1. No category

Beslutningsgrundlag for udviklingen af
Espergærde Skole – Læring med Karakter!
Juni 2015
Læring med Karakter!
Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk
kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for
menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst,
så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i
folkeskolen.
Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og
skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf.
§ 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
Folkeskoleloven, kapitel 1
2
Læring med Karakter!
Indhold
Indledning ............................................................................................................................................. 4
1.
Kontekst og udfordringer… ............................................................................................................. 5
2.
Espergærde Skoles fortælling, værdier og målsætninger .................................................................. 6
3.
Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra 3 temaer .................................................................... 7
3.1. Læring og kompetencer......................................................................................................................... 8
3.2. Mangfoldig faglighed ........................................................................................................................... 10
3.3. Samarbejde i anerkendende fællesskaber .......................................................................................... 12
4.
De strukturelle temaer .................................................................................................................. 14
4.1. Befolkningsprognose ........................................................................................................................... 14
4.1.1.
Forventet udvikling i antal elever ............................................................................................ 14
4.1.2.
Forventet udvikling i antal klasser / klassekvotient på skolerne ............................................. 14
4.1.3.
Overvejelser i forhold til at etablere styrket faglige og bæredygtige læringsmiljøer .............. 15
4.2. Fakta og økonomi ................................................................................................................................ 17
5.
4.2.1.
Faste og variable udgifter – skolernes tildeling af midler........................................................ 17
4.2.2.
Skolernes fysiske rammer ........................................................................................................ 17
4.2.3.
Skolernes bygningsmæssige stand .......................................................................................... 18
En ændret organisering af Espergærde Skole ................................................................................. 19
5.1. Scenarie 2: tre indskoling + mellemtrin afdelinger og en samlet udskoling ....................................... 19
6.
5.1.1.
Fordele ved et scenarie 2 ......................................................................................................... 19
5.1.2.
Udfordringer ved et scenarie 2 ................................................................................................ 20
Opsummering og anbefalinger….................................................................................................... 21
6.1. Endelig anbefaling til skolebestyrelsen om principper for skolens organisering: ............................... 22
6.1.1.
Kommentarer ........................................................................................................................... 23
Referencer ........................................................................................................................................... 25
Diverse bilag ........................................................................................................................................ 25
3
Læring med Karakter!
Indledning
Beslutningsgrundlaget for den strategiske udvikling af Espergærde Skole skal sikre sammenhæng,
kontinuitet og fokus i de kommende års arbejde med videreudvikling af Espergærde Skole. Helt konkret er
målet, på baggrund af prognoser ift. et faldende børnetal i Helsingør Kommune, fortsat at sikre:



Alle elevers faglige, personlige og alsidige udvikling inden for fællesskabets rammer samt øget
faglighed og fokus på den enkelte elevs progression
En optimal udnyttelse af Espergærde Skoles resurser, der afspejler skolens vision, værdier samt
faglige og pædagogiske fokus: Læring med Karakter!
Faglig bæredygtighed – her og nu samt i fremtiden
Beslutningsgrundlaget er løbende blevet kvalificeret og bearbejdet gennem medarbejderfora,
kontaktforældrefora, forældrefora, elevråd og skolebestyrelse inden skoleledelsens endelige indstilling til
skolebestyrelsen i juni 2015.
Det kræver et tæt samarbejde mellem forældre og skole at give børn og unge de bedste forudsætninger for
et godt skoleliv. Forældre og skole har et fælles ansvar for, at børn og unge udvikler selvværd, identitet,
samt faglige og sociale kompetencer til at kunne begå sig godt i livet og i samfundet.
Ansvaret for udvikling af kvaliteten i skole, SFO og klub er først og fremmest den enkelte skoles med dens
børn og unge, forældre, medarbejdere og ledere.
Den fælles strategi for Espergærde Skoles udvikling baseres på dialog internt samt ved inddragelse og
dialog med Center for Dagtilbud og Skoler og Børne og Uddannelsesudvalget. – Espergærde Skoles
udvikling må ses i et helhedsperspektiv med hele Helsingør Kommunes Skolevæsen, og i respekt for de
forskelligheder, der måtte være mellem skolerne i Helsingør. Således at der på den ene side er lokal frihed
og beslutningsansvar og -kompetence, og på den anden side en fælles besluttet ramme. Dette for at sikre,
at skolerne arbejder ud fra et fokus og de udviklingstiltag, der giver mening lokalt samtidigt med at disse
korresponderer og understøtter kommunens Vision 2020.
Nationalt har der i de senere år været stort fokus på udvikling af folkeskolen. I løbet af 2009 og 2010 har
blandt andre Danske Skoleelever, Skolens Rejsehold, Kommunernes Landsforening og Skolerådets
Formandskab hver især peget på områder, de anbefaler, der arbejdes med for at sikre, at fremtidens
folkeskole kan måle sig med verdens bedste i internationale sammenligninger. Med vedtagelsen af den nye
folkeskolelov er de fleste af de områder adresseret helt overordnet i de tre mål for Folkeskolen, gennem
styrkelse af fag, nye mål for fagene etc.
Notatet er opbygget med den ambition, at det både adresserer den faglige pædagogiske kvalitet samt de
strukturelle forhold på og omkring Espergærde Skole.
Med venlig hilsen,
Andreas Elkjær / Skoleleder på Espergærde Skole
4
Læring med Karakter!
1. Kontekst og udfordringer…
Sammenlægningen af Espergærde Skole fandt sted i 2012 som en del af Helsingør Kommunes nye
skolestruktur. Espergærdes fire distriktsskoler samt en specialeafdeling blev til en skole, hvilket siden har
udfordret skolen i forhold til at etablere sig organisatorisk med ledelsesmæssige ændringer og skift, nye
interne strukturer samt andre forventninger til samarbejder på tværs af skolens fire matrikler mm.
Denne turbulente omstilling for alle skolens ansatte og brugere de sidste tre år har ledelsen en skærpet
opmærksomhed på. Herunder også de mulige konsekvenser, der måtte følge i forhold til nærværende
udviklingsproces. Reaktioner på udviklingsprocessen er i dette lys både forventeligt samt forståeligt, og det
har derfor været af højeste prioritet at arbejde med skolens videre udvikling i et så åbent forum som
muligt, hvor alle parter har haft mulighed for at kommentere og bidrage til processen.
Motivationen for at drøfte Espergærde Skoles udvikling og en ændret skolestruktur tager udgangspunkt i
tre kardinalpunkter:



En styrket faglighed
Folkeskolereformens implementering
Et faldende børnetal i Espergærdedistriktet
Faktum er at skolens faglige resultater ud fra 9. klassernes afgangsprøver har været svingende over de
sidste tre år og lå sidste år, sommeren 2014, lige omkring landsgennemsnittet. I forhold til det potentiale,
målt ud fra de socioøkonomiske forhold skolens elever kommer med, ligger vores præstation ikke godt nok.
Folkeskolereformens ændrede indhold fordrer en nytænkning af de rammer, hvorunder vi organiserer
læringsaktiviteterne. I højere grad at arbejde målstyret med elevernes læringsmål kræver en større
fleksibilitet, idet læringsforløb og elevernes progression skal gå forud for struktur og logistik. Det er derfor
ledelsens opgave at etablere en overordnede ramme og organisering, der kan understøtte arbejdet med
elevernes læringsmål bedst muligt.
Tænkningen omkring en ændret organisering af Espergærde Skole har til hensigt at styrke skolens faglige og
bæredygtige læringsmiljøer i alle skolens faser, samtidigt med at være på forkant og stabilisere skolen i
forhold til fremtidig udvikling (jf. Helsingør Kommunes prognoser om faldende elevtal1). Ved potentielt
færre elever på Espergærde Skole må drøftes, hvordan vi fortsat sikrer skolens faglige og sociale udvikling.
Vi er allerede ’midt i forandringen’. Det er både en nødvendig erkendelse og kræver en stillingstagen i
forhold til Espergærde Skoles fremtid.
Det er disse overordnede punkter, i sammenhæng med skolens pædagogiske og didaktiske linje samt andre
interne og eksterne rammebetingelser, der ligger til grund for ledelsens endelige anbefaling (afsnit 6) om et
scenarie 2: et skolesystem med tre indskoling + mellemtrin og en samlet udskoling. Dokumentet skal
tydeliggøre hvilke argumenter, overvejelser, hensyn samt hvilken proces der ligger til grund for denne
ledelsens anbefaling, en beslutning som Skolebestyrelsen endeligt træffer 11. juni 2015.
1
Se prognose på side 14
* I forhold til skolens kontekst skal tilføjes, at Espergærde Skole er en del af Helsingør Kommunes tre årige
udviklingsprojekt (Boost) om et løft af hele kommunes skolesystem. Det indeholder: et fokus på lærernes
linjefagskompetencer og en procesorienteret undervisningsmetode (Kompasset), der skal understøtte arbejdet med
læringsmål samt højne elevernes innovative kompetencer.
5
Læring med Karakter!
2. Espergærde Skoles fortælling, værdier og målsætninger
Fortællingen
Espergærde Skole er én samlet skole bestående af 13 enheder: fire folkeskoler, en specialafdeling, fem
SFO’er og tæt partnerskab med de tre klubtilbud i Espergærde Fritidscenter. Espergærde Skole er
kendetegnet ved høj faglighed, dygtige elever, god forældreopbakning og engagerede samt fagligt meget
kompetente medarbejdere, der brænder for deres fag og for at børnene i Espergærde, qua deres
skolegang, får de bedste muligheder for at klare sig godt i livet.
Espergærde Skole er Nordsjællands faglige fyrtårn og den foretrukne skole for alle børn i skoledistriktet. I
dag, anno 2015, rummer Espergærde Skole knap 2000 elever. Skolens afgangselever vælger i meget høj
grad at læse videre på en gymnasial uddannelse, og 98 % af alle skolens elever starter i
ungdomsuddannelse efter 9.klasse / 10.klasse.
Espergærde Skole er en skole der vil og er i udvikling. Det er både en nødvendighed i takt med samfundets
udvikling samt nye kommunale og nationale retningslinjer og lovkrav, og samtidigt noget som skolen aktivt
vælger, på baggrund af at skolen ser nytænkning og læringsvillighed som kimen for en høj faglighed. At vi vil
lære, vi vil læring – og være parthavere i vores egen læreproces, med det formål at lære mere og netop få
lyst til at lære af at lære. Hvilket vi kun kan, når vi ved hvad vi skal lære og italesætter vores læring OG
praksis, hvad enten du er medarbejder, elev, leder eller forælder.
Espergærde Skole – Læring med Karakter! er både et fokus på produkt og proces, på faglige resultater og
måden vi arbejder med elevernes faglige kompetencer i samspil med deres trivsel. – Hver elev har et unikt
potentiale, der skal udfoldes mest muligt. Det sker, når alle gør sig umage i en hverdag med de bedst
mulige læringsrammer for den enkelte elev.
Værdierne
Espergærde Skoles værdier udtrykker skolens grundlæggende tilgang til de udfordringer, dilemmaer og
paradokser, vi møder i en aktiv og praktisk skoledag! Skolens værdigrundlag er udarbejdet i samarbejde
med Espergærde Skoles elever, medarbejdere og ledelse, og bygger på:

Mangfoldig faglighed og kreativitet / innovation. Det betyder, at vi er ambitiøse, og vi gør os alle
umage hver dag med at skabe de bedst mulige rammer for at sikre ALLE elevers deltagelse og
læring. Faglig stolthed driver vores arbejde med elevernes læring, udvikling og dannelse.
Vi prioriterer det innovative og kreative, samt udnytter afdelingernes forskellighed og fælles
ressourcer. Vi udforsker og diskuterer verden omkring os – lokalt så vel som i et nationalt og globalt
perspektiv, og vi giver eleverne mulighed for at møde verden selvstændigt og kritisk.

Fællesskab med anerkendende relationer. Det betyder at samarbejde og tillid er fundament for
engagement og trivsel på Espergærde Skole. Vore rammer sikrer sociale relationer, hvor
anerkendelse fremmer motivation og lyst til udvikling og læring. Sådan styrker vi elevernes
selvværd, trivsel, tryghed og tolerance.
Målsætning og succestegn:
Espergærde Skole arbejder fokuseret med læringsmål samt den kommunikative proces, der både hviler i og
omkring en målorienteret tilgang til læring. Derfor er der i nedenstående angivet konkrete mål / tegn, for at
6
Læring med Karakter!
synliggøre de pejlemærker skolen løbende orienterer sig ud fra og fortsat kvalificerer skolens indhold og
rammer på baggrund af. Vores målsætninger og succestegn er:






Espergærde Skoles faglige resultater forbedres hvert år
Minimum 92 % af skoledistriktets elever går på Espergærde Skole
Vores elever måles blandt de 20 % bedste i Danmark inden for:
– Faktiske karakterer og nationale tests
– Trivsel (Trivselsmålinger)
– Robusthed til at påbegynde/gennemføre ungdomsuddannelse, videregående uddannelse
og erhvervskompetencegivende uddannelse
Vores forældres tilfredshed ligger i top, målt på brugertilfredsundersøgelser. Tegn:
– Engagerede, loyale forældre, der omtaler skolen med respekt og bidrager til skolens daglige
arbejde.
Vores lærere og pædagoger er veluddannede og blandt de dygtigste i deres fag og. Tegn:
– Arbejder systematisk og målorienteret med elevernes læring og progression
– Efter/videreuddannes kontinuerligt ift. faglige kompetencer og teamsamarbejde
– Medarbejdertrivsel (APV undersøgelser)
Vores ledelse er faglig kompetent, ambitiøs og nærværende. Tegn:
– Synlige ledere, der tydeligt kommunikerer skolens retningslinjer og udvikling
– Visionær skoleledelse og udvikling, der tør nytænke samt inddrage national og
international forskning i det omfang, det giver mening for Espergærde Skole
– Efter/videreuddannes kontinuerligt ift. at understøtte ledere af læreprocessor og arbejdet
med elevernes læringsmål
3. Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra 3 temaer
I dette afsnit skitseres Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra tre hovedtemaer: Læring og
kompetencer, Mangfoldig faglighed og Samarbejde i anerkendende fællesskaber, der bygger på skolens
værdier og faglige ambitioner.2 Temaerne er bearbejdet med henblik på hvilke udviklingstiltag, der
påtænkes (uanset skolens organisering) og det er samtidigt forsøgt at give konkrete bud på hvilken
betydning indsatsen vil have, set ud fra de forskellige parthavere / interessenter som Espergærde Skole
indbefatter. Det er vigtig at understrege, det er vurderinger. Der er ingen garantier, men både nationale
samt internationale erfaringer og forskning ligger til grund for disse vurderinger, og giver samtidigt
incitamentet til at tænke i andre organiseringsmuligheder. – Dette for bedst muligt at kunne understøtte de
påtænkte udviklingstiltag, der generelt set handler om at skabe bæredygtige og fagligt styrkede
læringsmiljøer.
2
Som nævnt indledningsvist er beslutningsgrundlaget løbende blevet kvalificeret gennem forskelige fora. Blot til orientering, er der
i denne endelige udgave fravalgt to tidligere bearbejdede temaer trivsel og digitalisering. Trivsel fordi det implicit indgår i de tre
andre kvalitative temaer som en grundlæggende værdi og faktor, der må være medspiller inden for alle temaerne, og digitalisering
(der nu er vedhæftet som bilag), fordi skolens udvikling omkring digitalisering ikke på samme måde afhænger af skolens
organisering.
7
Læring med Karakter!
Grunden til at Læring og kompetencer behandles som enkeltstående kvalitativt tema (i stedet for i
sammenhæng med Mangfoldig faglighed), er for at understrege skolens skærpede fokus på læringsstyret –
frem for aktivitetsstyret – undervisning; ”hvad eleverne skal lære fremfor hvad skal de lave”. Den enkelte
elevs læreproces skal i højere grad italesættes (synliggøres), blandt andet ved hjælp af konkrete og
individuelle læringsmål. Samtidigt skal det vurderes hvilket læringsmiljø, der bedst muligt kan understøtte
den enkelte elevs læreproces.
Sidst skal tilføjes at mange af indsatserne er skolen allerede i gang med, og der vil i det kommende år blive
videreudviklet herpå.
3.1.
Læring og kompetencer
Mål: Espergærde Skole vil styrke elevernes læring og progression
Espergærde Skole vil styrke elevernes læring og progression. En del af tænkningen bag folkeskolereformen
er, at eleverne i højere grad skal få ’lyst til at lære af at lære’. Dette engagement skal blandt andet
understøttes ved at organisere og tilrettelægge læringsmiljøer og undervisning, der bedst muligt møder
eleverne hvor de er i deres læreproces samt i forhold til den enkelte elevs læringsstilspræference mm. En
anden central faktor som forskning påpeger, er, at eleverne skal være bevidste om det de skal lære, altså
hvilke konkrete læringsmål de skal nå. Ved i højere grad at være bevidst om sin læreproces og derved også
oplevelsen af at nå sine mål øges motivationen og lyst til at lære mere.
Espergærde Skoles fremtidige organisering skal tjene dette formål.
Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger og betingelser, forstået på den måde at så vel som en
styrket trivsel kan understøtte og højne elevens faglighed, kan en styrket faglighed ligeledes understøtte og
højne elevens trivsel. Eleverne skal således ’bedst muligt lære mest muligt’.
Skolens vision om Læring med Karakter handler både om faglighed, om trivsel samt elevernes
karakterdannelse. Det er et fokus på gode læringskompetencer og læringsvillighed. Dette skal sammen med
høj faglighed og trivsel danne ansvarlige mennesker, der kan og vil bidrage til vores samfund og fælles
fremtid. Læring med Karakter er integreret i skolens praksis hver dag!
Udviklingstiltag:





Fagligt styrkede samt bæredygtige inkluderende læringsmiljøer i alle skolens faser, herunder en
videreudvikling af muligheder og praksis i forhold til differentieret læringsforløb og holddannelse
på tværs af klasser og årgange.
Kvalificering af indhold og rammer for den understøttende undervisning (USU) og faglige fordybelse
(FORD).
Videreudvikling af struktur og systematik med henblik på synlige og konkrete læringsmål.
Teamudvikling, samarbejde og videndeling på tværs af team, skoler, SFO- og klubtilbud samt
mulighed for fleksibel planlægning i de forskellige team.
Kvalificering af vejledernetværk for at understøtte arbejdet med konkrete læringsmål og elevernes
progression.
8
Læring med Karakter!

Videreudvikling af elevcentreret skoleledelse og etablering af lærende fællesskaber på alle
’niveauer’.
Succestegn: (på hvilken måde skal vi kunne ’se’, at vi er på vej mod målet?)3
ELEVERNE:
 Flere differentieret samt specialiseret læringsmiljøer, der understøtter den enkelte elevs
læreproces
 Større bevidsthed om og deltagelse i egen læreproces
 En øget trivsel ved i højere grad at lære med henblik på individuelle læringsmål, niveau,
læringsstilspræference samt blandt ’gode læringsfæller’
 Øget motivation og lyst til at lære mere
 Oplevelsen af fagligt dygtige og ambitiøse lærere og ledere, der lære samtidigt med eleverne
LÆRERNE / PÆDAGOGERNE
 Tilrettelægger målstyret undervisning med henblik på konkrete læringsmål
 Arbejder systematisk i team omkring elevernes læring og progression
 Tilrettelægger ambitiøse og udfordrende opgaver
 Synliggøre og italesætter elevernes læreproces overfor elever, teammedlemmer og øvrige
kollegaer samt ledere med henblik på videndeling, sparring og konstruktiv feedback
 Oplevelsen af en faglig ambitiøs og lærende arbejdsplads med lærende fællesskaber på alle
niveauer
LEDELSEN
 Faglig ledelse ved i højere grad at prioritere sparring, feedback og observation af undervisning mm.
 Organisering og koordinering af skolens elever, resurser og fysiske rammer, der kan understøtte
elevernes læreproces samt udfordre færdigheder og kompetencer gennem hele skoleforløbet
 Distribueret ledelse ved etablering af netværk og systematisk samarbejde på tværs af team og
afdelinger
 Leder på effekt og resultater
 Oplevelsen af en faglig ambitiøs og lærende arbejdsplads med lærende fællesskaber på alle
niveauer
FORÆLDRENE
 Tilfredse og glade forældre
 Et attraktivt skoletilbud med høj faglighed og professionalitet
 Børn der er glade for at gå i skole
 Børn med høj og bred faglighed
 Større indsigt i sit barns læring ved i højere grad at kunne samtale om konkrete læringsmål som
barnet er bevidst om
 Oplevelsen af en lærende skole med fagligt dygtige og ambitiøse lærere og ledere
3
Baseret på forskning og erfaringer inden for Synlig læring, Målstyret undervisning, Elevcentret og læringscentreret
skoleledelse, se referencer bagerts i dokumentet.
9
Læring med Karakter!
3.2.
Mangfoldig faglighed
Mål: Espergærde Skole vil styrke fagligheden
Begrebet faglighed dækker over mange og meget forskelligartede forståelser, som skolen har skærpet
opmærksom på. Espergærde Skole har både en vertikal og horisontal forståelse af begrebet faglighed,
således at der både er fokus på fagspecifikke samt tværfaglige kompetencer.
Målet med et højt fagligt niveau drejer sig ikke kun om høje karakterer, men i ligeså høj grad også om
elevernes trivsel og alsidige udvikling, der tilsammen skal give eleven kompetencer til den videre færden i
uddannelses- og arbejdslivet.
En øget faglighed på Espergærde Skole, samt vision om at være Nordsjællands faglige fyrtårn fordrer et
arbejde omkring selve tilgangen til læring samt den læringsvillighed, der overordnet set skal præge hele
Espergærde Skole – som professionel læringsinstitution. Forskning peger på, det har altafgørende betydning
at skabe en læringsorienteret feedbackkultur på både elev-, lærer / pædagog- samt lederplan, blandt andet
ved hjælp af tydelig og konkret kommunikation omkring hvad der skal læres. En læring, der hver dag
motiveres, udfordres tilpas og understøttes i differentieret læringsmiljøer og lærende fællesskaber.
Udviklingstiltag:











Videre arbejde med folkeskolereformimplementeringen og udvikling af rammer, der bedst muligt
kan understøtte elevernes læring gennem et helt skoleforløb. Herunder etablering af fagligt
bæredygtige enheder på alle Espergærde Skoles matrikler gennem en styrket indsats i forhold til
fasernes samarbejde og udvikling af differentieret og fagligt udfordrende læringsmiljøer.
Videreudvikling af Åben Skole elementet og etablering af andre og flere forskellige faglige netværk
og samarbejder med fagspecialister.
Implementering af nye digitale redskaber i forhold til en fælles systematik og struktur omkring
elevplaner.
Øget indsats i forhold til elever med særlige forudsætninger og børn med specialpædagogiske
behov. – Et løft / øget progression på alle niveauer uanset fagligt standpunkt.
Etablering af arbejdsgrupper, der skal udvikle på skolens fortsatte pædagogiske linje samt faglige
ambitioner og udskolingsprofil / linjetænkning mm.
Etablering af (delvis) selvstyrende team – faser / årgange og videreudvikling af systematik i forhold
til teammøder samt fokus på evaluering og feedback i og på tværs af team
Udvikling og kvalificering af skolens indsats i forhold til brobygning og udskolingselevernes
uddannelsesparathed
Opstart på Helsingør Kommunes udviklingsprojekt og implementering af procesorienterede
innovationsværktøj Kompasset
Linjefagskompetenceudvikling af lærere
Videreudvikle lærernes kompetencer som læringsledere – i forhold til målstyret undervisning
Videreudvikle ledernes kompetencer i forhold til at kunne understøtte lærere og pædagoger i
arbejdet med læringsledelse; målfastsættelse og læring ud fra effekt mm.
10
Læring med Karakter!
Succestegn: (på hvilken måde skal vi kunne ’se’, at vi er på vej mod målet?)4
ELEVERNE
 Differentierede læringsmiljøer, der understøtter den enkelte elevs læring og progression.
 Fagligt dygtige elever samt øget progression i hvert enkelt fag gennem hele skoleforløbet.
 Øget trivsel ved hjælp af fagligt differentierede, specialiserede og inkluderende læringsmiljøer.
 Øget uddannelsesparathed – at udskolingseleverne er bedre ’klædt på’ i forhold til at træffe
uddannelsesvej efter endt 9. klasse.5
 En større indsigt i egen læreproces, faglige styrker samt læringspræferencer.
 Øget selvtillid og selvværd understøttet gennem leg, læring og faglig progression.
LÆRERNE / PÆDAGOGERNE
 Ambitiøse, fagligt udfordrende og differentierede læringsfællesskaber i forhold til sparring,
videndeling, observation og feedback.
 Elever, der i højere grad deltager og bidrager til egen læreproces.
 Større bevidsthed om egen læreproces parallelt med arbejdet med elevernes læreproces.
 En attraktiv og fagligt inspirerende arbejdsplads samt der hvor landets dygtigste inden for
skoleområdet søger hen.
 Oplevelsen af kollegaer, der vil skolens vision i forhold til at højne fagligheden, vil teamsamarbejde
og -udvikling; samt en ansvarlig, ambitiøs, kompetent og lærende ledelse, der selv går forrest.
LEDELSEN
 Højnede faglige resultater i forhold til nationale test og afgangseksamener.
 Dygtige, engagerede og professionelle medarbejdere.
 En øget teamstandard med lærere og pædagoger, der samarbejder om at højne elevernes faglighed
og trivsel.
 Mulighed for at målrette ledelsen i forhold til specialiseret faser og læringsmiljøer, der kan
understøtte lærernes arbejde med den målstyrede undervisning og elevernes progression.
 Fagligt kompetente og ambitiøse ledere – med fælles fodslag.
FORÆLDRENE
 En høj faglig og ambitiøs skole.
 En skole, der vil noget særligt. – Læring med Karakter!
 Børn, der kan sætte ord på hvad de skal lære og hvorfor.
 Børn, der lærer i rummelige og trygge læringsmiljøer i alle faser gennem et helt skoleforløb.
4
Baseret på forskning og erfaringer inden for Synlig læring, Målstyret undervisning, Elevcentret og læringscentreret
skoleledelse, se referencer bagerts i dokumentet.
5
Undervejs i udviklingsprocessen har Skolebestyrelsen fået positive tilmeldinger fra forskellige ungdomsuddannelser i
forhold til tanken om at etablere et fagligt styrket udskolingsmiljø med øget specialisering samt forskellige linjetilbud.
11
Læring med Karakter!
3.3.
Samarbejde i anerkendende fællesskaber
Mål: Espergærde Skole vil styrke samarbejder internt og eksternt på Espergærde Skole
Elevernes læring; faglighed og trivsel, skal foregå i inkluderende læringsmiljøer, der bedst muligt
understøtter den enkelte elevs behov og læreproces. Espergærde Skole som professionel læringsinstitution
skal sikre anerkendende og tillidsfulde relationer, blandt og på tværs af alle skolens elever, forældre,
medarbejdere og ledere, der sammen skal løfte Espergærde Skoles faglighed.
Jf. folkeskolens formål § 1: folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne…
Det er således et fælles ansvar og forpligtende samarbejde – og fælles for alle gode partnerskab, er det
altafgørende, at roller og gensidige forventninger står helt klart, hvilket skolen er ansvarlig for at
kommunikere. Et solidt skole/hjem-samarbejde har afgørende betydning for elevernes faglighed og trivsel.
Skolen har siden sidste år styrket indsatsen i forhold til den interne og eksterne kommunikation med det
formål at skabe større gennemsigtighed til gavn for alle Espergærde Skoles interessenter. Det har
fundamental betydning, at vi både ved og siger, hvad vi gør (samt efterlever dette) som én Espergærde
Skole. Det er et arbejde, der fortsat har høj prioritet.
Arbejdet med Espergærde Skoles kommunikationsstrategi skal styrke samarbejder internt på skolen samt i
forhold til forældre og andre eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt at få afstemt og sat ord på
hvordan og hvornår samt gennem hvilke ’kommunikationskanaler’ (Intra, mobil, sms mm.), vi
kommunikerer. – Udelukkende med det formål sammen at skabe de bedste rammer for elevernes læring.
Espergærde Skole er vores skole – elevers, forældres og alle skolens ansattes. Vi er alle med til at skabe den
Espergærde Skole, vi alle er en del af og tager del i!
Udviklingstiltag:






Viderearbejde i forhold til en overordnet kommunikationsstrategi for Espergærde Skole.
Nytænkning af strukturen omkring skole/hjem -samarbejdet og videreudvikling af partnerskabet
mellem skole og forældre, der bygger på konkret og praksisnær forventningsafstemning, og som
øger forældrenes mulighed for at bidrage til deres børns skolegang samtidig med, at børnene får de
bedste betingelser for trivsel og læring.
Videreudvikling af robuste og inkluderende læringsmiljøer, klasser og holdstørrelser, som er
pædagogisk og fagligt bæredygtige.
En kvalificering af skolens systematik / årshjul med henblik på at skabe større gennemsigtighed til
gavn for både skole/hjem-samarbejdet, teamsamarbejde, faglige netværk og videndeling.
Videreudvikling af skolens feedback / evalueringskultur.
Udvikling af et systematisk arbejde med skolens værdier på alle ’niveauer’, for at fastholde os i
hvad vi vil og hvordan, og som synliggøres i klasserummet / på skolen. (Plancher, whiteboards etc.)
12
Læring med Karakter!
Succestegn: (på hvilken måde skal vi kunne ’se’, at vi er på vej mod målet?)6
ELEVER
 Flere forskellige måder at lære på og med forskellige elever fra årgangen samt på tværs af hele
fasen.
 Gode specialiserede og inkluderende læringsfællesskaber, tilpasset elevernes faglighed og trivsel.
 Sammenhæng mellem den enkelte elevs lærere / pædagogers praksis (fællespraksis / kontinuitet).
 Opbakning fra forældre og oplevelsen af god kommunikation mellem skolen og forældre.
 Et trygt læringsmiljø.
LÆRERE /PÆDAGOGER
 Oplevelsen af en fælles kerneopgave.
 Klarhed om roller, ansvar og fordeling af opgaver mm.
 Professionelt samarbejde på tværs af alle skolens ansatte og med skolens forældre.
 Forventningsafstemning og fælles systematik omkring team og skole / hjem -samarbejdet.
 Tæt samt mere kvalificeret / specialiseret ledelsessparring.
 Et godt arbejdsmiljø.
 En attraktiv arbejdsplads.
LEDELSE
 En professionel læringsinstitution, der bygger på en fælles forståelse af godt samarbejde – på
baggrund af tydelige retningslinjer fra ledelse og skolebestyrelse.
 En dygtig og engageret skolebestyrelse.
 Et overordnet trygt og godt arbejds- og læringsmiljø samt en attraktiv arbejdsplads for alle skolens
ansatte.
 Tilfredse og engagerede forældre, der bidrager til elevernes læreproces.
 Faglig ledelsespraksis, der er tættere på den konkrete undervisning i form af sparring, observation,
feedback, coaching mm.
 Fastholdelse af arbejdet med skolens værdier og vision, og sammenhængen mellem ord og
handlinger.
FORÆLDRE
 Loyalitet overfor skolen og engagement omkring skolens arrangementer og daglige arbejde.
 Bakker op om elevernes læreproces og lærernes / pædagogernes arbejde.
 Oplevelsen af en professionel skole, arbejdsplads og læringsinstitution.
 Holder aftaler indgået med skolen.
 En oplevelse af kontinuitet i forhold til skolens praksis og mere sammenhæng / samarbejde internt i
den enkelte fase.
6
Baseret på forskning og erfaringer inden for Synlig læring, Målstyret undervisning, Elevcentret og læringscentreret
skoleledelse, se referencer bagerts i dokumentet.
13
Læring med Karakter!
4. De strukturelle temaer
4.1.
Befolkningsprognose
4.1.1. Forventet udvikling i antal elever
Oversigten viser den forventede udvikling i befolkningstallet, konkret antal seks årige, i forskellige
prognoseår.
Figur 1: Antal 6-årige i Espergærde Skoledistrikt
Prognoser
250
200
150
100
50
0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
2008 - 2020
2013 - 2025
2014 - 2025
Udviklingen baseret på prognosen, figur 1, giver skolerne i Espergærde (optimistisk set) et volumen på 4-6
spor pr. årgang fra 2017/2018.
4.1.2. Forventet udvikling i antal klasser / klassekvotient på skolerne
Fremskriver vi antallet af klasser 5 år, til 2020, tegner der sig et billede af et fald i antal klasser fra 76 i 2015
til ca. 61 i 2020 (tabel 1). Der er en vis usikkerhed i fremskrivningen, fordi Espergærde Skole modtager
elever fra Tikøb Skole til 7.årgang og afgiver elever til Snekkersten Skole på samme årgang. Derfor er
antallet af klasser i udskolingen (jf. tabel 2) et kvalificeret skøn.
Tabel 1: Udviklingen i antal klasser og klassekoefficient, jf. prognose fra 2014
År
Antal klasser
Elevtal
Klassekoefficient
2015
76
1865
24,53
2016
73
1790
24,52
2017
72
1743
24,20
2018
71
1691
23,81
2019
68
1569
23,51
2020
65
1481
22,78
DIF.
-11
-384
1,75
Antallet af klasser pr. årgang, spor, falder frem mod 2020. Espergærde Skole vil med de nuværende tal gå
fra at være en 7-8 sporet skole, til at være en 5-7 sporet skole i 2020 og årene derefter. Dette visualiseres
14
Læring med Karakter!
i tabel 2 ud fra en fordeling på Espergærde Skoles fire matrikler. Markeret med blåt er pejlemærker, der
angiver først mulige fremskrivning i forhold til de tal vi kender i dag. Bemærk at der i feltet markeret med
orange er tilføjet et spor, hvilket skyldes de elever vi overtager fra Tikøb som nævnt tidligere.
Tabel 2: Antal spor i henholdsvis 2015 & 2020
Spor
MØ
TB
GR
ES
0.årg
1.årg
2.årg
3.årg
4.årg
5.årg
6.årg
7.årg
8.årg
9.årg
2
2
2
2
2
2
2
3
2
3
2
1
2
1
2
2
2
2
3
4
2
2
2
2
2
3
2
2
2
2
1
1
2
2
2
2
2
I ALT
2015
7
6
8
7
8
9
8
7
7
9
MØ
TB
GR
ES
1
1
1
2
2
2
2
3
3
3
1
1
1
1
1
2
1
4
3
4
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
1
1
I ALT
2020
5
5
5
6
6
7
6
9
8
9
DIF.
-2
-1
-3
-1
-2
-2
-2
+2
+1
0
-10
DIF. angiver et bud på det samlede antal færre spor, der kan etableres i 2020 (jf. tabel 1)
Et faldende elevantal, færre spor, har konsekvenser i forhold til skolens mulighed for at etablere robuste
fagligt styrkede læringsmiljøer. Dette gør sig gældende for både elever og lærere. Forskning påpeger, det
har altafgørende betydning, at etablere fagligt stærke og differentieret læringsmiljøer for både elever og
lærere med henblik på at kunne få kvalificeret sparring/feedback fra både fra andre elever på tværs af
årgangen og fasen, team- og fagfæller samt øvrige kolleger.
Næste afsnit skildrer centrale forudsætninger for at etablere fagligt styrket læringsmiljøer for lærerne –
som en forudsætning for fagligt styrket og differentieret læringsmiljøer for eleverne.
4.1.3. Overvejelser i forhold til at etablere styrket faglige og bæredygtige læringsmiljøer
Tabellen på næste side forsøger at skabe overblik over skolens mulighed for at etablere faglige miljøer som
konsekvens af skolens størrelse og organisering. Den er bearbejdet som et eksempel og ud fra Rudersdal
Kommunes drøftelser i forbindelse med deres folkeskolers fremtid og udvikling.7 Den er beregnet ud fra et
vejledende antal undervisningstimer og skal kun danne overblik samt give forståelse af den problematik
skolen står i og potentielt vil stå over for i forhold til et lavere elevtantal. Den indgår som eksempel i forhold
til drøftelsen af Espergærde Skoles fremtidige organisering og sikring af fagligt styrkede og bæredygtige
læringsmiljøer gennem hele skoleforløbet.
Der er i tabellen, tabel 3, sat et minimum på 3 faglærere pr. fag for med rimelighed at kunne etablere et
fagligt miljø. Antallet af faglige miljøer på den enkelte skole stiger naturligvis med antallet af spor på
skolen.8
De grønne farvekoder er hvor skolen selv kan etablere et fagligt miljø omkring faget. De gule indikerer, at
faglærerne bør etablere eksterne fagsamarbejder / netværk, og de røde felter angiver, at det vil være
nødvendigt, at lærere indgår i en faggruppe med lærere fra andre skoler.
7
8
Skolestruktur 2010-2022, Rudersdal Kommune.
Rapport A: Fremtidens Folkeskole - Én af verdens bedste. Anbefalinger fra Skolens Rejsehold, 2010.
15
Læring med Karakter!
Tabel 3: Indskoling, mellemtrin og udskoling (0.kl.-9.kl.)
1-spor
Dansk
Matematik
Engelsk
Idræt
Tysk
Historie
Natur/teknik
Musik
Billedkunst
Kristendom
Fysik/kemi
Fransk
Biologi
Samfundsfag
Geografi
Håndarbejde
Sløjd
Hjemkundskab
2-spor
7,8
4,8
2,3
2,5
1,3
1,2
1,2
1,2
1,2
1,0
0,8
1,0
0,6
0,5
0,5
0,3
0,3
0,3
3-spor
15,6
9,6
4,6
5,0
2,6
2,4
2,4
2,4
2,3
1,9
1,7
1,0
1,2
1,0
1,0
0,7
0,7
0,5
4-spor
23,4
14,4
6,9
7,5
3,9
3,6
3,6
3,6
3,5
2,9
2,5
2,0
1,8
1,5
1,5
1,0
1,0
0,8
5-spor
31,5
19,2
9,2
10,0
5,2
4,8
4,8
4,8
4,6
3,8
3,4
2,0
2,4
2,0
2,0
1,3
1,3
1,0
38,6
24,0
11,5
12,5
6,5
6,0
6,0
6,0
5,8
4,8
4,2
2,5
3,0
2,5
2,5
1,7
1,7
1,3
Cirka antal faglærere for hele skolen beregnet ud fra Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal.
Det er ud fra en samlet vurdering af fremtidige vilkår i forhold til antallet af elever / spor og ovenstående
skitse af skolens mulighed for at etablere fagligt stærke og bæredygtige læringsmiljøer for lærere og elever,
at ledelsen forslår et scenarie to: et skolesystem med tre indskoling + mellemtrin og en samlet udskoling –
der kan tilbyde overbygningseleverne forskellige linjer efter interesse mm. (Dette uddybes yderligere i
afsnit 5).
Tanken med at ’samle spor’ (jf. tabel 3) er for at optimere antallet af de samme årgange på samme sted, og
på den måde få en øge muligheden for specialisering og differentierede inkluderende læringsmiljøer. Ved
en større volumen af årgange, kan der laves flere forskellige holddannelser / læringsmiljøer på tværs af
årgangen og fasen – i forhold til gode samarbejdspartnere, forskellige læringsaktiviteter, læringsstil
præferencer, invitation af eksterne fagspecialister samt ekskursioner. Dette er ikke muligt i samme grad
ved et-sporet skoler.
Et realistisk billede på et implementeret scenarie 2 i 2017/2018, er angivet i tabel 4.
Tabel 4: Antal og organisering af spor ved et scenarie 2 fra skoleåret 2017/2018:
Antal spor
Indskoling + mellemtrin
2-3 spor pr. årgang
Indskoling + mellemtrin
2-3 spor pr. årgang
Indskoling + mellemtrin
2-3 spor pr. årgang
Udskoling
8-9 spor pr. årgang
Folkeskolens Rejsehold anbefaler i afsluttende rapport skoler med mindst 3 spor, som de mest optimale
skolestørrelser med hensyn til faglighed, kompetencedækning, specialiserede kompetencer mm.9
Rejseholdet udtaler sig ikke om en øvre grænse for antal spor.
Der er i bilag 5 forsøgt at visualisere et scenarie 2 med faseopdelte skolemiljøer (jf. tabel 4) ud fra tallene i
eksemplet fra Rudersdal, tabel 3.
9
Rapport A, Fremtidens Folkeskole s. 32
16
Læring med Karakter!
4.2.
Fakta og økonomi
4.2.1. Faste og variable udgifter – skolernes tildeling af midler
Skolens økonomi kan opdeles i begreberne faste og variable udgifter. De faste udgifter er udgifter til grunde
og bygninger. For Espergærde Skole udgør dette i 2015 ca. kr. 5,8 mio.
De variable udgifter er de elevafhængige indtægter til dækning af skolens undervisningsmæssige drift.
Skolen modtager et givet kronebeløb pr. elev, et beløb der varierer afhængigt af, hvor i forløbet man er.
Hver elev giver, afhængigt af klassetrin en indkomst til skolen, som samlet set finansierer skolens drift
sammen med de faste udgifter.
Helsingør Kommune har i forbindelse med implementering af folkeskolereformen lagt tildelingen om til en
elevbaseret tildelingsmodel, samtidigt med at der er udlagt midler til specialpædagogiske tilbud og
Inklusion. Der er dermed givet et stort økonomisk råderum for den enkelte skole, i forhold til, hvordan
midlerne prioriteres.
De faste udgifter til grunde og bygninger er givet til dækning af drift, indvendig vedligeholdelse, udearealer
m.v. Ved en eventuel ændring af den bygningsmæssige masse, ved en eventuel politisk beslutning på sigt
om at nedbringe antallet af matrikler, vil tildelingen til grunde og bygninger blive reguleret tilsvarende.
4.2.2. Skolernes fysiske rammer
Skolerne i Espergærde er forskellige i størrelse.
Jf. tabel 5 er der store forskelle i hvilke fysiske rammer, undervisningslokaler, faglokaler og andre faciliteter,
der er til rådighed på de fire skoler.
Tabel 5: Oversigt over lokaler mm. på Espergærde Skole
Som det er i dag
Undervisningslokaler
Hal
Idrætssale
Lego
SFO
Klub
Ungdomsskole
Aula
Læringscentre
Kantine
*Faglokaler:
Madkundskab
Håndværk og design / designhuset
Billedkunst
Natur teknik
Fysik
Musik
Familieklasselokale
10
ES
MØ
GR
TB
15
23
21
1
34
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
7
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
1
1
1
1
10
2
1
1
1
1
6
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
6
1
1
1
1
1
1
På Tibberupskolen benyttes tillige Espergærdehallen
17
Læring med Karakter!
I forhold til at placere et udskolingsmiljø (jf. scenarie 2)
Personalearbejdspladser
Nej
Mulighed for elevarbejdspladser
Nej
Grupperun
Nej
Handicapvenlige forhold
Nej
God geografisk placering
Nej
Ja/Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja/Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
*Antallet af faglokaler er udover det angivet antal undervisningslokaler.
Supplerende bemærkninger:








Der er fysisk plads til indskoling + mellemtrin på alle Espergærde Skoles matrikler (ift. det antal spor vi
pt har og potentielt får). Et udskolingsmiljø ville i 2018 indeholde 7-9 spor pr. årgang, hvilket udelukker
enkelte matrikler, og hvorfor det er udskolingsmulighederne, der nederst i tabellen er fokus på.
Det er ledelsens vurdering, at det er uhensigtsmæssigt at placere et udskolingsmiljø og Team V samme
sted, hvilket taler i mod GRY som udskoling.
Elevarbejdspladser er her defineret som de gangarealer, fællesarealer, hvor der kan/er etableret
mulighed for elevernes selvstændige arbejde.
SFO: I et fremtidigt scenarie 2 vil der fortsat være en SFO tilknyttet alle indskolingsafdelingerne.
Klub: Der er pt tre klubber, et området der også potentielt bliver udfordret på at bevare tre matrikler
Udearealer er pt i god stand på de fire matrikler, men ville skulle målrettes faserne
Personalearbejdspladser, - her er vurderingen at TIB bedst kan rumme et lærerkorps til et
udskolingsmiljø
Umiddelbart vurderes at TIB er den matrikel der bedst har plads til de store elever, ud fra en generel
vurdering af den samlede volumen på matriklen. MØR vil kunne rumme op til 8 spor pr. årgang (som
udskolingsafdeling), men den samlede vurdering er, at der ikke er volumen udover disse lokale, til at
skabe et kvalitativt udskolingsmiljø (for både elever og personale)
Den geografiske placering handler om transport til og fra skole, om små børns mulighed for tidligst muligt
selv at bevæge sig i skole. Det vil kunne diskuteres i hvilket omfang dette argument skal tillægges værdi.
Opsummerende vil det kun være muligt at etablere et udskolingsmiljø (jf. scenarie 2: et skolesystem med
tre indskoling + mellemtrin afdelinger og en samlet udskoling) på enten Mørdrupskolen eller
Tibberupskolen. Uanset placering af et eventuelt udskolingsmiljø vil der være udfordringer omkring
dækning af faglokaler.
Her er det især faglokaler for fagene fysik / kemi og idræt der udfordrer. Med 8 spor på årgangen i
udskolingsmiljø de kommende 6 til 8 år vil der være 56 ugentlige fysik / kemi lektioner, der skal dækkes,
svarende til 2 faglokaler. For idræt skal der dækkes 48 ugentlige lektioner, svarende til 2 x 2
faglokalefaciliteter. Det vurderes at kunne rummes inden for rammerne af henholdsvis Mørdrupskolen og
Tibberupskolen at kunne etablere faglokaler, i idræt dog med brug af faciliteter på de andre skoler11.
Med hensyn til fysik / kemi er faglokale på Tibberupskolen det ældste og der må påregnes investering i at
opdatere det faglige miljø for faget. Det vil gælde uanset hvilket scenarie der arbejdes hen i mod.
4.2.3. Skolernes bygningsmæssige stand
Fra Center for Økonomi og Ejendomme foreligger udvendige vedligeholdelsesplaner for alle bygninger
under Espergærde Skole.
11
Der er pt. ikke regnet på de økonomiske konsekvenser af etablering af ekstra faglokaler.
18
Læring med Karakter!
Af vedligeholdelsesplanerne fremgår af konklusion for bygningsdelenes levetid generelt at der er planlagte
vedligeholdelsesopgaver inden for alle dele af bygningsmassen. Endvidere at der for alle fire skoler angives,
at der inden for en 10-årig periode venter større investeringer i udskiftning af tage, med henblik på
optimering af klimaskærm.
Der kan ikke umiddelbart af vedligeholdelsesplanerne konkluderes entydige anbefalinger om ændret
organisering af skolerne.
5. En ændret organisering af Espergærde Skole
På baggrund af ovenstående gennemgang af skolens vision, værdier og målsætninger, holdt op imod de
betingelser og udfordringer skolen har i forhold til en styrket faglighed, er der fra ledelsens side blevet lagt
op til to hovedscenarier i forhold til Espergærde Skoles udvikling. Disse er i løbet af foråret blevet drøftet i
forskellige medarbejder og forældrefora.12
Scenarie 2 forslår en kvalificering af de faglige læringsmiljøer, der tilbydes i dag og som på baggrund af
fremtidigt faldende børnetal vil udfordre skolen. Det er et scenarie med faseopdelte skoler, der på sigt vil
bestå af tre indskoling + mellemtrin afdelinger og et samlet udskolingsmiljø. Det er i dette afsnit forsøgt at
skildre de fordele og udforinger som skolens medarbejdere, ledelse og forældre ser ved scenarie 2.
Samtidigt skal det understreges, at det er et ’ekstrakt’ af de input, der er kommet undervejs og
hovedargumenter, der har vist sig ved førnævnte fora samt ud fra skriftlige henvendelser fra forældre til
skolelederen, skolebestyrelsen og borgmesteren.13
Undervejs i processen er der opstået alternative forslag / scenarier. Her skal nævnes forslag om at lukke en
skoleafdeling, forslag om at samle indskoling og SFO fra Espergærdeskolen og Tibberupskolen, og 4.-9. kl.
fra Espergærdeskolen og Tibberupskolen, samlet på Tibberupskolen. (Det er nok foreslået på baggrund af at
det pt er Espergærdeskolen og Tibberupskolen, der er mest udfordret på elevtal i indskoling og SFO).
Forskellige varianter af et scenarie 3 er ud fra ledelsens vurdering ikke tilstrækkelige ændringer, der er
fagligt bæredygtige, i forhold til skolens fremtidige vilkår med færre elever. Yderligere overvejelser i den
forbindelse kan findes i bilag 9.
5.1.
Scenarie 2: tre indskoling + mellemtrin afdelinger og en samlet udskoling
5.1.1. Fordele ved et scenarie 2
Den overordnede tænkning ved at faseopdele Espergærde Skole er en videreførelse af den organisering
skolen allerede arbejder ud fra i dag. Ved at samle faserne på tværs af skolen vil man i højere grad kunne
understøtte den proces skolen de sidste par år har været i samt yderligere understøtte et mere målrettet
12
Fordele og udfordringer ved et scenarie 1 har været drøftet undervejs i processen og er i endelige
beslutningsgrundlag vedhæftet som bilag.
13
Der er lavet et samlet dokument med input og kommentering fra medarbejdere og personale, som ligger på skolens
hjemmeside.
19
Læring med Karakter!
fokus på den enkelte elevs læring. Det vil man i forhold til at kunne tilbyde flere differentieret
læringsmiljøer ved større årgangs- og fasevolumen på de forskellige matrikler.
Muligheden for at etablere flere forskellige læringsmiljøer kan udmøntes på forskellige planer og i forhold
til hvad, der giver mening for den enkelte fase. Forskning peger eksempelvis på, det er gavnligt at
linjetænke udskolingen for bedst muligt at kunne understøtte udskolingselevernes interesser, motivation
samt viderefærden ud i uddannelses- og arbejdslivet. – Det vil samtidigt være muligt at tænke i forskellige
profiler på indskoling + mellemtrin afdelingerne.
Et scenarie 2 muliggør samtidigt, i højere grad, at invitere forskellige fagspecialister målrettet den enkelte
fase. – Fordi flere elever kan nyde godt af disse oplæg / indslag mm. Herudover kan der skabes bedre og
mere aldersspecialiserede inde- og udemiljøer i forhold til legepladser, sportsarealer, opholdssteder samt
et mere spændende og attraktivt ungdomsmiljø.
Ved at organisere Espergærde Skole med indskoling + mellemtrinmiljøer og en samlet udskoling vil skolen
som helhed være mere robust i forhold til prognoser om et faldende børnetal.
En anden fordel ved større fasevolumen på de enkelte matrikler er en øget fleksibilitet i forhold til
skemalægning af undervisningstimer, forberedelse og teamsamarbejdet. Teamene vil i højere grad kunne
dække hinanden / flytte rundt på læringsforløb ud fra elevernes læreprocesser, logistik og møder / kurser
mm.. – Hvilket vil reducere vikarbudgettet samt give eleverne flere undervisningstimer med
linjefagskompetente lærere. Der vil samtidigt også være større mulighed for (forskellig) kollegial sparring og
videndeling målrettet det enkelte fag, årgang og fase. Det vil sige flere af de samme faglærere på samme
matrikel, der har en specialiseret viden om den enkelte fase.
Til sidst skal tilføjes at et scenarie 2 i flere henseende understøtter Helsingør Kommunes udviklingsprojekt
Boost - både i forhold til etableringen af nye fagligt styrkede læringsrammer, der giver mulighed for flere
forskellige læringsmiljøer og fagligsparring mm., samt rent logistisk og samarbejdsmæssige teamfordele i
forhold til den enkelte fase.
5.1.2. Udfordringer ved et scenarie 2
De udfordringer, der skitseres i nedenstående, er adresseret af ledelsen med få kommentarer i forhold til
mulige/nødvendige indsatser mm.
Der har været en udtalt bekymring fra forældres side omkring trafiksikre veje og længere skoleveje.
Yderligere bekymring i forhold til medarbejderes og elevers trivsel i forhold til en sådan omstillingsproces.
Det er begge meget forståelige bekymringer som ledelse og skolebestyrelse har været lydhør overfor i
forhold til selve udmøntningen af et scenarie 2 (jf. endelige anbefaling implementeringsfase på side 22).
En anden udfordring, primært fra forældres side, handler om at søskende fra indskoling + mellemtrin og
udskoling ikke kan gå i skole på samme matrikel. En tilsvarende bekymring går på, at der ved et scenarie 2
ikke opleves et helt skoleforløb (0-9. klasse på en skole). – Endvidere at små og store elever ikke får
fordelen af at lære at skulle tage hensyn til hinanden. Det er skoleledelsens vurdering at disse sociale
kompetencer også kan læres/trænes ved et scenarie 2. I forhold til at opleve et helt skoleforløb, er det nok
mere et holdningsspørgsmål og en dansk skoletradition, der nationalt set er under forandring givet
20
Læring med Karakter!
skolereformen. På mange skoler har reformens indhold krævet ændringer og nytænkning i forhold til en
mere optimal organisering.
En tredje udfordring er en bekymring for et potentielt råt udskolingsmiljø, ved at samle så mange unge på
et sted. Endvidere om der ved at linjetænke udskolingen ikke er risiko for at samle ’de samme’ elever på
enkelte linjer. – Altså i mindre differentierede inkluderende miljøer. Og i tilføjelse til en samlet udskoling, er
der faglokaler nok? Pt rummer Espergærde Skole ikke (på nogen matrikel) faglokaler nok til et
udskolingsmiljø på 7-9- spor. Tanken er at disse forberedes i løbet af en toårig implementeringsfase. I
forhold til risikoen for et ’råt miljø’, er det ikke en bekymring Skoleledelsens pt har, set i lyset af de elever
skolen rummer og skolens historik i forhold til SSPK indsatser mm.
Ved at indrette et indrette et udskolingsmiljø med forskellige linjetilbud, er Skoleledelsen meget
opmærksom på faren for mindre differentierede inkluderende læringsmiljøer. Det er selvfølgelig stadig
vigtigt at holddanne på tværs af årgange, faser – og linjer (hvor det måtte give mening). Tanken er, at der i
kommende skoleår nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge dette felt nærmere i forhold til den
endelige udformning og linjestruktur for Espergærde Skoles udskoling, der først realiseres i 2017/2018.
En fjerde udfordring handler om selve overgangene, den overlevering, der finder sted mellem faserne og
særligt i forhold til overgangen til udskolingsafdelingen. Overvejende spørgsmål i den forbindelse:
 Hvordan sikres elevens faglige historik og progression gennem et helt skoleforløb?
 Vil det få betydning for den personlige relation mellem elever og lærere i udskolingen?
 Hvordan skabes der tryghed for de kommende 7. klasser ved overgangen til udskolingsmiljøet?
Disse er relevante spørgsmål, som ovenævnte arbejdsgruppe i samarbejde med ledelse og skolebestyrelse
skal drøfte og udarbejde principper omkring i løbet af næste skoleår.
6. Opsummering og anbefalinger…
Opsummerende er Espergærde Skoles hovedudfordring at skabe, bevare, udvikle fagligt bæredygtige skoler
i takt med den udvikling, der i forvejen er i gang på Espergærde Skole – i forhold til
sammenlægningsprocessen til én skole, folkeskolereformimplementeringen samt ny igangsat
udviklingsprojekt på kommunalt plan – og med forbehold for et fremtidigt vilkår med færre elever. Det er
ikke en let opgave! – Og det har været en proces, der har løbet siden efteråret 2014, i skolens ledelse og i
skolebestyrelse, med input fra både skolens brugere samt eksterne oplægsholdere og gæster fra
ungdomsuddannelser, for at få et så kvalificeret beslutningsgrundlag som muligt. Yderligere skal tilføjes at
beslutningsgrundlaget samtidigt kan begrundes ud fra seneste forskning i forhold til at etablere
specialiseret og målorienteret læringsmiljøer samt fokus på Elevcentret skoleledelse.
Der er i nedestående opridset en række forhold, som har indflydelse på de skoleledelsens anbefalinger:

Timing i næste fase af organisationstilpasning
o Hvornår er det rigtige tidspunkt at iværksætte næste organisationsændring? – På baggrund
af medarbejder input, forældre tilkendegivelser og ledelsesvurderinger…
21
Læring med Karakter!







6.1.
Faglighed i enhederne
o Udgangspunktet for en styrket faglighed er en størrelse på optimalt set; minimum tre spor
’pr. skole’. (To spor på enkelte årgange vil være uundgåeligt, hvilket igen taler for en
samling af faser for at drage fordel af fasens vs. årgangens volumen).
Enhedsskole / store små elever sammen
o Et 0.-9. klasse skoleforløb er den danske skoletradition, men der er ikke nødvendigvis
videnskabeligt belæg for at denne model er bedre end en faseopdelt skole. – En ny reform
kalder på nye traditioner og kræver nytænkning af rammer, der kan understøtte det nye
indhold bedst muligt.
Relationelle forhold
o En overvejende oplevelse af at miste gode kolleger fremfor positivt perspektiv på
muligheden for at få mange nye kolleger
Økonomiske parametre / udvikling i elevtal
o Udviklingen er klart nedadgående, det vil sige at kommende år vil være præget af
kapacitetstilpasning, spørgsmålet er hvor meget / hvilket tempo?
Geografiske og trafikale forhold
o Reelle argumenter i forhold til sikker skolevej omkring Mørdrupskolen / øvrige skoler. Men
også en samlet vurdering af, at de indbyrdes afstande mellem skoler ligger inden for 2.0
km.
Fysiske forhold / undervisnings- og faglokaler
o Kun Tibberupskolen og Mørdrupskolen kan i almindelige undervisningslokaler (jf. tabel 5)
rumme scenarie 2’s udskolingsmiljø. (Med 7-9 spor i 2017/2018).
o Udfordring inden for faglokaler i en årrække, udskolingsmiljø vil i kommende 5-7 år skulle
bruge 2 faglokaler til fysik / kemi og tilsvarende til Idræt.
Transaktionsomkostninger
o Står omkostningerne mål med de potentielle effekter?
Endelig anbefaling til skolebestyrelsen om principper for skolens organisering:
Anbefalingen, med baggrund i notatet, er at skolebestyrelsen beslutter det konkrete ændringsforslag til
princip for skolens organisering, som muliggør realiseringen af et scenarie 2.
Bag denne anbefaling er der i nedenstående tabel 5 skitseret en implementeringsfase, der strækker sig over
to år. Altså en længerevarende implementeringsproces, for at i mødekomme medarbejderønske om ro
samt elevers og forældres mulighed for at omstille sig.14 Yderligere er implementeringsfasen også
udarbejdet på baggrund af medarbejdernes ønske om højere prioriteret pædagogisk udvikling. Tænkningen
er at etablere forskellige arbejdsgrupper, på tværs af skolerne, der skal arbejde videre med skolens
fremtidige organisering og konkrete indhold i forhold til profiler / læringslinjer etc. Ledelsen prioriterer
medarbejdernes medejerskab i skolens udviklingsproces og at det er altafgørende for skolens faglige
udbytte, at det er linjetænkning, der stemmer overens med elevernes motivation og behov.
14
Se bilag 8
22
Læring med Karakter!
Tabel 5: Scenarie 2 – Implementering
Tibberupskolen
Espergærdeskolen
Mørdrupskolen
Grydemoseskolen
2015/2016
Etape 1
0.-9.kl.
0.-6.kl.
0.-9.kl.
0.-9.kl.
Team V
*Inklusiv linjer i udskolingen
2016/2017
Etape 2
6.-9.kl.
0.-5.kl.
TB+ES
0.-9.kl.
0.-9.kl.
Team V
2017/2018
Etape 3
7.-9.kl.*
0.-6.kl.
SFO
Klub
X
X
0.-6.kl.
0.-6.kl.
Team V
X
X
X
X
X
Ungdomsskole
X
6.1.1. Kommentarer
Den ambitiøse vision for Espergærde Skole er grundlaget for en tænkning i at specialisere skolerne i
Espergærde. Som nævnt tidligere en naturlig videreudvikling af de fasedelte skoler i Espergærde, og som er
det grundlæggende udgangspunkt for organisering af læring og trivsel på Espergærde Skole. Ambitionen
om at skabe en Espergærde Skole som et fagligt fyrtårn med faglige stærke læringsmiljøer og gode
arbejdspladser for børn og voksne er baggrunden for dette.
Den fortsatte udviklingsplan rammesættes af skolebestyrelsens strategiske arbejde med principperne for
Espergærde Skole. Implementering sikres af skoleledelse i tæt dialog med Skolebestyrelse og
samarbejdsudvalg. Overgangen til ny organisering i indskolings – og udskolingsmiljø på Espergærde Skole
planlægges over to skoleår.
2015/2016 Etape 1
Skolerne er uændret organiseret, men intensiveret samarbejde i prioriterede områder, eksempelvis SFO
Gærdet (Espergærdeskolen) og SFO Tibben (Tibberupskolen).
I skoleåret fokuseres på videre implementering af skolereform, på fleksibilitet – håndtering af planlagt
fravær, teamsamarbejde, optimering af faglige vejledere, overgange fra dagtilbud til skole og ikke mindst
læringsmål – elevplaner og Fælles Mål. Samtidigt uddannes alle pædagogiske medarbejdere i Kompasmetode, jf. Boost, - kompetenceløft af Helsingør Kommunes pædagogiske medarbejdere.
Dertil forberedes etape 2, samling af indskoling, mellemtrin mellem Espergærdeskolen og Tibberupskolen.
(Overgangsordning for sjette klasse, evt. femte kl.?). Samtidigt igangsættes i skoleåret det pædagogiske
udviklingsarbejde, der skal danne baggrund for nye indskolings + mellemtrin skoler og udskolingsmiljøet,
herunder overbygningslinjer. Derved opnår vi to år til at planlægge og kvalificere strategi, proces og
implementering i et toårigt perspektiv, og derved sikre såvel indtryk fra andre skoler /uddannelser, som
kommunikation med alle berørte parter om muligheder og udfordringer.
2016/2017 Etape 2
I anden etape samles indskoling inkl. 4. og 5.kl. fra Tibberupskolen på Espergærdeskolen og SFO Gærdet og
SFO Tibben sammenlægges.
23
Læring med Karakter!
I skoleåret fokuseres på videre implementering af skolereform, på fleksibilitet – håndtering af planlagt
fravær, teamsamarbejde, optimering af faglige vejledere, overgange fra dagtilbud til skole og ikke mindst
læringsmål – elevplaner og Fælles Mål. Samtidigt uddannes alle pædagogiske medarbejdere i Kompasmetode, jf. Boost, som er et kompetenceløft af hele Helsingør Kommunes skolesystem.
Endelig udarbejdes profil for udskoling, linjefag, organisering m.v. og samlet udskoling på Tibberupskolen
forberedes.
Faglokaler forberedes.
2017/2018 etape 3
I tredje etape samles alle udskolingselever på Tibberupskolen i et samlet udskolingsmiljø og øvrige elever i
indskolings – og mellemtrin samles på tre øvrige skoler. Fokus er på videre implementering og realisering af
skolens mål og visioner.
24
Læring med Karakter!
Referencer

Kompetenceløft af hele Helsingør Kommunes skolesystem ’Boost’ (https://www.helsingor.dk/nyheder-ogpresse/nyt-fra-helsingoer/2014/a-p-moeller-millioner-sender-helsingoer-forrest-i-innovationskaploeb/)

Hattie J.: Synlig Læring, 1.udgave, 6. oplag, 2014

Antorini, C.: i forhold til ’den store og lille nøgle til folkeskolereformen’
(http://www.folkeskolen.dk/563150/antorini-folkeskolereformen-er-en-laeringsreform)

Robinson V.: Elevcentreret Skoleledelse, 1. udgave, 1. oplag, 2015

Bjerg, H. og Staunæs, D: Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret
skoleledelse, 2014

Ravn, I. og Petersen, V.: Skolens teammøder. Facilitering og refleksive processer, 2015

Poulsen, S. C.: Kan læringspsykologi bruges til noget i folkeskolen?, i Pædagogisk Psykologisk Tidskrift, nr. 3,
2009

Rapport A: Fremtidens Folkeskole - Én af verdens bedste. Anbefalinger fra Skolens Rejsehold, 2010
(http://www.danskeforlag.dk/download/pdf/096asb042_RapportA_enkeltsider.pdf)

KREVI: Konsekvenser af en ændret skolestruktur, 2010

Smith, N.: Long-term effects of school size on students’ outcome, i Economics of Education Review, 2015

Egelund, N.: Analyse af Roskilde Kommunes folkeskoler, 2014

Samt diverse rapporter og inspirationsmateriale fra:
o

UVM, KORA, EVA, KL, Rådet for børns læring, SFI, Folkeskolen.dk
Folkeskoleloven (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163970)
Diverse bilag
1.
Forskning og tankesæt…
2.
Digitalisering
3.
Oversigt over Espergærde Skoles afgangseksamensresultater de sidste tre år
4.
Oversigt over afgangseksamener og de socioøkonomiske referencer
5.
Oversigt over skolens mulighed for at etablere faglige miljøer ud fra en tænkning om min. tre faglærere for et
bæredygtigt fagligt miljø
6.
Klassekoefficient
7.
Scenarie 1: en uændret skolestruktur
8.
’Stemningsoverblik’ på baggrund af personalemøder, forældremøder og øvrige input
9.
Scenarie 3
25
Læring med Karakter!
Bilag 1: Forskning og tankesæt…
1. Det grundlæggende formål med skoler er at sikre, at alle elever lærer, og ikke blot at alle elever får
undervisning. Elevernes læring må være den linse, lærerne ser igennem, når de gennemgår praksisser,
politikker og procedurer.
2. Skoler kan ikke hjælpe alle elever til at lære, hvis lærerne arbejder isoleret. Skoler må skabe strukturer
og kulturer, der fremelsker et effektivt lærersamarbejde – et samarbejde, der fokuserer på faktorer
inden for vores indflydelsessfære, der kan påvirke elevlæring på en positiv måde.
3. Skoler vil ikke kunne vide, om lærere lærer elle ej, medmindre de er tydelige med hensyn til, hvad
eleverne skal lære, og medmindre de kontinuerligt indsamler tegn på denne læring og derefter bruger
disse tegn:
a. til at opfylde elevernes behov bedre gennem systematisk undervisning og berigelse og
b. til at gennemtrænge og forbedre lærernes individuelle og kollektive professionelle praksis.15
Budskabet i John Hatties tænkning omkring Synlig læring handler om virkning og at det har altafgørende
betydning for elevernes læring at lærerne ’kender deres virkning’. ”Det der betyder noget er, at lærerne har
et tankesæt, hvor de ser det som deres rolle at evaluere deres effekt på læring”16.
Figur 1.2. Kend din virkning17
15
16
Hattie, J. (2014): s. 109-110
Ibid.: s. 42
26
Læring med Karakter!
Figuren på forrige side sammenfatter overordnede principper, der har den mest positive effekt på
elevernes læring – ud fra John Hatties forskning og samling af over 800 metaanalyser i forhold til lærerens
rolle samt hvor effektiv en given indsats er.
Et incitament i forhold til at tænke fagligt styrkede og bæredygtige læringsmiljøer på både elev og lærer /
pædagog -plan, tager blandt udgangspunkt i John Hatties samt Vivianne Robinsons tænkning – med hver
deres fokus på henholdsvis lærer (og pædagog) / elev og ledelse / medarbejder -plan. Det vil sige et fokus
på læring samt (ledelse af) lærende fællesskaber på både elev-, medarbejder- og lederniveau.
Robinson, V.(2015): s. 24
17
Ibid.: s. 29
27
Læring med Karakter!
Det har således altafgørende betydning for elevernes læring at deres lærere / pædagoger samtidigt lærer –
i kraft af en løbende evaluering af undervisningens effekt samt den sparring og udvikling som skoleledelsen
skal formå at etablere. Både i forhold til teamsamarbejdet, kollegaer i mellem og med nærmeste leder. (Det
samme gør sig gældende for eleverne i forhold til i højere grad at prioritere elev-elev feedback samtidigt
med lærer (og pædagog) / leder feedback.
Robinson, V.(2015): s. 30
Figur 1.2. er Viviane Robinson bud på en matrix over fem vigtige ledelsesdimensioner, der i samspil med de
tre fremhævede ledelseskompetencer tilsammen giver undervisning og læring af høj kvalitet.
Det er en tænkning som ledelsen pt arbejder med og som kommende kompetenceudviklingsforløb i det
kommende skoleår vil bære stort præg af.
En vigtig og afsluttende pointe er, at:
Evidensbaseret viden udstyrer os ikke med handlingsregler, men kun hypoteser, der kan bruges til intelligent
problemløsning og til at gennemføre undersøgelser af og overvejelser om, hvad der er målet med
uddannelse. (Hattie, J. (2014): s. 109-110)
28
Læring med Karakter!
Bilag 2: Digitalisering
Mål: Espergærde Skole har fokus på inddragelsen af digitale læringsmidler i undervisningen for at sikre
de digitale kompetencer, som vi mener vores elever får brug for i fremtiden.
Målet om et fagligt løft via læringsmålstyret undervisning kræver, at Espergærde Skole fortsat holder sig
digitalt opdateret og benytter ny teknologi og digitale læringsmedier. Sociale medier, E-bøger, E-tavler,
intelligente værktøjer og multimediale interaktive undervisningsforløb m.fl. muliggør differentierede
læringsformer og -forløb. Samtidigt er en digital understøttet læring med til at give eleverne nødvendige ITkompetencer, som fremtidens globale og digitale samfund efterspørger.
Fremtidig digitaliseret undervisning kan foregå i virtuelle læringsrum, hvor der er mulighed for interaktiv
undervisning.
Espergærde Skole er opmærksom på, at en øget digitaliseret undervisning har betydning for ’det sociale
læringsrum’ / ’social læringsinteraktion’ – i forhold til lærer/elev og elev/elev relationen.
Skolen har en skærpet opmærksomhed på elevernes ’sikkerhed’ og ’digital etik’ i forhold til elevernes
færden i den ’virtuelle verden’.
Udviklingstiltag:





Kontinuerlig opgradering og vedligeholdelse af de tekniske forudsætninger for digital understøttet
undervisning. Herunder optimale netværksforhold på alle skoler, udlån af computere / tablets og
mulighed for ’bring you own device’ til brug i undervisningen
Etablering af læringscentre, der understøtter skolens arbejde med digitale læringsmidler
Kompetenceudvikling af personale i praktisk brug af digitale medier samt inddragelse ift. den
understøttende undervisning/ Hands on læring
IT understøttelse i teamets arbejde/samarbejde
Videreudvikle skolens brug af Flipped learning / Flipped Classroom. (Undervisning med digitale
medier, der understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt, blandt andet ved at
flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i
læringsprocessen. – Det handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale
materialer)
29
Læring med Karakter!
Bilag 3: Oversigt over Espergærde Skoles afgangseksamensresultater de sidste tre år
2011/2012
2012/2013
2013/2014
*Oversigt over hele landet der kan vælges ud fra:
http://statweb.uni-c.dk/Databanken/uvmdataweb/fullClient/Default.aspx?report=KGS-antkar-fag-kar&res=1745x780
30
Læring med Karakter!
Bilag 4: Oversigt over afgangseksamensresultater og socioøkonomiske referencer de sidste
tre år
Forskellen mellem skolens karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference er behæftet med en vis statistisk
usikkerhed. Usikkerheden opgøres som et interval omkring den socioøkonomiske reference (i grafikken markeret med
en sort linje). Hvis skolens karaktergennemsnit ligger i usikkerhedsintervallet omkring den socioøkonomiske reference,
er der grundlag for at sige, at karakteren svarer til, hvad andre elever på landsplan med lignende baggrundsforhold
har opnået.
I de tilfælde, hvor skolens karaktergennemsnit ligger uden for usikkerhedsintervallet, er karakteren statistisk
signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, og forskellen er markeret med en (*) i tabellen på foregående
side. (Link: https://statistik.uni-c.dk/KaraktererSocref/Default.aspx?instnr=280409&skoleaar=2011%2f2012)
31
Læring med Karakter!
ca. landsgennemsnit
Nedenstående tabel giver et overblik over Espergærde Skoles karaktergennemsnit i forhold til den
socioøkonomiske reference, set i lyset af resten af Helsingør Kommunes skolers resultater – samt med
henvisning til landsgennemsnittet.
8
6
4
Karaktergennem-snit
2
Socioøk.
reference
0
Espergærde Skole Hellebækskolen
Helsingør Skole
Hornbæk Skole Snekkersten Skole
Kvalitetsrapport 2013/2014
Ud fra tabellen og den socioøkonomiske reference har Espergærde Skole det største faglige potentiale,
men dette potentiale udfyldes ikke (målt ud fra et samlet karaktergennemsnit).
Det er skoleledelsens intention at udfolde faglige potentiale ved en mere optimal organisering af skolens
elever og spor, samt medarbejderresurser og kompetencer, der kan understøtte fagligt styrkede og
bæredygtige læringsmiljøer for både elever og medarbejdere.
32
Læring med Karakter!
Bilag 5: Forsøg på at skildre skolens mulighed for at etablere fagligt bæredygtige
læringsmiljøer – ud fra en ramme på minimum tre faglærere pr. fag
Indskoling + mellemtrin (0.kl.-6.kl.)
1-spor
2-spor
3-spor
4-spor
5-spor
Dansk
5,8
11,5
17,5
23,0
Matematik
3,3
6,7
10,0
13,3
Idræt
1,8
3,7
5,4
7,2
Engelsk
1,3
2,5
3,8
5,0
Natur/teknik
1,2
2,4
3,6
4,8
Musik
1,2
2,4
3,6
4,8
Billedkunst
1,2
2,3
3,5
4,6
Kristendom
0,7
1,4
2,1
2,8
Historie
0,6
1,2
1,8
2,4
Håndarbejde
0,3
0,7
1,0
1,3
Sløjd
0,3
0,7
1,0
1,3
Hjemkundskab
0,3
0,5
0,8
1,0
Cirka antal faglærere ved et indskoling + mellemtrin miljø, beregnet ud fra tabellen på side 16.
28,8
16,7
9,0
6,3
6,0
6,0
5,8
3,5
3,0
1,7
1,7
1,3
Udskoling (7.kl-9.kl.)
1-spor
2-spor
3-spor
4-spor
Dansk
2
4,1
6,1
Matematik
1,5
2,9
4,4
Engelsk
1
2,1
3,1
Tysk
1,3
2,6
3,9
Fysik/kemi
0,8
1,7
2,5
Idræt
0,7
1,4
2,1
Historie
0,6
1,2
1,8
Biologi
0,6
1,2
1,8
Fransk
1,0
1.0
2,0
Samfundsfag
0,5
1,0
1,5
Geografi
0,5
1,0
1,5
Kristendom
0,3
0,5
0,8
P-FAG og
potentiel
linjetænkning?
Cirka antal faglærere ved et udskolingsmiljø, beregnet ud fra tabellen på side 16.
5-spor
8,2
6,0
4,2
5,2
3,4
2,8
2,4
2,4
2,0
2,0
2,0
1,0
9,8
7,3
5,2
6,5
4,2
3,5
3,0
3,0
2,5
2,5
2,5
1,3
33
Læring med Karakter!
Bilag 6: Klassekoefficient
Klassekvotient i 2013/2014 og 2014/2015
25,0
20,0
19,0
22,4
22,4
22,8
22,8
23,2
22,8
20,3
20,9
21,0
21,4
21,1
22,0
21,6
22,2
23,0
23,7
23,8
24,0
18,0
Klassekvot. 2013, almenelever
Klassekvot. 2014, almenelever
Gns.
34
Læring med Karakter!
Bilag 7: Scenarie 1: en uændret skolestruktur
Scenarie 1 er en fastholdelse af det skolesystem, vi har i dag. Det er en Espergærde Skole med tre 0.-9.
klasse skoler og en 0.-6. klasse skole. Ved at bibeholde den nuværende skolestruktur vurderes blandt andet
følgende fordele og udfordringer:
Fordele:
 Skolernes geografiske placering samt sikre og korte trafikveje til skolerne
 En oplevelse af ro
 Bibeholde kollegiale relationer
 En oplevelse af et (helt) skoleforløb fra 0.-9. klasse
 Lettere at koordinere overgang / overlevering mellem faserne
 Søskende kan være samlet på en matrikel
 Fælles kultur på matriklen
 Muligheden for at undervise i flere faser
 Forskellige skolemiljøer at profilere sig på
Udfordringer:
 Vi udfylder ikke vores faglige potentiale. – Og vores nuværende organisering er ikke optimal i
forhold til at etablere styrket faglige miljøer samt rammer, der understøtter folkeskolereformens
mange elementer bedst muligt
 Færre muligheder for holddannelse og etablering af differentieret læringsmiljøer med henblik på
den enkelte elevs læreproces og forskellige faglige niveauer, læringsstile, trivsel mm.
 Ud fra prognoser om et faldende elevtal risikerer Espergærde Skole kun at kunne oprette 1 spor på
hver matrikel
 Skolerne tyndes ud nedefra, hvilket gør det svært at fastholde samt etablere nye fagligt stærke,
differentieret og bæredygtige miljøer
 Samarbejde, kollegial sparring med fagfæller og temudvikling er vanskelig i mindre enheder
 Mangel på fagspecifikke lærer (3. sprog faglærere og lærere inden for naturfagene)
 At lærere med tilsvarende kompetencer varetager de små fag på flere matrikler (cykel-lærerene)
løser udfordringerne i forhold til ’linjefagsdækning’, men ikke udfordringen omkring et fagligt løft,
blandt andet ved daglig / ugentlig sparring med fagfæller mm.
 For mange elever i hver klasse
 For mange samarbejdspartnere
35
Læring med Karakter!
Bilag 8: ’Stemningsoverblik’ på baggrund af personalemøder, forældremøder og øvrige
input
Fra medarbejderne – P møder med mere:








Stort fokus på ro
Faglig og pædagogisk udvikling fremmes uanset struktur
ALT for kort tid til, at vi som medarbejdere kan komme med kvalificerede og gennemtænkte input
til beslutningsgrundlaget. Det er utrygt!
Ønske om at få lov til at implementere skolereformen før, vi skal ud i nye store forandringer.
Fordele omkring undervisning, større faglighed i scenarie 2
Ønske om at fordele ved lidt større enheder bliver integreret i scenarie 1, i et tilpasset scenarie 1
Udfordring med de mindste læringsmiljøer – TB og ES – scenarie 3 – slå dem sammen, inklusiv SFO
Udfordring med etablering af det nødvendige antal faglokaler i scenarie 2
Fra forældremøder uge 17:







Indskoling + mellemtrin afdeling: sikre trafikveje, søskendehensyn
Udskolingsafdeling: i tilfælde af mobning / mistrivsel + hvis valget havner på Mørdrupskolen
Validt datamateriale efterspørges
Økonomi, hvordan påvirkes denne ved forskellige scenarier
Forskning og anbefalinger i forhold til optimale forhold / antal spor mm.
Opdele store og små elever – mister vi dannelsesaspekt / de store er forbilleder for de små
Et mere visionært scenarie 3 med fokus på indhold i reformen / omsætning af reform
36
Læring med Karakter!
Bilag 9: Scenarie 3
I løbet af processen er ønsket om at indtænke et scenarie 3 i processen opstået. Der er fra forældre- og
medarbejderside peget på flere forskellige scenarie 3:
 Et scenarie hvor man lukker en matrikel
 Et scenarie hvor man rykker indskoling og SFO fra Tibberupskolen til Espergærdeskolen og
mellemtrinnet fra Espergærdeskolen til Tibberupskolen
Det er de to mest dominerende forslag til alternativ scenarie. Begge med den præmis at man dertil i
scenarierne fastholder Mørdrupskolen og Grydemoseskolen uændret.
Argumentationen for dette har vært mangesidet:
For et scenarie 3 (gældende for begge scenarier)
Vi løser der hvor vi mest tydeligt mangler elever.
Vi skiller os ud fra andre skoler i Helsingør ved at
fastholde helhedsskolen 0. – 9.kl.
Vi får skabt ro – ikke flere forandringer her og nu.
Hvis vi lukker Espergærdeskolen har vi løst
problemet.
De tre store skoler kan udvikles indenfor de
nuværende organisatoriske rammer.
Søskende kan gå i skole på samme matrikel.
Sikker og kort skoletrafikvej.
Problematisering (skoleledelsens vurdering)
Vi løser ikke udfordringen om at skabe fagligt
bæredygtige læringsmiljøer.
Som ovenfor + at der ingen faglig forskningsmæssig
dokumentation er for, at den ene organisering er
bedre end den anden.
Vi får ikke skabt ro og stop for ændringer, men
tværtimod sat os i en situation, hvor vi hele tiden
må forholde os til kapacitetstilpasninger på
forskellige matrikler.
Vi kan ikke selv lukke en skoleafdeling. Hvis
børnetallet falder som prognosticeret kommer vi
uanset organisering til at forholde os til lukning af
matrikel.
Men hovedargumentet er, at vi ikke får skabt
grundlag for et fagligt bæredygtigt miljø ved ikke at
gøre noget.
Bestemt. Men ændrer ikke på, at det også vil blive
udfordret i takt med at elevtallet falder.
Ja. Men det løser ikke udfordringen i forhold til en
løftet faglighed. Kerneopgaven = Elevernes læring!
Ja. Derfor peger skoleledelsen på Tibberupskolen
som udskolingsmatrikel, for at bevare fordelene ved
stisystem mm. omkring Mørdrupskolen – med
henblik på indskolingseleverne…
Samlet set er det skoleledelsens vurdering, at vi ikke når vores mål om større faglighed i alle skolens faser,
ved at arbejde ud fra en af scenarie 3 modellerne. Endvidere tjener det ikke skolens sag at bede om politisk
indgriben. Analysen er at vi i de kommende år har elever til de nuværende matrikler, og kommer vi i en
situation, hvor der ikke er elever nok, som prognoserne tyder på, vil der under alle omstændigheder
komme en politisk proces.
37