Forebyggelse af
urinvejsinfektioner
Hvorfor fokus på UVI ?
•
Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre … jeg synes
vi har så mange urinvejsinfektioner
•
Undervisning gav indikation på flere indsatsområder:
Opbevaring
Håndtering
Nedre toilette
Prøvetagning
Indikation for KAD
•
HALT på 4 plejecentre. UVI hyppigste infektion (8,4 %)
HALT resultater
•
Den hyppigst forekommende infektion var
urinvejsinfektioner, og dermed også den infektion der
hyppigst fik ordineret antibiotika til behandling.
•
Forebyggende antibiotikabehandling blev i denne
undersøgelse kun ordineret mod urinvejsinfektioner, og
udgjorde i denne undersøgelse 1/3 af den samlede
ordinerede antibiotikabehandling.
•
Andelen af beboere i forebyggende
antibiotikabehandling varierede på de enkelte
plejecentre mellem 0 % og 13 %.
HALT resultater
•
Andelen af beboere med urinvejskateter varierede på
de enkelte plejecentre mellem 3 % og 33 %.
•
Andelen af beboere der var urin- og/eller
fæcesinkontinente varierede mellem 46 % og 66,5 %.
•
Der sås ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem
forbrug af antibiotika mod urinvejsinfektioner og
andelen af inkontinente beboere.
•
Der sås ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem
andelen af inkontinente beboere og andelen af borgere
med kateter.
Forberedende arbejde
•
Undervisning alle medarbejdere (ca. 850)
Deltagelse af praksiskonsulent
Deltagelse af inkontinenssygeplejerskerne
Deltagelse af kvalitetsmedarbejdere
•
Kontakt til praksiskonsulent/sygehus
Indikation for KAD
Brug af borsyreglas
Konsensus om diagnostik og behandling
•
Dataindsamling før, efter og løbende
Skema elektronisk og papir
På sigt indarbejdes i omsorgssystemet
Mål
•
At registrerer forekomsten af urinvejsinfektioner hos
borgere med tilknytning til hjemmeplejen i
Guldborgsund kommune
•
At tilfører plejepersonalets viden og
handlekompetencer til forebyggelse af
urinvejsinfektioner
•
At forbedrer arbejdsgange mellem hjemmeplejen og
praksislægerne ved registrering af symptomer,
prøvetagning og udveksling af relevante informationer.
•
At sikrer kendt og relevant indikation for anlæggelse
eller fortsat brug af urinvejskatetre hos den enkelte
borger
•
At reducerer forekomsten af urinvejsinfektioner med
10 %, og dermed reducere antibiotikaforbruget
Hvad spørger vi om ?
•
Sted, køn, alder
•
KAD, ble, hjælp til nedre toilette
•
Symptomer
•
Urinstix, urinprøve
•
Behandling, forebyggende behandling, indikation KAD
•
UVI indenfor 30 dage
•
Handleplan
Implementering
•
Indsatsen følges op af kvalitetsmedarbejdere,
inkontinenssygeplejersker, centersygeplejersker og
gruppeledere i hvert distrikt
•
Data opgøres for hver enkelt
hjemmeplejegruppe/plejecenter. Hyppig
tilbagemelding, formidles til gruppeleder.
•
Dialog med praksiskonsulent om resultater og evt.
problemstillinger
•
Nyhedsbreve
Hvilke udfordringer ?
Dialog med praksislæger
At få skabt rum til at udføre projektet
At bevare ”gnisten” i et langstrakt forløb
Hvor er vi nu ?
•
Mangler fortsat afklaring om procedure for urinprøver
•
Dataindsamling starter op juni/august
•
Undervisning august/september
•
Implementering oktober/november
•
Dataindsamling igen i januar/februar
Tak for
opmærksomheden!
Bettina Slott
hygiejnesygeplejerske
Tidligere Guldborgsund
kommune
Nu
Gentofte kommune
Urinvejenes eget forsvar.
•
Urinen er steril
•
Nyrerne producerer antistoffer der bekæmper
bakterier.
•
Receptorer i slimhinderne genkender
sygdomsfremkaldende bakterier.
•
Urinleder og urinrør har lukkemekanisme der forhindre
bakterierne i at trænge ind.
•
Der dannes en slimprop i urinrøret der indeholder
bakteriedræbende enzymer.
•
Tarmbakterier i nederste del af urinrøret skylles ud
med urinen.
Urinvejsinfektioner årsager
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Urinvejskateter
Bleer
Uridomer
SIK/RIK
Mangelfuld håndhygiejne
Mangelfuld hygiejne ved toiletbesøg og/eller under
udførelse af vaske, skifte og tømningsprocedurer
Afløbshindringer så urinen bliver stående i blæren.
Inkontinens
Dårligt reguleret diabetes
Blæresten
Tørhed i skeden.
Nedsunken livmoder.
Efter samleje
Urinvejsinfektioner symptomer
•
Svie og smerte ved vandladning
•
•
Hyppig vandladning eller trang til vandladning
Svært ved at komme af med urinen
Ufrivillig vandladning/inkontinens
•
Ømhed over blæren eller smerter i ryggen
•
•
Grumset og/eller ildelugtende urin
Blod i urinen
•
Feber (lav temperatur hos ældre)
•
Konfusion, appetitløshed, sløvhed, aggression
•
Svimmelhed/balanceproblemer/faldtendens
•
Urinvejsinfektioner –
diagnose og prøvetagning.
Diagnose
• Observation af symptomer
• Urinstix for leukocytter og nitrit
(andre årsager, nitrit til nitrat ikke alle bakterier)
• Altid dyrkning ved kompliceret/gentagne UVI
Prøvetagning
• Morgenurin (mindst 4 timer siden sidste vandladning)
(nitrit til nitrat)
• Midtstråleurin (skyller bakterier ud)
• Urinopsamling i ren beholder
• Ved kateter tages prøven fra sterilt.
Urinprøveglas opbevares på køl eller borsyreglas benyttes.
Prøveglasset skal fyldes som angivet på glasset.
Urinvejsinfektion
Nitrit Leucocyt Tolkning
+ + Patienten har med stor sandsynlighed UVI
÷ ÷ Patienten har næppe UVI. OBS: op til 40% falsk
negative*
+ ÷ Patienten har bakteriuri, muligvis UVI
÷ + Patienten har muligvis UVI, 50% er ikke inficeret
Urinvejsinfektion forebyggelse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Drik rigeligt, min. 1½ l. dagligt
Rene underbukser hver dag
Hyppige toiletbesøg, hver 3-4 time
God tid så blæren tømmes helt (tisse x 2)
Bækkenstol hvis toiletforhold er uhensigtsmæssige
God håndhygiejne
God hygiejne ved nedre toilette. Vask fra urinrør mod
endetarm
Fjern kateteret så snart det er muligt !
Skift ble min. X 1 i vagten
Tranebærsaft eller kapsler (50 ml dgl., saft eller kapsler)
Stabiliser sukkersygen
Medicinsk behandling mod tørre slimhinder(kvinder)
Urinvejsinfektioner forebyggelse
Kateter
Anlægges kun ved korrekt indikation (lægelig vurdering):
•
•
•
•
•
•
•
•
•
urinretention, som ikke kan behandles med SIK/RIK
neurologisk dysfunktion af blæren, som ikke kan behandles med
SIK/RIK
kraftig blødning i urinvejene
Ved borgere, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.
Anlægges ved steril teknik.
Vask med postevand og evt. mild sæbe (pH 4)omkring urinrør inden
kateter anlægges.
Mindste kateterlumen vælges.
Latex max 3 uger, silikone max 12 uger.
Ballon fyldes med sterilt vand/NaCL eller glycerin 10 %
Urinvejsinfektion forebyggelse
Kateter fjernes så snart det ikke er nødvendigt
mere.
Korrekt pleje af kateter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Håndhygiejne før kateter berøres
Handsker benyttes
Vask med postevand og evt. mild sæbe (pH 4) omkring
urinrør og kateter minimum x 1 dagligt
Undgå at bryde det lukkede system, undtagen ved
poseskift (x 1 ugentligt).
Desinficer samlingspunkt inden poseskift.
Kateterpose placeres altid under blæreniveau og
fikseres.
Posen tømmes når den er ¾ fuld i ren beholder.
Efter tømning af posen tørres studsen med ren serviet
eller toiletpapir.
Tappeventilen må ikke berøre opsamlingsbeholder.
Urinvejsinfektioner forebyggelse
•
Bleer og uridomer
•
Håndhygiejne før ble eller uridom berøres
Handsker benyttes
Nedre toilette med vand og evt. mild sæbe (pH 4) hver
gang ble eller uridom skiftes.
•
•
•
•
Bleer skiftes som minimum x 1 i hver vagt.
Uridom skiftes som minimum x 1 dagligt. Et par timers
”luftning” dagligt kan anbefales .
Urinvejsinfektioner forebyggelse
Opbevaring:
Katetre, bleer og uridomer opbevares, så udstyret
ikke bliver forurenet.
Skal ligge i lukkede skuffer eller skabe.
Håndteres kun med rene hænder.
Pakkes i rene plastikposer der lukkes til, hvis det skal
medbringes i mindre portioner.
Kateterposer opbevares i original emballage til det skal
benyttes
Urinvejsinfektioner - UTH
•
Hvis en borger pådrager sig en infektion i forbindelse
med kontakt til sundhedssystemet, så skal det
indberettes som en utilsigtet hændelse.
•
Formålet med UTH er at lære af de fejl der sker, så det
kan forebygges at der sker yderligere fejl.
•
Samtidig giver det os en mulighed for at kikke på
vores procedurer med kritiske briller.
•
Og så giver det os en mulighed for at registrere, hvor
stort dette problem egentlig er.
Urinvejsinfektioner - UTH
•
Ved urinvejsinfektioner overvej følgende:
•
Har vi procedurer for hvordan vi gør?
Følger vi procedurerne ?
•
•
•
•
•
Hvad er borgers rolle i forløbet?
Hvad er personalets rolle i forløbet?
Hvad kan vi gøre for at forebygge, at dette sker igen?
Mangler vi noget for at kunne forebygge fx procedurer,
viden, fysisk indretning e.lign?
Tak for
opmærksomheden!
Bettina Slott
hygiejnesygeplejerske
Guldborgsund kommune