Forberedelse
Forberedelse
Forberedelse
Formidlingsopgave
AT er i høj grad en formidlingsopgave.
I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta!
Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse af.
Forestil dig noget i retning af følgende:
Du har fundet på et emne som er interessant og relevant og kunne derfor godt tænke dig at
lave et større forskningsprojekt om emnet.
Imidlertid har du ingen penge til at forske for.
Derfor søger du dine professorer om midler til forskningen.
Det gør du ved at fremlægge dine foreløbige resultater, både anvendte og påtænkte metoder,
og yderligere ideer til dit projekt.
Om synopsen
Synopsen er din lærer og din censors forberedelse til din eksamen. Det er 100% sikkert han har
læst den og sandsynligvis både streget i den og skrevet kommentarer.
Derfor: Der må ikke være noget i din synopsis som du ikke kan forklare. Du kan let komme ud for
den situation at din lærer beder dig definere både centrale og mere perifere begreber som du
anvender. Det skal du være i stand til. Du skal ikke nødvendigvis forsvare alt hvad der står i din
synopsis. Udsagn af typen: Jeg er godt klar over at det er en fejl/er upræcist/kan opfattes som
irrelevant o. lign. er OK
Note: Husk du må medbringe alt. Du må fx medbringe din synopsis elektronisk og forsyne
den med links eller fodnoter, så du har svar på rede hånd. Vær ikke bange for at spørge hvor
det som læreren spørger om, står i din synopsis. Du må gerne skrive noter til i din egen
synopsis.
Hvis du har opdaget fejl og mangler i din synopsis, vil det en god idé at pege dem ud og rette dem
FØR du bliver spurgt om dem. Dette gælder ikke formelle sproglige fejl (med mindre det drejer sig
om fx forkert stavning af centrale begreber), men kun indholdsmæssige fejl.
Synopsen er IKKE et talepapir
Du får absolut intet for at læse op af din synopsis. Det er jo kendt stof. Hvis du ønsker at referere til
din synopsis, sker det med henvisning til side og linje og evt. oplæsning af højst en eller to linier.
Derimod er det fint med udsagn af typen:
Jeg vil gerne uddybe hvad der står i synopsen om...
eller
Når jeg i synopsen skriver …., så mener jeg …
o. lign.
Hvad må jeg medbringe til AT-eksamen??
Principielt alt. Lad os antage at du har noget ekstra materiale (en statistik, et billede, en tekst), så
medbring det pågældende materiale i 3 eksemplarer. Det kan også være en god idé at 'highlighte' de
steder i materialet som du ønsker at henvise til.
Du kan også lave en lille planche som du så kan pege i. Eller du kan vise det på en computer.
Hvad er det så for noget ekstramateriale?
Hvis du enten har opsøgt eller fx i medierne tilfældigt er stødt på materiale der er relevant for din
opgave, men som først er kommet til efter aflevering af din synopsis ( eller som du først senere er
blevet opmærksom på af anden årsag), så er det en god idé at henvise til det.
Det viser to ting: 1. At du er obs. på hvad der rører sig. 2. at arbejdet med synopsis har skærpet din
opmærksomhed over for den problemstilling du har arbejdet med. Sådan noget kan lærere godt lide
at høre.
Og i forbindelse med årets opgave vil det næsten garanteret være tilfældet. Mad og mennesker er jo
til stadig diskussion, så hvis du ønsker at være aktuel, er det blot at google dig frem til helt friske
perspektiver på de sider af Mad og Mennesker som du har fokus på.
Fordelen ved strukturalistiske modeller og tabeller
Til dette års AT-opgave anbefaler jeg kraftigt at du medbringer, enten i kopier eller på en større
planche, en eller anden form for strukturalistisk model, fx Maslows behovspyramide,
Minervamodellen
eller fx noget aktuelt statistisk materiale eller en graf som du så forklarer,
fx
Sådanne modeller er lette at tale ud fra og virker strukturende på fremlæggelsen – og medbringelsen
giver indtryk af forberedelse. Og du kan selvfølgelig fremstille dine egne strukturalistiske modeller.
Talepapir
Er der regler for talepapir? Nej! Talepapir er ikke et krav blot en meget kraftig anbefaling.
Et talepapir er blot en støtte til hukommelsen. Derfor bør den være formuleret som punkter, snarere
end hele sætninger, da det nedsætter fristelsen til at læse op af talepapiret.
Læs aldrig op af egen tekst. Læs altid op af citater.
Enhver form for oplæsning er sandsynligvis en dårlig idé, medmindre det drejer sig om citater. Så er
det rigtig god idé. Farvelæg evt. det der skal læses op.
Talepapiret må være så kort eller så langt som du ønsker. Talepapiret er helt dit eget. Hvis en
lærer/censor beder om at se dit talepapir, kan du nægte ham det (eller give ham det som du vil).
Hvis du vil, kan du udlevere dit talepapir ved begyndelsen af eksamen. Du bestemmer selv. Hvis du
udleverer det, kan du også forvente kommentarer til det. Hvis dit talepapir fremstår som
mangelfuldt, hold det for dig selv.
Faren ved talepapir:
Hvis du udfærdiger for detaljeret et talepapir, risikerer du at blive for afhængig af det. Derfor
punktopstilling.
Hvis du har citater, så skriv dem i talepapiret, eller angiv præcist hvor de findes i andet medbragt
materiale.
Du skal øve din fremlæggelse flere gange, evt. foran et spejl eller en god ven (slå jer evt. sammen
om at øve foran, og kritisere, hinanden)
Det er i orden med udsagn af typen: Jeg skal lige checke med mine noter og lige et øjeblik. Det kan
lige så godt virke struktureret som ubehjælpsomt
Præambel (nu med definition)
Det vil være en god idé at starte med en præambel, en indledning, hvor du viser at du har forstået
tankegangen bag årets emne.
Tankegangen bag årets emne fremgår af den indledning der findes på din CD-rom med årets
opgave ( eller på skolens hjemmeside, husk login: AT2014-madogmennesker).
Indledningen til årets opgave er delt op i 1: Behov 2. Mangel og overflod 3. Naturgrundlag og
teknologi 4. Politik og holdninger 5. Kultur og fortællinger. Måske var det i idé at indplacere din
egen opgave i den opdeling, og så citere/omskrive det der er relevant i forhold til din opgave.
Det demonstrerer at du har forstået den overordnede tankegang bag årets opgave og er således en
god indgangsvinkel. Og det skaber struktur i din fremlæggelse.
Du kan selvfølgelig også nøjes med en kort indledning i stil med nedenstående:
Emnet for dette års AT-opgave er mad og mennesker. Det fremgår af opgavens ordlyd at vi
skal definere og udgrænse begrebet, men samtidigt har vi, både i opgaveformuleringen og i
kraft af ressourcerummet, fået forholdsvist frie rammer til at anvende egne definitioner.
Evt. Det har jeg benyttet mig af og har valgt at fokusere på ….
eller
Mad og mennesker er er et vidt begreb. For nogle drejer det sig om af skaffe sig det daglige
brød, for andre om at forsøge at begrænse kalorieindtaget for at undgå overvægt. For nogle
er madkunst og madæstetik det vigtigste, for andre handler det om madetik og
bæredygtighed. osv
(Se også: noter til seminar 6-3-2014 og på AT-hjemmesiden for yderligere inspiration til
overordnet indledning for årets emne.
http://almenstudieforberedelse.dk/dokumenter/noter%20metode%202014.pdf
En generel indledning viser at du har det store overblik, og du får understreget at du fatter pointen i
hele AT-tankegangen, nemlig at komplekse problemstillinger ofte kun kan forstås ud fra forskellige
tilgange.
Når du så har gjort det, nævner du dit eget emne og de fag du har valgt at skrive i. Du går altså
fra det (meget) overordnede til det specifikke. Og slutter med perspektivering. Det er denne model.
indledning
Dit emne
Perspektivering
Introduktion til eget emne:
Så introducerer du dit eget emne. Du begynder med at fortælle hvorfor netop dit emne er væsentlig i
forhold til det overordnede emne. Det kan du roligt gå ud fra at det er. Hvis du mener dit emne er
lidt perifert, siger du fx ”i forhold til det overordnede emne er mit emne måske lidt i yderkanten,
men ikke desto mindre relevant fordi...” eller ”tingene skal jo ses i sammenhæng, og det lille hjørne
af virkeligheden som jeg har valgt at fokusere på, er ingenlunde irrelevant”
… eller hvad du nu har lyst til at sige som virker som om du har overblik.
Problemstillingerne, problemformuleringen og konklusion mm.
(Pkt. 2, 3, 4, 5 og (6)) i synopsisredegørelsen som den findes på www.almenstudieforberedelse.dk)
Den midterste del af din fremlæggelse er der flere modeller for strukturering af. Det væsentligste er
at du får det til at virke sammenhængende.
Du når forholdsvist hurtigt frem til dine problemstillinger. Ved gennemgangen/redegørelsen for dem
må de gerne stille retoriske spørgsmål som: Hvordan kan det være at...? Hvorfor var/er netop...? etc
Det siger sig selv at du så besvarer dine egne retoriske spørgsmål.
Pkt. 4 (diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder...) byder på særlige problemer: Vil du
redegøre løbende for materiale, metoder og teorier, eller vil du have et særligt punkt med diskussion
af disse aspekter. (Prøv også at flette ind hvornår I befinder jeg i hvilket fag og henvis til det
pågældende fags metoder.) Der er ikke faste regler for hvornår materialer, metoder og teori skal
behandles. Alle disse tre vil kunne fungere:
1.
Før jeg konkluderer yderlige på mine problemstillinger, bliver jeg nødt til at
diskutere både det materiale og de metoder som er anvendt
2.
Jeg vil gerne lige redegøre for hvad jeg er nået frem til og så diskutere metoder og
empiri om et øjeblik
3.
Jeg vil diskutere teori og metoder når jeg kommer til vurderingen og
perspektiveringen.
Note: Husk at det er en diskussion af relevansen af materialer, teorier og metoder. Og husk
at det ikke kun er de metoder du måtte have anvendt, men også dem som dine kilder måtte
have anvendt og i det hele taget, eftersom det er relevansen, evt. en diskussion af metoder i
bred almindelighed. Til den ende skal du selvfølgelig kende en række af de nøgleord som du
gennem tre år har brugt i forbindelse med diskussion af metoder mm. Du må gerne have
udsagn af typen: Kunne man have anvendt andre metoder til belysning af mine
problemstillinger? Og så besvare dit retoriske spørgsmål.
(En afvisning af tidligere tiders opfattelse af mad og mennesker (fx sundhedsmæssige,
religiøse eller politiske) under henvisning til både videnskab og, for så vidt, ideologi
illustrerer også ændrede opfattelser, og at italesættelse og diskursen ændrer sig med tiden)
Perspektivering: (1 og 2)
Perspektivering 1
(Pkt. 6 i synopsisredegørelsen som den findes på www.almenstudieforberedelse.dk)
”Formulering af spørgsmål til videre undersøgelse” Dette er et af punkterne for indholdet af din
synopsis. Det betyder også at det er dig selv der skal tage initiativ til at behandle/diskutere dette
punkt. Herunder kan du både referere til det der (forhåbentligt) står i din synopsis og inddrage nyt
materiale (som nævnt ovenfor) Kodeordene er fx:
Det kunne være interessant at gå dybere ind i forholdet mellem... og....
eller
Mange aspekter af den problematik jeg har redegjort for er til stadig diskussion i medierne
eller
Mit emne og mine problemstillinger er ikke blevet mindre relevante siden jeg skriv min
synopsis
eller
Hele diskursen om vores forhold til mad ligger slet ikke fast, og en række begreber vil
formodentligt blive omdefineret løbende
eller
Mine problemstillinger ville kunne belyses yderligere ved inddragelse af andre fag fx etc...
etc.
Perspektivering 2
(Pkt. 8 i synopsisredegørelsen som den findes på www.almenstudieforberedelse.dk)
”I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport”
Dette behøver du ikke selv at tage initiativ til, men du må godt. Det er en god idé at have svar på
rede hånd hvis du skulle blive spurgt om 'problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten'.
Det er ingenlunde givet at man når dertil, men det forekommer.
Svaret lyder noget i retning af:
Vi har haft en række AT-forløb hvor vi har …. (se et forslag til en kort perspektivering på
almenstudieforberedelse.dk >downloads>noter seminar 6-3-14, nederst i dokumentet)
(note: husk jeres næstsidste forløb (Videnskabsteori) hvor I lyttede til adskillige
præsentationer om de forskellige fags teorier og metoder. Den blotte henvisning til det
forløb (dvs. kort redegørelse for hvad det gik ud på, som jo kan ses i
undervisningsbeskrivelsen) vil ofte være tilstrækkeligt. Præsentationerne findes på
http://almenstudieforberedelse.dk/links.htm)
For AT-opgaver med innovation vil det naturligvis være relevant at henvise til
innovationsopgaven i 2g. Hvis I ønsker at repetere hvad I dengang beskæftigede jer med
findes det på http://almenstudieforberedelse.dk/innovation.htm
Hvis du har AT med innovation og grupper, bør du orientere dig om eksamen ved at gå ind på
'innovation' på hjemmesiden og derefter klikke på 'Orientering om gruppeeksamen og innovation',
eller følge linket herunder: http://almenstudieforberedelse.dk/dokumenter/goderaadinno2014.pdf
Forberedelse
Forberedelse
Forberedelse