Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed 2015
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed 2015 - 16 Del I Studieguiden – dit orienteringskort............................................................................................. 2 Tilvalgets formål og opbygning ............................................................................................................ 3 Fitness og (genop)træning ................................................................................................................... 8 Projektstyring ..................................................................................................................................... 11 Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet ............................................................................................ 17 Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (VUIO) ............................... 21 Statistik og epidemiologi .................................................................................................................... 26 26. oktober 2015 1 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Del I Studieguiden – dit orienteringskort Studieguiden er dit “orienteringskort” til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken “rute” du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den en mængde praktiske oplysninger. Studieguiden består af to hovedafsnit – først et afsnit med generelle informationer og dernæst følger et afsnit med detaljeret beskrivelse 3. studieårs moduler. STUDIEORDNING OG STUDIEGUIDES Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i den gældende studieordning herfor. Den forefindes på universitetets hjemmeside. I studieordningen er opført de regler og bestemmelser, som gælder for bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Læs i den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er et supplement til studieordningens generelle rammer. START OG SLUTDATOER FOR 3. STUDIEÅRS KVARTER Undervisningsåret 2015 – 16 Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 1. sept.. – 30. okt. 2. – 7. november Uge 42: efterårsferie 2.kvarter 9. nov. – 18. dec. + 16. – 22. januar 21. dec. – 1. jan.: juleferie 4. - 15. januar 25. – 29. januar (uge 4): vinterferie 3.kvarter 1. februar – 1. april 4. – 9. april 22. – 28. marts: Påskeferie 4.kvarter 11. april – 15. juni 15. – 30. juni Optagelsesprøve: 10. – 12. maj De studerendes dag(institutdyst): 29. april Fridag ifm. Kr. Himmelfart: 6. maj 26. oktober 2015 2 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed KOMPETENCEBESKRIVELSER Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser, der anfører, hvad du skal kunne, og dermed hvad du bliver bedømt på. når du har gennemført undervisningen. Kompetencebeskrivelserne delt i tre: • Viden • Færdigheder • Kompetencer Tilvalgets formål og opbygning UDDANNELSENS PROFIL OG MÅL Den overordnede mission for tilvalgsstudiet er: at videreudvikle den viden og de færdigheder den studerende har fra Bacheloruddannelsen i Idræt og sundhed. På denne baggrund er det visionen, at: udvikle, uddanne og danne virksomme og kreative fagpersoner, der har dyb indsigt i kropslige kompetencer samt krops- og bevægelsesfaglig viden. Formålet med tilvalgsstudiet er: at give den studerende målrettede teoretiske og professionsrettede kompetencer til anvendelse i arbejdet som konsulent og/eller projektmedarbejder indenfor en bred vifte af jobs i den offentlige og private sundheds-, kultur- og fritidssektor. Kompetenceprofil: Viden Den studerende skal have: • Teoretisk og praktisk viden relateret til jobfunktioner i forskellige kontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet). Færdigheder: Den studerende skal kunne: • udvælge og anvende teorier og metoder kritisk til analyse, udvikling og evaluering af relevante praksissammenhænge (teori praksis kobling). • planlægge, udføre og evaluere fysisk aktivitet i relation til specifikke målgrupper i forskellige læringskontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet). • 26. oktober 2015 3 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed • analysere og diskutere den individuelle, sociale og samfundsmæssige betydning af idræt og fysisk aktivitet – særligt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Kompetencer: Den studerende skal kunne: • anvende teoretisk og praktisk viden i jobfunktioner som formidler og projektmedarbejder i • forskellige kontekster (som nævnt oven for).omsætte teori til praksis og kunne gøre praktiske problemstillinger egnede til videnskabelig behandling. anvende videnskabelig viden til rådgivning og planlægning af træning og testning af menneskers arbejdsevne samt analyse af fysiske krav i forbindelse med idræt og anden fysisk udfoldelse for forskellige målgrupper. UDDANNELSENS VARIGHED Tilvalgsstudiet har et omfang på 45 ECTS og er placeret i efterårssemestret og 1. kvarter af forårssemestret. TILVALGETS STRUKTUR Tilvalget er bygget op således det styrker den studerendes teoretiske og professionskompetencer i forhold til planlægning, implementering og vurdering af indsatser med fokus på fysisk aktivitet og sundhedsrelaterede faktorer. Samlet sikrer modulerne en grundig og anvendelsesorienteret gennemgang af fire, delvist overlappende, faser af en given intervention: Undersøgelse, analyse, implementering og evaluering. Evaluere Undersøge Fasemodel for Indsats Implementere Analysere Figur I: Oversigtsbillede: Fysisk aktivitet og Sundhed Undersøgelse Analyse Implementering Evaluering Projektstyring (9 ECTS) Fitness & (genop)træning (6 ECTS) Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet (6 ECTS) Statistik (5 ECTS) Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning 26. oktober 2015 4 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed og opgaveskrivning (4 ECTS) Praktik (15 ECTS) Som markeret i figur I fungerer modulelementet Projektstyring og -ledelse som en overordnet ramme for de øvrige indholdselementer. Modulet har således til formål at sætte den studerende i stand til grundigt og systematisk at gennemtænke, tilrettelægge, koordinere og dokumentere en given indsats. Alt afhængig af målgruppe (eks. børn i førskolealderen, fysisk funktionshæmmede unge eller psykisk sårbare ældre), planlægningsniveau (eks. strategisk vs. operationelt) samt ramme (eks. arbejdsplads, børneinstitution, offentlig park) vil forskellige af de øvrige indholdselementer være særligt relevante. Er der eksempelvis tale om udvikling af en motions- og sundhedskampagne, vil modulet psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet stå centralt. I forbindelse med indsatser koncentreret om effektiv fysisk træning af bestemte målgrupper, vil et modul som Fitness & (genop)træning være i fokus. I øvrigt vil kompetencer med hovedfæste i bestemte moduler typisk supplerer hinanden i et samlet forløb fra undersøgelse, over analyse og implementering til evaluering. Primær kompetence i.f.t. undersøgelse: Indsamle og vurdere oplysninger om enkeltpersoners og/eller gruppers funktionsdygtighed, fysiske form, almene helbred og trivsel. I den forbindelse vil der både være fokus på metoder og værktøjer til vurdering af individuel fysisk, psykisk og social sundhed samt brede sociale udredninger møntet på at bedømme livskvalitet og helbred på gruppeniveau. Det handler om at danne sig et overblik af den aktuelle motions- og sundhedstilstand og derfra overveje, om der er behov for indsats, overfor hvilke grupper og om der er tale om problemstillinger, der faktisk kan gøre noget ved. De centrale modulelementer er • • • Fitness & (genop)træning Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet Statistik Primær kompetence i.f.t. analyse: Udrede de faktorer, som er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Udgangspunktet er en forståelse af motionsadfærd og sundhed som en funktion af et dynamisk samspil mellem personlig levevis, levevilkår og samfundets generelle virkemåder – blandt andet i form af offentlige indsatser. Hertil kommer givne forhold som køn, bestemte genetiske faktorer og alder. Afsættet er altså det, der ofte kaldes det brede motions- og sundhedsbegreb, hvor fysisk aktivitet som sundhedsadfærd betinges af interaktionen mellem en række individuelle og miljøbestemte faktorer. Under anvendelse af såvel klassiske som nyligt fremlagte teorier og modeller for motions- og sundhedsadfærd, opstilles forklaringer på adfærdsmønstre i relation til fysisk aktivitet og inaktivitet. I tilknytning hertil opbygges kundskaber i relation til at identificere, indsamle og kritisk vurdere videnskabelig litteratur. I den forbindelse vil såvel individ- og socialpsykologiske samt sociologiske adfærdsteorier blive præsenteret, diskuteret og analyseret. Ovenstående udgør en teoretisk base for udvikling af mål(gruppe)rettede indsatser med sigte på at intervenere i de bestemmende faktorer for motions- og sundhedsadfærd. Motions- og sundhedspædagogik fremdrages i den forbindelse specifikt, da denne har til formål at formidle relevant viden mellem professionelle og borgere for herved at fremme sundhedsrelaterede aktiviteter. De centrale modulelementer er • Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet 26. oktober 2015 5 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed • • Statistik Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning Primær kompetence i.f.t. implementering: Udvikle, planlægge, monitorere og håndtere programmer/indsatser, som handler om fysisk aktivitet og sundhed. Implementeringsfasen er den proces, der ligger mellem vedtagelsen af en beslutning (eks. i form af ny lovgivning, sundhedspolitiske principprogrammer eller lokale motions- og kostpolitikker) og udmøntningen heraf i forhold til den generelle befolkning eller udvalgte målgrupper. Et eksempel kan være beslutningen om, at noget skal gøres for at øge andelen af motionsaktive danskere i alle aldre. Implementeringsfasen begynder, hvor målsætningen omsættes til konkrete indsatser og slutter efter organisering og gennemførelse af interventioner, der så kan måles i forhold til præstation og effekt. Vigtige kompetencer er for det første at kunne identificere implementeringsteorier indenfor en række fagdiscipliner knyttet til såvel natur- og samfundsvidenskab samt humaniora. For det andet at kunne overføre implementeringsteorier til praksis og konkrete indsatser. De centrale modulelementer er • • • Fitness & (genop)træning Projektledelse og styring Praktik Primær kompetence i.f.t. evaluering: Identificere og udvikle virkningsfulde undersøgelsesdesign med vægt på både proces- og effektevaluering. Evaluering af praksis og udvikling skal bruges til at svare på, hvad der virker med henblik på at skabe forståelse, refleksion og læring. Det handler om at gøre dokumentationsarbejde så godt og relevant, at det aktivt bidrager til realisering af de mål og ambitioner, der er formuleret for en given indsats. Det handler om at kunne godtgøre for omverdenen, at tildelte ressourcer bruges så effektivt som muligt. Både i relation til interne og eksterne parter er der typisk brug for: • • • at vide om indsatsen gør en forskel for udvalgte målgrupper • • Statistik at lære af gode og dårlige erfaringer, så kommende indsatser bliver endnu bedre at dokumentere, hvorvidt en given investering faktisk medfører relevante forbedringer. Under anvendelse af gængse designs for proces- og effektevaluering sættes der fokus på, hvordan indsatser kan evalueres systematisk og troværdigt. I forbindelse med evalueringer af indsatser rettet mod en sundhedsadfærd som motion, er formålet er at levere et veldokumenteret svar på, hvorfor og hvad man har gjort, om det har virket efter hensigten og hvilke ressourcer, der er brugt til formålet. På den vis bidrager evaluerings- og dokumentationsarbejdet til en løsningsorienteret erkendelse af, hvad der holder og hvad der ikke holder i relation til motions- og sundhedfremme og forebyggelse af inaktivitet. De centrale modulelementer er Praktik FORVENTNING TIL DIG SOM STUDERENDE I forbindelse med skiftet fra 2. til 3. årgang vil du mærke, at vi som undervisere har andre forventninger til dig som studerende. Du har selv valgt at fortsætte på studiet, hvilket vi tolker, som at du har masser af motivation til at lære mere om idræt og fysisk aktivitet. Denne forventning indebærer at vi på de fleste moduler på 3. studieår har valgt at droppe læringsmål, der omhandler aktiv deltagelse. Derfor fører vi ikke fravær i undervisningen. 26. oktober 2015 6 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed 7 26. oktober 2015 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Fitness og (genop)træning PLACERING 1. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende udvikler kompetencer til at kunne vurdere og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering. At den studerende opnår forståelse for træningsprincipper og – tilrettelæggelse, herunder betydningen af skader, overtræning og præstationsoptimering i forhold til udviklingen af træningsforløb. Der sættes særligt fokus på præstationsoptimering gennem styrketræning og generel fysisk træning samt genoptræning. Den studerende vælger i forløbet enten at fokusere på styrke/præstationsoptimering eller genoptræning. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende (alt efter specialisering): • Redegøre for betydningen af skader i forhold til udviklingen af træningsforløb. • Redegøre for principperne ved akut behandling af skader. • Have indgående viden om træningsplanlægning ift enten genoptræning eller præstationsoptimering Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Argumentere for forskellige genoptrænings- og præstationsoptimeringsprogrammer og deres realiserbarhed på baggrund af relevant litteratur. • Udføre behovs- og arbejdskravsanalyser ift enten genoptræning eller præstationsoptimering 26. oktober 2015 8 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Vurdere, planlægge og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering på baggrund af behovs- og arbejdskravsanalyser MODULETS FAGLIGE INDHOLD I modulet er fokus på analyse af (genop)træningsbehov og træningsplanlægning med fokus på præstationsoptimering eller genoptræning. De to første uger er tilrettelagt som basisuger. Herefter kører der to spor; præstationsoptimering og genoptræning/skader. Kombination af praktisk og teoretisk holdundervisning samt arbejde med cases. OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE Fokus Uge Tema K-Timer Basisuge 2 x 3/hold k-timer 36 Basisuge 37 38 39 40 41 Genoptræning & 2 x 3 k-timer/hold præstationsoptimering Genoptræning & 2 x 3 k-timer/hold præstationsoptimering Genoptræning & 2 x 3 k-timer/hold præstationsoptimering Genoptræning & 2 x 3 k-timer/hold præstationsoptimering 42 43 2 x 3/hold Efterårsferie Genoptræning & 2 x 3 k-timer/hold præstationsoptimering 44 Vejledning 45 Aflevering af opgave I alt 26. oktober 2015 42 timer 9 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres. LITTERATUR Lægges på E-learn under kurset. PRØVE Afsluttende prøve Individuel skriftlig rapport på max. 10 sider (inkl. Bilag) på baggrund af selvvalgt case med udgangspunkt i et eller flere af modulets temaer. Det forventes, at der i rapporten, ud over en casebeskrivelse samt en behovs-/ arbejdskravsanalyse, diskuteres og argumenteres for bl.a. valg af træningsmetoder og principper samt træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser ift. det pågældende tema. • Rapporten afleveres på E-learn – senest kl. 12.00 – mandag i uge 45. KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET Den afsluttende prøve skal bestås. KRITERIER FOR MÅLOPFYLDELSE For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udførligt kunne redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til styrke- og genoptræning. Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for det valgte tema. Endvidere skal den studerende kunne begrunde den praksis, der præsenteres i rapporten, herunder planlægning og udførelse af træningsprogrammer tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, genoptrænings -, eller præstationsmæssigt formål. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Søren Smedegaard Undervisere: Søren Smedegaard, Lars Nygaard & Anders Jørgensen Sekretær: Ulla Rytter 26. oktober 2015 10 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Projektstyring PLACERING 3. studieår, 1. kvarter. OMFANG 9 ECTS svarende til 252 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende tilegner sig faglig viden om projektstyring og projektsamarbejdsformen. Hertil kommer kompetencer til at identificere muligheder og begrænsninger ved tværsektorielle og -faglige samarbejder. Den studerende bibringes også indsigt i projektledelse, der i udstrakt grad handler om aktiv styring, koordination og opfølgning af relevante processer. KOMPETENCEMÅL Viden • Opnå viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer. Færdigheder • Beskrivemålstyret projektering fra idéudvikling, etablering over planlægning og monitorering til proces- og effektevaluering. • Identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde. Kompetencer • Anvende teoretisk viden vedrørende projektstyring. • Vurdere igangværende eller potentielle projekter og partnerskaber. MODULETS FAGLIGE INDHOLD OG ARBEJDSFORM En vigtig del med undervisningen i projektstyring er at synliggøre måder at kombinere og skabe koblinger mellem teoretisk og praksisviden. Projektstyring handler i høj grad om at styrke evnerne inden for videnskabelig baseret praksis. Ambitionen er derfor at koble projektteorien til en gennemgående case, hvor du sammen med din projektgruppe løbende arbejder med opgaver, der til slut i undervisningsforløbet munder i en helstøbt projektbeskrivelse. Undervisningen kommer dels til at foregå ved forelæsninger og holdtimer. Den overordnede tanke er, at forelæsningerne er det tidspunkt, hvor der er fokus på projektrelateret viden og præsentation af værktøjer samt diskussion af disse mens holdtimer fungerer som det forum, hvor du får feedback på dele af projektgruppens projektbeskrivelse og gruppens anvendelse af projektteori og -værktøjer. Den inddeling er imidlertid fleksibel - idet du også vil få mulighed for at arbejde med cases i forbindelse med forelæsningstimerne. 26. oktober 2015 11 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed PROJEKTGRUPPER Arbejdsformen i Projektstyring er baseret på gruppearbejde idet projekter som oftest foregår i samarbejde med kollegaer eller eksterne samarbejdspartnere. Dele af gruppearbejdet er skemalagt i form af forelæsninger og holdtimer. Det er en selvstændig udfordring at få denne type processuelle samarbejder til at fungere optimalt. Ved at tilrettelægge effektive gruppeseancer viser I, at I er på vej til at blive kompetente projektmedarbejdere. Vi anbefaler, at I hurtigst muligt forventningsafstemmer og indgår faste aftaler for, hvordan og hvornår I skal mødes i projektgrupperne ud over de skemalagte timer. Grupperne vil være inddelt på forhånd ud fra kriteriet om, at der skal være 4 personer i hver gruppe og at hvert køn skal være repræsenteret. I enkelte tilfælde kan der blive dannet 3- eller 5-mandsgrupper så det går op med det samlede antal af studerende. CASE-OPGAVER Undervisningsforløbet i projektstyring tager afsæt i en enkelt case, hvor du skal anvende din projektfaglighed på netop dette ene projekt. Casen er selvvalgt og med det krav at den skal give dig mulighed for at afprøve projektledelsesteorier i tillempet virkelighed. Casen skal bruges til at producere en omfattende projektbeskrivelse som du undervejs i forløbet udbygger, fordi du får ny viden og nye værktøjer samt kvalificerer de beskrivelser, figurer eller oversigter du i samarbejde med din gruppe har udformet tidligere i forløbet. De produkter, som gøres til genstand for diskussion i holdtimer, vil derfor ikke være endelige, men procesprodukter, som munder ud i en færdig projektbeskrivelse, som er den skriftlige del af den kombinerede prøve. FORVENTEDE ARBEJDSTIMER Forløbets er fordelt på 9 uger og indebærer såvel forelæsninger, holdtimer, vejledning, gruppearbejde og eksamen. Forelæsningstimerne, holdtimerne og vejledning er de timer, du tilbringer i et undervisningslokale og kaldes konfrontationstimer (KT). Forberedelsestimer (FT) indebærer læsning af pensum og gruppearbejde. Når du lægger KT til FT, får du det vi kalder arbejdstimer (AT). Gruppearbejdet er både det arbejde i udfører sammen i gruppen og individuelt arbejde med casen. OMRÅDE KT FT AT Forelæsningstimer 22 48 70 Holdtimer/sparring 10 40 50 Gruppearbejde/ individuelt arbejde med eksamenscase Vejledning Eksamen(læsning og forberedelse af præsentation) I alt 26. oktober 2015 90 1 9 10 32 32 252 12 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Hvornår Uge 36 Hvad Tema og litteratur F1a Tirsdag d. 1/9 Kl. 11.15 – 14.00 Hvorfor projekter og hvad er et projekt? F1b Fredag d. 4/9 Kl. 12.15 14.00 Hvornår Uge 37 F2 Mandag d. 7/9 Kl. 12.15 – 15.00 Introduktion til systemisk projektledelse Hvad Tema og litteratur Projektets målsætning Hvorfor At opnå viden om hvorfor man projektorganiserer sig og opnå viden om de udfordringer, der er forbundet med igangsætning af projekter • At opnå viden om hvordan samfundets strukturer fordrer til projekter • At opnå viden om hvad der er relevant at udføre i projekter vs. drift • At opnå viden om de usikkerheder, der er forbundet med projekter • At opnå viden omkring kendetegn ved projektarbejdsformen • At opnå viden omkring den systemiske tilgang til projektarbejde • • • • • H1 Torsdag d. 10/9 Kl. 08.15 – 14.00 Hvornår Uge 38 Udvikling af projektgruppen + Målsætning målformulering og målhierarki Hvad Tema og litteratur F3 Interessentanalyser, Mandag kommunikationsplan d. 14/9 og organisering kl. 13.1516.00 26. oktober 2015 Hvorfor At opnå viden om projektets målsætning At opnå viden om hvordan man anvender målsætning som ledelsesværktøj At opnå viden om bruge af projekttrekanten til forventningsafstemning i projekter At opnå viden om forskellen mellem målsætningens 3 dele; i formål, leverancer og succeskriterier At opnå viden om operationel og kontekstuelle usikkerheder At opnå viden om anvendelsen af SMART-principperne i målsætningen • At skabe gode forudsætninger for projektgruppens arbejde. • At opnå forståelse for målsætnings værktøjets centrale pointer. • At udarbejde en målsætning for et projekt. Hvorfor At opnå viden om hvordan et projekt kan organiseres. At opnå viden om hvordan man forholder sig til interessenter og målretter kommunikationen • At opnå viden om rollefordeling – herunder ansvar og beføjelser i en projektorganisation • At opnå viden om hvordan man udarbejder en interessentanalyse • At opnå viden om forskellige tilgange til interessenter • At opnå viden om hvordan man udarbejder en kommunikationsplan Hvem Andreas Signe Hvem Andreas Signe Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hvem Andreas 13 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed H2 Fredag d. 18/9 Kl. 08.1514.00 Hvornår Uge 39 Målsætning målformulering og målhierarki F4 Mandag d. 21/9 kl. 12.1515.00 H3 Torsdag d. 24/9 kl. 08.1514.00 Hvornår Uge 40 Midtvejsevaluering F5 Tirsdag d. 29/9 kl. 11.1514.00 Milepælsplanen, risikoanalysen og estimering V1 Fredag d. 2/10 08.15 – 12.00 Hvornår Uge 41 Se særskilt dokument på e-learn vedr. vejledningstider Hvad Tema og litteratur Interessentanalyse, kommunikationsplan og organisering Hvad Tema og litteratur Hvad Tema og litteratur F6 Kommunikation Mandag d. 5/10 Kl. 12.1515.00 H4 Fredag d. 9/10 Milepælsplan og risikoanalyse 26. oktober 2015 • • At udarbejde en målsætning for et projekt. At udvikle et grafisk overskueligt målhierarki. Hvorfor At reflektere og konsolidere den læring, som er forekommet og at forstå vurderingskriterierne • • • At udarbejde en interessentanalyse. At udarbejde en kommunikationsplan. At udarbejde en projektorganisering. Hvorfor At opnå viden om hvordan man sikrer fremdrift i et projekt og at opnå viden om hvordan man forholder sig til usikkerheder og håndterer risici i projekter. • At opnå viden om hvordan man opbygger en milepælsplan • At opnå viden om hvordan man udarbejder en risikoanalyse • At opnå viden om typer af aktiviteter og estimering af disse • At opnå viden om hvordan og hvorfor man ændrer (milepæls)planer Hvorfor At opnå viden om hvordan man kommunikerer effektivt i et projekt • At opnå viden om forskellige kommunikationsaspekter i et projekt • At opnå viden om de udfordringer, som er forbundet med kommunikation i projekter • At opnå viden om et projektets brand • At opnå viden om hvordan man kan pitche et projektets idé • At udarbejde en milepælsplan. • At udarbejde en risikoanalyse. • At opnå forståelse for sammenhængen mellem Signe Hold 2 Hold 3 Hold 1 Hvem Andreas Signe Hold 3 Hold 1 Hold 2 Hvem Andreas Søren og Signe Hvem Andreas Søren Hold 3 Hold 1 14 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Kl. 08.1514.00 Hvornår Uge 43 F7 Mandag d. 19/10 Kl. 08.1510.00 H5 Fredag d. 23/10 Kl. 08.1514.00 Hvornår Uge 44 V2 Onsdag d. 28/10 kl. 08.1512.00 Fredag d. 30/10 kl. 12.00 milepælsplanen og risikoanalysen. Hvad Tema og litteratur Læring og evaluering i og af projekter • Læring og evaluering af projekter Hvad Tema og litteratur Se særskilt dokument på e-learn vedr. vejledningstider • • Hvorfor At udarbejde den fulde projektbeskrivelse At opnå viden om hvordan de forskellige projektværktøjer hænger sammen At opnå viden om hvordan læring og evaluering i og af projekter kan opnås • • At udarbejde evaluering af projektet. At opnå viden om hvilken værdi læring og evaluering i og af projekter har. Hvorfor Signe Hold 2 Hvem Søren Signe Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hvem Søren og Signe Aflevering af projektbeskrivelse på e-learn E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både slideshows, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Grundbog (skal købes i studenterboghandlen): Lindegaard, Mette & John Ryding Olsson (2008), Power i projekter og portefølje, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave. Der vil forekomme tilføjelser i pensum i form af yderligere artikler, som vil blive gjort tilgængelige på elearn. PRØVE Kombineret prøve 26. oktober 2015 15 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Den skriftlige del af den kombinerede prøve skal udfærdiges som en helstøbt projektbeskrivelse, hvor I demonstrerer evnen til at 1) anvende teoretisk viden inden for projektstyring og 2) identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde. Projektbeskrivelsen må MAX fylde 12 normalsider. En normalside udgør 2.400 anslag. Ved ét anslag forstås ethvert typografisk element – eksempelvis også blanke/mellemrum. Hver tabel, figur og graf indgår hver som ét anslag. Projektbeskrivelsen uploades senest fredag d. 30. oktober kl. 12.00 på e-learn på courset ”Projektstyring (E15)” under knappen ”Assignments”. Den mundtlige del af den kombinerede prøve varer 25 minutter (inklusiv 5 minutters votering), hvoraf de første 10 minutter består en præsentation fra den studerende og de sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. De første 10 minutter skal indeholde en 2-delt præsentation: 1. En præsentation af én del af projektbeskrivelsen, hvor I skal demonstrere evnen til at anvende viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer i relation til casen. 2. En diskussion af den problemstilling, som er koblet på den del af projektbeskrivelsen, som er præsenteret, hvor I skal demonstrere evnen til at diskutere og vurdere dele af jeres projekt. De to dele skal rent tidsmæssigt fordeles ligeligt med en max forskydning på 60/40 til enten den ene eller anden del. De sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. Disse spørgsmål kan være rettet mod projektbeskrivelsen og det mundtlige oplæg. Det kan forventes, at eksaminator og censor spørger ind til alle dele af pensum i relation problemstillingen og projektbeskrivelsen. Ud fra én helhedsbedømmelse af den skriftlige aflevering og den mundtlige prøve gives én samlet karakter. Den studerende får en individuel karakter efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Jf. § 3.5.3.3 i studieordningen skal den skriftlige del af den kombinerede prøve være bestået for at få lov til at gå op til den mundtlige del. Såfremt den skriftlige del ikke er bestået, får den studerende besked via studentermail senest 2 hverdage før den mundtlige prøve. Selvom den studerende afvikler den mundtlige prøve er det ikke ensbetydende med beståelse af den samlede prøve. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Andreas Bolding Christensen Undervisere: Andreas Bolding Christensen Signe Vig Jensen Søren Svane Hoyer Sekretær: Ulla Rytter 26. oktober 2015 16 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet PLACERING 2. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. 22 forelæsningstimer, 15 gruppetimer samt 2 fremlæggelsestimer. FORMÅL At den studerende opnår viden og indsigt i de psykologiske og pædagogiske processer, der er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Modulet fokuserer på teorier om dannelse og forandring af livsstil. Den studerende tilegner sig også viden om, forståelse for samt færdigheder i kritisk at kunne forholde sig til sundhedsformidling og -pædagogikkens værdigrundlag, teorier, strategier og praksis med relevans for området fysisk aktivitet. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende: • Have kendskab til grundlæggende sundhedspædagogisk og sundhedspsykologisk litteratur • Have kendskab til sundhedspædagogiske, sundhedspsykologiske og formidlingsmæssige problemstillinger Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Tilrettelægge og diskutere interventioner til udvikling af fysisk aktivitet med udgangspunkt i konkrete psykologiske og pædagogiske redskaber, samt at diskutere muligheder for at evaluere interventioner • Vurdere og anvende psykologisk teori i relation til adfærdsændringsinitiativer for varierende målgrupper • Identificere og definere relevante begreber og gældende præmisser for de i modulet udvalgte teorier (eksempelvis Stress, Coping, Theory of Planned Behaviour, Transteoretiske Model, og Selfefficacy). 26. oktober 2015 17 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Analysere, diskutere og vurdere igangværende interventioner herunder især sundhedsfremmende og forebyggende kampagner ud fra psykologisk og pædagogisk litteratur og empiri. MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulbeskrivelse: Modulet Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet skal give den studerende en grundlæggende sundhedspsykologisk, sundhedspædagogisk og helhedsorienteret indsigt i individets forudsætninger for adfærdsændring. Desuden skal modulet give den studerende en indsigt i relevante motivationsteorier og eksempler på praktisk anvendelse af disse. Supplerende skal den studerende opnå en sundhedspædagogisk indsigt i arbejdet med motivationsinterventioner. Afsluttende skal den studerende opnå færdigheder til at udvikle hensigtsmæssige fysisk aktivitetsinterventioner for udvalgte målgrupper. Modulet består af forelæsninger, praktisk og teoretisk holdundervisning samt studenterfremlæggelser. Der tages udgangspunkt i konkrete temaer. De studerende skal efter hvert tema omsætte deres viden i en tilknyttet case. Casene fungerer som en rød tråd for anvendelse og diskussion af de relevante pædagogiske og psykologiske emner. 18 26. oktober 2015 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE Uger Fokus Tema Ktimer Underviser Intro / Teori 1 Sundhedspsykologi og Sundhedspædagogik Teori 2 Den bio-psyko-sociale model 2 2 Teori 3 Case 1 Stress og Coping Stress og Coping 2 2 Teori 4 Case 2 Adfærdsmodeller 1 Adfærdsmodeller 1 2 2 TB TB TB TB TB TB TB TB Teori 5 Eksternt oplæg - erfaringer fra en sundhedskonsulent 2 BP Teori 6 Case 3 Adfærdsmodeller 2 Adfærdsmodeller 2 2 2 TB TB 49 Teori 7 Case 4 Eksternt oplæg Interventions mapping Interventions mapping 2 2 CP CP 50 Teori 8 Sundhedspædagogik 1 2 AMD Teori 9 Eksternt oplæg – erfaringer fra en sundhedskonsulent 2 DR 51 Teori 10 Case 5 Sundhedspædagogik 2 Sundhedspædagogik 2 2 3 AMD AMD 1 1 1 2 Teori 11 Case 6 Case 7 Fremlæggelse Hold 1 Fremlæggelse Hold 2 Undervisere Motion på recept + oplæg til casearbejde Casearbejde Motion på recept Casearbejde Motion på recept Fremlæggelse og diskussion 2 2 2 2 TB TB TB TB Fremlæggelse og diskussion 2 TB 46 47 48 2 26. oktober 2015 Thomas Bredahl (TB), Bjørn Pedersen (BP), Christina Pedersen (CP), Anne Marie Dahler (AMD), Dorte Ruge (DR) 19 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Der købes grundbog samt downloades litteratur fra e-learn. Informationer, beskeder samt evt. supplerende litteratur lægges på E-learn under kurset. PRØVE Afsluttende prøve: Skriftlig prøve. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Opgaven udleveres på E-learn mandag den 18. januar 2016 kl. 9.00. Den skriftlige besvarelse afleveres på E-learn onsdag den 20. januar 2016 senest kl. 9.00 (der skal skrives eksamensnr. på forsiden) Opgaven skal opfylde gældende officielle krav fra studieordningen og må maksimalt fylde 7 normalsider (maksimalt 16.800 anslag), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. En normalside udgør 2.400 typeenheder. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke. Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til motivation, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik. Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området motivationsteori, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik i forbindelse med fysisk aktivitet og træning. Endvidere skal den studerende på baggrund af teori kunne diskutere planlægning og udførelse af adfærdsændrende interventioner som er tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål. Det forventes, at den studerende i forvejen besidder generelle kompetencer i forhold til opgavetekniske formalia. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Thomas Bredahl Undervisere: Thomas Bredahl (TB), Bjørn Pedersen (BP), Christina Pedersen (CP), Anne Marie Dahler (AMD), Dorte Ruge (DR) Sekretær: Ulla Rytter 26. oktober 2015 20 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (VUIO) PLACERING 2. kvarter, 3. studieår OMFANG 4 ECTS FORUDSÆTNINGER Det forventes, at den studerende: • Kan redegøre for og anvende PBL som metode. • Kan tage ansvar for og planlægge egen læreproces og indgå hensigtsmæssigt i gruppeprocesser. • Besidder en grundlæggende viden inden for hvert af de tre vidensområder: naturvidenskabeligt, humanistisk-samfundsvidenskabelig og praktisk-pædagogisk. • Besidder en specialiseret viden knyttet til studieretningen på andet studieår. • Kan anvende E-learn, Blackboard. • Har et personligt motiv for at studere på tilvalget Fysisk aktivitet og Sundhed, og derfor er motiveret for at lære. FORMÅL At øge den studerendes evne til at: • Udarbejde fundamentet i en videnskabelig undersøgelse. • Skrive videnskabelige opgaver og foretage videnskabelig informationssøgning. • Igangsætte den første proces af en videnskabelig undersøgelse i god tid. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om akademiske opgavers grundlæggende struktur – herunder forholdet mellem problemformulering, metode, teori, analyse, diskussion og konklusion samt videnskabelige kriterier og forskningsetiske overvejelsers betydning for akademiske opgavers udførelse 26. oktober 2015 21 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne • Foretage en konkret undersøgelsesplanlægning indenfor en begrænset ressourcemæssig ramme. • Formulere en faglig relevant problemformulering som lægger op til en videnskabelig undersøgelse, og begrunde sammenhængen mellem undersøgelsens problemfelt, formål, problemformulering, fænomen, redskaber og metode. • Udføre videnskabelig informationssøgning knyttet til en selvvalgt undersøgelse. Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Identificere faglige metoder, teori og empirisk materiale der er hensigtsmæssig at anvende i forhold til en konkret undersøgelsestype. • Redegøre for og diskutere kriterier i den gode universitetsopgave, som knytter sig til en videnskabelig undersøgelse. INDHOLD Det centrale: Den studerendes respektive undersøgelsesfundament udgør det gennemgående problemscenario i undervisningsforløbet. Se mere information under Undervisnings- og arbejdsformer. Modulets indhold relaterer sig til tre overordnede temaer, som er gensidigt afhængige: • 1) Videnskabelig undersøgelse: fundament og undersøgelsesplanlægning • 2) Informationssøgning • 3) Opgaveskrivning Ad 1) Videnskabelig undersøgelse: fundament og undersøgelsesplanlægning Under dette tema præsenteres forskellige typer af undersøgelser og forskerroller, som hver har sine unikke kendetegn og som hører hjemme i forskellige videnskabsteoretiske paradigmer. Temaet fokuserer på de sammenhænge, der eksisterer i en undersøgelses fundament, og ikke på at gå i dybden med udvalgte fagområder eller forskningstyper. Dette kommer den studerende i høj grad til selv at gøre i forbindelse med praktikforløbet og bacheloropgaven. Med undersøgelsens fundament menes her parametrene problemfelt og formål (hvorfor spørger du?), problemformulering (hvad spørger du om?), fænomen (hvad spørger du til?), redskaber (hvad spørger du 26. oktober 2015 22 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed med?) og metode (hvordan spørger du?) – og sammenhængen mellem disse (ud fra pentagon i Rienecker og Stray Jørgensen: Den gode opgave). Temaet er gennemgående i modulet og behandles eksplicit i undervisningsgangene 1-5. Ad 2) Informationssøgning Dette tema handler om at foretage en systematisk informationssøgning med udgangspunkt i en konkret og selvvalgt undersøgelse. Litteratursøgningen bygger videre på den del som foregik i forbindelse med undervisningen i F2 hum samf idrætsteori og metode. Der gives en fælles forelæsning med fokus på fremgangsmåde og principper for fremsøgning af litteratur i relevante databaser. Temaet behandles i undervisningsgang 1 og 2. Ad 3) Opgaveskrivning Dette tema beskæftiger sig med kriterier for den gode universitetsopgave. Her skelnes mellem generelle forhold, som gælder for alle typer af undersøgelser og opgaver; og mere specifikke forhold, som knytter sig til de forskellige vidensområder. Selve opgaveskrivningen bliver realiseret i praksis i foråret i henholdsvis praktikforløbet og bacheloropgaven. Det er vigtigt at understrege, at modulet beskæftiger sig med udviklingen af undersøgelsens fundament. Selve udførelsen i praksis er ikke en del af modulet, men kommer i forårets moduler. UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Modulet består primært af holdundervisning med to hold á cirka 40 studerende. Undervisningen vil i stor udstrækning lægge op til deltageraktivitet og interaktion mellem studerende. Den enkelte studerende – eller i par 1 – vælger en ’faglig undren’ i relation til et fagfelt, hvor den studerende har særlig interesse. Denne faglige undren udvikles og ekspliciteres løbende gennem VUIO til et undersøgelsesfundament (jf. modulets mål). Denne personlige case udgør det gennemgående problemscenario i undervisningsforløbet og der arbejdes med dette både i og uden for undervisningen. Under modulet arbejdes i faste arbejdsgrupper, hvor de studerende giver feedback på skriftligt materiale fra de øvrige i gruppen. Til den enkelte undervisningsgang er der knyttet et tema/problemscenario (fx indledning, problemformulering, teori, metode) som de studerende, alene eller i grupper, skal arbejde med. Den studerende, eller gruppen, up-loader på blackboard minimum 48 timer før den kommende undervisningsgang. 1 Par: Såfremt studerende skal danne gruppe i praktik eller BA-forløb, kan dette par også anvendes i VUIO. Skrivning i trioer er også muligt, men sjældent forekommende. 26. oktober 2015 23 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Arbejdsportefølje Den studerende udarbejder løbende en arbejdsportefølje over undersøgelsens fundament – det gennemgående problemscenario – hvis centrale dele præsenteres i slutningen af undervisningsforløbet (Gang 9). Arbejdsporteføljen knytter sig til den enkelte undersøgelses fundament, hvorfor den enten udarbejdes individuelt eller i par. En del af forberedelsen til og efterbehandlingen af undervisningen er netop løbende at udvikle fundamentet til og planlægningen af ens selvvalgte undersøgelsesfundament. Arbejdstimer for den studerende Se fordelingen af arbejdstimer for den studerende i tabellen nedenfor. Modul VUIO Arbejdsbelastning 4 ECTS point 112 arbejdstimer i alt Undervisning 27 K-timer i alt Forberedelse, efterbehandling, 85 arbejdstimer. arbejdsportefølje – alene eller i grupper. Svarende til ca. 3,1 timers forberedelse mv. til 1 K-time. Tabel 1: Fordeling af arbejdstimer i modulet. LITTERATUR Rienecker, Lotte & Stray Jørgensen, Peter: Den gode opgave, Forlaget Samfundslitteratur, 4. udgave 2012. Desuden supplerende artikler og uddrag fra bøger, som oploades i vidensbank på E-learn-kurset. Endelig den litteratur, som de studerende selv søger og finder relevant. En nærmere plan uploades på E-learn-kurset inden modulet starter. PRØVER Læringsprøver Den studerende udarbejder løbende en skriftlig arbejdsportefølje over undersøgelsens fundament jævnfør studieguidens intentioner. Denne skal uploades på E-learn senest torsdag den 21. januar 2016, kl. 12.00. Bedømmes med bestået / Ikke bestået. Afsluttende prøve Ingen. 26. oktober 2015 24 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig Jan Toftegaard Støckel, [email protected], 65 50 40 71, 6011 3576 Underviser: Jan Toftegaard Støckel, [email protected], 65 50 40 71, 6011 3576 Majbritt Ursula Johansen fra biblioteket, [email protected] 6550 2658 Modulsekretær: Ulla Rytter, [email protected], 65 50 34 90. 25 26. oktober 2015 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed Statistik og epidemiologi PLACERING 2. kvarter. OMFANG 5 ECTS svarende til 140 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende opnår kendskab til grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber. At den studerende er i stand til at vurdere videnskabelige epidemiologiske og kliniske studier ud fra basale designmæssige og statistiske parametre. Efter forløbet har de studerende således opnået kendskab til undersøgelsesdesigns som fx tværsnitsstudier, kohorte studier, case-control studier og randomiserede kliniske undersøgelser. Den studerende er også i stand til at vurdere fejlkilder og har kendskab til begreber som effekt-modifisering, konfounding, randomisering, kontrolgruppe m.v. Den studerende kan anvende mål for association og statistisk signifikans samt benytte en statistisk programpakke til praktisk dataanalyse. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Anvende grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber i forbindelse med egne og andres resultater (eksempelvis gengivet i forskningslitteratur) (niveau 2). • Applicere statistiske værktøjer i relation til undersøgelse af fysisk aktivitet og helbred (niveau 2). Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Redegøre for anvendelsesområder for epidemiologi (niveau 2). • Redegøre for hvornår og hvorfor de mest almindelige forskningsdesigns anvendes (niveau 2) • Redegøre for grundlæggende statistiske metoder (niveau 2). • Vurdere epidemiologiske og statistiks anvendelsesmuligheder i relation til fysisk aktivitet og sundhed. MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulet er såvel teoretisk som praktisk funderet. Modulet omfatter indføring i grundlæggende epidemiologiske og designmæssige kundskaber, samt brug af den statistiske software-pakke STATA. Underviser er til stede ved alle lektioner. 26. oktober 2015 26 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDE At de studerende aktivt udnytte hinandens ressourcer – feks gennem elearn eller anden interaktiv kilde (UR opretter et forum) At de søger supplerende viden fra andre kilder end pensum, feks via artikler, net-baserede ressourcer og biblioteket mm. TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Modulet afvikles i perioden uge 46 (2014) til uge 2 (2015). Undervisningen i epidemiologi veksler mellem forelæsninger og diskussioner af udleveret materiale. Undervisning i statistik/stata veksler mellem en indledende forelæsning og praktiske øvelser med stata. Erfaringsmæssigt er der stor forskel på hvor hurtigt de studerende tilegner sig viden om statistik og stata. Som følge deraf, tilpasses progressionen i statistik gennem forløbet. Nedenstående oversigt er derfor vejledende. Uge Fokus 47 Introduktion til epidemiologi og forskningsdesigns. Deskriptiv statistik. Alice Kongsted 48 MA: Introduktion til Stata. Datamanagement. Hypotesetest. Epidemiologiske associationsmål. Krydstabeller. Jan Hartvigsen TO: Sammenligning af to grupper. Jan Hartvigsen 49 Lineær regression. Multipel regression. Alice Kongsted 50 Fejlkilder og usikkerhed. Bias. Kausalitet. Kritisk litteraturlæsning. Jan Hartvigsen 51 Logistisk regression. Jan Hartvigsen 01 Opsamling/spørgetime. Jan Hartvigsen Bemærk Der tages forbehold for ændringer i indholdet af undervisningen. 26. oktober 2015 27 Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres. LITTERATUR Statistik Kirkwood B, Sterne J. Essential Medical Statistics. Wiley-Blackwell, 2003. StataCorp. Stata: Release 11. College Station, TX: StataCorp LP., 2009. (Del af Stata software pakken) --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Supplerende litteratur Juul S. Epidemiologi og evidens. Munksgaard Danmark, 2006. Artikler, datafiler og forelæsninger (.ppt) lægges på E-learn PRØVE Afsluttende prøve: Skriftlig prøve. Eksamen består i besvarelse af 10 spørgsmål, inklusiv data-analyse i Stata. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern censur. Alle hjælpemidler er tilladt. KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET Den afsluttende prøve skal bestås. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig: Jan Hartvigsen Undervisere: Jan Hartvigsen Alice Kongsted Sekretær: Ulla Rytter 26. oktober 2015 28
© Copyright 2024