10
ONSDAG 30. SEPTEMBER 2015
Højhus på vej i Malling
Aarhus Kommune arbejder med planer om at omdanne Foderstofen i Malling
til 250-300 boliger. Højhus og boliger i siloen indgår i planerne.
[email protected]
MALLING: Downtown Malling.
250-300 nye boliger i blandt
andet et boligtårn på mere
end seks etager og måske
også i den gamle foderstofsilo. Og helt tæt på Malling
Station og Odderbanen/letbanen endda.
Aarhus Kommune er i
gang med at undersøge, hvordan hele det gamle foderstofareal midt i Malling kan omdannes fra erhverv til boliger.
Varieret boligområde
Ejer: »Nu må vi se«
Det er ejeren af foderstoffen,
entreprenør Ole Mikkelsen,
Beder, der har bedt om en lokalplan, der kan forvandle det
gamle erhvervsområde til boliger.
Udover ham ejer enkelte andre private grundejere dele af
det omkring 50.000 kvadratmeter store område.
Ole Mikkelsen understreger,
at det hele er på et meget tidligt stadie.
»Der er lang vej igen. Foreløbig er vi ved at undersøge med
kommunen, hvad der kan lade
sig gøre. Vi har kastet noget op
i luften, så må vi se, hvad det
ender med at blive til,« siger
Ole Mikkelsen.
Udsigt til Samsø
Hvorfor et højt hus i Malling?
Oppe i højderne kan der blive lidt af en udsigt, og mon
ikke man i klart vejr kan se
til Samsø.
»Jeg tror faktisk, at der er
en del mennesker, der vil synes, at det er sjovere - og lunere - at bo i et højt hus i Malling i stedet for et højt hus på
havnen i Aarhus,« siger Ole
Mikkelsen.
Om ideen med at ombygge
den omkring 40 meter høje
silo til boliger overhovedet
har gang på jorden, ved han
ikke endnu.
»Det afhænger jo dels af,
om det kan gøres forsvarligt, og dels af om det kan
blive rentabelt. Det er dyrt
Beliggenheden tæt på Malling Station og Odderbanen er et af de forhold, der taler for at omdanne den gamle
foderstof midt i Malling til et boligområde, hvor der blandt andet kan bygges et højt hus. Foto: Jens Thaysen
at bygge en silo om til boliger,« siger Ole Mikkelsen,
der ikke regner med at skulle
sætte bulldozeren igang med
de gamle bygninger lige med
det første.
lingerne i Aarhus Kommune.
Siden venter en offentlig forhøring, inden arbejdet med
at lave en lokalplan kan gå
i gang.
MALLING FODERSTOF
ej
Holm skovv
Lang vej i mål
»Så ville jeg nok ikke gå i
gang med at renovere tag på
nogle af de gamle bygninger.
I næste måned begynder jeg
at skifte 400 tagplader.«
Foreløbig er omdannelsesplanerne for foderstoffen
kun nået til at være i en intern forhøring blandt afde-
Det er for området
her, der nu så småt er
startet en planlægning
af, hvordan det kan
omdannes fra erhverv
til et boligområde med
250-300 boliger.
Bredgade
»Vi tænker et boligområde
med 250 måske helt op til 300
boliger, og vi afviser ikke, at
man kan bygge et boligtårn i
mere end seks etager. Det kan
blive en mulighed. Ligeledes
kan siloen komme i spil til
boliger,« siger arkitekt Karen
Grimastad fra kommunens
planafdeling.
Hun understreger, at det
skal være et område med varierende bolityper - og tilpasset eksisterende bebyggelse.
»Mod de eksisterende boliger langs Gammel Østergårdsvej vil det være oplagt
med tæt-lavt byggeri i to etager. Andre steder på grunden kunne der blive tale om
punkthuse i fire etager - og
et enkelt højere boligtårn.
Hvis siloen bliver bevaret,
kan den være et vartegn for
Malling - akkurat som den
ombyggede silo er blevet det
for Løgten,« siger Karen Grimastad.
Foderstoffen i Malling er
udpeget som et muligt omdannelsesområde som led i
Aarhus Kommunes strate-
gi for fortætning af byer og
boligområder. Nærheden til
stationen og dermed den kollektive trafik er et yderligere
plus i forhold til kommunens
strategi.
Odde
rvej
Af Morten Svith
NY BYDEL
sv
tergård
s
Ø
l
me
Gam
ej
MALLING
STATION
Grafik: Nex
Nyt boligområde på vej i Mårslet
MÅRSLET: Eskegården er en af
otte gamle gårde i Mårslet syd
for Aarhus. Gennem tiden har
grunden været brugt til forskellige formål, som har sat
sig præg på området. Nu har
to nye investorer, Jørgen Jacobsen og Niels Elbek, planer
om at forandre Eskegården og
det omkringliggende område
til en attraktiv perle midt i
Mårslet.
Planerne for forandringen
inkluderer bl.a. opførelse af
moderne landsbyhuse og etablering af løberuter, grønne områder og gangstier.
»Visionen for Eskegården
passer usandsynligt godt med
Aarhus Kommunes ambitioner for de nærliggende mindre byer på en række punkter,« forklarer Trine Skammelsen, byplanrådgiver på
projektet.
»Planstrategi 2015, som
kommer i høring i efteråret,
har fokus på, at byerne rundt
om Aarhus skal forblive selvstændige byer og hverken
smelte sammen med Aarhus
eller hinanden. Med den nye
letbane er der ovenikøbet endnu større opmærksomhed på,
at der skal sættes skub i ud-
Her gives et bud på, hvordan de nye landsbyhuse
kan komme til at se ud. Pressebillede
viklingen af arealer tæt på de
kommende stationer,« fortæller Trine Skammelsen.
Fra land til by
Den største udfordring lige
nu er, at Eskegården af historiske årsager er kategoriseret
som landzone, selvom den ligger midt i Mårslet. Problemet
kan dog løses, hvis kommunen
handler hurtigt på planerne
fra investorerne.
»Vi har brug for, at kom-
munen går forrest og tager en
beslutning om at ændre grundens status fra landzone til
byzone. Planerne indeholder
en bred vifte af boligtyper og
beboere. Vi er meget lydhøre
over for kommunens og lokalsamfundets forslag til, hvad
området skal rumme,« siger
investor Jørgen Jacobsen.
Det er væsentligt for investorerne at skabe sammenhæng mellem de kommende boliger tæt på bykernen,
Nye investorer vil opføre moderne landsbyhuse på Eskegårdens arealer i
midten af Mårslet og give området et tiltrængt løft. Pressebillede
den kommende letbane og byens øvrige funktioner og indkøbsmuligheder.
Formanden for Teknisk Udvalg, Camilla Fabricius, er blevet præsenteret for planerne.
Hun mener, at det er et interessant projekt med gode visioner.
»Jeg er spændt på at se,
hvordan projektet vil tage sig
ud, og hvordan det kan udvik-
le byen,« fortæller Camilla Fabricius.
Ikke endnu en udstykning
Mårslet er, som mange andre
små byer omkring Aarhus,
vokset eksplosivt. Udstykningen af kantområderne i en by
medfører dog ikke kun positive
forandringer.
»Udstykninger i kanten af
mindre byer svækker ofte byens kerne, fordi borgerne ofte
kører væk fra byen både for at
arbejde og handle. Udviklingen
af Eskegårdens arealer skal
derfor ikke ses som endnu en
udstykning i Mårslet, men som
et løft af bykernen, der helt sikkert også vil styrke byens handelsliv,« forklarer Trine Skammelsen.
pcb