1. No category

Program
Landskonference 2015
Tvær(t) fagligt samarbejde
- Samarbejde på tværs
Vi har på dette års landskonference valgt at have udstillere begge
konferencedage.
Vi vil gerne opfordre alle deltagere til at besøge vores udstillere, der er
med til at støtte vores konference.
Indhold
Velkommen til Landskonference 2015
4
Planlægningsgruppen 2015
5
Praktiske informationer
6
Sponsorer/udstillere
7
Program for den 24. marts 2015
9
Program for den 25. marts 2015
11
Præsentation af oplægsholdere
13
Abstract
16
Noter
32
Side 3
Velkommen til Landskonference 2015
Det er en stor glæde at byde velkommen til dette års landskonference for
sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning. I år er
konferencens tema Tvær(t) fagligt samarbejde – samarbejde
på tværs.
Tværfagligt samarbejde har en vigtig plads i sundhedsvæsenet og
interaktionen med de sundhedsprofessionelle har stor betydning for pleje
og behandling. Programmet på dette års landskonference vil udfordre,
inspirere, overraske og gøre os klogere på tværfagligt samarbejde.
Det vil finde meningsfulde løsninger hvordan det kan lade sig gøre i en
travl hverdag med mange samarbejdspartnere og med organisations
ændringer.
Vi er stolte af at kunne præsentere et bredt repertoire af oplæg og
posterpræsentationer, der sammen bidrager til at belyse temaet fra et
fagprofessionelt perspektiv.
Vi håber, at konferencen kan bidrage med inspiration, refleksion og nye
tanker hos os alle.
Hav en rigtig god konference!
Side 4
Planlægningsgruppen 2015
Region Sjælland

Conny Brandt, ledende sygeplejerske, cand.cur. Epilepsihospitalet.

Tina Fredsø, Kvalitetskoordinator, MPQM. Epilepsihospitalet.

Trine Moos, Udviklingssygeplejerske, SD i Professions praksis.
Epilepsihospitalet.

Vibeke Stubbings, Forskningssygeplejerske/klinisk speciale
sygeplejerske, MKS, Epilepsihospitalet.
Fagligt Selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og
forskning

Mette Kjerholt, Leder af forskningsenheden for Sygeplejeforskning,
klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Hæmatologisk afdeling, Roskilde
Sygehus.

Gitte Landberger, Fagchef PPS, MKS.
Side 5
Praktiske informationer
Hotel
Comwell Roskilde
Vestre Kirkevej 12, Himmelev
Telefon: 46 32 31 31
Der er motionsrum på hotellet. Endvidere forefindes løbe- og cykelruter
tæt ved hotellet.
Mulighed for parkering ved hotellet.
Fra Roskilde station kører bus 203 mod Veddelev.
Internet
Der er trådløst intranet på hele hotellet.
Brugernavn og adgangskode: comwell (husk små bogstaver)
Festmiddag den 24. marts 2015
Tirsdag aften er der festmiddag med vin/vand. Efter middagen vil der
være mulighed for at købe drikkevarer i baren.
Poster
Bedste poster, præmie er gratis deltagelse på konferencen i 2016.
Side 6
Sponsorer/udstillere
Side 7
Side 8
Program for den 24. marts 2015
24. marts 2015
9:00-10:00
Kaffe/brød – Posterudstillinger og udstillinger åbner
10:00-10:15
Velkomst
v/ Ingrid Lysholdt, formand for fagligt selskab
10:15-11:15
Tværfaglighed og samarbejde belyst i en samfundsmæssig
forståelse.
Perspektiverende indlæg, der tager afsæt i temaet for konferencen
med fokus på historikken og forståelsen bag dèt at samarbejde
tværfagligt. Hvorfor og hvornår blev det pludselig vigtigt – hvad er
bagsider, fordele, ”krøller” og hvilke krav stiller det?
v/ Ove Petersen, Professor, CBS.
11:15-11:30
Pause og udstilling
11:30-12:30
Sygeplejens idealbillede og værdisæt i den tværfaglige ramme
Hvordan påvirker det tværfaglige samarbejde sygeplejens
faglige værdier, idealer og sygeplejerskernes faglige identitet? Og er
Sygeplejersker det grå kit i det daglige arbejde?
v/ Grete Kirketerp, Sygeplejefaglig direktør, Cand.Cur., MPM
Direktionen Sygehus Sønderjylland
12:30-13:15
Frokost
Kaffe ved udstillingsstande
Side 9
13:15-14:00
Den tværfaglige- og tværsektorielle kommunikation imellem de
sundhedsprofessionelle er under forandring.
Nye elektroniske kommunikationssystemer, formelle samarbejdsaftaler,
institutionelle rammer og betingelser - synes at med-producere
begrænsende (ændrede) måder for de sundhedsprofessionelle at
kommunikere på når patienten udskrives eller indlægges fra den ene
sektor til den anden
v/Ditte Høgsgaard, sygeplejerske, Ph.D stud , RUC.
14:00-14:30
Pause og udstilling
14:30-16:40
Når mennesker skal samarbejde…. vores forskelligheder og
udfordringer
Med udgangspunkt i Enneagrammet kommer vi omkring følgende
spørgsmål:
Hvem er jeg?
Hvem er du?
Hvem er vi – når vi samarbejder?
Hvad gør os ens – og forskellige?
v/Vagn Kirkeskov, ledelseskonsulent
16:40–17:00
Postervandring og refleksion, hvad har dagen givet dig
Besøg udstillere
18:30
Velkomstdrink
Foyer ved Auditorium
18:45
”Surprise”
19:30
Middag
Side 10
25. marts 2015
08.00-09.00
Generalforsamling for medlemmer af Fagligt selskab for
sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning i
auditoriet
09:15-11:00
”Lytning som redskab i samarbejdsrelationer”
Når vi lytter til andre mennesker på en måde, hvor de føler sig set og
hørt, styrker vi relationen fordi den gode lytning skaber tillid.
Er du en god lytter?
v/ Flemming Christensen, forfatter og foredragsholder
11:00-11:30
Pause
11:30-12:30
Tværfaglighed: Erfaringer omkring implementering af
tværfaglig læring.
Tværfaglighed er en vigtig dagsorden for at kunne honorere kravene
om at løse de mere og mere komplekse opgaver i sundhedsvæsenet.
Hvordan kan denne tilgang implementeres, og hvilke udfordringer og
muligheder kan identificeres.
v/Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
12:30-13:30
Frokost
Kaffe ved udstillingsstande
13:30-14:15
Kommunikation når tværfagligt samarbejde skal lykkes.
Side 11
Forskellige forståelser af, hvorfor tværfagligt samarbejde er en
udfordring (strukturelt, systemisk, psykodynamisk)
Herunder blandt andet fokus på dialogisk kommunikation som
forskningsfelt med implikationer for tværfagligt samarbejde.
v/Birgitte Ravn Olesen, Lektor, RUC
14:15-14:30
Skriv et brev til dig selv –
Hvad skal du arbejde med hjemme den næste måned .
Send brevet og følg op på dig selv
14:30-15:15
Afslutning og stafet gives videre
Side 12
Præsentation af oplægsholdere
Ove Kaj Pedersen
Ove Kaj Pedersen er politolog og professor i politisk økonomi ved Copenhagen Business
School (CBS).
Ove K. Pedersen er oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i
1970, men blev desuden cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1979, og kom til CBS i
2004.
Ove K. Pedersen har skrevet flere bøger og artikler gennem årene, og har desuden
fungeret som kommentator i medierne, ligesom han også tidligere har deltaget i
konferencer i sygeplejefagligt regi.
I 2008 modtog Ove K. Pedersen Forskningskommunikationsprisen af
Videnskabsministeriet.
Grete Kirketerp
Grete Kirketerp er sygeplejerske, Cand.Cur., MPM.
Sygeplejefaglig direktør, Direktionen Sygehus Sønderjylland.
Grete Kirketerp har erfaring med tværfaglig ledelse af tværfaglige miljøer, både fra
direktionsarbejde og fra flere store afdelinger i Region Syddanmark, og her gennem
flere artikler bidraget til sygeplejen blandt andet evidensbegrebet.
Ditte Høgsgaard
Ditte Høgsgaard er uddannet sygeplejerske fra 1983. Ditte Høgsgaard besidder
uddannelser i: SD – Diplomuddannelse i uddannelse og undervisning, DSH
BA – Bachelor i køn og kultur, SDU, Cand.Cur. - Kandidat i sygeplejevidenskab, Aarhus
Universitet, MPP, Master of public policy, RUC.
Side 13
Har erfaringer som sygeplejerske både fra primær- og sekundær sektor samt fra
uddannelsesverden.
Siden 2013 har Ditte Høgsgaard arbejdet med sit ph.d. projekt, hvor hun især er
optaget af, hvordan kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle på tværs af
fag- og sektorgrænser kan forbedres når den ældre medicinske patient flytter sig fra én
sektor til en anden.
Vagn Kirkeskov
Vagn Kirkeskov, er erhvervspsykologisk rådgiver og proceskonsulent for virksomheder i
forandring. Vagn Kirkeskov arbejder praktisk og resultatorienteret med at skabe indsigt,
forståelse og motivation for lederskabets betydning for positive forandringer.
Vagn Kirkeskov er med sin baggrund indenfor afsætning, organisation, psykologi og
filosofi en efterspurgt rådgiver, ledercoach, konsulent, instruktør og foredragsholder
inden for Human Resources med aktiviteter i såvel Danmark som udlandet.
Flemming Christensen
Flemming Christensen er forfatter, foredragsholder, organisationsrådgiver og direktør
for Think About It.
Flemming Christensen er blandt de førende eksperter i verden inden for Enneagrammet,
der bl.a. beskriver, hvordan ledere udvikler sig til originale og autentiske ledere samt
hvordan teams bliver robuste og solide enheder, der kan modstå forandringer og pres.
Siden 1986 har Flemming Christensen arbejdet med at bygge bro mellem discipliner
som psykologi, ledelse og kommunikation på den ene side - og områder som
livskvalitet, meningsfuldt arbejdsliv og lykke på den anden.
Side 14
Hanne Lisby
Hanne Lisby er uddannet fysioterapeut, og har arbejdet både indenfor ledelse og
undervisning.
Hanne Lisby har udover uddannelsen som fysioterapeut suppleringsfag i filosofi og en
master i Etik og Værdier i Organisationer.
Hanne Lisby er ansat som uddannelseskonsulent, med særligt ansvar for
implementering af tværfaglig læring for alle studieretninger på Aalborg
Universitetshospital.
Birgitte Ravn Olesen
Birgitte Ravn Olesen er ph.d. og lektor i Kommunikation ved Roskilde Universitet. Hun
har i mange år arbejdet med sundhedskommunikation med særligt fokus på dialog på
tværs af fagpersoner og i forholdet mellem fagpersoner og patienter og pårørende.
Birgitte Ravn Olesen er særligt optaget af sundhedsprofessionelles dilemmaer mellem at
håndtere krav om at følge evidensdokumenterede procedurer og at skabe rum for
brugerinvolvering.
Side 15
Posterpræsentationer
Abstract til Poster på FS32, d. 24.-25. marts 2015
Titel
Udviklingsprojekt: Bedre rehabilitering for
hæmatologiske patienter gennem undervisning.
Førsteforfatter
Nana Gammelgaard Stæhr, Specialistsygeplejerske, Roskilde
Sygehus, Hæmatologisk afdeling, Køgevej 7-13, 4000
Roskilde, [email protected]
Medforfattere:
Tina Nielsen, Klinisk Udviklingssygeplejerske, Hæmatologisk
afdeling, Roskilde sygehus og Ole Toftdal Sørensen, Ledende
Oversygeplejerske, Hæmatologisk afdeling, Roskilde Sygehus.
Abstract
Baggrund: Hæmatologisk afdeling, Roskilde Sygehus, har den
målsætning at skabe optimale patientforløb for patienter og
pårørende. I 2014 opstartede afdelingen patientundervisning
med fokus på tværfaglig rehabilitering af hæmatologiske
patienter. I efteråret 2014, planlægges og udbydes 4
undervisningsgange til patienter og pårørende, med det
overordnede tema: Rehabilitering. Både psykolog, præst,
sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter underviser.
Afdelingens strategi er at lave individualiseret patientforløb,
med høj grad af patientinddragelse og informationsniveau.
Metoderne til individualisereret patientforløb er blandt andet
sygeplejekonsultationer og patientundervisning. Patienterne
har mulighed for at vælge begge tilbud eller dele af tilbuddene,
alt efter behov.
Har patienterne behov for tæt kontakt til sygehuset tilbydes
sygeplejekonsultationer og har patienterne ikke det behov,
men stadig brug for information og viden tilbydes
patientundervisning.
Side 16
Metode: Projektet er inspireret at aktionsforskning og
aktionslæring, og udvikles løbende i samarbejde med
patienterne og tværfaglige samarbejdspartnere der deltager i
projektet. Patienterne udfylder kvalitative spørgeskemaer som
evaluering efter hver undervisning.
Formål: Formålet med patientundervisningen er at give
patienterne redskaber til at mestre sygdom og behandling, for
derved at give mulighed for bedst mulig rehabilitering under
og efter sygdom og behandling.
Resultater: Evalueringerne af patientundervisningen er meget
positive. Både patienter og pårørende fortæller at de får
brugbar viden med hjem fra undervisningen. Patienterne
kommer desuden med forslag til flere emner, hvoraf vi er i
stand til at implementere de fleste, allerede i næste sæson af
patientundervisningen.
Konklusion: Patienterne er glade for undervisningen. De
udtrykker samtidig behov for mere undervisning i forskellige
aspekter af det at leve med Hæmatologisk sygdom.
Perspektivering: Afdelingen arbejder på at udvikle
patientundervisningen så vi får flere emner med. Derudover er
ønsket at tilbyde patienter, der bor langt væk, undervisning
ved at have et udekørende undervisningsteam. Vi arbejder
også for oprettelse af patientundervisning til specifikke forløb
til mindre grupper af patienter, der skal i højdosis kemoterapi.
Side 17
Abstract til Poster på FS32, d. 24.-25. marts 2015
Titel
Tværfaglig og tværsektoriel udslusning.
Førsteforfatter
Pia Lentz Henriksen, Afdelingssygeplejerske, Center for
Neurorehabilitering, [email protected]
Medforfattere:
Marlene Munch, Tværfaglig udviklingskoordinator,
Ergoterapeut, Center for Neurorehabilitering
Liselotte Lindahl, Socialkonsulent, Center for
Neurorehabilitering.
Abstract
Baggrund: Personer med pådraget erhvervet hjerneskade
oplever større eller mindre fysiske, psykiske, kognitive og
sociale følger alt efter skadens størrelse og lokalisation. Dette
stiller større eller mindre krav til det tværfaglige og
tværsektorielle samarbejde.
Center for Neurorehabilitering (CfN) tilbyder rehabilitering til
voksne med moderate til svære følger efter erhvervet
hjerneskade.
Formål: At give sammenhæng i overgangen fra CfN til
kommunalt regi og det fremtidige rehabiliteringsforløb.
Indhold: Der lægges vægt på at klientens fysiske, kognitive
og sociale funktionsniveau beskrives og videregives til
kommunen i bedst muligt omfang.
Dette gøres ved at invitere repræsentanter fra kommunen til
planlægningsmøde i CfN sammen med klient, pårørende og det
tværfaglige miniteam så tidligt som muligt i forløbet eller som
minimum i god tid før udskrivning. Udgangspunktet til mødet
er en tværfaglig rehabiliteringsplan, som beskriver klientens
funktionsevne, både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt.
Side 18
Planen er udleveret til alle deltagere og gennemgået sammen
med klienten inden mødet. På mødet drøftes hvad
klient/pårørende har af ønsker for fremtiden, hvad behovet for
fremtidig rehabilitering er og hvordan kommunen kan
imødekomme dette.
Ved behov tilrettelægges et udslusningsforløb, hvor udvalgte
repræsentanter fra miniteamet hjemmetræner med patienten,
så det sikres at det tillærte overføres til den fremtidige bolig.
Hvis det er muligt tilrettelægges forløbet således, at fremtidigt
personale er til stede og dermed superviseres i de aktiviteter
klienten har behov for hjælp til.
Ved udskrivning udfærdiges en tværfaglig rehabiliteringsplan
inkl. genoptræningsplan, hvor klientens fremtidige
rehabiliteringsbehov beskrives detaljeret, og der udleveres
udvalgte tværfaglige håndteringer som beskriver
fremgangsmåden i udvalgte aktiviteter. Disse er udfærdiget
dels skriftligt, dels som billedmateriale, således at fremtidigt
personale har et muligt udgangspunkt til brug for den
fremtidige rehabilitering.
Konklusion: Klient og pårørende oplever en sammenhæng
mellem det tillærte i CfN og deres fremtidige forløb og
kommunerne giver en positiv tilbagemelding på
tilrettelæggelse og gennemførelse af udslusningsforløbet.
Side 19
Abstract til Poster på FS32, d. 24.-25. marts 2015
Titel
Udvikling i og af klinisk praksis: Når ledelse, forskning
og udvikling agerer, reagerer og interagerer i praksis.
Førsteforfatter
Mette Kjerholt, Leder af Enhed for sygeplejeforskning, klinisk
sygeplejespecialist PhD, MscN, MLP
Medforfattere:
Tina Nielsen, Udviklingssygeplejerske, MHH
Ole Toftdahl Sørensen, Ledende oversygeplejerske MPP
Hæmatologisk afdeling, Roskilde/Køge sygehus
Abstract
Introduktion/baggrund :
Sygeplejefaglige ledere er ansvarlige for at udvikle og sikre
kvaliteten i sygeplejepraksis. Aktionsforskning (AR) og
aktionslæring (AL) er både brugbare og relevante metoder i
sundhedsvæsenet og sygeplejevidenskab i forhold til både at
udvikle kvaliteten i, samt sikre varige implementeringer i
sygeplejepraksis. På den baggrund ansatte den ledende
oversygeplejerske på Hæmatologisk afdeling på Roskilde
sygehus en post.doc. sygeplejeforsker med aktionsforskningsog aktionslæringskompetencer, blandt andet med det formål at
initiere og implementere AR – og AL processer i praksis. En
udviklings-sygeplejerske på afdelingen skulle sikre
omsætningen af den opnåede viden fra AR og AL- processerne
til klinisk praksis.
Formål :Det overordnede formål er at udvikle og sikre
kvaliteten i hæmatologiske patienters pleje- og
behandlingsforløb.
Metode og materiale:

Aktionsforskning og aktionslæring
Side 20

Feltstudier, dialog konferencer, aktionslærings-sessioner,
ad hoc møder, logbøger/dagbøger

Deltagere: Plejepersonale i afdelingen, tværfaglige
samarbejdspartnere, patienter og pårørende
Resultater:

Aktions-designet har medført individuel og kollektiv
refleksion og læring i og over klinisk praksis, samt øget
sygeplejefaglig bevidsthed om egen rolle og ansvar i
patientforløbene. På den baggrund er der initieret og
implementeret forskellige aktioner både mono- og
tværfagligt i relation til kvalitetsudvikling i
hæmatologiske patienters forløb

Patienttilfredsheden og kvaliteten i plejen og
behandlingen er øget, angiveligt på baggrund af
ovenstående .
Konklusion og perspektivering:

Aktionsforskning og aktionslæring er værdifulde
redskaber ift. at skabe meningsfulde og dynamiske
udviklingsprocesser i klinisk praksis, men kræver at alle
de involverede ledere støtter op omkring
aktionsprocesserne, både på et organisatorisk og fagligt
plan.

Det er en kontinuerlig udfordring at sikre tid og rum til
AR og AL i en klinisk praksis, der blandt andet er
kendetegnet ved bureaukratiske arbejdsgange, samt
fokus på produktivitet og effektivitet set i et
sundhedsøkonomisk perspektiv.
Side 21
Abstract til Poster på FS32, d. 24.-25. marts 2015
Titel
Førsteforfatter
Sygeplejekonsultationer, hvorfor og hvordan
Tina Nielsen, Klinisk Udviklingssygeplejerske, Hæmatologisk
Afdeling, Roskilde Sygehus, [email protected]
Abstract
Baggrund: Den danske kvalitetsmodel (DDKM) indikerer, at
rehabilitering på et tidligt tidspunkt skal gennemføres på
sygehusene. Sundhedsstyrelsen har udgivet ”Kræftplan III”
med bl.a. en række anbefalinger for rehabilitering og palliation.
Sygeplejekonsultationer med uddannede sygeplejersker blev
på den baggrund etableret for at møde de nye krav. Alle
patienter i Hæmatologisk Afdeling, Roskilde med et
identificeret problem kunne henvises.
Formål:

At sikre individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb.

At opdage rehabiliteringsproblemer på et tidligt stadie for
at fremme patientens helbred og etablere samarbejde
med kommunerne så hurtigt som muligt.

At kvalificere rehabiliteringen under og efter behandling
for hæmatologisk sygdom.

At fremme den enkeltes helbred og velbefindende i alle
aspekter af patientens liv for at undgå handicap og
forbedret velbefindende under og efter behandlingerne.
Metode:

Uddannelse af sygeplejersker i: kronisk sygdom,
hæmatologi, kvalme, ernæring, fatigue og rehabilitering

Implementere screeninger.

Etablere en ensartet narrativ tilgang til patienterne.
Side 22

Afholdelse af samtaler med hensyntagen til patientens
behov.
Resultater: Sygeplejekonsultationer ser ud til at betyde at
rehabiliteringen af patienter i behandling for en hæmatologisk
lidelse var forbedret i den akutte fase. Flere patienter blev
henvist til rehabilitering i kommunerne gennem deres
behandlinger for at forhindre kronisk funktionstab.
Konklusioner: Længerevarende effekt er endnu ikke målbart,
men vi forventer at tidligere rehabilitering kan reducere
handicap og forbedre velbefindende efter behandling for en
hæmatologisk sygdom.
Perspektivering: Dette projekt og tidligere projekter danner
baggrund for fremadrettet organisering af patientforløb med
kontaktpersoner og opfølgning under hele patientens forløb i
afdelingen , da de tidligere projekter viste et stort behov for
kontinuitet og mulighed for opfølgning både hos patienter og
sygeplejersker.
Side 23
Abstract til Poster på FS32, d. 24.-25. marts 2015
Titel
Projekt IKOS - faglig begrundet bemanding i sygeplejen
Førsteforfatter
Minna Friemann, projektleder og underviser,UCL
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, [email protected]
Medforfattere:
Marit Strandquist, seniorrådgiver, Konsens AS (Norge).
Abstract
Baggrund:
Der savnes afprøvede ledelses- og styringsredskaber til at
afgøre bemandingsbehov og arbejdsdeling tværfagligt.
Formål:
At afprøve om det norske ledelses- og styringssystem IKOS
kan anvendes i en dansk kontekst som en metode til faglig
begrundet bemanding og arbejdsdeling med henblik på øget
kvalitet, effektivitet og arbejdsmotivation i sygeplejen.
Metode:
Empiri: Langelands tværfaglige hjemmesygeplejeenhed.
Norske IKOS kvalitetsindikatorer blev ud fra analyse af
gældende dansk lovgivning tilpasset dansk kommunal
kontekst. Man fandt kvalitetskrav der, i projektet, kunne stilles
til sygeplejeindsatser, efter § 5 og § 138 i Sundhedsloven og
de data, der ud fra auditmetoden skulle indsamles i
dataindsamlingsugen. IKOS opgjorde data på baggrund af
kvantitative metoder.
Analyse af teori om kompetence og de aktuelle
sundhedsuddannelser på området blev gjort. IKOS har nemlig
en logik om, at patienten kan være i fem forskellige sundhedsog livssituationer. Hver situation generer et formelt
kompetencebehov som den, der varetager de direkte
Side 24
sygeplejeindsatser skal besidde.
Projektleder evaluerede IKOS ressourceanalyse og metode til
faglig begrundet bemanding på baggrund af resultaterne og
processen.
Resultater:
Sygeplejersker har formel kompetence til at være
sygeplejeansvarlig(SA), der sikrer kvalitet i alle patientforløb
gennem sikring af obligatoriske indsatser samt til at yde
direkte sygeplejeindsatser til patienter i ustabil og/eller
uafklaret sundheds- og livssituation.
SOSU-assistenter har formel kompetence til at være
primærkontakt(PK) og yde direkte sygeplejeindsatser til stabile
patienter forudsat, at der er sygeplejeansvarlig sygeplejerske,
som selv jævnligt yder sygeplejeindsatser for at vurdere
situationen.
IKOS opgjorde niveau af de dokumenterede
kvalitetsindikatorer, patienternes forekomst i de fem
sundheds- og livssituationer og leders skøn af aktuel brug af
tid og kompetencer til alle opgaver i enheden. Herudfra
estimerede IKOS bemandingsbehov med og uden brug af
IKOS´s norske standarder for arbejdsdeling med SA og PK.
Bemandingsplanerne blev lavet indenfor samme aktuelle
økonomiske ramme.
Konklusion:
IKOS ressourceanalyse giver indblik i enhedens aktuelle
dokumenterede kvalitetsniveau og kompetencebehov.
IKOS kan udregne behov for bemanding, hvis man skulle
arbejdsdele ud fra IKOS logikken.
Side 25
Perspektivering:
IKOS som koncept formodes at give leder kontinuerlige
kvalitetsdata og et kontinuerligt indblik i enhedens
kompetencebehov. Det giver formodentlig et bedre fagligt
argumenteret grundlag at bemande og arbejdsdele ud fra. Et
pilotprojekt vil kunne afgøre dette.
Side 26
Abstract til Poster på FS32, d. 24.-25. marts 2015
Titel
Præoperativ Stomiskole
Den nye patient - fra beskuer til aktør
Førsteforfatter
Ida
Østrup,
Klinisk
Sygeplejespecialist,
cand.
cur.,
[email protected]
Karen
Jacobsen,
Sygeplejerske,
Sår-
og
Stomiterapeut,
[email protected]
Specialet for Mave- og Tarmkirurgi
Klinik Kirurgi og Kræftbehandling
Aalborg Universitetshospital
Medforfattere:
Mette
Grønkjær,
Post
doc.
i
Klinisk
Sygepleje,
[email protected]
Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje
Aalborg Universitetshospital
Abstract
Baggrund:
Accelererede patientforløb inden for abdominalkirurgi betyder
kortere tid til at oplære patienter med nyanlagte stomier i
praktiske færdigheder samt til at understøtte den psykosociale
tilpasning. Derfor er det sygeplejefaglige tilbud til kommende
stomipatienter ændret fra præoperativ individuel orientering til
præoperativ
gruppebaseret
undervisning
sammen
med
pårørende; en præoperativ stomiskole.
Formål:
At undersøge hvilken betydning en præoperativ stomiskole har
for den postoperative sygeplejefaglige indsats.
Materiale og metode:
Fokusgruppeinterview med seks sygeplejersker, der varetager
Side 27
stomioplæring
Interviewet
af
er
patienterne
i
den
analyseret
ud
postoperative
fra
Paul
fase.
Ricoeurs
fænomenologisk-hermeneutiske tilgang til tekstfortolkning.
Fund:
Fra skrøbelig beskuer til vedholdende aktør
Patienterne er i den postoperative fase handlekraftige og
kompetente i plejen af deres stomi. Fra tidligere at have været
skrøbelige
beskuere,
opleves
de
efter
deltagelse
i
den
præoperative stomiskole som initiativrige og vedholdende
aktører. Patienterne har mindre behov for opfølgning af en
hjemmesygeplejerske.
Fra én ekspert til to eksperter
Den sygeplejefaglige indsats har bevæget sig fra ”hands on” til
i højere grad at omfatte en støttende og vejledende funktion.
Patienternes vidensniveau har udfordret den postoperative
sygepleje positivt, idet stomipatienternes behov er langt mere
varieret.
Det
fordrer
stor
sygeplejefaglig
erfaring
med
stomipleje at sikre den enkelte patient et sufficient videns- og
handleberedskab.
En fælles arena
Pårørende tager aktivt medansvar og er en stærk mental støtte
for
patienten.
De
pårørende
indgår
dog
tilfældigt
i
samarbejdsrelationen, hvilket kalder på øgede kompetencer
inden for pårørendeinddragelse.
Konklusion
Den sygeplejefaglige indsats til patienter, der har deltaget i
den præoperative stomiskole, har bevæget sig fra ”hands on”
til en varieret, vejledende og støttende funktion. Indsatsen
fostrer kompetente og handlekraftige patienter og pårørende til
en kort postoperativ fase.
Side 28
Perspektiver
Fremtidens sundhedsvæsen, der sigter mod korte og effektive
indlæggelses- og behandlingsforløb fordrer, at patienternes
viden og indsigt styrkes præoperativt. Dette fordrer en klinisk
sygeplejepraksis med større fokus på vejledning, motivation og
støtte.
Side 29
Abstract til Poster på FS32, d. 24.-25. marts 2015
Titel
Optimering af kvaliteten i hæmatologiske patienters
førmodtagelses-fase – et aktionsforskningsprojekt.
Førsteforfatter
Charlotte Berggren Smidt, Sygeplejerske og forløbskoordinator
Dorte Britt Andersen, Sygeplejerske og forløbskoordinator
Mette Kjerholt, Leder af Enhed for sygeplejeforskning, klinisk
sygeplejespecialist PhD, MscN, MLP
Hæmatologisk afdeling, Roskilde/Køge sygehus
Medforfattere:
Abstract
Introduktion/baggrund:
Som sygeplejefaglige forløbskoordinatorer undredes vi over de
mange daglige telefonopkald, patienterne havde til os
angående deres indkaldelse, da vi mente at vi havde
informeret dem fyldestgørende både mundtligt og skriftligt.
Endvidere oplevede vi, at en del undersøgelser måtte
aflyses/udsættes, enten fordi patienten ikke havde forstået
hvordan han skulle møde forberedt (f.eks faste, blodprøver
taget dagen før) til undersøgelsen, eller fordi patienten udeblev
på grund af angst/ utryghed ved undersøgelsen. Dette havde
både patientorienterede, faglige og økonomiske konsekvenser
og omkostninger.
Formål:
Det overordnede formål var at udvikle kvaliteten i ny-henviste
hæmatologiske patienters før-modtagelses forløb.
Metode og materiale:

Aktionsforskning (AF) og aktionslæring (AL)

Dialog konferencer, aktionslærings-sessioner, ad hoc
møder, logbøger/dagbøger

Deltagere: Afdelingens 4 forløbskoordinatorer. Patienter,
Side 30
pårørende og faglige samarbejdspartnere indgik som
informanter før og under projektperioden
Resultater:
AF og AL designet gav anledning til individuel og kollektiv
refleksion i relation til problemfeltet. På den baggrund blev den
skriftlige og mundtlige patientinformation drøftet og ændret.
Patient tilfredsheden og den faglige og organisatoriske kvalitet
af patientforløbene er på baggrund af ovenstående forbedret
markant. Således er der nu kun ca. 1 patient om måneden, der
ringer på grund af utryghed – men ikke på grund af mangelfuld
information om forløbet.
Konklusion og perspektivering:
Ved at forholde sig refleksivt og nysgerrigt til egen praksis og
ved at være lydhør over for patienters oplevelser, blev
afdækket konkrete problemer i førmodtagelses-fasen.
Afdækningen medførte (enkle og få) konkrete ændringer i
informationen til patienterne, hvilket har optimeret kvaliteten i
patientforløbene.
Lokale aktionsforsknings projekter kan åbne for blinde pletter i
hverdagens praksis. Det er en meget anvendelig og
meningsfuld metode at anskue og ikke mindst overskueliggøre
praksisudfordringer på, således at det i stedet angribes med et
refleksivt og innovativt fokus. Dermed kan anvendelse af AF og
AL tilgangen kontinuerligt udvikle kvaliteten i de
hæmatologiske patientforløb.
Side 31
Noter
Side 32
Noter
Side 33