Spørgsmål / Svar - Energistyrelsen

N O T AT
17. august 2015
Ref. re
Center for Bygninger
Besvarelse af spørgsmål vedrørende udbud af metode og proces til energirenovering af
store bygninger.
Følgende spørgsmål er indsendt:
Spørgsmål 1:
Skal alle deltagere dokumentere deres økonomiske formåen (økonomisk og finansiel kapacitet) m.v.? - og hvilken form for dokumentation ønsker Energistyrelsen i givet fald?
Svar:
Der er ikke fastsat krav til udbudsgivernes omsætning eller økonomisk formåen i øvrigt.
Spørgsmål 2:
I Udbuddet nævnes ”bygninger som benyttes til privat handel- og service”, hvilket er en meget bredt og uensartet område, der indeholder brancheområderne engroshandel, detailhandel,
og privat service. (i alt 47 branchekoder). Ønsker Energistyrelsen alle 47 branchekoder under
Privat handel- og Service indbefattet i udbuddet?
Svar:
Der vil i projektets første fase, ”udredning”, ske en nærmere afgrænsning af hvad projektet
skal omhandle.
Fokus for projektet er dog bygninger, hvor energiforbruget fortrinsvis benyttes til regulering
af indeklima.
Spørgsmål 3:
Kan det bekræftes, at den kontrakt, der vil blive indgået, er energistyrelsens standardkontrakt
for konsulentopgaver?
Svar:
Ja
Spørgsmål 4:
I denne standardkontrakt er der ikke angivet en ansvarsbegrænsning. Vil det kunne accepteres
at der tilføjes en ansvarsbegrænsning på 2 gange honorarets størrelse, svarende til 1,2 mio. kr.,
som er gældende i 5 år fra opgavens afslutning.
Side 1
Svar:
Det fremgår af standardkontrakten, at ”Konsulentfirmaet skal opretholde ansvarsforsikring for
samtlige medarbejdere, der udfører arbejde i forbindelse med konsulentopgaven. Ansvarsforsikringens dækningsomfang skal svare til det sædvanlige i branchen i hele kontraktens løbetid.”
Styrelsen kan ikke acceptere en begrænsning i forhold til dette for nærverende projekt.
Spørgsmål 5:
I denne standardkontrakt omhandler pkt. 23 rettighederne for arbejdet. Vil Energistyrelsen
kunne acceptere at få brugsret, men ikke ophavsret til det udarbejdede materiale?
Svar:
Det er et centralt punkt for Energistyrelsen, at man har fuld ejendoms- og brugsret over det
materiale, som styrelsen betaler for. Det fremgår derfor af standardkontrakten, at ”Energistyrelsen erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alt, herunder rapporten,
eventuelle delrapporter, data, bilag og andet eventuelt undersøgelsesmateriale, som konsulentfirmaet leverer eller frembringer som led i arbejdet.”
Styrelsen kan ikke acceptere en begrænsning i forhold til dette for nærværende projekt.
Det skal endvidere understreges, at sigtet med projektet er udgivelsen af en SBi-anvisning,
hvilket betyder, at Energistyrelsen overdrager projektets resultater til SBi, hvorefter det også
vil være omfattet af eventuelle regler, der ligger heri.
Det skal samtidigt påpeges, at leverandøren efter med Energistyrelsen i henhold til kontrakten
kan bruge Energistyrelsen og det udført arbejde som reference.
Side 2
Side 3