Højhus på vej i Malling
10 ONSDAG 30. SEPTEMBER 2015 Højhus på vej i Malling Aarhus Kommune arbejder med planer om at omdanne Foderstofen i Malling til 250-300 boliger. Højhus og boliger i siloen indgår i planerne. [email protected] MALLING: Downtown Malling. 250-300 nye boliger i blandt andet et boligtårn på mere end seks etager og måske også i den gamle foderstofsilo. Og helt tæt på Malling Station og Odderbanen/letbanen endda. Aarhus Kommune er i gang med at undersøge, hvordan hele det gamle foderstofareal midt i Malling kan omdannes fra erhverv til boliger. Varieret boligområde Ejer: »Nu må vi se« Det er ejeren af foderstoffen, entreprenør Ole Mikkelsen, Beder, der har bedt om en lokalplan, der kan forvandle det gamle erhvervsområde til boliger. Udover ham ejer enkelte andre private grundejere dele af det omkring 50.000 kvadratmeter store område. Ole Mikkelsen understreger, at det hele er på et meget tidligt stadie. »Der er lang vej igen. Foreløbig er vi ved at undersøge med kommunen, hvad der kan lade sig gøre. Vi har kastet noget op i luften, så må vi se, hvad det ender med at blive til,« siger Ole Mikkelsen. Udsigt til Samsø Hvorfor et højt hus i Malling? Oppe i højderne kan der blive lidt af en udsigt, og mon ikke man i klart vejr kan se til Samsø. »Jeg tror faktisk, at der er en del mennesker, der vil synes, at det er sjovere - og lunere - at bo i et højt hus i Malling i stedet for et højt hus på havnen i Aarhus,« siger Ole Mikkelsen. Om ideen med at ombygge den omkring 40 meter høje silo til boliger overhovedet har gang på jorden, ved han ikke endnu. »Det afhænger jo dels af, om det kan gøres forsvarligt, og dels af om det kan blive rentabelt. Det er dyrt Beliggenheden tæt på Malling Station og Odderbanen er et af de forhold, der taler for at omdanne den gamle foderstof midt i Malling til et boligområde, hvor der blandt andet kan bygges et højt hus. Foto: Jens Thaysen at bygge en silo om til boliger,« siger Ole Mikkelsen, der ikke regner med at skulle sætte bulldozeren igang med de gamle bygninger lige med det første. lingerne i Aarhus Kommune. Siden venter en offentlig forhøring, inden arbejdet med at lave en lokalplan kan gå i gang. MALLING FODERSTOF ej Holm skovv Lang vej i mål »Så ville jeg nok ikke gå i gang med at renovere tag på nogle af de gamle bygninger. I næste måned begynder jeg at skifte 400 tagplader.« Foreløbig er omdannelsesplanerne for foderstoffen kun nået til at være i en intern forhøring blandt afde- Det er for området her, der nu så småt er startet en planlægning af, hvordan det kan omdannes fra erhverv til et boligområde med 250-300 boliger. Bredgade »Vi tænker et boligområde med 250 måske helt op til 300 boliger, og vi afviser ikke, at man kan bygge et boligtårn i mere end seks etager. Det kan blive en mulighed. Ligeledes kan siloen komme i spil til boliger,« siger arkitekt Karen Grimastad fra kommunens planafdeling. Hun understreger, at det skal være et område med varierende bolityper - og tilpasset eksisterende bebyggelse. »Mod de eksisterende boliger langs Gammel Østergårdsvej vil det være oplagt med tæt-lavt byggeri i to etager. Andre steder på grunden kunne der blive tale om punkthuse i fire etager - og et enkelt højere boligtårn. Hvis siloen bliver bevaret, kan den være et vartegn for Malling - akkurat som den ombyggede silo er blevet det for Løgten,« siger Karen Grimastad. Foderstoffen i Malling er udpeget som et muligt omdannelsesområde som led i Aarhus Kommunes strate- gi for fortætning af byer og boligområder. Nærheden til stationen og dermed den kollektive trafik er et yderligere plus i forhold til kommunens strategi. Odde rvej Af Morten Svith NY BYDEL sv tergård s Ø l me Gam ej MALLING STATION Grafik: Nex Nyt boligområde på vej i Mårslet MÅRSLET: Eskegården er en af otte gamle gårde i Mårslet syd for Aarhus. Gennem tiden har grunden været brugt til forskellige formål, som har sat sig præg på området. Nu har to nye investorer, Jørgen Jacobsen og Niels Elbek, planer om at forandre Eskegården og det omkringliggende område til en attraktiv perle midt i Mårslet. Planerne for forandringen inkluderer bl.a. opførelse af moderne landsbyhuse og etablering af løberuter, grønne områder og gangstier. »Visionen for Eskegården passer usandsynligt godt med Aarhus Kommunes ambitioner for de nærliggende mindre byer på en række punkter,« forklarer Trine Skammelsen, byplanrådgiver på projektet. »Planstrategi 2015, som kommer i høring i efteråret, har fokus på, at byerne rundt om Aarhus skal forblive selvstændige byer og hverken smelte sammen med Aarhus eller hinanden. Med den nye letbane er der ovenikøbet endnu større opmærksomhed på, at der skal sættes skub i ud- Her gives et bud på, hvordan de nye landsbyhuse kan komme til at se ud. Pressebillede viklingen af arealer tæt på de kommende stationer,« fortæller Trine Skammelsen. Fra land til by Den største udfordring lige nu er, at Eskegården af historiske årsager er kategoriseret som landzone, selvom den ligger midt i Mårslet. Problemet kan dog løses, hvis kommunen handler hurtigt på planerne fra investorerne. »Vi har brug for, at kom- munen går forrest og tager en beslutning om at ændre grundens status fra landzone til byzone. Planerne indeholder en bred vifte af boligtyper og beboere. Vi er meget lydhøre over for kommunens og lokalsamfundets forslag til, hvad området skal rumme,« siger investor Jørgen Jacobsen. Det er væsentligt for investorerne at skabe sammenhæng mellem de kommende boliger tæt på bykernen, Nye investorer vil opføre moderne landsbyhuse på Eskegårdens arealer i midten af Mårslet og give området et tiltrængt løft. Pressebillede den kommende letbane og byens øvrige funktioner og indkøbsmuligheder. Formanden for Teknisk Udvalg, Camilla Fabricius, er blevet præsenteret for planerne. Hun mener, at det er et interessant projekt med gode visioner. »Jeg er spændt på at se, hvordan projektet vil tage sig ud, og hvordan det kan udvik- le byen,« fortæller Camilla Fabricius. Ikke endnu en udstykning Mårslet er, som mange andre små byer omkring Aarhus, vokset eksplosivt. Udstykningen af kantområderne i en by medfører dog ikke kun positive forandringer. »Udstykninger i kanten af mindre byer svækker ofte byens kerne, fordi borgerne ofte kører væk fra byen både for at arbejde og handle. Udviklingen af Eskegårdens arealer skal derfor ikke ses som endnu en udstykning i Mårslet, men som et løft af bykernen, der helt sikkert også vil styrke byens handelsliv,« forklarer Trine Skammelsen. pcb
© Copyright 2024