1. No category

Borgmesterens Afdeling
Budget og Planlægning
Økonomisk redegørelse
Januar 2015
Indhold
1. Indledning ................................................................ 2
2. Budget 2015 er udgangspunktet for budget 2016 .......... 3
2.1 Kommunens økonomi i tal ...................................... 3
2.2 Det samlede resultat i budgettet ............................. 6
2.3 Holder vi os under udgiftslofterne? .......................... 9
2.5 Forventet regnskab for 2014 ................................ 10
3. Konjunkturudvikling ................................................. 12
3.1 Væksten i dansk og international økonomi ............. 12
3.2 De offentlige finanser set i sammenhæng med
lovgivningens rammer ............................................... 13
4. Finanslovsaftalen for 2015 ........................................ 15
5. Befolkningsudviklingen i Aarhus ................................ 17
5.1 Befolkningsudviklingen og kommunens økonomi ..... 17
6. Køreplan for arbejdet med budgetlægningen i 2015 ..... 19
6.1 Ny procedure for henviste sager ........................... 20
6.2 Udmøntning af anlægsmidler ................................ 21
6.3 Forsøg med deltagerbudgetter .............................. 22
7. Hvad vej vender pilen for økonomien?........................ 23
8. Reform af udligningssystemet ................................... 25
Side 1 af 26
1. Indledning
Dette nummer af Økonomisk Redegørelse udgives
samtidig med, at byrådet drøfter planen for arbejdet
med næste års budget. Vi har lige taget hul på 2015,
men startskuddet lyder allerede nu til arbejdet med
budgettet for 2016.
Redegørelsen beskriver derfor udsigterne for kommunens økonomi frem mod 2016 og de følgende år.
Nogle af de faktorer, der har betydning for budgettet
for 2016, er finansloven for 2015 og andre statslige
rammer om vores økonomi. Andre faktorer er konjunkturerne, som påvirker fx beskæftigelsen og skattegrundlaget i Aarhus. Budgettet skal også tage højde
for, hvordan befolkningen i Aarhus vokser.
Alle disse faktorer beskrives derfor i redegørelsen,
hvor vi også viser de seneste tal om kommunens aktuelle økonomi.
Sidst i redegørelsen er der en temaartikel om udligningssystemet – et system, der omfordeler penge mellem kommunerne. Denne omfordeling er for alvor sat
til diskussion i øjeblikket, og det er derfor valgt at sætte fokus på emnet her i redegørelsen.
God læselyst!
Side 2 af 26
2. Budget 2015 er udgangspunktet for
budget 2016
Når man skal lave et kommunalt budget sker det med
udgangspunkt i det seneste budget. Det betyder, at
grundlaget for budget 2016-2019 er budgettet for
2015-2018.
Dette afsnit beskriver kommunens økonomi, som den
aktuelt tegner sig efter vedtagelsen af budgettet for
2015-2018. Forventningerne til regnskabet for 2014
indgår også.
2.1 Kommunens økonomi i tal
I budgettet fastlægges kommunes økonomi for det
næste år.
Hvad består budgettet af
På det skattefinansierede område er der dels udgifter
til driften af kommunen, dels udgifter til anlæg. Budgettet indeholder også indtægter fra blandt andet
skatter og tilskud fra staten. Indtægterne indregnes i
budgettet sammen med driftsudgifterne. Når driftsudgifterne og indtægterne ses i sammenhæng, får man
resultatet af den skattefinansierede del af driften i kommunen.
I kommunens budget findes også
udgifter og indtægter på de takstfinansierede områder. Eksempelvis varme og renovation. Udgifter
og indtægter på de takstfinansierede områder skal balancere. Nogle gange omtales dette som at de takstfinansierede områder skal hvile-i-sig-selv. Disse områder holdes adskilt fra den skattefinansierede del af den
kommunale økonomi.
Den finansielle egenkapital som styringsmål?
I Aarhus Kommune er det centrale nøgletal niveauet
for den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden. Den finansielle egenkapital er forenklet
sagt et udtryk for kommunens kassebeholdning minus
den del af kommunens gæld, der vedrører det skattefinansierede område.
Side 3 af 26
Måltallet for den finansielle egenkapital er i budget
2015 fastsat til -3,127 millioner kroner ved udgangen
af 2018. Til sammenligning udgør kommunens samlede egenkapital 17 mia. kr. ultimo 2013.
Måltallet er fastsat ud fra en vurdering af, at det på
langt sigt vil give nogenlunde balance mellem renteindtægter og renteudgifter. Det betyder, at kommunens budget ikke belastes af nettorentebetalinger.
Det vigtige ved måltallet for den
finansielle egenkapital er dog
ikke det præcise niveau. Det
vigtige er at have et måltal,
der er med til helt præcist at
definere hvor store udgifter,
der kan afholdes i budgetperioden.
Måltallet for den finansielle
egenkapital kan ændre sig fra
det ene år til det andet, men
kun pga. visse, særligt definerede forhold. Eksempelvis har byrådet i
den økonomiske politik besluttet, at måltallet kan forøges midlertidigt med op til 200 millioner kroner som
følge af fremrykning af anlægsinvesteringer. En sådan
ændring skal være begrundet i de økonomiske konjunkturer. Det forudsættes, at måltallet efterfølgende
bliver bragt tilbage til normalt niveau.
Herudover kan der i nogle tilfælde korrigeres for anlægsinvesteringer, der finansieres over en årrække
gennem besparelser på driftsudgifterne. Det gælder
eksempelvis de store, lånefinansierede investeringer,
der i disse år foretages i energirenoveringer, og som
efterfølgende tjenes hjem gennem besparelser i energiudgifterne.
Side 4 af 26
Andre mål der styres efter
I den økonomiske politik opstilles der også måltal for
driftsoverskud, anlægsniveau og kassebeholdningen.
Driftsoverskud
I budgetlægningen fastlægges der et niveau for de
gennemsnitlige anlægsinvesteringer i de kommende
år. Disse investeringer skal finansieres af
et gennemsnitligt årligt overskud
på driften. Det gennemsnitlige
overskud på driften skal altså være stort nok til at
realisere det ønskede anlægsniveau. Det gennemsnitlige årlige måltal for
perioden 2013-2018 er
opgjort til 505 mio. kr.
Anlæg
Byrådet har vedtaget en anlægsplan for
perioden 2014-2023. På baggrund af anlægsplanen for
2014-2023 kan det ønskede anlægsniveau derfor opgøres frem til 2023. I anlægsplanen stiger det ønskede
anlægsniveau frem til 2023. Det betyder, at der er et
krav om, at overskuddet på driften også skal være stigende i de kommende år. Ved udgangen af perioden er
måltallet steget til 562 mio. kr.
Måltallet for dette gennemsnitlige overskud og dermed
anlæg sikrer, at måltallet for den finansielle egenkapital ikke opnås på bekostning af det investeringsniveau,
som er besluttet af byrådet.
Likviditet
I Aarhus kommune er det et ønske, at der til enhver
tid er en samlet likviditet på minimum 4.000 kroner pr.
indbygger. Når denne forudsætning er opfyldt i alle 4
år i budgetperioden, foretages der ikke handlinger i
forhold til likviditeten.
Hvis likviditeten ligger mellem 2.000 og 4.000 kroner
pr. indbygger har byrådet besluttet, at lånemulighederne skal udnyttes fuldt ud. I en sådan situation kan
der kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, gennemføres driftsfinansierede anlægsinvesterinSide 5 af 26
ger. Forbrug af opsparing tillades kun efter en konkret
vurdering.
Hvis likviditeten kommer under 2.000 kroner pr. indbygger bliver opbygning af likviditeten et selvstændigt
mål.
Grænsen på 4.000 kr. er fastsat ud fra en afvejning af
fleksibilitet og handlemuligheder i kommunens samlede økonomi og et ønske om at have en likviditet der er
robust overfor uforudsete begivenheder – uden at der
bliver for stor forsigtighed i styringen.
Aktuelt ligger likviditeten på over 4.000 kr. pr. indbygger. Prognosen viser dog, at den kommer under 4.000
kr. i løbet af budgetperioden, hvis der ikke tages skridt
til at forbedre likviditeten.
2.2 Det samlede resultat i budgettet
Nøgletallene er helt centrale, når kommunens økonomi skal beskrives. Nøgletallene viser:
 driftsresultatet (indtægter minus
udgifter til den almindelige drift)
 anlægsudgifterne
 samt resultatet, når disse to tal
trækkes fra hinanden.
Nøgletallene ses over
seks år
Kommunens samlede
økonomi ses over en
seksårig periode. I budgettet for 2015 medtager
man regnskabet for
2013, det korrigerede
budget for 2014 og budgettet for 2015 til 2018.
Det samlede resultat i budget 2015
Gennemsnittet af driftsoverskuddet (de grønne søjler)
i nedenstående figur i årene 2013-2018 er på 646 mio.
kr. Det er mere end målet for anlægsudgifterne på 505
mio. kr.
Side 6 af 26
Det samlede resultat af drift og anlæg efter vedtagelsen af
budgettet for 2015-2018
Som det fremgår af figuren, er det samlede resultat på
drift og anlæg (de røde søjler) negativt i tre ud af seks
år i perioden 2013-2018. Det skyldes, at der er høje
anlægsudgifter (de blå søjler) i disse år. I 2016 er der
ingen blå søjle. Det skyldes, at figuren viser nettoanlægsudgifter. I 2016 forventes så store anlægsindtægter (især fra salg af arealer i byudviklingsområder), at
disse opvejer udgifterne.
De gennemsnitlige nettoanlægsudgifter i perioden 2013-2018 er på 676 mio. kr. Målet for de
gennemsnitlige anlægsudgifter i perioden 20132018 er 505 mio. kr. om året. Dermed er de
gennemsnitlige anlægsudgifter i perioden 171
mio. kr. højere end målet for de gennemsnitlige
anlægsudgifter. De høje anlægsudgifter har betydning for kommunens finansielle formue/gæld.
Nettobegrebet
dækker over, at
både udgifter til
anlæg og anlægsindtægter er indregnet. Anlægsindtægter kommer fx
fra salg af byggegrunde.
Resultatet af drift og anlæg har en direkte betydning
for kommunens finansielle formue (eller gæld, alt efter
fortegnet), kaldet den finansielle egenkapital. Det betyder, at hvis det samlede resultat på drift og anlæg er
positivt, forbedres den finansielle egenkapital – som
omvendt også forværres, hvis resultatet er negativt.
At anlægsudgifterne er større end overskuddet på
driftsudgifterne (summen af de røde søjler) i perioden
Side 7 af 26
2013-2018 betyder, at kommunens gæld bliver større i
budgetperioden.
Det skal understreges, at den finansielle egenkapital
ikke er udtryk for kommunens samlede aktiver eller
passiver. Når alle aktiverne gøres op, var den samlede
egenkapital til sammenligning på ca. 17 mia. kr. ved
udgangen af 2013.
Finansiel egenkapital 2013-2018
Den finansielle egenkapital vil være -3,125 mia. kr.
ved udgangen af 2018. Dette svarer til måltallet for
den finansielle egenkapital ved udgangen af 2018.
Bruttoanlægsudgifter
Ovenfor er det samlede resultat i budgettet for 20152018 beskrevet. I denne beskrivelse indgår nettoanlægsudgifterne. Men nettoanlægsudgifterne fortæller
ikke nødvendigvis noget om, hvor stor anlægsaktiviteten i virkeligheden er.
I nedenstående figur fremgår bruttoanlægsudgifterne i
budgetperioden på det skattefinansierede område. Det
vil sige, at der alene ses på udgifterne, mens indtægterne ikke er medregnet.
Ud over anlægsudgifterne på det skattefinansierede
område er der også anlægsudgifter på de takstfinansierede områder. Det gælder byggeri af ældreboliger
samt byggeri på affald- og varmeområdet. De takstfi-
Side 8 af 26
nansierede områder kommer ud over det, der er vist i
figuren.
Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område
1.600
Millioner kr.
1.400
1.200
1.000
800
600
1.425
400
1.114
959
840
2016
2017
200
2015
2018
2.3 Holder vi os under udgiftslofterne?
I juni 2014 indgik regeringen
og Kommunernes Landsforening en aftale om kommunernes økonomi for 2015. I
aftalen blev der fastsat en
maksimal ramme for, hvor
store service- og bruttoanlægsudgifter kommunerne må
have i 2015.
Hvis kommunerne ikke overholder aftalen, rammes de
af sanktioner. Det sker hvis:
1. Kommunerne i budgetterne planlægger at bruge
flere penge på henholdsvis service og anlæg,
end de har fået lov til.
2. Kommunerne i regnskabet samlet har brugt flere penge på service, end de har fået lov til.
Sanktionerne indebærer, at statens tilskud til kommunerne beskæres med det beløb, som kommunerne
bruger for meget på service- eller anlægsudgifter.
Tal fra Danmarks Statistik fra januar 2015 viser, hvor
meget kommunerne under ét planlægger at bruge på
service og anlæg i 2015. Opgørelsen viser, at serviceudgifterne ligger 0,2 mia. kr. under det aftalte niveau,
mens anlægsudgifterne er 0,2 mia. kr. over. Det betySide 9 af 26
der, at kommunernes samlede udgifter svarer til det
niveau, KL og regeringen aftalte for 2015.
Dermed er den første betingelse for, at kommunerne
ikke bliver ramt af sanktioner opfyldt. Nemlig at kommunernes budgetter under ét lever op til det, der er
aftalt. Først engang i foråret 2016 vides det med sikkerhed, om den anden betingelse er opfyldt. Nemlig
om også kommunernes samlede regnskaber lever op
til det, der er aftalt mellem KL og regeringen. KL følger
løbende udviklingen gennem året på basis af kommunernes indberetninger.
2.5 Forventet regnskab for 2014
Magistratsafdelinger har i efteråret udarbejdet forventninger til, hvordan regnskabet for 2014 ender.
Borgmesterens Afdeling har samlet og vurderet forventningerne på kommuneniveau. Herudover er indtægtssiden vurderet - hovedsageligt renter, skatter og
generelle tilskud.
Samlet set ser det ud til, at der på driften vil blive brugt 289 mio. kr. mindre,
end der står i budgettet for 2014.
Samtidig forventes der merindtægter
vedrørende renter på 6 mio. kr. samt
mindreindtægter vedrørende generelle
tilskud og skatter på i alt 11 mio. kr.
Vedrørende finansielle tilskud er der forventede merudgifter på 235 mio. kr. – primært grundet indskud i
Aarhus Letbane I/S.
Resultatet for de skattefinansierede driftsområder kan
herefter opgøres til et forventet mindreforbrug på i alt
49 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget for 2014,
baseret på magistratsafdelingernes forventninger.
På anlægsområdet forventes der merudgifter på i alt
375 mio. kr.
Når der samlet ses på både driften, anlæg og indtægterne forventes der således merudgifter i forhold til
budgettet på 326 mio. kr.
Side 10 af 26
I budgettet for 2014 blev der afsat en teknisk reserve
– en slags ’forsikringsbeløb’ - så der var mulighed for
et større forbrug på de decentraliserede områder,
uden at komme i konflikt med reglen om, at en kommune ikke må bruge flere serviceudgifter end budgetteret. Med modsat fortegn blev der også afsat en teknisk reserve på anlægsområdet. Denne reserve indebar en forudsætning om udskydelse af anlægsudgifter
til efterfølgende år, så kommunens vedtagne anlægsbudget kunne bidrage til overholdelse af den på landsplan aftalte samlede ramme for kommunernes anlægsinvesteringer.
Korrigeres der for
disse to tekniske
reserver vedrørende
henholdsvis serviceog anlægsramme er
de forventede merudgifter i forhold til
det vedtagne budget
2014 på i alt 159
mio. kr.
I det samlede resultat, er der forventet
relativt store mindreudgifter på de ikkedecentraliserede områder (tidligere kaldt ikke-styrbare
områder). Størstedelen af disse var forudset i budgetlægningen for 2015-2018 og er allerede disponeret. I
det forventede regnskab foreslås det, at de resterende
afvigelser indgår i opsamlingen af mer-/mindreudgifter
på disse områder i forbindelse med Byrådets behandling af regnskabet for 2014.
Samlet set vurderes det, at der ikke er forhold i det
forventede regnskab for 2014, som ændrer på de
grundlæggende forudsætninger for budgettet for 2015
til 2018.
Side 11 af 26
3. Konjunkturudvikling
Kommunernes økonomi er knyttet til konjunkturerne i
den danske og internationale økonomi. Derfor har det
betydning, hvordan dansk økonomi generelt udvikler
sig, og hvilke love der regulerer økonomien i Danmark
og EU.
3.1 Væksten i dansk og international økonomi
2014 har været præget af gentagne nedjusteringer af
forventningerne til væksten i dansk økonomi. I Økonomi- og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra december 2014 fremgår det, at hovedårsagen er
en svagere udvikling i euroområdet, og en øget usikkerhed om den underliggende styrke i fremgangen i
flere eurolande. Væksten i BNP i Danmark i 2014 forventes opgjort til 0,7 pct.
Økonomi- og indenrigsministeriet skønner dog, at fundamentet for tiltagende
vækst er til stede i de fleste
eurolande, og at der derfor
er udsigt til vækst, når
usikkerhederne aftager.
Desuden er væksten hos
andre vigtige samhandelspartnere som USA og Storbritannien mere robust, og
her forventes opsvinget at
fortsætte.
På den baggrund forventes
i de kommende år en stigning i dansk eksport og den
indenlandske efterspørgsel, og beskæftigelsen forventes øget med 60.000 personer i perioden 2014-2016.
BNP-væksten skønnes derfor også at stige i de kommende år, således at niveauet bliver 1,4 pct. i 2015 og
2,0 pct. i 2016.
Der gøres dog opmærksom på, at der stadig er stor
usikkerhed omkring euroområdet, hvor en eventuel
stagnationsperiode naturligt vil smitte meget af på
Danmark.
Side 12 af 26
3.2 De offentlige finanser set i sammenhæng
med lovgivningens rammer
Danmark er som en del af ØMU-samarbejdet i
EU forpligtet til at overholde den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt. Pagten forpligter medlemslandene til at overholde forskellige økonomiske grænser, så stabilitet og vækst kan styrkes. Et af de centrale mål er, at den offentlige
ØMU-gæld (den offentlige gæld, som dækker
både stat, kommuner, regioner og sociale kasser og fonde) ikke må overstige 60 pct. af BNP.
Danmark holder en bred sikkerhedsafstand til
dette krav med en forventet ØMU-gæld på 42,4
pct. af BNP i 2015 og 43,0 pct. af BNP i 2016.
Medlemslandene udarbejder årligt økonomiske
oplysninger til EU-Kommissionen og Rådet, så
de kan kontrollere, at pagten overholdes. Eurolande udarbejder stabilitetsprogrammer, mens landene
udenfor euroen udarbejder konvergensprogrammer,
som indeholder de økonomiske oplysninger til EU. Det
seneste konvergensprogram for Danmark er vedtaget i
april 2013 og indeholder økonomiske mål og strategier
frem til 2020.
25 EU-lande har desuden indgået den såkaldte Finanspagt, som trådte i kraft 1. januar 2013. Denne pagt
skal sikre en opstramning af Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser. Finanspagten stiller krav
om, at deltagerlandenes nationale budgetter er
i balance eller overskud. Det kræver,
at det strukturelle underskud ikke overstiger 0,5 pct. af BNP. Det strukturelle underskud er en betegnelse for det faktiske offentlige underskud, når der ses bort fra konjunkturudsvingenes påvirkning.
Finanspagten stiller desuden krav om, at deltagerlandene har en budgetlov, hvilket er opfyldt i Danmark.
Budgetloven implementerer Finanspagtens
bestemmelser og understøtter, at de offentlige
finanser udvikler sig i overensstemmelse med
konvergensprogrammet.
Side 13 af 26
I budgetloven er den strukturelle saldo således også et
centralt styringsmål. I 2015 er målet, at det strukturelle underskud ikke overstiger 0,5 pct. af BNP, mens
det jf. konvergensprogrammet er et mål at opnå strukturel balance i 2020.
Ifølge Økonomi- og indenrigsministeriets
økonomiske redegørelse er det strukturelle
underskud i Danmark i 2014 beregnet til 0,5
pct. af BNP, mens det i 2015 beregnes til 0,6
pct. af BNP og altså over grænsen. Dette
skyldes dog en opjustering af udgifter
til indkomstoverførsler på asylområdet, som er sket efter
vedtagelsen af finanslovsforslaget, og finanslovsforslaget overholder
derfor de gældende
udgiftslofter.
I 2016 forventes det strukturelle underskud at blive
0,5 pct. af BNP. I takt med den forventede fremgang i
dansk økonomi over de kommende år, vil der dermed
blive behov for at øge afstanden til budgetlovens underskudsgrænse og gøre fremskridt mod strukturel
balance i 2020.
Side 14 af 26
4. Finanslovsaftalen for 2015
Finansloven udstikker rammerne for hele den offentlig
økonomi i Danmark og indeholder offentlige indtægter
og udgifter for det kommende år. På samme måde,
som kommunens budget fastlægger udgifter og indtægter for det følgende år i kommunen.
Finansloven har ofte betydning for den kommunale
økonomi, også selv om finansloven vedtages senere
end de kommunale budgetter. I år er ingen undtagelse
og mange punkter på årets finanslov påvirker kommunens økonomi.
Den 13. november 2014 indgik Regeringen, SF og Enhedslisten aftale om finansloven for 2015. Overskrifterne var et stærkere fællesskab, et tryggere arbejdsmarked og mere sundhed.
I lighed med de seneste
år, blev en lang række
aftaler løbende vedtaget
under forhandlingerne,
herunder sundhedsaftalen, velfærdsaftalen og aftalen om udviklingsbistanden.
Pengene i mange af aftalerne skal dog udmøntes gennem puljer, og derfor er der en række usikkerheder
forbundet med, hvilke betingelser og krav der vil
komme med disse udmøntninger.
I Velfærdsaftalen er der afsat penge til tre forskellige
puljer:
 Styrket kvalitet for de svageste ældre borgere
 Mere pædagogisk personale i dagsinstitutionerne samt
 Håndtering og modtagelse af flygtninge.
Til mere pædagogisk personale i dagsinstitutioner og
dagpleje er der er afsat 1 mia. kr. i perioden fra 20152018. I 2015 og 2016 udmøntes det som puljer, der skal ansøges om, og fra 2017 som en
del af bloktilskuddet. Midlerne
vil blive fordelt efter kommunernes andel af 0-5 årige, og
Aarhus Kommune vil kunne søge om op til 15,1 mio. i 2015.
Side 15 af 26
Midlerne vil blive udmøntet samlet i en to-årig bevilling
for både 2015 og 2016.
Kommunen skal i ansøgningen forpligte sig til at bruge
midlerne til mere pædagogisk personale, og dokumentere dette med revisorpåtegnet regnskab efterfølgende.
Sundhedsaftalen indeholder en styrkelse af sundhedsområdet med yderligere 600 mio. kr. i 2015 og samlet
set i alt 6,5 mia. kr. over de næste fire år. For den del,
som ligger i kommunerne, er der dog er der først afsat
midler fra 2016. I Aarhus kommune vil midlerne bl.a.
skulle gå til implementeringen af den nye sundhedsaftale med Region Midt, som aftalt i budgetforliget for
2015.
For kommunerne betyder det flere penge til
en styrket indsats mod overbelægning med
særligt fokus på ældre medicinske patienter, en tidlig indsats i sårbare familier samt
en borgerrettet forebyggelsesindsats med
fokus på bl.a. kost og motion. Det er uvist,
hvilken fordeling der vil være af midlerne,
da der i 2015 vil blive gennemført analyser
og handlingsplaner på områderne, som vil
danne grundlag for den måde, pengene vil
blive fordelt på.
Finansloven har også en række nye arbejdsmarkedstiltag, som sikrer forsørgelsesgrundlag for de personer, som opbruger dagpengeretten. Det sker ved, at der indføres en ny midlertidig
kontantydelse for personer som opbruger deres dagpengeret. Det betyder, at personer, som opbruger
dagpengeretten er sikret offentlig forsørgelse i op til 3
år. Herudover er den gensidige forsørgelsespligt for
samlevende på kontanthjælp afskaffet, og der er lavet
målrettede forbedringer for unge kontanthjælpsmodtagere, hvor den laveste forsørgelsesrate bliver afskaffet, og der indføres højere boligsikring for unge forsørgere.
Af andre elementer på finansloven kan nævnes 25
mio. kr. årligt i 2015-2017 til inklusion, en ændring af
plan- og almenboligboligen, som giver kommunerne
Side 16 af 26
mulighed for at øremærke 25 pct. af nyt byggeri til
almene boliger samt godt en mia. kr. til grøn omstilling
og styrket klimaindsats. Den grønne mia. skal bl.a. gå
til natur, økologi og udnyttelse af geotermisk varme,
og der vil være puljer som udmøntes til de områder,
hvor klimaeffekten vurderes størst, herunder Naturplan Danmark.
Sidst, men ikke mindst, er der i finansloven afsat midler til kulturhovedstaden i Aarhus i 2017.
5. Befolkningsudviklingen i Aarhus
Der flytter stadigvæk flere borgere til Aarhus – dog
knap så mange som forventet for et år siden. Det betyder dermed ændringer i både kommunale udgifter og
indtægter i forhold til det seneste budget.
I 2014 har kommunens indbyggertal rundet 325.000
indbyggere, og befolkningstallet lyder pr. 1. oktober
2014 på 326.676. Dette er en stigning på godt 3.000
indbyggere inden for det seneste år.
Sidste år ved denne tid var der dog en forventning om
en befolkningstilvækst på knap 4.400 i løbet af 2014.
Når væksten har været lidt mindre end forventet,
skyldes det, at der har været lidt flere fraflyttere og
lidt færre tilflyttere end forventet.
Aarhus Kommune har et mål om 375.000 indbyggere i 2030, og ud fra den seneste befolkningsprognose fra efteråret 2014 ser det fortsat realistisk ud. I befolkningsprognosen
forventes en årlig befolkningsvækst på ca. 4.000 indbyggere de førstkommende år faldende til ca. 3.000 årligt
frem mod 2020, og herefter
et stabilt niveau på ca.
3.000 årligt videre frem til
2030.
5.1 Befolkningsudviklingen og kommunens økonomi
Befolkningsudviklingen har betydning for Aarhus
Kommunes økonomi. Det skyldes blandt andet, at en
Side 17 af 26
del af kommunens store serviceområder retter sig mod
bestemte aldersgrupper.
For at vurdere betydningen af befolkningsudviklingen
deles befolkningen op i pasningsaldre (0-5 år), skolealdre (6-15 år), unge (16-24 år), de erhvervsaktive
aldre (25-64 år) og de ældre årgange (65 år og derover).
For de nævnte aldersklasser forventes der i de kommende fem år en stigning i antallet af børn i pasningsalderen (0-5 år), i antallet af skolebørn (6-15 år), i
antallet af erhvervsaktive og i antallet af ældre, mens
der forventes et fald i antal unge (16-24 år).
Hvis serviceniveauet holdes
uændret, vil der således over de
kommende fem år komme en stigning i udgifterne på pasnings-, skoleog ældreområdet. Samtidig sker der
dog en stigning i de erhvervsaktive
aldersklasser, der populært sagt skal
betale den kommunale service via
skatten.
Den seneste befolkningsprognose er udarbejdet i efteråret 2014, og det er denne prognose, budgettet for
2016-2019 vil blive baseret på. Sammenlignes denne
prognose med prognosen fra efteråret 2013, som budgettet for 2015-2018 er baseret på, så er der tale om
en lidt mindre stigning i flere af aldersgrupperne.
I forhold til den tidligere prognose forventes der således de kommende fem år en reduceret stigning på
godt 1.000 0-5 årige børn, en reduceret stigning på
godt 800 16-24 årige og en reduceret stigning på godt
1.500 25-64 årige. Omvendt forventes en lille større
stigning i 6-15 årige og en større stigning på knap 800
fra 65 år og opefter. Samlet set giver det en reduceret
stigning i det samlede befolkningstal i 2019 på ca.
2.500 personer, når der sammenlignes med den tidligere befolkningsprognose.
I forhold til budgettet for 2015-2018 betyder det, at
der alt andet lige må forventes lavere kommunale udgifter på det sociale område og på pasningsområdet –
Side 18 af 26
det betyder dog også noget for udgifterne, hvor mange
der efterspørger en pasningsplads. Omvendt forventes
højere udgifter på især ældreområdet og også en smule på skoleområdet.
Ændringerne i den forventede befolkningsudvikling har
også betydning for kommunens indtægter. En del af
bloktilskuddet til kommunerne fordeles i forhold til
indbyggertal. Et lavere befolkningstal end forventet i
sidste budget giver færre indtægter fra generelle tilskud og kommunal udligning. Hertil kommer, at kommunens skatteindtægter naturligvis også påvirkes af et
lavere indbyggertal – og især af faldet i de 25-64 årige
i forhold den tidligere prognose.
De økonomiske konsekvenser af den nye befolkningsfremskrivning vil blive indarbejdet i budgetforslaget for
2016-2019.
6. Køreplan for arbejdet med budgetlægningen i 2015
Budgettet for 2016-2019 skal udarbejdes og besluttes
i løbet af 2015. Køreplanen for budgetarbejdet beskrives og fastlægges i procedureindstillingen.
Byrådet behandler indstillingen om budgetproceduren i
slutningen af januar 2015. Ligesom sidste år vil der i
budgetlægningen blive anvendt en åben proces. Hele
byrådet vil løbende blive inddraget i budgetlægningen.
Oversigt over budgetprocessen
I forhold til sidste år er de væsentligste ændringer i
proceduren for budget 2016, at:
Side 19 af 26



Der ændres i processen for at fremsende sager
til byrådet, der indeholder ikke-finansierede
merudgifter
Anlægsudmøntninger i årene 2018 og 2019
Deltagerbudgetter
6.1 Ny procedure for henviste sager
Tidligere blev sådanne sager behandlet i byrådet og
efterfølgende henvist til budgetdrøftelserne.
I budgetforliget for 2015 blev det besluttet, at: ”der
skal igangsættes en proces, der sikrer en kultur, hvor
der ikke fremsendes indstillinger fra magistratsafdelingerne uden anvisning af mulig finansiering, og hvor
forslag til budgetdrøftelserne i højere grad kommer fra
partierne”.
For at leve op til hensigten i budgetforliget er der i
budgetproceduren lagt op til, at partierne i perioden
fra 1. maj til 1. juni vil have mulighed for at fremsende
beslutningsforslag til byrådet, som ønskes prioriteret i
budgetforhandlingerne.
Samtidig er der lagt op til, at magistratsafdelingerne
som udgangspunkt ikke har mulighed for at fremsende
forslag, som indebærer merudgifter. Dette kan kun
ske, hvis forslaget er ledsaget af anvisninger af, hvordan merudgiften kan finansieres. Enten via omprioriteringer indenfor området eller via afledte besparelser.
Denne ændring sker i
et forsøg på at sikre,
at det netop er politikerne, der er politikformulerende og
dagsordensættende. Når partierne
har fremsendt
deres forslag, vil
administrationen
belyse de økonomiske konsekvenser af forslagene, ligesom flere modeller for forslagenes gennemførsel vil blive beskrevet. Forslagene
Side 20 af 26
og administrationens beregninger og konkretisering vil
blive behandlet i Byrådet sammen med Magistratens
budgetforslag.
Selv om der i proceduren er lagt op til, at forslagene
fra partierne skal fremsendes i maj måned, vil det
fortsat være muligt for partierne at fremsende temaer,
som ønskes drøftet i forhandlingerne.
6.2 Udmøntning af anlægsmidler
I budgetforliget for budget 2014-2017 besluttede byrådet en anlægsplan for årene 2018-2023.
I budgetproceduren for budget 2016
er der lagt op til at udmønte penge
fra anlægsplanen for årene 2018 og
2019. Der skal udmøntes penge til
infrastruktur/kollektiv trafik, boliger,
bygningsvedligehold og udbygning
på børneområdet. Herudover er der
puljer til øvrige områder.
Udmøntningen af anlægsreserverne
til infrastruktur og kollektiv trafik skal ses i sammenhæng med kommende års udmøntninger fra Mobilitets- og Vejfonden. Mobilitets- og Vejfonden blev oprettet som en del af budgetforliget for 2015 – med
83,5 mio. kr. i 2014 og 50 mio. kr. i de efterfølgende
år. Teknik og Miljø har i december 2014 fremsendt en
indstilling om udmøntning af de afsatte midler i 2014
og 2015.
Magistratsafdelingerne skal i foråret fremsende forslag
til, hvordan de enkelte puljer kan udmøntes. Forslagene vil indgå i en politisk prioritering i forhandlingerne
om budget 2016.
Hvad får vi for pengene?
I budgetproceduren lægges der op til, at der i forbindelse med prioriteringen af anlægsprojekter bliver øget
fokus på økonomien i anlægsprojekterne både i den
aktuelle prioritering og generelt.
Dette sker for at forbedre det grundlag, som politikerne skal træffe deres beslutninger ud fra, når der bygSide 21 af 26
ges i Aarhus Kommune. Det kan fx ske via sammenlignelige nøgletal i tilbagevendende byggerier som eksempelvis boliger, institutioner og administrationsbygninger.
For at skabe et bedre overblik over anlægsprojekternes reelle udgifter, vil der som standard altid blive oplyst priser pr. enhed og/eller m2. Det vil forbedre mulighederne for at sammenligne udgifterne med andre
lignende byggerier.
6.3 Forsøg med deltagerbudgetter
I efteråret besluttede byrådet, at Medborgerskabsudvalget skulle udvikle en model for hvordan vi i Aarhus
Kommune skal arbejde med deltager-budgetter.
Efterfølgende har Medborgerskabsudvalget
anbefalet, at vi i Aarhus Kommune
går i gang med at afprøve deltagerbudgetter som metode allerede
i forbindelse med budgetlægningen
for budget 2016. Medborgerskabsudvalget anbefaler, at der eksperimenteres med at lægge anlægs- og
driftsbudgetter ud som deltagerbudgetter.
Jf. byrådsindstillingen om deltagerbudgetter, vil der
blive lavet forsøg med deltagerbudgetter i budgetlægningen for 2016. Byrådet vil efter drøftelse i Økonomiudvalget tage stilling til, hvordan det konkrete arbejde
skal gribes an.
Side 22 af 26
7. Hvad vej vender pilen for økonomien?
Samlet set viser afsnit 2 til 6, at der ikke er de store
overraskelser i de faktorer, der kan påvirke kommunens økonomi; dog er befolkningsudviklingen knap så
stor som forventet sidste år. Men nye reformer er på
vej.
Budgettet for 2015 er i balance. Og de første forventninger til resultaterne af regnskabet for 2014 ændrer
ikke ved den samlede økonomi.
Den umiddelbare vurdering af konjunkturerne giver
anledning til forsigtig optimisme. Men der er fortsat
behov for stram styring af de offentlige udgifter for at
leve op til kravene i Finanspagten, som Danmark har
tilsluttet sig.
Finansminister Bjarne Corydon sendte da også nogle
klare budskaber til kommunerne på dette års Kommunaløkonomisk Forum i starten af januar:
”De glade tider, vi oplevede før krisen, med stor
vækst i den offentlige økonomi, kommer ikke tilbage i
nogen overskuelig fremtid. Der må også i den kommende valgperiode for kommunerne være fokus på
budgetoverholdelse og bedre økonomisk styring”
Og:
”Kommunerne har i de seneste år bidraget positivt til
kickstarten af dansk økonomi ved at fremrykke en
række investeringer. Fra 2012 til 2014 har vi således
set meget høje anlægsniveauer i kommunerne. Nu
står vi i en situation, hvor der derfor er behov for i
Side 23 af 26
2015 og frem at normalisere anlægsniveauet af hensyn til den offentlige saldo. Det er et klart signal, som
jeg gerne vil sende til jer i dag.”
Det er den generelle linje i forhold til kommunernes
økonomi, selvom der i finanslovsaftalerne er givet nogle ekstra midler på udvalgte områder, også i kommunerne. Det gælder pasningsområdet og sundhedsområdet.
På befolkningsområdet er forventningen, at der vil være en lidt lavere vækst i Aarhus, end det var forventet
for et år siden – men der er stadig tale om en markant
vækst i befolkningen. Udviklingen medfører lidt lavere
kommunale udgifter på nogle områder og lidt højere
kommunale udgifter på andre områder. Samtidigt betyder den nye prognose, at der kommer færre indtægter fra generelle tilskud og udligning samt skatter, end
vi forventede sidste år. Den samlede effekt af befolkningsudviklingen være vil blive indregnet i budgetforslaget for 2016.
Fremover sker der hvert år en reduktion på ½ pct. af
lønsummen på alle decentraliserede udgiftsbudgetter.
Midlerne kan disponeres, når byrådet drøfter budgettet
i efteråret.
Samlet set er forventningen, at der i udgangspunktet
er udsigt til balance i næste års budget. Men konjunk-
Side 24 af 26
turudviklingen samt de rammer, som regeringen sætter for kommunernes økonomi, kan påvirke balancen.
Samtidig er der nogle store reformer på vej, som kan
få stor indflydelse på kommunens økonomi.
For det første forventes det, at der snart bliver fremsat
et lovforslag om ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet. Ændringerne vil betyde, at kommunerne får et langt større økonomisk ansvar for udgifterne
til overførselsindkomster. Det giver et stort incitament
til at øge indsatsen for at få flere i beskæftigelse, men
det giver også en langt større usikkerhed i kommunens
økonomi.
Ændringerne vil – når de træder i kraft – påvirke de
enkelte kommuners økonomi meget forskelligt. For at
afbøde disse forskellige vilkår forventes der både på
kort og længere sigt nogle ændringer af udligningssystemet. Aarhus Kommune er sammen med andre
kommuner gået ind i debatten om udligningssystemet
via initiativet ”Bedre Balance”. I afsnit 8 er der en temaartikel om dette emne.
I løbet af foråret kender vi formentlig de foreløbige
ændringer af udligningssystemet, som vil påvirke økonomien fra og med 2016. De langsigtede ændringer af
systemet vil ifølge regeringens udmeldinger ske fra
2018. Det vil være et væsentligt usikkerhedsmoment i
kommunens økonomi, indtil der er indgået en politisk
aftale om det fremtidige udligningssystem en gang i
løbet af 2017.
8. Reform af udligningssystemet
Aarhus Kommune indgår sammen med 7 andre kommuner i et arbejde for at øge udligningen i Danmark.
Konkret er det foreslået at fjerne hovedstadsudligningen og øge landsudligningen tilsvarende. Initiativet
hedder Bedre Balance, og der er oprettet en hjemmeside med adressen www.bedrebalance.nu
62 borgmestre ud af de 64 borgmestre, der findes udenfor hovedstadsområdet, har tilsluttet
sig initiativet.
Side 25 af 26
Der er flere årsager til, at Aarhus Kommune har kastet
sig ud i arbejdet for højere udligning på tværs af landet. Her kan nævnes:
1. Beskæftigelsesreformen flytter 1,6 mia. kr. fra
provinsen til hovedstaden. Dette er den helt
forkerte vej at gå.
2. Serviceniveauet i hovedstaden er højere end i
resten af landet, mens skatten er lavere. Dette
giver hovedstaden en konkurrencefordel i forsøget på at tiltrække vækst og arbejdspladser i
forhold til resten af landet.
3. Der er stigende krav til, at kommunerne leverer
service af samme kvalitet. Derfor skal de økonomiske rammevilkår for kommunerne også gøres mere lige. Ellers må man frygte, at den
statslige detailstyring bliver mere snærende, og
i sidste ende at nogle opgaver flyttes væk fra
kommunerne.
I den kommende tid vil arbejdet i regi af Bedre Balance fokusere på at hjælpe MF’ere og kandidater til Folketinget. Formålet er at forklare forslaget om højere
udligning. Det er nemlig vigtigt, at Folketingets medlemmer kender de store forskelle, der i dag findes mellem kommunerne. Og hvorfor højere udligning er en
rimelig og mulig løsning på en lang række problemer i
det danske samfund.
Skal Danmark have et velfungerende kommunestyre,
der udnytter de forskellige muligheder for vækst, hvad
enten det er medicinalindustri, fødevareproduktion eller turisme, skal kommunerne have nogenlunde lige
muligheder for at levere den service, som Folketinget
har vedtaget.
Side 26 af 26