Møde i Energisparerådet den 24. september 2015 Deltagelse af Energisparerådets medlemmer på mødet: Lone Møller Sørensen, Formand Per Heiselberg, for Birgitte Bak-Jensen, Aalborg Universitet Michael Riff Alexandersen, Dansk byggeri Søren Büchmann Petersen, Dansk Erhverv Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Anne Lund Andersen, DI Marianne Bender, Energitjenesten Dorte Nørregaard Larsen, Energiforum Danmark Niels Bahnsen, FRI Mette Hansen, Naturgasselskaberne Peter Stigsgaard, Energi- og Olieforum Frits Møller Andersen, RISØ DTU (for Danske Universiteter) Ikke til stede (afbud): Thomas Schoubye Poulsen, REO Jens Astrup, Landbrug og Fødevarer Kern Lærkholm Petersen, Forbrugerrådet Birthe Rytter Hansen, KL Kamilla Thingvad, Dansk Energi Øvrige deltagere: Peter Bach, Energistyrelsen Renato Ezban, Energistyrelsen Brian Gross Larsen, Energistyrelsen Astrid Rathe, Energistyrelsen Christina Burgos Nittegaard, Energistyrelsen 1. Velkomst og introduktion ved Formanden Formanden bød velkommen til Energisparerådets tredje ordinære møde i 2015. Der var sendt dagsorden ud forud for mødet. Dagsorden blev godkendt uden nogen kommentarer. Der var modtaget afbud fra Thomas Schoubye Poulsen fra REO Jens Astrup fra Landbrug og Fødevarer, Kern Lærkholm Petersen fra Forbrugerrådet, Kamilla Thingvad fra Dansk energi og Birthe Rytter Hansen for KL. Formanden fortalte, at hun har sendt en brev til ministeren, hvor hun har budt ham velkommen og inviteret ham til et møde i Energisparerådet. Der afventes svar på dette. Energisparerådets anbefalinger vedrørende energiselskabernes fremtidige energispareindsats er ligeledes sendt til ministeren, og de indgår som input til drøftelser om Energiselskabernes spareindsats fra 2016. 2. Opsamling fra workshop Formanden gav en kort opsummering fra workshoppen, som hun beskrev, som en forfriskende måde at arbejde med energibesparelser på, men at det havde været ønskeligt at komme dybere ind i begrebet nudging for at vurdere potentialet på strategisk niveau. De generelle betragtninger fra workshoppen var, at energispareindsaten skal have lokal forankring samt være tilpasset individuelle behov hos modtageren. Der skal med andre ord være konkrete målgrupper med målrettede tiltag. Samtidig pointerede formanden, at der nok var behov for nogle forretningsmæssige koncepter, der kan holde på sigt (individuel rådgivning er meget omkostningstung) hvis private aktører skal være interesseret. Her blev det i Energisparerådet pointeret, at der i forbindelse med initiativer inden for energiforbedringer finder stor jobskabelse sted, hvilke jo også har en værdi i sig selv. En positiv trend er da også, at man forventer at det alt andet lige fremadrettet vil blive dyrere at finde energibesparelser, hvilket netop vil åbne for nye metoder og muligheder til at finde energibesparelser. Det blev påpeget, at det kunne være nyttigt at afprøve forskellige initiativer/pilotprojekter ude i ”marken”. Herved kan man blive klogere på hvilke metoder, der er mest effektive i forbindelse med skabelse af energibesparelser hos virksomheder og boligejere - herunder kunne metoder og redskaber målrettet de forskellige segmenter afprøves. Der var i rådet enighed om, at anbefalingerne ikke havde en form, der var konkret nok til, at de på nuværende tidspunkt kan fremføres for ministeren. 3. Kort status på energi-aftalen mellem regeringen og KL/regionerne På opfordring af medlemmerne gav Energistyrelsen ved Renato Ezban en kort status på dialogen mellem KL og regeringen vedrørende energiaftalen. Ideen bag aftalerne er, at kommuner/Regioner i aftalerne erklærer, at de vil gennemføre en energispareindsats samtidigt med, at regeringen forpligter sig til at støtte indsatsen for energibesparelser i kommuner og regioner. Energistyrelsen sigter efter at aftalerne indgås i 2015. Der har blandt andet været en workshop med kommunale energimedarbejdere omkring hvilke aktiviteter, der kan hjælpe kommuner og regioner i energispareindsatsen. Herunder har kommunerne bl.a. fremført, at det kunne være relevant at forbedre adgangen til energidata, samt at man gerne vil have et inspirationskatalog, der kan angive, hvordan energieffektivitet i kommunerne kan gribes an. Regionerne har bl.a. angivet, at det kunne være brugbart med rådgivning og støtte til indkøb og brug af energieffektivt medico udstyr. Da kommunerne og regionerne står overfor at skulle opdatere energimærker for mange bygninger i 2016, har Energistyrelsen lagt op til at se på energimærkningen af kommunale og regionale bygninger. Målsætningen er, at energimærkningen fremadrettet kan være et effektivt redskab til vedligeholdelse af ejendomsporteføljerne. Ordningen skal derfor gennemgås for at vurdere, hvordan dette kan opnås. Energistyrelsen har sendt konkrete oplæg til aftaler til KL og Danske Regioner. 4. Status på forhandlingerne omkring Energiselskabernes energispareindsats På opfordring af medlemmerne gav Energistyrelsen ved Peter Bach en kort status på forhandlingerne omkring Energiselskabernes energispareindsats. Forhandlingerne er indledt, men er desværre ikke så langt, som man gerne ville være på nuværende tidspunkt. Der vil derfor være et intensivt forhandlingsforløb de næste par måneder, da der skal ligge en aftale, som kan virke fra den 1. januar 2016. Et af de meget centrale elementer i forhandlingerne er, hvordan man øger udbuddet af energibesparelser. Flere af de store energiselskaber siger, at det ikke udelukkende er størrelsen af tilskuddet, der er afgørende. Ligeledes har placering af forpligtigelser og nye elementer (transport, store varmepumper m.m.) været drøftet. Relevante parter vil blive involveret efter behov og relevans, når forhandlingerne er nået længere. Det blev efterfølgende drøftet, om det er rimeligt, at private skal betale til energispareindsatsen via energiregningen, når det er virksomhederne, der får rådgivningen. Hertil blev det nævnt, at hvis alternativet var at finansiere indsatsen via skatten, ville det ikke mindske omfordelingen, da det så primært vil være private personer, der finansierer indsatsen via indkomstskatten mv.. 5. Energimærkning i bygninger Til brug for dette punkt havde rådet på forhånd modtaget Handlingsplan for bedre energimærkning og oplæg til energimærkning af bygninger. Brian Gross Larsen, der er teamleder for energimærkningsordning i Energistyrelsen, indledte præsentationen med at give en kort introduktion til energimærkningordningen. Herunder gennemgik han, hvordan mærket inkl. besparelsesforslag ser ud. Han bemærkede, at man faktisk ikke ved, hvor mange af tiltagene anbefalet i mærkerne, der gennemføres i praksis. Brian fortalte, at Energimærkningsordningen havde været i programmet ”kontant” på DR sidste år, og her var det kommet frem, at 1/6 af mærkerne var forkerte. Dette førte til, at Energistyrelsen efterfølgende lavede en tilsvarende undersøgelse, der faktisk viste, at det stod endnu værre til med. Undersøgelsen viste nemlig, at 1/3 af mærkerne var forkerte. Et mærke defineres som forkert, hvis der er givet forkert mærke/karakter eller energiberegningen er forkert. Energistyrelsen har derfor offentliggjort en handlingsplan, der indeholder 7 forbedringsforslag, som Brian kort gennemgik på mødet: 1. Energistyrelsen vil give udtalelser og påtaler for alvorlige og gentagne fejl i energimærkninger til det ansvarlige energimærkningsfirma. 2. Der skal være kortere sagsbehandlingstider. Der må maksimalt gå 3,5 måneder fra udførelsen af en markkontrol, til der er truffet afgørelse i sagen. Tiden til sagsbehandling omfatter tid til høringer m.m. 3. Der skal foregå dialog omkring en kommende kvalitetsindsats, hvor Energistyrelsen vil indkalde branchen. Det forventes, at der bliver nedsat et forum, hvor både drift og udvikling af ordningen skal drøftes. 4. Energistyrelsen vil gennemgå og revidere regelgrundlaget for udarbejdelse af energimærkninger, således at reglerne bliver klarere og ikke giver anledning til divergerende fortolkninger blandt energikonsulenter. Ændringerne forventes gennemført i 2015. 5. Energistyrelsen skærper kravene i uddannelsen og efteruddannelsen af energikonsulenter. Der bliver sat målrettet ind på at forbedre såvel undervisning som beståelseskrav i forhold til de typiske og mest alvorlige fejl og mangler, der ses i energimærkningsrapporterne. 6. Skalaen for energimærkningen skal være mere brugervenlig. En lille fejlberegning kan give et forkert mærke, og det ønsker man at ændre på. Energistyrelsen vil derfor videreudvikle det nuværende energimærke, så det fremover er mindre sårbart overfor grænseværdier. 7. Der skal foretages en brugertilfredshedsundersøgelse i slutningen af året. Undersøgelse vil se bredt på køber og sælgers tilfredshed. Her blev det bemærket, at pris og kvalitet ofte hænger sammen, og det gør det også her. ESR stillede således spørgsmål ved prisen på energimærket i lyset af den ønskede kvalitet. Det blev bemærket, at der i dag er hård priskonkurrence på mærkerne. Energistyrelsen har i dag sat en øvre anbefalet grænse for udarbejdelse af energimærker på 5000 kr., men på markedet bliver mange af mærkerne lavet til 3000 kr. Brian fortalte, at teamet nu er begyndt at se på udvikling af mærket, da der er ved at være bedre styr på driften. Teamet befinder sig i en fase, hvor de indsamler input til den udvikling af mærket, som vil forgå næste år. Et af de vigtige udviklingspunkter er, at der skal ske en sammentænkning af EMO og BedreBoligordningen, herunder skal der være et bedre overlap mellem uddannelserne. Andre elementer, som der ses på, er udvikling af en låneberegner samt bedre adgang til energimærkerne via digitale medier. Der foreligger også et arbejde med at revidere Håndbogen for EMO-konsulenterne. Energisparerådet havde efterfølgende en række forslag til det fremadrettede arbejde med energimærket. Herunder blev det foreslået, at køberen af et hus skal have en gennemgang på en time med EMO – konsulenten, der har udarbejdet husets energimærke. Herved sikres en grundig formidling af rapporten og energisparetiltagene, og den nye køber kan blive inspireret til, hvordan energisparetiltagene kan indtænkes i en evt. husforbedring. Herudover vil det være gunstigt, hvis der sker en sparing ml konsulenterne, som kontrollerer og kommer med anmærkninger til energimærkerne og de EMO-konsulenter, som har udarbejdet det oprindelige mærke. ESR stilledes i denne forbindelse spørgsmål ved det realistiske i overvejelser omkring at udvide EMO’s dækningsområde i lyset af kvaliteten i det nuværende mærke. Det blev også bemærket, at det faktisk betyder meget for energimærkets værdi, at der på det seneste har været avisartikler om, at Energimærket betyder noget for salgsprisen. Som Renato havde nævnt, er der nogle særlige udfordringer for energimærker i kommunale bygninger, som man fremadrettet vil behandle separat. 6. Status for Energisparesekretariatet På opfordring af medlemmerne gav Energistyrelsen ved Astrid Rathe og Christina Burgos Nittegaard en kort status på Energisparesekretariatets arbejde. Astrid Rathe er ny ansvarlig kontorchef i Energistyrelsen for bl.a. Energisparerådet og Energisparesekretariatet. Astrid introducerede kort Energisparesekreatariatets mandat, og hvordan dette var blevet fortolket i sekretariatets daglige arbejde. Herunder, at der var lagt vægt på at tilrettelægge indsatsen ud fra analyser om erhvervslivets nuværende energiforbrug, potentialer, erfaringer, adfærd m.m. Sekretariatets indsatser omfatter egne initiativer samt understøttende aktivitet til andre ordninger (f.eks. energiselskabernes spareindsats). Astrid gav udtryk for, at hun delte den tidligere formålsfortolkning og arbejdsmetode, herunder fokus på at opbygge et konsolideret analysegrundlag, og samtidig fandt det interessant at overtage ansvaret for Energisparesekretariatet i implememteringsfasen, hvor der skal bygges konkrete indsatser oven på anslysearbejdet. Herefter overtog Christina Burgos Nittegaard, som til dagligt arbejder i Energisparesekretariatet. Christina fortalte, at sekretariatets foreløbige undersøgelser kan findes på Energistyrelsens hjemmeside (http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsatsvirksomheder/aftaler-energieffektiviseringer-virksomheder/sekretariat). Hun ville på mødet gennemgå de vigtigste resultater fra potentialerapporten og erfaringsanalysen. Potentialerapporten bygger på en gennemgang af 20 slutenergianvendelsesområdet, f.eks. rumventilation, rumkøling, rumvarme, arbejdskørsel, belysning m.fl. Besparelsespotentialer for de enkelte områder er vurderet ud fra en række teknologiske cases og udviklinger samt generelle vurderinger indenfor hvert slutenergianvendelsesområde. Potentialerapporten viser, at slutenergisnavendelsesområderne som repræsenterer de største besparelsespotentialer er belysning, rumvarme, arbejdskørsel i landbruget og procesvarme. Men overskudsvarme, automation og elmotorer, som er tværgående slutenergianvendelser, er også interessante, da de repræsenterer betydelige potentialer. Rapporten konkluderer, at der ved en tilbagebetalingstid på 10 år eksisterer et besparelsespotentiale i erhvervslivet på ca. 25 %. Heraf står Handel og service for den største andel med 9 %, mens fødevarer står for 4,5 % og landbrug for ca. 3,5%. De øvrige områder står for ca. 2 % eller derunder. Fra erfaringsanalysen fremgår det bl.a., at virksomhederne er meget tilfredse med deres gennemførte energiforbedringer, selvom de oftest ikke kender til de reelle tilbagebetalingstider og økonomiske gevinster. Analysen viser også, at et energibesparelsestiltag ofte fører til flere, samt at det for SMV segmentet er særlig vigtigt, at energibespareindsatsen tænkes sammen med den øvrige forretning og forbedringer af f.eks. indeklima, image m.m. Mht. informationsøgning om energibesparelser savnede SMVerne særligt informationer, der er handlingsorienteret og uvildige. Til slut fremlagde Christina Energisparesekreatariatets kommende initiativer, som omfatter standardværdiberegnere af ventilation, belysning, elmotorer og pumper til understøttelse af energiselskaberes spareindsats, en LED kampagne målrettet detailhandlen, mulige indsatser i engroshandlen og det private kontorbyggeri samt overfor håndværkere. Herudover arbejdes der på en nøgletalsdatabase for elforbruget i SMV segmentet samt en konference for kommunerne om energibesparelser i erhvervslivet. Rådet havde efterfølgende en drøftelse af, hvordan formiddagens workshop kunne spille ind i sekretariatets arbejde. Selvom anbefalinger fra workshoppen ikke var helt konkrete nok, mente Christina, at workshoppen havde underbygget sekretariatets fremgangsmåde, hvor der netop lægges op til en flerstrenget indsats for at gøre indsatsen så målrettet som mulig. Workshoppen har endvidere understreget, at den lokale forankring er afgørende for energispareindsatsen i SMV segmentet. 7. Kommende møder i Energisparerådet Der var enighed om, at de kommende møder i Energisparerådet bør ligger i januar, juni og september 2016.