Værktøjskassen 2015 - Sct. Knuds Gymnasium

Sct. Knuds værktøjskasse
til større skriftlige opgaver
0
Indhold
1. Indledning ........................................................................................................................................ 2
2. Opgavens indhold (disposition) ....................................................................................................... 2
2.1. Titelblad/forside ........................................................................................................................ 2
2.2. Engelsk resume (Abstract) ........................................................................................................ 2
2.3. Indholdsfortegnelse .................................................................................................................. 3
2.4. Indledning ................................................................................................................................. 3
2.5. Hovedkapitler (brødtekst) ......................................................................................................... 4
2.6. Konklusion ................................................................................................................................. 5
2.7. Litteraturlisten .......................................................................................................................... 6
2.8. Bilag/illustrationer .................................................................................................................... 6
3. Noter og henvisninger...................................................................................................................... 6
3.1 Citater......................................................................................................................................... 7
3.2. Henvisninger ............................................................................................................................. 8
4. Opgavens omfang ............................................................................................................................ 9
5. Opgavens layout............................................................................................................................... 9
6. Rapportskrivning i naturvidenskabelige fag................................................................................... 10
7. Hent mere inspiration .................................................................................................................... 13
8. Litteraturliste: ................................................................................................................................ 13
Bilag A – Abstract ............................................................................................................................... 14
Bilag B – Taksonomier ........................................................................................................................ 17
Bilag C - Nøgleordsforklaringer .......................................................................................................... 18
Bilag D – Kildekritik (hjemmesider) .................................................................................................... 20
Bilag E – litteraturliste, links mv. ........................................................................................................ 21
Redigeret: september 2015/DH (7. version)
Tak til BJ for hjælp til kapitel om naturvidenskabelige rapporter
Forsidens billede:
http://www.acclaimclipart.com/free_clipart_images/cartoon_plumber_with_toolbox_and_pipe_wrench_0
521-1003-2614-5505.html
1
1. Indledning
Denne værktøjskasse kan du bruge, når du skriver større skriftlige opgaver som fx.
dansk/historieopgaven i 1.g (DHO), studieretningsopgaven i 2.g (SRO), studieretningsprojektet i 3.g
(SRP) og naturvidenskabelige rapporter. Værktøjskassen indeholder nogle formelle retningslinjer
for skriftlige opgaver og giver dig også nogle gode råd med på vejen.
Vær opmærksom på, at fagene har forskellige traditioner og metoder ved opgaveskrivning: Der vil
selvfølgelig altid være forskel på, hvordan man opstiller en DHO og en naturvidenskabelig
projektrapport. I de enkelte fag – og i samarbejde mellem fagene – vil din lærer selvfølgelig
gennemgå særlige fagspecifikke krav til skriftlige opgaver. Men spørg din lærer, hvis du er i tvivl!
2. Opgavens indhold (disposition)
Titelblad/forside
Skolen har en standardskabelon
Abstract
Indholdsfortegnelse
Indledning
Hovedkapitler
Konklusion
Engelsk resumé 1
Rækkefølge af kapitler og afsnit med sidetal
Kort præsentation af opgavens emne og problemstillinger mm.2
Inddeles i afsnit, som viser taksonomiske niveauer
Opsamling af opgavens hovedpunkter og dermed svaret på
opgaveformuleringen
Liste over ansvendt litteratur, tekster mv. til opgaven
Vedlægges i nummereret rækkefølge
Litteraturliste
Bilag (evt.)
2.1. Titelblad/forside
Der skal altid være et såkaldt titelblad, der indeholder opgavens fulde titel (område og
opgaveformulering), dit og skolens navn, klasse, vejleder(e) og dato for aflevering. På dit titelblad
skal du også skrive din opgaveformulering.3
Du kan også lave en lidt mere kreativ forside til din opgave (men det er ikke noget krav), som
placeres efter den officielle forside.
2.2. Engelsk resume (Abstract)
Resuméet er en mini-udgave af opgavebesvarelsen, der udarbejdes på engelsk og bør i
koncentreret form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste hovedpointer. Resuméet skal i sig
selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve
opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 15-20 linjer, og det
1
Gælder kun studieretningsopgaven 2.g. og studieretningsprojektet 3.g.
Se mere side 3
3
Ved studieretningsprojektet i 3.g henter du selv titelblad i Lectio, hvorpå din opgaveformulering
står.
2
2
anbringes mest logisk lige før indholdsfortegnelsen. I bilag A får du nogle gode råd til at skrive et
Abstract, herunder en ordliste til et Abstract.
2.3. Indholdsfortegnelse
I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter opføres, og de skal svare til de
overskrifter, du anvender i selve opgaven. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen
og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit i opgaven.
Derfor skal der angives sidetal for, hvor noget begynder. Husk derfor også at skrive
Sidetal på de enkelte sider.
Du kan lave din indholdsfortegnelse automatisk i Word (docx): reference >
indholdsfortegnelse. (Mac PC: indsæt > fodnote)
Du kan selv bestemme, hvor sidetal skal begynde ved at benytte indsæt sidetal >formater sidetal >
begynd med. Husk at opdatere indholdsfortegnelsen.
Få hjælp til at lave en indholdsfortegnelse (se filmen)
http://www.youtube.com/watch?v=zjEPw9iSJ78
2.4. Indledning
Indledningen skal for det første give læseren lyst til at gå i gang med at læse opgaven. Derfor
kaldes en indledning også en appetitvækker. Tænk på, at det er vigtigt, at du allerede i
indledningen er i stand til at fange din læsers interesse. Hvorfor er det et vigtigt emne? Hvorfor er
det interessant? Hvad er konteksten?
For det andet skal du i indledningen præsentere emnet og forklare, hvilke problemstillinger du vil
behandle ud fra selve opgaveformuleringen – og i hvilken rækkefølge – men du skal ikke afskrive
opgaveformuleringen fra titelbladet! Sørg for, at du i opgaven anvender forskellige taksonomiske
niveauer, og som opgaveformuleringen også vil lægge op til.
Se fx bilag B
Du fremlægger også i indledningen, hvordan du vil besvare opgaven fx dine anvendte metoder
eller teorier (fx kildekritisk, analyse, undersøgelse, hypoteser, forsøg osv.). 4 Husk dog ikke at
sammenblande SRO/SRP med AT! (se fx de faglige mål i SRP)
Du kan også i indledningen angive relevante tekster eller teoretikere, som du vil bruge i opgaven eks. kilder, hvis du skriver en historieopgave - eller du kan, hvis der er behov for det, tilknytte
kommentarer til din(e) litteratur/tekster.5
4
5
I Almen studieforberedelse lærer du om de forskellige metoder/indfaldsvinkler i de tre videnskabelige hovedområder.
Du kan evt. lave et særskilt afsnit om metode og teori, hvis der er behov for det efter indledningen.
3
Kom godt i gang med din indledning
Du kan indkredse opgavens problemstilling(er) ved hjælp af en såkaldt pentagon-model. Hvis du
spørger til 5 forskellige dele i opgavens indledning, opnår du et godt udgangspunkt for at skrive din
opgaves indledning. 6
Opgaveformulering:
Hvad spørges der om?
Undersøgelsens
metode/fremgangsmåde:
Hvordan vil du gå frem
(disposition)?
Undersøgelsens faglige
formål:
Hvorfor spørges der?
Undersøgelsens
redskaber: teori,
begreber, faglige
metoder:
Hvad spørger du med?
Undersøgelsens empiri,
stof, data, fænomen:
Hvad er dit materiale?
2.5. Hovedkapitler (brødtekst)
Efter indledningen besvarer du ved hjælp af dit materiale den opgave, som titlen og
opgaveformuleringen opstiller. I disse kapitler analyseres opgavens vigtigste data (fx
litteraturanalyser, kildekritik, spørgeskemaernes data, forsøg, udregninger mm.) Forsøg at få en
rød tråd i din opgave, hold din overordnede opgaveformulering i sigte; hvad skal du bruge dine
analyser til? Lav evt. delkonklusioner undervejs.
Lav overskrifter til enkeltafsnittene, som røber noget om indholdet.
Husk at sammenkæde opgavebesvarelsen ved såkaldt meta-sprog fx ved at skrive:
”som tidligere nævnt (…), så man hvordan udviklingen (…)”,
”I det foregående blev resultatet (…), så i det følgende vil jeg komme ind på (…)”,
”Jeg vil i det følgende belyse, hvordan(…)”
Disse små sætninger/ord binder opgaven sammen!
6
Efter Reinecker Lotte m.fl: Den gode opgave, Samfundslitteratur, 2005.
4
2.6. Konklusion
Konklusionen er en kort sammenfatning af de problemstillinger, du har berørt, og de
resultater, du er nået frem til. I konklusionen tilføres ingen ny information, men du må dog gerne
lukke opgaven af ved eks. en kort vurdering. En vurdering er en personlig
refleksion over emnet og dine konklusioner i selve opgaven. En vurdering indeholder som regel en
perspektivering i forhold til fremtiden eller til relaterede emner. Det en god idé at
placere denne som en umiddelbar forlængelse af konklusionen, da disse to afsnit ofte har en logisk
sammenhæng. Både for konklusion og vurdering gælder det, at de skal være velunderbyggede af
argumenter og forholde sig sagligt til det undersøgte materiale. Du skal altså ikke skrive: "Jeg
synes, det har været sjovt at arbejde med emnet og har lært en masse af det”
Bemærk: hvis der i selve opgaveformuleringen kræves en vurdering, menes der et selvstændigt
afsnit, som skal komme før den egentlige slutkonklusion – altså som en del af opgavens
hovedkapitler.
Du underskriver normalt din opgave efter konklusionen. I SRP underskriver du
opgaven elektronisk, nemlig ved at sætte flueben (se nedenstående): Du bekræfter herved, at du
selv har skrevet opgaven.7
Når du har sendt afleveringen får du en kvittering for afleveringen!8
7
8
Skolen har udarbejdet en manual til aflevering af SRP i Lectio
Fra Lectio: Hjælp (manual)
5
2.7. Litteraturlisten
Litteraturlisten er en samlet fortegnelse over den litteratur og de tekster/kilder, du har anvendt i
din opgave. Litteraturlisten er således et meget vigtigt afsnit, og en manglende litteraturliste vil få
stor betydning for bedømmelsen af opgaven!
Titlerne opføres alfabetisk efter forfatternes efternavn – men du kan evt. opdele den i anvendte
bøger, artikler, internetadresser osv.
Litteraturlisten må kun indeholde materialer, der har haft betydning for besvarelsen. Du skal altså
ikke opføre bøger mm, som du ikke har brugt!
I bilag E kan du se nogle eksempler på, hvordan man opstiller en litteraturliste.
Du kan i Word oprette en automatisk litteraturliste (referencer > citater og biografi).9 På
hjemmesiden http://www.skrivopgave.dk kan du anvende en litteraturlisteautomat, som
automatisk opstiller din litteraturliste, og som du kan klippe ind i din opgave. Se mere på
http://skrivopgave.kk.dk/artikel/litteraturlisteautomat
2.8. Bilag/illustrationer
Du kan i din opgave vedlægge bilag eks. kort, statistikker, billeder osv. – men bilag er unødvendige,
hvis du ikke henviser til disse i selve opgaven.
Illustrationer kan, afhængig af fag, være en god ting; men sørg for, at de har en funktion i opgaven
og ikke blot er fyld. Husk at kommentere illustrationerne. Vedlæg evt. illustrationer som bilag.
Husk også at angive kilder ved illustrationer og billeder.
3. Noter og henvisninger
Når man skriver opgaver i gymnasiet, får man brug for at inddrage materiale fra andre kilder som
fx bøger, artikler, aviser og materiale fra internettet. Derfor skal du lære, hvordan man citerer,
omskriver, sammenfatter og henviser korrekt.
Der findes en hovedregel: du må aldrig overtage materiale, skrevet af andre og foregive, at det er
dit eget arbejde. Dette kaldes plagiat - og der er på alle uddannelser alvorlige sanktioner for den
slags. Det er også derfor, du bliver bedt om at aflevere dine opgaver elektronisk, så de kan tjekkes
for evt. plagiat.
Der er selvfølgelig helt naturligt, at du inddrager synspunkter, oplysninger og andet materiale fra
bøger mv., som du har læst, hvis blot du tydeligt angiver, hvor du har det fra. Det skal desuden
være tydeligt markeret, hvornår, det er dig selv, som mener eller analyserer noget, og hvornår du
benytter materiale fra andre kilder.
Man undgår nemmest at blive mistænkt for plagiat, hvis man altid henviser efter nedenstående
retningslinjer (se næste side):
9
Få mere hjælp på fx http://www.risskov-gym.dk/intern-it/vejlopg.pdf
6
OBS: Der findes flere forskellige metoder til at angive noter. Noter kan stå10:



Ved teksten (som fodnote) – placeres nederst på siden – bør ikke være på mere end 2-3
linjer.
I teksten (som parentesnote) – så korte som muligt, så de ikke forstyrrer læsningen!
Efter teksten (som slutnoter i et særligt noteafsnit efter konklusionen)
Hovedregel (ved fodnoter!): første gang du henviser til kilden, skriver du hele titlen på fx bogen
eller artiklen. Anden gang skriver du fx forfatters efternavn:
Eksempel 1:
1. Hansen, Jens Erik: Hitler og Stalin, Gyldendal 1980, s. 3.
2. Hansen, s. 15
3. Petersen, Peter: De fordømte, Columbus 1999, s. 8
4. Hansen s. 6
5. Petersen s. 10
Eksempel 2:
Hovedregel (ved fodnote): første gang du henviser til kilden, skriver du hele titlen på fx bogen eller
artiklen. Herefter bruger du forkortelser som Ibid. (eller smst.) og Op. cit:
1. Hansen, Jens Erik: Hitler og Stalin, Gyldendal 1980, s. 3.
2. Ibid. s. 1511
3. Petersen, Peter: De fordømte, Columbus 1999, s. 8
4. Hansen, Op. cit., s. 612
3.1 Citater
Citater bruges til at fremhæve eller dokumentere et synspunkt.13 Når du citerer, skal det fremgå
tydeligt, at der er tale om et citat. Et citat er en nøjagtig gengivelse af en tekst, dvs. stavet og sat
op på nøjagtig samme måde som i teksten.
Fremmedsproget litteratur skal citeres på originalsproget, ikke i oversættelse.
Hvis du springer passager over i citatet, skal du markere dette, f.eks. ved (...). Vælg enten at
referere andres synspunkter med dine egne ord eller med direkte citater. Du må ikke vælge
mellemformen mellem referat og citat, hvor du blander dine egne formuleringer med kildens. Det
skal kunne ses, hvad du selv har fundet ud af og formuleret, og hvad du har fundet et andet sted.
Hvis forskellen mellem dine egne og andres tanker ikke er klar, kan du mistænkes for snyd, og i
værste fald kan dette føre til afvisning af opgaven.
10
Rienecker Lotte m.fl., Den gode opgave, Samfundslitteratur, 2005
Ibid. betyder: ”samme kilde, som der er nævnt umiddelbart før”
12
Op.cit. betyder: ”det anførte værk angivet i en tidligere note, men sidetalshenvisning er ny”
13
Se også under afsnit om noter
11
7
Husk at tidligere bedømte opgaver ligeledes betragtes som kildemateriale f.eks. opgaver i DHO,
SRO og AT. Det skal også fremgå tydeligt, hvis du citerer DIG SELV fra andre opgaver
Eksempel: citat
”I løbet af 1980´erne og 90´erne kom mikro-sociologien for alvor i brug. Såvel universiteter og
private virksomheder i det senmoderne samfund kastede sig over detaljestudier af livsformer og
livstil: Hverdagslivets vanemønstre og forbrugets sociale og kulturelle koder blev genstand for
opmærksomhed”. 1)
eller:
”I løbet af 1980´erne og 90´erne kom mikro-sociologien for alvor i brug. Såvel universiteter og
private virksomheder i det senmoderne samfund kastede sig over detaljestudier af livsformer og
livstil: Hverdagslivets vanemønstre og forbrugets sociale og kulturelle koder blev genstand for
opmærksomhed”. (Nielsen & Schmedes, 2008, s. 32)
1) Nielsen, Geert A og Schmedes Louise: Madkultur – Værsgo, Columbus, 2008, s. 32
Korte citater (under én linje) placeres inde i teksten i citationstegn (el. i kursiv), mens længere
citater kan skrives i et indrykket afsnit ved indrykning og linjeoverspring – både før og efter citatet,
evt. uden citationstegn. Desuden benyttes ofte mindre linjeafstand.
3.2. Henvisninger
Henvisninger kan være henvisning til de anvendte bøger, kilder og internet-adresser, du har brugt
til at besvare din opgave. Henvisningerne er oplysninger til læseren om, hvor du har din viden fra.
Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en note. Almindelige,
almengyldige oplysninger behøver du ikke at dokumentere; men når du citerer direkte fra din
primærlitteratur eller refererer bestemte sider, skal du i en note med sidetalshenvisning vise, hvor
citatet eller referatet stammer fra, så læseren kan finde stedet i teksten.
Eksempel 1:
I litteraturen veje fra Gads Forlag s. 32 fremhæver forfatterne, at vikingetiden spiller en rolle i
nutiden.
Eksempel 2:
Måske har du set roligans klædt ud som vikinger i TV eller fået en reklame for vikingespil i
Danmark ind ad døren. Begge dele refererer til vikingetiden, som er vores fælles fortid, som
mange er stolte af. 1) (eller kort note i parentes, se ovenstående)
1) Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens veje, Gads Forlag 1996, s. 32
Du kan også lave såkaldte kommenterende noter eks. vedrørende begreber, personer osv., men
vær varsom med at benytte disse indholdsmæssige noter, da det skal være muligt for læser at
8
forstå fremstillingen uden at læse den kommenterende note. Ved en kommenterende note
placeres denne ved eks. begrebet / personen.
Brug notefunktionen i Word (docx): reference > indsæt fodnote el. reference > indsæt
slutnote. Noter placeres efter punktum. (Mac PC: indsæt > fodnote)
Husk, hvis du afleverer en opgave uden notehenvisninger til litteratur, links mm. vil det
få stor betydning for selve bedømmelsen af opgaven og kan betyde, at opgaven ikke kan bestå. Så
husk det nu!
4. Opgavens omfang
Dansk og/el. historieopgaven (DHO): 1.g, ca. 8-10 sider
Studieretningsopgaven(SRO): 2.g., ca. 8-10 sider
Studieretningsprojektet (SRP): 3.g, ca. 15-20 sider (sidetal fremgår af den formelle
opgaveformulering)
OBS: Titelblad/forside, Abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i
opgavens sidetal.
5. Opgavens layout
Der er ingen faste krav til en sides udseende, men følgende kan anbefales:
 En venstremargen på ca. 3,5 cm. (hvis opgaven skal sættes ind i mappe)
 En højre-margen på ca. 2 cm.
 Linjeafstand 1,5
 Bund og top ca. 2-3 cm
 Skriftstørrelse 12
 Skrifttype eks. Calibri, Times New Roman el. Arial
En side indeholder ca. 2000-2400 anslag (med mellemrum). Fodnoter tæller ikke med i anslag. 14
14
Vær opmærksom på, at der hersker forskellige traditioner for, om fodnoter tæller med i anslag på de videregående
uddannelser.
9
6. Rapportskrivning i naturvidenskabelige fag
Anvisninger og gode råd, når du skal skrive rapporter i de naturvidenskabelige fag.
Skrivning af naturvidenskabelige rapporter repræsenterer en såkaldt fakta-genre. Genrebegrebet
generelt sætter fokus på skrivningens funktion i en faglig sammenhæng. Videnskabelige artikler
inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab er opbygget i en ”internationalt accepteret” fast
struktur: Den såkaldte IMRAD-struktur.
IMRAD står for: Introduction, Methods/Material, Results and Discussion
I gymnasieudgaven er IMRAD-strukturen opdelt i flere delafsnit, som du kan se af tabellen side 12.
Rapportgenren i gymnasiet er kendetegnet ved, at man skriver fokuseret og præcist. Men hvordan
gør man det?
Nedenstående teksttrekant viser idéen. Trekanten har den brede basis øverst for at vise, at de
øverste niveauer har størst betydning ved produktion af tekst.15Skrivesituationen og genren er det
styrende niveau, som præger de øvrige niveauer:
valg af indhold og struktur (overskrifter, afsnit, tabeller, grafer mm.)
sætningsniveauet: brug af fagbegreber, verbaltider og – former
Ordvalg: faglige udtryk og - vendinger i sprogbrugen (ikke hverdagssprog)
15
Krogh, 2010, Dyste, 2001
10
Den naturvidenskabelige skrivning er kendetegnet ved objektivitet, hvor det ”skrivende jeg”
generaliseres af et ”forsker vi” (skrivning i aktiv). Tricket ved fokuseret naturvidenskabelig
skrivning i aktiv er, at du ”barberer” alle sætninger ned, så der ikke forekommer overflødige ord.
Det betyder ikke, at du gør alle sætninger korte, eller undlader detaljer og skriver overfladisk. Det
betyder, at alle ord fortæller.
Her kommer et par gode råd:



Du skriver i Fremtid (Futurum), når du beskriver, hvad du vil undersøge i dit eksperiment.
Du skriver i datid (præteritum), når du beskriver hvad du gjorde og hvilken metode du
benyttede.
Du skriver i nutid (præsens), når du beskriver veletablerede fakta.
Eksempler:
 Du bygger sætningerne op efter skabelonen subjekt, verbum, objekt (…) fx ”Vi vil
undersøge sammenhængen mellem..”
”Vi etablerede måleopstillingen som vist på figur (…). Vi målte sammenhørende værdier af
tryk P og temperatur T for luften i cylinderen.”

Du er konkret og bruger fagbegreber fx ”Måleresultaterne blev sat ind i et
koordinatsystem med temperaturen ud ad førsteaksen og trykket op ad anden aksen
(henvis til din graf). Målepunkterne ser ud til at ligge på en ret linje, hvorfor vi laver en
lineær regression på datasættet. Regressionsværdierne er indsat ved grafen. Man ser(…).”

Du bruger (fag)stærke verber fx ”Klodsen accelererer ned ad skråplanet (…)”.
”Vandmolekylerne diffunderer gennem cellemembranen (…)”
”Elektronerne anslår gasatomerne i spektrallampen (…)”.
Når du redigerer, skal du være opmærksom på overflødige ord og sætninger. Spørg dig selv: Er
dette ord eller denne sætning nødvendig for forståelsen? Hvad sker, hvis jeg tager det ud? Ofte vil
du se, at du ikke behøver ordet.
Opbygningen af en naturvidenskabelig rapport er ikke helt fast, men følger ofte nedenstående
skabelon. Skabelonen beskriver for hvert afsnit: Hvad skal medtages, Hvordan kan det gøres,
Hvorfor skal det gøres16.
Se næste side
16
Inspiration Fredericia Gymnasium
11
Afsnit
Forside
Hvad
Skal indeholde navn(e), dato, titel
Hvordan
Kort og præcist
Introduktion
Formål
Kortfattet, fokuseret
præcist
Teori
Hvad
 er velkendt
 undersøger/efterviser du
Relevant teori
Opstil evt. hypotese om
sammenhænge mellem konkrete
uafhængige(e) og afhængig(e) variable
Metode:
Udstyr og udførelse
En detaljeret beskrivelse af dit udstyr,
og hvorledes du udførte forsøget
Måleresultater &
observationer
Skema med rå måledata.
Skemaets hoved skal indeholde
symbolerne for de fysiske størrelser,
der er målt og deres enheder
Beregninger: Vis kun ét eksempel af
hver type beregning. Sæt alle
beregnede resultater ind i et skema.
Beregnede data kan evt. indsættes i
det eksisterende skema med
måleresultaterne. (skema indeholder
nu målte og beregnede størrelser).
Grafer
Delkonklusioner
Fokuseret og præcist
beskrevet prosa, hvor du
henviser til en indsat
tegning eller
et billede af opstillingen
(brug smartphone)
Ledsag skemaet med
forklarende tekst
Databehandling
Opskriv og belys formler.
Forklar hvad symbolerne
betyder (henvis evt. til
sider i navngiven lærebog)
Hvorfor
Modtager skal kende
afsender
Modtageren kan
hurtig se, hvad
rapporten handler om
Modtageren får de
nødvendige begreber
til at forstå den
senere
databehandling
Modtageren kan (hvis
han ønsker det)
eftergøre dit forsøg
for at kontrollere
gyldighed (validitet)
Modtageren får let
ved at forstå og
overskue data.
Ledsag
beregningseksempler med
forklarende tekst.
Forklar modtageren hvad
dine grafer viser, og hvilke
fysiske størrelser du
bestemmer (ud fra
hældningskoefficient,
skæring med akser etc.).
Modtageren kan følge
med i din tankegang, i
databehandlingen og
dine delkonklusioner.
Analyse og
vurdering af
resultater
Tolkning af grafer og opstilling af
matematisk model (formel)
Vurdering af fundne værdier af fysiske
størrelser (sammenlignet med
tabelværdier, relativ afvigelse)
Usikkerhedsvurdering, -beregning
Fejlkilder
Vis beregningseksempler
Forklar hvorledes
resultaterne passer med
teorien (var der
påvirkninger, der ikke er
medtaget i teorien: fx
gnidning).
Modtageren kan følge
din analyse og forstå
baggrunden for din
tolkning af data og
opstilling af en model.
Konklusion
Konkluder i relation til formålet.
Modtageren kan
hurtigt se, om der er
kommet interessante
resultater ud af
eksperimentet.
Litteraturlister
En oversigt med anvendt litteratur mv.
Prosa, hvor du
konkluderer på forsøgets
resultater (ikke på selve
forsøget).
Konklusionen kan
indeholde et meget kort
resumé af resultaterne fra
”analyse og
vurderingsafsnittet”
Se de generelle krav i
denne værktøjskasse s.
Kilde: BJ, Sct. Knuds Gymnasium, september 2012
12
Så modtager kan
finde relevante
materialer.
7. Hent mere inspiration
Om opgaveskrivning generelt:
http://www.emu.dk/gym/elever/opgaver/skriftligsynopsis.html
Studieretningsprojektet (diverse links):
http://www.emu.dk/soegning?f%5B0%5D=field_omraade%3A5468&f%5B1%5D=field_tags%3A19
629
Studieretningsprojektet (for gymnasieelever):
http://www.emu.dk/modul/studieretningsprojektet-srp-gymnasieelever
SRO:
http://www.emu.dk/modul/studieretningsopgaven-sro
Gode råd til gymnasieelever (fx taksonomi, talepapir, metode mv.):
http://www.emu.dk/tema/gymnasieelever-stx-hf-hhx-htx
Kildekritik:
http://www.emu.dk/soegning/kildekritik
https://www.youtube.com/watch?v=qy92TC8bWz0 (video – findes i 3 dele)
http://suneweile.wordpress.com/historie-i-gymnasiet/om-at-skrive-en-kildekritisk-analyse/ (Om
at skrive en kildekritisk analyse – blog af Sune Weile)
8. Litteraturliste:
Gundelach Peter: Rapportskrivning, Gyldendal 1985
Heimbürger Hanne: Knæk studiekoden, Gyldendal 2012
Ludvigsen, Lise: Studievaner, Systime 2014
Rienecker Lotte og Jørensen Peter Stray, Den gode opgave, Samfundslitteratur, 2005
Sørensen Henning: Almen studieforberedelse, Frydenlund, 2006
Links:
http://skrivopgave.kk.dk/
(besøgt d. 19.08.15)
13
Bilag A – Abstract
Et ”Abstract” er en kort sammenfatning (resumé) af hele besvarelsen, skrevet på engelsk.
Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold.
Det engelske resumé:
 fylder typisk 10-15 linjer
 indeholder en beskrivelse af opgavens:
o formål/problemstilling
o anvendte metoder
o resultater og konklusioner
 indeholder ikke citater eller kildehenvisninger
 skrives i ét afsnit
 laves efter opgaven er skrevet
 placeres umiddelbart før (eller lige efter) indholdsfortegnelsen
Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er:
 en relevant sammenfatning af opgaven
 overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende
 skrevet på forståeligt og korrekt engelsk
Ordliste til abstract
Dansk
artikel
Engelsk
article
emne
subjekt
kilde
source
opgave
paper
novelle
short story
roman
novel
sSkuespil
play
Kilde: Studievaner på STX, Systime 2014
1. Formål

Hvorfor?


Dansk
analyse
analysere
diskussion
diskutere
fortolkning
fortolke
konklusion
konkludere
sammenligning
sammenligne
perspektiv
perspektivere
undersøge
Engelsk
analysis
analyse
discussion
discuss
interpretation
interpret
conclusion
conclude
comparison
compare
perpective
put into perspective
find out
De tre hovedpunkter i et engelsk resumé:
Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå
tilbage til din opgaveformulering og sørg for, at der er overensstemmelse
hermed.
Formulér formålet præcist og sammenhængende.
Eksempler på indledninger:
This study tests . . .
14
The study investigates . . .
2. Metode
Hvordan?
3. Resultater
og
konklusioner
Hvad fandt
du ud af?
This paper examines . . .
 Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det?
Skriv i korte, præcise vendinger.


Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du
konkluderet?
Eksempler på afslutninger:
There is a significant relationship between . . . . .
The results show that in 85% of the cases . . .
It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by . . .
Sproglige tips:
Forhold dig objektivt Undgå de personlige stedord “jeg” eller “vi”:
Skriv ikke: ” I investigate the incidence of…”
Skriv i stedet: The study investigates…”
Tid
Normalt skrives i præsens (nutid).
Imperfektum (datid) kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har
gjort).
Variér dit sprog
Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen.
Find en ny måde at sige det på.
Naturvidenskabeligt Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for:
eller
humanistisk fag? Humanistisk fag (fx litterær analyse)




What the study set out to do
What themes you identified in the literature
How you integrated these themes to reach your conclusions
What conclusions did you draw
Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse)





What the study set out to do
What method(s) you adopted
What results were achieved
What conclusions can be drawn
What recommendations your research leads you to make.)
15
Tænk på
din læser!
Et sidste godt råd:
Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk.
Det vil derfor være en rigtig god idé at ”sælge sig selv” bedst muligt:
Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret
(redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at
din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet.
Hovedområder:
Eksempler på Abstract17
Humaniora/samfundsvidenskab:
Irakkrigen og massemedierne 18
The study examines the role of the American mass media in the conflict
in Iraq. 67% of the Americans supported the war in Iraq because of the
way the war was presented in the media. American reporters lived
together with the U.S. troops and they could therefore present the war
to the Americans from the front lines.
The paper discusses if this was just the American Government’s way of
bringing its own version of the war in Iraq.
The role of the mass media is investigated through analyses of news
shown on American television and on various American websites. It is
concluded that the Americans were very much influenced by the media
in their support of the war.
Humaniora:
Henrik Ibsens Et Dukkehjem
This paper analyses Nora, the main character in "A Doll's House" and
examines her most important character traits.
The paper describes Nora’s two sides. On the inside she is really a
business woman but when she is together with her father and husband,
she plays the role of the little doll. Women’s social status at the time is
described and related to Nora’s situation and to Mrs. Linde’s situation
(Nora’s friend).
Parallels are drawn to “Forraadt” (“Betrayed”) by the Norwegian writer
Amalie Skram, and it is shown that there are many similarities between
the problems of today's women and the women that lived in the era of
the novel. Finally, the paper concludes that Nora is actually a strong,
flexible, and proud woman.
17
18
Læse mere om Abstract på http://www.studieportalen.dk/Opgaver/Vejledning-til-abstract-16604.aspx
Indsæt evt. overskriften ”Abstract”.
16
Naturvidenskab:
Børn og fedme
This paper explores the significant rise in childhood obesity and the
resulting health problems that result from poor nutrition and lack of
exercise, which can be life threatening. It is explained why childhood
obesity is becoming a significant public health issue, with medical and
psychological consequences that persist into adulthood. The paper
supplies data and statistics relevant to this particular topic. Depending
on how overweight in children is defined, at least 11% and possibly as
many as 25% of Danish children and adolescents are deemed obese.
The health risks surrounding obesity are described, including diabetes,
high blood pressure, and heart problems.
The correlation between television and obesity in children is examined
and discussed and it is concluded that there is evidence that the risk for
childhood obesity doubles every two hours per day that the child
watches television.
Bilag B – Taksonomier
Kilde: http://ibog.primus.systime.dk/index.php?id=230
Taksonomiske niveauer – spørgsmål på de enkelte trin19
Viden: Hvordan vil du beskrive? Hvad er? Hvem er? Hvad skete der?
Forståelse: Hvad er hovedtanken i? Hvad er det bedste svar? Hvordan vil du opsummere?
Anvendelse: Hvordan vil du bruge? Hvordan vil du vise, du har forstået? Hvad ville der ske hvis?
Analyse: Hvordan er x relateret til y? Hvilket motiv har x til at? Hvilke beviser kan du finde for den
påstand?
19
http://www.emu.dk/modul/studieretningsprojektet-srp-gymnasieelever
17
Syntese: Hvordan fortolker du? Hvorfor udtaler x sig på den måde? Hvilke forandringer ville du
lave for at løse? Kan du konstruere en model som ville forandre vores syn på?
Vurdering: Er du enig i at? Hvad er din mening om? Hvordan ville du have gjort hvis? Hvorfor er
det bedre at?
SOLO
Især i naturfagene bruger man en anden taksonomi, nemlig den såkaldte SOLO- taksonomi
(Structure of Observed Learning Outcome)
Her bruger man 5 trin, som beskriver abstraktionsniveauer:
Kilde: https://primus.systime.dk/index.php?id=231
Første trin (præstrukturel): du kender mange fakta, men kan ikke binde de enkelte dele sammen
til en struktur.
Andet trin (unistrukturel): du forstår de mest indlysende og logiske sammenhænge, men forstå
ikke helt deres sammenhæng.
Tredje trin (multistrukturel): du kan se mange sammenhænge, men har ikke en forståelse for den
overordnede sammenhæng.
Fjerde trin (relationel): du ser relationerne mellem de enkelte dele og den store sammenhæng.
Femte trin (udvidet abstrakt): du kan generalisere og bruge din viden i andre sammenhænge.20
Bilag C - Nøgleordsforklaringer
1: referér... / skriv et referat af... :Et referat af en tekst er en kortfattet og neutral gengivelse af
tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt og i dit
eget sprog sammenfatte det væsentlige på en måde, der er loyal overfor teksten.
20
Heimbürger, Knæk Studiekoden, s. 158
18
2: resumér... / skriv et resumé af...:Et resumé af en tekst er en meget kortfattet, neutral og loyal
gengivelse af de absolutte hovedpointer i teksten. Resumeet følger tekstens egen opbygning og
struktur. Du skal vise, at du kan fremdrage det allervæsentligste i teksten.
3: beskriv...: En beskrivelse er en ordnet opregning af, hvad du f.eks. umiddelbart kan se på en
figur eller læse i en tekst, eller det er en kort og systematisk gennemgang af et fænomen, f.eks.
kunne det i biologi være kvælstofs kredsløb. Det er vigtigt, at beskrivelsen netop er ordnet eller
systematiseret efter et eller andet princip, der i sammenhængen er fornuftigt fagligt begrundet, og
ikke blot en mekanisk opremsning af væsentligt og uvæsentligt mellem hinanden.
4: gør rede for... / giv en redegørelse for...: En redegørelse for en teksts indhold er en fornuftigt
fagligt begrundet sammenfatning af, hvad den handler om, og hvori dens hovedsynspunkter
består. Her bruger du dine egne ord frem for tekstens, og du følger ikke (som i resumé og referat)
nødvendigvis tekstens egen disposition. Start f.eks. gerne med tekstens konklusion og vis derefter,
hvorledes teksten støtter eller bygger op til denne konklusion. Husk, at det stadig skal være en
loyal gengivelse.
I en redegørelse må du ikke give udtryk for egne holdninger!
Man kan også redegøre for andet end teksters indhold. Du kan f.eks. blive bedt om at gøre rede
for fremgangsmåden ved en bestemt kemisk analysemetode; dér skal du ordnet sammenfatte
denne metodes væsentligste trin og herunder selv vælge, hvilke detaljer der skal udelades for at
undgå, at det bliver for omstændeligt. I historie eller samfundsfag kan du blive bedt om at
redegøre for hovedpunkterne i et historisk forløb.
5: karakterisér... / giv en karakteristik af...: En karakteristik er endnu mere styret og udvælgende
end en beskrivelse. Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person, en fortæller eller et emne, skal
du fremhæve netop de specielle og særprægede træk, som i sammenhængen er særlig
interessante eller betydningsfulde.
6: analysér... / giv en analyse af...: En analyse er en grundig og metodisk undersøgelse. Du skal
vise, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale.
Det er vigtigt, at en analyse ikke består af en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en
idé om, hvor dine iagttagelser skal lede dig hen (fokus) og lade dét skinne igennem undervejs.
En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad
handler teksten om, og hvordan handler den om det?
En analyse af en graf eller en tabel består af en forklaring af sammenhængen (evt.
årsagssammenhængen) mellem de processer og mekanismer grafen illustrerer.
7. fortolk... / giv en fortolkning af... : En fortolkning af en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens
mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten selv sine personer og sit tema? Har teksten
et budskab?
Du bør nøje undersøge, hvilken tolkning der på den bedste måde får enkeltiagttagelserne fra
analysen til at hænge sammen.
Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at du skal vælge
én og kun én mulig tolkning.
8. kommentér...: Når du skal kommentere noget, skal du skrive, hvad man på et fagligt grundlag
kan mene om f.eks. nogle synspunkter eller om et forslag til en forsøgsopstilling. Det er vigtigt, at
kommentarerne er relevante i forhold til det kommenterede. Du skal huske at argumentere.
9: perspektivér...: I en perspektivering sættes et emne eller en tekst ind i en eller flere større,
mere overordnede sammenhænge. Et kemisk emne vedr. fødevarehygiejne kan f.eks. sættes i et
forbrugerpolitisk perspektiv og en litterær tekst kan sættes ind i et (litteratur) historisk perspektiv.
10: diskutér...: En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op overfor
hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier, som tydeligt angives. I nogle fag kan én
19
af parterne evt. være dig selv, hvis diskussionen skal handle om noget, du selv har en opfattelse af
og - vel at mærke - din opfattelse er relevant i sammenhængen.
11: vurdér... eller tag stilling til...: En vurdering er en stillingtagen til et emne eller en
problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til
grund. Du skal f.eks. nøje angive, hvilke særlige træk ved en tekst der gør, at den passer til
karakteristikken ”romantisk", eller hvilke elementer ved en lovgivning der gør den effektiv eller
ineffektiv osv.
Bilag D – Kildekritik (hjemmesider)
Formål
- Hvad er formålet med siden?
- Er det varesalg? Præsentationsformål? Agitation? Information?
- Måske er der flere forskellige formål?
Afsender
- Hvem er afsender?
- Hvad er afsenderens hensigt?
- Er det en officiel eller en privat side?
- Kan man kontakte forfatteren / organisationen / webmaster?
- Hvor hører "roden" af URL'en hjemme?
Tekstdokumentation
- Er oplysningerne rigtige?
- Hvordan er tekstens udsagn underbygget?
- Hvordan er klarheden i afsender/modtager forholdet
- Budskabet
- Åben/lukket argumentation
- Kildehenvisninger i teksten
- Annotering af links (Er de udvalgt med en særlig baggrund og hensigt?)
- Tendens/grundopfattelse i teksten.
- Er der plads til drøftelse og andre synspunkter?
- Hvornår er siden sidst opdateret?
Se evt. filmen om kildekritik (der findes 3 afsnit):
http://www.youtube.com/watch?v=qy92TC8bWz0
20
Bilag E – litteraturliste, links mv.
Litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfatterens efternavn eller på anden systematisk vis fx
kronologisk.
OBS: Parentes viser blot type af tekst og skal selvfølgelig ikke angives i litteraturlisten!
Litteraturliste:
Blaksteen, Vibeke, Væbnet med ordenes vinger, København: Gyldendal, 1991. (En bog skrevet af
én forfatter)
Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen, Born in the USA, Holsted: Futurum, 1984. (En bog med
to forfattere)
Jessen, Keld B., m.fl. Romantik og realisme, Herning: Systime,1984. (En bog skrevet af flere
forfattere)
Mørch-Hansen, Anne (red.), City: noveller om unge i storbyen. København: Høst, 1999. (En bog
skrevet med en redaktør)
Pound, Ezra, ABC for læsere, Overs. af Jørgen Sonne, Fredensborg: Arena, 1960. (En bog i
oversættelse)
Russell, Bertrand. Vestens Filosofi. 2 bd, Overs. af Elsa Gress, København: Munksgaard, 1962. (Et
værk i flere bind)
Artikler
Olsen, Ib A., ”Mit bidrag til samlingen” i Ole A. Ibsen (red.), En samling artikler, København:
Forlagte, 1977, s. ,12-34.
Nørgaard, Henry, ”Einstein får atter ret”, Politiken 11. september 1995, 1. sektion, s. 6. (En artikel i
en avis)
Links (husk at oplyse, hvornår du har besøgt siden)
BlogsforBush.com. “Blogs for Bush: The White House Of The Blogsphere”. (En generel
hjemmeside)
Journalism.org. ”The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal Period”, 21. October 2004,
http://www.journalism.org/node/163 (En artikel fra en side uden specifik forfatter)
Funder Tore D., ”Mobiltelefoni”, Mediefabrikken, Dagbladet Information,
www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=tele (En artikel fra en side med specifik forfatter)
21
Billeder
Munch Edvard, Skriget, 1895.: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg., Gyldendal, 1997. side
565.
Film
Trier, Lars Von: Dogville, 2003.
Anden litteratur som du har fundet om emnet, men ikke benyttet kan evt. opføres som
supplerende litteratur
22