Møde i Energisparerådet den 9. juni 2015 Deltagelse af Energisparerådets medlemmer på mødet: Lone Møller Sørensen, Formand Kamilla Thingvad, Dansk Energi Per Heiselberg, for Birgitte Bak-Jensen, Aalborg Universitet Michael Riff Alexandersen, Dansk byggeri Søren Büchmann Petersen, Dansk Erhverv Frits Møller Andersen, RISØ DTU (for Danske Universiteter) Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Sune Thorvildsen, DI Marianne Bender, Energitjenesten Dorte Nørregaard Larsen, Energiforum Danmark Kern Lærkholm Petersen, Forbrugerrådet Niels Bahnsen, FRI Henrik Lilja, Håndværksrådet Camilla Rosenhagen, suppleant for Birthe Rytter Hansen, KL Mette Hansen, Naturgasselskaberne Ikke til stede: Peter Stigsgaard, Energi- og Olieforum Thomas Schoubye Poulsen, REO Jens Astrup, Landbrug og Fødevarer Simon Rasmussen, TEKNIQ Øvrige deltagere: Niels Bruus Varming, Energistyrelsen Renato Ezban, Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen, Energistyrelsen Christina Burgos Nittegaard, Energistyrelsen 1. Velkomst og introduktion ved Formanden Formanden bød velkommen til Energisparerådets andet ordinære møde i 2015. Der var sendt dagsorden ud forud for mødet. Der var modtaget afbud fra Jens Dandanell Petersen fra Dansk Industri forud for mødet. Han blev suppleret af Sune Thorvildsen. Dagsorden blev godkendt uden nogen kommentarer. 2. Kort status på energi-aftalen mellem regeringen og KL/regionerne Renato Ezban, Energistyrelsen redegjorde kort for status på den frivillige energiaftale mellem kommuner/Regioner. Ideen bag aftalerne er, at kommuner/Regioner i aftalerne erklærer at gennemføre en energispareindsats samtidigt med, at regeringen forpligter sig til at støtte indsatsen for besparelser i kommuner og regioner. Forhandleringerne er i øjeblikket meget indledende. Der arbejdes dels med at beskrive formen og formuleringen af kommunernes og regionernes erklæring og dels hvilke aktiviteter, staten skal gennemføre for at støtte indsatsen. Blandt de mulige aktiviteter, har Energistyrelsen lagt op til at se på energimærkningen af kommunale og regionale bygninger, med henblik på at energimærkningen gøres mere brugbar for kommunerne og regionerne. Målsætningen er at energimærkningen skal være et redskab i vedligeholdelsen af ejendomsporteføljerne, og ordningen skal derfor gennemgås for at vurdere, hvordan dette kan opnås. Aftalen skal indgås i 3. kvartal og senest i 4. kvartal, da midlerne skal udmøntes i 2016. 3. Orientering og drøftelser omkring bygningsreglementet – både BR 2015 og BR2020 Til brug for dette punkt har rådet på forhånd modtaget: Oplæg til diskussionspunkter samt notat fra Det Økologiske Råd omkring bygningsreglementet 2020 Niels Bruus Varming, Energistyrelsen indledte med en gennemgang af de vigtigste ændringer i BR2015. Han påpegede, at der var tale om forholdsvis små ændringer i forhold til det tidligere bygningsreglement. Energistyrelsens tal viser, at lidt flere vælger at bygge efter lavenergiklasserne end efter kravene i BR2010. Om det skyldes lokalplaner eller egen ”fri vilje” fra bygherrer er uvist. Der kan ligeledes konstateres, at der er sket en stor stigning i bygninger, der bygges efter BR2020. Økonomisk er det blevet væsentlig mere fordelagtigt at bygge efter lavenergiklasserne – særligt ved enfamiliehuse er merinvestering ved lavenergibyggeri minimal, og med varmepumper kan det faktisk betale sig bl.a. pga. tilskudsregler. Mht. komponentkrav fortalte Niels, at der ved stramning af kravene til Eref (på vinduer) særligt har været fokus på muligheden for at benytte solafskærmende vinduer, som vil blive mere aktuelt i fremtiden. I forbindelse med fjernelse af krav til overfladetemperatur har der – som mange ved været en del tumult. EcoDesign har i BR2015 bredt sig til bygningsrelaterede produkter. Kravene får ikke den store betydning i Danmark. Man håber dog, at kravene til varmepumper kan betyde, at de dårligste varmepumper udryddes. I BR2015 vil der være en grænse for meget VE, der kan regnes med i energirammen. Denne kommer til at ligge på 25 kWh/m2 i primærenergi. I 2015 svarer dette til 10 kWh el/m2. For mindre parcelhus svarer det til ca. et 2 kW anlæg. Det blev på mødet påpeget at dette vil betyde, at man i DK ikke vil se de såkaldte ”plus” huse. Baggrunden for dette, er at man prioriterer energibesparelser over lokal VE produktion. Mht. renovering af bygninger er der i BR2015 indført energirammer for renoveringer, herunder også visse komponentkrav, men ikke på alt, da det netop er tale om rammeberegninger (hvor der skal være en vis frihed). Der vil ligeledes være en bedre synkronisering med EMO ordning mht. energiklasser, og ved den mest ambitiøse klasser skal man overholde bygningsreglementets krav til indeklima. I forbindelse med krav til etablering af vedvarende energi ved renovering blev der spurgt ind til definitionen ”væsentlig” ombygning. Niels svarede, at som udgangspunkt kunne man antage, at en væsentlig ombygning var en ret omfattende renovering, der fx omfattede to bygningsdele og samtidig udskiftning af fyr. Niels gik herefter videre til at fortælle om det fremadrettede arbejde med BR2020. Det er vigtigt at være i god tid med ændringer BR2020, da folk begynder at bygge efter de nye klasser i god tid. Blandt overvejelserne i BR2020 er:      Hvordan skal vedvarende energi indgå i bygningsreglementet? Skal der forsat være mulighed for at VE tæller med i energirammen? Her var der i rådet drøftelser om, at man på den ene side burde være i sin gode ret til at bruge mere energi, hvis man selv producerer det, men på den anden side vil det kræve et større backupsystem i det offentlige net, hvis egenproduktionen fejler eller producere på forkerte tidspunkter. Men hvad hvis man slet ikke er tilsluttet nettet? Derudover blev det påpeget at VE systemers effektivitet aftager, og at man derved risikerer, at den lokale VE produktion ikke dækker energibehovet på sigt. Næste punkt var om bygningsreglementet skal tilskynde, at der ageres fleksibelt mht. energiforbruget i vores bygninger. Her nævnte flere medlemmer, at der i dag kigges meget på, hvordan vi kan flytte forbruget mere end få timer. De moderne bygninger med meget isolering kan nemmere flytte behovet (det vurderes, at der kan gå optil et døgn, hvor nye bygninger ikke behøver tilførsel af varme). Det er sværere med de ældre bygninger. Et eksempel kunne være at slukke varmepumper i spidsbelastninger. Grundet forskellen i beregnet og aktuelt forbrug er Bygningsstyrelsen i gang med performancetests af de lovpligtige energiberegningerne. Her undersøger de rigtigheden af beregningerne. Der indføres bæredygtighedsklasser i bygningsreglementet i 2016, og Energistyrelsen er i gang med at kigge på hvad der skal stå i klasserne fremadrettet. Niels påpegede, at bæredygtighedsklasserne ikke skal anses som en konkurrent til de store certificeringsordninger. Det bliver på et mere overordnet plan, der skal ses på bæredygtighed. Regler omkring renovering skal undersøges nærmere efter BR15. Der skal bl.a. ses på om de eksisterende krav overholdes. Rådet spurgte i forbindelse med arbejdet frem mod BR2020 ind til primærenergifaktorene. Herunder om man forventer at justere på faktorene. Niels svarede, at man pt ikke har intentioner om at ændre faktoren. Niels fortalte ydermere, at der vil være mindre rettelser i bygningsdirektivet, som der vil blive set på nu. Direktivet tilpasses eventuelt i 2017 (høring starter til efteråret i år). Formanden afsluttede emnet med at pointerede, at rådet kunne overveje om, der er nogle særlige områder, som rådet skal anbefale, der ses på i forbindelse med BR2020. Her fremhævede medlemmerne to emner, som de gerne vil have belyst ved kommende møder:  I Energistyrelsens scenarier er der forudsat en vis energibesparelse. Det kunne være interessant at få belyst, hvor meget bygningsreglementet forventes at bidrage til at dette.  Grundlag for revisionen bør have en længere pejling end 2020  Hvad er den tilsvarende effekten af Bedrebolig ordningen? Kan Energistyrelsen sige noget om, hvor meget BedreBolig ordningen skal bidrage til energibesparelser i DK. Og hvad er status? 4. Anbefalinger til rapporten ”Evaluering af energiselskabernes energispareindsats” Til brug for dette punkt havde rådet på forhånd modtaget: Medlemmernes besvarelser af online spørgeskema vedrørende anbefalinger i rapporten ”Evaluering af energiselskabernes energispareindsats”. Der var ved sidste møde i Energisparerådet udtrykt ønske fra rådet om, at få mulighed for at kommentere på evalueringens konklusioner og komme med anbefalinger til energiselskabernes fremadrettede spareindsats. Forud for mødet havde medlemmerne mulighed for at svare på et onlineskemet, hvor de kunne angive, om de var enige eller uenige i evalueringsrapporten anbefalinger. Det var ca. halvdelen af rådets medlemmer, der havde svaret på onlineskemaet. Drøftelserne på mødet handlede særligt om additionalitet, snyd og omkostningseffektivitet. Ved den indledende diskussion blev det bl.a. fremhævet, at:    Det er vigtigt, at fastholde en høj grad af additionalitet i energispareindsatsen. Derfor bør det bl.a. i forbindelse med vurdering af mulighederne for at udvide besparelsesbasen sikres, at der stilles de rette krav til additionalitet. Dette gælder særligt i forhold til udvidelse af transportområdet. Det er problematisk, at konklusionen om at netselskaber, der anvender koncernforbundne handelsselskaber til at varetage energispareforpligtelsen, er dyrere end netselskaber, der enten selv eller gennem tredjepart varetager spareforpligtelsen, udelukkende baserer sig på en analyse af omkostningerne i 2013. For at give et mere retvisende billede af problemets omfang burde analysen have dækket en længere periode. Dansk Energi kan i en lignende analyse, der dækker flere år ikke genfinde den konklusion, som evalueringen fremhæver. Der er behov for at begrænse fejlkilder og mulighederne for at omgå reglerne for energiselskabernes energispareindsats. Det er indtrykket, at der i takt med at spareforpligtelserne stiger, stiger incitamentet til at finde kreative løsninger i markedet. Derfor bør der fremadrettet sættes fokus på at undgå snyd og omgåelse af regler. I den forbindelse blev det fremhævet, at det er vigtigt, at rette fokus mod dem der snyder, fremfor at indføre flere komplicerede regler. Samtidig bør der være større konsekvens i forbindelse med opfølgning på den årlige stikprøvekontrol. For rådet at kunne viderebringe en samle anbefaling, foreslog formanden, at alle medlemmer ved mødet valgte de anbefalinger som de synes, er særligt vigtige. Resultatet blev, at et flertal i rådet udpegede tre anbefalinger, som de mente skal have særlig fokus i forbindelse med energiselskabernes fremadrettede spareindsats. Det skal dog understreges at der ikke nødvendigvis var opbakning fra samtlige af rådets medlemmer til dette. Følgende anbefalinger blev af flere medlemmer fremhævet som særligt vigtige: D.1: Det foreslås, at adgangen til at prioritere tiltag med lang levetid udvides til ikke kun at omfatte ikkekvotebelagte brændsler, så det også bliver muligt at anvende en forhøjet prioriteringsfaktor for energispareprojekter indenfor energiarterne el og varme med lang levetid. E1: Det bør overvejes at indføre standardværdier på flere områder især i forhold til typiske energispareprojekter i mindre virksomheder, men også i forhold til transportområdet og andre områder, hvor der er (eller kan skabes) tilstrækkelig viden til at gøre det, og hvor det i betydelig grad vil lette aftalepartnernes transaktionsomkostninger. E2: Det bør genovervejes, om det er hensigtsmæssigt at benytte korrektioner for additionalitet i forbindelse med tekniske standardværdier (jf. også forslag D ovenfor). Det bør desuden genovervejes, om de indførte reduktioner i standardværdierne for en række bygningsrettede tiltag i husholdninger skal ophæves i lyset af resultaterne af denne evaluering, der på basis af et større dokumentationsgrundlag i en survey ikke kan bekræfte, at disse tiltag skulle være markant mindre additionelle. Ydermere blev emner omkring placering af energispareforpligtelser (H.1), mere omfattende rådgivning (I.1) og central system for indberetninger (F.1) fremhævet som emner, der bør undersøges nærmere. 5. Kommende møder i Energisparerådet a. Den 24. september 2015 er der møde med workshop i Energisparerådet Der vil være Workshop om formiddagen kl. 9-12 i Energistyrelsens kantine, og emnet bliver ”Adfærd og brug af nudging indenfor små virksomheder og husejere”. Der er lagt op til at den nedsatte arbejdsgruppen styrer processen på selve dagen, samt at der kommer to inspirationsoplæg:   Evt. Mogens Michael Møller fra MiljøForum Fyn vil holde et inspirationsoplæg om et projekt vedrørende energibesparelser i SMVer Evt. Inspirationsoplæg fra konsulenter omkring nudding Efterfølgende vil der være et ordinært møde i Energisparerådet om eftermiddagen kl. 12.3015.30 i Energistyrelsen. Følende emner blev foreslået:     Opsamling fra workshop Energimærkning af bygninger - status Status på Energisparesekreatariet Status på energiaftale ml. regering og kommuner/regioner, hvis der er sket noget.