Børneafdeling A
Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kære Sygeplejestuderende Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Børneafdeling A. Aarhus Universitetshospital (AUH) Skejby. Klinisk undervisning i Modul 4 er tilrettelagt for 4 studerende. Afsnit A10/A20 modtager 2 studerende i medicinske forløb og afsnit A40 modtager 2 studerende i kirurgiske forløb. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdeling A, Aarhus Universitetshospital (AUH) er beliggende i Skejby. Børneafdeling A er én af Region Midt´s fire børneafdelinger. De øvrige børneafdelinger er placeret på regionshospitalerne i Herning, Viborg og Randers. Organisatorisk er Børneafdeling A placeret i Mave – Barn Centeret ét af AUH´s fire kliniske centre. Børneafdeling A. ledes af oversygeplejerske Marie Rosbjerg og ledende overlæge Rune Weiss Næraa. Afdelingen består af 4 afsnit; A10, A20, A30 og A40 med tilhørende dagafsnits- og ambulatoriefunktioner. Yderligere er der Børnemodtagelsen samt en række centre. De enkelte afsnit og centre varetager behandling og pleje af børn og unge 0-15 (18) år inden for ca. 18 pædiatriske fagområder (se nedenstående oversigt). A10 og Modtagelsen A20 A30 A40 Fagområder Infektionsmedicin, endokrinologi, diabetes, neurologi, astma/allergi, pulmonologi, cystisk fibrose, børn med sjældne sygdomme, socialpædiatri, børn udsat for overgreb Cancer sygdomme, immunologiske sygdomme, hæmofili (blødersygdomme) reumatologi (gigtsygdomme) benigne hæmatologiske sygdomme Nyfødt og Børneintensivt Afsnit. Neonatologi (det for tidlig fødte barn og det syge for tidlig fødte barn) samt børneintensiv >2år Urologi (kirurgiske sygdomme i nyrer/urinveje) Nefrologi (medicinske nyresygdomme) Kardiologi (medicinske og kirurgiske i hjertet) Hepato-gastroenterologi (medicinske sygdomme i lever og tarm) Centre Center for Børn udsat for Overgreb (CBO), Center for Cystisk Fibrose (CF), Center for sjældne sygdomme Center for medfødte hjertesygdomme, Center for Børneinkontinens(CBI) I forbindelse med at AUH flytter under ”fælles tag” i det nye Universitetshospital i Skejby reduceres antallet af sengepladser. Det betyder, at patientforløb omlægges, hvis muligt, til ambulante forløb og eventuelt til hjemmebehandling. Endvidere flyttes behandling og pleje af børn på afdeling E, AUH Nørrebrogade til Børneafdeling A og Børnemodtagelsen flyttes til den nye fælles akutte modtagelse (FAM). Samlet råder børneafdelingens 4 afsnit over 79 sengepladser (juli 2015). Aktiviteterne i Børneafdelingen var i 2014: 6.600 indlæggelser, 27.500 sengedage, 30.000 ambulante kontakter og 12.000 telefon og e-mail konsultationer. Side 1 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er ca. 430 ansatte i Børneafdeling A. Hovedparten af de ansatte er plejepersonale (fortrinsvis sygeplejersker og et mindre antal SOSU-assistenter), læger og sekretærer. Der er ansat psykologer, socialrådgivere, én pædagog, diætister og hospitalsklovne. Der samarbejdes tæt med hospitalets ergo- og fysioterapeuter, præst og skolelærer. I Børneafdeling A uddannes medicinstuderende, sygeplejestuderende, jordemoderstuderende, studerende på Ernæring og Sundhed, socialrådgiverstuderende samt Falck-redder elever. På afsnit A20 uddannes endvidere sygeplejersker på specialuddannelse i kræftsygepleje og på A30 specialuddannelse i intensiv sygepleje og specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje. Afsnittene ledes af et funktionslederteam, der består af afdelingssygeplejerske og en afdelingsoverlæge (se nedenfor). De enkelte pædiatriske fagområder ledes af professorer og overlæger i et samarbejde med fagområdets tværfaglige team, afsnittenes funktionslederteams og afdelingsledelsen. Afsnit A10 og modtagelsen A20 A30 A40 Funktionslederteam Afdelingssygeplejerske: Anne Grete B. Elman Hansen Overlæge: Jens Erik Veirum Afdelingssygeplejerske: Birgitte Dyreborg Overlæge: Pernille Wendtland Afdelingssygeplejerske: Pernille Karlskov Overlæge: Bente Høst Afdelingssygeplejerske: Vakant 1/8 2015 Overlæge: Charlotte Siggaard Rittig Pleje og behandling i de enkelte afsnit er organiseret i plejeteams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere plejeteams og tværfaglige fagområdeteams. Plejeformen i de enkelte afsnits plejeteams er kombinationer af tildelt patientpleje/primary nursing og gruppepleje. Den daglige ledelse og organisering af sygeplejen i afsnittene varetages af én eller flere koordinatorer i samarbejde med afdelingssygeplejersken. Ud over det tværfaglige samarbejde i afsnittene samarbejdes der mellem børneafdelingens forskellige afsnit og hospitalets øvrige kliniske afdelinger og serviceafdelinger. Afhængigt af afsnittenes fagområder og diagnosegrupper samarbejdes der fx med følgende kliniske afdelinger; Urinvejskirurgisk afdeling K (K-OP), Anæstesiologisk afdeling I, Børneintensiv gruppe 10, Hjertemedicinsk afdeling B, Hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling T (T-OP), Nyremedicinsk afdeling C, Medicinsk afdeling V, Kirurgisk afdeling P, Gynækologiskobstetisk afdeling Y, fødestue 1,2,3 og afsnit Y2 – mor/barn. Endvidere samarbejdes der med Nuclearmedicinsk afdeling, Røntgen- og ultralydsafsnittet, MR-centeret, Tolketjenesten, Apoteket, Fysioterapien, Ergoterapien, Det palliative team, Patienthotellet, Trygfondens Familiehus, Ungecafeen Nexus. For nærmere præciseringer kan du orientere dig på Børneafdelingens hjemmeside under de enkelte afsnit. http://www.auh.dk/om+auh/afdelinger/b%C3%B8rneafdeling+a Eksternt samarbejdes der med andre hospitalers børneafdelinger i og uden for regionen eksempelvis Børneog Ungdomspsykiatrien (BUC), Aarhus Universitetshospital Risskov. I forhold til landsdelsfunktioner samarbejdes der med Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. De kommunale samarbejdspartnere er Side 2 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus fx sundhedsplejen, hjemmeplejen og praktiserende læger. Der samarbejdes der med diverse patientforeninger. Patientkategorier/borgerkategorier A10 og Modtagelsen A10 - Modtagelsen Modtagelsen har 5 modtagestuer og modtager børn med medicinske sygdomme til observation og udredning. Børnene er visiteret af vagtlæge eller praktiserende læge. Børn og familier opholder sig i Modtagelsen imens sygdomsforløbet udredes. På baggrund af udredningen udfærdiges en plan for det videre forløb. 60 % af børn og familier, der kommer i Modtagelsen, indlægges ikke, men tager hjem med mulighed for at kontakte A10 – Modtagelsen, sengeafsnit eller praktiserende læge. A10 - sengeafsnit Afsnittet har 18 sengepladser. Afsnittet varetager udredning og behandling af børn og unge inden for afsnittets fagområder. Børn og de unge kommer akut via vagtlæge, Modtagelsen eller andre børneafsnit og børneafdelinger. Nogle børn /unge henvises fra speciallæger eller visiteres via afsnittets egne speciallæger og kan være på venteliste til en indlæggelse. Der er en del kronisk syge og handicappede børn/unge, som gennem en årrække kommer til observation og behandling. Indlæggelser inden for infektionssygdomme kan være børn og unge med pneumoni, RS-virus, otitis media, gastroenteritis, meningitis, kighoste og pseudocroup samt infektioner i hud, led og knogler. Indlæggelser inden for akutte og kroniske lungesygdomme kan være cystisk fibrose, astmatisk bronchitis, astma og sjældne lungesygdomme. Indlæggelser inden for neurologien kan være børn/unge med epilepsi, forskellige neurologiske lidelser og neurologiske udfalds-symptomer samt børn og unge der ikke udvikler sig som forventet. Der er mange kroniske syge børn knyttet til afsnittet eksempelvis multihandicappede børn/unge med forskellige grundlidelser. Indlæggelse inden for socialpædiatrien kan være børn, der ikke trives. Det kan være helt fra små børn, der ikke tager på i vægt til større børn med forskellige funktionelle lidelser (hovedpine, mavepine, skolefravær). Børn og unge, der tager medikamenter i suicidal øjemed (fx paracetamol), indlægges på A10 til afgiftning. Inden for endokrinologien udgør børn og unge med diabetes en stor patientgruppe eksempelvis med nyopdaget diabetes og dysregulering. I Center for Sjældne Sygdomme (CSS) indlægges børn, unge og voksne med sjældne medfødte genetiske sygdomme og sjældne stofskiftesygdomme. A10 – dagsafsnit/ambulatorier Der er ambulatorievirksomhed inden for alle fagområder eksempelvis for børn med vækstforstyrrelser, pubertas præcox og small gestination of age. Dagsafsnittet for medicin- og fødemiddelprovokation holder åbent 1- 3 dage om ugen. Der kommer ca. 3-4 patienter pr. dag. Børnene provokeres eksempelvis med panodil, peanuts og torsk, hvor der er stor risiko for, at de kan reagere med et anafylaktisk shock. Side 3 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus A20 A20 har 14 sengepladser, dagafsnit og ambulatoriefunktioner inden for de forskellige fagområder og diagnosegrupper. Afsnittet har landsdelsfunktion inden for flere diagnosegruppe bl.a. retinoblastom. Der modtages ca. 60 nye børn med cancer årligt. Diagnosegrupperne inden for cancerområdet er leukæmi (akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og akut myeloblastær leukæmi (AML)), hjernetumor, Ewing sarkom, osteosarkom, rhabdomyosarkom, lymfom, Willms tumor, neuroblastom og histiocytose samt andre mere sjældne kræftsygdomme. Indlæggelsestiden er i gennemsnit 3-5 dage. Børnene/de unge er i såvel kurative som terminale forløb. I terminale forløb er der tæt samarbejde med det palliative team og primærsektor. Børne og unge med sygdomme inden for hæmofili, immunologi, reumatologi og benigne hæmatologiske sygdomme behandles og plejes primært i dagafsnit og ambulatorier. Enkelte patienter indlægges i sengeafsnittet. Aktuelt indgår sidstnævnte patientgrupper ikke i studerendes uddannelsesforløb. A40 A40 har 18 sengepladser, dagafsnit og ambulatorievirksomhed inden for alle fagområder. I det kardiologiske fagområde/team er der børn i udredning for hjertesygdomme, som kommer én gang fx for at få lavet en hjertekaterisation. Der er børn med akutte og livstruende hjertesygdomme, som gennemgår langvarige behandlingsforløb med flere operationer og ambulant opfølgning. Det er børn, der eventuelt får lavet en hjertetransplantation. Børn der hjertetransplanteres indlægges på Hjertemedicinsk afdeling B. Diagnoserne er fx medfødte misdannelser i hjerte og blodkar, rytmeforstyrrelser og /eller svækkelse af hjertemuskelen. I det urologiske fagområde/team har børnene diagnoser inden for følgende områder: Drenge i alderen1-8 år til operation for hypospadi, fistellukninger og retentio testis (udgør en stor gruppe af afsnittets patienter). Børn til operation for nyre- og urinvejslidelser som hydronefrose, fjernelse af dobbeltanlæg, fjernelse af en hel nyre eller dele heraf. Børn til deflux og botox behandling i blæren, som foregår under fuld bedøvelse. Børn til udrednings-, undersøgelses- og behandlingsforløb for nefro-urologiske lidelser. Det kan fx være ultralyd, røntgen, renografi, cystometri og døgnmonitorering. Børnene er som regel grundlæggende sunde. De er indkaldte og kommer til planlagte undersøgelses- eller operationsforløb. Enkelte børn indlægges akut med behov for operation eller andet akut behandlingsforløb. Indlæggelsestiden er 1-7 dage med en gennemsnitlige indlæggelsestid på 1-2 dage. Mange børn overnatter på patienthotel/familiehus eller derhjemme. Såfremt børnene ikke bliver helt raske, følges de med løbende kontroller i ambulatoriet. I det nefrologiske-, hepar- og gastroenterologiske fagområde/team indlægges børn med svær forstoppelse, mavesmerter, spædbørn med blod i afføringen eller mistanke om galdevejsatresi. Børn med inkontinens bliver fulgt ambulant, men nogle skal også igennem udredningsforløb, som kræver indlæggelse. Der indlægges børn med urinvejsinfektioner, som behandles med intravenøs antibiotika. Afsnittet har en endoscopi-enhed, hvor der indlægges børn, som i forbindelse med udredning og diagnosticering får foretaget gastro- og koloskopi i fuld bedøvelse. Alle fagområder har stor ambulant virksomhed. A40 Dagafsnittet I dagafsnittet kommer børn til forskellige røntgenundersøgelser. Disse kræver ofte, at der anlægges perifer Side 4 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus venekanyle og at børnene skal ligge stille. En stor del af besøgene drejer sig om infusion med Remicade til børn med kroniske tarmsygdomme. Som studerende på Modul 4 i A40 er man primært tilknyttet det kardiologiske fagområde/team eller det urologiske fagområde/team. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Helt centrale kendetegn ved pleje og behandling af børn og unge er, at der altid må tages udgangspunkt i patientens alder samt udviklings- og mestringsniveau. Ligeledes vil forældre/familie altid er en aktiv og deltagende part af pleje og behandling. Der er tale om pleje og behandling i ”triader”, hvilket vil sige, at der er tre parter i relationen, kommunikationen og samarbejdet; patienten, forældre/familie og de sundhedsprofessionelle. Alle børn/unge tilbydes medindlæggelse af en af forældrene eller eventuelt hele familien. I den sammenhæng anvendes patienthotellet og Trygfondens Familiehus. I Børneafdeling A søges pleje, behandling, inddragelse og samarbejde tilrettelagt og udøvet ud fra principperne i den børne- og familiecentrerede omsorg (Family Centred Care (FCC)). Det indebærer at yde pleje og behandling ud fra såvel barnets/den unges, forældres/familiens, de sundhedsprofessionelles og et samfundsmæssigt perspektiv. Det er centralt, at børns rettigheder jævnfør FN´s børnekonvention imødekommes. Det er en udfordring i FCC: At afklare og udforme hensigtsmæssige relations-, kommunikations-, formidlings- og samarbejdsformer mellem patienten, forældre og sundhedsprofessionelle. Det gælder i forhold til såvel akutte, planlagte eller kronisk patientforløb med lange og korte kontakter. At udgangspunktet tages i den enkelte patient/families liv, baggrund og behov i forhold til de aktuelle sygdoms- og sundhedsproblemer. Det skal afklares, hvordan patienten/forældre kan og ønsker at blive inddraget i pleje og behandling. Pleje og behandling skal bygge på og spejle en imødekommelse af grundlæggende og professionsetiske principper I forhold til barnet/den unge er udfordringen kontinuerligt at kunne observere, vurdere og intervenere i forhold til det aktuelle udviklings- og mestringsniveau herunder samarbejde med forældrene. Løbende må man afklare og tilpasse hvordan sprog, leg, humor og eventuelt hospitalsklovne kan være en bidragende faktor i samarbejdet om og mestringen i forhold til gennemførelse af grundlæggende sygeplejetiltag, indlæggelse i fremmed miljø samt ved gennemførelse af smertefulde og ubehagelige procedurer. En anden udfordring er at følge og støtte barnet og forældrene i de udviklingsfaser barnet og forældreskabet gennemgår fra 0-15 (18) år. Det kan være at følge og støtte bevægelsen eller ”transitionen” til ung teenager med voksende ansvar for kronisk sygdom og eget liv. Det kan være at følge og støtte den unge teenager og forældre i transitionen til voksen med selvstændigt ansvar for eget liv, kronisk sygdom og samarbejde med sundhedsprofessionelle og sundhedssystem. At udføre grundlæggende sygepleje og medvirke i udredning og behandling af syge børn og unge forudsætter stor viden om patofysiologi samt udrednings- og behandlingsprincipper i forhold til sundhedsog sygdomstilstande. Børn er ikke ”små voksne”. De kan have andre og hurtigere respons- og adfærdsformer end voksne. Viden og kompetence må derfor omsættes til ”børnehøjde”. Side 5 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus At forældre, familie og netværk altid er til stede og aktive i pleje- og behandlingsinterventioner forudsætter stor forståelse for familiedannelse, forældreskab, familie og netværksdynamikker i forskellige kulturer og samfund samt evne til medtænke disse aspekter i udformning af kontakt, kommunikation, formidling, inddragelse og samarbejde. Det er en stor pædagogisk udfordring at planlægge og gennemføre vejledning og undervisning af både børn, unge og forældre ift. forståelse og mestring af egen sygdomsbehandling, rehabilitering og hverdagsliv. Der udbydes forskellige typer af alderstilpassede patient- og familieskoler. Daglig håndteres etiske problemstillinger, hvor der reflekteres over, hvad der er til barnet bedste fx ved vanskelige venflonanlæggelser og fastholdelse af barnet under udførelsen af smertefulde procedurer. Hvor langt man skal gå i behandlingen af meget præmature børn. Hvordan vurderer man forældreevne hos forældre med misbrug. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Typiske opgaver i forhold til det udførende og formidlende aspekt: At modtage børn/unge og forældre i planlagte og akutte medicinske patientforløb (primært A10 og A20). At modtage børn/unge og forældre til planlagte og akutte operationer i kirurgisk patientforløb (primært A40). At medvirke i og med stigende selvstændighed varetage præ- og postoperativ sygepleje (primært A40). At medvirke i udredning, undersøgelser og kontroller. At iværksætte behandling og pleje i forhold til patientens sundheds- og sygdomstilstande samt udvikling. At varetage grundlæggende sygepleje- og behandling fx fortløbende observation, vurdering og intervention i forhold til barnets/den unges ernæring, udskillelse, aktivitet, hvile, respiration, cirkulation, temperatur, smerter, hud og væv og vækst samt emotionelle, kognitive og sociale funktioner/udvikling og trivsel. At medvirke i og med stigende selvstændighed varetage udarbejdelse af smerteanamnese og smertescoring med brug af afdelingens forskellige alderstilpassede smertescoringsredskaber samt medvirke i brugen af farmakologiske og nonfarmakologiske interventioner fx afledningsmetoder eller brug af lattergas ved smertefulde procedurer. At medvirke i medicingivning til tildelte patienter. At medvirke i og med stigende selvstændighed varetage pleje og behandling af tildelte børn med behov for støtte til respiration, ilt, sugning og invasive katetre/sonder som fx CVK, venflon, neoflon, insuflon, dræn, ventrikelsonde og PEG-sonde. At anvende og varetage vedligeholdelse/rengøring af instrumenter og teknisk udstyr, der anvendes i pleje og behandling. At etablere kontakt, skabe tillid og inddrage barnet/den unge og forældre i pleje, behandling og samarbejde ud fra principperne for FCC. Være opmærksom på uoverensstemmelser og konflikter i samarbejdet og bidrage til løsning af disse. At støtte barnets/den unges og forældrenes mestring af fx ubehag og angst ved indlæggelse, undersøgelser og behandling ved anvendelse af leg og humor, der matcher barnets alder og udviklingsniveau og familiens baggrund. At medvirke i og med stigende selvstændighed tilrettelægge, organisere, prioritere, strukturere, gennemføre og evaluere samtaler og vejledning i tildelte patientforløb i såvel længere som korte kontakter Side 6 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus i ambulatorier og dagafsnit og under hensyntagen til patientforløbet samt barnets/den unges og familiens hverdagsliv. At medvirke i varetagelsen af pleje- og behandlingsforløb hos kronisk syge børn/unge og forældre herunder støtte barnets/den unges og familiens mestring af kronisk sygdom, behandling og livet med kronisk sygdom (primært i afdelingens forskellige ambulatorier). At medvirke i og med stigende selvstændighed planlægge og udskrive tildelte børn/unge og forældre til egen læge, sundhedspleje, hjemmepleje, institution eller ambulant opfølgning herunder vejlede og undervise i forholdsregler efter udskrivelsen. Typiske opgaver i forhold til det ledende og udviklende aspekt er følgende: At varetage dokumentation af sygepleje i EPJ på tildelte patienter. At anvende relevante retningslinjer og instrukser fra E-dok. At medvirke i at skabe overblik over tildelte patienters situation og forløb samt medvirke i det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper, afsnit, afdelinger og sektorer. Fremlægge patientsituationer/forløb ved sygeplejekonferencer og tværfaglige konferencer med anvendelse af korrekt fagsprog og argumentationer hentet fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Være sig sit ansvars- og kompetenceområder bevidst i forhold til forældre og deres netværk. Være sig sit ansvars- og kompetenceområder bevidst i forhold til kollegaer i afsnittet, afdelingen og eksterne samarbejdspartnere herunder vide hvornår og hvordan kolleger inddrages som sparringspartner i patientforløb med henblik på optimering af kvalitet og patientsikkerhed. Typiske patientforløb/borgerforløb I det følgende præsenteres eksempler på kortere og længerevarende patientforløb i forhold til flere af afsnittenes fagområder. A10 A - modtagelsen Et barn indlægges med et astmaanfald og der opstartes inhalationsbehandling. Forældrene oplæres i brug af relevant inhalationsudstyr, så de kan varetage den videre behandling i eget hjem. Indlæggelsen varer typisk et døgn eller to. Børnene visiteres til ambulant efterbehandling. En teenager pige på 14 år har spist 25 tabletter Panodil. Hun ønsker ikke at dø, men kan ikke overskue sit liv lige nu. Hun føler sig ensom og bliver mobbet i klassen. Hun får aktivt kul, der bevirker, at hun kaster meget op. Indlægges i A10 til opstart af medicinsk behandling iv-medicin med henblik på afgiftning af leveren. Der gennemføres samtaler med pigen og forældrene. Der udarbejdes en underretning til kommunen, hvor hændelsesforløbet beskrives. Pigen udskrives til hjemmet på 3. dagen og henvises til Center for Selvmordsforebyggelse. A - 10 sengeafsnit Et barn med cystisk fibrose indlægges med pneumoni. Der opstartes intravenøs antibiotika behandling. Barnet er indlagt et til to døgn og udskrives til behandling hjemme. Forældrene oplæres i selv at blande og give antibiotika intravenøst i eget hjem. Side 7 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Et barn indlægges til observation og udredning for meningitis. Der opstartes intravenøs antibiotikabehandling. Det konstateres, at det er en otitis media. Barnet udskrives til hjemmet med kontakt til praktiserende læge og sundhedsplejerske. Barnet har ikke fulgt normal vægtkurve og følges med henblik på trivsel. Indlæggelsestid er på10 timer. En nyfødt dreng, der er født 7 uger for tidlig, overflyttes 10 uger gammel fra A30 til A10. Drengen er uden kendt diagnose men har neurologise symptomer, hvorfor han indlægges på A10 til videre udredning. Forældrene er meget unge, de har ingen uddannelse eller arbejde og har et sparsomt netværk. Familien vurderes til at være socialt skrøbelig. Observationer og undersøgelser viser, at barnet har påfaldende træk og ikke udvikler sig. Barnet er meget passivt og der er i tvivl om barnet kan bruge sit syn. Barnet får sondemad. Der gennemføres et omfattende udredningsprogram, uden at man finder en egentlig diagnose. Der afholdes netværksmøde med socialforvaltningen, hvor det vurderes, at det er for stor en opgave for familien at passe barnet hjemme. Efter 11 ugers indlæggelse udskrives barnet til specialinstitution, hvor forældrene må besøge ham så meget, som de vil. Barnet dør 5 måneder gammelt. Der afholdes samtale med familien efter barnets død. En dreng på 11 år indlægges med nyopdaget diabetes i modtagelsen. Barnet henvises af egen læge på grund af vægttab, træthed, polyuri, polydepsi og højt blodsukker. Der opstartes insulinbehandling. Familien finder den nye livssituation meget uoverskuelig og kommer i krise. De følgende dage undervises barn og familie i blodsukkermåling, injektionsteknik, kulhydrattælling og symptomer på hypo- og hyperglykæmi. Indlæggelsen er på ca. 5 dage. Efter udskrivelsen følges barn og familie tæt i diabetesambulatoriet. A10 - ambulatorium En 3-årig pige med cystisk fibrose følges livslangt i CF-ambulatoriet i fælles læge- og sygeplejekonsultationer. I forbindelse med konsultationen bliver pigen målt og vejet. Pigen er ikke i trivsel på grund af hyppige lungeinfektioner og der planlægges samtale med diætisten, som er tilknyttet CFbørnene. Sygeplejersken suger rutinemæssigt barnet i trachea for at hente sekret op til undersøgelse for diverse bakterier. Dette gøres med henblik på om barnet skal påbegynde en antibiotisk behandling, når svar foreligger på prøven. I nogle tilfælde får barnet smertestillende lattergas i forbindelse med denne procedure. En 10-årig dreng er henvist til astma-ambulatoriet via egen læge på mistanke om kronisk astma. Drengen får taget blodprøver for inhalations-allergener samt får lavet en lungefunktionsundersøgelse med henblik på at undersøge, hvordan drengens lungekapacitet er her og nu. Prøven foretages først uden at der er givet inhalationsmedicin, samt efter medicin indgift. Teknikken i forbindelse med at tage medicinen gennemgås. Der skiftes muligvis over til en anden form for inhalationsdevice. Drengen oplæres i brug af peakflowmeter, som kan fortælle familien derhjemme om drengen er tilstrækkeligt medicineret. A20 Et barn indlægges akut via egen læge/lokalt sygehus med mistanke om akut lymfoblastær leukæmi. Barnet er blevet tiltagende træt og har haft feber, ondt i benene, tabt sig, blevet bleg og har udviklet mange petekkier. Side 8 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Der tages blodprøver og værdier måles. Væsketerapi og eventuel transfusion iværksættes. Der foretages knoglemarvs- og lumbalpunktur og anlægges ikke- tunneleret CVK. Diagnosen bekræftes, og barnet opstarter behandling med cytostatica. Barnet er indlagt i 5 dage til cytostatica behandling samt behandling af eventuelle bivirkninger. Forældrene får information og vejledning om, hvad de skal være opmærksomme på, når de udskrives til hjemmet. Et barn indlægges akut fra hjemmet med høj feber. Barnet får taget blodprøver fra CVK. Der måles BT, puls, respiration, saturation, temperatur og almen tilstanden observeres og der opstartes væsketerapi. Blodprøverne viser, at barnet er neutropent og har forhøjet C-reaktivt protein (CRP), hvorfor førstevalgs antibiotisk behandling (AB) opstartes. Efter 3 døgn er patienten afebril og CRP er faldet, men på grund af positive venylesvar skal barnet forblive indlagt i 7 døgn til AB-behandling. Barnet kan gå hjem mellem behandlingerne, som gives tre gange i døgnet. Et barn indlægges til planlagt HDM-kur (høj dosis methotrexat). Barnet får anlagt nåle, taget blodprøver, opstarter forhydrering og starter kvalmeprofylakse. Der foretages stix af urin for PH, og der måles diureser inden opstart af kur. Dette gentages under hele indlæggelsesforløbet. Er barnets diurese og PH normale opstartes HDM kuren. Sideløbende med og indtil kuren afsluttes skal barnet hydreres med væske tilsat elektrolytter. Barnet undervises i forebyggelse af infektion i mundhulen, da en af bivirkningerne til kuren er slimhindeløsning. Der tages blodprøver efter skema. Blodprøverne giver indikation for, om kuren udskilles i rette tempo. Hydreringsvæsken reguleres eventuelt afhængig af blodprøvesvarene. Efter skema opstartes behandling med folinsyre, som er en antagonist til kuren. Barnet forventes at blive udskrevet efter 4 dage. Et barn indlægges på grund af smerter i abdomen, udspilet abdomen, kvalme, madlede og enkelte opkastninger. Barnet har ikke haft afføring i 5 dage trods laxantiabehandling. Objektiv undersøgelse bekræfter mistanke om obstipation. Behandling med iv-væske, smertestillende og laxantiabehandling i form af glycotylklysma iværksættes. Klysmaet har ringe effekt. Om aftenen får barnet anlagt rectalsonde til olieklysma og den efterfølgende morgen anlægges igen rectalsonde til fosfatkysma. Barnet kvitterer med afføring flere gange i løbet af dagvagten. Barnet udskrives efter vejledning af forældrene i brug af peroral laxantia. Indlæggelsestiden er et døgn. A40 Urologisk fagområde/team En dreng på et år indlægges til en planlagt hypospadi operation. Barnet bliver første postoperative dag udskrevet til hjemmet med afklippet kateter og skumforbinding omkring penis. De følgende seks dage skal forældrene selv sørge for at give drengen medicin fire gange dagligt, sørge for at forbindingen holdes tør og sikre tilstrækkelig væskeindtagelse. Familien ringes op af en sygeplejerske tre gange i løbet af perioden med henblik på vejledning og kontrol. En uge efter operationen bliver barnet genindlagt til fjernelse af forbinding og kateter, hvorefter barnet udskrives senere på dagen efter to vandladninger. En pige på syv år har aldrig været kontinent, bruger ble og har mange tilfælde af urinvejsinfektioner (UVI). Hun indlægges til et tre dages undersøgelsesforløb som indebærer anlæggelse af subrapubisk kateter i fuld anæstesi med efterfølgende cystometriundersøgelse og miktion-cysto-uretrografi-undersøgelse. Muligvis skal forældre oplæres i ren intermitterende katerisering (RIK), så pigen dagligt kan få tømt blæren og undgå recidiverende infektioner. Cardiologisk fagområde/team Et barn indlægges på grund af en hjerterytmeforstyrrelse og skal påbegynde en medicinsk behandling. Side 9 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Barnets hjerterytme overvåges på telemetri. Barnet udskrives når hjerterytmen er under kontrol og den rette medicindosis er fundet. Det drejer sig ofte om et enkelt døgn. Et barn med ventrikelseptumdefekt (VSD) som er den hyppigste medfødte hjertefejl indlægges til operation. Ved VSD er der tale om et hul i skillevæggen (septum) mellem pumpekamrene (ventriklerne). VSD diagnosticeres ved stetoskopi, hvor der kan høres mislyde og ved en udvendig ultralydscanning af hjertet (ekkokardiografi, TTE). Større huller lukkes ved operation gennem brystbenet og med anvendelse af hjertelungemaskine. Mere information kan hentes på Børnehjertefondens hjemmeside https://www.boernehjertefonden.dk/sygdomsinformation Præoperativt undersøges barnet, der optages journal og gennemføres samtale med barn, forældrene, kirurg, anæstesilæge og fysioterapeut. Endvidere besøger barn og forældre det børneintensive afsnit på Afdeling I, hvor barnet er indlagt 1-2 døgn efter operationen. Når barnet er tilbage i A40 er fokus at sikre den fortsatte restitution, dvs. sikre sufficient smertedækning, tilse operationssår, observere og intervenere ift. hjerte-, lunge-, mave-, tarmfunktion samt sikre barnets ernæringstilstand og mobilitet reetableres. Endvidere oplæres forældrene i selv at kunne varetage pleje og evt. behandling. Når barnet er klar afholdes udskrivningssamtale med forældrene om livet efter udskrivelse. Barnet har en restitutionsperiode i hjemmet på ca. 3 måneder, hvorefter det kommer til kontrol i ambulatoriet. Nefrologisk, hepatologisk og gastroenterologisk fagområde/team Et barn på 12 år har igennem flere måneder tabt i vægt, haft mange mavesmerter og hyppige diareer. Barnet indlægges til en semiakut gastro- og koloskopi som udføres på Børneafdelingens operationsstue (lokaliseret i Afsnit A20). Barnet forbliver indlagt de næste dage til opstart af relevant behandlingsforløb, da det viser sig, at der er tale om en kronisk tarmsygdom i en meget aggressiv fase. Mere information kan findes på Colitis-Crohns foreningens hjemmeside: http://www.ccf.dk/ Sygeplejemetoder Kliniske metoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning, vurdering og evaluering af barnet/den unges og familiens behov for sygepleje. Der anvendes plejeplaner i forskelligt omfang i de enkelte afsnit. Sygeplejen dokumenteres i MidtEPJ. Der anvendes elektronisk dokumentstyringssystem (e-dok) med politikker, retningslinjer og instrukser som fx smertevurdering og behandling, ernæringsplan og opfølgning. Vurdering af udviklings- og mestringsniveau hos barnet/den unge og forældre er centrale metoder i sygeplejen. Guidede og spontane lege og fortællinger anvendes som kommunikations-, samarbejds- og mestringsmetode i forhold til barn og familie. Der anvendes didaktiske modeller for udformning af alderstilpasset vejledning og undervisning af børn, unge og forældre i individuelle og gruppebaserede vejlednings- og undervisningsforløb, fx ”Stikke-skole” og Cystisk Fibrose skole. I den akutte og kritiske sygepleje anvendes triageringskonceptet (A10-modtagelsen) og ABCDE algoritme, Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (P-TOKS). ISBAR anvendes til sikker kommunikation mellem sundhedsprofessionelle. Side 10 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Læring og kompetenceudvikling Model for Praktisk Færdighedsudøvelse. Makkerskab/ Følgeskab. Undervisning i afsnittet. Sygeplejekonferencer. Tværfaglige konferencer. Supervision og debriefing. E-læring i Hjerte-lunge-redning, medicinregning, ernæringsscreening, håndhygiejne og brandbekæmpelse. Udviklingsmetoder Den Danske Kvalitets Model danner ramme for arbejdet med den samlede kvalitet; den kliniske, den patientoplevede og den organisatoriske kvalitet samt patientsikkerhed og risikostyring. Afdelingen er organiseret med et kvalitetsudvalg, en kvalitetskoordinator og flere udvalgsområder. Hvert udvalgsområde varetager opgaver inden for et kvalitetsområde fx hygiejne, kost og ernæring, dokumentation og EPJ. Udvalgsområdernes opgaver er beskrevet i kommissorier. Medlemmerne i udvalgsområderne er ledere og afsnitsmedarbejdere i nøglefunktioner. Kvalitetsarbejdet består i kvalitetsovervågning, kvalitetsforbedring og kvalitetsudvikling med udgangspunkt i Kvalitetscirklen – også kaldet PDSA-cirklen. Udvikling af sygepleje i afdelingen initieres og varetages i et samarbejde mellem oversygeplejerske, afdelingssygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister, kvalitetskoordinator, udviklingsansvarlig sygeplejerske og afsnittenes specialeansvarlige sygeplejersker og udviklingssygeplejersker. Metodisk anvendes fx projektarbejdsformer, kvalitative- og kvantitative metoder og journal clubs. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Eksempler på udviklingsprojekter Videreudvikling og implementering af Kendetegn for sygepleje til børn og unge. Videreudvikling og implementering af AUH´s koncept for systematiske kompetenceudvikling for plejepersonale. Børn og unge har det bedst hjemme. Et samarbejdsprojekt med hjemmeplejen i Aarhus Kommune om hjemmebehandling i forbindelse med fx iv antibiotika behandling og inhalationsbehandling. Implementering af ISBAR. Implementering af Pædiatrisk - Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (P-TOKS). Implementering af kliniske retningslinjer Implementering af brug af lattergas ved smertevoldende procedurer. Implementering af og videreudvikling af MidtEPJ. Eksempler på forskningsprojekter Udvikling af model for early warning score børn (PEWS/P-TOKS) og undersøgelse af om PEWS/PTOKS af indlagte børn optimerer opsporingen af det akut kritisk syge barn og forebygger livstruende situationer. Periode: januar 2014 - januar 2017. Udviklingsansvarlig sygeplejerske, MHSc(nurs), Ph.d. studerende Claus Sixtus Jensen. Side 11 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Ungdomsmedicin/projekter om fx hvordan unge med cystisk fibrose klarer de mange sygdomsrelaterede opgaver efter, de er flyttet hjemmefra. Klinisk sygeplejespecialist, sygeplejerske, MHH, ph.d. Vibeke Bregnballe. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af klinisk undervisning Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske cand.pæd.pæd. Jane Astrup har ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af uddannelse i afdelingen i samarbejde med Uddannelsesrådet AUH, Udvalget for uddannelse i Sygepleje og Radiografi AUH, Sygeplejeledelsen i Børneafdeling A, afsnittenes kliniske vejledere samt tilknyttede undervisere og studievejledere fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske udvikler, planlægger, beskriver, koordinerer og superviserer den kliniske uddannelse i samarbejde med kliniske vejledere samt understøtter udvikling af lærings- og studiemiljø i afsnit og afdeling. Som studerende kan man møde den uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske i forbindelse med introduktion til det kliniske studieforløb og ved afslutning af uddannelsesperioden samt i forbindelse med fastlagte og planlagte studieaktiviteter. Den uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske kan fungere som observatør, når kliniske vejledere, daglige vejledere og evt. studerende modtager direkte vejledning på den daglige klinisk sygepleje, under ugesamtaler eller ved klinisk prøve. Den kliniske vejleder har det direkte ansvar for den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb samt ansvar for uddelegering til daglige vejledere. Klinisk vejleder er ansvarlig for udvælgelse af eksemplariske patientforløb, der matcher den studerendes aktuelle fokus for læring. Udvælgelsen af patientforløb sker typisk ved uge-samtalerne. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at gennemføre planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Klinisk vejleder kan ved behov tilrettelægge ad hoc samtaler med øvrige ansvarlige for den studerendes kliniske undervisningsforløb. Ekstraordinært kan enkelte samtaler uddelegeres til daglige vejledere og eller uddannelsesansvarlig. Samtalerne tager udgangspunkt i de forskellige elementer i ePortfolio/Praktikportalen. Kliniske vejledere har ansvar for oplæring og udvikling af de daglige vejleders pædagogiske kompetencer i forhold til uddannelsen samt medansvar for udvikling af afsnittets lærings- og studiemiljø i samarbejde med uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske og afsnitsledelse. Den daglige vejleder har ansvar for den studerendes læring/vejledning og den/de patienter den studerende er tildelt den/de pågældende dag(e). Endvidere har daglige vejledere ansvar for at skabe sammenhæng i den studerendes kliniske undervisningsforløb ved at deltage i feedforward /feedback med klinisk vejleder i forhold til den enkelte studerendes forløb. Den daglige vejleder orienterer sig i og anvender i denne sammenhæng ugeplanerne i den studerendes ePortfolio/Praktikportalen. Struktur og indholdselementer i den kliniske undervisning Igennem modulet vil der ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og kompetencer, idet de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Dette indebærer, at vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til, at den studerende løser Side 12 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med klinisk vejleder/daglige vejledere som sparringspartner og refleksiv udfordrer. Den kliniske vejledning er struktureret i nedenstående perioder og metodisk anvendes i vejledningen fx Model for Klinisk Færdighedsudøvelse, før-, under, efter vejledning, feedback og redskaber i ePortfolio/Praktikportalen. Før klinisk undervisning: 14 dage før den kliniske undervisningsperiode modtager den studerende velkomstbrev med informationer om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste og eventuelt navne på tilknyttede daglige vejledere. 2 ugers introduktionsperiode I den første uge afvikles planlægningssamtale med henblik på afdækning af den studerendes personlige og faglige forudsætninger, ønsker og behov for læring. Der tages udgangspunkt elementerne i ePortfolio/Praktikportalen. Undervisningsperioden planlægges i et samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Den studerende har ansvaret for udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan (IKS). Der udarbejdes en endelig mødeplan. Daglig planlægning, gennemførsel og evaluering af klinisk sygepleje med fokus på det udførende og formidlende aspekt ift. én patient/familie. Der gennemføres obligatoriske e-lærings kurser. 6 ugers læringsperiode Daglig planlægning, gennemførelse og evaluering af klinisk sygepleje med fokus på det udførende, formidlende, ledende aspekt i forhold til én eller eventuelt flere patienter/familier, involverede faggrupper, afsnit, afdelinger og sektorer. Udvælgelse og gennemførelse af planlagt studieaktivitet/seminar i periodens 5-6 uge sammen med andre studerende på Børneafdelingen, kliniske vejledere samt tilknyttede underviser fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen Århus. Udvælgelse og gennemførelse af fastlagte studieaktivitet efter aftale med klinisk vejleder. Præsentation og drøftelse af resultater af planlagt og/eller fastlagt studieaktiviteter ved sygeplejekonference. Mulighed for at mødes med og eventuelt samarbejde med diverse ressourcepersoner i afsnit/afdeling i forhold til kvalitetssikring og -udvikling af grundlæggende sygepleje fx om hygiejne, ernæring eller smerter. Mulighed for at arbejde med patientforløb på tværs af afdelinger og eventuelt sektorer ved fx at følge patienten til undersøgelses- og behandlingsafdelinger. 2 ugers evalueringsperiode Introduktion til, forberedelse/træning og gennemførelse af intern klinisk prøve. Mundtlig og skriftlig evaluering (elektronisk evaluering) af læringsudbyttet i undervisningsperiode i forhold til IKS, den generelle kliniske studieplan (GKS) og modulbeskrivelsen. Udarbejdelse/opdatering og drøftelse af aktuel uddannelsesmæssig baggrund jævnfør element i ePortfolio/Praktikportalen. Side 13 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Forventninger til den studerende At du er til stede i afsnittet 30 timer pr. uge. At din tilstedeværelse også omfatter aften-, nat- og weekendvagter i det omfang, hvor relevant klinisk vejledning er mulig. At du udfylder og afleverer blanket med kontaktoplysninger og nærmest pårørende til afsnittets personalemappe. At du melder dig syg ved at ringe til afsnittet/koordinator senest 1 time før vagtstart, samt at du melder dig rask senest kl. 12, dagen før du skal møde. Desuden forventer vi, ved sygdom udover 3 dage, en fornyet telefonisk kontakt til klinisk vejleder. At du indgår som en del af personalegruppen. I forhold til det sociale ved at deltage i fælles kaffe- og frokostpauser og i de daglige rutiner ved at deltage i de praktiske opgaver i afsnittet som fx oprydning på stuerne, kaffestuen og skyllerum. At du tager initiativ til og deltager aktivt i planlægningen, gennemførelse og evaluering af uddannelsesperioden. At din ePortfolio/Praktikportalen er opdateret ved starten af den kliniske undervisningsperiode At din IKS og dine ugeplaner er opdateret til alle ugesamtaler. At du deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet ved fx sygeplejekonferencer, tværfaglige konferencer eller i de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen, herunder at du selv tager initiativ til drøftelser. At du i forbindelse med udarbejdelsen af fastlagte og planlagte studieaktiviteter bidrager med dine sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i afsnittet. At du er bevidst om dit kompetenceområde og siger fra, hvis du tildeles opgaver som overstiger dine kompetencer eller ved tvivl rådspørger relevant personale. At du repeterer relevant pensum fra tidligere moduler og tilegner dig pensum for den kliniske undervisning. At du udvikler din refleksion og selvrefleksion ved at reflektere og argumentere med teori fra uddannelsen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer Har minimum kompetenceniveau 3 svarende til AUH`s kompetencekoncept. Har indgående kendskab til den generelle og specifikke sygepleje i afsnittet. Pædagogiske kvalifikationer Har indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen. Har minimum 1/6 diplomuddannelse, men der tilstræbes en hel diplomuddannelse. Kliniske vejledere i Børneafdeling A Afsnit Navn Uddannet Erfaring med Uddannelse børnesygepleje fra Lone Pederstrup 1985 1986 Sundhedsfaglig diplom 2013 A10 Mette Østergaard Mathiasen 1994 1994 Sundhedsfaglig diplom 2013 A10 Rikke Juul Vestergaard 2000 2002 Sundhedsfaglig diplom 2014 A10 Tina Lindberg Sølvgren 1999 1999 Sundhedsfaglig diplom 2002 A20 Lisbeth B. Sivebæk Jensen 2007 2008 Kl. vejleder modul 2015 A20 Nanna Gädda Rasmussen 2010 2010 Kl. vejleder modul 2015 A40 Marie Thornemann Østergaard 2007 2008 Kl. vejleder modul 2015 A40 Side 14 af 15 Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Krav vedrørende klinisk pensum Det kliniske pensum er opdelt i en generel pensumliste og en afsnitsspecifik pensumliste. Hvilke dele af det generelle pensum og det afsnitsspecifikke pensum, der udgør det endelige pensum, aftales med og godkendes af klinisk vejleder. Klinisk pensum er på 360-600 sider. Selvvalgt pensum er på 90-150 sider og godkendes af klinisk vejledere senest en uge inden afvikling af den interne kliniske prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Forudsætningen for indstilling til den interne kliniske prøve er at du har været studieaktiv i hele undervisningsperioden. At være studieaktiv omfatter følgende: At du har planlagt, gennemført, evalueret og dokumenteret sygepleje til flere patienter/familier i samarbejde med involverede mono- og tværfaglige faggrupper i afsnit og afdelinger. At du i forbindelse med patientforløb har været undersøgende og bidragene i forhold til at identificere og vurdere grundlæggende kliniske sygeplejefaglige problemstillinger ud fra praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden. At du har været aktivt deltagende i udvalgte konferencefora i forhold til sikring og udvikling af sygeplejen til den enkelte patient/familie (patientforløb) ved fx at udarbejde kortere oplæg til sygeplejekonference. At du har gennemført e-læring i håndhygiejne og brand inden for de første 2 uger. At du har gennemført fastlagt og planlagt studieaktivitet. At du har dokumenteret såvel forud som bagudrettet studieaktivitet under hele undervisningsperioden i de relevante elementer i ePortfolio/Praktikportalen. At du har udarbejdet og ajourført din præsentation, uddannelsesmæssig baggrund og IKS. At du har deltaget i planlægningssamtale og minimum 7 ugesamtaler. At du har udarbejdet 7 ugeplaner med beskrivelse af udvalgt patient i relation til grundlæggende sygeplejefaglige problemstillinger samt grundlæggende sygeplejefaglige opgaver og metoder med inddragelse af teori, refleksioner og evaluering. At selvvalgt pensum er dokumenteret og godkendt af klinisk vejleder i ePortfolio/Praktikportalen senest en uge før intern klinisk prøve. Kontaktadresse: Jane Astrup Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Børneafdeling A, Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevar 99, 8200 Aarhus N Telefon: 78 45 14 06 / 22 45 39 62. Mail: [email protected] Udarbejdet af: Børneafdeling A, Aarhus Universitetshospital, august 2014. Opdateret august 2015 Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Jane Astrup i samarbejde med kliniske vejledere og oversygeplejerske Marie Rosbjerg. Godkendt af Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus 9. september 2014 og juli 2015. Side 15 af 15
© Copyright 2024