Generel klinisk studieplan Modul 6, februar 2015 VIA Silkeborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ikast-Brande Kommune dækker et areal på 736,41 km2 og har 40.000 indbyggere, hvoraf 7142 er over 65 år. Der ydes hjemmepleje til 1278 personer (april 2013) Ældreområdet er opdelt i Område Nord og Område Syd. Til begge områder er der tilknyttet træningsområde og køkkenområde. Vi modtager sygeplejestuderende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg. Praktikpladser for sygeplejestuderende Område Nord: Frisenborgparken i Ikast har et plejecenter med 22 plejeboliger, 2 boliger til midlertidig ophold samt et åbent dagcenter. Desuden er der en sygeplejeklinik og det er her, hjemmesygeplejerskerne i Ikast møder ind. Link til Frisenborgparken Rolighedsparken i Ikast er et plejecenter med 52 plejeboliger. Link til Rolighedsparken Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune i Engesvang har 13 boliger til midlertidigt ophold. Link til Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Område Syd: Engparken i Brande er et plejecenter som har 30 plejeboliger og 2 boliger til midlertidigt ophold. Link til Engparken Brandlundparken i Brande har en sygeplejeklinik, 4 sygeplejerskeruter og 3 hjemmeplejegrupper. Brandlundparken har et aktivitetscenter, et daghjem og 4 boliger til midlertidigt ophold. Link til Brandlundparken Hjemmesygeplejen Nørre Snede har udgangspunkt fra Bavnehøjcentret i Nørre Snede. Hjemmesygeplejen er opdelt i 4 ruter. Der er 2 boliger til midlertidigt ophold og et brugerstyret dagcenter. Der er desuden en sygeplejeklinik. Link til Bavnehøjcentret Generel klinisk studieplan Modul 6, februar 2015 VIA Silkeborg Solbakken er et plejecenter i Ejstrupholm med 30 plejeboliger og 4 boliger til midlertidigt ophold. Link til Solbakken Den studerende introduceres mere indgående til området ved begyndelsen af klinikforløbet. Kommunens sygeplejerskeprofil: Link til pdf Teoretisk referenceramme for sygeplejen: Link til pdf Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle - - Hospitalsafdelinger, rehabiliteringscentre og hospice. Praktiserende læger, speciallæger og embedslægen. Interne samarbejdspartnere i kommunen: visitations- og myndighedsafdelingen, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedspersonale, nøglepersoner, forbyggende sygeplejersker, høreomsorg, plejecentre, arbejdsmiljø konsulenter, demenskonsulent, uddannelseskonsulent, m.v. Apoteker, præster, frivillige, pårørende, andre studerende og elever fra den grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, m.v. Patientkategorier/borgerkategorier I Ikast-Brande Kommune ydes kompleks og alsidig sygepleje til borgere i eget hjem. Sygeplejen retter sig mod mennesker med lidelser relateret til: Fysisk: Luftvejene: KOL, bronchitis, astma m.v. Kredsløbet: AMI, aneurismer, hyper- og hypotension m.v. Fordøjelsessystemet: Morbus Crohn, stofskiftesygdomme, diabetes m.v. Nyrer og urinvejene: Dialyse, cystit, nyresten m.v. Nervesystemet: Apoplexia cerebri, parkinsonisme, sclerose m.v. Blodbanen: Leukæmi, anæmi, væske og elektrolytforstyrrelser m.v. Huden: Sår, eksem, decubitus m.v. Bevægeapparatet: Fracturer og osteoporose Diverse onkologiske lidelser Psykisk: Demens Skizofreni PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) Livskriser ved fx tab af færdigheder, identitet og status, venner og familie m.v. Socialt: Misbrug Isolering Tab af netværk Tab af ressourcer Generel klinisk studieplan Modul 6, februar 2015 VIA Silkeborg Åndeligt Eksistentielle kriser Kulturelt betingede kriser Der ydes sygepleje til alle borgere i kommunen uanset alder, køn, kulturel baggrund, religion og social status. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i kommunerne er meget brede og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejerskerne i Ikast-Brande Kommune kommer hos borgere: fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge med forskellig livsstil, livsvilkår og religion med nedsat mestringsevne med livsstilssygdomme med forskellige former for kroniske sygdomme og terminale forløb til akutte situationer ved tilkald /nødkald i kortvarige forløb, fx efter tilskadekomst/operation med behov for oplæring i/støtte til at leve med en sygdom der har brug for undervisning i at mestre deres sygdom med behov for hjælp til håndtering af medicin Typiske kliniske sygeplejeopgaver På modul 6 er indholdet rettet mod kronisk syge mennesker, mennesker med folkesygdomme, samt sundhedspædagogisk virksomhed. At udføre sygepleje: Udføre sygepleje med udgangspunkt i sygeplejeprocessen hos 2-3 udvalgte borgere med en livsstilssygdom (KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Bidrage til den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje hos de udvalgte borgere. Udføre den motiverende samtale målrettet med henblik på afdækning af borgernes ressourcer og mestringsevne. Støtte de udvalgte borgere til en større grad af mestring af deres hverdag med en kronisk sygdom. Identificere risikofaktorer fx ved hjælp af KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Under vejledning, medicin administration af medicin til 2-3 udvalgte borgere, jf. embedslægens instrukser. Opbygge relation til borgeren med forståelse og respekt for borgerens livshistorie og levevis. Reflektere over etiske problemstillinger relateret til borgerens valg og selvbestemmelsesret. Reflektere over magtrelationen borger og sygeplejerske imellem. Anvende hygiejniske principper og retningslinjer. At formidle sygepleje: Planlægge og gennemføre målrettet undervisning/vejledning/information til borgerne. Varetage professionel og ligeværdig kommunikation med borgerne. Dokumentere sygepleje i elektronisk omsorgssystem. Generel klinisk studieplan Modul 6, februar 2015 VIA Silkeborg Formidle viden/undervise social- og sundhedspersonale. Deltage i fagligt forum med social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og praktiserende læger. At lede sygepleje Planlægge og koordinere udvalgte borgerforløb med relevante samarbejdspartnere. Bidrage til at skabe kontinuitet i udvalgte borgerforløb. At udvikle sygepleje: Reflektere den kliniske praksis med relevant teori. Fx Antonowskys begreber om meningsfuldhed, håndterbarhed og begribelighed. At den studerende forholder sig til kommunens sundhedspolitik. At den studerende formår at inddrage E-dok, embedslægeinstrukser (inkl. utilsigtede hændelser), sygeplejeetiske og kliniske retningslinjer, samt sygeplejerskeprofilen i den kliniske praksis. Typiske patientforløb/borgerforløb Der tages afsæt i den enkelte beboers behov for at tilrettelægge den pleje/omsorg, som giver en meningsfuld og tryg hverdag. Borgerne har ofte mange konkurrerende sygdomme og der opleves mange komplekse problemstillinger. Plejen varierer fra at være støttende til at være fuldt kompenserende. Metoder i klinisk praksis Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen Sundhedsfremme og forebyggelse Den motiverende samtale Reminiscens i forhold til ældre og demente borgere Kollegial vejledning – refleksion Situationsbestemt undervisning af personalet Formaliserede sygeplejefaglige møder/personalemøder Elektronisk omsorgssystem til dokumentation Visionen FREM (Frivillige, Rehabilitering, Empowerment, Mål) Tag fat om livet= rehabilitering Træning før hjælp ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Ansvar, Råd) Bjørks ”Model for praktisk færdighedsudøvelse” Fald i forhold til de røde alarmknapper Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Fokusområder i Ikast-Brande Kommune Hvordan håndteres sygeplejerskeprofilen i praksis Projekter der støtter op om sygeplejerskeprofilen Sundhedsfremme og forebyggelse Generel klinisk studieplan Modul 6, februar 2015 VIA Silkeborg Borgere med kronisk sygdom Fokus på fald (hoftenær fraktur) Opsøgende/forebyggende hjemmebesøg Demens Sårpleje Tryksårsforebyggelse/risikovurdering Palliation Forflytningsteknik ud fra en sundhedsfremmende tilgang Tag fat om livet Træning før hjælp Vision FREM (Frivillige, Rehabilitering, Empowerment, Mål) Kompetenceudvikling hos plejepersonale Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Ikast-Brande Kommune har en uddannelseskonsulent, som varetager koordinerende funktioner mellem sygeplejerskeuddannelsen og kommunen. Hvert distrikt har kliniske vejledere, som bidrager til, i samarbejde med de studerende, at tilrettelægge de kliniske studier. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at rammer og studieaktiviteter er svarende til modulets læringsudbytte. I den daglige praksis kan vejledning varetages af andet personale – primært sygeplejersker. Læringsmiljøet Baserer sig på Ikast-Brande Kommunes værdier: Dialog, tillid og ansvarlighed Kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er adgang til IT og litteratur. Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil. Klinisk vejleder/daglig vejleder vil støtte den studerende i at opnå modulets læringsudbytte. Undervisningsformerne vil veksle imellem at være i direkte samspil med borgeren, at observere andre faggruppers interaktion med borgeren, selvstændig videnssøgning og refleksion Specifikt for modul 6 Uge 1 Forventningssamtale med klinisk vejleder Samtalen tager udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan i ePortfolien, læringsudbyttet for modulet samt den studerendes læringsstil. Forventningsafklaring mellem de studerende og klinikstedet og klinikforløbet tilrettelægges. Uge 2 Vejledning efter behov Uge 3 Midtvejsevaluering Uge 4-5 Afvikling af fastlagt studieaktivitet Afvikling af planlagt studieaktivitet – seminar (se nedenfor) Generel klinisk studieplan Modul 6, februar 2015 VIA Silkeborg Uge 6 - Disse to studieaktiviteter vil i mange tilfælde kunne slås sammen til én. Vejledning til afvikling af intern klinisk prøve Afvikling af intern klinisk prøve Slutevaluering – den studerende medbringer udskrift af udfyldt evalueringsskema for klinikken. Planlagt studieaktivitet - seminar Afvikles som seminar med klinisk vejleder, medstuderende, underviser fra sygeplejerskeuddannelsen og evt. andre indbudte deltagere. Der udformes et skriftligt oplæg på max 2 sider (4800 anslag). Dette afleveres til deltagerne senest to dage før seminaret afholdes. Seminaret skal tage udgangspunkt i læringsudbyttet for det aktuelle modul. Den studerende vil blive vejledt jf. modulbeskrivelsen. Intern klinisk prøve Den interne kliniske prøve består af to delprøver: En praktisk del og en teoretisk del. Ved den praktiske del deltager den kliniske vejleder som observatør. Ved den teoretiske del deltager den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen, begge som eksaminatorer. Det forventes at den studerende har kendskab til modulbeskrivelsen for modul 6 med relevante bilag. Forventninger til den studerende - Tilstedeværelse i klinikken i gennemsnit 30 timer ugentligt. Aktiv deltagelse i planlægningen af det kliniske forløb ved brug af bl.a. individuel klinisk studieplan og ePortfolio Møde velforberedt op til møder omkring uddannelsesforløbet Tager ansvar for egen uddannelse og initiativ til at opsøge nye læringsmuligheder Medansvarlig for at skabe et godt og åbent læringsmiljø Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Alle kliniske vejledere i kommunen har gennemført diplommodul i klinisk vejledning. Den kliniske vejleder tager kontakt til den studerende inden klinikforløbets start. Oversigt over kliniske vejledere findes her: Link til kliniske vejledere Desuden kan uddannelseskonsulent Line Norup Rasmussen kontaktes på [email protected] eller telefon 9960 3158. Generel klinisk studieplan Modul 6, februar 2015 VIA Silkeborg Krav vedrørende klinisk pensum Klinisk pensum: Geriatri, en tværfaglig udfordring Kirsten Amdrup og Ingrid Poulsen (Red.) Munksgaard Danmark, 1. udgave, 2. oplag 2008 Kapitel 14: Mestring af sygdom i alderdommen, p. 186 – 197 Kapitel 15: Omsorgsansvar for nærtstående gamle, p. 198 – 210 Kapitel 16: Gamle menneskers autonomi i sundhedsvæsener, p. 211 - 216 Sygeplejebogen 1, del 1: Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt Søren Pedersen (Red.) Gads Forlag, 3. udgave 2009 Kapitel 8: Værdier og værdigrundlag i sygeplejen, p. 113 – 138 Kapitel 9: Kommunikation og samspil, p. 139 – 162 Kapitel 10: Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende, p. 163 – 192 Kapitel 13: Livskvalitet og velvære, p. 253 – 278 Kapitel 14: Mestring, p. 279 – 308 Kapitel 15: Håb og håbløshed, p. 309 - 326 Sygeplejebogen 2, del 1: Teori og metode Birthe Kamp Nielsen (Red.) Gads Forlag, 2. udgave 2008 Kapitel 5: Identitet p. 129 - 144 Kapitel 7: Sundhedsfremme og forebyggelse, p. 183 – 202 Kapitel 11: Pædagogiske udfordringer i sundhedssektoren kræver nye samarbejdsformer, p. 273 – 296 Kapitel 16: Sårbehandling, p. 407 – 436 Patientuddannelse – at leve med kronisk sygdom Kate Lorig, Halsted Holman, David Sobel, Diana Laurent og Marian Minor Komiteen for Sundhedsoplysning Primærsektoren, Det nære sundhedsvæsen Redigeret af Mette Raunkiær og Mari Holen Munksgaard 1. udgave 1. oplag 2012 Kap. 13 s. 289-310 Samtalen med patienten, kommunikation og forståelse Carl Erik Mabeck Munksgaard bogklub, 1. udgave 2. oplag 2000 Kap. 1 p. 17-48 Kap. 2 p. 51-66 Kap. 4 p. 97-134 Kap. 6 p. 155-177 Kap. 7 p. 179-206 Litteratur findes på klinikstedet Generel klinisk studieplan Modul 6, februar 2015 VIA Silkeborg Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne blive indstillet til intern klinisk prøve skal følgende krav være opfyldt: Fremmøde på gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Gennemførelse af fastlagt og planlagt studieaktivitet Studieaktivitet i henhold til tidligere beskrevne forventninger Udarbejdet af: Uddannelseskonsulent Line Norup Rasmussen 09.02.15
© Copyright 2024