1. No category

Energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Sendt til:
[email protected]
[email protected]
21. maj 2015
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2015-122-0841
J.nr. 2015-122-0842
Sagsbehandler
Mads Toftgaard Nielsen
Direkte 3319 3229
Vedrørende høring om Energinet.dk's markedsforskrifter samt "Vilkår
for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse"
Ved e-mail af 7. maj 2015 har Energinet.dk anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til markedsforskrifterne D1, F1, H1, H2, H3 og I, samt
”Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse”.
Datatilsynet har telefonisk den 21. maj 2015 drøftet ændringerne til markedsforskrifterne med Energinet.dk.
Idet Datatilsynet forudsætter, at behandling af personoplysninger som følge af
lovforslaget vil sker under iagttagelse af persondatalovens regler1, giver lovforslaget ikke umiddelbart tilsynet anledning til at komme med bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mads Toftgaard Nielsen
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
1. juni 2015
INOE
DI-2015-07799
Energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Sendt p- mail til [email protected]
Høringssvar til udkast til opdaterede markedsforskrifter for Engrosmodellen som følge af seneste lovændring af Elforsyningsloven og Lov om afgift
af elektricitet og momsloven, bekendtgørelser m.v.
DI takker for høringen.
DI har ingen kommentarer.
Med venlig hilsen
Ingeborg Ørbech
*SAG*
*SAGDI-2015-07799*
Notat
Dok. ansvarlig: HHO
Sekretær: EDR
Sagsnr.: 2007-143
Doknr: d2015-7244-3.0
01-06-2015
Høringssvar vedr. tilføjelse til udkast til "Vilkår for elleverandørers betaling
af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse"
Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere tilføjelsen til
udkastet til vilkårene for elleverandørers betalinger og sikkerhedsstillelse.
Ud over kommentarer til tilføjelsen er der også et par enkelte kommentarer vilkårenes øvrige indhold.
Uacceptabelt ikke at
tage højde for tilfælde med væsentlige
ændringer
Vedrørende ændring af priser
Dansk Energi finder det uacceptabelt, hvis ikke der i Energinet.dks
betalingsvilkår sættes en frist for det tilfælde, at en prisændring findes at være væsentlig. Også selvom, som det af Energinet.dk selv
anføres, er yderst sjældent at sådanne væsentlige stigninger forekommer. Dansk Energi foreslår, at Energinet.dk anvender samme
varslingsregler, som indsat i Standardaftalen.
Der foreslås derfor en tilføjelse til punkt 2.5.3, således at den fulde
ordlyd bliver:
2.5.3 Ændringer i priser meddeles af Energinet.dk til Elleverandøren
via DataHub med et forudgående varsel på mindst 1 måned. Væsentlige ændringer af priser til ugunst for Elleverandøren meddeles
af Energinet.dk til Elleverandøren via DataHub med et forudgående
varsel på mindst 4 måneder. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende priser, som forhøjer det enkelte priselement
med 10 pct. eller mere, og som samtidig forhøjer betalingen for målepunktet med mindst 40 kr. pr. måned inkl. moms. Oprettelsen af et
nyt priselement betragtes altid som en væsentlig ændring.
Varsling af vilkårsændringer bør også
afspejles
Vedrørende ændring af vilkår
Herudover bør betalingsvilkårene også afspejle eventuelle ændringer af vilkår. Dansk Energi foreslår, at følgende tekst kommer med i
vilkårene:
Energinet.dk er berettiget til at ændre vilkår for Elleverandørens betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse. Dette følger
af elforsyningsloven, hvorefter priser og betingelser for anvendelse
af transmissionsnettet fastsættes af Energinet.dk efter offentliggjorte
metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Ændringer af Aftalen til
ugunst for Elleverandøren meddeles Elleverandøren med et forudgående varsel på mindst 4 måneder. Har ændringen ingen direkte
betydning for Elleverandørens forhold til Kunderne er varslingsfristen
dog på mindst 1 måned.
Krav om sikkerhed
bør objektiviseres
Vedrørende sikkerhedsstillelse
Punkt 3.1.1 i vilkårene giver Energinet.dk mulighed for at kræve sikkerhed ud fra konkrete, men også subjektive vurderinger.
Tidligere udkast til Dansk Energis standardaftale har haft lignende
indhold. Imidlertid fandt Dansk Energi, med vedtagelsen af de seneste tilpasninger af engrosmodellen, behov for, at kravene til sikkerhedsstillelse skulle objektiviseres således, at der bliver større klarhed om, hvornår en elleverandør kan vente at blive stillet over for et
krav om sikkerhedsstillelse af det enkelte netselskab. Dette er sket
ved at indføre en række faktorer i aftalen, der per automatik udløser
et krav om sikkerhedsstillelse, såfremt de indtræffer.
Dansk Energi anbefaler Energinet.dk at objektivisere sine vilkår for
sikkerhedsstillelse på tilsvarende vis.
Mindst 8 dages betalingsfrist
Vedrørende betalingsfrist
Af punkt 2.3.2 og 2.3.3 fremgår det, at Energinet.dk fastsætter en
betalingsfrist i rykker 1 og 2 på 8 kalenderdage. Af Dansk Energis
standardaftale er der fastsat en lignende frist, dog formuleret med et
mindst 8 kalenderdages frist. Dansk Energi anbefaler, at der indsættes et ”mindst” i Energinet.dks betalingsfrist.
Vedrørende oplysning til RKI
Af punkt 2.3.4 fremgår det, at Energinet.dk kan oplyse kreditoplysningsbureauer om elleverandørens manglende betaling i overensstemmelse med lovgivningen.
Oplysning til RKI per
automatik
Dansk Energis tidligere udkast til standardaftalen har haft samme
indhold. Dansk Energi har imidlertid fundet behov for at objektivisere
kravet til, hvornår der skal ske en sådan videregivelse af oplysninger
til RKI, hvorfor der nu per automatik skal ske oplysning til RKI i overensstemmelse med lovgivningen, såfremt elleverandøren ikke betaler inden for fristen i rykker 2.
Dansk Energi skal anbefale, at Energinet.dk foretager samme tilpasning af sine vilkår.
2
Høringssvar vedr. vilkårene
Side 11
3
Helle Brondbjerg
Energinet.dk
DONG Energy Salg & Service A/S
Teknikerbyen 25
2830 Virum
Danmark
Tlf. +45 99 55 11 11
Fax +45 99 55 00 11
www.dongenergy.dk
CVR-nr. 27 21 05 38
Høringssvar af markedsforskrifter
Den 1. iuni 2015
På vegne af vores handels og distributionsselskab fremsendes hermed
hørringssvar på markedsforskrifterne.
Vores ref. sorho
[email protected]
Tlf. 9955 4642
Vi kan se, at nogle af ændringerne i markedsforskrifterne primært kommer til at
påvirke Dong Energy, og vi stiller os naturligvis til rådighed for uddybning af
vores synspunkter.
Overordnede kommentarer
Vores væsentligste kommentarer vedrører Flexafregning, hvor der introduceres
processer til skift af afregningsform, som er helt unødvendige og tunge, og hvor
der grundlæggende ikke er behov for ændringer, da gældende regelsæt er
tiltrækkeligt og klart bedre. Karensperiode på 1-2 måneder vil dels resultere i
flere omkostninger hos netselskaberne dels forsinke indførelsen af
Flexafregning, og ingen af delene er acceptable.
Karensperioden er søgt argumenteret igennem ud fra en antagelse om, det det
nok er svært, så lad os hellere være forsigtige. For Dong Energy vil
karensperioden have den stik modsatte effekt af den tiltænkte, idet
karensperioden medfører, at information skal undertrykkes, og der opstår
krydsende og dobbelte processer, som er byrdefulde. Og endelig bliver
kunderne ikke konverteret til Flexafregning lige så hurtigt, som bekendtgørelsen
kræver.
Nuværende regelsæt giver netselskaber, som har brug for en ”øve-periode”
mulighed herfor, mens andre netselskaber kan vælge at effektuere
målerbytterne fra dag til dag.
Dong Energis målerprojekt ”øver sig” efteråret 2016, og herefter bytter vi ca.
1.500 målere om dagen. I forprojektet vil processerne blive optimeret, og fejl og
uhensigtsmæssigheder fjernet. Der er således ingen grund til at tro, at fejl og
mindre gode processer vil bestå og optræde for enhver nyt målerbytte i hele
projektets levetid på 3-4 år, og som karensperioden omfatter.
Vi støtter en generel varsling på overordnet niveau, og mener, at denne
matcher leverandørers og netselskabers interesser bedst.
Side 1/12
Hovedkontor:
Kraftværksvej 53
7000 Fredericia, Danmark
Markedsforskrifterne behandler ikke den kunderelaterede varsling, hvilket er
dyrket i brancheregi. Analyser viser, at ingen kunder får økonomiske
påvirkninger ved overgang til flexafregning, som kræver varsling på forkant.
Leverandørerne har således mulighed for at orientere kunden om skiftet på
førstkommende regning efter skiftet, og det er således muligt at bruge
gældende proces under hensynstagen til Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsens krav. Alt andet lige er det dog tvivlsomt, om
Forbrugerbeskyttelsbekendtgørelsen overhovet er i spil, da
Målerbekendtgørelsen definerer, at kunder skal overføres til timeafregning, når
måleren og systemer er klare.
Vores ref. sorho
Energinet.dks varslingsregler bør følge standardaftalens vilkår, og nye
priselementer eller væsentlige prisstigninger på et enkelt tarifelement, bør
derfor varsles med 4 måneder.
Markedsforskrifterne indeholder et forslag om at beholde solcellekunderne i gr.
6 som skabelonkunder, hvilket vi ikke kan støtte. Solcellekunder bør
flexafregnes ligesom alle andre kunder, hvorved der bliver ens processer for
energi og tariffer. Herudover bliver det muligt at opfylde kravene i
bekendtgørelsen om fjernaflæste målere samt at harmonisere processerne
omkring timeafregning, hvilket giver en mere effektiv drift.
Markedsforskriften introducerer rykkere på tidspunkter, hvor tidsfrister er
oveholdt, hvilket bør fjernes fra forskriften. Dong Energy ønsker ikke at modtage
rykkere i utide, og hvor alle regler er overholdt, da sådanne rykkere ”støjer” og
er ressourcekrævende. Rykkere bør kun sendes, når tidsfrister er overskredne,
men hvis aktører alligevel ønsker disse, kan datahubben evt. stille dem til
rådighed på frivillig basis.
Rykkerlister fortæller kun, om data mangler – ikke om data er korrekte, og for
Dong Energy er det langt vigtigere at få adgang til hurtige dataudtræk, så det er
muligt at lave konsistenstjek. Herved findes også evt. huller i data.
Forskrift D1
Afsnit 3.2 og 3.4:
Der synes lidt tilfældig brug af begreberne måledata og forbrug i brødtekst og
overskrifter ifm. tabellerne for legitime modtager (net hhv. leverandører).
Leverandører har også adgang til måledata for egne målepunkter (dette kunne
evt. præciseres i teksten), selvom det er forbrugsopgørelser, der i praksis er
væsentligt for leverandørerne – for time-/flexafregnede målepunkter er der dog
stort ikke forskel på de modtagne data, men begreberne bør til trods ikke
anvendes i flæng.
Tabel 1 og 2 omtaler fordelt og periodiseret forbrug. Gemmes disse
informationer på målepunktsniveau og hvordan er data i givet fald tilgængelige.
Side 2/12
Afsnit 3.4 (tabel 2):
Bør der evt. tilføjes ”tællerstande” (aflæste målerstandsværdier) til tabellen
under ’ Data per målepunkt’ af hensyn til fuldstændighed (?)
Vores ref. sorho
Afsnit 3.5 (primært internt og evt. afledt spørgsmål til Datahub
funktionalitet):
Det anføres, at kunder kan initiere download af egne data til fx regneark fra
kundeportalen – findes denne funktionalitet allerede (synes der har været
spørgsmål til dette før)? Det skal sikres at funktionaliteten rent faktisk
understøtter dette og at det ikke bliver et afledt krav på leverandørerne i stedet.
Afsnit 4.1.2
Afsnittet kunne skærpes formuleringsmæssigt. Indholdet er dog ok, jf. de
besluttede rammer.
[I princippet svarer rammerne til dem, som gælder for ”færdiggørelse” af
timeafregnede MP dog med den forskel at der accepteres op til 5% estimater (i
praksis vil der også forekomme estimater på timeafregnede efter dag 5, men
andelen bør være betydeligt mindre)]
Sidste linje i afsnittet – hvilket formål har denne? Hvilke øvrige målepunkter
henvises der til, som har relevans i dette afsnit?
Afsnit 4.1.3:
Den sidste del af afsnittet synes mangelfuldt i sin konsekvensrettelse, jf.
rammerne i afsnit 4.1.1 og 4.1.2. Der accepteres således manglende værdier
for flexafregnede MP helt frem til 5. arbejdsdag kl. 21.00, så teksten er ikke
udtømmende. Evt. slettes den del vedr. manglende værdier frem til dag 3 og
der henvises blot til reglerne i afsnittene ovenfor.
Delafsnittet ”Fremsendelse til Datahub” synes blot som en gentagelse af øvrige
afsnit. Kunne slettes og afsnittets underafsnit kunne generelt samles i et
’flydende afsnit’ uden meningsforstyrrelse.
Afsnit 4.1.4 vedr. fremsendelse til elleverandører:
Vil der også for timeaflæste MP kunne garanteres fremsendelse med 1 times
varsel på alle ugedage eller fortsat kun på arbejdsdage? (en ændring stiller
væsentlige krav til ENDKs drift/support ved nedetid og det bør sikres at en
ændring så der ”garanteres” fremsendelse på alle ugedage kan håndteres eller
om det blot er en hensigt, når muligt – hvis det sidste bør forskrifter tilpasses så
der alene fremgår hvad der kan garanteres, men med notits til de generelle
bestræbelser på at håndtere måledata på alle ugedage hos såvel aktører
(Netvirksomheder) som i Datahub).
I tabel 4 synes grænsen på 1 MWh/h forholdsvis lille for flexafregnede kunder. I
dag er der en del ”store” kunder, som har et lille årligt forbrug, og som muligvis
overføres til Flexafregning. Er grænsen sat så lavt, da en kunde på 10 kV
niveau også skal timeaflæses selv om forbruget er under 100.000 kWh?
Afsnit 4.2:
Side 3/12
Afsnittet omfatter aktiviteter for 15/60-måledata fra dag 3.-5. En del af disse
krav er dog allerede beskrevet i afsnit 4.1 (som omfatter hele perioden frem til
dag 5), og overskrift/afsnitsopdeling synes således forvirrende. Afsnittene
kunne med fordel ”fusioneres”, så der undgås unødige gentagelser og
essensen af hvad der sker hhv. før/efter dag 3 fremstår klart og samlet i stedet
for fragmenteret flere steder i de to afsnit.
Afsnit 4.3. Vi vil anbefale brugen et andet ord end ”skøn”, som indikerer en
tilfældighed, men hvor opgørelsen er baseret på præcise målinger og
beregninger.
Vores ref. sorho
Afsnit 4.4.1, pkt.1:
Hvad forstås ved ikke-afregningsvalide måledata? Begrebet er ikke konsistent
med de fejltyper, der nævnes i afsnit 4.1.3. Umiddelbart synes kun statuskoden
NULL at udgøre mulige ikke-afregningsvalide data, da øvrige fejltyper bør
fanges inden. Punktet bør uddybe hvad der forstås ved det indførte begreb eller
helst henvise til gældende begreber/statuskoder, der kan indsendes til Datahub.
Afsnit 4.4.2, pkt. 3:
Synes fornuftigt at der indføres mulighed for at modtage rapporter over
korrigerede måledata, da dette vil lette evt. fejlfinding hos aktørerne. Men det
er helt utilstrækkeligt, hvis rapporten skal udskrives pr. måned – jævnfør bilag 4.
Herudover er vi usikre på kommentaren Ad.4. Vi vil forvente, at rapporten altid
viser den aktuelle og korrigerede værdi.
Afsnit 5.1. side 29 øverst vedr. gruppe 6. Aht korrekt afregning af nettariffer skal
der sendes timedata på solcellekunderne – og ikke kun en gang om året
Afsnit 7.4:
Vi fortrækker klart, at solcellekunder med timemålere bliver flexafregnede, og at
denne metode slet ikke tages i anvendelse. Den beskrevne metode kan
muligvis bruges nogle steder, men den synes langt fra langtidsholdbar.
Endvidere opfatter vi metoden som værende strid med Målerbekendtgørelsen,
hvor alle kunder skal timeafregnes.
Hvad forstås ved ”en af Energinet.dk udpeget kunde” (til brug for ’placering’ af
overskudsproduktion for grp.6)? Det er ikke rimeligt, at Energinet.dk
bemyndiges til at udpege, hvem som helst til at administrere dette målepunkt pr.
netområde? Vil kunden være en elhandler (ift. salg/køb af energi i markedet?)
og kan denne gøre indsigelser mod udpegelsen? Hvordan tænkes dette
håndteret i praksis (aftaler m.v.) – mangler beskrivelse??
Hvis metoden skal implementeres vil vi fortrække, at netselskabet er kunden, da
denne er den eneste aktør, som evt. kan have en mulighed for at påtage sig
risikoen, og da der er en entydig sammenhæng med omkostningen til nettab.
Dette vilkår er dog af regulatorisk karakter og kræver myndighedernes accept.
Hvordan håndteres problemet, hvis der er baglænsmålere på disse
solcellekunder?
Side 4/12
Vores ref. sorho
Afsnit 8.2.4: Vedr. krav til indsendelse af måledata for timemålte MP før
overgang til flexafregning
Kravet om 1 måneds karensperiode er et vilkår som primært vil gælde for Dong
Energy, og vi undrer os svært over denne interesse for og bekymring på vores
vegne. Der er ikke grund til nye regler på et område, der har fungeret
upåklageligt i over 15 år, og hvor det har været muligt at lave målerbytter fra
dag til dag.
Forslaget vil generere betydelige omkostninger for Dong Energy og forsinke
indførelsen af Flexafregning, hvilket vi ikke kan støtte.
Hvis reglerne endeligt skal laves om, vil vi forslå, at tidsfristen ”seneste dagen
efter målerbyttet” forlænges et par dage, idet det netop er datahubbens
afvisning af målerbyttet, når meldingen bliver forsinket, som driller i dag.
Nogle netselskaber har valgt at sætte fjernaflæste målere op og hjemtage
timeværdier men samtidig beholde kunderne som skabelonkunder. Dette har
Dong Energy aldrig gjort og vi ønsker ikke at implementere processer, som
understøtter dette i korte mellemperioder.
Vi frygter, at leverandører og kunder vil ønske hurtigere eksekvering, hvorefter
der introduceres yderligere processer, hvor det vil være svært at holde tungen
lige i munden.
Og endeligt vil der i denne periode være masser af øvrige målerbytter på
skabelon-, flex- og timeafregnede (ca. 100.000 stk. de næste 4-5 år), hvor
karensperioden vil medføre, at det ikke er muligt at bruge samme proces over
for disse målerbytter.
Der har aldrig været en tilsvarende restriktion eller begrænsning på udøvelse af
virksomhed i elmarkedet, og bekymringen synes fuldstændig uden begrundelse,
da Dong Energy altid har været blandt de ypperste til at agere i elmarkedet. Vi
vil indtrængende bede om, at denne regel fjernes, så kunder i Dong Energys
netområde ikke pålægges særlige og overflødige omkostninger, og at vores
kunder også kan få fordele ved deres nye målere så hurtigt som muligt.
Der introduceres en ny cancelleringsproces, som der tilsvarende ikke er brug
for. Processen induceres formentlig fordi, det er erkendt, at det ikke er muligt at
varsle et målerbytte med flere måneders varsel, og det bliver det heller ikke
fremadrettet. Cancelleringsmuligheden giver 2 grundlæggende problemer
• For det første hjælper det på ingen måde netselskabet, og i vores
situation skønner vi, at ca. 99 % af samtlige forventede målerbytte
efterfølgende ville blive annulleret. Prognoseusikkerheden er så stor, at
vi aldrig vil annoncere overførsel af en kunde til Flexafregning før
måleren er sat op. Til gengæld er vi sikre på, at vi herefter også kan
levere en god kvalitet af måledata.
Side 5/12
•
For leverandørerne bliver mange cancelleringer en kæmpe udfordring,
da de først kender de konkrete målerbytter med 2-3 dages varsel. Det
er således hverken muligt at bruge den foranliggende periode til
varsling af kunde eller til at dimensionere et indkøb.
Vores ref. sorho
Beskrivelsen af processen tager ikke stilling til, hvad der sker, når et målerbytte
f.eks. sker dagen før eller dagen efter den varslede dag, og der ser ikke ud til at
være tænkt på krydsende processer i karensperioden omkring målerbytter,
tarifskift, periode- og ekstraaflæsninger osv., men som vi vurderer som meget
væsentlige.
Kravet om skift til d. 1. i en måned kan vi ikke støtte. Netop den 1. i en måned af
der ekstra stort arbejdspres som følge af periodemæssige afregninger, og
overførsel af mange kunder til Flexafregning samme dag er ikke fornuftigt, og vi
foretrækker klart en udjævning over måneden.
En af begrundelserne har været en mere præcis opgørelse af andelstal, men
dette argument forstår vi ikke. Andelstallene fastlægger den relative fordeling,
mens niveauet fastlægges af residualkurven, og det er kun, hvis en leverandør
har en meget atypisk geografisk kundefordeling, at der kan opstå forkerte
indkøb. Hvis punktet er relevant, kan Energinet.dk blot saldoafregne hurtigere,
hvilket branchen i øvrigt har efterspurgt i mange år.
Der har været velfungerende regler på området i over 15 år, og hvor det har
været muligt at bytte målere med dags varsel eller med et længere varsel, og
alle leverandører og netselskaber har indrettet sig herefter.
Netskaberne har haft forskellige praksisser, og markedsforskrifterne har
tilgodeset samtlige interesser, da ensretning af disse processer blev vurderet
for byrdefuld i forhold til en evt. benefit ved harmonisering.
Om 5 år overføres den sidste kunde til flexafregning, og Introduktion af meget
byrdefulde regler i en overgangsperiode synes ikke meningsfuldt.
Afsnit 9.
Vi ved godt at der ikke er sket redaktionelle ændringer på dette område, men vi
vil alligevel nævne emnet endnu engang, da teksten giver mulighed for
urealistiske forventninger hos leverandørerne, og hvor vi ikke har nogle tekniske
muligheder for at levere.
I afsnittet om fysiske afbrydelse af et målepunkt, står, at netselskaberne også
skal kommunikeres ved tekniske afbrydelser og reparationer af nettet. Vi har
tidligere opponeret mod dette, da ingen netselskaber i Danmark har
registreringer og systemer, der muliggør dette. Vi kan kommunikere hændelser
på kunde- eller installationsniveau, men hvis der f.eks. sker en 400 kV fejl i
Sverige som mørklægger Sjælland 5 dage, medfører det ingen registreringer på
hverken kunde- eller installationsniveau, og derfor kan vi heller ikke
kommunikere sådanne hændelser. Tilsvarende gælder ved lavere
spændingsniveauer. Vi har som sagt tidligere kommunikeret dette, og for 1-2 år
Side 6/12
siden havde vi et telefonmøde med jer og Dansk Energi herom. På dette
tidspunkt mener jeg også, at I skrev til Tilsynet, at driftsforstyrrelser ikke skulle
kommunikeres via datahubben. Og ed at tydeliggøre dette i forskriften kan man
eliminere mange misforståelser.
Til orientering kan vi oplyse, at processen i sin tid blev introduceret for at give
leverandørerne indsigt i de restancelukninger, som netselskabet foretog, og
formålet var altså ikke at informere om andre typer af tekniske hændelser, som
vi jævnfør ovenstående ikke har teknisk mulighed for.
Vores ref. sorho
Afsnit 10.2:
Det fremgår ikke helt klart om det er Datahub, der beregner og fremsender
korrektionsafregning mellem leverandører for nettabskorrektionen? (fremgår ej
heller entydigt af H3?), men vi vil forvente at afregningsgrundlaget opdateres,
så netselskaberne på tarif-området blot kan medtage forholdet i den kommende
afregning af leverandøren, og tilsvarende skal energiafregningen justeres af
Energinet.dk.
Afsnit 11, Oversigt 1 - pkt. 5.1.1:
”Uanset aflæsningsformen må der kun indsendes forbrugsopgørelse for
gruppe 6 nettoafregnede målepunkter én gang årligt ved ordinær
årsopgørelse, flytning og leverandørskift ”
Gælder dette for alle målepunktstyper eller kun den MP-type hvorpå
nettoforbruget skal afregnes (E17). For øvrige MP-typer bør der kunne
indsendes måledata/forbrugsopgørelser til brug for afregning af fx nettariffer,
der jf. lovgivningen ikke skal/kan nettoficeres. Kravet ovenfor synes ikke
entydigt/konsistent med selve forskriftens hovedafsnit?
Afsnit 11, Oversigt 1 - pkt. 8.2.1:
Konsistensrettelse vedr. minimumskravet til aflæsningsfrekvens for fjernaflæste
skabelonafregnede MP.
Bilag 2, side 71:
Pkt. 1:
Det anføres, at fusioner skal aftales med ENDK i god tid, hvorefter ENDK
meddeler dette til aktører i Datahub min. 1 uge før fusionen. Hvis anden del kan
tidsfastsættes præcist, hvorfor kan i god tid så ikke? (synes uhensigtsmæssigt –
desuden synes en uges varsel måske af lidt om end det for leverandører ikke
bør have større konsekvenser!).
Der introduceres et markedskrav om aflæsning af alle kunde ved fusion af
netområder. Kravet opfyldes automatisk, når alle kunder er fjernaflæste, men
for Dong Energy vil det være en uhyrlig omkostning, som ikke står mål med
benefitten, og kravet bør fjernes. Herudover er teksten om 5 % grænse meget
uklar – menes der her energiindhold pr. år eller pr. time, og hvordan vægtes
timer, hvis der er tale om denne opløsning.
PS. Hvis solcellekunderne er skabelonkunder, vil aflæsningen i øvrigt
fremprovokere betydelige omkostninger for denne kundegruppe.
Side 7/12
Bilag 4:
Det giver ikke mening at rykke for flexafregnede måledata på 3. arbejdsdag, da
fristen for fremsendelse endnu ikke er overskredet (dog gælder krav om hurtigst
muligt/uden ugrundet ophold). En sådan procedure vil betyde en ekstrem stor
mængde ”huller”, som vil give støj og fjerne fokus, og som vil generere
omkostninger.
Der indføres rykning for skabelonforbrug allerede efter 21 kalenderdage, men
hvor fristen er 35 kalenderdage. Dette er urimeligt og uacceptabelt, og Dong
Energy vil frabede os sådanne rykkere, som er meget forvirrende og
ressourcetung i vores hverdag. Dong Energy ønsker ikke at blive rykket for data
på forhold, hvor et krav eller tidsfrist ikke er overskredet. Hvis nogle
netselskaber ser en fordel i sådanne rykkere, vil vi anbefale at disse selskabers
supporteres særligt, og at ordningen ikke er tvungen.
Antager at muligheden for opsætning af korrektionsrapporter gælder både for
Netvirksomheder og i særdeleshed for Elleverandører (anføres ikke specifikt –
dette fremgår dog af forskrift I som en del af aktørstamdata)?
Vores ref. sorho
Bilag 6:
Rammerne for ENDKs beslutning om udskydelse af fiksering/refiksering synes
meget vage – bør skærpes/præciseres, da dette ellers synes at kunne føre til
uhensigtsmæssige udskydelser uden reel begrundelse.
ENDK bør ved udskydelse oplyse om årsag og mod forlangende fremvise
dokumentation ift. revision af procedurer til undgåelse af nye tilfælde.
Der mangler nærmere beskrivelse af nødplaner, som ENDK iværksætter for at
sikre at fiksering/refiksering kan gennemføres hurtigst muligt efter udskydelsen.
Generelt bør der skulle meget til for at en (re-)fiksering udskydes!
Forskrift H1
Afsnit 3.4:
Synes uhensigtsmæssigt at henvise til den konkrete bekendtgørelse, der p.t. er
gældende i det denne forventeligt revideres inden engrosmodellens
ikrafttrædelse. Bør være nok i forskriften at henvise til gældende
forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelse m.v. (evt. indføres et bilag, hvor de
gældende bekendtgørelser kan anføres og som alene så skal opdateres, når
der sker ændringer i lovgrundlaget). (gælder også fodnote 7)
Afsnit 3.5.2:
Det anføres at der maksimalt kan hentes historiske timedata for den periode
leverandøren har været leverandør på målepunktet. Det bør dog præciseres at
leverandøren har ret til efter leverancestart at indhente op til 3 års historiske
årsforbrug i Datahub også for perioder forud for leveringsstart (af hensyn til
afregningsformål, jf. krav i Faktureringsbekendtgørelsen).
[Hvad angår ”Kundestyret dataadgang” generelt skal det fortsat nævnes at
denne funktionalitet ikke endeligt er udviklet/meldt ud til aktørerne, hvilket udgør
en risiko ift. håndtering af forskrifternes rammer, såfremt dette ikke sker snarligt
og i god tid ift. aktørernes behov for udvikling/tilpasning af IT-systemer til
håndtering af dataadgangs-procedurekravene!]
Side 8/12
Vores ref. sorho
Afsnit 7, s.43:
Pkt. 3 i proceslisten skal konsekvensrettes i det besked fremsendes til
Netvirksomheden umiddelbart efter anmeldelse og ikke først efter udløb af
fristen, jf. også rettelser i selve afsnittet Ad 3.
Afsnit 7 ad 4:
Såfremt netvirksomheden modtager annulleringen af leveranceophøret på eller senere
end den ønskede skæringsdato, skal netvirksomheden sikre, at afbrydelse ikke allerede
er udført. Netvirksomheden skal gentilslutte forsyningen, såfremt afbrydelse er
udført.
Dette krav om gentilslutning gælder kun såfremt afbrydelsen ikke er anmeldt til
Datahub. Hvis netvirksomheden har anmeldt afbrydelsen er annullering ikke
mulig og afbrydelsen står ved magt. Genåbning kræver ny-tilflytning af kunde
samt separat anmodning om genåbning (bør præciseres for fuldstændigheden
og procesforståelsens skyld). For at undgå uhensigtsmæssige annullering og
krav om genåbning til Netvirksomhederne er der af samme grund indført
mulighed for at anmelde afbrydelsen (den fysiske) dagen før effektdatoen,
således dette kan indmeldes straks efter udførelsen.
Den afsluttende kommentar om, at netselskabet ikke anmelde afbrydelses eller
genåbning til datahubben da afbrydelsen ikke overstiger 24 jævnfør kap. 9,
synes forket og bør udgå. Kapitel 9 henviser til en helt anden proces, og bør
ikke sammenblandes med leveraceophør.
Ad. 7. Vedr. slutafregning. Det synes unødigt bøvlet og genererer en mulighed
for krydsende processer og dermed fejl, at netvirksomheden skal afvente en
bekræftelse fra datahubben inden der sendes aflæsninger.
Ad. 7.1. vi vil opfordre til, at Markedsforskifterne ikke definerer varslingsfrister
(15 dage), som kan være i strid med love eller bekendtgørelser, og
Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelses definerer opsigelsesfrister.
Afsnit 8:
Dong Energy kan ikke støtte den meget omstændelige og besværlige proces i
pind 1-4, som introduceres i dette afsnit. I mange år har det været muligt at
skifte afregningsform fra dag til dag, og aktørerne har indrettet deres systemer
og verdener herefter. I slutningen af marts skrev Ulrik til os, at karensreglerne
kun var tiltænkt målerbytte-overgangen til Flexafregning, og nu ser vi, at
reglerne på alm. overgang bliver endnu mere besværlig, hvor der dels
introduceres en karensperiode og herefter, at skiftet kun kan ske til den 1. i en
måned.
Emnet har tidligere været behandlet og besluttet i arbejdsgrupper og
Expertpanel, og vi forstår ikke hvorfor emnet tages op igen i denne
sammenhæng.
Dong Energys målerbytteprocesser, som tager udgangspunkt i over 15 års
erfaring på området, matcher på ingen måde dette forslag til proces, og vi kan
kun fraråde at indføre den.
Målerbytter og tilhørende ændringer bør ske i nuet for at minimere fejl, og der er
ingen erfaringer, der viser det modsatte.
Side 9/12
Vores ref. sorho
Forskrift H2
Afsnit 1.13
Fordelingskurven anvendes ved forbrugsbaseret kundeafregning af
skabelonafregnede forbrugere og ikke blot ved slutafregning – dette begreb
giver forkert billede af hvornår fordelingskurven anvendes.
Afsnit 4:
Kunne evt. tydeliggøres hvornår hhv. fordelingskurven og residualkurven
anvendes til forskellige afregningsformål. Fremgår af teksten, men kunne
sættes lidt skarpere op for læseren.
Vi vil anbefale en anden terminologi end ”skøn”.
Forskrift H3
Afsnit 3.3:
Der er tilføjet mulighed for at ændre priser efter udløb af anmeldelsesfristen via
kontakt og dokumentation til ENDK. Dette synes ikke hensigtsmæssigt og
afsnittet bør præciseres, så det angives at der kun kan ske ændringer uden for
tidsfrister, såfremt der foreligger et pålæg fra myndighederne (fx Energitilsynet),
jf. også rammerne i Dansk Energis Standardaftale. En forglemmelse, fejl eller
andet må ikke være tilstrækkeligt, da det sætter leverandørerne i en vanskelig
situation ift. kundevarsling m.v. Henvisning til afgifter synes yderligere uheldig,
da leverandørerne burde have en indsigt i afgiftsstørrelser, som burde forhindre
sådanne fejl. Afsnit 4.3. Den skitserede procedure ser fornuftig ud. Vi vil dog
anbefale, at der åbnes mulighed for en hurtigere fremsendelse af korrekt
engrosafregning, og at netselskaberne ikke påtvinges at vente til
næstkommende engrosafregning.
Afsnit 6:
Det er tilfredsstillende, at forskriften giver mere operationel ramme for
håndtering af fejlagtige afgiftstilknytninger end der lægges op til i loven, således
at netvirksomheden i første instans kan bede den stamdataansvarlige
(elleverandøren) rette evt. fejl i særlige afgiftsforhold. Kun hvis dette ikke sker
inddrages ENDK i fejlretningen med blokering overfor elleverandøren til følge.
Desuden tilfredsstillende at forskriften fastsætter tidsramme (senest 1 dag efter
modtagelse af stamdatabesked om elvarme-registrering) inden for hvilken
netvirksomheden skal registrere elvarme-målepunkt og knytte denne til
forbrugsmålepunkt for elvarmekunde i en målepunktsstruktur.
Det havde dog været ønskeligt, at Datahub foretog de nødvendige
tilknytningskorrektioner, når elvarme-målepunkt og målerstruktur er oprettet i
Datahub, da den foreslåede proces er lang og med risiko for fejl hos
leverandørerne. Ønsket har været diskuteret i TI-gruppen, og vi vil klart
anbefale automatiserede processer, da manuel håndtering altid vil ende i flere
fejl og forsinkelser.
Der introduceres en blokeringsfunktion, hvor Energinet.dk kan blokere
målepunktet for enhver af- eller tilknytning af Energinet.dks tariffer – herunder
afgifter. Det synes dog ikke logisk, at det kun er netselskabet, som kan anmode
Side 10/12
om en ophævelse – og slet ikke på Energinet.dks tariffer, som ikke er en del af
netselskabets ansvarsområde. Herudover bør leverandører have mulighed for
selv at indføre betaling af afgifter på et målepunkt – uden at netselskabet skal
give lov først.
Vores ref. sorho
Forskrift I
Afsnit 3:
Elleverandørens forpligtelser vedr. vedligehold af tilknytninger af tariffer synes
udvidet ift. tidligere versioner, i det ENDKs egne tariffer nu også omfattes (ud
over afgifter og PSO). Hvilken praktisk konsekvens har dette, i det der i
udgangspunkt altid opkræves system/transmissionstariffer? I ’teorien’ udvider
det leverandørens ansvar og stiller krav til dennes systemer ift. vedligehold af
evt. fejl i tilknytninger og hvad med håndtering af tilknytninger til childmålepunkter fx i relation til nettoafregning – skal leverandøren her foretage
tilknytning efter eget bedste bud? (bør/vil initialt ske ved oprettelse i Datahub af
Datahubben)
(Hvornår er denne ændring indføjet?)
Afsnit 5:
Det anføres: ” Netvirksomhedens målepunktsrelaterede stamdata udveksles med BRS006 via EDI med-delelser, bortset fra abonnement, gebyr og tarif-tilknytninger, der
udveksles med BRS-035 og BRS-037 ” – men BRS-035 anvendes ikke længere til
dette, denne BRS anvendes til formidling af fordelingskurven (skal
konsekvensrettes i teksten).
Vilkår for betaling og sikkerhedsstillelse
Afsnit 2.5:
1 måneds varsling af prisændringer er ikke tilstrækkeligt, når
Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsens regler tages i betragtning. Dr skal
også varsles om væsentlige ændringer i system- og nettarif, og det er ikke
muligt at slå tarifferne sammen og dermed reduceres den relative prisændring,
som det er gjort i notatet
Afsnit. 2.5.1. Vi har ikke kendskab til at der findes lovregler, som pålægger
Energinet.dk regler for varsling, hvilket der henvises til. Lovgrundlaget bør i
givet fald fremgå. I dag er Energinet.dks prisændringer undtaget i
Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen, og fremadrettet, er det kun
leverandørerne, som er underlagt varslingsregler.
Energinet.dks varslingsregler bør følge standardaftalens vilkår, og nye
priselementer eller væsentlige prisændringer bør derfor varsles med 4
måneder.
Side 11/12
Med venlig hilsen
DONG Energy
Vores ref. sorho
Søren Holme
Side 12/12
Fra: Tina Lykke Skafsgaard Hentze [mailto:[email protected]]
Sendt: 1. juni 2015 11:13
Til: Engrosmodel
Emne: SV: Udsendelse af Engrosmodel markedsforskrifter i høring
Hej,
Hermed vores kommentarer:
H3
Punkt 3.3.1, sidste passus – side 14:
Vi mener ikke det er forsvarligt at tillade prisændringer tilbage i tid.
Det medfører korrektioner til kunderne og ekstra administrative omkostninger
hos elleverandørerne – hvem betaler for denne omkostning?
Vi foreslår at man indhenter det tabte fremad i tid fremfor at korrigere i allerede
afregnet – og måske endeligt refikseret data.
Vi kan ikke se hvordan dette kan fungere i praksis på data, der er endeligt refikseret.
Punkt 4.3, passus 2 – side 19:
Hvis netselskaberne har lov til at estimere og fakturere elleverandørerne, så mener vi også at elleverandørerne bør have lov til det samme.
Vi kender data for vi har alle priserne (også netselskabernes), så vi vil godt kunne
afregne vores kunder såfremt Datahub’en ikke kan levere data.
Ellers er vi tilbage til det uheldige udgangspunkt, at elleverandørens cash flow er
afhængig af netselskabernes faktureringshastighed.
Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse
Punkt 2.3.2:
Idet rykker 1 kan udløse en betydelig konsekvens for elhandleren ser vi også gerne
den stilet til direktøren, på samme måde som rykker 2 (punkt 2.3.3).
Punkt 2.3.4:
Vi mener ikke at Energinet må videregive oplysninger til Kreditbureauer om elhandleres betalingsforhold hvis der er tvister omkring udeståender.
Punkt 2.4.2:
Generelt synes vi at det er voldsomt ordbrug, at betegne det som ”grov” misligholdelse hvis man ikke betaler én faktura til tiden.
Punkt 2.4.3:
I forlængelse af punkt 2.3.2 bør man også her stile ”meddelelsen” der følger rykker 1 til direktøren.
Punkt 2.4.4:
Igen mener man at det er en ”grov” tilsidesættelse af forpligtelserne, hvilket vi
synes er en lidt overilet konklusion.
Punkt 2.4.5:
Man bruger ord som ”kvalificeret indsigelse” og ”betragtes som grundløs”, hvilket
ikke er konkret nok.
Hvem skal definere hvornår en indsigelse er kvalificeret? Ud fra hvilke kriterier
vurderes noget som grundløs?
Det er overladt til en subjektiv vurdering af den part, som har udstedt faktura,
hvilket gør dem til uvildig dommer i en proces, der udmønter sig i en alvorlig økonomisk konsekvens for elhandleren!
Det bør være langt skarpere defineret, så ingen subjektive vurderinger kan finde
sted.
Og det kan blive fastslået ved ”…anden afgørelse”. Hvad er det for en afgørelse,
hvis ikke det er en endelig dom – endnu en subjektiv vurdering?
Hvad med kravet om sikkerhedsstillelse, såfremt dommen falder ud til elleverandørens fordel? Det står der ikkke noget om.
Vi anbefaler, at man også sender indsigelserne rekommanderet.
Punkt 3.1.1:
Det er utilstrækkelig retspraksis at man kan kræve sikkerhedsstillelse på disse
vilkår – fx fordi man får ”viden om ustabil betaler”!
Et krav om sikkerhedsstillelse mellem to parter bør vurderes på de to parters mellemværende, og ikke evt. mellemværende mellem fx os og Dong.
Punkt 3.1.3:
Vi finder det urimeligt, at man kræver tre måneders sikkerhedsstillelse pga. en
manglende betaling af én måned.
Sikkerhedens størrelse bør afspejle parternes mellemværende.
Punkt 3.1.5:
Det bør være tydeligere specificeret hvilken rente pengene forrentes med (er det
fx Cibor og er det 1 eller 3 måneders, etc.)? Bankernes almindelige indlånsrente er
for bredt formuleret.
Punkt 3.1.8:
Denne passus er meget upræcist beskrevet, det er ikke klart for os, hvad man
mener? Dog vurderer vi det som relativt lang tid, at man har tre måneder til at
tilbagebetale modpartens penge.
Punkt 3.1.9:
Denne passus gør det muligt for Energinet at beholde modpartens penge i uendelighed, hvilket vi finder særdeles urimeligt!
Når et udestående er afklaret, bør man tilbagebetale pengene med det samme.
Med venlig hilsen
Energi Danmark
Tina Lykke Skafsgaard Hentze
IT-Projektleder
Følg os på LinkedIn
Høringssvar fra Energi Fyn til - Vilkår for el leverandørers betaling af ydelser fra
Energinet.dk og sikkerhedsstillelse
Side 6 - 2.3.3;
Der anføres, at 'rykker 2 sendes ved rekommanderet brev……' - dette virker noget
gammeldags - hvorfor anvendes 'digital postkasse' ikke?
Side 7, pkt. 2.5;
•
Ændres priselementet så det jf. "Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af
elektricitet" medfører, at el leverandøren skal varsle slutkunden - bør varsling fra
energinet.dk følge og understøtte dette. Evt. kan tilføjes samme formulering som i H3
side 14: "Der gælder de samme regler omkring varsling af prisændringer af
Energinet.dk’s tariffer (herunder afgifter) som for net virksomhederne…."
•
Man har generelt valgt at anvende formuleringen "Priser". Det bør præciseres hvad
denne formulering indeholder, så der kan drages paralleller til formuleringerne i
Markedsforskrifterne - eksempelvis som formuleringen anvendt i H3.
Side 8, pkt. 3.1.5 c)
Ubetænkeligt! - bør erstattes med, 'såfremt Energinet.dk finder særlige grunde hertil.'
Høringssvar fra EnergiMidt
01-06-2015
Vilkår for elleverandørers betaling af yderlser fra Energinet.dk:
2.5.3 (side 7):
2.5.3 Ændringer i priser meddeles af Energinet.dk til Elleverandøren via DataHub med et forudgående varsel på mindst 1 måned.
Varsel for ændringer i priser på 1 mdr. bør være 4 mdr. som for netselskaberne, dette for at sikre at elleverandørerne kan nå at
varsle kunderne med de 3 mdr. som foreskrevet i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen
Forskrift D1:
Side 24:
Fordelingskurven beregnes time for time som det fikserede residualforbrug divideret med månedens sumandelstal jf. forskrift H2.
Den skal ensrettes med H2, alternativt kun angive en henvisning uden beskrivelse.
Side 38 afsnit 7.4:
7.4 Overskudsproduktion for årsbaserede nettoafregnere
For at undgå skævvridning af residualforbruget og fordelingskurven opretter Energinet.dk for hvert netområde et
produktionsmålepunkt (E18) med en af Energinet.dk udpeget kunde som ejer. På måle-punktet indsender DataHub en sum af
samtlige M2 målinger for anlæg i nettoafregningsgruppe 6 i netområdet.
Energimængden på målepunktet ”parkeres” således på nettet, indtil anlægsejerne indhenter energien igen.
Energimængden sælges i markedet, og provenuet udbetales til den udpegede kunde på månedsbasis.
Den udpegede kunde skal herefter købe præcis samme energimængde på et skabelonafregnet måle-punkt på årsbasis.
Netselskabet har uændret risikoen på PSOen og overliggende net, uanset ”parkeringen” af overskudsproduktionen, idet
parkeringen kun tager højde for markedsprisen
Side 46 afsnit 10.2:
Hvordan sikres at nettabsleverandøren får besked om ændringer i måledata, som ikke korrigeres via refixering eller evt.
korrektionsafregning?
Hvis fortegnet er modsat, hvordan sikres det at elleverandøren kan få fat i nettabsleverandøren? (således den der har tab holdes
skadesfri)
Side 71:
1. Fusion af netvirksomheder
Fusion af netvirksomheder medfører, at samtlige netvirksomhedsreferencer til netområder, måle-punkter og engrosydelser ændres
fra den/de hidtidige netvirksomheder til den fortsættende net-virksomhed.
Tidspunktet for registrering af fusion af netvirksomheder i DataHub skal aftales mellem de involverede aktører og Energinet.dk i
god tid.
Energinet.dk sørger for at informere samtlige aktører via DataHubs markedsportal senest 1 uge før, fusionen registreres i DataHub.
Varslingen bør minimum være 1 mdr.
2. Fusion af netområder
Elleverandører må kun have én forbrugsbalanceansvarlig i det fusionerede netområ-de. Såfremt der ikke er samme
balanceansvarlig i de oprindelige netområder, skal elleverandøren inden markedsskæringsdatoen have bragt dette forhold i orden.
Varslingen bør fastholdes ved 3 mdr. som det er i dag, for at sikre at elleverandørerne kan leve op til kravet om én balanceansvarlig
for hvert netområde, og øvrig generel tilretning af data.
Forskrift H1:
Side 48:
3. Ved skift af afregningsform fra skabelonafregning til flex- eller timeafregning påskal netvirk-somheden gennemføre skiftet til den
1. i en måned. Anmeldelse skal ske senest 31 kalender-dage før skæringsdatoen.
Der bør fastholdes samme frister som i dag, løbende måned plus en måned.
Side 44:
Såfremt der på tidspunktet for stop eller annullering af leveranceophøret er sendt meddelelse til netvirksomheden om Når et
leveranceophør annulleres i DataHub, sender DataHub annullering af leveranceophøret til netvirksomheden. Såfremt
netvirksomheden modtager annulleringen af leveranceophøret på eller senere end den ønskede skæringsdato, skal
netvirksomheden sikre, at afbrydelse ikke allerede er udført. Netvirksomheden skal gentilslutte forsyningen, såfremt afbrydelse er
udført. Netvirksomheden skal i dette tilfælde ikke anmelde afbrydelse eller genåbning til DataHub, da afbrydelsen ikke overstiger et
fuldt kalenderdøgn, jf. kapitel 9.
Der kan opstå konflikt mellem den igangværende proces for afbrydelse (ift. opdatering af stamdata), idet der kan komme en
annullering ind efter et målepunkt er fysisk afbrudt og inden stamdata er opdateret.
Der er fortolkning ift. leverandørskifte og flytning, vedr. aftalens skriftlighed. Bør det ikke være ens? Der henvises til samme sted i
lovgivningen
Forskrift H3:
Afsnit 4.3:
Et alternativt, estimeret afregningsgrundlag fra netvirksomhederne kan eksempelvis baseres på de udsendte fikserede dagsværdier
for måneden, suppleret med data fra foregående måned for evt. manglende dage. Netvirksomhederne og Energinet.dk skal
dokumentere afregningsgrundlaget overfor elleverandørerne med samme detaljering, som det normale engrosafregningsgrundlag
fra DataHub.
Netvirksomhederne kan ikke løfte denne opgave, idet de ikke kender til elleverandørernes aftagenumre!
Derudover, er der en risiko ved overgangsperioden, hvis der er huller i måned 1 efter engrosovergang, vil der være udfordringer
med at udfylde huller med forrige måneds data.
Hele afsnit 6, hvordan skal elleverandørerne kunne vide hvilke tilknytninger der skal være, på det enkelte målepunkt?
ENDK skal alligevel verificere særlige afgiftsforhold mod uafhængige registre, vil det så ikke være en fordel at det ændres i denne
sammenhæng.
Derudover, er der i afsnittet henvist til, at netselskabet skal, kontakte elleverandøren direkte, hvis der konstateres fejl, dette kan
ikke lade sig gøre, når netselskabet ikke kender elleverandøren – er det tiltænkt, at der skal anvendes webformular til dette formål?
Pkt. 6.1:
Når en elleverandør registrerer i DataHub, at der er elvarme på forbrugsmålepunktet, skal netvirksomheden senest 1 arbejdsdag
efter modtagelse af besked om elvarmeregistrering tilknytte et elvarmemålepunkt til forbrugsmålepunktet, således at
målepunkterne indgår i en målepunktstruktur.
Når en elleverandør konstaterer, at der er ikke længere skal være elvarme registreret for for-brugsmålepunktet, skal
elleverandøren tilknytte almindelig afgiftssats på forbrugsmålepunktet og stoppe tilknytning af reduceret afgiftssats. Tilsvarende
stoppes tilknytninger af den almindelig afgiftssats og den negative reducerede afgiftssats på elvarmemålepunktet. Endeligt skal
elleverandøren sende besked til DataHub om afregistrering af elvarme for målepunktet. Netvirksomheden skal senest 1 arbejdsdag
efter modtagelse af besked fra DataHub om afregistrering af elvarme på for-brugsmålepunktet afkoble elvarmemålepunktet fra
strukturen med forbrugsmålepunktet.
Det er urealistiske tidsfrister, der bør min. være 5 arbejdsdage til disse opgaver.
Forskrift I:
Side 13:
5
Elleverandøren er ansvarlig for alle kunderelaterede stamdata .
Det indebærer bl.a. en forpligtigelse til, at indberette og vedligeholde:
- Kundenavn(e)
- Kontaktnavn(e) og adresse til udsendelse af aflæsningskort, information om strømafbrydelse og diverse information fra
netvirksomheden, herunder repræsentantskabsvalg.
- Eventuelle elafgiftsforhold (afgiftsnedsættelse eller – fritagelse)
- Tilknytninger af Energinet.dk’s tariffer.
Det er uklart hvilke tariffer der er fra Energinet.dk, bør uddybes, hvad det indeholder, eksempelvis systemtariffen kan pålægges alle
målepunkter, fra ENDK. Det vil være en klar fordel hvis ENDK på lige fod med netselskaberne vedligeholder deres egne tariffer. Der
kunne f.eks. ved PSO fritagelse, spares procestid ved registrering samtidig med godkendelse hos ENDK.
Side 21:
Målepunktsadresse
vaskeanvisning
Skal angives for forbrugsog produktionsmålepunkter. Angiver
om måle-punktsadressen er
vaskbar.
Vaskbar / Ikke vaskbar
Netvirksomheden
Det bør være definitionerne fra Dansk Energis anbefalinger, der anvendes. (der har været nedsat en arbejdsgruppe med henblik på
at opnå enighed om kriterierne, i branchen)
Afsnit 3.1(side 14): Passer ikke med de aktuelle forhold/anbefalinger fra ENDK vedr. datakonsistens og kontroller.
Generel kommentar:
Derudover har vi en generel kommentar, som vi ikke helt kan gennemskue hvor den hører til udover H3. Det kan være H2 og/eller I
(måske også D1).
Det drejer sig om en beskrivelse af, hvornår abonnementer og tariffer opkræves, ift. et målepunkts tilslutningsstatus (tilsluttet,
afbrudt, osv…)
Der kunne eks. Laves et skema som kunne give et overblik.
Høringssvar
Vindenergi Danmark amba
Vi har gennemgået forskrifterne og har en række kommentarer. Det skal dog understreges fra start at
kommentarerne skal forstås generelt og de udpegede rettelser derfor kun ikke ses som vejledende. Der vil
helt sikkert være flere rettelser af samme karakter som de påpegede.
Kommentarerne kan opdeles i 3 generelle emner:
1. Begrebsforvirring i forhold til todelt el-leverandørrolle forbruger / producenter.
2. Uklarheder i forhold til hvordan afsnit skal forstås som el-leverandør på produktionssiden.
3. Mangler i dokumentation eller funktioner i datahubben for at understøtte el-leverandøren på
produktionssiden.
1. Begrebsforvirring i forhold til todelt el-leverandørrolle forbruger / producenter.
Der er i termologi og definitionsoversigten anvendt termer som elforbrug, forbrug og årsforbrug. Er alle disse
begreber uvæsentlige for produktionsmålepunkter der har en produktion og ikke et forbrug.
Eksempler kan ses i D1 afsnit 1.4, 1.12, 1.14, 1.15, 1.20, 1.31, 1.24, 1.35, 1.36, 1.37 og 1.42. Tilsvarende i
F1, H1, H2, H3, I - samt i stort set alt anden kommunikation fra Energinet.
Begrebet GSRN-nr anvendt i D1 1.17 og F1 7.4.3.1 er ikke entydigt da der på produktionssiden anvendes to
forskellige GSRN-nr.. Af Energinet har det tidligere være formidlet så det ene hed GSRN og det andet enten
EDIEL eller MSCONS-nr. I forbindelse med datahubben er sidstnævnte i flere tilfælde blevet betegnet som
GSRN, hvilket giver en stor risiko for fejl.
Det ville være et stort ønske at dokumentationen blev gennemgået ud fra en el-leverandør på
produktionssidens udgangspunkt således det man læser ikke skal fortolkes men i stedet kan tages for gode
varer.
F1 7.6 – værdier under 5 rundes ned – her skal der vist skrives 0,5, det samme i forhold til oprundning.
2. Uklarheder i forhold til hvordan afsnit skal forstås som el-leverandør på
produktionssiden.
I dokumentet ”Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra energinet.dk og sikkerhedsstillelse
(14-23611-6) må henvises til begreber som aftagernumre (1.2), dem antager jeg vi ikke har nogen
af. Derudover beskrives det at vi vil blive faktureret på baggrund af forbrug i en måned (2.1.1), i og
med vi kun har produktionsmålepunkter er dette så generelt ikke gældende for os?
For flexafregnede kunder er det gældende at der maksimalt må ligge 5% estimerede værdier, hvad er satsen
ved timeafregnede målepunkter? Ref. D1 4.1.2.
Vil der blive stillet krav om virtuelle målepunkter i forhold til vindmøller, hvis der er flere vindmøller forbundet
under et målepunkt. Ligesom der stilles krav til solceller opstillet under enkelt målepunkt.
I forhold til D1 afsnit 10.2 beskrives at korrektioner på måleværdier afregnes til el-leverandør efter
elspotpriser i forhold til område. Vil det sige at I her igen vender betalingsstrømmen og vi ikke som normalt
skal hente korrektionerne fra balanceansvarlig efter de imellem os aftalte priser?
I H3 er det uklart om de tilknyttede afgifter, abonnementer og tariffer vil være enkelte værdier tilknyttet
målepunktet, hvor vi selv udregner de forskellige beløb på baggrund af de modtagende produktionstal. Eller
om vi belastes af en kæmpe mængde ekstra data pr måling, der i så fald virker redundante i forhold til der
blot er tale om en mellemregning af allerede modtaget data.
3. Mangler i dokumentation eller funktioner i datahubben for at understøtte elleverandøren på produktionssiden.
Med ændringerne i D1 afsnit 3 er der umiddelbart ikke taget hensyn til følgende rapportbehov som elleverandør i produktionsenden:
-
Forventet årsproduktion pr. målepunkt.
Sum pr. balanceansvarlig pr. netområde
Sum af tariffer, abonnementer og afgifter pr. netområde
De efterspurgte summer er relevante da vi i dag ofte møder svar fra balanceansvarlige at deres afregninger
fra jer ikke passer sammen med de tal der kommer fra datahubben. For at kunne opstille argumentere over
for denne slags påstande har vi behov for at kunne dokumentere alle tal registreret.
For at opretholde et konkurrencedygtigt elmarked bør der være de samme forhold for at ”shoppe” i
produktionsenden af markedet som i forbrugsenden. Konkret er der derfor en mangel i forhold til indmelding
af balanceskift i datahubben, her er der stadig tale om en meget manuel proces med lang behandlingstid (10
dage). Behandlingsforløbet er meget lignende skift af el-leverandør, derfor virker det underligt at denne for
vores kundes side meget vigtige funktion ikke er medtænkt fra starten.