Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune
våd Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Oktober 2015 Kolofon Titel: Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Vandhandleplanen er vedtaget af Haderslev Byråd den 27. oktober 2015. Udgivelsesdato: Offentliggjort den 28. oktober 2015. Kortmateriale: Kortmaterialet med vandhandleplanens indsatser er udarbejdet på baggrund af MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside og fra Haderslev Kommunes kortdatabase. Fotos: Forsidefoto: Restaureret strækning af Gels Å opstrøms for Bevtoft. Foto: Erik Tveskov. Bagsidefoto: Vandsneppefluer (Atherix ibis) ved Gelså. Foto: Erik Tveskov. Kontaktadresse: Haderslev Kommune, Erhvervs og Borgerservice, Team Natur Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 E-mail: [email protected] www.haderslev.dk Indholdsfortegnelse 1. 2. Vandhandleplanens indhold....................................................................................... 4 Forord .................................................................................................................... 5 Offentlighedsfase og aktiviteter ................................................................................. 7 3. Baggrund ............................................................................................................... 9 Vandplanernes miljømål ........................................................................................... 9 Miljømål for vandløb .............................................................................................. 10 Miljømål for søer ................................................................................................... 13 Miljømål for kystvande ........................................................................................... 14 Miljømål for grundvand .......................................................................................... 16 Vandplanens indsatsprogram .................................................................................. 16 4. Resumé af de statslige vandplaner........................................................................... 18 Vandplan 2009-2015 Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland ..................................... 18 Vandplan 2009-2015 Hovedvandopland 1.10 Vadehavet ............................................. 20 5. Vandhandleplanens indsatser .................................................................................. 22 Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse ........................................................... 27 Etablering af vådområder til fosforfjernelse ............................................................... 27 Klimatilpasning i vandplanerne og vandhandleplanen ................................................. 28 6. Prioritering og gennemførelse af indsatserne ............................................................. 29 Haderslev Kommunes kriterier for prioritering af vandhandleplanens indsatser .............. 30 Beskrivelse af vandhandleplanens indsatser .............................................................. 31 Vandløb ................................................................................................................ 31 Søer .................................................................................................................... 40 Vådområder til fjernelse af kvælstof ......................................................................... 43 Spildevand............................................................................................................ 47 Strukturen i kommunens spildevandsplanlægning ...................................................... 48 Vandplanernes indsatskrav og spildevandsplanlægningen ........................................... 49 Grundvand ........................................................................................................... 51 Øvrige indsatser i kommunen .................................................................................. 54 7. Forholdet til anden relevant planlægning .................................................................. 55 Kommuneplanen ................................................................................................... 56 Råstofplanen ......................................................................................................... 56 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen ............................................................. 56 8. Bilag .................................................................................................................... 59 Prioriteringskriterier for vandløbsindsatsen ............................................................... 59 9. Klagevejledninger .................................................................................................. 64 10. Notat vedr. offentlig høring af forslag til Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune ............................................................................................................. 66 3 1. Vandhandleplanens indhold Vandhandleplan for Haderslev Kommune indeholder en beskrivelse af Haderslev Kommunes planer for realiseringen af de indsatser, der ifølge de statslige vandplaner skal gennemføres inden for kommunens geografiske område. De 23 vandplaner, som staten udsendte i oktober 2014, skal sikre renere vand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Det overordnede mål er at vandområderne senest ved udgangen af 2015 skal have opnået god tilstand. Haderslev Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for Vadehavet og Lillebælt/Jylland. På baggrund af vandplanernes indsatsprogrammer har Haderslev Kommune udarbejdet denne vandhandleplan. Handleplanen redegør for, hvilke indsatser der skal gennemføres og hvordan kommunen vil realisere indsatserne, herunder en prioritering og forventet rækkefølge og tidspunkt for iværksættelse af de enkelte indsatser. Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning, herunder kommuneplanen. Inden for Haderslev Kommunes geografiske område skal der ifølge vandplanerne iværksættes følgende indsatser: 35 spærringer i vandløb skal gøres passable for fisk og smådyr. 1,1 km vandløb skal restaureres (Skallebæk ved Haderslev Sygehus). 2,6 km rørlagte vandløb fordelt på 6 vandløb skal åbnes. 1 sø (Grarup Sø) skal restaureres. 94 ha vådområder til fjernelse af 11 tons kvælstof skal etableres. Indsats over for 3 renseanlæg. Indsats over for 8 regnbetingede udløb (overløb fra fælleskloak). Forbedret spildevandsrensning for ca. 70 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse). Statens vandplaner kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Her er det muligt, at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau, herunder de oplysninger om indsatser (MiljøGIS) som kortmaterialet i vandhandleplanen er udarbejdet på grundlag af. Haderslev Kommunes vandhandleplan kan også ses på kommunens hjemmeside (www.haderslev.dk). Vandhandleplanen er vedtaget af Haderslev Byråd d. 27. oktober 2015. Kommunens forslag til vandhandleplan har forinden været i offentlig høring i perioden 30. april 2015 til 26. juni 2015. 4 2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan statens vandplaner og deres indsatsprogrammer for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland vil blive realiseret inden for Haderslev Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Haderslev Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i fire vanddistrikter, hvor hvert vanddistrikt omfatter land- og havområder bestående af et eller flere vandløbsoplande med tilhørende grundvand og kystvande. Haderslev Kommune er beliggende inden for vanddistrikt Jylland og Fyn. Vanddistrikterne er underopdelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hvert hovedvandopland. Haderslev Kommune er omfattet af to hovedvandoplande: Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland 1.10 Vadehavet (se nedenstående kort). Grænsen mellem de to hovedvandoplande ligger umiddelbart vest for den sønderjyske motorvej og opdeler kommunen i to næsten lige store geografiske områder (figur 1). Figur 1. Kort over Haderslev Kommune. Kommunen er omfattet af to hovedvandoplande: Mod øst Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og mod vest Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Den blå linje viser grænsen mellem de to vandoplande. På kortet er desuden vist de fem kommuner, der grænser op til Haderslev Kommune, og som der skal samarbejdes med ved gennemførelse af handleplanens indsatser. De statsligt udarbejdede vandplaner er en helt ny plantype med en seksårig periode fordelt på tre planperioder (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner for 1. planperiode blev vedtaget 30. oktober 2014. Vandplanerne indeholder en oversigt over miljømål og påvirkninger af søer, vandløb, kystvande og grundvande. De angiver desuden indsatsprogrammer, der skal reducere påvirkningen af de forskellige vandområder. Vandplanerne indeholder også retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlæg5 ning og administration. Disse retningslinjer erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale vandhandleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven (lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009) skal indledes senest den 22. december 2015. Haderslev Kommune offentliggjorde i december 2012 en vandhandleplan i overensstemmelse med miljømålsloven og de vandplaner, som staten offentliggjorde i december 2011. Idet disse vandplaner blev hjemsendt til fornyet behandling af Natur- og Miljøklagenævnet den 11. december 2012, blev de kommunale vandhandleplaner samtidig erklæret ugyldige. Det betyder, at kommunen skal udarbejde en ny udgave af vandhandleplanen efter offentliggørelse af de reviderede - og gældende – vandplaner, der som nævnt blev offentliggjort 30. oktober 2014. Der er taget udgangspunkt i den tidligere godkendte vandhandleplan. Haderslev Kommune har under statens arbejde med udarbejdelsen af de reviderede vandplaner arbejdet videre med primært forundersøgelse af vandløbsindsatserne efter den bekendtgørelse og de retningslinjer, der i den forløbne periode er udmeldt fra staten. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og når vandplanernes indsatser skal realiseres vil Haderslev Kommune derfor indgå i et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med de fem kommuner, der grænser op til Haderslev Kommune. Det drejer sig om følgende kommuner: Kolding, Vejen, Esbjerg, Tønder og Aabenraa Kommuner. Hvordan samarbejdet på tværs af kommunerne konkret skal organiseres vil afhænge af omfanget af de enkelte indsatser, der skal gennemføres ifølge statens vandplan. I mange tilfælde vil der kunne høstes synergieffekter ved samarbejde over kommunegrænsen, og det er derfor vigtigt at kommunerne i størst muligt omfang koordinerer indsatserne. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af 15.12.2011), som er udarbejdet i medfør af § 31a, stk. 3 i miljømålsloven (bekendtgørelse 932 af 24.09.2009). Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysninger om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning (bekendtgørelsens §§ 4 og 5). 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning, herunder bl.a. om forholdet til kommuneplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen og råstofplanen (bekendtgørelsens § 3). 3. Kortbilag, der viser hvor kommunalbestyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der fremgår af vandhandleplanen (bekendtgørelsens § 4, stk. 2). 4. Redegørelse for, hvordan offentligheden efter reglerne i særlovgivningen vil blive inddraget i vandhandleplanens gennemførelse (bekendtgørelsens § 5). Den kommunale vandhandleplan må ikke stride imod de statslige vandplaner. Et forslag til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. De statslige vandplaner blev offentliggjort 30. oktober 2014, og kommunens forslag til handleplan blev sendt i høring i perioden 30. april – 26. juni 2015. Det skal i den forbindelse nævnes, at statens vandplaner blev offentliggjort med næsten 5 års forsinkelse i forhold til den tidsfrist, der fremgår af miljømålsloven. Efter den offentlige høring har kommunen gennemgået de indkommende hørringssvar og vurderet i hvilket omfang høringssvarene giver anledning til ændringer i den endelige vandhandleplan, inden den vedtages senest 1 år efter vandplanernes vedtagelse, dvs. senest 30. oktober 2015. Tidslinjen fra vandplanens vedtagelse til vandhandleplanens vedtagelse fremgår af nedenstående figur (figur 2). 6 Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. Ifølge miljømålsloven kan et forslag til en kommunal vandhandleplan ikke vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan således først vedtages, når der er opnået enighed. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om udformning af handleplanen, er det regionsrådet, der skal fungere som mægler. Kan der stadig ikke opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. På baggrund af høringssvarene har Haderslev Kommune foretaget enkelte ændringer og tilpasninger. Haderslev Byråd har vedtaget vandhandleplanen i sin endelige form den 27. oktober 2015. I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse 936 af 24.09.2009) skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer, § 3, stk. 2 gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis den kommunale handleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser, jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Haderslev Kommunes vandhandleplan indeholder ikke yderligere foranstaltninger end hvad der er indeholdt i statens vandplaner. Der er heller ikke indarbejdet supplerende retningslinjer i forhold til vandplanernes retningslinjer. På denne baggrund vurderer Haderslev Kommune, at vandhandleplanen er dækket af den strategiske miljøvurdering af den statslige vandplan, og derfor ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse 936 af 24.09.2009). Beslutningen om at den kommunale vandhandleplan ikke skal miljøvurderes kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagevejledning fremgår af kapitel 9. Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Dette følger af miljømålslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er meget lille i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelse af kommunens borgere, i drøftelse af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatserne skal gennemføres. 7 Haderslev Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Offentlig høring af forslag til vandhandleplan Forslag til vandhandleplan for Haderslev Kommune blev vedtaget af Udvalget for Plan og Miljø, Økonomiudvalget og Byrådet i Haderslev Kommune. Byrådet vedtog forslag til vandhandleplan den 28. april 2015. Forslaget til vandhandleplan blev udsendt i offentlig høring i perioden fra den 30. april til den 26. juni 2015. I høringsfasen til denne udgave af vandhandleplanen modtog kommunen 8 høringssvar. Kommunen har udarbejdet et notat med resumé af de enkelte høringssvar, samt bemærkninger hertil, herunder i hvilken grad det enkelte høringssvar giver anledning til ændring i den endelige vandhandleplan. Notatet fremgår af afsnit 10. Klage og søgsmål efter miljømålsloven Den endelig vandhandleplan for Haderslev Kommune er vedtaget af Udvalget for Plan og Miljø, Økonomiudvalget og Haderslev Byråd. Byrådet vedtog vandhandleplanen den 27. oktober 2015. Vandhandleplanen er offentliggjort den 28. oktober 2015. I henhold til miljømålslovens § 53, stk. 1, nr. 2 (lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009) kan den endeligt vedtagne vandhandleplan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i en periode på 4 uger efter offentliggørelsen. Vandhandleplanen kan påklages for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse. Klagevejledning fremgår af kapitel 9. 8 3. Baggrund EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft d. 22. december 2000 (direktiv nr. 2000/60/EF af 23.10.2000). Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand i alle EU-lande. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand senest ved udgangen af 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (de statslige vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven (lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009). Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. lovens § 3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Vandplanerne er således et centralt element i gennemførelsen af vandrammedirektivet, og indeholder ”opskriften” på, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i vandrammedirektivet. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne, samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål de enkelte vandområder skal have, og har i de enkelte vandplaner opsat et indsatsprogram for at opnå målene, hvis de ikke allerede er opfyldt. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal vandplanerne følges op af kommunale vandhandleplaner. I vandhandleplanerne skal kommunerne redegøre nærmere for, hvordan kommunerne vil gennemføre de indsatser, som fremgår af de statslige vandplaner og de dertil knyttede indsatsprogrammer inden for de enkelte kommuners geografiske område, og hvordan målsætningerne og miljømålene i vandplanen derved opfyldes. Vandplanernes miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster - senest ved udgangen af 2015 skal have opnået miljømålet ”god tilstand” eller ”godt potentiale”. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden af vandområderne forebygges. Miljømålene i statens vandplaner er fastsat på 9 baggrund af bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål (bekendtgørelse 1433 af 6.12.2009). Overfladevand (søer, vandløb og kystvande) har opnået god tilstand når både den økologiske og kemiske tilstand er god. For grundvand er der god tilstand når både den kvantitative og den kemiske tilstand er god. For overfladevand defineres den økologiske tilstand i forhold til, hvor meget tilstanden afviger fra den helt uforstyrrede tilstand. Den uforstyrrede tilstand kaldes også for referencetilstanden. Den økologiske tilstand i et vandområde kan på den måde udtrykkes ved den såkaldte økologiske kvalitetsratio (Ecological Quality Ratio, EQR), som er forholdet mellem vandområdets tilstand og den upåvirkede referencetilstand. EQR udtrykkes ved en værdi mellem 1 og 0, således at en tilstand tæt på den upåvirkede referencetilstand svarer til en værdi tæt på 1, mens en dårlig, stærkt påvirket tilstand svarer til værdier tæt på 0. God økologisk tilstand er defineret som ”en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet”. Til sammenligning vil et vandområde, der er helt upåvirket eller kun afviger ubetydeligt fra den uforstyrrede tilstand have høj økologisk tilstand. I den anden ende af skalaen, vil et vandområde have dårlig økologisk tilstand, hvis der er alvorlige afvigelser fra den uforstyrrede tilstand. Nedenstående tabel (tabel 1) viser de fem forskellige økologiske kvalitetsklasser, der anvendes i vandplanerne udtrykt i forhold til afvigelsen fra den uforstyrrede tilstand. Nogle vandområder er i vandplanerne karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede. Der er tale om vandområder, hvor menneskelig aktivitet har medført fysiske ændringer i en sådan grad, at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter. For sådanne vandområder gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale. Tabel 1. Definition af de enkelte økologiske kvalitetsklasser for overfladevand. Den økologiske tilstand er beskrevet i forhold til afvigelsen fra den uforstyrrede tilstand. For vandområder, der i vandplanen er karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede er den økologiske kvalitet beskrevet som ”økologisk potentiale”. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Miljømål for vandløb I vandplanerne er miljømålene for den økologiske tilstand for overfladevande først og fremmest fastlagt ud fra en række forskellige biologiske parametre. I vandløb er miljømålet for den økologiske tilstand fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) og tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til de faunaklasser, der fremgår af nedenstående tabel (tabel 2). For de fleste vandløb er kravet til god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Det følger af miljømålsloven, at den eksisterende tilstand ikke må forringes. Det betyder, at hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstand sat til denne faunaklasse. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 7, sættes målet til denne faunaklasse (høj tilstand). Enkelte vandløb, som ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, vandhastigheden lille og bunden finkornet, er i vandplanen defineret som værende af ”blødbundstypen”. Her betragtes til10 standen som god, hvis faunaklassen er 4. Vandløb, der er karakteriseret som kunstigt anlagte eller stærkt fysisk modificeret, skal opnå miljømålet godt potentiale, hvilket er opfyldt ved en faunaklasse på 4, 5 eller 6. Tabel 2. Miljømål for økologisk tilstand for vandløb. Inddeling i de økologiske kvalitetsklasser sker ud fra smådyrsfaunaen, som bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Vandløbstype Normale Blødbund Miljømål, økologisk tilstand Mål for faunaklasse (DVFI) Høj tilstand 7 God tilstand God tilstand 6 5 -* 6 Stærkt modificerede, Kunstige Godt potentiale 5 4 * Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) har vurderet, at blødbundsvandløbenes tilstand ikke kan vurderes med udgangspunkt i DVFI. Som en konsekvens heraf er miljømålet for økologisk tilstand for blødbundsvandløb derfor generelt ”god økologisk tilstand”, men det detaljerede mål i form af faunaklasse er bortfaldet. For at vandløbene kan opnå god økologisk tilstand forudsættes også, at der er sammenhæng (kontinuitet) i deres forløb, så dyrelivet – fisk og smådyr - frit kan vandre og sprede sig. Derfor er der i vandplanerne krav om at skabe passage ved en række spærringer i vandløbene. Figur 3. Der findes mange forskellige typer af vandløbsspærringer. Fælles for dem alle er at de skaber en unaturlig niveauforskel i vandløbsbunden som fisk og smådyr kan have svært ved at passere. I dette tilfælde er der tale om en totalspærring for alle vandrende fisk og for smådyr i opstrøms retning. Niveauforskellen er to meter. Foto: Erik Tveskov. 11 EU’s vandrammedirektiv opererer på vandløbsområdet med tre forskellige kvalitetselementer, som medlemslandene skal opstille mål for og planlægge efter. De biologiske kvalitetselementer er den akvatiske flora, sammensætningen af smådyrlivet og sammensætningen af fiskebestandene. De hydromorfologiske kvalitetselementer omfatter blandt andet sammenhæng i vandløbenes forløb (kontinuitet). De fysisk-kemiske kvalitetselementer er en lang række af parametre blandt andet temperatur, iltforhold, jernindhold og indholdet af organiske stoffer. Den første generation af vandplaner har kun fastsat mål for smådyrlivets sammensætning udtrykt ved faunaklassen, og delvist for de hydromorfologiske kvalitetselementer i form af krav om etablering af passage ved vandløbsspærringer. Det må derfor forventes, at der i de kommende vandplaner skal beskrives tilstand, mål og påvirkninger på en række yderligere elementer, som f.eks. vandløbenes plante- og fiskesamfund. Figur 4. Der er ikke mål for fiskebestandenes sammensætning i første generation af vandplanerne, men det kommer der formodentlig i de næste generationer af vandplaner. Dette er en ungfisk af laks fra Fladså. Foto: Erik Tveskov. 12 Miljømål for søer I søerne er miljømålet for økologisk tilstand i vandplanerne fastsat ud fra vandets indhold af klorofyl a. Klorofyl er det stof (farvepigment), som giver planterne deres grønne farve. Alger er små mikroskopiske planter (planteplankton), hvor klorofyl a er det kvantitativt vigtigste farvepigment. Indholdet af klorofyl a er derfor et indirekte mål for mængden af alger i søvandet. Figur 5. Miljømålet for søer sætter krav til hvor mange alger der må være i vandet. I mange søer er miljømålet ikke opfyldt pga. for mange alger som følge af for stor tilførsel af næringsstoffer. På billedet ses algeopblomstring i Haderslev Dam. Foto: Kim Hansen. Søernes indhold af klorofyl a skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. Søtypen afhænger bl.a. af søens dybde og kalkindhold. De fleste søer tilhører den lavvandede, kalkrige type (type 9), hvor kravet til opfyldelse af miljømålet god tilstand er et klorofyl-indhold på højst 25 µg/l (mikrogram pr. liter), som er grænsen mellem god tilstand og moderat tilstand. I de dybere, kalkrige søer (type 10) går grænsen ved 12 µg/l. 13 Figur 6. Måling af søens sigtdybde giver et godt billede af søens miljøtilstand, og er et indirekte mål for søens indhold af alger. Sigtdybden måles ved at sænke en hvid skive ned i vandet til man akkurat kan ane skiven. Jo flere alger der er, desto mere uklart er vandet. I meget forurenede og uklare søer kan sigtdybden være under 20 cm. I klarvandede og upåvirkede søer kan den hvide skive derimod ses helt ned på 7-8 meters dybde. I vandplanerne fastsættes søernes miljømål ud fra vandets indhold af klorofyl. Klorofyl er det farvepigment, som giver algerne deres grønne farve, og som bruges til at optage energi fra sollyset. Indholdet af klorofyl er derfor et indirekte mål for mængden af alger. Foto: Kim Hansen. Nogle søer, f.eks. Haderslev Dam og Stevning Dam, er opstået ved opstemning af vandløb. Disse søer er i vandplanen udpeget som stærkt modificerede vandområder, hvor miljømålet er godt økologisk potentiale med et klorofyl-indhold svarende til god økologisk tilstand (25 µg/l). Søernes tilstand må ikke forringes. Det betyder, at hvis den nuværende tilstand er høj tilstand, målsættes søen også med miljømålet høj tilstand. For en nærmere redegørelse for fastsættelse af miljømålene for de forskellige søtyper henvises til statens vandplaner. Miljømål for kystvande For kystvandene er miljømålet for økologisk tilstand i vandplanen fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Dybdegrænsen for ålegræssets udbredelse er et indirekte udtryk for vandets klarhed og indhold af alger: Jo færre alger der er i vandet, des længere ude og på større dybder vokser ålegræsset. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. For de fleste kystvande er dybdegrænsen defineret ud fra kendskab til historiske dybdegrænser for ålegræsset. 14 Figur 7. Udbredelsen af ålegræs er en vigtig indikator for den økologiske tilstand i de kystnære, marine vandområder. I statens vandplaner er miljømålet for kystvandene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. I Lillebælt er den minimale dybdegrænse sat til omkring 8 meter. Foto: Naturstyrelsens hjemmeside, www.naturstyrelsen.dk. Figur 8. Haderslev Fjord er et af de vandområder som der i vandplanen er fastsat miljømål for. Ålegræs skal kunne vokse i hele dybden. Miljømålet er ikke opfyldt og fjorden har ifølge vandplanen en ”ringe tilstand”. Foto: Kim Hansen. 15 Miljømål for grundvand Miljømål for grundvand omfatter mål for både den kvantitative og kemiske tilstand. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (bekendtgørelse 1433 af 6.12.2009). Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. med hensyn til indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion inden for sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, hvor miljømålet vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. For en nærmere redegørelse af miljømålene for grundvandets kemiske tilstand henvises til vandplanerne. Vandplanens indsatsprogram Ud fra de fastlagte miljømål i vandplanerne har staten opgjort, hvor stort indsatsbehovet er for at opnå miljømålet i de enkelte vandområder og grundvandsforekomster. Af økonomiske og/eller tekniske årsager er det ikke alle steder muligt at gennemføre det fulde indsatsbehov. Den indsats der skal gennemføres i den første vandplanperiode (2009-2015) betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor staten vurderer, at det ikke er muligt at opfylde det fulde indsatsbehov, er tidsfristen for målopfyldelse forlænget til kommende planperiode(r) efter 2015. I hver vandplan er der opstillet et indsatsprogram for indsatskravet i første planperiode, og herunder angivet virkemidler til de enkelte indsatser. Virkemidlerne stammer fra statens virkemiddelkatalog (Virkemiddelkatalog til brug for vandplanernes indsatsprogrammer. Naturstyrelsen, Miljøministeriet), og er de virkemidler som staten efter en cost-benefit-analyse har vurderet som de mest omkostningseffektive. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår virkemiddelkataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. I relation til spærringer i vandløb kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar I implementeringen af EU’s vandrammedirektiv, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. 16 Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at statens vandplaner er offentliggjort. Senest 1 år efter offentliggørelse af de statslige vandplaner skal de kommunale vandhandleplaner være vedtaget og offentliggjort. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne og Natura 2000-planerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode (2009-2015) udløber 22. december 2015. 17 4. Resumé af de statslige vandplaner I dette kapitel gives et resumé af de to statslige vandplaner som Haderslev Kommune er omfattet af: Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Vandplanerne og de tilhørende kort kan også ses på Naturstyrelsens hjemmeside (http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/). Vandplanerne skal sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet ”god tilstand” inden udgangen af 2015. I vandplanerne er der fastsat konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og opstillet krav til indsatsen. Der er desuden foretaget en strategisk miljøvurdering af planerne. På landsplan skal der i første planperiode (2009-2015) ske en reduktion af kvælstofudledningen på ca. 6.600 tons kvælstof. Fosforudledningen skal reduceres med 51 tons fosfor. For at nå målene skal der blandt andet etableres vådområder, og udlægges randzoner langs vandløb og søer. Ca. 450 km vandløb skal restaureres, ca. 150 km rørlagte vandløb skal åbnes op, og ca. 1.330 spærringer i vandløb skal fjernes så der gives bedre passage for fisk og andre dyr i vandløbene. Op imod 35.000 ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning, og ved en lang række punktkilder, herunder renseanlæg og regnbetingede overløb, skal forureningen reduceres. Den enkelte vandplan er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder miljømål for de enkelte vandområder og det indsatsprogram, der skal gennemføres i den første vandplanperiode (2009-2015). Plandelen indeholder desuden en række retningslinjer, som har bindende virkning over for myndighedernes fysiske planlægning og administration. Vandplanens redegørelsesdel indeholder en beskrivelse af alle vandområderne, herunder en beskrivelse af vandområdernes tilstand og en opgørelse over påvirkninger af vandområderne. Der er herefter foretaget en vurdering af indsatsbehovet for at opfylde miljømålene for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Endelig er der sammensat et indsatsprogram ved anvendelse af en række virkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne. Indsatsprogrammet er udarbejdet ud fra princippet om størst mulig omkostningseffektivitet. Vandplan 2009-2015 Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Vandplanen for Lillebælt/Jylland dækker et areal på ca. 2.370 km 2, svarende til 8 % af Jyllands areal, og strækker sig fra den sydjyske højderyg mod vest til Vejle i nord og Flensborg Fjord i syd (figur 9). Området berører ni kommuner, heriblandt den østlige halvdel af Haderslev Kommune. I vandplanen er der fastsat specifikke miljømål for 1.256 km vandløb, 41 søer, heraf 37 større end 5 ha, samt for kystvandene og fjordene. Ifølge vandplanens indsatsprogram skal der i løbet af første planperiode frem til udgangen af 2015 ske følgende indsatser (jf. vandplanens tabel 1.3.1): Fjernelse af 130 faunaspærringer i vandløb. Restaurering på 10 km vandløb. Genåbning af 17 km rørlagte vandløb. Restaurering af 1 sø. Forbedret rensning på 2 renseanlæg. Forbedret spildevandsrensning på ca. 167 ejendomme i det åbne land. Indsats over for 11 regnvandsbetingede udløb. Oversvømmelse af 28,2 ha ådale med henblik på fjernelse af fosfor. Etablering af op til 1.108 ha vådområder med henblik på fjernelse af kvælstof. 18 Hertil kommer en række andre generelle virkemidler, herunder etablering af randzoner langs vandløb og søer, efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder og forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Ifølge vandplanen beløber de årlige omkostninger sig til i alt ca. 23 millioner kr. pr. år. For en nærmere beskrivelse af vandplanens indhold henvises til Naturstyrelsens hjemmeside. Den del af indsatsen, der ligger i Haderslev Kommune er uddybet i herværende vandhandleplan. Figur 9. Oversigtskort over Hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Kortet stammer fra statens vandplan. Vandplanerne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, www.naturstyrelsen.dk. 19 Vandplan 2009-2015 Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Vandplanen for Vadehavet dækker et areal på ca. 4.400 km2, svarende til omkring 1/6 af Jyllands samlede areal (figur 10). Området strækker sig mod nord fra Henne Strand på Vestkysten til Billund i øst. Mod sydvest går området ned til Bredebro og mod sydøst til lidt nordvest for Aabenraa. Området berører ti kommuner, heriblandt den vestlige halvdel af Haderslev Kommune. Figur 10. Oversigtskort over Hovedvandopland Vadehavet. Kortet stammer fra statens vandplan. Vandplanerne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, www.naturstyrelsen.dk. I vandplanen for Vadehavet er der fastsat specifikke miljømål for 2.252 km vandløb, 40 søer, heraf 35 søer større end 5 ha, samt for kystvandene. Ifølge vandplanens indsatsprogram skal der i løbet af første planperiode frem til udgangen af 2015 ske følgende indsatser (jf. vandplanens tabel 1.3.1): 20 Fjernelse af 128 faunaspærringer i vandløb. Restaurering på 3 km vandløb. Genåbning af 9 km rørlagte vandløb. Forbedret rensning på 5 renseanlæg. Forbedret spildevandsrensning på ca. 124 ejendomme i det åbne land. Indsats over for 8 regnvandsbetingede udløb. Oversvømmelse af 9,3 ha ådale med henblik på fjernelse af fosfor. Indsats over for 6 ferskvandsdambrug. Hertil kommer de samme generelle virkemidler, som er nævnt i ovenstående afsnit for vandplanen for Lillebælt/Jylland (randzoner, efterafgrøder mv.). Ifølge vandplanen beløber de årlige omkostninger sig til i alt ca. 27 millioner kr. pr. år. For en nærmere beskrivelse af vandplanens indhold henvises til Naturstyrelsens hjemmeside. Den del af indsatsen, der ligger i Haderslev Kommune er uddybet i herværende handleplan. 21 5. Vandhandleplanens indsatser Vandhandleplanens indsatser som Haderslev Kommune skal gennemføre i første vandplanperiode (2009-2015), fastsættes med udgangspunkt i de indsatsprogrammer, der fremgår af statens vandplaner. For Haderslev Kommune drejer det sig om indsatsprogrammet for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. De indsatser, der skal ske i de enkelte områder er typisk beskrevet som en påvirkning, der skal reduceres for at nå miljømålet. Det kan f.eks. være en reduktion i tilførslen med næringsstoffer (kvælstof og fosfor), eller en fysisk påvirkning som f.eks. en spærring i et vandløb, der skal fjernes. Vandplanens indsatsprogrammer er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første vandplanperiode (2009-2015). Indsatsprogrammerne er resuméer af de tiltag, der i de enkelte vandplaner er besluttet skal gennemføres for at leve op til miljømålene for de enkelte vandområder. Indsatsprogrammerne indeholder derudover ”opskrifter” på, hvordan og med hvilke virkemidler målene kan opfyldes. Inden for Haderslev Kommunes geografiske område skal der ifølge vandplanerne i første planperiode (2009-2015) gennemføres følgende indsatser: Fjernelse af 35 faunaspærringer i vandløb. Restaurering af 1,1 km vandløb (Skallebæk ved Haderslev Sygehus). Åbning af ca. 2,6 km rørlagte vandløb fordelt på 6 vandløb. Restaurering af 1 sø (Grarup Sø). Etablering af ca. 94 ha vådområder til fjernelse af knap 11 tons kvælstof. 3 renseanlæg, hvor der skal ske en supplerende indsats. 8 regnbetingede udløb (overløb fra fælleskloak), hvor der skal ske en supplerende indsats. Ca. 70 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse), hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Tabel 3 indeholder en oversigt over den del af vandplanernes indsatsprogrammer, som skal gennemføres i Haderslev Kommune, fordelt på de to hovedvandoplande (Vadehavet og Lillebælt/Jylland). Den geografiske lokalisering af indsatserne i forhold til vandløb, søer og spildevand (spredt bebyggelse, renseanlæg og regnvandsbetingede udløb) er desuden vist på oversigtskortene på figur 11-13. En nærmere beskrivelse af de enkelte indsatsområder og kommunens forslag til hvordan indsatsen skal prioriteres fremgår af kapitel 6. 22 Tabel 3. Vandplanernes indsatsprogram i Haderslev Kommune. Oversigt over den del af vandplanernes indsatsprogrammer, der omfatter Haderslev Kommunes geografiske område og kyststrækning, og som skal gennemføres i 1. vandplanperiode frem til udgangen af 2015. Tabellen er baseret på oplysningerne i vandplanernes tabel 1.3.1. Indsats: Påvirkning som skal reduHovedvandopland 1.10 Hovedvandopland 1.11 ceres og tilhørende virkemiddel Vadehavet Lillebælt/Jylland Fysisk påvirkning af vandløb og søer Fjernelse af faunaspærringer 17 stk. 18 stk. Vandløbsrestaurering - 1,10 km (1 strækning) Genåbning af rørlagte vandløb ca. 650 m1 1,94 km (5 strækninger) Sørestaurering - 1 lokalitet (Grarup Sø) Renseanlæg – forbedret spildevandsrensning 2 anlæg 1 anlæg Regnbetingede udløb, bassiner 1 udløb 7 udløb Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning 69 ejendomme 1 ejendomme Påvirkning fra punktkilder Diffus påvirkning fra næringsstoffer – landbrug mv. Etablering af vådområder til fjernelse af kvælstof - 94 ha (10,6 tons kvælstof) Oversvømmelse af ådale med henblik på fjernelse af fosfor - - Generelle virkemidler som anvendes i sø- og kystoplande Generelle virkemidler som anvendes i sø- og kystoplande Randzoner – langs vandløb og søer2 Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker2 Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder2 Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret2 Ændring af normsystemet2 1 Der er peget på en genåbning af en strækning af Blå Å, hvoraf ca. 650 meter ligger på kommunegrænsen. Indsatsen håndteres af nabokommunerne. 2 Der er her tale om generelle virkemidler til reduktion af næringsstoffer fra landbrugsarealer, som anvendes i alle søog kystoplande uanset indsatskrav. Virkemidlerne implementeres bl.a. gennem landbrugslovgivningen. 23 Figur 11. Oversigt over indsatsen i vandløb og søer. Kortet er udarbejdet ud fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. 24 Figur 12. Oversigt over indsatsen i forhold til renseanlæg og regnbetingede udløb. Kortet er udarbejdet ud fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. 25 Figur 13. Oversigt over indsatsen i forhold til spildevandsrensning for spredt bebyggelse. Kortet stammer fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kortet viser, hvor der skal ske en supplerende indsats i form af forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse. Kortet viser desuden den såkaldte baselineindsats. 26 Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse En del af indsatsen for at reducere udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer til fjorde og kyster omfatter etablering af vådområder. Denne indsats forløber udskilt fra de øvrige indsatser, og indsatsen i forhold til etablering vådområder er allerede igangsat i 2010. Der er i vandplanen fastsat krav til etablering af i alt 94 ha vådområder i Haderslev Kommune. Omfanget af vådområderne er fastsat ud fra nøgletallet 113 kg kvælstof pr. ha, som er minimumskravet til den årlige gennemsnitlige kvælstoffjernelse inden for det enkelte delvandopland. Vådområdeindsatsen er fordelt på 22 ha i oplandet til Avnø Vig samt 72 ha i oplandet til Haderslev Fjord, hvilket svarer til en reduktion i kvælstofudledning på hhv. 2,5 og 8,1 tons kvælstof om året. Der skal således findes 94 ha lavbundsarealer, som er egnede til at genoprette som vådområder. Haderslev Kommune udpeger egnede projektarealer, hvorefter vandoplandsstyregruppen (den såkaldte VOS) for Lillebælt/Jylland prioriterer de projekter, som skal forundersøges og eventuelt realiseres. En nærmere beskrivelse af denne indsats fremgår af kapitel 6. Læs mere om vådområdeindsatsen på kommunens hjemmeside (find den aktuelle side ved at søge efter ”vådområde” i søgefeltet på forsiden). Figur 14. Kort over Haderslev Kommune med vandoplandene til Avnø Vig og Haderslev Fjord, hvor der ifølge vandplanen skal etableres vådområder til kvælstoffjernelse. På kortet er desuden vist de vandløb som er miljømålsatte i vandplanen. Etablering af vådområder til fosforfjernelse Indsatsen med etablering af vådområder i oplande til søer - såkaldte fosfor-ådale eller P-ådale – skal først og fremmest reducere fosfortilførslen til søerne. Naturstyrelsen har vurderet, at der af tekniske og økonomiske årsager ikke skal etableres vådområder til fosforfjernelse inden for Haderslev Kommunes geografiske område i denne planperiode frem til 2015. 27 Klimatilpasning i vandplanerne og vandhandleplanen De statslige vandplaner for første vandplanperiode (2009-2015) er ikke tilpasset klimaændringer. Det fremgår af vandplanerne, at staten vurderer at der ikke er tilstrækkeligt fagligt grundlag for at imødegå klimaændringer i fastsættelse af miljømålene, og i de ændringer et ændret klima formodentlig vil forårsage i afstrømningsmønstre og udvaskning af næringsstoffer. Effekten af klimaforandringerne er derfor ikke inddraget i vandplanerne for 1. vandplanperiode. Staten forventer, at der til de næste vandplaner (2. vandplanperiode, 2016-2021) vil være tilstrækkelig viden til at inddrage klimaforandringerne i vandplanlægningen. Det bemærkes i vandplanerne, at en del af de indsatser der er defineret i første generation af vandplaner vil medvirke til at kunne imødegå konsekvenserne af et ændret nedbørsmønster. F.eks. vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner for øget nedbør og dermed reducere risikoen for oversvømmelser nedstrøms. Tilsvarende gælder for regnvandsbassiner på regnbetingede udløb. I vandplanerne opfodres kommunerne til i videst mulig omfang at give de indsatser, som giver synergieffekt i forbindelse med den nødvendige klimatilpasning, en høj prioritet ved udmøntning af vandplanerne, f.eks. i forbindelse med indsatsen overfor de regnbetingede overløb. Det fremgår desuden af vandplanernes retningslinjer om myndighedernes administration af miljølovgivningen, at det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasninger, får høj prioritet (retningslinje 3). Haderslev Kommune vurderer, at det er vigtigt at tage højde for klimabetingede ændringer. I kommunens myndighedsarbejde tilsigtes det således allerede, at tilladelser og godkendelser på f.eks. kloak- og spildevandsområdet understøtter klimatilpasningsindsatser. Ved realisering af indsatserne i vandhandleplanen vil de konkrete projekter i størst muligt omfang, og i det omfang der er tilstrækkeligt fagligt grundlag, blive forsøgt gennemført så de er forberedt på klimaændringerne. Det er dog yderst vanskeligt at vurdere, hvilke indsatser der har størst effekt i forhold til klimatilpasninger, og kommunen har derfor valgt ikke at lade dette indgå som et parameter i prioriteringen af indsatserne. Det forventes, at der i de kommende vandplaner indarbejdes klimatilpasninger, og at der i forlængelse af næste generation af vandplaner vil foreligge de nødvendige økonomiske og faglige redskaber til at foretage klimatilpasninger af indsatsen. 28 6. Prioritering og gennemførelse af indsatserne Den kommunale vandhandleplan skal, jf. § 5 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af 15.12.2011), indeholde kommunens realiseringsrækkefølge og forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning, der skal gennemføres. I dette kapitel beskrives de kriterier Haderslev Kommune har lagt til grund for prioritering af de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde vandplanernes mål. Vandplanernes første planperiode løber frem til udgangen af 2015, og inden for denne periode skal indsatsen for vandløb, søer og spildevand være iværksat. En del af spildevandsindsatsen (renseanlæg og regnvandsbetingede udløb) rækker dog frem til 2018 (se nærmere beskrivelse i det pågældende afsnit). For hvert indsatsområde er der vist en prioriteret rækkefølge for realiseringen og det forventede tidspunkt for igangsættelse af de enkelte indsatser. Der er desuden givet en nærmere beskrivelse af de enkelte indsatser. Haderslev Kommune vil i størst muligt omfang gribe prioriteringslisten an fra toppen og realisere indsatserne i den givne rækkefølge. Med underkendelsen af de statslige vandplaner i december 2012 blev vedtagelsen af de i forvejen forsinkede vandplaner yderligere udskudt. Med endelig vedtagelse af vandplanerne den 30. oktober 2014 får kommunerne i praksis alene 2015 til at gennemføre indsatserne i nærværende vandhandleplan. Alle indsatser i handleplanen er derfor overordnet prioriteret til iværksættelse i 2015. Undtaget herfra er dog nogle indsatser på spildevandsområdet. Det er Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal være iværksat senest d. 22. december 2015. Naturstyrelsen har meldt ud til kommunerne, at på grund af vandplanernes forsinkelse og den meget korte tidsfrist, lever kommunerne op til vandrammedirektivets bestemmelser, såfremt der er givet tilsagn til forundersøgelse af indsatserne og der samtidig er fremdrift i udførelsen af indsatserne. Naturstyrelsen er bekendt med, at det kan være umuligt for kommunerne at realisere samtlige indsatser inden udgangen af 2015 (på grund af vandplanernes store forsinkelse). Det forventes derfor, at realisering af nogle indsatser for 1. vandplanperiode (2009-2015) vil ske sideløbende med forundersøgelser og realisering af indsatser for 2. vandplanperiode (2015-2021). Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse til de konkrete projekter inden d. 22. december 2015. På spildevandsområdet er fristen for gennemførelsen af indsatserne på grund af forsinkelsen af vandplanernes vedtagelse udskudt således, at indsatserne skal være gennemført senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for 1. planperiode (se afsnit om spildevand). I betragtning af, at der som følge af vandplanernes forsinkelse kun er kort tid tilbage af planperioden til iværksættelse af indsatserne, vil Haderslev Kommune indledningsvis vurdere, om indsatserne forventes omkostningseffektive i henhold til Naturstyrelsens referencetal, og om der med indsatsen kan forventes at opnås målopfyldelse i det pågældende vandområde. Naturstyrelsen har i note 5 til vandplanernes indsatsprogram (tabel 1.3.1) fastslået, at ”hvis kommunen i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektive at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtiget til at gennemføre indsatsen”. Hvis indsatser vurderes at opfylde kriterierne i note 5, vil kommunen søge Naturstyrelsen om fritagelse for forpligtigelse til gennemførelse. Det bemærkes, at endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering for de enkelte indsatser. 29 Det fremgår af bekendtgørelsen om kommunale vandhandleplaner (lovbekendtgørelse 1219 af 15/12/2011), at handleplanen ikke må foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanen. Haderslev Kommunes kriterier for prioritering af vandhandleplanens indsatser Ved prioritering af indsatsen har Haderslev Kommune lagt vægt på, at der planlægges ud fra en helhedsorientering, som sikrer en omkostningseffektiv gennemførelse (”mest miljø for pengene”), og at de anvendte kriterier er objektive og fagligt velfunderede. Prioriteringen er foretaget ud fra nedenstående overordnede kriterier. Hertil kommer en række mere detaljerede kriterier, som er beskrevet for de enkelte indsatsområder. Indsatsen fordeles jævnt så ressourceforbruget er ens i den resterende tid af 1. vandplanperiode, der er til rådighed til gennemførelse af indsatserne. De forskellige typer af indsatser iværksættes i et parallelt forløb. Fra starten af igangsættes både indsatser, der vurderes let gennemførlige, og indsatser, der vurderes at være mere tids- og ressourcekrævende. Indsatserne gennemføres, så der så vidt muligt opnås synergi både mellem de forskellige indsatser i vandhandleplanen og til Natura 2000-handleplanerne. Ved flere indsatstyper i det samme vandløb, gennemføres de så vidt muligt samtidigt. Indsatsen prioriteres højt i de vandløb, hvor der ud fra en samlet faglig vurdering opnås bedst naturkvalitet i forhold til den omkostning indsatserne er forbundet med. Den supplerende indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse prioriteres i den rækkefølge, der forventes at resultere i de største miljøforbedringer. Indsatsen iværksættes først i sø-oplande, dernæst i vandløbs-oplande med god/høj fysisk tilstand i vandløbet, og til sidst i oplande, hvor vandløbenes fysiske tilstand er ringe/dårlig. Prioriteringen af den øvrige spildevandsindsats (renseanlæg og overløbsbygværker) skal harmonere med kommunens spildevandsplan, og i øvrigt så der på lang sigt opnås de mest hensigtsmæssige løsninger. Haderslev Kommune må i øvrigt tage forbehold for mulige ændringer i løbet af planperioden, og forbeholder sig ret til at omprioritere indsatserne inden for planperiodens tidsmæssige ramme, dersom lovmæssige, praktiske eller økonomiske forhold nødvendiggør eller taler for det. Opdateret viden om vandløbenes tilstand (DVFI) vil også kunne give anledning til en ændret prioritering. Inddragelse af offentligheden Haderslev Kommune lægger stor vægt på borgerinddragelse, og at berørte lodsejere, landboforeninger, interesseorganisationer mfl. involveres i en gensidig dialog i forbindelse med planlægningen og gennemførelse af de indsatser, som skal gennemføres ifølge statens vandplan. Det er bl.a. sket gennem den offentlige høring af kommunens forslag til vandhandleplan, hvor alle interessenter har haft mulighed for at kommentere på kommunens forslag, herunder de kriterier kommunen bruger til at prioritere indsatserne efter. Offentligheden vil desuden blive inddraget i vandhandleplanens gennemførelse efter reglerne i særlovgivningen for de enkelte indsatsområder. Det betyder f.eks., at foranstaltninger i vandløb (f.eks. restaurering og åbning af rørlagte vandløb) skal godkendes efter vandløbslovens bestemmelser. Godkendelsesproceduren skal sikre, at der både tages hensyn til vandløbets afstrømning og miljø, og at alle berørte parter har mulighed for at få medindflydelse på projektet. Godkendelsesproceduren inkluderer en offentlig høring af et projektforslag, og efterfølgende en fire ugers klagefrist ved offentliggørelse af den endelige godkendelse af projektet. Annoncering af de enkelte projekter vil typisk ske på kommunens hjemmeside. Lodsejere, der ejer jord, hvor der skal gennemføres indsatser vil altid blive kontaktet af kommunen inden indsatsen iværksættes. 30 Beskrivelse af vandhandleplanens indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. De følgende afsnit fungerer som en uddybning af kapitel 5 og indeholder en mere detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. De enkelte afsnit indeholder et kort beskrivende afsnit for hvert indsatsområde. Der redegøres her for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. En del af indsatsen med etablering af vådområder til kvælstoffjernelse er allerede iværksæt, og her redegøres der for hvor langt kommunen er nået med projekterne. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter de forskellige lovgivningers regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Redegørelsen for de enkelte indsatser er dog ikke så konkret, at den foregriber det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der skal træffes i forbindelse med gennemførelse af vandhandleplanen, hvilket er i overensstemmelse med § 4, stk. 1 i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af 15.12.2011). I beskrivelsen henvises til kommunekortene i kapitel 5 samt detailkort i herværende kapitel, der viser indsatsområdernes geografiske placering. Ud over de specifikke, målrettede indsatser der skal gennemføres ifølge vandplanernes indsatsprogrammer, har regeringen truffet beslutning om, at der også skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer (se også tabel 3 i kapitel 5). Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af vådområder til kvælstoffjernelse og tilbageholdelse af fosfor (såkaldte fosfor-ådale). Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Vandløb I statens vandplaner er der for hele landet fastsat mål for ca. 19.000 km vandløb. I Haderslev Kommune er der fastsat miljømål for i alt 389 km vandløb. Der er fastsat en indsats indenfor tre hovedtemaer der berører vandløb: Etablering af passage ved vandløbsspærringer, restaurering af vandløb, samt åbning af rørlagte strækninger. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (lovbekendtgørelse 933 af 24.09.2009) er udpegede og kan bl.a. ses på Danmarks Arealinformation (http://kort.arealinfo.dk/). Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes efter vandløbslovens bestemmelser (lovbekendtgørelse 1208 af 30.09.2013) og efter bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering (bekendtgørelse 1436 af 11.12.2007). Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i førnævnte bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Projekterne skal fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 4 uger, hvis projekterne er reguleringssager eller 8 uger, hvis projekterne er restaureringssager (simple vandløbsrestaurerende tiltag som f.eks. udlægning af sten og gydegrus). Haderslev Kommune vil som udgangspunkt allerede inddrage lodsejerne under udarbejdelsen af forundersøgelserne for de enkelte indsatser. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. EU’s 31 vandrammedirektiv forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Statslige vandløbsordninger for vandløbsindsatsen Gennemførelse af indsatser på vandløbsområdet skal ske efter de vandløbsordninger og administrationsmodeller, som staten etablerer, herunder statslige støtteordninger, der skal bidrage til implementeringen af vandrammedirektivet. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelser og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen finansieres primært gennem Fiskerifonden og administreres af NaturErhvervstyrelsen. Endvidere administrerer staten en pulje til erstatninger, hvis berørte lodsejere lider et tab ved en given indsats. For nærmere information herom henvises til Naturstyrelsens hjemmeside om vandløbsindsatser. Prioritering af indsatser i vandløb Haderslev Kommune prioriterer og realiserer som udgangspunkt vandløbsindsatserne ud fra kriterierne nævnt i ovenstående afsnit, og ud fra de ”scorer” der tildeles de enkelte indsatser jf. nedenstående afsnit. Haderslev Kommune forbeholder sig dog retten til at foretage omprioriteringer og ændringer i rækkefølgen, såfremt lovmæssige, praktiske eller økonomiske forhold nødvendiggør dette. Realisering af indsatserne vil ske løbende igennem 2015, dog forventes nogle indsatser først realiseret efter 2015. Siden den første version af kommunens vandhandleplan blev offentliggjort i december 2012, og efter Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 erklærede statens vandplaner fra december 2011 ugyldige og hjemsendte dem til fornyet behandling, har Haderslev Kommune gennemført forundersøgelse for alle vandløbsindsatser, selvom der ikke forelå endeligt vedtagne vandplaner. Dette er sket efter i overensstemmelser med den bekendtgørelse og de retningslinjer, der er udmeldt fra staten. Forundersøgelserne har ikke omfattet ”ændret vandløbsvedligeholdelse”, der er udgået som virkemiddel i de reviderede vandplaner. I forbindelse med forundersøgelserne har det været nødvendigt at ændre på prioriteringsrækkefølgen og pulje indsatser for at leve op til kravene for de statslige støtteordninger, som er udmeldt efter vedtagelsen af den kommunale vandhandleplan i december 2012. Hvis det i realiseringsfasen viser sig hensigtsmæssigt at flytte rundt på prioriteringerne, kan dette komme på tale. Den prioriteringsrækkefølge, der fremgår af nedenstående afsnit kan derfor kun betragtes som vejledende. Da indsatserne i øvrigt skal gennemføres inden for en relativ kort periode har realiseringsrækkefølgen mindre betydning. Det skal understreges, at realisering og tidspunktet for indsatsen er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. I de vedtagne vandplaner fra oktober 2014 er nogle af indsatserne fra den tidligere vandplan af forskellige årsager faldet bort. Det drejer sig om to spærringer samt restaurering af en strækning af Gelså. Disse indsatser indgår derfor heller ikke af herværende vandhandleplan, men kommunen kan dog stadig realisere indsatserne, hvis Naturstyrelsen har meddelt tilsagn til forundersøgelse. Prioritering af indsats i forhold til spærringer i vandløb Ifølge vandplanerne skal der etableres passage for vandløbenes dyreliv ved 35 spærringer i Haderslev Kommune. Tre af disse er beliggende på grænsevandløb, hvor det er aftalt, at nabokommunerne gennemfører projekterne. Ved en enkelt spærring (Kastrup engvandingsanlæg) bliver indsatsen gennemført af staten, repræsenteret af Naturstyrelsen. En af spærringerne, der er peget på i vandplanen har vist sig ikke at eksistere. Der er således 30 spærringer tilbage, hvor Haderslev Kommune skal prioritere og gennemføre indsats. En række oplysninger om spærringerne og vandløbene de ligger på, er blevet indsamlet, dels fra vandplanernes datagrundlag og dels ved en besigtigelse af en række af spærringerne. De vandløbsspærringer der ikke er blevet besigtiget foreligger der fotos af og oplysninger om fra Naturstyrelsen. Indsatsen er prioriteret således at spærringer hvor der er størst gevinst i for32 hold til miljøforholdene i vandløbene, sammenholdt med udgiften forbundet med at lave passage, fjernes først. Indsatsen for spærringer på samme vandsystem er i flere tilfælde puljet således, at de fremstår med samme prioritering. Dette er sket ud fra en betragtning af, at det er en fordel at skabe passage i ét samlet vandsystem ad gangen. I et enkelt tilfælde er indsatsen rykket tidsmæssigt frem af hensyn til synergieffekt med ændret vedligeholdelse. Følgende oplysninger om hver enkelt spærring er blevet indsamlet og brugt til at tildele en score til hver spærring (nærmere oplysninger om tildeling af scorer er vist i bilaget i kapitel 8): Vandløbets størrelsestypologi (fra vandplanernes datagrundlag) hvor spærringen ligger. Store vandløb prioriteres højere end små. Den fysiske variation af vandløbet fra spærringen og opstrøms (beskrevet i datagrundlaget for vandplanerne vha. Dansk Fysisk Indeks). Vandløb med god fysisk variation i opstrøms retning prioriteres op. Længden af målsatte vandløb opstrøms spærringen. Indsatsen prioriteres op, hvor der bliver åbnet op til flest kilometer vandløb ovenfor spærringerne. Længden af gydeområder for ørred opstrøms strækningen. Gode gydeområder i opstrøms retning vægter højt. Længden af vandløbsstrækninger af blødbundstypen opstrøms spærringen. Indsatsen prioriteres lavere, hvor vandløbenes fysiske forhold er ringe ovenfor spærringerne. Længde af kunstige strækninger opstrøms for spærringen. Etablering af passage til kunstige strækninger prioriteres ned. Længde af opstuvningszone. Ved visse spærringstyper stuves vandet op ovenfor spærringen. Jo længere denne zone er des vigtigere vurderes det at etablere passage. Vandløbets biologiske tilstand udtrykt ved smådyrlivets sammensætning. Vandløb med en god biologisk tilstand ovenfor spærringen prioriteres højt. Passagemulighed i nedstrøms retning for ørred- og laksesmolt. Hvor der er risiko for at en del af de ungfisk af ørred og laks, der produceres i vandløbet går tabt f.eks. som følge af søer i vandløbssystemerne prioriteres indsatsen ned. Anslået pris. De billigste projekter scorer højest. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og realiseringstidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne (tabel 4). Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. Indsatserne på vandløbsområdet er i mange tilfælde administrativt tidskrævende (forundersøgelse, vandløbsretslig godkendelse, evt. regulativrevision, godkendelse fra staten mv.) og indsatserne skal således igangsættes i god tid forinden og før den 22. december 2015. 33 Tabel 4. Prioritering af indsatsen over for vandløbsspærringer i Haderslev Kommunes vandløb. Numrene på de enkelte spærringer stammer fra statens vandplan. Tidspunkt for gennemførelse af forundersøgelse samt forventet igangsættelse (år) er vist i de højre kolonner. Indsatser markeret med grønt er gennemført på tidspunktet for offentliggørelse af vandhandleplanen (oktober 2015). Indsatser markeret med rødt gennemføres ikke. Se i øvrigt fodnoter til de enkelte indsatser. Spærringsnummer Vandløbets navn Priori- Forundersøgelse1) Igangsættelse2) (fra vandplanen) tet (realisering) RIB-00327 Enggård Bæk 1 2013 2015 RIB-00379 Hoptrup Bæk 2 2013 2014 RIB-00380 Hoptrup Bæk 2 2013 2014 RIB-00510 Vojens Bæk 3 2013 2015 RIB-00508 Vojens Bæk 3 2013 2015 RIB-00325 Tilløb til Enggård Bæk 4 2013 2014 RIB-00378 Vedbøl Bæk (Lillemølle) 5 2013 2015 RIB-00522 Vedbøl Bæk 5 2013 2015 RIB-00525 Vedbøl Bæk 5 2013 RIB-00336 Holbækken 6 2013 2015 RIB-00355 Fole Bæk 7 2013 2014 RIB-00373 Skovbæk 8 2013 2015 RIB-00352 Langeng Bæk 9 2013 2015 RIB-00353 Langeng Bæk 9 2013 2015 RIB-00354 Langeng Bæk 9 2013 2015 RIB-00600 Starup Bæk 10 2013 2015 RIB-00601 Starup Bæk 10 2013 2015 RIB-00566 Nustrup Bæk 11 2013 2014 RIB-00603 Tilløb til Skallebækken 12 2013 2015 RIB-00306 Sillerup Bæk 13 2013 2014 RIB-00309 Sillerup Bæk 13 2013 2014 RIB-00311 Sillerup Bæk 13 2013 2015 RIB-00312 Sillerup Bæk 13 2013 2015 RIB-00376 Åstrup Bæk 14 2013 2015 RIB-00358 Låddenmose Bæk 15 2013 2015 RIB-00348 Stensbæk 16 2013 2015 RIB-00349 Stensbæk 16 2013 2015 RIB-00337 Rødstrimmel Bæk 17 2013 2015 RIB-00301 Tilløb til Knud Bæk 18 2013 2015 RIB-00509 Tilløb til Vojens Bæk 19 2013 2015 3) 4) 1) Forundersøgelser for alle spærringer blev igangsat i 2013 og er gennemført. Tidspunktet for igangsættelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen er meddelt tilsagt om finansiering af forundersøgelse. Alle forundersøgelser er gennemført. 2) Tidspunkt for igangsættelse (realisering) regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen enten er meddelt tilsagn til finansiering af realisering, eller forventes tilsagn om finansiering. 3) Naturstyrelsen har efter kommunens forundersøgelse indstillet, at indsatsen for spærring RIB-00378 (spærring i Vedbøl Bæk ved Lillemølle) ikke gennemføres pga. manglende omkostningseffektivitet. 4) Naturstyrelsen har efter kommunens forundersøgelse indstillet, at indsatsen for spærring RIB-00525 (spærring i Vedbøl Bæk) ikke gennemføres pga. manglende omkostningseffektivitet. Vandløbsspærringernes placering med angivelse af spærringsnumre er vist på de følgende oversigtskort (figur 15-18). 34 Figur 15. Spærringer i området omkring Gram og Arnum. Numrene på spærringerne stammer fra vandplanerne. Spærring RIB-00322 og RIB-00323 varetages af nabokommune (Vejen Kommune). Disse to spærringer er i Vejen Kommunes vandhandleplan prioriteret til indsatsstart i 2015. Spærring RIB-00602 varetages af staten/Naturstyrelsen. 35 Figur 16. Spærringer i området omkring Mølby, Vojens og Hammelev. Numrene på spærringerne stammer fra vandplanerne. Spærring RIB-00505 varetages af nabokommune (Vejen Kommune). Fjernelse af denne spærring er i Vejen Kommunes vandhandleplan prioriteret til indsats i 2015. Spærring RIB-00569 eksisterer ikke. 36 Figur 17. Spærringer i området omkring Haderslev og Fjelstrup. Numrene på spærringerne stammer fra vandplanerne. Figur 18. Spærringer i området omkring Hoptrup og Skovby. Numrene på spærringerne stammer fra vandplanerne. Naturstyrelsen har efter kommunens forundersøgelse indstillet, at indsatsen for spærring RIB-00525 (spærring i Vedbøl Bæk) ikke gennemføres pga. manglende omkostningseffektivitet. 37 Prioritering af indsats i forhold til restaurering af vandløb Indsatsen omfatter en enkelt vandløbsstrækning på 1,1 km (en strækning af Skallebæk ved Haderslev Sygehus). Staten har i vandplanen udpeget området, og kommunen skal i en forundersøgelse konkret vurdere, hvordan indsatsen skal udmøntes på strækningen. Der er som udgangspunkt tale om simple restaureringstiltag med udlægning af gydegrus og sten, da restaureringsprojekter der involverer genslyngning er meget omkostningstunge, specielt i større vandløb. Vandløbstræningen, der skal restaureres ligger på den nedre del af Skallebæk ved Haderslev Sygehus, umiddelbart opstrøms vandløbets udløb i Haderslev Dam (figur 19). Da der kun er én vandløbsstrækning, der skal restaureres, har det ikke været relevant at prioritere realiseringsrækkefølgen. Der er gennemført forundersøgelse i 2013-2014, og realisering forventes i 2015. Tabel 5. Restaurering af vandløb. Indsatsen omfatter kun en enkelt vandløbsstrækning (Skallebæk). Nummer på vandløbsstrækningen stammer fra statens vandplan. Tidspunktet for forundersøgelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen er meddelt tilsagt om finansiering af forundersøgelse. Tidspunkt for igangsættelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen enten er meddelt tilsagn til finansiering af realisering, eller forventes tilsagn om finansiering. Nummer på vandløbsstrækVandløb Forundersøgelse Igangsættelse ning (fra vandplanen) (realisering) RIB_1.11.02297 Skallebækken 2013 2015 Figur 19. Restaurering af vandløb i Haderslev Kommune. Strækningen af Skallebæk på ca. 1,1 km, hvor der skal foretages restaurering er vist med grønt. Nummeret på strækningen stammer fra vandplanen. Prioritering af indsats i forhold til åbning af rørlagte strækninger Indsatsen omfatter 6 vandløbsstrækninger på i alt ca. 2,6 km. Den ene strækning – ca. 650 m af Blå Å – er beliggende på grænsevandløb og indsatsen varetages her af Vejen Kommune, men projektet skal koordineres med Kolding Kommune og Haderslev Kommune. Vejen Kommune har efter indledende screening vurderet, at det ikke vil være omkostningseffektivt at åb- 38 ne for rørlægningen. Tilbage er 1,95 km rørlagte vandløb fordelt på 5 strækninger, hvor indsatsen skal prioriteres. De 5 vandløbsstrækninger fremgår af oversigtskort på figur 20. Indsatsen på strækninger beliggende indenfor Natura 2000-områder prioriteres højest (tilløb til Bankel Sø). Dette sker af hensyn til områdets udpegningsgrundlag og med henblik på at nedsætte belastningen af Bankel Sø med næringsstoffer. Tilløb til søer (Ejsbøl Sø) prioriteres herefter, hvilket begrundes med at en genåbning af en rørlagt strækning, og genetablering af naturlignende forhold på en vandløbsstrækning, vil medføre en forbedret stofomsætning i vandløbet. Dette vil gavne søens miljøtilstand. Der er i vandplanen peget på, at den eksterne belastning med fosfor til søen skal nedbringes. De resterende tre strækninger prioriteres herefter ud fra et pointsystem, hvor en række af de samme variable, som blev benyttet ved prioriteringen af vandløbsspærringerne indgår. Disse er (se desuden bilag i kapitel 8): Vandløbets typologi hvor store vandløb prioriteres over små. Den fysiske variation af vandløbet i opstrøms retning. Længden af målsatte vandløb opstrøms for strækningen. Længden af gydeområder for ørreder i opstrøms retning. Længden af vandløb af blødbundstypen i opstrøms retning (trækker ned i prioriteringen). Længden af kunstige vandløb i opstrøms retning (trækker ned i prioriteringen). Den biologiske kvalitet med hensyn til smådyrlivets sammensætning i opstrøms retning. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge for indsatserne opstillet i vandplanerne (tabel 6). Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. Tabel 6. Åbning af rørlagte vandløb og kommunens prioriteringsrækkefølge af indsatserne. Numre på vandløbsstrækningerne stammer fra statens vandplan. Tidspunktet for forundersøgelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen er meddelt tilsagt om finansiering af forundersøgelse. Der er gennemført forundersøgelser på alle indsatser. Tidspunkt for igangsættelse regnes fra det tidspunkt, hvor der fra NaturErhvervstyrelsen enten er meddelt tilsagn til finansiering af realisering, eller forventes tilsagn om finansiering. Nummer på vandløbsstrækning Vandløb Forundersøgelse Igangsættelse (fra vandplanen) (realisering) RIB_1.11.02338a) Tilløb til Bankel Sø 2013 2015 RIB_1.11.02306 Tilløb til Ejsbøl Sø 2013 2015 RIB_1.11.02283 Humlegårdsbæk 2013 2015 RIB_1.11.05061 Aastrup Bæk 2013 2015 RIB_1.11.02292 Spangsbæk 2013 2015 a) Haderslev Kommune har udarbejdet en forundersøgelse, som konkluderer at det ikke er en omkostningseffektiv indsats at åbne rørlægningen, set i lyset af den ringe miljøkvalitet af vandløbet både op- og nedstrøms for rørlægningen, og den beskedne vandløbsstrækning der åbnes op til. På den baggrund har kommunen besluttet ikke at søge staten om midler til gennemførsel af projektet, og arbejder pt. på en afklaring med Naturstyrelsen. 39 Figur 20. Åbning af rørlagte vandløb i Haderslev Kommune. Indsatsen omfatter 5 strækninger på i alt ca. 1,95 km. Strækningerne er markeret med rød signatur. Numre på strækningerne stammer fra vandplanen. Søer På landsplan er der i alt udpeget 18 søer, hvor der ifølge statens vandplaner skal gennemføres sø-restaurering i første planperiode (2009-2015). I Hovedvandopland Lillebælt/Jylland er Grarup Sø i Haderslev Kommune udpeget som den eneste sø i hovedoplandet – og den eneste sø i Haderslev Kommune - hvor der skal gennemføres restaurering. Da der kun skal gennemføres indsats i én sø er det ikke relevant at foretage en egentlig prioritering af realiseringsrækkefølgen. Restaurering af søer Baggrunden for at gennemføre sø-restaurering er at vandkvaliteten i mange søer er for dårlig til at opfylde miljømålet god tilstand. Hovedårsagen er årtiers forhøjede tilførsel af næringsstoffer, hvor især fosfor er et problem. For meget fosfor skaber gode betingelser for vækst af mikroskopiske alger (planktonalger), som resulterer i uklart vand og mindsket biologisk mangfoldighed. På grund af uklart vand reduceres udbredelsen af undervandsplanter, eller de forsvinder helt. For mange alger kan også resultere i en ændring af søens fiskebestand, så den er domineret af fredfiskene skalle og brasen, mens rovfisk som gedder og aborre går tilbage. Sådanne søer kommer med andre ord ”ud af balance”. Nedenstående figur (figur 21) viser hvordan en sø kan ændre sig, når der tilføres for mange næringsstoffer. 40 Figur 21. Ændringer i en sø når tilførslen af næringsstoffer øges. Figuren stammer fra rapporten Sørestaurering i Danmark, Faglig rapport fra DMU nr. 636, 2007. For at forbedre søernes tilstand er det derfor nødvendigt at reducere tilførslen af fosfor, og der er gennem de sidste årtier også gjort store indsatser for at begrænse fosfortilførslen (forbedret spildevandsrensning mv.). Problemet i mange søer er imidlertid, at selvom fosfortilførslen fra omgivelserne er nedbragt kan der gå mange år, før der ses en forbedring af vandkvaliteten. Årsagen er, at der gennem tiden med stor fosfortilførsel er ophobet en stor pulje af fosfor i bunden af søen (i sedimentet). Om sommeren frigives fosforen fra bunden til vandet (intern fosforbelastning) og giver anledning til algeopblomstring. Der kan gå mange årtier før den interne fosforbelastning er væk. En anden årsag til at en sø ikke opnår bedre miljøkvalitet, men fastholdes i en dårlig tilstand til trods for reduceret fosfortilførsel, kan være en uhensigtsmæssig sammensætning af fiskebestanden med for mange fredfisk (skalle og brasen) og for få rovfisk (aborre og gedde). Fredfiskene lever af smådyr i vandet (dyreplankton) som f.eks. dafnier, der igen lever af algerne. En stor bestand af fredfisk vil derfor holde bestanden af dyreplankton nede, som derfor får svært ved at holde mængden af alger nede. Resultatet er for mange alger og uklart vand. Metoder til sø-restaurering Der findes forskellige restaureringsmetoder til at opnå bedre vandkvalitet i søer. I statens vandplaner er der peget på to metoder: Fosforfældning og biomanipulation. Fosforfældning går ud på at binde fosfor i søen kemisk ved f.eks. at tilsætte aluminium, så fosforen ikke er tilgængelig for algerne. Et sådan indgreb reducerer den interne fosforbelastning, og er bl.a. blevet brugt i Vedsted Sø med gode resultater. Den anden metode – biomanipulation – er baseret på et indgreb i fiskebestanden, hvor man intensivt opfisker fredfisk (skalle og brasen) for på den måde at fremme en tilstand, hvor søens smådyr er i stand til at nedgræsse algerne og holde vandet klart. Metoden er med varierende resultat benyttet i mange danske søer, heriblandt Haderslev Dam. I forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne har staten opstillet en række retningslinjer for anvendelse af sø-restaurering i den første planperiode (2009-2015). Først og fremmest skal fosfortilførslen fra omgivelserne (den eksterne belastning) være bragt tilstrækkeligt langt ned til at søen vil kunne opfylde miljømålet. Sø-restaurering i første vandplanperiode skal gennemføres i overensstemmelse med Naturstyrelsens Vejledning for gennemførelse af sørestaurering. Inden en sø-restaurering iværksættes skal der gennemføres en forundersøgelse, der skal sikre at restaureringsmetoden vil medføre opfyldelse af søens miljømål både på kort og langt sigt. I statens vandplaner er der fastsat specifikke miljømål for 18 søer, som er beliggende inden for Haderslev Kommunes geografiske område (6 i hovedvandopland Vadehavet og 12 i hovedvandopland Lillebælt/Jylland). Heraf opfylder kun 4 søer miljømålet. Blandt de 14 søer, som ikke opfylder miljømålet, har staten vurderet, at Grarup Sø opfylder kriterierne for gennemførelse af sørestaurering i form af fosforfældning. For de resterende 13 søer gælder det, at der i 41 første vandplanperiode først skal gennemføres en reduktion af den eksterne fosfortilførsel, eller at statens kendskab til søerne er for ringe til at der kan tages stilling til, hvilken indsats der er nødvendig for at nå miljømålet. Den eksterne fosforbelastning til søerne vil blive nedbragt via vandplanens øvrige indsatser, f.eks. bedre spildevandsrensning og ved etablering af randzoner langs vandløb og søer. For de søer, hvor staten vurderer at det ikke er muligt at opnå målopfyldelse i første vandplanperiode, anvender staten en undtagelsesbestemmelse og udskyder fristen for målopfyldelse til efter 2015. Grarup Sø Grarup Sø er en 8,7 ha stor sø beliggende ca. 6 km sydøst for Haderslev (figur 22). Søen er lavvandet med en maksimaldybde på ca. 3,8 meter og en gennemsnitsdybde på ca. 1,6 meter. Det var i Grarup Sø at den største registrerede gedde i Danmark blev fanget i 1929. ”Grarup Gedden” skulle have været 150 cm lang og vejet ikke mindre end 26,5 kg (figur 23). Grarup Sø er karakteriseret som en næringsrig sø med uklart vand og har i en årrække været præget af algeopblomstringer på grund af for højt fosforindhold. Ifølge vandplanen har søen en dårlig tilstand og opfylder derfor ikke miljømålet (god tilstand). I vandplanen vurderes det, at den eksterne fosforbelastning til søen er bragt ned til et niveau, der muliggør at søen vil kunne opfylde miljømålet, men at målopfyldelse forhindres på grund af intern fosforbelastning. For at opnå målopfyldelse er det nødvendigt med en indsats over for den interne fosforbelastning. Det kan f.eks. ske i form af fosforfældning i sedimentet ved tilsætning af aluminium eller phoslock. Figur 22. Grarup Sø ligger ca. 6 km sydøst for Haderslev. Søen er den eneste sø i Haderslev Kommune, hvor der ifølge vandplanen skal laves sø-restaurering i første planperiode. 42 Figur 23. Til venstre luftfoto af Grarup Sø. Til højre billede fundet på internettet af ”Grarup Gedden”. Gedden blev fanget af Christian M. Damkjær i 1929 og var ca. 150 cm lang og vejede 26,5 kg. Inden realisering af et restaureringsprojekt i Grarup Sø skal der gennemføres en forundersøgelse, der sikrer at søen lever op til de kriterier staten har stillet for sø-restaurering. Forundersøgelsen skal også beskrive, hvordan projektet i praksis skal udføres. Et sørestaureringsprojekt, hvor der tilsættes aluminium til fældning af fosfor vil forudsætte en række tilladelser efter særlovgivningen. Grarup Sø er ligesom alle andre søer over 100 m 2 omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur (lovbekendtgørelse 933 af 24.09.2009). Ifølge lovteksten må der ikke ske tilstandsændringer uden forudgående dispensation. Tilsætning af aluminium forudsætter også en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 27 (lovbekendtgørelse 879 af 26.06.2010). For begge lovbestemmelser gælder det, at en tilladelse vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævet af berørte lodsejere og en række interesseorganisationer. Et evt. restaureringsprojekt i Grarup Sø vil foregå i tæt dialog med lodsejere. Haderslev Kommune har iværksat forundersøgelse af Grarup S, og kommunen forventer at denne forundersøgelse kan afsluttes inden udgangen af 2015. Vådområder til fjernelse af kvælstof Den østlige halvdel af Haderslev Kommune er beliggende i Hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Ifølge vandplanens indsatsprogram skal der gennemføres indsatser, der reducerer kvælstofudledningen til Lillebælt på jyllandssiden med 434 tons kvælstof i første vandplanperiode (20092015). Heraf skal etablering af vådområder bidrage med fjernelse af 125 tons kvælstof. i gennemsnit årligt fjernes mindst 113 kg kvælstof pr. hektar pr. delvandopland, hvilket betyder I vådområderne skal der at der skal etableres 1.108 ha vådområder i Hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Heraf skal der etableres ca. 94 ha i Haderslev Kommune fordelt på 22 ha i oplandet til Avnø Vig og 72 ha i oplandet til Haderslev Fjord. Vådområderne i kommunen skal i alt fjerne knap 11 tons kvælstof årligt. De to oplande fremgår af figur 14 i kapitel 5. Prioritering af indsatsen i forhold til etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Denne indsats prioriteres ud fra følgende kriterier: Omkostningseffektivitet i forhold til kvælstoffjernelse. Teknisk mulighed for at genoprette lavbundsarealer som vådområde. Fremkommelighed hos lodsejerne. Projektet må ikke medføre en samlet forringelse af dyre- og plantelivet. 43 Synergieffekt i forhold til anden indsats og planlægning, herunder Natura 2000planerne, spildevandsplanlægning og grundvand. Prioritering af vådområdeindsatsen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og forventet tidspunkt for realisering: Indsats for vådområdeprojekt i opland til Avnø Vig: Afsluttet forundersøgelse i 2011 og realisering forventet afsluttet i 2016. Indsats for vådområdeprojekter i opland til Haderslev Fjord: Afsluttet forundersøgelser i 2012 og realisering forventet afsluttet i 2016. Status over vådområdeindsatsen i Haderslev Kommune er følgende: Opland til Avnø Vig: Indsatskrav på ca. 22 ha vådområder svarende til 2,5 tons kvælstof. Oplandet er i 2011 screenet for egnede lavbundsarealer til vådområdeprojekter. Der er udarbejdet tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser på et egnet projektareal. Naturstyrelsen har i 2012 bevilget tilskud til anlæg af vådområde Sillerup Bæk. Projektet er under realisering. Opland til Haderslev Fjord: Indsatskrav på ca. 72 ha vådområder svarende til 8,1 tons kvælstof. Oplandet er i 2011 screenet for egnede lavbundsarealer til vådområdeprojekter. Forundersøgelser på tre vådområdeprojekter er afsluttet i 2012. Alle tre projekter er under realisering. Vådområdeindsatsen for Hovedopland Lillebælt/Jylland er beskrevet i en vandoplandsplan (en såkaldt N-VOP). Den del af planens indhold, som omhandler Haderslev Kommune fremgår af nedenstående tabel (tabel 7). Af tabellen fremgår det bl.a. at der samlet planlægges etablering af 75,9 ha vådområder og ikke 94 ha som nævnt ovenfor. Det skyldes, at der i de konkrete oplande beregningsmæssigt vil kunne fjernes mere end minimumskravet på 113 kg kvælstof pr. ha. Tabel 7: Vandoplandsplan (N-VOP) for den del af Hovedopland Lillebælt/Jylland, som er beliggende i Haderslev Kommune, og hvor vådområdeprojekterne gennemføres af Haderslev Kommune. Der tages forbehold for ændringer i endelig størrelse og kvælstofreduktion på de enkelte projekter, da forundersøgelserne endnu ikke er afsluttede. Projektnavn Delvandopland Kvælstof Størrelse Beliggende i Tidsplan og stareduktion (hektar) Natura 2000- tus for projektet (tons pr. år) område? Sillerup Bæk Avnø Vig 4,0 20,0 Nej 2011-2015 Forundersøgelse gennemført. Realisering igangsat. Lønt Bæk Haderslev Fjord 1,59 19,31 Nej 2012-2015 Forundersøgelse gennemført. Realisering igangsat Åstrup Bæk Haderslev Fjord 3,31 17,76 Nej 2012-2015 Forundersøgelse gennemført. Realisering igangsat Ørby Grøft Haderslev Fjord 1,91 18,79 Nej 2012-2015 Forundersøgelse gennemført. Realisering igangsat I alt 10,81 44 75,86 Ud over at vådområderne er med til at reducere udvaskningen af kvælstof til de specifikke indre farvande, kan de også give en rigere natur, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelsen om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter (bekendtgørelse 1349 af 11.12.2006). Arbejdet med vådområdeprojekterne er inddelt i såkaldte VOS-grupper (VandOplandsStyregrupper). For hvert hovedvandopland findes en VOS-gruppe. Haderslev Kommune er sammen med Vejle, Aabenraa, Sønderborg, Fredericia, Kolding, Hedensted og Vejen Kommuner repræsenteret i VOS-gruppen for Hovedopland Lillebælt/Jylland. VOS-gruppen koordinerer vådområdeindsatsen i hovedoplandet og har kontakten til den nationale enhed i Naturstyrelsen. Fremgangsmåden for dialog med lodsejerne i et potentielt vådområdeprojekt er: Lodsejerne kontaktes indledningsvis som første skridt i et muligt projekt. Ønsker fra lodsejerne noteres og indarbejdes i forundersøgelsen. Projektforslag fremlægges for lodsejerne, og eventuelle justeringer laves. Projektet fortsættes, hvis der er lodsejertilslutning til det, og projektforslaget offentliggøres på Haderslev kommunes hjemmeside samt via en pressemeddelelse. Det besluttes i vandoplandsstyregruppen, hvorvidt der søges om realiseringsmidler til projektet. Lodsejerforhandlinger indledes efter tilsagn om tilskud til projektet fra FødevareErhverv. Projektforslaget sendes i offentlig høring efter afslutning af lodsejerforhandlinger Eventuelle indkomne høringssvar bearbejdes. Endeligt projektforslag sendes i offentlig høring. Godkendelse af endeligt projekt. Start på anlægsarbejde. 45 Figur 24. Område ved Sillerup Bæk, som det kunne se ud efter etablering af vådområde. Billedet er taget i 2011 efter ekstremt regnvejr. Foto: Karen Raagaard. Fosfor-vådområder Ifølge statens vandplaner er der ingen indsats i forhold til etablering af fosfor-vådområder inden for Haderslev Kommunes geografiske område i den første planperiode (2009-2015). I de fleste søer, hvor miljømålet ikke er opfyldt, er årsagen at søerne indeholder for meget fosfor, som øger algevæksten og dermed gør vandet uklart (se også afsnittet om søer i herværende kapitel). Formålet med at etablere fosfor-vådområder (også kaldet P-ådale) er at reducere tilførslen af fosfor til søerne. Fosfor-vådområderne skal placeres som naturlige rensningsanlæg i ådalene ovenfor søerne, og sker ved at ændre på de vandløb, der fører vand til søerne, f.eks. ved at hæve bunden eller grave nye slyngninger på lige vandløb, så der kommer midlertidige oversvømmelser af de vandløbsnære arealer i perioder med store vandføringer. En del af fosforen, som transporteres med vandløbsvandet, og som bl.a. stammer fra landbrugsarealer, er bundet til eller i små mineralske og organiske partikler. Når vandløbet går over sine bredder sænkes strømhastigheden, og på den måde aflejres noget af fosforen på de oversvømmede arealer og optages i vegetationen eller jorden når vandet igen trækker sig tilbage. På den måde reduceres fosfortilførslen til de søer, der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Staten har vurderet, at fosfor-vådområderne ikke kan antages at have effekt, hvis de er mindre end 2,5 ha, og i første omgang gennemføres der kun projekter over 5 ha. På landsplan skal der i alt etableres fosfor-vådområder ved 57 søer, som samlet skal reducere fosforudledningerne med 30 tons. Der regnes med en gennemsnitlig fosfortilbageholdelse på 20 kg fosfor pr. ha, hvilke betyder at der i alt skal etableres 1500 ha fosfor-vådområder. Læs mere om fosfor-vådområder på Naturstyrelsens hjemmeside. 46 Gennemførelsen af disse projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, jf. bekendtgørelsen om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter (bekendtgørelse 1349 af 11.12.2006). Spildevand Generelt om indsatsen på spildevandsområdet I vandplanerne er der både for Hovedopland Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland Vadehavet udpeget renseanlæg og overløb fra fælleskloakker (regnvandsbetingede udløb) hvor der skal gennemføres en supplerende indsats (se også oversigtskortene på figur 12-13 i kapitel 5). Der er desuden udpeget en række områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse. Der er tale om to særskilte vandplaner, hvilket betyder, at indsatsen i de to hovedvandoplande skal gennemføres sideløbende. Som udgangspunkt skal indsatserne være gennemført inden udgangen af 2015. På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanerne er fristen for gennemførelsen af indsatserne på spildevandsområdet udskudt således, at indsatserne skal være gennemført senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for 1. planperiode. Renseanlæg I vandplanerne er der udpeget en række renseanlæg, hvor der i 1. vandplanperiode skal gennemføres en indsats. Indsatsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at spildevandsudledningen fra det pågældende renseanlæg ikke hindrer en opfyldelse af miljømålet for den aktuelle recipient. Dette kan gennemføres ved hjælp af ekstra rensetrin på det pågældende renseanlæg. Alternativt kan der ske en afskæring (nedlæggelse) af det pågældende renseanlæg. Placeringen af de aktuelle renseanlæg fremgår af figur 12 i kapitel 5. I Hovedopland Lillebælt/Jylland er Hjerndrup Renseanlæg udpeget. Denne indsats er ikke længere relevant, i det Hjerndrup Renseanlæg er blevet nedlagt i 2014. I Hovedopland Vadehavet er renseanlæggene ved Gabøl og Over Jerstal udpeget. Overløb fra fælleskloakker (regnvandsbetingede udløb) I vandplanerne er der udpeget en række regnbetingede udløb fra fælleskloakker, hvor der i 1. planperiode skal gennemføres en supplerende indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb, og i nogle tilfælde opstrøms søer for at reducere udledningen af fosfor. Indsatsen består i etableringen af et ”first-flush bassin”, som udgangspunkt til opmagasinering af de første 5 mm regn. Alternativ kan indsatsen bestå i etableringen af lokal rensning af overløbsvandet eller ved at separatkloakere oplandet til overløbsbygværket. Placeringen af de aktuelle regnbetingede overløb fremgår af figur 12 i kapitel 5. Spredt bebyggelse I begge vandplaner er der udpeget en række områder, hvor der stilles krav om forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse (ukloakerede områder). Det vil sige, at der skal ske en forbedret spildevandsrensning på den enkelte ejendom. Sammenlagt er der tale om ca. 70 ejendomme. Indsatsen skal gennemføres ved at meddele ejeren af den enkelte ejendom et påbud om at etablere en forbedret spildevandsrensning. Alternativt kan der ske en kloakering. Indsatsområderne fremgår af oversigtskortet i kapitel 5 (figur 13). I øvrigt henvises der til vandplanernes bilag 2 og MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Prioriteringen af indsatsen inden for de kloakerede områder i Hovedopland Vadehavet Ifølge vandplanen skal der ske en indsats mht. renseanlæggene ved Gabøl og Over Jerstal. Jævnfør Spildevandsplan 2014-2020, Haderslev Kommune er Over Jerstal Renseanlæg planlagt nedlagt ved udgangen af 2018*. Gabøl Renseanlæg forventes nedlagt i løbet af 2016. 47 *) Se nærmere herom i afsnittet ”Vandplanernes indsatskrav og spildevandsplanlægningen”. Tiset er en af de lokaliteter hvor der skal ske en supplerende indsats mht. overløb fra de fælleskloakerede områder. Jævnfør kommunens spildevandsplan separatkloakeres Tiset i løbet af 2015 Prioriteringen af indsatsen inden for de kloakerede områder i Hovedopland Lillebælt Jævnfør vandplanen skal der ske en supplerende indsats mht. renseanlægget ved Hjerndrup. Som tidligere nævnt er renseanlæg blevet nedlagt i 2014. Indsatsen er således gennemført. I henhold til vandplanen skal der ske en supplerende indsats mht. overløb fra fælleskloakerede områder i Skovbølling, Fjelstrup, Vonsbæk og Halk. De nævnte lokaliteter er blevet separatkloakeret og indsatserne er således gennemført. Ud over de nævnte lokaliteter skal der ske en indsat i Hejsager, Starup og i Haderslev (et område ved Skallebæk). For Starups vedkommende er der igangsat en separatkloakering og denne forventes afsluttet i løbet af 2015. For området ved Skallebæks vedkommende er der igangsat separatkloakeringer. Endvidere skal der etableres et sparebassin i forbindelse med det aktuelle overløbsbygværk. Separatkloakeringen og etableringen af bassinet forventes gennemført i løbet af 2015. Halk er blevet separatkloakeret i 2014 og Hejsager forventes separatkloakeret i 2015-2016. Prioritering af indsatsen over for spredt bebyggelse Den supplerende indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse (i alt ca. 70 ejendomme i de to hovedvandoplande) prioriteres i den rækkefølge, der forventes at resultere i de største miljøforbedringer. Der anvendes følgende kriterier: Områder i sø-oplande prioriteres højest (Rygbjerg Sø og Slivsø). Derefter prioriteres områder i vandløbsoplande med god/høj fysisk tilstand i vandløbet (svarende til Dansk Fysisk Indeks ≥ 0,5). Områder i vandløbs-oplande, hvor vandløbets fysiske tilstand er ringe/dårlig (svarende til Dansk Fysisk Indeks < 0,3) prioriteres til sidst. Strukturen i kommunens spildevandsplanlægning Ved kommunalreformen blev Haderslev Kommune sammenlagt med Gram og Vojens Kommuner samt med dele af Christiansfeld og Nørre Rangstrup Kommuner. De 5 ”gamle” kommuner har på forskellig måde udført planlægningen af deres kloaksystemer. Hovedsageligt skete der en decentral spildevandsbehandling. I alt fandtes der ved kommunesammenlægningen 21 renseanlæg. Mange af kloakoplandene til renseanlæggene var fælleskloakerede og som følge af dette fandtes der mange overløbsbygværker. Generelt var der ikke planlagt ændringer for hverken renseanlæg eller de fælleskloakerede områder. Kort efter kommunalreformen blev kommunens nugældende spildevandsplaner udarbejdet: ”Spildevandsplan 2008-2012, Kloakerede områder” og ”Spildevandsplan for det åbne land 2009-2014”. Ovennævnte spildevandsplaner er nu afløst af Spildevandsplan 2014-2020, Haderslev Kommune. Denne plan omfatter både de kloakerede områder og det åbne land. Spildevandsplan 2014-2020 er baseret på de vandplaner som i december 2012 blev kendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet. Spildevandsplanens overordnede strategi med hensyn til den offentlige spildevandshåndtering er en centralisering af spildevandsbehandlingen. Det vil sige afskæring af mindre renseanlæg til større renseanlæg. 48 Af spildevandsplanen fremgår det, at spildevandsbehandlingen på sigt skal ske på renseanlæggene i Gram, Vojens og Haderslev. Renseanlægget i Gram har dog ikke har den fornødne kapacitet og der skal således findes en løsning for dette. På nuværende tidspunkt arbejdes der på en løsning der forudsætter at Gram Renseanlæg nedlægges, og at spildevandet pumpes til behandling på Vojens Renseanlæg. Denne løsning forudsætter dog yderligere, at spildevandsbelastningen fra Vojens Renseanlæg til Stevning- og Haderslev Dam ikke forøges. I denne forbindelse er der igangsat et projekt der går ud på at flytte udledningen fra Vojens Renseanlæg direkte til Lillebælt. Indsatsen i forbindelse med spildevandshåndteringen i det åbne land (den spredte bebyggelse) var tilrettelagt i forhold til Naturstyrelsens udmelding om, at spildevandsudledningerne fra ejendommene i det åbne land efter udgangen af oktober 2016 ikke må forhindre opfyldelsen af målene i vandplanerne. Indsatsen var tilrettelagt således, at oplandene til de mest følsomme vandområder blev prioriteret. Vandplanernes indsatskrav og spildevandsplanlægningen Vandplanerne sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Som tidligere nævnt er kommunens gældende spildevandsplan er blevet udarbejdet med baggrund i de vandplaner som i december 2012 blev kendt ugyldige af Natur– og Miljøklagenævnet. Naturstyrelsen har derpå foretaget supplerende høringer og udarbejdet nye vandplaner, som blev udsendt i oktober 2014. Som følge af de supplerende høringer er der indsatser som er taget ud af den nu gældende vandplan. Dette er dog af mindre betydning for Haderslev Kommune. Det har dog betydning, at der er ændret i tidsfristerne for gennemførelsen af indsatserne på spildevandsområdet. I de tidligere planer var indsatserne for renseanlæggene og overløbsbygværkerne fordelt over 1. og 2. vandplansperiode. Dette er ændret i de nugældende planer, således at indsatserne skal være gennemført senest 2 år efter planerne er blevet vedtaget, dvs. ved udgangen af oktober 2016. Når der ses bort fra indsatskravet i forbindelse med Over Jerstal Renseanlæg, lever kommunens spildevandsplan op til de nye tidsfrister. Ifølge den den oprindelige vandplan skulle indsatsen i forbindelse med Over Jerstal Renseanlæg gennemføres i 2. planperiode og derfor er det i spildevandsplanen planlagt, at Over Jerstal Renseanlæg skal nedlægges i 2018, og at spildevandet skal pumpes til behandling på Vojens Renseanlæg. Det forudsætter en separatkloakering af oplandet til Over Jerstal Renseanlæg, samt etableringen af en transportledning til Vojens Renseanlæg. Forsyningsselskabet Provas har meddelt, at man på grund af manglende økonomiske ressourcer og af tekniske årsager ikke ser sig i stand til at fremskynde nedlæggelsen af Over Jerstal Renseanlæg. 49 Figur 25. Oversigtskort over, hvor der ifølge vandplanen skal gennemføres supplerende indsatser over for renseanlæg og regnbetingede udløb. Nogle af indsatserne i forhold til regnbetingede udløb er allerede gennemført (på kortet vist med en cirkel rundt om det pågældende udløb). Desuden er Hjerndrup renseanlæg nedlagt, og overløbsbygværket i Starup er sløjfet i forbindelse med separatkloakering i Starup. Den blå linje markerer grænsen mellem de Hovedvandopland Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland Vadehavet. Endvidere henvises til MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Indsatskravet i forbindelse med det åbne land gennemføres dels ved at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning og dels ved offentlig kloakering. Områderne kan ses på oversigtskortet i kapitel 5 (figur 13). I øvrigt henvises der til vandplanernes bilag 2 og MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Akvakultur Alle dambrug skal miljøgodkendes, og senest hvert 10. år skal meddelte miljøgodkendelser revurderes. I den forbindelse meddeles evt. nødvendige påbud. Miljøministeren har i brev af 27. januar 2011 til dambrugskommunerne meldt ud, at alle dambrug snarest skal være miljøgodkendt, senest ved udgangen af 2012. Gennemførelsen skal ske gennem miljøgodkendelse og påbud, jf. kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse 879 af 26.06.2010) og tilhørende bekendtgørelser, særligt dambrugsbekendtgørelsen (bekendtgørelse 130 af 8.02.2012). Der findes i Haderslev Kommune et ferskvandsdambrug og et havdambrug. Ferskvandsdambruget, beliggende ved Gram Å ved Fole, drives som et modeldambrug type 3. Dambruget har såvel miljøgodkendelse som vandindvindingstilladelse (grundvand). Havdambruget, som også er miljøgodkendt, er beliggende i Lillebælt, ca. 2 km. øst for Aarø. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Ifølge statens vandplaner skal der ikke gennemføres forureningsbegrænsende tiltag i forhold til akvakultur i Haderslev Kommune. 50 Grundvand Vandindvinding Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand jf. bekendtgørelsen om indsatsplaner (bekendtgørelse 1319 af 21.12.2011). Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning, som en grundlæggende foranstaltning. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. I Naturstyrelsens redegørelse for Vandplan 2009-2015 gælder det for begge hovedvandoplande (Vadehavet og Lillebælt/Jylland), at der ikke sker overudnyttelse af grundvandet i Haderslev Kommune. Den kvantitative tilstand af grundvandet er således god, og Naturstyrelsen foreslår ingen indsats i form af reduceret oppumpning af vand, heller ikke til markvanding. De overfladenære grundvandsforekomster i områderne Haderslev, Vojens og Gram har en ringe kvalitativ kvalitet på grund af et for stort indhold af nitrat. Naturstyrelsen foreslår ikke nogen særskilt indsats i den anledning i vandhandleplanen, idet indsatsen varetages af generelle reguleringer og de kommunale indsatsplaner. Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne baggrund for kommunens udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I første omgang skal der tages stilling til indsatsbehovet ved de kortlagte indvindingsoplande til almen vandforsyning. Hvor der er behov for en indsats, vil der blive udarbejdet indsatsplaner. I slutningen af 2011 var fem oplande kortlagt for vandværkerne. Det er Bevtoft, Over Jerstal, Vedsted, Strandelhjørn og Skovby vandværker (figur 26). Inden udgangen af 2015 vil alle oplandene være kortlagt. 51 Figur 26. Oversigt over indvindingsoplande i Haderslev Kommune. De røde områder viser de oplande, der ved udgangen af 2011 var kortlagt for vandværkerne i Bevtoft, Over Jerstal, Vedsted, Strandelhjørn og Skovby. Afgrænsningen af særlige og almindelige samt begrænsede drikkevandsinteresser er uændret i forhold til den sidste regionplan, som Sønderjyllands Amt udarbejdede (figur 27). Det samme gælder de nitratfølsomme områder (figur 28) samt indsatsområderne (figur 29). 52 Figur 27. Oversigt over drikkevandsinteresser inden for Haderslev Kommunes geografiske område. Figur 28. Oversigt over nitratfølsomme indvindingsområder inden for Haderslev Kommunes geografiske område. Områderne er uændrede i forhold til den sidste regionplan som Sønderjyllands Amt udarbejdede. 53 Figur 29. Oversigt over indsatsområder for grundvand inden for Haderslev Kommunes geografiske område. Områderne er uændrede i forhold til den sidste regionplan som Sønderjyllands Amt udarbejdede. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Kun for Bevtoft vandværk er der hidtil beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). Øvrige indsatser i kommunen Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 54 7. Forholdet til anden relevant planlægning Det er miljømålsloven (lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009), som danner grundlaget for udarbejdelse af både statens vandplaner og de kommunale vandhandleplaner (se også kapitel 3). Miljømålsloven fastsætter bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning. Det betyder f.eks. at kommuneplanen og en række andre planer ikke må være i strid med vandplanen og den kommunale vandhandleplan, der skal realisere vandplanen. Den kommunale vandhandleplan skal indeholde en redegørelse om forholdet til anden relevant planlægning. Det skal her fremgå om der er behov for revision af de eksisterende planer, så disse er i overensstemmelse med vandplanen og den kommunale vandhandleplan. I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, samt de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000skovhandleplaner. Bestemmelser om kommuneplanlægning fremgår af planloven (lovbekendtgørelse 587 af 27.05.2013). Efter planlovens § 11 må kommuneplanen ikke stride mod vandplanen, Natura 2000-planer samt handleplaner for realiseringen af disse planer. Derudover er råstofplanen også bindende for kommuneplanens indhold. Det er regionsrådet, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Derudover skal den risikostyringsplan som kommunen skal udarbejde i forhold til implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv koordineres med vandplanen (jf. lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, Lov nr. 950 af 03.07.2013). Nedenstående figur (figur 30) viser en oversigt over planlovsystemet som det ser ud efter strukturreformen. Figur 30. Planlovsystemet efter strukturreformen anno 2007. Figuren stammer fra ”Planloven i praksis”, Miljøministeriet 2007. 55 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte mål og retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for indholdet i lokalplaner. Mens kommuneplanen i det væsentligste alene er bindende for kommunen, er lokalplanerne bindende for borgernes/grundejernes fremtidige dispositioner inden for lokalplanernes områdeafgrænsninger. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Der kan udarbejdes tillæg til kommuneplanen, med henblik på at ændre i kommuneplanens retningslinjer og/eller i rammerne for lokalplanlægning, såfremt det er nødvendigt for at understøtte målene i vandplanerne. Haderslev Kommune vedtog Kommuneplan 2013 ved udgangen af 2013, hvorefter den næste revision forestår i 2017. Kommuneplanlægningen er i princippet underordnet statens vandplaner og kommunernes vandhandleplaner, hvorfor det løbende skal vurderes hvorvidt der er behov for tilpasninger af kommuneplanen i forhold til gældende handleplaner. Det vurderes umiddelbart ikke at Kommuneplan 2013 har et indhold som strider med indholdet af vandhandleplanen. Råstofplanen Region Syddanmark har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 30. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Den nuværende råstofplan er fra 2012. Det er kommunens vurdering, at vandhandleplanen ikke vil kræve ændringer af den gældende råstofplan, idet der ikke i vandplanens indsatser ligger nogen kendte grænseflader eller problemstillinger i forhold til råstofplanen. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens § 14 (lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30.09.2013) fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Idet stort set alle vandplanernes indsatser vedrørende grundvand og sikring af vandføringen i vandløbene er udskudt til næste planperiode (2016-2021), afføder vandhandleplanen for Haderslev Kommune ikke noget behov for ændring af kommunens vandforsyningsplan. Spildevandsplanen 56 Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32 (lovbekendtgørelse 879 af 26.06.2010) skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Som tidligere nævnt er kommunens spildevandsplan udarbejdet med baggrund i de vandplaner som blev kendt ugyldige i december 2012. Dette kan medføre, at der er behov for en justering af tidshorisonterne i spildevandsplanen, således at den lever op til de tidsfrister som er fastsat i de gældende vandplaner. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30.09. 2013), og § 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner (bekendtgørelse 1319 af 21.12. 2011). Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Indsatsplanlægningen udføres efterhånden som den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning gennemføres. Relation til Natura 2000-handleplaner Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000handleplanerne. Dette fremgår af bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af 15.12.2011). Af bekendtgørelsens afsnit om ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner” fremgår det at: ”§ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem.” Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” (bekendtgørelse 1117 af 25.11.2011) fremgår af afsnittet ”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”: ”§ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. 57 Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner.” Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen, hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplan nr. 1.11 Lillebælt/Jylland giver Haderslev Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner for de vådområder der er omfattet af den statslige vandplan (se beskrivelse af vådområdeindsatsen i kapitel 6). Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen. Det er beskrevet dels under de enkelte virkemidler, dels vil det komme til udtryk i udmøntning af vandhandleplanen. 58 8. Bilag Prioriteringskriterier for vandløbsindsatsen Prioriteringskriterier i forhold til indsatsen omkring spærringer i vandløb: Variabel Bemærkning Tildeling af score Vandløbets typologi hvor spærringen ligger. Typologien er fastsat i vandplanen. Tildelingen af score er sket ud fra en vurdering af at det er vigtigere at skabe passage i store vandløb end i små. Type 1 = 1 point Type 2 = 3 point Type 3 = 5 point Normaliseret Dansk Fysisk Indeks (DFI) på vandløbsstrækningerne opstrøms spærringen. Bestemmelse af Dansk Fysisk Indeks er en objektiv metode til at beskrive et vandløbs fysiske variation. Værdierne er angivet i datagrundlaget for vandplanerne. Der er beregnet en gennemsnitlig værdi for de strækninger der ligger opstrøms spærringen. Strækninger med høje værdier tildeles højest score. DFI DFI DFI DFI DFI Længden af målsatte vandløb opstrøms spærringen Spærringer med mange km målsat vandløb i opstrøms retning tildeles højest score 0,01-0,99 km = 1 point 1-4,99 km = 3 point > 5 km = 5 point Længden af gydeområder for ørred opstrøms strækningen. Sønderjyllands Amt har kortlagt gydeområder for ørreder i de fleste vandløb i det daværende amt. De strækninger hvor der er de længste gydeområder tildeles højest score. 0,01-100 m = 1 point 101-299 m = 2 point 300-499 m = 3 point 500-999 m= 4 point >1000 m = 5 point Længde af vandløbsstrækninger af blødbundstypen opstrøms spærringen. Vandplanen definerer vandløb af blødbundstypen som vandløb der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivent er lille og vandløbsbunden finkornet. Disse strækninger nedprioriteres pga. den begrænsede værdi for de fleste vandrefisk. > 0,01 km = -5 point Længde af kunstige strækninger opstrøms for spærringen. Strækninger der er defineret som kunstige prioriteres lavere i forhold til naturlige vandløb. 0,01-10 km = -3 point > 10 km = -5 point Længde af opstuvningszone. Nogle spærringer bremser vandet så meget at vandet stuves op oven for spærringen. Jo længere denne opstuvningszone er desto vigtigere vurderes det at gøre noget ved spærringen. 1-20 m = 1 point 21-40 m = 2 point 41-60 m = 3 point 61 – 80 m = 4 point > 81 m = 5 point Vandløbets biologiske tilstand udtrykt ved smådyrlivets sammensætning. Den gennemsnitlige faunaklasse for vandløbsstrækningerne ovenfor spærringen beregnes. Strækninger med en god biologisk tilstand prioriteres højest. Faunaklasse Faunaklasse Faunaklasse Faunaklasse Faunaklasse 59 0-0,19 = 1 point 0,2-0,39= 2 point 0,4-0,59 = 3 point 0,6-0,79 = 4 point 0,8-1 = 5 point 0-2 = 1 point 2,1-4 = 2 point 4,1-5 = 3 point 5,1-6 = 4 point > 6 = 5 point Variabel Bemærkning Tildeling af score Passagemulighed i nedstrøms retning for ørred- og laksesmolt. En faglig vurdering af overlevelsesmulighederne for ungfisk af ørreder og laks der vandrer mod havet. Hvor dødeligheden vurderes at være stor prioriteres indsatsen ned. Lille dødelighed = 0 point Mellem dødelighed = -3 point Stor dødelighed (f.eks. flere søer i nedstrøms retning) = -5 point Anslået pris. Billige projekter prioriteres højest. 0-9.999 kr = -1 point 10.000-29.999 kr = -2 point 30.000-49.999 kr = -3 point 50.000-499.999 kr = -4 point >= 500.000 = -5 point 60 Score for de enkelte vandløbsspærringer Anslået pris (score) Sum af scorer Prioritet Passagemulighed nedstrøms retning, smolt (score) Score Gennemsnitlig faunaklasse i opstrøms retning (m) Score Score Længde af opstuvningszone ninger opstrøms (km) Længde af kunstige stræk- Score Længde af blødbundstype i opstrøms retning (km) Score Længde af gydeområder for ørred opstrøms (km) Score Km målsat vandløb opstrøms spærring Score Gennemsnitlig, normaliseret, Score Dansk Fysisk Indeks Typologi Spærringsnummer RIB- 1 1 0,83 5 5,87 5 >1 5 0 0 0 0 0 0 7 5 0 -2 19 1 2 3 0,41 3 6,04 5 3,48 5 0 0 0 0 0 0 5,25 4 -5 -3 12 2 2 3 0,41 3 5,78 5 5 0 0 0 0 0 0 5,25 4 -5 -2 13 2 2 3 0,39 2 8,03 5 4 0 0 0 0 115 5 4,8 3 -5 -4 13 3 2 3 0,39 2 3,53 3 3 0 0 0 0 0 0 4,5 3 -5 -2 7 3 1 0 0 0 0 0 0 7 5 0 -1 12 4 4 0 0 0 0 390 5 5,2 4 -5 -4 10 5 0 0 0 0 0 0 0 4,5 3 -5 -2 0 5 0 0 0 0 0 0 0 4,5 3 -5 -2 -2 5 00327 RIB00379 RIB- g3 00380 RIB- g3 00510 RIB- 1 1 0,94 5 0,69 1 2 3 Ukendt 0 4,61 3 1 1 Ukendt 0 1,75 3 Uken dt 1 1 Ukendt 0 0,86 1 00525 RIB- 0,55 g2 00522 RIB- 0,1 g3 00378 RIB- 0,435 g2 00325 RIB- 0,79 g2 00508 RIB- 3,18 Uken dt 1 1 0,46 3 3,28 3 0 0 0 0 0 0 0 0 5 3 0 -1 9 6 1 1 0,39 2 3,51 3 0 0 0 0 0 0 0 0 4,7 3 0 -1 8 7 1 1 Ukendt 0 1,21 3 0,43 4 0 0 0 0 0 0 6 4 0 -4 8 8 0 0 0 13, - 50 3 3,7 2 0 -4 6 9 014 5 12, - 50 3 3,7 2 0 -4 6 9 879 5 12, - 50 3 3,7 2 0 -4 6 9 644 5 00336 RIB00355 RIB00373 g3 + 0,352 g2 RIB- 2 3 0,31 2 17,49 5 0 00352 RIB- 2 3 0,31 2 17,35 5 0 0 0 0 00353 RIB- 2 3 0,31 2 17,12 5 0 0 0 0 00354 RIB- 1 1 0,48 3 1,12 3 00600 RIB- 1 0 0 0 0 10 1 4 2 0 -5 6 10 1 0 0 0 0 0 0 4 2 0 -3 5 10 0 0 0 0 0 0 0 4 2 0 -2 4 11 g3 1 1 0,48 3 0,89 1 00601 RIB- 0,1 0,05 g3 1 1 0,21 2 0,35 1 0 61 Anslået pris (score) Sum af scorer Prioritet Passagemulighed nedstrøms retning, smolt (score) Score Gennemsnitlig faunaklasse i opstrøms retning (m) Score Score Længde af opstuvningszone ninger opstrøms (km) Længde af kunstige stræk- Score Længde af blødbundstype i Score opstrøms retning (km) Længde af gydeområder for ørred opstrøms (km) Score Km målsat vandløb opstrøms spærring Score Gennemsnitlig, normaliseret, Score 1 Dansk Fysisk Indeks Typologi Spærringsnummer 1 Uken 0 0 0 0 0 0 0 4 2 0 -2 4 12 2 0 0 0 0 0 0 4 2 -5 -1 4 13 00356 RIB- 0,27 2 0,49 1 00566 RIB- dt 1 1 0,70 4 0,54 1 00603 RIB- 0,215 g2 0 0 Ukendt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20 1 4,5 3 0 -2 2 14 1 1 Ukendt 0 0,96 1 0 0 0 0 0 0 0 0 3,5 2 0 -2 2 14 1 1 Ukendt 0 1,36 3 0 0 0 0 0 0 0 0 3,5 2 0 -2 4 14 1 1 Ukendt 0 1,69 3 0 0 0 0 0 0 0 0 3,5 2 0 -2 4 14 1 1 Ukendt 0 0,45 1 Uken 0 0 0 0 0 0 0 5 3 0 -2 3 15 0 0 0 4,6 - 0 0 4 2 0 -3 2 16 21 3 00306 RIB00309 RIB00311 RIB00312 RIB00376 RIB- dt 1 1 0,21 2 4,62 3 0 00358 RIB- 1 1 0,52 3 0,42 1 0 0 0 0 0 0 40 2 4 2 -5 -5 -1 17 1 1 0,52 3 0,36 1 0 0 0 0 0 0 75 4 4 2 -5 -5 1 17 2 3 0,25 2 5,23 5 0 0 1 - 5,2 - 0 0 4 2 0 -4 0 18 5 27 3 Uken 0 0 -4 -2 19 0 0 -4 -2 20 2 -5 -2 -5 21 00348 RIB00349 RIB00337 RIB- 0 0 Ukendt 0 0 0 1 1 Ukendt 0 0,15 1 0 0 Ukendt 0 0 0 00301 RIB- Uken 0 0 0 0 0 40 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 dt dt 01066 RIB- Uken dt 00509 62 4 Prioriteringskriterier i forhold til indsatsen omkring åbning af rørlagte strækninger i vandløb: Følgende kriterier er blevet brugt på restmængden af indsatser, der er tilbage efter at vandløb indenfor Natura 2000-områder og vandløb, der afvander til målsatte søer er blevet prioriteret højest: Variabel Bemærkning Tildeling af score Vandløbets typologi hvor spærringen ligger. Typologien er fastsat i vandplanen. Tildelingen af score er sket ud fra en vurdering af at det er vigtigere at skabe passage i store vandløb end i små. Type 1 = 1 point Type 2 = 3 point Type 3 = 5 point Normaliseret Dansk Fysisk Indeks (DFI) på vandløbsstrækningerne opstrøms spærringen. Bestemmelse af Dansk Fysisk Indeks er en objektiv metode til at beskrive et vandløbs fysiske variation. Værdierne er angivet i datagrundlaget for vandplanerne. Der er beregnet en gennemsnitlig værdi for de strækninger der ligger opstrøms spærringen. Strækninger med høje værdier tildeles højest score. DFI DFI DFI DFI DFI Længden af målsatte vandløb opstrøms spærringen Spærringer med mange km målsat vandløb i opstrøms retning tildeles højest score. 0,01-0,99 km = 1 point 1-4,99 km = 3 point > 5 km = 5 point Længden af gydeområder for ørred opstrøms strækningen Sønderjyllands Amt har kortlagt gydeområder for ørreder i de fleste vandløb i det daværende amt. De strækninger hvor der er de længste gydeområder tildeles højest score. 0,01-100 m = 1 point 101-299 m = 2 point 300-499 m = 3 point 500-999 m= 4 point >1000 m = 5 point Længde af vandløbsstrækninger af blødbundstypen opstrøms spærringen Vandplanen definerer vandløb af blødbundstypen som vandløb der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivent er lille og vandløbsbunden finkornet. Disse strækninger nedprioriteres pga. den begrænsede værdi for de fleste vandrefisk. > 0,01 km = -5 point Længde af kunstige strækninger opstrøms for spærringen Strækninger der er defineret som kunstige prioriteres lavere i forhold til naturlige vandløb. 0,01-10 km = -3 point > 10 km = -5 point Vandløbets biologiske tilstand udtrykt ved smådyrlivets sammensætning Den gennemsnitlige faunaklasse for vandløbsstrækningerne ovenfor spærringen beregnes. Strækninger med en god biologisk tilstand prioriteres højest. Faunaklasse Faunaklasse Faunaklasse Faunaklasse Faunaklasse Passagemulighed i nedstrøms retning for ørred- og laksesmolt En faglig vurdering af overlevelsesmulighederne for ungfisk af ørreder og laks der vandrer mod havet. Hvor dødeligheden vurderes at være stor prioriteres indsatsen ned. Lav dødelighed = 0 point Mellem dødelighed = -3 point Høj dødelighed (f.eks. flere søer i nedstrøms retning) = -5 point 63 0-0,19 = 1 point 0,2-0,39= 2 point 0,4-0,59 = 3 point 0,6-0,79 = 4 point 0,8-1 = 5 point 0-2 = 1 point 2,1-4 = 2 point 4,1-5 = 3 point 5,1-6 = 4 point > 6 = 5 point 9. Klagevejledninger Klage over beslutning om ikke at foretage miljøvurdering af vandhandleplanen Beslutningen om at den kommunale vandhandleplan ikke er omfattet af loven om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009) kan påklages jf. miljøvurderingslovens § 4 og § 16. Klager over denne beslutning skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, inden 4 uger efter offentliggørelsen. Fremsendelse af en eventuel klage skal indgives til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale klageportal (Klageportalen), som der er link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk, hvor der kan logges på med NEM-ID. På de nævnte hjemmesider findes vejledning om anvendelse af Klageportalen. Klagen sendes gennem Klageportalen til Haderslev Kommune. Nærmere regler for klage, herunder gebyr, kan ses på www.nmkn.dk. Hvis beslutningen skal indbringes for domstolen skal dette ske inden 6 mdr. fra afgørelsens offentliggørelse. Klageberettiget er følgende: 1. Miljøministeren. 2. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Offentlige myndigheder. 3. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. 5. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klage over vandhandleplanens indhold og tilvejebringelse I henhold til miljømålslovens § 53, stk. 1, nr. 2 (lovbekendtgørelse 932 af 24.09.2009) kan den endeligt vedtagne vandhandleplan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse. Klageberettiget er følgende: 1. 2. 3. 4. 5. Miljøministeren. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. 6. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at vandhandleplanen er offentligt bekendtgjort, dvs. senest den 25. november 2015. Indgivelse af klage via Klageportalen Fremsendelse af en eventuel klage skal indgives til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale klageportal (Klageportalen), som der er link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk, hvor der kan logges på med NEM-ID. På de nævnte hjemmesider findes vejledning om anvendelse af Klageportalen. Klagen sendes gennem Klageportalen til Haderslev Kommune. 64 En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning med påført sagsnummer til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 6100 Haderslev eller til [email protected]. Skriv venligst sagsnummeret i emnefeltet. Haderslev Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Om betalingen til Natur- og Miljøklagenævnet Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvist medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen af klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis: der er indledt forhandling med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft afgørelsesudkast i partshøring. Nærmere regler for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, herunder opkrævning af gebyr, kan ses på nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Søgsmål I henhold til miljømålslovens § 58 skal søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af loven, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. 65 10. Notat vedr. offentlig høring af forslag til Vandhandleplan 20092015 for Haderslev Kommune Haderslev Kommunes forslag til vandhandleplan har været udsendt i 8 ugers offentlig høring fra den 30. april 2015 til den 26. juni 2015. Den kommunale vandhandleplan skal redegøre for, hvordan kommunen vil realisere de indsatser, der fremgår af statens vandplaner for 1. vandplanperiode 2009-2015. Indsatserne skal sikre ”god tilstand” i vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv. Vandhandleplanen gælder for perioden frem til udgangen af 2015. Vandhandleplanen erstatter den handleplan, som kommunen udsendte i 2012. Det skyldes at de vandplaner som staten udsendte i 2011 efterfølgende blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012. Hermed blev de kommunale vandhandleplaner også erklæret ugyldige. Statens udsendte reviderede vandplaner den 30. oktober 2014, hvilket er næsten 5 år forsinket i forhold til de bestemmelser der fremgår af miljømålsloven. Kommunen skal vedtage den kommunale vandhandleplan senest 1 år efter udsendelsen af statens vandplaner, dvs. senest den 30. oktober 2015. Forslaget til vandhandleplan er udarbejdet efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af 15. december 2011), og med udgangspunkt i det paradigme for vandhandleplaner som KL har udarbejdet og anbefalet kommunerne at anvende, for at sikre en vis grad af ensartethed. Vandhandleplanen skal bl.a. indeholde en prioritering og angivelse af det forventede tidspunkt for iværksættelse af de enkelte indsatser. De kriterier, der ligger til grund for kommunens prioritering er politisk godkendte og fremgår af vandhandleplanen. Kommunens råderum er forholdsvis begrænset, og vandhandleplanen må ikke stride imod de statslige vandplaner. Vandplanerne er bindende for kommunen, og indsatsernes omfang – og om de skal gennemføres eller ej - er derfor ikke en del af høringen. Ved offentliggørelsen af forslaget til vandhandleplan har kommunen derfor opfordret til, at høringssvar først og fremmes vedrører kommunens kriterier for prioritering og rækkefølgen for realisering af de enkelte indsatser. Indkomne høringssvar Kommunen har i alt modtaget 8 høringssvar. I nedenstående tabel er der givet et resumé af de enkelte høringssvar samt Teknik og Miljøs bemærkninger, herunder i hvilket omfang høringssvaret giver anledning til ændring i den endelige vandhandleplan. De 8 indkomne høringssvar fordeler sig som følger: 2 2 2 1 1 fra fra fra fra fra offentlige myndigheder (Naturstyrelsen, Vejen Kommune). enkeltpersoner, som er ejere af landbrugsejendomme. landbrugsorganisationer (Sønderjysk Landboforening, LandboSyd). et lokalt vandløbslaug (Vandløbslauget for Vojens Bæk). Provas (forsyningsselskab). Overordnet set giver høringssvarene kun anledning til mindre ændringer og tekstmæssige justeringer i den endelige vandhandleplan. Nogle høringssvar indeholder emner, der ligger uden for det egentlige formål med høringen. Teknik og Miljø vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre på de politisk vedtagne kriterier for prioritering og realiseringsrækkefølge, som har været det egentlige formål med høringen. 66 Vandhandleplanen indeholder ikke detaljerede beskrivelser og økonomiske beregninger af de enkelte indsatser, hvilket er i overensstemmelse med lovgivningen (bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner). Det fremgår her, at vandhandleplanen ikke må foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanen. De konkrete konsekvenser på ejendomsniveau vil være beskrevet i forundersøgelser af de enkelte projekter. Det er også i denne fase, at kommunen går i dialog med den enkelte lodsejer. I forbindelse med forundersøgelserne vil kommunen lave en faglig bedømmelse af den miljømæssige værdi af den konkrete indsats på den enkelte lokalitet, ligesom der også vil blive gennemført økonomiske konsekvensberegninger. Vandløbsprojekterne, f.eks. restaurering og fjernelse af spærringer, gennemføres og godkendes efter vandløbslovens bestemmelser. Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af vandløbsprojekter har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. De økonomiske rammer er givet af staten og administreres for størstedelen af NaturErhvervstyrelsen. Alle indsatser skal godkendes af staten inden igangsættelse, bl.a. for at sikre at indsatsen kan gennemføres inden for de afsatte økonomiske rammer. 67 Oversigt over modtagne høringssvar til Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Nr. Afsender Resumé af høringssvar 1 Det er Naturstyrelsens opfattelse, at Haderslev Kommunes forslag til vandhandleplan hovedsagligt opfylder miljømållovens krav og giver overblik over kommunens planlagte udmøntning af de statslige vandplaner. Planforslaget giver dog styrelsen anledning til at afgive indsigelse vedr. Grarup Sø (A) og har herudover nedenstående bemærkninger (B-E). Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Teknik og Miljøs bemærkninger Indstilling A. Teknik og Miljø har foreslået Naturstyrelsen, at det pågældende afsnit i forslaget til vandhandleplan vedr. Grarup Sø ændres til: ”Haderslev Kommune har iværksat en forundersøgelse af Grarup Sø, og kommunen forventer at denne forundersøgelse kan afsluttes inden udgangen af 2015”. Forundersøgelsen skal bl.a. verificere om kriterierne for sø-restaurering er opfyldt. En eventuel realisering af et restaureA. Indsigelse vedr. indsatsen ”restau- ringsprojekt vil ikke kunne gennemføres i rering af Grarup Sø” indeværende vandplanperiode (2009Ifølge vandplanens indsatsprogram skal 2015), men vil skulle udsættes til næstHaderslev Kommune restaurere Grarup kommende periode (2016-2021), som det Sø. I kommunens vandhandleplan fremogså vil være tilfældet med en række går det, at Udvalget for Plan og Miljø på vandløbsindsatser, som følge af forsinkelet udvalgsmøde den 27. maj 2013 har sen af de statslige vandplaner. Naturstybesluttet ikke at afsætte penge til eller relsen har tilkendegivet, at indsigelsen prioritere restaurering af Grarup Sø i anoverfor kommunens vandhandleplan fralægsperioden 2014-2017. Idet søfaldes såfremt afsnittet i planforslaget indsatsen, der er fastlagt i vandplanerne ændres som foreslået. Naturstyrelsen er bindende for kommunen (jf. miljømåls- beder desuden kommunen præcisere loven) fremsætter Naturstyrelsen indsiskriftligt overfor Naturstyrelsen, at komgelse mod kommunens forslag til vandmunen gennemfører restaurering af Grahandleplan. Forslaget kan herefter først rup Sø, såfremt forundersøgelsen verificevedtages, når der er opnået enighed mel- rer, at kriterierne for sø-restaurering er lem Naturstyrelsen og kommunen om de opfyldt. nødvendige ændringer. Kommunen opfordres til at tage kontakt til Naturstyrelsen med henblik på, at der kan opnås enighed om sagen. A. Afsnittet om restaurering af Grarup Sø ændres i overensstemmelse med det beskrevne forslag. B. Kortmateriale vedr. spildevandsindsats overfor ukloakerede ejendomme i den spredte bebyggelse Naturstyrelsen bemærker, at kortmaterialet i planforslaget ikke omfatter spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i den spredte bebyggelse (den såkaldte baseline-indsats), og at kommunen bør tilføje det manglende kort inden den endelige vedtagelse af planen. B. Oversigtskortet på figur 13 opdateres i overensstemmelse med Naturstyrelsens høringssvar, så baseline-indsatsen fremgår af kortet. B. Det pågældende oversigtskort ændres. C. Miljømål for økologisk tilstand i vandløb: Naturstyrelsen henviser til vandhandleplanens tabel 2 og oplyser, at DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) har vurderet, at blødbundsvandløbenes tilstand ikke kan vurderes med udgangspunkt i DVFI. Som en konsekvens heraf er miljømålet for økologisk tilstand for blødbundsvandløb nu generelt ”god økologisk tilstand”, men det detaljerede mål i form af faunaklasse er bortfaldet. C. Tabel 2 ændres i overensstemmelse med Naturstyrelsens høringssvar. Ændringen består i, at målet for faunaklasse (DVFI) for blødbundsvandløb slettes (hidtil faunaklasse 4). Der indsættes i stedet en fodnote i tabellen, der oplyser om at DCE vurderer at DVFI ikke kan anvendes i blødbundsvandløb. C. Vandhandleplanens tabel 2 ændres. D. Indsats i forhold til spærring i vandløb (spærring RIB-00569): I vandhandleplanen er det nævnt, at spærring RIB-569 ikke længere eksisterer (i høringssvaret står der ganske vist RIB505, men det vurderes at der menes RIB569). Naturstyrelsen bemærker, at sådanne tilfælde skal håndteres i henhold til note 5 til tabel 1.3.1 i vandplanen og indmeldes til Naturstyrelsen, hvis det ikke allerede er sket. D. Teknik og Miljø indmelder via Natursty- D. Giver ikke relsens hjemmeside, at spærringen (RIB- anledning til æn00569) ikke længere eksisterer. dring i vandhandleplanen. E. Indsats i forhold til spærring i vandløb (spærring RIB-00525): Naturstyrelsen oplyser, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen i forhold til spærring RIB-00525. Naturstyrelsen har indstillet, at indsatsen ikke gennemføres pga. manglende omkostningseffektivitet, og NaturErhvervstyrel- E. Teksten i vandhandleplanen opdateres og suppleres med en oplysning om, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen. 68 Såfremt forundersøgelsen verificerer, at kriterierne for sørestaurering er opfyldt tilkendegiver kommunen overfor Naturstyrelsen, at kommunen gennemfører restaurering af Grarup Sø. E. Vandhandleplanens tekst vedr. indsatsen ændres. Oversigt over modtagne høringssvar til Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Nr. Afsender Resumé af høringssvar Teknik og Miljøs bemærkninger Indstilling sen har på den baggrund givet afslag om midler til gennemførelse af indsatsen. 2 Doris og HansHenning Kraack Flovtvej 35 6100 Haderslev A. Mener at det er svært at danne sig et klart og sikkert overblik over konsekvenserne af (vand)planerne på deres bedrift. Vil gøre indsigelse imod vandplanerne, hvis disse vil forårsage begrænsninger for den fremtidige landbrugsproduktion. Protesterer overfor enhver værdiforringelse, der skyldes vandplanerne. Kan ikke acceptere kompensationsmodeller, der er afhængige af Folketingets finansieringsmodel samt virkemidler til miljøforbedringer, hvis effekt er baseret på mangelfulde beregningsmodeller. Forbeholder sig retten til at kræve fuld erstatning for ethvert økonomisk tab, som implementering af vandplanerne måtte forårsage. A. En væsentlig del af høringssvaret er en kritik af de statslige vandplaner, og berører emner, som ligger udenfor formålet med høringen af den kommunale vandhandleplan. Formålet med den kommunale vandhandleplan er at beskrive, hvordan kommunen vil realisere de indsatser, der fremgår af de statslige vandplaner for første planperiode (2009-2015). Ved hver enkelt indsats skal kommunen konkret vurdere, hvordan de nødvendige tiltag gennemføres, for mest omkostningseffektivt at opnå de fastsatte miljømål. Vandhandleplanens indsatser i vandløb, f.eks. restaurering, fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres og godkendes efter vandløbslovens B. Mener at flere vandløb, som i statens bestemmelser. Enhver der lider tab i forvandplaner er klassificeret som ”naturlige” bindelse med gennemførelse af vandløbsburde klassificeres som ”modereret” (mo- projekter har, jf. vandløbslovens bedificerede), og at mange vandstemmelser, ret til erstatning. Realisering løb/skelgrøfter har for høje miljømål. af alle indsatser skal godkendes af staten Mener at Haderslev Kommune som vand- inden igangsættelse, bl.a. for at sikre at løbsmyndighed skulle have fået ændret indsatsen kan gennemføres inden for de klassifikationen for sådanne vandløb. afsatte økonomiske rammer. C. Nævner konkret at gevindsten ved åbning af rørlagt vandløb (indsats RIB_1.11.02338, tilløb til Bankel Nor) vil være lille (uden betydning), og at der ikke gøres en indsats for at begrænse kvælstof fra andre kilder i oplandet til vandløbet. I forhold til den konkrete indsats (åbning af rørlagt vandløb ved Bankel Nor) indsættes tekst, der oplyser om resultatet af kommunens forundersøgelse. Resten af høringssvaret giver ikke anledning til ændring. B. Klassificering af vandløb i de statslige vandplaner er et anliggende for staten (Naturstyrelsen). Eventuel revurdering af vandløbsklassificeringen ligger uden for formålet med høringen. C. I forhold til den konkrete indsats (åbning af rørlagt vandløb med tilløb til Bankel Nor, indsats RIB_1.11.02338) har kommunen udarbejdet en forundersøgelse. Forundersøgelsen konkluderer at det ikke er en omkostningseffektiv indsats at åbne rørlægningen, set i lyset af den Har gennem de seneste år indsendt utalli- ringe miljøkvalitet af vandløbet både opge høringssvar i forbindelse med diverse og nedstrøms for rørlægningen, og den høringer, uden at disse er blevet realibeskedne vandløbsstrækning der åbnes tetsbehandlet for konkret indhold. Konsta- op til. På den baggrund har kommunen terer samtidig, at andre bidragydere har besluttet ikke at søge staten om midler til fået tilladelse til udledning til Lillebælt gennemførsel af projektet, og arbejder pt. (Halk Renseanlæg, Haderslev Renseanpå en afklaring med Naturstyrelsen. Der læg). kan indsættes en note herom i den endelige version af vandhandleplanen. I forhold til etablering af vådområder med tilløb til Haderslev Fjord, tages der forbehold for evt. kommende erstatningskrav som følge af økonomiske tab pga. forringede afvandingsforhold. 3 Sønderjysk Landboforening Billundvej 3 6500 Vojens Sønderjysk Landboforening mener at klima skal implementeres i kommunens vandhandleplan for 2009-2015, samtidig med at man prioriterer renseanlæg og regnvandsbetingede udløb før end det planlagte. Høringssvaret redegør for en række af de udfordringer Danmark står overfor pga. klimaændringer, og den påvirkning klimaændringerne forventes at have på landbrugsproduktionen, herunder at et varmere klima vil forværre konflikten mellem behovet for øget fødevareproduktion og behovet for at sikre et sundt vandmiljø. Haderslev Kommune arbejder aktivt for at imødekomme de udfordringer klimaændringerne medfører. Byrådet vedtog den 30. september 2014 en klimatilpasningsplan, som har til formål at synliggøre, hvordan kommunen kan blive berørt af oversvømmelser som følge af klimaændringer samt bidrage til at forebygge skader på grund af oversvømmelse. I vandhandleplanen er det nævnt, at kommunen ved realisering af indsatserne i størst muligt omfang, og i det omfang der er tilstrækkelig fagligt grundlag, vil forsøge at gennemføre disse, så de er forberedt på klimaændringerne. Den spildevandsindsats, som kommunen ifølge de statslige vandplaner skal gennemføre i 1. vandplanperiode er implementeret i kommunens spildevandsplan (Spildevandsplan 2014-2020) og håndteres her. En ændret (tidligere) prioritering 69 Giver ikke anledning til ændring. Oversigt over modtagne høringssvar til Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Nr. Afsender Resumé af høringssvar Teknik og Miljøs bemærkninger Indstilling af indsatser for renseanlæg og regnvandsbetingede udløb forudsætter derfor en ændring af den politisk vedtagne spildevandsplan, og ligger udenfor formålet med høringen af den kommunale vandhandleplan. 4 LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa A. LandboSyd bemærker, at de nye vandområdeplaner (for 2. planperiode, 20162021) næppe stiller kommunen værktøjer i udsigt, som kan håndtere klimaeffekter. Mener, at regulering af vandløb kan være en løsning til at imødekomme behovet for afledning af større mængder vand som følge af klimaforandringer. Mener desuden at problemerne med klimaforandringer til en vis grad kan afhjælpes ved effektiv grødeskæring og vedligeholdelse af vandløb. B. Inddragelse af offentligheden: Nævner at det er vigtigt, at alle lodsejere der bliver berørt af et projekt får besked herom og har mulighed for at kommentere det. Beder kommunen om at se lidt længere ud end alene til de lodsejere, der ejer de pågældende arealer, og at kommunen henvende sig direkte til alle berørte parter. Foreslår desuden, annoncering i lokalavisen anvendes for at supplere annoncering på internettet. C. Genåbning af rørlagte strækninger: Ved genåbning af rørlagte strækninger er det vigtigt, at landmanden kompenseres både for driftstab og for ejendomsværdiforringelse. Der nævnes en række faktorer, som kommunen bør tage højde for når der skal beregnes erstatning for tabet ved genåbning af en rørlagt strækning. Håber at kommunen vil holde sig til kun at gennemføre genåbninger ad frivillighedens vej. D. LandboSyd ønsker at komme på kommunens udsendelsesliste, da der ellers er risiko for, at overse noget, der har betydning for deres kunder. A. Regulering af vandløb, fx ændring af Giver ikke anledvandløbets skikkelse/dimensioner, til ning til ændring. imødekommelse af øget behov for vandafledning forudsætter en vandløbsretlig godkendelse efter vandløbslovens bestemmelser. Kommunen er forpligtet til at vedligeholde de offentlige vandløb i overensstemmelse med de bestemmelser der er fastsat i vandløbsregulativerne. En ændring af vedligeholdelsesbestemmelserne forudsætter en regulativændring, fx i form af et nyt regulativ eller et tillægsregulativ. B. Ved gennemførelse af indsatser i fx vandløb inddrager kommunen altid de pågældende bredejere, hvor indsatsen ligger. De enkelte indsatser gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser, hvilket bl.a. indebærer at et projektforslag først skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Kommunen annoncerer på hjemmesiden og sender desuden ud til de direkte berørte parter samt en række hørings- og klageberettigede parter. Praksis i kommunen er, at der ikke længere annonceres i lokalaviser, men på hjemmesiden i stedet for. Er der tale om større høringer, som kan have interesse for en større gruppe borgere, kan der evt. indrykkes en annonce i den lokale avis. Ved gennemførelse af vandløbsprojekter vil kommunen gerne arbejde på at ”nå længere ud” ved direkte kontakt, men det kan være svært at definere hvor grænsen skal gå. En løsning kunne være, at formidle informationen gennem lokale vandløbslaug, såfremt der findes sådanne i det konkrete område, hvor indsatsen skal gennemføres. C. Genåbning af rørlagte strækninger skal behandles som en reguleringssag efter vandløbslovens bestemmelser. Det fremgår her, at enhver, der lider tab ved en regulering eller ved anlæg nyt vandløb har ret til erstatning. I mangel af forlig kan spørgsmålet om erstatning indbringes for taksationsmyndighederne. Kommunen vil i størst muligt omfang forsøge at gennemføre vandplanens indsatser ad frivillighedens vej. Kommunen er imidlertid forpligtet til at gennemføre indsatserne, og staten har meldt ud, at mangel på frivillighed ikke kan begrunde at en indsats ikke gennemføres. Kommunen kan derfor ikke garantere 100 % frivillighed. Kommunen kan indstille overfor staten/Naturstyrelsen, at en indsats ikke gennemføres, såfremt en forundersøgelse konkluderer, at det ikke er en omkostningseffektiv indsats. Naturstyrelsen kan efterfølgende – efter en konkret vurdering – beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen. D. LandboSyd kommer på kommunens 70 Oversigt over modtagne høringssvar til Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Nr. Afsender Resumé af høringssvar Teknik og Miljøs bemærkninger Indstilling udsendelsesliste, så fremadrettede afgørelser, høringer mv. sendes direkte til LandboSyd. 5 6 Hans Kjær Hyrup Bygade 9 6100 Haderslev Vandløbslauget for Vojens Bæk v/ Chresten Schmidt Petersen mfl. Ribevej 17 6500 Vojens A. Åbning af rørlagt vandløb: Ifølge vandhandleplanen skal der åbnes et rørlagt vandløb på matr. 455 Øsby (i vandhandleplanen kaldet indsats RIB_1.11.02338). Genåbning vil betyde, at der udtages ca. 0,7 ha af marken, som ikke vil kunne dyrkes (inkl. randzoner). Det vil desuden være nødvendigt at etablere en ny overkørsel over vandløbet. Det største problem, er at vandløbet ligger på en fin mark, hvor køreretningen er på tværs af det rørlagte vandløb. En åbning vil betyde, at markarbejdet bliver langt mere tidskrævende, hvilket fordyrer markarbejdet og mindsker dækningsbidraget på arealet. Forlanger at disse forhold bliver indregnet, og kan ikke acceptere en erstatning, der ikke tager højde for disse tab. Mener at kommunen bør foreslå Naturstyrelsen, at tage kravet om genåbning af vandløbet ud af planen. Forlanger fuld erstatning for tiltag, der forringer dyrkningsværdien af ejendommen. A. Åbning af rørlagte vandløb er at betragte som en vandløbsregulering, som skal godkendes og gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Hvis man som lodsejer lider tab i forbindelse med gennemførelse af indsatsen har man, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Haderslev Kommune har udarbejdet en forundersøgelse for åbning af det rørlagte vandløb, som er en del af Hyrup Bæk og har udløb til Bankel Nor. Forundersøgelsen konkluderer, at det ikke er en omkostningseffektiv indsats at åbne rørlægningen, set i lyset af den ringe miljøkvalitet af vandløbet både op- og nedstrøms rørlægningen og den beskedne længde af den vandløbsstrækning der åbnes op til. På den baggrund har Haderslev Kommune besluttet ikke at søge om midler hos staten til gennemførsel af projektet. Kommunen indmelder dette til staten, hvorefter det vil være op til Naturstyrelsen, efter en konkret vurdering, at beslutte om kommunen fortsat er forpligtet til at gennemføre indsatsen. Teksten i vandhandleplanen opdateres, og der tilføjes en note om status for indsatsen jf. ovenstående. A. Det oplyses i vandhandleplanen, at kommunens forundersøgelse konkluderer, at indsatsen ikke er omkostningseffektiv. B. Manglende faglig viden: Henviser til Naturstyrelsens hjemmeside, hvor det fremgår, at nogle vandløbsstrækninger ovenfor og nedenfor egne arealer har ”udskydelse af tidsfrist” (for målopfyldelse) til efter 2015 pga. ”manglende faglig viden”. Anbefaler, at tidsfristen også udskydes på de andre strækninger, indtil man har sat sig ordentligt ind i tingene og kan overskue konsekvenserne af tiltagene. B. Beslutning om udskydelse af tidsfristerne for fx målopfyldelse af miljømål i vandløb er statens ansvar, og er således ikke et anliggende for kommunen. Giver ikke anledning til ændring. C. Vandløbsopland mindre end 10 km2 Oplyser at oplandet til Hyrup Bæk er væsentligt mindre end 10 km2, og at EU’s guideline siger, at der som udgangspunkt kun skal medtages vandløb (i vandplanen) med et opland over 10 km2, samt med bundbredde over 1 m, hvilket vore nabolande har benyttet sig af. Det vil sige, at Danmark kunne have taget vandløbene ud af vandplanen, uden at komme på tværs af EU’s retningslinjer, selv om god økologisk tilstand ikke er opfyldt. Hvis Naturstyrelsen valgte at udtage alle de små vandløb med oplande mindre end 10 km2, ville det blive langt billigere at opfylde vandplanens mål. C. Det er staten/Naturstyrelsen, der i de statslige vandplaner udpeger hvilke vandløb der skal omfattes af vandplanerne. Høringssvaret har derfor ikke relevans for den kommunale vandhandleplan og giver ikke anledning til ændringer. Giver ikke anledning til ændring. A. Mener ikke, at en vandhandleplan, der først er klar i anden halvdel af 2015, kan bidrage til at opfylde det overordnede mål med vandplanerne, som er at vandområderne senest med udgangen af 2015 skal have opnået god tilstand. Vandhandleplanen er i sin nuværende form – med de overordnede tidsfrister – urealiserbar og bør afvises. Mener ikke loven er overholdt selvom Naturstyrelsen mener at fristen er overholdt, blot der er givet tilsagn til indsatserne og kommunen har indsendt an- A. At den endelige kommunale vandhand- Tekst om vandleplan først foreligger i anden halvdel af indvinding ændres 2015 skyldes at de statslige vandplaner (afsnit udgår). blev mere end 5 år forsinket, bl.a. fordi de vandplaner, der blev udsendt i 2011 efterfølgende blev underkendt af Naturog Miljøklagenævnet. Det betød, at den kommunale vandhandleplan, som kommunen udsendte i 2012 også blev ugyldig. De endelige statslige vandplaner blev udsendt 30. oktober 2014, og ifølge miljømålsloven skal kommunen senest ét år 71 Oversigt over modtagne høringssvar til Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Nr. Afsender Resumé af høringssvar Teknik og Miljøs bemærkninger søgning om forundersøgelse inden 22. december 2015. efter offentliggøre den kommunale vandhandleplan. Flere af vandhandleplanens indsatser er imidlertid allerede gennemført, og nogle er under realisering, men pga. forsinkelserne med de statslige vandplaner vil det ikke være muligt at gennemføre alle indsatser inden udgangen af 2015. I forhold til realisering af indsatserne følger Haderslev Kommune de retningslinjer, der udgår fra staten/Naturstyrelsen. B. Da vandhandleplanen først og fremmest er en prioriteringsplan virket det besynderligt, at prioriteringen kan ændres, hvis det findes opportunt. C. Mener, at de lempelser for grundvandsindvinding, der gives almen vandindvinding (beskrevet i afsnittet Miljømål for grundvand) også bør gælde for andre boliger og vanding af landbrugsafgrøder, idet alle væsentlige hensyn er tilgodeset. D. Vandhandleplanens godtagelse af at fysiske ændringer i vandløbene må medføre ringere vandføringsevne bør ændres til at dette ikke må forekomme. E. Vandhandleplanen giver ikke mulighed for indsigt i udformningen af konkrete tiltag, idet disse ikke er beskrevet. Indstilling B. Forskellige forhold kan nødvendiggøre at fravige rækkefølgen/prioriteringen for gennemførelse af indsatserne. Det kan fx være praktiske eller økonomiske forhold. Kommunen har derfor i vandhandleplanen taget forbehold for mulige ændringer. C. Vandhandleplanens oplysninger om grundvandsindvinding fremgår af afsnittet om miljømål for grundvand, og stammer fra den første version af de statslige vandplaner, udsendt i 2011. I de endelige vandplaner er dette afsnit udtaget. Som en konsekvens heraf udgår teksten også af den endelige vandhandleplan. D. Ved gennemførelse af indsatser i vandløbene, fx fjernelse af spærringer, forsøger kommunen som udgangspunkt at gennemføre projekterne uden forringelse af vandføringsevne. Såfremt det ikke er muligt at gennemføre en indsats uden tab af vandføringsevne, vil en lodsejer have ret til erstatning for det dokumenterede tab gennemførelse af projektet måtte have. Afgørelse om erstatning skal ske efter vandløbslovens bestemmelser. E. Vandhandleplanen er udarbejdet efter bestemmelserne i Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011). Vandhandleplanen skal beskrive, hvordan kommunen vil realisere vandplanens indsatsprogram, dog ”... uden at foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanen” (§ 4, stk. 1). Det er således ikke hensigten, at vandhandleplanen skal indeholde detaljerede beskrivelser af de konkrete tiltag. De konkrete tiltag beskrives i forundersøgelser for de enkelte indsatser, og vil også blive beskrevet i projektforslaget, som først sendes i offentlig høring og efterfølgende godkendes efter vandløbslovens bestemmelser. 7 Provas Fjordagervej 32 6100 Haderslev Har sendt supplerende oplysninger vedr. spildevandsindsatsen: a) Gabøl renseanlæg forventes nedlagt i løbet af 2016, jf. kapitel 6 under ”Spildevand”. b) Til handleplanens figur 25 kan det oplyses, at Hjerndrup renseanlæg er nedlagt og at overløbsbygværket i Starup er sløjfet (er sket i forbindelse med etape 2 af separatkloakeringen i Starup), 8 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen A. Indsatser i grænsevandløb mellem de A. Det fremgår allerede af figur 15 og to kommuner: Vedr. spærringerne RIBfigur 16, at de nævnte spærringer i græn00322 og RIB-00323 i Brændstrup Bæk er sevandløb håndteres af Vejen Kommune. 72 Vandhandleplanens afsnit om spildevandsindsatsen opdateres i overensstemmelse med høringssvaret, således at det fremgår at de nævnte indsatser er gennemført. Afsnit om spildevandsindsats opdateres. Vandhandleplanens tekst opdateres jf. hørings- Oversigt over modtagne høringssvar til Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Nr. Afsender Resumé af høringssvar Teknik og Miljøs bemærkninger Indstilling det aftalt, at Vejen Kommune håndterer arbejdet. Fjernelse af spærringerne er prioritereret til indsatsstart i 2015 i Vejen Kommunes vandhandleplan. Spærringen RIB-00505 i Blå Å varetages også af Vejen Kommune og fjernelse af spærringen er prioritetet til indsatsstart i 2015 i Vejen Kommunes vandhandleplan. Figurteksten opdateres med oplysning om prioritering og indsatsstart i Vejen Kommunes vandhandleplan. svaret. B. Åbning af rørlagt strækning i Blå Å (indsats RIB-00779) varetages af Vejen Kommune, men projektet skal koordineres med Kolding Kommune og Haderslev Kommune. Vejen Kommune vurderer efter indledende screening, at det ikke vil være omkostningseffektivt at åbne for rørlægningen. C. Overløbsbygværket med udledningsnummer 527-048 i Farris Bæk ligger i Vejen Kommune. D. Enkelte områder, der i vandplanen er udpeget til forbedret rensning af husspildevand ligger i både Haderslev Kommune og Vejen Kommune. Udsendelse af varsling om påbud samt evt. efterfølgende påbud om forbedret rensning, skal koordineres mellem kommunerne, så anlægsejerne i de enkelte oplande behandles ens. 73 B. Haderslev Kommune tager oplysningen til efterretning. Vandhandleplanens tekst opdateres. C. Vandhandleplanens tekst opdateres, så det fremgår, at overløbsbygværket ligger i Vejen Kommune. D. Giver ikke anledning til ændring i vandhandleplanen. Indsatsen håndteres i kommunens spildevandsplan. 74
© Copyright 2024