statusrapport for dagtilbud i helsingør kommune september 2015
’ STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE SEPTEMBER 2015 Center for Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 · 3000 Helsingør STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Indhold Indledning ........................................................................................................................................................ 3 Dagtilbuddene i Helsingør Kommune ................................................................................................. 4 Ændringer i organiseringen af dagtilbuddene i perioden 2013 – 2015 ........................................... 5 Normering, indmeldte børn, ledelsesspænd og antal medarbejdere ............................................... 6 Nye tiltag ........................................................................................................................................................... 7 Pædagogiske tilsyn ...................................................................................................................................... 9 Personaleressourcerne .............................................................................................................................. 9 Kompetenceudvikling og ressourcepersoner ........................................................................................... 11 Sygefravær ......................................................................................................................................................11 Projekt Nærvær og Trivsel ............................................................................................................................. 11 Det pædagogiske arbejde ........................................................................................................................11 Kerneopgaven ..................................................................................................................................................... 12 Læreplan og børnemiljø................................................................................................................................... 12 Tidlig indsats på 0 – 3 årsområdet.............................................................................................................. 12 Inklusion ..........................................................................................................................................................13 Børns sproglige udvikling ................................................................................................................................ 14 Sprogstøttende arbejde ................................................................................................................................... 15 Særlige sproglige indsatser ............................................................................................................................ 15 Flersprogede børn .............................................................................................................................................. 16 It i dagtilbuddene ............................................................................................................................................... 17 Børns overgange fra dagtilbud til skole ..................................................................................................... 17 Forældresamarbejde ..................................................................................................................................18 Bilag 1 - Definition af kerneopgaven .................................................................................................19 Bilag 2 - Dagtilbuddene pr. 1. august 2015 ....................................................................................20 Bilag 3 - Ledernes uddannelsesniveau ..............................................................................................21 Bilag 4 - Sygefravær 2013 og 2014 ....................................................................................................22 Bilag 5 – Sprogudviklende indsatser ..................................................................................................23 Bilag 6 – Læreplan og Børnemiljø .......................................................................................................24 Bilag 7 – kort over Helsingør Kommunes dagtilbud ...................................................................26 Bilag 8 – Antal børn samt pasningsfrekvens i Helsingør Kommune ...................................27 SIDE 2 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Indledning Denne rapport giver en status på udviklingen i dagtilbud i perioden 2013 til 2015, i Helsingør Kommunes dagtilbud. De historiske data stammer fra dagtilbuddenes kvalitetsrapporter, udarbejdet ved årsskiftet 2013/2014. Øvrige oplysninger omhandler politiske beslutninger og igangsatte aktiviteter i dagtilbuddene i perioden 2014/2015. Dagtilbuddene er pt. i gang med at udarbejde kvalitetsrapporter, som skal afleveres 1. december 2015, efterfølgende vil rapporterne være udgangspunkt for henholdsvis tilsynsbesøg og lederudviklingssamtaler i 2016. Næste statusrapport vil blive udarbejdet, til forelæggelse for Helsingør Kommunes Børne- og Uddannelsesudvalg, medio 2016. SIDE 3 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Dagtilbuddene i Helsingør Kommune Antallet af børn i Helsingør Kommunes dagtilbud er faldet med 411 børn i perioden december 2013 til april 2015. Det faldende børnetal har været medvirkende til, at der til stadighed har været drøftet muligheder for kapacitetstilpasning. Ud over en generel nedgang i børnetallet, skyldes faldet af antallet af børn i kommunens dagtilbud, dels at nogle familier har valgt at lade deres børn indskrive i private dagtilbud, dels at nogle har valgt at lade deres børn passe af privat børnepasser, under den såkaldte Frit Valg Ordning. I august måned 2015 blev 112 børn passet af privat børnepasser under Frit Valg Ordningen, 310 børn var indmeldt i private dagtilbud, og endelig blev 36 børn passet hjemme, med tilskud til privat pasning. Tabel 1 Antal børn i kommunens kommunale og selvejende dagtilbud, i Frit Valg Ordninger, samt børn passet hjemme med kommunalt tilskud august 2013 2775 August 2014 2578 august 2015 2364 Tabel 2 viser antallet af børn i Frit Valg Ordninger samt børn passet hjemme med kommunalt tilskud Tabel 2 Børn i Frit Valg Ordning Børn passet hjemme Antal børn i 2013 147 Antal børn i 2014 145 Ej oplyst Ej oplyst Antal børn i 2015 1 112 36 Tabel 3 viser antallet af børn indmeldt i private dagtilbud Tabel 3 Privat dagtilbud Kvistgård Private Børnehus Børnehaven Regnbuen Gurreparkens Børnehus Ellekildehus Skovbørnehave Rudolf Steiner i Humlebæk Rudolf Steiner i Kvistgård Ålsgårde Børnehave Skorpebørnehaven Stauninggården I alt Indmeldte april 2013 4 39 72 30 9 51 42 247 Indmeldte april 2014 10 42 72 33 5 47 44 20 273 I perioden 2013-2015 er der sket en stigning i antal af indmeldte børn i private dagtilbud på i alt 63 børn. I antallet af børn der passes under Frit Valg Ordningen er der sket et fald på 35 børn. Pasningsfrekvensen i Helsingør Kommune fremgår af bilag 8. 1 Inkl. 14 uden kommunale børn, opgjort 3. august 2015 2 Opgjort d.18. august 2015 3 Inkl. 10 uden-kommunale børn SIDE 4 2 Indmeldte august 2015 18 40 59 26 9 39 39 22 58 3 310 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Ændringer i organiseringen af dagtilbuddene i perioden 2013 – 2015 Stauninggården er overgået fra kommunal til privat drift. Dagplejen for særligt sårbare børn er nedlagt, og i stedet er der oprettet et gruppetilbud til disse børn i Børnehuset Abildvænget. 12 dagtilbud er blevet sammenlagt til seks dagtilbud. Således er der i dag i alt 26 almene kommunale dagtilbud og én kommunal specialinstitution for børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Hertil kommer Helsingør Kommunes tilbud til flersprogede børn, som ikke går i dagtilbud. 10 - 12 børn kommer løbende i ”Jordkloden” for at modtage sprogstøtte 15 timer ugentlig. Tabel 4 viser antallet af dagtilbud i henholdsvis 2013 og 2015 Tabel 4 I 2013 omfattede Helsingør Kommunes dagtilbud følgende institutioner Dagplejen for Vuggestue Børnehaver Integrerede dagtilbud særligt sårbare børn 1 1 3 30 I 2015 omfattede Helsingør Kommunes dagtilbud følgende institutioner Dagplejen for Vuggestue Børnehaver Integrerede dagtilbud særligt sårbare børn 0 0 2 24 SIDE 5 Specialeinst. for børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse 1 Specialeinst. for børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse 1 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Normering, indmeldte børn, ledelsesspænd og antal medarbejdere Tabel 5 Normering 1.april 2015 Dagtilbud Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Bøgen Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Søbæk Børnehaven Krible Krable Børnehuset Himmelblå Børnehuset Elverhøj Hornbæk Børnehave Børnehuset Søstjernen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Troldehøj Børnehuset Møllen Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Abildvænget Børnehuset Montebello Børnehuset Nørremartsken Børnehuset Kasserollen Børnehuset Nyrup, bh. + vug. Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Hallandsgården Vuggestuen Kringlen Børnehaven Mariahjemmet Børnehuset Snerlen Børnehuset Skovparken Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Snekkersten Børnehaven Stokrosen Tikøb Familiehus Børnehuset Hellebæk Helsingør Børneasyl (deltid) * Indmeldte 1.april 2015 Ledelsesteam oplyst af lederne i Kvalitetsrapporterne for 2013 0-2 år 3-5 år i alt 0-2 år 3-5 år I alt 33 70 103 30 76 106 1 leder + 1 souschef 25 51 76 25 52 77 1 leder + 1 souschef 43 68 111 27 69 96 1 leder + 1 souschef 1 leder + 1 souschef + 1 43 68 111 25 56 81 afdelingsleder 1 leder + 1 souschef/afd. 58 115 173 49 120 169 leder + 1 afdelingsleder 22 44 66 22 46 68 1 leder + 1 souschef 31 40 71 28 48 76 1 leder + 1 souschef 1 leder + 1 souschef/ afd. 39 78 117 36 83 119 leder + 1 afdelingsleder 72 60 32 32 1 leder + 1 souschef 36 45 81 28 58 86 1 leder + 1 souschef 30 84 114 41 69 110 1 leder + 1 souschef 40 81 121 32 75 107 1 leder + 1 souschef 12 40 52 17 35 52 1 leder + 1 souschef 25 53 78 8 34 42 1 leder + 1 souschef 1 leder + 1 souschef + 1 20 50 70 20 72 92 afdelingsleder 32 62 94 36 56 92 1 leder + 1 afdelingsleder 34 67 101 30 62 92 1 leder + 1 souschef 1 leder + 1 souschef + 1 42 67 109 27 61 88 afdelingsleder 15 87 102 28 56 84 1 leder + 1 souschef 27 55 82 27 54 81 1 leder + 1 souschef 27 56 83 23 55 78 1 leder + 1 souschef 33 33 33 33 1 leder + 1 souschef 44 44 45 45 1 leder + 1 souschef 32 40 72 18 59 77 1 leder 30 40 70 25 50 75 1 leder + 1 souschef 22 47 69 24 44 68 1 leder + 1 souschef 1 leder + 1 souschef + 1 18 54 72 32 36 68 teamleder 19 42 61 18 41 59 1 leder + 1 souschef 47 47 47 47 1 leder + 1 souschef 21 48 28 20 48 49 20 9 18 37 24 22 46 1 leder + 1 souschef 42 1 leder + 1 souschef 22 1 leder + 1 souschef *De farvede rækker viser de organisatorisk sammenlagte dagtilbud Tabel 5 viser: SIDE 6 Det normerede antal børn, pr. 1. april 2015 Det faktiske antal indmeldte børn, pr. 1. april 2015 Dagtilbuddenes ledelseskonstellation 31. december. 2013 Ledelsesspænd, det samlede antal medarbejdere pr. leder 1. januar 2015. Antal medarbejdere i alt (Ledelsesspænd) januar 2015 21 17 20 16 30 16 17 22 7 17 22 26 12 9 26 20 22 18 17 17 14 11 7 16 19 17 21 17 9 (inkl. skolepæd.) 19 10 4 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Nye tiltag Beslutninger i Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet i perioden, Alle kommunens dagtilbud skal DGI-certificeres som bevægelsesinstitutioner Alle dagtilbud skal DGI-certificeres, så bevægelse i højere grad integreres i det pædagogiske arbejde. Det er formålet, at alle børn får positive oplevelser med idræt, leg- og bevægelse, både individuelt og i fællesskab med andre, som vil motivere dem til, videre i livet, at være aktive i deres fritid. Halvdelen af dagtilbuddene bliver certificerede i løbet af efteråret 2015, den resterende halvdel bliver certificerede i foråret 2016. Midlerne fra regeringens 250 mio. kroners-pulje til flere pædagoger skal anvendes til implementering af ”Læseleg” i dagtilbuddene 4 For midler fra regeringens 250 mio. kroners pulje er der ansat 5 ”Læselegspædagoger” , som skal knyttes fast til 5 dagtilbud, der har børn med særlige sproglige udfordringer. De øvrige dagtilbud vil også i et vist omfang kunne gøre brug af ”Læselegspædagogerne”. ”Forpligtende forældresamarbejde – sådan gør vi” Der er behov for at samarbejde tættere og styrke dialogen mellem forældre og fagprofessionelle, når der opstår situationer med børn, der kræver en særlig indsats. Helsingør Kommune har derfor udviklet et sæt retningslinjer ”Forpligtende forældresamarbejde – sådan gør vi”, der beskriver forventningerne til en hurtig og konstruktiv indsats. I efteråret gennemføres en række aktiviteter f.eks. dialogteater for at sætte spot på dette. Digitale medier skal indgå i det pædagogiske arbejde Med digitaliseringsplanen ”Fremtidens børn og unge 0 – 18 år” er målet, at børn og unge i Helsingør Kommune får kompetencer, der gør dem i stand til at begå sig i en globaliseret og digital verden. It og medier skal være en del af den didaktiske ramme i både dagtilbud og skoler, og skal derfor være et integreret redskab i hverdagen. Dagtilbuddene vil i de kommende år arbejde med at integrere digitale læremidler i det pædagogiske arbejde. Personalesammensætningen i det enkelte dagtilbud skal bestå af mindst 70 % uddannet pædagogisk personale Med Byrådets vedtagelse af budgettet for 2015 – 2018 blev det besluttet at øge driftsbudgettet til dagtilbuddene med henblik på at øge pædagogandelen fra 55 % til 70 %. Tildeling af ekstra personaleressourcer til dagtilbud med socioøkonomiske udfordringer Budgettet for 2015 – 2018 omfattede ligeledes en beslutning om at tilføre dagtilbud i udsatte boligområder 1.6 mio. kr. om året til ekstra pædagognormering. 4 Se Læseleg beskrevet i bilag 5 SIDE 7 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Alle dagtilbudsledere skal indgå i et større lederudviklingsforløb Samtlige ledere gennemgik i perioden 21. oktober 2014 til 25. juni 2015 et lederudviklingsforløb omhandlende følgende temaer: Forståelse af organisering, og formelle strukturer Ledelse af kulturelle forandringer Anerkendende tilgang til ledelse Talentledelse Dialogbaseret kommunikation Medarbejderengagement, motivation og inspiration Det vigtige ”fremsyn”, - at få øje på det usete, det utydelige og det oversete. Organisatoriske sammenlægninger af dagtilbud Byrådet besluttede, at der skulle ske en besparelse på 2 mio. kr. i dagtilbuddene, og at besparelsen skulle ske ved at etablere en ny ledelsesstruktur. Resultatet blev en organisatorisk sammenlægning af 12 dagtilbud til 6. Alle dagtilbudslederne skal indgå i forpligtende ledernetværk I januar 2016 indføres forpligtende ledernetværk for alle dagtilbud. I løbet af efteråret 2015 skal rammer, indhold og kompetencer afklares. Målet er bl.a., at den enkelte leder aflastes i forhold til opgaver, der er enslydende for alle netværkets dagtilbud, at den enkelte leder kan få hjælp og støtte i forhold til daglige rutiner af en kollega, og at alle dagtilbud sikres mulighed for løbende udvikling. Inklusion2016 Med vedtagelse af planen ”Inklusion2016” i 2013, er der arbejdet målrettet med at udvikle dagtilbuddene til at arbejde endnu mere inkluderende i forhold til de børn, der har behov for en særlig indsats. Der har desuden været fokus på efteruddannelse af personale samt udvikling af dialogværktøjer. SIDE 8 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Pædagogiske tilsyn Det pædagogiske tilsyn varetages af kommunens pædagogiske konsulenter. Der føres tilsyn én gang hvert andet år. Tilsynsbesøget, der varer 2 til 3 timer, er et anmeldt besøg. Ved tilsynsbesøg i de private og selvejende dagtilbud deltager lederen sammen med en medarbejderrepræsentant, samt formanden for bestyrelsen. Ved tilsynsbesøg i kommunale dagtilbud deltager leder samt souschef. Tilsynsbesøgene er en opfølgning på den løbende dialog, der foregår mellem det enkelte dagtilbud og Center for Dagtilbud og Skoler. Udgangspunktet for tilsynsbesøget i de selvejende og de kommunale dagtilbud er det enkelte tilbuds kvalitetsrapport. Besøget vil under alle omstændigheder omhandle følgende spørgsmål: Arbejder dagtilbuddet med konkrete mål for børnenes udvikling - dokumenteres og evalueres disse? Er de fysiske rammer egnede til ophold for de børn, dagtilbuddet er bestemt for? Får forældre og børn den service og omsorg, som de har krav på? Har forældrene den indflydelse, som de har krav på? Hvad kendetegner samarbejdet i forældrebestyrelsen (i kommunale dagtilbud)? Har personalet de fornødne kvalifikationer? Påtager dagtilbuddet sig de opgaver, som fremgår af kommunens strategikort og Centeraftalen? På baggrund af de seneste tilsyn skal der i den kommende periode arbejdes med: Udvikling af metoder til fastsættelse af tydelige mål for børnenes læring, udvikling og trivsel Tidlig indsats i forhold til børns sociale, emotionelle, motoriske og intellektuelle udvikling De flersprogede børns mulighed for at kunne identificere sig i dagtilbuddene, eksempelvis ved at børnene kan opleve artefakter og udsmykning, som hidrører deres egen kulturelle baggrund og deres eget sprog. Personaleressourcerne Byrådet besluttede med budget 2015 -2018 et mål om, at andelen af pædagoger i det enkelte dagtilbud minimum skal være 70 %. Dagtilbuddene har fået tilført midler for at kunne effektuere denne beslutning. Derudover har dagtilbud med socioøkonomiske udfordringer fået tilført ekstra personaleressourcer for at varetage de aktuelle opgaver omkring udsatte børn. Andelen af uddannet personale i dagtilbuddene varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Årsagerne til dette skal dels findes i de enkelte dagtilbuds aktuelle økonomiske forhold, og i det enkelte dagtilbuds historik og kultur. Tilpasningen af personalegruppen vil ske ved ny ansættelser som følger af naturlig afgang. Derfor vil fordelingen, 70 % pædagoger og 30 % medhjælpere, først kunne være effektueret i løbet af de kommende år. Den aktuelle fordeling af pædagoger og andet pædagogisk personale fremgår af tabel 6. 18 ud af 27 dagtilbud har øget pædagog-andelen fra 2014 til 2015. Dagtilbud, der viser fald i pædagogandelen fra 2014 til 2015, forklarer dette med behovet for at reducere personaletimerne i forhold til faldende antal indmeldte børn. 4 dagtilbud har pr. 1. juni 2015 en pædagogandel på mellem 74 og 92 %. SIDE 9 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Tabel 65 juli 2013 63 juli 2014 65 juli 2015 68 65 69 68 69 63 60 67 62 74 44 48 53 56 48 58 Børnehuset Nyrup 60 57 65 Børnehaven Stokrosen 47 49 41 Børnehuset Abildvænget 58 64 65 Børnehuset Elverhøjen 68 67 61 Børnehuset Hallandsgården 61 62 79 Hellebæk Børnehus 43 49 62 Børnehuset Kasserollen 59 60 66 Børnehuset Mariehønen 61 54 59 Børnehuset Montebello 58 50 67 Børnehuset Nørremarken 42 51 47 Børnehuset Rosenkilden 43 44 51 Skovparkens Børnehus 47 61 63 Børnehuset Snekkersten 62 45 52 Børnehuset Snerlen 63 52 55 Børnehuset Sommerlyst 38 43 60 Børnehuset Stjernedrys 50 51 53 Børnehuset Søbæk 62 58 57 Børnehuset Troldehøj 62 67 61 Helsingør Børneasyl 65 82 82 Specialinstitutionen Himmelhuset 92 97 92 Tikøb Familiehus (Børnehaven) 60 60 67 Andel af uddannet personale (%) Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Himmelblå Børnehuset Krible Krable Mariahjemmets Børnehave Vuggestuen Kringlen Børnehuset Møllen Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Bøgen Børnehuset Søstjernen Børnehuset Hornbæk 5 Opgørelsen omfatter alle fastansatte med stillingsbetegnelsen pædagog, souschef, leder, konstitueret leder, afdelingsleder samt eventuelle kombinationer af disse. Opgørelsen omfatter ikke vikarer. SIDE 10 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Kompetenceudvikling og ressourcepersoner Med henblik på til stadighed at kunne øge kvaliteten i dagtilbuddene, er der blevet lagt stor vægt på kompetenceudvikling for det pædagogiske personale i perioden. Der er uddannet læreplansansvarlige, bevægelsesambassadører, sprogvejledere og inklusionsvejledere med henblik på at opkvalificere arbejdet i dagtilbuddene. Samtlige medarbejdere i dagtilbuddene har deltaget i 30 timers studiekredsarbejde om inklusion. Endelig vil alle uddannede pædagoger i løbet af 2015 have gennemført kurset ”Fælles sprog & Fælles metode”, som er en del af inklusionsindsatsen. Pr. 1. januar 2014 var følgende ressourcepersoner ansat i dagtilbuddene: 31 inklusionsvejledere 43 læreplansansvarlige 41 bevægelsesambassadører 54 sprogvejledere Alle dagtilbud har minimum én sprogvejleder og minimum én læreplansansvarlig. Pr. 1. august 2015 har alle dagtilbud ansat inklusionsvejleder. I otte af dagtilbuddene er der ikke ansat bevægelsesambassadør, men set i lyset af den kommende DGI-certificering vil dette ikke få nogen umiddelbar betydning. Alle dagtilbud vil fremover være kvalificerede til at planlægge og udføre aktiviteter, der sikrer børnenes motoriske udvikling. Sygefravær Fra 2013 til 2014 er der sket en stigning i det samlede sygefravær på hele dagtilbudsområdet fra 7,3 % til 7,6 %. Dette skyldes hovedsagelig, at 4 dagtilbud har været ramt af langtidssygdom. Opgørelser af sygefraværet i de enkelte dagtilbud viser, at der i 16 ud af 33 dagtilbud er sket et fald i sygefraværet, mens der i 17 dagtilbud er sket en stigning. Der vil også i den kommende periode være fokus på nedbringelse af sygefraværet. Projekt Nærvær og Trivsel Med henblik på at få nedbragt sygefraværet har Helsingør Kommune igangsat projektet ”Nærvær og Trivsel”, hvor bl.a. 5 dagtilbud deltager. Projektet løber fra april 2014 til september 2015. Ét af målene med projektet er at skabe fokus på øget nærvær og mindre sygefravær generelt. Derudover er det et mål at samle erfaringer og input til anbefalinger om det videre arbejde med nedbringelse af sygefravær. Det pædagogiske arbejde Temaer, der vil blive beskrevet i det følgende: SIDE 11 Kerneopgaven Læreplan og børnemiljø Tidlig indsats på 0 -3 årsområdet Inklusion Børns sproglige udvikling It i dagtilbud Børns overgange fra dagtilbud til skole Skoleudsættelser Forpligtende forældresamarbejde STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Kerneopgaven I 2013 begyndte en proces for ledelserne på 0–5 års-området med henblik på at definere kerneopgaven. En veldefineret kerneopgave giver mulighed for, at koncentrere indsatsen og dermed også øge den faglige kvalitet. I september 2014 blev forløbet afsluttet med et fællesarrangement, hvor den endelige beskrivelse af kerneopgaven blev udarbejdet. Den helt overordnede beskrivelse af kerneopgaven er nu defineret som ”at udvikle livsduelige børn”. Se den fulde definition i bilag 1. Læreplan og børnemiljø Dagtilbuddene skal ifølge Dagtilbudsloven opstille mål for børnenes læring indenfor seks læreplanstemaer. Målene skal opstilles henholdsvis for de 0 til 2 årige børn og for de 3 til 5 årige børn. Temaer og mål danner udgangspunkt for det daglige pædagogiske arbejde. Det pædagogiske arbejdet med børnenes læring skal dokumenteres, og der skal evalueres ud fra dagtilbuddenes opstillede mål. I bilag 6 opsummeres dagtilbuddenes opstillede intentioner, mål og hensigtserklæringer for det pædagogiske arbejde i 2013, herunder børnemiljøet. Tidlig indsats på 0 – 3 årsområdet Kursusforløbet ”Fokus på begyndelsen” blev skudt i gang med et fyraftensmøde den 8. januar 2013. Oplægsholderen var Ole Henrik Hansen, som tidligere har sat fokus på det pædagogiske arbejde i vuggestuer. Fyraftensmødet var indledningen til et længerevarende kursusforløb, i hvilket alle dagtilbud deltog. 19 dagtilbud har indtil videre deltaget i hele kursusforløbet. Kurset omfattede følgende moduler: Aktuel forskning på småbørnsområdet, vigtigheden af at udvikle små børns motoriske kunnen Didaktik, refleksion, organisering, tilpasning og frigørelse Forudsætninger for ”den gode begyndelse”: velgennemtænkt pædagogisk arbejde, et engageret personale der skaber gode rammer, og intensitet i relationerne til de små børn. Forløbet har inspireret dagtilbuddene til at sætte fokus på indretning og børns motoriske udfoldelsesmuligheder. I flere af dagtilbuddene har det givet anledning til ny indretning af rummene, samt anskaffelse af udfordrende og udviklende materialer og legeredskaber. ”Fokus på begyndelsen” har medført øget samarbejdet med Sundhedstjenesten, samt andre af kommunens tilbud, f.eks. Familiestuen, Børne- og Ungerådgivningen, Råd og Vejledningsteamet. Ligeledes har forløbet afstedkommet, at dagtilbuddene i højere grad end tidligere benytter sig af sparring og vejledning i dagtilbuddets Tværfaglige Forum, bestående af talepædagog, psykolog og sundhedsplejersker. Alle dagtilbud vil blive tilbudt kursusforløbet ”Fokus på begyndelsen” i løbet af 2015 -2016. SIDE 12 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Inklusion I 2013 var der fokus på inklusionsarbejdet i dagtilbuddene. For at kvalificere arbejdet blev der uddannet inklusionsvejledere, og samtlige ansatte deltog i studiekredse om inklusion. Nye værktøjer og metoder skulle læres og implementeres i det daglige arbejde, f.eks. ”Den Løsnings Fokuserede Tilgang”, ”Fælles sprog & Fælles Metode” og Børnelinealen. I de nye Tværfaglige Fora (TF), som er et resultat af planen ”Inklusion2016”, er deltagerkredsen udvidet til også at omfatte sundhedstjenesten og socialrådgivere fra Familieafdelingen. Det Tværfaglige Forums opgave er at yde faglig sparring til ledere og pædagoger. Hvert dagtilbud har etableret et Tværfagligt Forum, som mødes fast én gang om måneden. SIDE 13 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Børns sproglige udvikling Børn i Helsingør Kommunes dagtilbud sprogvurderes to gange i perioden 0 til 6 år, uanset om de går i kommunalt dagtilbud eller ej. Første gang som 3-årige, og igen i året før skolestart. Der vil til stadighed være behov for et intensivt sprogarbejde i dagtilbuddene for at sikre, at alle børn har de fornødne sproglige kompetencer inden skolestart. Tabel 7 viser, at der har været færre børn at sprogvurdere i 2014 i forhold til 2013. Tallene for 2015 omfatter kun årets første 7 måneder. Tabel 7 Det samlede antal sprogvurderinger i Helsingør Kommune 2015 (28.7.2015) 2014 2013 3-årige 350 551 610 Inden skolestart 212 731 740 562 1.282 1.350 Kilde: RAMBØLLSPROG, rapport: Helsingør Kommune, Sprogvurdering KOMMUNALE TAL, Rapport dannet 28-07-2015 Ud fra tallene i tabel 8 og 9, er det vanskeligt at se, hvorvidt der er tale om en bevægelse i positiv eller negativ retning, grundet de ujævne udsving over en forholdsvis kort periode. Der ses dog en svag stigning i antallet der scorer i indsatsgruppen særlig indsats. Tabel 8 Sprogvurderingsscore i % opdelt på indsatsgrupper for alle 3-årige børn i Helsingør Kommune 2015 2014 2013 Generel indsats 71 75 74 Fokuseret indsats 12 9 12 Særlig indsats 17 16 13 Kilde: RAMBØLLSPROG, rapport: Helsingør Kommune, Sprogvurdering KOMMUNALE TAL, Rapport dannet 28-07-2015 Tabel 9 Sprogvurderingsscore i % opdelt på indsatsgrupper for alle 5-årige børn (inden skolestart) i Helsingør kommune 2015 2014 2013 Generel indsats 79 80 82 Fokuseret indsats 10 10 10 Særlig indsats 11 9 8 Kilde: RAMBØLLSPROG, rapport: Helsingør Kommune, Sprogvurdering KOMMUNALE TAL, Rapport dannet 28-07-2015 SIDE 14 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Normscoren for alle børn i Danmark er ifølge Rambølls sprogvurderingsrapport fra 28. juli 2015: ”Generel indsats” 85 % Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget ”Fokuseret indsats” 10 % Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor 6 mindst ét sprogområde . Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. ”Særlig indsats” 5% Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Andelen af Helsingør Kommunes børn, som scorer i indsatsgruppen ”Generel indsats”, er henholdsvis 71 % for de 3årige og 79 % for de kommende skolestartere, De tal ligger henholdsvis 14 og 6 procentpoint lavere end normscoren for alle børn i Danmark, som ligger på 85 %. Med hensyn til ”Fokuseret” og ”Særlig indsats” placerer Helsingør Kommunes børn sig dårligere end normscoren for alle børn i Danmark. Forskellen er mest markant i forhold til børn der scorer i indsatsgruppen ”Særlig indsats”, hvor andelen af de 3-årige børn i Helsingør Kommune er 17 %, og andelen af ”skolestarterne” er 11 %. Normscoren for alle børn i Danmark er henholdsvis 10 % og 5 %. Hvilket er en forskel i negativ retning på henholdsvis 7 og 6 procentpoint. Sprogstøttende arbejde Børn, der scorer i kategorien ”generel indsats” i sprogvurderingen, tilbydes en generel sprogpædagogisk hjælp i dagtilbuddet. Hertil benyttes mange forskellige metoder. Der arbejdes med ”de 10 sprogstrategier” fra den såkaldte ”Sprogpakke”, f.eks. træning af barnets hukommelsesspændvidde, turtagning, fortælling og fælles lytteopmærksomhed. I forhold til børn der scorer i ”fokuseret-” eller ”særlig indsats” samarbejdes der ofte med en medarbejder fra sprogstøttekorpset. Børnenes aktuelle behov for sproglig stimulering drøftes i dagtilbuddets Konsultative Forum, hvor talepædagogen kan vejlede i forhold til sprogstimuleringsaktiviteter og i forhold til behov for yderligere tiltag, der ligger udenfor dagtilbuddets muligheder. Sprogvejlederne spiller en væsentlig rolle i forhold til tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet med børnenes sprogtilegnelse. Børn, der scorer i kategorien ”Særlig indsats”, henvises altid til talepædagog. Særlige sproglige indsatser 7 I 2013 deltog 43 familier og 46 børn i ”HippHopp-projektet” tilknyttet Familiecenter Løvdal, og fire dagtilbud var tilknyttet projektet ”LæseLeg”. ”Læseleg” er efterfølgende blevet etableret som permanente indsatser for børn i alderen 0 til 5 år. To dagtilbud deltog i det såkaldte ”Tabletprojekt”. Deltagerne i dette projekt var børn med score i ”fokuseret indsats” og ”særlig indsats”. I projektet blev det sprogstimulerende arbejde udført ved brug af tablets og med IT-værktøjet ”Den talende bog”. 6 7 Sprogområder: Produktivt talesprog, receptivt talesprog, lydlige kompetencer, kommunikative kompetencer. Se HippHopp og Læseleg beskrevet i bilag 5 SIDE 15 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Flersprogede børn Den sproglige indsats i forhold til de flersprogede børn varetages hovedsagelig af dagtilbuddenes personale. Der er i et vist omfang mulighed for at få hjælp fra Sprogstøttekorpset. Tabel 10 Flersprogede børn i dagtilbud Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Himmelblå Børnehuset Krible Krable Mariahjemmets Børnehave Vuggestuen Kringlen Børnehuset Møllen Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Bøgen Børnehuset Søstjernen Børnehuset Hornbæk Nyrup Børnehus Børnehaven Stokrosen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Montebello Børnehuset Nørremarken Børnehuset Rosenkilden Skovparkens Børnehus Snekkersten Børnehus Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Søbæk Børnehuset Troldehøj Helsingør Børneasyl Himmelhuset (spec. Inst. ) Tikøb Familiehus 2013 44 35 7 7 2 4 2 0 Ikke oplyst 13 6 5 3 4 37 9 3 4 15 10 16 11 6 8 Ikke oplyst 15 7 9 8 31 2 1 1 2014 47 49 8 16 9 5 2 0 15 14 13 7 5 6 25 5 8 5 8 19 21 16 7 7 13 14 7 15 12 60 2 4 1 2015 54 36 14 12 7 4 2 1 16 10 12 7 5 4 35 7 7 5 24 24 27 14 8 10 14 11 12 20 14 65 3 6 3 Kilde: Dagtilbuddenes egne opgørelser Sprogstøttekorpsets indsats i forhold til børn i dagtilbuddene: Tabel 11 Årstal SIDE 16 Børn der har modtaget støtte til udvikling af sprog fra Sprogstøttekorpset 2013 ca. 210 børn 2014 ca. 240 børn 2015 ca. 240 børn STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 It i dagtilbuddene I 2015 er det blevet besluttet, at der skal etableres trådløse netværk i alle dagtilbud. Den vedtagne digitaliseringsplan ”Fremtidens Børn og Unge Digitaliseringsplan for 0 – 18-årsområdet” beskriver, at der skal ske en kompetenceudvikling i samtlige dagtilbud, som skal sætte personalet i stand til at inddrage It og digitale medier i det pædagogiske arbejde. Fremadrettet skal arbejdet med digitale medier dokumenteres, blandt andet skal der foreligge en plan for arbejdet, som skal indgå i de decentrale aftaler mellem Center for Dagtilbud og Skoler og det enkelte dagtilbud. Status på dagtilbuddenes anvendelse af digitale medier: Tabel 12 Antal dagtilbud Anvendelse af digitale medier* 18 tilrettelægger løbende pædagogiske aktiviteter, hvor i digitale medier indgår. 7 har computere som børnene kan anvende i deres ”frie leg” 1 dagtilbud anvender digitale kameraer – til fotodokumentation 7 Dagtilbud, anvender ikke digitale medier i det pædagogske arbejde. 2 begrunder dette med, at der ikke er etableret trådløst netværk. 1 dagtilbud har givet udtryk for, at det er forældrenes beslutning at fravælge digitale medier. 5 dagtilbud har ikke angivet nogen begrundelse. *Opgørelsen er fra udgangen af 2013 og vil blive anvendt som baseline i forbindelse med evaluering af digitaliseringstiltag jf. Digitaliseringsplanen For de dagtilbud, hvor digitale medier anvendes i forbindelse med de pædagogiske aktiviteter, forholder det sig således, at: Antallet af digitale devices samt arten af disse er forskellig De devices dagtilbuddene har til rådighed er anskaffet på eget initiativ De fleste af de dagtilbud, der er i gang med ”det digitale arbejde”, giver udtryk for, at de ønsker at udvide den digitale indsats Børns overgange fra dagtilbud til skole Samarbejdet omkring børnenes overgang til skole er intensiveret, og i den kommende periode vil der blive fokuseret på indsatsen i forhold til at nedbringe antallet af skoleudsatte børn. Alle børn skal sikres den bedst tænkelige overgang til skole, uden tab af viden og kompetencer, og med høj grad af tryghed og omsorg. For at sikre dette, er der udarbejdet en beskrivelse af samarbejdet omkring børns overgange. Her pointeres det, at der omkring et barns overgang fra et tilbud til et andet skal fokuseres på fire forhold: SIDE 17 forældresamarbejde fælles sprog mellem de professionelle overgangsobjekter, forstået som fysiske udtryk og genstande, der kan følge barnet fra det ene ”sted” til det andet overgangssamtaler mellem ”afgivende” og ”modtagende” forældre og professionelle STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Skoleudsættelser Som det fremgår af tabel 12 har antallet af skoleudsættelser ligget jævnt gennem de seneste tre år. Indsatsen for at sikre børn den bedst mulige overgang fra skole til dagtilbud omfatter også indsatsen for at nedbringe antallet af skoleudsættelser. Der vil i den kommende periode blive sat yderligere fokus på arbejdet med de skoleudsatte børn. Tabel 13 Skoleudsættelser Potentielle skolestartere skolestart Bevilgede skoleudsættelser 703 2013/2014 43 635 2014/2015 41 631 2015/2016 45 Kilde: De årlige sagsfremstillinger til Børne- og Uddannelsesudvalget vedr. skolestart Kompetencen til endeligt at afgøre, hvorvidt et barn kan få skoleudsættelse, ligger hos den enkelte skoleleder. Forældresamarbejde Alle dagtilbud lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde, og på at forældre i Helsingør Kommunes dagtilbud er interesserede og aktive i samarbejdet, hvilket giver de bedste forudsætninger for et tæt og givende samarbejde. Der vil altid være mulighed for udvikling. F.eks. mødes bestyrelsesmedlemmer, ledere og inklusionsvejledere den 22. september for at arbejde med at virkeliggøre principperne fra pjecen ”Forpligtende samarbejde – sådan gør vi”. Principperne omhandler bl.a. tidlig involvering af forældre og anvendelse af metoder fra Den Løsnings Fokuserede Tilgang (LØFT). Dagtilbuddene tilbyder forældrene: Opstartsmøder Tre-måneders-samtaler Årlige samtaler Årligt forældremøde Sociale arrangementer, f.eks. sommerfester, bestyrelsesfester, juliefest m.m. Udvidet samarbejde omkring børn med særlige udfordringer, i den forbindelse kommunikation på den digitale platform ”Familiedialog” Daglig kommunikation på den digitale platform ”NemBørn” Ud over samarbejdet med de enkelte forældre samarbejder dagtilbuddet også med forældrevalgte i forældrebestyrelsen. Her har forældre mulighed for at være medbestemmende i forhold til dagtilbuddets overordnede principper, ligesom de har indflydelse på dagtilbuddets læreplan. SIDE 18 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Bilag 1 - Definition af kerneopgaven I Helsingør Kommunes dagtilbud vil vi udvikle børn, der er livsduelige. De… er modige er nysgerrige er kreative er selvhjulpne i forhold til deres alder og aktuelle ståsted er demokratisk tænkende og agerende har lyst og mod til at lære nyt har lyst og mod til at være aktivt deltagende i fællesskabet kan og vil livet kan indgå i relationer og give af sig selv kan forfølge egne drømme kan ”mærke sig selv”, kender egne grænser og give udtryk for dem kan tilsidesætte egne behov, når det er nødvendigt kan tackle modgang – og komme videre kan og tør vise sorg, glæde, frustration og vrede kan kommunikere - tør stå frem oplever sig værdifulde for fællesskabet oplever glæde ved fællesskabet Derfor definerer vi vores kerneopgave således: børn og deres familier møder troværdige pædagoger børn og deres familier oplever at blive set, hørt og imødekommet ud fra deres aktuelle ståsted. forældrene oplever, at pædagogerne tager initiativ til kommunikation og samarbejde børnene bliver mødt af pædagoger, der sikrer muligheden for at eksperimentere, udforske, være kreative, opfinde og finde nye løsninger pædagogerne investerer i det enkelte barns udvikling, både socialt, følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt, for at sikre optimale muligheder for udvikling af livsduelighed børn og deres familier oplever, at fællesskabet har betydning børnene oplever at blive hjulpet i forhold til aktiv deltagelse i fællesskabet, og de oplever at få hjælp til at løse konflikter i dagligdagen bliver børnenes verbale og nonverbale henvendelser besvaret, og pædagogerne tager af egen drift initiativ til kommunikation med børnene pædagogerne anerkender børnenes aktiviteter og igangsætter aktiviteter, der udvikler børnenes kendskab til og forståelse for kultur og dannelse børnene har mulighed for fast tilknytning til de samme pædagoger over længere tid børnene og deres familier oplever, at pædagogerne i samarbejde med forældrene tager ansvar for børnenes generelle udvikling og trivsel. november2014 SIDE 19 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Bilag 2 - Dagtilbuddene pr. 1. august 2015 Helsingør Helsingør Børneasyl Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Globus Børnehuset Montebello Børnehuset Abildvænget Børnehuset Mariehønen Børnehuset Troldehøj Stengade 29 C, 3000 Helsingør Rosenkildevej 34, 3000 Helsingør Allégade 25, 3000 Helsingør Trækbanen 14, 3000 Helsingør Sydvej 15-17, 3000 Helsingør Gurrevejen 90 A-E, 3000 Helsingør Abildgårdsvej 41, 3000 Helsingør Krb. Ladegårdsvej 114 B, 3000 Helsingør H.P. Christensens vej 24, 3000 Helsingør Sammenlagt pr. 1. august 2015: Vuggestuen Kringlen, Gl. Banegårdsvej 27/Mariahjemmets Børnehave, Nygade 6 C, 3000 Helsingør Børnehuset Krible Krable, Hymersvej 14/Børnehuset Himmelblå, Gefionsparken 24 B, 3000 Helsingør Snekkersten Børnehuset Snekkersten Børnehuset Snerlen Løntoften 3, 3070 Snekkersten Horsensvej 8, 3000 Helsingør Sammenlagt pr. 1. august 2015: Børnehuset Mælkebøtten, Hovmarken 10, Børnehuset Blæksprutten, Sporegangen 19, 3000 Helsingør Børnehuset Bøgen, Staget 3 / Børnehuset Fyrtårnet, Klyveren 4, 3070 Snekkersten Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Hallandsvej 59, 3140 Ålsgårde, Hammermøllevej 17, 3150 Hellebæk Sammenlagt pr. 1. august 2015: Børnehuset Møllen, Vingen 2 / Børnehuset Tusindfryd, Orøvej 11, 3140 Ålsgårde Hornbæk Sammenlagt pr. 1. august 2015: Børnehuset Hornbæk, Drachmannsvej 6 / Børnehuset Søstjernen Kræmmervej 3, 3100 Hornbæk Espergærde Børnehaven Stokrosen Børnehaven Nyrup Børnehuset Nørremarken Skovparkens Børnehus Børnehuset Søbæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Elverhøjen Stokholms vej 14, 3060 Espergærde Kongevejen 280, 3490 Kvistgård Nørremarken 50 A, 3060 Espergærde Skovparken 13, 3060 Espergærde Vestermarken 14, 3060 Espergærde Svend Poulsens vej 154, 3060 Espergærde Sct. Georgs Gården, Sct. Georgs vej 17 B, 3060 Espergærde Tikøb Tikøb Familiehus SIDE 20 Præstegårdsvej 19A, 3080 Tikøb STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Bilag 3 - Ledernes uddannelsesniveau Opgørelse fra kvalitetsrapporterne for 2013, omfattende 33 dagtilbudsledere, 31 souschefer og 7 afdelingsledere. Uddannelsesniveau, grunduddannelse Antal ledere Antal souschefer Socialpædagog 8 1 Børnehave- eller fritidspædagog 24 27 Førskolelærer (norsk og svensk uddannelse) 1 2 Omsorgsassistent fra Personalehøjskolen I alt Afdelingsledere 1 33 31 Afsluttet diplomuddannelse i ledelse 23 1 Diplomuddannelse i Pædagogik 3 Videregående uddannelse Diplomuddannelse i sprog 1 Diplommoduler: Voksenpædagogisk grundkursus 1 Organisation og ledelse 3 7 1 Ledelse og medarbejdere 4 10 4 Ledelse og coaching 2 1 Ledelse og kommunikation 1 1 Pædagogisk ledelse 1 Det personlige lederskab 5 Supervision Læreplaner 12 1 2 Inklusion 1 9 Aktionslæring 1 Konflikthåndtering 1 Læring kontakt og trivsel 2 Pædagogiske Udviklingsarbejde 1 Særligt udsatte grupper 1 Dagplejepædagogen som voksenunderviser og vejleder 2 Anden uddannelse Helsingør Kommunes lederuddannelse Helsingør Kommunes souschefuddannelse Årskursus, Danmarks Lærerhøjskole SIDE 21 2 9 2 3 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Bilag 4 - Sygefravær 2013 og 2014 Daginstitutioner i Center for Dagtilbud og Skoler Sygefravær i alt: Egen sygdom, delvis syg og arbejdsskade, § 56 og nedsat tjeneste 2013 2014 2015 JANUAR 10,0 % 9,4 % 9,6 % FEBRUAR 9,0 % 8,6 % 9,2 % MARTS 7,7 % 8,1 % 8,3 % APRIL 7,0 % 5,8 % 6,7 % MAJ 7,0 % 6,5 % 6,3 % JUNI 6,2 % 7,2 % 5,6 % JULI 5,3 % 5,6 % 3,2 % AUGUST 5,8 % 6,1 % SEPTEMBER 7,9 % 8,4 % OKTOBER 7,3 % 8,9 % NOVEMBER 7,1 % 8,8 % DECEMBER 7,0 % 8,5 % År til måned 7,3 % 7,6 % (31.7.2015) 7,0 % Tallene er opgjort af Team Ledelsesinformation og Analyse, og er direkte sammenlignelige med fravær i øvrigt i Helsingør Kommune, - og er sammenligneligt mellem årene. SIDE 22 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Bilag 5 – Sprogudviklende indsatser HippHopp er et førskoleprogram, der skal udvikle sprog, motorik, problemløsning og udtryksformer. HippHopp er den danske udgave af førskoleprogrammet HIPPY, og er et struktureret program med aktiviteter til 30 uger, som forældre kan deltage i og gennemføre sammen med deres barn. Hensigten er at gøre børnene i programmet parate til skolestart, så de på lige fod med deres klassekammerater forbliver aktive og selvstændigt kan håndtere udfordringer. Ved at deltage i HippHopp bliver forældrene i stand til at skabe rammerne om et aktivt liv i hjemmet, sådan som regeringens Skolestartsudvalg beskrev det i sin rapport ’En god skolestart – Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning’ fra 2006: ”For at få udbytte af undervisningen og det faglige indhold i det første skoleår, vil det være vigtigt, at barnet har en alsidig personlig udvikling, der er underbygget af et aktivt liv i hjem og dagtilbud.” HippHopp skal bidrage til, at de deltagende børn: udvikler et alderssvarende sprog, så de kan sætte ord og begreber på det, de møder i hverdagen kan give udtryk for sig selv og aktivt bruge sproget til løse problemer med med hjælp fra deres forældre bliver bedre til at udforske og løse problemer i samarbejde med andre udvikler deres fin- og grovmotorik alderssvarende udvikler et alderssvarende kendskab til forskellige kulturelle og børnekulturelle udtryksformer som for eksempel litteratur, spil og lege, så børnene selv bliver i stand til at tegne, lege og male. LæseLeg bygger på metoden ”dialogisk læsning”, hvor den klassiske historieoplæsning udvides og bliver til en dialog, i stedet for monolog. Det fungerer på den måde, at pædagogen læser den samme bog højt tre gange i træk – med en stigende involvering af børnene. Første gang sidder børnene bare og lytter, måske afbrudt af et enkelt spørgsmål til handlingen. Anden gang tager pædagogen fat i bestemte ord og billeder, som børnene skal forholde sig til og tale om. Tredje gang bliver der skruet op for dialogen og bl.a. quizzet, ligesom bogens handling bagefter bruges som inspiration til lege og aktiviteter. Undervejs lever børnene sig ind i bøgernes verden og udvikler deres sprog. For ord avler ord, sprog avler fællesskab, og fællesskab avler socialt velfungerende børn. Børn trives bedst, når de kan sætte ord på deres tanker, og netop manglen på ord er et problem for mange børn. Frustrationen over ikke at kunne udtrykke sig kan resultere i mobning og ensomhed. Derfor er LæseLeg udviklet til at stimulere sproget allerede fra 3års-alderen. Materialet er nemt at bruge, og følgeforskning viser, at LæseLeg gør børnene markant bedre til at kommunikere – i forhold til børnene i den testgruppe, der fik de samme bøger læst højt på den klassiske måde. Og pædagogerne er enige i de gode resultater og har bemærket, at børnene simpelthen er blevet bedre til at få venner. Den Talende Bog Et It-værktøj, der giver mulighed for at skriv og fortælle med billeder, lyd og video. Resultatet er barnets egen bog med levende billeder! I Den Talende Bog vækkes ordene til live med billeder, videoklip og lyde: - Barnet indtaler en historie, - laver sine egne lydoptagelser i programmets lydoptager, og bruger optagelserne som en personlig fortællerstemme, der supplerer teksten. Barnet optager effektlyde med tabletten og sætter dem ind i Den Talende Bog. I Den Talende bog kan der indsættes billeder taget med tabletten, eller illustrationer, hentet fra ”nettet”. SIDE 23 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Bilag 6 – Læreplan og Børnemiljø Mål for temaet: Alsidig personlig udvikling Børnene skal: kende deres eget værd, have en positiv selvopfattelse, og et tydeligt selvbillede have selvtillid, kende egne kompetencer og være selvhjulpne kunne indgå aktivt i relationer og i fællesskab, og udvise tillid kende deres egne grænser, deres egne behov og ønsker kende deres styrker, og svagheder kunne foretage valg, og stå ved deres beslutninger have kendskab til, og forståelse for omverdenen respektere andres meninger, og være ansvarlige. Mål for temaet: Sociale kompetencer Børnene skal: være opmærksomme på, at der er andre børn i gruppen end dem selv vide, at de er en del af et fællesskab, kunne vente på tur, og vide, at de ikke hele tiden kan være i centrum kunne indgå i venskaber, og kunne optræde som gode og tolerante kammerater, som ikke mobber hinanden. Mål for temaet: Sproglige kompetencer Børnene skal: udvikle deres sproglige kompetencer udvikle alderssvarende sproglige færdigheder, og udvikle interesse for både skriftsprog, talesprog, billed- og kropssprog udvikle sproglig nysgerrighed, kunne lege med sproget og kunne anvende sproget til at håndtere konflikter med. Mål for temaet: Krop og bevægelse Børnene skal: have forståelse for egen krop, opøve koordinationsevne, balance samt rum- og retningsbevidsthed have lyst til at bruge deres kroppe, og det kropslige skal være integreret i børnenes leg og aktiviteter udvikle gode vaner i forhold til kost og sund levevis kende almindelige hygiejneregler styre deres fin- og grovmotorik styrkes kunne lytte til kroppens signaler, f.eks. tørst, sult, kulde og varme være selvhjulpne med hensyn til at kunne spise selv, og selv kunne tage tøj af og på. Mål for temaet: Natur og naturfænomener Børnene skal: kunne bruge naturen med respekt og omtanke kende årstiderne, og vejrfænomener samt kunne være ude i al slags vejr have kendskab til planter og dyr opleve glæde ved at være ude i naturen have kendskab til forskellige naturmaterialer have kendskab til former, farver, størrelser, vægt og antal. SIDE 24 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Mål for temaet: Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene skal: kende både den danske kulturs, og andre kulturers højtider, sange og traditioner kunne tænke og handle kreativt have kendskab til forskellige former for kulturelle udtryksformer styrke deres æstetiske og kreative sider have kendskab til nærmiljøets kulturinstitutioner lære at udtrykke sig kreativt gennem teater, og forskellige materialer og teknikker. Mål for det fysiske børnemiljø: indretningen skal være sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig, også med hensyn til lydforhold, ergonomiske forhold, pladsforhold og hensigtsmæssige faciliteter. Der skal være gode udfoldelsesmuligheder, som inspirerer og giver anledning til nysgerrighed. Rammerne skal være foranderlige, sådan at de giver mulighed er for skiftende inden- og udendørsbehov. Der skal være mulighed for, at børnene kan udfolde sig fysisk, lege eller finde ro og fordybelse. Der skal være kroge og hjørner, hvor det er muligt at lave små huler, hvor man kan være sig selv, eller være sammen med sin bedste ven. Legepladsen skal være fysisk udfordrende. Mål for det psykiske børnemiljø: Målet er et lærings- og udviklingsmiljø, der er præget af empati, respekt, omsorg, glæde og engagement. Hvor der ikke bliver talt privat eller ”voksensnak” hen over børnene. Mobning accepteres og eksklusion accepteres ikke. Børnene skal omgives af imødekommende, nærværende og engagerede pædagoger, som blandt andet støtter børnene i at udtrykke deres følelser. Omgangstonen skal være anerkendende og respektfuld. Alle børn skal vide, hvordan man er en god kammerat, hvordan man passer på hinanden - og alle børn indgår i relationer. Pædagogerne skal sikre, at børnene udvikler kompetencer til at kunne bidrage til fællesskabet, og pædagogerne skal sikre, at konflikter bliver løst. Mål for det æstetiske børnemiljø Miljøet skal virke indbydende og overskueligt, uden rod. Miljøet skal stimulere alle sanser og understøtte børnenes kreativitet og fantasi. Alle lokaler skal fremstå vedligeholdte, lyse, venlige og hyggelige. Udsmykningen skal afspejle børnenes leg og aktiviteter. Udsmykningen på væggene skal afspejle de pædagogiske aktiviteter, specielt med børnenes egne produktioner. Rummene skal inspirere og stimulere børnenes sanser og nysgerrighed. Der skal være mange ting at se på, og der skal være plads til forskelligartede udtryk. Rummenes udtryk må gerne forandre sig. SIDE 25 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Bilag 7 – kort over Helsingør Kommunes dagtilbud SIDE 26 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 Bilag 8 – Antal børn samt pasningsfrekvens i Helsingør Kommune Antal børn i Helsingør Kommune år måned 2012 januar 481 566 657 659 692 754 3328 februar 496 558 653 643 695 746 3295 marts 497 566 640 652 690 741 3289 april 468 549 627 661 691 741 3269 maj 478 541 615 679 669 756 3260 juni 474 545 614 685 660 767 3271 juli 475 527 624 687 664 749 3251 august 479 513 636 668 663 738 3218 september 471 510 622 683 658 729 3202 oktober 473 502 621 680 660 718 3181 november 471 489 624 676 657 710 3156 december 472 500 610 670 671 697 3148 januar 443 529 589 670 665 700 3153 februar 439 527 580 671 659 706 3143 marts 435 527 574 662 665 703 3131 april 444 514 558 658 668 714 3112 maj 442 519 557 624 696 683 3079 juni 448 499 548 622 691 667 3027 juli 443 502 531 629 695 671 3028 august 440 506 522 640 685 677 3030 september 431 504 528 617 697 672 3018 oktober 424 502 504 619 693 675 2993 november 402 520 494 619 693 665 2991 december 406 517 505 602 684 679 2987 januar 412 491 526 586 683 674 2960 februar 413 486 524 583 677 663 2933 marts 416 488,5 513,5 571 667,5 669,5 2910 april 419 491 503 559 658 676 2887 maj 424 478 519 556 632 700 2885 juni 415 480 499 556 632 704 2871 juli 432 466 524 537 642 716 2885 august 455 451 529 527 648 701 2856 september 445 460 522 538 628 712 2860 oktober 460 453 522 524 630 706 2835 november 460 453 522 524 630 705 2834 december 461 447 533 527 609 697 2813 januar 463 458 515 540 595 704 2812 februar 465 453 510 549 587 700 2799 marts 449 457 506 556 590 685 2794 2013 2014 2015 SIDE 27 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 1 - 5-årige STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 april 465 444 522 538 575 670 2749 maj 459 450 503 551 567 652 2723 juni 453 459 503 534 570 643 2709 juli 454 478 496 552 551 646 2723 august 431 482 465 545 534 628 2654 Samlede antal indmeldte børn (ekskl. børn i private dagtilbud, og ekskl. børn der går i Sprogstøttetilbud) år måned 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 1 - 5-årige 2012 januar 67 508 618 623 654 707 3110 februar 79 500 610 611 664 705 3090 marts 72 499 604 618 659 704 3084 april 42 481 582 616 665 700 3044 maj 54 475 567 625 636 705 3008 juni 84 484 581 643 627 735 3070 juli 83 470 578 645 626 717 3036 august 91 451 585 632 629 697 2994 september 92 447 573 643 625 680 2968 oktober 96 446 577 636 631 671 2961 november 85 435 580 633 623 666 2937 december 85 435 567 621 639 653 2915 januar 68 453 543 612 613 620 2841 februar 59 466 535 604 597 636 2838 marts 64 464 517 599 606 641 2827 april 59 438 510 584 600 654 2786 maj 59 441 509 584 601 658 2793 juni 68 449 482 567 631 361 2490 juli 81 443 475 559 625 612 2714 august 86 444 465 566 612 602 2689 september 69 457 464 545 630 594 2690 oktober 88 455 454 549 623 593 2674 november 68 467 438 552 623 584 2664 december 59 466 451 539 614 601 2671 januar 65 440 462 516 621 597 2636 februar 58 433 478 515 610 582 2618 marts 82 430 478 513 607 582 2610 april 57 431 460 499 591 600 2581 maj 44 414 464 485 570 617 2550 juni 66 421 464 472 563 650 2570 juli 71 405 473 466 561 648 2553 august 77 390 478 454 565 614 2501 september 70 401 484 467 542 624 2518 2013 2014 SIDE 28 STATUSRAPPORT FOR DAGTILBUD I HELSINGØR KOMMUNE – AUGUSTUST 2015 2015 oktober 76 394 480 456 544 623 2497 november 69 387 469 444 538 622 2460 december 66 396 468 450 523 606 2443 januar 57 396 460 448 502 613 2419 februar 68 399 451 461 497 614 2422 marts 68 394 449 480 487 606 2416 april 77 386 451 459 486 585 2367 maj 68 399 451 461 497 614 2422 juni 82 394 459 455 466 593 2367 juli 70 404 419 440 451 544 2258 august 81 415 405 456 455 552 2283 Pasningsfrekvens pr. 1. august 2015 Samlet antal børn i alderen 1 – 5 år i Helsingør Kommune pr. 1. august 2015 2654 Samlet antal børn i alderen 1 til 5 år, som går i kommunale dagtilbud (i alt 2210), bliver passet i de såkaldte Frit Valg Ordninger (i alt 97) eller bliver passet hjemme med tilskud til pasning af eget barn (i alt 29) 2283 (heraf ca. 45 uden-kommunale børn) Samlet antal børn i alderen 1 – 5 år, som frekventerer private dagtilbud 255 (heraf ca. 31 uden-kommunale børn) Antal børn der ikke frekventerer nogen form for pasningstilbud, men som er kendt af og modtager sprogstøtte i kommunens sprogstøttetilbud, Jordkloden 12 (heraf 0 uden-kommunale børn) Samlet antal 1 – 5-årige børn der går i dagtilbud, inkl. børn i Frit Valg Ordning, børn passet hjemme med tilskud til privat pasning, private dagtilbud samt Jordkloden 2550 Pasningsfrekvensen for 1 til 5-årige børn i Helsingør Kommune 96 % Kilde: Center for Økonomi og Ejendomme, Økonomi og planlægning, Statistik og Analyse Der skal gøres opmærksom på, at opgørelsesmetoderne ikke er fuldstændig konsistente, samt at der i opgørelsen indgår et antal uden-kommunale børn, der går i dagtilbud i Helsingør Kommune. Fratrækkes det vurderede antal uden-kommunale børn, er pasningsfrekvensen 93 % SIDE 29
© Copyright 2024