Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien
Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Resume Gennem dette professionsbachelorprojekt analyseres og diskuteres de udfordringer, som er gældende i den sundhedsfremmende indsats, på et givent bosted i Socialpsykiatrien for mennesker med en sindslidelse i Sorø Kommune. Indsatsen har fokus på den nuværende måltidskultur og det tværprofessionelle samarbejde. Projektet er baseret på observationer fra tidligere modul, samt kvalitative og kvantitative metoder og har til formål at udarbejde et oplæg til et indsatsområde om måltidskultur til Sorø Kommunes strategiplan på Handicap- og Voksenområdet, som på længere sigt vil kunne øge beboernes livskvalitet og sundhed. Mennesker med en sindslidelse kan have begrænsede funktionsevner til at foretage en livsstilsændring. Dette kan skyldes diagnosen og psykofarmaka, som kan udvikle sig til fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Observationer viste, at der på bostedet ikke eksisterede en kostpolitik og at den nuværende måltidskultur har mulighed for at blive forbedret. Grundet nationale undersøgelser, som viser en øget overvægt og lavere gennemsnitsalder blandt mennesker med en sindslidelse, vil en forandring derfor have mulighed for at øge livskvaliteten hos denne målgruppe. Det udformede oplæg til indsatsområde har til formål at imødekomme disse problemstillinger og inddrager ydermere vigtige aspekter, som vigtigheden af sociale relationer og et tværprofessionelt samarbejde. Side 1 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Summary Through this professionsbachelor project, will challenges be analyzed and discussed, which are current in the health protection in the social psychiatry for people with mental weakness in a location in Sorø district. The huge effort has drawn attention towards the present meal culture and the multi professional collaboration. The project is based on observations from earlier modules and with qualitative and quantitative methods, which aim is to complete a report for a focus area about the meal culture in Sorøs’ district strategy plan, regarding the disability and adult area, that will in the longer term raise the residents’ quality of life and health. People with mental illness can have limited functional skills to undertake a change in their lifestyle. This may be due to the diagnose and the psychiatric medication, which can grow into physical, psychological and social challenges. Observations have shown that the politics of dietary on the location is non-existent and that the present meal culture has now a possibility to be improved. Do to National studies, which show an increasing overweight and a lower average age among people with mental disorders, will a change therefore have an opportunity to increase their quality of life in this target group. The developed report to the area of interest is aimed to satisfy these various issues and involve furthermore essential aspects as the importance of social relations and a multi professional cooperation. Side 2 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning - fælles ....................................................................................................................... 5 1.1. Begrundelse for indsatsområde .......................................................................................... 5 1.2. Formål og mål ...................................................................................................................... 5 1.3. Målgruppe ............................................................................................................................ 6 1.4. Problemformulering ............................................................................................................ 6 1.5. Genstandsfelt og afgrænsning ............................................................................................ 6 1.6. Videnskabsteori og metode ................................................................................................. 7 1.7. Inddragelse af teori ........................................................................................................... 10 1.8. Casebeskrivelse .................................................................................................................. 10 1.9. Strukturering af professionsbachelor .............................................................................. 11 2.0. Forståelse af Socialpsykiatriens udvikling - fælles ................................................................. 12 2.1. Fra dåre til menneske - Cecilie............................................................................................. 12 2.2. Strukturelle retningslinjer på bostedet i Sorø Kommune – Kathrine ............................... 13 2.2.1. Serviceloven - Cecilie ...................................................................................................... 13 2.2.2. Sorø Kommunes strategiplan på Voksen- og Handicapområdet - Kathrine ................. 14 2.2.3. Det økonomiske aspekt - Cecilie ..................................................................................... 15 2.2.4. Fokus på recovery - Kathrine.......................................................................................... 15 2.3. Sammenfatning - fælles ......................................................................................................... 16 3.0. Mennesker med en sindslidelse - fælles ................................................................................... 17 3.1. Beboere på bostedet i Sorø Kommune - Cecilie ................................................................. 17 3.2. Skizofreni og bipolar affektiv lidelse - Kathrine ................................................................. 18 3.3. Det metaboliske syndrom - Cecilie ...................................................................................... 19 3.3.1. Eksempler på beboere med MetS - Kathrine .................................................................. 20 3.4. Psykofarmaka - Kathrine ...................................................................................................... 21 3.5 Konsekvenser og udfordringer - Cecilie ............................................................................... 22 3.5.1. Udfordringer i det daglige - Cecilie ................................................................................ 23 3.6. Sammenfatning - fælles ......................................................................................................... 25 4.0. Måltidskultur i Socialpsykiatrien - fælles ............................................................................... 26 4.1. Den eksisterende måltidskultur - Kathrine .......................................................................... 26 4.2. Kostpolitik – fra principper til praksis - Kathrine .............................................................. 26 4.2.1. Indkøb - Cecilie ............................................................................................................... 27 Side 3 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 4.3. Måltidskultur - Kathrine ....................................................................................................... 28 4.4. Sammenfatning - fælles ......................................................................................................... 30 5.0. Sundhedsfremme med fokus på det relationelle samarbejde - fælles ................................... 30 5.1. Socialpædagogik - Kathrine .................................................................................................. 30 5.2. Sundhedsprofessionelle roller - Kathrine ............................................................................. 31 5.3. Tid er en mangelvare - Cecilie .............................................................................................. 32 5.4. Nødvendig beboerinvolvering - Cecilie ............................................................................... 33 5.5. Støtte til empowerment - Kathrine ....................................................................................... 34 5.6. Sammenfatning - Fælles........................................................................................................ 35 6.0. Tværprofessionelt samarbejde - fælles .................................................................................... 35 6.1. Samarbejde som et hold - Cecilie ......................................................................................... 35 6.2. Kommunikation - Kathrine ................................................................................................... 36 6.3. Sammenfatning - fælles ......................................................................................................... 38 7.0. Etik og magt i Socialpsykiatrien - fælles ................................................................................. 38 7.1. Sammenfatning - fælles ......................................................................................................... 40 8.0. Ændring af måltidskultur – hvorfor er det nødvendigt? - fælles.......................................... 40 9.0. Kritiske refleksioner - fælles ..................................................................................................... 45 10.0. Konklusion - fælles .................................................................................................................. 46 11.0. Perspektivering - fælles ........................................................................................................... 47 12.0. Litteraturliste .......................................................................................................................... 49 13.0. Bilag .......................................................................................................................................... 54 Side 4 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 1.0. Indledning - fælles 1.1. Begrundelse for indsatsområde 700.000 danskere bliver årligt påvirket af en sindslidelse. En sindslidelse dækker over forskellige diagnoser, som spænder fra specifikke sygdomme til psykoser1. Gennemsnitslevealderen blandt mennesker med en sindslidelse er i gennemsnit 15-20 år lavere end den almene befolkning2. Dette skyldes ikke kun selvmord, ulykker og brug af psykofarmaka, der er relateret til en sindslidelse – men også en usund livsstil, som kan føre til overvægt og diabetes3. Overvægt er udbredt blandt mennesker med en sindslidelse og i høj grad hos den gruppe, der indtager antipsykotisk medicin. Den Nationale Sundhedsprofil 2010 viser, at 20,9 %-point af de, som angiver længerevarende psykisk sygdom er svært overvægtige, altså med en BMI på over 30, mens tallet for baggrundsbefolkningen er 12,9 %point4. Risikoen for, at mennesker med en sindslidelse kommer til at dø af livsstilssygdomme er større end hos resten af befolkningen. Formentlig skyldes overhyppigheden af de livsstilsrelaterede sygdomme en kombination af mange faktorer, men manglende motion og uhensigtsmæssige kostvaner er med stor sandsynlighed to af disse faktorer5. Via vores praktik på et bosted i Socialpsykiatrien i Sorø Kommune på modul 13, hvor vi arbejdede med fysisk aktivitet i forhold til recovery, opnåede vi samtidig indsigt i bostedets måltidskultur og kostpolitik, samt personalets og beboernes viden omkring dette område. Disse observationer har vakt vores interesse for at udforske, hvilken påvirkning måltidskulturen kan have på livskvaliteten hos beboere, der er i kontakt med Socialpsykiatrien, og yderligere gav det os indblik i det tværprofessionelle samarbejde mellem forskellige personalegrupper på bostedet. Under vores praksisforløb på bostedet identificerede vi nogle problemstillinger, som fx uhensigtsmæssige kostvaner. Aspekter, som disse, vil vi gerne arbejde videre med i vores professionsbachelorprojekt. 1.2. Formål og mål Formålet med dette professionsbachelorprojekt er at udarbejde et oplæg til et indsatsområde om måltidskultur, som kan indgå i Sorø Kommunes strategiplan for Socialpsykiatrien. Denne har til hensigt at øge livskvaliteten, empowerment og handlekompetencer hos beboere med en sindslidelse www.psykiatrifonden.dk 05.11.14, kl. 13:16 Vidensråd - rapport 2012 3 Nyboe 2011, s. 172 4 Vidensråd - rapport 2012, kap. 5 5 Vidensråd - rapport 2012, kap. 4 og 5 1 2 Side 5 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 på et bosted i Sorø Kommune. Vores professionsbachelor har yderligere til formål at belyse, hvordan det tværprofessionelle samarbejde mellem kommunen og personalet, og os som Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed (PBES), har af betydning, således at beboerne får det mest optimale udgangspunkt for at opnå øget sundhed og livskvalitet. Målet er at udarbejde et oplæg til et indsatsområde omhandlende måltidskultur i kommunens strategiplan. Grundlaget for oplægget understøttes af de undersøgelser, som inddrages i vores professionsbachelor. Derudover ønsker vi, at oplægget til strategiplanen bliver udarbejdet med et sundhedsfremmende perspektiv og at kommunen på længere sigt implementerer indsatsområdet på bostederne i kommunen. Yderligere ønsker vi, at dette professionsbachelorprojekt vækker interesse hos andre kommuner, så oplægget til indsatsområdet har mulighed for, på længere sigt, at blive implementeret på nationalt plan. Det blev yderligere aktualiseret ved telefonsamtale med en udviklingskonsulent fra Sorø Kommune, som udtrykte, at den nuværende strategiplan skal revurderes i det nye år, og der blev vist interesse for gennemlæsning af vores oplæg. 1.3. Målgruppe Den primære målgruppe for oplægget til indsatsområdet i strategiplanen er Sorø Kommune. Planen er, at indsatsområdet skal kunne fungere som pilotprojekt i Sorø Kommune – for dernæst at kunne implementeres i andre socialpsykiatriske afdelinger i Danmark. Indsatsen for indsatsområdet er personalet og beboerne på bostederne i Sorø Kommune. 1.4. Problemformulering Hvordan kan et sundhedsfremmende oplæg til Sorø Kommune danne grundlag for et indsatsområde i strategiplanen, der øger opmærksomheden på bosteders måltidskultur og mulighederne for tværprofessionelt samarbejde mellem sundhedsprofessioner, for herved at øge livskvaliteten for mennesker med en sindslidelse i Socialpsykiatrien? 1.5. Genstandsfelt og afgrænsning Beboerne og personalet på bostedet, samt os som PBES’ere, har indflydelse på selve sagen og er derfor aktører i genstandsfeltet. Beboerne er underlagt lovgivningsmæssige strukturer, samt fysiske og økonomiske rammer på stedet. Vi har defineret et oplæg til et indsatsområde i strategiplanen til Sorø Kommune, som omhandler forslag vedrørende tværprofessionelt samarbejde, måltidskultur og øget livskvalitet og udvikling af handlekompetencer hos beboerne på bostederne i Sorø Kommune. For at implementeringen af en kostpolitik kan lykkes er det nødvendigt, at der indgås et samarbejde Side 6 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 med rammesætterne, som i dette tilfælde primært er kommunen, men Regionen, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har også en rolle i forhold til de fx økonomiske aspekter. Vi har valgt kun at tage udgangspunkt i et af Sorø Kommunes tilbud om bosteder, fordi vi gennem modul 13 har opbygget relationer og et samarbejde med personale og beboerne. Af samme grund tager vi udgangspunkt i den empiri, vi har genereret i praktikken, dog har vi suppleret med et interview med én af beboerne. Dette bidrog med kvalitet og evidens til at understøtte oplægget til indsatsområdet. Desuden har vi løbende i vores praksis haft dialog med alle beboerne omkring ernæring og generel sundhed, som er nedskrevet i vores logbog. I denne professionsbachelor har vi valgt at afgrænse os fra at geninterviewe personale på bostedet, fordi vores primære fokus er på strukturelle rammer som kommunen fastsætter. Vi afgrænser os fra at uddybe beboernes livsstilsrelaterede sygdomme og underernæring, da vi vurderer, at beboernes diagnose og overvægt er den primære udfordring i forhold til helbredet. Vi har koncentreret os om to diagnoser, og har derfor valgt ikke at fokusere på andre diagnoser ud fra WHOs sygdomsklassifikationer fra 1993, 10. revision. De to diagnoser er skizofreni og bipolar affektiv lidelse. Dette skyldes, at disse to diagnoser er de to, som flest beboere på bostedet er diagnosticeret med. Vi afgrænser os fra at betegne beboerne som psykisk syge, men bruger derimod begrebet mennesker med sindslidelser, fordi vi med denne betegnelse ser mennesker før vi ser selve diagnoserne og denne tilgang føler vi er mest etisk korrekt. 1.6. Videnskabsteori og metode For at svare på vores problemformuleringen har vi valgt at benytte os af både kvalitative og kvantitative metoder. Vi benytter den kvalitative metode, når vi anvender det semi-strukturerede interview med én beboer på bostedet, en projektleder i Slagelse Kommune, samt Sorø Kommunes borgmester. Under interviewene havde vi fokus på de mikroetiske problematikker, herunder sørge for at indsamle samtykkeerklæringer og sikre, at interviewpersonerne ikke følte sig krænket.6 Vores interviewguide var opbygget, således at strukturering var narrativ. Det vil sige, at den havde fokus på situationer og historier, som gav et sammenhængende forståelse af beboerens liv fra start til nu7. Heraf vil vi transskripere, samt analysere og fortolke interviewene med særligt henblik på at opnå en øget indsigt via den forstående forskningsmetode og dennes fortolkningsproces. Transskriperingen udarbejdes af enkelte dele i det optagede interview, således at det kan danne grundlag for selve vores 6 7 Brinkmann 2010, s. 439 Thisted 2010, s. 191 Side 7 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 analyse. Gennem den forstående forskningsmetode opnår vi en forståelse for de udfordringer, som kan være gældende for vores målgruppe og deres leverum, herunder deres ressourcer. Hermed er det muligt for os at få en indsigt i, hvad der er meningsfuldt for de enkelte individer. Via fortolkningsprocessen har vi skabt en forforståelse via dialog, med fx beboerne på bostedet på modul 13, for herved at opnå en ny fortolkning8. Den forstående forskningsmetode og den kvantitative metode bruges til indsamling af empiri, og fortolkningen af dette muliggør, at det kan benyttes i professionsbacheloren i form af tekst. Vi har yderligere anvendt den handlingsrettede forskningstype, som består af aktionsforskning og formativ evaluering og i denne forskningstype bliver der taget udgangspunkt i de handlende aktørers problemer og de indlejret strukturer9. Aktionsforskningen har til formål at skabe en forandring, som kræver et samarbejde mellem flere professionelle, som er gældende i vores professionsbachelorprojekt. Under anvendelsen af den overnævnte forskningstype har vi anvendt kritisk teori. Den grundlæggende antagelse ved denne er, at den sociale verden og de sammenhænge, som eksisterer heri, ikke altid er, som de udgiver sig for at være. Derfor er det nødvendigt at analysere, hvad der gemmer sig under overfladen, hvilket der er blevet gjort10. Forskningsundersøgelser er indsamlet via kontakt med en konsulent fra Socialstyrelsen og en engelsk førende forsker og ekspert i ernæring og stifter af ”Institute of Optimum Nutrition”, Patrick Holford, i form af mailkorrespondance. Konsulenten fra Socialstyrelsen bidrog med relevant viden i form af henvisninger til brugbar forskning. Vi fandt frem til Holford via kædesøgning gennem relevante artikler og kontaktede ham herefter. Yderligere ønskede vi at starte et mailinterview med Bent Nielsen fra SDU, som er forskningsprofessor i bl.a. psykiatri. Hans udtalelser om mennesker med sindslidelse og deres livsstil11 fandt vi interessant at benytte i vores professionsbachelor, men desværre kunne han grundet tidsmangel ikke være os behjælpelig. For at opnå indsigt i den nuværende strategiplan på det socialpsykiatriske område i Sorø Kommune kontaktede vi en udviklingskonsulent i kommunen. Hun gav indsigt i den aktuelle strategiplan og de udviklingsmuligheder, der er eksisterende på Voksen- og Handicapområdet og oplyste yderligere, at denne skal revideres i januar 2015. Under udarbejdelsen af det økonomiske aspekt i Socialpsykiatrien fandt vi Budgetaftale 201512 for Sorø Kommune. Vi Launsø m.fl. 2011, s. 26 Launsø m.fl. 2011, s. 34 10 Launsø m.fl. 2011, s. 63 11 www.videnskab.dk #1: 13.11.2014, kl. 11:50 12 Budgetaftale - rapport 2015 8 9 Side 8 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 valgte herefter at kontakte Sorø Kommunes borgmester. Dette gjorde vi, fordi vi ønskede en forståelse og et indblik i, hvorfor ressourcerne er, som de pt. er, i kommunen. Borgmesteren, Gert Jørgensen, De Konservative, inviterede os herefter til et møde, hvor vi opnåede indsigt i disse aspekter via det kvalitative eksplorative interview13. I vores interviews har vi arbejdet under det fortolkningsvidenskabelige paradigme for at opnå en øget indsigt i subjektivt meningsindhold og de sociale fænomener14. Det har hele vejen igennem vores professionsbachelorprojekt, været vigtigt at tage hensyn til de makroetiske aspekter. Vi har desuden forsøgt at arbejde imod en mulig negativ magtstruktur i kommunen, da dette i et større perspektiv vil gavne beboerne og personalet15. På modul 13 var vi i praktik på bostedet og benyttede os af deltagende observation som en metode. Observationen benyttede vi til at undersøge, hvordan beboerne og personalet agerede i forskellige sammenhæng og i deres interaktion i det sociale miljø16. I observationen agerede vi deltagere og tilskuere alt efter, hvilke kontekster og situationer vi befandt os i. Denne observationsmetode fandt vi mest udbytterig, fordi vores formål samtidig var at skabe relationer med beboerne. Vores observationer nedskrev vi dagligt i en fælles logbog, hvor vi lagde vægt på at beskrive de faktiske situationer uden at fortolke dem. Desuden anvendte vi også feltobservation, da vi besøgte Sct. Hans Hospital i Roskilde. På denne måde fik vi et visuelt indblik i psykiatriens historie og dens udvikling17. Baggrunden for feltobservation på Sct. Hans Hospital var, at Sct. Hans Hospital var det første i Danmark, som beskæftigede sig professionelt med psykiatri jf. afsnit 2.1. Den kvantitative metode bruges i form af den epidemiologiske undersøgelse når sygdomskonsekvenserne beskrives. Ydermere anvendes den også til at analysere nuværende og mulige indsatser og effekter på bostedet 18. Indsamlingen af relevant empiri er endvidere suppleret via litteratursøgning på internettet og i bøger. Vi har benyttet os af PubMed, som er en offentlig database oprettet af USAs Nationalbibliotek for medicin. PubMed er en videnskabelig database og indeholder mere end 5500 forskellige medicinske tidsskrifter. På disse to databaser søgte vi på ordkombinationer, som fx mental illness (and) nutrition. Yderligere har vi også anvendt kædesøgning, når vi i fx en artikel mødte navnet på en relevant forsker og brugte herefter dette til litteratursøgning. Via kontakt med Patrick Holford blev vi introduceret til Thisted 2010, s. 84 Launsø m.fl. 2011, s. 6 15 Brinkmann 2010, s. 439 16 Raudaskoski, 2010, s. 82 17 Hastrup 2010, s. 55 18 Thisted 2010, s. 144 13 14 Side 9 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 hjemmesiden www.foodforthebrain.com, som er en non-profit velgørenhedsorganisation, som består af bl.a. ernæringseksperter, læger, psykologer og forskere. Vi vurderer, at hjemmesiden har høj validitet, fordi den er baseret på aktuel videnskab og forskning, som danner grundlag for artiklerne. Yderligere vurderer vi, at uddannelse- og det faglige niveau er højt og den løbende opdatering viser, at artiklerne er relativt nye. Vi har i vores professionsbachelor valgt at ændre afslørende – men ikke betydningsfulde faktorer, hos beboerne på bostedet, således at de bliver mere anonymiseret. Dette kan lade sig gøre, fordi der i professionsbacheloren fokuseres på problemstillinger og dilemmaer, som eksisterer i det socialpsykiatiske felt og ikke på enkelte individer på bostedet. Disse metoder vurderer vi er de bedste til at understøtte og besvare vores problemstilling. 1.7. Inddragelse af teori Vi har valgt at inddrage forskellige teoretikere, som vi vurderer kan bidrage med relevant teori til at besvare vores professionsbachelorprojekt. Vi har valgt at inddrage Aaron Antonovskys teori om sundhedsfremme, samt hans teori om det robuste menneske. Det er teorien omhandlende følelsen af sammenhæng, som inddrager begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Antonovsky er et relevant afsæt i forhold til Socialpsykiatrien grundet hans sundhedsfremmende og empowermentorienterede tilgang. Ydermere anvendes Robert Putnam og hans teori om social kapital. Denne benyttes til at sætte blik på beboernes individuelle kapitaler – både personlige, men også relationelle. Dette giver indblik i nogle af de udfordringer, som kan være eksisterende for beboerne. Andy Højholdt introduceres og anvendes til at beskrive det eksisterende samarbejde på bostedet. Dette giver indblik i hverdagen for de sundhedsprofessionelle og deres roller. Ydermere har vi også valgt at inddrage Robert Foucault og hans teori om magt. Denne anvendes til at beskrive de strukturelle magtforhold på bostedet, men også magtaspekter, som vores oplæg til indsatsområdet bidrager med. I vores professionsbachelorprojekt inddrages John Andersens teori om sundhedsfremme også, samt Eide og Eides teori om kommunikation. Disse to teorier er vigtige aspekter, fordi de omhandler fokuspunkterne i denne professionsbachelor. 1.8. Casebeskrivelse Bostedet i Sorø Kommune, er et botilbud til borgere over 18 år. Her bor 13 beboere i alderen 30-60 år, som grundet nedsat psykisk funktionsevne har brug for et længerevarende ophold og tilgængelighed af personale 24 timer i døgnet. Bostedet har haft den nuværende placering i få år og har tilknyttet flere beboere end først tiltænkt. Sundhedspersonalet, som er på stedet, er primært socialog sundhedsassistenter og enkelte pædagoger. Ydermere er der samarbejde med læger og psykiatere. Side 10 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Beboerne bor i egne lejligheder, som indeholder et lille køkken, stue, soveværelse, badeværelse og en lille terrasse. Lejlighederne ligger i en hestesko omkring en parkeringsplads, hvor fælleshuset er i midten af hesteskoen. I fælleshuset er der køkken tilgængeligt med dertilhørende spisepladser. Derudover er der to sofapartier i fælleshuset, samt fjernsyn og musikanlæg. Personalet har i den ene ende af huset et kontor, hvor de opholder sig, når de ikke er ude i beboernes lejligheder – oftest er der altid én fra personalegruppen i fælleshuset. Hvis dette ikke er tilfældet, så lægges der et nummer på spisebordet, som beboerne kan kontakte, hvis det er nødvendigt. Denne ordning er alle beboerne indforstået med. 8 af de 13 beboerne er med i en såkaldt ”kostkasse”. Dette betyder, at de har ”fuld pension” på bostedet, og ugentligt har hver af de 8 beboere en maddag, hvor de har ansvar for aftensmaden til de resterende syv. Ansvaret betyder, at beboeren selv står for planlægning af mad, indkøb og tilberedning af den. Resten af døgnets timer har de fri adgang til køkkenet. Onsdag har personalet maddag. De fem på bostedet, som ikke er en del af kostkassen, laver selv mad – men har mulighed for, via betaling, at købe aftensmad, hvis det er aftalt med den beboer, som har maddag. Dette sker dog ikke særlig ofte. Vi vil løbende igennem vores professionsbachelorprojekt referere til beboere og sundhedspersonale på stedet ved brug af pseudonym og desuden vil vores logbog figurere, som henvisning til observationer fra vores praksisforløb på modul 13. Det er vigtigt at pointere, at dette professionsbachelorprojekt tager udgangspunkt i et bosted med fælleskøkken og personale til rådighed 24 timer i døgnet. Dette er ikke gældende alle steder i Sorø Kommune. 1.9. Strukturering af professionsbachelor Denne professionsbachelor er opbygget således, at der i starten introduceres til Socialpsykiatrien og dens udvikling for herved at skabe en forståelse for holdninger, rammer og nuværende strukturer. Herefter struktureres professionsbacheloren således, at det økonomiske aspekt præsenteres. Disse danner grundlag for præsentation og uddybelse af specifikke problemstillinger, som kan være gældende for mennesker med en sindslidelse, og arbejdet omkring målgruppen med primær fokus på måltidskultur. I forlængelse af dette har vi valgt at have fokus på det tværprofessionelle samarbejde, samt kommunikationen. En ændring af måltidskulturen på bostedet og det tværprofessionelle samarbejde kræver, at der tages højde for etik- og magtaspekter, fordi vi arbejder med mennesker og deres rettigheder. Disse danner grundlag for ”Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien”, som er et udspil til Sorø Kommune. Herefter uddybes vores kritiske refleksioner over metode-, samt Side 11 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 teorivalg. Til sidst præsenteres konklusionen, samt perspektivering på hele professionsbachelorprojektet. 2.0. Forståelse af Socialpsykiatriens udvikling - fælles Socialpsykiatrien har igennem mange årtier været i udvikling og blev i år 2007 en kommunal opgave grundet kommunalreformens ikrafttræden. Kommunerne har som myndighed ansvaret for forsyning og finansiering af de enkelte socialpsykiatriske tilbud19. Dette kapitel indeholder historiske aspekter af psykiatrien og herunder Socialpsykiatrien. Formålet er at skabe en forståelse for fortiden og hvordan psykiatrien har udviklet sig. Yderligere er formålet også at introducere de strukturelle retningslinjer kommunen, og herunder bostedet arbejder indenfor, nemlig serviceloven. Dette giver indsigt i, hvilke forudsætninger personalet har at arbejde ud fra, samt hvilke rammer vi skal forholde os til. 2.1. Fra dåre til menneske - Cecilie Kong Eriks Sjællandske Lov fra år 1250 er den første, som indeholder retningslinjer om sindslidende. Loven foreskrev, at slægtninge og øvrigt netværk skulle have ansvar for den sindslidende og fra år 1683 foreskrev Danske Lov, at hvis dette ikke var muligt, skulle vedkommende sættes i forvaring. Med forvaring, som nu var den eneste mulighed, blev den sindslidende bragt i isolerede dårekister, indtil det aktuelle ”udbrud” var ovre. Disse dårekister var opstillet ved rådhusene og på hospitalerne i større byer, og den største samling af dårekister var ved Sct. Hans Hospital, København20,21. Sct. Hans Hospitalet fik en vigtig rolle i udviklingen af psykiatrien og blev en forløber for psykiatrien omkring 1700-tallet, men der var stadig en masse aspekter, som gjorde, at hospitalet kun var en forløber. I år 1700-tallet var området endnu ikke professionaliseret og de udøvende var primært ufaglærte; men spisemester og spisemoder. Yderligere var det ikke kun mennesker med en sindslidelse, der var indlagt, men også mennesker, som fx var blinde. De sindslidende udgjorde kun 20-40 % af patienterne.22 Dette blev ændret, da den første læge i psykiatrien blev ansat i år 1816, og herefter blev målgruppen af patienter mere centreret mod sindslidende. Først omkring midten af 1800-tallet blev dansk psykiatri et lægeligt speciale. Fra 1800-tallet og frem til omkring 1900-tallet, begyndte de store hospitaler at gå mere i dybden med www.socialstyrelsen.dk #1: 04.12.14, kl. 13:43 Tidligere København, men blev ødelagt i år 1807 af englændernes bombardement og blev herefter rykket til Roskilde 21 Simonsen og Møhl 2010, s. 814 22 Simonsen og Møhl 2010, s. 814 19 20 Side 12 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 behandlingen af mennesker med en sindslidelse, fordi psykiaterne nu var i stand til at generere viden og erfaringer om årsagerne til sindslidelserne23. Via vores feltobservationer i de historiske lokaler kan vi konkludere, at psykiatrien på Sct. Hans Hospital i Roskilde udviklede sig geografisk og forskellige behandlingsmetoder blev afprøvet. I år 2000 blev begrebet recovery introduceret i Socialpsykiatrien. Dets eksistens opstod på baggrund af internationale undersøgelser, som viste, at sindslidelser ikke nødvendigvis var kroniske. Undersøgelserne viste tværtimod, at mennesker med en sindslidelse havde mulighed for at komme sig helt eller delvist, altså opnå recovery. Se mere om dette i afsnit 2.2.4.. 2.2. Strukturelle retningslinjer på bostedet i Sorø Kommune – Kathrine Socialpsykiatrien i Danmark blev etableret i starten af 1990'erne, og i år 1995 var der botilbud i alle regioner til mennesker med en sindslidelse. Socialpsykiatrien er i dag underlagt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og har været en del af det kommunale og regionale regi siden 2007 og arbejder primært i henhold til serviceloven. Psykiatrien dækker dog også over hospitals- og distriktspsykiatrien, hvor førstnævnte er tilknyttet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og er en del af regionerne, hvor der primært arbejdes i henhold til sundheds- og psykiatriloven. Sidstnævnte er en del af hospitalspsykiatrien, men er placeret lokalt24. Serviceloven blev vedtaget i år 1998 og indeholder bl.a. muligheder for beboerne om individuelle handleplaner.25 Siden vedtagelsen af serviceloven har Socialpsykiatrien arbejdet i henhold til den. 2.2.1. Serviceloven - Cecilie Det bosted, som er vores case, arbejder i henhold til §105 stk. 2 i serviceloven. Dette oplyste lederen på bostedet os om via mailkorrespondance26. ”§ 105. Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og 104.” §105 arbejder i henhold til §§103 og 104, som hedder følgende: § 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. Møllerhøj 2008, s. 88 www.socialstyrelsen.dk #3: 18.11.14, kl. 11.40 25 www.socialstyrelsen.dk #1: 19.11.14, kl. 13:43 26 Bilag 1 – Mailkorrespondance med daglig leder 23 24 Side 13 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 § 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene27. Dette betyder, at personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne skal have mulighed for at blive tilbudt beskyttede ældreboliger. Ydermere skal de tilbydes aktivitets- og samværstilbud – for herved at opnå forbedring af personlige og sociale færdigheder28. Serviceloven beskriver ikke, hvordan opgaverne i konkrete situationer skal løses. Derfor er det op til den enkelte kommune selv at definere og tilrettelægge arbejdsopgaverne – disse er tværprofessionelt orienteret. Opgaverne består for socialog sundhedsassistenterne i at udføre og tilrettelægge omsorgsopgaver, samt medicinere de enkelte beboere. Derudover er de via deres profession i stand til at fremme sundhed og trivsel for den enkelte. De er i stand til at genkende symptomer på de fx maniske og depressive tilstande, samt de almindeligste sygdomme, og er i stand til at beslutte, hvornår lægen skal tilkaldes. Lægen er i stand til at undersøge og måle den enkelte, samt diagnosticere og ordinere behandling, som er helbredende eller lindrende. Lægens arbejde foregår i samarbejde med psykiatere, da disse professioner også er i stand til at diagnosticere og ordinere behandling. Yderligere er psykiatere i stand til at gennemføre samtaleterapi, som en mulig behandling. Den sidste profession, som pt. er med i samarbejdet på bostedet, er pædagoger. Denne profession er i stand til at støtte og vejlede og arbejder hen imod at skabe mål for den enkelte, til trods for de udfordringer, som er forbundet med en given diagnose. 2.2.2. Sorø Kommunes strategiplan på Voksen- og Handicapområdet - Kathrine Via kontakt med en udviklingskonsulent fra Sorø Kommune er vi blevet introduceret til Kommunens nuværende udviklingsorienterede strategiplan på voksen- og handicapområdet. Denne indeholder en udmøntning af det socialpsykiatriske område, og siden 2011 har Kommunen målrettet arbejdet efter dette nøglespørgsmål: ”Hvordan kan vi udvikle vores indsatser på handicap og socialpsykiatriområdet, så vi både sikrer tilbud af god kvalitet (med et forebyggende / rehabiliterende / 27 28 www.retsinformation.dk 19.10.14, kl. 09:27 www.retsinformation.dk 28.10.14, kl. 12:19 Side 14 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 inkluderende fokus) og samtidig sikrer en omkostningsbevidst prioritering af vores samlede ressourcer på området”29? Det har ikke været muligt at finde et indsatsområde i strategiplanen omhandlende kost, hvilket vi undrer os over. 2.2.3. Det økonomiske aspekt - Cecilie Den 8. oktober 2014 underskrev fem af de syv partier i byrådet; Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, budgetaftalen 2015 for Sorø Kommune, som skal være gældende til 2018. Denne rummer indsatser målrettet udvikling af kommunen, som gavner kommunale borgere30. Voksen- og Handicapområdet, som Socialpsykiatrien hører ind under, figurerer ikke i denne budgetaftale. Dog er følgende nævnt i afsnittet: Særlige indsatser. ”[…]der via en særlig indsats med tættere opfølgning på et større antal borgere, der er i døgntilbud eller døgntilbudslignende tilbud, kan opnås en reduktion i omkostningerne. For at sikre den nødvendige og tættere opfølgning ansættes yderligere en medarbejder, idet det forventes, at omkostningerne på området reduceres31” Vi vurderer, at bostederne i Sorø Kommune tilhører denne indsats, som omhandler døgntilbud eller lignende tilbud. I denne indsats ønskes der fra kommunens side, at der opnås en besparelse. De økonomiske ressourcer er begrænset – både for kommunen og bostederne, men også for de enkelte beboere. Under de maniske perioder kan mennesker diagnosticeret med bipolar affektiv lidelse udføre uhensigtsmæssige handlinger jf. afsnit 3.2., og dette kan ske ved at bruge alle de økonomiske ressourcer, som de har til rådighed. Ydermere kan de faste vaner med sodavand og slik, samt alkoholmisbrug og rygning også være et aspekt, som medfører, at de økonomiske midler er begrænset for den enkelte. Bostederne er underlagt strukturelle og økonomiske rammer, som medvirker til, at alle beboerne ikke har mulighed for at være en del af fx kostkassen, fordi her er egenbetaling. Heri er der også et etisk aspekt jf. afsnit 7.0.. Yderligere medvirker disse rammer til, at der ikke er mere personale på stedet. Vi er selvfølgelig klar over, at dette aspekt også er gældende andre steder i sundhedsfeltet end kun Socialpsykiatrien. 2.2.4. Fokus på recovery - Kathrine I år 2011 konkluderede Sorø Kommune, at den ”aktuelle tilbudsvifte kan ikke i tilstrækkelig grad www.polweb.nethotel.dk 28.12.14, kl. 10:30 Budgetaftale - rapport 2015 31 Budgetaftale - rapport 2015 29 30 Side 15 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 tilgodese en recoverybaseret tilgang”32. Dette medførte, at de i år 2012 indgik i et tværkommunalt samarbejde med Ringsted og Slagelse Kommune i projektet bevægelse, krop og sind. Projektet lægger fokus på fysisk aktivitet med henblik på, at beboerne kan opnå en sundere og bedre krop, som er et vigtigt element i en recoveryorienteret rehabilitering33. Yderligere er der fokus på, at den enkelte øger handlekompetencer, således, at de i større grad er i stand til at mestre ansvaret for eget liv. Målet med projektet er, at det indgår som et led i borgernes recovery-proces. Mennesker diagnosticeret med skizofreni og bipolar affektiv lidelse betegnes, som mennesker med en sindslidelse. Ingen af disse nævnte diagnoser er kroniske34. Derfor er ønsket, at der i behandlingen af diagnoserne arbejdes recoveryorienteret for at muliggøre processen til at komme sig helt eller delvist. At komme sig helt er oplevelsen af totalt fravær af psykotiske symptomer og at vende tilbage til tidligere funktionsniveau. Yderligere kræves det, at der ikke er nogen form for tilknytning til vedvarende psykiatrisk behandling. At komme sig delvist betyder, at borgeren er i stand til at deltage i det sociale liv, som fx arbejde og sociale aktiviteter. Dog er der stadig symptomer på psykisk lidelse til stede. Dette kan være i form af paranoide vrangforestillinger og at høre stemmer35. Recovery er en individuel proces, som har til mål, at den enkelte på trods af begrænsninger kan leve et meningsfuldt liv. Recovery-processens længde er forskellig fra diagnose til diagnose – det afhænger både af de individuelle, relationelle og samfundsmæssige faktorer. Fx vil oplevelsen af håb for en bedre fremtid og et stærkt socialt netværk reducere længden af recovery-processen36. Dette har Sorø Kommune forsøgt at imødekomme ved at indgå i et tværkommunalt projekt. 2.3. Sammenfatning - fælles Hele psykiatrien og Socialpsykiatrien er meget nyt, og det samme er selve recovery-begrebet. Derfor har vi igennem dette kapitel fået et indblik i de historiske forhold og de aktuelle og strukturelle lovgivningsmæssige rammer. Yderligere har vi opnået forståelse for Sorø Kommunes arbejdstilgang til det socialpsykiatriske område via deres nuværende strategiplan, og hvilke tiltag de har foretaget for at imødekomme nøglespørgsmålet. Derudover har vi opnået indblik i de økonomiske aspekter, www.polweb.nethotel.dk 11.12.14, kl. 10:55 www.bevægelsekropogsind.dk 12.12.14, kl. 11:00 34 www.psykisksaarbar.dk 26.11.14, kl. 12:42 35 www.socialstyrelsen.dk #4: 26.11.14, kl. 12:54 36 www.socialstyrelsen.dk #4: 05.01.14, kl. 11:20 32 33 Side 16 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 som er gældende i Socialpsykiatrien. Dette kan vi bruge til at udarbejde et oplæg, hvor der er fokus på, at de strukturelle rammer ikke bliver overskredet og desuden sætte et nyt perspektiv i centrum i deres strategiplan, nemlig kosten og herved recovery-processen. 3.0. Mennesker med en sindslidelse - fælles ”Det er bare når man, sådan noget diagnose noget – det er lige som at have en brækket arm. Hvis man ikke kan gå i bad fordi man har en brækket arm, hvad gør man så? Man er nødt til at gøre det alligevel. Det der diagnose det kan ses på en, det kan mærkes på en”37 Således udtalte den beboer som vi interviewede. Gennem dette professionsbachelorprojekt benævnes interviewpersonen; SE. Overnævnte citat beskriver, hvilken udfordring det til tider kan være at leve med en diagnosticeret sindslidelse og de begrænsninger den til tider kan sætte. Dette kapitel har til formål at skabe en forståelse for, hvad betegnelsen ’mennesker med en sindslidelse’ dækker over. Derudover belyses de to lidelser, som vi har valgt at have særligt fokus på i vores professionsbachelor. Desuden ønskes en forståelse af, hvilke udfordringer disse diagnoser kan være forbundet med, herunder metabolisk syndrom (MetS) og de fysiologiske, sociale og ernæringsmæssige konsekvenser overvægten og diagnosen kan medføre. Yderligere er formålet at danne et historisk overblik og forståelse for udviklingen af psykofarmaka, samt dens bivirkninger på mennesker med en sindslidelse. 3.1. Beboere på bostedet i Sorø Kommune - Cecilie Der eksisterer ingen klar definition på, hvad en sindslidelse er, men mennesker med en sindslidelse er ofte præget af psykiske symptomer, som i høj grad har indflydelse på individets helbred, livskvalitet og evne til at fungere socialt. Diagnoser som bipolar affektiv lidelse, skizofreni, borderline, ADHD, angst og stress er blot enkelte af de psykiatriske diagnoser, som over 700.000 mennesker i Danmark dagligt påvirkes af38. På bostedet i Sorø Kommune er der 13 beboere tilknyttet, hvoraf 12 af dem er diagnosticeret med en sindslidelse. De to primære sindslidelser på bostedet er skizofreni og bipolar affektiv lidelse, mens angst, depression og autisme også er gældende for mange af beboerne. Ingen af beboerne har præcis samme diagnose, da flere af dem lider af dobbeltdiagnoser. Dobbeltdiagnose betyder, at udover at have en sindslidelse har de sideløbende misbrug af stoffer og eller alkohol39. En national undersøgelse fra 2010 viser, at 0,4 % af befolkningen, altså cirka 22.000, er diagnosticeret med en dobbeltdiagnose. Bilag 2 – Interview med SE www.psykiatrifonden.dk #1 05.11.14, kl. 9:27 39 www.socialstyrelsen.dk #5: 29.11.14, kl. 10:22 37 38 Side 17 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Dog er antallet af dobbeltdiagnoser muligvis højere, fordi fagpersoner definerer begrebet forskelligt og fordi det kræver registrering i to forskellige registre. Nogle fagpersoner betegner en kombination af fx skizofreni og angst, som en dobbeltdiagnose. I Sorø Kommune betegnes en dobbeltdiagnose, som en diagnosticeret lidelse, samt et sideløbende misbrug. De forskellige diagnoser betyder, at beboerne ikke kan modtage præcis den samme behandling. Samtidig har beboerne forskellige funktionsniveauer og sociale færdigheder, men også forskellige behov og interesser, som kræver, at personalet ser dem i et helhedsindividualiseret perspektiv. Som beskrevet i vores afgrænsning vælger vi at fokusere på to diagnoser; skizofreni og bipolar affektiv lidelse. 3.2. Skizofreni og bipolar affektiv lidelse - Kathrine Paul Eugen Bleuler40 opfandt begrebet skizofreni og betegnede det, som en splittelse i sindet41. Dette underbygges også af videnskab, som definerer skizofreni, som strukturelle og funktionelle forandringer i hjernen, som medfører, at der opstår et forstyrret kropsbillede og vrangforestillinger hos den enkelte. Dette kommer fysiologisk til udtryk ved, at hjernens ventrikler kan være forstørret og at de grå og hvide substanser i cerebellum er reduceret. I cerebellum sidder vores sanseimpulser, som informerer os om, hvilke fysiske positioner kroppen befinder sig i42. Generne til skizofreni kan være arvelige, men udvikles ikke hos alle, som bærer generne. En række stressorer, herunder et rusmiddelforbrug, kan bringe skizofreni i udbrud43. Symptomerne opstår oftest i teenagerårerne, hvor den første af i alt fem faser44 begynder. Vi vurderer, at beboerne på bostedet er i de to sidste faser – nemlig selve psykosen og behandlingen af den. Dette skyldes, at de første tre faser enten er symptomeller deltvist symptomfrie, samt en ubehandlet psykose45. Bipolar affektiv lidelse kommer til udtryk ved skiftende stemningsleje og aktivitetsniveau, som går fra at være manisk til depressivt. Personer med bipolar affektiv lidelse kan i maniske tilstande føle sig opstemte og have et øget selvbillede. I disse perioder kan personen tage fx økonomiske risici eller være uansvarlig. Dette kan have konsekvenser for vedkommende selv og pårørende. Maniske perioder efterfølges af en depressiv tilstand, hvor personer med bipolar affektiv lidelse kan føle sig nedtrykte og have en meget negativ tankegang46. Der vil ofte være blandingsperioder, hvor der vil Psykiatrier fra Schweiz, 1857-1939 Simonsen og Møhl 2010, s. 288 42 Simonsen og Møhl 2010, s. 288 43 www.psykiatrifonden.dk #2: 02.01.15, kl. 10:15 44 Bilag 3 – De fem faser 45 Nordentoft 2010, s. 113-114 46 Simonsen og Møhl 2010, s. 346 40 41 Side 18 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 være træk fra begge tilstande. I denne periode er selvmordsrisikoen og selvmordsraten væsentlig øget, fordi vedkommende er i stand til at reflektere over uhensigtsmæssige handlinger foretaget i maniske perioder47. 3.3. Det metaboliske syndrom - Cecilie Den Internationale Diabetesføderation (IDF) definerer det metaboliske syndrom (MetS) som forøget taljemål og yderligere skal to af følgende punkter være opfyldt: Forhøjet blodglukose, dyslipidæmi, forhøjet triglycerider i blodbanen, samt forhøjet blodtryk 48. Det er veldokumenteret, at mennesker diagnosticeret med skizofreni, bipolar affektiv lidelse og mennesker med tilbagevendende depression i højere grad har en højere overdødelighed grundet hjerte-kar-sygdomme. Det anslås, at cirka 20 % af befolkningen har MetS, og at dette forekommer 2-4 gange hyppigere hos mennesker diagnosticeret med skizofreni end den almene befolkning. Ydermere ses det, at mennesker diagnosticeret med bipolar affektiv lidelse har en forekomst af MetS, som er 2-3 gange hyppigere end hos den almene befolkning49. Det abdominale fedt, som ofte ses hos mennesker med MetS, er en afgørende risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og diabetes50. Dog skal faktoren omhandlende forøget taljemål, ifølge IDF, være opfyldt. Henning Beck-Nielsen skrev i år 2010 en artikel i Ugeskrift For Læger51 omhandlende, hvilke årsager der er til MetS. Denne artikel indikerer, at forskellige livsstilsfaktorer som: Fysisk inaktivitet, overvægt og tobak er afgørende for om man udvikler MetS. Dog er genetisk disposition, dårlig søvnkvalitet og psykisk stress faktorer, som også spiller en væsentlig rolle i udviklingen af MetS. Den medicinske behandling af mennesker med en sindslidelse er desuden med til at øge risikofaktorerne, grundet virkningen af psykofarmaka jf. kapitel 3,452. Dog må risikofaktoren ikke overskygge de livsstilsrelaterede faktorer, da disse måske er den største årsag til udvikling af MetS. Vi er på baggrund af en model i Psykiske sygdomme og kroppen, 2011 af Per Jørgensen og Henning Beck-Nielsens artikel fra Ugeskrift for læger, blevet inspireret til at udvikle en model, figur 3.1.53. Vores udviklede model viser hvilke forhold, vi mener, der er mulighed www.bipolarforeningen.dk 29.10.14, kl. 13:03 International Diabetes Federation - rapport 2006 49 Nyboe 2011, s. 171-173 50 Nyboe 2011, s. 171 51 Beck-Nielsen 2010; 172: 1746-51 52 Søndergaard 2013, s. 525 53 Nyboe 2011, s. 174 47 48 Side 19 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 for at ændre på. Den nederste boks i trekanten er den største og symboliserer også de forhold, der kan ske de største ændringer på. Altså de forhold som ’nemmest’ kan ændres. Boksene bliver mindre og mindre mod toppen, som symboliserer, at det er forhold, der bliver sværere og sværere at forandre. Denne model kan benyttes til en forståelse af, hvorfor det er livsstilen der ønskes at ændres på. 3.3.1. Eksempler på beboere med MetS - Kathrine I vores praksisforløb deltog vi i en årlig måling af fire beboere, som skulle have målt deres blodtryk, vægt, højde og taljemål. Det var beboernes læge, der i samarbejde med beboernes psykiater, som efterspurgte målingerne, heraf havde de mulighed for at følge beboernes udvikling. Det var kun fire af de 13 beboere, der fik foretaget målingerne. Årsagen til, at det kun var fire beboere, som fik foretaget målingerne, skyldtes, at de resterende beboere ikke er tilknyttet den samme psykiater. I beboergruppen som vi var tilknyttet, var det personalet som udførte målingerne. Personalet udtrykte en uforståenhed over, at det ikke var en sygeplejerske eller en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, der skulle udføre målingerne. SYS mmHg DIA mmHg Puls/min Vægt/kg Højde/cm Talje/cm BMI Tabel 3.1. Målinger M1 140 93 115 87,8 168,2 114 30,82 K1 114 84 107 87,8 164,7 120,3 32,35 M2 146 96 98 126 184,3 146,2 37,22 SE 155 112 85 134 185 144 39,15 Når mænd har et taljemål over 94 cm og kvinder over 80 cm eller BMI over 30 kg/m2 er der risiko for, at de har MetS. MetS er kendetegnet ved et blodtryk på over 130/85 mmHg54. De fire målte beboere har alle et BMI på over 30, som defineres som svær overvægt55, og alle har et forhøjet taljemål. Tre ud af de fire har et blodtryk på over 130/85 og den sidste ligger tæt på dette tal, som det også kan aflæses i tabel 4.1.Vi kan ikke diagnosticere beboerne, da det er et lægeligt ansvar, og vi har yderligere ingen oplysninger omkring triglycerider, kolesterol og blodglukose. Dog fik vi, i vores praksisforløb, indsigt i tidligere målte kvantitative data om taljemål, blodtryk, vægt m.m., fra de fire beboere. Ud fra denne progressive udvikling er der muligvis risiko for at udvikle MetS – men det er ikke til at sige, om de muligvis allerede har udviklet dette. To af de fire har allerede diabetes. 54 55 International Diabetes Federation - rapport 2006 www.sundhedsstyrelsen.dk 09.12.14, kl. 10:43 Side 20 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Personalet gav udtryk for, at de gerne ville kunne give beboerne en faglig tilbagemelding på de tal, som de fik ud af målingerne, da de var bevidste om, at den progressive udvikling, dvs. den øgede overvægt skaber risiko for negative konsekvenser. Imidlertid afholdte sundhedspersonalet sig fra at give tilbagemelding på grund af manglende viden, og de var usikre på, hvordan lægen brugte tallene i dialogen med beboerne. 3.4. Psykofarmaka - Kathrine Brugen af psykofarmaka er forholdsvis ny. Fra 1800-tallet til 1950’erne blev torturlignende behandlingsmetoder benyttet i behandlingen af psykiske lidelser. Behandlingsmetoderne var bl.a. tvangsstole, insulinkoma og elektrochok. Elektrochok benyttes stadig den dag i dag ved meget svære depressioner, men under mere kontrollerede forhold56. Omkring 1950’erne blev det første psykofarmaka udviklet, som et led i behandlingen af depression, psykoser og angst. Lægemidlerne der blev udviklet i overstående periode bliver til dels stadig brugt i psykiatrien, bl.a. benzodiazepiner og antidepressiva57. Den nye udvikling betød, at psykiske lidelser nu blev anerkendt som behandlingskrævende. Overordnet gruppe Antipsykotika Medicin Første generation Anden generation Antidepressiva SSRI SNRI NaSSA Lithium Acetylkolinesterasehæmmere Glutamatantagonist Benzodiazepiner – anxiolytika Benzodiazepiner – hypnotika Alzheimermedicin Beroligende medicin Anvendelse Mulige bivirkninger Skizofreni Vægtøgning Psykoser Hjerte-karsygdom Vrangforestillinger Diabetes Mundtørhed Depression Kvalme Angst Opkast Mani Søvnforstyrrelser Let til moderat Alzheimer Moderat til svær Alzheimer Angst og uro Ved alkoholabstinenssymptomer Kvalme Hallucinationer Forhøjet blodtryk Fysisk og psykisk afhængighed Døsighed Figur 3.2. Oversigt over medicingrupper og bivirkninger58 I Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2 bliver psykofarmaka inddelt i fire primære grupper; antipsykotika, antidepressiva, Alzheimersmedicin og beroligende medicin59, hvor førstnævnte gruppe www.netdoktor.dk 01.11.14, kl. 13:28 Gerlach 2010, s. 11 57 58 Bilag 4 – Medicingrupper 59 Møller 2013, s. 106-109 56 Side 21 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 er den mest anvendte til behandlingen af mennesker med sindslidelser. Psykofarmaka virker ved at hæmme receptorerne i nervesystemet. Mellem to neuroner er der en synapsespalte, hvor psykofarmaka påvirker neurotransmittere og receptorerne. Til mennesker med vrangforestillinger og hallucinationer anvendes antipsykotika, der mindsker symptomer ved psykose. Da vrangforestillinger og hallucinationer opstår ved en øget mængde af nerveimpulser via dopaminreceptorerne, påvirker det perceptionen og der opstår færre impulser. Derfor er antipsykotikas formål at blokere/hæmme dopaminreceptorerne i hjernen, hvorved det mindsker symptomerne. Der findes 2 generationer af antipsykotika, hvor 1. generation er typisk antipsykotika og 2. er atypiske antipsykotika. 2. generation blokerer dopaminreceptorerne D2 og påvirker derudover også serotoninreceptorere. Ved blokering af serotoninreceptorerne øges sultfornemmelsen. Bivirkninger er beskrevet i figur 3.2., men kan også ses ved ekstrapyramidale reaktioner, som ses ved kramper i muskler, stivhed og rysten60. Når serotoninreceptorerne bliver blokeret modtager den postsynaptiske nervecelle intet serotonin. Konsekvensen af blokeringen af serotoninreceptorerne er, at der kommer et underskud i den postsynapstiske nervecelle. Herved sendes der signaler til hjernen om sult61. Ved øget sultfornemmelse formoder vi, at beboerne spiser mere for at nedbringe følelsen af sult. Dermed kan der opstå en øget risiko for udvikling af metabolisk syndrom ved brugen af atypiske antipsykotika.62 Dette kommer til udtryk ved øget taljemål og blodtryk, samt for højt BMI. Det ses ofte, at mennesker med en sindslidelse får flere forskellige slags medicin på én gang. Disse kan interagere med hinanden, således, at der er øget risiko for en uhensigtsmæssig eller nyttig virkning. Ydermere kan medicinen også interagere med fx kosttilskud, fødevarer og alkohol63. 3.5 Konsekvenser og udfordringer - Cecilie Vi vil i dette afsnit beskrive udfordringer, som kan gøre sig gældende ved mennesker med en sindslidelse. Dette er blandt andet sociale-, fysiske- og ernæringsmæssige-, samt identitets- og kommunikationsudfordringer. Eksempelvis kan det være det sociale aspekt, som er en væsentligt forudsætning for, at mennesker får et selvstændigt liv, da kompetencer skal tilegnes for, at man er i stand til at indgå i sociale relationer64. Nogle mennesker med en sindslidelse har svært ved at indgå i sociale relationer, da de kan føle sig anderledes på grund af diagnosen. Møller 2013, s. 92 www.videnskab.dk #2: 15.12.14, kl. 10.40 62 Søndergaard 2013, s. 524-525 63 Møller 2013, s. 102-103 64 Lassesen 2013, s. 168 60 61 Side 22 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 En sindslidelse kan bibringe den enkelte forskellige udfordringer og i visse tilfælde begrænsninger i hverdagen. En undersøgelse foretaget af Psykiatrifonden viser, at halvdelen af mennesker med sindslidelse føler sig ensomme65. Dette indebærer, at de har svært ved at komme ud blandt andre mennesker. Dette skyldes til dels frygten og angsten for at være en belastning for omgivelserne, men også angst for fordomme blandt befolkningen. Diagnoser som skizofreni og bipolar affektiv lidelse kan endvidere være med til at skabe kløfter mellem de enkelte og deres netværk, samt til deres familie. Dette ses bl.a. ved de såkaldte ”atypiske” handlinger, som kan finde sted i maniske perioder. Disse handlinger kan medvirke til at skabe yderligere isolation, og derved kan der skabes en ond cirkel. Beboernes isolation observerede vi også i vores praktik. Af personalet blev vi informeret om en manisk episode af en beboer, som vi kun havde oplevet som imødekommende og snaksalig. Efter den maniske episode fik han medicin, som gjorde ham udmattet, og han isolerede sig mentalt. Desuden så vi generelt, at når beboerne havde dårlige dage, så ønskede de ikke socialt samvær og kom derfor ikke i fælleshuset. I disse dage deltog de heller ikke i fællesspisningen66. 3.5.1. Udfordringer i det daglige - Cecilie De sociale relationer i måltidet forener mennesker, fordi det er tilbagevendende og foregår regelmæssigt67. Vi observerede i vores praksis på modul 13, at en velfungerende måltidskultur og de sociale aspekter, som denne indeholdt var vigtige i forhold til at udvikle sociale kompetencer. Dette bestod bl.a. i den daglige kommunikation internt i beboergruppen, men også med personalet. Måltiderne giver mulighed for udvikling og diskussion af værdier og interesseområder. Dette så vi bl.a. ved, at der ved måltiderne blev spurgt ind til dagens gøremål, og vi ser dette, som et vigtigt aspekt i den personlige og sociale udvikling i en allerede udfordrende hverdag68. Gældende for størstedelen af beboerne på bostedet er også de fysiske udfordringer. De fire beboere, som vi blev bedt om at måle og observere, er udfordret på deres fysiske tilstand. De er alle fire i stand til at gå og bruge deres ben og arme – men det er tydeligt, at vægten begrænser dem. Beboeren M1, er diagnosticeret med skizofreni, samt angst og autisme. Vi observerede, at han dagligt gik flere ture, hvilket var en del af hans rutiner. Han fortalte selv, at antallet af ture var blevet færre gennem det seneste år grundet rygsmerter. Vægt- og taljeøgning har indvirkning på forekomsten af MetS og www.information.dk 20.11.14, kl. 10:52 Bilag 5 – Uddrag af logbog – Tirsdag d. 16.09.14 67 Holm 2012, s. 23 68 Bilag 5 – Uddrag af logbog – Mandag d. 15.09.14 65 66 Side 23 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 udviklingen af hjerte-kar-sygdomme og type-2-diabetes. Under det kvalitative interview med SE sagde han følgende om at gå en tur: ”Jeg kan godt lide at gå og røre mig, men det kan jeg så ikke alligevel, fordi, eller i hvert fald her i byen, er der ikke noget at gå efter. Jo, hvis du skal bruge penge, så har du et lokkemiddel.” Til trods for, at han har fysiske udfordringer, så eksisterer der muligheder og vilje til at ændre den nuværende livsstil. De ernæringsmæssige udfordringer kan opstå på grund af psykofarmaka. Disse udfordringer kan føre til MetS, som er omtalt i afsnit 3.3. Dette skyldes, at den øgede sultfornemmelse som blev nævnt i afsnit 3.4. medvirker til, at beboerne kan have uhensigtsmæssige kostvaner. Ydermere bidrager psykofarmaka også til en anden udfordring: Nedsat spytsekretion grundet mundtørhed. Mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne, tandkødsbetændelse og svampeinfektion, som i sidste ende kan medvirke til, at tænderne må trækkes ud69. Dette har indvirkning på, hvordan måltiderne kan tilberedes og på konsistensen af disse. Der eksisterer også andre ernæringsmæssige udfordringer for beboere i Socialpsykiatrien. Mennesker diagnosticeret med skizofreni og affektiv bipolar lidelse har forhøjet niveau af enzymet PLA2 i hjernen, som medvirker til et hurtigere tab af essentielle fedtsyrer70. Ved indtagelse af omega-3-fedtsyrer kan mennesker diagnosticeret med affektiv bipolar lidelse mindske symptomerne ved den depressive periode. Dog er der ikke evidens for at det også kan hjælpe i den maniske periode71. Ved diagnosticering af en sindslidelse kan individet opleve tab af identitet. Dette skyldes, at man muligvis ikke længere er i stand til at indgå i relationer og aktiviteter som tidligere, og yderligere ikke har de samme forudsætninger for at realisere sine drømme om fremtiden. Med tiden kan diagnosen blive en del af identiteten, og det kan sandsynligvis for nogle være svært at erkende72. Derfor er det også vigtigt, at den enkelte beboer bliver bekræftet i sin væren og handlekompetencer, og at beboeren bliver anerkendt, som et voksen menneske med en sindslidelse i stedet for en sindslidelse med et menneske. Samtidig bør beboerne have mulighed for at udfolde sig kreativt, således at deres empowerment, bliver styrket. Som nævnt i afsnit 3.2. har mennesker diagnosticeret en splittelse i sindet og ser hermed sig selv objektive. Dette er mere konkret en spaltning i Socialrådgiveren - rapport 2010 www.foodforthebrain.org 06.11.14, kl. 12:06 71 www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed 11.11.14, kl. 14:14 72 Bilag 5 – Uddrag af logbog – Tirsdag d. 30.09.14 69 70 Side 24 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 bevidstheden eller identiteten, jeg’et, som består af tænkning, sansning og følelse73. Vi vurderer, at en spaltningen af bevidstheden kan føre til en nedsættelse af identitetsfølelsen. Samspillet mellem de sociale relationer, fællesskaber, ernæring og anerkendelse i køkkenet kan samle jeg’et. Vi observerede på bostedet, at beboerne er udfordret på den verbale kommunikation. Det kom bl.a. til udtryk ved en beboer diagnosticeret med skizofreni, som næsten ikke udtrykte sig verbalt, men var i stand til at gøre det nonverbalt. Vi så dette ved udbredt brug af en-stavelsesord og en tendens til at afvise vores henvendelser. Dog er vi klar over, at vores korte ophold på bostedet kan have haft betydning for vores svage relationsforhold til denne beboer, idet beboeren ikke har haft mulighed for at opbygge tillid til os. Gennem forløbet på bostedet oplevede vi en udvikling i de verbale svar og de nonverbale handlinger. Dette kom til udtryk ved, at beboerne begyndte at svare i sætninger i stedet for en-stavelsesord og ydermere udviste beboeren interesse, når vi fx havde madlavningsaktiviteter. Vi vurderer, at kommunikationsudfordringerne skal understøttes, således, at beboerne får flere kompetencer til at indgå i sociale relationer. 3.6. Sammenfatning - fælles Vi har i dette kapitel valgt at uddybe definitionen: mennesker med en sindslidelse. Mennesker med sindslidelse kan have én eller flere af de overnævnte diagnoser i afsnit 3.1., men som nævnt i afgrænsning fokuserer vi kun på skizofreni og bipolar affektiv lidelse. Vi mener, at mennesker diagnosticeret med en sindslidelse har mulighed for at opnå recovery – og komme sig helt eller delvist. Dog ses metabolisk syndrom i højere grad hos mennesker, som indtager psykofarmaka, fordi medicinen er med til at øge deres sultfornemmelse. Det er et problem, at forekomsten af MetS er øget, fordi den øger risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme og mindsker mulighederne for recovery. Da vi ikke har en lægelig baggrund, kan vi kun gisne om de fire beboere har MetS. Dog har to ud af de fire beboere fået konstateret diabetes, og ud fra deres taljemål og vægt, vurderer vi, at der er et behov for vejledning og støtte til en sundere livsstil. Behovet for støtte og vejledning ses også grundet de ernæringsmæssige og fysiske udfordringer, som der er forbundet med at have en diagnose. Der er visse områder omhandlende ernæring, som kræver en ekstra indsats for denne målgruppe fx grundet deres interaktion med psykofarmaka. Ydermere er der sociale-, identitets-, og kommunikationsaspekter, som begrænser de enkelte i at indgå i fællesskaber. 73 Bilag 6 – Spaltning af jeg’et Side 25 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 4.0. Måltidskultur i Socialpsykiatrien - fælles Helt tilbage fra urtiden har mad været en fysiologisk nødvendighed 74 – den som jagede bedst, havde også de bedste forudsætninger for at overleve. Denne nødvendighed er stadig eksisterende, men kulturen omkring måltidet har ændret sig meget og er under løbende forandring alt afhængig af, hvilken kontekst man agerer i. I takt med udviklingen af måltidskulturen ses det i dag, at det fælles måltid er under forandring. Dette kan skyldes, at tid og ressourcer udfordrer familien og de forskellige kommunale institutioner, og oftest mødes man kun i forbindelse med måltiderne75. Formålet med kapitlet er at belyse den nuværende måltidskultur på det konkrete bosted i Sorø Kommune, for herved at undersøge, hvilke aspekter og normer, der er eksisterende på stedet. 4.1. Den eksisterende måltidskultur - Kathrine På bostedet i Sorø Kommune er 8 af de 13 beboere en del af bostedets kostkasse, og der spises frokost kl. 12 og aftensmad kl. 18. Alle måltider ud over disse to behøves ikke spises i fællesskab – men efter behov og lyst. Hvis man er en del af kostkassen, har man fri adgang til køleskabene i fælleshuset, og beboerne har samtidig indflydelse på, hvilke madvarer der er til rådighed. 4.2. Kostpolitik – fra principper til praksis - Kathrine Via vores observationer og udtalelser fra personalet og beboerne i praksisperioden på modul 13 er vi nået til den vurdering, at der ikke foreligger en nedskreven kostpolitik på bostedet. Dog er vores oplevelse alligevel, at der eksisterer nogle få ernæringsfaglige krav og retningslinjer internt i personalegruppen. Dette er bl.a., at der til aftensmåltidet skal serveres grøntsager – men retningslinjerne foreskriver ikke, om det er grove eller fine. Derudover indkøbes der grove brødtyper, som primært er baseret på beboernes smagspræferencer. Ydermere hænger der på køleskabet i fælleskøkkenet en informationsblanket omhandlende det anbefalede daglige indtag af fuldkorn, men dette var i den periode, vi var i praktik, ikke en integreret del af indkøb og madlavningen. Vores oplevelse var desuden, at de søde sager, som slik og sodavand kun blev serveret ved begivenheder som fødselsdage eller i weekenderne. I øvrigt har personalet ingen indflydelse på, hvad beboerne selv vælger at købe. Vi observerede enkelte aspekter af forandringslyst og efterspørgsel på vejledning til sundere initiativer og opskrifter hos beboerne og personalet. Således at det mad, der serveres på bostedet, er baseret på en fælles plan og ikke blot på tilfældigheder, som er knyttet til den enkelte sundhedsprofessionelles præferencer og lyst. 74 75 Holm 2012, s. 25 Holm m.fl. 2011, s. 250 Side 26 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Under vores kvalitative interview med SE omtalte han værdien af kost – og med særligt fokus og værdi for mennesker med sindslidelse. ”Hvis I kommer til at arbejde på psykiatrihospitalet med mad, eller et eller andet, det skal ikke bare være almindelig dansk mad, altså der skal rigtig meget grønt i til en person med psykofarmaka, har jeg fået at vide begge steder. Og man skal spise grønt, og man skal helst spise sundt, når man tager psykofarmaka, fordi så virker medicinen bedre, og hvis du har det grønne, så er det ikke sikkert, at du bliver kraftig”. Dette udtalte SE ved vores interview med ham. Vi synes, at det er et vigtigt aspekt, at han er opmærksom på den givne problematik. Dog er vi opmærksomme på, at der kan opstå en ambivalens til trods for, at han mener, at en ændret måltidskultur er relevant. Dette kan til dels skyldes hans diagnose, skizofreni, som i visse perioder giver spaltning af sansning, tanker og følelser jf. afsnit 3.5.1, samt hans psykofarmaka, som sløver. Spaltningen og sløvheden kan medføre, at lysten til ændringen, som muligvis var eksisterende dagen forinden, er forsvundet den pågældende dag. Enkelte dage fik vi på modul 13 lov til at tilberede og fremsætte frokosten og aftensmaden. Vi servede bl.a. gulerods- og agurkestave, samt tomater og peberfrugter til frokost. De blev placeret på køkkenbordet i fælleskøkkenet sammen med resten af madvarerne, men vores oplevelse var, at det kun var meget få, som valgte at tage ét enkelt stykke eller to. Vi forsøgte at tilberede sundere alternativer. Dette gjorde vi bl.a. ved at erstatte den færdiglavede tunsalat med en hjemmelavet tunsalat med hytteost og grøntsager blandet sammen. Vores opfattelse var, at beboerne ikke var ”bange” for at smage på det nye, og flere tog udfordringen op og smagte det. Da vi tilberedte denne tunsalat udtalte en fra personalegruppen ”I forstår da godt nok at ødelægge maden”. Vi er af den overbevisning, at årsagen til denne udtalelse skyldtes, at det ikke matchede hendes smagspræferencer – men omvendt kan den smitte til beboerne. 4.2.1. Indkøb - Cecilie På modul 13 foretog vi yderligere observationer omhandlende de fælles indkøb. Indkøbene til frokosten foretages primært af sundhedspersonalet på stedet, og sommetider er beboerne behjælpelige med ønsker og gåture til dagligvarebutikkerne. Indkøb til aftensmaden står de beboere der er i stand til det, selv for. Vores opfattelse er, at indkøbene udelukkende er baseret på ønsker og præferencer og ikke på det sundhedsfaglige aspekt, som bl.a. nøglehuls- og fuldkornsmærket. I vores optik vil en indkøbspolitik være et vigtigt aspekt i at fremme den enkeltes sundhed, da den vil være med til at mindske risici for livsstilrelaterede sygdomme, som mennesker med en sindslidelse Side 27 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 er øget eksponeret for. Dog eksisterer der på bostedet visse udfordringer forbundet med dette. Sundhedspersonalet på stedet er dækket af flere professioner jf. afsnit 2.2.1. En given problematik ved disse professioner er, at deres uddannelse ikke nødvendigvis har bidraget med et nuanceret kendskab til ernæringsområdet, og dermed vurderer vi, at maden kan blive et nedprioriteret område. Dette skyldes ydermere også det tidsmæssige aspekt. Behandlingen og medicinering af den enkelte træder i forgrunden – men hvem og hvad siger, at en hensigtsmæssig kost ikke kan fungere som et vigtigt aspekt i den enkeltes recovery-proces? Den manglende kostpolitik bidrager med udfordringer både til beboerne, men også til sundhedspersonalet. Der er ingen fælles retningslinjer, og dermed eksisterer der ikke fælles holdninger omkring måltidet og hvad der serveres. 4.3. Måltidskultur - Kathrine Vi mener, at en god måltidskultur er fastsat af rammer, socialt fællesskab og integration, normer, strukturer og miljø, men også med mulighed for fleksibilitet og åbenhed over for nye initiativer. Denne tilgang kan kobles til Putnams teori om social kapital. Den amerikanske sociolog Robert Putnams teori om social kapital indeholder tre nøglebegreber: Tillid, netværk og normer, og mere konkret ser han social kapital som en forbindelse mellem individer. I hans optik har de sociale netværk en stor værdi, da disse er præget af klare normer, tillid og gensidighed, og fælles for disse er, at de er til fælles nytte for alle inddraget i netværket. I Socialpsykiatrien er disse aspekter af ekstra betydning, fordi vi vurderer, at de på længere sigt kan fremme recovery-processen. Måltidskulturer handler i vores optik også om mulighederne for at danne relationer og indgå i sociale fællesskaber. Derfor er måltidskulturen vigtig, fordi vi mener, at den er i stand til at bibringe de enkelte et socialt netværk76. 4.3.1. Måltidskultur og udvikling af social kapital - Cecilie Der eksisterer blandt personalet og beboerne normer i form af forventninger til, hvad der er i køleskabet, men også hvad der bliver serveret til måltiderne. Der eksisterer i måltidskulturen på bostedet ikke-italesatte rammer. Dette er bl.a. de hygiejniske tilgange til måltidet og de faste siddepladser i lokalet. Flere af beboerne har faste pladser, som vi vurderer kan skyldes angst, men i højere grad også tryghed og vaner. Derudover er der normer internt blandt beboerne og personalet. ”Eksisterende normer for gensidighed og tillid er der blandt individerne en stor tillid til, at tjenester vil blive gengældt med gentjenester77” – denne norm er eksisterende internt blandt personalet og 76 77 Holm 2012, s. 37 Rådgivende sociologer - rapport 2004 Side 28 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 beboerne. Vi observerede en episode mellem en beboer og en sundhedsprofessionel: Beboeren er ikke med i kostkassen, men vi havde af personalet fået ressourcer til at invitere alle beboerne over i fælleshuset til aftensmad. En af disse beboere var diagnosticeret med en sindslidelse og har ydermere også et alkoholmisbrug. Han ville helst opholde sig hjemme, men via dialog og gensidighed lykkedes det for den sundhedsprofessionelle at få ham til at deltage i måltidet. Dette betød, at han deltog i det sociale fællesskab og interagerede med os og de andre beboere. Samtidig valgte vi at sætte fokus på miljøet i fælleshuset under måltiderne. Dette gjorde vi ved at sætte stearinlys og farverige servietter på bordene. Derudover afspillede vi musik, som beboerne havde været med til at vælge. Vi oplevede, at beboerne sad længere tid ved måltidet og nogle interagerede mere med hinanden end tidligere. Miljøet og fællesskabet, mener vi, kan være med til at starte relationsdannelse, som på længere sigt kan styrke den enkeltes personlige udvikling og livskvalitet. Desuden definerer Putnam to former for social kapitel, horisontal og vertikal. Vi vurderer, at den eksisterende kapital på bostedet er vertikal, også omtalt som bonding. Bonding er ifølge Putnam et netværk af sociale bånd og en følelse af gensidighed overfor hinanden. Ydermere eksisterer der i netværket, altså blandt beboerne, fælles værdier78. At disse fælles værdier eksisterer er vigtigt, fordi alle beboerne, med udtagelse af én, er afgrænsede i forhold til nogle sociale dimensioner, som bl.a. arbejdslivet, og den sociale kontakt derfor primært er knyttet til bostedet. Yderligere er det begrænset, hvor meget beboerne deltager i fritidsaktiviteter uden for bostedet, fx i idrætsforeninger. Som nævnt er et socialt fællesskab en vigtig del af en god måltidskultur, og derfor lægger vi vægt på netværksdannelse, som er en væsentlig del af den individuelle recovery-proces. Mennesker, som er diagnosticeret med en sindslidelse, kan have svært ved at indgå i fællesskaber. Grunden til dette er muligvis, fordi beboerne kan føle sig anderledes og dermed har svært ved at indgå i sociale relationer79. Samtidig vurderer vi, at miljøet og fællesskabet, som beboerne er en del af, kan bidrage til deres praktiske færdigheder, som fx kan ses ved bedre hygiejne og oprydning efter sig selv, samt sociale færdigheder. For at disse færdigheder kan forbedres, skal sundhedspersonalet understøtte udviklingen af disse. 78 79 Rådgivende sociologer - rapport 2004 Nesgaard 2013, s. 146 Side 29 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 4.4. Sammenfatning - fælles På bostedet eksisterer der forskellige normer og aspekter, som definerer måltidskulturen. Disse er af stor betydning for både den enkelte beboer og for selve personalet. Der foreligger ingen nedskreven kostpolitik og dermed ingen fælles retningslinjer og forståelse – både når der tales om tilberedning af måltidet, men i lige så høj grad i indkøbet af det. En mere struktureret måltidskultur kan bibringe den enkelte et øget socialt netværk og herved øget livskvalitet. Dette kapitel kan fremadrettet bidrage med en forståelse for de enkeltes normer, perspektiver og måde at agere i den nuværende kultur. 5.0. Sundhedsfremme med fokus på det relationelle samarbejde - fælles Som nævnt i afsnit 2.1. er målet, at der i Socialpsykiatrien arbejdes recoveryorienteret og dette kræver i vores optik, at der opbygges relationer mellem beboerne og sundhedspersonalet på bostederne for således at fremme sundheden hos den enkelte. For at dette kan lykkes – skal der eksistere et komplementært forhold mellem beboere og sundhedspersonalet, som bidrager til et ligeværdigt forhold, hvor den enkelte beboer og den sundhedsprofessionelle har forskellige vilkår og opgaver – men tilsammen skal de udgøre en helhed80. Formålet med dette afsnit er at afdække, hvorfor relationsskabelse blandt beboere og sundhedspersonalet er vigtigt, og hvilke udfordringer og muligheder der er for at nå dette, samt hvilke tilgange der kan støtte de indbyrdes relationer. 5.1. Socialpædagogik - Kathrine En socialpædagogisk grundholdning er, at mennesker udvikler sig i fællesskab med andre mennesker, og netop denne grundholdning er en vigtig del af at arbejde sundhedsfremmende. Denne socialpædagogiske tilgang tager afsæt i respekt for beboernes rettigheder og selvbestemmelse 81, og der er yderligere fokus på at yde omsorg, støtte til selvbestemmelse og undgå magtanvendelse82. Det er en balancegang for den sundhedsprofessionelle, for som nævnt i afsnit 2.2.1. arbejder Socialpsykiatrien i henhold til Serviceloven. Derfor skal sundhedspersonalet understøtte beboernes mestring til at deltage i aktivitetstilbuddene. Det kunne fx være relateret til indkøb, madlavning og forståelse for ernæringens betydning og dannelsen af relationer for herved at opnå fællesskab. Dette gøres på en måde hvor der er henblik på selvbestemmelse hos den enkelte. Et væsentligt aspekt i socialpædagogikken er at sørge for, at beboerne bliver mere klar over formålet med inklusionen i fællesskabet. Inklusion kan bidrage til den enkeltes selvfølelse af at være hørt og Bille og Lillevang 2013, s. 43 Lassesen 2013, s. 160 82 Søndergaard 2013, s. 292 80 81 Side 30 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 være en del af en større kontekst. Deltagelse i fælles madlavningsaktiviteter har flere formål: Det kan styrke de verbale kommunikationsevner hos bebeboerne, men samtidig også bidrage til, at beboerne bliver i stand til at udvikle deres sociale og faglige kompetencer 83. Vi mener dog, at der opnås størst succes, når sundhedspersonalet formår at agere i forskellige roller. Dermed vil de enkelte beboere føle sig betydningsfulde og hørt i en større sammenhæng. 5.2. Sundhedsprofessionelle roller - Kathrine Under modul 13 observerede vi, at for at kunne arbejde inden for det socialpsykiatriske område kræver det, at man som professionel er i stand til at indtage forskellige professionelle roller og besidde kompetencer, der gør én i stand til at arbejde sammen med en specifik målgruppe. Pia Inge Bille og Betty Lillevang beskriver i Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2 tre roller, som den professionelle bør være i stand til at indtage følgende roller; Relationsbygger, myndighedsperson og koordinator84. Disse roller indeholder alt fra nærvær, udvikling og støtte til at arbejde i henhold til rettigheder og love, samt sørge for, at beboerne får tilbudt forskellige hjælpetilbud. Vi mener, at alle rollerne er lige nødvendige og bidrager til fremme af den enkeltes sundhed – men omvendt er vi også af den overbevisning, at der eksisterer endnu to roller. Nemlig behandlerrollen og den sundhedsfremmende medarbejder – begge i henhold til Aaron Antonovskys teori om Flodmetafor II. Disse to roller bliver yderligere uddybet i afsnittet nedenfor. Vores fagprofessionelle holdning, omhandlende sundhedsfremme og hvilken rolle sundhedspersonalet bør indtage, er dannet på grundlag af Aaron Antonovskys Flodmetafor II. Sundhedsfremme er et central element, når livskvaliteten skal øges hos mennesker – dette gælder uanset hvor i sundhedsfeltet der arbejdes. Ifølge Antonovsky er ”alle født i floden” og den kan deles i forgreninger, hvor enkelte fører til roligere strømme og andre til urolige. Sundhedsfremmende medarbejdere skal blot hjælpe personerne i floden til at vælge den rigtige strøm, således, at der svømmes hen mod rolige forgreninger85. Hvis man indtager behandlerrollen, ”trækker” man beboerne op ad floden, altså fratager dem mulighederne for at håndtere de stressorer de møder. Antonovskys salutogenetiske syn er, at stressorer, som fx kriser og sygdom, altid vil figurere i individets liv, men nogle er bedre til at håndtere dem end andre. Dem som er bedst til at håndtere stressorerne vil i højere grad Opleve en Følelse af Sammenhæng (OAS) og være i stand til at håndtere og benytte dem i en meningsfuld sammenhæng. OAS består af tre komponenter, begribelighed, håndtérbarhed og Lassesen 2013, s. 168 Bille og Lillevang 2013, s. 42-59 85 Jensen og Johnsen 2010, s. 85-86 83 84 Side 31 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 meningsfuldhed86. De er alle nødvendige, men de behøver nødvendigvis ikke være lige meget tilstede. For beboerne på bostedet vil OAS være til stede, men oplevelsen af begribelighed kan i visse perioder være nedsat. Dette kan fx opstå for beboerne som er diagnosticeret med bipolar affektiv lidelse, som i maniske perioder kan opleve, at den fysiske og sociale verden ændrer sig. Det er gældende, at alle tre komponenter, begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed, i visse perioder kan være fraværende eller nedsatte. Netop derfor er det vigtigt, at de sundhedsprofessionelle er fagligt kompetente og engagerede til at tilrettelægge måltiderne og kulturen omkring dem, således at handlingerne omkring måltiderne ikke overstiger beboernes ressourcer87. Hensynet kan tages ved, at madlavningsaktiviteterne er tilpasset deres fysiske kunnen. I vores praksis på modul 13 oplevede vi, at indholdet i måltidet skulle være simpelt og ikke for motorisk udfordrende. Desuden er psykofarmaka jf. afsnit 3.4. medvirkende til sløvhed og dermed udfordringer forbundet med fx at tilberede mad. Ydermere bidrager visse psykofarmaka også til en øget mundtørhed. Derfor skal der i måltiderne også tages hensyn til konsistensen. En udfordring for sundhedspersonalet er, at tid og ressourcer i det daglige skema medvirker til, at der ikke er tid til at agere sundhedsfremmende medarbejdere, hvilket vi også observerede. I stedet kan de være nødsaget til at indtage behandlerrollen, og dermed får beboerne ikke muligheden for OAS. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at der i dagligdagen er begrænset tid til at besøge de enkelte beboere uden et formål. Dette har betydning for beboernes mestring og udvikling. 5.3. Tid er en mangelvare - Cecilie Tid er en udfordring, når der ses på rollen som relationsbygger. Dette observerede vi på modul 13, hvor alle beboernes behov ikke havde mulighed for at blive tilgodeset. En af beboerne er diagnosticeret med angst og depression og har derudover et alkoholmisbrug. Han er ikke en del af kostkassen, og derfor ser sundhedspersonalet ham ikke til måltiderne, men oftest kun når han skal have sit psykofarmaka. Vi observerede ikke, at sundhedspersonalet opsøgte ham til dialog, som kunne bidrage med nærvær og udvise vedholdenhed i forhold til at opbygge tillid88. Desuden blev vi gjort opmærksomme på, at han højst sandsynlig ikke ønskede at snakke med os. Dog opsøgte vi kontakten, og vi havde følelsen af, at det lykkedes os at skabe en relation til ham. Han var meget imødekommende, og vores tilgang til Socialpsykiatrien vækkede hans interesse. Ydermere forsøgte Jensen og Johnsen 2010, s. 87 Jensen og Johnsen 2010, s. 89 88 Bille og Lillevang 2013, s. 45 86 87 Side 32 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 vi at agere relationsbyggere og inddrage aspekterne omhandlende nærhed, tydelighed og vedholdenhed i vores dialoger med ham. Vi oplevede, at han ved hver dialog åbnede sig mere end gangen forinden, fordi vi anerkendte alle sider af ham og udviste nysgerrighed omkring hans fortællinger. Et af målene i Socialpsykiatrien er at øge mulighederne for at mestre hverdagen for mennesker med en sindslidelse89. 5.4. Nødvendig beboerinvolvering - Cecilie ”Behandling og omsorg er lige gode og lige uundværlige. Sommetider er omsorg behandling, og sommetider er behandling omsorg”90, således skriver Preben Brandt i Socialpsykiatrien – psykiatri på humanistisk grundlag. Omsorg, autencitet og nærvær er vigtige aspekter for beboere i Socialpsykiatrien. Flere af beboerne har manglende netværk og tillid til omgivelser, og dette betyder, at sundhedspersonalet er den primære relation for dem91. Den sundhedsprofessionelle bør i sit arbejde pege på mulighederne frem for begrænsningerne for den enkelte. De fysiske, kropslige og sociale udfordringer, som er nævnt i afsnit 3.5. kan gøre det svært for mennesker med en sindslidelse at besidde en tro på egne evner. Via vores kvalitative interview med SE kom det også til udtryk, at barndommen kan være en udfordring for nuværende udvikling. ”[…] Jeg kan ikke tvinge mig selv til tingene. Jeg mangler det der fra A til B, nu gør du altså det der fra A til B og fra B til C. Jeg ved også lidt hvorfor, nu skal jeg ikke sidde og beklage mig, jeg er ikke nogen grædekone, det er jeg ikke. Men min far tvang mig til alting som barn, hele tiden, og han blev aggressiv, hvis det ikke blev som han ville. Så jeg har aldrig rigtig fået den der ind – det der med at gøre noget for sig selv, det det er helt ødelagt”.92 Han udtalte herefter, at når sundhedspersonalet eller andre bad ham om at foretage sig en bestemt handling, så føltes det som en hætte over hovedet. Dette aspekt er vigtigt at have kendskab til og indtænke i arbejdet med beboere med en sindslidelse. De tidligere svigt og barndommen kan påvirke tankestrømmen, mens psykofarmaka også kan have en indflydelse. Tankestrømmen hos den enkelte kan være præget af negativitet, og det er sundhedspersonalets medansvar – i samarbejde med beboeren at bryde denne, således at tankerne bliver præget af positivitet og håb. Grundet deres diagnose, og de begrænsninger den er med til at sætte for den enkelte, kan det være en udfordring for beboerne at finde lysten til at ændre tankegangen, da tankestrømmen kan foregå i forskellige tempi93, Lillevang 2013, s. 14 Brandt 2004, s. 120 91 Bille og Lillevang 2013, s. 45 92 Bilag 2 – Interview med SE 93 Lillevang 2013, s. 269 89 90 Side 33 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 og dette påvirker også den aktuelle sindsstemning og følelserne. Vi vurderer, at det er et vigtigt aspekt, at beboerne støttes til at se muligheder frem for begrænsninger, da dette kan mindske den ambivalens, som nogle muligvis kan føle overfor bestemte aktiviteter. Dette kunne fx komme til udtryk ved en ændring i måltidskulturen, hvor fællesskab og sund mad skal være begreber, som bidrager med muligheder for den enkelte. 5.5. Støtte til empowerment - Kathrine I WHO's sundhedspolitik har empowerment en central rolle set i et sundhedsfremmende perspektiv94. Empowerment indeholder mange forskellige aspekter og begreber, som fx selvudvikling, livskvalitet og social retfærdighed95 og kan derfor ikke ses som én manual, men i stedet ses som kontekstbestemt, og indeholde barrierer og dilemmaer. Empowerment er et vigtigt element i udviklingen af et individ, hvor individet tager ansvar og kontrol over handlinger i eget liv og derved overvinder følelsen af afmagt96. Det er nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle er i stand til at hjælpe individer til at opnå større handleevne. Dette gøres ved, at de professionelle møder beboerne i øjenhøjde og understøtter de forskellige processer, der foregår omkring dem. Derudover bør beboerne også inddrages i beslutningstagen, så de får en større følelse af medbestemmelse og mestring97. Empowerment og sundhedspædagogikken sigter sammen hen mod udvikling af den enkeltes muligheder for at fremme færdigheder og kompetencer. Således at vedkommende bliver i stand til at håndtere egne sundhedsrelaterede problemer og samtidig være i stand til at tage sociale beslutninger. Det er formålet, at dette kan bidrage til videreudvikling af deres handlekompetencer98. I vores praksis på modul 13 observerede vi empowerment på bostedet i Sorø Kommune. Den nuværende empowerment består i, at beboerne selv bestemmer, hvad de vil lave til aftensmad i fælleshuset. Ydermere har de indflydelse på, hvor de gerne vil hen på tur, fx til Dianalund for at handle tøj. Ifølge John Andersen i Sundhedsfremme – et kritisk perspektiv, er disse handlinger empowermentorienteret, fordi de dækker over processer, hvor beboerne får mulighed for at modvirke den afmagt og manglende kontrol, som de muligvis har over deres livssituation. På denne måde opstår der mulighed for at øge deres handleevner, således at beboerne kan udvikle sig selv99. www.socialstyrelsen.dk #6: 10.12.14, kl. 09:10 Simovska og Jensen 2012, s. 24 96 User empowerment in mental health – rapport 2010 97 Andersen 2012, s. 174 98 Simovska og Jensen 2012, s. 23-24 99 Andersen 2012, s. 167 94 95 Side 34 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 5.6. Sammenfatning - Fælles Mennesker med en sindslidelse kræver en ekstra hjælpende hånd – ikke fordi det altid er et ønske fra dem selv, men fordi det er en nødvendighed for dem, for at kunne opnå recovery. Tilgangen til, hvordan den hjælpende hånd gives bør foregå via relationsskabelse og ved at agere sundhedsfremmende medarbejdere via en sundhedspædagogisk tilgang, som stræber mod empowerment og øgede færdigheder hos den enkelte. Beboerne skal have en oplevelse af sammenhæng i deres hverdag på trods af, at tid er en manglende ressource. Vi mener, at den sundhedspædagogiske tilgang i vores oplæg til indsatsen i strategiplanen kan hjælpe den enkelte på kost- og ernæringsområdet. 6.0. Tværprofessionelt samarbejde - fælles Samarbejde er et ord, som ofte bruges i det daglige sprog til at beskrive, hvad det er, vi gør i fællesskab for at nå mål, som vi ikke er i stand til at nå alene. Ifølge Andy Højholdt: Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis er det ikke muligt at opnå samarbejde, hvis der ikke er et fælles mål og koordinering mod dette100. På bostedet i Sorø Kommune eksisterer der et tværprofessionelt samarbejde, som kommer til udtryk ved samarbejdet mellem de omtalte professioner i afsnit 2.2.1. De forskellige professioner på bostedet arbejder hen imod recovery for den enkelte beboer og gør dette via inddragelse af deres forskellige fagligheder, og ønsker fremadrettet af bringe ny viden og færdigheder i spil101. Formålet med dette kapitel er at beskrive det nuværende tværprofessionelle samarbejde, samt hvilken effekt dette har for beboerne. 6.1. Samarbejde som et hold - Cecilie Andy Højholdt beskriver fem grundforståelser til samarbejde i Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Disse er; Samarbejde som kollektiv enhed, samarbejde som hold, samarbejde som fleksibelt team, samarbejde som overlevering og samarbejde som et løst netværk102. Vi vurderer, at der på bostedet i Sorø Kommune er udviklingsmuligheder i det aktuelle samarbejde. Disse udviklingsmuligheder ligger bl.a. i et samarbejde med en PBES. På nuværende tidspunkt arbejder sundhedspersonalet på bostedet som et hold jf. Højholdts definition. Højholdt 2013, s. 21-23 Højholdt 2013, s. 59 102 Højholdt 2013, s. 24 100 101 Side 35 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Dette kan metaforisk ses som et fodboldhold jf. figur 6.1.103, hvor hver enkelt spiller på banen løser specifikke arbejdsopgaver med fokus på et fælles mål. Spillerne får tildelt forskellige ansvarsopgaver – alt afhængigt af deres individuelle kompetencer. Kommunen og herunder projektledere agerer i denne sammenhæng træner, som har til opgave at tydeliggøre og koordinere, hvilke mål og ansvarsopgaver der er eksisterende104. De forskellige spillere på banen skal drage nytte af hinandens stærke sider og supplere på de svage. På bostedet i Sorø Kommune eksisterer samarbejdet, som et hold i form af en længerevarende sundhedsindsats hos mennesker med en sindslidelse. Det nævnte sundhedspersonale jf. afsnit 2.2.1.; social- og sundhedsassistenter, lægen, psykiateren og pædagoger arbejder tværprofessionelt sammen på bostedet. Gældende for alle disse professioner er, at for at kunne samarbejde som et hold, skal de være i stand til at udvise selvstændighed og give individuelt råderum105. Gennem vores arbejde i praksis på modul 13 observerede vi, at der på bostedet ikke var et samarbejde med en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Social- og sundhedsassistenterne udførte målinger af vægt, blodtryk og taljemål hos enkelte beboere og sendte herefter resultaterne til beboernes læge. Personalet gav selv udtryk for, at de ikke følte sig kompetente til at håndtere resultaterne, når beboerne spurgte ind til dem, og derfor ikke fik brugt målingerne i en fremadrettet vejledning. Af denne grund mener vi, at der er udviklingsmuligheder for det tværprofessionelle samarbejde på stedet. 6.2. Kommunikation - Kathrine 'Communicare' er kommunikation på latin, som kan oversættes til 'at gøre fælles' eller 'have forbindelse med'. Dette beskriver hermed, at kommunikation foregår mellem mennesker, og som Hermansen, Løw og Petersen beskriver Batesons teori, er al adfærd mellem mennesker kommunikation106. Forfatterne beskriver desuden Batesons kommunikationsteori som, at alt hvad vi foretager os og ikke foretager os, indebærer information til modtageren. Dette kan også defineres som nonverbal og verbal kommunikation. Vi kommunikerer, selv når vi ikke siger noget, nonverbalt, da vores kropssprog og mimik, er de parametre, som fylder mest, når vi interagerer med andre. Undersøgelser har vist, at ca. 55 % af kommunikation mellem mennesker, udgør kropssproget og Højholdt 2013, s. 29 Højholdt 2013, s. 29 105 Højholdt 2013, s. 30 106 Hermansen m.fl. 2010, s. 54 103 104 Side 36 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 mimikken. Betoning af ordene: ca. 37 % og ord: ca. 8 %107. I det tværprofessionelle samarbejde og den sundhedspædagogiske tilgang er kommunikation et vigtigt aspekt, da både nonverbal og verbal kommunikation – ifølge Batesons kommunikationsteori – indgår i situationer, hvor der er behov for støtte til udvikling af beboernes sociale, fysiske og mentale færdigheder. Fx ignorerede en beboer os, da vi spurgte, om han ville være med til at spille kongespil. Her kommunikerede han nonverbalt, fordi hans budskab var at signalere/kommunikere, at han ikke var interesseret i at deltage. Vi observerede i praksisforløbet, at personalet udtrykte sig verbalt og nonverbalt omkring noget mad, vi lavede i samarbejde med en anden studerende. Her udtrykte en fra personalegruppen: ”Puha, godt det ikke er mig, som skal spise det!108” Derefter rynkede vedkommende på næsen. Dette påvirkede en beboer, som var tilstede i lokalet, som herefter også rynkede på næsen. Ud fra dette eksempel ses det tydeligt, at både det nonverbale og det verbale, har en effekt på de mennesker, som befinder sig i lokalet. Denne reaktion fra personalet kan være uhensigtsmæssig, hvis nye tiltag skal træde i kraft. De to eksempler viser, at nonverbal kommunikation er et aspekt, som vi må tage højde for, når sundhedsprofessionelle agerer i andres arenaer, da der ofte kan opstå fejltolkning af disse nonverbale udtryk. Derudover kan bekræftende og opmuntrende nonverbal kommunikation også skabe tryghed og tillid, således at personen har mulighed for at dele sine tanker og følelser109. Da personalet skal understøtte beboernes kommunikationsfærdigheder, er det nødvendigt, at ledelsen forklarer vigtigheden heri, så der ikke opstår tvivl om målet. Derfor er kommunikation i det tværprofessionelle samarbejde mellem ledelsen og personalet en væsentlig faktor, hvor målet er at belyse indsatsområdets mål og hvilken rollefordeling der skal finde sted i samarbejdet. Kommunikation mellem disse parter er helt essentiel, da det er personalet, der skal udføre de målsætninger, som kommunen og ledelsen udsender. Hvis kommunikationen ikke er optimal mellem parterne, er der risiko for, at personalet ikke forstår formålet med indsatsen. Hvis ledelsen ikke forklarer formålet og målet i indsatsen til personalet, vil personalet ikke forstå meningen og eventuelt udvise mindre motivation. God kommunikation mellem parterne er vigtigt, så der ikke opstår misforståelser i det tværprofessionelle samarbejde mod de ønskede mål, som er beskrevet i beboernes Lillevang 2013, s. 257 Bilag 5 – Onsdag d. 24.09.14 109 Eide og Eide 2007, s. 156 107 108 Side 37 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 handleplaner. 6.3. Sammenfatning - fælles På bostedet arbejdes der tværprofessionelt mellem social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger og psykiater, og disse skal drage nytte af hinandens stærke sider. Kommunikationen er et væsentligt aspekt i det tværprofessionelle samarbejde i Socialpsykiatrien, således at der ikke opstår fx misforståelser internt i arbejdet. I stedet skal kommunikationen bidrage med udviklingen af beboernes forskellige færdigheder. Fremadrettet kan dette kapitel benyttes til udarbejdelse af oplægget til indsatsområdet, da kapitlet har givet indblik i, at der endnu ikke eksisterer et samarbejde med en PBES’er. 7.0. Etik og magt i Socialpsykiatrien - fælles I arbejdet med mennesker diagnosticeret med en sindslidelse kræves det, at den sundhedsprofessionelle er i stand til at balancere mellem respekten for den enkeltes ret til selvbestemmelse og den enkeltes behov for støtte grundet fx vrangforestillinger110. Som sundhedsprofessionelle er vi underlagt de strukturelle rammer i form af Serviceloven og er forpligtet til at tilbyde den enkelte tilbud, som kan forbedre den enkeltes udviklingsmuligheder og livsudfoldelse111. Dette kapitel har til formål at skitsere og reflektere over, hvilke etiske udfordringer og magtaspekter der kan være eksisterende i Socialpsykiatrien og som ydermere kan hæmme eller udvikle den enkelte. Magt kan både foregå bevidst og ubevidst i relationer mellem mennesker. Magt behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig ting, men etiske overvejelser og dilemmaer bliver inddraget. I Psykiatrisk Sygdomslære og Farmakologi bliver magtanvendelse beskrevet således: De situationer, hvor en borger gennem fysisk indgriben begrænses i sin frie færden og dermed i sin selvbestemmelse112. Dermed kan det diskuteres, om det er magtanvendelse, når sundhedspersonalet vælger at smøre en beboers mad. Dermed fratager de hans ret til selv at smøre maden, men det kan diskuteres, om det i bund og grund er etikken og omsorgen, som træder i forgrunden og hjælper den enkelte til en bedre sundhed og dermed en øget livskvalitet? Vi oplevede i praktikken, at forholdet mellem personale og beboerne, er en meget fin balance mellem Bille og Lillevang 2013, s. 64 Bille og Lillevang 2013, s. 64 112 Søndergaard 2013, s. 291 110 111 Side 38 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 magt og selvbestemmelse. Personalet har etiske værdier omkring den normative adfærd på stedet, og vi observerede, at personalet ingen magt eller næsten ingen magt har over, hvad beboerne vælger at indkøbe i det nærmeste supermarked. Personalet har dog indflydelse på, hvad de lægger i indkøbskurven, da de har mulighed for at påvirke dem i en bestemt retning. Det kan diskuteres om dette er etisk korrekt, da alle mennesker i en vis grad dagligt bliver påvirket af andres meninger og opfattelser. På den anden side, er påvirkningen fra sundhedspersonalet så ikke for den pågældende beboers og de andres bedste? Det er en balancegang mellem selvbestemmelse, omsorg og magt. Vi mener, at der ikke er en helt klar definition på, hvornår det er korrekt at påvirke og omvendt. Som tidligere nævnt observerede vi en årlig måling af beboerne, hvor vi samtidig skrev, hvad personalets holdning omkring målingen var. De følte ikke, at de var kompetente til at udføre målingerne. Der ligger et rigtig stort etisk aspekt i denne situation, da vi mener, at det ikke burde være personalet, der udførte disse målinger. Vi vurderer, at det måske ikke er hensigtsmæssigt, at det er det personale, der udfører målingerne, fordi det er dem, som er beboernes primære relationer i dagligdagen. Et vigtigt element i etik er at kunne sætte sig i dens andens situation og vurdere de mulige følelsesmæssige reaktioner, der kan udledes af en specifik situation. Desuden fik vi kun lov til at være tilstede i rummet ved tre ud af de fire målinger, og det havde vi en klar forståelse for. Her var det helt tydeligt, at vores tilstedeværelse ville overskride beboerens grænser. Under interviewet med SE udtalte han følgende: ”Der var sådan en periode, hvor jeg startede med at ryge, der blev alting bedre og bedre. […] Jeg kan ikke forklare det, men det kan være godt for en psykisk syg. Det er en måde, om det stimulerer, så slapper man af i hjertet. Og så sættes pulsen op, siger de, men det føles ikke sådan. Det er sådan noget magi, sådan en tryllepind. Ryg den her og bliv rask. Sådan har det nærmest været for mig. Det føles bare så godt med den cigaret. Og ligesådan med kaffen. Ligesom magi.113” Endnu en gang kan sundhedspersonalet blive udfordret på det etiske grundlag – for på den ene side virker rygning beroligende og giver for nogle en øget livskvalitet, som SE også giver udtryk for. For mange mennesker med en sindslidelse fungerer rygning ydermere som en mulighed for at foretage sig noget i en hverdag, som ellers er præget af tomhed og manglende initiativ til handlinger114. På den 113 114 Bilag 2 – Interview med SE Vidensråd – rapport 2012 Side 39 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 anden side er rygning en af de største sundhedsskadelige faktorer for øgede dødelighed115 og hvad er så det rette at gøre? Livskvalitet er også sundhed i manges optik, og derfor vurderer vi, at sundhedspersonalets egne etiske holdninger bliver udfordret – for ja, beboerne har ret til selvbestemmelse, men på den anden side ønskes det også, at deres livskvalitet og livslængde er lang. Etik kan defineres som overvejelser over moralens grundlag116 Man taler ofte om etiske problemstillinger i dannelsen af relationer mellem mennesker, hvor der fokuseres på, hvad der er den korrekte handling og tale, således at værdifulde resultater opnås. I alt arbejde, som involverer relationer, må fagpersonalet forholde sig til det etiske aspekt i en given situation. Som fagperson må egne holdninger og retningslinjer for, hvad der er korrekt eller ej, være defineret inden relationen dannes. Dette glæder især i arbejdet med mennesker med en sindslidelse, da arbejdet der udføres, ofte betyder, at der kan anvendes magt117. Ifølge Michel Foucault eksisterer magt i alle relationer og fungerer produktivt og reproduktivt, hvilket både kan opfattes negativt og positivt af den enkelte. Det betyder, at der i samspillet mellem mennesker kan skabes noget nyt 118. Som sundhedsprofessionelle i Socialpsykiatrien anvendes den pastorale magt jf. Foucault. Dette observerede vi på modul 13, hvor de sundhedsprofessionelle metaforisk agerede ”hyrder”119 på bostedet. Som hyrde skal flokken, altså beboerne, guides til en bedre livskvalitet120. Der vil mellem personale og beboer altid være et ulige magtforhold, fordi personalet er med til at sætte fysiske og moralske rammer for beboerens adfærd – og netop derfor er et komplementært forholds eksistens vigtigt. Dette skyldes, at det er med til at definere den normative adfærd på bostedet og er derved med til at skabe bostedets værdigrundlag. 7.1. Sammenfatning - fælles I arbejdet med mennesker med en sindslidelse er det en balancegang mellem omsorg og magt, som er centreret omkring den enkelte beboer. Det kan udfordre sundhedspersonalets etiske holdninger og sommetider kan en indblanding i den enkeltes liv og handlinger være en nødvendighed. 8.0. Ændring af måltidskultur – hvorfor er det nødvendigt? - fælles Under udarbejdelsen af dette professionsbachelorprojekt er det blevet tydeliggjort, at et øget fokus på www.liv.dk 18.12.14, kl. 11:17 Lassesen 2013, s. 161 117 Brandt 2004, s. 39 118 Sørensen 2006 – PHD, s. 43 119 Sørensen 2006 – PHD, s. 47 120 Sørensen 2006 – PHD, s. 47 115 116 Side 40 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 en måltidskultur og et større tværprofessionelt samarbejde kan øge mennesker med en sindslidelses livskvalitet og herved deres recovery-proces. Der eksisterer specifikke udfordringer for mennesker med en sindslidelse, men vi er af den overbevisning, at et målrettet samarbejde, samt beboerinddragelse kan mindske en del af disse udfordringer. Retningslinjerne omhandlende en måltidskultur og herunder kostpolitik skal varetages af kommunen i samarbejde med personalet og beboerne. Således at de sundhedsprofessionelle på bostederne er klare over, hvilke strukturelle rammer de er underlagt – hvilket også vil gøre det interne samarbejde lettere. Dette oplæg vil være præget af decentralisering, som muliggør personale- og beboerinvolvering i udformningen af en helt specifik kostpolitik til det konkrete bosted. På baggrund af dette har vi udarbejdet et forslag omhandlende ændring af måltidskultur i Socialpsykiatrien til Sorø Kommune, som lægger vægt på tværprofessionelt samarbejde, kostpolitik, strukturen på bostederne, samt inddragelsen af en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien 1.0. Hvilken målgruppe har vi – og hvilke udfordringer ser vi? 1.1. Voksne fra 18 år og opefter Målgruppen omfatter voksne mennesker, som er diagnosticeret med en sindslidelse og er tilknyttet et bosted i Sorø Kommune, hvor der er adgang til et fælleskøkken. 1.2. Udfordringer Beboerne har fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Dette kommer bl.a. til udtryk ved overvægt og fysiske bivirkninger fra psykofarmaka. Ydermere ses udfordringerne i form af manglende inklusion internt i beboergruppen, samt i lokalsamfundet. Grundet bostedernes heterogene grupper er det en udfordring at imødekommende alles behov og ønsker. En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at halvdelen af mennesker med en sindslidelse føler sig ensomme121. 121 www.information.dk 20.11.14, kl. 10:52 Side 41 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Mennesker med en sindslidelse, kan have svært ved at danne relation, og dette udmønter sig i en ringe kommunikation. Empirigenering viser, at der er tendens til uhensigtsmæssige måltidsvaner blandt beboerne på bostedet. 2.0. Problemstilling Det nuværende nøglespørgsmål i Sorø Kommunes strategiplan på Voksen- og Handicapområdet er beskrevet således: ”Hvordan kan vi udvikle vores indsatser på handicap og social-psykiatriområdet, så vi både sikrer tilbud af god kvalitet (med et forebyggende / rehabiliterende / inkluderende fokus) og samtidig sikrer en omkostningsbevidst prioritering af vores samlede ressourcer på området” På baggrund af 1.2. har vi udarbejdet en specifik problemstilling omhandlende måltidskultur i Socialpsykiatrien: Hvordan kan et sundhedsfremmende indsatsområde i Sorø Kommunes strategiplanen øge opmærksomheden på bosteders måltidskultur og mulighederne for tværprofessionelt samarbejde mellem sundhedsprofessioner, for herved at øge livskvaliteten for mennesker med en sindslidelse i Socialpsykiatrien? 3.0. Formål Øge livskvalitet, følelsen af selvbestemmelse og handlekompetencer hos beboere med en sindslidelse Understøtte det tværprofessionelle samarbejde Ændring i måltidet på bosteder i Sorø Kommune Højere livskvalitet og øget recovery hos den enkelte Opnå et mere inkluderende fællesskab Færre livsstilssygdomme, som kan medføre økonomiske besparelser Flere gode leveår for den enkelte Øge det tværprofessionelle samarbejde 4.0. Hvilken evidens ligger til grund for supplering af den nuværende strategiplan i Sorø Kommune? Gennemsnitsalderen for mennesker med en sindslidelse er 15-20 år lavere end den almene befolkning. Ydermere rapporteres det, at 20,5 %-point af mennesker med en sindslidelse Side 42 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 og 12,8 %-point af baggrundsbefolkningen122 har en usund livsstil og i forlængelse af dette er det dokumenteret, at 20,9 % af mennesker med en sindslidelse har et BMI på over 30123. Denne målgruppe har samme motivation for en livsstilsændring og de forbinder en bedre sundhedstilstand med bedre livskvalitet124. En undersøgelse fra 2012 viser, at 62 % af pårørende til mennesker i Socialpsykiatrien oplevede, at sundhedspersonalet opfatter sindslidelse som en langvarig, kronisk sygdom125. Psykofarmaka blokerer serotoninreceptorer i nervecellen – dette medfører øget sultfornemmelse.126 Ydermere er psykofarmaka og fødevarer i stand til at interagere med hinanden og kan mindske eller forværre psykofarmakas virkning på den enkelte. 5.0. Hvilke løsningsforslag har mulighed for at imødekomme de pågældende problemstillinger? Dette vil blive skitseret løbende i gennem dette afsnit. For at mulighederne kan løses er det vigtigt at forstå, at måltidskultur indeholder fire vigtige aspekter. Disse er opridset i følgende figur; PBES STRUKTUERING PÅ BOSTEDERNE INDSATSOMRÅDE: MÅLTIDSKULTUR TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE KOSTPOLITIK Denne tabel uddyber de fire vigtige aspekter i en måltidskultur Vidensråd – rapport 2012 Vidensråd – rapport 2012 124 Vidensråd – rapport 2012 125 www.socialstyrelsen.dk #2: 17.12.2014 126 Søndergaard 2013, s. 524-525 122 123 Side 43 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm LØSNINGER TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE Inddragelse af to nye faggrupper i det allerede eksisterende samarbejde Bredere samarbejde mellem faggrupper KOSTSPOLITIK Implementering af kostpolitik Indkøbspolitik: Handle efter Nøglehul- og Fuldkornsmærket De Nationale Kostråd PBES Ansættelse af en PBES UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 UDBYTTE En Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, samt en tandlæge vil kunne bidrage med deres ekspertise til gavn for beboerne UDFORDRINGER Mulige barrierer mod forandring Bedre kommunikation Kommunikationsbarrierer Dybdegående indsatser for den enkelte Recoveryorienteret handlinger Sundere kost og vaner Vægttab Færre livsstilssygdomme og sygdomme generelt Færre omkostninger grundet livsstilssygdomme/sygdomme Inklusion Øget sociale relationer Øget sociale færdigheder Større følelse af medbestemmelse Øget livskvalitet Fælles retningslinjer Økonomiske besparelser Mulige barrierer mod forandring Empowerment som led i udarbejdelsen af måltidspolitikken Etik Strukturelle rammer Efterlevning af denne At handle efter mærkerne Ændring af vaner Let og simpelt Håndterbart for den enkelte Sundere fødevarer og valg Fællesretningslinjer Fælles forståelse Relationsskabende Fælles retningslinjer og rammer Fælles forståelse Sundere fødevarer og valg Vil muliggøre, at overstående bliver realiseret Ændring af vaner Økonomi Side 44 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Kan imødekomme udfordringer professionelt Styrke det tværprofessionelle samarbejde STRUKTUREN PÅ BOSTEDERNE Alle en del af måltidskassen Fælleskøkkener på alle bosteder i Sorø Kommune Indføre to-og-to-maddage 6.0. Større inklusion Undgå isolation Etik Individets økonomi Øge livskvalitet gennem sociale relationer Udvikling af færdigheder Undgå isolation Økonomi Fremme sociale kompetencer Øget kommunikationsfærdigheder Gensidig afhængighed Følelse af værdsættelse Etik Diagnoser Konklusion En ændring af den nuværende måltidskultur på bostederne kan være med til at skabe fællesskab, inklusion og øget tværprofessionelt samarbejde. Dette kan udmønte sig i en øget livskvalitet for den enkelte beboer i Socialpsykiatrien. Det kan komme til udtryk ved færre livsstilssygdomme, øget forståelse for måltids og relationsskabelse. Ved en ændring af den nuværende måltidskultur kan der muligvis på længere bidrages med økonomiske besparelser grundet sundere kost, som dermed mindsker risici for udvikling af livsstilsygdomme. 9.0. Kritiske refleksioner - fælles For at besvare vores problemstilling bedst muligt, har vi valgt at tage udgangspunkt i et konkret bosted og her primært benyttet den kvalitative metode, men vi har samtidig benyttet den kvantitative metode. Dette valg har gjort, for at vi kan uddybe problemfeltet, med henblik på øget forståelse for den nuværende måltidskultur på bostedet i Sorø Kommune. I arbejdet med vores professionsbachelor udførte vi kvalitative interviews, og det kan diskuteres, om vi burde have suppleret vores indsamlede empiri med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne på bostedet. Dette fravalgte vi grundet beboernes skrivefærdigheder og læsevanskeligheder, samt af den årsag at vores tilknytning og relationsdannelse til beboerne var lille. Hvis vi skulle have benyttet denne kvantitative metode, Side 45 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 vurder vi, at vi skulle have haft længere tid til at opbygge relationer, for at opnå størst mulig validitet. Det udførte kvalitative interview er af en beboer som benytter sig af botilbud i Socialpsykiatrien. Grunden til dette er, at hans oplevelser og erfaringer er tilknyttet en dagligdag, som han agerer i i alle døgnets timer. Vi har fravalgt at interviewe en tidligere beboer, som har opnået recovery, fordi vi ønsker en forståelse af de problemstillinger, der er tilknyttet til den nuværende måltidskultur. De kvalitative interviews er blevet transskriperet delvist, og vi benytter transskriptionen i form af citater til at understøtte fx udfordringer og den nuværende kultur på bostedet. I brugen af citater har vi været bevidste omkring den kontekst citaterne indgik i, før vi benyttede dem til at analysere og fortolke. Ydermere har vi været opmærksomme på det etiske aspekt, i form af at de interviewede, bliver korrekt citeret i vores professionsbachelor. I vores problemformulering vægter vi det tværprofessionelle samarbejde, men vi har dog valgt at afgrænse os fra at interviewe en eller flere sundhedsprofessionelle på bostedet. Dette skyldes at mennesker med en sindslidelse er vores primære målgruppe for indsatsen, hvor kommunen er den aktør som sætter rammerne. Hvis vi havde valgt at have større fokus på personalet, ville vores professionsbachelorprojekt have haft et andet fokus på den nuværende måltidskultur. Selve vores professionsbachelor er henvendt og udarbejdet til Sorø Kommune, og dette har vi valgt at gøre ud fra en sundhedspædagogisk tilgang. Professionsbacheloren ville indholds- og målmæssigt have været anderledes, hvis vi havde haft økonomien og et fokus på kommunens mulige økonomiske gevinster og besparelser i centrum. Ud fra vores problemformulering har vi valgt at anvende forskellige teoretikere til at besvare denne bedst muligt. Herved har vi påtaget os den pågældende teoretikers perspektiv. 10.0. Konklusion - fælles I år 2007 blev Socialpsykiatrien en del af det kommunale og regionale regi og arbejder primært i henhold til serviceloven. Bostedet, som er vores case, arbejder i henhold til §105 i denne lov og muliggøre, at mennesker med en sindslidelse kan få tilbudt egen bolig og samtidig agere myndige personer. Den Nationale Sundhedsprofil 2010 viser, at 20,9 %-point af de, som angiver længerevarende psykisk Side 46 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 sygdom er svært overvægtige – mens tallet for baggrundsbefolkningen er 12,9 %-point. Dermed kan det konkluderes, at der er et behov for livsstilsændring hos denne målgruppe og dette bakkes yderligere op af, at målgruppen er lige så motiveret for ændring af livsstil. Dog eksisterer der flere udfordringer for mennesker med en sindslidelse end den almene befolkningen, som kan begrænse en ændring i livsstilen. Disse kan være grundet diagnosen og psykofarmaka, og de kan udmønte sig i fysiske, sociale og psykiske udfordringer. Via observationer og dialog med beboere og personalet i praksisforløb på modul 13 blev det tydeliggjort, at der ikke eksisterer en nedskreven kostpolitik, og at den nuværende måltidskultur kan forbedres. En kostpolitik kan være med til at fremme vægttab, øge livskvalitet og giver fællesretningslinjer for alle på bostedet. Denne kan i vores optik forbedre den eksisterede måltidskultur, mens strukturen og det tværprofessionelle samarbejde på bostedet også er vigtige aspekter. Disse kan medvirke til øget sociale relationer, fremme de sociale kompetencer og en mere dybdegående indsats for den enkelte beboer. Der er mulighed for at øge det tværprofessionelle samarbejde på bostedet, og dette kan ske ved at inddrage en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, som er i stand til at varetage de ernæringsmæssige opgaver. Disse aspekter danner grundlag for udarbejdelsen af et oplæg med fokus på sundhedsfremme for mennesker med en sindslidelse. Oplægget er recoveryorienteret, fordi de sociale relationer tillægges stor værdi i form af inklusion, gensidig afhængighed – mens vægttab samtidig også har stor betydning. Dette kommer til udtryk ved, at vægttab kan bidrage til øget livskvalitet. Oplægget lægger desuden vægt på beboerinvolvering, som kræver tværprofessionelt samarbejde og klar kommunikation omkring oplæggets formål internt i personalegruppen. I udarbejdelsen af oplægget til ændring af måltidskultur kan det ikke undgås at inddrage overvejelser om etik og magt, da det er myndige personer, som der arbejdes omkring. 11.0. Perspektivering - fælles Vores professionsbachelorprojekt og observationer fra praksisforløbet på modul 13 tager udgangspunkt i ét bosted og én kommune, hvorfor vi ønsker at vores oplæg bliver implementeret i dette bosted. Hvis oplægget i vores professionsbachelorprojekt, skal kunne implementeres på andre bosteder i Sorø Kommune er der visse aspekter, som skal tages i betragtning. Dette glæder bl.a. observation af det pågældende bosted, refleksion over stedets strukturer og rammer, herunder de lovgivningsmæssige. Desuden er det væsentligt, at der opbygges et tillidsbånd og accept til personalet. Vi har gennem vores professionsbachelorprojekt analyseret os frem til, at vi kan risikere at møde ambivalens, hvis en forandring skal finde sted. Vi ønsker på længere sigt, at indsatsområdet Side 47 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 kan blive implementeret i andre kommuner i Danmark. Fordi vores professionsbachelorprojekt har mulighed for at blive landsdækkende, vil det gavne mennesker med en sindslidelse. Vores oplæg vil kunne hjælpe mennesker med en sindslidelse, til at opnå øget recovery, chance for et længere liv med flere gode leveår, samt højere livskvalitet og handlekompetencer. Side 48 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 12.0. Litteraturliste Bøger: Andersen, John: Sundhedsstrategier i et empowermentperspektiv, kap 2 i: Dybroe, B., Land, B., Nielsen, S B., (Red.): Sundhedsfremme – et kritisk perspektiv, 1. udgave 2012, Samfundslitteratur 2012 Bille, Pia Inge og Lillevang, Betty: Social- og sundhedsassistentens roller, kap. 3 i: Lillevang, Betty: Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag 2013 Brandt, Preben: Socialpsykiatri – psykiatri på humanistisk grundlag, 2. udgave, 1. oplag 2004, Munksgaard Danmark, København 2005 Brinkmann, Svend: Etik i en kvalitativ verden, kap 20 i: Brinkman, Svend og Tanggard, Lene: Kvalitative metoder en grundborg, 1. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels forlag 2010 Eide, Tom og Eide, Hilde: Kommunikation i praksis – relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde, 1. udgave Århus 2007, Forlaget Klim, 2007 Gerlach, Jes: Psykofarmaka – behandling af psykiske lidelser med nervemedicin, 2. udgave 2010, Psykiatrifondens Forlag 2010 Hastrup, Kirsten: Feltarbejde, kap 2 i: Brinkman, Svend og Tanggard, Lene: Kvalitative metoder en grundborg, 1. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels forlag 2010 Hermansen, Mads og Løw, Ole og Petersen, Vibeke: Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer, 2. udgave, 9. oplag 2010, Akademisk Forlag 2004 København (Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S) Holm, Lotte og Kristensen, Søren Tange: Mad, Mennesker og måltider – samfundsvidenskabelige perspektiver, 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard, København 2012 Holm, Lotte m.fl. Hvad styrer kostvanerne?, kap. 19 i: Astrup, Arne m.fl.: Menneskets Ernæring, 3. udgave, 2. oplag, 2011, Munksgaard Danmark, København 1997 Højholdt, Andy: Tværprofessionelt samarbejde – i teori og praksis, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag 2013 Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J.: Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udgave, 11. oplag 2010, Forlaget Philosophia og forfatterne, 2000 Kragh, Jesper Vaczy: Psykiatriens historie i Danmark, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København 2008 Lillevang, Betty: Introduktion til psykiatrien, kap. 1 i: Lillevang, Betty: Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag 2013 Side 49 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Lillevang, Betty: Skizofreni, kap. 15 i: Lillevang, Betty: Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag 2013 Lassensen, Jens Christian: Socialpædagogik, kap. 9 i: Lillevang, Betty: Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag 2013 Launsø, Laila og Rieper, Olaf og Olsen, Leif: Forskning om og med mennesker, 6. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011 Møller, Marianne: Medicinsk behandling i psykiatrien, kap. 5 i: Lillevang, Betty: Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag 2013 Mors, Ole og Kragh-Sørensen, Per og Parnas, Josef: Klinisk psykiatri, 3. udgave, 2. oplag 2010, Munksgaard, København 2009 Nesgaard, Bente: Recovery og rehabilitering, kap. 8 i: Lillevang, Betty: Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag 2013 Nordentoft, Merete: Forebyggelse af psykiske sygdomme, 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København 2010 Nyboe, Lene: Metabolisk Syndrom, kap. 12 i: Jørgensen, Per: Psykiske sygdomme og kroppen, 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København 2011 Olsen, Inge: Håndbog i lægemidler, 1. udgave, 3. oplag 2012, Munksgaard, København 2009 Raudaskoski, Pirkko: Observationsmetoder, kap 3 i: Brinkman, Svend og Tanggard, Lene: Kvalitative metoder en grundborg, 1. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels forlag 2010 Simonsen, Erik og Møhl, Bo (red.): Grundbog i psykiatri, 1. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels forlag 2010 Simovska, Venka og Jensen, Jeanette Mange (red): Sundhedspædagogik i sundhedsfremme, 1. udgave, 1. oplag, Gads Forlag 2012 Søndergaard, Bente (red): Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi – trin 2, 1. udgave, 1. oplag, Forfatterne og Munksgaard, København 2013 Thisted, Jens: Forskningsmetode i Praksis, 1. udgave, 3. oplag 2012 Munksgaard, København 2010 Internethjemmesider: www.bipolarforeningen.dk Søgemetode: Bipolar lidelse – 3. artikel http://www.bipolarforeningen.dk/?id=8605 29.10.14, kl. 13:03 www.bevægelsekropogsind.dk Søgemetode: Bevægelse krop og sind; forsiden Side 50 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 http://www.bevægelsekropogsind.dk/ 11.12.14, kl. 11:00 www.foodforthebrain.dk Søgemetode: Henvisning fra Patrick Holford http://www.foodforthebrain.org/nutrition-solutions/schizophrenia-and-psychosis/aboutschizophrenia-and-psychosis.aspx 06.11.2014, kl. 12:06 www.information.dk Søgemetode: Psykisk sygdom ensomhed http://www.information.dk/telegram/313088 20.11.14, kl. 10:52 www.liv.dk Søgemetode: Rygning største dræber http://www.liv.dk/fakta/statistik-og-tal/ 18.12.14, kl. 11:17 www.netdoktor.dk Søgemetode: Elektrochok i dag http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/elektrochok.htm 01.11.14, kl. 13:28 www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed Søgemetode: Omega 3 bipolar pubmed http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21903025 11.11.14, kl. 14:14 www.polweb.nethotel.dk Søgemetode: Gennem link i en mailkorrespondance fra en Udviklingskonsulent i Sorø Kommune http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=soroe07&page=document&docId=41735 &ItemId=41750 11.12.14, kl. 10:30 www.psykiatrifonden.dk #1 Søgemetode: Psykiatrifonden; om os www.psykiatrifonden.dk/om-os.aspx 05.11.2014, kl. 13.16 www.psykiatrifonden.dk #2 Søgemetode: Psykiatrifonden; temaer; skizofreni http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/skizofreni.aspx 02.01.15, kl. 10:15 www.psykisksaarbar.dk Søgemetode: Psykisksårbar; materialer; viden om diagnoser http://www.psykisksaarbar.dk/subpage42.aspx 26.11.14, kl. 12:42 www.retsinformation.dk Søgemetode: Serviceloven – 1. forslag https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215 19.10.2014, kl. 09:27 www.socialstyrelsen.dk #1 Søgemetode: Socialstyrelsen; handicap; socialpsykiatri; om socialpsykiatri; lovstof; serviceloven http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri/lovstof/serviceloven 19.11.2014, kl. 13:43 Side 51 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 www.socialstyrelsen.dk #2 Søgemetode: Socialstyrelsen; handicap; socialpsykiatri; om socialpsykiatri; socialpsykiatriens historie http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri/socialpsykiatrienshistorie 13.11.14, kl. 11:56 www.socialpsykiatri.dk #3 Søgemetode: Socialpsykiatri; handicap; socialpsykiatri; om socialpsykiatri http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri www.socialstyrelsen.dk #4 Søgemetode: Socialstyrelsen; handicap; socialpsykiatri; om socialpsykiatri; recovery http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri/recovery 04.12.2014, kl. 13:43 www.socialstyrelsen.dk #5 Søgemetode: Socialstyrelsen; handicap; socialpsykiatri; brugergrupper; dobbeltdiagnoser http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/brugergrupper/dobbeltdiagnoser 29.11.14, kl. 10:22 www.socialstyrelsen.dk #6 Søgemetode: Socialstyrelsen; socialpsykiatri; om socialpsykiatri; rehabilitering; psykosocialrehabilitering http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/omsocialpsykiatri/rehabilitering/psykosocial-rehabilitering 10.12.14, kl. 09:10 www.sundhedsstyrelsen.dk Søgemetode: Sundhedsstyrelsen BMI https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/overvaegt/bmi.aspx 09.12.14, kl. 10:43 www.videnskab.dk #1 Søgemetode: Videnskab; psykisk syge livsstil – 2. artikel – ny søgning: Bent Nielsen SDU http://videnskab.dk/krop-sundhed/overvaegtige-psykisk-syge-kan-tabe-sig-ligesom-alle-andre 13.11.2014, kl. 11:50 www.videnskab.dk #2 Søgemetode: serotonin sult http://videnskab.dk/krop-sundhed/kemi-i-hjernen-gor-os-tykke Rapporter: Vidensråd Nordentoft, Merete m.fl.: Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, 2012 http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_psykisk-sygdom_digital_1.pdf Side 52 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Internationale Diabetes Federation Alberti, George m.fl: The IDF consensus worldwide definition of the metabolic syndrome, 2006 http://www.idf.org/webdata/docs/IDF_Meta_def_final.pdf Budgetaftale Sorø Kommune: Budgetaftale 2015 (16-18), 2014 http://soroe.dk/media/1161841/Budgetaftale-2015-CVOB%C3%98-23-09-2014.pdf Socialrådgiveren Post, Bettina m.fl.: Socialrådgiveren 18, 2010 http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/Publikationer/Socialraadgiveren2010/201018_Socialraadgiveren.pdf User empowerment in mental health WHO Regional Office for Europe: User empowerment in mental health – a statement by the WHO Regional Office for Europe, 2010 http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0020/113834/E93430.pdf Rådgivende sociologer Rosenmeier, Sara Lea: Rådgivende sociologer – introduktion til social kapital, 2004 http://www.hum.aau.dk/~awch02/Hjemmesiden_handout.pdf PH.D. - afhandling: Sørensen, Nelli Øvre: I Virkeligheden udenfor, 2006 http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/2057/1/I_virkeligheden_udenfor.pdf Artikler: Beck-Nielsen, H.: Det metaboliske syndrom i daglig klinik, Ugeskrift for læger 2010, 172:1746-51 Side 53 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 13.0. Bilag Bilag 1 Mailkorrespondance med XX afdelingsleder på bostedet vi var tilknyttet på modul 13 17.11.14 Hej XX Vi er igang med vores bachelor omhandlende Socialpsykiatrien, og vi tager udgangspunkt i gruppe 3. Vi har et spørgsmål, som vi håber du vil hjælpe os med. Arbejder I både i henhold til Sundhedsloven og Serviceloven? Med venlig hilsen Cecilie og Kathrine 17.11.14 Vi arbejder efter serviceloven . Helle. Venlig hilsen XX Afdelingsleder 17.11.14 Mange tak for det hurtige svar. Vh Cecilie og Kathrine 18.11.14 Hej XX Undskyld vi forstyrrer igen. Vi er i tvivl om I både arbejder i henhold til pargraf 108, samt pargraf 81, eller andre? Vi vil blot være sikre på, at vi ikke skriver noget misvisende i vores opgave. Med venlig hilsen Cecilie og Kathrine 18.11.14 Paragraf 105 stykke 2 og kun den Kh XX Side 54 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Sendt fra min iPhone 17.12.14 Hej XX Nu nærmer vi os så småt enden på vores bachelor, og vi har i den forbindelse lige et enkelt afsluttende spørgsmål, som vi håber du vil svare på. Du nævnte, at I arbejder i henhold til paragraf 105 stk. 2. Vi tænkte blot på om I derfor ikke arbejder i henhold til Psykiatriloven? Alle lovene forvirrer os ;-) Mvh Cecilie og Kathrine 17.12.14 Vi arbejder i henhold til serviceloven ikke psykiatriloven. Vores borger er her på sneppevej er på en 105 stykke 2 lov om almen bolig dvs. de er visiteret til en plads som hedder sådan. Kan godt forstå at i er forvirret. Vi arbejder dog stadig efter serviceloven. Venlig hilsen XX Afdelingsleder Side 55 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Bilag 2 Interview med SE Interviewpersonen bliver betegnet som SE i denne transskribering. … og så øhh, da jeg var 17 år blev jeg indlagt oppe på Nykøbing Sjælland og der var jeg i 3 år. 2.30 .. Jeg kan mærke på mig at søvn har en healende virkning 2:51 .. så mange psykiste syge bruger søvn til at sove sygdommen væk med, fordi den healer ligesom psyken, ligesom man rent fysisk går til svømning. 3:02 3:29 .. men det er min far der har ødelagt mig, og min søster og jeg tror han er dum, og sådanne ting, fordi han forstår ingenting. Han er sådan en sur gnaven gammel mand, så kender I godt typen. Og dem er der jo en del af i Danmark. .. han (SE's far) ødelage mig og min mor og jeg passede på min søster så der ikke skete hende noget. 4:39 .. og min mor fik en diagnose da jeg var fem år. Hun kom på den lukkede afdeling i Dianalund. Historie om healing 9:05 .. hvis I kommer til at arbejde på psykiatri hospitalet med mad, eller et eller andet, det skal ikke bare være almindelig dansk mad, altså der skal rigtig meget grønt i til en person med (mumlen) psykofarmaka, har jeg fået at vide begge steder. Og man skal spise grønt, og man skal helst spise sundt når man tager psykofarmaka, fordi så virker medicinen bedre og hvis du har det grønne så er det ikke sikkert at du bliver kraftig. Jeg er jo kraftig, og det er jo medicinen der gør det. Det er ikke fordi jeg lever usundt. Det er det faktisk ikke. Jeg spiser, jeg købte en pakke kiks i går og i nat tog jeg tre kiks. Og så klokken 12 skal jeg over og spise morgen- og middagsmad og så er der mad igen klokken 18, og det er alt hvad jeg spiser. 9:53 Og jeg bliver ved med at være tyk og har taget på i vægt, og det er Leponex'en siger min psykiater (Kat: Eponexen? SE: Lepnex. Cec: Leponex'en - i munden på hinanden) Cec: Hvor meget forskelligt medicin tager du i løbet af dagen? 10:10 SE: Jamen, øg, jeg drikker meget kaffe og cigaretter og det er jo rigtig dumt. Cec: Ja, men du ved det godt. SE: Jegved det godt. Det er bare det at der ikke er andet at lave, så tager man det der ligger nærmest. Undskyld, hvad var dit spørgsmål igen? Cec: Med din daglige medicin, hvad du får? SE: Jo ja, jeg får puls. Mod puls. Eller for puls. For forhøjet blodtryk. Øh, kosttilskud, det får jeg altså, ja. Og det er jeg glad for. Og så får jeg Zyprexa, det er mod psykose og Leponex er også mod psykose. Og så får jeg mod saltindholdet i blodet og mavesårstablet eller mod mavesyre i svælget og ja, det er hvad jeg får. 10:58 Gammelt/nyt medicin Og det jeg får, jeg får kun to slags psykofarmaka, og jeg får, jeg er jo meget rask i virkeligheden. 11:37 Jeg får kun en lille dosis. Bivirkninger: træthed, savler om natten, 12:30 Side 56 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 14:23 Sengetider Cec: hvad synes du om at gå en tur? SE: Ja, der har jeg en helt speciel holdning. Jeg kan godt lide at gå og røre mig, men det kan jeg så ikke alligevel, fordi, eller i hvert fald her i byen er der ikke noget at gå efter. Jo hvis du skal bruge penge så har du et lokkemiddel. Psykologisk lokkemiddel inde i sig selv der siger, jamen nu skal jeg ned og købe det og det, og så er jeg nødt til at gå. Men hvis du vil have det og det og går der ned, så får du jo også det og det du gerne vil have. Og så gå det jo så nemt, så styrter man jo ud af døren. …. Så kan man godt. 15:21 Men hvis det ikke har noget formål, hvis der ikke er en gulerod så gider jeg ikke gå. Men noget helt andet er at hvis jeg kommer til Norge hvor jeg er fra, der besteg jeg fandme bjerge og fjelde uden at have den gulerod. Og det er jo det man skal nå frem til. At man godt kan gå tur uden at have en gulerod. Kat: Hvad er anderledes i Norge? 15:44 SE: Jamen der er natur. Der er fjelde der er dale der er søer og elve og bakker. Altid glade mennesker, altid glade mennesker. … Når jeg er i Norge, så gør jeg det jeg skal. Det gør jeg sku ikke her. 16:08 16:17 Jeg kan godt mærke at jeg er halv norsk og halv dansk, lige så tydeligt. Når jeg er i Norge, eller bare i Jylland så er jeg en helt anden. Jeg har aldrig kunne lide Sjælland. 16:20 Her nede, målet for mig er jo at jeg kan gå den tur uden at bruge den gulerod. Begrænsninger ved medicin? Nej. Udover at den sløver. Leponex. Kunne du tænke dig at bevæge dig mere i din hverdag? Ja, ja. 18:13 Cec: Så er der lidt om noget kost. 18:36 Nu har du jo sådan lidt, vi har nemlig skrevet beskriv et dagligt måltidsmønster, men det har du jo lidt fortalt. Men du spiser ikke så mange måltider om dagen? SE: Nej, altså to måltider om dagen. Og det er ikke godt for mig. Jeg skal spise tre måltider om dagen. Og jeg har knæk... Jeg har skabet fyldt op af knækbrød, som Henrik er kommet til mig. Han køber jo en pakke knækbrød og så spiser han halvdelen, med ost på her, og han sidder og grisser den lille basse (vi griner) Skabet fyldt af halve pakker knækbrød 19:27 Cec: Med du er med i kostordningen eller kostkassen? SE: Jo det er mig der står for den oppe i nummer 19. (fælleshuset) Kat: Hvilken dag er det du laver mad? SE. Det er fredag Kat: Hvad kan du godt lide at lave? SE: Årh, jo, (griner) jo, (tænke pause) Koteletter i fad, det skal vi have på fredag. Jeg elsker det. Med ris og perleløg tomater og fløde. Cec: Det er ærgeligt at vi har aftaler på fredag. Hva? Vi griner Kat: Hvad har du ellers lavet de andre gange? 20:20 SE: Stegt flæsk med persillesovs. Pitabrød har jeg lavet 1000 gange her i sommers, pitabrød med fyld, burger – jeg elsker hjemmelavet burger, det er noget af det bedste jeg ved. Men altså øhh.. Æggekage, fiskefrikadeller, kogt torsk … Som vi har gris har Norge fisk 20:52 Cec: Tænker du over hvad du drikker? Nu nævnte du selv at du drikker meget kaffe. Side 57 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 SE: øøøøh, ja, så drikker jeg to cola'er om dagen også. Men heller ikke mere end det. 21:24 Jeg har sådan lidt styr på det, en lille smule. Jeg skulle også bare spise nogle mellemmåltider også og morgenmad, men ja, jeg ved ikke hvad det ender i. Kat: Det er ikke altid du får spist morgenmad? SE: Nej. 21:40 Cec: Nej, for vi har også, vi har faktisk et spørgsmål her, der sådan hænger lidt sammen med det, men det var hvis du havde overskud til det, vil du så ændre dine måltider? SE: Ja det vil jeg godt. 21:51 Jeg har overskud til det, men jeg skal bare tage mig sammen, og huske at gøre de ting. Cec: Men det er også noget hvad du er vand til. SE: Ja. Jeg kan ikke tvinge mig selv til tingene. Jeg mangler det der fra A til B Svend Erik, nu gør du altså det der fra A til B og fra B til C. Jeg ved også lidt hvorfor, nu skal jeg ikke sidder og beklage mig, jeg er ikke nogen grædekone, det er jeg ikke. Men min far tvang mig til alting som barn, hele tiden, og han blev aggrasiv hvis det ikke blev som han ville. 22:33 Så jag har aldrig rigtig fået den der ind – det der med at gøre noget for sig selv, det det er helt ødelagt. Kat: Så det der med at der er nogen der siger at du SKAL gøre noget, det, så har du ikke lyst til det? SE: Nej. 22:48 Det har fået en hætte over hovedet en gang til, inden man bliver helt i vandet. 23:36 SE: Jeg er begyndt at være træt af dansk mad. Jeg ved godt at jeg skal lave koteletter i fad på fredag, men jeg har sådan nogen gange så er jeg træt af dansk mad, fordi det er altid, det er det samme koteletter i fad jeg laver som alle de andre 100 gange. Og i Danmark er alting med brun sovs og kartofler. Alt er med brun sovs og kartofler. Det er altså lidt primitivt, tænk på at vi er moderne mennesker i år 2014 og vi spiser de samme retter som vore bedsteforældre i 1800-tallet. ... 24:15 Jeg tænker nogle gange når jeg ser i fjernsynet, det der tv-køkkener og opskrifter på nettet og sådan nogle ting, tænker jeg, hold kæft hvor er det lækkert og hvor ku' det være sjovt at prøve det her, men man holder sig lidt fra det man er mere tryg ved det velkendte. Det er et tryghedsspørgsmål ikke andet. 24:35 Cec og Kat kan sagtens forstå hvad SE beskriver omkring dansk mad. .. Det er jo egentlig lidt forkert, maden skal da være en nydelse lige som en flaske rødvin. Eller en flot fyr eller en flot pige eller en Volvo. 25:17 SE siger: et godt råd til jer, lær os at lave utraditionelt mad. 25:34 Jeg vil blive glad, meget glad og tilfreds hvis jeg kunne få anderledes mad eller utraditionelt mad 26:16 Hvad er sundhed for dig? SE: Sundhed det er min krop. Jeg ved godt at det måske ikke ser sådan ud, men den holdning jeg har til det er at, Jamen SE du skal spise den mad regelmæssigt og du skal tage de mellemmåltider knækbrød med ost. Du skal ud og røre dig og du skal købe dig en cykel og du skal gå i svømmehallen. 27:20 (pause) … Det bliver bare aldrig til noget. Sundhed der er også at være ren, men undskyld jeg siger det, men jeg er altså dårlig til at gå i bad. Og det er egentlig ikke mig selv der ikke kan tingene. Det er bare når man, sådan noget diagnose noget – det er lige som at have en brækket arm. 27:41 Hvis man ikke kan gå i bad fordi man har en brækket arm, hvad gør man så? Men er nødt til at gøre det alligevel. Det der diagnose det kan ses på en, det kan mærkes på Side 58 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 en. Og jeg vil mægtig gerne gå i bad hver dag men det bliver sku aldrig til noget. 28:06 Sundhed, sundhed. Det er også at komme ud og nyde frisk luft f.eks. havluft. Eller ligge og sole sig nede på akademihaven ved Sorø. Og stå på ski. 28:27 Cec: Føler du dig så sund på nogle punkter? SE: Tja, næh, det gør jeg egentligt ikke. Jeg lever helt forkert som I sagtens kan se på mig. 29:29 Cec: Opfatter du dig selv som syg så? SE: Næh. Jeg kan ikke forstå at jeg har en diagnose. En har ikke en sygdomsforståelse. Jeg forstår ikke hvorfor jeg har en diagnose. Jeg tager pillerne fordi samfundet siger jeg skal og kun derfor. 29:45 og ikke noget andet. Jeg føler mig ikke syg, jeg forstår det ikke. Cec: Må vi spørge dig om hvad din diagnose er ? 29:52 SE: Skizofreni Cec: er der nogle dage hvor du har det dårligere end andre dage? SE: Neeeej, jeg har det altid godt. Og jeg er aldrig syg og dårlig. Jeg er ikke syg eller noget. Jeg har diagnosen skizofreni, men det var ikke mig der var sindssyg, det var min far der var sindssyg. Men jeg har diagnosen. 30:19 Og jeg forstår det ikke. Men de siger jeg skal tage de der piller. Og så tager jeg dem. SE spørger ind til spørgsmålet, fordi han ikke kan huske det og svarer: Nej jeg er altid rask. 30:41 Også hvis jeg ikke tager medicinen. Hvis jeg glemmer den, bliver jeg helt mig selv, ligesom, ligesom at medicinen bremser og bremser og bremser, og man vil frem og frem, med den bremser og bremser og bremser, og det er røv irriterende. 30:56 Henrik som ven 31:58 Cec: Hvor mange cigaretter ryger du om dagen sådan ca? SE: Jamen jeg skulle slet ikke ryge. Det ved I jo godt. Men det føles bare så dejligt at ryge. Cec: Synes du det hjælper? SE: På diagnosen? Afgjort ja. Der var sådan en periode hvor jeg startede med at ryge, der blev alting bedre og bedre. Cigaretning (mumler). Jeg kan ikke forklare det men, det kan være god for en psykisk syg. Det er en måde, om det stimulere, så slapper man af i hjertet. Og så sættes pulsen op siger de, men det føles ikke sådan. Det er sådan noget magi, sådan en tryllepind. Ryg den har og bliv rask. Sådan har det nærmest været for mig. Det føles bare så godt med den cigaret. Og ligesådan med kaffen. Ligesom magi. 33:01 34:00 Mobning i skolen God i skolen. Historie om moren der blev spurgt af gud i en drøm om hun ville være missionær 37:05 37:37 .. Jeg fik altid dansk mad der hjemme, og det blev jeg altså træt af. (Vi griner) Cec: Gik du til nogen form for sport? 37:47 SE: Ja. Svømning. Jeg har svømmet enormt meget som barn og ung. Jeg elsker at svømme. Og vollyball, Side 59 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 det er så fedt. Jeg elsker vollyball. Sport er så sjovt. Rengørig. Side 60 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm Bilag 3 Figur over de fem faser i udvikling af skizofreni Faser UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Symptomer Præmorbid Inden de første symptomer viser sig Prodromal Svage og uspecifikke symptomer Ubehandlet psykose Fejltolkning af tanker, handlinger og sanseindtryk Psykose Start af behandling Tilbagefald – måske kronisk fase Langtidsforløbet aftegner sig Side 61 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Bilag 4 Oversigt over medicingrupper i psykiatrien Overordnet gruppe Antipsykotika Medicin Første generation Lav dosis Haloperidol Flupentixol Fluphenazin Pimozid Anvendelse Skizofreni Psykoser Vrangforestillinger Middeldosis Zucloprothixen Perfenazin Periciazin Antidepressiva Stivhed Mundtørhed Ufrivillige bevægelser Træthed Søvnløshed Seksuelle/hormonelle bivirkninger Eufori Hyperaktivitet Mave- og fordøjelsesgener Hovedpine Svedtendens Højere puls Synsgener Vægtøgning Diabetes Hjerte-kar-sygdom Tilstoppet næse Seksuelle/hormonelle forstyrrelser Depression Angst Mani Kvalme Opkast Søvnforstyrrelser Træthed Mundtørhed Forhøjet blodtryk Højt kolesterol Marridt Serotonim-syndrom Depression Øget appetit SNRI Venlafaxin Duloxetin NaSSA Høj dosis Clorprothixen Levomepromazin Pipamperon Anden generation Risperidon Olanzapin Quetiapin Ziprasidon Aripiprazol Amisulprid Sulpirid Sertindol Clozapin SSRI Citalopram Sertralin Escitalopram Fluoxetin Paroxetin Fluvoxamin Mulige bivirkninger Side 62 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Mirtazapin Mainserin Beroligende medicin Vægtøgning NaRI Revoxetin Depression Forstoppelse Urinretention TCA Nortriplin Amitriptylin Imipramin Anafranil Klomipramin Depression Angst PTSD OCD Svimmelhed Synsforstyrrelser Forstoppelse Mani Større vandladning Kramper Vægtøgning Let til moderat Alzheimer Lithium Lithium Alzheimermedicin Acetylkolinesterasehæmmere Donepezil Rivastigmin Glutamatantagonist Memantin Benzodiazepiner – anxiolytika Oxazepam Clonazepam Lorazepam Bromazepam Benzodiazepiner – hypnotika Lormetazepam Flunitrazepam Moderat til svær Alzheimer Angst og uro Ved alkoholabstinenssymptomer Kortvarig behandling af søvnløshed Kvalme Hallucinationer Forhøjet blodtryk Træthed Hallucinationer Forvirring Fysisk og psykisk afhængighed Døsighed Svimmelhed Mave-tarm-gener Hukommelsesbesvær Sløret syn Hurtig puls Nedsat eller øget appetit Side 63 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Bilag 5 Uddrag af logbog forbindelse med praksisforløb modul 13 Onsdag d. 10. september 2014 Puha, det er svært. Beboerne er meget for dem selv og det er grænseoverskridende at skulle banke på og invitere dem til diverse aktiviteter. De har frihed og de har grænser og hvor går vores rettigheder til? Kan vi ”bare” gå ind og bede dem om at deltage? Hvordan motiverer vi dem, hvis de opholder sig i deres private lejligheder? Vi har meget frie tøjler på stedet. Personalet har tiltro til os og samtidig tror vi, at den manglende viden og tid også er en af årsagerne til, at vi bliver selvstændigt gjort. De er til rådighed, hvis vi har spørgsmål, hvilket er meget rart. Vi har planlagt, at vi i den første periode vil forsøge at skabe en relation til beboerne. Der er ofte studerende på stedet, så derfor er det vigtigt, at vi forsøger at danne bånd med dem. På denne måde ser vi dem også helhedsorienteret og de får indtryk af, at vi også er der for at lære netop dem at kende og ikke kun deres sindslidelser. I dag har vi fx spillet ludo med én af beboerne. I starten sagde hun intet, men jo længere vi spillede, jo mere lyd kom der på hende. Det var faktisk utroligt at se. Vi har følelsen af, at dette er den rigtige måde at gribe tingene an på. Torsdag d. 11. september 2014 Wauw, da vi kom i dag, sad beboerne fra i går og spillede ludo med sig selv! Hun var klar på at spille igen og hun var meget imødekommende og spurgte ind til forskellige ting. Torsdag d. 18. september 2014 I dag opstillede vi spontant bowling. Det var blot en tanke, som blev til en handling meget hurtigt og det blev en succes. Vi benyttede redskaber, som beboerne i forvejen havde kendskab til og gjorde det i trygge rammer, nemlig i deres fælleshus. (Indsæt billede) Vi benyttede flasker og hjemmelavet risposer for herved også at tage hensyn til sanseintegration og de få redskaber skulle over bevirke, at det var mere overskueligt for dem at deltage aktivt. Aktiviteten tog hensyn til, at alle beboerne havde forudsætninger for at deltage, da aktiviteten også kunne foregå siddende. Det lykkedes os at få to af beboerne til at deltage. Den ene beboer har tidligere deltaget i aktiviteter, mens den anden har forholdt sig passivt og helt afvisende. Han har faktisk ignoreret os hver gang vi Side 64 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 har spurgt, om han ville have lyst til at deltage i en form for aktivitet. Han nægtede også bowling. Det havde han ikke tid til, men da han så en af de andre beboere spille det udbrød han ”Hold nu kæft, det ser sjovt ud. Det gad jeg godt prøve!” Herefter prøvede han og han opnåede succes ved at vælte flaskerne. Vi anerkendte hans kast og det var tydeligt, at han var stolt. Undervejs graduerede vi spillet, således, at der kom vand i enkelte flasker. Det var en succes for os, fordi at den nære relation til ham bevirkede, at han stolede nok på os til at prøve noget ukendt. Mandag 22. september 2014 Under frokosten i dag observerede vi beboernes måltid. En fra personalegruppen havde medbragt æbleflæsk og dette skulle selvfølgelig nydes. En af beboerne fik af vide, at han ikke måtte tage smør under æbleflæsken grundet det høje fedtindhold. Dog måtte han gerne tage det under spegepølsen. Der er mange aspekter i denne sag, men lige nu har vi følgende tanker. 1. Kunne det tænkes, at det blev en vane ikke at bruge smør med latta i stedet? 2. Kunne det være en mulighed, at personalet gik ind og hjalp med at smøre rugbrødet med fedtstof, således, at det ikke bliver smurt med 3 cm smør? 3. Kunne man købe en sundere variant af spegepølse i stedet med den med 38 % fedt? Der er selvfølgelig også et etisk dilemma i forhold til beboernes rettigheder – mens et andet aspekt er, at personalet kunne bidrage med viden. Er smør nødvendigt i dag når du nu tager mayonnaise oven på? Vi føler helt klart, at vores profession kunne gøre en forskel et sted som dette. Onsdag d. 24. september 2014 For at vi kan udføre noget, som har betydning for beboerne er det vigtigt, at vi har opbakningen fra personalet. Vi føler lidt, at vi møder en form for modstand. Dette oplevede vi i dag, da vi sammen med en anden studerende skulle tilberede aftensmad bestående af linser, kylling og salat. Da linserne er kogt og deres duft er ude i lokalet udbryder en af de ansatte: ”Puha, godt det ikke er mig, som skal spise det!” og netop dette fik en af beboerne til at rynke på næsen. Da måltidet blev serveret var der kun én, som udviste meget modstand og hun var utilfreds, da hun gik. Resten var tilfredse og kunne godt lide at prøve noget nyt. Det var en god oplevelse med beboerne, men vi mangler mere opbakning fra personalet. Mandag d. 29. september 2014 De forskellige beboere har mange forskellige færdigheder og i høj grad begrænsninger. Det har været Side 65 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 svært at motivere dem til at deltage i vores aktiviteter. Derfor valgte vi efter et måltid at puste balloner op. Vi begyndte at slå dem rundt i lokalet og stille og roligt begyndte beboerne at slå dem videre. Det var en stor succes, fordi alle kunne være med. Flere som tidligere har meldt sig ud deltog og anstrengte sig for at være med. Det var en afslappende aktivitet, hvor vi alligevel formåede at motivere dem til at deltage og bevæge sig efter ballonerne. Tirsdag d. 30. september 2014 Øv. I dag var sidste dag. Det er ærgerligt at stoppe nu. Vi føler først nu, at vi har opnået det bånd til beboerne, som er nødvendigt. Mange af de beboere, som tidligere har ignoreret os eller snakket i enstavelser til os – er nu begyndt at åbne op og faktisk selv stille spørgsmål. Det er så fedt at opleve og derfor er det ekstra øv, at det hele slutter i dag. Heldigvis har vi fået lov til at bevare kontakten til stedet, således, at vi kan bruge dem i vores bachelor. Da vi evaluerede med personalet, sgde den ene, at hun sagtens kunne se vores profession i dette felt, fordi vi netop har så meget pædagogik også. Vi skulle blot på et medicinkursus, således, at vi ville være i stand til at udlevere det til beboerne. Side 66 af 67 Måltidskultur som indsatsområde i Socialpsykiatrien Anna Cecilie M. Kristiansen Kathrine Bakke Holm UCSJ Ankerhus d. 06.01.14 Bilag 6 Figur af spaltning af jeg’et Side 67 af 67
© Copyright 2024