1. No category

 Sundhedsfaglig Højskole
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted
Skriftlig opgave
Titel:
Barnets psykiske og sociale udvikling under
indlæggelse på et Børnehospital i Vietnam
Titel på engelsk: The child's psychical and social development during
hospitalization at a Children's Hospital in Vietnam
Prøvens art:
Ekstern teoretisk prøve – Bachelorprojekt
Modul:
14
Måned /år:
Januar 2015
Vejleder:
Vibeke Lorentzen
Studerendes
navne:
Luise Birkekær Jensen
Anslag/
tegn:
79.181
Hold:
SVS 11
Stine Holm Lassen
Vi bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf.
BEK nr. 1016 af 24/08/2010 § 19 stk. 6).
Underskrift:
Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en gruppe på to studerende ved VIA University
College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for de to studerendes
egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af
opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatternes tilladelse.
Resumé
Projektet ønsker at besvarer spørgsmålet: “Hvilke iagttagelser og konsekvenser kan ses i
forhold til barnets psykiske og sociale udvikling, hvis familiecentreret sygepleje ikke
bliver praktiseret under barnets indlæggelse?”
Metoden er en kombination af etnografi og tekstanalyse. Etnografi: bearbejdning af en
studiedagbog fra Børnehospitalet i Vietnam til et observationsskema. Tekstanalyse:
indholdsanalyse i forbindelse med fremkomst af tematikker ud fra observationsskemaet,
samt af John Bowlby og Daniel Stern’s teorier om tilknytning og relationsdannelse.
Analysen indeholder tre analyseområder: barnet, forældrene og plejen. Med
udgangspunkt i teori og observationsskemaet besvares spørgsmålet omkring
betydningen af familiecentreret sygepleje for barnet psykiske og sociale udvikling.
Den valgte metode samt fundene i analysen diskuteres. Perspektivering: forslag til
forbedring af børnesygeplejen i Vietnam samt implementering af familiecentreret
sygepleje.
Abstract
This project wishes to answer the question: “Which observations and consequences can
be seen in relation to the child’s psychical and social development, if family centered
care is not practiced during the child’s hospitalization?”
The method is a combination of ethnography and text analysis. Ethnography: Collation
of a study from the Child’s Hospital in Vietnam into an observation form. Text analysis:
Content analyses together with the appearance of themes based on the observation form
and on the theories of John Bowlby and Daniel Stern regarding attachment and
development of relations.
The analysis contains three different areas: the child, the parents and the nursing. On the
basis of theory and observation form, the question regarding the significance of family
centered care of the child’s psychical and social development will be answered. The
chosen method and the findings in the analysis will be discussed. Perspective:
Suggestions for improving the nursing of children in Vietnam along with the
implementation of family centered care.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ..................................................................................................................... 1
2. Problembeskrivelse ....................................................................................................... 1
2.1 Sygeplejen til børn i et historisk perspektiv ............................................................ 1
2.2 Familiecentreret sygepleje i et curologisk perspektiv ............................................. 3
2.3 Familiecentreret sygepleje i et patientologisk perspektiv ....................................... 5
2.3.1 Familie .............................................................................................................. 5
2.3.2 Barnet ............................................................................................................... 6
3. Problemafgrænsning ..................................................................................................... 7
4. Problemformulering...................................................................................................... 9
5. Metode .......................................................................................................................... 9
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang .................................................................................... 9
5.2 Undersøgelsesdesign ............................................................................................. 11
5.2.1 Etnografi ......................................................................................................... 12
5.2.1.1 Etik og observationer ............................................................................... 13
5.2.2 Tekstanalyse ................................................................................................... 14
5.3. Litteratursøgning .................................................................................................. 15
5.3.1 Litteratursøgning til problembeskrivelsen ..................................................... 15
5.3.2 Litteratursøgning til analyse samt begrundelse for valg af litteratur ............. 16
6. Analyse ....................................................................................................................... 18
6.1 Beskrivelse af børnehospitalet i Vietnam ............................................................. 18
6.1.1 Præsentation af tematikker ud fra observationer ............................................ 19
6.2 Teorifremstilling ................................................................................................... 20
6.2.1 John Bowlby ift. barnets psykiske og sociale udvikling (Luise).................... 20
6.2.2 Daniel Stern ift. barnets psykiske og sociale udvikling (Stine) ..................... 22
6.3 Udvalgte analyseområder...................................................................................... 24
6.3.1 Barnet ............................................................................................................. 24
6.3.2 Forældrene ...................................................................................................... 26
6.3.3 Plejen .............................................................................................................. 27
7. Konklusion.................................................................................................................. 29
8. Diskussion .................................................................................................................. 31
8.1 Metode .................................................................................................................. 31
8.2 Fund ...................................................................................................................... 32
9. Perspektivering ........................................................................................................... 33
10. Referenceliste ........................................................................................................... 34
11. Billagsfortegnelse ..................................................................................................... 39
1. Indledning
Vi er to sygeplejerskestuderende, som gennem sygeplejerskeuddannelsen haft stor
interesse for børnesygeplejen. Grunden hertil er, at sygeplejen til det syge barn ikke kun
omhandler selve barnet, men også dets familie. Dette gør sygeplejerskens virke mere
kompleks, da det kræver, at sygeplejersken kan varetage den enkelte families forskellige
behov på samme tid. På grund af denne store interesse for børnesygeplejen, har vi
gennem
sygeplejerskeuddannelsen
haft
ønske
om,
at
komme
i
klinisk
undervisningsperiode i pædiatrien. Da dette ikke kunne opfyldes, har vi kun enkelte
kliniske erfaringer med sygeplejen til barnet og dets familie i Danmark. Disse erfaringer
er henholdsvis fra Skadestuen og Dagkirurgisk afsnit i Viborg. Vi har arbejdet med
barnet og dets familie gennem vores teoretiske opgaver. Derudover valgte vi på modul
13 at tage på udveksling til Vietnam, særligt med fokus på børnesygeplejen. Her havde
vi vores daglige gang på et Børnehospital.
Den sygeplejefaglige problemstilling for dette bachelorprojekt vil tage udgangspunkt i
vores kliniske erfaringer og observationer fra Børnehospitalet i Vietnam. Her oplevede
vi, at børnene var indlagt uden forældrene, samt at sygeplejerskerne ikke interagerede
med børnene. Af den grund finder vi det interessant, i dette bachelorprojekt, at sætte
fokus på familiecentreret sygeplejes betydning for barnets psykiske og sociale
udvikling.
2. Problembeskrivelse
Den sygeplejefaglige problemstilling vil i nedenstående blive beskrevet i forhold til
sygeplejen til børn i et historisk perspektiv i Danmark. Dernæst vil familiecentreret
sygepleje blive beskrevet, både fra et curologisk og patientologisk perspektiv. Det
patientologiske perspektiv vil yderligere være opdelt i to underafsnit, et om familien og
et om barnet.
2.1 Sygeplejen til børn i et historisk perspektiv I Danmark blev det første børnehospital taget i brug i året 1850. Dette hospital havde 10
sengepladser (Ryssing 1988, s. 107). Antallet af sengepladser på børnehospitalet steg
langsomt gennem årene, og i 1879 blev endnu et børnehospital taget i brug (Ibid. s.
1 108). I dag findes der 24 børneafdelinger i Danmark (Dansk Pædiatrisk Selskab 2014),
med i alt ca. 1.031 sengepladser (Statens Serum Institut 2011).
Inden for børnesygeplejen er der, ifølge sygeplejerske cand.cur., ph.d., professor
emeritus i klinisk sygepleje Elisabeth Hall, sket et paradigmeskift. Dette
paradigmeskifte haft afgørende indflydelse på børnesygeplejen (Hall 2007, s. 5).
Paradigmeskiftet startede i begyndelsen af 1960’erne, hvor der skete en ændring af både
behandlingen og plejen til syge børn. Ifølge Hall bestod ændringen i, at
børneafdelingerne gik fra at være lukkede for forældrene, til at forældrene i stigende
grad fik mulighed for at være til stede. Forældrene fik dermed en mere aktiv rolle i
forhold til deres barn (Ibid. s. 5). I takt med, at forældrene blev en del af barnets
indlæggelse, blev forholdene på børneafdelingerne også ændret, til i dag at være
hovedsageligt enestuer med eget bad og toilet, internet med mere (Ibid. s. 5). Ph.d.
Jeremy Jolley og ph.d. Linda Shields, har skrevet artiklen The Evolution of FamilyCentered Care, i denne beskriver de hvad familiecentreret sygepleje er, samt
baggrunden for dens udvikling og udviklingen gennem tiden (Jolley & Shields 2009).
Ifølge Jolley og Shields skal grundlaget for ændringen i forhold til forældreinddragelse
findes i årene lige efter 2. Verdenskrig, hvor der var en generel bekymring for børns
psykiske sundhed (Ibid. p. 166). Bekymringen udsprang af, at mange børn blev
separeret fra deres familier pga. krigen (Ibid. p. 166). Psykoanalytiker John Bowlby
blev af den grund inspireret til, at undersøge børns reaktion på separation under
indlæggelse. Hans undersøgelse mundede ud i flere film om konsekvenserne af barnets
adskillelse fra forældrene. Filmene blev efterfølgende fremvist i USA, Australien og
Europa, som med små skridt tog Bowlbys teori til sig (Ibid. p. 167).
Gennem årene er der introduceret forskellige modeller vedrørende forældrenes
deltagelse i plejen og behandlingen omkring det syge barn. Modellen ”care-by-parent
unit” blev introduceret i USA omkring 1970, hvorefter andre lande fulgte med. Denne
model indebar, at forældrene havde ansvaret for barnet under indlæggelsen (Jolley &
Shields 2009, p. 168). Forældrene følte et stort pres over dette ansvar, og de havde en
følelse af, ikke at kunne slå til. Der skulle derfor findes en balancegang mellem
forældreinddragelse og fagpersonernes autoritet og ansvar (Ibid. p. 168). I 1990
introducerede en newzealandsk sygeplejerske, der arbejdede i Storbritannien en ny
model kaldet ”partnerchip-in-care”. Denne model indebar, at sygeplejersken underviste
og støttede forældrene i den daglige pleje af barnet (Ibid. p. 168). Disse modeller blev
2 forløberne til begrebet familiecentreret sygepleje, som ifølge Jolley og Shields siges, at
være den mest optimale måde, at yde sygepleje til syge børn og deres familie (Jolley &
Shields 2009, p. 169).
Familiecentreret sygepleje defineres ifølge Jolley og Shields som:
“Family centered care is a way of caring for children and their families
within health services which ensures that care is planned around the
whole family, not just the individual child/person, and in which all the
family members are recognized as care recipients” (Ibid. p. 164).
Definitionen beskriver det væsentlige ved begrebet familiecentreret sygepleje – at
sygeplejen ikke alene er rettet mod behandlingen og plejen af det syge barn, men mod
hele familien (Hartvigsen 2012, s. 170).
Familiecentreret sygepleje, er den nyeste udvikling inden for familieinddragelse i
børnesygepleje. På trods af dets væsentlige betydning for barnets udvikling og familien
som helhed, findes der stadig mange dele af verden, hvor det endnu ikke bliver
praktiseret, heriblandt Vietnam.
2.2 Familiecentreret sygepleje i et curologisk perspektiv I Danmark har alle sygeplejersker mulighed for at være medlem af Dansk Sygeplejeråd,
som bl.a. står bag nedsættelsen af Sygeplejeetisk Råd i 1990 (Sygeplejeetisk Råd 2014,
s. 3). Sygeplejeetisk Råd står f.eks. for udarbejdelsen af De Sygeplejeetiske
Retningslinjer, som senest blev revideret i 2014 (Ibid. s. 3). De Sygeplejeetiske
Retningslinjer er vejledende i forhold til etiske problemstillinger og dilemmaer, der
opstår i udøvelsen af sygepleje. Retningslinjerne tager udgangspunkt i FN’s
Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 samt i International Council of
Nurses’ (ICN) etiske kodeks for sygeplejersker fra 1953 (Ibid. s. 4). Ifølge ICN etiske
retningslinjer er sygepleje uløselig forbundet med menneskerettigheder, herunder retten
til værdighed, samt til at blive behandlet med respekt (ICN 2012, p. 1). Derudover skal
sygeplejersken i udøvelsen af sygepleje, fremme et miljø, hvor den enkeltes, familiens
og lokalsamfunds menneskerettigheder, værdier, skikke og tro respekteres (Ibid. p. 3).
Når der udøves sygepleje til et barn, er det væsentligt at sygeplejersken medtænker, at
der er en række særlige forhold forbundet med sygeplejen til barnet og dets familie
(Bondesen & Jørgensen 2005, s. 17). Sygeplejen til barnet handler om mere end
behandling og pleje, det handler også om forståelsen for barnets udvikling samt om
3 inddragelse af barnets familie (Ibid. s. 17). Ifølge “De Sygeplejeetiske Retningslinjer”
punkt 1.3, skal sygeplejersken fremme og respektere patientens ret til selvbestemmelse
(Sygeplejeetisk Råd 2014. s. 7), samtidig med at sygeplejersken ifølge punkt 2.3, skal
vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger (Ibid.
s. 8). I forhold til selvbestemmelse for barnet, er barnet underlagt forældres myndighed
og ansvar (Bondesen & Jørgensen 2005, s. 17). Der kan opstå uoverensstemmelse
mellem forældrenes/barnets ret til selvbestemmelse og sygeplejerskens faglige
vurdering af familiens behov (Ibid. s. 20). Dette kan skabe konflikter i forhold til
begrebet familiecentreret sygepleje, hvor sygeplejersken skal have en forståelse for
barnet som en del af en helhed. Sygeplejersken har til ansvar at sikre, at plejen er
planlagt til hele familien (Jolley & Shields 2009, p. 164). Ifølge sygeplejerske,
cand.pæd.soc. Tina Hartvigsen må sygeplejersken derfor opfatte familien som en aktiv
del af plejen til barnet. Gennem inddragelse, medbestemmelse og undervisning må
sygeplejersken støtte forældrene i, at være de primære plejepersoner og omsorgsgivere
for barnet (Hartvigsen 2012, s. 170). Sygeplejersken har en vigtig rolle i at observere og
vurdere samspillet mellem barn og forældre, da dette samspil har stor betydning for
barnets udvikling (Tveiten et al. 2012, s. 57). Ifølge ph.d. Jeanine Young et al. har
begrebet familiecentreret sygepleje medført, at sygeplejersken må tilpasse sin praksis,
for på den måde at kunne tilgodese familiens behov, samtidig med sikring af barnets
behov og behandling (Young et al. 2006, p. 7). Ydermere skal sygeplejersken ifølge
“De Sygeplejeetiske Retningslinjer” punkt 2.2 varetage patientens tarv, så denne
modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og
værdier (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 8). Ifølge Young et al. betyder dette, at
sygeplejersken må overvinde tab af autoritet overfor barnet og forældrene, da det er
sygeplejerskens ansvar at tilpasse praksis så familien kan inddrages i sygeplejen (Young
et. al. 2006, p. 8). Ifølge sygeplejerske, cand.cur. Michella Printzlau er udfordringen, at
sygeplejersken har autoriteten og kontrollen i partnerskabet med familien. Af den grund
vil magtfordelingen imellem sygeplejerske og forældre altid være skæv, idet
sygeplejersken har en faglige viden, som forældrene ofte ikke har. Sygeplejersken har i
kraft af sin professionalisme, ansvar for dannelsen af et partnerskab, hvor alle parter
anses som ligeværdige. Det er derfor en balancegang, som ifølge Printzlau, kan være
vanskelig at opnå (Printzlau 2009, s. 56).
4 2.3 Familiecentreret sygepleje i et patientologisk perspektiv 2.3.1 Familie Familiecentreret sygepleje handler om at inddrage hele familien, herunder også
søskende. Ifølge Printzlau viser flere studier, at søskende ofte overses og dermed ikke
inddrages i sygeplejen til dets syge bror eller søster (Printzlau 2009, s. 56). Ifølge
psykolog Anne Stokkebæk er søskenderelationen unik og adskiller sig fra andre
relationer, idet man er født ind i sine søskenderelationer (Stokkebæk 2012, s. 142). Ved
indlæggelse af et barn med søskende, vil der ske en adskillelse mellem disse søskende.
For de søskende som er hjemme, kan denne adskillelse opleves som utryg. Der kan
opleves et stort savn til den syge søskende, og der kan opleves savn af opmærksomhed
fra forældrene (Tveiten et al. 2012, s. 29). Det kan ydermere være en stor belastning for
de raske søskende at opleve, hvordan hverdagen bliver forandret når en søskende bliver
indlagt. De er vant til faste rytmer og rutiner i hverdagen, og de er vant til at have både
mor, far og søskende tæt hos sig (Ibid. s. 28). De raske søskende kan føle sig overset i
hjemmet, da forældrene kan have rettet meget af deres opmærksomheden på den syge
søskende. Det lille overskud forældrene evt. har tilbage, bruger de på at holde sammen
på dem selv, deres angst og deres bekymring (Ibid. s. 28).
Ofte inddrages mødrene i højere grad end fædrene. Dette skyldes ifølge sygeplejerske,
dr.polit. Sidsel Tveiten bl.a., at sygeplejersken har en tendens til at henvende sig til
moderen frem for faderen. Dermed bliver faderen ofte glemt/usynlig idet han ikke
inddrages i samme omfang som moderen (Ibid. s. 55). Ifølge Printzlau er såvel moderen
som faderen vigtige figurer for barnet, idet mænd og kvinder har lige gode potentialer
for at skabe tilknytningsforhold til barnet. Af den grund bør forældrene inddrages på
lige fod med hinanden (Printzlau 2009, s. 56). Ifølge pædiatriske sygeplejersker Anne
Bondesen og Gitte Jørgensen er en anden problematik inden for familiecentreret
sygepleje, at forældrene ikke ved hvordan de kan indgå partnerskab/relation med
fagpersonerne, samt hvad de kan forvente i forhold til samarbejdet (Bondesen &
Jørgensen 2005, s. 149). For forældrene kan, det at have et hospitaliseret barn, være
forbundet med stor usikkerhed, bl.a. fordi forældrene føler sig offentlig overvåget af
fagpersoner i forhold til deres ageren med barnet. Hvis der opstår komplikationer i
forbindelse med indlæggelsen, kan usikkerheden i forhold til forældrerollen forværres,
da lægerne og sygeplejerskerne her vil fremstå som eksperterne i forhold til, hvad der er
5 bedst for barnet (Bondesen & Jørgensen 2005, s. 149). Dette får ifølge Printzlau den
betydning, at forældrene anstrenger sig for at blive accepteret af fagpersonerne,
samtidig med at nogle forældre befinder sig i en tilstand, hvor de ikke magter
plejeopgaverne omkring barnet, men i stedet selv har brug for omsorg (Printzlau 2009,
s. 56). Det kan være vanskeligt for forældre at opfatte sig som nødvendige for barnet
(Bondesen & Jørgensen 2005, s. 149).
2.3.2 Barnet Barnets tilknytning til omsorgspersoner hænger, ifølge John Bowlbys undersøgelse,
nøje sammen med barnets udvikling af relationer til andre mennesker (Bondesen &
Jørgensen 2005, s. 119). Ifølge psykiater og spædbarnsforsker Daniel Stern, er barnet
fra fødslen et socialt menneske, som fødes ind i en social verden. Barnets udvikling
drives af dets stræben efter kontakt til omverden (Stokkebæk 2012, s. 336). En tidlig
kontakt er væsentlig for barnet i forhold til, at kunne etablere en forældre-barn-relation.
Denne er essentiel for udviklingen af barnets fysiske-, psykiske-, sociale- og
intellektuelle kompetencer (Bondesen & Jørgensen 2005, s. 119). Ifølge biolog og
psykolog Jean Piaget er barnets kognitive udvikling opdelt i fire stadier. Alle børn skal
igennem de fire stadier i en kronologisk rækkefølge. Hvordan barnet kommer igennem
det enkelte stadie er individuelt, da udviklingen afhænger af barnets muligheder for
fysiske erfaringer, samspil med andre mennesker samt af samfundsmæssige- og
kulturelle forhold (Ibid. s. 75-76). Udviklingen kan gå i stå på et for tidligt stadie. Dette
kan f.eks. skyldes arvelige årsager eller ved ulykker, hvor barnets hjerne tager skade.
Derudover kan mangelfuld stimulation eller mangelfulde handlemuligheder også
begrænse barnet i dets udvikling (Ibid. s. 75). Piaget mener, at menneskelig udvikling
afhænger af fire væsentlige drivkræfter: modning, handling, socialt samspil og
selvregulering (Ibid. s. 77). Første stadie i Piaget udviklingsteori er Det sensomotoriske
stadium (0 - 1½/2 år), i dette stadie er barnets sanser som antenner, der fortæller om
omverdenen. Sanserne har dermed stor betydning for, hvordan barnet lærer nye ting.
Barnet vil automatisk få sanseoplevelser ved at se, lugte, høre, føle og smage.
Derudover er det vigtigt at forældre, eller andre omsorgspersoner, også sørger for, at
barnet får forskellige sanseoplevelser (Ibid. s. 78). Det andet stadie Det
præoperationelle stadium (1½ - 2/6 år), er et afgørende træk, at barnet udvikler evnen til
at tænke symbolsk. Barnet kan i stigende grad tænke over sine handlinger. Det er
gennem leg, at barnet får udviklet en social indlevelsesevne (Ibid. s. 84). Denne
6 symbolske tænkning er ifølge Piaget forudsætningen for et egentligt kommunikativt
sprog (Bondesen & Jørgensen 2005, s. 84). I det tredje stadie Det konkret-operationelle
stadium (7 - 11/12 år), formår barnet at tænke operationelt (logisk og formålsbestemt),
inden for konkrete og overskuelige rammer (Ibid. s. 85-86). I det fjerde og sidste stadie
Det formelt-operationelle stadium (11/12 - 15 år), kan barnet nu tænke logisk om
abstrakte situationer og udsagn. Det kan opstille hypoteser, samt tænke over egen tanker
(Ibid. s. 86).
En indlæggelse kan for barnet være en traumatisk og angstfremkaldende oplevelse.
Dette skyldes, at barnet befinder sig i nye og uvante omgivelser med fremmede
mennesker omkring sig. Derudover skal barnet lægge krop til diverse undersøgelser
(Hartvigsen 2012, s. 156). Barnet vil på sygehuset også høre ord, som det ikke forstår.
Det kan være ord som “stikpille”, som for et barn på 2-6 år kan forstås på mange måder.
Barnet er i denne alder, ifølge Jean Piaget magisk og konkret tænkende (Stokkebæk
2012, s. 55). Det, at barnet i denne alder er magisk og konkret tænkende, kan give
barnet associationer omkring ordet “stikpille”, så det tænker, at det både skal stikkes
med en nål og sluge en pille (Printzlau 2009, s. 54). Alt dette er med til at gøre barnet
ekstra sårbart (Hartvigsen 2012, s. 156). Ydermere bliver barnets hverdag anderledes i
form af indlæggelser i kortere eller længere perioder samt adskillelse fra familien.
Denne ændring i hverdagslivet kan være en stressfaktor for barnet (Tveiten et al. 2012,
s. 52). Den øgede sårbarhed og stressfaktoren kan munde ud i en stressreaktion. Ifølge
Tveiten ses denne stressreaktion hos småbørn, som en tilbagegang i udviklingstrin. Ved
denne tilbagegang mestre barnet f.eks. ikke de samme færdigheder som tidligere (Ibid.
s. 56). Stressreaktionen er en forsvarsmekanisme som anvendes, når barnet ikke kan
leve op til omgivelsernes krav. Ved at barnet går tilbage i udvikling på enkelte områder,
opnår barnet lavere krav og forventninger fra omgivelserne (Ibid. s. 56).
Det har stor betydning for barnets udvikling, at have tæt kontakt til forældrene under
indlæggelse. Hvilket danner baggrund for vigtigheden af begrebet familiecentreret
sygepleje.
3. Problemafgrænsning
I problembeskrivelsen, ses mange aspekter inden for den nævnte sygeplejefaglige
problemstilling.
7 I 1960’erne skete der et paradigmeskifte inden for børnesygeplejen. Børneafdelingerne
gik fra at være lukkede for forældrene, til at forældrene i stigende grad fik mulighed for
at være en del af deres barns indlæggelse. Grunden til denne ændring i
forældreinddragelse skal bl.a. findes i psykoanalytiker John Bowlbys undersøgelse om
børns reaktion på adskillelse under indlæggelse. Denne danner baggrund for begrebet
familiecentreret sygepleje, som blev udviklet over år. Familiecentreret sygepleje
omhandler, at sygeplejen ikke alene er rettet mod det syge barn, men mod hele familien.
Det er sygeplejerskens ansvar at planlægge sygeplejen til hele familien, samt fagligt
vurdere, hvis der opstår en interessekonflikt mellem sygeplejerske og forældre.
Magtfordelingen vil altid være skæv mellem sygeplejerske og forældre, da
sygeplejersken har en faglig autoritet. Sygeplejersken må tilpasse praksis, så alle parters
behov tilgodeses. Forældrene kan opleve det som utrygt, at skulle indgå i partnerskab
med fagpersonerne, da de kan føle sig overvåget i deres ageren omkring barnet. Hvis
der opstår komplikationer i forhold til barnets fysiske tilstand, kan forældrene miste
følelsen af, at være eksperter omkring barnet, idet fagpersonerne bliver nødt til at tage
over. Hvis det syge barn har søskende vil disse opleve en stor belastning pga.
adskillelsen, som opleves utryg. Oveni dette er også et stort savn til den indlagte
søskende, samtidig med oplevelsen af manglende opmærksomhed fra forældrene.
En indlæggelse kan for et barn være en traumatisk oplevelse. Ifølge Stern er barnet fra
fødslen et socialt menneske, født ind i en social verden. Den vigtige forældre-barnrelation skabes ved tidlig og vedvarende kontakt, hvilket er essentiel for barnets
udvikling. Piagets kognitive udviklingsteori indeholder 4 udviklingsstadier, særligt i de
to
første
stadier
er
omsorgspersons
kontakt
væsentlig,
da
mangelfuld
stimulation/handlemuligheder kan begrænse barnets udvikling. Under indlæggelse
befinder barnet sig i nye uvante omgivelser og hverdagslivet bliver brat ændret, hvilket
er en stressfaktor for barnet. Barnet er sårbart under indlæggelse, denne stressfaktor og
sårbarhed kan munde ud i en stressreaktion. Stressreaktionen er en forsvarsmekanisme,
som barnet anvender, når det ikke kan leve op til omgivelsernes krav og forventninger.
Hos småbørn viser stressreaktionen sig ofte som tilbagegang i udviklingen.
Denne afgrænsning leder frem til følgende problemformulering.
8 4. Problemformulering
Det er dokumenteret, at familiecentreret sygepleje til det indlagte barn, er væsentlig for
barnets psykiske og sociale udvikling. Hvilke iagttagelser og konsekvenser kan ses i
forhold til barnets psykiske og sociale udvikling, hvis dette ikke bliver imødekommet?
Begrebsafklaring: Barnets psykiske udvikling indbefatter et samspil mellem arv og
miljø. Barnet vil udvikle sig psykisk gennem stimulering og mødet med de personer,
som omgiver barnet. Ved at barnet imødekommes i dets behov, støttes barnet i dets
udvikling af f.eks. identitet, empati og tilknytning (Stokkebæk 2012, s. 36-38). Barnets
social udvikling handler om barnets evne til at tages en andens perspektiv, i forhold til
at kunne tolke andre mennesker. For at kunne indgå i relationer må barnet have
oplevelsen af selv at blive tolket og hjulpet i opfyldelsen af dets behov (Ibid. s. 287).
Afgrænsning: Der afgrænses til børn i alderen 0-4 år.
5. Metode
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Formålet med dette afsnit er, at beskrive dette bachelorprojekts videnskabsteoretiske
tilgang – hermeneutikken, som fremkommer under grundvidenskaben humanvidenskab.
Baggrunden for dette er, at menneskesynet inden for humanvidenskaben ifølge cand.
mag. i filosofi og psykologi Jacob Birkler er, at mennesket ses som et bevidst subjekt
med følelser og tanker relateret til den verden, som det er en del af (Birkler 2013a, s.
93). Humanvidenskaben handler om forståelse, hvor naturvidenskab handler om
forklaring. Birkler belyser i humanvidenskaben, hvad det betyder at forstå noget og
hvordan vi bliver i stand til at forstå noget vi ikke i forvejen forstår (Ibid. s. 93). Ifølge
Birkler defineres forståelse som:
“Det er således først, når vi kan formulere noget og endvidere formår at
kommunikere meningsindholdet, dvs. gøre det fælles med andre, at vi kan
tale om forståelse” (Ibid. s. 94).
Humanvidenskaben indbefatter to videnskabsteoretiske områder, fænomenologi og
hermeneutik (Friberg & Öhlén 2014, s. 333). I fænomenologien handler det om at sætte
parentes om forudfattede meninger og holdninger (fordomme), hvilket kaldes epoché
(Birkler 2013a, s. 110). Fænomenologien anvendes derfor ikke i dette bachelorprojekt,
9 idet vi ønsker at anvende vores forforståelse aktivt, som er udgangspunktet i
hermeneutikken. Derfor er hermeneutikken valgt som videnskabsteoretisk afsæt,
baggrunden for dette er, at hermeneutik ifølge Birkler betyder fortolkningskunst eller
læren om forståelse (Birkler 2013a, s. 95). Denne forståelse ses som en refleksion over,
hvordan et udtryk kan overføres fra en anden verden til ens egen (Ibid. s. 95). Ifølge
filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002) lever mennesket ikke isoleret fra ydre
påvirkninger, men midt i en strøm af historiske og sociale hændelser. Alt dette påvirker
menneskets måde at se og forstå omverdenen på (Friberg & Öhlén 2014, s. 354).
Hvordan vi metodisk skaber ny viden gennem forståelse, handler om nøglebegrebet
forforståelse. Med forforståelse menes den forståelse, som altid går forud for selve
forståelsen (Birkler 2013a, s. 96). Ifølge Gadamer indeholder forforståelsen fordomme,
hvilket kan virke negativt i daglig tale. Gadamer ser dog fordommene i et større
perspektiv. Menneskets fordomme er forventninger og formeninger, disse kendetegner
måden vi er til stede på (Ibid. s. 96). Inden vi gik i gang med dette bachelorprojektet
havde vi en forforståelse af, at anvendelsen af begrebet familiecentreret sygepleje har
stor betydning for barnets psykiske og sociale udvikling. Samtidig havde vi en
forforståelse af, at det blev anvendt i hele verden. Gennem vores praktik på
børnehospitalet i Vietnam oplevede vi manglende forældreinddragelse. Ligeledes
oplevede vi den vietnamesiske kultur, som værende meget individualistisk, på nær når
det handlede om deres egen familie. Af den grund vil Vietnam blive inddraget gennem
dette bachelorprojekt.
Ifølge Gadamer, skaber vores forforståelse med alle sine fordomme en samlet horisont
(Ibid. s. 97). Birkler skriver videre, at mennesket anskuer verdenen ud fra dets
forståelseshorisont, altså vores synsfelt, hvorfra alt bliver fortolket (Ibid. 97-98).
Spørgsmålet bliver så, hvordan mennesket med forforståelse og forståelseshorisont kan
opnå en ny forståelse. Dette spørgsmål belyser Birkler ved at anvende et af
hermeneutikkens nøglebegreber, den hermeneutiske cirkel. Den henviser til forståelsens
cirkularitet: Det som mennesket forstår, forstår det kun på baggrund af det, det allerede
forstår (Ibid. s. 98). Dvs. at man går fra delforståelse til helhedsforståelse og fra
helhedsforståelse til delforståelse. Delene forstås kun, hvis helheden inddrages og
omvendt kan helheden kun forstås, hvis delene er forstået. I dette bachelorprojekt
anvendes den hermeneutiske cirkel til, at udvide vores forståelseshorisont i forhold til,
hvilke konsekvenser manglende familieinddragelse kan have for barnets psykiske og
10 sociale
udvikling
under
indlæggelse.
Vi
har
en
forforståelse
og
dermed
helhedsforståelse af, at familiecentreret sygepleje har stor betydning for barnet psykiske
og sociale udvikling. Måden, hvorpå denne helhedsforståelse kan revideres, er ved at vi
gennem vores observationer fra børnehospitalet i Vietnam samt gennemgang af
litteratur opnår nye delforståelser. Disse nye delforståelser vil få betydning for, at vi
løbende får revideret vores helhedsforståelse af, at familiecentreret sygepleje har stor
betydning for barnet psykiske og sociale udvikling. Hermed dannes en ny delforståelse,
som fører til en ny helhedsforståelse ovs. (Birkler 2013a, s. 98). Ifølge Birkler er en
hermeneutisk grundtanke, at sættes forforståelsen aktivt i spil, dermed er det væsentlig
at være åben og ydmyg for, at forforståelsen kan blive afkræftet (Ibid. s. 102). Hver
gang en ny delforståelse får lov, at revidere helhedsforståelsen, vil der ifølge Gadamer,
være tale om en horisontsammensmeltning. Dette skal ikke forstås som en
sammensmeltning, hvor der tilegnes identiske horisonter. Betingelsen er dermed ikke
enighed, men blot det forhold, at man begriber det, den anden meddeler. Dermed deler
man en forståelse med andre (Ibid. s. 101).
Vores forforståelse og vores oplevelser fra børnehospitalet i Vietnam, har været vores
motivationsfaktor, for dette projekt.
5.2 Undersøgelsesdesign
I dette afsnit vil designet for bachelorprojektet blive beskrevet i forhold til metoden
etnografi herunder etiske overvejelser samt metoden tekstanalyse. Gennem dette
bachelorprojekt arbejdes der induktivt (Birkler 2013, s. 69). Det gøres ved at
generalisere ud fra oplevelser/observationer fra børnehospitalet i Vietnam, således at der
ved hjælp af litteratur kan udformes noget, som kan bruges i den generelle praksis.
Begrænsningerne ved at arbejde induktiv er, at der aldrig er en sikker viden, men kun
sandsynlig viden. Ny viden er skabt af erfaringer og observationer og vil aldrig kunne
rumme alt i verden, samt at man ikke kan se ud i fremtiden (Ibid. s. 69-71).
Vores undersøgelse for dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en studiedagbog,
som vi førte under vores ophold i Vietnam. Studiedagbogen blev vores redskab til, at
bearbejde alle de voldsomme indtryk vi fik på børnehospitalet. Vi arbejdede med
studiedagbogen hver dag, når vi kom hjem fra børnehospitalet. I studiedagbogen skrev
vi indtryk, observationer og samtaler ned. Måden hvorpå denne studiedagbog anvendes
i dette bachelorprojekt, er gennem udarbejdelse at et etnografisk design, hvor
11 studiedagbogen er anvendt ved at omskrive studiedagbogsnotaterne til feltnoter. Disse
feltnoter er efterfølgende blevet udarbejdet til et observationsskema (Bilag 1).
Observationsskemaet vil blive analyseret og diskuteret med litteratur. På den måde vil
vi udvide vores forståelseshorisont. Af den grund vil der i nedenstående blive redegjort
og begrundet for valg af metode, herunder etnografi samt tekstanalyse.
5.2.1 Etnografi
Ifølge sygeplejerske og ph.d. Elisabeth Carlson er etnografi rettet mod en beskrivelse og
tolkning af kulturel adfærd. En grundlæggende antagelse inden for etnografien er, at
enhver menneskegruppe udvikler en kultur, som kommer til at styre, hvordan gruppens
medlemmer ser på verden og hvordan deres erfaringer struktureres. Individerne i
gruppen har deres viden, sprog og værdier til fælles (Carlson 2014, s. 215). Dermed er
den etnografiske undersøgelse, en undersøgelse af menneskers interaktioner og de
konstruktioner af virkeligheden, som sker i mellemmenneskelige interaktioner (Ibid. s.
213). Det centrale inden for etnografi, er observationer af hændelser og handlinger
inden for en specifik gruppe (Ibid. s. 215).
Inden for etnografi findes der ifølge Carlson flere centrale begreber, herunder feltet,
feltarbejde og feltnoter (Ibid. s. 214). Eftersom vi ikke har foretaget bevidste
feltobservationer, har vi ikke haft disse centrale begreber med i vores overvejelser under
vores udveksling til Vietnam. Dermed ikke sagt, at begreberne ikke kan kobles på
efterfølgende. Feltet kan betragtes som den afdeling eller arbejdsplads, hvor
undersøgelsen gennemføres. Vores felt er derfor de forskellige afdelinger på
børnehospitalet i Vietnam. Feltarbejdet er det arbejde, der laves i den tid forskeren er
ude i felten. Vi har ikke lavet bevidst feltarbejde, men vi har ageret på børnehospitalet
og i den forbindelse fået indtryk, samt gjort os observationer og haft samtaler med
sygeplejersker/læger. Feltnoterne er de noter, som udarbejdes under observationer og
samtaler med deltagerne under feltarbejdet (Ibid. s. 214). Som tidligere beskrevet er
studiedagbogsnoterne blevet til feltnoter.
Inden for etnografien kan man ende med, at præsentere undersøgelsen ud fra to
perspektiver – et emic-perspektiv eller et etic-perspektiv. Man må som forsker reflektere
over, hvilket perspektiv der præsenteres. Emic-perspektiv er en beskrivelse af et
fænomen, sådan som den pågældende gruppe eller person forstår det. Forskeren har
altså i dette perspektiv sat sin forforståelse på hold (Ibid. s. 216). Denne undersøgelse
er præsenteret ud fra et etic-perspektiv, da vi har sat vores forforståelse aktiv i spil.
12 Eftersom dette perspektiv beskriver fænomenet fra forskerens side, med forskerens ord
og på sådan en måde, at forskerens forforståelse kommer til at påvirke, både hvad det er
muligt at observere, og hvordan tolkningen af data kommer til at ske. Af den grund er
det væsentlig, at forskeren går ind til feltarbejdet med så åbent et sind som muligt, for at
kunne observere på bedste vis (Carlson 2014, s. 215-216). Ifølge Carlson vil forskerens
nærvær under feltarbejdet altid, på en eller anden måde, komme til at forandre og
påvirke, hvordan der bliver ageret i de observerede situationer. Omvendt vil forskeren
også blive påvirket af gruppen, hvilket man skal være opmærksom på, i forhold til at
forblive i den objektive rolle, og dermed bevarer undersøgelsens troværdighed og
overførbarhed (Ibid. s. 217).
Ifølge Carlson kræver en etnografisk undersøgelse at forskeren befinder sig i felten i
længere tid, for at få så dybtgående beskrivelser af observationerne som muligt, sådan at
fejlagtig tolkning så vidt muligt kan undgås (Ibid. s. 215). Vores udveksling var på 5
uger, hvor vi mandag til fredag agerede på børnehospitalet i Vietnam.
5.2.1.1 Etik og observationer Til trods for, at vi ikke vidste, at vores studiedagbog ville ende med at blive baggrunden
for dette bachelorprojekt, gjorde vi os alligevel etiske overvejelser i forbindelse med
vores arbejde på børnehospitalet i Vietnam. Under vores ageren tænkte vi nøje over The
ICN Code of Ethics for Nurses, særligt kravet om tavshedspligt (ICN 2012, p. 2). Ifølge
Carlson er det vigtigt under etnografiske undersøgelser, at forskeren har en tæt kontakt
til deltagerne (Carlson 2014, s. 223). Vi forsøgte, at skabe en god kontakt/relation til
afdelingssygeplejersker, sygeplejersker og læger under vores udveksling. Dette for at få
så meget læring og oplevelser som muligt. Derudover nævner Carlson, vigtigheden af
frivillighed og mulighed for afbrydelse af deltagelse i en undersøgelse, hvis deltageren
oplever det som ubehageligt (Ibid. s. 223). Vi gjorde meget ud af at sige, at de skulle
sige til, hvis vores tilstedeværelse blev for påtrængende eller ubehagelig, dette gav de
ikke udtryk for på noget tidspunkt. Da vi først besluttede at anvende vores studiedagbog
til dette bachelorprojekt efter vores hjemkomst fra Vietnam, har vi ikke indhentet
tilladelse fra hospitalet eller personalet til, at denne undersøgelse kunne gennemføres.
Af den grund er alle data, samt hospitalets navn og lokalitet anonymiseret.
13 5.2.2 Tekstanalyse
Til at analysere vores observationer fra studiedagbogen har vi valgt, at anvende
Cand.mag. i dansk og historie Leif Becker Jensens teori om tekstanalyse. Ifølge Jensen
er tekstanalyse interessant at anvende som middel til at nå et mål - at løse konkrete og
relevante problemstillinger (Jensen 2011, s. 9). Jensen definere tekstanalytisk metode
som:
“Det sæt spørgsmål som man stiller til en konkret tekst for at løse en
konkret problemstilling og give nogle begrundede svar der kan
overbevise andre om at man har ret i sin fortolkning”(Ibid. s. 22).
At analysere en tekst vil sige, at opløse teksten i de bestanddele, som er vigtige for lige
netop vores problemformulering og derefter sætte dem sammen på en ny måde (Ibid. s.
26). Ifølge Jensen analyserer man i tekstanalyse ud fra den hermeneutiske cirkel.
Analyse handler endvidere om, at være kritisk overfor sig selv og egne fortolkninger
(Ibid. s. 28). Ifølge Jensen er tekstanalyse ikke en lineær proces, hvor forskellige stadier
skal tilbagelægges i kronologisk rækkefølge, men i stedet en spiral, hvor analysen bliver
mere og mere præcis efterhånden, som man kommer i dybden med teksten (Ibid. s. 31).
Analysespiralen består af syv elementer: gennemlæsning af teksten handler om, at man
forstår teksten samt at man kan gøre rede for tekstens data og kontekst (Ibid. s. 32).
Problemstillingerne skal klarlægge formålet med analysen, som i dette bachelorprojekt
er, at tekstanalysen anvendes til at belyse problemformuleringen (Ibid. s. 33).
Indfaldsvinklen for analysen afhænger af den konkrete problemformulering. Analysen
kan fokusere på forskellige relationer i teksten, hvor vi kigger på indholdet i teksten i
forhold til at belyse problemstillingen (Ibid. s. 35). Under metodisk tilgang til analysen
skal der findes en relevant måde at analysere på. I dette bachelorprojekt er der fokus på
teksternes indhold og det er dermed valgt at anvende tematisk indholdsanalyse (Ibid. s.
37-38). Det 5. trin i analysespiralen er, at vælge relevant analyse værktøj (Ibid. s. 44).
Som analyseværktøj anvender vi begrebet kodning, hvor relevante ord/sætninger i
observationsskemaet farves og derefter samles under tematikke (Bilag 1). Ydermere
anvendes kodningen i analysen, ved at plukke elementer ud af teorifremstillinger,
hvorefter det sættes sammen på nye måder kombineret med observationsskemaet (Ibid.
s. 61). Fortolkning af teksten er i første omgang det, som er meningen med analysen.
Ifølge Jensen er fortolkning en sammensmeltning mellem forståelse (tekstens
præmisser) og forklaring (analytikerens præmisser) af teksten (Ibid. s. 45). Sidste led i
14 spiralen er vurderingskriterier for tekstanalyse, her skulle man gerne kunne afklare om
teksten er brugbar for problemformuleringen (Jensen 2011, s. 48).
5.3. Litteratursøgning
For at finde relevant litteratur omkring emnet, blev der foretaget søgninger på
forskellige
databaser.
I
de
følgende
afsnit,
vil
bachelorprojektets
litteratursøgningsproces blive præsenteret ift. problembeskrivelsen og analyseafsnittet.
Endvidere vil den udvalgte litteratur til analyseafsnittet blive præsenteret og begrundet.
5.3.1 Litteratursøgning til problembeskrivelsen
I litteratursøgningen til problembeskrivelsen blev der anvendt ”bevidst tilfældig
søgning”,
fritekst-
kædesøgning
og
(Hørmann
emneordssøgning
2011,
s.
herunder
37-38).
kombineret
Ifølge
master
søgning
i
samt
Biblioteks-
og Informationsvidenskab Ester Hørmann foretages ”bevidst tilfældig søgning” ved, at
man f.eks. “græsser” på biblioteket, på den måde, at man lader sig inspirere (Ibid. s. 37).
Vi græssede rundt på biblioteket og søgte råd hos bibliotekaren, hvilket gav
inspirationen til den videre søgning. Hørmann skriver, at man som regel skal vælge, om
ens søgeord skal søges som fritekst eller som emne. Forskellen ligger i at fritekst søger
på alle ord i databasen, hvorimod emneordssøgning søger i de tildelte emneord. Dermed
giver emneord som regel færre poster og mere præcis søgning. Hørmann anbefaler dog,
at man bruger begge former for søgninger (Ibid. s. 38). Vi anvendte fritekst- og
emneordssøgning i databaserne CINAHL, PubMed, Klinisk Sygepleje, Sygeplejersken
og bibliotek.dk. (Ibid. s. 38). Det er væsentligt at vide, at der er forskel på databasernes
indhold, ligeledes på hvilke krav der stilles til indholdet (Ibid. s. 40). CINAHL
(Cumulative Index to Nursing and Allied Health) er en betalingsdatabase, vi har haft
adgang
til
denne
database
igennem
institutionen
VIA
University
College
Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. Databasen indekserer knap 3.000 tidsskrifter, hvor
hovedparten er på engelsk. Emneområdet er hovedsagelig sygepleje, særligt med
kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer og oplevelser. Derudover stilles der
krav til kvaliteten af de tidsskrifter, der indekseres (Ibid. s. 42). PubMed er en
medicinsk database, som alle kan få adgang til. Denne database opdateres dagligt, og
dermed er det muligt, at finde de nyeste artikler. Emneområdet er hovedsagelig medicin,
men der dækkes også områder inden for sygeplejen (Ibid. s. 41).
15 Under søgeprocessen på CINAHL og PubMed skimmede vi udvalgte abstract, og
gennemgik subjekts i de forskellige artikler. Baggrunden for dette var, at afdække/ finde
relevante emneord til videre søgning. Derudover blev der foretaget flere kombinerede
søgninger, ved at kombinere udvalgte relevante søgeord med den boolske operator
AND – AND indsnævre søgningen (Ibid. s. 39). Søgningerne blev afgrænset ved
følgende inklusionskriterier abstract available, published date, sprog: dansk, norsk,
svensk og engelsk samt peer reviewed (Bathsevani 2007, s. 103-104). Mulige artikler
undervejs i søgeprocessen blev gemt, abstract blev til slut læst. På den baggrund blev
relevante artikler udvalgt. Disse blev efterfølgende gennemlæst, hvorefter artikler med
brugbare vinkler i forhold til problembeskrivelsen blev udvalgt.
Udover ovenfor nævnte søgestrategier, blev der anvendt kædesøgning, ved at se
referencer igennem, og på den måde se efter andet brugbart (Hørmann 2011, s. 37). Det
gjorde vi bl.a. gennem artiklen Familiecentreret sygepleje i pædiatrien, hvor vi via
referencelisten fandt frem til artiklen Familien og sygeplejen – i går, i dag, i morgen.
Dokumentation for søgeprocessen til problembeskrivelsen fremgår af bilag 2.
5.3.2 Litteratursøgning til analyse samt begrundelse for valg af litteratur
På baggrund af søgninger til problembeskrivelsen, er det valgt at indskrænke søgningen
til analysen til databasen CINAHL samt Bibliotek.dk. Baggrunden for dette ligger i, at
de andre databaser ikke vurderes, at have relevant litteratur i forhold til analysen.
Det er valgt, at anvende John Bowlby (1907-1990) og Daniel Norman Stern (19342012). Bowlby arbejdede som børne- og familiepsykiater ved Tavistock-klinikken i
London. I forlængelse med sit arbejde for WHO om hjemløse børns behov, udviklede
Bowlby i 1980’erne en teori om spædbarnets tilknytning (Den Store Danske 2014a).
Denne tilknytningsteori har betydning for forståelsen af barnets udvikling (Bowlby
2003, bagsiden). Stern var professor i psykologi ved universitetet i Genéve og
adjungeret professor psykiatri ved Cornell University Medical Center i New York. Stern
beskæftigede sig med udviklingspsykologi i forhold til spædbarnet. Stern gjorde op med
antagelsen af, at spædbarnet var autistisk og passivt. Stern placerede sig i
spændingsfeltet mellem forskning og klinisk arbejde (Den Store Danske 2014).
Baggrunden for valget af Bowlby og Stern, er at de beskriver, hvilke konsekvenser det
får for barnets psykiske og sociale udvikling, hvis ikke familien bliver inddraget, og
personalet ikke interagere med barnet under barnets indlæggelse. Stern og Bowlby
supplerer hinanden godt, idet Sterns teori om spædbarnets udvikling og evner hænger
16 godt sammen med Bowlbys syn på børn og deres evner/forudsætninger for
relationsdannelse. Samtidig har de begge synspunkter i forhold til, hvad det kræver af
omsorgspersoner, for at barnets udvikling psykisk og socialt, bliver så sund som muligt.
På baggrund af fritekstsøgning på Bibliotek.dk med “Daniel Stern”, blev bogen
Spædbarnets interpersonelle verden - et psykoanalytisk udviklingspsykologisk
perspektiv, valgt til analysen.
Dernæst foretog vi en fritekstsøgning med “John Bowlby”, blev bogen En sikker base Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser, valgt til analysen.
For at se om der fandtes yderligere materiale til, at afdække dette bachelorprojekts
problemformulering, blev der foretaget systematisk søgning i databasen CINAHL.
Hvilket ifølge Hørmann indebærer, at finde relevante søgeord og kombinere dem rigtig i
relevante databaser (Hørmann 2011, s. 39). Denne systematiske søgning startede med
en fritekstsøgning på “mental and social development” hvilket gav 352 hits. Emneord
blev skimmet igennem, for at finde alternativer til den videre søgning. På baggrund af
dette blev der foretaget fritekstsøgning på “child development”, hvilket gav 18.483 hits,
samt som emneord, hvilket gav 14.073 hits. Derudover blev der foretaget søgninger på
“hospitalization”, “(MH “hospitalization”)”, “Vietnam” og “(MH “developing
countries”)”. Disse søgninger blev kombineret i relevante kombinationer med den
boolske operatorer AND. Dette gav ved alle søgninger et samlet resultat på 21 hits,
hvilket var begrænset og ved gennemlæsning af abstracts, måtte det konkulderes, at de
fundne artikler ikke kunne vurderes brugbare i forhold til dette bachelorprojekts
problemformulering.
Da det i analysen er valgt, at se på Vietnam, er der gennem bevidst tilfældig søgning
fundet frem til bogen Reconfiguring Families in Contemporary Vietnam. Ved at
foretage en søgning på titlen på bibliotek.dk fandt vi bogen. Bogen anvendes i analysen,
da den bidrager med perspektiver i forhold til Vietnams Sundhedsvæsens udvikling
gennem tiden. Yderligere blev der foretaget søgninger på CINAHL, da vi ønskede at
finde
litteratur
omhandlende
de
vietnamesiske
sygeplejerskers
holdning
til
børnesygepleje samt familieinddragelse. Søgningerne lød som følger: “Vietnam”, “(MH
“family centered care”)”, “(MH “developing countries”)”, “education”, “psychology”
og “nurs*”. Ved anvendelse af trunkering, søges uden en bestemt endelse. Disse
søgninger blev kombinerede i relevante kombinationer med den boolske operator AND.
Her gav søgningerne i alt 26 hits, vi fandt frem til praksisartiklen Introducing family17 centered care in Binh Dinh Province – artiklen vurderes ud fra VAKS, hvilket fremgår
af bilag 3. Baggrunden for at artiklen vurderes som praksisviden ligger i, at den er
erfaringsbaseret og lokal (Rådet for mellemlange videregående uddannelser 2007, s.
10). Det er valgt at anvende artiklen i analysen, da den griber fat i netop den
problematik vi mødte i Vietnam. Dokumentation for søgeprocessen til analysen fremgår
af bilag 4.
6. Analyse
Omdrejningspunktet for dette bachelorprojekt er at se på, hvilke konsekvenser det har
for barnets psykiske og sociale udvikling, hvis familiecentreret sygepleje ikke bliver
praktiseret under barnets indlæggelse. På baggrund heraf, er tre analyseområder valgt:
barnet, forældrene og plejen. I nedenstående analyse vil der som det første, forekomme
en kort beskrivelse af børnehospitalet i Vietnam. Efterfølgende vil de tre
analyseområder: barnet, forældrene og plejen blive præsenteret med deres tematikker.
Tematikkerne er fundet ved indholdsanalyse af observationsskemaet. I forhold til
litteratur foretages der teorifremstillinger af John Bowlby og Daniel Sterns teorier,
hvorefter der trækkes nøgleområder ud af teorierne. På baggrund af dette foretages der
indholdsanalyse, hvor de fundne tematikker og nøglebegreber kodes på en ny måde i
relevante sammenhænge i forhold til, at kunne besvare dette bachelorprojekts
problemformulering.
I afsnittet om plejen vil yderligere bogen Reconfiguring Families in Contemporary
Vietnam blive
inddraget
til
analyse
af
baggrunden
for
de
vietnamesiske
sygeplejerskernes ageren. Derudover vil artiklen Introducing Family-Centered Care in
Binh Dinh Province blive anvendt med henblik på at fremstille, hvordan andre
sygeplejersker har forsøgt at implementere familiecentreret sygepleje i Vietnam.
Herunder, hvilke tiltag og udfordringer de mødte.
6.1 Beskrivelse af børnehospitalet i Vietnam For at give et billede af oplevelserne fra børnehospitalet i Vietnam, vil børnehospitalet
blive præsenteret i sin kontekst.
Hospitalet var placeret for enden af en tæt bebygget gade med apoteker,
legetøjsbutikker og gadekøkkener. Børnehospitalet var en fem etages gul bygning.
Bygningen var nedslidt, der var fugtskader overalt og der var renovering i gang alle
18 steder. Ude foran alle afdelinger sad forældre i kø og ventede på, at de måtte komme ind
og besøge deres barn. Forældrene havde adgang til deres barn tre gange om dagen af 20
min. varighed.
Børnehospitalet havde 1.225 sengepladser fordelt på 30 afdelinger. Vi besøgte fire
afdelinger
på
børnehospitalet:
Intensiv
Afdelingen,
Kirurgisk
Intensiv,
Operationsafdelingen og Skadestuen. På alle afdelinger var hovedgruppen af de indlagte
børn imellem 0-4 år gamle. Afdelingerne havde fra fem til ti patientstuer, et lægekontor
med computer, hvilerum til personalet, skyllerum/depot, omklædningsrum samt
konferencerum. På hver patientstue var i gennemsnit fem børn indlagt, derudover var
der et fælles læge-/sygeplejerskeskrivebord uden computer og på enkelte stuer var der
medicinskab. Sengene var placeret tæt ved hinanden og alt monitoreringen gjorde, at
pladsen på stuerne var begrænset. Til hver stue var der tilknyttet fire/fem sygeplejersker
og to/tre læger, men det var svært at se, præcis hvor personalet hørte til, da de florerede
rundt på alle stuer.
6.1.1 Præsentation af tematikker ud fra observationer Under
det
første
analyseområde
barnet
fremkom
ved
indholdsanalyse
af
observationsskemaet nedenstående tre tematikker.
Børnene får ikke opfyldt deres behov: “Børnene lå og græd.
Sygeplejerskerne foretog sig intet. Børnene græd til de var så udmattede,
at de faldt i søvn” (Bilag 1, nr. 5)
Børnene reagerer med fortvivlelse (gråd): “Et barn på 3-4 måneder lå og
græd, barnet var sulten. Moderen var ikke ved barnet, hun måtte komme
hver tredje time og amme barnet” (Bilag 1, nr. 7).
Børnene reagerer ikke på stimuli: “Et barn på ca. 1½ år, der havde været
indlagt i tre måneder lå og græd, vi forsøgte at skabe kontakt. Barnet var
utrøstelig, der kunne ikke skabes øjenkontakt” (Bilag 1, nr. 6).
Under den anden analyseområde forældrene fremkom ved indholdsanalyse af
observationsskemaet nedenstående to tematikker:
Forældrene har ikke adgang til barnet: “Forældrene sad uden for
afdelingerne i lange køer og ventede f.eks. ved operationsafdelingen.
Forældrene blev råbt op, når de måtte komme ind. Forældrene så
bekymrede ud og løb ind, når de blev råbt op” (bilag 1, nr. 13).
19 Forældrene bliver forhindret i at yde omsorg til barnet: “Et barn på 1 år
blev undersøgt i Skadestuen, lægernes mistanke var meningitis. Forinden
lumbalpunkturen skulle foretages, var forældrene ved barnet, men lige
inden proceduren skulle foretages, blev de sendt ud. Forældrene fik ingen
information. Forældrene græd, da de blev sendt ud af rummet, de
kiggede fortvivlede tilbage på barnet. Barnet græd meget, da forældrene
gik” (bilag 1, nr. 9)
Under
det
tredje
analyseområde
pleje
fremkom
ved
indholdsanalyse
af
observationsskemaet nedenstående to tematikker.
Det de opfatter som nemmest og mindst ressourcekrævende: “Alle
indlagte børn på Intensiv afdelingen fik sondeernæring, uanset om de var
vågne eller sederet. Vi spurgte en sygeplejerske, hvorfor alle børn fik
sondeernæring. Hun svarede, at det var det letteste, og at de ikke havde
ressourcer til at made de vågne børn” (bilag 1, nr. 4).
Personalet ser ikke barnets psykiske og sociale behov: “Sygeplejerskerne
trøstede ikke de grædende og urolige børn. Sygeplejerskerne stod med
deres private mobiltelefoner og hyggesnakkede med hinanden” (Bilag 1,
nr. 12).
6.2 Teorifremstilling Til at analysere de tre analyseområder: barnet, forældrene og plejen med tilhørende
tematikker, er det valgt, at fremstille John Bowlby og Daniel Sterns teorier, da begge
belyser, hvilke konsekvenser det har for barnets psykiske og sociale udvikling, hvis de
ikke har omsorgspersoner tæt omkring sig. Dette er anvendeligt i forhold til de indlagte
børn og deres forældre på børnehospitalet i Vietnam, da forældrene ikke har fri adgang
til deres barn. Under hver teori er der foretaget en indholdsanalyse, hvor nøgleområder i
teorien bliver trukket ud.
6.2.1 John Bowlby ift. barnets psykiske og sociale udvikling (Luise) Ifølge Bowlby er barnets tidlige tilknytningserfaringer byggesten i senere kompetencer
(Bowlby 2003, s. 36). Tilknytningssystemet har til formål at sikre overlevelse.
Spædbarnet udtrykker ubehag og manglende ligevægt ved at græde. Gråd har en stor
effekt på næsten alle omkring barnet, instinktivt vil næsten alle forsøge at stoppe
20 barnets gråd ved at afhjælpe dets behov. Denne reaktion som bl.a. bliver aktiveret ved
gråd, kalder Bowlby for omsorgssystemet (Bowlby 2003, s. 37-38). Ligesom Stern,
mener Bowlby, at målet for barnet er, at opnå den bedste balance mellem
nærhed/tryghed til omsorgspersonen og dermed tryghed til at udforske omverden (Ibid.
s. 41-42).
Det at være tæt knyttet indebærer, at barnet har tillid til, at de personer det er forbundet
med, er parate til at hjælpe, når der er behov for det. Det at kunne søge trøst og
beroligelse netop hos disse personer, er ifølge Bowlby et tegn på sund udvikling og ikke
et udtryk for afhængighed (Ibid. s. 150-151). Bowlby har med begrebet sikker base
beskrevet fænomenet, at barnet er opmærksom på, om omsorgspersonen er i nærheden,
hvis der skulle ske noget farligt. Det er barnets indre tryghed og forventning til at
hjælpen er i nærheden, hvis det skulle blive nødvendigt. Denne følelse er central for
barnets videre psykologiske udvikling. Den måde hvorpå barnet bliver mødt når det
forlader eller vender tilbage til den sikre base, får betydning for barnets følelsesmæssige
tilstand i mødet med verden (Ibid. s. 19-20).
Bowlby arbejder med begrebet indre arbejdsmodeller, disse er mentale forestillinger af
selvet og betydningsfulde personer samt en oplagring af erindringer fra barnets liv med
disse personer. De indre arbejdsmodeller påvirker senere barnets evne til at danne
relationer med andre, tilknytningsmønsteret (Ibid. s. 137-138). Ifølge Bowlby er der tre
forskellige former for tilknytning: Tryg tilknytning, utryg/ambivalent tilknytning og
utryg/undgående tilknytning. Det trygge barn søger nærhed og trøst i stressede
situationer og viser gensynsglæde ved genforening med omsorgspersonen. Den sikre
base og de positive indre arbejdsmodeller fremmer barnets kognitive udvikling, samt
påvirker evnen til empati, som fører til bedre social kompetence og socialt samspil
(Ibid. s. 138). Børn med utryg/ambivalent tilknytningsmønster griber til hyperaktivering
for at regulere deres følelser. Ved adskillelse bliver barnet meget ulykkelig og næsten
utrøstelig ved genforening. Barnet skifter ofte mellem klynkende og aggressiv/vred
adfærd. Tilknytningssystemet er konstant aktivt, fordi barnets tilværelse er
uforudsigelig. Dette kan senere resultere i krævende, kontrollerende og jaloux adfærd
samt ringe tiltro til egne evner (Ibid. s. 138). Et barn, der har et tilknytningsmønster som
er utryg/undgående har lært sig selv, at undgå nærhed og følelser for på den måde at
forebygge følelsen af frustration og skuffelse, hvis det ikke bliver mødt. Senere kan
21 dette medføre, at barnet fornægter sine egne behov og følelser - det lærer ikke at
regulere egne følelser (Bowlby, s. 138-139).
På baggrund af ovenstående teorifremstilling, er det valgt at trække følgende
nøgleområder ud, til den senere analyse.
•
Tilknytningssystemet har til formål at sikre overlevelse, spædbarnet udtrykker
ubehag og manglende ligevægt ved at græde.
•
Omsorgssystemet aktiveret instinktivt hos alle mennesker omkring barnet, når
det græder.
•
Det at være tæt tilknyttet indebærer at barnet har tillid til, at de personer det er
forbundet med, er parate til at hjælpe, når der er behov for det.
•
Sikker base: barnet er opmærksom på, om omsorgspersonen er i nærheden, hvis
der skulle ske noget farligt.
•
Utryg/undgående tilknytning: barnet har lært sig selv, at undgå nærhed og
følelser for på den måde at forebygge følelsen af frustration og skuffelse, hvis
det ikke bliver mødt.
6.2.2 Daniel Stern ift. barnets psykiske og sociale udvikling (Stine)
Ifølge Stern evner det nyfødte barn selv at regulere sin indtræden i omverdenen. Mæt og
udhvilet er det åbent for indtryk, og det retter opmærksomheden mod noget nyt og
fascinerende – i særdeleshed mod samspil med forældrene (Stern 2000, s. 12). Ved at
lære barnets signaler at kende og dermed fange barnet i det øjeblik det er klar til
samspil, støtter forældrene barnet i at regulere sin bevidsthedstilstand. Disse øjeblikke
bliver hurtigt længere i løbet af barnets første levemåned. Dette er med til at udvikle
barnets følelsesliv, ved at forældrene imiterer og spejler barnets signaler. Hvilket
medvirker til at fastslå barnet i dets eksistens (Ibid. s. 86).
Barnet er fra fødslen bevidst om, at det er en person, der selv handler og oplever –
barnet har en selvfornemmelse. Denne kalder Stern for Den emergente selvfornemmelse
(Ibid. s. 79). For at fastholde samt videreudvikle denne selvfornemmelse, må barnet
have hjælp fra omgivelserne i form af kærlighed og kontakt (Ibid. s. 86). Den emergente
selvfornemmelse
udgør
ifølge
Stern
fundamentet
for
barnets
kreativitet,
relationsdannelse og læring (Ibid. s. 88).
Når barnet er mellem 2 måneder og 7-9 måneder udvikles denne selvfornemmelsen,
ifølge Stern, sig til en oplevelse af et kerneselv. Her oplever barnet sig som et væsen,
22 der er fysisk adskilt fra andre og som er noget i sig selv. De sociale smil bliver flere,
barnet pludrer og nyder social aktivitet (Stern 2000, s. 113). For at barnet kan udvikle
kerneselvet må det ifølge Stern råde over en række oplevelser; Selv-handling, Selvsammenhæng, Selv-affektivitet, Selv-historie. Barnet lægger mærke til gentagelser og
forandringer (Ibid. s. 114-115). Konstanter og variationer er med til at styrke barnets
kerneselv (Ibid. s. 116-120). Ifølge Stern danner barnet, efterhånden som det oplever og
erfarer de samme situationer flere gange, kognitive skemaer. Det er igennem disse
skemaer, at nye erfaringer sorteres og indpasses eller omorganiseres. Behov som tørst
og sult, samt affekter som glæde og vrede, er sammen med sanseindtryk og bevægelse
af kroppen, de byggesten som barnet skaber meningssammenhæng af (Ibid. s. 143-144).
Barnet udvikler gensidig bevidsthed, når det er mellem 7 og 9 måneder, hvilket vil sige,
at barnet kan koncentrere sig om, at have opmærksomhed på et fælles tredje, sammen
med en omsorgsperson (Ibid. s. 177). Barnet udvikler endvidere affektiv afstemning,
hvilket betyder, at barnet spejler sig i, hvordan forældrene/omsorgspersonerne reagere
på bestemte situationer (Ibid. s. 190). Ifølge Stern har barnet behov for at dele
oplevelser og følelser. Det er derfor vigtigt, at omsorgspersonerne viser barnet, at de
forstår følelserne, der ligger til grund for barnets ydre adfærd og at de viser og deler
deres egne følelser med barnet (Ibid. s. 194-200).
I slutningen af barnets første leveår, begynder det at bruge stemmen og mimikken med
bevidst kommunikation for øje. Ligeledes udvikler barnet empati (Ibid. s. 209). Ifølge
Stern udvikler barnet i det andet leveår bl.a. fornemmelsen at et verbalt selv, som
muliggør nye perspektiver på selvet, samt mulighed for kommunikation med andre
(Ibid. s. 212). Når barnet er 1-1½ år udvikles, ifølge Stern, symboliseringsevnen og
selvbevidstheden. Også sproget udvikles markant i denne periode (Ibid. s. 224).
I 1½-4 års alderen styrkes barnets vilje og nysgerrighed (Ibid. s. 220). I denne periode
begynder barnet at opleve sin egen autonomi og omgivelserne oplever konflikter i
forhold hertil. Autonomiudviklingen er konfliktfyldt, da der opstår sammenstød mellem
barnets selvstændighedstrang og omgivelsernes krav om at tilpasse sig til
samfundsmæssige normer. Der kan også opstå sammenstød mellem barnets
tryghedsbehov på den ene side og behov for nye udfordringer på den anden side (Ibid. s.
221).
På baggrund af ovenstående teorifremstilling, er det valgt at trække følgende
nøgleområder ud, til den senere analyse.
23 •
At forældrene/omsorgspersonerne spejler og imiterer barnets signaler er med til,
at udvikle barnets følelsesliv, samt at fastslå barnet i dets eksistens.
•
Den emergente selvfornemmelse: udvikles ved at forældre/omsorgspersoner
viser kærlighed og kontakt til barnet. Denne selvfornemmelse udgør
fundamentet for bl.a. barnets relationsdannelse.
•
Selvfornemmelsen udvikles til kerneselv: barnets bekræftes i sin selv-handling,
selv-sammenhæng, selv-affektivitet og selv-historie.
•
Behov som tørst, sult og affekter som glæde og vrede, er sammen med
sanseindtryk og bevægelse af kroppen, de byggesten som barnet skaber
meningssammenhæng af.
•
Affektiv afstemning: barnet spejler sig i, hvordan forældre/omsorgspersoner
reagere i bestemte situationer.
•
Omsorgspersonerne må vise barnet, at de forstår, de følelser, der ligger til grund
for barnets ydre adfærd, samt vise og dele deres egne følelser med barnet.
•
1½-4 års alderen styrkes barnets vilje og nysgerrighed. Barnet oplever sin egen
autonomi.
6.3 Udvalgte analyseområder
I dette afsnit vil nøgleområderne fra teorifremstillingerne af Bowlby og Stern blive
kodet sammen med de fundne tematikkerne fra observationsskema under hvert
analyseområde Barnet, forældrene og plejen. 6.3.1 Barnet Ifølge Stern udvikler et spædbarn sit følelsesliv ved, at omsorgspersonerne omkring
barnet imitere og spejler barnets signaler (Stern 2000, s. 86). Som det fremgår af
observationsskemaet (bilag 1), er det generelt gennem observationerne af spædbørn, at
spædbørnene på børnehospitalet i Vietnam ikke får opfyldt deres behov, da de ikke har
forældrene omkring sig til at imitere og spejle deres signaler. Dette vil ifølge Stern
medfører, at børnene ikke har mulighed for fuldt at udvikle deres selvfornemmelse, da
dette kræver hjælp fra omgivelserne i form af kærlighed og kontakt (Stern 2000, s. 86).
Samtidig skriver Stern at barnet i alderen 2-9 måneder. udvikler selvfornemmelsen til en
oplevelse af kerneselvet. Denne udvikling er ifølge Stern en vigtig periode i forhold til,
hvordan barnet kommer til at opfatte sig selv og sin omverden fremover (Ibid. s. 113).
24 “Et barn på 9 måneder lå vågen. Barnet kastede op i tuben. Forældrene
var ikke ved barnet. Sygeplejerskerne sugede tuben, men ingen
interagerede med barnet imens. Barnet var uroligt og vred sig. Søgte de
to sygeplejerskers opmærksomhed med øjnene” (Bilag 1, nr. 11).
I og med at børnene på børnehospitalet i Vietnam ikke bliver mødt i deres søgen efter
kontakt, kan det få den konsekvens, at barnet ikke har mulighed for, at følge den
naturlige udvikling af kerneselvet, og dermed udvikler en forvrænget opfattelse af sig
selv og sin omverden (Stern 2000, s. 113). Ydermere kan det ifølge Bowlby få
konsekvenser for barnets relationsdannelse, hvis barnet, som det fremgår af eksemplet,
ikke bliver mødt med den kontakt og nærvær det har behov for og som det søger efter
(Bowlby 2003, s. 36). Relationsdannelsen er ifølge Bowlby afhængig af barnets tidlige
tilknytningserfaringer, hvilket indbefatter tillid og tryghed til omsorgspersoner, en
følelse af at omsorgspersoner er parate til at hjælpe, når barnet har behov for det (Ibid. s.
150-151) Dette behov får barnet i ovenstående eksempel ikke opfyldt. Samtidig er det
ifølge Stern vigtigt, at barnet bliver stimuleret i form af, at blive udsat for variationer, da
dette er med til at udvikle barnets kerneselv samt evnen til, at agere i samspil med andre
mennesker (Stern 2000, s. 116-120).
“Alle indlagte børn på Intensiv Afdelingen fik sondeernæring, uanset om
de var vågne eller sederet. Sygeplejerskerne interagerede ikke med
børnene, mens de gav dem sondeernæring. Forældrene var ikke tilstede”
(Bilag 1, nr. 4).
“Sygeplejerskerne trøstede ikke de grædende og urolige børn. Børnene
blev ikke mødt i deres frustration. De græd sig i søvn” (Bilag 1, nr. 12).
Ovenstående eksempler viser, at børnene på børnehospitalet i Vietnam oplever svigt og
tillidsbrud under indlæggelsen. Børnene reagere med fortvivlelse – de græder og
eftersom ingen omsorgspersoner møder barnet i dets frustration, får børnene ikke opfyldt
deres behov for tryghed. Dette får konsekvenser for barnets udvikling af
selvfornemmelsen, hvilket ifølge Stern er fundamentet for udviklingen af bl.a. barnets
relationsdannelse (Stern 2000, s. 88). Ydermere får dette konsekvenser for barnet
tilknytningsevner, idet barnets tilknytningssystem ifølge Bowlby har til formål, at sikre
overlevelse. Spædbarnet vil udtrykke ubehag og manglende ligevægt ved at græde
(Bowlby 2003, s. 37-38).
25 “Barnet var urolig og vred sig. Søgte de to sygeplejerskers
opmærksomhed med øjnene” (bilag 1, nr. 11).
Dette barn har været indlagt et par dage og forsøger meget ihærdigt at få øjenkontakt
med sygeplejerskerne. Børnene vil til sidst ikke reagere på stimuli, da de vil trække sig
ind i sig selv. Dette er ifølge Bowlby en forsvarsmekanisme, som barnet anvender for at
undgå følelsen af ikke at blive set. Barnet anvender tilknytningsmønstret
utryg/undgående tilknytning. Konsekvensen af dette tilknytningsmønster er, at barnet
fornægter egne behov og følelser og til sidst bliver apatisk (Bowlby 2003, s. 138-139).
Efter længere tids indlæggelse kan det i nedenstående observationer ses, hvad det gør
ved børnene, at de ikke får den nødvendige omsorg.
“Børnene reagerede ikke på stimuli. Hovederne kørte fra side til side og
øjnene flakkede” (bilag 1, nr. 2).
“Et barn på ca. 1½ år, der havde været indlagt i 3 måneder, lå og græd.
Barnet var utrøstelig og der kunne ikke skabes øjenkontakt” (Bilag 1, nr.
6).
Her ses konsekvensen af den manglende omsorg og tilknytning. Børnene har trukket sig
ind i sig selv og reagere ikke på stimuli. De svigt og tillidsbrud børnene oplever under
indlæggelse er så markante, at børnene kan blive apatiske. Disse børn kan få
vanskeligheder ved at danne relation til deres forældre igen efter udskrivelse (Bowlby
2003, s. 138-139).
6.3.2 Forældrene På børnehospitalet i Vietnam, var det praksis at forældrene ikke var en del af barnets
indlæggelse. Forældrene havde adgang til deres barn tre gange dagligt af 20 minutter
varighed.
Forældrenes
sparsomme
tilstedeværelse
fremgår
tydeligt
af
observationsskemaet (Bilag 1). Grundet den sparsomme adgang, blev forældrene
forhindret i at give omsorg til deres barn. Ifølge Stern er forældrene et spejl, hvor
barnet spejler forældrenes ageren og følelser i konkrete situationer, dette kalder Stern
affektiv afstemning (Stern 2000, s. 190).
“Inden lumbalpunkturen skulle foretages var forældrene inde ved barnet,
men lige inden proceduren skulle foretages, blev de sendt ud. Forældrene
26 græd da de blev sendt ud af rummet, de kiggede fortvivlede tilbage på
barnet. Barnet græd da forældrene gik” (Bilag 1, nr. 9).
I dette tilfælde har barnet ikke tidligere i forbindelse med indlæggelsen, været adskilt
fra forældrene. Det ses at barnet spejler forældrenes ageren og følelser i den konkrete
situation. Ydermere er det, ifølge Bowlby, en normal reaktion i forhold til adskillelse.
Barnet bliver adskilt fra sin sikre base, da forældrene bliver forhindret i at yde omsorg
og dermed forhindret i at opfylde barnets behov for tryghed (Bowlby 2003, s. 19-20).
Ifølge Stern er det en forudsætning for barnets psykiske og sociale udvikling, at
forældrene lærer barnet at kende, samt imiterer og spejler barnet signaler (Stern 2000, s.
86). Dermed får det konsekvenser for både forældre og barn, at forældrene ikke har
adgang til barnet, eftersom forældrene ikke får mulighed for, at følge deres barn i dets
sygdomsforløb.
“Børnene reagerede ikke på stimuli. Hovederne kørte fra side til side og
øjnene flakkede” (bilag 1, nr. 2).
Når et barn har været indlagt i 3 måneder, som var den gennemsnitlige indlæggelsestid
på Børnehospitalet i Vietnam, kan det få de konsekvenser, at begge parter skal lære
hinanden at kende. Der skal opbygges en forældre-barn-relation på ny. Dette på
baggrund af, at forældrene ikke har haft fri adgang til deres barn.
6.3.3 Plejen På baggrund af tematikkerne, barnet og forældrene samt observationsskemaet (bilag 1),
fremgår det, at sygeplejerskerne ikke interagerer med børnene.
“Alle indlagte børn på Intensiv Afdelingen fik sondeernæring, uanset om
de var vågne eller sederede. Sygeplejerskerne interagerede ikke med
børnene, mens de gav dem sondeernæring. Forældrene var ikke tilstede.
Vi spurgte en sygeplejerske, hvorfor alle børn fik sondeernæring.
Sygeplejersken svarede, at det er det letteste og at de ikke havde
ressourcer til at made de vågne børn” (Bilag 1, nr. 4).
Ovenstående eksempel vidner om, at der er tale om en helt anden tilgang til
børnesygepleje i Vietnam end i Danmark. Sygeplejerskerne ser ikke børnenes psykiske
og sociale behov, de begrunder deres ageren med, at det er det letteste og mindst
27 ressourcekrævende. Det kan undre, at tilgangen til børnesygeplejen kan være så
forskellig.
Forskellen skal bl.a. findes i Vietnams historiske udvikling og kultur. Ifølge Daniéle
Bélanger og Magali Barbieri var Vietnam i 1980’erne gennem en politisk ændring
(Barbieri & Bélager 2009, p. 2). Dette betød bl.a., at ansvaret for den enkelte
vietnamesiske families sundhed gik fra at være statens ansvar, til at være familiens eget.
Dermed blev ca. en tredjedel af sundhedsvæsenet finansieret af befolkningen grundet
brugerbetaling på sundhedsydelserne (Deolalikar 2009, p. 91). Det vietnamesiske
sundhedsvæsenet er meget privatiseret, hvilket har medført stor social ulighed. For at
bringe mere balance i denne sociale ulighed, har staten lavet en Health Care Found,
denne fond kan f.eks. bruges, hvis et barn bliver sygt og forældrene ikke har råd til at
betale for indlæggelse og behandling (Ibid. p. 92). Ændringen har desuden haft den
betydning, at befolkningen er blevet individualister, hvor det drejer sig om, kun at have
ansvar for sin egen familie. Dette sætter også spor i sygeplejen, hvor man ikke har
samme ansvarsfølelse, empati og sympati, som hvis sundhedssystemet var et fælles
ansvar (Ibid. p. 79).
“En pige på 5 år, skulle have anlagt kateter a demeure. Forældrene var
ikke tilstede. Ingen af sygeplejerskerne interagerede med pigen. Der var
fire sygeplejersker til at udfører denne procedure. Pigen græd meget og
man kan se angsten i hendes øjne” (Bilag nr. 8).
Sygeplejerskerne havde størst fokus på den medicinske og instrumentelle behandling af
børnene – det nemmeste. Dette kan skyldes den måde, hvorpå det vietnamesiske
sundhedsvæsen er opbygget, samt den kultur der er omkring sygeplejen. Man er sig selv
og sin familie nærmest, hvilket også smitter af på sygeplejen.
“Børnene lå og græd. Sygeplejerskerne foretog sig intet. Børnene græd
til de var så udmattede, at de faldt i søvn” (Bilag 1, nr. 5).
Ifølge Bowlby har gråd en stor effekt på alle omkring det grædende barn og alle vil
instinktivt forsøge at stoppe gråden ved at afhjælpe barnets behov. Denne reaktion
kalder Bowlby omsorgssystemet (Bowlby 2003, s. 37-38) Børnenes gråd har ikke en
effekt på de vietnamesiske sygeplejersker, de ser derfor ikke børnenes behov for trøst
og dermed imødekommer de ikke børnenes psykiske og sociale behov.
28 Denne underen over sygeplejerskens sparsomme interageren med forældre og barn, er
blevet undersøgt af andre sygeplejersker. Artiklen Introducing Family-centered Care in
Binh Dinh Province af Anne Manchester omhandler et interview af en newzealandsk
sygeplejerske, Anne de Bres, som har været volontør i Vietnam i 2½ år (Manchester
2010, p. 26). Hendes rolle var, at introducere og implementere total patientpleje og
familieinddragelse på et Neonatal afsnit, og dermed indfører en mere holistisk
sygepleje, frem for de vietnamesiske sygeplejerskes meget opgaveorienteret sygepleje.
De Bres beskriver, at de vietnamesiske sygeplejersker mangler kompetencer indenfor
kommunikation, pårørendekontakt og andre mere bløde værdier i sygeplejersken (Ibid.
p. 26). Dette kan hænge sammen med, at sygeplejerskeuddannelsen i Vietnam er en 2årig uddannelse på et medicinsk college (Ibid. p. 26). De Bres oplevede, at
sygeplejerskerne mødte hendes forslag til ændringer med stor skepsis, da de ikke mente,
at de havde ressourcer til at yde den holistiske sygepleje (Ibid. p. 27). Ved at
demonstrere igen og igen, at der var flere fordele ved at involvere forældrene i plejen,
blev sygeplejerskerne overbevist. Både børn og sygeplejersker blev mindre stressede og
der kom mere ro i afdelingen (Ibid. p. 27). Derudover udviklede de Bres sammen med
afdelingssygeplejersken undervisning af sygeplejersker og familier i alt fra amning til
håndhygiejne (ibid. p. 27).
7. Konklusion
Under udvekslingsopholdet på børnehospitalet i Vietnam oplevede vi, at forældrene
havde sparsom adgang til deres barn og at sygeplejerskerne ikke interagerede med
børnene. Deres fokus var på den medicinske og instrumentelle behandling. De
praktiserede
ikke
begrebet
familiecentreret
sygepleje.
Som
det
fremgår
af
problembeskrivelsen, er det væsentlig for barnets psykiske og sociale udvikling, at
familien er inddraget under barnets indlæggelse, samt at sygeplejersken har
kompetencerne til at tilpasse praksis, så familien kan inddrages.
Af den grund fandt vi det interessant at undersøge, hvilke iagttagelser og konsekvenser
der kan ses i forhold til barnets psykiske og sociale udvikling, hvis ikke familiecentreret
sygepleje praktiseres under barnets indlæggelse. Heraf er der valgt tre analyseområder:
barnet,
forældrene
og
plejen,
som
er
relevante
for
at
kunne
besvarer
problemformuleringen. Ved at foretage en indholdsanalyse af observationsskemaet,
fremkom tematikker under hvert analyseområde.
29 På baggrund af indholdsanalyse og udvælgelse af nøglebegrebet af psykoanalytiker
John Bowlby og psykiater og spædbarnsforsker Daniel Sterns teorier, blev tematikkerne
og nøglebegreber analyseret ved kodning.
I forhold til analyseområdet barnet, fremkom følgende tematikker: Børnene får ikke
opfyldt deres behov, børnene reagere med fortvivlelse (gråd), børnene reagere ikke på
stimuli. På baggrund af denne analyse fremkom følgende fund; at børnene i starten af
deres indlæggelse, var ihærdige i deres søgen efter kontakt. Eftersom børnene ikke blev
mødt af sygeplejerskerne og forældrene havde sparsom adgang, fik det den konsekvens,
at børnene ikke havde optimale forudsætninger for at udvikle deres kerneselv. Børnene
oplevede svigt og tillidsbrud. De fik dermed ikke opfyldt deres behov for tryghed,
hvilket ifølge Stern, får konsekvenser for udviklingen af bl.a. barnets relationsdannelse.
Ifølge Bowlby kan dette yderligere medfører, at børnene udvikler en utryg/undgående
tilknytning.
Under analyseområdet forældrene fremkom følgende tematikker: forældrene har ikke
adgang til barnet, forældrene bliver forhindret i at yde omsorg til barnet. Under dette
analyseområde fremkom det; at forældrenes sparsomme tilstedeværelse får den
konsekvens, at forældrene ikke har mulighed for, at følge barnet tæt under indlæggelse
og dermed skal forældre-barn-relationen opbygges på ny efter udskrivelsen.
Under analyseområdet plejen fremkom følgende tematikker: det er det nemmeste og
mindst ressourcekrævende og personalet ser ikke barnets psykiske og sociale behov. De
vietnamesiske sygeplejerskers tilgang til børnesygeplejen er en helt anden end i
Danmark. Baggrunden for dette ligger bl.a. i, at familiens sundhed ikke er statens
ansvar, men familiens eget. Vietnameserne er individualistiske, på nær når det handler
om deres egen familie, hvilket også ses i sygeplejen. Dette skinner særligt igennem ved,
at sygeplejerskerne ikke reagere på børnenes gråd. Ifølge Bowlby har gråd en stor effekt
på alle omkring det grædende barn og alle vil instinktivt forsøge at stoppe gråden, ved
at afhjælp barnets behov.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at forældrenes begrænsede adgang til
deres barn, får den betydning, at de bliver forhindret i at yde omsorg til barnet. Eftersom
børnene ikke får opfyldt deres behov, reagerer de med fortvivlelse (gråd). Derudover ser
sygeplejerskerne ikke børnenes psykiske og sociale behov. Hvilket får den betydning, at
børnene trækker sig ind i sig selv – de reagerer ikke på stimuli. En newzealandsk
sygeplejerske har været i Vietnam, hvor hun forsøgte, at introducere og implementere
30 familiecentreret sygepleje på et Neonatal afsnit. Her mødte hun udfordringer i form af
stor skepsis, da de vietnamesiske sygeplejersker mente, at de ikke havde ressourcer til at
inddrage
familien.
Ved
gentagende
gange
at
demonstrere
principperne
i
forældreinddragelse, blev sygeplejerskerne overbevist og resultatet blev færre stressede
børn og sygeplejersker og mere ro i afdelingen.
8. Diskussion
På baggrund af dette bachelorprojekt, vil der i det følgende blive diskuteret metode og
fund.
8.1 Metode Måden hvorpå vi har anvendt etnografi kan diskuteres, eftersom processen har været
omvendt i forhold til, hvordan man optimalt foretager et etnografistudie. Baggrunden
for dette skyldes, at det er første gang vi udføre/arbejder med så stort et projekt. Set i
bagklogskabens lys, burde vi under vores ophold i Vietnam have taget beslutningen om,
at anvende/ benytte opholdet i forhold til vores bachelorprojekt, for derefter, at sætte os
ind i etnografi som undersøgelsesdesign. På den måde havde vi fået de nødvendige
tilladelser til at gennemføre en optimal etnografisk undersøgelse. Styrken i vores
bachelorprojekt er, at vi under vores ophold førte studiedagbog over de observationer vi
gjorde os på børnehospitalet.
Gennem litteratursøgning har det ikke været muligt at finde frem til forskningslitteratur
omhandlende, hvilke konsekvenser det har for barnets psykiske og sociale udvikling, at
familiecentreret sygepleje ikke bliver praktiseret under barnets indlæggelse. Af den
grund kan det diskuteres om litteratursøgningen har været omfattende nok, men som det
fremgår af dokumentation af søgeproces (bilag 2 og bilag 4) har vi søgt i relevante
databaser med relevante søgeord og kombinationer. Vi synes, at vi har formået at belyse
vores problemformulering tilfredsstillende i form at det litteratur vi har fundet samt
vores observationer. Det kan dog diskuteres om artiklen Introducing Family-centered
Care in Binh Dinh Province (Manchester 2011), der er anvendt i analysen er brugbar, da
det er en praksisbaseret artikel. Artiklen er vurderet med VKAS (bilag 3), her får
artiklen 8,9 point og anbefales derfor ikke som brugbar. Eftersom der ikke findes anden
relevant litteratur, er artiklen vurderet som brugbar for dette bachelorprojekt, da den
omhandler Vietnam og familiecentreret sygepleje og har mange af de aspekter, som vi
31 selv har oplevet. Ydermere kan det diskuteres om, der findes andre relevante teoretiker
til at belyse problemformuleringen end de anvendte John Bowlby og Daniel Stern. Ud
fra projektets størrelse/omfang, er det vurderet, at to teoretikere er rimeligt, samtidig
med at deres teorier begge er væsentlige for besvarelsen af problemformuleringen for
dette bachelorprojekt.
I forhold til opgavens validitet og troværdighed, er det væsentligt at diskutere/reflektere
over egen forforståelse. Vi har under udarbejdelsen af dette bachelorprojekt været meget
opmærksom på forforståelsens indvirkning på fremstillingen af resultaterne. Ifølge
Birkler kan man principielt aldrig frigøre sig fra sin forståelseshorisont (Birkler 2013a,
s. 99). Derfor kan det diskuteres om der ved nærmere gennemgang af vores projekt,
findes steder hvor forforståelsen spiller ind. F.eks. har vores forforståelse om at
familiecentreret sygepleje er anvendt i hele verden haft en stor betydning projektet.
8.2 Fund
På baggrund af problembeskrivelsen, fandtes det interessant at undersøge, hvilke
konsekvenser samt iagttagelser, der kan ses hos barnet psykisk og socialt, hvis ikke
familiecentreret sygepleje bliver praktiseret. Fundene for dette bachelorprojekt er, at
børnene efter længere tids indlæggelse risikerer at opbygge en utryg/undgående
tilknytning, hvor barnet undgår nærhed og følelser, for på den måde at forebygge
følelsen af frustration og skuffelse, barnet trækker sig ind i sig selv (Bowlby 2003, s.
138-139). Dette kommer af, forældrene ikke har mulighed for at yde omsorg for deres
barn, da de ikke har adgang til det samt de vietnamesiske sygeplejerskers syn på
børnesygeplejen. Dette resulterer i, at barnet ikke for opfyldt sine behov og dermed
reagerer med fortvivlelse.
Det kan ud fra fundene diskuteres om Vietnam opfylder FN’s børnekonvention, som er
lavet for at sikre børns rettigheder i hele verden. Børnekonventionen lægger vægt på, at
familien bør være fundamentet i og omkring barnets liv, at et trygt familiemiljø er den
naturlige ramme for barnets vækst og udvikling (Bondesen & Jørgensen 2005, s. 57).
Som det fremgår tidligere er der i Vietnam udarbejdet en fond, Health Care Found.
Med denne fond forsøger man at sikre børns rettighed til behandling på hospitalet
(Deolalikar 2009, p. 92). Fundene i dette bachelorprojekt vidner om, at der på trods af
fonden stadig mangler tiltag, når det handler om barnets psykiske og sociale udvikling
samt familiecentreret sygepleje. Vietnam er ikke en del af ICN, for at forbedre
32 sygeplejen i Vietnam kunne det være en begyndelse, at blive medlem af ICN, da dette
giver nogle forpligtigelser i forhold til standarden af sygeplejen (ICN 2012). 9. Perspektivering
Fundene i dette bachelorprojekt kan bruges til, at øge opmærksomheden omkring
barnets psykiske og sociale udvikling i forbindelse med indlæggelse. Samt vigtigheden
af inddragelse af familien eller omsorgspersoner i lande, hvor familiecentreret sygepleje
ikke bliver praktiseret. Som det fremkommer af artiklen Introducing Family-centered
Care in Binh Dinh Province (Manchester 2011) har implementeringen af
familiecentreret sygepleje stor betydning, både for de indlagte børn, forældrene og
sygeplejerskerne. Inddragelsen af forældrene betyder mindre stressede børn og
sygeplejersker og adskillelsen mellem forældre og barn mindskes hvilket betyder at
barnet styrkes i dets psykiske og sociale udvikling. Et forslag til, at udvikle
børnesygeplejen i Vietnam kunne være, at man som sygeplejerske i i-lande anvender sin
viden til at hjælpe med implementeringstiltag. Set fra et vietnamesisk synspunkt kunne
det være en idé at arbejde for at blive medlem af ICN, da dette giver mulighed for dele
viden med de andre medlemslande. Derudover stiller det at være med i ICN, krav til
kvaliteten samt det etiske aspekt i sygeplejen. 33 10. Referenceliste
Denne referenceliste er udarbejdet med stilen Harvard.
Barbieri, M & Bélanger, D (2009) Chap. 1 – Introduction: State, Families, and the
Making of Transitions in Vietnam. In: Reconfiguring Families in Contemporary
Vietnam (Barbieri, M. & Bélanger, D. Red.). Stanford University Press, California. pp.
1-44. (44 sider).
Bathsevani, C, Stoltz, P & Willlman, A (2007) Evidensbaseret sygepleje – en bro
mellem forskning og klinisk virksomhed (Ludvigsen, M S, red.). 2. udg., 1. oplag. Gads
Forlag, København K. s. 103-104. (2 sider).
Birkler, J (2013). Kap. 4 - Begrundelsesformer. I: Videnskabsteori - en grundbog. 1.
udg., 9 oplag. Munksgaard Danmark, København. s. 66-82. (16 sider).
Birkler, J (2013a). Kap. 6 - Forståelse. I: Videnskabsteori - en grundbog. 1. udg., 9
oplag. Munksgaard Danmark, København. s. 93-116. (23 sider).
Bondesen, A & Jørgensen, G (2005). Børn og unge - sundheds- og sygepleje.
Munksgaard Danmark, København. s. 17, 20, 57-59, 75-78, 84-86, 119, 149 (9 sider).
Bowlby, J (2003). En sikker base – Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser. 1. udg., 5
oplag. DET lille FORLAG, Frederiksberg. (171 sider).
Carlson, E (2014) Kap. 12 - Etnografi og deltagende observationer. I: Videnskabelig
teori og metode - fra idé til eksamination (Henricson, M. red.). Munksgaard Danmark,
København. s. 213-231. (18 sider).
Dansk Pædiatrisk Selvskab (2014). Børneafdelinger.
http://www.paediatri.dk/borneafdelinger [Besøgsdato: 24.10.2014].
Den Store Danske (2014). Daniel Stern.
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_ter
apiformer_og_begreber/Daniel_Norman_Stern [Besøgsdato: 01.12.2014].
34 Den Store Danske (2014a). John Bowlby.
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_tera
piformer_og_begreber/John_Bowlby [Besøgsdato: 04.12.2014].
Deolalikar, A (2009). Chap. 3 – Health Care and the Family in Vietnam. In:
Reconfiguring Families in Contemporary Vietnam (Barbieri, M. & Bélanger, D. Red.).
Stanford University Press, California. pp. 75-94. (19 sider).
Friberg, F & Öhlén, J (2014). Kap. 20 - Fænomenologi og Hermeneutik. I:
Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (Henricson, M. red.).
Munksgaard Danmark, København. s. 333-359 (26 sider).
Hall, E (2007). Familien og sygeplejen - i går, i dag, i morgen. I: Tidsskrift for
sygeplejeforskning 2007, vol. 23;(3). s. 3-9. (6 sider).
Hartvigsen, T (2012). Kap. 9 - Det akut syge barn. I: Akut sygepleje (Jastrup, S. red.). 1.
udg., 2. oplag. Munksgaard Danmark, Købehavn. s. 155-174. (19 sider).
Hostrup, H et al. (2009) Vurdering af kvalitative studer – VAKS.
http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf [Besøgsdato: 12.12.2014].
Hørmann, E (2011). 3.1.1 Litteratursøgning. I: Bachelorprojekt inden for det
sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (Glasdam, S. red.). 1. udg.,
2. oplag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København K. s. 36-46. (10 sider).
ICN (2012). The ICN Code of Ethics for Nurses. International Council of Nurses,
Switzerland. pp. 1-10. (10 sider).
Jensen, L. B (2011). Indføring i tekstanalyse. 1. udg., 2. oplag. Samfundslitteratur,
Frederiksberg C. (143 sider).
Jolley, J & Shields L (2009). The Evolution of Family-Centered Care. In: Journal of
Pediatric Nursing, Vol: 24, No: 2 (April). pp. 164-170. (6 sider).
Manchester, A (2011) Introducring family-centred care in Binh Dinh Province. In: Kai
Tiaki Nursing New Zealand, December/ Januray 2010/2011, vol. 16, no. 11. pp. 26-27.
(2 sider).
35 Printzlau, M (2009). Familiecentreret sygepleje i pædiatrien. I: Sygeplejersken, nr. 23/
2009. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2009-23-54-1Paediatrisk_Sygepleje.aspx [Besøgsdato: 24.10.2014]. s. 54-59. (5 sider).
Ryssing, E (1988). Øget forståelse for pædiatriske afdelinger siden starten i 1850. I:
Barndom – Børns vilkår og sundhed før og nu (Merrick, J., Hjorth, P. S. & Gården, L.
red.). Dansk Sygeplejeråd, Købehavn. s. 107-112. (5 sider).
Rådet for mellemlange videregående uddannelser (2007). MVU-rådets oplæg om
professionel viden. Undervisningsministeriet, København. s. 1-24. (24 sider).
Sachs, C (2011). Livets sidste timer. I: Patienthåndbogen.
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/kraeft/sygdomme/den-sidste-tidhjemme/livets-sidste-timer/ [Besøgsdato: 18.12.2014].
Statens Serum Institut (2011). Antal af sengepladser pr. 31/12-2011.
http://edit.ssi.dk/sitecore/shell/Controls/Rich%20Text%20Editor/~/media/Indhold/DK%
20%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Dataformidling/Sundhedsdata/Sengepladser
/Antal%20sengepladser%202011.ashx [Besøgsdato: 24.10.2014].
Stern, D. N. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag,
København. (324 sider).
Stokkebæk, A (2012). Psykologi 1 – Udviklingspsykologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck, København. s. 36-38, 55, 142, 287, 336. (6 sider).
Sygeplejeetisk Råd (2014) De sygeplejeetiske Retningslinjer. Dansk Sygepleje råd,
Købehavn. (9 sider).
Tveiten, S et al. (2012). Sykepleie til barn – familiesentrert sykepleie. Gyldendal Norsk,
Oslo. s. 28-29, 52-57 (7 sider).
Young, J et al. (2006) Negotiation of care for a hospitalised child: nursing perspectives.
In: Neonatal, paediatric and child health nursing vol. 9, no. 3. pp. 7-14. (7 sider).
36 Baggrundslitteratur
Bondesen, A & Jørgensen, G (2005). Børn og unge - sundheds- og sygepleje.
Munksgaard Danmark, København. s. 17-59, 73-86, 103-172, 199-217 (142 sider).
Buber, M (2011). Kap. 4 – Teoretiske rødder og nye synsvinkler. I: Tab – om sorg og
livsændring (Axelson, B. L. red.). Hans Reitzels Forlag, København. s. 59-71. (12
sider).
Glasdam, S (2008). Kap. 5 – Uddannelse af sygeplejersker – belyst fra et fagpolitisk
perspektiv. I: Sygepleje i fortid og nutid – historisk indblik (Glasdam, S. & Bydam J.
red.). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København K. s. 104-124. (20 sider).
Henricson, M (2014). Kap. 2 – Forskningsprocessen: problem, formål og indledning/
baggrund. I: Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (Henricson, M.
red.). Munksgaard Danmark, København. s. 54-69 (15 sider).
Henricson, M (2014). Kap. 28 – Diskussion. I: Videnskabelig teori og metode - fra idé
til eksamination (Henricson, M. red.). Munksgaard Danmark, København. s. 487-495 (8
sider).
Hospitalsenhed Midt (2014). Barnet i centrum - en grundlæggende værdi i
børneafdelingen.
http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger+og+centre/b%C3%B8rneafdelingen/pr%
C3%A6sentation+af+b%C3%B8rneafdelingen/barnet+i+centrum [Besøgsdato:
16.09.2014]. (1 side).
Kjellström, S (2014). Kap. 3 – Forskningsetik. I: Videnskabelig teori og metode - fra idé
til eksamination (Henricson, M. red.). Munksgaard Danmark, København. s. 71-96 (25
sider).
Priebe, G & Landström, C (2014). Kap. 1 – Den videnskabelige erkendelses muligheder
og begrænsninger – grundlæggende videnskabsteori. I: I: Videnskabelig teori og metode
- fra idé til eksamination (Henricson, M. red.). Munksgaard Danmark, København. s.
33-53. (20 sider).
37 Rienecker, L & Jørgensen, P S (2012) Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning
på videregående uddannelser. 4. udg.. Samfundslitteratur, Frederiksberg. (284 sider).
Stokkebæk, A (2012). Psykologi 1 – Udviklingspsykologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck, København. s. 35-72, 85-132, 142-155, 283-294, 335-349. (122 sider).
Tveiten, S et al. (2012). Sykepleie til barn – familiesentrert sykepleie. Gyldendal Norsk,
Oslo. (196 sider).
Det samlede antal sider: 1.756
38 11. Billagsfortegnelse
Bilag 1: Observationsskema (6 sider)
s. 40-45
Bilag 2: Dokumentation af søgeproces problembeskrivelsen (5 sider)
s. 46-50
Bilag 3: Vurdering af artikel (VAKS) (4 sider)
s. 51-54
Bilag 4: Dokumentation af søgeproces analysen (4 sider)
s. 55-58
39 Bilag 1 – Observationsskema
Dette observationsskema tager udgangspunkt i vores studiedagbog fra Børnehospitalet i
Vietnam.
Nr. Observationer
Handlinger
Svar/Reaktion/Effekt Tematikker
1
Vi spurgte ind
til, om de
samarbejdede
med
forældrene.
Hertil svarede lægen:
Forældrene er så vidt
muligt med i
beslutningsprocessen.
En læge vurderer, at et
barn på 2 år havde
ringe
overlevelsesmulighede
r. Barnet var ikke ved
bevidsthed, og det
havde respirationsstop
flere gange.
Forældrene var ikke
ved barnet.
Lægen sagde, at han
snart ville kalde
forældrene ind
Efter 3 timer, havde
lægen fortsat ikke
kaldt forældrene ind.
Konsekvens for barnet:
Det må antages at
bevidstløse kan høre alt
hvad der bliver sagt,
derfor skal man tale med
bevidstløse som om
vedkommende var ved
bevidsthed (Sachs 2011).
Mangler forældrene - det
kendte for barnet.
Forældrenes
tilstedeværelse kan være
beroligende for barnet.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
er afskåret fra barnet,
derfor forhindret i af give
omsorg til barnet.
2
Nogle børn var
sederede, de lå på
ryggen med begge
arme fikseret til
sengen. Vågne børn
havde også begge
arme fikseret til
sengen (Intensiv
Afdeling).
Gennemsnitlig
indlæggelsestid var ca.
2-3 måneder.
Vi forsøgte at
skabe kontakt
til de vågne
børn.
Børnene reagerede
ikke på stimuli.
Hovederne kørte fra
side til side og øjnene
flakkede.
Konsekvens for barnet:
Børnene reagere ikke på
stimuli. Børnene bliver
gjort immobile ved, at
være fikseret.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
har ikke adgang til deres
barn, er derfor forhindret
i af give omsorg til deres
barnet.
40 3
Børnene blev ikke
vendt, de lå derfor
altid på ryggen.
Mange børn havde
decubitus over
knoglefremspring,
samt deform
hovedform.
Vi spurgte ind
til, om børnene
ikke blev
lejret.
Svaret fra personalet
var, at de drejede
børnenes hoveder et
par gange om dagen
for at undgå deforme
hoveder.
Konsekvens for barnet:
Børnene bliver ikke
stimuleret psykisk og
socialt. Børnene bliver
gjort immobile og mange
udvikler decubitus.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
har ikke adgang til deres
barn, er dermed
forhindret i af give
omsorg til barnet.
Plejen: Det nemmeste og
det mindst
ressourcekrævende.
Sygeplejerskerne ser ikke
børnenes psykiske og
sociale behov.
4
Alle indlagte børn på
Intensiv Afdelingen
fik sondeernæring,
uanset om de var
vågne eller sederede.
Sygeplejerskerne
interagerede ikke med
børnene, mens de gav
dem sondeernæring.
Forældrene var ikke
tilstede.
Vi spurgte en
sygeplejerske,
hvorfor alle
børn fik
sondeernæring.
Sygeplejersken
svarede, at det var det
letteste og at de ikke
havde ressourcer til at
made de vågne børn.
Konsekvens for barnet:
Børnene får ikke opfyldt
deres behov og bliver
ikke stimuleret i
spisesituationen.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
har ikke adgang til deres
barn, er derfor forhindret
i at give omsorg til
barnet.
Plejen: Sygeplejerskerne
interagerer ikke med
børnene under deres
måltider. Det er det
nemmeste - tid og
ressourcer. Personalet ser
ikke børnenes psykiske
og sociale behov.
41 5
Børnene lå og græd
Sygeplejersker
ne foretog sig
intet.
Børnene græd til de
var så udmattede, at
de faldt i søvn.
Konsekvens for barnet:
Børnene reagerer med
fortvivlelse, de græder.
De får ikke opfyldt deres
behov.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
er forhindret i at give
omsorg til deres barn, da
de ikke har adgang.
Plejen: Sygeplejerskerne
ser ikke børnene à
opfylder ikke børnenes
behov.
6
Et barn på ca. 1½ år,
der havde været
indlagt i 3 måneder, lå
og græd.
Vi forsøgte at
trøste barnet,
samt skabe
kontakt.
Barnet var utrøstelig
og der kunne ikke
skabes øjenkontakt.
Konsekvens for barnet:
Barnet reagerer med
fortvivlelse – gråd.
Barnet regerer ikke på
stimuli.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
har ikke adgang til
barnet, er derfor
forhindret i at yde
omsorg.
Plejen: Sygeplejerskerne
ser ikke børnene à
opfylder ikke børnenes
behov psykisk og socialt.
7
Et barn på 3-4
måneder. lå og græd,
barnet var sulten.
Moderen var ikke ved
barnet, hun måtte
komme hver tredje
time og amme barnet.
Vi spurgte en
sygeplejerske,
om barnet
kunne få noget
mad.
Barnet søgte efter
mad, det suttede på
vores hænder og
suttede meget på sin
egen tunge som var
det et bryst. Barnet
kan ikke trøstes ved
berøring.
Konsekvens for barnet:
Barnet får ikke opfyldt
sine behov og reagere
med fortvivlelse, gråd.
Konsekvens for
forældrene: Moderen har
ikke fri adgang til barnet
og kan derfor ikke
42 8
Sygeplejersken
svarede, at det måtte
Sygeplejersken fandt
Barnet var ikke vi ikke, da moderen til
en flaske.
stort nok til
barnet kom på et
Sygeplejersken tog
selv at holde
tidspunkt og det var
ikke barnet op, da det flasken, så vi
hendes ansvar.
skulle have flasken.
spurgte om vi
Flasken lagde
måtte tage
Barnet er fortsat
meget uroligt.
sygeplejersken i stedet barnet op og
made det.
i munden på barnet,
mens barnet lå i
sengen. Hun
interagerede ikke med
barnet.
opfylde dets behov for
trøst og mad, lige når
barnet har brug for det.
Forhindret i at give
omsorg.
En pige på 5 år, skulle
have anlagt kateter a
demeure. Forældrene
var ikke tilstede. Ingen
af sygeplejerskerne
interagerede med
pigen.
Konsekvens for barnet:
Pigen reagere ved
fortvivlelse. Pigen får
ikke opfyldt sine behov.
Der var 4
sygeplejersker
til at udfører
denne
procedure.
Pigen græd meget og
man kunne se angsten
i hendes øjne.
Plejen: Sygeplejerskerne
vælger det nemmeste. De
opfylder ikke barnets
behov under
spisesituationen psykisk
og socialt.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
er forhindret i at give
omsorg til barnet, fordi
de ikke må være tilstede.
Plejen: Sygeplejerskerne
opfylder ikke pigen
behov. De interagere ikke
med pigen. Det er det
nemmeste.
9
Et barn på 1 år blev
undersøgt i
Skadestuen, lægernes
mistanke var
meningitis.
Inden
lumbalpunkturen
skulle foretages var
forældrene inde ved
Barnet skulle
have taget en
lumbalpunktur.
Barnet blev
bedøvet og
holdt.
Forældrene græd da
de blev sendt ud af
rummet, de kiggede
fortvivlede tilbage på
barnet.
Barnet græd, da
forældrene gik.
Konsekvens for barnet:
Barnet reagere med
fortvivlelse – det græder
fordi forældrene går.
Barnet får ikke opfyldt
dets behov.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
bliver forhindret i at være
ved barnet, og give
43 omsorg til deres barn.
barnet, men lige inden
proceduren skulle
foretages, blev de
sendt ud. Forældrene
fik ingen information
10
11
12
Et barn på 3 år skulle
overflyttes til Intensiv
Afdelingen. Barnet
var så påvirket
respiratorisk, at det
ikke var ved
bevidsthed. Ved
ankomst til afdelingen
var barnets forældre
med.
Plejen: Sygeplejerskerne
ser ikke barnets psykiske
og sociale behov. De
vælger den letteste
løsning.
Efter ganske
kort tid, blev
forældrene vist
ud af
afdelingen.
Forældrene fik
besked på, at
gå uden for
afdelingen og
vente. De blev
ikke informeret
om, hvad der
skulle ske med
deres barn.
Forældrene så
fortvivlede og
frustrerede ud, da de
skulle forlade deres
barn. De græd højlydt
og ville først ikke gå
fra deres barn.
Et barn på 9 måneder
lå vågent. Barnet
kastede op i tuben.
Forældrene var ikke
ved barnet. Barnet
havde været indlagt i 3
dage.
Sygeplejersker
ne sugede
tuben. Mens de
foretog denne
handling
interagerede de
ikke med
barnet.
Barnet var uroligt og
vred sig. Søgte de to
sygeplejerskers
opmærksomhed med
øjnene.
Sygeplejerskerne
trøstede ikke de
Sygeplejersker
ne stod med
Børnene blev ikke
mødt i deres
Konsekvens for barnet:
Selvom barnet ikke er
ved bevidsthed, vil det
stadig kunne høre
forældrenes gråd og
fortvivlelse.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
bliver forhindret i at være
hos deres barn, og
dermed i at drage omsorg
for barnet.
Plejen: Sygeplejerskerne
ser ikke barnets psykiske
og sociale behov. De ser
heller ikke forældres
behov.
Konsekvens for barnet:
Barnet bliver ikke mødt i
dets søgen efter kontakt –
Barnet får ikke opfyldt
dets behov for at udvikle
sig psykisk og social.
Plejen: Sygeplejerskerne
møder ikke barnet à ser
ikke barnets behov og
opfylder dem dermed
ikke.
Konsekvens for barnet:
Børnene får ikke opfyldt
44 grædende og urolige
børn.
deres private
frustration. De græd
mobiltelefoner sig i søvn.
og
hyggesnakkede
med hinanden.
deres behov – de reagere
med fortvivlelse, gråd.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
har ikke adgang til deres
barn, de er derfor
forhindret i at give
omsorg til barnet.
Plejen: Sygeplejerskerne
ser ikke børnene à de
opfylder ikke børnenes
behov.
13
Forældrene sad uden
for afdelingerne i
lange køer og ventede
f.eks. ved
operationsafdelingen
Forældrene
blev råbt op,
når de måtte
komme ind.
Forældrene så
bekymrede ud og løb
ind, når de blev råbt
op.
Konsekvens for barnet:
Børnene får ikke opfyldt
deres behov for nærvær
med forældrene.
Konsekvens for
forældrene: Forældrene
er fortvivlede over, at de
ikke kan være hos deres
barn. De er forhindret i at
opfylde barnets behov for
omsorg.
Illustreret af (Carlson 2014, s. 229).
Hovedtematik barnet: Barnet får ikke opfyldt sine behov og barnet reagere med
fortvivlelse (gråd). Barnet reagere ikke på stimuli.
Hovedtematik forældre: Forældrene har ikke adgang til barnet. Forældrene bliver
forhindret i at yde omsorg til barnet.
Hovedtematik plejen: Det er det nemmeste og mindst ressourcekrævende. Personalet ser
ikke barnets psykiske og sociale behov.
45 Bilag 2 – Dokumentation af søgeproces problembeskrivelsen
Dokumentation af søgeprocessen i bibliografiske databaser
Hvor?
Hvordan?
CINAHL
Headings
S1
(MH “Family Centered
Care”)
CINAHL
Fritekstsøgning
S2
Children’s health
CINAHL
Kombineret søgning
S3
S1 AND S2
CINAHL
Fritekstsøgning
S4
Children
CINAHL
Headings
S5
(MH “Child,
Hospitalized”)
CINAHL
Fritekstsøgning
S6
Children’s development
CINAHL
Kombineret søgning
S7
S1 AND S6
CINAHL
Fritekstsøgning
S8
Histroy
Afgræsninger
Hits
Ingen
4.713 hits
Ingen
3.618 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk; Peer reviewed.
22 hits
Ingen
172.598 hits
Ingen
3.549 hits
Ingen
1.156 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk; Peer reviewed.
10 hits
Ingen
120.938 hits
46 CINAHL
Headings
S9
(MH “Pediatric nursing”)
CINAHL
Fritekstsøgning
S10
Nurs*
CINAHL
Kombineret søgning
S11
S1 AND S8 AND S10
CINAHL
Kombineret søgning
S12
S1 AND S5 AND S9
CINAHL
Fritekstsøgning
S13
Hospitalzed
CINAHL
Kombineret søgning
S14
S1 AND S4 AND S9
AND S13
CINAHL
Fritekstsøgning
S15
Pediatric nursing
CINAHL
Fritekstsøgning
S16
Child*
CINAHL
Kombineret søgning
S17
S1 AND S13 AND S15
AND S16
Ingen
13.193 hits
Ingen
116.105 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk; Peer reviewed.
24 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk; Peer reviewed.
32 hits
Ingen
9.455 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk; Peer reviewed.
21 hits
Ingen
13.193 hits
Ingen
149.938 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
19 hits
(brugbar: “The
Evolution of Family
Centered Care”).
(brugbar:
“Negotiation of care
for a hospitalised
child: nursing
47 perspectives”).
CINAHL
Fritekstsøgning
S18
The parent’s experience
CINAHL
Kombineret søgning
S19
S1 AND S18
CINAHL
Kombineret søgning
S20
S1 AND S2 AND S18
CINAHL
Fritekstsøgning
S21
Parental role
CINAHL
Kombineret søgning
S22
S1 AND S21
PubMed
Kombineret søgning
(“Pediatrics”[Mesh])
AND (“Histroy”[Mesh])
PubMed
Ingen
1.155 hits
I Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
35 hits
I Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
4 hits
Ingen
3.115 hits
I Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
68 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
32 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
25 hits
Kombineret søgning
(“Family
Nursing”[Mesh]) AND
(“Child,
hospitalized”[Mesh])
48 PubMed
Kombineret søgning
(“Pediatrics”[Mesh])
AND (“Histroy”[Mesh])
AND ("Family
Nursing"[Mesh])
Klinisk
sygepleje
Fritekstsøgning
Klinisk
Sygepleje
Fritekstsøgning
Klinisk
Sygepleje
Fritekstsøgning
Klinisk
Sygepleje
Fritekstsøgning
Sygeplejerksen
Fritekstsøgning
Familiecentreret
sygepleje
Sygepleje til barnet
Banerts udvikling
Pædiatri
Familie centreret
sygepleje
Sygeplejerksen
0 hits
Ingen
0 hits
Ingen
6 hits
Ingen
0 hits
Ingen
3 hits
Artikler, Nøgleord:
samarbejde og udvikling.
11 hits
Artikler, Nøgleord:
udvikling, forskning of
børn.
659 hits
Artikler
1 hits
(brugbar:
“Familiecentreret
sygepleje i
pædiatrien”).
Fritekstsøgning
Barnets udvikling
Bibliotek.dk
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
Kædesøgning
Ved at skimme
referenceliste i artiklen
Familiecentreret
sygepleje i pædiatrien,
fandt vi artiklen Familien
og sygeplejen – i går, i
dag, i morgen. Artiklen
er derefter fundet ved at
“Familien og
sygeplejen – i går, i
dag, i morgen”.
49 søge på titletn i databasen
tidsskrift for
sygeplejeforskning, som
henviste til Bibliotek.dk.
Her søgte vi på Familien
og sygeplejen
50 Bilag 3 – Vurdering af artikel (VAKS)
Titel på artikel: Introducing family-centered care in Binh Dinh Province
Formelle krav
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
Baggrunden for undersøgelsen er
beskrevet via eksisterende litteratur.
2
Det er ikke en konkret
undersøgelse, men det
fremgår af teksten, at
området er relevant.
X
Det er beskrevet hvordan informeret
samtykke, frivillighed og
anonymisering af data er overholdt
(Helsinki deklarationen).
X
X
Forskerne har beskrevet hvordan
undersøgelsen kan påvirke
informanterne.
Forskeren har beskrevet hvad man vil
gøre, hvis undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
4
X
Det fremgår hvorfor undersøgelsen er
relevant.
Det er beskrevet om der er relevante
godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk
komité).
3
Kommentarer og
begrundelse
Det er beskrevet,
hvordan
informanterne
påvirkes af
sygeplejersken
tilstedeværelse.
X
X
I alt point: 1,5
Troværdighed
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
Formålet er klart beskrevet.
2
3
X
Kommentarer og
begrundelse
4
Formålet er, at forsøge
at implementere
familiecentreret
sygepleje i Vietnam.
51 Metoden er beskrevet.
X
Metoden er begrundet.
X
Metoden er velvalgt i forhold til
formålet.
X
Der er en beskrivelse af hvordan data
blev registreret (digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).
X
Der er anvendt triangulering.
X
Forskningsprocessen er beskrevet.
X
Der er ingen
videnskabsteoretisk
metode beskrevet.
I alt point: 1,3
Overførbarhed
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
2
3
Udvælgelse af informanter eller kilder
er beskrevet.
X
Der er en beskrivelse af informanterne.
X
Det er begrundet hvorfor disse
informanter skal deltage.
X
Konteksten (det sted og den
sammenhæng forskningen foregår i) er
beskrevet.
X
Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til konteksten
samt til informanterne.
X
Kommentarer og
begrundelse
4
Det er beskrevet, at
det er sygeplejersker.
I alt point: 3
52 Konsistens
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
Der er beskrevet en logisk
sammenhæng mellem data og de
temaer, forskeren har udviklet.
X
Der er en beskrivelse af analyseproces.
X
Der er en klar fremstilling af fundene.
2
4
Sygeplejersken
beskriver, hvad hun
har set og oplevet.
X
X
Fundene er troværdige.
Eventuelle citater er
resonable/understøttende for tolkningen.
Der er overensstemmelse mellem
undersøgelsens fund og konklusioner.
3
Kommentarer og
begrundelse
Vi synes fundene er
troværdige, fordi vi
har oplevet det
sammen i Vietnam.
X
X
I alt point: 1,6
Transparens
Vurdering
Helt uenig___________helt enig
1
Forskeren har beskrevet sin baggrund
og sine antagelser eller forforståelse.
X
Der er henvist til en teori/teoretiker
(man kan se hvem der har inspireret til
analysen).
X
Der er en beskrivelse af, om temaer
udsprang af data eller om de var
X
2
3
Kommentarer og
begrundelse
4
53 formuleret på forhånd.
Det er beskrevet hvem der gennemførte
undersøgelsen.
X
Der et beskrevet hvordan forskeren
deltog i forskningsprocessen
X
Forskeren har beskrevet, om
hans/hendes position har betydning for
fundene.
X
I alt point: 1,5
Point i alt: 8,9
Kan denne artikel anbefales?
Anbefales (≥ 15)
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
Illustreret af (Hostrup, H 2009).
54 Bilag 4 – Dokumentation af søgeproces analyse
Dokumentation af søgeprocessen i bibliografiske databaser
Hvor?
Hvordan?
Bibliotek.dk
Bevidst tilfæding søgning
Vi fik ved et tilfælde
artiklen Hvad betyder
Doi Moi for den enkelte
familie, på baggrund af
denne fandt vi frem til
bogen Reconfiguring
Families in
Contemporary Vietnam.
Vi foretog søgningen på
Bibliotek.dk, hvorfra vi
bestilte bogen.
Bibliotek.dk
Ingen
1 hits
“Reconfiguring
Families in
Contemporary
Vietnam”.
Materialetype: bog, Emne:
udviklingspsykologi,
Forfatter: Daniel Stern (f.
1934), Sprog: dansk.
8 hits
Materialetype: bog, Emne:
tilknytning, Forfatter: John
Bowlby.
6 hits
(Valgt:
“Spædbarnets
interpersonelle
verden – et
psykoanalytisk og
udviklingspsykologis
k perspektiv”).
Fritekstsøgning
John Bowlby
CINAHL
Hits
Fritekstsøgning
Daniel Stern
Bibliotek.dk
Afgræsninger
(Valgt: ”En sikker
base”).
Fritekstsøgning
Mental and Social
55 S1
development
CINAHL
Fritekstsøgning
S2
Child Development
CINAHL
Fritekstsøgning
S3
Hospitalization
CINAHL
Headings
S4
(MH “Hospitalization”)
CINAHL
Fritekstsøgning
S5
Vietnam
CINAHL
Systematisk søgning
S6
(MH “Developing
Countries”)
CINAHL
Systematisk søgning
S7
S1 AND S4
CINAHL
Systematisk søgning
S8
S1 AND S4 AND S5
CINAHL
Systematisk søgning
S9
S1 AND S4 AND S6
CINAHL
Systematisk søgning
S10
S2 AND S4
CINAHL
Systematisk søgning
Ingen
352 hits
Ingen
18.483 hits
Ingen
14.073 hits
Ingen
30.321 hits
Ingen
3.021 hits
Ingen
12.060 hits
Ingen
1 hits
Ingen
0 hits
Ingen
0 hits
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
20 hits
56 S11
S2 AND S4 AND S5
CINAHL
Systematisk søgning
S12
S2 AND S4 AND S6
CINAHL
Headings
S13
(MH “Family Centered
Care”)
CINAHL
Fritekstsøgning
S14
Education
CINAHL
Fritekstsøgning
S15
Psychology
CINAHL
Fritekstsøgning
S16
Nurs*
CINAHL
Systematisk søgning
S17
S5 AND S13 AND S16
Ingen
0 hits
Ingen
0 hits
Ingen
4.713 hits
Ingen
438.170 hits
Ingen
38.374 hits
Ingen
675.095 hits
Ingen
1 hits
“Introducing familycentered care in
Binh Dinh
Province”.
CINAHL
Systematisk søgning
S18
S5 AND S14 AND S16
CINAHL
Systematisk søgning
S19
S5 AND S14 AND S15
AND S16
CINAHL
Systematisk søgning
S20
S5 AND S15 AND S16
CINAHL
Systematisk søgning
Abstract available;
Published date: 2004-2014;
Sprog: dansk, svensk, norsk
og engelsk.
22 hits
Ingen
0 hits
Ingen
1 hits
S6 AND S14 AND S15
57 S21
AND S16
CINAHL
Systematisk søgning
S25
S6 AND S13 AND S16
WHO
Bevidst tilfældig søgning
Ingen
0 hits
Ingen
2 hits
Ingen
http://www.who.int/en/
Programmes → maternal,
newborn,
child
and
adolescent health →
document center. Ved at
søge på Vietnam under
fanen Countries kommer
man ind på en side, hvor
der er angivet forskellige
facts
omkring
sundhedstilstanden og udviklingen i landet. Ved
at klikke videre ind på
country health profile
fandt vi tallene for
mortalitet.
Pocket Book of
hospital care for
children: second
edition
58