Børneafd. C1

Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Organisatorisk placering
Afsnit C1, er et neonatal sengeafsnit på Regionshospitalet Herning. Afsnittet er en del af Børneafdelingen i
Hospitalsenheden Vest (HEV), Region Midtjylland.
Børneafdelingen består yderligere af afsnit C2 og et Pædiatrisk Ambulatorie.
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle
Samarbejdsrelationer:
Fødegangen, Pædiatrisk Afsnit C2, Distrikt Pædiatrien, pædiatriske læger, sekretærer og servicepersonale.
Svangre - Barselsafsnittet, Primær sundhedstjeneste (Sundhedsplejen), Billeddiagnostisk Afdeling,
Anæstesiafdelingen, Børnegruppen (fysioterapi/ergoterapi), Klinisk Biokemisk Afdeling, øjenlæge, øre –
næse - halslæge, EEG laboratoriet, sygehuspræst, diætist, tolk, Nordlys og andre neonatalafdelinger.
Personalet på Afsnit C1:
Ledergruppen består af Afdelingssygeplejerske Lisbeth Andersen, Assisterende Afdelingssygeplejerske ElseMarie Kirketerp og Klinisk IT ansvarlig Susanne B. Pedersen.
Lægerne deles i hele Børneafdelingen, men vi har to, der mest er tilknyttet os. Det er Rikke Monrad, der er
vores specialeansvarlige overlæge og afdelingslæge Mads Buhl.
Personalegruppen består herudover af ca. 35 hel – og deltidsansatte sygeplejersker. I dagtimerne har vi en
fast tilknyttet sekretær. Vi har endvidere en farmakonom tilknyttet afsnittet, der kommer dagligt og
kontrollerer og bestiller medicin. Samtidig holder hun øje med udløbsdatoen på afsnittets medicin.
Afsnittet har en Klinisk Vejleder for sygepleje – og jordemoderstuderende.
I afdelingen er der et stort erfaringsgrundlag, idet mange af de ansatte har arbejdet inden for neonatologien
i mange år. Der sker til stadighed uddannelse af personalet og oplæring i specialet. Der er i afsnittet udviklet
et uddannelsesprogram, som alle sygeplejersker gennemgår.
Arbejdet er tilrettelagt, så der opnås størst mulig kontinuitet for forældre og børn. Der tilknyttes både en
sygeplejefaglig og en lægefaglig kontaktperson til alle patienter og deres forældre. Arbejdet er organiseret
som tildelt patientpleje, hvor hver enkelt sygeplejerske varetager hele plejen omkring de tildelte børn,
kontakten til forældrene, samarbejdet med lægerne og dokumentation af plejen.
Der er vedtaget retningslinjer for stuegangen, og der er et meget tæt og respektfuldt samarbejde mellem
læge og sygeplejerske.
Afsnittet råder over familiestuer, så forældrene kan bo tæt på deres barn og så snart det er muligt gerne
sammen med deres barn. Vi har Central overvågning, så børnene kan bo sammen med forældrene, selvom
de har brug for sat overvågning.
Studerende på C1:
Februar 2015
Side 1 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle
Afsnittet modtager sygeplejestuderende på modul 11, 12 og 13, samt jordemoderstuderende på modul 7. Vi
har desuden erhvervspraktikanter.
Patientkategorier/borgerkategorier
Afsnit C1 er normeret til 15 patienter og modtager præmature børn fra 28. svangerskabsuge, syge nyfødte
og spædbørn op til ca. 3 måneders alderen. Afsnittet respiratorbehandler kortvarigt, men kræves der
længerevarende respiratorbehandling, flyttes barnet til Skejby Sygehus. Skejby har et transporthold,
bestående af læger og sygeplejersker, der flytter børnene imellem de forskellige neonatal afsnit i landet, når
de har behov for en opgraderet behandling.
De hyppigste patient kategorier på C1 er:
 Præmaturitet.
 Lav fødselsvægt.
 Icterus.
 Infektioner.
 Respirationsinsufficiens.
 Ernæringsproblematikker.
 Cerebrale lidelser.
 Misdannelser.
 Morbus cordis.
 Hypoglykæmi.
 Abstinenser.
Inden endelig udskrivelse fra afsnittet kan børnene være hjemme på orlov og derfor varetager vi også
opfølgnings besøg på afsnittet. Vi tilbyder desuden Tidligt Hjemme Ophold også kaldet THO til for tidligt
fødte børn, der stadig har brug for at blive suppleret med sondemad. Ved et tidligt hjemmeophold passer
forældrene selv deres barn hjemme i vante omgivelser. Familien bliver fulgt tæt med besøg af kontakt- eller
THO- sygeplejerske i hjemmet eller ved ambulante kontroller i afdelingen.
Derudover har vi et Neonatal Ambulatorie tilknyttet, som to af afsnittes sygeplejersker varetager sammen
med afsnittets specialansvarlige overlæge eller en anden af Børneafdelingens pædiatere. Ved behov er der
også fysioterapeut og ergoterapeut med.
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger
De kliniske problemstillinger udspringer af det enkelte barn og forældrenes individuelle behov og
problematikker. Indlæggelsestiden kan vare fra få timer til måneder.
Februar 2015
Side 2 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger
Neonatologien er et speciale, hvor den tekniske, instrumentelle del af sygeplejen og den pædagogiske side
fylder meget og er en absolut forudsætning for, at barnet og familien får en sikker, faglig og optimal
behandling og pleje.
Forældresamarbejdet er en meget vigtig del af den neonatale sygepleje. Vi betragter forældrene, som vores
ressource i plejen af barnet, fordi forældre/barn relationen er af største betydning for, hvordan det
pågældende barn klarer sig. Enten er forældrene sammen med barnet på kuvøsestuen så meget som muligt,
eller barnet opholder sig på familiestuen sammen med forældrene, så snart dets tilstand, og forældrenes
ressourcer tillader det.
De centrale problemstillinger er dels direkte problemstillinger i forhold til børnene, og dels
problemstillinger i forhold til forældresamarbejdet og forældre/ barn relationen.
De centrale problemstillinger er:

















Sygepleje i forbindelse med modtagelse af barnet, og etablering af en tillidsfuld og bæredygtig
kontakt med forældrene.
Sygepleje i forbindelse med afklaring af sygdomsbilledet.
Sygepleje i forbindelse med observation og håndtering af patienterne.
Samarbejde med forældrene og vejlede dem i den grundlæggende pleje og håndtering af barnet.
Sygepleje til børn med brug for respirationsstøtte.
Sygepleje til børn med ernæringsproblemer, eksempelvis børn, der har brug for parenteral ernæring
eller sonde ernæring. Kan også være børn der er i manglende trivsel og derfor bliver genindlagt.
Sygepleje i forbindelse med amme etablering.
Sygepleje til infektionssyge børn.
Sygepleje til børn med kredsløbsproblemer.
Sygepleje til børn med abstinenser.
Sygepleje i forhold til smertebehandling og forebyggelse af smerter.
Sygepleje til forældre med sorg- og krisereaktioner.
Sygepleje i forhold til at etablere og fastholde mor/barn og far/barn kontakten.
Undervise og vejlede om forebyggelse og sundhedsfremmende aspekter.
Styrke forældrenes mestringsevne.
Sygepleje ved udskrivelse, eksempelvis udskrivelsessamtale.
Kontakt til sundhedsplejersken og andre relevante samarbejdspartnere.
Typiske kliniske sygeplejeopgaver
I det følgende beskrives nogle af de typiske kliniske sygeplejefaglige opgaver, der er relevante i forhold til, at
være studerende på modul 11. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde, hvor
der primært er fokus på at udføre sygepleje og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at
lede sygepleje og at udvikle sygepleje.
Februar 2015
Side 3 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Typiske kliniske sygeplejeopgaver
Opgaver med henblik på at udføre sygepleje:
Læringsmål:








At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige
problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.
At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog.
At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer.
At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse
patientsituationer.
At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper.
At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelsen af sygepleje.
At handle moralsk ansvarligt under hensynstagen til den enkelte patient/familie.
At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og
observationer.
Opgaver i afdelingen:










Identificere, planlægge, udføre, justere og evaluere sygepleje i udvalgte komplekse situationer i
samarbejde med familien og sygeplejersken.
Dokumentere i relevante dokumentationssystemer.
Være kontaktperson for 1-2 børn i overensstemmelse med modulets overordnede fokus på det
akutte og det kroniske patientforløb.
Medinddrage familien i plejen og medinddrage deres ønsker og ressourcer.
Varetage sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje.
Kende og anvende kliniske metoder, retningslinjer, gældende standarder og procedurer.
Kende til observationer ved venflon og deltage ved anlæggelse af venflon.
Administere og kende til proceduren ved indgift af IV væske.
Selvstændigt beherske korrekt medicinadministration til udvalgte patienter. (kende og anvende
indikation, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkning, tegn på overdosering,
interaktioner og kontraindikation).
Varetage professionel kommunikation. Etablere relationer og forventningsafstemme med familien.
Opgaver med henblik på at formidle sygepleje:
Læringsmål:


At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige
problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.
At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog.
Opgaver i afdelingen:
Februar 2015
Side 4 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Typiske kliniske sygeplejeopgaver




Kende og anvende fagsprog samt beherske skriftlig og mundtlig kommunikation med familien,
andre pårørende, sygeplejersker og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
Vejlede og informere forældre omkring det syge barns symptomer, problemstillinger, behandling og
forløb, herunder sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse.
Planlægge og udføre undervisning til familien og til personale evt. til seminar, der henvises til
modulbeskrivelsen.
Formidle og begrunde den udførte sygepleje ved sygeplejefaglig morgenkonference, til stuegang, i
refleksionssituationer samt skriftlig i EPJ og på Cetrea tavler (Anywhere).
Opgaver med henblik på at lede sygepleje:
Læringsmål:


At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer.
At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og
observationer.
Opgaver i afdelingen:





Anvende EPJ i forhold til planlægning og dokumentation af sygepleje.
Inddrage tværfaglige samarbejdspartnere som eksempelvis Fys/Ergo, Børneambulatoriet,
sundhedsplejen eller andre med relevans for det enkelte pt. forløb.
Have overblik og selvstændig prioritere, organisere, administrere/lede sygepleje til 2-3 børn med
henblik på kontinuitet og sammenhæng af de aktuelle patient forløb.
Uddelegere sygeplejeopgaver til øvrigt plejepersonale.
Varetage opgaver i forhold til at være kontaktperson.
Opgaver med henblik på at udvikle sygepleje:
Læringsmål:

At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige
problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.
Opgaver i afdelingen:




Reflektere over og forholde sig kritisk til den sygepleje der udføres i afdelingen og bidrage med
praksis, udviklings og forskningsbaseret viden.
Deltage i implementering af nye sygeplejefaglige tiltag i afdelingen.
Reflektere over og forholde sig kritisk til egen udført sygepleje i forhold til læring.
Udføre Seminar, se modulbeskrivelse.
Februar 2015
Side 5 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Typiske patientforløb/borgerforløb
På C1 modtages alle patienter akut, enten fra fødegangen i Herning og Holstebro eller de kommer via egen
læge eller vagtlæge. Det vil være muligt, at tilrettelægge de kliniske studier ud fra forskellige patientforløb,
der knytter sig til den neonatale sygepleje i både korte og lange indlæggelses forløb.
I det følgende gives et eksempel på et eksemplarisk forløb, som det kan være for en præmatur med lette
respirationsproblemer, og nogle af de problemstillinger, der kan udspringe af patientforløbet. De
sygeplejemæssige og pædagogisk formidlende opgaver kan siges, at være kendetegnende for barn -/
forældre - / sygeplejerskerelationen i et neonatalafsnit, hvor fokus er behandling, lindring, forebyggelse og
sundhedsfremme. Nøgleordene i sygeplejen er faglig viden, vejledning, pædagogik, kommunikation og
samarbejde på flere planer.
Præmatur i uge 31 indlægges fra fødegangen i Herning:
Modtagelse i afdelingen.
 Stabilisering af barnets tilstand.
 Afklaring af barnets symptomer.
 Udlede aktuelle og potentielle sygeplejeproblemer ud fra en helhedsvurdering af barnets
situation.
 Tage hånd om forældrene.
 Forklare om barnets behandlingsbehov.
 Psykiske reaktioner på for tidlig fødsel og indlæggelse af barn på C1.
 Starte etablering af forældre/ barn kontakt.
 Afstemme forældrenes forventninger til amning/ ikke amning.
 Nu eller senere vise forældre til rette i afdelingen.
 Dokumentation af indlæggelsesforløbet.
Behandling og sygeplejeomsorg gives under hele indlæggelses forløbet, ud fra barnets
tilstand. Dette på baggrund af observationer, der kontinuerligt gøres af eksempelvis:
 Respiration.
 Puls.
 Hudfarve, tonus, reflekser.
 Bevægemønster.
 Kontakten med barnet.
 Bevidsthedsniveau.
 Data fra saturations målinger og transcutane målinger af O2 og CO2 niveauet i blodet.
Observere og foranledige iværksættelse af behandling i forhold til hyppigt
forekommende problemer, hos det præmature barn, eksempelvis
 Hypoglykæmi.
 Hypocalciæmi.
Februar 2015
Side 6 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Typiske patientforløb/borgerforløb


Apnø.
Icterus.
Vurdering af ernæringstilstanden ud fra observationer af eksempelvis
 Vægt og længde.
 Udskillelser.
 Barnets evne til at optage maden.
 Gylp og opkastninger.
Udregne og tilpasse døgnmængden efter barnet behov, og påbegynde amme træning, når barnet er klar til
dette.
Samtidig med udøvelsen af konkrete sygeplejehandlinger og observationer i den
direkte pleje af barnet, har sygeplejersken løbende til opgave at planlægge, udføre og evaluere
forældresamarbejdet. Hensigten er, at inddrage forældrene mest muligt i
omsorgen af deres barn, og støtte forældrene i deres mestring af, at være forældre til et præmaturt barn.
Dette kan eksempelvis gøre ved hjælp af:




Kængurumetoden, der styrker bondingen mellem barn og forældre.
Samtaler, der kan være en hjælp til at afdække forældrenes behov for psykisk støtte.
Involvering af forældrene i behandlingen og plejen af barnet.
Vejlede og undervise forældrene, så de lærer at tolke deres barns signaler og får en forståelse af det
præmature barns behov.
Når barnet er i ca. 35. uge og er stabilt med sin vejrtrækning, begynder sygeplejersken i samråd med
forældre og læge at forberede udskrivelsesforløbet. Dette gøres ud fra barnets almene tilstand og udviklings
niveau, forældrenes handlekompetence og mestring af deres situation. Barnet kommer mere med på
forældrenes stue, og amme træningen intensiveres. Når barnet har kræfter til at sutte i længere tid, laves
der i samråd med forældrene en ammeplan. Herefter går barnet langsomt og i eget tempo over til, at kunne
klare sig selv ved brystet. Forældrene tager efterhånden helt over og klarer alt omkring barnet selv.
Sundhedsplejersken inviteres efter aftale med forældrene til et besøg i afdelingen under indlæggelsen og
ved udskrivelsestidspunktet. Dokumentation af observationer og forældre samarbejdet er en vigtig del af
sygeplejen, for at forældrene får oplevelsen af kontinuitet i plejen og for at vigtige informationer ikke går
tabt.
Efter udskrivelsen tilbydes opfølgning i neonatal ambulatoriet med henblik på:
 Forsat støtte til bearbejdning af, at have et præmaturt barn.
 At barnet får en alderssvarende stimulation og evt. behandling.
 At forældrene ser deres barn som et raskt barn og ikke som et, der bliver ved med at være
præmatur.
Februar 2015
Side 7 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Metoder i klinisk praksis
Kliniske metoder:
I pædiatrisk afdeling udarbejdes der hvert år et ministrategikort, hvor årets fokusområder beskrives. Det
overordnede fokusområde er effektive og velfungerende patientforløb. I Børneafdelingen vil vi gerne sikre
kvalitet og sammenhæng i diagnostik, behandling og pleje af syge børn i tæt samarbejde med forældrene.
Der er stort fokus på faglighed og holdånd.
I det kliniske arbejde gøres brug af sygeplejeprocessen (pædagogisk plejeplan), som grundlag for
sygeplejerskens observationer, vurderinger, problemløsning og dokumentation. Systematikken og
strukturen har sit afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. I den direkte sygepleje til det enkelte barn
arbejdes der med afsæt i Afsnittets tilpasning af NIDCAP (udviklingsstøttende neonatal pleje) principperne.
Plejeformen er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet under indlæggelsen.
I forældresamarbejdet gøres brug af gruppeundervisning i forhold til det præmature barn. Her er emnerne:
”Det at blive forældre til et præmaturt barn”, ”Hvordan får mit barn lært at spise”, ”Tolkning af barnets
signaler” og ”Udskrivelse”. Herudover arrangeres der bedsteforældreaftener, hvor de tætte pårørende til
langtidsindlagte eller tidligere langtidsindlagte børn har mulighed for at deltage.
Refleksionsmetoder:
Der afholdes dagligt en kort sygeplejefaglig konference om formiddagen. Her kan indholdet være
problemstillinger i relation til sygeplejen til forældre og barn, etiske dilemmaer og procedurer m.m. Dette
med det mål, at sikre kontinuitet og høj faglig sygepleje til det enkelte barn/familie og sikre faglig og
personlig udvikling hos den enkelte sygeplejerske. En gang i mellem afholdes der audit/undervisning ved
afsnittets specialeansvarlige overlæge eller afdelingslæge.
Desuden bruger vi meget hinanden som refleksions - og sparringspartnere i løbet af arbejdsdagen.
Udviklings og forskningsmetoder:
Der afholdes hver anden måned fælles tværfaglig konference med gynækologisk og obstetrisk afdeling, hvor
udvalgte patientforløb gennemgås.
Der er møde mellem sundhedsplejerskerne i optageområdet, obstetrisk afdeling og neonatal afdelingen to
gange årligt, hvor viden udveksles og fælles problemstillinger behandles.
Audit metoden anvendes til kontrol af, at alle patienter har fået en kontakt person.
Vi deltager i en tværsektoriel arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra fødegangen, svangrebarselsafsnittene i Herning og Holstebro, neonatalafsnittet, samt sundhedsplejen i HEV´s optageområde.
Arbejdsgruppens opgave er at registrere og auditere på genindlæggelser på grundlag af fastlagte kriterier
fra Sundhedsstyrelsen. Dette har indtil videre bevirket, at der er blevet udarbejdet fælles instrukser og
fælles trivselsskema, for at få et fælles tværsektorielt sprog. Der udarbejdes en årlig rapport.
Desuden arbejdes der projektorienteret med at evidensbasere afdelingens sygeplejeinstrukser.
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
Det neonatale speciale er et område, der i konstant udvikling, med megen ny videns udvikling og forskning.
Der lægges derfor stor vægt på, at alle i afdelingen får del i den nye viden og forskning.
Februar 2015
Side 8 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
Udviklingstiltag og forskningsområder i afdelingen er:

Implementering af kvalitetskriterier for sygeplejen, i forhold til den danske kvalitets model.
Afdelingens sygeplejefaglige retningslinjer bliver revideret og lagt i det elektroniske
dokumentsystem E-Dok.

Vi har deltaget i et landsdækkende projekt om amning af præmature, ledet af Videnscenter for
Amning.

Udarbejdelse af undervisningsmateriale til forældreundervisning.

Videreudvikling og implementering af uddannelsesprogram. Uddannelsesprogrammet har sigte på
at kvalificere afdelingens sygeplejersker kontinuerligt på alle niveauer, med en målrettet
undervisning afpasset det niveau sygeplejersken aktuelt befinder sig på, lige fra den nyansatte til
den erfarne intensive neonatal sygeplejerske. Tanken er, at man aldrig bliver færdiguddannet. I
uddannelsesprogrammet ligger en udfordring i at udarbejde to mindre udviklings projekter, det
kan være i form af en oplysningspjece, en undervisningsseance om ny viden, forskning eller for
eksempel, at udarbejde evidensbaserede instrukser.

Der er sygeplejersker uddannet til internationale certificerede ammerådgivere (IBCLC). De to
IBCLC rådgivere deltager i ERFA grupper både i Regionen og tværsektorielt i eget optageområde
(Sammen med personale fra Svangre-Barsels afsnittet, sundhedsplejen og neonatal sygeplejersker
fra andre neonatal afdelinger).

Flere sygeplejersker i afsnittet er i gang med de sundhedsfaglige diplomuddannelser.

Pr. 1. september 2012 startede et projekt op i børneafdelingen kaldet ”Far og mor som partnere”.
Dette er en del af projektet ”Fra patient til borger – og fremtidens sygepleje”, som er et
samarbejde imellem Regionshospitalet Randers, Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Horsens,
Center for folkesundhed og Kvalitet og Midtlab. Projektet i Børneafdelingen er afsluttet. Der
arbejdes fortsat med brugerinddragelse i form af Dialogforum bestående af deltagere fra alle
faggrupper i børneafdelingen samt repræsentanter fra forældre til børn, der har været tilknyttet
de 3 afsnit C1, C2 og børneambulatoriet. Via dialogforum arbejdes der med udbygning af
hjemmesiden (forældrestyret), bedsteforældreaftener og bedsteforældrestuegang.

Der er implementeret et nationalt Smertescoreskema/tilpashedsvurdering – Comfortneo score.

Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser.

Der er opstartet tværfaglig scenarietræning 2014 med henblik på at styrke akutpædiatrien.
Februar 2015
Side 9 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder

Der er indført klinisk logistiktavler (Cetreatavler) i 2014 på alle senge afdelinger.

Der arbejdes med at få EPJ og Cetreatavlerne til at ”snakke sammen”.

Afsnittet deltager i et Regionalt CPAP projekt.

Der arbejdes med implementering af et nyt vurderingssystem TIMP i samarbejde med
Børnegruppen i 2015. Anvendes til vurdering af børnenes færdigheder. (Børnegruppen er
fysioterapeuter og ergoterapeuter, der er tilknyttet børneafdelingen).

Der afholdes medarbejder udviklings samtaler en gang om året. Dette for at sikre den enkelte
medarbejders fortsatte kompetenceudvikling under hensyntagen til ressourcer, motivation og
behov.

Der afholdes personalemøder af 3 timers varighed samt heldagsmøder svarende til ca. en gang om
måneden, hvor der gives informationer, udviklingstiltag diskuteres/ fremlægges og
sygeplejeproblemstillinger drøftes. Vores specialeansvarlige overlæge og/eller afdelingslæge
deltager indimellem med undervisning. Desuden orienterer medarbejdere om ny viden fra kurser
på personalemøderne.
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud
14 dage før opstart i klinikken modtager den studerende et velkomstbrev på mail fra den kliniske vejleder.
Den studerende er ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Den kliniske vejleder bistår med
råd og vejledning i forhold til dette ved startdrøftelse, midtvejsevaluering og ugentlige samtaler.
Startdrøftelsen afholdes en af de første dage, med udgangspunkt i den Individuelle kliniske studieplan i
Eportfolio og de aktuelle lærings muligheder i afsnittet. Udgangspunktet vil være modulets læringsudbytte.
Gensidige forventninger drøftes. Ved de ugentlige samtaler laves status i forhold til den Individuelle kliniske
studieplan, ugeplaner og læringsmålene for perioden. Den studerende forbereder sig og vejledningen i
samtalen vil tage udgangspunkt i den studerendes behov her og nu. Der laves aftaler for den kommende
uge. Undervejs i forløbet vil den kliniske vejleder læse og kommentere på ugeplaner, refleksioner og den
individuelle kliniske studieplan.
Den studerende opfordres til at medtænke muligheden for studietid i aften- nattevagt og evt. weekend med
henblik på, at opnå større helhed i patientforløbene, samt indsigt i sygeplejerskens arbejdsvilkår. Den
studerende er selv med til at udarbejde vagtplanen.
I de perioder, hvor der er studerende i afdelingen indgår den kliniske vejleder ikke i normeringen. Der er
Februar 2015
Side 10 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud
tilbud om følgedage med klinisk vejleder, som planlægges undervejs. Det vil også i det daglige være muligt,
at den kliniske vejleder er med i specifikke vejledningssituationer, som er udvalgt af den studerende.
Følgeskab er således noget den studerende skal tænke ind i vagtplanlægningen og det er op til den
studerende, at tage imod de tilbud der er om følgeskab i perioden.
Af hensyn til kontinuiteten for børn og forældre vil den studerende i stor udstrækning følges med en daglig
vejleder (sygeplejerske), der er tilknyttet de børn/ familier den studerende er hos. Det vil være forskellige
daglige vejledere, den studerende følges med i den kliniske periode. Børnene/ familierne vælges med
udgangspunkt i læringsudbyttet, og sygeplejeopgaverne vælges herudfra. Den studerende vælger i
samarbejde med den kliniske vejleder og/eller den daglige vejleder, hvilke børn og familier det er relevante,
at være med omkring. Studierne vil altid foregå i tæt samarbejde med sygeplejersken, hvor graden af
selvstændighed vil stige i løbet af den kliniske periode. Men den studerende vil ret hurtigt varetage dele af
plejen.
I sidste del af perioden vil den studerende i tæt samarbejde med en sygeplejerske selvstændigt planlægge,
udføre og evaluere sygepleje til en eller flere patienter og familier alt afhængig af kompleksiteten. Den
studerende vil ligeledes i forløbet blive medkontaktperson på en eller flere patienter.
Det vil i forløbet være muligt med et besøg i vores Neonatal Ambulatorie.
Læringsmiljøet er åbent, positivt og reflekterende og kollegaer gør brug af hinanden som sparringspartnere,
selv dem med mange års erfaring. Ledelse og personale ser uddannelsesopgaven som en vigtig del af
arbejdet, og den studerende vil møde et personale, der er meget engageret i deres arbejde, og brænder for
specialet og samarbejdet med familierne og første prioriteten i arbejdet er børnene og deres familier.
Personalet vil meget gerne give deres viden og erfaringer videre.
Den kliniske vejleder har 6 timer til rådighed til vejledningsopgaven for den enkelte sygepleje studerende i
ugen. Funktionen som klinisk vejleder er en deltidsstilling. De 6 timer bruges til formelle drøftelser i
forbindelse med startdrøftelse, midtvejsevaluering, ugentlige vejledningssamtaler, refleksioner og
slutevaluering. Endvidere bruges de 6 timer også på at læse og kommentere i Eportfolio samt til deltagelse i
seminar, studieaktivitet og den kliniske prøve.
Af de daglige vejledere kan det forventes, at de er rollemodeller og at de formidler deres kliniske sygepleje
viden til den studerende. De stimulerer til refleksion, stiller spørgsmål og problematiserer og i størst mulig
omfang lader den studerende finde svaret. De kommer med feedback til den studerende og de giver
tilbagemeldinger til den kliniske vejleder.
Forventninger til den studerende
Som studerende i afsnittet er der mulighed for før -, under- og efter vejledning i forhold til
sygeplejeopgaverne. Den studerende vil derfor få mulighed for at få demonstreret og forevist kliniske
færdigheder. Det er nødvendigt og det forventes, at den studerende arbejder selvstændigt og har en aktiv
Februar 2015
Side 11 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Forventninger til den studerende
rolle i forhold til egen læring.
Det forventes endvidere at den studerende:

Synliggør overfor den daglige vejleder, hvad det aktuelle studiefokus er. (Ved de ugentlige samtaler
med klinisk vejleder aftales dette og det er den studerendes ansvar, at videreformidle dette til den
daglige vejleder).
Aktivt og ansvarligt tager initiativ til at opsøge læringssituationer.
Reflekterer over egen viden, holdninger, færdigheder og relationer.
Forholder sig kritisk reflekterende til egen og andres sygepleje.
Arbejder ansvarligt med den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner i eportfolio og opdaterer
den løbende.
Forholder sig konstruktivt til tilbagemeldinger og vejledning.
Respekterer, at der bliver taget et stort hensyn til forældrenes ønsker i tildeling af opgaver.
Accepterer, at barnet og familiens tarv går forud for studierne.
Forbereder sig til vejledningssamtaler og efterfølgende dokumenterer aftaler i eportfolio.
Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur i eportfolio.
Forbereder sig til studieaktiviteter og er aktiv ved fremlæggelse og diskussion.
Er ansvarlig for at søge vejledning hos klinisk vejleder ved behov.











Der er fastlagt studieaktivitet, planlagt studieaktivitet, samt intern klinisk prøve i perioden:
Fastlagt studieaktivitet: Pædagogisk plejeplan (klinisk metode):
Formål:
I forhold til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme, skal den studerende selvstændigt
identificere sygeplejeproblemområder, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere
sygeplejehandlinger i samarbejde med patienten/familien, samt fokusere på og beskrive patientens
helhedssituation.
Rammer:





Med udgangspunkt i en autentisk patientsituation udarbejder den studerende en pædagogisk
plejeplan. Den studerende prioriterer 3-4 problemområder.
Den pædagogiske plejeplan udarbejdes efter skabelon som findes i værktøjskassen i eportfolio.
Den pædagogiske plejeplan må max fylde 5 sider.
Kopi af plejeplanen afleveres til klinisk vejleder senest dagen før fremlæggelse.
Den studerende fremlægger og drøfter Den pædagogiske plejeplan med klinisk vejleder og evt.
medstuderende fra afsnittet.
Vejledning:

Den studerende kan søge vejledning hos daglige vejledere og klinisk vejleder.
Februar 2015
Side 12 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Forventninger til den studerende
Vurdering:


Klinisk vejleder giver mundtlig tilbagemelding umiddelbart efter fremlæggelse.
Den kliniske vejleder dokumenterer gennemførelsen af studieaktiviteten i den studerendes
individuelle kliniske studieplan eportfolio.
Planlagt studieaktivitet: (Seminar):
I forhold til formål og rammer henvises til Modulbeskrivelsen for 11 Modul.
Klinisk prøve:
Afvikles i henhold til de beskrevne kriterier i Modulbeskrivelsen for Modul 11.
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer
Den kliniske vejleder har været ansat i afsnittet fra oktober 2006.
Har siden februar 2010 været Fungerende klinisk vejleder på C1 og været ansvarlig for sygeplejestuderende
og jordemoderstuderende i afsnittet.
Har i foråret 2010 været på kursus i daglig vejledning, som intern kompetence udvikling i Hospitalsenheden
Vest.
Den kliniske vejleder påbegyndte i foråret 2011 Diplomuddannelsen og har taget følgende moduler:
 Obligatorisk modul, 2011
 Klinisk vejledermodul, 2011
 Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis, 2012
 Formidlings- og undervisningspraksis, 2013
 Forandrings- og læreprocesser, påbegyndes marts 2015
Følgende kan forventes af den kliniske vejleder:
 Respekt, åbenhed og ærlighed.
 Introducerer den studerende til afsnittet.
 Deltager i studieplansdrøftelsen ved studiestart.
 Støtter og vejleder den studerende i arbejdet med eget læringsudbytte ved hjælp af eportfolio.
 Støtter og vejleder den studerende i aktiviteten med ugeplaner og den individuelle kliniske
studieplan i eportfolio.
 Planlægger og deltager i refleksioner i klinikken.
 Medvirker ved studieaktiviteter.
 Medvirker ved den interne kliniske prøve.
 Giver evaluering og anbefalinger for videre studier.
 Er bindeled mellem den studerende og det øvrige personale.
 Stiller krav om, at den studerende er studieaktiv.
Februar 2015
Side 13 af 14
Generel klinisk studieplan
Børneafdelingen, Neonatalafsnit C1,
Regionshospitalet Herning
Sygeplejerskeuddannelsen i
Silkeborg
Modul: 11
Krav vedrørende klinisk pensum
Se klinisk pensum liste, der er sendt ud sammen med velkomstbrevet. Se endvidere Modulbeskrivelsen for
Modul 11.
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser
Studietiden/ mødetider planlægger den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende. Da der oftest er
mange studerende i afsnittet, er det nødvendigt at være fleksibel i forhold til vagter, så
læringsmulighederne bliver optimale. Det kan derfor være nødvendigt at studere i aften-, nat - og
weekendvagter. Kliniske studier i dette tidsrum kan anbefales med henblik på at opleve en større helhed i
patientforløbene og få et større indblik i, hvilken betydning det har for hele familien, at barnet er indlagt.
Studietiden er 30 timer om ugen med direkte patientpleje, eksklusiv aftalte studiedage. Vi planlægger 4
vagter i ugen af 8 timer, da der i perioden vil være dage, hvor den studerende har kortere dage grundet
eksempelvis studieaktiviteter. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer om
ugen og dermed ikke opfylder kravet om deltagelsespligt, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den
studerendes individuelle kliniske studieplan i eportfolio, om den studerende på trods af dette opfylder
deltagelsespligten. Denne vurdering foretager den kliniske vejleder i samråd med den sygeplejelærer, der er
tilknyttet den studerende i perioden.
Det forventes, at studiedagene bruges konstruktivt og på studierelevante aktiviteter.
Der er fastlagt studieaktivitet, planlagt studieaktivitet, samt intern klinisk prøve i perioden. Forudsætningen
for at deltage i den interne kliniske prøve er, at den studerende har været studieaktiv – se
Modulbeskrivelsen for Modul 11.
Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.
Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Godkendt den
Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen
Februar 2015
Side 14 af 14