1. No category

WORKSHOP
AT med historiefaget
Nationale konferencer om de historiefaglige mål i spil
5.-7. okt. 2015
v. Karen Steller Bjerregaard & Nikolaj Petersen
02-10-2015
WORKSHOP
AT med historiefaget
NATIONALE KONFERENCER OM DE HISTORIEFAGLIGE MÅL I SPIL
5.-7. OKT. 2015
PROGRAM FOR AT-WORKSHOP
1.
Goddag
2.
Par-arbejde om AT-synopsernes problemformuleringer og problemstillinger
3.
Fremlæggelser og fælles drøftelse af udfordringerne
4.
Bud på mulige veje at gå med historiefaget i AT
PAR-ARBEJDE INSTRUKTION
1.
Gennemse kataloget med ‘sammenkogte AT-projekter’: problemformuleringer,
problemstillinger m.m.
2.
Vælg de projekter, I opfatter som de hhv. mest/ mindst interessante og frugtbare ift. de
faglige mål.
3.
Fremlæg jeres overvejelser.
NB! Fokus på, hvordan de faglige mål (kan) bringes i spil… dvs. se bort fra forskellige måder at
formulere problemformuleringer, problemstillinger m.m.
1
02-10-2015
PAR-ARBEJDE OM AT-PROJEKTERNE
DE HISTORIEFAGLIGE MÅL
DE AT-FAGLIGE MÅL
1.
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks
historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge
mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
1.
tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige
metoder
2.
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
2.
3.
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på
dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt
selvstændigt fremlægge resultatet heraf
4.
analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem
tiderne
3.
perspektivere sagen
5.
analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og
menneskers forestillingsverden
4.
vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og
begrænsninger i forhold til den konkrete sag
6.
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere
periodiseringsprincipper
5.
demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære
videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
7.
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
8.
indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
9.
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien
10.
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
11.
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
MULIGE VEJE – forskellige tilgange
Opmærksomhedspunkt
Konkretisering /afgrænsning
Typiske problemstillinger
Hvilke (typer af) spørgsmål interesserer man sig for?
Valg af kilder
Hvilke former for historisk materiale vil man især
analysere for at finde svar på sine spørgsmål?
Forklaringsmåde
Hvordan forklarer denne tilgang til historiefaget, at
noget forandrer sig eller forbliver, som det er?
Hvordan forklarer man det, som tilgangen finder
vigtigt at forklare?
HISTORIE OG HUMANIORA
Diskursanalyse
Begrebshistorie
Kønshistorie
Postkolonial historie
Kulturhistorie – historisk antropologi og mikrohistorie
Erindringshistorie
2
02-10-2015
HISTORIE OG SAMFUNDSFAG
Politisk historie med brug af teoretiske modeller
Materialistisk historie
Økonomisk historie
Historisk sociologi
HISTORIE OG NATURVIDENSKABELIGE
FAG
Naturvidenskab som omskriver af historie
Geografisk historie
Økohistorie
Big History
HISTORIE OG INNOVATION - eksempler
Designprocesser – før, nu og fremtiden
Fortællinger
Historiske monumenter – History Makers/Fablab
Museumsudstillinger – Museologi/Intrface
Forsoningsprocesser/konfliktløsning
Historiske (fremtids-)scenarier – kontrafaktisk historie
3
FAGLIGE MAL
De historiefaglige mål
Eleven skal kunne:
1. redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og
verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
2. dokumentere viden om forskellige samfundsformer
3. formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
4. analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
5. analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
6. forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
7. reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
8. indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
9. bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug
af historien
10. formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
11. demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
De AT-faglige mål
Eleven skal kunne:
1. tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
2. foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og
behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
3. perspektivere sagen
4. vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den
konkrete sag
5. demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske
overvejelser i forhold til den konkrete sag.
Autentiske synopser fra AT-eksamen 2015 – Tema: ”Kommunikation – muligheder og begrænsninger”
Synopsis nr. 1
Fag
Historie A & Matematik A
Problemformulering Hvordan kunne den engelske efterretningstjeneste under 2. Verdenskrig
afkode den tyske kommunikation og hvad kunne de bruge den afkodede
kommunikation til?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvordan krypterede tyskerne deres beskeder?
2. Hvad førte til at enigma krypteringen blev dekrypteret?
3. Hvilke overvejelser skulle briterne gøre om udnyttelsen af de afkodede tyske
beskeder?
Historiebevidsthed. At sætte begivenhederne ind i deres historiske kontekst og
vurdere betydningen heraf.
Kildekritik
Synopsis nr. 2
Fag
Historie A & Psykologi C
Problemformulering Hvilken rolle spillede antisemitisk propaganda som kommunikationsform
under det nazistiske styre?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvad var karakteristisk ved den nazistiske propaganda?
2. Hvilke årsager medvirkede til, at propagandaen fik gode vilkår blandt det tyske
folk?
3. Hvordan blev henholdsvis jøder og ariere (tyskere) fremstillet i medierne og i
den nazistiske lovgivning?
4. Hvordan kunne det lade sig gøre at skabe en massepsykose i Tyskland gennem
propaganda?
Analyse af historiske kilder og historisk materiale til forståelse af propagandaens
virkning og dets forudsætninger. Hermeneutisk tilgang (humanvidenskab) med
blik for kontekst og forandring.
Synopsis nr. 3
Fag
Historie A & Tysk B
Problemformulering Hvorfor holder Göbbels sin tale i Sportspalast i 1943, hvordan bliver
virkemidler brugt i et forsøg på at skabe historie og hvilke konsekvenser
fremgår af samme?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvad er den historiske baggrund for Göbbels tale i sportspalast februar 1943?
2. Hvilke virkemidler bliver brugt at Göbbels, og er de typiske for nazistisk
propaganda?
3. Hvilken diskurs fremstiller Göbbels, og hvordan overbeviser han tilhørerne?
4. Vurder hvorvidt Göbbels lykkedes i at overbevise det tyske folk og hvad er
mulighederne og begrænsningerne for talen?
Historisk bevidsthed (kilden som værende historieskabt og historieskabende)
Diskursanalysen (brug af sproget til at skabe virkelighed gennem magt)
Autentiske synopser fra AT-eksamen 2015 – Tema: ”Kommunikation – muligheder og begrænsninger”
Synopsis nr. 4
Fag
Historie A & Dansk A
Problemformulering Danmarks udenrigspolitik på det militære område har ændret sig meget
gennem de seneste 100 år. Under 1. Verdenskrig var Danmark neutralt.
Hvilke muligheder og begrænsninger medførte dette for Danmark,
hvordan kommunikerede de positionen og hvordan adskiller Danmarks
militære udenrigspolitik sig i dag, fra den dengang neutrale holdning?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvorfor valgte Danmark at være neutral under 1. Verdenskrig?
2. Hvordan kommer neutraliteten til udtryk?
3. Hvilke muligheder og begrænsninger skabte det for Danmark?
4. Hvordan ændrede Danmarks militære udenrigspolitik sig i 2003?
5. Hvordan har danskernes holdning til den militære udenrigspolitikken ændret sig
siden 2003?
Hermeneutisk metode
Ideografisk, kvalitativt, kvantitativt. Diakron tilgang. Kausale og intentionelle
forklaringer.
Komparativ metode
Diskursanalyse
Synopsis nr. 5
Fag
Historie A & Dansk A
Problemformulering Hvilke stilistiske og retoriske virkemidler bruges i propaganda, hvorfor
virker de og hvilken form tager propagandaen i dag?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvad er propaganda og hvor ses det?
2. Hvad karakteriserer et samfund, som er modtageligt for propaganda?
3. Hvilke stilistiske og retoriske virkemidler går igen i sammenklipningen af Hitlers
taler, på NSDAP’s plakater og i propagandafilmen ”Den Evige Jøde” og hvordan
bruges de?
4. Hvordan ses disse af propagandaens virkemidler i en moderne sammenhæng?
Synkron tilgang.
Kausalforklaring.
Komparativ metode.
Kildekritik.
Synopsis nr. 6
Fag
Historie A & Engelsk A
Problemformulering Hvordan spillede kommunikation og retorik ind i afroamerikanernes
borgerrettighedskamp?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvordan var forholdende for afroamerikanerne i 60érnes USA? (hi)
2. Hvilken indflydelse havde borgerrettighedsbevægelsen på afroamerikanernes
vilkår dengang og nu? (hi)
3. Hvordan italesatte borgerrettighedsforkæmperne deres frustration og håb?
4. Hvilke mål for fremtiden har de forskellige grene af
borgerrettighedsbevægelsen og hvordan kommer det til udtryk i deres retorik?
Kildekritik
Hermeneutisk spiral
Autentiske synopser fra AT-eksamen 2015 – Tema: ”Kommunikation – muligheder og begrænsninger”
Synopsis nr. 7
Fag
Historie A & Fysik C
Problemformulering I hvor høj grad skyldes argumenterne i kampagner for og imod danske
atomkraftværker en indprentet frygt for atomvåben fra den kolde krig
eller et etisk dilemma om det radioaktive affald, hvordan formidles disse
argumenter, og hvilken rolle spiller et atomkraftværks fysiske processer i
kampagnens argumenter?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvordan fungerer et atomkraftværk, og er der ligheder mellem en ulykke fra et
kernekraftværk og en atombombeeksplosion?
2. Hvor lidt uran skal der til for at erstatte 1 ton kul, og hvordan kan man
sammenligne det radioaktive affald med den CO2 der udskilles fra kulkraftværker?
3. Hvad skete der i 60’erne og 70’erne, som udløste debatten om
atomkraftværker, og hvorfor er det nødvendigt med en alternativ energiform?
4. Hvilke holdninger udlægger debattørerne for og imod atomkraft, og hvordan
adskiller argumenterne sig fra hinanden?
Nomotetisk/hypotetisk tilgang
Diakron metode
Kausalanalyse
Kildekritik
Komparativ analyse
Synopsis nr. 8
Fag
Historie A & Religion C
Problemformulering I mellemkrigstiden blev der tegnet et fjendebillede af jøder, og man kan
tale om, at der I vesten er ved, at blive tegnet et fjendebillede af
muslimer. Hvorfor skabes der fjendebilleder, og hvorfor er disse religioner
blevet gjort til syndebukke i hhv. mellemkrigstiden og i dag?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvilket billede tegnede nazisterne af jøderne i mellemkrigstiden?
2. Hvilket billede har vestlige nationalister de seneste år tegnet af islam?
3. Hvilke dimensioner af de to religioner er blevet kritiseret for at være farlige for
samfundet?
4. Hvorfor har der været behov for at skabe fælles fjendebilleder i hhv.
mellemkrigstidens Tyskland og i Vesten i dag?
Kildekritik
Diskursanalyse
Kausalanalyse
Autentiske synopser fra AT-eksamen 2015 – Tema: ”Kommunikation – muligheder og begrænsninger”
Synopsis nr. 9
Fag
Historie A & Samfundsfag A
Problemformulering Hvordan ses Oplysningstidens idé om ytringsfrihed i dag?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvordan er ideen om ytringsfrihed opstået, og hvordan formuleres konceptet i
Voltaire’s Dialogues between A B C (1768) og i Spinozas teologisk-politiske
afhandling (1670)?
2. Hvilken holdning har unge i Danmark til ytringsfrihed i samfundet generelt, og
begrænser de deres ytringsfrihed?
3. I hvilket omfang kan der siges at være ytringsfrihed i Danmark i dag?
Materialekritik
Argumentationsanalyse
Kvantitativt/kvalitativt, diakron og ideografisk tilgang
Synopsis nr. 10
Fag
Historie A & Engelsk
Problemformulering Hvorfor gik USA ind i Irak, og hvilke argumenter brugte den amerikanske
regering som baggrund for at gå ind i Irak?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvad gik Irak-krigen ud på?
2. Hvordan begrunder henholdsvis Colin Powell og George Bush invasionen af Irak
ifølge deres taler d. 5. februar 2003 og d. 19 Marts 2003?
3. Hvilke appelformer bliver der brugt i de to taler, og hvordan hænger det
sammen med kommunikationssituationen?
4. Hvilke konsekvenser har Irak-krigen haft?
Hermeneutisk metode
Tekstanalyse
Den komparative metode
Synopsis nr. 11
Fag
Historie A & Engelsk B
Problemformulering Hvorfor er det være muligt for verdens mest magt fulde mænd at bruge
det sociale medie som en væsentlig del af deres kampagner?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvorfor har de sociale medier så stor indflydelse og hvilken betydning har det?
2. Hvordan kom præsidenterne ud med deres budskab førhen? – og hvordan var
deres engagement?
3. Er det sociale medie en god taktik?
--
Autentiske synopser fra AT-eksamen 2015 – Tema: ”Kommunikation – muligheder og begrænsninger”
Synopsis nr. 12
Fag
Historie A & Engelsk A
Problemformulering Hvad førte til julevåbenhvilen under 1. verdenskrig i 1914 og hvad var
følgerne.
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Redegørelse for hvordan Julevåbenhvilen fandt sted
2. Analyse af breve som soldater har sendt hjem efter våbenhvilen fandt sted
3. Diskussion af måden hvorpå lederne håndterede våbenhvilen og følgerne
Hermeneutisk metode
Sproglig analyse og diskursanalyse
Kildekritik
Synopsis nr. 13
Fag
Historie A & Samfundsfag C
Problemformulering Hvilke kommunikations muligheder/begrænsninger kan der være ved at
udøve censur på sociale medier?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Redegør for mediernes magt i Danmark og hvilken baggrund der lå for
censurens ophævelse.
2. Analyser (politiske) sager med fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger
der kan være ved at have censur på sociale medier.
3. Diskuter hvilke positive og negative aspekter der kan være ved at udøve censur
på sociale medier.
Kommunikationsmodellen
Kildekritisk metode
Den komparative metode
Synopsis nr. 14
Fag
Historie A & Dansk A
Problemformulering Hvordan forsøger politikere at sikre deres eftermæle i henholdsvis
vikingetiden og nutiden?
Underspørgsmål
Anvendte metoder i
historie ifølge eleven
1. Hvilke former for overleveringer har vi i denne periode?
2. Hvilke begrænsninger har disse mennesker haft?
3. Hvad fortæller overleveringerne om datidens moral?
4. Hvordan udstiller nutidens mennesker sig selv i forhold til deres eftermæle?
Kildekritik
Diskursanalyser