.053), som den var til København og Aarhus, mens den var lidt større
end til Aalborg.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Udvikling i nettotilflytningen
Nettotilflytning
2009
Odense har en stor nettotilflytning af
17-24-årige (især 20-21-årige), men samtidig
en stor nettofrafltytning af 25-39-årige (om
end dog faldende). Det er vigtigt at bemærke, at der er flere 17-24-årige end 25-39-årige, der fraflytter Odense, og at tallet for
de 17-24-årige er kraftigt stigende, mens
nettotallet for de 25-39-årige er faldende.
Antallet af borgere der flytter både ind og ud
er stigende. Derudover skal det bemærkes, at
der er et stort vandringsoverskud fra udlandet, som udgjorde 1.325 borgere fra 1. juli
2013-31. juni 2014 (Odense Kommune).
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
2500
1500
500
0
-500
2008
2010
2011
2012
-1500
0-6 år
7-16 år
17-24 år
40-64 år
65-79 år
80+ år
25-39 år
Tilflyttere
Fra kommune
Tilflyttere
Andel af samtlige
2010 -2013
tilflyttere
Faaborg -Midtfyn
3.707
9,7%
Assens
3.267
8,5%
Nordfyns
2.910
7,6%
København
2.747
7,2%
Kerteminde
2.452
6,4%
Svendborg
2.085
5,4%
Aarhus
1.725
4,5%
Nyborg
1.665
4,3%
Middelfart
1.189
3,1%
Kolding
1.082
2,8%
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
2013
Tilflyttere fra Fyn
Tilflytterne kommer overvejende fra det
øvrige Fyn (2010-2013, DST), og især
Faaborg-Midtfyn (9,7 %), Assens (8,5 %)
og Nordfyns kommuner (7,6 %). Der er dog
også mange tilflyttere fra København (7,2
%). Billedet er nogenlunde det samme for
ungegruppen, mens der i aldersgruppen
25-39 år er flest tilflytninger fra København
(12,8 %).
FLYTTEMØNSTRE
Der er en relativt stor, og stigende, nettotilflytning til
Odense, som især skyldes et vandringsoverskud fra udlandet og flere unge studerende. Det peger blandt andet
på, at der ligger en stor ressource gemt i tilflytningen af
udlændinge og udenlandske studerende.
Der er en stor opgave i at fastholde færdiguddannede
i Odense efter endt uddannelse. Tallene viser, at det er
omtrent to tredjedele af de, der har boet i Odense og er
dimitteret fra en uddannelsesinstitution i Odense, som
bor i byen to år senere. Samtidig viser tallene også, at
der skabes en stærkere tilknytning ved at bo i Odense
end ved at studere i Odense - det er således under 10
% af de der har boet i en anden by, men dimitteret fra
Odense, som bor i Odense to år efter dimissionen. Det
handler altså om, at sikre at de der studerer i Odense,
også bor i byen.
Opgaven med at fastholde de unge i Odense i forbindelse med deres videregående uddannelse er muligvis
endnu større. Der er således flere, der fraflytter Odense
i alderen 17-24 år end i alderen 25-39 år, og tallet for
førstnævnte er stigende, mens tallet for sidstnævnte er
stabilt. Tallene viser også, at de 17-24-årige primært flytter til København. Det peger på behovet for at skabe en
by med storbykvaliteter, som de unge kan se sig selv i,
mens de studerer, og at ungdomsuddannelserne inddrages mere i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne
om udviklingen af byen og uddannelsestilbudene.
Samtidig viser tallene, at der i forhold til flytninger
eksisterer en funktionel fynsk byregion, og at der er en
meget stærk udveksling med København. Det giver
grundlag for et stærkere strategisk samarbejde.
51
Top 10 over fraflytninger fra Odense 2010-2013
Til kommune
Fraflyttere
Andel af samtlige
2010 -2013
fraflyttere
København
5.173
14,6%
9,3%
Faaborg -Midtfyn
3.302
Assens
2.707
7,6%
Nordfyns
2.567
7,2%
Kerteminde
2.483
7,0%
Aarhus
1.804
5,1%
Svendborg
1.520
4,3%
Nyborg
1.423
4,0%
Middelfart
1.183
3,3%
879
2,5%
Kolding
Fraflytning
Nettopendling
Det er især København, der tiltrækker
odenseanerne. 14,6 % af alle fraflytninger sker til København, mens 9,3
% flytter til Faaborg-Midtfyn. For de
unge er billedet endnu mere markant.
19 % af fraflytningerne i alderen 17-24
år sker til København. For den færdiguddannede aldersgruppe, 25-39 år, er
tallet 16,7 %.
København adskiller sig fra de øvrige ift. nettopendlingen
i de fire største kommuner ved, at der et nettopendlingsoverskud på næsten 60.000. Både Odense og Aalborg har
et pendlingsoverskud på 8.000-9.000.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Nettopendling, 2013
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
60.000
58.729
40.000
22.998
20.000
52
8.735
8.321
Odense
Aalborg
0
Fastholdelse af dimittender
80%
40%
0%
2008
2009
2010
2011
København og
Frederiksberg
Fastholdelse
Kilde: Efefktmåling af Odenses transformation, 2014
2012
Bosat andet sted på dimittend tidspunktet, dimitteret fra udd.inst. i Odense
Bosat i Odense på dimittend tidspunktet, dimitteret andet sted
Bosat i Odense på dimittend tidspunktet, dimitteret fra udd.inst. i Odense
Ca. 70 % af de studerende, der
er dimitteret fra en uddannelsesinstitution i Odense, og som
boede i Odense på dimmitendtidspunktet, bor også i byen to
år senere. Resultatet er nogenlunde det samme for de, der
har været bosat i Odense på
dimmittendtidspunktet, men
som har studeret et andet sted.
For de der er dimmiteret fra en
uddannelsesinstitution i Odense, men har boet et andet sted
på tidspunktet, er det under 10
%, der bor i Odense efter 2 år.
Aarhus
Andel indpendlere
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
60%
40%
20%
2009
2010
2011
2012
København og Frederiksberg
Odense
Aarhus
Aalborg
2013
Mens over 50 % af de ansatte i Københavns og Frederiksberg Kommuner har bopæl i en anden kommune, er tallet
ca. 30 % for Odense og Aarhus og kun ca. 25 % for Aalborg.
PENDLING
Top 10 indpendlingskommuner til Odense
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Indpendlingskommuner
Nogenlunde det samme billede
viser sig i forhold til indpendlingen, hvor det dog stort set
udelukkende gælder de fynske
kommuner.
6.000
Der er et stort antal borgere, der pendler mellem de
fynske kommuner og Odense, og i særdeleshed fra de
fynske kommuner til Odense. Det understreger pointen
fra tallene for flytninger til og fra Odense, at Fyn er en
funktionel byregion, hvor Odense er hovedbyen.
Antal indpendlere
4.000
2.000
2009
2013
Der er også en stærk pendlingsudveksling mellem
København og Odense og i mindre grad mellem Odense
og Trekantområdet, hvilket viser, at der er sammenhæng
mellem de tre byregioner.
Fredericia
Kolding
København
Middelfart
Svendborg
Nyborg
Kerteminde
Nordfyns
Assens
Faaborg-Midtfyn
0
53
Top 10 udpendlingskommuner fra Odense,
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
2.000
2009
1.000
2013
Kolding
Fredericia
Middelfart
Nyborg
Svendborg
København
Nordfyns
Assens
0
Faaborg-Midtfyn
Grafen viser, at der er mange
der pendler fra Odense og til de
øvrige fynske kommuner, især
til Faaborg-Midtfyn. At tallet for
Kerteminde er faldet så meget
fra 2009-2013 skyldes Lindøværftets lukning. Der er dog også
stor pendling mellem Odense og
København og i mindre grad til
trekantskommunerne.
3.000
Kerteminde
Udpendlingskommuner
Antal udpendlere
Indskomstfordeling, 2012
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
INDKOMST OG
UDDANNELSE
Ligesom Odense er presset af manglende arbejdspladser, høj ledighed og mange på overførselsindkomster
har Odense naturligt nok også en udfordring med såvel
et lavt indkomstniveau som et lavt uddannelsesniveau.
Der er således behov for at hæve indkomst og uddannelsesniveauet gennem omstillingen til vidensby, hvis
Odense skal klare sig i bykonkurrencen.
54
Samtidig understreger uddannelsestallene, at en
vækstsatsning ikke alene kan fokusere på højtuddannet
arbejdskraft, men også må tage højde for det store antal
borgere i Odense, der har en erhvervsuddannelse eller
har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Det
kunne pege på, at vækstsatsningen både bør fokusere
på at skabe vidensjobs og samtidig at skabe koblingen
til moderne produktionsarbejdspladser.
Over 500.000 kr.
400.000-499.999 kr.
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.999 kr
0%
5%
København og Frederiksberg
10%
15%
Odense
Aarhus
20%
Aalborg
25%
30%
Hele landet
Indkomstfordeling
Udvikling i uddannelsesniveau
I Odense er der en overrepræsentation af borgere
med en årsindkomst på 100.000-299.999. Til gengæld er der en underrepræsentation af højtlønnede
som tjener fra 400.000 og opefter.
Hvis man alene ser på udviklingen i uddannelsesniveauet i Odense, har der fra 2008-2013 været et
fald i antallet af de der har grundskole som højest
fuldførte uddannelse og omvendt en stigning i
antallet af indbyggere med mellemlange eller lange
videregående uddannelser.
Gennemsnitsindkomst
Også udvikling i gennemsnitsindkomst tegner et
billede af, at Odense har en stor udfordring. Mens
gennemsnitsindkomsten i 2012 således var 261.855
for Odense var den mellem 273.944 og 283.074 for
de øvrige store byer og 292.172 for hele landet. Der
har været en ganske moderat stigning fra 2010-2012
i Odense, mens tallet i de øvrige store kommuner er
steget kraftigt.
Odense har væsentligt flere borgere i alderen 25-64
år, der kun har en grundskoleuddannelse, end i København og Århus, og en anelse flere end i Aalborg.
I både Odense og Aalborg er der ca. 1/3, der har
en erhvervsfaglig uddannelse, mens tallet er hhv.
19 og 26 % for København og Aarhus. Til gengæld
har blot 9 % af odenseanerne en lang videregående
uddannelse, mens tallet er over 20 % i København
og 16 % i Aarhus.
Udvikling i gennemsnitsindkomst pr. person
Udvikling i uddanelsesniveau, Odense
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
40%
300.000
260.000
20%
220.000
0%
2006
180.000
2000
2002
København
2004
Odense
2006
Aarhus
2008
Aalborg
2010
2012
Hele landet
2008
2010
2012
2014
Grundskole
Gymnasial
Erhvervsfaglig
KVU
MVU
LVU
Forskeruddannelser
Uoplyst
Udannelsesniveau, 2012
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
55
Uoplyst
Forskeruddannelser
LVU
MVU
KVU
Uddannelsesniveau
Aarhus og Aalborg har den største andel 25-64-årige
med en erhvervskompetencegivende uddannelse (det vil
sige en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse),
Odense nærmer sig landsgennemsnittet, og København
har den klart laveste andel. Fra 2006 til 2014 var der
været den største vækst i Aalborg og Odense.
Erhvervsfaglig
Gymnasial
Grundskole
0%
5%
10%
København og Frederiksberg
15%
Odense
20%
Aarhus
25%
Aalborg
30%
Hele landet
35%
MENTAL
TRANSFORMATION
56
Velvidende at man skal være påpasselig med at konkludere på data fra borgerpanelsundersøgelsen, der ikke
er fuldstændig repræsentativ, tegner der sig et billede af
en vis bystolthed. Der er dog rum til forbedring i forhold
til Odenses image, at skabe en by, der er alle odenseaneres foretrukne og med at finde eller skabe de særlige
kvaliteter, som ingen andre byer har.
Overordnet set er der mange, der er tilfredse med byens
udvikling, om end der er et vist mindretal, der er utilfredse med byens overordnede udvikling. Det peger på et
behov for at inkludere hele Odense og alle odenseanerne i transformationen fra stor dansk by til dansk storby.
Hvad angår de bystrategiske projekter, kan tallene
indikere, at de projekter, der er længst i deres gennemførselsfase, bliver opfattet som de vigtigste. Den mest
markante undtagelse er den særlige vigtighed, som
udviklingen af campusområdet tilskrives.
Bystolthed
I den tidligere nævnte borgerpanelsundersøgelse
udgør fem spørgsmål et billede på bystoltheden,
som overordnet er ganske høj. 66 % af de adspurgte svarer, at de generelt er stolte af at bo i Odense,
mens kun 8 % ikke er stolte. 40 % mener Odense
har et godt image, mens 24 % er uenige. 64 % af
de adspurgte vil anbefale andre at flytte til Odense,
mens kun 11 % ikke vil. 43 % af de adspurgte vil
helst bo i Odense, mens 23 % af de adspurgte odenseanere hellere vil bo et andet sted. Til sidst er der
36 %, der mener, at Odense har nogle særlige kvaliteter, som ingen andre byer har. 21 % er uenige.
Bystolthed - enighed i udsagn
Kilde: Borgerpanelundersøgelse, Odense Kommune
100%
1
16
80%
60%
2
4
1
17
5
19
36
28
47
50
5
8
Spørgsmålsformulering:
Hvor enig er du i følgende? 24
Ved ikke
Meget enig
34
40%
29
38
Enig
Hverken enig eller uenig
20%
24
25
22
0%
7
1
Odense er en by,
jeg generelt er
stolt af at bo i
2
Odense har et
godt image
9
2
Uenig
19
18
4
3
Odense er en by, Odense er den by Odense har nogle
jeg vil anbefale
i Danmark, jeg særlige kvaliteter,
andre at flytte til
helst vil bo i
som andre byer ikke har
Meget uenig
Samlet tilfredshed med Odenses udvikling
Kilde: Borgerpanelundersøgelse, Odense Kommune
45%
40%
20%
17%
20%
Spørgsmålsformulering:
Hvor tilfreds er du samlet set
med Odenses udvikling? 13%
4%
Tilfredshed
Også når man spørger ind til byens udvikling, er der en vis tilfredshed. Der er således
58 %, der svarer, at de er tilfredse eller meget
tilfredse, mens 21 % er utilfredse.
1%
0%
Meget
utilfreds
Utilfreds
Hverken
tilfreds eller
utilfreds
Tilfreds
Meget
tilfreds
Ved ikke
57
Vigtigheden af de enkelte projekter i forhold til Odenses samlede udvikling
Kilde: Borgerpanelundersøgelse, Odense Kommune
100%
80%
3
3
27
27
5
2
29
49
45
60%
24
18
Ved ikke
Meget vigtig
38
40%
15
18
15
20%
Vigtig
33
22
0%
Odense Letbane
34
Omdannelse af
Thomas B. Thriges
Gade til en ny
bydel
13
3
1
Odins Bro, der
fuldender
ringvejen
8
3
Udviklingen af
havnen til en
bydel med boliger,
byliv, erhverv mm.
Af nogen vigtighed
Ikke vigtig
21
13
14
De enkelte projekter
2
Slet ikke vigtig
12
2
1
Campusområdet
med et udbygget
SDU, Nyt OUH og
ny forskerpark
Når borgerne skal vurdere vigtigheden af de
forskellige bystrategiske projekter, er det især
nogle bestemte, der træder frem: Udviklingen af campusområdet med SDU, Nyt OUH
og en forskerpark mener hele 83 % er enten
vigtigt eller meget vigtigt. Også Odins Bro betragter 78 % som vigtig eller meget vigtig for
byens samlede udvikling. I den anden ende af
spektret mener kun 45 %, at omdannelsen af
Thomas B. Thriges Gade er vigtig eller meget
vigtig for byens udvikling, mens 51 % mener
Odense letbane er vigtig.
Spørgsmålsformulering:
Odense gennemgår i disse år en stor fysisk udvikling. I hvor høj
grad mener du, at de følgende projekter er vigtige, som en del
af den samlede udvikling af Odense?
Hvad peger det på i planlægningen?
Mulige temaer i Planstrategi 2015
Mulige temaer i Kommuneplan 2016 -2028
Jobskabelse. Hvis det skal lykkes at tiltrække og fastholde
flere borgere i den erhvervsaktive alder, kræver det flere
job. Det gælder især for højtuddannede, som kan være
med til at skabe flere job. Samtidig viser uddannelsestallene, at Odense ikke kan klare sig uden moderne produktionsjobs.
Skab et mere varieret boligudbud. Udviklingen mod flere
singler og ønsket om at bo centralt kræver et mere varieret
boligudbud i Odense, med flere lejligheder end i dag. Herunder et attraktivt boligudbud i den tætte by, der appellerer
til flere forskellige befolkningsgrupper.
Udnyt styrkepositioner i erhvervsstruktur. Privat jobskabelse er nødvendig, men de mange offentligt ansatte kan
være en vej til at skabe vækst på områder med særlige
offentlige kernekompetencer.
58
Social opsplitning. Hvis den sociale sammenhængskraft
skal fastholdes, kræver det et større fokus på at undgå
social segregering i byudviklingen.
Mobilitet. Der er behov for at sætte større fokus på bæredygtig transport.
Byen for de unge. Mange unge fraflytter byen allerede
inden den videregående uddannelse og de fleste til København. Det viser vigtigheden af, at skabe en storby for
de unge.
Internationalisering. Der bliver stadigt flere udlændinge i
Odense. De kan være med til at styrke internationaliseringen.
Mental transformation. Der er en ulighed i den mentale
transformation, der peger på behovet for, at få hele byen
med i transformationen til storby.
Opstil retningslinjer for tæthed. Hvis målene om et rigt
restaurant, detailhandels og byliv, samt mere bæredygtig
transport skal opnås, kræver det at især den centrale del
af byen bliver mere tæt end i dag. Men hvis det skal opnås
samtidig med, at boligkvaliteten er høj, kræver det nogle
retningslinjer. Der er også behov for at differentiere hvad
tæthed betyder forskellige steder i byen.
Detailhandel. Selvom enkelte tendenser peger på, at det
går fremad for bymidten, er det stadig vigtigt at fastholde
fokus på at styrke bymidtens detailhandelsliv. Her efterspørges især et større udvalg af butikker.
FYN
Samarbejder med de øvrige fynske kommuner skal gøre
Fyn stærkere og mere konkurrencedygtig.
Et stærkt politisk lederskab skal udgøre grundlaget for
udviklingen af en stærk fynsk byregion.
En bæredygtig infrastruktur spiller en stor rolle i forhold
til at koble Fyn sammen - både internt og med resten af
Danmark og verden.
Den fynske erhvervsudvikling skal koncentreres omkring
forretningsområder, hvor Fyn står stærkt eller har potentiale til at blive stærk.
Fyn skal bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling,
både hvad angår energiforsyning og energibesparelser.
Odense Kommune har en særlig forpligtelse og ansvar
som vækstmotor for hele Fyn.
59
SAMARBEJDE GØR OS
STÆRKERE
Den øgede globalisering og urbanisering har skærpet
konkurrencen mellem byer og byregioner om at tiltrække vækst og udvikling. Den øgede vækst omkring de
store byer har samtidig betydet udvikling af funktionelle
byregioner, hvor et netværk af byer udvikler sig som
ét sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og
arbejdsområde.
60
Jo mere globale og komplekse kommunernes udfordringer bliver, jo sværere bliver de at tackle for den enkelte kommune alene. Derfor kan samarbejder med de
nabokommuner, man har en naturlig sammenhængskraft
med, betyde stærkere løsninger, både fordi de strukturelle og udviklingsorienterede opgaver håndteres bedre og
billigere i fællesskab, og fordi det sker med større effekt
og synlighed. Med andre ord gør samarbejde kommunerne stærkere.
Siden 2012 har de fynske kommuner styrket deres samarbejde for at gøre Fyn mere konkurrencedygtig.
Det er sket gennem etableringen af to fynske samarbejder: Udvikling Fyn, der har fem fynske ejerkommuner og
arbejder målrettet med erhvervsudvikling og Byregion
Fyn, hvor ni fynske kommuner samarbejder om at styrke
den fynske byregion gennem strategiske og planlægningsmæssige samarbejder
Byregion Fyn - Strategi Fyn 2014-2017
Strategi Fyn, der forventes endeligt vedtaget ultimo
2014, er den første fælles politiske udviklingsstrategi
for de 9 kommuner i Byregion Fyn. Den er en fælles
overligger for kommunernes egne planstrategier og
kommuneplaner.
Strategien lægger sporene for fremtidens samarbejde
i den fynske byregion. Visionen er at have et stærkt
samarbejde med udsyn og et tydeligt politisk lederskab, baseret på gensidig respekt og tillid. Det giver
den fynske byregion synlighed, styrke og kant - en
stærk basis for udvikling af den fynske konkurrenceevne.
De fælles mål skal nås gennem kommunernes egne
indsatser, gennem samarbejder og ikke mindst gennem ambitiøse udviklingsprojekter.
Strategien sætter pejlemærkerne for kommunernes
arbejde med:
•
•
•
at skabe en sammenhængende fynsk byregion
at udvikle den fynske byregion i samspil med de
øvrige danske byregioner - ikke mindst som en
aktiv del af den østdanske storbyregion og
at udvikle den fynske byregion som et laboratorium for nye grønne teknologier og løsninger på
fremtidens globale udfordringer.
Strategien indeholder fire temaer:
•
•
•
•
Fyn samarbejder, der fokuserer på det stærke
politiske lederskab som grundlag for en stærk,
fynsk byregion.
Fyn på banen, der fokuserer på at skabe en
sammenhængende og bæredygtig infrastruktur, der kobler hele Fyn optimalt sammen med
resten af Danmark.
Fyn i vækst, der fokuserer på at gøre byregionen konkurrencedygtig.
Attraktive Fyn, der fokuserer på den fynske
byregion som attraktiv bosætningssted, hvor
livet kan leves i flere hastigheder.
Hvert tema indeholder ud over en kort forudsætningsbeskrivelse en række mål og forslag til konkrete handlinger.
Særlige opmærksomhedspunkter
om Odense:
•
•
•
•
Odense er vækstmotor for hele den fynske
byregion
Odense letbane skal være med til at skabe bedre
sammenhæng på Fyn
Odense Banegårdscenter skal være hele Fyns
Hovedbanegård, når Timemodellen etableres
Flere studieboliger i Odense med henblik på at
styrke Odense som en af Danmarks vigtigste
uddannelsesbyer
Energiplan Fyn
Udvikling Fyn 2.0
Energiplan Fyn er et af de centrale fælles initiativer i
Strategi Fyn. Energiplanen er under udarbejdelse.
Med Udvikling Fyn 2.0 lægges der op til, at organisationen skal være Fyns stærke redskab for den
samlede fynske erhvervsudvikling og fremover skal
koncentrere sig om en række forretningsområder,
hvor Fyn står stærkt – eller hvor ikke udnyttede
potentialer skal indfries.
Visionen i det fynske energiplanarbejde er at skabe
en fælles fynsk forståelse og et fælles fynsk projekt,
der skaber samhørighed i omstillingen til Vedvarende Energi (VE) blandt fynske kommuner og energiaktører i bred forstand.
Målet med Energiplan Fyn er at understøtte:
•
•
•
•
at Fyn bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling, både hvad angår energiforsyning og
energibesparelser
at det sker på en økonomisk optimal måde til
gavn for virksomheder og private forbrugere –
fejlinvesteringer skal begrænses gennem fælles
planlægning
at sikre, at Fyn i fremtiden fortsat har en robust
og fleksibel energiforsyning til fornuftige priser
at bringe Fyn i en position, hvor omstillingen
bidrager til beskæftigelse og vækst ved, at vi er
ambitiøse og placerer os i front i valg af teknologiske løsninger
Udvikling Fyn skal således fremadrettet varetage
den fynske erhvervsudvikling på vegne af ejerkommunerne. Den specialiserede erhvervsservice skal
varetages af Væksthuset, og den basale erhvervsservice går tilbage til ejerkommunerne.
Udvikling Fyn vil fremadrettet fokusere sine indsatser inden for:
•
•
•
•
•
•
Food/Foodtech
Maritim
Oplevelsesøkonomi
Bygge / anlæg
Cleantech
IT/Robot/Automation
Udvikling Fyn skal arbejde med at understøtte,
udvikle og forstærke de udvalgte klynger via
strategisk markedsindsigt og ved at være katalysator for forretningsudvikling.
OG DET ER DER
BEHOV FOR...
Udfordringer for Odense og Fyn:
Både i regi af Udvikling Fyn og Byregion Fyn er der udarbejdet en række analyser, der viser, at Fyn står på en
brændende platform, og der er behov for handling, hvis
vi skal væk fra den.
Fyn ligger under landsgennemsnittet med hensyn til
indkomstniveau, uddannelsesniveau, befolkningstilvækst
m.m. Med andre ord: Fyn sakker bagud.
Sammenlignet med byregioner som Østjylland,
Nordjylland og Hovedstadsområdet, taber Fyn terræn.
Der er derfor behov for at skærpe den fynske profil
gennem målrettede og aktive indsatser, hvis en negativ
udvikling skal vendes til positiv vækst.
Muligheder for Odense og Fyn:
Det er en vigtig konklusion, at en dagsorden for vækst
er nødt til at være et fælles anliggende for Fyn. Analyserne viser nemlig, at de byregioner, der opnår succes
og fremgang er dem, der samarbejder og udnytter deres
konkurrencemæssige fordele.
61
Hvad peger det på i planlægningen?
Mulige temaer i Planstrategi 2015
Mulige temaer i Kommuneplan 2016 -2028
•
•
Mobilitet - stier og veje, der kan være med til at styrke
sammenhængen på tværs af kommunegrænser
•
Odense Banegårdscenter - arealreservationer i forbindelse med udviklingen af banegården som knudepunkt for tog, busser, letbane, biler og cykler
•
Storbyboliger - et boligudbud, som kun Odense kan
tilbyde på Fyn
Fokus på byregionale samarbejder - samarbejdet i Byregion Fyn med det politiske lederskab som grundlag
for vækst og udvikling - og for udviklingen af en stærk
fynsk byregion
•
Fokus på internationalt udsyn - f.eks. i forhold til at
gøre den fynske byregion synlig i omverdenen
•
Fokus på Odenses særlige ansvar som vækstmotor
for hele Fyn
•
Fokus på strategisk infrastruktur som understøttelse af
sammenhængskraften på Fyn - og som omdrejningspunkt for at koble Fyn optimalt op på den nationale
infrastruktur og dermed gøre Fyn tilgængelig i forhold
til omverdenen
•
Grøn omstilling - f.eks. i kombination med styrkepositioner som oplevelsesøkonomi, bygge- og anlæg,
cleantech og IT/Robot/Automation i forhold til at udvikle nye styrkepositioner for Fyn
•
Smart City - Smart Region, som understøttelse af
udviklingen af Fyn til testlaboratorium for nye teknologiske løsninger
•
Fokus på særlige erhvervsmæssige vækstmotorer /
vækstklynger i Odense, som kan være med til at understøtte Odenses position som fynsk vækstdriver
•
Fokus på studiemiljøer / studiejob / studieboliger
- som understøttelse af udviklingen af et attraktivt
studiemiljø i Odense
•
Uddannelse som særlig styrkeposition for Odense
•
Byudvikling som vækstfaktor - i forhold til Odenses
rolle som fynsk vækstdriver
62
REGIONEN
OG STATEN
Den overordnede infrastruktur skal gøre Syddanmark
attraktiv for tilflytning og investeringer.
Det generelle uddannelsesniveau i Odense skal hæves.
Syddanmanrk skal udvikle ny viden som grundlag for en
effektiv indsats på klimaforebyggelses- og klimatilpasningsområdet.
Der skal opbygges en fælles viden om Syddanmarks
tilstand.
Udvikling af viden som fundament for det fynske samarbejde i Byregion Fyn og Udvikling Fyn.
63
DET GODE LIV
I SYDDANMARK
Udviklingsplanens udfordringer for Odense:
Odenses særlige rolle som hovedby – og eneste storby
– i Region Syddanmark fremgår ikke af planen. Odense
nævnes alene som hovedby på Fyn. Det svækker Odenses rolle som hovedby og vækstmotor i regionen.
64
Inddelingen af regionen i fire subregioner følges ikke op
med bud på, hvordan arbejdsdelingen, sammenhængskraften eller hierarkiet mellem subregionerne skal være.
Det svækker hele regionens konkurrencekraft ift. de
øvrige danske regioner og kommuner.
Udviklingsplanens muligheder for Odense:
Byregion Fyn anerkendes som byregion i planen.
Det særlige fokus på timemodellen understøtter, at
Odense bliver trafikalt knudepunkt for den kollektive
trafik.
Odenses fokus på sundheds- og velfærdsinnovation
som særlig styrkeposition støttes af Erhvervsudviklingsstrategien.
Regionens udviklingsplan - Det Gode Liv
Den regionale udviklingsplan 2012-15 for Region
Syddanmark har Det Gode Liv som vision og Det
Gode Liv som vækstskaber som gennemgående tema.
Baggrunden er, at væksten i region Syddanmark er
under pres. Den økonomiske vækst var i perioden
1999-2009 den laveste blandt regionerne i Danmark.
Udviklingsplanen består af fire regionale initiativer,
der skal være med til at skabe fundamentet for vækst
i Syddanmark: viden, uddannelse, infrastruktur samt
mobilitet og klima. Derudover består planen også af
fire områdeinitiativer: Sydvestjylland, Sønderjylland,
Trekantområdet og Fyn.
Områdeinitiativ Fyn støtter op om de fynske tværkommunale samarbejder om vækst: Udvikling Fyn
og Fynsprojektet (Byregion Fyn). Visionen er, at
etablere Fyn som et vækstområde, der binder vækstområderne i Østjylland sammen med vækstområdet
i Øresundsregionen.
Som initiativer er der dels udarbejdet en analyse og
kortlægning af de fynske videnserhverv med henblik
på at tiltrække disse erhverv til Fyn, dels udarbejdet
en Kontur Fyn med henblik på at skabe et ensartet
billede af Fyns tilstand.
Infrastruktur
I Syddanmark er der enighed om at sætte særlig
fokus på tre større infrastrukturprojekter i de kommende år for at forbedre mobiliteten i regionen og
forbindelserne til det øvrige Danmark, vore nabolande og resten af verden:
•
En parallelforbindelse ved Lillebælt
•
•
En midtjysk motorvej til grænsen
En styrkelse af Timemodellen med ét stop i
Trekantsområdet og videreført til Esbjerg og
grænsen. Tilsvarende forbindelser ønskes fra
Odense og Aarhus til Esbjerg og Flensburg, og
videre mod syd til Hamburg og det europæiske
højhastighedsnet.
Erhvervsudviklingsstrategien 2012-20
er udarbejdet parallelt med den regionale udviklingsplan. Erhvervsudviklingsstrategien fokuserer på tre udvalgte forretningsområder, hvor der
forventes et voksende marked, som Syddanmark
vil kunne gøre sig gældende på. De udvalgte forretningsområder er:
•
•
•
Sundheds- og velfærdsinnovation
Bæredygtig energi
Oplevelseserhverv
Efter en lovændring i 2013, vil den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien fremover
blive samlet i én plan - en såkaldt regional vækst- og
udviklingsstrategi.
Landsplanredegørelse 2013 - Grøn omstilling
Landsplanredegørelse 2013 er inddelt i syv indsatsområder:
Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele
landet, med fokus på at skabe bedre rammer for
vækst samtidig med, at der skal arbejdes for en grøn
omstilling.
Danmark i en nordisk og europæisk kontekst, med fokus på udnyttelsen af Danmarks
centrale placering, globalt samarbejde om grøn omstilling, natur og biodiversitet på grænseregionerne
i Danmark samt på infrastruktur i forhold til de
internationale forbindelseslinjer mellem Danmark
og nabolandene.
Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer
og grøn energi, med fokus på at Danmark skal
være et samfund, som bruger naturens ressourcer på
en bæredygtig og konkurrencedygtig måde.
Byerne - på vej mod bæredygtighed, med fokus
på at byer skal være bæredygtige, såvel økonomisk,
socialt som miljømæssigt, herunder at der skal planlægges for fremme af fællesskaber i byen, alsidigt
boligudbud, byomdannelse og byfortætning, styrkelse af den grønne struktur og bæredygtig mobilitet.
Udviklingen i hovedstadsområdet, med fokus
på at vækst i hele landet er en hovedprioritet for
regeringen, men at Danmarks hovedstad spiller en
vigtig rolle for væksten.
VÆKST OG
GRØN OMSTILLING
Landsplanredegørelsens udfordringer for Odense:
Landdistrikter i udvikling, med fokus på den
stigende urbanisering og de velfærdsmæssige ubalancer og strukturelle udfordringer det giver for de
områder, der affolkes.
Landsplanredegørelsen fokuserer på den ene side på, at
der skal være vækst i hele Danmark. På den anden side
fokuseres der på at prioritere Hovedstaden som vækstdriver. På Regeringens Danmarksbillede fastholdes
Hovedstaden og Aarhus som vækstområder.
Det åbne land, med fokus på at der i det åbne land
skal være plads til både beskyttelse, hvor de unikke
værdier i landskab, kulturmiljø og natur sikres og til
benyttelse, hvor beboelse, friluftsliv og udvikling i
jordbrugserhvervene understøttes.
Det kan blive en stor udfordring - og en hæmsko for
vækstmulighederne - for Odense, hvis ikke staten
anerkender Odense som vækstmotor og ikke konkret
understøtter vækst og udvikling i Odense og i den fynske
byregion.
Landsplanredegørelsen indeholder også Regeringens Danmarksbillede, der samler op på de
syv indsatsområder og fokuserer på, at tendensen
til koncentration af befolkning og arbejdspladser i
de større bysamfund giver nye muligheder og nye
udfordringer, som skal mødes af den fysiske planlægning.
For hvert af de syv indsatsområder er der opstillet
en række forventninger til kommunernes planlægning. Forventningerne handler i høj grad om, at
kommunerne skal fremme grøn omstilling og bæredygtig udvikling gennem deres planlægning.
Landsplanredegørelsens muligheder for Odense:
Odense Kommune har politikker, strategier og planer
for klima og energi, og planlægningen sker allerede i
stort omfang ud fra et bæredygtighedshensyn i forhold til
byudvikling, der primært sker i form af byomdannelse og
byfortætning.
Odense Kommune har derfor gode muligheder for at
arbejde for grøn omstilling såvel energimæssigt som
byudviklings- og mobilitetsmæssigt.
65
KONKRETE
PLANER OG KRAV
Udfordringer for Odense:
Byudviklingsmulighederne i den vestlige del af kommunen er meget begrænsede, da over halvdelen af Odense
Kommune er udlagt som særligt drikkevandsområde.
Indvinding af råstoffer skal efter råstofplanen helst ske
så tæt på aftagerne som muligt. Med Odenses store og
mange anlægs- og byggeprojekter vil det betyde ønske
om flere råstofgrave tæt på byen samt i og ved rekreative områder.
66
Muligheder for Odense:
Efter endt råstofindving kan områder retableres til naturformål og dermed være med til at opfylde vores målsætning om en fordobling af vores naturarealer.
Forbedring af vandmiljøet kan højne kvaliteten af de
bynære rekreative områder og skabe grundlag for øget
biodiversitet.
Landsplandirektiver
og VVM
Staten vedtager generelle landsplandirektiver for
forskellige områder f.eks. vindmøller, affaldsdeponering, forsyningsanlæg og -ledninger, parkeringsfonde o.lign.
Vand- og Naturplaner
Vand- og naturplanerne er en samlet plan for at
forbedre det danske vandmiljø og sikre fremgang for
Danmarks vigtigst natur.
Odense Kommune er omfattet af ”Hovedvandopland 1.13, Odense Fjord, Vanddistrikt Jylland og
Fyn” samt Natura 2000- områderne Odense Fjord
og Odense Å.
Derudover har staten vedtaget mere specifikke
landsplandirektiver, der berører Odense f.eks. TV2
sendemast, IHawkmissiler på Højstrup Øvelsesplads
og hovedtransmissionsledning for naturgas.
Vandplanen indeholder retningslinjer for statslige
myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser,
som er bindende.
Staten har udarbejdet flere VVM-rapporter for statslige projekter, der ligger i Odense:
F.eks. fastsætter vandplanerne retningslinjer for
byudvikling indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.
Der er udarbejdet VVM for Nyt OUH/Nyt Sund
der giver mulighed for at bygge nyt universitetshospital (Nyt OUH) og nyt sundhedsvidenskabeligt
fakultet (Nyt SUND) syd for Syddansk Universitet
(SDU).Byggeriet forventes afsluttet i 2022.
Råstofplanen
Der er ligeledes udarbejdet VVM for udvidelse af
den fynske motorvej E20, dels for strækningen
Odense Vest-Middelfart, og dels for strækningen syd
om Odense. Folketinget har i henholdsvis 2010 og
2013 vedtaget anlægslov for udvidelserne, men der er
pt. ikke midler til realiseringen.
Landsplandirektiverne og de udarbejde VVM’er er
indarbejdet i den eksisterende kommuneplan.
Den regionale råstofplan er bindende for kommunens planlægning og administration. Råstofplan
2012 for Region Syddanmark er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025.
Der er udlagt råstofgraveområder i Odense Kommune ved Tarup-Davinde og Volderslev. I områderne
indvindes sten, grus og sand. Der findes lerforekomster i kommunen, men der indvindes i øjeblikket
ingen ler.
Regionsrådet har dog besluttet at igangsætte udarbejdelsen af et tillæg til råstofplanen for teglværksler. To af disse områder ligger i Odense Kommune.
Trafikplaner
Trafikplanen for den statslige jernbane 20122027 giver et overblik over vedtagne projekter og
den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigt – helt ned på stationsniveau. Trafikplanen opstiller mål om at etablere
den såkaldte timemodel.
Togfonden.dk indeholder de nyeste beregninger
for elektrificeringen og timemodellen.
Visionen er en rejsetid på kun en time mellem
København-Odense, Odense-Esbjerg,
Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg.
Arbejdet med timemodellen er inddelt i tre etaper.
Projekterne bygger ovenpå hinanden:
•
•
•
Stationsstrukturen i Danmark er blevet analyset. Analysen har betydning for Odense og Fyn, idet
fem stationer på Svendborgbanen og fire stationer
på Vestfynsbanen overvejes nedlagt. Der er tale om
stationerne Fruens Bøge, Højby og Holmstrup.
VAND- OG NATUR
RÅSTOF
Analysen tager udgangspunkt i samfundsøkonomiske
og statistiske analyser af blandt andet befolkningstal,
passagergrundlag, arbejdspladser og tidsgevinster,
men medtager også andre faktorer, som kan have
betydning for, om det vurderes hensigtsmæssigt både
lokalt, regionalt og nationalt at henholdsvis etablere
eller nedlægge en station.
67
Første etape – København-Odense, vedtaget i
2010 og forventes klar i 2018.
Anden etape – Aarhus-Aalborg – gennemføres i
to deletaper.
Tredje etape – Odense-Aarhus. Der er en forventning om, at etapen færdiggøres efter 2020.
En ny højhastighedsbane på Vestfyn etableres langs
den fynske motorvej. Hovedforslaget er en placering
på den sydlige side af motorvejen. En alternativ
linjeføring nord for den fynske motorvej er også
vurderet.
Foreslåede lukninger af stationer i Odense Kommune.
Optimering af stationsstrukturen, Trafikstyrelsen, 2014.
Skitse for planlagt linjeføring vest for Odense.
TRAFIKPLANER
Trafikplanernes udfordringer for Odense:
Området omkring Odense Banegårdscenter skal optimeres for at kunne virke som Fyns trafikale knudepunkt.
Hovedløsningsforslaget for en ny højhastighedsbane på
Vestfyn (Timemodellen) vil gennemskære Ravnebjerg,
og alternativet vil gennemskære skovrejsningsområdet
ved Elmelund.
Evt. nedlæggelse af stationerne i Højby, Fruens Bøge og
Holmstrup vil betyde dårligere og langsommere betjening med kollektiv trafik og vil øge behovet for biltransport fra forstæder til bymidten.
68
Trafikplanernes muligheder for Odense:
Timemodellen vil komme rejsende mellem de store byer
til gode. Den vil give hurtigere rejsetider i hele landet.
På Fyn vil det således også betyde kortere rejsetider fra
Svendborg, Middelfart og Nyborg til de store byer.
FynBus - Trafikplan 2014-17 og Strategi for
flere passagerer 2014-15
Trafikplanen tager dels udgangspunkt i en række
temaer, der skal sikre opnåelse af det strategiske mål
om flere passagerer på 2,5 % om året, dels i ændringer i bytrafikken i Odense frem mod etablering af
Odense Letbane i 2020.
Planen tager derimod ikke udgangspunkt i de
ændringer, der drøftes for togtrafikken på kort og
lidt længere sigt: De diskuterede stationslukninger
på regionaltog, samt planerne for timemodellen vil
således først indgå i kommende trafikplaner.
Planen foreslår konkrete tiltag, der skal virkeliggøre
Den Syddanske Vision for Kollektiv Trafik f.eks. omkring et højfrekvent regionalt bussystem, der – hvor
der ikke kører tog – løser den samme opgave som
lokaltoget, et højfrekvent bybussystem i de større
byer og et velfungerende kollektivt trafiktilbud i de
tyndt befolkede områder.
Med en central placering forbedres tilgængeligheden til
og fra Odense væsentligt. Det giver adgang til et langt
større arbejds- såvel som arbejdskraftmarked og kan
gøre Odense og Fyn attraktiv som bosætningssted for
borgere og virksomheder.
Det overordnede mål i Strategi for flere passagerer
er, at kunderne vil betragte bussen som et relevant
alternativ til bilen, og at den kollektive trafik indgår i
befolkningens daglige valg af transportform. Hovedpunkterne i strategien er:
Statsligt fokus på de fire største byer i DK – ikke kun
Hovedstaden og Aarhus.
•
•
•
•
•
Bus til tiden
Bedre information
Bedre tilbud til pendlerne
Billetter og takster
Bedre sammenhæng og mobilitet
Statslige interesser
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er en oversigt over de
eksisterende, overordnede mål og krav.
Oversigten gengiver de krav, som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser. Krav, som har hjemmel i enten planloven,
anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller
som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen
og KL.
•
•
•
•
Planlægningen skal skabe og bevare levende og
varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv. Det er
et mål at sikre de eksisterende erhverv i byzone
gode udviklingsmuligheder.
Kommunerne skal gennem deres planlægning
etablere bæredygtige bystrukturer i relation til
detailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske
energiforbruget og miljøbelastningen. Boliger,
arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål
skal placeres sådan, at behovet for transport
reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem planlægning og investeringer i
infrastruktur. Fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner skal placeres, så det tilskynder
til brug af kollektiv trafik.
Der skal være forskel på land og by og en klar
grænse mellem by og land. Spredt bebyggelse i
det åbne land skal undgås.
Udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje i
det åbne land skal begrænses. Sådanne arealer skal primært reserveres til transporttunge
•
•
•
virksomheder. Hvis byerne udvikler sig langs
motorvejen ud i det åbne land, forsvinder åbne
landskaber og grønne kiler.
Byvækst foretages på basis af en helhedsvurdering, der bl.a. inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den regionale
udvikling. Byudviklingen skal ske i respekt for
byernes strukturer, dimensioner, udpegede
kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og
anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og
lokale identitet.
Grønne kiler i og mellem byerne skal friholdes
for byggeri og anlæg med henblik på at sikre
rekreative interesser, oplevelsen af forskellen
mellem by og land og byens placering i landskabet.
Gennem planlægningen af det åbne land skal
det sikres, at de værdifulde landskaber bevares
og styrkes, og at de åbne kyster fortsat udgør en
væsentlig natur- og landskabsressource.
De statslige krav er indarbejdet i kommuneplan
2013-2025.
Staten har endnu ikke offentliggjort oversigten over
statens krav til næste kommuneplanrevision. Der er
i øjeblikket to ændringer af planloven i høring. En
om fremme af alsidighed i boligsammensætningen
gennem planlægning for almene boliger i byen og en
om udpegninger og retningslinjer til sikring af det
grønne Danmarkskort.
STATSLIGE
KONKRETE
PLANER
INTERESSER
OG KRAV
De statslige interessers udfordringer for Odense:
Politiske ønsker og prioriteringer i Odense Kommune
kan blive hindret, hvis de ikke er i overenstemmelse med
de lovkrav, der stilles til planlægningen.
De statslige interesser i den fysiske planlægning
stiller
en række
krav til, muligheder
hvilke emner
temaer, vi
De
statslige
interessers
forog
Odense:
skal arbejde med i vores kommuneplanlægning.
På langt de fleste områder er der et sammenfald mellem
de statslige krav og de visioner, Odense Kommune har
Disse krav er blevet indarbejdet i kommuneplanen
for den fysiske by. Det kan fremme den udvikling, der
dels ved vedtagelsen af temaplanerne for Byudønskes i Odense, at der trækkes på samme hammel
Kulturhistorie,
Ferie,
fritidtilog
og Det
-vikling,
kan bl.a.
ses ved at Staten
er med
at friluftliv
finansiere
åbne land i 2012, samt ved vedtagelsen af kommuletbanen.
neplan 2013-2025.
De statslige og regionale krav og planer er ikke så
bindende i forhold til Planstrategi 2015. Men de
peger naturligvis på temaer, det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med i planstrategien.
69
Hvad peger det på i planlægningen?
Mulige temaer i Planstrategi 2015
•
•
Fokus på øget samarbejde i Byregion Fyn - eksempelvis i forhold til grøn omstilling og energiplanlægning
Fokus på byregionale og internationale samarbejder,
der kan være med til at udvikle og styrke Odense og
Byregion Fyn
Krav til, hvad Kommuneplan 2016 - 2028
skal forholde sig til:
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nye krav og
planer, som skal indarbejdes i kommuneplan 2016.
•
Fokus på Odenses rolle som vækstgenerator/hovedby
for hele Region Syddanmark
I det omfang forslagene til ændring af planloven bliver vedtaget (se foregående side), og der er klarhed over brugen
af regelsættet, skal ændringerne indarbejdes i kommuneplan 2016.
•
Grøn omstilling og Smart Storby - en udfoldelse af,
hvilke udviklingsmuligheder, der ligger i disse begreber for Odense
Ved revisionen skal ny planlægning/arealudlæg ske i overensstemmelse med de overordnede planer og gældende
lovgivning.
•
Mobilitet - både i forhold til at koble Odense og Byregion Fyn bedre op på nationale og internationale trafikale knudepunkter, men også i forhold til at skabe en
mere bæredygtig infrastruktur i Odense og i Byregion
Fyn - med fokus på kollektiv trafik og cykeltrafik
Politiske ønske og prioriteringer, der ikke umiddelbart er
i overensttemmelse med de statslige krav, skal underbygges med en planlægningsmæssig begrundelse for de
særlige forhold, der gør sig gældende.
•
Fortsat fokus på byfortætning og byomdannelse i
Odense - med udgangspunkt i en kvalitativ fortætning
og omdannelse, der kan være med til at gøre Odense
til en attraktiv og grøn storby
70
GLOBALE
UDVIKLINGSTENDENSER
Urbaniseringen giver både Odense udfordringer og
muligheder: Den globale og nationale bykonkurrence er
stærk - og Odense er udfordret på vækst. Men Odenses
transformation til storby er med til at gøre byen mere
konkurrencedygtig.
Nye individuelle værdier udfordrer byens fællesskaber
og sociale sammenhængskraft. Odenses bytransformation giver mulighed for at bygge en mangfoldig by, der
også giver plads til nye familiemønstre.
Den globale klima- og ressourceudfordring påvirker også
Odense. Grøn omstilling er nødvendig - og Odense er
på vej med ambitiøse klima- og energieffektiviseringsprojekter, øget byfortætning, etablering af letbane, fokus
på cyklisme m.m. Men der er fortsat behov for at tænke
den grønne omstilling ind i transformationen af Odense.
71
ODENSE PÅVIRKES
UDEFRA
Globale udviklingstendenser er store samfundsmæssige
udviklingsmekanismer, der kan aflæses i udviklingen
over store dele af verden - også i Danmark og i Odense.
Ikke alle tendenser er lige tydelige eller betydningsfulde
i forhold til Odenses udviklingsmæssige udfordringer og
muligheder.
72
Samfundsmæssige tendenser
G
lobalisering: Global
netværksøkonomi skaber øget velstand, men også
øget konkurrence mellem
lande. Den nationale vækst
afhænger derfor af landets
evne til at positionere sig i
den globale konkurrence.
I dette afsnit er udvalgt en række tendenser, der kan aflæses, når de holdes op mod den udvikling, der konkret
kan måles i Odense.
De beskrevne tendenser handler om den kraftige urbanisering, der sker verden over - og som giver byerne en
vigtig rolle i forhold til at skabe vækst og udvikling, om
socio-økonomiske forhold, der påvirker vores måde at
leve og indrette os på og om de globale klima- og naturressourceudfordringer, der sandsynligvis påvirkes af en
stadig global efterspørgsel på vækst og forbrug.
U
rbanisering: Globalt
skaber store byer høj
økonomisk vækst. Det øger tilflytning til byerne. Urbaniseringen øges i disse år i Danmark,
hvor især de fire største byer
oplever vækst. Urbaniseringen
skaber også øget konkurrence om vækst mellem byerne.
Byerne skal derfor gøre sig
så konkurrencedygtige som
muligt.
M
obilitet: Behovet for persontransport øges fortsat. Arbejdskraftoplandene bliver større og pendlingsafstandene øges. Bilen er fortsat
det foretrukne transportmiddel. Øget
pendling og transport vil skabe øget
trængsel i mange byer og byregioner.
rhvervsstrukturer ændres: Vi producerer mere
viden og flere tjenesteydelser
frem for materielle varer. Vidensintensive erhverv vil vokse, mens
produktionen stadig flyttes til lande
med lavere lønninger. Erhverv, der
trækker på højtuddannede, samler
sig i de store byer.
N
S
econd Tier Cities: Hovedstæders
betydning for vækst er vigtig, men de
næststørste byer udgør tilsammen en stor del
af det enkelte lands økonomi. Forskning peger
derfor på, at der er behov for et øget fokus på
de mellemstore byer som vækstdrivere sammen med hovedstaden.
E
ational vækst styres af byer og
virksomheder: De stærke byer og
byregioners betydning for vækst øges,
mens beslutningskraft og indflydelse fra
nationalstaterne svækkes i takt med, at
vækst og udvikling koncentreres omkring
de store byregioner.
A
ldring: Den gennemsnitlige levealder og
de ældres relative andel af befolkningen er
stigende på verdensplan, også i Odense. Antallet af
ældre med plejebehov vil vokse, med øgede udgifter for kommunen som følge. Men mange ældre vil
også udgøre en ny samfundsgruppe, der arbejder
længere, har stor købekraft og stiller nye og større
krav til livskvalitet i form af forbrug og service.
I
ndividualisering: Individuelle værdier ser ud til
at dominere. Folk tager større ansvar for eget liv,
men stiller samtidig også individualiserede krav til
forbrug og service. Der er dog tegn på en kombination
af kollektive-individuelle værdier, hvor man værner om
egen frihed og selvbestemmelse, men også samtidig
forholder sig til det fælles gode.
S
ingleliv: Flere lever som singler
i længere tid, inden de etablerer
sig i parforhold eller etablerer familie.
Singler efterspørger mere plads i deres
boliger. I byens rum stiger singlernes behov for fællesskab og fælles oplevelser.
E
S
egregering: Folk vælger i højere
grad at bo i kvarterer med andre, der
kulturelt, socialt og økonomisk ligner dem
selv. Det går ud over byens sociale sammenhængskraft og mangfoldighed. I Danmark
er segregeringen størst i København, men i
Aarhus, Odense og Aalborg øges segregeringen også.
S
amskabelse: Ønsket om at have
medejerskab, samarbejde på tværs,
dele viden og ressourcer udbredes mere og
mere. Begreber som crowd-funding - indsamling af store og små bidrag via internet til
projekter - er et eksempel på dette.
-handlen forventes fortsat at stige. Det har konsekvenser for den fysiske detailhandel både i
form af faldende omsætning og mindre behov for butiksarealer. Den fysiske shopping vil ikke
forsvinde helt, men der vil fremover blive stillet nye og højere krav til shoppingmiljøer- og oplevelser,
ligesom butikkernes rolle i højere grad bliver f.eks. showroom o.lign. Butikkerne vil blive brugt som
markedsføringsredskaber. Den rigtige fysiske placering vil derfor få stor betydning. Fremtidens fysiske detailhandel forventes derfor at koncentrere sig i de største danske byer - herunder Odense.
G
entrificering: Mange bykvarterer forandres
som følge af, at mere velhavende borgere
køber ejendom i et mindre velstående bykvarter.Som
konsekvens stiger boligpriserne, og de mindrebemidlede beboere tvinges til at flytte til billigere bykvarterer. Det skaber segregerede og homogene kvarterer,
mens mangfoldigheden forsvinder, og den sociale
sammenhængskraft i bysamfundet svækkes.
N
ye fællesskaber: Fællesskaber i
Danmark er under forandring. Vi bor
mere sammen med folk, der ligner os selv,
vi møder hinanden digitalt, og vi værner
om vores frihed samtidig med, at vi forholder os til fællesskaber, som vi selv vælger
til og fra. Det stiller nye krav til indretning
af byen, der inviterer til møder på tværs af
sociale og kulturelle skel.
- OG DET GIVER
UDFORDRINGER
Hvilke udfordringer giver de globale
udviklingstendenser?
Odense er i stærk konkurrence med de øvrige danske
storbyer om at tiltrække jobs, investeringer og talent.
Kan Odense stå distancen?
Odense har tabt næsten halvdelen af sine industriarbejdspladser siden 2004, men har ikke skabt tilsvarende nye videnarbejspladser. Samtidig flytter mange
unge fra Odense både før og efter endt uddannelse - og
dermed forlader vigtig viden Odense.
Odense har mange mål om grøn omstilling, klimasikring
og miljømæssig bæredygtighed. Men kan de gå hånd i
hånd med det store fokus på vækst? Og med den øgede
pendling?
Aldringen ses tydeligt i Odense. Der bliver færre til at
forsørge flere.
Den stigende individualisering og ønsket om at bo sammen med folk, der ligner en selv, udfordrer mangfoldigheden i byens boligkvarterer. Det svækker den sociale
sammenhængskraft. Samtidig stiger efterspørgslen på
byrum med mulighed for fællesskab og fælles oplevelser.
De små husstande stiller krav om andre boligformer end
enfamiliehuse.
73
VORES KLODE
ER UNDER PRES
FN’s klimapanel IPCC udgav i november 2014 rapporten
’Climate Change 2014’, der sammenfatter den nyeste
viden om jordens klima og den globale opvarmning.
74
Rapporten viser, at temperaturerne stiger, hvilket påvirker klimaet over hele kloden - på grund af en stadigt
voksende menneskeskabt udledning af CO2. Klimaændringerne medfører bl.a. havstigninger, mere ekstremt
vejr, ødelæggelse af økosystemer, faldende fødevareproduktion, mere sygdom i u-lande og negativ økonomisk vækst.
Miljømæssige tendenser
T
eknologisk udvikling: Teknologisk udvikling har altid
spillet en stor rolle for samfundets og erhvervslivets udvikling. Det vil den også gøre for fremtidens grønne omstilling,
selvom mulighederne allerede nu er til stede. Samtidig med
at eksisterende teknologier udvikles og forbedres, sker der en
nyskabende teknologisk udvikling, som kan påvirke den grønne
omstilling stærkt. Radikale teknologiske udviklinger inden for
energiteknologi vil påvirke, hvordan energi produceres og forbruges. Ny grøn teknologi kan let tænkes at blive en game changer
for den grønne omstilling - og dermed for klodens miljømæssige
udfordringer.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
22000
18000
14000
10000
De globale klimaudfordringer påvirker også Odense
Kommune, bl.a. i form af oversvømmelser p.g.a. ekstrem
regn.
Odense Kommune gør meget for at mindske CO2-udledningen bl.a. gennem initiativer som IMAGINE Odense
2050, Klimaklar By, Cyklisternes By og strategisk energiplanlægning. Men der er behov for yderligere konkrete
handlinger og grøn omstilling, hvis vi skal reducere
udledningen tilstrækkeligt og bidrage til en begrænsning
af klodens opvarmning.
ab af biodiversitet: Biodiversiteten er under pres i hele verden - også i Danmark. Hovedparten af
de døende plante- og dyrearter er truet
som følge af menneskelige aktiviteter.
Vi mister derfor vigtige økosystemer og
fødekæder, der har betydning for vores
overlevelse.
Udvikling i (brutto) CO 2- udledning pr. indbygger
Rapporten viser også, at hvis målet om at begrænse
global opvarmning til to grader skal nås, skal CO2-udledningen skæres ned med 40-70 procent i perioden 2010
til 2050. Og omkring 2100 skal den være 0.
Odense Byråd har med den ambitiøse miljøpolitik vedtaget, at Odense skal være Danmarks mest bæredygtige
storby.
T
6000
2000
2000
K
København
2002
2004
Odense
2006
Aarhus
limaændringer: De globale CO2-udledninger
stiger, og forskere er enige om, at det påvirker
klimaet. Øgede vandstande og ekstremt vejr bliver mere
almindeligt. Klimaændringer skaber risiko for fødevareog ressourcekriser, stigende fattigdom og sikkerhedskriser. I Odense og de andre storbyer falder CO2-udledningerne pr. indbygger - men meget lidt og meget langsomt.
Spørgsmålet er, om det er nok på sigt?
2008
Aalborg
R
2010
Tallene er opgjort i kg. CO2
pr. indbygger
Hele landet
essourceknaphed: Den øgede
økonomiske velstand og voksende
befolkningstal skaber øget brug af naturressourcer. Der er tegn på mangel på centrale
naturressourcer eller, at de er blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for
øget fokus på ressourceeffektiv produktion,
energieffektivetet, genanvendelse og smartere forbrug.
Fire mulige scenarier for Odense i 2050
Hvad betyder det for
Odense:
- Odense er med undtagelse
af nogle små byer centrum
for stort set al bosætning og
erhvervsudvikling på Fyn.
- Mobiliteten øges med fokus
på både gang, cykel, elbiler,
førerløse biler, droner og kollektiv trafik.
- Stærk erhvervsvækst indenfor
fødevarer, IT og transportløsninger
- Odense udvikler sig fortsat i
bredden i parcelhusområder
- Fokus på at adskille sig fra
Aarhus og København og
brande byen på plads til individuel frihed og familiers friere
bosætning
Individuelle
livsstile og
værdier
dominerer
Hvad betyder det for
Odense:
Stærkt samspil
mellem politik
og grøn
teknologi
CO2 neutral el- og
varmeforsyning
CO2 reduktion
60 %
CO2 reduktion
100 %
CO2 reduktion
40 %
Hvad betyder det for
Odense:
- Odense vokser, men væksten
udfordres af manglen på fælles
mål og ukoordinerede aktiviteter. Det hæmmer virkdningen af
initiativer
Transport mellem by og land er
et individuelt ansvar.
- Trængsel hæmmer Odense
og byen er nedslidt.
- Vollsmose er CO2 neutral og
er mønstereksempel i andre
dele af landet og EU.
- Odense vokser på bekostning
af de mellemstore byer på Fyn
men er i skarp konkurrence og
mister talenter til både Arhus og
København
- Odenses placering er optimal til
at være koblet op til andre store
byer og København med effektive
hurtigtogsforbindelser
- Mobiliteten udvikles primært med
kollektiv trafik og letbane
- Mange af de små og mellemstore
byer på Fyn har det svært - Odense
trækker væksten
- Odense er service- og handelscenter for Fyn
- Odense centrum har gennemgået en stor forandring og er mere
attraktiv for bosætning
Kollektive
livsstile og
værdier
dominerer
Hvad betyder det for
Odense:
Svagt samspil
mellem politik
og grøn
teknologi
Illustrationer fra DK 2050, Billeder af fremtidens Danmark,
Mutopia, WE architecture og SLETH
- De mellemstore byer i det fynske
holder stand og deres udvikling
foregår i sammenhæng med
Odenses
- Odense er blot en stor dansk by.
Væksten er trængt af Kattegatforbindelsen og af, at en del udvikling
går udenom byen og placeres i
mere naturskønne dele af Fyn eller går helt uden om Fyn
- Stor fraflytning af talent til København efter endt uddannelse.
- Kollektive transportløsninger
effektiviseres, men privatbilisme
prioriteres på hele Fyn.
- Odense bymidte er presset af, at
handel er flyttet uden for byen
DK 2050
Grøn omstilling mod 2050
Odense Kommune har medvirket i DK2050, der er et
ambitiøst videnprojekt om grøn omstilling. Projektet
tager sit udgangspunkt i de miljømæssige udfordringer,
som klodens klima står over for. Projektet er initieret og
udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med
en række kommuner, regioner, ministerier og centrale
samfundsaktører inden for grøn omstilling.
DK2050 blev sat i gang i 2013 med det formål at producere en række scenarier for, hvilke handlinger vi skal
foretage os i dag, i morgen og på lang sigt, hvis vi i år
2050 vil bo, arbejde og leve i et grønt omstillet samfund.
Projektet opstiller fire scenarier for Danmark i 2050,
der forholder sig til de mulige fremtider og retninger, de
danske byer og regioner kan styre mod for at indrette
bæredygtige byer. Scenarierne er ikke udtryk for eksakt
videnskab, men er billeder, som omhandler optegning
af mulige fremtider med udgangspunkt i konkret viden
og grundige overvejelser om, hvordan tendenser og
drivkræfter i samfundet kan udvikle sig.
Projektet er med til at klæde Odense Kommune endnu
bedre på til at forstærke arbejdet med grøn omstilling i
Odense og på Fyn.
75
Hvad peger det på i planlægningen?
76
Mulige temaer i Planstrategi 2015
Mulige temaer i Kommuneplan 2016 -2028
•
•
Grønne løsninger i byggeriet
•
Bevaring / udbygning af natur og landskaber
•
Mere natur i byen – nye biotoper i byen
•
Byfortætning / Byomdannelse frem for byspredning
•
Mødesteder i byens rum
•
Boliger til singler
•
Letbane linje 2
•
Odense som mangfoldig by – mangfoldighed i boligkvartererne
•
Byrum til alle aldersgrupper
Samarbejde med de øvrige storbyregioner om at sikre
vækst i Danmark - og om udarbejdelse af en national
by- og oplandsstrategi
•
Skabe større internationalt fokus på Odense
•
Samarbejdet i Byregion Fyn skaber større kritisk masse og synlighed
•
Odenses transformation til storby er godt i gang. Det
styrker Odense i bykonkurrencen
•
Øget fokus på Odenses styrkepositioner og rollen som
vækstmotor
•
Øget fokus på Odense som studieby
•
Ny virkelighed - Ny velfærd sætter både fokus på
fællesskaber, de individuelle behov og på de ændrede
økonomiske forudsætninger for offentlig service
•
Byfortætning og byomdannelse der skaber en mere
bæredygtig by - og muligheden for at skabe bykvarterer med stor mangfoldighed
•
Fokus på Odense som inkluderende storby og på
urbane fællesskaber
•
Timemodellen, Letbanen og Cyklisternes By skaber
grundlaget for en bæredygtig transport og pendling
•
Øget fokus på nye familiemønstre i by- og boligplanlægningen
•
Øget fokus på grøn omstilling, Smart City og Smart
Region
Kilder
Det følgende afsnit beskriver den litteratur der er brugt
direkte i forbindelse med udformningen af forudsætningsredegørelsen.
Odense:
Odense byråds politikkoncept, http://www.odense.dk/
topmenu/indflydelse%20og%20politik/politikker%20
og%20visioner
Planstrategi 2011, http://www.odense.dk/topmenu/indflydelse%20og%20politik/politikker%20og%20visioner/
byudviklingsplaner/planstrategi%202011%20endelig
Kommuneplan 2013-2025, http://odense.viewer.dkplan.
niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=15
Øvrige strategier, sektorplaner og handleplaner fra
Odense Kommune, http://www.odense.dk/
Nøgletal:
Danmarks Statistik: herunder såvel Statistikbanken som
betalt materiale.
Odense Kommunes registerdatamateriale
Detailhandelsanalysen, 2012, Odense Kommune
Bylivsundersøgelsen, 2008, Odense Kommune
Effektmåling af ”Fra stor dansk by til dansk storby”,
2014, Odense Kommune
Borgerpanelsundersøgelse ”Odenses udvikling”, 2014,
Odense Kommune
Boligmarkedsstatistikken, 2014, Realkreditrådet
Analyse - segregering i de fire største danske byområder,
2014, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, http://
www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/segregeringsanalyse.pdf
Landsplanredegørelse 2013 - Grøn omstilling - nye
muligheder for hele Danmark, Naturstyrelsen / Miljøministeriet, 2013, http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/
landsplanlaegning/landsplanredegoerelse-2013/
Transportvaneundersøgelsen, 2013, DTU
Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Trafikstyrelsen, februar 2013, http://www.trafikstyrelsen.
dk/DA/Kollektiv-Trafik/Trafikale-analyser/Trafikplan-for-den-statslige-jernbane.aspx
Fyn:
Strategi Fyn 2014-2017, Byregion Fyn 2014, http://www.
byregionfyn.dk/topmenu/strategi%20fyn
Energiplan Fyn, http://energiplanfyn.fmk.dk/index.
php?id=19694
Udvikling Fyn 2.0, Udvikling Fyn, 2014, http://www.
udviklingfyn.dk/uf2
Regionen og Staten:
Det gode liv som vækstskaber – Regional Udviklingsplan
2012-15 for Region Syddanmark, Region Syddanmark
2012, http://www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/regional-udviklingsplan
Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 – den regionale vækstindsats og Handlingsplan 2014-15, Syddansk
Vækstforum 2012, http://www.regionsyddanmark.dk/
wm253827
Råstofplanen – Region Syddanmark, http://regionsyddanmark.dk/dwn281720
Fynbus – Trafikplan 2014-17, http://www.fynbus.dk/
Fynbus’ strategi for flere passagerer 2014-15, http://
www.fynbus.dk/filarkiv/Om%20FynBus/Strategi%20
og%20årsberetning/Strategi%20og%20handleplan2014_
extern.pdf
Togfonden DK - Højhastighed og elektrificering på den
danske jernbane, Trafikstyrelsen og Banedanmark, september 2013, http://www.trm.dk/da/publikationer/2013/
rapport+om+timemodel+og+elektrificering/
Optimering af stationsstrukturen i Danmark, en helhedsorientret analyse, Trafikstyrelsen marts 2014, http://
www.trafikstyrelsen.dk/DA/Kollektiv-Trafik/Trafikale-analyser/Optimering-af-stationsstrukturen.aspx
Rapport om lokaltogsbetjeningen på Vestfyn, Transportministeriet, marts 2014, http://www.trm.dk/da/nyheder/2014/rapport+om+lokaltogsbetjeningen+på+vestfyn/
En grøn transportpolitik – afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet, 2014, http://
www.trm.dk/da/publikationer/2014/strategiske+analyser+afrapportering/
Vandplan - Odense Fjord, http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66535/1_13-Odense-Fjord_2014.pdf
Natura 2000 planer – Odense Fjord, http://www2.blst.
dk/download/ode/plan2011/110Plan.pdf
Natura 2000 planer - Odense Å
http://www2.blst.dk/download/ode/plan2011/114Plan.
pdf
77
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
2013 (Naturstyrelsen 2011), http://naturstyrelsen.dk/media/
nst/attachments/80947/kommune15270211.pdf
Nyt universitets- og hospitalskompleks (Nyt OUH/Nyt Sund),
http://naturstyrelsen.dk/annonceringer/alle-annonceringer/2014/jul/nyt-ouh/
VVM-undersøgelse af udbygning af Fynske Motorvej syd om
Odense, http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/odense/Sider/Fynske%20Motorvej%20syd%20om%20Odense.aspx
VVM for udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem
Odense Vest og Middelfart, http://www.vejdirektoratet.dk/DA/
vejprojekter/Odense%20V%20-%20Middelfart/Documents/
vvm-sammenfattende.pdf
Landsplandirektiver, http://naturstyrelsen.dk/
78
Globale udviklingstendenser:
DK 2050 - scenarier for et grønnere Danmark, Dansk Arkitektur Center, Damvad, Kairos Future m.fl.,2014, link: http://
www.dac.dk/da/dac-cities/dk2050/publikationer/
De syv forbundne megakriser, Mandag Morgen 2013, link:
https://www.mm.dk/de-syv-forbundne-megakriser-2013
Biodiversitet, Naturstyrelsens hjemmeside, link: http://nst.dk/
naturbeskyttelse/biodiversitet/
Fællesskaber i forandring – Tænketanken BYEN 2025, By-,
Bolig- og Landdistriktministeriet 2013, link: http://www.mbbl.
dk/publikationer/faellesskaber-i-forandring-taenketanken-byen-2025
Second Tier Cities in Europe, ESPON, European Institute for
Urban Affairs, Liverpool John Moores University m.fl. 2012,
link: http://www.ljmu.ac.uk/EIUA/EIUA_Docs/Second_Tier_
Cities.pdf
Fremtidens By, Realdania By, link: http://www.realdaniaby.dk/
viden-og-kompetence/fremtidens-by
Breaking Segregation – Rethorical Construct or Effective
Policy? The Case of the Metropolitan Development Initiative in Sweden, Andersson, R. Urban Studies 2006. 43: s.
787-799
Socio-spatial inequalities and Social Cohesion in European Cities, Cassiers, T. og Kesteloot, C., Urban Studies.
2012. 49: s. 1909-1924
Kommunal boligpolitik – boligpolitikkens genopstandelse?, Kristensen, H., Samfundsøkonomen. 2006. 4: s. 40-43
Competitive cities in the global economy, OECD 2006.
Countering Urban Segregation: Theoretical and Policy
Innovations from around the Globe, Smets, P. og Salman,
T., Urban Studies. 2008 (45). 1307-1332
Territorial Reviews, Paris, OECD
Competitiveness and Social Cohesion in Western European Cities, Ranci, C. Urban Studies 2011 (48). s. 2789-2804.
E-handelens indflydelse på butiksstrukturen i Danmark,
ICP A/S, november 2012