magasin
RET &INDSIGT NYHEDSMAGASIN FOR DEN OFFENTLIGE SEKTOR UDGAVE 1 | MARTS 2015 FORSYNINGSSAMARBEJDET PÅ MIDTSJÆLLAND PROFESSIONALISERING AF OFFENTLIGE INDKØBSPROCESSER HVORNÅR BLIVER VAND EN BEREDSKABSOPGAVE? STATUS PÅ VANDPLANERNE OG VANDHANDLE PLANERNE 02 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 03 LEDER INDHOLD Kære læser 4 HOFOR – nu udvidet med to nye spildevandsselskaber Advokat [email protected] Det er godt 7 år siden, at vi introducerede Ret & Indsigt som et fagligt orienteret nyhedsbrev henvendt til den offentlige og halvoffentlige sektor. Nu er tiden så kommet til at præsentere et nyt og mere tidssvarende layout. Det faglige niveau og indhold vil naturligvis være uforandret, og Ret & Indsigt vil fortsat have fokus på aktuelle juridiske emner og problemstillinger inden for den offentlige og halvoffentlige sektor. Hos Horten har vi også i år – blandt andet – rigtig meget fokus på forsynings sektoren. Et af de karakteristiske træk ved den danske vand- og spildevands sektor er, at den er meget fragmenteret. Inden for vandforsyningssektoren findes der eksempelvis mange hundrede vandforsyningsselskaber. De stadigt stigende krav til miljø- og klimaindsatser, effektivisering og optimering, kvalitetskontrol mv. og ønsket om at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere skaber en række naturlige incitamenter for forsyningsselskaberne til at indgå i større driftsenheder eller driftsfælles skaber. Arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre en sammenlægning af kommunale forsyningsselskaber er en omfattende og kompleks proces, som kræver en høj grad af koordinering mellem forsyningsselskaber, ejer kommuner og de rådgivere, som bistår i processen. I denne udgave af Ret & Indsigt bringer vi en række artikler, der beskriver vores erfaringer med sammenlægning af kommunalt og privat ejede forsyningsaktiviteter. Vi bringer endvidere en artikel om ansvarsfordelingen mellem grundejere, 6 Professionalisering af offentlige indkøbsprocesser Herudover sætter vi fokus på rækkevidden af spildevandsselskabers forsyningspligt, når erhvervsejendomme omdannes og udstykkes til boligformål. 8 Forsyningssamarbejdet på Midtsjælland To artikler i dette nummer behandler emner inden for udbudsretten. Den ene artikel omhandler spørgsmålet om, hvordan eventuelle afledte omkostninger ved anskaffelse af et it-system håndteres udbudsretligt. Den anden artikel har fokus på, hvordan man sikrer en fortsat optimering af offentlige indkøbsprocesser. På det selskabsretlige område bringer vi en artikel, der beskriver de regler om offentlig registrering af kapitalejere mv. der blev indført den 15. december 2014. Reglerne indebærer, at ejerskab på 5 % eller mere af et selskabs samlede kapital- eller stemmerettigheder skal registreres i Det Offentlige Ejerregister. Vi bringer endvidere en gennemgang af de retlige rammer for spørgsmålet om udskiftning af bestyrelses medlemmer i kommunalt ejede selskaber mv. Derudover bringer vi en artikel om Erhvervs- og Vækst ministeriets udkast til lovforslag om kommuners adgang til at stille netværk – f.eks. wi-fi – gratis til rådighed på udendørs områder. Endelig indeholder dette nummer en artikel om status på vandplanerne og vandhandleplanerne, som efter en noget turbulent start nu er vedtaget endeligt. God læselyst! Den offentlige sektor har allerede optimeret sine indkøbsprocesser med besparelser og favorable aftalevilkår til følge. Vi giver her konkrete forslag til, hvor det kan blive endnu bedre. Forsyningsselskaberne i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner arbejder med etablering af et fælles forsyningsselskab. Fordelene er åbenlyse: synergier i samarbejdet, øget forsyningssikkerhed og mere indflydelse på branchen. 10 Husk de afledte omkostninger i it-udbud Nogle af de omkostninger, som er særligt svære at håndtere i et it-udbud, er de omkostninger, der følger af leverandørens krav til ordregivers eget it-miljø. Det stiller store krav til ordregiver. 12 Hvornår bliver vand en beredskabsopgave? Det voldsomme vejr er et stigende problem, der ofte efterlader oversvømmelser og dyre skader på ejendomme og infrastruktur. Men hvem har ansvaret for skaderne? Grundejeren, kommunen eller spildevandsselskabet? Hos Horten arbejder vi hver dag hårdt for at give vores klienter en fordel inden for deres områder. Det kræver mod at tage stilling – og at sige det ligeud. Men vi tør udfordre det, som andre tager for givet. Vi stiller spørgsmål, deler viden og går forrest – særligt i sektorer, der er præget af intensiv lovregulering og hastig udvikling. Horten er ledende juridisk rådgiver, og vi bruger vores solide erfaring til at skabe bedre muligheder og resultater for danske og udenlandske virksomheder, kommuner og andre offentlige myndigheder. Følg Horten på: www.horten.dk www.linkedin.com/company/horten www.facebook.dk/hortenlaw 14 Det offentlige ejerregister Nye regler betyder, at ejerskab på 5 % eller mere skal registreres inden 15. juni 2015. Reglerne omfatter også de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Se tidligere udgaver af Ret & Indsigt på www.horten.dk/viden 16 Status på vandplanerne og vandhandleplanerne Efter en turbulent start er første generation af vandplanerne nu endeligt vedtaget, og vandområdeplaner for næste planperiode er sendt i høring. Kommunerne skal nu vedtage vandhandleplaner for første planperiode. 18 Forsyningspligt ved omdannelse af erhvervsejendomme til boligformål Har spildevandsforsyningsselskaberne forsyningspligt til nyudstykkede boligparceller, hvis de ikke har mulighed for at opkræve tilslutningsbidrag? 20Gratis wi-fi-til turisterne Erhvervs- og Vækstministeriet sendte i december 2014 et lovforslag i høring, der vil give kommunerne mulighed for at stille gratis wi-fi til rådighed i byrummet. 22 Vandforsyningsselskabers sammenlægning med private vandværker Der er stor interesse for samarbejde mellem vandforsyningsselskaber landet rundt, og der kan være mange fordele ved sammenlægninger. Men processen og implementeringen kan have mange udfordringer. 24 Udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i kommunale selskaber og fællesskaber Hvilke muligheder har en kommune for at afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke frivilligt vil udtræde af bestyrelsen? 26 Kort nyt Om Folkemødet 2015, § 60-fællesskabet, bestyrelsesarbejdet i vandselskaber og medfinansiering af klimaprojekter. Ret & Indsigt udgives af: Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup, København Telefon 3334 4000 www.horten.dk Ansvarshavende redaktør: Klavs V. Gravesen, [email protected] Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Ret & Indsigt produceres af 727 Redaktionen er afsluttet den 16. februar 2015 Titel: Ret & Indsigt ISSN (Papirform): 1903-2617 ISSN (Online): 1903-2609 Ret & Indsigt er trykt på FSC-certificeret papir. 54 5 Klavs V. Gravesen spildevandsselskaber og kommuner, når det til tider voldsomme vejr efterlader oversvømmelser, ofte med dyre skader på ejendomme og infrastruktur til følge. OM HORTEN 1 81 Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere dette års første udgave af Ret & Indsigt i et helt nyt layout. Ved indgangen til det nye år blev HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, udvidet med yderligere to spildevandsselskaber. TR YKSAG 04 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 05 “BRØNDBY OG VALLENSBÆK VAR FRA BEGYNDELSEN EN DEL AF VANDFUSIONEN, OG DET ER GLÆDELIGT, AT DE NU OGSÅ ER BLEVET EN FULDBYRDET DEL AF HOFOR PÅ SPILDEVANDSOMRÅDET.” FRANK BRODERSEN At udvide HOFOR er i tråd med ejerkommunernes oprindelige ønske om på sigt at lade flere forsynings selskaber indtræde i koncernen. HVORFOR KONSOLIDERING? Konsolideringen af f.eks. spildevands området skaber rammer for øget samarbejde mellem ejerkommunerne i forhold til spildevandsplanlægning. Håndtering af ekstremregn og over svømmelser sker mere effektivt, når kompetencerne på området samles. Derudover giver samarbejdet mulighed for at koordinere energibesparelser og investeringer, så de sker, hvor det samlet set er mest hensigtsmæssigt. – NU UDVIDET MED TO NYE SPILDEVANDSSELSKABER Ved indgangen til det nye år blev HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, udvidet med yderligere to spildevandsselskaber. Horten bistod med processen fra start til slut. TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE HOFOR blev stiftet i løbet af 2012 – først den del, der forsyner borgerne i otte kommuner i hovedstadsområdet med rent drikkevand, og dernæst den del, som afleder spildevand i seks af kommunerne. Herudover forsyner HOFOR København med fjernvarme, bygas og fjernkøling – og HOFOR er også i gang med flere vindmølle projekter både i og uden for København. Derudover ejer virksomheden Amager værket, der producerer el og varme. To af de kommuner, der var med i vandkoncernen fra stiftelsen, valgte på grund af en særlig servicestruktur at stå uden for spildevandskoncernen. Men i 2014 besluttede de to kommuner – Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune – sig dog for, at de også ønskede at træde ind i HOFOR Spildevandskoncernen. Dette blev effektueret ved årsskiftet 2014/15. På tilsvarende vis har samarbejdet mellem drikkevandsselskaberne givet bedre mulighed for eksempelvis at beskytte grundvandet mod forurening samt at arbejde med innovative løsninger, f.eks. indføring af blødgøring – en proces, hvor man fjerner en del af kalken fra drikkevandet. Ydermere har det medvirket til, at prisen på at hente rent drikkevand har kunnet sættes ned. Endelig er der betydelige administrative gevinster ved at samle kompetencer, herunder vedrørende opgaver i forbindelse med Forsyningssekretariatet for at nævne et enkelt eksempel. Frank Brodersen var direktør i de to spildevandsselskaber, der nu indgår i HOFOR. Han siger om baggrunden for udvidelsen: ”Både Brøndby og Vallensbæk var fra begyndelsen en del af vandfusionen, og det er glædeligt, at de nu også er blevet en fuldbyrdet del af HOFOR på spildevandsområdet. Der er nemlig mange gode argumenter for at få samlet spildevandsforsyningerne” siger han og fortsætter: ”Udover drifts mæssige og administrative synergier giver udvidelsen mulighed for at samle og styrke kompetencer vedrørende klimaarbejdet samt at foretage en endnu bedre koordinering af arbejdet.” HVORDAN GØR MAN? Arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre en fusion af kommunale forsyningsselskaber er en omfattende og kompleks proces, som kræver høj grad af koordinering mellem forsynings selskaberne, ejerkommunerne og de rådgivere, som bistår i processen. De juridiske opgaver kan bl.a. omfatte bistand i forbindelse med forhandling af vedtægter og ejeraftale, gennemgang af eksisterende kontrakter og bistand til at indhente samtykke fra leverandører, fusionsgodkendelse ved Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, drøftelser med Forsyningssekretariatet om ejerfordeling og takster, samt udarbejdelse af selskabsretlige dokumenter og teknisk gennemførelse af ændringerne. Arbejdet udføres i nært samarbejde med revisor, der bl.a. står for at udarbejde åbningsbalancer og vurderingsberetninger. Afhængigt af kompleksitet og de politiske processer skal der typisk afses 1-1 1/2 år til at gennemføre processen i sin helhed. n Klavs V. Gravesen Advokat [email protected] Rikke Søgaard Berth Advokat [email protected] Alexander Kielland Erhvervsjuridisk fuldmægtig [email protected] 06 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 07 Husk at tænke indkøbsprocesser Indkøbsprocessen er en balancegang. Denne balance er først helt optimal, når samspillet mellem de juridiske/ processuelle kompetencer og de tekniske kompetencer koordineres. Vi ser desværre stadig i vores praktiske liv for mange eksempler på, at indkøbsprocesserne i for vidt omfang drives af de teknisk kyndige kræfter, og fokus på processen og reglerne herom kommer i anden række. Det er vores opfattelse, at mange offentlige aktører stadig har meget at vinde, hvis de udbudsretlige og kontraktuelle aspekter får lidt mere fokus, men dette må ikke ske på bekostning af de tekniske krav og behov. På denne måde elimineres behovet for tidskrævende og ofte dyre eftervirkninger af et udbud, der går skævt. Gode kontrakter kan spare rigtigt mange penge og danne grundlaget for et efterfølgende samarbejde, der er mindre konfliktfyldt. PROFESSIONALISERING AF OFFENTLIGE INDKØBSPROCESSER Igennem de seneste år har den offentlige sektor sat fokus på professionalisering af sine indkøbsprocesser. Det har medført optimering på en lang række områder med besparelser og favorable aftalevilkår til følge. Samtidig er miljø og bæredygtighed i endnu større grad blevet en fast del af indkøbspolitikken. Men hvem siger, at det ikke kan blive bedre, bare fordi det går godt? DET GÅR GODT! Vi oplever blandt vores kunder i den offentlige og halvoffentlige sektor, at de senere år har stået i indkøbenes tegn. Gennem en lang proces er offentlige indkøb gået fra at være en opgave, der blev håndteret på “case-tocase”-basis, og hvor man i høj grad så, at den dybe tallerken blev opfundet igen og igen, til at være en proces, der er blevet strømlinet og centraliseret. Overalt i den offentlige sektor ses der nu for langt størstedelens vedkommende at være oprettet specialiserede, centrale indkøbskontorer, som kan håndtere selv komplekse indkøb af særligt varer og tjenesteydelser. Disse bakkes op af internt udarbejdede overordnede, langsigtede indkøbs strategier og indkøbspolitikker. Herudover ses det oftere og oftere, at offentlige ordregivere indkøber i fællesskaber, og derigennem opnår mere favorable priser og vilkår, end der kunne have været opnået på egen hånd. Det er også her, mange opnår gode resultater med anvendelse af de centrale indkøbsorganisationers rammeaftaler. Vi er ikke i tvivl om, at den professionali sering, som vi oplever, vil blive større og større de kommende år. Vi vil med denne artikel forsøge at give nogle input til, hvor det vil være relevant at skele hen, når det gode skal gøres endnu bedre. HVOR ER DER PLADS TIL FORBEDRING? Mere af det I gør På det generelle plan er der næppe en forbedringsproces, der ikke kan optimeres løbende, og generelt forventer vi at se, at de offentlige aktører bare bliver bedre og bedre til det, de allerede gør, herunder fortsat fokus på: -- Overblik, målsætninger, prioritering og strukturering. -- Videreudvikling af interne retningslinjer, koordinering, centralisering og samspillet inden for organisationen og organisationerne imellem. -- Læring gennem erfaringer – både de gode og de mindre gode. Hvad med vedligeholdelse af fast ejendom? Et af de områder, hvor vi ser et meget stort udviklingspotentiale inden for indkøb, er anlæg og vedligeholdelse af fast ejendom. Det være sig alt fra skoler og plejehjem til kulturfaciliteter og rådhuse. I den økonomisk pressede hverdag er det ganske naturligt, at der må prioriteres, og det er vores erfaring, at bygningsvedligeholdelse er et af de områder, der ofte – og måske for ofte – trækker det korteste strå, når midlerne skal fordeles. For hvorfor bruge knappe midler et sted, hvor tingene umiddelbart ser tilfredsstillende ud? Den tankegang kan dog have den konsekvens, at der først prioriteres på området, når skaden er sket, og dette kan afstedkomme dyre lappeløsninger. Vedligeholdelse af fast ejendom er et af de steder, hvor der efter vores opfattelse med fordel kan sættes præventivt ind, og det er aldrig for tidligt at få strømlinet sine processer i denne forbindelse. Området kompli ceres af, at der dels opstår behov på kryds og tværs af organisationen, og dels af at de udbudsretlige regler kan være svære at håndtere på netop denne type arbejder. Det kommunale ejer tusindvis af bygninger i Danmark, der løbende skal driftes og serviceres, og her er der et stort besparelsespotentiale i at være på forkant. Helt overordnet drejer det sig i første omgang om, at der skabes et overblik over, hvad man har med at gøre. Hvilke bygninger ejer man, hvordan er deres tilstand, og hvilke behov er der for løbende vedligeholdelse? Hvilke aftaler har man, og hvilke behov og udgifter har man haft tidligere? I denne fase kan det være hensigtsmæssigt også at inddrage brugerne og deres behov og erfaringer. have stor indflydelse på, om man opnår det ønskede resultat på de bedst mulige vilkår. Hvis der lægges et stykke arbejde i at danne sig dette overblik, vil det åbne muligheder for at planlægge, strukturere og i mange tilfælde centralisere sine indkøbsprocesser og herigennem opnå bedre priser og aftalevilkår i sidste ende. Der vil herigennem f.eks. kunne dannes et overblik over, om der er flere steder i organisationen, der har samme behov, og om der er mulighed for at overveje et fælles indkøb. Det vil kræve en stor forberedende indsats at skabe sig det nødvendige overblik, men det vil i sidste ende betale sig at få styr på vedligeholdelse af fast ejendom. Som nævnt kan vedligeholdelse af fast ejendom være udbudsretligt svært at håndtere. Det første skridt på vejen mod en smidig udbudsproces er behovsanalysen. Det er i sidste ende nemmest at få det, som man gerne vil have, hvis man ved, hvad det er. Grundigt forarbejde er i denne forbindelse aldrig givet dårligt ud, og det er essentielt at inddrage personer med de relevante kompetencer, både af faglig, men i høj grad også af udbuds teknisk og juridisk karakter. Mulighederne for strukturering af et udbud vedrørende vedligeholdelse af fast ejendom er uendelige, hvilket bidrager til kompleksiteten. Nogle af de centrale områder, der skal tages med i overvejelsen ved udbud af disse ydelser, kan være: -- Valg af kontrakt- og samarbejdsform, f.eks. fagopdelte rammeaftaler eller partnerskabsmodeller. -- Skal kontrakten opdeles i delaftaler? Skal de i så fald opdeles på fagområder, geografiske områder eller lignende? Det kan i nogle tilfælde være en overvejelse værd, om et funktionsudbud er mere hensigtsmæssigt end specificerede opgaver. -- Valg af udbudsform afhængig af opgaver, kontraktværdi og opdeling. For at kunne tilrettelægge indkøbene mest hensigtsmæssigt, er det altafgørende, at ordregiver forud for processens igangsættelse har et så fuldstændigt grundlag som muligt at arbejde ud fra. Hvilken type aftaler og hvilken udbudsform, der vælges, kan Ved en helhedsorienteret indsats, hvor det holdes for øje, at der kan være store gevinster ved at udnytte fleksibiliteten i de udbudsretlige regler og de muligheder, den fleksibilitet giver, sikres, at ordregiver altid har de bedste vilkår. BLIVER LOVGIVNINGEN BEDRE? Udkastet til forslag til Danmarks nye udbudslov blev sendt i offentlig høring den 5. december 2014. Forslaget er en opfølgning på EU’s nye udbudsdirektiver og har til formål at samle og over skueliggøre det udbudsretlige regelsæt i Danmark. Der er mange spændende nyskabelser i forslaget, der overordnet skal sikre større klarhed og fleksibilitet for virksomheder og ordregivere. Det er vores forventning og forhåbning, at det kommende nye udbudsretlige regelsæt vil være endnu et konstruktivt bidrag til effektiviseringen af de offentlige myndigheders indkøbs processer. Den nye udbudslov forventes at træde i kraft i andet halvår af 2015, medmindre det forestående folketingsvalg påvirker processen. FØLG MED Horten holder i 2015 en række seminarer om den nye udbudslov. Følg med på vores hjemmeside, www.horten.dk/ arrangementer, og i vores LinkedIngruppe “Hortens Udbudsrettens A-Z” for de nærmere detaljer. n Andreas Christensen Advokat [email protected] Ninna Højer Jensen Advokat [email protected] 08 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 <D e tre forsyningsdirektører danner selskabernes fælles styregruppe. Fra venstre mod højre: Bjørn Nielsen (Lejre), Susan Münster (Holbæk), Torben Christiansen (Roskilde). institutioner og erhvervslivet i alle tre kommuner. myndighederne. Det samme gør sig gældende for forsyningernes aktiviteter. PROCESSEN De tre kommuner tog i efteråret 2014 en principbeslutning om at gøre forsynings samarbejdet til virkelighed. Herfra kører den videre proces i to spor: det politiske spor og det organisatoriske spor. Ofte bliver vi hos Horten mødt af den opfattelse, at aktiviteter, som finder sted i det kommunale regi, ikke er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven. Dette er imidlertid ikke altid korrekt. Kommunale aktiviteter skal vurderes på samme måde som aktiviteter, der udføres af private aktører, i forhold til om der er tale om en “økonomisk aktivitet” omfattet af konkurrenceloven. Det politiske spor ledes af de tre kommunaldirektører, der sidder sammen i et forhandlings- og koordinerings udvalg. Udvalgets formand er Roskilde Kommunes kommunaldirektør Henrik Kolind. Der skal blandt andet skabes en selskabsretlige organisering og en fælles vision for kommunernes ejerskab. Som led i dette vil kommunerne indgå en ejeraftale. Ejeraftalen skal sikre, at kommunernes fremadrettede ejerskab til det fælles forsyningsselskab strikkes sammen på bedste vis. Kommunaldirektørerne arbejder hen imod en principbeslutning af ejeraftalen i kommunerne i foråret 2015 og en endelig politisk godkendelse af aftalen og forsyningssamarbejdet i efteråret 2015. FORSYNINGSSAMARBEJDET PÅ MIDTSJÆLLAND Forsyningsselskaberne i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner arbejder med etablering af et fælles forsyningsselskab pr. 1. januar 2016. Fordelene er åbenlyse: synergier i samarbejdet, øget forsyningssikkerhed og mere indflydelse på branchen. SAMMEN STÅR VI STÆRKERE Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner besluttede i foråret 2013 at analysere potentialet ved at gå sammen i et nyt fælles forsyningsselskab. Yderligere otte kommuner valgte i løbet af 2014 at slutte sig til undersøgelserne, i sidste ende dog uden at være parate til at gå med i forsyningssamarbejdet i første omgang. Den endelige analyse af forsynings samarbejdet lå færdig i oktober 2014, og konklusionen var klar – sammen står de tre kommuner stærkere! de økonomiske gevinster ved synergier inden for områderne administration, drift og finansiering. Resultatet var, at de tre kommuner ved at gå sammen kunne opnå gevinster på et tocifret millionbeløb om året, som ville kunne effektueres i løbet af en kortere årrække. Analysen af forsyningssamarbejdets potentiale identificerede hovedsageligt Et fælles forsyningsselskab vil i højere grad kunne lokalisere midler til at Ud over de umiddelbare økonomiske gevinster som analysen slog fast, er det dog også andre styrker, som driver de tre kommuner i forsyningssamarbejdet. håndtere de stigende offentligretlige krav på vandområdet, som eksempelvis opfyldelse af kravene for Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS) og efterlevelse af prisloftsreglerne. Og så giver den øgede volumen og det tætte samarbejde på tværs af kommune grænserne højere forsyningssikkerhed og adgang til større initiativer på miljøområdet. Endelig bliver det nye fælles forsynings selskab det største forsyningsselskab i Region Sjælland. Dette betyder unægtelig mere indflydelse på branchen og mulighed for en plads i front, når der sker nye tiltag på forsyningsområdet. I samme forbindelse ser kommunerne nyt potentiale for at samarbejde og køre projekter med uddannelses Er der tale om en økonomisk aktivitet, skal fusionen som udgangspunkt anmeldes til konkurrence RET & INDSIGT NR 1 | 2015 09 Horten yder den juridiske rådgivning, er Deloitte valgt ind som økonomisk rådgiver og skal forestå de økonomiske processer. Herudover er Implement Consulting Group valgt ind som management konsulent, der skal bistå selskaberne i forandringsledelse. Horten fungerer som den koordinerende projektleder og bindeled mellem de tre rådgivere. På denne måde sikres det, at alle rådgivere arbejder ud fra samme forudsætninger og med samme kendskab til de forskellige dele af og beslutninger i processen. Dette giver ikke kun værdi for rådgivernes arbejds proces, men også for kommunerne og forsyningsselskaberne, da de individuelle DEN ENDELIGE ANALYSE AF FORSYNINGS SAMARBEJDET LÅ FÆRDIG I OKTOBER 2014, OG KONKLUSIONEN VAR KLAR – SAMMEN STÅR DE TRE KOMMUNER STÆRKERE myndighederne. I nogle tilfælde vil omstændighederne omkring fusionen dog gøre, at den specifikke fusion kan undtages fra anmeldelsespligten. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis et fusioneret selskab stort set kun servicerer dets moderselskaber. Sideløbende kører det organisatoriske spor, der ledes af de tre eksisterende forsyningsselskabers administrerende direktører i en projektstyregruppe. Styregruppens formand er Holbæk Forsynings administrerende direktør Susan Münster. Forsyningsdirektørerne (billede) mødes jævnligt i en projekt styregruppe, hvor særligt de praktiske aspekter af forsyningssamarbejdet fastlægges. Her skal der blandt andet tages stilling til medarbejderforhold, kontrakt- og indkøbsforhold, samt regulatoriske spørgsmål og dialog med relevante myndigheder herom. Parallelt med styregruppen er der nedsat et projektsekretariat med underliggende delprojektgrupper, som arbejder for at forberede sammenlægningen af de tre selvstændige forsyningsselskaber til en samlet virksomhed. Der vil være behov for en del implementering, som afventer en eventuel fusionsgodkendelse fra konkurrencemyndighederne. For at nå et resultat, som møder både kommunernes og forsyningsselskabernes behov til et nyt fælles forsyningsselskab, krydses det politiske og organisatoriske spor løbende i processen. Her er det vigtigt at få forenet kommunal direktørernes ønsker til kommunernes styring som ejer, og selskabets ledelses behov for agilitet i forhold til den daglige og strategiske tilrettelæggelse af en effektiv og moderne virksomhed. Det gælder både i etableringsprocessen og i de selskabsretlige dokumenter, hvor en større afvejning af kontrol hos henholdsvis ejerne og bestyrelsen i det fælles forsyningsselskab skal foretages, og hvor visionen for kommunernes ejerskab skal fastlægges. HUSK KONKURRENCELOVEN Når kommunale aktiviteter sammen lægges, vil det være nødvendigt at overveje, om der er tale om en anmeldelsespligtig fusion efter konkurrenceloven. Er dette tilfældet, kan fusionen kun gennemføres efter en godkendelse fra konkurrence SAMSPIL MELLEM RÅDGIVERE Processen med at etablere forsynings samarbejdet i et fælles forsynings selskab berører mange forskellige specialistområder. Gennem udbudsrunder, ledet af de tre eksisterende forsynings selskaber, er der derfor indgået aftaler med flere eksterne rådgivere. Mens rådgivere kan sikre samspil mellem de leverede rådgivningsydelser. n Denne artikel er skrevet i samarbejde med kommunikationskonsulent Bjørk Hassager Sørensen, Roskilde Forsyning A/S. Analysen og øvrig information om forsyningssamarbejdet kan findes på hjemmesiden www.forsyningssamarbejde.dk Line Markert Advokat [email protected] Sine Jespersgaard Advokatfuldmægtig [email protected] 10 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 Ved indkøb af et it-system er det ofte afgørende for ordregiver på forhånd at kende til typen og omfanget af de omkostninger, som anskaffelsen vil medføre. Alene herved kan ordregiver tilpasse indkøbet til de relevante budgetrammer, og i øvrigt tilrettelægge en hensigtsmæssig konkurrence mellem leverandørerne. Nogle af de omkostninger, som er særligt svære at håndtere i et it-udbud, er de omkostninger, der følger af leverandørens krav til ordregivers eget it-miljø. Denne problemstilling ser vi nærmere på i det følgende. KUNDENS KRAV TIL ORDREGIVERS IT-MILJØ Når en ordregivende myndighed skal indkøbe et it-system, er det ofte et krav, at systemet skal kunne afvikles i myndighedens eget it-miljø. Rent praktisk sker dette således, at myndigheden i udbudsmaterialet beskriver myndighedens nuværende it-miljø, og leverandøren skal herefter i forbindelse med tilbudsafgivelse angive, hvilke eventuelle ændringer i it-miljøet, som er nødvendige, for at leverandørens produkt kan afvikles tilfredsstillende. Det kan f.eks. være, at myndigheden skal opgradere til en nyere version af et andet itprogrammel, eller at hardwarens kapacitet må øges. Et sådant krav om ændring i it-miljøet afspejler en omkostning for myndigheden, som ikke umiddelbart er inkluderet i den pris, som leverandøren har angivet i sit tilbud. Det er derfor op til ordregiver at udtænke en evaluerings model, der under evalueringen tager højde for disse indirekte omkostninger. Alternativt vil myndigheden risikere, at det tilbud, som ellers fremstod som det økonomisk mest fordelagtige, reelt er et mindre attraktivt tilbud. HUSK DE AFLEDTE OMKOSTNINGER I IT-UDBUD Samme problemstilling genfindes i øvrigt ved en lang række andre omstillingsomkostninger, som et skift af it-system kan medføre. Eksempelvis uddannelsesbehov hos myndighedens ansatte, øget ressourcetræk på myndighedens it-afdeling, forringet tilgængelighed i transitionsperioden osv. Også disse omkostninger kan med fordel inkluderes i evaluerings modellen. Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at der udbudsretligt ikke er nogen pligt til at tage hensyn til sådanne omstillingsomkostninger ved gennemførelsen af et it-udbud. Dette følger bl.a. af Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. maj 2011, Convergens A/S mod Viborg Kommune. KRAV TIL EVALUERINGSMODEL Udfordringen ved en evalueringsmodel, der tager højde for de nævnte omkostninger, er, at kravene ofte er svære at prissætte. Et eksempel herpå findes i Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. oktober 2011, FICS Danmark A/S mod Patientombuddet. I denne sag fremgik det af udbuds betingelserne, at tilbudsgiverne i et bilag vedrørende beskrivelsen af kundens it-miljø skulle beskrive krav til ændringer i kundens eget it-miljø, for at det tilbudte system kunne afvikles tilfredsstillende. Det var desuden anført i bilaget, at tilbudsgivers besvarelse af bilaget ville indgå i evalueringen af delkriteriet ”pris” ud fra udbyderens (indklagedes) skøn over de afledte omkostninger ved det tilbudte system. I medfør heraf blev der tillagt ca. 2,7 mio. kr. til den vindende tilbudsgivers pris, og ca. 2,9 mio. kr. til klagerens tilbud. hvordan myndigheden ville forhøje tilbudspriserne til dækning af myndighedens udgifter til opfyldelse af leverandørens krav til udbyderens it-miljø. Det er på den baggrund vores vurdering, at myndigheden er forpligtet til at lave en klar beskrivelse af, hvordan og på hvilket grundlag myndigheden vil beregne størrelsen af de omkostninger, som krav til it-miljøet medfører. Denne beskrivelse kan eksempelvis henvise til, at et eventuelt tillæg til den tilbudte pris for systemet vil blive beregnet på baggrund af priser på licenser, servere, storage mv. på eksisterende rammeaftaler, eksempelvis gældende priser på SKIrammeaftaler eller aftaler under Statens Indkøb. Konkret kræves der af de medarbejdere, som gennemfører udbuddet, et tæt samspil med myndighedens it-afdeling, der må oplyse, hvordan de forventelige krav til it-miljøet vil blive prissat af afdelingen. Metoden for denne beregning må herefter offentliggøres i udbuds materialet, således at leverandøren før tilbudsafgivelse kan foretage en vurdering af, hvad kravene betyder for det påtænkte tilbud. n Hertil udtalte klagenævnet: ”At der i den samlede pris, som har dannet grundlag for evalueringen, indgår et betydeligt skønsmæssigt beløb, som indklagede har fastlagt, vedrørende opfyldelse af krav til indklagedes it-miljø, og som tilbudsgiverne ikke på forhånd har kunnet gennemskue […]. Thomas Grønkær Advokat [email protected] På denne baggrund har indklagedes evaluering af tilbuddene i relation til underkriteriet pris været i strid med såvel gennemsigtighedsprincippet som ligebehandlingsprincippet […]”. Problemet var med andre ord, at det var uigennemskueligt for leverandørerne, David Salomonsen Advokat [email protected] 11 12 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 13 følge af udbygning eller større belægningsgrad. HVORNÅR BLIVER VAND EN BEREDSKABSOPGAVE? Allan, Bodil, Carl – “kært” barn har mange navne. Senest blev Danmark ramt af stormene Dagmar og Egon i januar 2015. Det voldsomme vejr er et stigende problem, der ofte efterlader oversvømmelser og dyre skader på ejendomme og infrastruktur. Men hvem har ansvaret for skaderne? Er det grundejeren selv, kommunen eller spildevandsselskabet? Det er ikke helt let at svare på efter de gældende regler – men kommuner og forsyninger har mulighed for på egen hånd at skabe klarere linjer for, hvorledes de fordeler og deles om opgaver og ansvar. HVEM HAR ANSVARET – OG HVORNÅR? Ansvaret for oversvømmelser er fordelt på flere hænder. Når uheldet er ude, og gader og huse bliver oversvømmet af de store vand mængder, rykker det kommunale redningsberedskab ud. Beredskaberne har nemlig til opgave at yde en akut, forsvarlig indsats, hvis et uheld eller en hændelse er til fare for mennesker, samfundsmæssige værdier eller miljøet, som f.eks. i tilfælde af skybrud. Det kommunale beredskab får i særlige tilfælde bistand af det statslige beredskab, som er forankret under Beredskabsstyrelsen. Det skete f.eks. i forbindelse med stormen Egon, hvor styrelsens mandskab bistod med pumper mv. i Løgstør, Struer, Jyllinge, ved Roskilde Fjord og i Karrebæksminde. EN GRÅZONE Kriterierne for dimensionering af kloakledninger har over tid ændret sig bl.a. som følge af klimaforandringer. Den regn, der for år tilbage var kraftig regn, anses i dag som almindelig hverdagsregn. I mange byer er kloaksystemerne imidlertid (endnu) ikke udvidet til at rumme de øgede regnmængder. Spildevandsselskaberne har ikke pligt til straks at udskifte eller opdimensionere kloakledningerne, når dimensionerings kriterierne ændrer sig, men når selskaberne etablerer nye ledninger, skal de dimensioneres efter de aktuelle kriterier. Grundejerne ejer den del af kloaksystemet, som ligger på egen grund. Grundejer har derfor pligt til selv at vedligeholde denne del af kloakken. Hvis kælderen oversvømmes på grund af mangler i ejendommens eget kloaksystem, er det derfor også grundejerens ansvar. Hvis over svømmelsen derimod skyldes et brud på en af spildevandsselskabets ledninger som følge af utilstrækkelig vedligeholdelse, er det selvfølgelig en anden sag. Der vil derfor i de fleste byer altid være forskellige “serviceniveauer” i forskellige områder. Det er spildevandsselskabets ansvar at håndtere spildevand fra stueplan/på terræn inden for kloakoplandet, som er fastlagt i spildevandsplanen. Selskabet skal sikre, at selskabets kloakledninger kan rumme den almindelige “hverdags”regn, så regnen ikke bliver liggende på overfladen og forårsager over svømmelser. Kravet gælder det, der betragtes som “hverdagsregn” på tidspunktet for etablering af ledningerne. Det giver udfordringer i forhold til de områder, som er kloakeret i 1960’erne, hvor belastningen som følge af regn er intensiveret siden etableringen, dels som følge af klimaforandringer, dels som AFTALT OPGAVEFORDELING Flere spildevandsselskaber og kommuner indgår samarbejdsaftaler om, hvem der har ansvaret for hvad i tilfælde af kraftig regn, skybrud eller andet voldsomt vejr. Det giver et solidt grundlag for intern koordinering og prioritering af ressourcer – og det gør det klart for parterne, hvor regningen skal sendes hen, når skaden alligevel sker. Der opstår derved en gråzone, når det regner mere end almindeligt – men hvor der ikke er tale om en egentlig beredskabssituation – og regnvandet flyder oven på terrænet. For hvor mange regndråber er spilde vandsselskabets ansvar, og hvornår bliver regnen en beredskabsopgave? I Greve har kommunen udarbejdet en beredskabsplan, hvoraf det fremgår præcis, hvilke opgaver henholdsvis beredskabet og forsyningen har ansvaret for både i tilfælde af vejr, hvor der er risiko for oversvømmelser, og i tilfælde af ekstremt vejr som skybrud, storm og orkaner. Forsyningen skal f.eks. alarmere krisestyringsstaben, indkalde mandskab – også det frivillige beredskab – og klargøre kommunens materiel, bemande call-centeret for besvarelse af borgerhenvendelse og udsende SMS-beskeder til de borgere, som har tilmeldt sig varslingsservice mv. SAMARBEJDSMULIGHEDER Når kommuner og spildevandsselskaber indgår i sådanne samarbejder, skal opgavesnittet lægges det rigtige sted. Selskabet må nemlig ikke varetage kommunale opgaver – og omvendt må kommunerne ikke varetage spilde vandsselskabets opgaver. Det, som en samarbejdsaftale kan, er derfor ikke at flytte ansvaret for opgaverne, men derimod at sikre, at parterne er enige om, hvor opgave- og ansvarsgrænsen går. Der vil nok altid være en gråzone, men denne kan mindskes betydeligt, når opgave- og ansvarsfordelingen formuleres i en aftale. I samarbejdsaftalen kan parterne f.eks. aftale, at det er spildevandsselskabet, der skal rykke ud, når det regner kraftigt, mens beredskabet skal rykke ud, når der er skybrud og vandstanden er forhøjet. Det forudsætter naturligvis, at parterne er enige om definitionerne, f.eks. på skybrud. Hvis kommunen har særligt udsatte områder, kan parterne aftale særskilte beskyttelsesforanstaltninger for området. Det kan f.eks. være områder, hvor der er virksomheder med følsomme maskiner, eller områder med beskyttelsesværdig natur eller meget udsatte vandløb. kan kommune, beredskab og spildevands selskab oprette et egentligt alarmbered skab til at varetage beredskabsopgaven i tilfælde af skybrud. Det forudsætter, at det præciseres i aftalen, hvilke opgaver henholdsvis spildevandsselskabets og kommunens mandskab og materiel skal varetage, ligesom omkostningerne skal fordeles sådan, at forsyningen ikke herved kommer til at varetage og betale for en kommunal opgave. Organiseringen af de kommunale beredskaber er under forandring. Det skyldes, at regeringen og KL i økonomi aftalen for 2015 har fastlagt, at de nuværende 87 beredskaber skal fusionernes, så der ved udgangen af 2015 er maksimalt 20 fælleskommunale beredskaber. De nye beredskaber kommer således til at dække flere kommuner – nogle mere end 10 kommuner. Det giver et behov for yderligere koordinering i overgangs fasen, men skaber forhåbentlig også rammer for en god og robust opgave løsning i de nye større enheder. LOVGIVERS ROLLE Selvom kommuner og spildevands selskaber har gode muligheder for at skabe en klar opgave- og ansvars fordeling, ville det alt andet lige være at foretrække, at lovgiver tog têten og fastsatte klare rammer for opgave løsningen. På den måde vil både borgere og erhvervsvirksomheder samt spildevandsselskaber og kommuner være mere trygge, når uvejret rammer. n Parterne kan også aftale at samarbejde om varslingssystemer, der kan bidrage til at mindske skaderne. Det kan f.eks. som i Greve Kommune være en SMSservice, der fortæller borgerne, hvis der er risiko for oversvømmelser og i hvilke DE NUVÆRENDE 87 BEREDSKABER SKAL FUSIONERNES, SÅ DER VED UDGANGEN AF 2015 ER MAKSIMALT 20 Rikke Søgaard Berth Advokat [email protected] Line Markert Advokat [email protected] områder. På den måde kan borgeren nå at parkere bilen et sikkert sted og i øvrigt tage tiltag for at undgå de skader, som oversvømmelsen ellers ville have resulteret i. Hvis parterne ønsker et endnu tættere samarbejde end ad hoc samarbejdsaftaler, Sine Marie Mohr Advokatfuldmægtig [email protected] RET & INDSIGT NR 1 | 2015 15 14 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 PROGRAM DET OFFENTLIGE EJERREGISTER Nye regler betyder, at ejerskab på 5 % eller mere skal registreres inden 15. juni 2015. Reglerne omfatter også de kommunalt ejede forsyningsselskaber. OFFENTLIG REGISTRERING AF KAPITALEJERE MV. Fra 15. december 2014 skal ejerskab eller panteret til 5 % eller mere af et selskabs aktier/anparter eller stemmer registreres i Det Offentlige Ejerregister. Det Offentlige Ejerregister, der administreres af Erhvervsstyrelsen, er ikke det samme som den ejerbog, som alle selskaber skal føre over samtlige ejere og panthavere. Registreringspligten gælder i forhold til de mest hyppigt anvendte selskabs former omfattende aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), Iværksætterselskaber (IVS), partner selskaber (P/S) og europæiske aktieselskaber (SE). Derimod er interessentskaber (I/S), herunder § 60-fællesskaber organiseret som I/S’er, ikke omfattet af reglerne. Registreringspligten gælder, uanset om der er tale om et privat eller offentligt ejet selskab, og pligten til at registrere ejerskab på 5 % eller mere omfatter såvel nye som eksisterende selskaber. KAPITALEJERE Registreringspligten gælder alle, som ejer 5 % eller mere af selskabets samlede kapital- eller stemmerettigheder. Ud over en kapitalejers direkte ejerskab skal et indirekte ejerskab af kapitalandele via selskaber, som den pågældende udøver bestemmende indflydelse over, medregnes i opgørelsen af den pågældendes ejerandel af selskabet. I en typisk kommunal forsynings koncern betyder de nye regler, at kommunens/kommunernes ejerskab af holdingselskabet skal registreres, ligesom holdingselskabets ejerskab af de underliggende datterselskaber (forsyningsselskaber og serviceselskab) skal registreres. disse selskaber, der finder sted den 15. december 2014 eller senere, skal dog registreres inden for 14 dage. Det er selskabet, der skal sørge for at få gennemført registreringen inden de ovennævnte frister. Hvis registrerings pligten ikke overholdes, kan det straffes med bøde. n HVORNÅR SKAL OPLYSNINGERNE REGISTRERES? Ejerregistret blev åbnet for registreringer fra 15. december 2014. Selskaber, der er stiftet denne dato eller senere, skal registrere deres ejere senest 14 dage efter stiftelsen. For eksisterende selskaber er der fastsat overgangsregler. Det betyder, at selskaber, som er stiftet den 14. december 2014 eller tidligere, skal gennemføre registreringen inden 15. juni 2015. Ændringer i ejerforholdene i Foreningen for Kommunal- og Forvaltningsret i Danmark afholder i 2015 følgende medlemsmøder 1. MILJØOPLYSNINGSLOVEN v/ph.d. stipendiat Azad Taheri Abkenar, Københavns Universitet, og sekretariatsleder Christian Østrup, Miljøministeriet HVILKE OPLYSNINGER SKAL REGISTRERES? Ejerens samlede besiddelser af kapital andele og stemmer i selskabet angivet i procent skal registreres i registeret. Rent praktisk sker registreringen elektronisk på hjemmesiden www.virk.dk. Ved registreringen skal ejerens navn, adresse eller hjemsted samt CPR- eller CVR-nummer dokumenteres. Derud over skal datoen for erhvervelse af kapitalandelene, datoen for meddelelse til selskabet om erhvervelsen samt aktierne/anparternes klasse registreres. FOR FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK FOR 2015 24. februar 2015 i København 10. marts 2015 i Aarhus 2. WHISTLEBLOWERORDNINGER v/borgerrådgiver Johan Busse, Københavns Kommune, og professor dr.jur. Søren Højgaard Mørup, Aarhus Universitet Hans Christian Pape Advokat [email protected] 16. april 2015 i Aarhus 29. april 2015 i København (i forbindelse med foreningens generalforsamling) 3. RETSKRAV PÅ VELFÆRDSYDELSER v/professor, dr.jur. Carsten Henrichsen, Københavns Universitet, og professor dr.jur. Søren Højgaard Mørup, Aarhus Universitet 10. september 2015 i København 17. september 2015 i Aarhus Rikke Søgaard Berth Advokat [email protected] PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN 4. STATUS NYE OFFENTLIGHEDSLOV v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, kontorchef i det kommunale tilsyn Hanne Villumsen, Statsforvaltningen, og advokat Anders Valentiner-Branth, Horten 5. november 2015 i København 26. november 2015 i Aarhus Kenneth Fischer-Damgaard Advokatfuldmægtig [email protected] Se mere på foreningens hjemmeside, www.kommunalret.dk 16 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 17 STATUS PÅ VANDPLANERNE OG VANDHANDLEPLANERNE Efter en turbulent start er første generation af vandplanerne nu vedtaget i oktober 2014, og vandområdeplaner for næste planperiode er sendt i seks måneders høring. Kommunerne skal nu vedtage vandhandleplaner for første planperiode. de kommunale vandhandleplaner, som blev vedtaget på baggrund af de De 23 statslige vandplaner er en oprindelige, underkendte vandplaner, udmøntning af vandrammedirektivets også må anses som ugyldige som følge krav om udarbejdelse af planer til af underkendelsen af de statslige sikring af renere vand i søer, vandløb vandplaner. mv. Vandrammedirektivet opererer med tre planperioder, hvor den første planperiode løber fra december Det betyder, at kommunerne skal 2009-december 2015. Anden og tredje vedtage nye vandhandleplaner på planperiode løber i perioden 2015-2021 baggrund af de procedurer, som er og 2022-2027. fastlagt i miljømålsloven. Udgangs punktet vil være, at et forslag til Vedtagelsen af vandplanerne for første kommunal vandhandleplan skal planperiode blev oprindeligt (noget vedtages senest seks måneder efter forsinket) vedtaget i 2011. Planerne blev vedtagelsen af vandplanerne, hvorefter dog underkendt af Natur- og der skal gennemføres en otte ugers Miljøklagenævnet i december 2012, offentlig høring inden den endelige hvilket betød, at der måtte vedtages vandhandleplan kan vedtages. Som nye vandplaner og gennemføres en ny beskrevet tidligere i Ret & Indsigt nr. høringsrunde over planerne. Det er 1/2013 er det muligt, at en kortere disse vandplaner for første planperiode, høringsperiode kan gennemføres med som nu er vedtaget endeligt den 30. udgangspunkt i de høringssvar mv., oktober 2014. som indkom i forbindelse med vedtagelsen af en tidligere vandhandleplan. Der er dog ingen HVAD BETYDER DET FOR generelle udmeldinger fra KOMMUNERNE? Naturstyrelsen på dette punkt, hvorfor Kommunerne skal nu i gang med at vi anbefaler en gennemførelse på implementere de konkrete indsatser, som baggrund af de generelle procedurer i fremgår af vandplanerne og vedtage miljømålsloven. vandhandleplaner. Kommunernes vandhandleplaner skal være vedtaget senest et år efter vedtagelsen af VANDPLANER FOR 2. PLANPERIODE vandplanerne, dvs. 30. oktober 2015. Procedurerne for vedtagelsen af Naturstyrelsen har tidligere meldt ud, at planerne for anden og tredje planperiode er rykket fra miljø målsloven over i en ny lov om vandplanlægning, som bl.a. har indebåret oprettelse af lokale vandråd for hvert af de 23 vandområder i Danmark. Vi har tidligere i Ret & Indsigt 1/2014 informeret om det nye regelsæt for vandplanlægning. De nye lokale vandråd har i samarbejde med kommunerne leveret input til indsatserne i de forslag til vandområdeplaner, som er i seks måneders offentlig høring fra 22. december 2014 til 23. juni 2015. Vandområdeplanerne for anden planperiode skal være vedtaget senest 22. december 2015. n Henriette Soja Advokat [email protected] Marie Bockhahn Advokat [email protected] 18 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 19 konkrete ejendom gav anledning til yderligere udgifter for spildevands forsyningen, f.eks. ved en ændret anvendelse. FORSYNINGSPLIGT VED OMDANNELSE AF ERHVERVSEJENDOMME TIL BOLIGFORMÅL I en principiel dom fra 2013 fastslog Højesteret, at et spildevandsforsyningsselskab ikke kan opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved udstykning af boligejendomme fra en tidligere erhvervsejendom, hvis ejendommen tidligere er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter betalingsloven som erhvervsejendom. Dommen rejser det spørgsmål, om det har betydning for selskabernes forsyningspligt til de nyud stykkede boligparceller, at der ikke er mulighed for at opkræve tilslutningsbidrag? muligheder for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved omdannelse af tidligere erhvervsejendomme til boligformål, og afgør mange års uenighed om forståelsen af betalingsloven på dette punkt. HØJESTERETS DOM OM TILSLUTNINGS BIDRAG Det afgørende for, om der kan opkræves tilslutningsbidrag ved udstykning af boligparceller fra en tidligere erhvervs ejendom, er om ejendommen tidligere har været tilsluttet spildevandsselskabet som erhvervsejendom. Er det tilfældet, er retstilstanden efter Højesterets dom i sagen vedrørende Kolding Business Park (UfR 2013.1332 H, Højesterets dom af 14. februar 2013), at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag for de nye bolig Højesterets dom afklarer ikke spørgsmålet, om tilsvarende også gælder i en situation, hvor den oprindelige tilslutning er sket i henhold til landvæsenskommissionskendelser og altså ikke efter betalingsloven. Påligning af bidrag før betalingsloven blev således ofte beregnet på baggrund af de faktiske udgifter til opførelse af det nødvendige spilde vandsanlæg samt under forudsætning af, at der kunne pålignes yderligere bidrag, såfremt udnyttelsen af den matrikler, idet der i så fald vil være tale om dobbeltbetaling. Med Højesterets dom ligger det således fast, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag ved omdannelse af tidligere erhvervsejendomme til boligformål; i hvert fald ikke, når erhvervsejendommen er opkrævet tilslutningsbidrag efter betalingsloven. Højesterets dom er principiel ved denne forståelse af betalingslovens HVILKEN BETYDNING HAR DOMMEN FOR SPILDEVANDS SELSKABERNES FORSYNINGS PLIGT? Højesterets dom om mulighederne for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag rejser dog et nyt og lige så relevant og principielt spørgsmål, som det Højesteret har afklaret ved dommen; nemlig om det forhold, at den pågældende ejendom i relation til tilslutningsbidrag anses for fuldt ud tilsluttet også betyder, at spildevandsselskabets forsyningspligt i relation til den pågældende ejendom er opfyldt? Eller om spildevandsselskabet for at opfylde forsyningspligten må føre stik frem til de enkelte nyudstykkede boligparceller. Da der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag vil det i givet fald være en udgift, som må deles af alle spildevandsselskabets forbrugere, og er det lovligt? Rækkevidden af spildevands selskabernes forsyningspligt er ikke reguleret som et lovfastsat krav, hverken i miljøbeskyttelsesloven eller betalingsloven. Der er altså ikke i gældende regler taget stilling til rækkevidden af spildevands selskabernes forsyningspligt. Traditionelt er forsyningspligten dog blevet forstået som en pligt til at føre stik frem til grundgrænsen til ejendomme inden for kloakopland – også i forbindelse med udstykninger. Det vil sige, at når der udstykkes nye parceller fra en allerede tilsluttet ejendom, er forsynings pligten traditionelt blevet forstået således, at spildevandsselskabet som en del af sin forsyningspligt er forpligtet til at føre stik frem til grundgrænsen for de nye parceller. Det er også denne forståelse af forsyningspligten, som findes i Miljø styrelsens forslag til betalingsvedtægt i vejledning 3/2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvor netop forpligtelsen til at føre stik frem til grundgrænsen er gengivet (s. 73). Er der en tilsvarende bestemmelse i det enkelte spildevandsselskabs betalings vedtægt, vil denne bestemmelse være bestemmende for afgrænsning af selskabets forsyningspligt. Men hvis sætningen om forsyning frem til grund grænsen stryges eller modificeres, er retstilstanden uklar. Der er således ikke i de gældende regler taget stilling til, hvilke forpligtelser der gælder for de enkelte spildevands selskaber i en situation, hvor der udstykkes nye parceller fra en allerede tilsluttet ejendom, uden at der er mulighed for at påligne tilslutnings bidrag for tilslutning af de nye parceller. Det kan hævdes, at forsyningen i en sådan situation, hvor der ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag, er berettiget til at anse den fulde ejendom for forsynet. Det er ud fra den tanke, at forsyningen – i lighed med at hele ejendommen anses for tilsluttet i relation til tilslutningsbidrag – er berettiget til at anse sin forsyningspligt for opfyldt ved fremføring af stik til den samlede ejendom. Det vil sige, at interne ændringer, der ikke udløser mulighed for tilslutnings bidrag, heller ikke udløser krav på yderligere fremføring af stik til nye udstykninger. Dette er en praksis, der svarer til den, som er anvendt af mange spildevands selskaber både før og efter Højesterets dom om mulighederne for at påligne tilslutningsbidrag. Det er herefter bygherre, der opfører og bekoster det nødvendige kloakanlæg til forsyning af de nye boligparceller. Kloakanlægget kan efter opførelsen overdrages vederlagsfrit til forsyningen, som står for fremtidig drift og vedligeholdelse. Alternativt drives det nye kloakanlæg som et privat anlæg ved oprettelsen af et privat spildevandslaug. Om forsyningspligten kan afgrænses på denne måde er ikke prøvet under en retssag, og der foreligger heller ikke myndighedsudtalelser om spørgsmålet. Løsningen står i modsætning til den traditionelle opfattelse af, at der er forsyningspligt frem til grundgrænsen. Når det er sagt, synes særligt de økonomiske konsekvenser af, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag at være et væsentligt argument til støtte for at anse forsyningerne for berettigede til at foretage en sådan afgrænsning af forsyningspligten. Omdannelsen af tidligere erhvervs ejendomme til nye boligparceller indebærer således typisk en væsentlig udgift til etablering af kloakanlæg med henblik på forsyning af de enkelte nye boligparceller. En udgift som skal afholdes af spildevandsselskaberne og i sidste ende alle tilsluttede forbrugere, såfremt forsyningspligten ikke anses for opfyldt ved spildevandsselskabets forsyning af den samlede ejendom. På nuværende tidspunkt må rets tilstanden dog som nævnt anses for uafklaret. n Henriette Soja Advokat [email protected] Line Markert Advokat [email protected] Marie Bockhahn Advokat [email protected] 20 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 21 GRATIS WI-FI TIL TURISTERNE Erhvervs- og Vækstministeriet har den 16. december 2014 sendt et lovforslag i høring, der vil give kommunerne mulighed for at stille gratis wi-fi til rådighed i byrummet. For eksempel siger lovforslaget ikke noget om, hvorvidt turister vil få en times adgang til wi-fi ved hver turistattraktion, en time i hver kommune eller om den ene time gælder på landsplan. Udkastet til lovforslag indfører en ny § 60b i teleloven, som giver kommuner adgang til at stille netværk (f.eks. wi-fi) gratis til rådighed på udendørs områder, hvor der er aktiviteter rettet mod turisme. DET HANDLER OM INTERNATIONAL TURISME – OG HOTSPOTS Det kommunale wi-fi må alene stilles til rådighed, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme. Det gælder ikke kun ved egentlige turistattraktioner, men også ved centrale pladser og andre områder, hvor der forventes at være turister. Gågader, de kommunale havne og strandene (i hvert fald om sommeren) er oplagte turistmål. Kommunerne må ifølge forslaget alene tilbyde punktvis adgang til wi-fi i form af såkaldte hotspots – og altså ikke som et sammenhængende net, der dækker hele byen. ÉN TIME DAGLIGT Det er en betingelse, at adgangen til det kommunale wi-fi alene gives i én time hvert døgn. Nogen vil mene, at én times adgang til gratis wi-fi på en hel dag som turist ikke er meget, hvis man både skal hente information om den kollektive trafik, læse Den Lille Havfrues historie og dele oplevelserne på Facebook, Instagram osv. Den tidsmæssige begrænsning skal tage hensyn til de erhvervsdrivende, som lever af at udbyde kommunikationstjenester, også for turister. DIGITAL INFRASTRUKTUR ER NØDVENDIG Mange kommuner arbejder for en mere intelligent drift af byerne, baseret på digitale løsninger der gør det muligt for kommunen og medarbejderne at optimere driften af kommunens virksomhed ved at lette informationsstrømme. ADGANGEN TIL DET KOMMUNALE WI-FI MÅ ALENE GIVES I ÉN TIME HVERT DØGN. Derudover kan kommunerne bruge wi-fi til at informere borgere, virksomheder og turister om “byens tilstand” og give information om aktuelle arrangementer, seværdigheder, ledige parkeringspladser osv. Der er dog stor usikkerhed ved at investere i de gode initiativer, fordi kommunerne i dag kun i begrænset omfang må stille wi-fi til rådighed for borgere, virksomheder eller turister. Lovforslaget er derfor et kærkomment tiltag, om end der også er en række uklarheder. Det er dog uklart, hvornår et hotspot er så stort, at det ikke længere falder inden for lovforslaget og derfor må karakteriseres som et sammenhængende net. KØB HOS PRIVAT UDBYDER Kommunen må ikke selv eje eller drive det kommunale wi-fi, men skal derimod købe ydelsen af en privat udbyder til markedspris. Mange kommuner har imidlertid fibernet, som rummer en overkapacitet, der kan anvendes til at etablere det kommunale wi-fi. Ifølge lovforslaget skal kommunerne sælge denne overkapacitet til markedspris til en privat udbyder, som så kan “sælge tilbage” efter den nye § 60b. ØNSKER OM YDERLIGERE KLARHED Lovforslaget er bestemt et skridt i den rigtige retning, som giver kommunerne et bedre grundlag for at agere. Afklaring af en række af de spørgsmål, som lovforslaget rejser, kan gøre bestemmelsen til et endnu mere robust grundlag. Når datoen for lovforslagets fremsættelse er kendt, inviterer Horten til et seminar om kommunernes udnyttelse af wi-fi mv. n Line Markert Advokat [email protected] Sine Marie Mohr Advokatfuldmægtig [email protected] 22 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 23 driften, kan det være et ønske om en hurtig hjælp, der er afgørende. En afgørende løftestang for en god dialog om overdragelsen og den efterfølgende implementering kan være processen med at få udarbejdet en skriftlig overdragelsesaftale. Her fast lægger parterne aftalens formelle rammer og har mulighed for at afklare mange af de forhold, der efterfølgende kan blive problematiske. Overdragelsesaftalens formelle formål er at sikre, at parterne ikke efterfølgende kommer til at stå med uforudsete udfordringer eller omkostninger. VANDFORSYNINGSSELSKABERS SAMMENLÆGNING MED PRIVATE VANDVÆRKER I Danmark er vandsektoren organiseret i flere tusinde selskaber, der i fællesskab løfter opgaven med at levere drikkevand og håndtere spildevand for danskerne. I øjeblikket viser vandforsyningsselskaber rundt omkring i landet i stigende grad interesse for at samarbejde eller endda lade sig slå sammen til større enheder. En sammenlægning kan have mange fordele for selskaberne, men sammenlægnings processen og implementeringen kan have store udfordringer, og grundig forberedelse er en forudsætning for et succesfuldt resultat. Der findes omkring 2.600 vandforsynings selskaber, herunder 75 kommunalt ejede. Det er altså et tæt befolket marked med rigtigt mange små virksomheder. Vandforsyningsselskaber er en særlig gruppe af selskaber, da ejerstrukturen er meget forskellig selskaberne imellem. De større selskaber er typisk indrettet som aktieselskaber, hvor de mindre selskaber ofte er indrettet som forbrugerejede andelsselskaber eller interessentskaber drevet af frivillig arbejdskraft. Størrelsen og strukturen af det selskab, som ønsker en sammen lægning, har stor betydning for de overvejelser, som ledelsen og ejerne skal gøre sig, inden de starter realitets forhandlingerne. Kan sammenlægning være et af midlerne til at opfylde effektiviserings mål? Vandsektoren oplever stadig strengere krav til effektiviseringer samt stigende krav til uddannelse af personale og kvalitetskontrol. En sammenlægning mellem to vandforsyningsselskaber kan medføre stordriftsfordele såsom besparelser i administration og fælles udnyttelse og opbygning af værdifuld viden. Dertil kommer, at mange af de mindre vandforsyninger har svært ved at skaffe frivillig arbejdskraft. Inden sammenlægningen bliver en realitet, er det vigtigt, at man får overvejet nogle af de væsentligste forhold, der gør sig gældende ved sammenlægning af vandforsynings selskaber. For vandforsyningsselskaber er der nogle særlige regler omkring prisloftsregulering og skattefritagelse, dertil kommer de praktiske forhold omkring selve processen og over dragelsesaftalen. SAMMENLÆGNINGSPROCESSEN Inden man går i gang med forhand lingerne, er det vigtigt, at alle parter gør sig klart, hvad de ønsker at opnå. Et samarbejde kan etableres på mange måder, og man skal have gjort sig klart, hvor langt man vil strække sig i forhandlingerne. De indledende overvejelser skal sikre, at man ikke får taget hurtige og dårligt gennemtænkte beslutninger, der kan have konsekvenser efter aftalens indgåelse. Det er vigtigt, at man får afklaret den anden parts interesse i sammen lægningen. I alle forhandlinger er der grænser for, hvad hver part vil gå med til. En hurtig afklaring af de punkter, der er essentielle for begge parter, er med til at sikre, at forhandlingerne ikke trækker ud, og måske ender med et ubrugeligt eller uhensigtsmæssigt resultat for en eller flere parter. For et forbrugerejet vandværk, som har svært ved at samle frivillige til at bistå med Hvis der er tale om overdragelse af et forbrugerejet vandværk, vil det forbrugerejede selskab oftest blive opløst umiddelbart efter overdragelsen. I den forbindelse har overdragelse saftalen ikke meget effekt efter over dragelsen, hvor selskabet er opløst og viden er spredt eller tabt. For at undgå usikkerhed eller udfordringer for parterne efterfølgende, er det derfor helt afgørende, at parterne forud for overdragelsen får overdraget al eksisterende viden om det anlæg, der skal overtages. Her fungerer overdrag elsesaftalen oftest mere som en “huskeliste” til at få spurgt ind til alle relevante forhold, som har betydning for den virksomhed, som efterfølgende skal drive og vedligeholdelse vand forsyningsanlægget. ophørende selskab har betalt en anden afgift end kunderne i det fortsættende selskab. I den situation skal man undersøge mulighederne for differen tiering af taksterne. Differentiering af taksterne kan være nødvendig, idet det ikke kan pålægges selskabets gamle kunder at betale for udgifter i forbindelse med optagelse af de nye kunder. I forhold til beskatningen af vand forsyningsselskaber er der også nogle særlige regler, der gør sig gældende. Med vedtagelsen af vandsektorloven blev der generelt set indført skattepligt for vandforsyningsselskaber, dog således at de mindre vandforsyninger, der ikke omfattes af vandsektorloven, er fritaget for beskatning. Med virkning fra 1. januar 2014 blev det muligt at gennemføre sammenlægning af store skattepligtige vandforsyningsselskaber og små skattefritagne vandforsynings selskaber skattefrit. Fordelene ved den skattefrie sammenlægning er, at der ikke udløses beskatning i forbindelse med sammenlægningen – til gengæld opnår det fortsættende store vand selskab ikke skattemæssig afskrivnings ret i relation til de overtagne aktiver. Det afhænger derfor konkret af situationen, om en skattefri sammen lægning vil være den bedste løsning. Det er derfor væsentligt, at de skatte mæssige aspekter afdækkes inden den endelige aftale underskrives. n Det stiller selvsagt store krav til udformningen af aftalen – uanset sammenlægningens størrelse. GODE RÅD TIL KØBSPROCESSEN 1. Start dialogen med de private vandværker så tidligt som muligt. 2.Sørg for at vandværkets medlemmer er med på vognen fra start. 3.Få afklaret målet med dialogen (hos værket, forsyningen og kommunen) – skal det være en fusion, et samarbejde eller opkøb af aktiver? 4.Er det private vandværk omfattet af prisloftsbekendtgørelsen? Det har betydning for beregningen af det nye fælles prisloft. 5.Er der behov og mulighed for differentiering af forbrugernes takster efter sammenlægningen? 6.Er der forudsætninger eller betingelser for samarbejdet eller sammenlægningen, som er afgørende for parterne (deal breakers)? DEN SÆRLIGE REGULERING AF VANDSEKTOREN Vandsektoren er en tungt reguleret sektor, og man skal derfor være meget opmærksom på de begrænsninger, der ligger i reguleringen, inden man påbegynder forhandlingerne. Det har betydning for den efterfølgende fastsættelse af prisloftet om begge vandforsyningsselskaber var omfattet af prisloftsreguleringen inden sammen lægningen. Line Markert For ud over at sætte et loft over vandforsyningsselskabernes indtjenings muligheder, sætter vandsektorloven også en begrænsning for, hvordan opkrævningen af takster kan se ud i forbindelse med en sammenlægning. René Frisdahl Jensen Det er langt fra alle vandforsynings selskaber i Danmark, der opkræver de samme takster for levering af drikke vand eller håndtering af spildevand. Ved sammenlægning af to vand forsyningsselskaber er det derfor sandsynligt, at kunderne fra det 10 Advokat [email protected] Advokat [email protected] 7.Sørg for, at der bliver indgået en skriftlig overdragelsesaftale, der afdækker alle relevante fakta og udeståender i driften, anlægsoversigt mv. 8.En grundig, forudgående undersøgelse af vandværkets aktiver, aftaleforhold og forpligtelser er afgørende for at identificere omkostninger og risici forbundet med overtagelsen (aktivernes stand, placering, sikring af rettigheder mv.). 9.Sørg for at have de skatte mæssige betragtninger med når I træffer kommercielle beslutninger. Ulrik Holst Hansen Advokat [email protected] 10.Vandværket bør have egne rådgivere til at tage højde for f.eks. skattemæssige forhold. 24 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 25 bestyrelsesmedlem til hver en tid kan afsættes af den, der har valgt eller udpeget det pågældende medlem. I forhold til kommunalt ejede aktie selskaber vil kommunen i kraft af sin rolle som ejer på generalforsamlingen derfor kunne vælge at udskifte de generalforsamlingsvalgte bestyrelses medlemmer. medlem gælder for kommunal bestyrelsens funktionsperiode. Hvis der i vedtægterne for § 60-fællesskabet er fastsat bestemmelser, der fraviger § 17, stk. 3, er disse gældende, og kommunen kan i så fald udskifte bestyrelses medlemmer udpeget af kommunen inden for rammerne af vedtægts bestemmelserne. En kommune sidestilles i den situation således med andre typer aktionærer. Dog antages det, at der gælder et saglighedskrav for kommunen i for bindelse med en eventuel udskiftning af et bestyrelsesmedlem. Det er en forudsætning for vedtægternes gyldighed, at de er blevet godkendt af Statsforvaltningen. At der kan ske udskiftning af de general forsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i et aktieselskab synes også forud sætningsvist at blive lagt til grund i en udtalelse af 22. februar 2011 fra Indenrigsog Sundhedsministeriet til et regions råd om rådets udpegning af medlemmer til bestyrelser mv. Efter reglerne i selskabsloven er det kun den, der har udpeget bestyrelses medlemmet, der kan afskedige det igen. Kommunen kan derfor ikke som ejer afsætte et bestyrelsesmedlem, der er valgt direkte af forbrugerne, eller et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Hvis der er udpeget flere bestyrelses medlemmer, og dette er sket ved forholdstalsvalg, vil det være den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget et bestyrelsesmedlem, der efter selskabsloven kan afsætte den pågældende. UDSKIFTNING AF BESTYRELSESMEDLEMMER I KOMMUNALE SELSKABER OG FÆLLESSKABER Hvilke muligheder har en kommune for at afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke frivilligt vil udtræde af bestyrelsen? Når en kommune ønsker at ændre bestyrelsessammensætningen i f.eks. et aktieselskab eller et interessentskab, herunder et kommunalt fællesskab, der er helt eller delvist ejet af kommunen, må forholdet til de forskellige regelsæt på området afklares. Efter kommunestyrelsesloven kan en kommune som udgangspunkt kun ændre bestyrelsessammensætningen, hvis bestyrelsesmedlemmet selv stiller sit mandat til rådighed. Et bestyrelses medlem sidder således på posten i kommunalbestyrelsens funktionsperiode og kan som udgangspunkt ikke udskiftes i denne periode. Men andet kan følge af de selskabsretlige regler eller regler i en særlov – og samspillet med kommune styrelseslovens regler giver jævnligt anledning til tvivl. AKTIESELSKABER I forhold til kommunalt ejede aktie selskaber gælder reglerne i selskabsloven ved siden af den kommunale styrelseslov. Selskabsloven foreskriver, at et HVILKE REGLER GÆLDER FOR DE KOMMUNALE FÆLLESSKABER? De kommunale fællesskaber, også kendt som § 60-fællesskaber, er typisk organiseret som interessentskaber, og de er ikke omfattet af selskabsloven. Et § 60-fællesskab er en slags “særkommune” og er som udgangspunkt reguleret af reglerne i kommunestyrelsesloven. Det kan dog følge af fællesskabets vedtægter, at den kommunale styrelseslov er fraveget på et eller flere områder. § 60-fællesskaberne er i de senere år på ny blevet mere udbredte, da både kommunerne og staten har en interesse i, at visse opgaver bliver varetaget på tværs af kommunegrænser. Dette ses bl.a. i forbindelse med den omfattende beredskabsreform, der indebærer, at landets nuværende 87 kommunale beredskaber skal samles i maksimalt 20 enheder, der skal organiseres som § 60-fællesskaber. Det følger af kommunestyrelseslovens § 17, stk. 3, at valg af et bestyrelses Hvis der er tale om § 60-fællesskaber omfattet af særregulering, kan der være fastsat andre regler om bestyrelses medlemmerne udpegning og udskiftning. Det følger f.eks. af beredskabsloven, at styrelsesorganet i et § 60-fællesskab på beredskabsområdet skal sammen sættes på en nærmere fastsat måde – og disse regler kan ikke fraviges i vedtægterne. INTERESSENTSKABER OPRETTET VED SÆRSKILT LOV For selskaber oprettet med hjemmel i en særlig lov, som for eksempel trafik selskaberne og Metroselskabet I/S, kan der gælde særlige regler om udskiftning af bestyrelsesmedlemmer. I den situation er det derfor nødvendigt at undersøge, om loven fastsætter særlige bestemmelser, der for så vidt angår de kommunale ejere fraviger kommunestyrelseslovens § 17, stk. 3. Hvis særloven opstiller andre retningslinjer for udpegning og udskiftning af kommunalt udpegede bestyrelses medlemmer, end hvad der følger af kommunestyrelsesloven, er særlovens regulering gældende. Hvor loven ikke regulerer spørgsmålet, gælder kommunestyrelsesloven. Klavs V. Gravesen Der er sjældent i lovens tekst eller forarbejder redegjort nærmere for forholdet til kommunestyrelsesloven, og der må derfor foretages en konkret vurdering for at fastslå, hvad der gælder for en kommunes mulighed for at udskifte et bestyrelsesmedlem i et særlovs-selskab. Hvis det i en særlov udtrykkeligt er anført, hvilke regler der gælder for udpegning og udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, er formodningen for, at lovgiver har valgt at fravige udgangspunktet i kommunestyrelses loven. Omtaler særloven på den anden side ikke spørgsmålet, eller giver den ikke et klart svar, må det omvendt betyde, at reglerne i kommune styrelsesloven finder anvendelse. n Advokat [email protected] Rikke Søgaard Berth Advokat [email protected] Malene Graff Advokat [email protected] 26 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 RET & INDSIGT NR 1 | 2015 27 KORT NYT HORTEN DELTAGER I FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM I 2014 deltog Horten i Folkemødet på Bornholm, hvor vi havde indfundet os sammen med repræsentanter fra stort set hele det offentlige Danmark. Folkemødet gav nyttige input om udviklingen i den offentlige og halv offentlige sektor, og i år gentager vi succesen, når Folkemødet afholdes den 11.-14. juni 2015. Vi deltager på Folkemødet for at holde os opdateret på de nyeste tendenser inden for de forskellige områder i den offentlige sektor, så vi fortsat kan være på forkant med vores rådgivning. På Folkemødet er vi repræsenteret ved Klavs V. Gravesen ([email protected]), Andreas Christensen NYANSATTE JURISTER I HORTEN ([email protected]), Rikke Søgaard Berth ([email protected]) og Martin Dræbye Gantzhorn ([email protected]). Tag kontakt til en af os, hvis vi på forhånd skal aftale et tidspunkt at mødes! § 60-FÆLLESSKABER I december 2014 og i januar 2015 holdt Horten og Deloitte seminar i henholdsvis Hellerup og Aarhus om § 60-fællesskaber – det, der også kaldes kommunale fællesskaber. § 60-fællesskaber er særligt blevet aktuelle, da det følger af regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2015, at de kommunale beredskaber skal samles i op til 20 større enheder, der etableres som § 60-fællesskaber. § 60-fællesskaberne er en retlig figur i grænselandet mellem offentlig og privat, og organiseringen giver jævnligt anledning til komplekse problem stillinger. På seminaret gennemgik vi de retlige rammer for § 60-fællesskaberne, Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: processen for at etablere dem, og hvordan driften af et § 60-fællesskab former sig. Seminarerne havde fokus på såvel de juridiske som de økonomiske forhold. Du er velkommen til at sende en mail til advokat Rikke Søgaard Berth, [email protected], hvis du ønsker at modtage materialet fra seminaret. KURSUS OM BESTYRELSESARBEJDET I VANDSELSKABER Den 3.-4. juni 2015 holder DANVA et nyudviklet kursus, der henvender sig til sekretærer og andre administrative medarbejdere, der arbejder med og for en bestyrelse i et vandselskab. Formålet med kurset er at klæde deltagerne på til at varetage de praktiske opgaver i forbindelse med bestyrelsens arbejde. Vi giver det overordnede indblik i bestyrelsens opgaver og i de juridiske forhold, der gør sig gældende i bestyrelsens arbejde. På kurset får deltagerne praktiske råd omkring forberedelse af mødemateriale, opfølgning på møderne Thomas Francis Beckett Juniorpartner M&A Benjamin Schulze Auster Advokat Immaterialret & Teknologi Christina Steen Advokat Commercial Diana Sofia M. Manrique de Lara Advokatfuldmægtig Immaterialret & Teknologi Jonas Eigil Nielsen Advokatfuldmægtig M&A og planlægning af bestyrelsens arbejde. Horten bistår med undervisning på kurset. Du kan tilmelde dig arrangementet på DANVAs hjemmeside, www.danva.dk. MEDFINANSIERING AF KLIMAPROJEKTER Horten afholdt den 3. februar et seminar om rammerne for med finansiering af klimaprojekter. De 70 deltagere fik gennemgået de nye regler i medfinansieringsbekendtgørelsen, samarbejdet mellem myndigheder og forsyningsselskaber og kravene til medfinansieringsaftaler mellem kommuner og forsyninger. De gik også fra arrangementet med gode råd om tilrettelæggelse af ansøgnings processen. Materialet fra seminaret findes på slideshare.net/hortenlawfirm, og spørgsmål til den opdaterede medfinansieringsbekendtgørelse og klimasamarbejder i øvrigt kan rettes til advokat Henriette Soja, [email protected], advokat Line Markert, [email protected] og advokat René Frisdahl-Jensen, [email protected]. KOMMENDE ARRANGEMENTER Seminar for bestyrelsesmedlemmer i kommunale selskaber Dato og tid: 10. marts 2015 kl. 14.00 - 16.30 Sted: HjulmandKaptain, Frederikshavnsvej 215, 9800 Hjørring Ansættelsesret inviterer til Go’morgenmøde Dato og tid: 12. marts 2015 kl. 8.30 - 11.00 Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København Udbudsrettens A-Z - Forår 2015 Dato og tid: 7. april 2015 - 2. juni 2015 Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København IT-udbudsret for specialister Dato og tid: 15. april 2015 kl. 9.00 - 16.00 Sted: ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C Dato og tid: 21. april 2015 kl. 9.00 - 16.00 Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København Den nye udbudslov for offentlige ordregivere Dato og tid: 6. maj 2015 kl. 13.00 - 16.00 og 7. maj 2015 kl. 9.00 - 12.00 Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København Dato og tid: 11. juni 2015 kl. 9.00 - 12.00 Sted: Regionsrådssalen, Damhaven 12, 7100 Vejle Den nye udbudslov for tilbudsgivere Dato og tid: 20. maj 2015 kl. 9.00 - 12.00 Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København Den nye udbudslov og det nye forsyningsvirksomheds direktiv for kommunale forsyningsselskaber Dato og tid: 21. maj 2015 kl. 9.00 - 12.00 Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København Den nye udbudslov Dato og tid: 27. maj 2015 kl. 9.00 - 19.30 Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup, København Tlf. 3334 4000 [email protected] horten.dk
© Copyright 2024