Kystdirektoratet Højbovej 1, Postboks 100 7620 Lemvig Randers
Kystdirektoratet Højbovej 1, Postboks 100 7620 Lemvig Randers den 12. april 2015 Anlægsbeskrivelse med oplysninger til brug for VVM screening. A/S Knudshoved Havn søger Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af en ny lystbådehavn i den gamle DSB færgehavn ved Knudshoved. Lystbådehavnen etableres indenfor de eksisterende moler, men med en dækmole udenfor havneindsejlingen. Knudshoved havn har i perioden fra 1957 til 1998 været benyttet som færgehavn for bilfærger over Storebælt, siden 1998 har anlægget ligget ubenyttet, A/S Knudshoved Havn ønsker derfor at opføre en ny lystbådehavn i den gamle færgehavn med dertilhørende servicefaciliteter på land. Der ligger en fredningskendelse af 14. oktober 2004 om fredning af Knudshoved halvøen i Nyborg Kommune sag nr. 03-111/420-0003. Ifølge fredningskendelsen ”§ 9 DSB havnearealer inkl. havnebassiner og moler”. Kan anvendes til konference- og kontorvirksomhed, skoler og lignende, herunder kombineret med maritime, rekreative eller friluftsmæssige aktiviteter, inklusive udnyttelse af havnebassinet til f. eks sejl- og dykkersport, put-and-take fiskeri og lignende med tilhørende anlæg så som cafeteria/restaurant efter fredningsnævnets godkendelse. Anlægget støder op til følgende Natura 2000-områder, det drejer sig om Habitatområde Østerø Sø H 99 og habitatområde H 100 som også omfatter fuglebeskyttelsesområderne F73 og F 98. 1. Anlæggets forudsætninger Ejerforhold, Knudshoved Havn matr. nr. 14e, 14f og 14n Juelsberg Hgd. Nyborg, ejes af: A/S Knudshoved Havn, CVR nr. 31 93 50 91, Parkboulevarden 31, 8920 Randers NV. Nabo mod nord er: Matr. nr. 14f, Juelsberg Hgd. Nyborg, A/S Storebælt CVR nr. 10 63 49 70 og Matr. Nr. 14b, Juelsberg Hgd. Nyborg, K/S Restaurant Storebælt CVR nr. 21 22 37 43. Nabo mod syd er Matr. nr. 14c, Juelsberg Hgd. Nyborg, DSB Restaurant og Kursusejendom. Matrikelkort er vedlagt. Bilag 1. www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Søkort for Knudshoved Havn Der er blevet foretaget en opmåling af Knudshoved havn i 2009, vedlagt sø opmåling som PDF fil, bilag 2 Som det fremgår af vedlagte sø opmåling varierer dybden i havnen fra 0 til ca. 10 m, der derfor ikke behov for nævneværdig uddybning af havnen, men der planlægges en begrænset uddybning af havnens sydlige del. I indsejlingen varierer dybderne fra ca. 6 til ca. 9 m. 2. Sammenfattende beskrivelse af anlægget Den gamle DSB færgehavn ved Knudshoved ønskes ombygget til en ny lystbådehavn, havnen forventes udbygget over de kommende 10 – 15 år og forventes fuldt udbygget at rumme op til ca. 2.800 både, lystbådehavnen etableres indenfor de eksisterende moler, men med en ny dækmole udenfor havneindsejlingen. Illustrationsplan af den fuldt udbyggede havn www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Teknisk beskrivelse af Projektet: Mod landsiden bevares de eksisterende færgelejer i deres udformning, men beskæres i højden, færgelejerne slutter i dag i kote 4,5 og skæres ned til kote 2.0, Hvor de nye hovedmoler kobles på de eksisterende, skæres de eksisterende molen ned til kote 1,0 og stiger mod land til kote 2,0. Fast og bevægelig lederværk, udført i azobe, afmonteres og bliver lagt i depot til senere genanvendes i projektet, overskydende beton fra færgemolerne knuses og genanvendes under veje og parkeringspladser. Tegning af eksisterende færgelejer. Der vil ske mindre terrænreguleringer på landsiden. Der er op til de eksisterende færgemoler fyldt op til kote 2,5 til 3,0, hvor terrænet i den øvrige del af området ligger ca. i kote 2,0, terræn mellem færgemolerne vil blive reguleret til kote 1,5 mod havnen og stigende til kote 2,0 – 2,5 mod landsiden, overskudsmateriale anvendes til opfyldning på lave steder i området. På søsiden vil der ske mindre uddybning på den sydligste del af havnen. I en afstand på 30 m fra den sydlige badestrand hvor dybden er 1,75 – 2,0 m vil der blive uddybet til 2,5 faldende til 3,0 m, bundmaterialet vil blive analyseret i forbindelse med opgravning, og evt. slam/ikke egnet bundmateriale vil blive klappet i den dybeste del af havnen, anvendeligt bundmateriale, ca. 20.000 m3, vil blive anvendt som kerne i den nye stenmole der anlægges som læmole udenfor havneindsejlingen. www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Området i havnen hvor der sker uddybning. Udenfor havneindsejlingen, opbygges en ca. 246 m lang læmole, kronen slutter min. i kote 2,0, kærnen i læmolen opbygges af sand og grusfyld opgravet i havnen og afsluttet med et filterlag og et dæklag af sprængsten, anlæg på udvendig side 1/2 anlæg mod havnen 1/1,5. Snit i læmole. Bådebroer udlægges som vist på planen. Bådebroer er præfabrikerede beton flydebroer der er opbygget af vandtæt fiberbeton med en kerne af celleopdelt polystyrol. Bimolerne har en bredde på 3,0 m og hovedmolerne har en bredde på 6,0 m. Bådebroerne opbygges af standard pontoner på 0,85 x 3 x 15 m med en fribordshøjde på 0,5 m. For at opnå 6 m bredde hovedmoler sammenkobles 2 stk. 3 m pontoner. I nord udlægges: Hovedmole A 500m. Bimoler B – P i alt 2.515m I syd udlægges: Hovedmole A 541m. Bimoler B – F i alt 2.857m Der etableres 6 sanitetshuse langs de to hovedmoler. Sanitetshusene er med toilet og bad. Forsyning med el og vand føres i kanaler i molerne, afløb føres i land i en ledning under hovedmolerne. Sanitetshusene opføres på 1,2 x 3.0 x 10,0 m ponton med fribordshøjde på min. 50 cm. fuld belastet. www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Ved den nordligste pier etableres et slæbested til søsætning af joller. I den nordøstlige hjørne ved Storebæltsbroens landfæste etableres yderligere et slæbested til søsætning af motorbåde, specielt beregnet til trollingfiskere og andre der ikke har bådplads i havnen. Influens på andre projekter: Der er i alt 6.514 bådpladser i lystbådehavne på Fyn. En udvidelse med en ny lystbådehavn på Knudshoved vil naturligvis udgøre en væsentlig forøgelse af kapaciteten, men da udbygningen sker i etaper over mange år forventer det ikke at være mærkbart for de omkringliggende havne. Havnen forventer med sin beliggenhed direkte til Storebælt, hvor sejlerne straks er ude hvor der er vand og luft, og havnen har en størrelse hvor selv store sejlbåde kan få plads, hvilket er et problem i mange ældre havne. Desuden forventes havnen at blive vært for nationale og internationale sejlsportsarrangementer, samt tilbagevendende flydende bådudstillinger. Knudshoved Havn forventer derfor at kunne tiltrække specielt de store og hurtige sejlbåde fra et stort opland. De enkelte havne har følgende antal bådpladser: Assens Ballen Bandholm Bogense Dageløkke Falsled Fjællebroen Fåborg Gedser Gambøt Kerteminde Lohals Lundeborg Nyborg Otterup Rantzausminde Rudkøbing Spodsbjerg Stige Ø Strib Svendborg Vindeby Mindre havne på Fyn i alt 650 bådpladser 145 bådpladser 100 bådpladser 670 bådpladser 100 bådpladser 200 bådpladser 180 bådpladser 350 bådpladser 200 bådpladser 175 bådpladser 630 bådpladser 187 bådpladser 115 bådpladser 460 bådpladser 100 bådpladser 125 bådpladser 350 bådpladser 180 bådpladser 150 bådpladser 140 bådpladser 567 bådpladser 110 bådpladser 630 bådpladser www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Anvendelse af naturressourcer: Ved nedbrydning af den øverste del af de gamle færgemoler bliver der store mængder beton, som knuses og genanvendes som bundsikring under veje og parkeringspladser på land. Faste og bevægelig lederværk afmonteres, og den anvendelige del af træværket bliver lagt i depot og genanvendes. Ikke brugbart træværk afleveres på godkendt modtagerplads, metal samles og sælges til genbrug. Etablering af ny læmole udenfor havneindsejlingen vil blive opbygget, dels af genanvendeligt bundmateriale fra uddybning af havnen, og dels af importeret sprængsten fra Norge eller Sverige. Arbejdsmetode og tidspunkt for anlægget af betydning for miljøet: Anlæg af ny lystbådehavn i den nedlagte færgehavn vil blive udført med traditionelt entreprenørudstyr og omfatter: Alm. Entreprenørmaskiner til nedbrydning af beton og afmontering af lederværk. Sandpumpere og gravemaskiner til uddybning af havn og opbygning af læmole. Støj i forbindelse med anlægsarbejdet forventes primært at stamme fra nedbrydning af betonmoler, og fra trafik med materialer til arbejdspladsen, samt arbejde i forbindelse med etablering af den nye lystbådehavn. Tilførsel af materialer til anlægsaktiviteterne vil dels blive med skib, importerede sprængsten. Betonflydemoler forventes leveret på lastbil, hvorfor støjgener forventes at være minimale i forhold til støjen fra den nærliggende motorvej. Ud over støj fra nedbrydning af betonmoler er der ingen væsentlige støjbelastende aktiviteter i forbindelse med etablering af lystbådehavnen. Idet nedbrydningsarbejdet forventes udført på hverdage i dagtimerne, forventes der ikke at være problemer med at overholde normalt benyttede vejledende støjgrænser. Anlægsarbejdet forventes skønsmæssigt gennemført indenfor 1½ - 2 år efter opstart. Opstart forventet første halvår 2016. anlægsarbejdet forventes primært gennemført i dagtimerne på hverdage. Anlægsaktiviteterne tilrettelægges og udføres under størst muligt hensyn til miljøet. Bygherren vil således gennem anlægsperioden sikre, at grænseværdier for emissioner af støj, vibrationer og støv mv. overholdes. Anlægstidsplanen fastlægges endeligt i forbindelse med detailprojekteringen bl.a. på baggrund af vilkår i myndighedsgodkendelser og tilladelser til projektet. Affaldsproduktion, forurening og gener: Etablering af lystbådehavn i den tidligere færgehavn planlægges på en sådan måde, at mest muligt af de materialer, der fremkommer ved nedbrydning af konstruktioner såsom de gamle færgemoler og fast og bevægelige lederværk nyttiggøres i størst mulig omfang i det nye projekt. Med hensyn til forurening af området er en stor del af landarealet udgået af kortlægningen, en mindre del er registreret på vidensniveau 1 på grund af tidligere benzinsalg fra stedet, 2 mindre arealer er registreret på vidensniveau 2. Der er sket oprensning til en dybde på 2.7 – 3,2 m, der er en restforurening som www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 vurderes at udgøre ca. 50 tons jord, indeholdende ca. 13 kg kulbrinter. Der er ikke væsentligt indhold af flygtige komponenter. Restforureningen vurderes at være uden risiko for nærmeste recipient, som er Knudshoved Færgehavn. Evt. vurdering i forhold til fremtidig byggeri kan vurderes ud fra de foreliggende oplysninger. To mindre dele af grunden er fortsat registreret på vidensniveau 1, da der stadig kan være en forurening med olie- og benzinkomponenter udenfor de oprensede områder. Kampsax Geodan som gennemførte undersøgelsen for OM vurderer, at der stadig kan være en forurening udenfor de oprensede områder, hvorfor området ikke umiddelbart kan bebygges. På de nævnte områder vil der blive foretaget en miljøteknisk undersøgelse som kan danne grundlag for, hvorledes den eventuelle forurening skal håndteres. Materiale stammende fra nedbrydning af de tidligere betonmoler knuses og genanvendes som bundsikring under veje og parkeringspladser. Eksisterende lederværk nedtages og anvendelige dele lægges i depot for senere anvendelse. Ikke anvendelige dele bortskaffes til godkendt modtagerplads. Ved uddybning af havnebassinet skal der foretages en undersøgelse af forureningsgraden af bundsedimenterne med henblik på, om materialerne kan genanvendes som bund under ny læmole, eller klappes på det dybeste sted i havnen, eller om de skal deponeres på godkendt modtagerplads. Risiko for ulykker: Ombygning af Knudshoved Havn til lystbådehavn anses ikke for at indebære forøget risiko for ulykker i forbindelse med anlægsarbejdet, idet der er tale om et traditionelt anlægsarbejde, hvor der anvendes kendte og velafprøvede udførelsesmetoder. 3. Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed Nuværende arealanvendelse. Tidligere færgehavn blev taget ud af drift i 1998, DSB har efterfølgende foretaget oprydning på landanlægget og udført oprensning af forurening efter benzintankanlæg, fjernet asfalt og beton efter parkering og opmarcharealer. Anvendelse af søterritoriet begrænser sig til det eksisterende havnebassin som bevarer sin nuværende form med indsejling fra øst, hvor der etableres en læmole for at dæmpe bølgerne i havnen. Hvor læmolen placeres er der en vandybde fra 6 til ca. 9 m. De yderligere områder af søterritoriet, som inddrages til projektet er området udenfor den nuværende havneindsejling hvor den planlagte læmole ønskes placeret. Tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet. Der er ikke foretaget videnskabelige feltundersøgelser af de lokale naturressourcer indenfor projektets anlægsområde, men DSB fik i 2004, i anledning af Knudshoved Færgehavns omdannelse til rekreativt område, udarbejdet en rapport vedr. hydrauliske forhold, herunder morfologisk og historisk beskrivelse af kystområdet omkring Knudshoved, (herunder kystinspektion i august 2004). Bilag 5. www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Anlægget støder op til følgende Natura 2000-områder, det drejer sig om Habitatområde Østerø Sø H 99 og habitatområde Centrale Storebælt og Vresen H 100 som også omfatter fuglebeskyttelsesområderne F73 og F 98. Landskab, natur og kulturmiljø Anlæg af lystbådehavn vil i beskeden grad påvirke kystlandskabet visuelt set fra landsiden, hvorimod den nye læmole set fra søsiden vil være mere synlig, men dog beskeden i forhold til de eksisterende moler. Det nye anlæg påvirker kulturmiljøværdier i form af fredning af Knudshoved halvøen, sag nr. 03-111/4200003 af 14. oktober 2004 om fredning af Knudshoved halvøen i Nyborg Kommune, men anlægget ligger indenfor fredningskendelsens rammer. Anlægget berører ikke registrerede fortidsminder Der er ikke kendskab til marinarkæologiske fund i området. Nuværende kystmorfologiske forhold De nuværende kystmorfologiske forhold i området er stærkt påvirket af anlæg af storebæltsforbindelsen, hvor der er sket opfyldning og anlæg af landfæste til Storebæltsbroen umiddelbart nord for havnen. Luftfoto 1981 – 1983 Luftfoto 2011 Opfyldning hvor landfæstet til Storebæltsbroen blev bygget, er beskyttet med en stenkastning, hvilket har flyttet den eksisterende sandstrand længere mod nord. Generel transport af sand udenfor havneindsejlingen skønnes at være minimal, dybden i havneindsejlingen er fortsat ca. 9,0 m, havnen har således ikke problemer med tilsanding, og iflg. Rapport om hydrauliske forhold i Storebælt udarbejdet af DTI i 2004, er der en del nord/sydgående strøm i Storebælt, som sammen med tidevandsskiftet sørger for udskiftning af vand i havnen, og dermed den gode vandkvalitet. www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Kystmorfologiske forhold efter etablering af lystbådehavnen. Afgrænsning af havnebassinet fastholdes i sin nuværende form, men udbygges med en læmole øst for den eksisterende havneindsejling. Den nye læmole opbygges som en stenkastningsmole, og skønnes ikke at få indvirkning på de kystmorfologiske forhold. Strømnings- og opblandingsforhold Det forventes ikke, at udbygningen giver ændringer i strømforholdene i Storebælt, iflg. Rapport om hydrauliske forhold i Storebælt udarbejdet af DTI i 2004. Stormflodsstrøm. Udligningsstrøm gennem Storebælt af meteorologisk betingede forskelle i vandstanden i Nordsøen (Kattegat) og Østersøen. Tidevandsstrømmen Den vindgenererede overfladestrøm, som oftest forekommer samtidig med stormflodsstrømme, men aftager hurtigt med dybden. Udstrømning fra Østersøen forårsaget af den overskydende ferskvandstilførsel til denne. Denne strømkomposant er lille i forhold til de øvrige. Under analyse af strømforholdene er kun to bidrag behandlet. Den regelmæssige tidevandsstrøm og den totale strøm. Under rolige vejrperioder er den totale strøm domineret af tidevandsstrømmen og udstrømningen fra Østersøen. I meteorologisk urolige perioder er strømmen domineret af stormflodsstrømmen. Der forekommer ofte lagdeling i Storebælts dybere del, men inde under land er der normalt ikke lagdeling. Strømmen aftager normalt efter en logaritmisk hastighedsfordeling med dybden. I nærværende projekt som jo omhandler forholdene tæt på land på forholdsvis lille vanddybde, vil kun strømforhold i overfladen blive beskrevet. Den maksimale tidevandsstrøm i vesterrenden er af størrelsesordenen 0,35 m/s. Den totale strøm (overfladen) i vesterrenden er analyseret i målestation 545, som var beliggende midt i vesterrenden lige ud for Knudshoved Færgehavn. Denne analyse resulterede i følgende strømforhold, se tabel 2.6. Nordgående strøm har en retning på ca. 340o ud for havnemundingen, og tilsvarende har sydgående strøm en retning på 155o. www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Det fremgår, at nordgående strøm har større hastighed end sydgående strøm for de hyppigste hændelser, mens de sydgående strømme er større end de nordgående for de sjældent forekommende hændelser. Dette hænger sammen med den svage udstrømning fra Østersøen i rolige perioder og kraftig sydgående strøm i forbindelse med den typiske lavtrykspassage, som giver anledning til kraftig indstrømning i Danske farvande. Efter bygning af rampen til vestbroen ændrede strømforholdene ud for Færgehavnen sig under situationer med sydgående strøm. Før bygningen af landfæstet til vestbroen smøg den sydgående strøm sig langs havnens nordlige mole, hvorved der opstod et strømskel i havnemundingen. Efter bygningen af rampen er dette strømskel flyttet ud i flugt med rampens østlige afslutning, hvorved strømskellet er flyttet ca. 70 – 110 m mod NØ. Indenfor strømskellet, forekommer der i disse situationer en med uret drejende hvirvel, som har strømhastigheder af størrelsesorden ca. 30 % af strømhastigheden udenfor strømskellet. Ved nordgående strøm i Storebælt er der ikke konstateret strømhvirvler eller strømskel i området ud for havnens munding. Disse ændrede strømforhold under stærk sydgående strøm vanskeliggjorde besejlingen af havnen med de store færger, hvorfor havnemundingen blev udvidet. Det skønnes ikke, at disse specielle strømforhold vil være til væsentlig gene for besejling af havnen med mindre skibe. Sedimentspredning. I anlægsfasen vil der blive udført følgende anlægsarbejder, som kan give anledning til sedimentspredning, jævnfør tidligere beskrivelse: • • Uddybning af havnen og klapning af bundmateriale. Opbygning af ny læmole. I forbindelse med etablering af den nye læmole skal der flyttes sand/grus fra den laveste del af havnen til bund under den nye læmole, og der skal udlægges sprængsten, som vil forårsage en fortrængning af vand. Der er sandsynlighed for, at der vil ske udledning af fortrængt vand med fint partikulært materiale, idet sand forventes at bundfælde sig inde i selve molen. Hvis der anvendes sand med fint partikulært eller organisk materiale, vil der kortvarigt kunne dannes sedimentskyer, men det forventes minimalt eller ingen effekt af dette på det omgivende miljø. Sand der skal benyttes som bund under den nye læmole vil dog blive analyseret for kornstørrelsesfordeling inden udlægning. Vandkvalitet. Etablering af lystbådehavnen vil ikke påvirke den generelle vandkvalitet i området under forudsætning af, at gældende regler om spildevandshåndtering i havnen overholdes. Der sker ingen udledning af spildevand til havnen. I selve anlægsperioden vil der kortvarigt være forøget mængder af suspenderet materiale fra anlægsarbejdets udledning af fortrængt vand fra anlæg af læmole, men da det er rent sand, vil hovedparten af det suspenderede materiale falde ned igen meget tæt på udledningsområdet. De finere partikler, som måtte frigives sammen med sandet, vil alt efter strømretningen kunne spredes henholdsvis www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 nord og syd for havnen. Der kan evt. ganske kortvarigt ske en frigivelse af næringssalte fra de suspenderede materialer, men disse vil hurtigt blive spredt og optaget i området. Marinbiologi. Der er ikke foretaget undersøgelser af bevoksning på havbunden hvor den nye læmole planlægges, men eventuel bevoksning vil naturligvis blive dækket af den nye mole, men påvirkning af fauna fra anlægsaktiviteterne forventes at være begrænsede, da læmolen placeres hvor dybden er fra 6 – 9 m. Forøgelsen af hårdt substrat, repræsenteret ved den nye læmole, vil have en positiv effekt for en række arter, der er knyttet til den hårde bund, herunder muslinger og visse tangarter. Der vil være tale om de samme arter, der i dag er knyttet til de eksisterende moler. Med udbygning med den nye læmole vil medføre et større areal til rådighed for disse arter, både på grund af længden og fordi molen anlægges på større dybde. Det vil blive tilstræbt, at anlægge molen således at de biologiske muligheder understøttes bedst muligt, ved anvendelse af store sten til etablering af molens udvendige sider. 4. Anlæggets potentielle miljøpåvirkninger – sammenfatning. Den planlagte etablering af lystbådehavn i den tidligere Knudshoved Færgehavn vil medføre en vis, men begrænset påvirkning af området i og omkring havnen og for brugere i området mht. arealanvendelse, kystmorfologi, det visuelle indtryk af kysten og støj i anlægsperioden. Brugere og interessegrupper i havnen vil overvejende få bedre vilkår. Det vurderes, at der bliver en meget begrænset påvirkning af kystmorfologien omkring havnen. Der vil være en sandsynlig påvirkning af området som følge af anlæg af den nye læmole, som vil påvirke havbundens flora og fauna, men påvirkningen af anlægsaktiviteterne vurderes at være meget begrænset. Anlæg af molen vil samtidig give bedre vilkår for arter knyttet til den hårde bund, herunder muslinger og visse tangarter. Selve anlægsarbejdet vil medføre en vis støj i selve havneområdet fra trafik med materialer og støj og vibrationer fra nedbrydning af de gamle betonmoler. Nedbrydningen vil imidlertid blive begrænset til dagtimer på hverdage. Der er ingen boliger i området. Gravearbejdet vil medføre en forøget mængde suspenderet materiale i vandet under selve anlægsarbejdet, men hovedparten vil falde til bunds igen tæt på arbejdsområdet. Anlægsarbejdet planlægges på en sådan måde, at flest mulige materialer fra de eksisterende konstruktioner kan genanvendes på pladsen. www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 5. Bilag Matrikelkort Søopmåling Havneplan Brev fra Fredningsnævnet for Fyn, dateret 20.03.2012 med godkendelse af projektet. Rapport om hydrauliske forhold i Storebælt, udarbejdet af DTI i 2004. 6. Referencer Fredningskendelse, sag nr. 03-111/420-0003 af 14. oktober 2004 om fredning af Knudshoved halvøen, Nyborg Kommune. www.AdmiralMarina.dk A/S Knudshoved Havn, Parkboulevarden 31, DK 8920 Randers NV - (+45) 3086 1535 Etablering af lystbådehavn ved Knudshoved, Nyborg Kommune. Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø og Natura 2000-område nr. 116 centrale Storebælt og Vresen. Rekvirent: Rådgiver: A/S Knudshoved Havn Vester Boulevard 31 8900 Randers Niras A/S Aaboulevarden 80 8000 Aarhus C. Randers den 12.04.2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning ......................................................................................................................................... 3 2 Introduktion............................................................................................................................................... 4 3 4 2.1 Baggrund............................................................................................................................................ 4 2.2 Lovgrundlag ....................................................................................................................................... 4 2.3 Projektbeskrivelse ............................................................................................................................. 5 2.4 Datagrundlag ..................................................................................................................................... 7 Beskrivelse af Natura 2000-områderne................................................................................................... 10 3.1 Relevante områder .......................................................................................................................... 10 3.2 Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø .......................................................................................... 10 3.3 Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen .......................................................... 12 Konsekvensvurdering .............................................................................................................................. 17 4.1 Vurdering af belastning på Natura 2000-område Østerø Sø af overnattende lystsejlere m.v. ...... 17 4.2 Opsummering af anlægsarbejdet .................................................................................................... 22 4.3 Vurdering af anlægsfasens påvirkning af fuglebeskyttelsesområde 73 og 98 ................................ 22 4.4 Vurdering af driftsfasens påvirkning af fuglebeskyttelsesområde 73 og 98 ................................... 23 4.5 Vurdering af anlægsfasens forstyrrelse for marsvin ....................................................................... 24 4.6 Vurdering af driftsfasens forstyrrelse for marsvin .......................................................................... 24 4.7 Vurdering af om nationale og internationale sejlsportsarrangementer, samt flydende bådudstillinger vil have skadelige virkninger for Natura 2000-områderne. ............................................... 27 4.8 Kumulative effekter ......................................................................................................................... 28 4.9 Bilag IV arter .................................................................................................................................... 28 2 1 Sammenfatning A/S Knudshoved Havn planlægger at etablere en ny lystbådehavn ved Knudshoved. Anlægget etableres i den gamle færgehavn, som i perioden fra 1957 til 1997 har været benyttet som færgehavn for bilfærger over Storebælt. Siden 1998 har anlægget ligget ubenyttet. A/S Knudshoved Havn ønsker derfor at etablere en ny lystbådehavn i den gamle færgehavn med dertilhørende servicefaciliteter på land. Anlægget støder op til Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø, samt Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø består af kystlagune og strandsøer (1150), enårig vegetation på stenede strandvolde (1210), flerårig vegetation på stenede strande (1220), vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310), strandenge (1330) og artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230). Området er specielt udpeget for at beskytte den store lagune med de omgivende strandenge og strandvolde. Den lavvandede Østerø Sø og de omkringliggende strandenge har stor betydning som yngle- og fourageringsområde for mange ande- og vadefugle. Fugle udgør ikke en del af udpegningsgrundlaget. Natura 2000-område nr. 116 består af habitatområde nr. H100, hvor udpegningsgrundlaget er naturtyperne rev (1170), enårig vegetation på stenede strandvolde (1210), flerårig vegetation på stenede strande (1220) og arten marsvin (1351) og fuglebeskyttelsesområderne nr. F 73 med udpegningsgrundlaget edderfugl (T) og F98 med udpegningsgrundlaget edderfugl (T), splitterne (Y) og dværgterne (Y). Naturområdet har et samlet areal på 63.000 ha, hvoraf godt 99 % er hav. I Natura 2000-området er der særlig fokus på det store lavvandede havområde, der har meget vigtige forekomster af rev og er et vigtig levested for marsvin og edderfugl samt ynglende kystfugle som splitterner og dværgterner. I konsekvensvurderingen redegøres der for projektets effekter på Natura 2000-områderne i anlægsog driftsfasen. Desuden vurderes effekter på stærkt beskyttede bilag IV arter og projektets kumulative effekter. Samlet set vurderes det, at den beskrevne etablering af lystbådehavn ved Knudshoved, Nyborg Kommune ikke i hverken anlægsfase eller driftsfase vil have skadelige virkninger på Natura 2000områderne nr. 115 ”Østerø Sø” og nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen”. 3 2 Introduktion 2.1 Baggrund Det planlagte projekt er beliggende umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø og nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen. Dette notat indeholder en nærmere konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 7 stk. 2 af projektet ”Etablering af lystbådehavn ved Knudshoved, Nyborg Kommune” på Natura 2000-område nr. 115 og 116 under hensyn til områdernes bevaringsmålsætning. Der kan ikke meddeles tilladelse m.v. til et projekt, som vurderes at ville skade Natura 2000-områderne. Desuden vurderes det om projektet skader arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Rapporten giver indledningsvis en kort beskrivelse af lovgrundlaget på området og derefter havneprojektets omfang og beliggenhed. Herefter følger en beskrivelse af de forskellige arter, som forekommer i områderne det vil sige marsvin samt yngle- og trækfugle. Sidst i rapporten er lavet en vurdering af havneprojektets påvirkning af områdets fugle og marsvin i henholdsvis anlægs- og driftsfasen. 2.2 Lovgrundlag Natura 2000-områderne er udlagt inden for EU for at beskytte værdifulde naturområder, dyr og planter, som er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF) og EFhabitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF). Medlemslandene i EU har udpeget Natura 2000områderne i henhold til EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet for at skabe et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Natura 2000-områderne består af fuglebeskyttelsesområder (udpeget for at beskytte yngle- eller trækfugle jf. EFfuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1) og habitatområder (udpeget for at beskytte arter og naturtyper jf. EF-habitatdirektivets bilag 1 og 2). For hvert af de danske Natura 2000-områder er der udarbejdet en Natura 2000-plan, som beskriver tilstand, trusler og målsætning for områderne. Det overordnede mål med Natura 2000-planlægningen er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Gunstig bevaringsstatus er defineret i habitatdirektivet. Målsætningen er nærmere beskrevet i de enkelte Natura 2000-planer og kriterier for gunstig bevaringsstatus er beskrevet i to separate publikationer /1//2/. En naturtypes ”bevaringsstatus” anses for ”gunstig”, når: • det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og • den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på langt sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når • bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig En arts ”bevaringsstatus” anses for ”gunstig”, når: • data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og • artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og • der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande 4 I Danmark er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet indarbejdet i lovgivningen i habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter) og beskrevet i den tilhørende vejledning /3/. Ifølge direktiverne skal der laves konsekvensvurdering af planer og projekter, som vil være placeret inden for de beskyttede områder eller kan påvirke ind i de beskyttede områder og påvirke udpegningsgrundlaget. Det skal vurderes om planforslagets påvirkning af Natura 2000-området er væsentlig (”foreløbig konsekvensvurdering”) og hvis påvirkningen er væsentlig, skal det vurderes om den kan skade Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger (”nærmere konsekvensvurdering”). Dette dokument er en ”nærmere konsekvensvurdering” i henhold til habitatbekendtgørelsens § 7 stk. 2. Vejledningen til habitatbekendtgørelsen beskriver ”forsigtighedsprincippet”, som skal anvendes ved konsekvensvurdering: ”myndigheden skal sikre sig, at det kan afvises, at en plan eller projekt skader området, dvs. myndigheden skal have vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger. Det er tilfældet, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger”. Vejledningen til habitatbekendtgørelsen beskriver desuden kravene til indholdet af en konsekvensvurdering. Indholdet af denne konsekvensvurdering modsvarer de krav og retningslinjer, som fremgår af habitatbekendtgørelsen. Der er foretaget en gennemgang af de beskyttelsesmæssige interesser, en vurdering af miljøpåvirkninger på relevante arter på udpegningsgrundlaget i både anlægsfasen og driftsfasen samt en vurdering af de kumulative forhold. Af habitatbekendtgørelsen fremgår, at konsekvensvurderingen skal vurdere følgende påvirkninger af udpegningsgrundlaget: ”Naturtyper: Påvirkningen på naturtyperne og de forventede eller forudsigelige ændringer i disse. Der kan være tale om areal-, karakter- eller kvalitetsmæssige ændringer i forhold til den eksisterende arealmæssige udbredelse og beliggenhed, ændring af sammensætningen af relevante eller karakteristiske arter af dyr og planter, den procentvise fordeling af naturtyper inden for det berørte område, naturtypernes sårbarhed, funktion som spredningskorridorer eller lignende”. ”Arter: Påvirkningen på arterne og de forventede eller forudsigelige indvirkninger på f.eks. bestandsstørrelse, sårbarhed, artens fødegrundlag, yngleaktivitet og yngelpleje, muligheder for at raste, fouragere, overvintre eller skifte svingfjer (fælde), samt oplysninger om hvorvidt artens konkurrenceevne ændres som følge af ændrede levestedsvilkår, f.eks. på grund af mindre eller fragmenterede levesteder, væsentlige forstyrrelser mv.”. 2.3 Projektbeskrivelse Den gamle DSB færgehavn ved Knudshoved ønskes ombygget til en ny lystbådehavn. Havnen kan potentielt udbygges over de kommende 10 – 15 år, til at rumme op til ca. 2.800 både, men det er uvist om én havn kan tiltrække så mange lystbåde. Lystbådehavnen etableres indenfor de eksisterende moler, men med en ny dækmole udenfor havneindsejlingen. Havnen udbygges i takt med behovet. 5 Illustrationsplan, af den fuldt udbyggede havn. Teknisk beskrivelse af projektet: Mod landsiden bevares de eksisterende færgelejer i deres udformning, men beskæres i højden. Færgelejerne slutter i dag i kote 4,5 og skæres ned til kote 1,5. Hvor de nye betonflydemoler kobles på de eksisterende pier, skæres de eksisterende pier ned til kote 1,0 og stiger mod land til kote 1,5. Fast og bevægelig lederværk (træbolværk) lægges i depot til senere genanvendelse i projektet. Overskydende beton fra færgemolerne knuses og genanvendes under veje og parkeringspladser. Der vil ske mindre terrænreguleringer på landsiden. Der er op til de eksisterende færgelejer fyldt op til kote 2,5 til 3,0, hvor terrænet i den øvrige del af området ligger i kote 1,5 – 2,0. Terræn mellem færgelejerne vil blive reguleret til kote 1,5 mod havnen og stigende til kote 2,0 – 2,5 mod landsiden. Overskudsmateriale anvendes til opfyldning på lave steder i området. Bådebroer udlægges som vist på planen. Bådebroer er præfabrikerede beton flydebroer der er opbygget af vandtæt fiberbeton med en kerne af celleopdelt polystyrol. Bi molerne har en bredde på 3,0 m og hovedmolerne har en bredde på 6,0 m. Bådebroerne opbygges af standard pontoner på 0,85 x 3 x 15 m med en fribordshøjde på 0,5 m. For at opnå 6 m bredde hovedmoler sammenkobles 2 stk. 3 m pontoner. Ved den nordligste mole etableres et slæbested for sejlklubbens ungdomsafdeling til søsætning af joller. I det nordøstlige hjørne af havnen, ved Storebæltsbroens landfæste, etableres yderligere et slæbested til søsætning af småbåde. Dette er specielt beregnet til trollingfiskere og andre, der ikke har bådplads i havnen. På søsiden vil der ske en mindre uddybning på den sydligste del af havnen i en afstand på 30 m fra den sydlige badestrand, hvor dybden er 1,75 – 2,0 m. Her vil der blive uddybet til 2,5 faldende til 3,0 m. Bundmaterialet vil blive analyseret i forbindelse med opgravning, og evt. slam/ikke egnet 6 bundmateriale, vil blive klappet i den dybeste del af havnen (ca. 10 m). Anvendeligt bundmateriale, op til ca. 20.000 m3, vil blive anvendt som kerne i den nye stenkastningsmole, der anlægges som læmole udenfor havneindsejlingen. Evt. forurenet sediment vil blive håndteret efter gældende lovgivning. Området i havnen, hvor der sker uddybning. Udenfor havneindsejlingen opbygges en ca. 246 m lang læmole. Kronen slutter min. i kote 2,0. Kernen i læmolen opbygges af grusfyld opgravet i havnen og afsluttes med et filterlag samt et dæklag af sprængsten. Anlæg på udvendig side er 1/2 og mod havnen 1/1,5. Tværsnit i læmole. 2.4 Datagrundlag Konsekvensvurderingen baserer sig primært på de nye basisanalyser for de relevante Natura 2000områder samt eksisterende viden fra videnskabelige rapporter (se referenceliste). Der er desuden taget kontakt til relevante fagpersoner ved bl.a. Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) og Naturstyrelsen for at sikre, at vurderingen er foretaget på den nyeste viden om forekomsten af ynglende dværgterner og splitterner på Sprogø, rastende edderfugle i Storebælt, samt forekomsten af marsvin indenfor Natura 2000-område nr. 116. Desuden er der i forbindelse med projektet foretaget en kortlægning af forekomsten af padder på Knudshoved halvøen. En fuldstændig referenceliste kan ses nedenfor. 1. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk. 7 2. Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B., Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 549. – 39 s. http://faglige-rapporter.dmu.dk 2005. 3. Naturstyrelsen. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 2011. 4. Naturstyrelsen. Natura 2000-plan 2010-2015. Østerø Sø. Natura 2000-område nr. 115. Habitatområde H99. 2011. 5. Naturstyrelsen. Natura 2000-plan 2010-2015. Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000område nr. 116. Habitatområde H100, Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73. 2011. 6. Naturstyrelsen. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Østerø Sø Natura 2000-område nr. 115 Habitatområde H99. 2013. 7. Naturstyrelsen. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98. 2013. 8. Basisanalyse for Natura 2000-område 165, Sprogø og Halsskov Rev 9. Handlingsplan for beskyttelse af marsvin 2005. Miljøministeriet, Skov-og Naturstyrelsen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 10. Afsluttende rapport fra projektet Fokus på hvaler i Danmark 2000 – 2002. Af Carl Chr. Kinze, Thyge Jensen og Ragnhild Skov 11. Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Faglig rapport fra DMU, nr. 484. 2004 12. Effects of underwater noise on harbour porpoises around major shipping lanes. Authors: Lars O. Mortensen, Jakob Tougaard and Jonas Teilmann. BaltSeaPlan Report 21. Conference Draft. 2011 13. Undervandsstøj i danske farvande – status og problemstillinger i forhold til økosystemer. Forfatter: Jakob Tougaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. August 2012 14. NERI Technical Report No. 657, 2008. High density areas for harbour porpoises in Danish waters. 15. Abundance survey of harbour porpoises in Kattegat, Belt Seas and the Western Baltic, July 2012. Note from DCE - Danish Centre for Environment and Energy 12. June 2013 16. Tougaard, J. and Carstensen, J. (2011). Porpoises north of Sprogø before, duraing and after construction of an offshore wind farm. NERI commissioned report to A/S Storebælt. Roskilde, Denmark. 17. Befolkningens anvendelse af Vestamager til friluftsliv, 1985-1988. Frank Søndergaard Jensen. Forst. Forsøgsv. Danm. København (1991) 8 18. Skovenes friluftsfunktion i Danmark. III. del. Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet. Forst. Forsøgsv. Danm. København (1984). 19. Padder og krybdyr på halvøen Knudshoved ved Nyborg. En Bilag IV undersøgelse. Amphi Consult. Juli 2009. 20. http://frv.dk/Maalinger/Statistik/Trafik/Pages/Skibstrafik_i_Storebaelt.aspx 21. Sveegaard, S., Tougaard, J. & Teilmann, J. 2008: Sprogø Wind Farm. Environmental Impact Assessment – Background Report on Marine mammals. NERI Commissioned Report to Sund&Bælt, Roskilde, Denmark. 22. Sund & Bælt Holding A/S. VVM for vindmøller nord for Sprogø. Analyse af sejladsforhold. COWI. September 2008. 23. Natura 2000 – Foreløbig vurdering. Hurtigfærgen Dolphin Jet, Ruten Aarhus-Sjællands Odde. Potentielle effekter på Natura 2000-områder. Kattegat-ruten A/S. Rapport DHI. November 2012. 9 3 Beskrivelse af Natura 2000-områderne 3.1 Relevante områder Projektet er beliggende umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø og nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø består af habitatområde nr. H99 Østerø Sø. Natura 2000-område nr. 116 består af habitatområde nr. H100 Centrale Storebælt og Vresen og fuglebeskyttelsesområderne nr. F98 Sprogø og Halskov Rev og F73 Vresen og havet mellem Fyn og Langeland. edderfugl 3.2 Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for habitatområdet kan ses i nedenstående tabel. Naturtype eller habitatart *Kystlaguner og strandsøer Enårig vegetation på stenede strandvolde Flerårig vegetation på stenede strande Kode nr. 1150 Bevaringsprognose 1210 Ukendt Ja 1220 Ukendt Ja Ugunstig Kan påvirkes af projektet Ja 10 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Strandenge *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 1310 Ukendt Ja 1330 6230 Ugunstig Ukendt Ja Ja Udpegningsgrundlag for habitatområde H99. * angiver prioriteret naturtype. Prioriterede naturtyper er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse indenfor EU og EU har derfor et særligt ansvar for at bevare dem. Bevaringsprognose i henhold til Natura 2000-planen /4/. Angivelse af, om projektet kan tænkes at have betydning for naturtypen eller arten. Områdebeskrivelse Natura 2000-området "Østerø Sø" er beliggende yderst på Knudshoved halvøen i Storebælt. Det 57 ha store område består af marint forland, som er dannet efter sidste istid. Med tiden er der ved havets sedimentaflejringer dannet et vinkelforland, som har afsnøret kystlagunen Østerø Sø. Området har en stor variation af naturtyper, idet kystlagunen er omgivet af både strandenge, vandhuller, strandvolde og skov. Den lavvandede Østerø Sø og de omkringliggende strandenge er af stor betydning som yngle- og fourageringsområde for mange ande- og vadefugle. Fugle udgør ikke en del af udpegningsgrundklaget. I lavninger på strandengene findes enkelte mindre strandsøer, som er vigtige yngle- og levesteder for padder, bl.a. findes strandtudse, springfrø og spidssnudet frø, der alle er opført på habitatdirektivets bilag IV. Vigtigste naturværdier Kystlagunen og strandsøer, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge og artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mere sur bund er de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for området. Trusler mod områdets naturværdier Næringsstofindholdet i kystlagunen er højt, og det er vurderet, at der er en betydelig intern belastning med næringsstoffer, der er ophobet i lagunens bund. Uhensigtsmæssig hydrologi, fragmentering og tilgroning, bl.a. med den invasive planteart rynket rose, er vurderet som en trussel mod områdets strandenge. Overordnet målsætning Natura 2000-området udvikles til sammenhængende og artsrige strandengsarealer i mosaik med lagune og vegetation på stenede strande og andre kystnære naturtyper. De lysåbne naturtyper sikres en god til høj naturtilstand, og lagunerne god vandkvalitet og gode betingelser for en artsrig flora og fauna med forekomst af flere af de karakteristiske arter. 11 3.3 Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. H100 kan ses i nedenstående tabel. Naturtype eller habitatart Marsvin (Phocoena phocoena) Rev Enårig vegetation på stenede strandvolde Flerårig vegetation på stenede strande Kode nr. 1351 Bevaringsprognose Kan påvirkes af projektet Ugunstig Ja 1170 1210 Ugunstig Ukendt Nej Nej 1220 Ukendt Nej Udpegningsgrundlag for habitatområde H100. Bevaringsprognose i henhold til Natura 2000-planen /5/. Angivelse af, om projektet kan tænkes at have betydning for naturtypen eller arten. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne nr. F98 og F73 kan ses i nedenstående tabel. Fugleart Edderfugl (T) Splitterne (Y) Dværgterne (Y) F98 F73 X X X X Bevaringsprognose Ugunstig Ugunstig Ukendt Kan påvirkes af projektet Ja Ja Ja Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområderne F98 og F73. Bevaringsprognose i henhold til Natura 2000-planen /5/. Y: Ynglende art, T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Angivelse af, om projektet kan tænkes at have betydning for arten. Områdebeskrivelse Natura 2000-området består af det tidligere Natura-2000 område nr. 165, Sprogø og Halsskov Rev og det tidligere Natura 2000-område nr. 116, Vresen samt et fornyligt udpeget område langs Storebæltsbroen. Området afgrænses som vist på figuren nedenfor. 12 Natura 2000-området består af habitatområde nr. H100 og fuglebeskyttelsesområderne nr. F98 og F73. Natura 2000 planen omfatter således et samlet areal på 8.692 ha, hvoraf størstedelen udgøres af hav (8.572 ha). Havområdet udgør en del af Storebælt, der er karakteriseret ved, at der som i en stor flodmunding foregår et møde mellem saltvand fra Kattegat og ferskere vand fra Østersøen. Der er således tale om meget dynamiske forhold i vandmasserne. Den sydlige del af området er relativt beskyttet, mens havområdet længere mod nord er stærkt påvirket af vind, strøm og bølger. Landområderne udgøres af Lejsø på det vestlige Sjælland samt øerne Sprogø og Vresen. Sprogø, der er en istidsaflejret moræneknold med mange sten, er efter anlæggelse af Storebæltsbroen ændret meget. Lejsø-området er opstået ved materialevandring langs kysten, hvor oddedannelser har afsnøret en del af havområdet. 13 Vresen udgør resterne af en tidligere større bakkeø, der nu ved erosion og sedimentaflejringer er reduceret til en lav ø bestående af sand og sten. Sprogø, Vresen og de mange tilstødende stenrev udgør en fortsættelse af det nord-sydgående bakkestrøg, der løber gennem Langeland og videre i en bue fra Lohals til Korsør. På lavt vand findes der omkring Vresen, Sprogø og ved Halsskov Rev store forekomster af sten, mens stenforekomsterne på dybere vand er blevet reduceret betydeligt som følge af tidligere tiders stenfiskeri. Stenrev har et rigt plante- og dyreliv. I området findes der muslingebanker, som tidligere især var udbredte omkring Sprogø og Halsskov Rev. Muslingebankerne udgør et vigtigt fødegrundlag for rastende andefugle. De store lavvandede havområder omkring Vresen, Sprogø og Halsskov Rev er derfor i vinterhalvåret levested for store flokke af rastende edderfugle. Splitterne og dværgterne yngler uregelmæssigt på Sprogø og udgør her en del af udpegningsgrundlaget. Marsvin er udbredt i Storebælt med særlig stor hyppighed i det centrale Storebælt og omkring Vresen. Bestanden af marsvin i de indre danske farvande vurderes at være faldet mellem to optællinger i hhv. 1994 og 2005, men stigende fra optællingen i 2005 til optællingen i 2012 /7/. Natura 2000-området ligger i Slagelse Kommune og Svendborg Kommune og indenfor vandplanområderne hovedvandopland Smålandsfarvandet, hovedvandopland Storebælt og hovedvandopland Det Sydfynske Øhav. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller sammen vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede /5/. Næringsstofbelastning via luften og afstrømning fra land udgør en trussel mod områdets havområder. Selvom belastningen af havområderne over de seneste årtier er reduceret, er den fortsat så høj, at miljøtilstanden i Storebælt ikke er stabil. Således forekommer der iltsvind i de dybere dele af Storebælt, og der optræder jævnligt masseopblomstringer af planteplankton og løst drivende alger. Bundfaunaens sammensætning og fiskebestandene påvirkes negativt af disse forhold og dermed påvirkes fødegrundlaget for marsvin, dværgterne og splitterne, der lever af fisk. I tilfælde af iltsvind påvirkes edderfugl også negativt. Pesticider og andre miljøfarlige stoffer tilføres fra spildevand, landbrug, havbrug, havne, skibsfart mm til havområderne og er en trussel for dyrelivet, der bl.a. er tilknyttet de marine naturtyper i de indre danske farvande. Truslen fra miljøfarlige stoffer i havet er nærmere beskrevet i vandplanen. Der er målt høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i marsvin fra de danske farvande sammenlignet med andre havdyr og sammenlignet med marsvin fra farvande udenfor de danske. Invasive arter. Den invasive art af ribbegople, som nu er udbredt i de indre danske farvande, er en trussel for fisk og fiskeyngel, da den dels spiser fødegrundlaget for fisk, og dels spiser fiskeæg og – larver. Der er indtil videre ikke kendskab til bekæmpelsesmetoder rettet mod denne marine art. 14 Arealreduktion og fragmentering. Råstofindvinding i form af stenfiskeri har tidligere fjernet store mængder af sten fra stenrevene og dermed reduceret revenes udbredelse, hvilket har konsekvenser for dyre- og plantelivet. Forstyrrelser fra færdsel og rekreative aktiviteter er en trussel mod edderfugl, dværgterne og splitterne. Nogle forstyrrelser har en negativ effekt på marsvin, ikke mindst i deres ynglesæson. Prædation fra ræv, sølvmåge og andre rovdyr er lokalt en trussel mod dværgterne og splitterne. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod områdets rev, og dermed også levesteder for edderfugle. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. NaturErhvervstyrelsen har dog oplysninger om fiskeri med større fartøjer i og omkring området. Dette fiskeri er vurderet som en trussel mod marsvin, idet dyrene kan blive fanget og drukne i garnene. Olieforurening. Området grænser op til T-ruten med intensiv skibstrafik. Rev og de store fugleforekomster er sårbare overfor forurening med olie fra udslip og grundstødte skibe. Igangværende pleje og genopretning Sprogø er i dag et trafikanlæg, og A/S Storebælt foretager derfor pleje af arealerne bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden. Det drejer sig om afgræsning med får og kalve, høslæt og rydning af træopvækst. Selskabet har udvidet plejen til hele Sprogø, og naturforvaltning og overvågning indgår i dag som en del af driften på Sprogø. Lejsøområdet er omfattet af en MVJ-ordning, og hele området afgræsses af kvæg. Vresen og det omkringliggende søterritorie i en afstand af 300 m fra højeste daglige vandstandslinje er lukket for adgang i perioden 1. oktober til 30. juni (Bek. nr. 9003 af 13/01/2002) og må således ikke besejles i ederfuglenes yngleperiode. Tilstand og bevaringsstatus Overordnet målsætning for Natura 2000-området I Natura 2000-området er der særlig fokus på det store lavvandede havområde, tidligere udbredte muslingebanker og de mange tilstødende stenrev, som vigtige levesteder for marsvin, fourageringsområde for dværgterne og splitterne og som er vigtige rasteområder for edderfugle, der tidligere har forekommet i antal af international betydning. Det overordnede mål for området er at: De marine naturtyper opnår en god vandkvalitet med veludviklet fauna og bundvegetation, som kan sikre fødegrundlaget for edderfugl, dværgterne, splitterne og marsvin. Området udvikles til et af landets vigtige yngle- og rasteområder for dværgterne, splitterne og edderfugl, således at arterne får store og stabile bestande. Arternes levesteder bliver tilstrækkeligt store og forstyrrelsesfrie og rummer velegnede muligheder for fouragering og egnede ynglesteder. Området sikres som et af landets vigtigste yngle- og fourageringsområder for marsvin. 15 Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, en ringe/ingen tilførsel af næringsstoffer, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der er opstillet følgende konkrete målsætninger, som fastlægger de langsigtede mål for naturtyper og arter i Natura 2000-området Centrale Storebælt og Vresen: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen en gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at tilstanden og det samlede areal af levestederne stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en levedygtig bestand af marsvin, og således at der er grundlag for en rastende/fouragerende bestand af edderfugl på ca. 24.000 individer i området ved Vresen og ca. 36.000 individer i området ved Sprogø og Halsskov. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for dværgterne og splitterne som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt egnede yngle- og fourageringssteder for arterne i området. Området sikres som et kerneområde for marsvin med gode yngle- og fourageringsmuligheder Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Der er ikke konstateret modstridende interesser i området. 16 4 Konsekvensvurdering 4.1 Vurdering af belastning på Natura 2000-område Østerø Sø af overnattende lystsejlere m.v. Der kommer ikke til at foregå anlægsarbejde i Natura 2000-området. Det kan på forhånd udelukkes, at projektet i anlægsfasen påvirker udpegningsgrundlaget. Dette afsnit vurderer derfor en evt. påvirkning i driftsfasen. Vurderingen er baseret på de overvejelser om besøgstal og aktivitet på havnen, som er beskrevet nedenfor. Etablering af ny lystbådehavn og tilhørende maritime servicefaciliteter vil isoleret set skabe færdsel fra følgende interessegrupper, baseret på fuld udbygget havn: Besøgstal til lystbådehavnen anslået af bygherre Antal Besøgende 2.800 fastliggende lystbåde Heraf årlige besøg i og omkring habitatområdet Antal besøg Antal besøg Medarbejdere fordelt over året 80 3.000 60 4.500 40 4.500 37,5 arb. dage 18 75 arb. dage 112,5 arb. Dage Fastliggende pers. over sæsonen Sommersæson - 1. maj til 30. august hver 3. uge (antal både x 1,6) Ydersæson - april og september hver 5 uge (antal både x 1,4) Vintersæson, 1. oktober til 31. marts hver 7 uge (antal både x 1,2) 3.750 Gæstesejlere årligt (7.500 både x 1,8), 13.500 Tilfældige besøgende pr. år 23.111 6.067 402 2.500 13.500 135 7.500 75 15.000 - 6.926 86.604 70 700 Besøgende i fm. arrangementer Overnatninger i konferencedelen Årligt • Fastliggere (bådpladsejere) Den fuldt udbyggede havn vil på langt sigt kunne rumme op til 2.800 både. Højsæson for bådejere/gæstesejlere: 1. maj til 30. august (svarende til 17 uger). Bådejerne forventes at besøge deres både hver 3. weekend (1,6 personer i gennemsnit) Ydersæson for bådejere: april og september (svarende til 8 uger). Bådejerne forventes at besøge deres både hver 5. weekend (1,4 personer i gennemsnit) Lavsæson for bådejere: 1. oktober til 31. marts (svarende til 26 uger). Bådejerne forventes at besøge deres både hver 12. weekend (1,0 personer i gennemsnit) 17 • Gæstesejlere Der forventes at komme ca. 7.500 både årligt med i gennemsnit 1,8 personer ombord, i alt 13.500 gæster fordelt over sæsonen. • Besøgende Daglige besøgende til udstillingen/havneområdet: 30 personer dagligt i 5 sommermåneder, 20 personer i 3 forårs-/efterårsmåneder og 10 personer i 4 vintermåneder, i alt 7.500. • Arrangementer Det forventes, at der kan gennemføres forskellige maritime aktiviteter i sommermånederne til glæde for sejlere og besøgende samt turister og med et anslået antal på 10.000 personer fordelt på 2-3 arrangementer i forbindelse med f.eks. bådudstillinger. Det vurderes, at gæster til disse bådudstillinger vil være bådinteresserede, som via entrebillet køber sig adgang til en bådmesse, der foregår ved at både udstilles langs bådebroer i vandet og indendørs i udstillingsfaciliteterne. • Medarbejdere - fastansatte i havneområdet Antallet af medarbejdere, der tilknyttes lystbådehavn, klubhus og udstilling m.v. er anslået til 70. Det formodes, at disse medarbejdere alene kører til og fra området i forbindelse med arbejdet og dermed vil denne bruger-gruppe ikke belaste de omkringliggende naturarealer. Åbningstiderne vil ligge på hverdage mellem 07.00 og 18.00 – restauranter, is-hus m.v. har dog længere åbent og desuden kan udstillingen være åben i weekender. • Overnatninger i konferencedele Efter research på tilsvarende konferencefaciliteter i området, regner selskabet med en belægning på 52 % og med 1,3 person pr. dobbeltværelse. 18 Beskrivelse af andre anlæg, der kan tiltrække besøgende til området: Opgørelse over færdsel i og omkring habitatområdet Østerø Sø. Anlæg Forudsætning Besøgende i og omkring habitatområdet Heraf besøgende på stierne i habitatområdet Motorvej E20 12.858.000 biler 0 0 Monarch restaurant 141.000 kunder 0 0 Sct. Knuds Golfklub 80.000 besøgende 0 0 DSB’s kursuscenter 6.000 kursister 6.000 0 Marinehjemmeværnets Uddannelsescenter 5.500 kursister og gæster 500 500 Havn med strandarealer 3.000 besøgende 3.000 700 Slipshavnsvej P-plads 1.800 besøgende 1.500 1.500 11.000 2.700 I alt Bemærkninger til besøgstallene: I sammenhæng med en vurdering af belastningen ved opførelse af en lystbådehavn ved Knudshoved bemærkes det, at der nord for E20 motorvejen er et attraktivt strand- og naturområde med tilgængelige p-pladser og som særligt i sommermånederne benyttes til strand-aktiviteter. Besøgsgrundlag og belastning her er ikke medtaget i denne vurdering af den kumulative belastning. Derimod har vi inddraget Egå Marina og Kaløvig Lystbådehavn som grundlag, da begge i visse sammenhænge kan sammenlignes med lystbådehavnen ved Knudshoved. Alle havne har et mindre strandområde beliggende enten i eller ved selve lystbådehavnen og der er etablerede naturstier i området. Lystbådehavnene i Egå og Kaløvig ligger i et område med såvel strand- og naturområde og har en bådkapacitet på hhv. 800 og ca. 550 både. Begge havnekontorer vurderer, at samtlige besøgende (fastliggere, gæstesejlere eller besøgende) udelukkende har et ærinde på og i havnen. Lejlighedsvis benytter fastliggere og gæstesejlere sig af muligheden for en svømmetur i sommerperioden og den mulighed er der også ved Knudshoved og på selve området for lystbådehavnen. Derudover vurderer de 2 havne, at selve havnemiljøet er attraktionen, og at de omkringliggende områder derfor stort set ikke benyttes, om end muligheden er til stede. Vi har derfor valgt at lade disse betragtninger indgå i en vurdering af besøgstallet i habitatområdet ved Knudshoved og har vurderet, at kun ganske få vil benytte sig af området omkring Østerø Sø ved Knudshoved. Østerø Sø er tillige et svært tilgængeligt område. Det er et vådområde med tæt bevoksning og rørskov. Færdslen forventes derfor, at foregå på de anlagte stier, der ligger i yderkanten af eller udenfor habitatområdet. Det er de færreste, der vil bevæge sig uden for stisystemet og ind i habitatområdet. Dertil skal lægges, at området Østerø Sø er en velbevaret hemmelighed, medmindre man er lokalkendt, 19 og derfor næppe vil være den store turistmagnet til trods for, at en ny lystbådehavn vil tilføre flere besøgende på havneområdet. Der er desuden en betydelig afstand for gående fra lystbådehavnen til eksempel Knudshoved Fyr. Det offentlige strandområde (syd) ved DSBs Kursuscenter vil dog kunne være et alternativ til den i projektet anlagte strandbred (nord). De gående i og omkring habitatområdet kan benytte flere ture. De mest benyttede ture er fra DSB’s kursuscenter til molen eller til fyret (blå og pink rute). Andre vil parkere for enden af Slipshavnsvej og gå hen langs stranden og enkelte vil nå helt hen til fyret (rød rute). Det er de færreste besøgende, der vil bevæge sig hele vejen rundt om Østerø Sø, dels da store dele af turen foregår på asfaltvej og dels fordi besøgende, der går tur, i gennemsnit ikke går længere end 3 km jævnfør friluftsundersøgelser fra 1991 /17/ og 1984 /18/. Kort med forskellige gå-ruter. Endelig vurderes det, at båd- og messehallen og tilhørende servicebygninger vil danne en ”naturlig forhindring” for at bevæge sig videre ud i naturen, idet aktiviteterne vil være i og på havneområdet og kun i yderst begrænset omfang, vil bringe besøgende ud i de nærliggende naturområder. Som tidligere nævnt udgøres udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området af 6 naturtyper, men ingen arter. Der findes dog sandsynligvis en række padder i området, der er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Ved en undersøgelse foretaget i forbindelse med projektet blev der fundet 8 paddearter, hvoraf 5 optræder på bilag IV /19/. For en samlet vurdering af bilag IV beskyttede arter, se Afsnit 4.9. 20 For at beskytte padderne og de andre naturværdier i området har bygherre overfor Nyborg Kommune forpligtet sig til at foretage følgende: Generelle hensyn og forpligtelser: • • • At inddrage relevante kompetencer som rådgivere på det natur-faglige felt og som kan bidrage til at sikre en optimal bygge- og anlægsfase således at natur- og dyreliv skånes mest muligt. Hertil kommer udarbejdet rapport fra Amphi Consult, der har gennemgået arealet og er fremkommet med tiltag til forbedringer i habitatområdet. At tage nødvendige hensyn til dyrelivet således, at der ikke unødigt sker forstyrrelser af dyrelivet i umiddelbar nærhed af projektarealet i anlægsfasen og særligt i yngleperioderne for padder og krybdyr i området grænsende op til projektarealet. At overholde de i projektet anførte støjgrænser. Specifikke hensyn og forpligtelser: • • • • • • • At opsætte adfærdsregulerende skilte på projektområdet – dels for bådejere i form af ordensreglement og dels for besøgende i form af adfærdsskiltning samt information om området. At opsætte særlige hensynsskilte i paddernes ynglesæson i og omkring projektarealet således, at besøgende til området gøres særligt opmærksomme på paddernes yngletid og de hensyn, der bør tages i den forbindelse. At der etableres hegn omkring kommende båd-, messe- og aktivitetsbygning, der også har til formål at afskærme marinaen for habitatområdet. At opsætte paddehegn af forskellig type langs Slipshavnsvej efter rapport udarbejdet af Amphi Consult for at tilgodese og forbedre habitatområdet for padder og krybdyr. Der henvises til indgået aftale med Juelsberg Gods som lodsejer om dette samt til indgået aftale med Nyborg Forsyning og Service A/S om, at et paddehegn kan føres bag om transformerstationen på matriklen. At reetablere tilgroet vandhul på matrikel 1vv tilhørende Juelsberg Gods med det formål at forbedre habitater for padder og krybdyrs. Reetableringen skal sikre yderligere yngle- og fourageringsområder for områdets padder på et vandhulsareal på op til 500 m2. Dette vil give mulighed for eventuelt at genudsætte spidssnudet frø og strandtudse, der begge anses for at være uddøde på området. Der henvises til indgået aftale med Juelsberg Gods som lodsejer om dette. At lukke Hjejlevej for gennemkørende trafik til og fra Fyrvej i den sydlige ende af arealet således, at gennemgående færdsel ikke er mulig, hvorved trafikbelastningen begrænses. At fremstille en natur-folder i samarbejde med Nyborg Kommune, der kan bidrage til kendskabet til områdets natur, dyreliv og de forudsætninger, der understøtter en skånsom anvendelse at naturområderne for besøgende i området. Hertil kommer en vedholdende og konstruktiv dialog med Nyborg Kommune og interesseorganisationer. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke i hverken anlægsfase eller driftsfase forekommer påvirkninger, der kan have skadelige virkninger på Natura 2000-område Østerø Sø og dets udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at de tiltag, der gøres for at beskytte padderne i området betyder, at projektet ikke vil skade bilag IV beskyttede padder. 21 4.2 Opsummering af anlægsarbejdet Anlægsarbejdet er forholdsvis beskedent på søsiden, da der er tale om en eksisterende havn, der blot skal ændre anvendelse. Der vil ske en mindre uddybning på den sydligste del af havnen, i en afstand på 30 m fra den sydlige badestrand, hvor dybden er 1,75 – 2,0 m vil der blive uddybet til 2,5 faldende til 3,0 m. Bundmaterialet vil blive analyseret i forbindelse med opgravningen. Eventuelt slam/ikke egnet bundmateriale vil blive klappet i den dybeste del af havnen, ca. 10 m. Evt. forurenet sediment vil blive håndteret efter gældende lovgivning. Anvendeligt bundmateriale vil blive anvendt som kerne i den nye stenkastningsmole, der anlægges som læmole uden for havneindsejlingen. Uden for havneindsejlingen skal der anlægges en ca. 246 m lang læmole. Vanddybden varierer fra 6 – 9 m. Læmolen opbygges som en stenkastningsmole af grusfyld opgravet i havnen og afsluttes med et filterlag og et dæklag af sprængsten. Anlæg bliver på udvendig side 1/2 og mod havnen 1/1,5. Kronen sluttes min. i kote 1,5. Bådebroer i havnen udlægges som præfabrikerede betonflydebroer, der er opbygget af vandtæt fiberbeton med en kerne af celleopdelt polystyrol. 4.3 Vurdering af anlægsfasens påvirkning af fuglebeskyttelsesområde 73 og 98 I fuglebeskyttelsesområder nr. 73 Vresen og havet mellem Fyn og Langeland og fuglebeskyttelsesområde nr. 98 Sprogø og Halsskov Rev er edderfugl beskyttet som trækfugl. I det meste af Storebælt findes der rastende edderfugle i vinterhalvåret. Desuden findes ynglende splitterner og dværgterner i fuglebeskyttelsesområde nr. 98. I de senere år er der registreret 3, 33 og 403 ynglepar af splitterner i hhv. 2008, 2009 og 2012, mens der er registreret 1 og 26 ynglepar af dværgterner i hhv. 2009 og 2012. Anlægsfasen forventes ikke at påvirke de ynglende fugle i fuglebeskyttelsesområdet nr. 73 og 98, da der er stor afstand til henholdsvis Sprogø og Vresen (korteste afstand er hhv. ca. 5,7 og 5,3 km). Derimod kan anlæg af dækmole være til mindre gene for rastende edderfugle, hvis anlægget sker i vinterhalvåret. Det kunne være et naturligt valg, for ikke at genere marsvin i deres yngle- eller parringssæson. Generne for rastende edderfugle i anlægsperioden vil dog være beskedne, da der arbejdes i et meget begrænset område i forhold til det samlede Storebælt. Individer af edderfugl, der forstyrres vil med stor sikkerhed kunne fortrække til andre nærliggende områder, uden at det har betydning for deres mulighed for at fouragere mv.. Når anlægsarbejdet er afsluttet vil den 246 m lange læmole, der opføres som en stenkastningsmole, resultere i et stenrev på ca. 11.000 m2. Det giver forøgede fourageringsmuligheder for de rastende edderfugle. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke i anlægsfasen forekommer påvirkninger, der kan have skadelige virkninger på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområder nr. 73 Vresen og havet mellem Fyn og Langeland og fuglebeskyttelsesområde nr. 98 Sprogø og Halsskov Rev. 22 4.4 Vurdering af driftsfasens påvirkning af fuglebeskyttelsesområde 73 og 98 Lystbådehavnen etableres indenfor de eksisterende moler, men med en ny dækmole udenfor havneindsejlingen. Havnen opbygges med flydemoler i takt med efterspørgslen og forventer over en periode på 10 – 15 år at være fuldt udbygget med op til ca. 2.800 bådpladser. Højsæson for lystsejlere er fra 1. maj til 30. august, svarende til 17 uger og med ydersæson i april og september, svarende til 8 uger. I vinterhalvåret vil der være meget begrænset aktivitet fra lystbådehavnen. Højsæsonen for lystsejlere er sammenfaldende med ynglesæsonen for fuglene i fuglebeskyttelsesområderne 73 og 98, men alene på grund af afstanden til henholdsvis Vresen og Sprogø vil påvirkningerne være minimale. Skibstrafikken fra lystbådehavnen vil på de afstande udgøre en forsvindende lille del af den samlede skibstrafik i områderne. Antallet af lystsejlere i Storebælt registreres ikke. Det er kun skibe, der er større end 50 bruttoregisterton, som registreres. I 2009 passerede 26.474 af disse skibe Storebælt. Desuden vil et større antal lystsejlere, fiskefartøjer og andre mindre både mv. benytte farvandet. Lystbådehavnen ved Knudshoved vil lokalt kunne øge sejladsaktiviteten, men allerede i kort afstand fra havnen vil denne forøgelse udgøre en forsvindende lille del af den samlede sejladsaktivitet i området. Edderfugl er beskyttet som trækfugl i de relevante fuglebeskyttelsesområder. Dens forekomst som trækfugl er koncentreret i vinterhalvåret, hvor der findes hundredetusinder af fugle i danske farvande. De ankommer i oktober-november og trækker nordpå igen i det tidlige forår. I denne periode er der en absolut minimal trafik af lystbåde i fuglebeskyttelsesområderne. Det vurderes, at trafik fra lystbåde ikke kan påvirke fuglene i denne periode. En aktivitet, som derimod kan have en betydning for ederfugle på træk er jagt. Jagt er tilladt fra oktober til januar, netop i den periode, hvor ederfugle bruger området i stort antal. Det kan dog ikke forventes at der bliver flere jægere i Storebælt fordi der bliver anlagt et slæbested i lystbådehavnen ved Knudshoved. I dag sejler bådene ud fra andre havne i området, eller bliver søsat direkte fra stranden. Ederfugl er ikke beskyttet som ynglefugl på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne. De individer, der yngler i områderne er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af den særligt stærke beskyttelse som fuglebeskyttelsesområderne giver. Det betyder selvfølgelig ikke, at lystbådeaktivitet i sommerhalvåret ikke kan påvirke disse fugle. Vresen og det omliggende søterritoriet i en afstand af 300 m fra højeste daglige vandstandslinje er lukket for adgang i perioden 1/10 – 30/6 (Bek nr. 9003 af 13/01/2002) og må således ikke besejles i edderfuglenes yngleperiode. Lystbåde kan selvfølgelig vælge at se bort fra denne bestemmelse. Området er dog så lavvandet, at det vurderes, at det er usandsynligt, at dette sker. Til forskel fra fugle på træk vil ynglende edderfugle kun furagere i begrænset omfang og tæt på land. Lystbåde der færdes på større dybde længere fra fuglenes yngleområde kan derfor ikke påvirke ynglefuglene i væsentlig grad. I rapporten Vurdering af forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områder, Videnskabelig rapport fra DCE – National Center for Miljø og Energi nr. 52 – 2013 omtales ingen forstyrrelsestrusler mod ynglende edderfugle, under trækfugle skriver DCE ”Bedømt ud fra ederfuglens talrighed i området 23 (sammenlignet med mange andre steder med stærkt vigende bestande) er der næppe belæg for behov for særlige hensyn overfor denne art”. Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at den beskrevne etablering af lystbådehavn ved Knudshoved, Nyborg Kommune ikke i hverken anlægsfase eller driftsfase vil have skadelige virkninger på Natura 2000områderne nr. 115 ”Østerø Sø” og nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen”. 4.5 Vurdering af anlægsfasens forstyrrelse for marsvin Udlæg af bådebroer sker inde i havnen og forventes derfor ikke at forstyrre marsvinene. Største gene for marsvin er anlæg af læmolen, som forventes udlagt fra båd. Det vil lokalt give uro, hvirvle bundmateriale op og give en sedimentfane i strømretningen. Idet marsvin er kendt for at være forholdsvis upåvirkede af skibstrafik, samt at trække bort fra gener og vende tilbage straks der er normale tilstande igen, forventes nævnte anlægsarbejde hverken, at give væsentlige eller varige påvirkninger på marsvin. I forbindelse med anlæg af vindmøllepark ved Sprogø blev der gennemført et moniteringsprogram som forløb under og efter byggeriet, hvor man kom til følgende konklusion: I forhold til havmølleparken må det imidlertid konkluderes, at en eventuel effekt af byggeriet ikke har været målelig og sandsynligvis har været minimal på marsvinene i området. Hvis der er en blivende påvirkning, så rækker den maksimalt nogle få hundrede meter ud fra møllerne, hvis den overhovedet er til stede./16/ Anlægsarbejdet i forbindelse med en møllepark overstiger på alle betydende parametre det arbejde, som skal udføres i forbindelse med dette projekt. Sejladsaktiviteten, støjen, sedimentspredningen osv. i forbindelse med anlægsarbejdet på Sprogø Havmøllepark har været mange, mange gange større end de tilsvarende forstyrrelser i forbindelse med anlæggelsen af lystbådehavn ved Knudshoved. Anlægget af læmolen vil desuden primært foregå uden for marsvins yngle- og parringsperiode, der ligger fra maj til august. Efter anlægsarbejdet er gennemført vil der være en potentiel positiv effekt fra den 246 m lange læmole, der opføres som en stenkastningsmole med et stenrev på ca. 11.000 m2. Det kan give forøgede fourageringsmuligheder for marsvin. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke i anlægsfasen vil forekomme påvirkninger, der kan have skadelige virkninger på habitatområde Centrale Storebælt og Vresen og dets udpegningsgrundlag. 4.6 Vurdering af driftsfasens forstyrrelse for marsvin Lystbådehavnen etableres indenfor de eksisterende moler, men med en ny dækmole udenfor havneindsejlingen. Havnen opbygges med flydemoler i takt med efterspørgslen og forventer over en periode på 10 – 15 år at være fuldt udbygget med op til ca. 2.800 bådpladser. Højsæson for lystsejlere er fra 1. maj til 30. august svarende til 17 uger, og med ydersæson i april og september svarende til 8 uger. I vinterhalvåret vil der være meget begrænset aktivitet fra lystbådehavnen. 24 Højsæson for lystsejlere er sammenfaldende med yngle- og parringsperiode for marsvin fra maj til og med august måned. Undersøgelser har vist, at hele Storebælt er vigtigt for marsvin. Der er dog tilsyneladende et område omkring Sprogø, og langs T ruten til Vresen som er et særligt vigtigt opholdssted for marsvin om sommeren /11/. Den forøgede sejladsaktivitet som lystbådehavnen ved Knudshoved vil medføre i dette område er minimal (se Afsnit 4.4). DMU rapport nr. 484 sommer DMU rapport nr. 484 vinter Institut for Bioscience Aarhus Universitet, Undervandsstøj 2.3_MSFD, notat af August 2012: Motorbåde mm. Lokalt kan mindre motorbåde, vandscootere og lignende være de dominerende kilder til undervandsstøj, navnlig i området over 10kHz, hvor havpattedyrene har deres bedste hørelse. Der vides meget lidt om de negative effekter af støjen fra disse typer fartøjer. Omfanget af sejladsen med motorbåde kan lokalt være meget voldsomt og der er derfor god grund til at interessere sig for effekten af denne støjkilde. Fordelingen af både i havnen skønnes at blive 65 % sejlbåde og 35 % motorbåde, hvoraf langt den største del af motorbådene, vil være langsomtgående dieseldrevne motorbåde. Kun en yderst beskeden procentdel af bådene er i stand til at sejle over 20 kn/t svarende til 37 km/t. De små hurtiggående speedbåde under 4 m, vandscootere og jetski, har totalforbud mod besejling af området (Miljøministeriet BEK nr. 23 af 06.01.2012) og vil derfor ikke lovligt være at finde i Knudshoved Havn. I forbindelse med VVM-vurderingen af den nærliggende Sprogø Havmøllepark blev effekten af den forøgede skibstrafik som parken ville forårsage i anlægs- og driftsfasen vurderet: No measurements of general background noise during construction of an offshore wind farm is available, so no good estimates of magnitude of impact can be given. However, small and fast service vessels are likely to contribute more significantly than larger ships with slowly revolving propellers. In general, the faster the propellers are rotating, the higher the pitch of the noise (…..) and thus the more audible it is to both seals and especially porpoises (…..). Furthermore, the noise from larger ships at the construction site will only add on top of the presumably very high level of ship noise from the shipping lane in the Great Belt, which is among the busiest passages in Inner Danish Waters. This noise is from large ships and thus has a strong low frequency emphasis. 25 The effects of boat traffic on presence of harbour porpoises are poorly documented and while there is a general agreement that porpoises will evade individual fast motor vessels, there is no basis for concluding that high boat traffic levels in general correlate with low abundance of porpoises. Some of the highest densities of porpoises in inner Danish waters are in fact found in the most heavily trafficked areas, Great Belt and Little Belt. However, as the existing level of ship and boat traffic in the Great Belt is very high today, the additional noise from service and maintenance activities is likely to be insignificant /21/. Den ovenstående vurdering var baseret på ca. 1.300 sejladser til og fra området omkring Sprogø i anlægsfasen og et ikke nærmere angivet antal i driftsfasen. Størstedelen af sejladserne i anlægsfasen ca. 950 blev foretaget af hurtigtgående, støjende servicebåde /22/. Det må desuden antages også at være tilfældet for alt sejlads i driftsfasen. Det blev altså i forbindelse med projektet vurderet, at den øgede støj ville være ubetydelig. I forbindelse med etablering af Sprogø Havmøllepark blev der gennemført et moniteringsprogram, før, under og efter byggeriet, NERI commissioned report to Sund&Bælt A/S. rapporten blev udarbejdet af Jakob Tougaard og Jacob Carstensen, som konkluderede: I forhold til havmølleparken må det imidlertid konkluderes at en eventuel effekt af byggeriet ikke har været måleligt og sandsynligvis har været minimal på marsvinene i området. Hvis der er en blivende påvirkning så rækker den maksimalt nogle få hundrede meter ud fra møllerne, hvis den overhovedet er til stede. I forbindelse med et andet stort infrastrukturprojekt, der ville øge støjpåvirkningen i Storebælt blev det vurderet: Anden eksisterende skibsdrift i området, som er relevant for projektet omfatter Århus-Kalundborg færgen (konventionel færge) samt en vigtig international skibsrute (den såkaldte T-rute) gennem Bælthavet. Skibs- og færgetrafik medfører støj i luft og vand, sidstnævnte primært ved lavere frekvenser (> 1kHz). Undersøgelser har vist, at støjniveauer i visse områder har været støt stigende (ca. 3dB pr. årti) på grund af øget skibsfart. Grundet den eksisterende skibstrafik i området vurderes det ikke, at Dolphin Jet vil føje til det eksisterende støjniveau eller de eksisterende negative indvirkninger langs ruten /23/. Vurderingen er baseret på, at den operationelle servicefart for færgen Dolphin Jet er 36 knob, og at færgen skal passere farvandet mellem Sjælland og Jylland 2.920 gange om året. Færgen sejler ikke i området omkring Storebæltsbroen. Den sejler dog igennem eller tæt forbi områder med en høj tæthed af marsvin, og den sejler ind i Kalundborg fjord som specielt i vinterhalvåret er et yndet tilholdssted for marsvin.(Faglig rapport fra DMU 484) I forbindelse med to store infrastrukturprojekter, som medførte forøget trafik af hurtiggående, støjende fartøjer i Storebælt blev det altså vurderet, at den øgede støj var ubetydelig fordi området er meget trafikeret i forvejen. Til sammenligning vil den forøgede trafik som dette projekt vil forårsage, i hvert fald i nærområdet, primært bestå af lystsejlere og i mindre omfang af motorbåde, hvoraf kun en meget lille del vil være i stand til at sejle mere end 20 knob. I vinterhalvåret vil trafik af lystbåde være meget begrænset. Det er primært lystfiskere og jægere der sejler ud i vinterhalvåret og nævnte bådtyper vil kun i meget begrænset omfang have plads i en lystbådehavn. Men da der bliver anlagt et slæbested yderst i havnen, vil den naturligvis blive benyttet af trollingfiskere og jægere. Der vil næppe blive flere jægere eller trollingfiskere i Storebælt, fordi der bliver anlagt et slæbested i lystbådehavnen ved Knudshoved. I dag sejler bådene ud fra andre havne i 26 området, eller bliver søsat direkte fra stranden. Både der i dag sejler ud fra Nyborg Havn sparer transportsejlads ud gennem Nyborg Fjord og mindsker dermed belastningen på Nyborg Fjord og på miljøet generelt. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke i driftsfasen vil forekomme påvirkninger, der kan have skadelige virkninger på habitatområde Centrale Storebælt og Vresen og dets udpegningsgrundlag. 4.7 Vurdering af om nationale og internationale sejlsportsarrangementer, samt flydende bådudstillinger vil have skadelige virkninger for Natura 2000områderne. Havnen forventer på grund af den centrale placering, faciliteterne i havnen og de gode muligheder for tilskuere, at kunne tiltrække såvel nationale som internationale sejlsportsarrangementer. I forbindelse med sejlsportsarrangementer vil der blive udlagt bøjer til markering af baner. Der vil ud over de deltagende sejlbåde, sejljoller, være motorbåd/e med dommer og eventuel hjælpebåd på vandet. Der forventes et begrænset antal sejlsportsarrangmenter om året. Selv ved mange sejlsportsarrangementer, vil de grundet deres karakter ikke udgøre nogen målbar belastning for området. Derudover forventes, at der kan gennemføres forskellige maritime aktiviteter i sommermånederne til glæde for sejlere og besøgende samt turister og med et anslået besøgstal på 10.000 personer fordelt på 2-3 arrangementer i forbindelse med f.eks. bådudstilling. Det vurderes, at gæster til disse bådudstillinger vil være bådinteresserede, der køber sig adgang til en bådmesse, der foregår ved, at både udstilles langs bådebroer i vandet og indendørs i udstillingsfaciliteter. Idet aktiviteterne er placeret på land eller i havnen, vil de således ikke udgøre nogen belastning for området udenfor havnen. Natura 2000-område nr. 115: ”Østerø Sø” Besøgende til sejlsportsarrangementer samt messer og bådudstillinger er normalt endagsbesøgende, som har et helt specifikt formål med deres besøg, og derfor ikke kan afse tid til vandreture på naturstier omkring Østerø Sø i forbindelse med arrangementet. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at besøgende til sejlsportsarrangementer samt messer og bådudstillinger ikke vil forårsage påvirkninger, der kan have skadelige virkninger på Natura 2000område nr. 115: ”Østerø Sø” Natura 2000-område nr. 116: ”Centrale Storebælt og Vresen” Sejlsportsarrangementer vil i den weekend, hvor arrangementet holdes forøge sejltrafikken i og omkring havnen, men da banerne af hensyn til publikum placeres tæt på land vil den primære trafik af sejlbåde blive omkring indsejlingen til havnen og de markerede baner. Trafikken med motorbåde vil i sagens natur udgøre en uvæsentlig del. Udstillings- og sejlsportsaktiviteter foregår i et begrænset område og i stor afstand fra ynglepladser for splitterner og dværgterner i fuglebeskyttelsesområde nr. 98. Da sejlsportsarrangementer, messer og bådudstillinger alle afholdes i sommerhalvåret vil det ikke forårsage væsentlige forstyrrelser for rastende edderfugle. 27 Trafikken i forbindelse med arrangementerne vil næsten udelukkende bestå af sejlbåde. Marsvin opfattes generelt som forholdsvis upåvirkede af sejlbåde og kan trække bort, hvis generne bliver for store og vende tilbage straks der er normale tilstande igen. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at sejlsportsarrangementer samt messer og bådudstillinger ikke vil forårsage påvirkninger, der kan have skadelige virkninger på Natura 2000-område nr. 116: ”Centrale Storebælt og Vresen” 4.8 Kumulative effekter Af vejledningen til habitatbekendtgørelsen fremgår, at konsekvensvurderingen skal ”omfatte påvirkningen på udpegningsgrundlaget, dvs. de arter og naturtyper som Natura 2000-området er udpeget for at bevare. Vurderingen skal omfatte mulige kumulative effekter, eksempelvis i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som endnu ikke er realiserede og fra planer og projekter som foreligger i forslag. Ved planer og projekter, der foreligger i forslag, forstås f.eks. forslag til planer og projekter, som den kompetente myndighed har offentliggjort (sendt i høring), eller ansøgninger om tilladelse, godkendelse eller dispensation, som myndigheden har modtaget.” Det er i de ovenstående vurderinger forsøgt at inddrage viden om påvirkningen af den eksisterende skibstrafik i Storebælt. Der ud over er der ikke kendskab til andre projekter i nærområdet, som bidrager med negativ påvirkning af arterne på udpegningsgrundlaget, herunder vedtagne planer, projektforslag eller ansøgninger, tilladelser, godkendelser eller dispensationer i henhold til disse. 4.9 Bilag IV arter Projektets mulige påvirkning på bilag IV beskyttede padder er beskrevet andet sted i denne vurdering. Det samme er den mulige påvirkning af marsvin, som udover at være på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ”Centrale Storebælt og Vresen” også er en bilag IV beskyttet art. Der ud over vurderes det, at bilag IV beskyttede flagermus kan passere forbi eller i gennem projektområde. Det vurderes dog, at projektet ikke kan skade disse flagermus. 4.10 Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at den beskrevne etablering af lystbådehavn ved Knudshoved, Nyborg Kommune ikke i hverken anlægsfase eller driftsfase vil have skadelige virkninger på Natura 2000områderne nr. 115 ”Østerø Sø” og nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen”, under hensyn til bevaringsmålsætningen for de beskyttede arter i området. 28 . A/S Knudshoved Havn , Snit i læmole
© Copyright 2024