1. No category

Ansøgning til områdefornyelse i
Rentemestervejkvarteret
April 2015
Ansøgning til Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter
om to områdefornyelser i København.
Indsendt 8. april 2015
Kontakt
Område- og byfornyelse
Byens Fysik
Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune
1
Ansøgning om reservation af udgiftsramme til
områdefornyelse 2015
Ældre nedslidte byområder i større byer, hvor der er et
væsentligt behov for bygningsfornyelse
("traditionelle byfornyelsesområder")
Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer)
Ansøgningsfrist onsdag den 8. april 2015
Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected]
Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015” i
emnefeltet.
Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet.
Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. ”Ikke relevant” er dog et muligt svar,
hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet.
Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller
pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v.
HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område.
1. Titel på beslutning om områdefornyelse
Titel: OMRÅDEFORNYELSEN RENTEMESTERVEJ ØST
2. Kommunens adresse
Navn på Kommune: Københavns Kommune
Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37
Postnr.: 2300
By: København S
2
3. Kontaktperson i kommunen
Navn: Mette Dybkjær
Titel: Specialkonsulent
Telefon: 20 33 96 50
E-mail:[email protected]
4. Ansøgt udgiftsramme
Beløb i alt ekskl. moms:
10.000.000
KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES
OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL
5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde
Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort:
- Områdefornyelse Rentemestervej ØST – Kreativ vækst og uddannelse
Rentemestervej Øst ligger i Københavns Nordvestkvarter. Området afgrænses af
Frederikssundsvejen mod syd, Tomsgårdsvej mod vest og af Frederiksborgvej mod øst.
3
Der søges parallelt med denne ansøgning om at igangsætte en områdefornyelse i
Rentemestervej Vest. Se oversigtskort i bilag 1.
Nærværende ansøgning for Rentemestervej Øst har fokus på kreativ vækst og uddannelse, med
afsæt i det helt særlige potentiale, som områdets kreative erhvervszone udgør.
Ansøgningen for Rentemestervej Vest har særlig vægt på grønne og trygge bymiljøer med
udgangspunkt i det potentiale, som Bispebjerg Kirkegård udgør i området.
På grund af de to ansøgningers forskellige hovedfokus er de foreslåede mål og initiativer,
der beskrives i pkt. 12, forskellige. De to indsatser foreslås dog realiseret i en sammenhæng,
så der opnås synergi. Det grønne løft i Vest kan trækkes over i Øst, der er fattigt på grønne
områder, mens understøttelse af den kreative erhvervszone i Øst også kan bidrage positivt
til vækst og uddannelse i Vest.
Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet?
Den valgte afgrænsning ligger i et af Københavns 6 udsatte byområder, hvor de
socioøkonomiske nøgletal har udviklet sig negativt (Politik for Udsatte Byområder, 2011).
Det er Borgerrepræsentations mål at øge tryghed, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og
attraktion i områderne ved hjælp af flere sammenhængende greb, hvoraf
områdefornyelserne er et, der i særlig kan styrke sammenhængen mellem investeringerne og
skabe lokal empowerment, jf. pkt. 12 Andre områdebaserede indsatser.
Rentemestervej Øst er præget af både sociale og fysiske udfordringer.
Rentemestervej Øst er fysisk nedslidt, præget af mange forladte og utrygge udearealer og
trafikstøj, der medvirker til at forringe bylivet og sundhedstilstanden. Varmeforbruget i
Rentermestervej Øst er ca. 37 pct. højere end københavnergennemsnittet. Boligudbuddet er
ensartet med mange små boliger med behov for bygningsfornyelse og modernisering.
Mange gadeforløb bidrager til utryghed fx ved mangelfuld belysning, ensartede kantzoner
samt slidte og forladte udearealer og indgangspartier.
De fleste københavnere besøger hovedsageligt området, når de kører forbi på de større veje,
der gennemskærer området og virker som barrierer, der udfordrer den fysiske og sociale
sammenhæng i området.
Bydelen har den tredjelaveste middellevetid i København og borgernes selvvurderede
helbred er væsentlige lavere end i resten af byen. Yderligere er der i forholdsvis mange
borgere, der står udenfor uddannelse eller beskæftigelse, mange psykisk sårbare samt en
højere grad af utryghed end i resten af byen, herunder bekymring for radikalisering.
Bispebjerg er et af de områder i København med flest særligt udsatte boligområder, og to af
Københavns Særligt Udsatte Boligafdelinger1 ligger i eller i umiddelbar nærhed til området.
Andre boligafdelinger i området kandiderer til at komme på listen.
1
http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader_1.
_dec._2014_1.pdf, Boligafdelingerne Degnegården (Rentemestervej Vest) og Bispeparken (Rentemestervej Øst)
er på listen, boligafdelingerne syd for Bispeparken (Rentemestervej Vest) kandiderer til listen.
4
Kvarteret ligger tæt på de Københavns brokvarterer og har potentiale til at blive et attraktivt
velintegreret kvarter med plads til mange forskellige københavnere, ikke mindst i kraft af de
relativt billige boliger. Området rummer en interessant fysisk og social mangfoldighed, og
det gamle industrikvarters relativt tætte bebyggelse understreger dets urbane karakter.
Ca. halvdelen af den geografiske afgrænsning Rentemestervej Øst (den sydlige del) var fra
2000 – 2007 omfattet af Kvarterløft Nordvest. Der var dog ikke afsat ressourcer til
byrumsforbedringer inden for afgrænsningen af Rentemestervej Øst.
Gennem de seneste år er området blevet mere fragmenteret både fysisk og socialt. Der er
kommet flere nye boligområder og attraktioner til, mens beskæftigelsesniveauet i områdets
almene boligområder er faldet. Flere boligområder fremstår isolerede og nedslidte. I den
sydlige del er der blevet etableret en kreativ erhvervszone.
Der er gennem de sidste år udarbejdet flere udviklingsplaner for området (fx udviklingsplan
for kirkegården, udviklingsplan for de udsatte boligområder, skybrudsplan og bydelsplan).
Planerne er ikke finansieret, men peger på, at området kan løftes, hvis der gennemføres en
samlet og koordinerende indsats, hvor fysiske og sociale projekter samtænkes i strategiske
greb. En områdefornyelse i Rentemestervej Øst kan være omdrejningspunkt for at
kvalificere, koordinere og ikke mindst realisere disse planer i tæt samarbejde med vigtige
strategiske interessenter og lokalsamfund, jf. bilag 1.
Områdefornyelsen kan ikke blot styrke sammenhængen mellem strategier, men i særlig grad
koble dem til borgernære initiativer og lokalt ejerskab. Koblingen mellem det strategiske
afsæt og den lokale tilstedeværelse samt kapacitetsopbygning kan give volumen,
bæredygtighed og effekt.
De konkrete mål for områdefornyelsen i Rentemestervej Øst er:



Styrkede fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft
Bedre fysisk sammenhæng og forbindelser i og ud af området
Øge erhverv og uddannelse samt flere studerende og iværksættere
I Rentemestervej Øst er der særligt fokus på initiativer, der understøtter forbindelser,
erhverv og uddannelse, Mål og mulige initiativer i Rentemestervej Øst uddybes under pkt. 9
og 12.
Stærke potentialer, der har været med til at definere valget af Rentemestervej Øst som
afgrænsning om en potentiel ny områdefornyelse, er:
Kreativ zone
En del af Rentemestervej Øst er udpeget som kreativ zone. Formålet med kreative zoner er at
sikre områder, som på grund af deres billige og fleksible lejemål er særligt attraktive for
kreative erhverv. Den kreative zone kan synliggøres og udnyttes, så den spiller sammen med
kreative uddannelsesinstitutioner i nærområdet og i højere grad fungerer som en katalysator
for beskæftigelse og vækst.
Lokal udviklingsdynamo på forladt skole
Den gamle Grundtvig Skole er fredet, og står som et arkitektonisk ikon centralt i området,
men hovedbygningen og den tidligere inspektørbolig står i dag ubrugte hen. Skolens
5
bagbygning huser Københavns Kommunens Ungdomsskole. I de tomme bygninger kan der
dels samles en række lokale udviklingsfunktioner (herunder områdefornyelsen) og indrettes
fysiske rammer om fremskudte kommunale indsatser, iværksætteri og foreningsaktiviteter.
Ved at placere en udviklingsdynamo i den nordlige del af området, hvor der er ringe
beskæftigelse, kan nogle af de potentialer, den kreative vækstzone i områdets sydlige del
rummer, udbredes til hele byområdet, så væksten også bliver socialt bæredygtig.
En anden mulig udviklingsdynamo er en fraflyttet ISS bygning i områdets sydlige del. Der
afsøges pt., om denne kan få funktion som uddannelsesmiljø, hvilket kan være med til at
forstærke områdets uddannelsesprofil.
Grønne cykelruter og forbindelser mellem udsatte byområder og vækstinstitutioner
Rentemestervej er udpeget som grøn cykelrute, og der er planlagt flere skybrudstiltag på
vejene i området. De almene boligafdelingers karakter af særligt udsatte boligområder åbner
mulighed for at søge midler i Landsbyggefonden til gennemførelse af infrastrukturprojekter..
Sammenhæng i investeringer på tværs af kommune og almene boligorganisationer
Københavns Kommune og fsb udarbejder aktuelt en masterplan for det udsatte by- og
boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård. Masterplanen skal sikre sammenhæng mellem
planlagte investeringer på tværs af almene og kommunale matrikler. Det gælder fx
skybrudssikring og vejgenopretning i kommunalt regi og store fysiske renoveringer og
infrastrukturprojekter i alment regi. I den største almene boligafdeling Bispeparken (på
kanten af Vest) forventes fx en investering på ca. 700 mio. kr. i samme tidsrum, som en evt.
områdefornyelse vil finde sted. Der vil fra begyndelsen af en evt. områdefornyelse i
Rentemestervej Øst være etableret et forpligtende samarbejde med den almene sektor, og
områdefornyelsen vil kunne bringe masterplanens investeringsmuligheder
(Landsbyggefonden) i spil sammen med indsatser under områdefornyelsen.
Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets
udfordringer:
- Området er udfordret både fysisk og socialt
Overordnet kan udfordringerne sammenfattes i nedenstående hovedpunkter, der uddybes
nærmere i punkt 6 og 7.
Sociale udfordringer
● Lav indkomst og beskæftigelse, området ligger væsentligt under københavner gennemsnittet.
44 pct. har lav indkomst og 22 pct. er uden for arbejdsmarkedet.
●
Lav uddannelsesgrad, 41 pct. har ingen uddannelse
Psykisk sårbarhed, 25 pct. har vedvarende eller forbigående sindslidelser, blandt andet fordi
der er mange bosteder for målgruppen i området.
●
Dårlig sundhed. Bispebjerg har det ringeste oplevede sundhedsniveau i København samt
tredjelaveste levealder.
●
Mange udsatte familier, området har det højeste belastningsindeks i byen og flest
børnefamiliesager.
●
6
Høj utryghed, særligt omkring de institutioner, hvor unge og meget udsatte færdes samt
omkring monotone bymiljøer, fx langs den ubrudte kirkegårdsmur.
●
● Høj fraflytning
i almene boligafdelinger
Fysiske udfordringer
● Få
byrum og mødesteder, hvilket betyder at der i området er et ringe byliv og dårlig
sammenhæng til funktioner i området.
● Nedslidte og
dårligt vedligeholdte udearealer, herunder kantzoner, uden klar funktion. Fortove og
veje er slidte, pladser og hjørner fremstår uden liv og mangler grundlæggende
vedligeholdelse.
● Mange forskellige
grundejere og private fællesveje kræver forpligtende samarbejdsaftaler og
facilitering af fælles løsninger.
● Udsat
●
for oversvømmelser af byrum, veje og kældre ved skybrud.
Højt energiforbrug i boliger i området.
● Ensidigt boligudbud med mange små lejligheder.
● Dårlig
adgang til byområdets rekreative områder fx kirkegården.
● Eksisterende kultur-
og herlighedsværdier er ikke en synlig del af kvarteret og fortællingen om dette.
● Trafikstøj
og store veje påvirker tryghed, sundhed og sammenhængen i området og til
nærområderne negativt.
● Ringe vilkår
for bløde trafikanter.
● Isolerede
bebyggelser, særligt dårlig sammenhæng mellem almene bebyggelser og den
omliggende by.
Antal beboere i det valgte byområde:
8817
7
6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i
det valgte byområde
Bebyggelsesstruktur og boligforhold:
Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte
byområde.
- Sammensat område med ensidigt boligudbud
Bygningsmassens karakter i Rentemestervej Øst kan groft set opdeles i to områder.
Erhvervsområdet langs Rentemestervej hører til de tidligst udbyggede områder i bydelen og
har karakter af blandet bebyggelse og varieret arkitektur. Området rummer både nyt og
gammelt, højt og lavt samt boliger og erhverv. Spring i bygningshøjder og ”huller” i
bygningsrækken er lige med mange fritliggende gavle. Disse er flere steder udsmykket med
imponerende gavlmalerier. Bygningerne springer ikke kun i højden men også i gadeplan og
gaden forløb er derfor ikke tegnet i én fast linje.
Den nordlige del er præget af en række almene boligbebyggelser, der opstod i perioden efter
1. Verdenskrig. Boligbebyggelserne er nogle af Danmarks fornemste eksempler på socialt
boligbyggeri og har stor arkitektonisk værdi, men er i dag utidssvarende og nedslidte. Det
helhedsplanlagte, etageboligområde sætter et stærkt arkitektonisk præg på området, og
giver det nordlige område en særlig homogenitet, men er også med til at begrænse bylivet i
området, da de lukkede facader ikke inviterer til ophold.
Området er karakteriseret ved et overvejende ensidigt boligudbud, hvor mere end 4 ud af 5
boliger er mellem 40 og 79 m2. Der er dermed, sammenlignet med resten af København, et
lille udbud af store og familievenlige boliger. Se tabellen nedenfor
Rentemestervej Øst
København
Under 40 m2
3%
6%
40-59 m2
60-79 m2
80-99 m2
100-119 m2
Over 120 m2
37 %
45 %
9%
3%
3%
25 %
29 %
20 %
10 %
11 %
Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014
Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene:
- Blandede ejerformer
Området rummer ca. 59 pct. privatejede boliger (ejer-, andels- og private udlejningsboliger),
som hovedsageligt er placeret i den sydlige del af området, mens områdets nordlige del
domineres af almene afdelinger (se bilag 2). Se også tabellen nedenfor.
Ejerforhold
Rentemestervej Øst, antal
Rentemestervej Øst, procent
København, procent
Ejerboliger
Andelsboliger
Privat udl.
Almene boliger
Off. ejet
546
1247
1064
1965
60
11 %
26 %
22 %
40 %
1%
20 %
34 %
28 %
21 %
2%
Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014
8
Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have
betydning for udviklingen i byområdet?
- Bevaringsværdigt kulturmiljø træder ikke tydeligt frem
Der findes en stor del bevaringsværdige byggerier i området. 62 pct. af ejendommene i
området har fået foretaget en bevaringsvurdering, hvoraf 10 pct. er af høj bevaringsværdi
(SAVE værdi 1-3) og 35 pct. er af middel bevaringsværdi (SAVE værdi 4-6).
Områdets nordlige del er præget af de funktionalistiske arkitekturidealer, fra bydelens
intensive udbygningsperiode, hvilket er en unik lokal kulturarv, der har potentiale til at
blive mere attraktiv og skabe en stærk fortælling om området. I dag ’skuler’ de store
omgivende veje, tomme kantzoner og ringe gennemstrømning de kultur- og
herlighedsværdier, der eksisterer i området.
Beskriv hvad der karakteriserer boligernes vedligeholdelsesstand. Hvilke fysiske
problemer er der i boligerne (ud over installationsmangler)? Er der behov for at
forskønne bygningerne ved f.eks. renovering af facader eller indgangspartier?
Hvis ja, hvor stort vurderes behovet herfor at være?
- Ringe energimærkning og renoveringsbehov
Det gennemsnitlige varmeforbrug i Rentermestervej Øst er på ca. 165 kWh/ m2, hvilket er ca.
37 pct. højere end københavnergennemsnittet på 115-120 kWh/m2. Ved efterisolering,
vinduesudskiftning, optimering af varmeanlæg med videre kan boligernes energiforbrug
bringes væsentligt ned, og samtidigt give øget komfort for beboerne. Kortlægningen af
energiforbruget er lavet ud fra eksisterende energimærker for området. Det er vurderet at
energimærkerne repræsenterer de enkelte bygningssegmenter i forhold til opskalering og
volumen. I samarbejde med HOFOR kan varmeforbruget blive yderligere kvalificeret for, at
konkretisere de store energisparepotentialer i området.
Nogle af gadeforløbene fremstår ensartede og utrygge. Ved at bryde kantzoner og markere
indgangspartier - fx ved at skabe ny belysning og plads til ophold - vil man kunne øge
trygheden og anvendelsen af gaderummet. Begrønning af facader vil ligeledes kunne bryde
det monotone udtryk i nogle af gadeforløbene. En anden faktor som bidrager til øget tryghed
er facaderenoveringer i forbindelse med bygningsfornyelse. Nyistandsatte ejendomme vil
medvirke til en opgradering af gaderummet, og dermed opleves både bygning og gade som
et mere trygt sted at færdes i.
Der er fysiske renoveringer på vej i mange af de almene boligafdelinger, der er nedslidte og
utidssvarende, hvor der blandt andet vil blive arbejdet med kantzonerne.
Der er støjudfordringerne i området, jf. punktet om trafikforhold, infrastruktur og byrum
længere nede. Reduktion af trafikstøj skal indtænkes i renovering af bygningsmassen.
9
Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov
for bygningsfornyelsefornningsfornyelse?
- Bygningsfornyelse kan understøtte bokvalitet og boligudbud i området
59 pct. af boligerne svarende til 2857 boliger i Rentemestervej Øst er privatejede. Af disse har
235 boliger installationsmangler, hvilket svarer til 8 pct. Heraf mangler 19 af boligerne både
bad og centralvarme, 9 boliger mangler centralvarme og 202 boliger mangler bad.
Udover dette er der 1283 private boliger, svarende til 45 pct. af alle de private boliger, som er
under 60 m2. Dette betyder, at der er begrænset mulighed for at slå sig ned i området som
børnefamilie. Sammenlægninger af lejligheder kan have positiv betydning for kvarterets
evne til at fastholde børnefamilier. I private udlejningsboliger kan byfornyelsen støtte
lejlighedssammenlægninger og udvidelse af boliger op under taget.
Områdefornyelsen vil primært have fokus på at understøtte et mere varieret boligudbud
gennem byfornyelsesloven, men også understøtte, at værktøjer og finansieringsmuligheder,
der kan benyttes i almene boliger, bringes i spil i forbindelse med kommende fysiske
helhedsplaner, så det samlede boligudbud i området bliver mere varieret.
Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme,
som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:
Ikke relevant
Private friarealer:
Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med
støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være?
- Flere gårdhaver kan understøtte grøn identitet, varieret beboersammensætning og værdi
Det vurderes, at der er behov for etablering af fælles friarealer i 10 gårde. En af disse gårde
har allerede søgt om at komme i betragtning til en gårdomlægning, og forventes at blive
optaget på Københavns Kommunes venteliste . Etableringen af nye gårdhaver kan bidrage til
at afhjælpe kvarterets store problemer med håndtering af skybrud og vil flere steder kunne
spille sammen med omdannelse af offentligt tilgængelige byrum i umiddelbar nærhed af
gårdhaven. Gårdhaverne vil dermed understøtte områdefornyelsens mål om at styrke de
fysiske rammer om et godt hverdagsliv. Det er et særligt potentiale i sammentænkning af
gårdhavefornyelserne og områdefornyelse, da enhederne organisatorisk er placeret i samme
center.
Etableringen af gårdhaver kan være med til at fastholde børnefamilier i kvarteret, forøge
ejendomsværdien og bidrage til Københavns Kommunes Klimatilpasningsplans målsætning
om, at minimum 30 pct. af overfladevandet skal håndteres lokalt.
10
Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme:
Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet:
- Erhvervsområde som udviklingsdynamo
Rentemestervej Øst rummer en forholdsvis stor mængde erhverv med 911 virksomheder.
Over halvdelen er enkeltmandsvirksomheder, mens de fleste andre er anpartsselskaber med
mindre end 5 medarbejdere.
Langt størstedelen af virksomhederne er koncentreret i den sydlige del, hvor de ligger spredt
i det gamle industrikvarter. Virksomhederne har typisk mindre kontorer i kvarterets mange
gamle industribygninger eller opererer med base i egne boliger.
Figuren nedenfor viser branchefordelingen for kvarteret:
160
146
140
126
113
120
89
100
70
80
60
40
20
30
26
1
53
46
41
27
49
29
28
35
2
0
Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014
Kategorien andre serviceydelser er den største, der primært dækker over en lang række
foreninger, med fokus på blandt andet religion, etniske minoriteter, socialt udsatte,
misbrugere, sport og fritid samt et par fagforeninger.
En stor del af kvarterets enkeltmandsvirksomheder er inden for forskellige kreative erhverv.
En del af disse findes i den næststørste kategori, liberale; videnskabelige og tekniske
tjenesteydelser, som inkluderer designere, arkitekter, fotografiske virksomheder og
forskellige typer af rådgivning. Derudover er der inden for information og kommunikation
en større mængde virksomheder, der er beskæftiget med produktion af film, tv og musik,
samt en række virksomheder inden for informationsteknologi og computerprogrammering.
Detailhandlen er koncentreret syd for Birkedommervej. På den nordlige side ligger kun et
par kiosker, nogle genbrugs- og tøjbutikker, en cykelhandler og et apotek. Syd for
Birkedommervej er der væsentlig mere handel og et rimelig bredt udbud af butikker, fx tøj,
møbler, elektronik, cykler, brugskunst, fødevarer.
11
Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og
omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde?
- Aktivering af områdets tomme lokaler kan skabe gode kantzoner og tryghed
Der er en del tomme erhvervslokaler og grunde i området, som er nedslidte og med til at
skabe utryghed. Det vil være en væsentlig gevinst, hvis nogle af disse kunne tages i brug og
danne rammer om fx cafédrift, opholdssteder eller små butikker, der i kraft af synlige
facader, vinduer og skilte kan præge byens fysiske og visuelle miljø og invitere
forbipasserende ind.
Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i
områdets udvikling?
- Kreativ erhvervszone, kreative virksomheder skal synliggøres og skabe byliv og vækst
Københavns Kommune ønsker at fremme mindre kreative erhverv og
håndværksvirksomheder i Rentemestervej Øst. Området er derfor udpeget til kreativ zone,
jf. bilag 3, hvor der er fastsat en maksimal bebyggelsesprocent på 60 pct., hvilket bidrager til
at holde huslejer på et lavt niveau. Det er muligt at indrette bolig i 40 pct. af lejemålet, hvilket
fremmer byliv og små start-up virksomheder.
Som beskrevet ovenfor ligger der relativt mange mindre virksomheder fx inden for design,
arkitektur, fotografi, film og musik. Denne type virksomheder er karakteriseret ved at være
rammeforbrugende, hvilket betyder at de efterspørger fx, cafédrift eller traditionelle
butikker. Både cafeer og butikker har ved hjælp af synlige facader, vinduer og skilte inviterer
forbipasserende ind. Udover et par spisesteder og caféer er der i dag forholdsvis få
rammeskabende virksomheder. Der er dermed potentiale for at fremme fx café- og butiksliv,
for at skabe et attraktivt bymiljø, der i højere grad vil de få de kreative virksomheder ud i
gadebilledet og kunne tiltrække folk fra resten af byen.
Samtidig er et potentiale i at få de små kreative virksomheder, der i dag har karakter af
´baggårdsvirksomheder´ til i højere grad at vende sig mod gaden og interagere med bylivet.
På den måde kan de mindre erhversdrivende være med at skabe et mere levende og varieret
byliv i området.
Planerne om at etablere en letbane på Frederikssundsvej vil kunne understøtte butiksliv og
vækst, ved at tiltrække flere udefrakommende og skabe et større kundegrundlag.
Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er
væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her.
Ikke relevant
12
Trafikforhold, infrastruktur og byrum
Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet
trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige
forhold for bløde trafikanter m.v.:
- Meget trafikstøj og ringe forbindelser påvirker sundhed og tryghed negativt
Rentemestervej Øst er omringet af store trafikårer. Langs indfaldsvejene Tomsgårdsvej,
Frederikssundsvej, Tagensvej og Frederiksborgvej er der høj støjforurening – også i de
nærliggende boliger. 6000 boliger eller 23 pct. af alle boliger på Bispebjerg er stærkt
støjbelastede (over 68 dB). En stor del af disse ligger inden for den geografiske afgræsning af
Rentemestervej Øst jf. støjkort bilag 4.
Støjforureningen kan have store sundhedsmæssige konsekvenser i et område, der i forvejen
ligger væsentligt under Københavnergennemsnittet, hvad angår fysisk og mental sundhed,
hvilket bidrager til andre sociale problemer i kvarteret såsom arbejdsløshed.
Smalle veje, ensretning, manglende fartbegrænsning og rodet parkering skaber utryghed og
barrierer i området. Mange steder er fortove og veje slidte og mangler generel
vedligeholdelse. En del af vejene er private fællesveje med mange forskellige grundejere,
hvorfor det er væsentligt at facilitere sammenhængende løsninger og afprøve nye
driftspartnerskaber.
Behovet for bedre forbindelser for bløde trafikanter gælder både i Rentemestervej Vest,
Rentemestervej Øst, på tværs af områderne og i forhold til sammenhængen med den
resterende by. Der er planlagt etablering af en forbindelse mellem Mjølnerparken og den
østlige del af kvarteret samt en udbygning af Bispebjerg Hospital, begge dele vil styrke
behovet for at etablere bedre forbindelser ind og ud af Rentemestervej Øst og Vest.
I Kommuneplan 2015 er Rentemestervej udpeget som led i en grøn cykelrute. Den første del
af Rentemestervej fra Lygten op til Frederiksborgvej, er allerede omlagt, men der er behov
for koordinering og lokal kvalificering, når cykelruten skal fortsættes gennem
Rentemestervej Vest området. Det er oplagt at sammentænke etablering af cykelruten med
etablering af nye byrumsmæssige kvaliteter fx på veje og hjørner.
De næste 2 år bliver der igangsat et konkret udredningsarbejde vedrørende etablering af
letbane på Frederikssundsvej – hvilket på sigt vil påvirke forbindelsesmuligheder og
medvirke til at binde området bedre på byen.
Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne
arealer i byområdet:
- Mangel på mødesteder og grønne mødesteder, potentiel bypark
Da en stor del af Rentemestervej Øst er et forhenværende industrielt område, der er vokset
frem uden overordnet planlægning, er der ikke taget højde for behov for offentlige
mødesteder og grønne arealer. Det er et tæt bebygget område, hvor gaderne er smalle, og der
ikke er de store muligheder for ophold eller rekreative aktiviteter. Der er derfor et stort
behov for at optimere byrum og dermed skabe de fysiske rammer om et godt hverdagsliv og
social sammenhængskraft.
13
I den nordlige del udløber fra Bispeparken en kile, der skaber en grøn akse gennem
kvarteret. Kilen fremstår i dag gemt og uden byliv. I umiddelbar nærhed ligger en af
områdets to skoler og flere af de udsatte boligafdelinger. Kilen udgør derfor et stærkt
potentiale for at danne fysisk ramme om aktiviteter, der fx styrker bevægelse, livskvalitet og
fællesskab.
Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er
væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:
- Mange forurenede grunde
Da der tidligere har ligget fabrikker og fremstillingsvirksomheder i området, er en stor del af
kvarterets grunde stærkt forurenede.
7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt
foreningslivet i det valgte byområde
Befolkningsudvikling:
Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de
seneste år:
- Mangfoldigt byområde
Befolkningstilvæksten i Rentemestervej Øst har ligget lige over københavnergennemsnittet
de seneste par år.
Området er meget sammensat både aldersmæssigt og kulturelt. Dert er flere ældre borgere
med dansk baggrund og mange børnefamilier og unge med anden etnisk baggrund end
dansk.
Rentemesterve
j Øst
København
Alder 05
Alder 617
Alder
18-29
Alder
30-39
Alder 40
49
Alder
50-64
Alder
over 65
Dansk
herkoms
t
7%
8%
34 %
21 %
12 %
10 %
7%
60 %
8%
10 %
Ikke
vestlig
herkoms
t
32 %
26 %
20 %
13 %
14 %
10 %
78 %
15 %
Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014
Beskæftigelse:
Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte
byområde:
-Lav beskæftigelsesfrekvens; mange jobparate mod syd færre i nord
Rentemestervej Øst halter socioøkonomisk efter resten af København på en række punkter.
Andelen af borgere med lav indkomst og andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet er
væsentligt højere end i resten af København, hvilket fremgår af tabellen:
14
Rentemestervej Øst
København
Lav indkomst2
44 %
37 %
Udenfor arbejdsmarkedet
22 %
17 %
Kontanthjælp
5%
5%
Førtidspension
3%
3%
Kilde: Københavns Kommunens Beskæftigelses og Integrations Forvaltning og Det socioøkonomiske Københavnerkort,
Københavns Kommune, 2014
Der er flere ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere end i resten af
København. Det betyder, at ledigheden i området er karakteriseret af forholdsvist
ressourcestærke ledige. Det gælder dog ikke i de almene boliger i områdets nordlige del,
hvor borgerne er langt fra arbejdsmarkedet.
De forholdsvis mange jobparate ledige giver, sammenholdt med de mange småerhverv, et
særligt potentiale for at løfte beskæftigelse og vækst. I områdets særligt udsatte
boligområder, borgerne er langt fra arbejdsmarkedet, er det oplagt at understøtte de
eksisterende boligsociale indsatser ved fx at tilvejebringe job på særlige vilkår i byområdets
grønne områder.
41 pct. af borgerne i området har ingen uddannelse eller kun grundskole bag sig,
sammenlignet med 22 pct. i København som helhed. Uddannelsesgraden i de almene
afdelinger er særligt lav også blandt unge.
Sociale udfordringer:
Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde, og om der er behov
for sociale indsatser:
- Mange psykisk sårbare, udsatte familier og kortere levealder
25 pct. på Bispebjerg har eller har haft en psykisk diagnose, og ensomhed udgør et stort
problem i området. Det skyldes blandt andet, at der ligger en del botilbud og væresteder for
denne målgruppe i området.
Socialforvaltningens anvisningsret til de almene boliger betyder, at en del ressourcesvage
personer anvises til kvarteret. Dette er medvirkende til, som det beskrives nedenfor, at
området ligger i bund på en række socioøkonomiske parametre sammenlignet med resten af
København. Dette kan også hænge sammen med at mange af de private udlejningsboliger er
små og forholdsvis billige, og således huser en del udsatte borgere.
Den fysiske og mentale sundhed er væsentligt under Københavnergennemsnittet. Borgernes
selvvurderede helbred er markant dårligere end i resten af København, og i gennemsnit er
levealderen 4 år lavere end på Østerbro.
4 pct. af børnene eller deres familier i hele Bispebjergområdet modtager en eller flere
forebyggende foranstaltninger, hvilket er højere end i nogen anden bydel i København.
Belastningsgraden, som viser de forventede kommunale udgifter til indsatser henvendt til
udsatte børn og unge, er næsten 42 pct. over gennemsnittet for København (2009-tal).
Bydelens børnefamilier har den laveste indkomst i København (2010-tal).
Andelen af børn eller unge med symptomer på ringe psykisk trivsel, og dårligt selvvurderet
2
Indkomster der er mindst 25 pct. under median indkomsten, i 2011 maksimum 162.000 kr. om året.
15
helbred er højere end i resten af København (2012-tal).
3 – 15-årige
Andel med nogenlunde/dårligt helbred
Selvvurderet helbred. Andel meget glade børn
Andel med symptomer på ringe psykisk/social trivsel
Andel med overvægt eller svær overvægt
Andel med moderat/alvorlig overvægt
Bispebjerg
København
8,1 % (højest)
5,9 %
63,3 % (lavest)
66,6 %
13,4 % (højest)
8,1 %
3,6 % (højest)
1,8 %
6,3 % (højest)
5,2 %
Kilde: Udviklingsplan Bispebjerg/Nordvest, Københavns Kommune, 2012
Som det fremgår af punkt 9 og 12 er der flere indsatser i området, der er målrettet områdets
store sociale udfordringer. Områdefornyelsen vil samarbejde tæt med disse, understøtte dem
og også indtænke områdets store sociale udfordringer i de fysiske indsatser, så sociale og
fysiske tiltag tænkes sammen. Det gælder i særlig grad de igangværende
beskæftigelsesindsatser for unge samt indsatser for psykisk sårbare.
Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk:
- Høj grad af oplevet utryghed
Københavns Kommunes tryghedsindex udpeger Bispebjerg, som et af de steder i
København, hvor flest borgere oplever kriminalitet og utryghed som et problem.
Beboere i området syd for Bispebjerg Kirkegård angiver i signifikant højere grad end
københavnerne generelt, at de er udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et
nabolagsproblem. Ifølge tryghedsindexet oplever beboerne tyveri, narkotika og hærværk
som stigende problemer.
De boligsociale indsatser i området peger på stor utryghed omkring den særligt udsatte
boligafdeling Bispeparken og den grønne kile, der strækker sig gennem boligafdelingerne og
ned til Tagensbo Skole.
Forenings- og kulturlivet:
Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller
organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet:
- Tæt samarbejde mellem kommunen, de boligsociale helhedsplaner og 3. sektor.
Der er et tæt og koordineret samarbejde om unge og udsatte borgere i området, også mellem
kommunen og de boligsociale helhedsplaner. Kommunens forvaltninger, lokale
uddannelsesinstitutioner samt kultur- og foreningsliv samarbejder om at styrke uddannelse,
beskæftigelse og fritidsaktiviteter for områdets unge samt tryghed, livskvalitet og
beskæftigelse blandt udsatte borgere. Samarbejdet er formaliseret i samarbejdskontrakter.
Flere organisationer og fonde indgår i det sociale arbejde, det gælder blandt andet Dansk
Flygtningehjælp, Bydelsmødre og Psykiatrifonden. Både Rentemestervej Øst og Vest huser
mange foreninger med fokus på etniske og religiøse minoriteter, herunder Islamisk
Trossamfund, Integrationsforeningen Kringlebakken og FAKTI.
16
Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede
fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i
nærheden af det? Hvis ja, uddyb:
- En del tilbud, men manglende forbindelser
Der ligger flere kulturinstitutioner i og i kanten af området blandt andet BIBLIOTEKET
Rentemestervej og Dansekapellet. De vigtigste idrætsanlæg i nærheden af området er
Grøndal Multicenter, Genforeningspladsen, Bellahøj Svømmestadion og Ryparken
Idrætsanlæg. Der er stort potentiale i at understøtte forbindelserne til og mellem disse.
Skole, ungeklub, kulturhuse, beboerlokaler, bemandet legeplads og idrætsfaciliteter udgør
vigtige mødesteder i området, der dog også bærer præg af, at mange unge står uden for det
organiserede fritidsliv og mødes/hænger ud i byrummet.
Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at
fremhæve, beskriv dem venligst her:
Ikke relevant
8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde
Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder
attraktionsværdier:
- Småindustri, uddannelses- og kulturmiljøer
Store dele af området Rentemestervej Øst har en markant byidentitet, hvilket adskiller sig fra
flere af byens øvrige udsatte områder. Der ligger store arbejdspladser og
uddannelsesinstitutioner i kanten af eller i umiddelbar nærhed til området, herunder
Bispebjerg Hospital. Tæt på Rentemestervej Øst er der også områder med store
naturmæssige kvaliteter. Det giver et interessant modsætningsforhold, der kan være med til
at give byområdet en særlig identitet og gøre det til en attraktiv ramme om hverdagslivet og
erhvervsmæssig vækst. Nedenfor opsummeres de største attraktionsværdier i og omkring
området:
● Kreativ erhvervszone og mange småerhverv
● Uddannelsesinstitutioner og studerende
● Den tidligere Grundtvig Skole: En bevaringsværdig bebyggelse, hvor store dele står ubenyttet
hen.
● Værdifuldt Kulturmiljø, herunder kirkegården, Grundsvigskirken og bebyggelser med høj
arkitektonisk kvalitet , samt akser og sigtelinjer, der giver sammenhæng og oplevelser.
● Den grønne kile og nærhed til rekreative områder
● Guldhuset (BIBLIOTEKET Rentemestervej) og Dansekapellet er begge præmierede ikonbyggerier
Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling:
- Lokale udviklingsdynamoer og uddannelsesby
Udviklingsdynamoer: Der er flere bygninger i kvarteret, der står ubrugte hen, og som kan
udgøre udviklingsdynamoer, der fx kan huse fremskudte kommunale funktioner,
17
foreningsliv og iværksættere.
Uddannelsesinstitutioner og studerende: Området rummer flere uddannelsesinstitutioner,
og de små lejligheder tiltrækker i stigende grad studerende, en udvikling der understøttes af
aftaler om at give studerende fortrinsret til de almene bebyggelser. Dette har betydning for
beboersammensætningen i bydelen og kan understøttes med studiemiljøer, der kan have en
positiv betydning for områdets udvikling.
Små kreative virksomheder Der findes en stor del kreative virksomheder i Rentemestervej
Øst. De kan synliggøres og understøttes, så de bidrager til områdets økonomiske udvikling,
attraktivitet og identitet, jf pkt. 6. De kreative erhverv spiller en særlig stor rolle i Københavns
Kommune. I 2010 stod de kreative erhverv for 9,8 pct. af arbejdspladserne i byen, hvor de på
landsplan kun udgjorde 4 pct.
Bispebjerg Hospital (uden for afgrænsning): Udbygning af hospitalet kan udgøre et
potentiale i forhold til skabelsen af nye job, fordi udbygningen gør hospitalet til en væsentligt
større arbejdsplads, hvilket kan skabe jobmuligheder for de lokale beboere, såvel i
byggefasen som efter etablering.
Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at
fremhæve, beskriv dem venligst her:
- Udvikling af masterplan for det særligt udsatte område omkring Bispebjerg Kirkegård
Som beskrevet i indledningen udarbejder tre almene boligorganisationer og Københavns
Kommune sammen med rådgiver i foråret 2015 en masterplan, der anlægger et
helhedsperspektiv på det udsatte almene boligområde, der går på tværs af den nordlige del
af Rentemestervej Øst og Vest, se bilag 2 vedrørende. mulige investeringer omkring
Bispebjerg Kirkegård.
Masterplanen anviser, hvordan de almene boligorganisationers og de kommunale
investeringer i området kan sammentænkes i strategiske greb, der tydeliggør de lokale
attraktioner, som fx kirkegården, den særlige arkitektur i området, dansekapellet og
synliggør områdets store kulturhistoriske og rekreative potentialer. Konkret skitserer
masterplanen løsninger for byrum, kantzoner og bolignære udearealer, hvori koncepter for
skybrudssikring, begrønning, prioritering af bløde trafikanter, fortætning og reducering af
støj vægter tungt og går på tværs af matrikelskel.
Områdefornyelsen vil ’arve’ masterplanen som afsæt for videre dialog og koordinering med
Landsbyggefonden, øvrige fonde og politikere og vil således bidrage til, at de strategiske
greb og forventede investeringer realiseres. Områdefornyelsens lokale forankring og
inddragende metoder vil bidrage til at kvalificere og supplere masterplanen med indsatser,
der spiller sammen med lokalområdet og gør udviklingen vedkommende for områdets
borgere og aktører. Koblingen mellem det centrale strategiske niveau og den lokale
udvikling og implementering skal sikre retning, volumen, ejerskab og effekt i indsatserne.
18
9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for
områdefornyelsen
Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet
af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet?
- Indsatserne under Områdefornyelsen Rentemestervej Øst og Vest skal bidrage til at
udvikle en sammenhængende by uden udsatte byområder
Københavns Kommune har vedtaget en ’Politik for Udsatte Byområder’ (2011), hvor der er
defineret overordnede mål for kommunens indsatser i de udsatte byområder. Målene
handler om at øge: Beskæftigelse, uddannelse, tryghed, lighed i sundhed samt
attraktionsværdier. Disse mål vil også være overordnede pejlemærker for områdefornyelsen
i Rentemestervej Øst, så områdefornyelsen, sammen med øvrige indsatser i det udsatte
byområde, bidrager til at udvikle en sammenhængende by.
De konkrete mål for områdefornyelserne i Rentemestervej Øst er:



Styrkede fysiske rammer om et godt hverdagsliv og social sammenhængskraft
Bedre fysisk sammenhæng og forbindelser i og ud af området
Øge erhverv og uddannelse samt flere studerende og iværksættere
Initiativerne under Rentemestervej Øst, jf. pkt. 12 skal realisere disse konkrete mål.
Ved at understøtte attraktion og gode rammer for vækst og erhverv styrkes beskæftigelse og
uddannelse. Trygheden øges ved at understøtte naturlig overovervågning (’mange øjne på
gaden’) og mangfoldigt brug af nye byrum og forbindelser. Sundhedsfremme medtænkes i
udvikling af grønne og stille byrum, der giver mulighed for et godt hverdagsliv med
fællesskab, bevægelse og ophold tæt på boligområderne.
Områdefornyelsens initiativer vil blive sammentænkt med øvrige forvaltningers og
boligorganisationers indsatser i området, så der sker et helhedsorienteret og effektfuldt løft.
Som dominerende arbejdsform vil områdefornyelsen arbejde med forskellige metoder til
borgerinddragelse. Udgangspunktet for alle indsatserne vil være at styrke borgernes
mulighed for og evne til at påvirke og have medbestemmelse for deres område. Derfor skal
borgerne ikke kun inddrages i definitionen af områdets kvaliteter, funktioner og identitet,
men også i de konkrete løsninger og omdannelser, der vil ske i området, jf. punkt 10.
19
Mål for Udsatte by- og boligområder :
Øge beskæftigelse, uddannelse, tryghed,
attraktionsværdi samt lighed i sundhed
Mål for Områdefornyelsen
Rentemestervej Øst:
 Styrke de fysiske rammer om et godt
hverdagsliv og social
sammenhængskraft
 Bedre fysisk sammenhæng og
forbindelser i og ud af området
 Øge erhverv og uddannelse samt
flere studerende og iværksættere
Konkrete initiativer for
Områdefornyelsen Rentemestervej Øst:
LOKALE UDVIKLINGSDYNAMOER
 Udvikling og synliggørelse af den
kreative zone
 Etablering af lokal
udviklingsdynamo på den tidligere
Bispebjerg Skole
 Uddannelsesmiljø i tom ISS bygning
 Flere unge i beskæftigelse og
uddannelse
FLERE FORBINDELSER OG ET
ATTRAKTIVT BOLIG- OG BYLIV
 Grønne tomter
 Grøn kile ved Bispeparken
 Flere forbindelser og prioritering af
bløde trafikanter
 Fysisk løft til Rentemestervej
 Støjreduktion
Sammenhængende by
Fysisk og socialt
20
10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen
Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde
med i områdefornyelsen.
- Kvarterets sociale og fysiske udfordringer samt store mangfoldighed kræver en bred
aktørinddragelse
- Kommunale samarbejdsparter
De kommunale aktører er centrale samarbejdsparter på både centralt og lokalt niveau, så
områdefornyelsen kobles på overordnede strategier og lokale igangværende indsatser.
De lokale kommunale aktører er rigt tilstede i området og både områdechefer og praktiske
medarbejdere, der implementerer kommunens kernedrift i området, skal indgå i
samarbejdet. Jobcenter Musvågevej, Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, Socialcenter
København, Kultur Nord, Smedetoften, skoler og klubber, Green Team, Parkforvaltere, SSP
kan nævnes som nogle af de vigtige aktører. Der er kontakt til alle områdets forvaltninger
gennem et velfungerende Boligsocialt Forum og et praksisnetværk herunder.
- Almene boligorganisationer
De almene boligorganisationer har en stor del af boligudbuddet i kvarteret, og flere af
kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Der er tæt kontakt til de almene
organisationer gennem Boligsocialt Forum, og de centrale aktører i boligorganisationerne,
som har været involveret i masterplanen for Bispebjerg. Ligeledes gennem styringsdialoger
mv. i regi af Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen.
- Grundejere i kvarteret
Grundejere i kvarteret dvs. beboere, andelsboligforeninger, vejlav og gårdlav samt private
fordi de ejer en stor del af områdets veje og friarealer. I forbindelse med områdefornyelsens
ambitioner om bygningsfornyelser, fælles gårdhaver og begrønning af veje og hjørner er
disse aktører helt centrale. Der vil derfor være en fokuseret indsats for at komme i dialog
med denne gruppe allerede i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen.
- Sociale- og frivillige organisationer
De sociale organisationer er en vigtig aktør, som der også vil være en fokuseret indsats for at
være i dialog med allerede under udarbejdelse af kvarterplanen. De boligsociale
helhedsplaner kan være indgang til dette.
- Erhvervsdrivende og uddannelsesinstitutioner
Erhvervsdrivende og uddannelsesinstitutionerne i området er særdeles vigtige aktører i
området og vil indgå som samarbejdsparter gennem hele områdefornyelsens levetid. Særligt
vil der være vægt på at facilitere samskabelse mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner.
De boligsociale helhedsplaner kan også knyttes til denne indsats, så initiativer, der styrker
vækst, også kommer områdets udsatte borgere til gode.
- Politiet og Det Kriminalpræventive Råd
Da tryghed står som et stærkt mål og spor i indsatserne, vil politiet og det
Kriminalpræventive Råd ligeledes blive inddraget.
Erfaringerne er, at tilstedeværelsen af en områdefornyelse kan være med til at samtænke
øvrige indsatser i området og styrke andre aktørers tilstedeværelse, se i øvrigt pkt. 12.
21
Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og
andre aktører i:
- Borgerinddragelsen vil ske i sammenhæng områdefornyelsens overordnede mål og
strategiske afsæt samt planlagte investeringer i området, så der kan sikres mest mulig
synergi i indsatsen
Borgerinddragelse er særdeles vigtigt, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i
området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale
aktører (fx i form af partnerskaber), men lave en bred borgerinddragelse, hvor alle borgerne
kan få indflydelse på områdets udvikling. For at understøtte en mere varieret
beboersammensætning skal områdefornyelsen både have fokus på at inddrage
ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle kvarteret, så der fortsat
er plads til enlige, ældre og socialt udsatte, men også børnefamilier og studerende. Det
kræver en divers borgerinddragelsesproces. Som det fremgår under organisering er der
allerede en del indsatser og netværk i gang i området, som områdefornyelsen kan koble sig
på i inddragelsesprocesserne.
Strategien for borgerinddragelse skal veksle mellem en fokuseret aktørinddragelse og bred
borgerinddragelse og vælge inddragelsesmodel på baggrund af dialog med centrale aktører i
området og en vurdering af det enkelte projekts natur, dvs. indhold, målgruppe og lokalitet.
Fokuseret aktørinddragelse
Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med primære aktører eller
bestemte målgrupper, er essentiel, og vil ofte have karakter af en forhandling. Det forventes,
at der vil fokus på være erhvervsaktører, de almene boligselskaber og aktører med kendskab
til/interesser i kvarteret og dets forskellige borgergrupper. Den fokuserede aktørinddragelse
er særligt stærk i de indledende projektfaser, hvor rammerne for projekterne skal afklares.
Bred borgerinddragelse
Den bredere borgerinddragelse kan understøtte bredt ejerskab og synlig udvikling. Den
brede borgerinddragelse vil indeholde de gængse borgerinddragelsesinitiativer, som
borgermøder, arbejdsgrupper, visuelle tiltag, suppleret med opsøgende borgerinddragelse,
hvor områdefornyelsen fx deltager i netværk og interviewer med området tavse stemmer.
Det opsøgende arbejde koordineres og planlægges i forhold til de byrum og projekter, som
områdefornyelsen arbejder med.
11. Organisering af områdefornyelsesprojektet
Beskriv hvordan I Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt
områdefornyelsesprojekt skal organiseres:
Områdefornyelserne hører under Teknik- og Miljøudvalget og forvaltes af Teknik- og
Miljøforvaltningen, hvor Enheden for Område- og Byfornyelse har den administrative og
koordinerende opgave.
Hvis der opnås finansiering, organiseres Områdefornyelse Rentemestervej Vest og
Områdefornyelse Rentemestervej Øst som en samlet områdefornyelse, og der etableres et
samlet sekretariat og en styregruppe. Det skal foruden volumen og fælles retning sikre, at de
to kvarterers forskellige potentialer kan befrugte hinanden.
22
Samspil mellem gårdhaver, områdefornyelse og bygningsfornyelse
Organisatorisk er bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser placeret i samme
enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det giver gode muligheder for at tænke indsatserne
sammen og fx bruge gårdhave- og bygningsfornyelse til at understøtte områdefornyelsens
mål om et tryg og grønt byområde, der er økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt.
Styregruppe
Under udarbejdelsen af kvarterplanen etableres en samlet styregruppe for områdefornyelse
Vest og Øst. Styregruppen medvirker til at udarbejde og godkende kvarterplanen, fungerer
som ambassadør for områdefornyelsen og træffer beslutninger på kvarterplansniveau.
Derudover har styregruppen ansvar for:





Realisering af kvarterplanen
Fremdrift i projekterne
Overholdelse af centrale milepæle
Overholdelse af budgettet
Relevant aktør- og borgerinddragelse
Styregruppen består af borgere fra kvarteret, lokale aktører og repræsentanter fra de
relevante forvaltninger i Københavns Kommune. De enkelte forvaltninger udpeger
medlemmer, og vedtægterne for styregruppens arbejde vedtages af Borgerrepræsentationen.
Halvvejs i områdefornyelsen sammensættes styregruppen på ny.
Styregruppen udpeger et formandskab, der varetager styregruppens opgaver og interesser
mellem styregruppens møder.
Sekretariatet
Sekretariatets opgave er at betjene styre- arbejds- og projektgrupper, sikre fremdrift og
koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune og øvrige aktører.
Sekretariatet har den daglige kontakt med lokalområdet, og sikrer udvikling af indsatserne,
empowerment og inddragelse af såvel borgere som nøglepersoner. Under opstart vil
sekretariatet indsamle viden og kvalificere projekter og indsatsområder sammen med
borgere og andre aktører. En central opgave for sekretariatet er løbende fundraising.
Arbejds- og projektgrupper
Under de enkelte spor i områdefornyelsen etableres arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne er
med til at udvikle konkrete projekter, hvilket er udgangspunktet for projekternes ejerskab,
forankring og drift når områdefornyelsen udløber.
Efter behov kan der nedsættes projektgrupper, som følger de konkrete projekter helt tæt fx i
den fase, hvor den primære borgerinddragelse sker.
Boligsocialt Forum
Boligsocialt Forum er et tværgående ledelsesnetværk mellem alle forvaltninger og de almene
boligorganisationer i området. Områdefornyelsen vil indgå i Boligsocialt Forum med henblik
på vidensdeling og for at skabe synergi. Under boligsocialt forum er der etableret en række
tematiske professionelle praksisnetværk blandt andet vedrørende unge, udsatte borgere og
beskæftigelse.
23
Samarbejde med områdefornyelsen Fuglekvarteret
Syd for områderne ligger Områdefornyelsen Fuglekvarteret, der slutter to år inde i
Områdefornyelsen Rentemestervejs levetid. Områdefornyelserne vil samarbejde tæt og
koordinere indsatser og netværk, særligt i forhold til Områdefornyelses Fuglekvarterets
socialøkonomiske vækstzone.
Under områdefornyelsen Fuglekvarteret er der udviklet en kommunal koordinationsgruppe,
som områdefornyelsens Rentemestervej vil indgå i. Koordinationsgruppen ligger i
forlængelse af Boligsocialt Forum. Koordinationsgruppens opgave er at sikre, at
Områdefornyelsens aktiviteter og projekter afspejler kommunens ønsker og behov bedst
muligt.
Masterplanen for det udsatte by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård
Nogle af projekterne fra masterplanen for det udsatte by- og boligområde omkring
Bispebjerg Kirkegård (se pkt. 8) vil kunne indgå i områdefornyelsen og dennes organisering.
Der følges herudover op på masterplanen i de fora, der er etableret mellem den almene
sektor og Københavns Kommune. Projektsekretariatet sikrer sammenhæng mellem dette
niveau, og de projekter, der hører under kvarterplanen og den lokale styregruppe.
Sekretariatet vil afsætte ressourcer til at realisere dele af masterplanen, herunder fundraise
og koordinere de indsatser, der realiseres af almene boligorganisationer eller andre dele af
kommunen, med områdefornyelsens initiativer. Der er indgået en foreløbig aftale om, at
områdefornyelsen og en kommende boligsociale helhedsplan kan samfinansiere en
medarbejder.
12. Beskrivelse af de initiativer I på ansøgningstidspunktet ønsker at igangsætte i forbindelse med
områdefornyelsen
Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af
de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i
punkt 6-8 og målsætningerne fra punkt 9:
Som beskrevet i pkt. 5 vil områdefornyelsens hovedinitiativer tage afsæt i de forskellige
ufinansierede udviklingsplaner, der allerede er udarbejdet for området. Den endelige
fastlæggelse og kvalificering af disse vil ske i et samarbejde med lokale beboere og aktører i
forbindelse med udarbejdelsen af kvarterplanen.
Initiativerne vil, så vidt muligt, realiseres i en sammenhæng mellem Rentemestervej Øst og
Vest. Initiativerne i øst kan grupperes under to overskrifter:


Lokale udviklingsdynamoer
Flere forbindelser og et attraktivt bolig- og byliv
LOKALE UDVIKLINGSDYNAMOER
En stærk og synlig kreativ erhvervszone samt etablering af lokale udviklingsdynamoer skal
understøtte områdets særlige identitet og gøre det mere attraktivt for studerende, kreative og
børnefamilier. Samtidig skal indsatsen være med til at løfte og inkludere områdets mange
udsatte borgere, så væksten bliver bæredygtig og sker på tværs i området. Indsatsen vil
understøtte igangværende indsatser, hvor studerende får fortrinsret i områdets almene
boliger, og hvor sårbare borgere inkluderes og understøttes i deres muligheder, jf. pkt. 10.
24
Udvikling og synliggørelse af den kreative zone
Kvarterets mangfoldige karakter og kreative zone kan blandt andet videreudvikles ved at
skabe gode fysiske rammer fx. åbne erhvervsfunktioner, udendørs mødesteder eller caféliv.
Der er i dag få byrum og udadvendte erhvervsmiljøer i den kreative zone jf. pkt. 6. Kreative
uddannelsesinstitutioner i nærområdet fx Københavns Erhvervs Akademi kan medvirke til
at udvikle zonen. I den forbindelse kan tomme grunde i kvarteret også tages i brug.
Som led i fokus på iværksætteri og vækst i den kreative zone kan områdefornyelsen fx
understøtte etablering af et Business Improvement District (BID) og ansættelse af en
kvartermanager.
Etablering af lokal udviklingsdynamo på den tidligere Grundtvig Skole
Den gamle Bispebjerg Skole er fredet, og står som et arkitektonisk ikon centralt i området,
men hovedbygningen og den tidligere inspektørbolig står i dag ubrugte hen. Skolens
bagbygning huser Københavns kommunens ungdomsskole, herunder administration og
dagtilbud. Der er et stort potentiale i, at lade en række forvaltningsenheder,
uddannelsesinstitutioner og borgerrettede aktivitetstilbud flytte ind i den tomme
skolebygning, og udvikle et nyt dynamisk partnerskab i form af et ”kvartercenter”, hvor man
kunne også kunne skabe fysiske rammer om iværksætteri, foreningsaktiviteter mv., og hvor
et eventuelt områdeløftsekretariat ville være godt placeret i et tæt samarbejde med en række
lokale aktører. Andre partnere kunne man fx forestille sig være: Et KFF-Kulturhus (flytning
fra nuværende placering), Socialpsykiatrien (væresteds funktion), Sundhedsforvaltningen
(forebyggende), Danmarks designskole (afdeling som arbejder med
borger/brugerinddragelse i designprocesser - som allerede har vist interesse) og
Lokaludvalget.
Endelig råder skolen over et stort og anvendeligt gårdareal, som kan udvikles til et offentligt
tilgængeligt byrum for kvarteret.
Uddannelsesmiljø i tom ISS bygning
Det afsøges pt. om bygningen kan indrettes som ny uddannelsesinstitution, der kan være
med til at understrege byområdets identitet som studiebydel. Der kan evt. arbejdes med
midlertidige aktiviteter og åbning af gårdrummet, der har potentiale til at blive et centralt
samlingssted for events mv.
Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
Områdefornyelsen vil understøtte og forankre de gode erfaringer, der allerede er i området
omkring tilvejebringelse af praktikpladser for unge i forbindelse med renoveringer,
lommepengeprojekter, håndholdt job- og uddannelsesvejledning samt iværksætterkurser for
udsatte unge i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og de mange kreative
erhverv. Der eksisterer allerede en model for sådanne forløb, der blandt andet har været
gennemført med succes i den eksisterende områdefornyelse i Fuglekvarteret.
FLERE FORBINDELSER OG ET ATTRAKTIVT BOLIG- OG BYLIV
Der skal etableres forbindelser og forløb, der både sikrer sammenhæng på tværs af kvarteret
og skaber forbindelser til resten af byen, og de omkringliggende rekreative arealer Bispebjerg
Kirkegård og Utterslev Mose. Udover at skabe nye forløb skal de eksisterende forbindelsers
tilstand også forbedres gennem renoveringer. Der skal etableres uformelle pladsdannelser,
der er differentierede hvad angår funktioner, udseende og brug.
25
Grønne tomter
Der er en del tomme grunde i Øst. Teknik og Miljøforvaltningen og de private grundejere
arbejder på en model for midlertidig overdragelse af tomme grunde i kvarteret til beboere
eller foreninger, som kan omdanne dem til midlertidige haver eller grønne arealer. De kan
tages i brug i forhold til at møde efterspørgselen efter mindre butikker, spisesteder og caféliv,
(se lokale udviklingsdynamoer), og der kan tænkes i midlertidighed. Dette vil understøtte
kvarterets kreative identitet og fordre et attraktivt byliv, der tiltrækker folk udefra, og
således skaber bedre forbindelser til resten af byen. Dette vil også være en væsentlig gevinst
for trygheden i kvarteret.
Grøn kile ved Bispeparken
Den grønne kile ved Bispeparken indgår i kommunens skybrudsplan, og udgør en oplagt
mulighed for at områdefornyelsen kan samtænke klimasikring og byudvikling. En konkret
mulighed kunne være opførelsen af et drivhus ved Tagensbo Skole, der kan udnytte og
genbruge noget af det vand, der vil blive ledt igennem området. Initiativerne kan bidrage til
trygheden i området idet der skabes aktivitet og mere byliv i et ellers mennesketomt byrum.
Flere forbindelser og prioritering af bløde trafikanter
Med afsæt i eksisterende trafikplaner for området understøttes forbindelser i og ud af
kvarteret. Særligt forbindelsen mellem Nørrebro og Nordvest gennem Mjølnerparken og
baneterrænet er Central. Forbindelser gennem de almene boligområder vil medvirke til at de
lukkede boligafdelinger åbnes op. En omlægning af parkering samt grønne nedslag, vil
ligeledes skabe bedre forhold for bløde trafikanter.
Fysisk løft til Rentemestervej
Rentemestervej er udpeget som grøn cykelrute og projektet kan understøtte, at kvarteret får
en hovedgade og et samlingspunkt, med mulighed for aktiviteter, ophold og beplantning.
Dette vil også give et centralt pejlemærke i kvarteret og bidrage til den kreative
erhvervsudvikling i området. I denne indsats indgår også en omlægning af de små gader
omkring Rentemestervej, så kantzonerne udnyttes bedre.
Støjreduktion
Støjreducerende indsatser, blandt andet på Tuborgvej kan sammentænkes med nye adgange
til Bispebjerg Kirkegård og nye byrum. Reduktion af støj tænkes også ind ved
bygningsfornyelsesindsatser i området.
Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke
der er tale om:
- Områdefornyelsen vil spille sammen med flere andre greb i området
Værktøjer i de særligt udsatte boligområder
Københavns Kommune og den almene sektor samarbejder om en række værktøjer rettet mod
de udsatte boligafdelinger i området, det gælder fx fleksibel udlejning, fortrinsret til
studerende, samarbejde om renhold, fysiske helhedsplaner, boligsociale helhedsplaner mv.
Boligsocialt samarbejde i byområdet (2012-16)
Der er to boligsociale helhedsplaner i området. Forpligtende kontrakter mellem disse og
Københavns Kommune sætter rammen om et veludbygget samarbejde om områdets udsatte
borgere, særligt børn og unge. De eksisterende helhedsplaner udløber i 2016. I forbindelse
26
med udarbejdelse af nye boligsociale helhedsplaner for området drøftes mulighederne for at
sikre synergi med områdefornyelsen.
Socialpsykiatrsik Center Nordest og FRINOVA
Et lokalt udviklingsforsøg for sårbare borgere og deres pårørende.
Lokalt beskæftigelsesprojekt for udsatte unge i området (MBBL-projekt 2014-16)
Som en del af projektet varetager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
virksomhedsservice over for samtlige underentreprenører i almene byggesager for at udnytte
skaffe praktikpladser til udsatte unge i de almene boligafdelinger.
Fuglekvarterets Områdefornyelse 2013–2018
De to områders nærhed giver muligheder for sammenhæng mellem de to indsatser, og
samarbejde omkring konkrete projekter.
Nye veje til Trivsel og bevægelse i boligområder (2014-)
De almene boligorganisationer og Københavns Kommune samarbejder om at styrke
livskvalitet og bevægelse i området.
13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i
områdefornyelsen
Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre
ressourcer i områdefornyelsen.
Private med- og følgeinvesteringer spiller en afgørende rolle for en succesfuld
områdefornyelse. Nogle private investeringer er tydelig fx etablering torve og pladser, men
hovedparten af de private med- og følgeinvesteringer er i kraft af istandsættelser og
forbedringer i boligmassen. I den seneste opgørelse af de københavnske områdefornyelser
fremgår det, at områdefornyelserne i gennemsnit tiltrækker investeringer for 32 mio. kr. til
området.
Områdefornyelsen vil have fokus på energirenovering af boliger. Begge initiativer
forudsætter privat medfinansiering og forventes at føre til yderligere private investeringer –
et eksempel kunne være etablering af privat finansierede altaner i forbindelse med en
energirenovering.
Der forventes ca. 1 mia. kr. i investeringer i fysiske helhedsplaner i de almene
boligafdelinger inden for afgrænsningen over de kommende år, jf. bilag 2. Der er et stort
potentiale i, at disse investeringer sker i sammenhæng med andre investeringer i området, så
løsningerne kan blive markante og give fra sig til byen omkring. Flere af helhedsplanerne vil
dække udearealer, der grænser op til kommunale matrikler, hvor der er planlagt
skybrudssikring.
Der er i området store udfordringer med øget og mere intensiv nedbør som følge af
klimaforandringerne. Det forventes at der i samarbejde med HOFOR gennemføres
klimatilpasningsprojekter som led i områdefornyelsens arbejde med at skabe bedre byrum
og forbindelser, ligesom der i gårdhaveprojekterne arbejdes med en 30 pct. afkobling af
arealet fra kloak. Erfaringerne fra Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter viser, at der er et
stort potentiale i at arbejde med klimatilpasning som led i en områdefornyelse, idet de to
27
indsatser supplerer hinanden og skaber synergi mellem håndtering af problemet med
stigende og mere intensiv nedbør og nye rekreative byrum.
14. Overordnet budget
Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i
områdefornyelsesprojektet:
UDGIFTER
Udgifter til udarbejdelse af
byfornyelsesprogram,
information og
borgerinddragelse, herunder
partnerskaber samt planlægning
og koordinering af den samlede
indsats
Udgifter til planlægning af
bygningsfornyelse i området
Kommunens
andel
4.000.000
600.000
11.400.000
kr.
2.000.000
kr.
2.000.000
kr.
I ALT
kr.
20.000.000
kr.
Anden
finansiering
2.000.000
kr.
kr.
Udgifter til etablering og
forbedring af torve, pladser,
grønne arealer, opholdsarealer
m.v.
Udgifter til etablering og
gennemførelse af kulturelle og
særlige boligsociale
foranstaltninger, herunder
etablering af lokaler til disse
formål
Udgifter til etablering af særlige
trafikale foranstaltninger
Ministeriets
andel
kr.
300.000
kr.
kr.
5.700.000
kr.
kr.
1.000.000
kr.
kr.
1.000.000
kr.
kr.
10.000.000
kr.
kr.
15. Finansiering af områdefornyelsen
Finansiering af de samlede projektomkostninger
Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter (reservation af støtte til områdefornyelse)
10.000.000 kr.
Kommunens egenfinansiering
20.000.000 kr.
Områdefornyelsens forventede samlede udgifter
30.000.000 kr.
28
Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og
hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er?
Københavns Kommune har ikke planer om at søge yderligere finansiering inden
igangsættelsen af områdefornyelsen, men kommunens eksisterende
områdefornyelsessekretariater har god tradition for at tiltrække yderligere offentlige og
private investeringer til udvikling af områdefornyelsernes indsatser. Erfaringen viser, at de
lokale områdesekretariater bidrager væsentligt til at generere yderligere investeringer fra
kommune, stat, samt eksterne parter. Baseret på de eksisterende områdefornyelser som
Københavns Kommune i samarbejde med ministeriet har opstartet i år 2008-2010 tiltrækker
områdefornyelse godt 32 mio. kr. i gennemsnit i medinvesteringer (kommune, stat og
private) til de konkrete projekter (dvs. eksklusiv bygningsejere og anden følgeinvestering i
kvarteret i perioden).
Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover
områdefornyelsen i byområdet?
Som det fremgår af punkt 12 og 13, vil områdefornyelsen ske i tæt synergi med kommunens
skybrudssikring (primært HOFOR-midler) samt de værktøjer, kommunen har i gang og
planlægger at fortsætte i tæt samarbejde med områdets almene boligorganisationer. Det
gælder fx de boligsociale helhedsplaner med en forventet kommunal medfinansiering på
12,5 pct. af den samlede ramme.
VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER
I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af
byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et
byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for
ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet.
Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold
i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats.
Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende
betydning:
Vurdering
Betydning
0
1
2
3
4
5
Ikke relevant
Ikke noget problem
Et lille problem
Et vist problem
Et stort problem
Et meget stort problem
29
VURDERINGSSKEMA FOR:
Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt
behov for bygningsfornyelse
I hvor høj grad er følgende forhold efter
jeres vurdering et problem for området:
Vurdering
på en
skala 1-5
Fysiske forhold i området
- nedslidte boliger med dårlig standard?
2
- ensidig boligstruktur?
3
- behov for fælles friarealforbedring ved
boligerne?
5
- behov for nedrivning, renovering eller
omdannelse af erhvervsbygninger?
2
- grimme eller nedslidte bygninger eller byrum? 5
- trafikproblemer?
4
- manglende beboer- og fritidsfaciliteter?
2
- nedslidte eller manglende friarealer?
4
Sociale forhold i området
- mange beboere, som mangler beskæftigelse?
3
- mange beboere, som har sociale problemer?
4
- integrationsproblemer?
4
- problemer med misbrugere?
4
- problemer med kriminalitet og hærværk m.v.? 3
Erhverv
- genevoldende erhverv?
1
- mangler erhverv, som kan bidrage positivt til
områdets udvikling?
2
Organisatoriske forhold i området
- et svagt foreningsnetværk?
2
- svært at etablere samarbejdspartnere til
områdefornyelsen?
1
Byfunktioner i området
- manglende nærhed til privat service?
3
- manglende nærhed til offentlig service?
2
- manglende muligheder for fritidsaktiviteter?
3
30
TJEKLISTE
punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og
C Alle
beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis
spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet
titel er entydig og dækkende for projektets
C Projektets
indhold
Ansøgers kontaktoplysninger er angivet
C Vurderingsskemaet er udfyldt
er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og
C Bilag
vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet
Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og
vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på
ministeriets hjemmeside: www.mbbl.dk
Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område
1
Ansøgning om reservation af udgiftsramme til
områdefornyelse 2015
Ældre nedslidte byområder i større byer med flere end
10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for
bygningsfornyelse
Ansøgningsfrist onsdag den 8. april 2015
Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected]
Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015” i
emnefeltet.
Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet.
Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. ”Ikke relevant” er dog et muligt svar,
hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet.
Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller
pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v.
HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område.
1. Titel på beslutning om områdefornyelse
Titel: OMRÅDEFORNYELSEN RENTEMESTERVEJ VEST
2. Kommunens adresse
Navn på kommune: Københavns Kommune
Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37
Postnr.: 2300
By: København S
3. Kontaktperson i kommunen
Navn: Mette Dybkjær
2
Titel: Specialkonsulent
Telefon: 2033 9650
E-mail: [email protected]
4. Ansøgt udgiftsramme
Beløb i alt ekskl. moms:
10.000.000
KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES
OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL
5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde
Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort:
- Områdefornyelse Rentemestervej VEST – Grønt og trygt
Rentemestervej Vest ligger i Københavns nordvestlige del. Området afgrænses af Frederikssundsvej mod syd, af Tomsgårdsvej mod øst, af Utterslevsvej mod vest og Utterslev Mose
mod nord.
3
Der søges parallelt med denne ansøgning om at igangsætte en områdefornyelse i
Rentemestervej Øst. Se oversigtskort i bilag 1.
Nærværende ansøgning for Rentemestervej Vest har fokus på grønne og trygge bymiljøer, med
afsæt i det helt særlige potentiale, som muligheden for at åbne Bispebjerg Kirkegård udgør i
området.
Ansøgningen for Rentemestervej Øst har særlig vægt på kreativ vækst og uddannelse, med
udgangspunkt i områdets kreative erhvervszone.
På grund af de to ansøgningers forskellige hovedfokus er de foreslåede mål og initiativer,
der beskrives i pkt. 12, forskellige. De to indsatser foreslås dog realiseret i en sammenhæng,
så der opnås synergi. Det grønne løft i Vest kan trækkes over i Øst, der er fattigt på grønne
områder, mens understøttelse af den kreative erhvervszone i Øst også kan bidrage positivt
til vækst og uddannelse i Vest.
Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet?
Den valgte afgrænsning ligger i et af Københavns 6 udsatte byområder, hvor de
socioøkonomiske nøgletal har udviklet sig negativt (Politik for Udsatte Byområder, 2011).
Det er Borgerrepræsentations mål at øge tryghed, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og
attraktion i områderne ved hjælp af flere sammenhængende greb, hvoraf
områdefornyelserne er et, der i særlig grad kan styrke sammenhængen mellem
investeringerne og skabe lokal empowerment, jf. pkt. 12 Andre områdebaserede indsatser.
Rentemestervej Vest er præget af både sociale og fysiske udfordringer.
Rentemestervej Vest er fysisk nedslidt, præget af mange forladte og utrygge udearealer og
trafikstøj, der medvirker til at forringe bylivet og sundhedstilstanden. Varmeforbruget i
Rentermestervej Øst er ca. 55 pct. højere end københavnergennemsnittet. Boligudbuddet er
ensartet med mange små boliger, med behov for bygningsfornyelse og modernisering.
Mange gadeforløb bidrager til utryghed fx ved mangelfuld belysning, ensartede kantzoner
samt slidte og forladte udearealer og indgangspartier.
De fleste københavnere besøger hovedsageligt området, når de kører forbi på de større veje,
der gennemskærer området og virker som barrierer, der udfordrer den fysiske og sociale
sammenhæng i området.
Bydelen har den tredjelaveste middellevetid i København og borgernes selvvurderede
helbred er væsentlige lavere end i resten af byen. Yderligere er der i forholdsvis mange
borgere, der står udenfor uddannelse eller beskæftigelse, mange psykisk sårbare samt en
højere grad af utryghed end i resten af byen, herunder bekymring for radikalisering.
4
Bispebjerg er et af de områder i København med flest særligt udsatte boligområder, og to af
Københavns Særligt Udsatte Boligafdelinger1 ligger i eller i umiddelbar nærhed til området.
Andre boligafdelinger i området kandiderer til at komme på listen.
Kvarteret ligger tæt på de Københavnske brokvarterer og har potentiale til at blive et
attraktivt og velintegreret kvarter med plads til mange forskellige københavnere, ikke
mindst i kraft af de relativt billige boliger. Området har et bevaringsværdigt kulturmiljø og
Utterslev Mose samt Bispebjerg Kirkegård udgør store bynaturmæssige kvaliteter, der kan
bringes markant bedre i spil, og give stor værdi til lokale borgere og københavnerne
generelt.
I perioden 1997-2003 var dele af området omfattet af Kvarterløft Femkanten. I den
forbindelse blev der blandt andet etableret et børnekulturhus. Det lokale engagement og
områdets identitet blev ligeledes styrket. De nye institutioner vil kunne indgå som stærke
samarbejdsparter for en kommende områdefornyelse.
Gennem de senere år er området blevet mere fragmenteret både fysisk og socialt. Det
generelle beskæftigelsesniveau i byområdet er faldet, og flere boligområder fremstår
isolerede og nedslidte. Området er kendetegnet ved at være præget af dårlige forbindelser til
den omgivende by, herunder Rentemestervej Øst. Også indenfor områdets grænser mangler
der forbindelser og fysisk sammenhæng.
Der er gennem de sidste år udarbejdet flere udviklingsplaner for området (fx udviklingsplan
for kirkegården, udviklingsplan for de udsatte boligområder, skybrudsplan og bydelsplan).
Planerne er ikke finansieret, men peger på, at området kan løftes, hvis der gennemføres en
samlet og koordinerende indsats, hvor fysiske og sociale projekter samtænkes i strategiske
greb. En områdefornyelse i Rentemestervej Vest kan være omdrejningspunkt for at
kvalificere, koordinere og ikke mindst realisere disse planer i tæt samarbejde med vigtige
strategiske interessenter og lokalsamfund, jf. bilag 2 over forventede investeringer som
områdefornyelsen kan være med til at realisere.
Områdefornyelsen kan ikke blot styrke sammenhængen mellem strategier, men i særlig grad
koble dem til borgernære initiativer og lokalt ejerskab. Koblingen mellem det strategiske
afsæt og den lokale tilstedeværelse samt kapacitetsopbygning kan give volumen,
bæredygtighed og effekt.
De konkrete mål for områdefornyelsen i Rentemestervej Vest er:



Flere grønne arealer og øget brug af disse
Øget tryghed i gader og byrum
Reduceret energiforbrug og skybrudssikring
I Rentemestervej Vest er der særligt fokus på initiativer, der understøtter det grønne og
tryghed. Mål og mulige initiativer i Rentemestervej Vest uddybes under pkt. 9 og 12.
Områdefornyelsens mål og mulige indsatser uddybes under pkt. 9 og 12.
1
http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader_1.
_dec._2014_1.pdf, Boligafdelingerne Degnegården (Rentemestervej Vest) og Bispeparken (Rentemestervej Øst)
er på listen, boligafdelingerne syd for Bispeparken (Rentemestervej Vest) kandiderer til listen.
5
Stærke potentialer, der har været med til at definere valget af Rentemestervej Vest som
afgrænsning om en potentiel ny områdefornyelse, er:
Bispebjerg Kirkegård
En ny strategi for Københavns kirkegårde (Københavns Kommune, 2014) sætter rammen for
øget rekreativt brug af byens store kirkegårde. Bispebjerg Kirkegård, der er et af byens
fineste natur- og kulturområder, ligger i dag som en lukket grøn oase med flere uudnyttede
arealer i umiddelbar nærhed til byområdets udsatte og støjplagede boligområder.
Kirkegården indgår derfor som et centralt element i den valgte geografiske afgrænsning med
særligt fokus på at etablere åbninger mod syd og skabe en stærk fortælling om Bispebjerg,
som en grøn og attraktiv bydel. Kirkegården var ikke en del af det tidligere kvarterløft.
Trygge og mangfoldige ungemiljøer
Indsatser for områdets mange udsatte unge er samlet i Klub Smedetoften og på
Degnestavnens Legeplads, der ligger stort set midt i området, hvor der også bor mange
ældre. I et uplanlagt byrum mødes udsatte almene boliger, et nyopført almen bolig+ byggeri,
andelsboliger, et mindre villakvarter og IRMA. Etablering af et trygt bymiljø med mange
forskellige brugere, handelsliv og høj grad af naturlig overvågning kan løfte områdets
tryghed og sammenhæng markant, ligesom det kan være med til at integrere en udsat
ungegruppe i det omliggende samfund.
Sammenhæng i investeringer på tværs af kommune og almene boligorganisationer
Københavns Kommune og boligorganisationen fsb udarbejder aktuelt en masterplan for det
udsatte by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård. Masterplanen skal sikre
sammenhæng mellem planlagte investeringer på tværs af almene og kommunale matrikler.
Det gælder fx skybrudssikring og vejgenopretning i kommunalt regi og store fysiske
renoveringer og infrastrukturprojekter i alment regi. I den største almene boligafdeling
Bispeparken (på kanten af Vest) forventes fx en investering på ca. 700 mio. kr. i samme
tidsrum, som en evt. områdefornyelse vil finde sted. Der vil fra begyndelsen være etableret
et forpligtende samarbejde med den almene sektor, og områdefornyelsen vil kunne bringe
masterplanens investeringsmuligheder (Landsbyggefonden) i spil sammen med indsatser
under områdefornyelsen.
Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets
udfordringer:
- Området er udfordret både fysisk og socialt
Overordnet kan udfordringerne sammenfattes i nedenstående hovedpunkter, der uddybes
nærmere i punkt 6 og 7.
Sociale udfordringer
● Lav indkomst og beskæftigelse, området ligger væsentligt under københavner gennemsnittet.
44 pct harlav indkomst: og 22 pct. er udenfor arbejdsmarkedet.
●
Lav uddannelsesgrad, 45 pct har ingen uddannelse.
Psykisk sårbarhed, 25 pct. har vedvarende eller forbigående sindslidelser, blandt andet fordi
der er mange bosteder for målgruppen i området.
●
6
Dårlig sundhed. Bispebjerg har det ringeste oplevede sundhedsniveau i København samt
tredjelaveste levealder.
●
Mange udsatte familier, området har det højeste belastningsindeks i byen og flest
børnefamiliesager.
●
Høj utryghed, særligt omkring de institutioner, hvor unge og meget udsatte færdes samt
omkring monotone bymiljøer, fx langs den ubrudte kirkegårdsmur.
●
● Høj fraflytning i
de almene boligområder
Fysiske udfordringer
● Få byrum og mødesteder, hvilket betyder, at der i området er et ringe byliv og dårlig
sammenhæng til funktioner i området.
● Nedslidte og
dårligt vedligeholdte udearealer, herunder kantzoner, uden klar funktion. Fortove og
veje er slidte, pladser og hjørner fremstår uden liv og mangler grundlæggende
vedligeholdelse.
● Mange forskellige
grundejere og private fællesveje kræver forpligtende samarbejdsaftaler og
facilitering af fælles løsninger.
● Udsat
●
for oversvømmelser af byrum, veje og kældre ved skybrud.
Højt energiforbrug i boliger i området.
● Ensidigt boligudbud med mange små lejligheder.
● Dårlig
adgang til byområdets rekreative områder fx kirkegården.
● Eksisterende kultur-
og herlighedsværdier er ikke en synlig del af kvarteret og fortællingen om dette.
● Trafikstøj
og store veje påvirker tryghed, sundhed og sammenhængen i området og til
nærområderne negativt.
● Ringe vilkår
for bløde trafikanter.
● Isolerede
bebyggelser, særligt dårlig sammenhæng mellem almene bebyggelser og den
omliggende by.
● Udsat
●
for oversvømmelser af byrum, veje og kældre ved skybrud.
Højt energiforbrug i boliger i området.
● Ensidigt boligudbud, med mange små lejligheder.
Antal beboere i det valgte byområde:
6977
7
6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i
det valgte byområde
Bebyggelsesstruktur og boligforhold:
Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte
byområde.
- Et sammensat område med ensidigt boligudbud
Byområdet er mod nord overvejende et planlagt boligområde fra 1920’erne med 5 etagers
karrébebyggelser og mod syd overvejende stokbebyggelser fra 1930’erne. Mod øst er
bebyggelsen opført i nyklassicistisk stil med store grønne gårdrum. De vestlige karréer i
funktionalistiskstil er opført lidt senere, og åbner sig mod grønne fællesarealer. Utterslev
Moses villakvarterer strækker sig som en tunge ind i området mod vest. Her møder de et
blandet erhvervsområde, der breder sig ind i Rentemestervej Øst, hvor det udgør en
væsentlig del af identiteten.
De almene boligbebyggelser mod nord blev planlagt som store enheder i tiden efter 1.
verdenskrig, hvor lys, luft og udsigt blev prioriteret højt. De har høj arkitektonisk værdi og
udgør nogle af Danmarks fornemste eksempler på socialt boligbyggeri. Flere af
bebyggelserne og nærliggende udearealer er samtidig utidssvarende og står overfor
omfattende renovering.
Området er karakteriseret ved et overvejende ensidigt boligudbud hvor mere end 4 ud af 5
boliger er mellem 40 og 79 m2. Der er dermed, sammenlignet med resten af København, et
lille udbud af store og familievenlige boliger. Se tabellen nedenfor.
Rentemestervej Vest
København
u. 40 m2
0%
6%
40-59 m2
60-79 m2
80-99 m2
100-119 m2
< 120 m2
44 %
41 %
9%
4%
2%
25 %
29 %
20 %
10 %
11 %
Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014
Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene:
- Blandede ejerformer
Området rummer ca. 60 pct. privatejede boliger (ejer-, andels- og private udlejningsboliger),
som hovedsageligt er placeret i den sydlige del af området, mens områdets nordlige del
domineres af almene afdelinger, jf. bilag 3. Se tabellen nedenfor.
Ejerforhold
Rentemestervej Vest (antal)
Rentemestervej Vest (pct)
København (pct)
Ejerboliger
82
2%
20 %
Andelsboliger
Privat udl.
Almene boliger
Off. ejet
1923
233
1520
1
51 %
6%
40 %
0%
34 %
28 %
21 %
2%
Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014
8
Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have
betydning for udviklingen i byområdet?
- Bevaringsværdigt kulturmiljø og herlighedsværdier træder ikke tydeligt frem
Der findes en stor del bevaringsværdige byggeriet i området. 64 pct. af ejendommene i
området har fået foretaget en bevaringsvurdering, hvoraf 9 pct. er af høj bevaringsværdi
(SAVE værdi 1-3) og 42 pct. er af middel bevaringsværdi (SAVE værdi 4-6).
Sammen med områdets arkitektonisk roste boligbyggerier indgår Bispebjerg Kirkegård og
Grundtvigs Kirken i et større bevaringsværdigt kulturmiljø, der udgør et eksempel på åbne
parkbebyggelser og arkitekturidealer fra 1920-40. Kulturværdierne er i dag ikke en
væsentlig del af områdets udtryk eller image. Kulturværdierne ligger omgivet af store veje
og nedslidte forladte kantzoner uden klar funktion. Kirkegården er lukket mod byområdet af
en høj – men smuk – mur, og hverken boligbebyggelser eller kirkegård inviterer indenfor.
Beskriv hvad der karakteriserer boligernes vedligeholdelsesstand. Hvilke fysiske
problemer er der i boligerne (ud over installationsmangler)? Er der behov for at
forskønne bygningerne ved f.eks. renovering af facader eller indgangspartier?
Hvis ja, hvor stort vurderes behovet herfor at være?
Ringe energimærkning og renoveringsbehov
Det gennemsnitlige varmeforbrug i Rentemestervej Vest er på ca. 186 kWh/ m2, hvilket er 55
pct. højere end københavnergennemsnittet på 115-120 kWh/m2. Ved efterisolering,
vinduesudskiftning, optimering af varmeanlæg med videre kan boligernes energiforbrug
bringes væsentligt ned, og samtidigt give øget komfort for beboerne. Kortlægningen af
energiforbruget er lavet ud fra eksisterende energimærker for området. Det er vurderet, at
energimærkerne repræsenterer de enkelte bygningssegmenter i forhold til opskalering og
volumen. I samarbejde med HOFOR kan varmeforbruget blive yderligere kvalificeret for, at
konkretisere de store energisparepotentialer i området.
Nogle af gadeforløbene fremstår ensartede og utrygge. Ved at bryde kantzoner og markere
indgangspartier - fx ved at skabe ny belysning og plads til ophold - vil man kunne øge
trygheden og anvendelsen af gaderummet. Begrønning af facader vil ligeledes kunne bryde
det monotone udtryk i nogle af gadeforløbene. En anden faktor som bidrager til øget tryghed
er facaderenoveringer ifm. bygningsfornyelse. Nyistandsatte ejendomme vil medvirke til en
opgradering af gaderummet, og dermed opleves både bygning og gade som et mere trygt
sted at færdes i.
Der er fysiske renoveringer på vej i mange af de almene boligafdelinger, der er nedslidte og
utidssvarende, hvor der blandt vil blive arbejdet med kantzonerne.
Der er støjudfordringerne i området, jf. punktet om trafikforhold, infrastruktur og byrum
længere nede. Reduktion af trafikstøj skal indtænkes i renovering af bygningsmassen.
9
Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov
for byfornyelse?
-Bygningsfornyelse kan understøtte bokvalitet og boligudbud i området
60 pct. af boligerne, svarende til 2238 boliger, i Rentemestervej Vest er privatejede. Af disse
har 279 boliger installationsmangler, hvilket svarer til 12 pct. Heraf mangler 6 af boligerne
både bad og centralvarme, og 270 af boliger mangler bad.
Udover dette er der 1302 private boliger, svarende til 58 pct. af alle de private boliger, som er
under 60m2. Dette betyder, at der er begrænset mulighed for at slå sig ned i området som
børnefamilie. Sammenlægninger af lejligheder kan have positiv betydning for kvarterets
evne til at fastholde børnefamilier. I private udlejningsboliger kan byfornyelsen støtte
lejlighedssammenlægninger og udvidelse af boliger under taget.
Områdefornyelsen vil primært have fokus på at understøtte et mere varieret boligudbud
gennem byfornyelsesloven, men også understøtte, at værktøjer og finansieringsmuligheder,
der kan benyttes i almene boliger, bringes i spil i forbindelse med kommende fysiske
helhedsplaner, så det samlede boligudbud i området bliver mere varieret.
Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme,
som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:
Ikke relevant
Private friarealer:
Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med
støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være?
- Flere gårdhaver kan understøtte grøn identitet, varieret beboersammensætning og værdi
Der er ikke tidligere etableret fælles gårdhaver i Rentemestervej Vest. Det vurderes, at der er
stort behov for etablering af fælles friarealer i mindst 4 gårde.
Etableringen af nye gårdhaver kan bidrage til at afhjælpe kvarterets store problemer med
håndtering af skybrud og vil flere steder kunne spille sammen med omdannelse af offentligt
tilgængelige byrum i umiddelbar nærhed af gårdhaven. Gårdhaverne vil dermed
understøtte områdefornyelsens mål om at styrke de fysiske rammer om et godt hverdagsliv.
Det er et særligt potentiale i sammentænkning af gårdhavefornyelserne og områdefornyelse,
da enhederne organisatorisk er placeret i samme center.
Etableringen af gårdhaver kan være med til at fastholde børnefamilier i kvarteret, forøge
ejendomsværdien og bidrage til Københavns Kommunes Klimatilpasningsplans målsætning
om, at minimum 30 pct. af overfladevandet skal håndteres lokalt.
10
Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme:
Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet:
- Erhvervsliv kan understøtte uddannelse og beskæftigelse
Rentemestervej Vest rummer ifølge 464 virksomheder. Omfanget af erhvervslivet er således
væsentligt mindre end i Rentemestervej Øst, hvor der er 911 virksomheder. Understøttelse
og synliggørelse af erhvervsliv i Rentemestervej Vest vil derfor spille sammen med en større
indsats i Øst, så de overordnede mål om at synliggøre og understøtte beskæftigelse og
uddannelse i begge områder understøttes, jf. pkt. 12 Beskrivelse af initiativer.
Over halvdelen af virksomhederne i Vest er enkeltmandsvirksomheder, og de fleste andre er
anpartsselskaber med mindre end 5 medarbejdere. Det erhvervsliv, der findes, er spredt
udover det meste af kvarteret. Dog er koncentrationen større i den sydlige del omkring
Rentemestervej, Birkedommervej og de tilstødende gader.
Figuren nedenfor viser branchefordelingen for kvarteret.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
68
56
48
43
24
13
45
37
24
17
14
21
15
21
13
5
Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014
Kategorien Andre serviceydelser er den største, primært dækker over en lang række
foreninger, med fokus på blandt andet religion, etniske minoriteter, socialt udsatte,
misbrugere, sport og fritid samt et par fagforeninger. Størstedelen af virksomhederne
indenfor kategorierne Information og kommunikation og Liberale, videnskabelige og tekniske
tjenesteydelser, ligger omkring Rentemestervej, Birkedommervej og tilstødende veje. Her er
næsten udelukkende tale om enkeltmandsvirksomheder, der har til huse i gamle
industribygninger. En stor del af disse er virksomheder med et kreativt output.
Detailhandelen i området er sparsom, og består primært af grønthandlere, bagere,
supermarkeder og kiosker. Dertil kommer en bilforhandler, en legetøjsbutik, en tøjbutik og
et galleri.
Sundhed og socialvæsen er også en af de større kategorier og inkluderer flere fritids- og
ungdomsklubber, men også en række tilbud for borgere med sindslidelser, fx psykologisk
rådgivning, Socialpsykiatrisk Center, behandlingshjem og forskellige typer institutioner.
11
Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og
omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde?
- Aktivering af tomme erhvervslokaler kan styrke trygheden
Der er tomme erhvervslokaler omkring Smedetoften, der også huser en ungeklub og i dag
opleves området utrygt jf. pkt. 7. Der er potentiale i at udvikle området, der i forvejen
rummer en velbesøgt IRMA, til et mindre et bytorv, der fletter sig sammen med et trygt
byrum omkring Klub Smedetoften. I forlængelse af det står overetagen på Smedetoften 14
tom og kan bringes i spil som ramme om iværksætter- eller borgeraktiviteter jf. pkt. 12.
I de almene boligafdelinger er der flere steder tomme og forfaldne erhvervslokaler, der kan
medvirke til at aktivere områdets mange forladte kantzoner og understøtte et trygt byliv.
Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i
områdets udvikling?
- Kreative virksomheder kan styrke tryghed og synliggøre beskæftigelse og uddannelse
Denne type virksomheder er karakteriseret ved at være rammeforbrugende, hvilket betyder
at de efterspørger fx, cafédrift eller traditionelle butikker. Både cafeer og butikker har ved
hjælp af synlige facader, vinduer og skilte inviterer forbipasserende ind. Udover et par
spisesteder og caféer er der i dag forholdsvis få rammeskabende virksomhederDer er
dermed potentiale for at fremme fx butiks- eller cafélivet. Potentialet vurderes at være endnu
større i Rentemestervej Øst, der har en kreativ erhvervszone. Et samlet blik på hele området
(både Øst og Vest) og dets muligheder vurderes derfor frugtbart.
Planerne om at etablere en letbane på Frederikssundsvej vil kunne understøtte butiksliv og
vækst, ved at tiltrække flere udefrakommende og skabe et større kundegrundlag.
Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er
væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:
Ikke relevant
Trafikforhold, infrastruktur og byrum:
Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet
trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige
forhold for bløde trafikanter m.v.:
- Meget trafikstøj og ringe forbindelser påvirker sundhed og tryghed negativt
Rentemestervej Vest er omringet af store trafikårer. Langs indfaldsvejene Tomsgårdsvej,
Frederikssundsvej, Tagensvej og Frederiksborgvej er der høj støjforurening – også i de
nærliggende boliger. 6000 boliger eller 23 pct. af alle boliger på Bispebjerg er stærkt
støjbelastede (over 68 dB). En stor del af disse ligger inden for den geografiske afgræsning af
Rentemestervej Vest. jf.støjkort bilag 4.
12
Støjforureningen kan have store sundhedsmæssige konsekvenser i et område, der i forvejen
ligger væsentligt under Københavnergennemsnittet, hvad angår fysisk og mental sundhed,
hvilket bidrager til andre sociale problemer i kvarteret såsom arbejdsløshed.
Smalle veje, ensretning, manglende fartbegrænsning og rodet parkering skaber utryghed og
barrierer i området. Mange steder er fortove og veje slidte og mangler generel
vedligeholdelse. En del af vejene er private fællesveje med mange forskellige grundejere,
hvorfor det er væsentligt at facilitere sammenhængende løsninger og afprøve nye
driftspartnerskaber.
Mange af de byrum og veje, der er støjbelastede, er samtidig udfordrede af oversvømmelser
ved skybrud. De er udpeget som fokuspunkter i en kommende skybrudssikring af området.
Der er dermed potentiale i at tænke bygningsfornyelse og støjreduktion i form af
facadeisolering og nye vinduer, skybrudssikring i form af dræn, samtøget byliv og grønne
områder sammen i løsninger, der bidrager til markant bedre by- og boligkvalitet i området.
Behovet for bedre forbindelser for bløde trafikanter gælder både i Rentemestervej Vest,
Rentemestervej Øst, på tværs af områderne og i forhold til sammenhængen med den
resterende by. Der er planlagt etablering af en forbindelse mellem Mjølnerparken og den
østlige del af Nordvestkvarteret samt en udbygning af Bispebjerg Hospital, begge dele vil
styrke behovet for at etablere bedre forbindelser ind og ud af Rentemestervej Øst og Vest.
I Kommuneplan 2015 er Rentemestervej udpeget som led i en grøn cykelrute. Den første del
af Rentemestervej fra Lygten op til Frederiksborgvej, er allerede omlagt, men der er behov
for koordinering og lokal kvalificering, når cykelruten skal fotsættes gennem Rentemestervej
Vest området. Det er oplagt at sammentænke etablering af cykelruten med etablering af nye
byrumsmæssige kvaliteter fx på veje og hjørner.
De næste 2 år bliver der igangsat et konkret udredningsarbejde vedrørende etablering af
letbane på Frederikssundsvej – hvilket på sigt vil påvirke forbindelsesmuligheder og
medvirke til at binde området bedre på byen.
Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne
arealer i byområdet:
- Nedslidte forladte byrum og ringe adgang til rekreative områder påvirker tryghed og
livskvalitet
Der er få offentlige pladser og mødesteder i området i Rentemestervej Vest. De der findes,
inviterer ikke tilstrækkeligt til ophold, og er generelt mærket af manglende vedligeholdelse.
Ved at udvikle naturlige samlingspunkter med mulighed for aktivitet og ophold i kvarteret,
kan oplevelsen af området som et sammenhængende kvarter styrkes. Samtidig kan
livskvalitet og hverdagsliv øges. Det gælder i høj grad også for områdets mange psykisk
sårbare borgere, der efterspørger adgang til rolige, rare og grønne steder i nærmiljøet.
Særligt omkring Smedetoften og Degnestavnens Legeplads samles lokale unge, og den
ensidige brug af byrummet, høj beplantning, manglende belysning og forladte kantzoner er
med til at skabe utryghed for området resterende beboere. Der er behov for at understøtte
flere forskellige borgergruppers adgang til disse steder og arbejde med naturlig overvågning
og fysiske tiltag, der virker kriminalpræventivt.
13
Kvarteret har i sin nordlige del Bispebjerg Kirkegård et kæmpe grønt, naturskønt og
rekreativt hjerte, der er afskåret fra resten af Rentemestervej Vest af en lang ubrudt mur
langs Skoleholdervej. Muren danner en barriere for gennemstrømning og byliv i kvarteret og
medvirker til, at området virker tomt og utrygt
Byrummene mellem karréerne langs med Skoleholdervej opleves forladte og uden funktion.
Der er potentiale i at indrette trygge levende byrum, der samtidig løser udfordringerne med
skybrud, trafik og støj, jf. pkt. 12
Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er
væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:
Ikke relevant
7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt
foreningslivet i det valgte byområde
Befolkningsudvikling:
Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de
seneste år:
- Mangfoldigt byområde
Befolkningsvæksten i Rentemestervej Vest har ligget lige under københavnergennemsnittet
de seneste par år.
Området er meget sammensat både aldersmæssigt og kulturelt. Der er flere ældre borgere
med dansk baggrund og mange børnefamilier og unge med anden etnisk baggrund end
dansk.
Alder Alder 60-5
17
Rentemestervej
Vest
København
Alder
18-29
Alder
30-39
Alder 40
49
Alder
50-64
Alder
over 65
Dansk
herkomst
8%
10 %
29 %
19 %
12 %
12 %
10 %
56 %
Ikke
vestlig
herko
mst
37 %
8%
10 %
26 %
20 %
13 %
14 %
10 %
78 %
15 %
Det socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2013
Beskæftigelse:
Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde:
Rentemestervej Vest ligger under niveau i forhold til København på en række parametre.
Andelen af borgere med lav indkomst, og andelen af borgere, der er uden for
arbejdsmarkedet, er væsentligt højere end i resten af byen, hvilket fremgår af tabellen:
14
Lav indkomst2
Udenfor arbejdsmarkedet
Kontanthjælp
Førtidspension
Rentemestervej Vest
45 %
24 %
8%
6%
København
37 %
17 %
5%
3%
Kilde: Københavns Kommunens Beskæftigelses og Integrations Forvaltning og Det socioøkonomiske Københavnerkort,
Københavns Kommune 2014
Generelt er der en del jobparate blandt de borgere i området, der står uden for
arbejdsmarkedet. Dette gælder dog ikke i områdets særligt udsatte boligområder, hvor
borgerne er langt fra arbejdsmarkedet. Det er derfor oplagt at understøtte de eksisterende
boligsociale indsatser ved fx at tilvejebringe job på særlige vilkår i byområdets grønne
områder.
45 pct. af borgerne i området har ingen uddannelse eller kun grundskole bag sig,
sammenlignet med 22 pct. i København som helhed. Uddannelsesgraden i de almene
afdelinger er særligt lav også blandt unge.
Sociale udfordringer:
Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde og om der er behov
for sociale indsatser:
- Mange psykisk sårbare, udsatte familier og kortere levealder
25 pct. på Bispebjerg har eller har haft en psykisk diagnose, og ensomhed udgør et stort
problem i området. Det skyldes blandt andet, at der ligger en del botilbud og væresteder for
denne målgruppe i området.
Socialforvaltningens anvisningsret til de almene boliger betyder, at en del ressourcesvage
personer anvises til kvarteret. Dette er medvirkende til, som det beskrives nedenfor, at
området ligger i bund på en række socioøkonomiske parametre sammenlignet med resten af
København. Dette kan også hænge sammen med at mange af de private udlejningsboliger er
små og forholdsvis billige, og således huser en del udsatte borgere.
Den fysiske og mentale sundhed er væsentligt under Københavnergennemsnittet. Borgernes
selvvurderede helbred er markant dårligere end i resten af København, og i gennemsnit er
levealderen 4 år lavere end på Østerbro.
4 pct. af børnene eller deres familier i hele Bispebjergområdet modtager en eller flere
forebyggende foranstaltninger, hvilket er højere end i nogen anden bydel i København.
Belastningsgraden, som viser de forventede kommunale udgifter til indsatser henvendt til
udsatte børn og unge, er næsten 42 pct. over gennemsnittet for København (2009-tal).
Bydelens børnefamilier har den laveste indkomst i København (2010-tal).
Andelen af børn eller unge med symptomer på ringe psykisk trivsel, og dårligt selvvurderet
helbred er højere end i resten af København (2012-tal).
2
Indkomster der er mindst 25 pct. under median indkomsten, i 2011 maksimum 162.000 kr. om året.
15
3 – 15 årige
Andel med nogenlunde/dårligt helbred
Selvvurderet helbred. Andel meget glade børn
Andel med symptomer på ringe psykisk/social trivsel
Andel med overvægt eller svær overvægt
Andel med moderat/alvorlig overvægt
Bispebjerg
København
8,1 % (højest)
5,9 %
63,3 % (lavest)
66,6 %
13,4 % (højest)
8,1 %
3,6 % (højest)
1,8 %
6,3 % (højest)
5,2 %
Kilde: Udviklingsplan Bispebjerg/Nordvest, Københavns Kommune, 2012
Som det fremgår af punkt 9 og 12 er der flere indsatser i området, der er målrettet områdets
store sociale udfordringer. Områdefornyelsen vil samarbejde tæt med disse, understøtte dem
og også indtænke områdets store sociale udfordringer i de fysiske indsatser, så sociale og
fysiske tiltag tænkes sammen. Områdets store andel af psykisk sårbare giver særlige
udfordringer i forhold til at styrke livskvaliteten – også gennem det fysiske miljø og det
særlige fokus på grønne områder – og understøtte tryghed i bolig- og byområdet.
Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk:
- Høj grad af oplevet utryghed
Københavns Kommunes tryghedsindex udpeger Bispebjerg, som et af de steder i
København, hvor flest borgere oplever kriminalitet og utryghed som et problem.
Beboere i området syd for Bispebjerg Kirkegård angiver i signifikant højere grad end
københavnerne generelt, at de er udsatte for kriminalitet og oplever kriminalitet som et
nabolagsproblem. Ifølge tryghedsindexet oplever beboerne tyveri, narkotika og hærværk
som stigende problemer.
Utrygheden er særlig tydelig omkring Smedetoften og Degnestavnens Legeplads. Ved en
tryghedsvandring arrangeret af Københavns Kommune i april 2014, blev der peget på
narkotikahandel, hærværk, nedslidte omgivelser, manglede byrum, dårligt vedligehold og
skrald på gaden. Derudover pegede flere på, at gadebelysningen er mangelfuld og af dårlig
kvalitet
Forenings- og kulturlivet:
Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller
organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet:
- Tæt samarbejde mellem kommunen, de boligsociale helhedsplaner og 3. sektor
Der er et tæt og koordineret samarbejde om unge og udsatte voksne i området, også mellem
kommunen og de boligsociale helhedsplaner. Kommunens forvaltninger,
uddannelsesinstitutioner samt kultur- og foreningsliv samarbejder om at styrke uddannelse,
beskæftigelse og fritidsaktiviteter for områdets unge. Samarbejdet er formaliseret i
samarbejdskontrakter.
Flere organisationer og fonde indgår i det sociale arbejde, det gælder blandt andet Dansk
Flygtningehjælp, Bydelsmødre og Psykiatrifonden. Både Rentemestervej Øst og Vest huser
16
mange foreninger med fokus på etniske og religiøse minoriteter, herunder Islamisk
Trossamfund, Integrationsforeningen Kringlebakken og FAKTI.
Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede
fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i
nærheden af det? Hvis ja, uddyb:
- En del tilbud, men manglende forbindelser
Der ligger flere kulturinstitutioner i og i kanten af området blandt andet BIBLIOTEKET
Rentemestervej og Dansekapellet. De vigtigste idrætsanlæg i nærheden af området er
Grøndal Multicenter, Genforeningspladsen, Bellahøj Svømmestadion og Ryparken
Idrætsanlæg. Der er stort potentiale i at understøtte forbindelserne til og mellem disse.
Skole, ungeklub, kulturhuse, beboerlokaler, bemandet legeplads og idrætsfaciliteter udgør
vigtige mødesteder i området, der dog også bærer præg af, at mange unge står uden for det
organiserede fritidsliv og mødes/hænger ud i byrummet.
I Rentemestervej Vest er der forholdsvis mange tilbud til socialt udsatte, og borgere med
forskellige sindslidelser fx opsøgende psykiatriske teams, døgninstitutioner for folk med
psykiske handicap, samt behandlingstilbud og bosteder for misbrugere og socialt udsatte.
Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at
fremhæve, beskriv dem venligst her:
En ny lokalplan i området åbner muligheden for opførelse af en moské på grænsen mellem
Rentemestervej Øst og Vest, der opføres som et arkitektonisk ikon i en af byområdets mest
befærdede og aktive zoner. Opførelsen af en markant moské kan være med til at understrege
områdets mangfoldige og sammensatte karakter.
8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde
Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder
attraktionsværdier:
-Markant byidentiet, meget bynatur
Rentemestervej Vest har en markant byidentitet, hvilket adskiller sig fra flere af byens øvrige
udsatte områder. Der ligger flere store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i kanten af
eller i umiddelbar nærhed til området, herunder Bispebjerg Hospital. Samtidig rummer
området store naturmæssige kvaliteter. Nedenfor opsummeres de største attraktionsværdier
i og omkring området:
Bispebjerg Kirkegård: En grøn oase tæt på byen
● Utterslev Mose: Natur- og aktivitetsområde tæt på byen
● Værdifuldt Kulturmiljø, herunder kirkegården, Grundsvigskirken og bebyggelser med høj
arkitektonisk kvalitet og eksempelværdi
● Guldhuset BIBLIOTEKET og Dansekapellet: Begge præmierede ikonbyggerier
●
17
Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling:
-Lokale udviklingsdynamoer og uddannelsesby
Udviklingsdynamoer: Der er flere bygninger i kvarteret, der står ubrugte hen, og som kan
udvikles til lokale udviklingsdynamoer, der fx kan huse fremskudte kommunale funktioner,
foreningsliv og iværksættere.
Uddannelsesinstitutioner og studerende: Området rummer flere uddannelsesinstitutioner,
og de små lejligheder tiltrækker i stigende grad studerende, en udvikling der understøttes af
aftaler om at give studerende fortrinsret til de almene bebyggelser. Dette har betydning for
beboersammensætningen i bydelen og kan understøttes med studiemiljøer, der kan have en
positiv betydning for områdets udvikling.
Bispebjerg Hospital (uden for afgrænsning): Udbygning af hospitalet kan udgøre et
potentiale i forhold til skabelsen af nye job, fordi udbygningen gør hospitalet til en væsentligt
større arbejdsplads, hvilket kan skabe jobmuligheder for de lokale beboere, såvel i
byggefasen som efter etablering.
Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at
fremhæve, beskriv dem venligst her:
- Udvikling af masterplan for det særligt udsatte område omkring Bispebjerg Kirkegård
Som beskrevet i indledningen udarbejder tre almene boligorganisationer og Københavns
Kommune sammen med rådgiver i foråret 2015 en masterplan, der anlægger et
helhedsperspektiv på det udsatte almene boligområde, der går på tværs af den nordlige del
af Rentemestervej Øst og Vest, se bilag 1 vedr. sammenhængende investeringer omkring Bispebjerg
Kirkegård.
Masterplanen anviser, hvordan de almene boligorganisationers og de kommunale
investeringer i området kan sammentænkes i strategiske greb, der tydeliggør de lokale
attraktioner, som fx kirkegården, den særlige arkitektur i området, dansekapellet og
synliggør områdets store kulturhistoriske og rekreative potentialer. Konkret skitserer
masterplanen løsninger for byrum, kantzoner og bolignære udearealer, hvori koncepter for
skybrudssikring, begrønning, prioritering af bløde trafikanter, fortætning og reducering af
støj vægter tungt og går på tværs af matrikelskel.
Områdefornyelsen vil ’arve’ masterplanen som afsæt for videre dialog og koordinering med
Landsbyggefonden, øvrige fonde og politikere og vil således bidrage til, at de strategiske
greb og forventede investeringer realiseres. Områdefornyelsens lokale forankring og
inddragende metoder vil bidrage til at kvalificere og supplere masterplanen med indsatser,
der spiller sammen med lokalområdet og gør udviklingen vedkommende for områdets
borgere og aktører. Koblingen mellem det centrale strategiske niveau og den lokale
udvikling og implementering skal sikre retning, volumen, ejerskab og effekt i indsatserne.
- Klimapartnerskaber
Copenhagen Climate Partners arbejder i disse år på at udvikle kreative modeller inden for
indsatsområderne under kommunens klimaplaner vedrørende energiforbrug,
energiproduktion, grøn mobilitet og klimatilpasning.
18
9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for
områdefornyelsen
Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet
af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet?
- Indsatser under Områdefornyelsen Rentemestervej Vest vil understøtte en
sammenhængende by med færre udsatte by- og boligområder.
Københavns Kommune har vedtaget en ’Politik for Udsatte Byområder’ (2011), hvor der er
defineret overordnede mål for kommunens indsatser i de udsatte byområder. Målene
handler om at øge: Beskæftigelse, uddannelse, tryghed, lighed i sundhed samt
attraktionsværdier. Disse mål vil også være overordnede pejlemærker for områdefornyelsen
i Rentemestervej Vest, så områdefornyelsen, sammen med øvrige indsatser i det udsatte
byområde, bidrager til at udvikle en sammenhængende by.
De konkrete mål for områdefornyelsen i Rentemestervej Vest er:



Flere grønne arealer og øget brug af disse
Øget tryghed i gader og byrum
Reduceret energiforbrug og skybrudssikring
Initiativerne under Rentemestervej Vest jf. pkt. 12 skal realisere disse konkrete mål.
Trygheden øges ved at understøtte naturlig overovervågning (’mange øjne på gaden’) og
mangfoldigt brug af nye byrum og forbindelser. Sundhedsfremme medtænkes i udvikling af
grønne og stille byrum, der giver mulighed for et godt hverdagsliv med fællesskab,
bevægelse og ophold tæt på boligområderne.
Områdefornyelsens initiativer vil blive sammentænkt med øvrige forvaltningers og
boligorganisationers indsatser i området, så der sker et helhedsorienteret og effektfuldt løft.
Som dominerende arbejdsform vil områdefornyelsen arbejde med forskellige metoder til
borgerinddragelse. Udgangspunktet for alle indsatserne vil være at styrke borgernes
mulighed for og evne til at påvirke og have medbestemmelse for deres område. Derfor skal
borgerne ikke kun inddrages i definitionen af områdets kvaliteter, funktioner og identitet,
men også i de konkrete løsninger og omdannelser, der vil ske i området, jf. punkt 10.
19
20
10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen
Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og
samarbejde med i områdefornyelsen:
- Kvarterets sociale og fysiske udfordringer kræver en bred aktørinddragelse
- Kommunale samarbejdsparter
De kommunale aktører er centrale samarbejdsparter på både centralt og lokalt niveau, så
områdefornyelsen kobles på overordnede strategier og lokale igangværende indsatser.
De lokale kommunale aktører er rigt tilstede i området, det gælder både områdechefer og
praktiske medarbejdere, der implementerer kommunens kernedrift i området. Jobcenter
Musvågevej, Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, Kultur Nord, Smedetoften, skoler og
klubber, Green Team, Parkforvaltere, SSP kan nævnes som nogle af de vigtige aktører. Der er
kontakt til alle områdets forvaltninger gennem et velfungerende Boligsocialt Forum og et
praksisnetværk herunder.
Derudover er det brugerdrevne kulturhus Ungdomshuset en vigtig aktør.
- Almene boligorganisationer
De almene boligorganisationer har en stor del af boligudbuddet i kvarteret, og flere af
kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Der er tæt kontakt til de almene
organisationer gennem Boligsocialt Forum, og de centrale aktører i boligorganisationerne,
har været involveret i udviklingen af masterplanen for Bispebjerg. Der samarbejdes også
gennem styringsdialoger mv. i regi af Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen.
- Grundejere i kvarteret
Grundejere i kvarteret dvs. beboere, andelsboligforeninger, vejlav og gårdlav samt private
boligejere ejer en stor del af områdets veje og friarealer. I forbindelse med områdefornyelsens
ambitioner om bygningsfornyelser, fælles gårdhaver og begrønning af veje og hjørner er
disse aktører helt centrale. Der vil derfor være en fokuseret indsats for at komme i dialog
med denne gruppe allerede i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen.
- Sociale- og frivillige organisationer
De sociale organisationer er en vigtig aktør, som der også vil være en fokuseret indsats for at
være i dialog med allerede under udarbejdelse af kvarterplanen. De boligsociale
helhedsplaner kan være indgang til dette.
- Erhvervsdrivende og uddannelsesinstitutioner
Erhvervsdrivende og uddannelsesinstitutionerne i området er særdeles vigtige aktører i
området og vil indgå som samarbejdsparter gennem hele områdefornyelsens levetid. Særligt
vil der være vægt på at facilitere samskabelse mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner.
De boligsociale helhedsplaner kan også knyttes til denne indsats, så initiativer, der styrker
vækst, også kommer områdets udsatte borgere til gode.
- Politiet og Det Kriminalpræventive Råd
Da tryghed står som et stærkt mål og spor i indsatserne, vil politiet og det
Kriminalpræventive Råd ligeledes blive inddraget.
21
Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og
andre aktører i områdefornyelsen
- Borgerinddragelsen vil ske i sammenhæng med strategisk definerede rammer, der
understøtter områdefornyelsens overordnede mål og strategiske afsæt samt planlagte
investeringer i området., så der kan sikres mest mulig synergi i indsatsen
Borgerinddragelse er særdeles vigtigt, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i
området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale
aktører (fx i form af partnerskaber), men lave en bred borgerinddragelse, hvor alle borgerne
kan få indflydelse på områdets udvikling.
For at understøtte en mere varieret beboersammensætning skal områdefornyelsen både have
fokus på at inddrage ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle
kvarteret, så der fortsat er plads til enlige, ældre og socialt udsatte, men også børnefamilier
og studerende. Det kræver en divers borgerinddragelsesproces og i nogle tilfælde adskilte
processer målrettet forskellige befolkningsgrupper. Som det fremgår under organisering er
der allerede en del indsatser og netværk i området, som områdefornyelsen kan koble sig på i
inddragelsesprocesserne.
Strategien for borgerinddragelse skal veksle mellem en fokuseret aktørinddragelse og bred
borgerinddragelse og vælge inddragelsesmodel på baggrund af dialog med centrale aktører i
området og en vurdering af det enkelte projekts natur, dvs. indhold, målgruppe og lokalitet.
Fokuseret aktørinddragelse
Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med primære aktører eller
bestemte målgrupper, ses som helt essentiel for gennemførelsen af områdefornyelsen, og vil
ofte have karakter af en forhandling. Det forventes, at der vil fokus på være erhvervsaktører,
de almene boligselskaber og aktører med kendskab til/interesser i kvarteret og dets
forskellige borgergrupper. Den fokuserede aktørinddragelse er særligt stærk i de indledende
projektfaser, hvor rammerne for projekterne skal afklares.
Bred borgerinddragelse
Den bredere borgerinddragelse giver ofte bredere ejerskab og synlig udvikling.
Den brede borgerinddragelse vil indeholde de gængse borgerinddragelsesinitiativer, som
borgermøder, arbejdsgrupper, visuelle tiltag, suppleret med opsøgende borgerinddragelse,
hvor områdefornyelsen fx deltager i netværk og laver interview med området tavse stemmer.
Det opsøgende arbejde koordineres og planlægges i forhold til de byrum og projekter, som
områdefornyelsen arbejder med.
11. Organisering af områdefornyelsesprojektet
Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal
organiseres:
Områdefornyelserne hører under Teknik- og Miljøudvalget og forvaltes af Teknik- og
Miljøforvaltningen, hvor Enheden for Område- og Byfornyelse har den administrative og
koordinerende opgave.
Hvis der opnås finansiering, organiseres Områdefornyelse Rentemestervej Vest og
Områdefornyelse Rentemestervej Øst som en samlet områdefornyelse, og der etableres et
22
samlet sekretariat og en styregruppe. Det skal foruden volumen og fælles retning sikre, at de
to kvarterers forskellige potentialer kan befrugte hinanden.
Samspil mellem gårdhaver, områdefornyelse og bygningsfornyelse
Organisatorisk er bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser placeret i samme
enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det giver gode muligheder for at tænke indsatserne
sammen, og fx bruge gårdhave- og bygningsfornyelse til at understøtte områdefornyelsens
mål om et tryg og grønt byområde, der er økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt.
Styregruppe
Under udarbejdelsen af kvarterplanen etableres en samlet styregruppe for områdefornyelse
Vest og Øst. Styregruppen medvirker til at udarbejde og godkende kvarterplanen, fungerer
som ambassadør for områdefornyelsen og træffer beslutninger på kvarterplansniveau.
Derudover har styregruppen ansvar for:





Realisering af kvarterplanen
Fremdrift i projekterne
Overholdelse af centrale milepæle
Overholdelse af budgettet
Relevant aktør- og borgerinddragelse
Styregruppen består af borgere fra kvarteret, lokale aktører og repræsentanter fra de
relevante forvaltninger i Københavns Kommune. De enkelte forvaltninger udpeger
medlemmer, og vedtægterne for styregruppens arbejde vedtages af Borgerrepræsentationen.
Halvvejs i områdefornyelsen sammensættes styregruppen på ny.
Styregruppen udpeger et formandskab, der varetager styregruppens opgaver og interesser
mellem styregruppens møder.
Sekretariatet
Sekretariatets opgave er at betjene styre- arbejds- og projektgrupper, sikre fremdrift og
koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune og øvrige aktører.
Sekretariatet har den daglige kontakt med lokalområdet, og sikrer udvikling af indsatserne,
empowerment og inddragelse af såvel borgere som nøglepersoner. Under opstart vil
sekretariatet indsamle viden og kvalificere projekter og indsatsområder sammen med
borgere og andre aktører. En central opgave for sekretariatet er løbende fundraising.
Arbejds- og projektgrupper
Under de enkelte spor i områdefornyelsen etableres arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne er
med til at udvikle konkrete projekter, hvilket er udgangspunktet for projekternes ejerskab,
forankring og drift når områdefornyelsen udløber.
Efter behov kan der nedsættes projektgrupper, som følger de konkrete projekter helt tæt fx i
den fase, hvor den primære borgerinddragelse sker.
Boligsocialt Forum
Boligsocialt Forum er et tværgående ledelsesnetværk mellem alle forvaltninger og de almene
boligorganisationer i området. Områdefornyelsen vil indgå i Boligsocialt Forum med henblik
på vidensdeling og for at skabe synergi. Under boligsocialt forum er der etableret en række
tematiske professionelle praksisnetværk blandt andet vedrørende unge, udsatte borgere og
beskæftigelse.
23
Samarbejde med områdefornyelsen Fuglekvarteret
Syd for områderne ligger Områdefornyelsen Fuglekvarteret, der slutter to år inde i
Områdefornyelsen Rentemestervejs levetid. Områdefornyelserne vil samarbejde tæt og
koordinere indsatser og netværk, særligt i forhold til Områdefornyelses Fuglekvarterets
socialøkonomiske vækstzone.
Under områdefornyelsen Fuglekvarteret er der udviklet en kommunal koordinationsgruppe,
som områdefornyelsens Rentemestervej vil indgå i. Koordinationsgruppen ligger i
forlængelse af Boligsocialt Forum. Koordinationsgruppens opgave er at sikre, at
Områdefornyelsens aktiviteter og projekter afspejler kommunens ønsker og behov bedst
muligt.
Masterplanen for det udsatte by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård
Nogle af projekterne fra masterplanen for det udsatte by- og boligområde omkring
Bispebjerg Kirkegård (se pkt. 8) vil kunne indgå i områdefornyelsen og dennes organisering.
Der følges herudover op på masterplanen i de fora, der er etableret mellem den almene
sektor og Københavns Kommune. Projektsekretariatet sikrer sammenhæng mellem dette
niveau, og de projekter, der hører under kvarterplanen og den lokale styregruppe.
Sekretariatet vil afsætte ressourcer til at realisere dele af masterplanen, herunder fundraise
og koordinere de indsatser, der realiseres af almene boligorganisationer eller andre dele af
kommunen, med områdefornyelsens initiativer. Der er indgået en foreløbig aftale om, at
områdefornyelsen og en kommende boligsociale helhedsplan kan samfinansiere en
medarbejder.
12. Beskrivelse af de initiativer I på ansøgningstidspunktet ønsker at igangsætte i forbindelse med
områdefornyelsen
Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af
de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i
punkt 6-8 og målsætningerne fra punkt 9:
Som beskrevet i pkt. 5 vil områdefornyelsens hovedinitiativer tage afsæt i de forskellige
ufinansierede udviklingsplaner, der allerede er udarbejdet for området. Den endelige
fastlæggelse og kvalificering af disse vil ske i et samarbejde med lokale beboere og aktører i
forbindelse med udarbejdelsen af kvarterplanen.
Initiativerne vil, så vidt muligt, realiseres i en sammenhæng mellem Rentemestervej Øst og
Vest. Initiativerne i øst kan grupperes under to overskrifter:


Klima og bygningsfornyelse
Trygt og grønt
KLIMA OG BYGNINGSFORNYELSE
Et vigtigt aspekt er at indtænke kommunens klima- og skybrudsplaner i byudviklingen, så
den planlagte klimasikring understøttes med tiltag, der medvirker til at løfte områdets
vejarealer og byrum markant. Dette spor retter sig også mod at (energi-)renovere
bebyggelser, der er i dårlig stand, og indgå klima-partnerskaber.
24
Skybrudssikker legeplads
Samtidig med klimasikring af den bemandede legeplads ved Degnestavnen planlægges
renovering af legeplads og børneinstitution i legepladsens kant. De to projekter kan tænkes
sammen, så der i kantzonerne, der i dag ligger øde hen og medvirker til stor utryghed,
skabes et trygt attraktivt miljø, der strækker sig til Smedetoften (se mere under Trygt og
Grønt).
Grønne skønne gårdhaver forbedrer vandafledning
Byfornyelsesmidler understøtter oprettelse af fælles gårdhaver, der forbedrer
vandafledningen, understøtter grønne oplevelser i byen og giver muligheder for socialt
samvær i det bolignære miljø.
Nye by- og boligkvaliteter mellem karréerne håndterer regnvand
Kilerne mellem en række boligkarreer er udpeget til skybrudssikring og kan samtidig blive
grønne byrum med aktivitetsmuligheder og tæt kobling til åbninger i kirkegårdsmuren, så
der både håndterer regnvand og giver grønne levende bymiljøer, der fremmer interaktion
mellem forskellige borgere og synliggør kirkegårdens grønne kvaliteter. Nogle af de
tilkoblede veje kan indarbejdes i byrummene, så støjgener dæmpes og bløde trafikanter
inviteres ind på kirkegården. Der samarbejdes med fsb om dette.
Energirenovering og bygningsfornyelse
En målrettet byfornyelsesindsats, med fokus på energirenovering gennem, fx udskiftning af
vinduer, etablering af ”energi”-tagetager og efterisolering af facader og gavle for at opnå et
bedre indeklima. Solceller og vandbesparelse er også et fokuspunkt i energirenoveringen.
Det påtænkes endvidere at gennemføre forsøgsprojekter med SMART-energi som lokale,
kollektive, bæredygtige løsninger i boligforeningerne samt indgå partnerskaber mellem
boligforeninger, kommune og private aktører.
Støjreduktion
Støjreducerende indsatser, blandt andet på Tomsgårdsvej kan sammentænkes med nye
adgange til Bispebjerg Kirkegård og nye byrum. Reduktion af støj kan også tænkes også ind
ved bygningsfornyelsesindsatser i området.
TRYGT OG GRØNT
Dette spor vil adressere kvarterets mangel på rekreative arealer og naturlige mødesteder og
danne et grønt og trygt byrumshieraki med Bispebjerg Kirkegård som kronjuvelen. Der skal
etableres uformelle pladsdannelser, der er differentierede, hvad angår funktioner, udseende
og brug samt grønne forbindelser, der styrker oplevelsesværdi og attraktion. Der skal
etableres forbindelser og forløb, som både sikrer sammenhæng på tværs af kvarteret og
forbindelser til resten af byen.
Åbning af Bispebjerg Kirkegård og etablering af byrum
Med inviterende indgangspartier og nye byrum langs kirkegårdens høje mure åbnes
Bispebjerg Kirkegård for den omliggende by til gavn for beboere og besøgende. De udsatte
boliger omkring muren vendes væk fra de store veje og ´hæftes på´ kirkegården. Åbningerne
etableres med respekt for kirkegården som begravelsesplads, men understøtter samtidig
lettilgængelig bynatur, samt trygge og skønne opholdssteder. Kirkegårdens grønne karakter
skal sive ud i hele kvarteret, så der etableres grønne træk og nye sammenhænge, der gør
kvarteret til et velintegreret og attraktivt sted. På kirkegården og i de nye byrum etableres
25
aktiviteter som småbørnslegepladser, terapihaver, stille steder til eftertænksomhed og øvrige
funktioner, der understøtter behovene hos områdets primære målgrupper.
Trygt og mangfoldigt byrum ved Smedetoften
Omkring klubben på Smedetoften udvikles et åbent grønt byrum, der understøtter
en stærk, bemandet og synlig ungeindsats. Byrummet vil samtidig sikre et trygt møde
mellem unge og områdets beboere/besøgende samt styrke sammenhængen mellem områdets
meget forskellige boligtyper, borgere og funktioner. Byrummet vil understøtte en
igangværende udbygning af klubben. Området er i dag præget af utryghed og nedslidte
store asfaltarealer uden funktion. Et planlagt beboerhus i en nærliggende almen
boligafdeling kan etableres ovenpå ungdomsklubben, hvilket vil medvirke til alsidig brug af
stedet og møde mellem mange forskellige brugere. Dialog er påbegyndt med fsb om dette.
Flere forbindelser og prioritering af bløde trafikanter
Med afsæt i eksisterende trafikplaner for området understøttes forbindelser i og ud af
kvarteret. Særligt forbindelsen mellem Nørrebro og Nordvest gennem Mjølnerparken og
baneterrænet er central. Grønne forbindelser gennem de almene boligområder vil kunne
medvirke til at synliggøre områdets attraktionsværdi og åbne lukkede boligafdelinger mod
den omliggende by. En omlægning af parkering samt grønne nedslag, kunne ligeledes skabe
bedre forhold for bløde trafikanter.
Grønne Tomter
Teknik og Miljøforvaltningen og de private grundejere arbejder på en model for midlertidig
overdragelse af tomme grunde til beboere eller foreninger, som kan omdanne dem til
midlertidige haver eller grønne arealer. Dette vil være en væsentlig gevinst for trygheden i
kvarteret, da det vil reducere slidte og hærværksplagede områder og skabe byliv.
Inklusion af psykisk sårbare
For at understøtte igangværende lokale indsatser med udsatte borgere afsøges mulighederne
for at afsætte et oplysnings- og udviklingsprojekt, der skal opbygge viden og netværk, som
naboer kan bruge i akutte situationer, hvor en borger med en psykisk lidelse og/eller deres
naboer måtte have brug for hjælp. Initiativet skal styrke tryghed hos målgruppen og naboer
og kan suppleres med fysiske initiativer, der understøtter et godt og trygt hverdagsliv.
Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke
der er tale om:
- Områdefornyelsen vil spille sammen med flere andre indsatser i området.
Værktøjer i de særligt udsatte boligområder
Københavns Kommune og den almene sektor samarbejder om en række værktøjer i de
udsatte boligafdelinger, det gælder fx fleksibel udlejning, fortrinsret til studerende,
samarbejde om renhold, fysiske og boligsociale helhedsplaner mv.
Boligsocialt samarbejde i byområdet (2012 – )
Der er to boligsociale helhedsplaner i området. Forpligtende kontrakter mellem disse og
Københavns Kommune sætter rammen om et veludbygget samarbejde om områdets udsatte
borgere, særligt børn og unge. De eksisterende helhedsplaner udløber i 2016. I forbindelse
med udarbejdelse af nye boligsociale helhedsplaner for området drøftes mulighederne for at
sikre tæt synergi med en evt. områdefornyelse.
26
Lokalt beskæftigelsesprojekt for udsatte unge i området (MBBL-projekt 2014 – 16).
Som en del af projektet varetager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
virksomhedsservice over for samtlige underentreprenører i almene byggesager for at skaffe
praktikpladser til udsatte unge i de almene boligafdelinger. Projektet er suppleret af en lokal
opsøgende medarbejder.
Fuglekvarterets Områdefornyelse (2013 – 2018)
De to områders nærhed giver muligheder for sammenhæng mellem de to indsatser, og
samarbejde omkring konkrete projekter.
Nye veje til Trivsel og bevægelse i boligområder (2014 – )
De almene boligorganisationer og Københavns Kommune samarbejder om at styrke
livskvalitet og bevægelse i området.
13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i
områdefornyelsen
Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre
ressourcer i områdefornyelsen.
Private med- og følgeinvesteringer spiller en afgørende rolle for en succesfuld
områdefornyelse. Nogle private investeringer er tydelig fx etablering torve og pladser, men
hovedparten af de private med- og følgeinvesteringer er i kraft af istandsættelser og
forbedringer i boligmassen. I den seneste opgørelse af de københavnske områdefornyelser
fremgår det, at områdefornyelserne i gennemsnit tiltrækker investeringer for 32. mio. kr. til
området.
Områdefornyelsen vil have fokus på energirenovering af boliger. Begge initiativer
forudsætter privat medfinansiering og forventes at føre til yderligere private investeringer –
et eksempel kunne være etablering af privat finansierede altaner i forbindelse med en
energirenovering.
Der forventes ca. 1 mia. kr. i investeringer i fysiske helhedsplaner i de almene
boligafdelinger inden for afgrænsningen over de kommende år, jf. bilag 2. Der er et stort
potentiale i, at disse investeringer sker i sammenhæng med andre investeringer i området, så
løsningerne kan blive markante og give fra sig til byen omkring. Flere af helhedsplanerne vil
dække udearealer, der grænser op til kommunale matrikler, hvor der er planlagt
skybrudssikring.
Der er i området store udfordringer med øget og mere intensiv nedbør som følge af
klimaforandringerne. Det forventes at der i samarbejde med HOFOR gennemføres
klimatilpasningsprojekter som led i områdefornyelsens arbejde med at skabe bedre byrum
og forbindelser, ligesom der i gårdhaveprojekterne arbejdes med en 30 pct. afkobling af
arealet fra kloak. Erfaringerne fra Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter viser, at der er et
stort potentiale i at arbejde med klimatilpasning som led i en områdefornyelse, idet de to
indsatser supplerer hinanden og skaber synergi mellem håndtering af problemet med
stigende og mere intensiv nedbør og nye rekreative byrum.
27
14. Overordnet budget
Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i
områdefornyelsesprojektet:
UDGIFTER
Kommunens
Ministeriets
andel
andel
Udgifter til udarbejdelse af
byfornyelsesprogram,
information og
borgerinddragelse, herunder
4.000.000
2.000.000
kr.
partnerskaber samt planlægning
kr.
og koordinering af den samlede
indsats
Udgifter til planlægning af
bygningsfornyelse i området
600.000
300.000
kr.
Udgifter til etablering og
forbedring af torve, pladser,
grønne arealer, opholdsarealer
m.v.
Udgifter til etablering og
gennemførelse af kulturelle og
særlige boligsociale
foranstaltninger, herunder
etablering af lokaler til disse
formål
Udgifter til etablering af særlige
trafikale foranstaltninger
8.400.000
kr.
2.000.000
kr.
5.000.000
kr.
I ALT
20.000.000
kr.
kr.
Anden
finansiering
kr.
kr.
4.200.000
kr.
kr.
1.000.000
kr.
kr.
2.500.000
kr.
kr.
10.000.000
kr.
kr.
15. Finansiering af områdefornyelsen
Finansiering af de samlede projektomkostninger
Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter (reservation af støtte til områdefornyelse)
10.000.000 kr.
Kommunens egenfinansiering
20.000.000 kr.
Områdefornyelsens forventede samlede udgifter
30.000.000 kr.
Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og
hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er?
Københavns Kommune har ikke planer om at søge yderligere finansiering inden
igangsættelsen af områdefornyelsen, men kommunens eksisterende
områdefornyelsessekretariater har god tradition for at tiltrække yderligere offentlige og
private investeringer til udvikling af områdefornyelsernes indsatser. Erfaringen viser, at de
lokale områdesekretariater bidrager væsentligt til at generere yderligere investeringer fra
kommune, stat, samt eksterne parter. Baseret på de eksisterende områdefornyelser som
28
Københavns Kommune i samarbejde med ministeriet har opstartet i år 2008-2010 tiltrækker
områdefornyelse godt 32 mio. kr. i gennemsnit i medinvesteringer (kommune, stat og
private) til de konkrete projekter (dvs. eksklusiv bygningsejere og anden følgeinvestering i
kvarteret i perioden).
Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover
områdefornyelsen i byområdet?
Som det fremgår af punkt 12 og 13, vil områdefornyelsen ske i tæt synergi med kommunens
skybrudssikring (primært HOFOR-midler) samt de værktøjer, kommunen har i gang og
planlægger at fortsætte i tæt samarbejde med områdets almene boligorganisationer. Det
gælder fx de boligsociale helhedsplaner med en forventet kommunal medfinansiering på
12,5 pct. af den samlede ramme.
VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER
I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af
byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et
byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for
ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet.
Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold
i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats.
Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende
betydning:
Vurdering
Betydning
0
1
2
3
4
5
Ikke relevant
Ikke noget problem
Et lille problem
Et vist problem
Et stort problem
Et meget stort problem
29
VURDERINGSSKEMA FOR:
Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt
behov for bygningsfornyelse
I hvor høj grad er følgende forhold efter
jeres vurdering et problem for området:
Vurdering
på en
skala 1-5
Fysiske forhold i området
- nedslidte boliger med dårlig standard?
2
- ensidig boligstruktur?
3
- behov for fælles friarealforbedring ved
boligerne?
5
- behov for nedrivning, renovering eller
omdannelse af erhvervsbygninger?
2
- grimme eller nedslidte bygninger eller byrum? 5
- trafikproblemer?
4
- manglende beboer- og fritidsfaciliteter?
2
- nedslidte eller manglende friarealer?
4
Sociale forhold i området
- mange beboere, som mangler beskæftigelse?
3
- mange beboere, som har sociale problemer?
4
- integrationsproblemer?
4
- problemer med misbrugere?
4
- problemer med kriminalitet og hærværk m.v.? 3
Erhverv
- genevoldende erhverv?
1
- mangler erhverv, som kan bidrage positivt til
områdets udvikling?
2
Organisatoriske forhold i området
- et svagt foreningsnetværk?
2
- svært at etablere samarbejdspartnere til
områdefornyelsen?
1
Byfunktioner i området
- manglende nærhed til privat service?
3
- manglende nærhed til offentlig service?
2
- manglende muligheder for fritidsaktiviteter?
3
30
TJEKLISTE
punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og
C Alle
beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis
spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet
titel er entydig og dækkende for projektets
C Projektets
indhold
Ansøgers kontaktoplysninger er angivet
C Vurderingsskemaet er udfyldt
er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og
C Bilag
vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet
Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og
vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på
ministeriets hjemmeside: www.mbbl.dk
Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område
Bilag
Ansøgninger til Rentemestervejkvarteret
1. Oversigtskort
2. Investeringskort
3. Kort over almene boliger
4. Støjkort
Bilag 1 OVERSIGTSKORT
Masterplan for det udsatte by- og
boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård
Dansekapellet
BIBLIOTEKET Rentemesterven
Smedetoften Ungehus
Grundtvigskolen
Områdefornyelsen
Rentemestervej VEST
Utterslev Skole
Efterslægten HF
Tagensbo Skole
Børnekulturhuset
Sokkelundlille
Områdefornyelsen
Rentemestervej ØST
Det Islamiske
Trossamfund
ISS grunden
Kreativ erhvervszone
Områdefornyelse
Fuglekvarteret
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.
Smedetoften
Ombygning klub
Besluttet investering ca.
10 mio. kr. KK
Byrum ved SmedetoftenMulig investering ca. 16
mio. kr. KK
Ringertoften
Ombygning fritidshjem
Forventet ombygning/renovering
af legeplads, økonomisk ramme
ikke fastlagt. KK
fsb/udsat boligafdeling
Udearealsprojekt,
Mulig investering
Økonomisk ramme ikke fastlagt
fsb, fonde
Geografisk afgrænsning masterplan Bispebjerg (dækker både Rentemestervej Øst og Vest)
Forventede investeringer i masterplansområdet 2016-2021. Områdefornyelsen kan bidrage til, at investeringerne realiseres, og at der sikres sammenhæng imellem dem, så de løfter området markant.
Besluttede investeringer, der kan spille sammen med områdefornyelsen.
Udsatte unge i job-,
uddannelse, praktik
Degnegården m.fl.
2014-2016
Besluttet investering
ca. 1,2 mio. kr. MBBL
fsb/ 3 særligt udsatte boligafdelinger
Fysisk helhedsplan/genopretning,
Mulig investering ca. 100 mio. kr.
Landsbyggefond og fsb
Udviking af Bispebjerg Kirkegård
herunder åbning mod byområde
Mulig investering ca. 30 mio. kr.
Fonde og KK
Skybrudssikring/Klima
Mulig investering ca. 60 mio. kr.
HOFOR/takstmidler.
Støjsikring
Mulig nvestering
støj/vejgenopretning
ca. 12-18 mio. kr. KK
Trafiksikkerhed
ca. 4 mio. kr. KK
Igangværende boligsociale
helhedsplaner 2013-17
ca. 35 mio. kr. LBF og fsb
AKB/udsat boligafdeling
Evt. Infrastrukturprojet
Mulig investering ca. 20 mio.
Landsbyggefonden, AKB
fsb/udsat boligafdeling
Fysisk helhedsplan + evt. infrastruktur
Mulig investering ca. 200 mio. kr.
Landsbyggefond og fsb
AAB/udsat boligafdeling
Infrastrukturprojekt,
Mulig investering ca. 20 mio. kr.
Landsbyggefonden, AAB
AKB/udsat boligafdeling
Infrastrukturprojekt
Mulig investering ca. 20 mio. kr.
Landsbyggefonden, AKB
fsb/særlig udsat boligafdeling
Fysisk helhedsplan + infrastruktur
Mulig investering ca. 700 mio. kr.
Landsbyggefond og fsb
Boligsociale helhedsplaner 2017-2021
Mulig investering ca.-25 mio. kr.
Landsbyggefond, fsb og AAB
Bilag 2: Forventede investeringer i udsat
by- og boligområde omkring Bispebjerg Kirkegård
Bilag 2 INVESTERINGSKORT
Bilag 3 KORT OVER ALMENE BOLIGER (ØST)
Målforhold
Dato
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.
Signaturforklaring
Almene_boliger
1:4535
24-03-2015
Bilag 3 KORT OVER ALMENE BOLIGER (VEST)
Målforhold
Dato
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.
Signaturforklaring
Almene_boliger
1:4535
24-03-2015
Bilag 4 STØJKORT (VEST)
Målforhold
Dato
Signaturforklaring
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.
1:4535
24-03-2015
Stærkt støjbelastde over 68dB
støjbelastde 58 - 68 dB
støjbelastde under 58dB
Bilag 4 STØJKORT (øST)
Målforhold
Dato
Signaturforklaring
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.
1:4535
24-03-2015
Stærkt støjbelastde over 68dB
støjbelastde 58 - 68 dB
støjbelastde under 58dB