MÅRSLET SKOV ESKEGÅRD LANDSBYHUSE

MÅRSLET SKOV
ESKEGÅRD LANDSBYHUSE
ET VISIONSOPLÆG
01
Forord
Intro til Mårslet
Oversigtskort
Mårslet - et bysamfund syd for Aarhus
Mårslet - hvor tre veje krydser Giber Å
6
8
10
02
Eskegården i dag
Kort over Mårslet
Stedet i dag - Eskegårdens bygninger og marker
Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse er en
vision for en ny bynær skov og et attraktivt boligområde i Mårslet.
Kig med! Kom gerne med input, der er god mulighed for tilpasning. Der er flere delområder i spil.
Det er vores vurdering, at det vigtiste er at komme igang med det lille område sydvest for åen
og tættest på bykernen. Dette areal ligger hen i
forfald og uden funktion som hverken natur eller
landbrug.
Jørgen Jacobsen og Niels Elbek står bag visionen. De købte i februar 2015 i fællesskab Eskegårdsvej 8.
Second City A/S er rådgiver på projektet.
Visionen tager nøje afsæt i ønsker og behov hos
lokalsamfundet i Mårslet og hos Aarhus Kommune. Her har henholdsvis Kommuneplan 2013, debat om Planstrategti 2015 samt kataloget Visioner
for Fremtiden (Mårslet Fællesråd) været vigtige
pejlemærker. Ligeledes er alle planlægningsmæssige forudsætninger omkring bl.a. skovrejsning og
åbeskyttelseslinje nøje indarbejdet i visionen. Der
er disponeret på en måde, der imødekommer forskellige hensyn og behov.
Visionsoplægget er lavet med henblik på dialog
med interesserede parter og som bilag til anmodningen til Aarhus Kommune.
Hvis forslaget skal kunne realiseres, er det nødvendigt at ændre kommuneplanens gældende
bestemmelser for noget af arealet. En del af
områdets zonestatus skal ændres fra landzone
til byzone. Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, eller anmodningen skal medtages
i forbindelse med Planstrategi 2015 og indgå i
Kommuneplan 2017. Derefter skal der lokalplanlægges for projektet.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er
du velkommen til kontakte Jørgen Jacobsen på
61205609 / [email protected]
14
16
03
Vision for Eskegården
Muligt Bebyggelsesprincip, anbefalet scenarie
Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse
20
22
04
5 gode grunde til at gennemføre visionen
Hvorfor Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse?
Mårslet Skov og Giber Å - bynær skov i et skovrejsningsområde
Attraktivt og blandet boligområde - en fremtidssikring
Fælles samlingspunkt - kulturarvens fremtid
Stationsnærhed og forstærket bykerne - synergi mellem boliger, station og detailhandel
Helhed i Mårslet - og i landskabet syd for Aarhus
33
34
36
38
40
42
Aarhus bygrænse
Tranbjerg St.
Afstand til Aarhus H: 11,4 km
Rejsetid: 20 min. (bil + tog)
INTRO
TIL
MÅRSLET
Nørrevænget St.
Tranbjerg
Jelshøjsvej
Sti til Tranbjerg
Giber Å
Mølleparken St.
Mårslet
Sporet fra Mårslet til
Moesgaard Strand ender
uhensigtsmæssigt uden for
Mårslet
Mårslet St.
Grøn kile
Omdannelsesområde
Fløjstrup Skov
Vilhelmsborg St.
Beder
Beder St.
B e r in
g-Be
der v
ej
Egelund St.
Signaturforklaring
N
Jernbane
Vej
Mulig ny Bering-Beder vej i fremtiden, forskellige
linjeføringer
Spor fra Mårslet til Moesgaard Strand
Giber Å
Station
Eskegårdsvej 8
Oddervej
Ti s
etv
Malling
ej
Malling St.
A js tr u p ve j
OVERSIGTSKORT
Projektområdets placering i Mårslet er angivet med rødt
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
MÅRSLET - ET BYSAMFUND SYD FOR AARHUS
Mårslet ligger 10 km syd for Aarhus. Byen
ligger på den første etape af den fremtidige
Aarhus Letbane, og den kan på den lange
bane blive et fint eksempel på, hvordan man
håndterer byforbedring i stationsnærhedszonen. Det tager 20 minutter at komme til
Mårslet, uanset om du er med bil, på cykel
eller i tog.
Mårslet er et selvstændigt bysamfund med
ca. 5000 indbyggere og et stærkt lokalt fællesskab. Byen har en attraktiv folkeskole og
en velfungerende servicestruktur.
Bykernen er meget karakteristisk, og den
gamle landsbystruktur og landsbyens skala
præger fortsat stedet. Der er enkelte butikker tilbage i bykernen. Butikkerne
bidrager sammen med stationen, børnehaver og et grønt areal ved Bomgårdshaven til
at bykernen fortsat er et naturligt og levende
samlingspunkt. Nogle af dagligvarebutikkerne i bykernen har det dog svært. Der er et
tydeligt behov for flere kunder for at kunne
opretholde et levende bymiljø.
8
Der er i Mårslet rig mulighed for at skabe
et sammenhængende bymiljø hvor børn som
voksne kan færdes rundt mellem station,
boliger, butikker, skoler, børnehave, skov og
natur. Mårslet er særdeles attraktivt som lokalisering af stationsnære familieboliger. Der
er samtidig veletablerede offentlige funktioner, herunder skolen, som står klar til at
modtage nye familier. Dette står i kontrast
til, at der stort set ikke er flere byudviklingsområder i Mårslet by.
Visionen bør ligeledes ses i sammenhæng
med den forestående omlægning til Letbane.
P
Visionen illustrerer en mulighed for at
få Mårslets potentiale som stationsby
og en velfungerende bykerne bragt i
spil. Samtidig kobles Mårslet med det
omkringliggende landskab. Der gennemføres skovrejsning og laves nye
stiforbindelser fra Bomgårdshaven,
langs Giber Å og over jernbanen.
9
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
MÅRSLET - HVOR TRE VEJE KRYDSER GIBER Å
Landskabet omkring Mårslet er markant og
indgår i en vigtig landskabelig, rekreativ og
økologisk sammenhæng.
Dansk Naturfredningsforening beskriver,
hvordan ”Giberåens udspring i Tranbjerg
Sø, gennem Mårslet og tæt forbi Vilhelmsborg, Skalsbjerg, Fulden, Skovmøllen
og videre til Moesgård Strand udgør et
sammenhængende smukt naturområde”.
Visionen for Mårslet Skov og Eskegård
Landsbyhuse er en fortsættelse af denne
landskabelige og kulturhistoriske sammenhæng.
Mårslet er opstået hvor 3 veje krydser Giber
Å. Byen er et godt eksempel på en velplanlagt og vellykket udvikling af en landsby.
Byen har bevaret sin oprindelige stjerneform
og består af 2 kiler med bebyggelse, adskilt
af to grønne kiler.
10
Den landskabelige og rekreative sammenhæng fremstår dog tydeligere på et kort
end i øjenhøjde. Forbindelsen er afbrudt af
landbrugsjord, ringe overgang over jernbanen og manglende stiforbindelser mellem
Bomgårdshaven langs Giber Å og videre til
Vilhelmsborg.
Aarhus Kommune er opmærksom på den
manglende sammenhæng og har udpeget
en del af Eskegårdens arealer som skovrejsningsområde.
Visionen forbinder Mårslet med
det omkringliggende landskab.
Visionen indholder en bynær
skov med forskellige naturformer
og mulighed for frilufsliv samt
etablering af vigtige stiforbindelser
og rekreative sammenhænge mellem
Bomgårdshaven, langs Giber Å og
over jernbanen.
Den landskabelige sammenhæng langs Giber Å er meget afbrudt, når man kommer tæt på Mårslet. Dyrket landbrugsjord, ringe overgang
over banen samt manglende stiforbindelser mellem Bomgårdshaven og Vilhelmsborg besværliggør adgangen langs Giber Å og videre til
Fløjstrup. Aarhus Kommune har udpeget markerne øst for Mårslet til skovrejsningsområde, men der foreligger ingen konkrete planer.
11
ESKE
GÅRDEN
IDAG
Tranbjerggård
Visbjerggård
300 m
600 m
Stationsnærhedsradius Stationsnærhedsradius
Station
Mårslet Kirke
Ågård
Mårslet Skole
Daginstitutioner
Testrupvej
Super Brugsen,
Nordea,
OK Benzin
Vilhelmsborg Skov
Giber Å
Testrup Højskole
Eskegård
Eskegårdsvej 8
Matrikel 6a og 6i
Sporet fra Mårslet til
Moesgaard Strand
Østergård
Svendgård
Jernbane
Afstand til station ca. 300 / 600 m
Spor fra Mårslet til Moesgaard Strand
Giber Å
Matrikelgrænse, Eskegårdsvej 8
Eksisterende by
Oplæg til afgræsning af ny by
Enkegård
Eksisterende skov
Oplæg til ny og forbedret skov (pt.
primært landbrugsjord)
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
STEDET I DAG
- Eskegårdens bygninger og marker
Eskegården er den mest bynære af de 8
gamle gårde i Mårslet. Eskegården fortæller
om Mårslets oprindelige status som landsby,
og dens arealer knytter sig til Giber Å.
Gårdens bygninger er i forfald. Udhusene
har ingen særlig anvendelse, mens stuehuset på 260 m 2 er udlejet til beboelse på
midlertidige vilkår. Eskegården har gennem
tiden været anvendt til blandede formål, bl.a.
i slutningen af 90erne som udslusningssted
for unge misbrugere og fra 2000 og frem
som socialpædagogisk opholdssted.
Ejendommen har gennem alle årene savnet
udvikling og gennemgribende istandsættelse, og det har med tiden udviklet sig til en
bagside for Mårslet. Men muligheden står nu
åben for, at det kan blive et aktiv for hele
byen.
Hovedparten af gårdens arealer er i dag udlagt til privat landbrugsjord, der dyrkes intensivt. Dette medfører naturligvis pesticidforurening. Hvis landbrugsdriften udgår, og
der istedet rejses skov og etableres natur vil
det være et plus for drikkevandet. I forhold
til haveejere kan området udlægges med
forbud mod at bruge sprøjtegifte i haverne.
Stort set alle oplandsbyer i Aarhus Kommune er klassificeret som ”område med særlig
drikkevandsinteresse”, hvilket betyder at
al byudvikling i kommunen skal ske under
særlig hensyntagen (fx ved at rejse skov eller undgå sprøjtning i private haver). Nogle
arealer er derudover klassificeret som ”Nitratfølsomt indvindingsopland”, hvilket gør
16
dem ekstra følsomme. Eskegårdens arealer
er ikke Nitratfølsomt indvindingsopland.
Jernbanen krydser Eskegårdens arealer. Der
vil være støjgener, som dog mindskes i forbindelse med omlægning til Letbane. Støjbelastningen vil være begrænset, og der kan
afskærmes med beplantning.
Der er i dag en overgang med afløste bomme, hvor Eskegårdsvej krydser Jernbanen.
Overgangen er pt. nødvendig for landbrugsdriften, men den er uhensigtsmæssig af
både økonomiske og sikkerhedsmæssige
årsager. Det ideelle vil være, at nå frem til en
fremtidig løsning inden anlægsarbejdet i forbindelse med Letbanens etape 1 igangsættes. Banen lukkes i perioden 1.8.2016 og
6.12 måneder frem grundet anlægsarbejder.
Matriklen støder mod sydøst op til et rensningsanlæg, der er ved at blive lukket og
omdannet til regnvandsbassin. Der er offentlig adgang men området ligger isoleret, og
man kan ikke færdes videre derfra.
De arealmæssige forudsætninger og bindinger er uddybende beskrevet i bilaget ”Forudsætninger og bindinger”, som kan udleveres ved henvendelse til Second City.
Eskegården har de sidste årtier været
en bagside for byen, brugt til blandede anvendelser og er efterhånden i
forfald. Der er nu mulighed for at gøre
det til et aktiv for hele Mårslet.
a og b: Bygningerne er i en meget forfalden tilstand. Hovedhuset er et ombygget bindingsværkshus. Tilbygninger er af blandet dato.
c: Bomgårdsparken (Mårslets ’bypark’) i forgrunden med Eskegården i baggrunden. Området kan blive langt mere attraktivt og
sammenhængende.
17
VISION FOR
ESKE
GÅRDEN
Mårslet Station
(Letbane etape 1)
j
tve
Mulig ankomst
fra Langballevænget
Børnehaven
Græsbakken
Mårslet Kirke
rre
radius 600 m
til station
Dagligvare
(tidligere Fakta)
Børnehuset
Valnødden
Hø
radius 300 m
til station
200 m til
Mårslet Station
Børnehaven
Solhuset
500 m til Mårslet
Skole
Bomgårdsparken
Super Brugsen
Ny gangbro over banen
Mulig ankomst
fra Hørretvej
Samlingspunkt
Mulig ankomst fra
Eskegårdsvej
n
Ta
d
v
er
Etablering mulig mens strækningen
er lukket ca 1.8. 2016- 1.3. 2017
Samlingspunkt
Eskegården
Fx Vandrehjem
2-4 etager
Bebyggelse
Bakkehuse
1-2 etager
Bebyggelse
Bakkehuse
Offentlig
adgang til
bakketoppen
500 m til Vilhelmsborg
4 km til Fløjstrup Skov
Bebyggelse
Bakkehuse
Bebyggelse
Landsbyhuse
1½-2½ etage
Mulig ankomst fra
Bedervej
Cykelsti til skolen
Mulig ankomst
fra Langballevænget
Bebyggelse
Bakkehuse
15
Tennis
ej
0
me
te
il
rt
Gi
be
10
MÅRSLET SKOV
Sti til Bedervej
0
rÅ
Ny sti under banen
m
50
m
MULIGT BEBYGGELSESPRINCIP
1,5 km til Beder
1:4000
Matrikelafgrænsning, Eskegårdsvej 8
Primære stiforbindelser sammenhæng på tværs af byen
Sekundære stiforbindelser
BOLIGTYPER
Primær infrastruktur
Landsbyhuse
Giber Å
Bakkehuse
Bede
Type 1, Dobbelthus el. Rækkehus
Grundplan
65 m2
Boligareal i alt (2,5 etage):
162 m2
Type 2 , Dobbelthus el. Rækkehus
Boligareal (grundplan):
110 m2
Boligaral i alt (1,5 etage):
180 m2
Type 3, Lejlighed
Stuelejlighed
1. sals lejlighed
110 m2
70 m2
Type 1, Villa
Boligareal i alt, 1 plan:
Type 2, Villa
Boligareal (grundplan):
Boligareal i alt (2 etager):
98 m
2
98 m2
196 m2
r vej
Eventuelt ny skov i fremtiden
(indgår i kommunens skovrejsningsplan,
men anden matrikel og grundejer)
Eng/overdrev
Ny skov
Eksisterende skov
Eksisterende græsarealer
Forslag til mulige bebyggelsesfelter
(overføres til byzone)
Bebyggelsesfelter med eksempler på
mulig struktur og karakter
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
MÅRSLET SKOV OG ESKEGÅRD LANDSBYHUSE
Visionen er at udvikle et eksempel på,
hvordan byudvikling kan gennemføres
på en måde, så det giver værdi for det
omkringliggende bysamfund.
Værdien skabes gennem skovrejsning og
udvikling af vigtige grønne sammenhænge
og gennem en bebyggelse, der tilpasser
sig byens skala og imødekommer et stort
behov for familievenlige boliger tæt på
stationen og på eksisterende servicetilbud
og detailhandel. Både skov og bebyggelse
skal udvikles med høje standarder omkring
bæredygtighed og økologi.
Diagrammet viser det areal, der lægges op til kan overføres til
byzone (gråt) og det areal, der skal blive i landzone og omdannes
til bynær skov (grønt). Det er et forslag - der er mange tilpasningsmuligheder.
Det er for tidligt at tage stilling til, hvordan
grunden skal udvikles, men der skal sikres
blandede ejerformer og boligstørrelser,
således at bebyggelsen henvender sig til
forskellige beboere. Der vil sandsynligvis
skulle være både parcelhusgrunde, og tætlav bebyggelse i 2½ etage eller højere.
Arealerne kan evt. udstykkes i storparceller
og udvikles i etaper. Det er forhold, der skal
tages stilling til på et senere tidspunkt.
Vi kalder visionsoplægget for Mårslet Skov
og Eskegård Landsbyhuse, fordi det er en
vigtig del af projektets grundide, at der er
både skov og boliger, det giver tilsammen
projektet kvalitet.
22
Visionen er at lave et stykke med skov
og et stykke med boliger. Ideen er at
udvikle arealet, både skov og boliger,
på en måde, der giver værdi for både
det nye byområde og for hele Mårslet.
(1) Forløbet langs Giber Å er både en økologisk forbindelse og en vigtig landskablig sammenhæng. Begge hensyn skal varetages.
(2) Boligerne skal bygges i en tæt-lav struktur, der er tilpasset landsbyens skala, formsprog og materialer. Her et eksempel på en
boligbebyggelse af samme type fra den lille by VIken i Sverige (Vandkunsten Arkitekter)
23
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
Et kig ind i fremtiden fra
broen, hvor Eskegårdsvej
krydser Giber Å. Bebyggelsen vest for åen er en tætlav bebyggelse i landsbyens
skala og karakter og med
god adgang til landskabet.
24
Visualisering af fremtidig bebyggelse,
25
Second City
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
Den østlige del af bebyggelsen (på de arealer, der i dag
er landbrugsjord) kan der fx
være en landskabelig klyngeeller rækkehusbebyggelse.
26
Referencefotos af Fredensborghusene, der
er tegnet af Jørn Utzon i 1963. Fredensborg har både landskabeligt og bymæssigt
flere fællestræk med Mårslet. 27
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
Aarhus Kommune har god
erfaring med etablering af
bynær skov. True Skov og Mollerup
Skov (fra midten af 90erne) har i dag velvoksne træer, engarealer, løberuter, legepladser og græssende kvæg, mens nye
skove er på vej i bl.a. Årslev og Beder.
28
Der er ligeledes vigtig inspiration at hente i konceptet
29
”Folkeskoven”
5
GODE
GRUNDE
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
HVORFOR MÅRSLET SKOV
& ESKEGÅRD LANDSBYHUSE?
1. Mårslet Skov og Giber Å
Mårslet har mulighed for at få bynær skov med enestående rekreative og
naturmæssige kvaliteter. Skoven vil følge Giber Å og med stier og beplantning
skabe en sammenhængende forbindelse fra Bomgårdshaven over Vilhelmsborg til
Moesgaard.
2. Forstærket bykerne i Mårslet
Det er en stor fordel for byens liv og sammenhæng at samle funktioner og boliger tæt på
bykernen og stationen fremfor at lave flere randbebyggelser i byens kant. Eskegårdens
arealer ligger i en afstand af 50-600 meter fra den gamle landsbykerne.
3. Blandet boligområde, en fremtidssikring
Eskegård Landsbyhuse og Bakkehuse er et visionært og helstøbt bud på Fremtidens
boligområde. Her kan man få en god bolig udviklet efter bæredygtige principper og
i nærhed til station, skole, butikker og natur. Området kan rumme både familie- og
seniorboliger, og der tilstræbes blandede ejerformer.
4. Fælles samlingspunkt
Eskegården er den mest bynære af de 8 historiske gårde i Mårslet. Stedet omkring den
gamle gårdsplads kan blive et vigtigt samlingspunkt i Mårslet, der tiltrækker lokale og
besøgende. Et eksempel på, hvordan kulturarv kan omdannes og bruges til at skabe liv
og aktivitet i bykernerne.
5. Helhed i Mårslet - og i den sydlige del af kommunen
Visionen for Mårslet Skov og Eskegård Landsbyhuse kan danne afsæt for en helhedstænkning omkring udvikling og afgrænsning af Mårslet - også set i relation til de andre
små selvstændige bysamfund syd for Aarhus.
32
33
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
MÅRSLET SKOV OG GIBER Å
- bynær skov i et skovrejsningsområde
Aarhus Kommune udpegede i 2013 et stort
område mellem Vilhelmsborg og Mårslet til
skovrejsning. Planen giver mulighed for at
realisere et stykke bynært skov og samtidig sikre en større landskabelig og rekreativ
sammenhæng mellem Mårslet, Vilhelmsborg
og Fløjstrup - til glæde for lokalbefolkning,
vandrere og friluftsfolk. - Og til gavn for
drikkevandet.
En del af Eskegårdens arealer er omfattet
af åbeskyttelseslinje. En udvikling af Eskegården er kun realistisk, hvis der skabes en
fornuftig balance mellem åbeskyttelse og
den meget bynære beliggenhed. Naturstyrelsen har mulighed for at reducere åbeskyttelseslinjen, hvilket sker i flere tilsvarende
byområder, men Aarhus Kommune har aldrig
anmodet om reduktion for de bynære strækninger af Giber Å. Ønsker Aarhus Kommune
ikke at anmode Naturstyrelsen om reduktion
kan kommunen alternativt selv dispensere.
Der
kan
Det
ved
findes gode eksempler på, hvordan man
bygge boliger tæt på vandløb og søer.
gælder fx for en nye boligbebyggelse
Kirkestien i Svenstrup (lokalplan 02-
Svenstrup ved Svanemølleparken, 2005
34
047, Aalborg Kommune), hvor der er bygget
nye boliger helt ned til Guldbækkens kant. I
visionen for Mårslet går vi langt mere varsomt til værks og foreslår af hensyn til den
økologiske korridor at holde en afstand på
minimum 50 m til Giber Å.
Det anbefales at:
• Sikre en landskabelig og rekreativ sammenhæng fra Mårslet til Vilhelmsborg og videre til Fløjstrup.
• Bruge skovrejsningen til at nedbringe pesticidniveauet, sikre drikkevandet og styrke
den økologiske korridor langs Giber Å. Fredskovspligt vil sikre bevarelse af den grønne
kile fra landskabet og ind til bykernen langt
ind i fremtiden.
• Være innovativ omkring etablering og
drift af skoven. Det gælder både den
lokale forankring, samarbejdet med skole,
foreninger mv. (se fx Sletten ved Holstebro)
og det gælder bæredygtighed og miljø (for
inspiration se fx konceptet Folkeskoven).
• Friholde den karakteristiske bakketop
for bebyggelse og beplantning og etablere
offentlig adgang.
Mårslet har mulighed for at få bynær
skov med enestående rekreative
og naturmæssige kvaliteter.
Skoven vil følge Giber Å og med
stier og beplantning skabe en
sammenhængende forbindelse fra
Bomgårdshaven over Vilhelmsborg til
Moesgaard.
Med bynære skove er anvendelsesmulighederne mange. Der skal tæt på Giber Å vises store hensyn til naturværdier og den økologiske
forbindelse mens der i andre områder skabes mulighed for leg og samvær. (1) Vandlegeplads i Svanemølleparken Svenstrup (metopos
byplan og landskab), (2) Træbaner er sjov bevægelse for børn og voksne (3) Ro og vandreture langs åen.
35
Visionsoplæg
Visionsoplæg
STATIONSNÆRHED OG FORSTÆRKET BYKERNE
- synergi mellem boliger, station og detailhandel
Et andet væsentligt argument er, at der er
god synergi i at samle boliger og funktioner
omkring bykernerne. Det forstærker butikslivet, at der kommer nye boliger til, ligesom
det gør boligerne mere attraktive, at der er
butikker i nærheden.
Daginstitution
Mårslet
Kirke
Testrupvej
Hø
Daginstitution
Nordea
Super Brugsen
•
Der laves en skolesti, der sikrer en god
forbindelse fra det østlige Mårslet til Mårslet
Skole, herunder en sikker forbindelse over
banen.
Stiforbindelse
mellem station og
Bedervej
rv
Der laves en stiforbindelse gennem grønne arealer fra Bedervej, Hørretvej og
stationen.
ej
•
de
Man ved fra undersøgelser, at det fremmer
bæredygtig transport betydeligt, hvis folks
bolig og arbejdsplads ligger i en radius af
max 500-600 meter fra en station. Det giver sig særligt udslag i pendling til arbejde,
men også i forhold til, hvorvidt børn og unge
selv transporterer sig rundt eller bliver kørt
af forældrene.
lister internt i området og i tilknytning til de omkringliggende arealer.
Ta
n
Både Aarhus Kommune og Naturstyrelsen
anbefaler, at det tilstræbes at placere erhverv, servicefunktioner, boliger mv. tæt på
stationen og tæt på bykernerne.
MÅRSLET SKOV
Station
Mårslet Skole
rre
tve
j
MÅRSLET SKOV
Be
de
Daginstitution
Ny bro
over banen
Cykelsti mellem
østlige Mårslet og
Hørretvej
Stier til
Mårslet Skov og
Vilhelmsborg
rve
j
• Det undersøges, hvorvidt nærheden til
den fremtidige station giver grundlag for en
mere tæt og bymæssig bebyggelse, end den
der pt. er præsenteret i visionen.
Eskegårdens arealer, der ligger indenfor en
radius af 100-700 meter fra station, kirke
og butikker er således et særdeles fornuftigt valg frem for yderligere randbebyggelser
i kanten af byen. Kvaliteten af den bynære beliggenhed kan forstærkes ved at sikre gode forbindelser for bløde trafikanter.
Det anbefales at:
•
Der i den videre udvikling af projektet
arbejdes for at skabe størst mulig synergi
med de omkringliggende funktioner
•
At der arbejdes målrettet med at
sikre infrastruktur for gående og cyk-
36
Det er en stor fordel for byens liv og
sammenhæng at samle funktioner og
boliger tæt på bykernen og stationen
fremfor at lave flere randbebyggelser i
i byens kant. Eskegårdens arealer ligger i en afstand af 100-700 meter fra
den gamle landsbykerne.
Visionen bidrager til at skabe større sammenhæng på tværs af Mårslet, både for de, der vil ud i skoven, og de, der i dagligdagen har
brug for at kunne færdes af en smuk og sikker vej mellem bolig, arbejde eller skole. Der skal bl.a. laves en forbindelse over banen.
37
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
ATTRAKTIVT OG BLANDET BOLIGOMRÅDE
- en fremtidssikring
Der er brug for gode familieboliger og gerne
i kombination med andre boligformer, så det
bliver et område på tværs af generationer. Det
skal prioriteres at bygge dem på en måde,
så de understøtter stationerne samt byernes
eksisterende service og detailhandelstruktur.
Vi kan ved befolkningsfremskrivninger
konstatere, at både skole og børnehave vil
komme til at mangle børn, hvis ikke der
bygges nye boliger, der egner sig til unge
familier.
I Mårslet kan nye boliger tæt på bykernen
betyde en fremtidssikring af skole,
børnehave, station, letbane og detailhandel.
Boligerne vil være meget attraktive for
mennesker, der ønsker at bo midt i en
landsby, med direkte adgang til naturen og
med god forbindelse til Aarhus og Odder.
Samtidig tilbyder boligerne nye familier en
god mulighed for at blive i Aarhus Kommune.
Med den meget bynære placering lige ved
siden af bymidtens dagligvarebutikker
kan boligerne samtidig få en afgørende
betydning for butikkernes overlevelse.
Det tilstræbes at udvikle et område med
kombinerede ejerformer, boligstørrelser
og boligtyper. Tæt-lav boliger er særdeles
attraktive, fordi de tilbyder kombinationen
af en fornuftig boligstørrelse, en rimelig
pris og et sammenhængende miljø med
mulighed for fællesskab. Tæt-lav kan
kombineres med parcelhuse, etagebyggeri
og meget gerne med andre funktioner,
herunder erhverv, foreningslokaler mv.
Aarhus Kommune har en klar politisk
38
målsætning om at bygge flere familieboliger
de kommende år for, at kunne imødekomme
den store efterspørgsel.
Det anbefales at:
•
Bygge i en tæt bebyggelsesstruktur, der
forholder sig til Mårslets karakteristiske
tætte og fintmaskede landsbykarakter.
• Samle boliger omkring forskellige former
for uderum - større grønninger, vejrummet,
mindre pladser.
•
Bygge boliger, der imødekommer ønsker
hos forskellige målgrupper. Der bør være et
varieret udbud af både boligstørrelser og
ejerformer. Nogle områder skal have en åben
karakter, mens de, der ligger tæt på station
og bykerne, kan være mere bymæssige.
•
At tilstræbe at integrere andre funktioner,
herunder erhverv, foreninger, turisme eller
andet i bebyggelsen nærmest bykernen. Det
kan fx være et vandrehjem.
Eskegård Landsbyhuse og Bakkehuse er et visionært og helstøbt bud på
Fremtidens boligområde. Her kan man
få en god bolig udviklet efter bæredygtige principper og i nærhed til station,
skole, butikker og natur. Området kan
rumme både familie- og seniorboliger,
og der tilstræbes blandede ejerformer.
Der er behov for gode boliger til familier i Mårslet og i Aarhus Kommune i det hele taget. Vi ved fra undersøgelser, at nogle af de
ting familier prioriterer højest i forbindelse med boligvalg er en fornuftig pris, gode friarealer og nærhed til skole, bykerne og natur.
Billederne illustrerer et par eksempler på familieboliger i tæt-lav og lavt etagebyggeri.
39
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
FÆLLES SAMLINGSPUNKT
- kulturarvens fremtid
Eskegårdens hovedhus er et ældre bindingsværkshus og en af de tilbageværende 8 gårde, der fortæller historien om Mårslet. Huset
har været misligholdt og har gennemgået
tilfældige ombygninger. Det bør undersøges
om der er grundlag for at istandsætte og bevare det, eller man istedet kan lave et nyt
byggeri, der med afsæt i stedets historie og
med gårdspladsen som omdrejningspunkt
for en ny funktion - et samlingspunkt - kan
videreudvikle den stedslige kulturarv. Fx et
vandrehjem.
Eskegården er beliggende helt inde i kernen
af Mårslet, som har bevaret landsbyens oprindelige stjerneform. Giber Å går helt ind til
byens midte, hvor byen har kirken, station,
skole, daginstitutioner og folkeskole samlet
tæt omkring den gamle bykerne. Eskegården
har historisk været en del af dette bybillede, men har de sidste årtier været anvendt
til skiftende funktioner og er i dag i forfald.
Der skal findes en fremtidig anvendelse, og
der skal sikres adgang og tilgængelighed til
området.
Projektet tilbyder en mulighed for at bringe
historien om Mårslet frem i lyset og skabe
et nyt Eskegården - som skal være et samlingspunkt i byen frem for en bagside.
Hvad samlingspunktet mere konkret skal
indeholde beror på en dialog med interesserede parter, men det kunne eksempelvis
være et fælles foreningshus, et vandrehjem
eller en besøgsskole med afsæt i natur og
kulturarv. Beliggenheden og historien er interessant både for vandrere (der bruger den
40
nye rute langs Giber Å) og besøgende fra
Aarhus, der ukompliceret kan komme hertil fra Aarhus og samtidig aflægge de andre
landsbyer på Odderstrækningen et visit.
Det anbefales at:
•
Undersøge forskellige muligheder for
ombygning eller nyopførelse af og omkring
Eskegården med henblik på at skabe et
samlingspunkt, der er privat (eller lokalt)
drevet og som bidrager til stedets liv og
kultur. Stedet kan evt. udvikles og drives i
samarbejde med Fællesrådet eller lokale
foreninger.
• At gå i dialog med interessenter, herunder
lokale foreninger og erhvervsdrivende, fx
Vilhelmsborg eller Testrup Højskole, om
muligheder for samarbejde.
• At gå i dialog med private fonde og statslige
puljer. Bl.a. har både Kulturarvstyrelsen
og Realdania bevågenhed på projekter,
der bidrager til at bringe kulturarven ind i
fremtiden og til at skabe liv og aktivitet i
bykernerne.
Eskegården er den mest bynære af
de 8 historiske gårde i Mårslet. Stedet omkring den gamle gårdsplads
kan blive et samlingspunkt i Mårslet,
der tiltrækker lokale og besøgende. Et
eksempel på, hvordan der med afsæt
i historie og kulturarv kan skabes nye
steder med liv og aktivitet.
Stedet og miljøet omkring Eskegården repræsenterer et stykke kulturarv og kan blive et eksempel på, hvordan bymæssig kulturarv kan
fortolkes og bidrage som et fremtidigt samlingspunkt, der skaber liv og aktivitet i bykernen. Billederne (fra oven): Majenfors Solhaga
Vandrehjem i Sydsverige. Sjørdal Kulturhus i Norge (Ramstad Arkitekter). Forsamlingshuset i Sdr. Bork i Vestjylland (tegnestuen
Effekt). Eksempler der bygger nyt med afsæt i kulturarven og lokalmiløet - og som anvendes af både lokale og turister.
41
MÅRSLET SKOV
Visionsoplæg
Visionsoplæg
MÅRSLET SKOV
HELHED I MÅRSLET
- og i landskabet syd for Aarhus
Visionen for Eskegården bygger bro. Det
løser forskellige problematikker omkring adgang til natur og landskab, sikker færdsel for
børn og voksne, fremtidssikring af de små
bykerner og udvikling af bæredygtige familieboliger.
Visionen kan og bør bruges som afsæt for
en helhedstænkning af Mårslet og eventuelt
også set i relation til nabobyerne Tranbjerg,
Beder og Malling.
Helhedstænkning kan udspille sig på flere
niveauer fra en helhedsplan for den fysiske
afgrænsning og udvikling af byerne til nye
samarbejder på tværs af byer, foreninger og
erhvervsliv.
•
Hvad angår etablering og drift af skov
som afsæt for lokal samhørrighed og byudvikling er der allerede høstet gode erfaringer,
fx fra Sletten i Holstebro, ligesom Lisbjerg
Fællesråd pt. planlægger skovrejsning. Skovrejsning og skovdrift kan gøre godt - både
for naturen og for lokalmiljøet. Her bør koncepter som ”Folkeskoven” også undersøges.
• Det anbefales at der tages kontakt til
planlæggerne i Aarhus Kommune for at drøfte mulighederne.
Det anbefales:
• At det fra lokal og kommunal side overvejes, hvordan visionen for Mårslet Skov og
Eskegård Landsbyhuse evt. kan danne videre afsæt for en helhedstænkning.
•
At helhedstænkningen inkluderer overvejelser omkring fysiske forhold som byafgrænsning, infrastruktur, byomdannelse, fortætning, kulturarv, landskab mv.
•
At helhedstænkningen inkluderer overvejelser omkring samarbejdskoalitioner, aktivt
medborgerskab og frivillighed, fx i forbindelse med drift af skov og fællesfaciliteter.
Visionen for Mårslet Skov og Eskegård
Landsbyhuse kan danne afsæt for en
helhedstænkning omkring udvikling
og afgræsning af Mårslet - også set i
relation til de andre små selvstændige
bysamfund syd for Aarhus.
Visionen vil kunne indgå som et led i en helhedsplan for Mårslet, der bl.a. beskriver forhold omkring byens afgrænsning og udvikling.
Det giver samtidig anledning til at tage de små samfunds indbyrdes relation i betragtning. Hvordan kan de bedst bevare deres identitet
som selvstændige bysamfund samtidig med at der tages højde for interessefællesskabet på tværs af byerne, herunder udvikling af stier
og landskaber. Visionen vil i en videreudviklet form kunne bidrage til denne helhedstænkning.
42
43