Grænser for forskelle Tilknytning og palliation
Grænser for forskelle Tilknytning og palliation Foreningen for Palliativ Indsats 8. Nationale kongres 25. – 26. september 2015 Helle Schimmell 2015 Pointer • Mennesker er unikke og helt forskellige • Mennesker er ens i kraft af biologi • Alvorlig sygdom aktiverer mestringsstrategier udviklet gennem tilknytningshistorien • Tilknytningshistorien er med- og modspiller • Hjælp og omsorg må gives på tilknytningshistoriens betingelser Grundemotioner Tilknytningshistorie Helle Schimmell 2015 Men først ….. Grundemotioner ifølge Jaak Panksepp Helle Schimmell 2015 Mennesker - pattedyr • De basale emotionssystemer udspringer af systemer i hjernen, som vi deler med alle pattedyr • Man er i stand til at skabe emotionel adfærd og tilstande ved elektrisk eller kemisk stimulation af disse områder af hjernen. Helle Schimmell 2015 Emotionerne ifølge Panksepp • Er medfødte og går forud for individets erfaring. • Eksisterer fordi de har haft overlevelsesværdi • Er udviklet gennem millioner af år • Vi fødes emotionelt ”kloge” og kognitivt ”dumme” • Modificeres gennem erfaring Helle Schimmell 2015 Mennesker • Mennesker besidder lige så mange instinktive systemer som andre dyr. • Men hos voksne er de instinktive processer vanskelige at iagttage direkte, de bliver ”filtreret” gennem højere kognitive funktioner. Helle Schimmell 2015 Livsudfordringer - De instinktive svar er ”hardwired” Emotionerne vist sig adaptive i forhold til: 1. Søgen efter føde, varme og vand 2. Søgen efter sex og partnerskab 3. Behovet for at tage vare på afkom 4. Behovet for at blive genforenet med artsfæller efter adskillelse 5. Behovet for at undgå smerte og destruktion – 6. Behovet for at forsvare sig sig 7. Behovet for at lære det sociale livs regler Helle Schimmell 2015 Livsudfordringer og emotioner Emotioner som ”Tools for Living” • Succesfulde svar på livsudfordringerne har været emotionssystemerne: – – – – – – – Søgesystemet Lyst Omsorg Fortvivlelse/sorg Frygt Raseri Leg • Der kan være flere…. Helle Schimmell 2015 Grundemotioner ifølge Panksepp Omsorg Søgesystem et Raseri Frygt Søgesystemet Lyst Leg Panik/ Sorg Søgesystemet • Aktivering af systemet opleves som ”belønnende” • Alle andre systemers ”moder” • Forbindes med – Nysgerrighed – Interesse – Forventning • Resulterer i – Arousal – aktiverer i interesse i omverden – Styrer perceptionen i retning af at ”noget vil ske” – Motorisk – resulterer i udforskende adfærd • Styrende neurotransmitter – dopamin • Kan også aktiveres af tænkning Helle Schimmell Tilbage til ”tilknytning” Den bane vi spiller på Sætter vilkår for hjælpen Helle Schimmell 2015 Vi har ikke altid vidst ….. Helle Schimmell 2015 Helle Schimmell 2015 Bowlby om tilknytning • ”Nære tilknytninger til andre mennesker er det centrum, som et menneskes liv drejer sig om, ikke blot mens det er spædbarn, småbarn eller skolebarn, også gennem ungdomsårene og voksenalderen og ind i alderdommen. Fra disse nære tilknytninger uddrager et menneske sin styrke og glæde over livet og giver gennem det, han selv yder, styrke og glæde til andre”. (Bowlby, 1980 s, 442) Helle Schimmell 2015 En sikker base • ”Bowlby mente, at mennesker (….) også som voksne føler sig bedst tilpas, når tilværelsen er organiseret som en række udflugter fra den sikre base, som tilknytningsfigurerne giver, selv om udflugterne kan blive stadig længere. Evnen til at kunne etablere tilknytning betragtes som et tegn på psykisk sundhed” Mortensen 2003 s. 214 Helle Schimmell 2015 Tilknytningsrelationen At være knyttet til en anden betyder: • At være stærkt disponeret til at søge og være i nær kontakt med vedkommende, for at opnå tryghed, trøst og beskyttelse • Konstant over tid • Rettes mod en specifik person, som ikke er udskiftelig • Er kendetegnet ved at personerne søger hinandens nærhed • Indebærer at personerne oplever ubehag ved ufrivillig adskillelse fra den anden Helle Schimmell 2015 Bowlby Tilknytningsadfærd • ”Enhver form for adfærd, der bevirker, at en person opnår eller opretholder tæt kontakt med et andet klart identificeret individ, som opfattes som værende bedre i stand til at klare sig i verden. • Den er mest iøjnefaldende, når personen er bange, udmattet, eller syg og lader sig berolige af trøst eller omsorg. Andre gange er adfærden ikke så tydelig. ….. • Kan den ses hele livet igennem, især i kritiske situationer”. (K. V. Mortensen 2003 s. 210) Helle Schimmell 2015 ”Hjørnestolperne” Livet leves i cirkler • Tilknytning er evolutionsbiologisk funderet (ubønhørlighed!) • Hele livet handler om tilknytning (fra vugge til krukke) • Ikke ”om?” – men ”hvilken?” • Vi er spændt ud mellem ”udforskning” og ”tilknytning” (komplementære) • Mødet med ”base/havn” tidligt i livet former mønstre for tilknytning Helle Schimmell 2015 Infant Strange Situation Momenter af 3 min… • Mor og barn er alene i lokalet • Barnet udforsker lokalet mens mor kikker på • En fremmed kommer ind, - taler til mor og henvender sig til barnet • Moderen forlader lokalet • Moderen kommer tilbage og den fremmede går • Moderen forlader igen lokalet (barnet er alene) • Den fremmede kommer ind • Moderen kommer tilbage og trøster barnet Helle Schimmell 2015 Tilknytningsmønstre • • • • Tryg tilknytning Undgående tilknytning Ambivalent tilknytning Disorganiseret tilknytning • ……. Hvordan opstår disse mønstre? Helle Schimmell 2015 Jeg har brug for din støtte når jeg udforsker Når jeg føler mig ok Glæd dig over mig! Støt min eksperimenteren Hjælp mig til at mestre det jeg ka ”Udforskning” Når jeg føler mig urolig Hjælp mig lige nok til at jeg kan klare det selv Tryg base ”Omsorg” Tryg havn Være hos mig, når jeg kommer hen til dig ”Tilknytning” Når jeg føler mig ok - Vis mig at du forstår mig ved at genspejle alle mine følelser Når jeg er urolig - Vis at du er der, når jeg mister fodfæstet - Organiser og reguler mine følelser ved at dele, benævne og acceptere dem Helle Schimmell 2015 Når der er brug for det: • Tag styringen • Tag initiativet til ”reparation” Ud på nye eventyr…. - Og hjem …… Helle Schimmell 2015 Når omsorgen er ”skæv” Tyngden oppe på cirklen …. Tyngden nede på cirklen … Helle Schimmell 2015 Lav grad af undgåelse af nær følelsesmæssig kontakt Sikker tilknytnings stil Ambivalent tilknytnings stil Lav grad af ængstelighed I kontakt Høj grad af ængstelighed I kontakt Afvisende undgående tilknytningsstil Frygtsom undgående tilknytningsstil Høj grad af undgåelse af nær følelsesmæssig kontakt Helle Schimmell 2015 Model: P. Shaver Shark-music Helle Schimmell 2015 Alle har erfaringer med ….. Magt uden hensyn Du får alt hvad du ber’ om Større Stærkere Klogere Distanceret Kold Afvisende ….ondskabsfuld Kærlig Helle Schimmell 2015 Svag Eftergivende Utydelig ….ligeglad Vores stærkeste virkemidler til trøst og beroligelse… • • • • • • • Øjenkontakt Kropsholdning Gestik Stemmens klang Ansigtsmimik Timing Intensitet Helle Schimmell 2015 Tilknytning og to-spors modellen Helle Schimmell 2015 Tryg tilknytning Ca 70 % i normal pop. (ikke gavn af disclosure) • Associeret med ukompliceret sorg • Disse mennesker sørger dybt – fordi de har haft en tæt relation, som de har oplevet som meget positiv – men de lever med deres sorg. • De er i stand til at udtrykke følelser – både i forhold til det tabsorienterede og det genindførende spor. De kan udtrykke et sammenhængende narrativ om tabet og dets følgevirkninger Undgående tilknytning (muligvis gavn af disclosure) • Undertrykker og undgår tilknytningsrelaterede følelser og kan udvise forsinket, hæmmet og undgået sorg • Vil være tilbøjelige til at være i det ”genindførende spor” Ambivalent tilknytning (kun gavn af guided disclosure) • Udviser stor emotionalitet i forbindelse med tab og kan udvikle kronisk sorg • Ruminerer – passiv gentagelse af negative, fortvivlede og håbløse tanker om tabet • Tilbøjelige til at være i det ”tabsorienterede spor” Disorganiseret tilknytning (dem der under guidning har mest gavn af disclosure) Kan udvise ”tillært hjælpeløshed” – kan føre til depression Helle Schimmell 2015
© Copyright 2024