Optimal hydrologi, oddersøer og naturpleje på Flodholmen, Lille Åmose Dato og tid: Mødested: Værter: Onsdag d. 21.10.2015 kl. 10.00 – 14.30 Rød cirkel på flyfoto. Parkér i rabat langs grusvejen efter leddet. Dønnerup A/S ved godsforvalter Niels Lundstedt og Thomas Møller, Vanas ApS. Program: 10.00 - 10.05 Velkomst v/ godsforvalter Niels Lundstedt og Charlotte Jørgensen, Slagelse Kommune 10.05 - 10.40 Fra landbrugsareal til natur v/ Niels Lundstedt Baggrund for ejers beslutning om konvertering – herunder økonomiske og driftsmæssige vurderinger, herlighedsværdi og jagtmæssige aspekter 10.40 - 11.10 Udfordringer som myndighed v/ Peter Jannerup, Kalundborg Kommune Samspil med almindelig natursags- og vandløbssagsbehandling og trådene til de store linjer i Natura 2000-planer og -handleplaner, herunder samarbejde med lodsejere 11.10 - 12.00 Projektet v/ Thomas Møller, Vanas ApS Projektgennemgang – herunder tekniske forhold, samspillet mellem lodsejer/ myndighed/ museum/ tilskudsordninger, effektvurderinger og gennemførelse. 12.00 - 12.30 Frokost. Medbring egen forplejning og passende påklædning, da frokosten indtages i det fri. 12.30 – 13.00 Fra landbrugsafgrøde til naturlig vegetation v/ Thomas Møller Anbefalinger og drøftelse af jeres erfaringer med konvertering fra landbrugsafgrøder til naturlige vegetationstyper. Ca. 25 ha tidligere omdriftsjord med græs og kløver vil forblive ”tørt”. 13.00 – 14.00 Besigtigelse af projektet v/ Niels Lundstedt og Thomas Møller Tur i terrænet. Husk støvler og passende påklædning. 14.00 – 14.30 Afslutning. Medbring egen kaffe/ te. Charlotte sørger for kage. Venlig hilsen Godsforvalter Niels Lundstedt Dønnerup Gods A/S Naturkonsulent Thomas Møller Biolog Charlotte Jørgensen Slagelse Kommune Flodholmen Natura 2000-område nr. 157 Flodholmen indgår i Natura 2000-område nr. 157, der omfatter Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Det samlede Natura 2000-areal er ca. 3.300 ha, hvoraf Tissø udgør 1200 ha. Området omkring Tissø, Lille Åmose, Halleby Å og Flasken er udpeget for at beskytte en lang række forskellige naturtyper herunder bl.a. strandeng, rigkær, tørt kalksandoverdrev, tidvis våd eng, grøn klit, skovnaturtyper, søer, vandløb og flodmunding. Området er desuden udpeget for at beskytte levesteder for pigsmerling, stor vandsalamander og odder. Tilsvarende er Lille Åmose, Tissø og Hallenslev Mose udpeget for at beskytte rastende fugle som bl.a. grågås, sædgås og sangsvane og ynglefugle som f.eks. rørdrum, dværgterne og brushane. Projekter I efteråret 2013 blev der anlagt 4 større vandhuller på Flodholmen til fremme af levevilkårene for bl.a. odder og stor vandsalamander. Mindre områder langs bredderne tilplantes med grupper af pil som odderhaver. Etableringen er sket i tæt samarbejde med Vestsjællands museum, idet området rummer store koncentrationer af oldtidsfund. I 2013 blev der gennemført en forundersøgelse hhv. udarbejdet projektforslag mhp. at etablere optimale vandstandsforhold på Flodholmens 52 ha nu tidligere tørpumpet landbrugsjord hhv. ekstensive drevne lavtliggende arealer. Forslaget blev udarbejdet med udgangspunkt i målsætninger, der bl.a. skulle forbedre biotopen for en række udpegningsarter og sikre mulighed for differentieret pleje ved afgræsning med kreaturer, kronvildt og slet. Projektet blev etableret i efteråret 2014 og hegnet i forsommeren 2015 med efterfølgende kreaturafgræsning og slet. For at kunne optimere vådgøringen ift. den ønskede pleje og fremme af levevilkårene for den lange række bilag IV-arter i Lille Åmose, er der etableret mulighed for sektionsopdelt vandstandsregulering. Alle projekter er gennemført med tilskud fra Naturerhverstyrelsen under forskellige ordninger.
© Copyright 2024