SPECIALE uden bilag
VIA UNIVERSITY COLLEGE, HALMSTADGADE 2, 8200 AARHUS N Kvalitetssikring Hvorfor bør kvalitetssikringens metodefrihed begrænses? Forfatter: Anders Bjørnholdt Bertelsen 7. Semester Bygningskonstruktøruddannelsen Anders Bjørnholdt Bertelsen Studie nr. 183639 Vejleder: Bo Kolman 27.03.2015 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Kvalitetssikring - Hvorfor bør kvalitetssikringens metodefrihed begrænses? VEJLEDER: Bo Kolman FORFATTER: Anders Bjørnholdt Bertelsen DATO/UNDERSKRIFT: Anders Bjørnholdt Bertelsen 27 marts 2015 STUDIENUMMER: 183639 OPLAG: 3 stk. SIDETAL (à 2400 anslag): 29,97 sider, 71.919 anslag. GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 1 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Forord Dette speciale er en del af 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen, på VIA University College i Aarhus. Specialet er samtidig en del af den afsluttende bacheloruddannelse. Specialets emne er kvalitetssikring og det er et emne som har fanget min interesse gennem mit 20 ugers praktikforløb i en entreprenørvirksomhed, i efteråret 2014. Jeg vil derfor bruge mine egne erfaringer med kvalitetssikringsarbejdet og sammenligne disse med ny viden om emnet. Resultatet af denne sammenligning vil jeg holde op mod den eksisterende lovgivning omkring kvalitetssikring og den tekniske udvikling på området. For derved at nå frem til svaret på min problemformulering. Jeg vil gerne takke min vejleder Bo Kolman, for fin opbakning, hurtige svar og tålmodighed. For juridisk bistand og indsigt i denne kringlede verden, vil jeg gerne takke Anne Marie Herforth. Abstract During my internship, I have been wondering why the company I was placed in was using the old fashion quality assurance system, where the person responsible for the quality fills out paper forms and schedules. It is a well-recognized method and it is a legal method. The technical development has exploded since quality assurance became a demand and the legal basis in the entrepreneur business has changed. This made me consider whether the client and the entrepreneur should be satisfied with the paper forms when better tools for quality assurance exists or if a limitation of the freedom to choose this method should be limited. 2 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Indholds fortegnelse Indholds fortegnelse ............................................................................................................................... 1 Figurliste .............................................................................................................................................. 2 1. Indledning........................................................................................................................................ 3 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne......................................................................... 3 1.2 Begrundelse for emnevalg ............................................................................................................ 3 1.3 Problemformulering ...................................................................................................................... 5 1.4 Afgrænsning .................................................................................................................................. 7 1.5 Teoretisk grundlag......................................................................................................................... 7 1.6 Empiri og metode .......................................................................................................................... 8 1.7 Struktur og argumentation ........................................................................................................... 9 2. Hovedafsnit - regler og implicerede parter ................................................................................... 10 2.1 Lovgivning om kvalitetssikring .................................................................................................... 10 2.2 Byggeskadefonden ...................................................................................................................... 11 2.3 Rollefordeling - kvalitetssikring fra bygherre til entreprenør ..................................................... 13 2.3.1 Bygherres rolle i kvalitetssikringen .......................................................................................... 13 2.3.2 Rådgivers rolle i kvalitetssikringen ........................................................................................... 14 2.3.3 Entreprenørens rolle i kvalitetssikringen ................................................................................. 16 2.3.4 Hvad betyder metodefrihed? ................................................................................................... 18 3. Analyse – Hvorfor er proceskontrollen særlig vigtig i in situ beton? ............................................ 19 3.1 In situ betonens fjender .............................................................................................................. 19 3.2 Delkonklusion .............................................................................................................................. 21 4 Analyse – Hvilken kvalitetssikringsmetode giver det mest værdifulde resultat? ......................... 22 4.1 Analysens fælles grundlag ........................................................................................................... 22 4.2 Metode 1 – Manuel kvalitetssikring. ........................................................................................... 24 4.2.1 Fordele og ulemper ved den manuelle metode....................................................................... 26 4.3 Metode 2 – Digital kvalitetssikring. ............................................................................................. 27 4.3.1 Fordele og ulemper ved den digitale metode .......................................................................... 30 4.4 Delkonklusion .............................................................................................................................. 31 4.4.1 Muligheder for at højne værdien yderligere............................................................................ 32 5 Analyse – Hænger værdien af kvalitetssikringen sammen med entreprenørens ansvarsperiode? 34 5.1 Regler og lovgivning .................................................................................................................... 34 1 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 5.2 Lovgivningens udvikling sammenlignet med kvalitetssikringsværktøjets udvikling ................... 35 5.3 Delkonklusion på ansvarsperiode i forhold til kvalitetssikringsværdi ......................................... 37 6 Konklusion ..................................................................................................................................... 39 7 Bibliografi ...................................................................................................................................... 41 8. Bilag liste ....................................................................................................................................... 42 Figurliste FIGUR 1, LOVGIVNINGENS UDVIKLING FIGUR 2, KVALITETSSIKRING FRA BYGHERRE TIL ENTREPRENØR FIGUR 3, ILLUSTRATION AF KVALITETSSIKRINGSPROCESSEN FIGUR 4, ALKALIKISELREAKTION FIGUR 5, FROSTSKADE PÅ TRAPPE FIGUR 6, KARBONATISERING FIGUR 7, NEDSAT BÆREEVNE. FIGUR 8, KONTROL PUNKTER I ANALYSE FIGUR 9, FRA PAPIR TIL PC FIGUR 10, SLAP ARMERING MANUEL KONTROL FIGUR 11, DIGITAL- FRA KAMERA TIL PC FIGUR 12, BILAG B PROCESKONTROL FOTODOK FIGUR 13, LOVGIVNINGENS UDVIKLING FIGUR 14, TEKNISK UDVIKLING I FORHOLD TIL KVALITETSSIKRINGSKRAV 11 13 18 20 20 20 21 23 24 25 27 28 36 36 Figur 1, 2, 3, 8, 9, 10, 14 og 15 er lavet af forfatteren. 2 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 1. Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Kvalitetssikring er i 2015 blevet en fast del af byggeprocessen. Dette skyldes i høj grad de mange tilfælde af fejl og svigt der fandt sted i byggebranchen i 1960èrne og 1970èrne (Viren, 2014). Der var i denne periode tale om et decideret byggeboom, som et resultat af industrialiseringen. Der blev bygget parcelhuse og boligblokke i hundredevis og kvaliteten af byggeriet led ofte under hastigheden. Man tænkte i langt højere grad på kvantiteten frem for kvaliteten. Som følge heraf kom der et tilsvarende boom i byggeskader og renoveringer i de efterfølgende årtier. For at undgå at gentage fejlene fra 60èrne og 70èrnes byggeri, besluttede man, med politisk opbakning, i 1986 at udarbejde et sæt regler der skulle sikre dette. Derfor udsendte Byggestyrelsen i nov. 1986 dokumentet ” Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder”. (Byggestyrelsen, 1986) Denne vejledning skulle ”sikre kvaliteten i nyt statsligt og statsstøttet byggeri under projektering, udførelse og i drift”. Hermed var grundstenen lagt, for det der i dag betragtes som en naturlig del af byggebranchen. Der er siden 1986 sket en kæmpe udvikling i kvalitetssikringen. Danske firmaer er blevet opmærksomme på deres pligter og ansvar i byggefasen og kvaliteten af byggeriet er forbedret væsentligt. Bygherre er også blevet bedre til at stille krav til kvaliteten og det er almindeligt at han allierer sig med en rådgiver, som skal føre tilsyn med byggeriet og sørge for at hans forventninger bliver indfriet. Det er dog stadig håndværkerne og entreprenørenes ansvar at udføre deres arbejde i henhold til de anvisninger som bygherre og dennes rådgiver har udstedt og til at registrere kvaliteten af deres arbejder er der metodefrihed, trods en stor udvikling i kvalitetssikringsværktøjer, til formålet. I dette speciale vil jeg undersøge hvorfor netop denne metodefrihed bør begrænses. 1.2 Begrundelse for emnevalg Jeg har gennem mit praktikforløb på bygningskonstruktøruddannelsen arbejdet meget med kvalitetssikring af in situ beton. Metoden som firmaet anvendte, var at udfylde skemaer manuelt, for derefter at scanne skemaerne og sende dem til bygherre og dennes rådgiver. Gennem dette arbejde erfarede jeg, at særligt proceskontrollen ofte blev overset eller forsømt. De nødvendige proceskontrolskemaer blev dog fremstillet men ofte længe efter at betonen var hærdet op og kontrollen ikke var mulig at udføre, hvilket vil sige at skemaet og proceskontrollen var værdiløs. Kvalitetssikringen handler både om at mindske omfanget af byggeskader, og om at placere ansvaret for skaderne og manglerne i forbindelse med byggeriet. For at kunne gøre dette på den bedste måde kræver det at registreringerne, der udføres i forbindelse med 3 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 kvalitetssikringen, bliver dokumenteret på bedst tænkelig vis og til netop denne del er der metodefrihed, hvilket ofte gør at kvalitetssikringen netop ikke, bliver dokumenteret på den bedste måde. Proceskontrollen under betonstøbning er essentiel, for at konstruktionen får de egenskaber der er tiltænkt. Armeringen skal have den rette dimension, armeringsmængden skal være rigtig og dæklaget skal have den rette tykkelse. Ved in situ støbning bliver armeringen ofte bundet sammen på byggepladsen hvorefter betonen bliver hældt i formen, og derved forsvinder alle synlige tegn på kvalitetssvigt. Er der fejl arbejdet kan det få voldsomme konsekvenser, enten i form af kollaps som følge af manglende armering, eller i form af krævende og omkostningsfulde renoveringer på grund af afskallende beton ved manglende dæklag. Da disse mangler er ukendte (skjulte) dukker de ofte op efter entreprenørens 5-års ansvarsperiode. (Boligministeriet, 1992, p. § 36) Dermed kan entreprenøren ikke stilles til ansvar og det ender ofte med, at det er skader der skal udbedres for offentlige midler. Jeg har i mit praktikforløb på bygningskonstruktøruddannelsen arbejdet med kvalitetssikring af et meget stort offentligt byggeri. På dette byggeri, som var en hovedentreprise, var entreprisesummen på betondelen omkring 100 millioner kr. På trods af projektets omfang og størrelse blev der stadig anvendt papirskemaer udfyldt på manuel vis, da der jo ikke var krav til metoden og derudover havde man jo ”altid gjort sådan”. Jeg har produceret kvalitetssikring på ”bagkant” flere gange, i dette praktikforløb, og når jeg konfronterede mine overordnede med min skepsis for netop dette, blev jeg mødt med en ligegyldig holdning, da det jo ” ikke var vigtigt, men bare skulle laves”. Skulle en tvist mellem en entreprenør og det offentlige ende i en retslig kan det være vanskeligt at påvise hvor ansvaret for fejl ligger, hvis ikke kvalitetssikringsdokumentationen er præcis. Fejlene kan og skal minimeres og et skridt i den retning kan være at stille højere krav til værdien af kvalitetssikringsdokumentationen, hvilket betyder, jo mere veldokumenteret arbejdet er, jo højere værdi har dokumentationsmaterialet for både bygherre og entreprenør. De forskellige kvalitetssikringsmetoder er forbundet med forskellige fordele og ulemper dog bør der sættes et minimum for kvaliteten/værdien, af kvalitetssikringen. Ved in situ beton er det særligt vigtigt at proceskontrollen bliver udført, da det er entreprenørens eneste bevis på at den støbte del har den kvalitet, styrke og levetid som bygherre ønsker. In situ beton bliver ofte anvendt til opførelse af broer, bærende søjler og bærende dæk, og et svigt i disse konstruktioner, som følge af manglende armering eller manglende dæklag kan få katastrofale følger enten i form af omkostningsfulde udbedringer eller decideret kollaps. 4 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 1.3 Problemformulering Der findes flere måde at registrere kvalitetssikring på i dag og jeg vil i dette speciale fokusere på de to mest anvendte. Den manuelle metode, med håndudfyldte skemaer og den digitale metode, med fotodokumentation. Til at udføre digital kvalitetssikring findes der mange kvalitetssikrings apps som kan hjælpe entreprenøren med at udføre og sikre sit arbejde. Der er dog intet krav om at denne metode skal anvendes. Udført korrekt, er den manuelle metode ganske udmærket, men entreprenøren har også med denne metode mulighed for at producere sine kvalitetssikringsdokumenter på ”bagkant”, hvilket vil sige at han eksempelvis laver sin proceskontrol, efter at arbejdet er udført. Til registrering af den kvalitetssikringsdokumentation, som skal forelægges bygherre, er der som udgangspunkt metodefrihed. Som det er formuleret i lovgivningen omkring kvalitetssikring af offentligt byggeri: ”… kontrolplanen skal også på grundlag af udbudskontrolplanen angive den dokumentation, der skal forelægges bygherren. Denne dokumentation kan være opdelt i stof om aktiviteter, bygherren udtrykkelig skal inspicere eller godkende, og i stof, som bygherren skal have lejlighed til at følge med i, men som der kun skal reageres på, hvis kvaliteten ikke synes sikret…..” (Bygningsstyrelsen, 2013, p. 24) Denne frihed der gør at entreprenøren frit kan vælge om han vil anvende den manuelle eller den digitale metode. Dette kan resultere i at bygherre modtager et byggeri, der indeholder skjulte fejl, som først viser sig efter entreprenørens ansvarsperiode. Det er naturligvis ikke sikkert at arbejdet indeholder fejl eller mangler, når det er kvalitetssikret ved hjælp af den manuelle metode, men der findes ikke noget synligt bevis på kvalitetssikringen, ud over et stykke papir som kan være udfyldt når det har passet entreprenøren. Metodefriheden til registrering af kvalitetssikring har både gode og dårlige sider, dog skal man som entreprenør vælge den metode som giver entreprenøren selv og bygherre den mest værdifulde dokumentation. Siden den første kvalitetssikringsreform i 1986 er der sket en voldsom teknisk udvikling i værktøjet til at kvalitetssikre arbejdsprocesserne. Det er dog ikke et krav at disse værktøjer bruges til at sikre et bedre byggeri. 5 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 I reglerne omkring entreprenørens ansvarsperiode er der også sket en udvikling men denne udvikling stiller ikke større krav til registreringen af kvalitetssikringen på trods af værktøjernes udvikling hertil. Tvært imod. Kvalitetssikring skal opfattes som en hjælp for entreprenøren og som et værktøj til at undgå kvalitetsteknisk svigt, men ofte bliver kvalitetssikringen opfattet som en sur pligt. Manglende kvalitetssikring kan få store konsekvenser for både bygherre og entreprenør men en skærpelse af metodefriheden kan dog begrænse disse konsekvenser. I dette speciale vil jeg argumentere for følgende problemformulering: Hvorfor bør kvalitetssikringens metodefrihed begrænses? For at nå frem til min konklusion er jeg nødt til at undersøge følgende underspørgsmål: - Hvad betyder metodefrihed? Hvorfor er proceskontrollen særlig vigtig ved in situ beton? Hvilken kvalitetssikringsmetode giver det mest værdifulde resultat? - Hænger værdien af kvalitetssikringen sammen med entreprenørens ansvarsperiode? 6 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 1.4 Afgrænsning I forbindelse med opførelse af offentligt eller offentligt støttet byggeri og anlægsarbejde er der ifølge ”Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri” (Bygningsstyrelsen, 2013) flere punkter som skal tages i betragtning. Jeg vil i dette speciale udelukkende koncentrere mig om den byggetekniske kvalitet i byggeriet og derfor ikke fokusere på: - Totaløkonomi i byggeriet. Offentlig-privat partnerskab, da der for disse konstellationer gælder særlige juridiske regler. Som entreprenør kan man indgå i forskellige entrepriseformer. Jeg vil i dette speciale tage udgangspunkt i at entreprenøren er hovedentreprenør. Derfor vil jeg ikke gå i dybden med: - Totalentrepriser, da der for disse er andre juridiske omstændigheder. Udgangspunktet i analyserne i dette speciale er med aftalegrundlaget AB 92, uden bygherres ændringer, derfor vil jeg ikke tage højde for: - Bygherreændringer i AB 92 I kvalitetssikringsprocessen er der mange kontrolskemaer og kontrolpunkter. Jeg har valgt at fokusere på proceskontrollen i udførelsesfasen da denne kontrol er vigtig for det færdige resultat. Særligt er proceskontrollen vigtig når der er tale om in situ beton. Jeg vil derfor ikke fokusere på: - Modtagekontrol, da jeg forudsætter at de materialer som indgår i mine analyser er af den ønskede kvalitet. Slutkontrol, da jeg forudsætter at det færdige resultat af eksemplerne i specialet er uden synlige fejl. I en hovedentreprise for offentlig bygherre er det lovpligtigt at der skal udføres kvalitetssikring af både entreprenør og tilsynet (bygherres rådgiver/byggeskadefonden). Jeg vil i dette speciale kun fokusere på kravet til entreprenørens kvalitetssikring. 1.5 Teoretisk grundlag Som teoretisk grundlag for dette speciale vil jeg tage udgangspunkt i eksisterende lovgivning omkring kvalitetssikring af offentligt byggeri ” Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder” (Byggestyrelsen, 1986), som var den første udgave, og den gældende udgave bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om ”kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt 7 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 byggeri” (Bygningsstyrelsen, 2013). Til hver af disse værker, hører vejledninger som jeg også vil anvende. For at klargøre byggeriets historie i Danmark vil jeg anvende Byggeskadefondens publikation ”Guide til kvalitet i boligbyggeriet” (Byggeskadefonden, 2012) Til at forklare kvalitetssikringens rollefordeling vil jeg anvende diverse publikationer fra Dansk Byggeri (Byggeri, 2014) Som teoretisk grundlag for reglerne i byggeriet vil jeg anvende AB 92 (Boligministeriet, 1992), og den tidligere version AB 72. Derudover ”Bekendtgørelse af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)” (Justitsministeriet, 2013) 1.6 Empiri og metode For at forstå og baggrunden og problematikken i min problemformulering er jeg nød til at indsamle viden omkring kvalitetssikringens begyndelse og udvikling. Dette gøres gennem Byggeskadefondens publikationer, AB 92 og den gældende lovgivning inden for kvalitetssikring. Disse informationer er alle af sekundær og kvantitativ karakter, da det er referencer til officielle dokumenter. Jeg vil redegøre for hvordan kvalitetssikringen bliver fastsat gennem byggeprocessen for at forklare hvordan lovgivningen fungerer gennem byggeriets parter. Derefter vil jeg definere begrebet metodefrihed så det er klart hvad problemformuleringen handler om. Jeg vil redegøre for reglerne i kvalitetssikringen og fordelingen af rollerne gennem byggeprocessen. Der vil blive redegjort for proceskontrollens vigtighed og der vil blive lavet metodeanalyse af to forskellige kvalitetssikringsmetoder, som jeg har arbejdet med gennem min praktikperiode. Til denne analyse vil jeg anvende primær, kvalitativ data da jeg har prøvelicens til den ene metode og har arbejdet meget med den anden. Analysen laves for at finde den mest værdifulde kvalitetssikringsmetode, og denne vil blive sammen lignet med udviklingen i lovgivningen på området og udviklingen i kvalitetssikringsværktøjer, for at klargøre om disse to hænger sammen eller er ”skæv”. Dette gøres for at finde ud af, hvorfor metodefriheden bør begrænses. 8 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 1.7 Struktur og argumentation Punkt 1: Her vil specialets baggrund blive forklaret med dertilhørende problemformulering, afgrænsning, teoretisk grundlag og empiri/metode. Punkt 2: Vil bestå af en redegørelse for kvalitetssikringens begyndelse, jeg vil forklare lovgivningen omkring kvalitetssikring og så vil jeg beskrive rollefordelingen i en hovedentreprise og herunder hvordan kvalitetssikringen bliver fastsat. Punkt 3: Her klargøres, hvorfor det er særlig vigtigt med kvalitetssikring når der arbejdes med in-situ beton og der analyseres på konsekvensen af dårlig kvalitetssikring inden for dette arbejdsområde. Punkt 4: Her vil jeg sammenligne digital kvalitetssikring, fotodokumentation og manuel kvalitetssikring, papirform. Ud fra denne analyse finder jeg den mest værdifulde kvalitetssikringsmetode. Punkt 5: Her vil jeg lave en analyse på entreprenørens ansvarsperiode i byggeriet gennem tiderne i forhold til lovgivningen omkring kvalitetssikring. Dette gøres for at finde ud af om udviklingen i ansvarsperiode kontra lovgivning er gunstig for bygherre eller entreprenør. Punkt 6: Konklusion, der i dette speciale betyder en sammenfatning af mine delkonklusioner. 9 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 2. Hovedafsnit - regler og implicerede parter 2.1 Lovgivning om kvalitetssikring I årene efter 2. verdenskrig, opstod der boligmangel i Danmark og man opførte nye boliger i stort antal. Man begyndte at industrialisere byggeriet og op gennem 1950`erne og 60`erne blev der opført almene boliger og andet betonbyggeri i massevis. Byggeriet var ofte ensformigt da kvantiteten var i højsædet og derved tilsidesatte man arkitekturen. I et forsøg på at gøre det industrielle byggeri mere spændende at se på, og bo i, begyndte man i 60`erne og 70`erne at eksperimentere med nye materialer og byggeteknikker. I 1974 viste de første konsekvenser sig af det industrialiserede byggeri, da fugt begyndte at trænge igennem tagkonstruktioner på byggeriet Albertslund Syd. Albertslund Syd, var et af de første tæt-lav byggerier i Danmark og blev opført i midten af 60`erne. Man havde valgt at lave bærende tagkonstruktion af træ, med krydsfiner plader og tagpap øverst. Denne tagkonstruktion og måden den var samlet på holdt altså kun i 10 år inden skader som svamp, afsprængning af betonfacader og råd i døre og vinduer, så dagens lys. Skaderne resulterede i, at en stor del af tagene og facaderne måtte udskiftes og byggesagen blev hurtigt kendt i Danmark som Tagsagen. Udbedringen af skaderne endte med at koste 250 millioner kroner. Årsagen til skaderne blev henført til manglende arbejdsbeskrivelser, dårlig projektering, uprøvede materialer, nye arbejdsmetoder, dårligt tilsyn og forkert udførelse. I de efterfølgende år kom der mange lignende eksempler på fejlslagent byggeri med dertilhørende omkostningsfulde renoveringer og regeringen besluttede i 1985, som modangreb, at oprette en arbejdsgruppe under Boligministeriet. Denne arbejdsgruppes opgave var, at forebygge, at fejlene fra 60`erne og 70`ernes byggeri, blev gentaget. Man ville med andre ord forebygge frem for at udbedre. Arbejdsgruppen kom med forslag til hvordan man kunne sikre kvaliteten i byggeriet, undgå byggeskader og bevare kvaliteten når byggeriet var i drift. Kravene til konstruktionsmetoder, materialer og ikke mindst udførelsen blev skærpet. (Byggeskadefonden, 2012) Resultatet af arbejdsgruppens anstrengelser udkom i 1986 i form af ” Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder” (Byggestyrelsen, 1986), som var et regelsæt der skulle sikre kvaliteten i statsligt og statsstøttet byggeri i projektering, udførelse og driftsfasen. Hovedpunkterne i vejledningen var: ”De enkelte ydelser under projektering og udførelse skal kvalitetssikres. Der skal under udførelsen og i forbindelse med afleveringen sikres en effektiv kontrol med den samlede kvalitet. Vedligehold og anden drift af byggeriet skal ske efter nærmere fastlagte planer. 10 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Der gennemføres et eftersyn af byggeriet kort før udløbet af en periode på 5 år, regnet fra afleveringen. Der er fastsat en ensartet 5-årig periode for rådgiveres, entreprenørers og leverandørers ansvar for fejl og mangler. ” (Byggestyrelsen, 1986) Siden kvalitetsreformens fødsel i 1986 er den revideret flere gange, som vist på skemaet (Fig. 1) nedenfor. Figur 1, Lovgivningens udvikling Den gældende bekendtgørelse, er Bygningsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om ”kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri”. Anvendelsesområdet er bredt men hovedtrækket er følgende: ”Bekendtgørelsen gælder for byggeri omfattet af Lov om offentlig byggevirksomhed, hvilket vil sige opførelse, om- og tilbygning, renovering og vedligeholdelse af bygninger samt anlæg knyttet hertil” (Bygningsstyrelsen, 2013) 2.2 Byggeskadefonden Byggeskadefonden blev oprettet i 1986, i forlængelse af den første udgave af regelsættet for kvalitetssikring af offentligt byggeri, ” Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder” (Byggestyrelsen, 1986) Byggeskadefonden er en selvejende institution som har 3 overordnede formål: - At forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer - At yde støtte til dækning af byggeskader - At bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. (Byggeskadefonden, 2012) 11 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 For byggeri der har fået tilsagn om støtte før april 1997 skal fonden afholde ét eftersyn, efter 5 år fra afleveringen. For byggerier som har modtaget støtte efter 1997, skal fonden både foretage 1-års eftersyn og 5-års eftersyn. Ved disse eftersyn vurderes bygningernes tilstand og evt. skader registreres. Derudover skal fonden også dække indtil 95 % af bygningsejernes udgifter til udbedring af skader som kan spores til opførelsen af byggeriet. Denne dækning af skader gælder indtil senest 20 år efter afleverings- eller skæringsdatoen for byggeriet. Byggeskadefondens salær udgør 1 % af den senest godkendte anskaffelsessum inden byggeriets igangsættelse. I perioden 1999-2013 blev der bygget offentlige boliger for ca. 129 mia. kr. I denne periode har byggeskadefonden derfor håndteret 1,29 mia. kr. For dette beløb skal fonden bl.a. udføre tilsyn, udbedringer af skader i byggeriet samt juridisk bistand Ud af de 1,29 mia., blev der i samme periode udbetalt 171 mio. kr. til skadesdækning, hvilket svarer til en udbetalingsprocent på 0,1 %. De resterende 0,9 %, svarende til 1,119 mia. går til udgifter til eftersyn, administration juridisk bistand og lignende. Byggeskadefonden dækker ikke i det tilfælde at: ”skader skyldes, at bygherren ved byggeriets opførelse, renovering eller udbedring har tilsidesat krav om kvalitetssikring” (Ministeriet for By, 2011, p. § 12) Beløbet udbetalt til skader, dækker skader som er udbedret efter entreprenørens ansvarsperiode, da byggeskadefonden dækker i op til 20 år og entreprenørens ansvarsperiode er 5 år. Derfor er det meget vigtigt at bygherre gennemgår byggeriets kvalitetssikringsmateriale grundigt, da der ikke må være svigt eller fejl i dette. Et svigt i kvalitetssikringen kan dog være svært at udpege, hvis dokumentationsmaterialet ikke er registreret præcist. Hvilket bekræftes af det høje beløb på 1,119 mia., der bruges på juridisk bistand, administration og lignende. Udbetalingsprocenten som i perioden 1999-2013 var 0,1 har været langt højere. Fra midten af 80èrne og op til start 90èrne var samme udbetalingsprocent 1,5 % af anskaffelsessummen. Hvilket vil sige at man i byggeskadefonden havde underskud. (Byggeskadefonden, 2012) Dette underskud skyldes at svigtet i byggeriet i 60`erne og 70`ernen først for alvor viste sig i denne periode. 12 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 2.3 Rollefordeling - kvalitetssikring fra bygherre til entreprenør I dette afsnit beskrives det, hvordan kvalitetssikringen bliver fastsat gennem byggeprocessen. Udgangspunktet for denne beskrivelse er en hovedentreprise i et offentligt byggeri og jeg vil her gennemgå de forskellige parters rolle, ansvar og metode. Beskrivelsen er illustreret på fig. 2. 2.3.1 Bygherres rolle i kvalitetssikringen ”Det er bygherren, der er ansvarlig for det færdige byggeri og for byggeprocessens overordnede tilrettelæggelse” (Bygningsstyrelsen, 2013, p. 13) Til at varetage dette ansvar er det almindeligt at bygherre allierer sig med en rådgiver som skal føre tilsyn med byggeriet. Tilsynets rolle er at sørge for at bygherres forventninger bliver indfriet og selvom det er bygherres ansvar at sikre kvaliteten af det færdige resultat overgår dette ansvar i vid udstrækning til rådgiveren, da bygherre ikke har den nødvendige byggetekniske indsigt. Bygherre indgår et samarbejde med rådgiveren med ABR 89, som aftalegrundlaget. Dette dokument er et sæt spilleregler, som bygherre og rådgiver underskriver i fællesskab. Figur 2, kvalitetssikring fra bygherre til entreprenør ”ABR 89 regulerer forholdet mellem klient og rådgiver og fastlægger de principper, som skal lægges til grund for aftaleforholdet ved en given opgave” (Boligministeriet, 1989, p. 1) 13 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Bygherre skal derfor sætte kravene til bygningens kvalitet. Kravene kan være om byggeteknisk kvalitet (holdbarhed/levetid), funktionsdygtighed, arkitektonisk udtryk og mange andre. Det er så rådgiverens pligt at efterkomme kravene. 2.3.2 Rådgivers rolle i kvalitetssikringen Rådgiverens ydelser i forhold til bygherre er definerede i dokumentet ”ydelsesbeskrivelser, byggeri og planlægning” (ARK, 2012) ”Som bygherrerådgiver varetager rådgiveren bygherrens interesser såvel over for de projekterende som over for de udførende” (ARK, 2012) Rådgiveren skal kvalitetssikre sit eget arbejde i den projekterende fase dvs. bl.a. tegninger og arbejdsbeskrivelser, derudover skal han udarbejde en udbudskontrolplan, som entreprenøren skal følge. I denne udbudskontrolplan bør det beskrives: ”Den dokumentation for udført arbejde og anvendte materialer, som entreprenørerne skal afgive. Bestemmelser om denne dokumentations form systematik og arkivering. bestemmelser om afgivelse af prøver på materialer, farver, overflader og funktioner, eventuelt prøveopstillinger. Omfanget af driftsprøver af de tekniske anlæg, herunder prøvekørselsperioder før aflevering. Eventuel ekstern kontrolbistand. Administrative rutiner, herunder behandling af kvalitetssikring på byggemøder og i byggemødereferater.” (Bygningsstyrelsen, 2013, p. 23) Mere specifikt bekriver udbudskontrolplanen hvordan entreprenøren skal kontrollere, og registrere kontrollen af materialer (modtagekontrol), udførelsen af arbejdet (proceskontrol) og resultatet af det færdige arbejde (slutkontrol). På store projekter angiver rådgiver også hvor ofte der skal kontrolleres i udførelsesprocessen. I udbudsmaterialet skal rådgiver også fastsætte hvor dokumentationen skal deles, sådan at rådgiver og bygherre har adgang til kvalitetssikringsdokumentationen. 14 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 ”§ 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb” (Ministeriet for By, 2013, p. 1) Her anvendes typisk ”projektweb”, ”byggeweb” eller lignende. Denne platform er fastlagt i en i IKT aftale (Ministeriet for By, 2013), som er indgået mellem rådgiver og bygherre. Rådgiver skal også udarbejde en tilsynsplan. Formålet med denne tilsynsplan er at klargøre over for bygherre, hvilke kontroller der foretages af entreprenørens udførelse af arbejdet. På denne tilsynsplan skal der ved hver bygningsdel der kontrolleres, angives kontrolmetode og hyppighed af kontrollen og hvem der har udført kontrollen. I denne plan vil rådgiver typisk anføre, at de vigtigste/mest komplicerede processer vil blive kontrolleret af tilsynet, da det ofte er i disse processer at risikoen for svigt er størst. På store projekter kan det dog vise sig at være vanskeligt for tilsynet at kontrollere udførelsen af hele entreprenørens arbejde og det kan også være vanskeligt kun at kontrollere de komplicerede processer, derfor er det i høj grad op til entreprenøren at gøre dette. Har bygherre udbudt arbejdet som en hovedentreprise, bliver AB 92 ofte anvendt som aftalegrundlag mellem bygherre og entreprenøren. I AB 92 skriver entreprenøren under på nogle spilleregler som skal følges. Heriblandt: - Parternes sikkerhedsstillelse forud for entreprisens opstart. Tilrettelæggelse af arbejdsplaner for entreprisens udførelse. Eventuelle ændringer i arbejdets udførelse. Hvornår og hvordan der skal betales for arbejdets udførelse. Hvordan parterne skal forholde sig i forhold til eventuelle forsinkelser. Fremgangsmåden ved arbejdets aflevering. Hvordan parterne skal forholde sig i forhold til eventuelle mangler ved byggeriet. På store projekter er det almindeligt at bygherre/rådgiver, laver tilføjelser til standard AB 92. Disse ændringer kan være omkring betalingsbetingelser og ændringen kan være at entreprenøren skal efterkomme visse krav for at modtage betaling for sin ydelse. Et sådant krav kunne eksempelvis være, at entreprenøren skal fremlægge kvalitetssikringsdokumentation af det arbejde, som han ønsker betaling for. Det er herefter entreprenørens opgave at gennemse AB 92, med eventuelle ændringer, og underskrive disse spilleregler. Når begge parter har underskrevet AB 92 er de forpligtet til at følge disse regler og afviger man fra regelsættet har det konsekvenser, enten i form af økonomisk straf, som følge af overskredet tidsfrist eller i form af manglende betaling som følge af forkert udførelse af arbejdet. 15 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 2.3.3 Entreprenørens rolle i kvalitetssikringen Entreprenøren modtager fra bygherre/rådgiver udbudskontrolplanen, som angiver kravene og omfanget af kvalitetssikringen. Den angiver også hvilke kvalitetssikringsdokumenter der skal kunne fremlægges for bygherre/rådgiver. Det er herefter op til entreprenøren at lave en kontrolplan som indfrier kravene fra bygherre. Disse kontrolplaner skal godkendes af bygherre/rådgiver inden arbejdet udføres. Den samlede kvalitetssikringsindsats er ofte beskrevet i en kvalitetssikringshåndbog for virksomheden, der beskriver arbejdsrutiner i virksomheden, samt afspejler ledelsens holdning til kvalitetssikring. Nogle af kontrolpunkterne som bygherre/rådgiver, skal have adgang til, og som bør være del af kvalitetssikringshåndbogen, er: Information om byggesagen - Information om byggesagen - Information om byggesagsorganisationen Information om organisationen - Entreprenørvirksomhedens organisation - Entreprisens organisation - Entreprisens underentreprenører Information om kvalitetssikringen generelt - Formål - Kvalitetssikring - Ansvar Information om entrepriseaftalens kvalitetssikring - Dokumentoversigt – bl.a. tidsplaner, arbejdsbeskrivelser til entreprisen - Kontrol og dokumentation – Udbudskontrolplan Produktionsforberedelse af kvalitetssikring - Procesgranskning- i fællesskab med bygherre/rådgiver. - Kontrolplan – denne laves ud fra granskningen og udbudskontrolplanen. Denne skal godkendes af bygherre. Specifikt overblik over kvalitetssikringen på byggesagen 16 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 - - - - KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Styring af dokumenter – bl.a. hvor reviderede tegninger skal sendes/uploades og hvor kvalitetssikringsmaterialet skal samles/uploades. Dette er ofte i henhold til rådgiver og bygherres IKT1 aftale. Information til medarbejdere – bl.a. information til funktionærer og håndværkere om kvalitetssikringen og kravene dertil. Modtagekontrol – Her beskrives bl.a. hvilke kontroller der skal udføres ved modtagelse af materialer og lignende. I en betonentreprise vil dette betyde følgesedler og certifikater på armering. Følgesedler, betoncertifikater, prøveresultater herunder evt. sætmål og luftindhold, på beton, osv. Proceskontrol - hvor det bl.a. beskrives hvilke bygningsdele/arbejdsydelser der skal kontrolleres, hvilket for en betonentreprise vil sige kontrol af armeringsmængde, dæklag (afstandsklodser), kontrol af stødlængder og kontrol af geometri inden støbning. Kort sagt bliver proceskontrollen brugt til at sikre at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med udbudsmaterialet. Slutkontrol – her kontrolleres bl.a. at overfladen af en støbning har den kvalitet som den skal have, at der ikke er fejl i geometrien. Dokumentation - for det samlede kvalitetssikringsarbejde afleveres en kopi til bygherre/rådgiver. Kontrolplan – som sidste del af kvalitetshåndbogen vedlægges den endelige og godkendte kontrolplan for den enkelte entreprise. I dette speciale vil der blive fokuseret på en betonentreprenørs proceskontrolplan, bilag A. (Byggeri, 2014) Om kvalitetssikringen af udførelsen i entreprenørens arbejde gælder: ”Når det drejer sig om arbejdstegninger og eventuelt projektmateriale, som entreprenøren udarbejder, bør der kvalitetssikres efter samme retningslinjer, som der gælder for rådgivere. Ligeså hvis entreprenøren selv vælger materialer eller andre løsninger. Ved arbejdsudførelsen har entreprenøren metodefrihed med hensyn til kvalitetssikringen, men bestræbelserne kan især samle sig om følgende forhold: – Opgavefordeling, det vil sige hvem er over for virksomheden ansvarlig for kvalitetssikring af den konkrete opgave. – Fastlæggelse af kommunikationslinjer mellem dem, der er ansvarlige for kvalitetssikring på den ene side, og byggeledelse og fagtilsyn på den anden side. 1 (Ministeriet for By, 2013) 17 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 – Styring af dokumenter, herunder arkivering samt rettelse og kassering af tegninger. – Informationsmøder for operatørerne, det vil sige arbejderne på byggepladsen. – Instruktion af operatører om nye eller vanskelige arbejdsgange. Erfaringer viser, at manglende anvisninger til operatørerne ofte er en årsag til svigt og skader. – Modtagekontrol og dokumentation vedrørende leverancer. – Slutkontrol, der ofte udføres af entreprenørens konduktør og projektleder. ” (Bygningsstyrelsen, 2013, pp. 13,14) Til registreringen af kvalitetssikringen har entreprenøren metodefrihed. Figur 3, Illustration af Kvalitetssikringsprocessen 2.3.4 Hvad betyder metodefrihed? ”….Ved arbejdsudførelsen har entreprenøren metodefrihed med hensyn til kvalitetssikringen, men bestræbelserne….” (Bygningsstyrelsen, 2013, pp. 13,14) ”Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent 18 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje” (Bygningsstyrelsen, 2013, p. 13) Med ”alment teknisk fælleseje”, menes de hjælpemidler der findes til selve udførelsen af arbejdet, herunder praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker og rutiner på de enkelte tekniske områder. (byg-erfa, 2015) Måden hvorpå kvalitetssikringen registreres er valgfri, det er blot et krav at kvalitetssikringsmaterialet bliver digitaliseret, således at bygherre og dennes rådgiver har adgang til materialet på den platform, som man er blevet enige om at dele materialet på. Det står derfor den kvalitetsansvarlige entreprenør frit for, hvordan kvalitetssikringen registreres, så længe materialet er digitalt og det er tilgængeligt for bygherre/rådgiver. Denne metodefrihed åbner mange muligheder for entreprenøren. Han kan eksempelvis vælge at lave håndskrevne skemaer, som efter udfyldning, scannes ind og uploades eller han kan vælge at fotodokumentation som et led i kvalitetssikringen, der skal visualisere de kontrollerede punkter. Så længe udbudskontrolplanen følges er metoden valgfri og dermed er der heller ikke krav til værdien af kvalitetssikringsdokumentationen. 3. Analyse – Hvorfor er proceskontrollen særlig vigtig i in situ beton? 3.1 In situ betonens fjender For at en betonstøbning skal få de egenskaber som ønskes er der en række skader der i processen kan forebygges. De væsentligste skader kommer som følge af nedbrydningsmekanismerne. Faktorerne i nedbrydningsmekanismerne er tilstedeværelsen af vand, frost/tø og alkalier2 og klorider3. Placeringen af selve betonstøbningen er også vigtig og der skelnes her mellem 4 miljøklasser passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv. Disse miljøklasser er opdelt efter hvor eksponeret betonen er for nedbrydningsmekanismerne. De farligste nedbrydningsmekanismer er alkalikiselreaktioner, frost/tø samt armeringskorrosion. Årsagen til alle disse nedbrydningsmekanismer er tilstedeværelsen af vand, hvorfor tætheden af betonen og det beskyttende dæklag er vigtigt. 2 3 Basiske stoffer Forbindelsen mellem klor og andre grundstoffer 19 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Alkalikiselreaktioner Denne reaktion er resultatet af den kemiske reaktion mellem alkalier (findes i vand og cement) og kisel (porøs flint, findes i tilslagsmaterialerne i beton). Når disse elementer forbindes dannes en gel, som opbygger et tryk i betonen og sprænger både tilslagsmaterialerne og cementen. Ligger de påvirkede tilslagsmaterialer i overfladen af betonstøbningen, sprænges små stykker af overfladen i stykker. Ligger de påvirkede elementer dybere inde i beton støbningen kan Figur 4, Alkalikiselreaktion der med tiden dannes revner i betonstøbningen. For at undgå dette er det vigtigt at rådgiver vælger den korrekte beton til udførelsen af støbningen (afhængig af miljøklassen) med en egnet tæthed og at entreprenøren sørger for at vibrere betonen omhyggeligt så tætheden øges. Frostskader Disse skader opstår, hvis vand trænger ind i betonen og derefter fryser til is. Når vand fryser udvider det sig med ca. 10 % og selv den stærkeste beton kan ikke modstå dette tryk. Betonen vil derfor gradvis ødelægges ved gentagne påvirkninger af frost/tø. For at forebygge disse skader er det vigtigt at betonen har den rigtige tæthed og kvalitet (afhængig af miljøklassen) og at entreprenøren er opmærksom på at vibrere betonen og sikre en overflade som er jævn og ikke giver mulighed for at vand kan aflejres. Figur 5, frostskade på trappe Armeringskorrosion Når armeringsstål er omstøbt vil det være passiveret. Dette skyldes at armeringen danner et tyndt lag grå rust når det ligger i betonens basiske miljø. Dette tynde lag forhindrer yderligere korrosion. Der er dog to mekanismer som kan ændre på dette. Korrosion forårsaget af syre/karbonisering skyldes, at syren, som er i luftens kuldioxid, trænger ind i betonen og sammen med vand danner en syre, som neutraliserer det basiske miljø. Karbonatisering skyldes ofte manglende dæklag, viser sig som afskalning af dæklaget over det sted hvor armeringen ruster. Figur 6, Karbonatisering 20 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Dette skyldes at den dannede rust fylder mere end armeringen, hvorved dæklaget bliver sprængt af. Denne rust er normalt rød og det vil med tiden blive synlig i overfladen af støbningen. Korrosion forårsaget af klorider, sker ved at kloriderne destabiliserer det beskyttende rustlag som er dannet omkring armeringen. Ved denne korrosionsform dannes der også rust på armeringen, dog i mindre omfang, så der ikke nødvendigvis viser sig afskalning eller revner på overfladen. Armeringen svækkes inde i støbningen og dette giver fare for nedsat bæreevne uden synlige tegn. Sikringen mod denne korrosionsform er også at sikre et passende dæklag. (Betonforening, 1995) Figur 7, Nedsat bæreevne. 3.2 Delkonklusion For at undgå korrosionsskader er det vigtigt at proceskontrollen i in situ beton bliver udført og dokumenteret på den bedst tænkelige måde. Korrosionen kan forebygges ved at kontrollere at armeringsmængden er korrekt for at sikre at der ikke opstår revnedannelse som følge af konstruktionens svækkelse. Er der først revner eller afskallinger går korrosionen hurtig. Dæklaget er blandt de vigtigste faktorer i betonstøbningen, da det fungerer som det beskyttende lag mod korrosionen. Er dæklaget ikke af tilstrækkelig tykkelse har korrosionen det bedst tænkelige udgangspunkt og nedbrydelsesprocessen sker hurtigt. Ofte udmønter korrosionsskader sig i kosmetiske udbedringer men der kan også blive tale nedstyrtning eller kollaps som følge af en konstruktions svækkelse. ”Korrosion er en nedbrydningsmekanisme som koster samfundet ca. 5 % af deres bruttonationalprodukt” (Universitet, 2014) De 5 % er selvfølgelig ikke begrænset til offentligt byggeri men det giver et indtryk af at der er tale om et enormt beløb. Derfor er det også vigtigt at finde ud af hvem regningen skal sendes til på de enkelte sager. Korrosionsskader er ikke noget der viser sig øjeblikkeligt. Der kan gå måneder og år inden man ser de første tegn, da det afhænger af omfanget af entreprenørens eller rådgivers svigt. Det er ikke unormalt at skader viser sig efter 10-15 år, og dermed efter entreprenørens 21 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 ansvarsperiode. Sker dette er det skader der skal udbedres for offentlige midler og i sidste ende borgernes midler. Her er kvalitetssikringen med til at placere ansvaret og der er derfor vigtigt for entreprenøren at han kan vise at han har udført arbejdet korrekt (proceskontrol) og at denne kontrol er registreret på den bedst tænkelige måde. For bygherre er det vigtigt at gennemgå kvalitetssikringsmaterialet grundigt ved afleveringen af projektet, så eventuelle svigt og fejl i kvalitetssikringen bliver udpeget og jo bedre kvalitetssikringsdokumentationen er, jo nemmere er det at påvise svigt. Bygherre kan herved forlænge entreprenørens ansvarsperiode. For begge parters vedkommende er det derfor vigtigt at der bliver produceret ”værdifuldt” kvalitetssikringsdokumentation og dette afhænger i høj grad af metoden der anvendes. 4 Analyse – Hvilken kvalitetssikringsmetode giver det mest værdifulde resultat? Ved formuleringen ”værdifulde resultat”, menes det, hvilken metode der giver bygherre og entreprenøren den største sikkerhed for at et stykke arbejde er udført som det er beskrevet i udbudsmaterialet. Den mest værdifulde metode er derfor også den metode, der bør give bygherre og entreprenør størst vished om at der ikke vil dukke mangler op. Kort sagt, jo bedre og mere præcist registreringen er, jo højere er værdien af kvalitetssikringsdokumentet. For bygherre betyder det, at jo højere værdi et kvalitetssikringsdokument har, jo større er chancen for at bygherre opdager fejl i entreprenørens arbejde, og dermed større chance for at undgå at dække en skade som dukker op efter entreprenørens ansvarsperiode. For entreprenøren betyder det, at jo højere værdien af et kvalitetssikringsdokument har, jo bedre kan han bevise at han har udført arbejdet korrekt og efter rådgivers bestemmelser og dermed slipper entreprenøren for at blive forfulgt af Byggeskadefonden og bygherre, med erstatningskrav. 4.1 Analysens fælles grundlag I den følgende analyse vil der blive gjort overvejelser omkring to vidt forskellige kvalitetssikringsmetoder. Arbejdsgangen vil blive beskrevet, for begge metoder. Der vil blive 22 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 gjort overvejelser om hvor tidskrævende metoderne er, der vil blive redegjort for anvendeligheden af metoderne, dvs. hvor nemt er metoden at anvende på arbejdspladsen. Herefter vil der blive lavet en delkonklusion hvor de to metoder bliver sammenlignet. KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Figur 8, Kontrol punkter i analyse I følgende metodebeskrivelser bliver der taget udgangspunkt i proceskontrollen i en betonstøbning, og mere specifikt registreringen af kvalitetssikringen af dæklaget. Proceskontrollen er den kontrol der foretages inden betonen fyldes i formen. Det er dermed den sidste mulighed for at kvalitetssikre arbejdet. I begge eksempler er proceskontrolskemaerne, bilag A og bilag B, lavet ud fra en udbudskontrolplan, bilag C, og begge skemaer er godkendt af bygherre/rådgiver. Begge metoder opfylder kravene beskrevet i ”Bygningsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri” og begge metoder er hyppigt anvendt i dag. Fælles for de to kvalitetssikringsmetoder er måden hvorpå en betonstøbning kontrolleres. Forskellen ligger i måden som kontrollen registreres på. I begge tilfælde har den ansvarlige kontrollant har ofte titel som betonformand eller entrepriseleder og skal inden betonen tilføres formen, gennemgå proceskontrolskemaerne, bilag A og bilag B. Skemaerne udfyldes ved hjælp af visuel kontrol og redskabet er et målebånd eller en tommestok. Han skal kontrollere at formen har den dimension som bygherre har ønsket, dette kan gøres ved simpel opmåling. Stødlængderne skal måles således at de ikke er kortere end det anførte krav fra udbudsmaterialet. Armeringsmængden kontrolleres, hvilket vil sige at kontrollanten skal måle afstanden mellem armeringsdelene og dimensionen på armeringen, så han er sikker på at det stemmer overens med evt. armeringstegninger eller generalnoten i udbudsmaterialet. Hvis der i støbningen skal laves udsparinger eller indsættes indstøbningsdele, skal det sikres at disse har rette dimension og placering. Dæklagstykkelsen skal sikres, hvilket gøres ved at kontrollere om der er monteret afstandsklodser på armeringen. Er der fejl eller mangler i de kontrollerede dele, skal disse rettes inden støbningen udføres. Er alt i orden kan kontrollanten give grønt lys til at støbningen. 23 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 4.2 Metode 1 – Manuel kvalitetssikring. Ved manuel kvalitetssikring forstås håndskrevne skemaer, der udfyldes under kontrollen. Disse skemaer er tilpasset opgaven ud fra udbudskontrolplanen, som entreprenøren har modtaget fra bygherre/rådgiver. Skemaet (Bilag A) som er valgt i dette eksempel, er et skema der bliver brugt i dag i et af Danmarks største entreprenørfirmaer. Baggrund De første kvalitetssikringsskemaer blev udviklet i midten af 1980`erne, som en reaktion på kvalitetssikringsreformen fra 1986. Skemaer og systemerne blev i høj grad udviklet af de enkelte håndværksvirksomheder, som havde mulighed for at rådføre sig med den organisation som vi i dag kender som Dansk Byggeri. Dansk Byggeri opstod også i midten af 80`erne under navnet BYG, som var en sammenslutning af de forskellige håndværksfaglige forbund. Senere kom også organisationen Danske Entreprenører med i foreningen og herved blev Dansk Byggeri født. Ved stiftelsen af Dansk Byggeri, i sin endelige form havde organisationen over 5000 virksomheder som medlemmer. En organisation af denne størrelse har en kolossal erfaringssamling og har alle muligheder for at udarbejde gyldige og effektive kvalitetssikringsskemaer. (Byggeri, 2003) Det manuelle skemas opbygning og anvendelse En kort gennemgang af skemaet, bilag A: I afsnittet FORM, øverst på skemaet er det muligt for kontrollanten at sikre sig at forskallingen er afstivet, at der er taget højde for placeringen af udsparinger eller indstøbningsdele, at støbeskel er afrenset og evt. forsynet med fugebånd, at forskallingen har den rette dimension og at forskallingen har fået formolie så forskallingen ikke sidder fast i den støbte beton. Figur 9, Fra papir til pc 24 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 I afsnittet SLAP ARMERING skal kontrollanten sikre sig at armeringen er korrekt udført og at der er monteret afstandsklodser, som kan sikre det nødvendige dæklag. Figur 10, slap armering manuel kontrol I afsnittet FØR STØBNING kan den kvalitetssikringsansvarlige kontrollere at man værktøjsmæssigt er klar til at modtage betonen. Er der udarbejdet et støbeprogram, skal dette være sendt til bygherre/rådgiver før støbningen finder sted. Dette støbeprogram skal samtidig fortælle tilsynet hvornår støbningen finder sted, således at tilsynet har mulighed for selv at kontrollere støbningen inden betonen bliver tilført. Nederst på skemaet skal kontrollanten underskrive sit arbejde og datere det og det samme gælder for entrepriselederen eller projektlederen. Herefter scannes skemaet ind og uploades på den aftalte platform, som er beskrevet i IKT4 aftalen og udbudsmaterialet. Det indscannede dokument nummereres med fortløbende nummer, ved store projekter findes der ofte en række støbeafsnit, eller ved andet nummersystem på mindre projekter. Systematikken bør fremgå af udbudsmaterialet. Herefter gemmer kontrollanten det håndskrevne skema i en mappe, således at skemaet både eksisterer i digital og fysisk format. Tid. Tiden der bruges på den manuelle kontrolsikring skal vurderes efter at den egentlige kontrol/registrering er udført, hvilket vil sige tiden der bruges på at få underskrevet, indscannet, nummereret, uploadet på entreprenørens interne platform og til sidst uploadet på den fælles platform som deles mellem entreprenøren, bygherre og dennes rådgiver. 4 ”Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb.” (Ministeriet for By, 2013, p. §5) 25 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Tid fra færdig kontrol, til dokumentet er på byggeweb går der i gennemsnit 10 min. Økonomi For at anvende den manuelle metode skal man enten selv udfærdige, eller downloade færdige skemaer på Dansk Byggeri`s hjemmeside (Byggeri, 2003). Skemaerne er gratis og men skal dog tilpasses entreprenørens opgave. De fleste firmaer er indehavere af en scanner eller en kopimaskine med scanner. Derfor er der meget begrænsede udgifter forbundet med den manuelle kvalitetssikring. 4.2.1 Fordele og ulemper ved den manuelle metode Fordele Den manuelle metode giver et godt overblik over hvorvidt en betonstøbning er udført korrekt. Det er udførligt anvist hvad der skal kontrolleres og man kommer med dette skema igennem alle de dele, som har indflydelse på om en støbning bliver af den ønskede kvalitet. Metoden er let at anvende da det kun skal scannes ind når det er udfyldt. Det kræver ikke store IT kompetencer. Denne metode er let at lære og den er nem at overdrage til andre, hvis ikke kontrollanten er på arbejde. Økonomisk er der heller ikke store udgifter forbundet med denne metode, så den kan anvendes af både små og store firmaer. Skemaerne er tilgængelige på Dansk Byggeries hjemmeside (Byggeri, 2003) og de er lette at tilpasse til den enkelte opgave. Ulemper Papirmængden er et problem, da der gennem et stort projekt skal laves rigtig mange skemaer. På store projekter er det også et problem at der kan være gang i flere processer på samme tid, hvilket gør at kontrollanten skal have flere skemaer med sig rundt på pladsen, eller kan være nød til at gå ind på kontoret for at hente/printe/tilpasse de skemaer han mangler for at kunne udføre kontrollen. Skemaet gør det muligt for entreprenøren at lave sin kvalitetskontrol på ”bagkant”, altså efter arbejdets udførelse. Papirskemaet kan uden problemer produceres inden aflevering af et projekt uden at bygherre er klar over at kvalitetssikringen ikke har fundet sted. Det kan give bygherre problemer hvis det viser sig at netop dæklaget ikke er i den tykkelse som bygherre ønsker. Ved in situ beton er det særligt vigtigt at proceskontrollen bliver udført, da skaderne ofte viser sig efter den 5-årige ansvarsperiodes ophør. 26 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 4.3 Metode 2 – Digital kvalitetssikring. Ved digital kvalitetssikring forstås kvalitetssikring udført ved hjælp af en app, som downloades til tablet eller smartphone. Disse apps er tilpasset kontrolplanen, som er lavet ud fra udbudskontrolplanen, som entreprenøren har modtaget fra bygherre/rådgiver. Denne beskrivelse vil omhandle Fotodok som er en meget anvendt digital løsning. Der findes udvidede indstillinger og anvendelsesmuligheder inden for Fotodok, dog vil denne beskrivelse begrænse sig til en simpel registrering af proceskontrollen i en betonstøbning, bilag B Baggrund Det digitale kamera blev almindeliggjort omkring 2002-2005 og det var i denne periode at man så småt startede med at lave fotodokumentation i kvalitetssikringen. En historie fortæller også at det startede tidligere, da en ældre mester havde Figur 11, Digital- fra kamera til pc fået til opgave at skifte nogle skotrender, som fra starten var lavet af et andet firma, der i mellemtiden var gået konkurs. Den ældre mester havde dog problemer med at nå op på taget i 5. sals højde og sendte i stedet et polaroid kamera med svendene, når de skulle op og arbejde, da han insisterede på at følge med i byggeriet. Nede i skurvognen kunne mester så kontrollere arbejdet og diskuterer løsninger og kvalitet med svendene. Uden at vide det, var denne ældre mester pioner inden for kvalitetssikring og princippet som han anvendte er siden da udviklet voldsomt. Der findes i dag mange apps og digitale løsninger, som kan hjælpe entreprenør og bygherre i deres arbejde og udviklingen fortsætter med høj hastighed. 27 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Fotodoks opbygning og anvendelse Fotodok er én, blandt mange, kvalitetssikrings apps. Fotodok er valgt til at repræsentere den digitale metode, da den er meget anvendt og har de ønskede funktioner. Fotodok er ejet af firmaet Logimatic. Inden man kan begynde at lave kvalitetssikring, skal man lave en opsætning af Fotodok. Denne opsætning foregår på pc, hvorefter opsætningen bliver overført til kontrollantens smartphone. Man kan i starten af opsætningen vælge om man vil oprette en ny sag fra bunden eller tilpasse en eksisterende sag. Man indtaster sagsinformationer, projektnavn og projektbeskrivelse og dernæst kan man vælge om man skal have GPS tilknyttet registreringerne man vil lave. Dette kan være en fordel da det derefter er muligt at se hvor på byggepladsen registreringen har fundet sted. Automatisk klokkeslæt for kontroltidspunktet er en funktion, som ikke kan fravælges. Herefter oprettes der et register over de brugere der skal have adgang til projektet og man kan vælge at give brugere komplet eller begrænset adgang til systemet. Herefter indføres kontrolpunkterne Figur 12, Bilag B Proceskontrol Fotodok fra det godkendte proceskontrolskema. Der skal nu noteres, hvor og hvad der skal registreres. I dette tilfælde skal der noteres: Placering: støbeafsnit 1, Hvilken del: væg Del af bygning: Vest væg Kontrolform: Proceskontrol Kontroldel: Dæklag/afstandsklodser, 45 mm Kvalitetssikrings ansvarlig: Anders Bertelsen 28 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Disse punkter skal under opsætningen, på pc`en, tastes ind èn gang. Det er muligt at oprette flere kontrolpunkter på ét enkelt skema, således at man har færre skemaer at holde styr på, afhængig af projektets størrelse. Herefter downloades opsætningen til kontrollanten, og de øvrige brugeres smartphone, som en app. Derefter logger kontrollanten ind i projektet og det er så muligt at trykke sig in på den placering, støbeafsnit 1, som blev oprettet under opsætningen og videre til kontroldel: Dæklag/afstandsklodser, 45 mm. Der er oprettet et punkt, ”status” som gør det muligt for kontrollanten at notere om der er fejl eller mangler i arbejdet. Er det ikke tilfældet trykkes der på billedikonet, for at tage et foto af det valgte kontrolpunkt. Herefter sendes billedet og informationerne til Fotodoks server, hvor kun brugere med adgangskode kan logge ind. Derefter bliver billede og informationer, samt klokkeslæt og placering automatisk overført til en Word skabelon. I dette Word dokument kan der evt. laves tilføjelser. Dernæst uploades dokumentet til den platform som bygherre har valgt til deling. Sidste skridt er at printe dokumentet ud og sætte det i en fysisk mappe på kontoret. (Logimatic, 2010) Tid Tiden skal, som ved den manuelle metode, vurderes fra tidspunktet efter den egentlige opmåling har fundet sted. Derfor vurderes tiden for navigation i app`en, registrering med foto, notering af evt. kommentarer til arbejdet. Derefter arbejdet med Word dokumentet, yderligere kommentarer, upload til bygherre, print og placeret i den rette mappe. Tid fra færdig kontrol, til dokumentet er på byggeweb, tager i gennemsnit 6 min. Økonomi Fotodok har forskellige abonnementer til deres app. For en virksomhed som ønsker at lave digital kvalitetssikring med fotodokumentation, tilbyder Fotodok følgende opstartspakker: “Gør det helt selv” Koster 0 kr. (dvs. oprettelsen er gratis) og derudover 125 kr. pr. mdr. for hver tilknyttet bruger. - Kunden står selv for træning/afprøvning via manualer og andet materiale på hjemmeside. Kunden installerer selv applikationen på telefonerne. Kunden benytter eksisterende FotoDok-skabelon eller tilkøber tilpasning med logo m.m. 29 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 ”Godt i gang med Logimatic over internet og telefon” Koster 1000 kr., som er et engangsbeløb og derudover 125 kr. pr. mdr. for hver tilknyttet bruger. - Logimatic sætter kunden godt i gang med 1 times introduktion via telefon og fjernstyring af kundens pc via internettet. Kunden installerer selv applikationen på telefonerne Kunden benytter eksisterende FotoDok-skabelon eller tilkøber tilpasning med logo m.m. ”Godt i gang med besøg af Logimatic” Koster 5000 kr., som er et engangsbeløb og derudover 125 kr. pr. mdr. for hver tilknyttet bruger. - Træning hos kunden i op til 2 timer. Hjælp til installation af applikationen på telefonerne (hvis ønsket) Tilpasning af eksisterende FotoDok-skabelon med kundens logo for branding Ud over opstartspakken er der mulighed for tilkøb af produkter fra Fotodok. Heriblandt tilpasning af Wordskabeloner, med logo og lignende, som koster mellem 1500 – 2500 kr. Har kunden brug for konsulentbistand, ud over de timer der er med i opstartspakkerne, koster det 795 kr. pr. time. Alle priserne er ekskl. moms. (Logimatic, 2010) 4.3.1 Fordele og ulemper ved den digitale metode Fordele Det er praktisk at kontrollanten slipper for papirskemaer i blæst og regn. Man slipper for at printe og tilpasse skabeloner. At der kan oprettes flere brugere til at foretage kvalitetssikringen er rigtig fint og det er også en mulighed, at den kvalitetssikringsansvarlige kan få tilsendt de andre brugeres registreringer, til godkendelse, inden de laves til Word dokumenter og uploades til bygherre. Er kontrollanten tilknyttet flere byggesager er det også muligt at samle disse byggesager på kontrollantens telefon og dermed have føling med hvad der foregår på de andre byggepladser. At klokkeslettet, datoen og placeringen bliver registreret automatisk er godt for både bygherre og entreprenøren, da det giver en vis sikkerhed for at kontrollen har fundet sted på det rigtige tidspunkt og på den rigtige 30 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 placering. Den digitale metode åbner også for muligheden, for at de mennesker der udfører arbejdet i forbindelse med en betonstøbning, selv kan foretage kontrollen, for derefter at sende den til godkendelse hos den kvalitetssikringsansvarlige. Ulemper Opsætningen af fotodok er vanskelig og det kræver tid at oprette en byggesag. For nye brugere kan dette være en stor udfordring. Dog er der den mulighed, at nye brugere kan få hjælp til opstart i en opstartspakke. For en mindre virksomhed, hvor de ansatte ikke har erfaring med opsætning af digitale kvalitetssikringssystemer, kan det godt blive en bekostelig affære da man nok ville vælge ”Godt i gang med besøg af Logimatic”- pakken, som koster 5000 kr. Derudover skal der købes smartphones eller tablets til brugerne af Fotodok. For et mindre firma med 10-15 ansatte, hvor 5 af de ansatte er oprettet som brugere af Fotodok, vil udgifterne for oprettelse og det første år, derfor ca. være: 5 x Smartphone Opstartspakke med besøg af Logimatic 5 x månedligt abonnement i 1 år Evt. tilkøb, konsulentbistand Udgifter, opstart og 1 år, i alt 10.000 kr. 5.000 kr. 7.500 kr. 5.000 kr. 27.500 kr. 4.4 Delkonklusion Både den manuelle metode og den digitale metode er godkendte. Man kan dog med fordel vælge den digitale metode som værktøj til at udføre kvalitetssikringen, alene fordi der med denne metode er tilknyttet et billede. Billedet med dertilhørende automatisk datering og tidspunkt for registreringen, giver både entreprenør og bygherre, et godt billede af om kvalitetssikringen er udført på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt. Til store projekter er Fotodok, eller lignende apps, gode at bruge, da der på disse er mange registreringer der skal udføres. Men når opsætningen er lavet på byggesagen, skal man ikke tænke yderligere på at tilpasse, printe eller kopiere skabeloner. Med Fotodok er kvalitetssikringsværktøjet altid med dig og det gør at kontrollanten bliver mere fleksibel i sin arbejdsdag. 31 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Valget af metoden bør også forbindes med hvilket fag der skal kontrolleres. Var der tale om en simpel vinduesudskiftning, kunne den manuelle metode anvendes, hvorimod man i betonfaget bør anvende den digitale metode, da resultatet af en fejl eller mangel i processen ofte viser sig langt senere end en tilsvarende fejl i monteringen af et vindue. I denne analyse er der taget udgangspunkt i en betonstøbning og i forbindelse med dette arbejde bør man vælge den digitale metode. Danske håndværksvirksomheder bør generelt vælge den digitale metode, simpelthen for at undgå at komme bagud i forhold til udviklingen i byggeriet. Fotodokumentation bør være et minimum i kvalitetssikringsarbejdet for en håndværksvirksomhed. Fotodok og lignende kvalitetssikrings apps er kun et lille skridt i retningen af digitalt byggeri. På store projekter bliver det mere og mere almindeligt at der er tilkoblet digitale bygningsmodeller. Disse digitale modeller tvinger håndværksmestre og entreprenører til at følge opdatere deres systemer, hvis de vil give tilbud på disse entrepriser. På spørgsmålet om, hvilken kvalitetssikringsmetode giver det mest værdifulde resultat må svaret være, den digitale kvalitetssikringsmetode. Dette skyldes i høj grad billedet som bliver knyttet til kontrollen af dæklaget. Dette billede gør den lettere for bygherre at påvise fejl eller svigt i arbejdet og dermed er der også større chance for at kræve udbedring af entreprenøren. For Entreprenøren har fotodokumentation også en høj værdi, da det kan hjælpe ham med at bevise at han har udført arbejdet korrekt og i overensstemmelse med bygherres krav. Denne metode garanterer dog ikke, at arbejdet ikke er lavet på ”bagkant”, da det er muligt at redigere i det Word dokument, som er et resultatet af den digitale registrering. I Word dokumentet er det muligt at ændre datoer for registreringen, så det er muligt for entreprenøren at aflevere et komplet kvalitetssikringsmateriale, uden at kvalitetssikringen er foretaget. Billedet som tages, af delen som kvalitetssikres, giver dog entreprenør og bygherre en formodning om at kontrollen er udført korrekt. 4.4.1 Muligheder for at højne værdien yderligere Det er med digitale kvalitetssikrings apps muligt at lægge dele af kvalitetssikringen ud til håndværkerne på pladsen, således at den kvalitetssikringsansvarlige ikke nødvendigvis behøver udføre alle registreringerne, men kan nøjes med at godkende de registreringer, som håndværkerne har udført. Det kan samtidig medvirke til større ansvarsfølelse over for projektet og dermed automatisk hæve kvaliteten. Den digitale metode kan vise sig at have denne afsmittende effekt og er 32 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 dette tilfældet, kan entreprenør og bygherre være sikret et bedre byggeri og et bedre arbejdsmiljø på pladsen. I 2012 iværksatte BABEL5 projektet ”Medarbejderadministreret Digital Kvalitetssikring” er støttet af Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond BAUF6. Til projektet blev der udvalgt 2 firmaer med 2 forskellige projekter. MT Højgaard A/S på opførelsen af Moesgård Ny Museum og Dan Jord A/S på anlægsarbejdet ved Jette Tikjøbs Plads ved de ny opførte boligområder på Aarhus Havn. Formålet med dette projekt var at introducere den digitale kvalitetssikring med fotodokumentation for sjakbajser/formænd ude på byggepladsen. For derefter at følge op på deres oplevelser med det nye værktøj. Man ønskede også at finde ud af om man kunne minimere antallet af fejl i byggeriet og så ville man gøre håndværkerne opmærksomme på fordelen ved at tilegne sig ny viden og nye kompetencer med det digitale værktøj. Undersøgelsen strakte sig over et år og viste at den digitale kvalitetssikring med fotodokumentation har både gode og dårlige sider. Blandt fordelene fremhævede Dan Jord A/S at det i anlægsarbejdet var en fordel med hurtig digital registrering i situationer, ”hvor arbejdsopgaver eller specifikke elementer hurtigt dækkes til igen, da meget af udførelsen foregår under jorden”. (Udviklingsfond, 2013, p. 5) Også tidsmæssigt kunne begge firmaer se en fordel i den digitale metode da det kunne konstateres at ”arbejdet bag computeren i skurvognen potentielt kan mindskes betydeligt. ” (Udviklingsfond, 2013, p. 5) Firmaerne oplevede også at det nye værktøj gjorde kommunikationen blandt kollegaerne nemmere da der nu var et fysisk billede at forholde sig til når man diskuterede og metoden gav medarbejderne et bedre overblik og forståelse af arbejdet. Blandt ulemperne ved den digitale metode, var begge firmaer enige om at det nye digitale værktøj var et mere følsomt værktøj end de tidligere havde arbejdet med. En smartphones fysiske robusthed bliver sat på prøve på en arbejdsplads og der blev i løbet af undersøgelsens 1-årige forløb, ødelagt adskillige. Det viste sig at skærmen på de fleste smartphones knækker ved let belastning. (Udviklingsfond, 2013) 5 6 Bygge og Anlægsbranchens Evaluerings og Læringscenter. www.babelbyg.dk Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. www.bygud.dk 33 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 5 Analyse – Hænger værdien af kvalitetssikringen sammen med entreprenørens ansvarsperiode? Denne analyse tager udgangspunkt i entreprenørens ansvarsperiode og ændringen af denne gennem tiden, kontra kvalitetssikringsmetodernes udvikling. 5.1 Regler og lovgivning Ansvarsperioden betyder perioden, hvor entreprenøren har ansvaret for kvaliteten af sit arbejde. Det er også inden for denne periode at bygherre skal fremsætte krav om evt. udbedring af skader eller gøre opmærksom på byggetekniske fejl. Denne ansvarsperiode har ændret sig gennem tiden. Reglerne for entreprenørens ansvarsperiode afhænger af om der foreligger AB 92 som aftale grundlag, eller ej. Derfor defineres ansvarsperioden efter om det er i henhold til forældelsesloven eller AB 92. Forældelsesloven Hvis ikke AB 92 ligger som aftalegrundlag, er det forældelsesloven som gælder. Efter denne lov gælder følgende: Som hovedentreprenør i et offentligt byggeri er ansvarsperioden for kendte fejl eller mangler 3 år, perioden starter på det tidspunkt, hvor en mangel var eller burde være kendt. (Justitsministeriet, 2013, p. § 3) Ved ”kendte” fejl menes, fejl som bygherre burde have kendskab til enten ved synligt bevis på en fejl eller bevis på fejl i kvalitetssikringsdokumentationen. For ukendte fejl og mangler er ansvarsperioden 10 år, perioden starter ved afleveringsdatoen for byggeriet. (Justitsministeriet, 2013, p. § 3) Ved ”ukendte”, menes fejl og mangler som bygherre ikke har haft mulighed for at kende til, eksempelvis, manglende armering eller dæklag i en betonstøbning. Disse ukendte fejl bør dog kunne påvises i kvalitetssikringsmaterialet, hvis der foreligger fotodokumentation. AB 92 AB er en forkortelse af, ”Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”, og er et dokument der giver juridiske standardvilkår for entreprisearbejder i Danmark. Udarbejdet i Boligministeriets regi, vedtaget i 1992. Der har gennem tiden været mange udgaver af AB. De første tiltag mod et lignende aftalegrundlag kan føres tilbage til 1800-tallet, men i nyere tid findes der udgaver fra 1915, 1951 (AB 51) og 1972 (AB 72). 34 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Den seneste og gældende udgave er fra 1992 og hedder derfor AB 92 og er ment som et aftalegrundlag mellem de klassiske entrepriseformer (fag-, stor-, hovedentreprise) AB 92 er en revidering af AB 72 og er ikke en lov, men derimod et sæt fælles spilleregler som de implicerede parter i en byggesag kan vælge at skrive under på. Inden for offentligt byggeri er AB 92 påkrævet. Hvis bygherre og hovedentreprenør har brugt standard AB 92, som aftalegrundlag så fraviges forældelsesloven, og så gælder følgende: Entreprenøren har 5 års ansvarsperiode (i AB 72, 1 år). Denne periode starter ved afleveringsdatoen for byggeriet. (Boligministeriet, 1992, p. § 36) Den 5 års ansvarsperiode gælder for både ”kendte” og ”ukendte” mangler. (AB 72, 20 år for ”ukendte”) Den 5 årige ansvarsperiode gælder dog ikke hvis: ”1 Entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid. 2 Det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt. 3 Der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side. ” (Boligministeriet, 1992, pp. § 36, stk 2) Sker det at bygherre konstaterer svigt i kvalitetssikringen (1) eller groft uforsvarligt forhold (2), så ophører den 5 årige ansvarsperiode og erstattes i stedet med forældelsesloven, altså en ansvarsperiode på 10 år. For så vidt angår forlængelse af ansvarsperioden til 10 år pga. svigt i kvalitetssikringen kræves det, at disse svigt konstateres på afleveringstidspunktet, og at den mangel som gøres gældende opstår, fordi kvalitetssikringen svigtede. 5.2 Lovgivningens udvikling sammenlignet med kvalitetssikringsværktøjets udvikling Fra ” Cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder” (Byggestyrelsen, 1986) og til den udgave som er gældende i dag ”kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri” (Bygningsstyrelsen, 2013), er der ingen udvikling sket i forbindelse med metodefriheden til registrering af kvalitetssikringen. (Fig. 15) 35 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Figur 13, Lovgivningens udvikling Entreprenørens ansvarsperiode for kendte mangler steg fra 1 år (AB 72) til 5 år (AB 92), hvorimod ansvarsperioden for ukendte mangler faldt fra 20 år (AB 72) til 5 år (AB 92) Denne ændring burde betyde at kravene til kvalitetssikringen skærpedes i samme omfang, da entreprenøren nu kun hæfter for mangler i 5 år for både kendte og ukendte. Sådan har udviklingen ikke været. Som vist på fig.16, er der sket en voldsom udvikling inden for kvalitetssikringsværktøjer. I 2014 havde 72 % af Danmarks befolkning en smartphone med internet adgang. (statistik, 2014) Figur 14, Teknisk udvikling i forhold til kvalitetssikringskrav 36 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 5.3 Delkonklusion på ansvarsperiode i forhold til kvalitetssikringsværdi For entreprenøren er det en fordel at AB 92 ligger som aftalegrundlag, da han i dette tilfælde kun har en ansvarsperiode på 5 år fra afleveringen. Har entreprenøren lavet sin kvalitetssikring efter den godkendte kontrolplan er der ingen grund til at der bør kræves forlængelse af ansvarsperioden. Tidligere var ansvarsperioden 20 år for ”ukendte” mangler, hvilket gjorde at entreprenøren var nød til at være mere omhyggelig med sit arbejde. I forhold til forældelsesloven er entreprenøren også bedre stillet med AB 92, da han efter denne skal hæfte i 10 år for ”ukendte” mangler. Det er derfor kun i tilfælde af at bygherre kan påvise mangler i kvalitetssikringen og denne mangel skal påvises ved afleveringen eller at der foreligger groft uforsvarligt forhold, at entreprenøren kan komme til at hæfte for ”ukendte” mangler i mere end 5 år og da der ikke er fortaget nogen skærpelse i metoden til registrering af kvalitetssikringen, er det nemt for entreprenøren at fremlægge et komplet sæt kvalitetssikringsdokumentation, hvis det er lavet ved den manuelle metode. For bygherre er det en anden sag. Han kan nu kun stille krav om udbedring af mangler, kendte som ukendte, i 5 år medmindre han kan påvise, at en mangel efter ansvarsperiodens udløb, bunder i en fejl i kvalitetssikringen. Ved den manuelle metode er dette vanskeligt. Bygherres rådgiver skal selvfølgelig også foretage kvalitetssikring af projektet, men det er for dette tilsyn vanskeligt at sikre alle arbejder og processer i et byggeri og det kan i særdeleshed være vanskeligt at gennemskue en betonstøbnings armeringsmængde eller lignende. Byggeskadefonden dækker kun offentlig bygherre, hvis ikke der er svigt i kvalitetssikringen, hvilket betyder at bygherre skal være MEGET omhyggelig ved gennemgangen af kvalitetssikringsdokumentationen og at det skal gennemgås ved afleveringen. At påvise et svigt i kvalitetssikringen kan være vanskeligt hvis ikke registreringerne i kvalitetssikringsdokumenterne er præcise. På store projekter kan denne gennemgang være et enormt arbejde, hvis kvalitetssikringsmaterialet bliver afleveret på én gang, derfor kan det anbefales at man som bygherre forlanger at kvalitetssikringen skal afleveres løbende, evt. i forbindelse med a conto afregningerne til entreprenøren, således at entreprenøren er nød til at fremvise et veldokumenteret stykke arbejde for at modtage penge. 37 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Ved in situ beton er der grund til at være ekstra opmærksom ved gennemgangen af kvalitetssikringen, da der er stor sandsynlighed for at en eventuel skade, som følge af, eksempelvis, manglende dæklag, først dukker op efter den 5 årige periodes udløb og at påvise et svigt i proceskontrollen ved den manuelle metode, er meget vanskelig. Dette er også grunden til at Byggeskadefonden bruger enorme summer på juridisk bistand. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen i entreprenørens ansvarsperiode hænger sammen med værdien af kvalitetssikringen, er nej. Der er ikke sket en skærpelse af kravet omkring værdien af kvalitetssikringsdokumenterne i forhold til entreprenørens forkortede ansvarsperiode. Bygherre har dog mulighed stille krav om digital kvalitetssikring med fotodokumentation i udbudsmaterialet, som sendes til entreprenøren, men dette gøres meget sjældent. 38 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 6 Konklusion Byggeriet i 60`erne og 70`erne har vist hvad manglende kvalitetssikring kan resultere i. Generationerne i kølvandet på denne periode har betalt prisen for dårligt udført arbejde og dette skulle nødigt gentage sig. Vi har med nutidens registreringsværktøjer mulighed for at begrænse dyre renoveringer og udbedringer af skader i fremtiden. Derfor bør vi også benytte os af disse værktøjer og den tekniske udvikling, således at vi ikke skal belaste samfundet i fremtiden med skader, som vi kunne have forebygget ved at begrænse metodefriheden i kvalitetssikringen. En begrænsning ville resultere i at entreprenøren blev mere opmærksom på at lave kvalitetssikringen på det rigtige tidspunkt og ikke på ”bagkant” og med fotodokumentation er det et skridt i den rigtige retning, da denne metode tidsfæster registreringen. Metodeanalysen viste tydeligt at proceskontrollen fik en højere værdi for både bygherre og for entreprenør og det fremgik også at håndværkerne blev mere opmærksomme på deres opgave. Derudover gav fotodokumentationen anledning til færre diskussioner blandt håndværkerne og øgede muligheden for metodeudvikling. Dette højner både arbejdsmiljøet og kvaliteten af byggeriet. Entreprenøren hæfter i dag for skjulte fejl og mangler i 5 år, hvor han før 1992 hæftede i 20 år og denne nedsættelse i ansvarsperioden har ikke resulteret i en skærpelse af kvalitetssikringens metodefrihed, selvom de digitale registreringsværktøjer, i form af smartphones, i dag ejes af 3 ud af 4 danskere. At så høj en procentdel af arbejdsstyrken ejer en smartphone betyder at værktøjet til mere værdifuld kvalitetssikring ofte ligger i lommen på håndværkeren. I forbindelse med in situ beton viser skaderne sig ofte efter entreprenørens ansvarsperiode og disse skader er forbundet med store omkostninger at udbedre. Skaderne skal udbedres af Byggeskadefonden som er tilknyttet offentligt byggeri og her kan der spares penge ved en begrænsning af metodefriheden, da udgifterne til retssager og undersøgelser, der skal placere ansvaret i en tvist, kan reduceres hvis der foreligger præcis kvalitetssikringsdokumentation og metodeanalysen af den manuelle metode viste at det ved denne metode var vanskeligt at påvise om der er svigt i kvalitetssikringen eller ej. En begrænsning i omfanget af fejl og mangler i offentligt byggeri vil i længden også spare skatteydernes penge, da det ofte ender med at det er her pengene til udbedringer skal findes. For at undgå at et speciale som dette, med lignende problemformulering, bliver skrevet om 15 år, bør det overvejes om ikke det er på tide med en begrænsning af metodefriheden da 39 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 der intet er sket siden 1986 på området. Denne begrænsning kunne komme i form af en revidering af den gældende bekendtgørelse, hvor en begrænsning eller skærpelse indføres. Det kunne også gøres til et krav at værdien af kvalitetssikringsdokumenterne skulle fastsættes i udbudsmaterialet, som entreprenøren arbejder ud fra. Dette speciale viser hvad manglende kvalitetssikring kan resultere i, fordelene ved en moderne kvalitetssikringsdokumentation og understreger at værktøjet til at højne værdien af kvalitetssikringen er økonomisk overkommeligt for alle virksomheder når man ser på fordelene ved den digitale metode. Derfor bør der indføres en begrænsning i kvalitetssikringens metodefrihed. 40 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 7 Bibliografi ARK, D., 2012. Ydelsesbeskrivelser, byggeri og planlægning. s.l.:Danske Arkitektvirksomheder & Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Betonforening, D., 1995. www.danskbetonforening.dk. [Online] Available at: http://www.danskbetonforening.dk/media/pdf2007/publikation_nr.44.pdf [Senest hentet eller vist den 11 marts 2015]. Boligministeriet, 1989. ABR 89. s.l.:Boligministeriet. Boligministeriet, 1992. AB92, §32, s.l.: Boligministeriet. byg-erfa, 2015. byg-erfa.dk. [Online] Available at: https://byg-erfa.dk/wiki/Alment_teknisk_f%C3%A6lleseje [Senest hentet eller vist den 09 marts 2015]. Byggeri, D., 2003. danskbyggeri.dk. [Online] Available at: http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/teknik+-c12+processer/kvalitet/materiale+til+download/download+efter+fag [Senest hentet eller vist den 03 marts 2015]. Byggeri, D., 2014. danskbyggeri.dk. [Online] Available at: http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/teknik+-c12+processer/kvalitet/kvalitetssikring [Senest hentet eller vist den 4 marts 2015]. Byggeskadefonden, 2012. Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet. s.l.:Byggeskadefonden. Byggestyrelsen, 1986. retsinformation.dk. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=55006 [Senest hentet eller vist den 4 marts 2015]. Byggestyrelsen, 1986. Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet. s.l.:s.n. Bygningsstyrelsen, 2013. Bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 . I: Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri.. s.l.:Bygningsstyrelsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Bygningsstyrelsen, 2013. Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri., København: Bygningsstyrelsen. Justitsministeriet, 2013. Bekendtgørelse af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). LBK nr 1063 af 28/08/2013 red. København: Justitsministeriet. 41 Anders Bjørnholdt Bertelsen AC-7semS15 KVALITETSSIKRING VIA University College Aarhus Dato 27.03.2015 Logimatic, 2010. fotodok.dk. [Online] Available at: http://www.fotodok.dk/ [Senest hentet eller vist den 06 marts 2015]. Ministeriet for By, B. o. L., 2011. Bekendtgørelse om skadedækning fra Byggeskadefonden, København: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Ministeriet for By, B. o. L., 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. s.l.:Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. statistik, D., 2014. www.dst.dk. [Online] Available at: http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=19375 [Senest hentet eller vist den 13 marts 2015]. Udviklingsfond, B.-. o. A., 2013. www.bygud.dk. [Online] Available at: http://www.bygud.dk/media/137033/Evalueringsrapport_Digital%20KS_m_bilag.pdf [Senest hentet eller vist den 10 marts 2015]. Udviklingsfond, B.-. o. A., 2013. www.bygud.dk. [Online] Available at: http://www.bygud.dk/media/137033/Evalueringsrapport_Digital%20KS_m_bilag.pdf [Senest hentet eller vist den 10 marts 2015]. Universitet, D. T., 2014. www.dtu.dk. [Online] Available at: http://www.mek.dtu.dk/Sektioner/MTU/Forskning/Korrosion [Senest hentet eller vist den 11 marts 2015]. Viren, K., 2014. www.bolius.dk. [Online] Available at: http://www.bolius.dk/fordele-og-ulemper-ved-huse-fra-60erne-og-70erne-17894/ [Senest hentet eller vist den 12 februar 2015]. 8. Bilag liste Bilag A: Manuelt kvalitetssikringsskema, proceskontrol Bilag B: Digitalt, Fotodok kvalitetssikringsskema, proceskontrol Bilag C: Udbudskontrolplan 42
© Copyright 2024