MultiCharger 1210

Husholdningernes gæld
Arrangeret af
Asger Lau Andersen (Danmarks Nationalbank)
Claus Thustrup Kreiner (EPRU, Københavns Universitet)
Danske husholdninger er blandt de mest forgældede i verden målt ved bruttogæld ifht. indkomst, hvilket
har skabt international bevågenhed fra EU‐kommissionen, IMF og OECD, og husholdningernes gæld er
ifølge Det Danske Systemiske Risikoråd et vigtigt makroprudentielt fokusområde for Danmark fremadrettet.
Ved sessionen præsenteres nye og igangværende analyser, som belyser forskellige aspekter af
problemstilingen vedrørende husholdningernes gæld.
1. oplæg: Gæld, tilpasning og makroøkonomisk stabilitet
Oplægsholder: Frank Rasmussen (Økonomi og indenrigsministeriet)
Abstract: En række strukturelle forhold muliggør, at danske husholdninger kan have en forholdsvis høj gæld,
men stigningen i gælden op til 2007 var højere, end disse forhold kan forklare. Den efterfølgende tilpasning
er sket forholdsvis langsomt. Den hidtidige tilpasning minder meget om udviklingen i perioden efter 1987
(også efter en periode med stigende forbrug, kraftig stigning i kreditgivning og et ophedet boligmarked).
Udviklingen vendte dengang efter syv år, og der er tilsvarende tegn på, at en vending i dansk økonomi igen
er på vej. Dansk økonomi er blevet betydeligt mere rentefølsom, og danske husholdninger har opnået
betydelige rentebesparelser i de seneste år med svag vækst. Fremadrettet vil en normalisering af det lave
renteniveau i sig selv have en dæmpende effekt på dansk økonomi. Forbruget begrænses også af
husholdningernes fortsatte konsolidering. De fleste husholdninger har dog en robust økonomi, selv om
formuen er svundet ind. Samlet set er indtrykket, at hverken gæld eller rentefølsom truer makroøkonomisk
stabilitet.
2. oplæg: Restancer på realkreditlån blandt danske familier
Oplægsholder: Asger Lau Andersen (Danmarks Nationalbank)
Abstract: Oplægget præsenterer en ny analyse af udbredelsen af restancer på realkreditlån blandt danske
familier. Analysen viser, at der er en klar statistisk sammenhæng mellem en families økonomi og
sandsynligheden for, at familien går i restance. Selv blandt familier med presset økonomi er det dog meget
få, der har restancer på deres realkreditlån, og restancesandsynligheden stiger kun svagt, når familiens
økonomi forværres. Resultaterne fra den mikroøkonometriske analyse kan anvendes til at vurdere
konsekvenserne for antallet af familier i restance i forskellige makroøkonomiske stressscenarier. De
opstillede scenarier indikerer, at selv meget hård modgang i dansk økonomi kun vil føre til en begrænset
stigning i antallet af familier med restancer på realkreditgælden. Husholdningernes gæld vurderes derfor
ikke at udgøre en direkte trussel mod stabiliteten i den danske realkreditsektor.
3. oplæg: Hvordan bruger husholdningerne forskellige realkreditprodukter ‐ herunder afdragsfrie lån?
Oplægsholder: Christian Meyer/Niels Kofoed (Erhvervs‐ og Vækstministeriet)
Abstract: På baggrund af mikrodata fra realkreditinstitutterne undersøges det, om personer med tvungne
pensionsindbetailinger i højere grad anvender muligheden for afdragsfrihed på realkreditlån sammenlignet
med husholdninger med lignende karakteristika, der ikke er underlagt tvungen indbetaling til en
pensionsordning. Derudover undersøges det, i hvilket omfang husholdningerne bruger afdragsfrihed på
realkreditlånet for at afbøde økonomiske konsekvenser af ledighed.
4. oplæg: Er uhensigtsmæssig låneadfærd arvelig?
Oplægsholder: Claus Thustrup Kreiner (EPRU, Københavns Universitet)
Abstract: Oplægget præsenterer igangværende analyser på nye unikke mikrodata indeholdende information
om alle lån udstedt til hver enkelt dansker i perioden 2003‐2011. Hovedspørgsmålet, som analyserne
forsøger at belyse, er: Skyldes restancer og manglende servicering af gældsforpligtigelser blandt nogle
husholdninger primært uheldige omstændigheder, som kan ramme alle, eller skyldes det snarere
permanente forskelle mellem husholdninger, hvor nogle husholdninger mere eller mindre permanent er i
gældsvanskeligheder, og hvor dette adfærdsmønster går i arv fra generation til generation?