1. No category

Roskilde. Ådalen.
Udstykning
Geo- og miljøteknisk rapport
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
Sammenfatning
I Roskilde Kommune skal der ved Ådalen i Trekroner-Roskilde udstykkes 10 enkelthus parceller og 2
storparceller. I den forbindelse er Geo blevet anmodet af Roskilde Kommune om at udføre en geoteknisk
undersøgelse for parceludstykningerne og en miljøteknisk undersøgelse af forureningsniveauet i evt. fyldjord
på storparcellerne 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder.
Undersøgelsens formål er at skaffe det nødvendige grundlag for en indledende vurdering af
funderingsforholdene. Undersøgelsen har karakter af en placeringsundersøgelse, der kan danne baggrund
for valg af funderingsform, overordnede dimensioneringsforudsætninger og fordelagtig placering af byggeri.
Der er gennemført et boreprogram omfattende i alt 18 boringer. På hver af enkeltparcellerne er der udført en
boring, og på hver storparcel er der udført 4 boringer. Boringerne er ført 3,0 à 4,0 m u.t.
Undersøgelsen viser generelt, at der under et muldholdigt overjords-/fyldlag på 0,3 – 2,3 m træffes
funderingsegnede glaciale aflejringer primært i form af ret fedt moræneler, lokalt af fedt smeltevandsler og
på en enkelt matrikel er der truffet morænesand.
Funderingen kan hovedsageligt udføres som en direkte fundering eller dyb direkte fundering. For forhold
som truffet i boring 3, 4, 6 og 12 skal fundering på f.eks. borede punktfundamenter eller evt. pæle overvejes.
På grund af den ret fede ler i nogle af boringerne anbefaler vi, at der ved de pågældende parceller ilægges
revnefordelende armering i fundamenterne.
Vi skønner, at udgravningsarbejdet for byggeri uden kælder kan gennemføres uden større gener fra
tilstrømmende grundvand. Lokal anvendelse af sugespidser kan dog ikke afvises.
Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4588 4444
[email protected] - www.geo.dk
CVR-nr.: 59781812
Der er ved den miljøtekniske undersøgelse af jorden i boring 12 og 15 ikke påvist vist indhold af olie,
tungmetaller eller tjærekomponenter i jorden, der overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. På
baggrund af undersøgelsen vurderes det, at fyldjorden lokalt omkring boring 12 og 15 kan forventes at være
ren svarende til klasse 1.
I boring 12 er der konstateret fyld ned til 1,5-2,0 m u.t. Denne tendens ses i flere boringer på området. Der er
i boring 15 ikke konstateret fyld. Det fyldtegn der ses i boringerne i området kunne tyde på, at der er sket
terrænregulering/opfyld i et større område end det indikerede område på målebordsbladet fra 1842-1899,
hvor der er udtaget miljøprøver (boring 12 og 15).
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
2/11
Udarbejdet for
Roskilde Kommune
Att.: Hanne Gaul Bentsen
[email protected]
Udarbejdet af
Lars Christiansen (geoteknik) / 45204272
[email protected]
Helle Løjmand (miljø) / 45204109
[email protected]
Kontrolleret af
Thomas C. Larsen / 45204189
[email protected]
Pernille Milton Smith / 45204148
[email protected]
Indhold
1
Baggrund og formål
5
2
Undersøgelser
5
3
Resultater
3.1 Jordbundsforhold
3.2 Vandspejlsforhold
3.3 Miljøforhold
6
6
7
8
4
Vurderinger
4.1 Fundamenter
4.2 Gulve
4.3 Sætninger
4.4 Udførelse
4.5 Karakteristik af de enkelte grunde
4.6 Miljøforhold
9
9
9
10
10
10
10
5
Supplerende undersøgelse
10
6
Referencer
11
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
3/11
Bilag
1.1:
1.2-1.19:
Situationsplan
Beskrivelser og boreprofiler for parcellerne
GEO Standard :
Signaturer og forkortelser
GI Info 4.8:
Svindfri funderingsdybde
Appendiks
1.A:
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
Analyserapport fra ALS Denmark A/S
4/11
1
Baggrund og formål
I Roskilde Kommune skal der ved Ådalen i Trekroner-Roskilde udstykkes 10 enkelthus parceller og 2
storparceller. I den forbindelse er Geo blevet anmodet af Roskilde Kommune om at udføre en
geoteknisk undersøgelse for parceludstykningerne og en miljøteknisk undersøgelse på storparceller
matr. nr. 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder.
Formålet med undersøgelsen er at klarlægge jordbundsforholdene på parcellerne, således at den
samlede undersøgelse kan danne grundlag for valg af funderingsform og
dimensioneringsforudsætninger for det kommende byggeri uden kælder.
Undersøgelsen har karakter af en placeringsundersøgelse, jf. Geotekniknormen1, og skal suppleres,
når de enkelte byggeriers endelige udformning er kendt.
De to storparceller (matr. nr. 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder) er ikke registreret som
forurenet og ligger uden for de områdeklassificerede områder, jf. www.arealinfo.dk.
Formålet med den miljøtekniske undersøgelse er ikke, at lave en fuld forklassificering af
overskudsjorden, men at lave en screeningsundersøgelse af forureningsniveauet i evt. fyldjord på de
to storparceller matr. nr. 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder.
2
Undersøgelser
Geoteknik
Der er gennemført et boreprogram omfattende i alt 18 boringer. På hver af enkeltparcellerne er der
udført en boring, og på hver storparcel er der udført 4 boringer. Boringernes placering og
nummerering er angivet på vedlagte bilag 1.1. Boringerne er placeret af Geo.
Boringerne er ført mellem 3,0 og 4,0 m under terræn (u. t.). Under borearbejdet er der udtaget prøver
til geologisk bedømmelse og vandindholdsbestemmelse samt udført vingeforsøg i lerede aflejringer.
Der er installeret pejlerør i alle boringer. Vandspejlet er pejlet 2015.06.01 umiddelbart efter
afslutningen af borearbejdet.
Terrænkoterne ved boringerne er i absolutte koter indmålt i system DVR90. Boringerne er afsat og
koteret af Geo ved hjælp af GPS. Afsætningen er udført i system UTM32.
1
Dansk Standard: DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
5/11
Samtlige måle- og forsøgsdata er vist på boreprofilerne, bilag 1.2 - 1.19. Signaturforklaring og
definitioner fremgår af vedlagte Geo Standard.
Miljø
Der er på målebordsblad fra 1842-1899 konstateret et eventuelt fyldområde på storparcellerne 123ix
og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder. Efter aftale med Roskilde Kommune er der udført to geotekniske
boringer i det eventuelle fyldområde – én boring på hver matrikel (boring 12 og 15). Der er udtaget
jordprøver 0,5 m u.t. og 1,5 m u.t. i hver boring efter bestilling fra Roskilde Kommune. Jordprøverne
er analyseret for indhold af total kulbrinter, tungmetaller og PAH-forbindelser. Prøverne er analyseret
akkrediteret ved ALS Denmark A/S. Analyserapport er vedlagt i appendiks 1.A.
3
Resultater
3.1 Jordbundsforhold
Terrænet er ved borestederne indmålt til kote +24,2 til +28,1.
Jordbundsforholdene er relativt ensartede. Generelt træffes fyld/overjord i form af lermuld med en
tykkelse der varierer mellem 0,3 og 1,4 m. Under lermulden er der i flere af boringerne muldholdigt
inhomogent lerfyld og/eller ler med muldede pletter, der er bedømt som fyld/senglacial. Fra 0,8 – 2,2
m u.t. er der truffet sikre glaciale aflejringer hovedsageligt bestående af moræneler, dog lokalt af
senglacialt smeltevandsler.
Moræneleren er ved den geologiske prøvebeskrivelse, vurderet til at være af typen ”ret fedt” og
smeltevandsleren er af typen ”fedt”.
I moræneleren og smeltevandsleren er der målt vingestyrker og dermed udrænede
forskydningsstyrker på mellem cu = 70 og > 330 kN/m2. Vandindholdet i moræneleren varierer mellem
12 og 17 % mens vandinholdet i smeltevandsleren ligger omkring 19-24%.
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
6/11
3.2 Vandspejlsforhold
Ved pejlingen er der målt de i tabel 1 angivne dybder og koter til vandspejlet.
Tabel 1: Pejleresultat 2015-06-02.
Boring Nr.
Terrænkote
1
+24,2
2
+25,2
3
+25,5
4
+25,7
5
+25,9
6
+25,6
7
+25,6
8
+24,5
9
+24,5
10
+25,5
11
+27,3
12
+27,9
13
+28,1
14
+27,5
15
+26,9
16
+27,8
17
+26,7
18
+27,1
Vandspejl dybde m u.t.
1,1
1,1
1,2
1,3
1,4
1,1
1,3
1,8
tør*
tør*
tør*
tør*
2,7
2,6
2,4
tør*
2,8
2,7
Vandspejl kote
+23,1
+24,1
+24,3
+24,4
+24,5
+24,5
+24,3
+22,7
+25,4
+24,9
+24,5
+23,9
+24,4
*) Boringerne er de sidste der er udført, og vandspejlet er ikke nået at stabiliseret sig.
Vandspejlet vurderes ikke at være i ro i flere af boringerne (dette gælder specielt boring 9-12 samt
16). Der er formentlig tale om flere sekundære reservoirer, hvis potentiale vil variere med årstid og
nedbørsmængde.
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
7/11
3.3 Miljøforhold
Resultaterne af de kemiske analyser fremgår af tabel 2, hvor de er sammenholdt med Miljøstyrelsens
jordkvalitetskriterier /1/ og klassificeret efter ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland” /2/.
Tabel 2: Resultater af kemiske analyser for jordprøver. Resultater er sammenholdt med
Miljøstyrelsens kvalitetskriterier /1/ og klassificeret efter /2/. Resultater er angivet i mg/kg TS.
Boring
12
12
15
15
Udtagningsdybde
Bly (Pb)
0,5
19
1,5
10
0,5
12
1,5
7
Cadmium (Cd)
Klassifikation /2/
Miljøstyrelsens
jordkvalitetskriterie
/1/
Klasse 1
Klasse 2
Klasse 3
Klasse 4
40
40
120
400
400
0,27
0,16
0,16*
0,46*
0,5
0,5
1
5
5
Chrom Total (Cr total)
20
11
14
13
500
500
500
750
750
Kobber (Cu)
13
7,0
11
18
500
500
500
750
750
Nikkel (Ni)
18
10
12
19
30
30
40
100
100
Zink (Zn)
47
24
39
35
500
500
500
1500
1500
Benz(a)pyren
<0,010
<0,010
<0,010 <0,010
0,3
0,3
1
5
5
Dibenz(a,h)antracen
<0,010
<0,010
<0,010 <0,010
0,3
0,3
1
5
5
PAH total
0,039
0,010
i.p.
i.p.
4
4
15
75
75
Flygtige (Benzin) (C6-C10)
<1,0
<1,0
<1,0
<1,0
25
25
35
50
50
Let olie (C10-C15)
<5,0
<5,0
<5,0
<5,0
40
40
60
80
80
Let olie (C15-C20)
<5,0
<5,0
<5,0
<5,0
55
55
83
110
110
Tung olie (C20-C35)
<25
<25
<25
<25
100
100
200
300
300
Olie Total (C6-C35)
i.p.
i.p.
i.p.
i.p.
100
100
200
300
300
Forureningsklasse
1
1
1
1
1
2
3
4
*) Resultatet er et gennemsnit af 3 bestemmelser.
Det fremgår af tabel 2, at der i jordprøverne fra boringerne ikke er påvist indhold, der overskrider
Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier.
I boring 12 er der konstateret fyld ned til 1,5-2,0 m u.t. Denne tendens ses i flere boringer på området.
Der er i boring 15 ikke konstateret fyld. Det fyldtegn der ses i boringerne i området kunne tyde på, at
der er sket terrænregulering/opfyld i et større område end det indikerede område på målebordsbladet
fra 1842-1899, hvor der er udtaget miljøprøver (boring 12 og 15).
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
8/11
4
Vurderinger
4.1 Fundamenter
Det højest mulige funderingsniveau kan fastlægges som oversiden af sikre glaciale lag uden
væsentlige indhold af organisk materiale. Svarende hertil er oversiden af de bæredygtige lag (OSBL)
koteret på situationsplanen, bilag 1.1, samt på beskrivelserne til de enkelte parceller.
Med de angivne dybder til OSBL kan der generelt bebygges ved direkte, lokalt dybere, fundering på
sædvanlige stribefundamenter. Dog skal der for forhold som truffet i boring 3, 4, 6 og 12 overvejes om
punktfundering på f.eks. borede fundamenter er en mere hensigtsmæssig løsning.
Funderingen af ydervægsfundamenter skal føres til mindst frostsikker dybde (0,9 m) under fremtidigt
terræn, I de fleste af boringerne er der truffet ret fed eller fed ler i funderingsniveau. Dette sætter
begrænsninger for den fremtidige bevoksning, idet vandindholdsvariationen i leret kan medføre
årstidsafhængige bevægelser. Dette forhold er beskrevet i vedlagte GI Info 4.8. Med de aktuelle
jordbundsforhold vil vi skønne, at en funderingsdybde på 0,9 m, hvor det ret fede ler optræder, vil
være tilstrækkeligt, forudsat at bevoksningen ikke bliver højere end svarende til 2/3 af afstanden fra
bygningen.
Ved direkte fundering på de glaciale aflejringer kan funderingsunderlaget tillægges en
regningsmæssig bæreevne på 200 kN/m2, som anført ved beskrivelsen for de enkelte parceller. Disse
regningsmæssige bæreevner, der sædvanligvis er tilstrækkelige for enfamilieshuse, forudsætter, at
der er tale om lodret og centralt belastede fundamenter. Der henvises generelt til geotekniknormen
EC7.
Pga. det ret fede ler vil vi tillige anbefale, at fundamenterne ved de pågældende parceller ilægges en
revnefordelende armering svarende til minimumsarmering for at imødegå risikoen for mindre
revnedannelser som følge af små differenssætninger.
4.2 Gulve
Det sædvanlige afrømningsniveau (AFRN) før opbygningen af en normalt belastet gulvkonstruktion,
der bæres af jorden, og hvortil der stilles normale krav til sætninger, er ligeledes angivet på bilag 1.1
og koteret på beskrivelserne for de enkelte parceller.
Med de anførte niveauer for AFRN kan gulvene generelt udlægges direkte som terrændæk på sandeller grusfyld efter afrømning til AFRN. Den indbyggede sand- eller grusfyld komprimeres lagvist til 96
% SP i middel og 94 % SP som mindsteværdi målt med isotopsonde.
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
9/11
Hvor den nødvendige udskiftningsdybde overstiger ca. 1,5 m, kan det vise sig fordelagtigt at udføre
gulvet selvbærende og båret af fundamenterne. Dette gælder for forhold som truffet i boring 3-6 og
12.
4.3 Sætninger
Såfremt funderingen gennemføres iht. ovenstående retningslinjer vil sætningerne af almindeligt
husbyggeri blive små og uden konstruktionsmæssig betydning.
4.4 Udførelse
Det skønnes at udgravningsarbejdet for fundamenter og gulve for de fleste steder kan klares uden
væsentlige gener fra grundvand. Evt. tilstrømmende overfladevand vil kunne opsamles i simple
pumpesumpe og bortlænses.
4.5 Karakteristik af de enkelte grunde
På bilag 1.2 – 1.19 er der for hver bygning på parcellerne udarbejdet en beskrivelse af de
funderingsmæssige forhold. Ved vurderingerne er det betragtet som ekstrafundering, hvis dybden til
OSBL overstiger 0,9 m, og hvis dybden til AFRN overstiger 0,3 m.
4.6 Miljøforhold
Der er ved den miljøtekniske undersøgelse ikke påvist indhold af olie, tungmetaller eller
tjærekomponenter i jordprøverne der overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, jf. /1/. På
baggrund af stikprøveundersøgelsen vurderes det, at jorden lokalt omkring boring 12 og 15 kan
forventes at være ren svarende til klasse 1. Jordprøverne kategoriseres som kategori 1, jf. BEK. 1479
af 2007.12.12.
I boring 12 er der konstateret fyld ned til 1,5-2,0 m u.t. Denne tendens ses i flere boringer på området.
Der er i boring 15 ikke konstateret fyld. Det fyldtegn der ses i boringerne i området kunne tyde på, at
der er sket terrænregulering/opfyld i et større område end det indikerede område på målebordsbladet
fra 1842-1899, hvor der er udtaget miljøprøver (boring 12 og 15).
5
Supplerende undersøgelse
Undersøgelsen er en placeringsundersøgelse og der skal udføres supplerende undersøgelser for et
detailprojekt.
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
10/11
6
Referencer
/1/
Vejledning fra Miljøstyrelsen, Oprydning på forurenede lokaliteter. Nr. 6 og 7. 1998.
Opdateret via www.mst.dk. Senest opdateret maj 2014.
/2/
Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, Udgivet af amterne på Sjælland og
Lolland-Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune. Juli 2001 og opdateret
løbende.
Rekvirentens ref.: [email protected]
Geo projekt nr. 38406
Rapport nr. 1, 2015-06-17
11/11
24,2
1
23,4
23,4
123hy
24,9
24,3
24,6
9
123hz
23,3
23,3 123in
25,5
3
23,2
23,2
4
24,0
24,0
24,9
123im
5
27,3
11
26,9
26,0
25,5
10
24,1
24,1
24,4
6
23,4
27,9
12
26,0
26,0
123ix
26,9
15
25,6
25,6
2015-06-09
25,6
24,3
28,1
13
27,2
27,2
7
24,3
123ic
27,5
14
26,7
26,7
123iy
27,1
18
26,2
26,2
anvisning af DONG ENERGY d. 5/3-2014
Signaturforklaring:
b a
jsp
24,3
2
25,7
123ia
25,9
123ib
25,6
25,2
27,8
16
27,0
27,0
26,7
17
25,9
25,9
Geoteknisk boring
a: Boring nr.
c d
c: Anbefalet AFRN
123id
24,5
8
23,2
23,2
0
40
80 m
Projekt:
Emne:
Situationsplan
Side 1 / 1
1:1000 (A3)
Rapport
1
Bilag 1.1
Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4588 4444, www.geo.dk
Rev. 0
irwu
SUBSURFACE
Geo-Standard
EXPERTISE
Geo-Standard 01: Signaturer og forkortelser
Geotekniske og miljøtekniske boreprofiler
Filtersætning
Geologi
•
Prøver
Muld
Lille pose
eller glas
Ler
71
Sill
Sand
Tiibagefyldr
jord
o
Grus
©
\7
x
A
Prøve fra
SPT-sonde
•
Rørprøve
\
Slor pose
Sten
Lavpermeabel
pakning
_201J0404
w
1 Tørv
2T
Pepet vandspejl med
Fyld
Tørvedynd
dato
Gytje (dynd)
2
Klippe/beton
Filfersand
Planterester
Moræneler (sandet, gruset)
Aflejring
Br
Fe
Fl
py
Brakvand
Ferskvand
Flydejord
Fyld
Gletsjer
Grundfjeld
Marin
Nedskyl
Overjord
Skredjord
Smeltevand
Vind
Vulkansk
GI
Gr
Ma
Ne
Ov
Sk
Sm
Vi
Vu
/
Alder
•
Kerneprøve
Re
Pg
sg
Gc
tg
is
Nn
Pn
Mi
Ol
Eo
Pi
Se
Da
Kr
Ju
Pk
Recent
Postglacial
Sengiacial
Glacial
Interglacial
lnierstadial
Neogen (tidl. tertiær)
Palæogen (tidl tertiær)
Miocæn
Oligocæn
Eocæn
Palæocæn
Selandien
Danien
Kridt
Jura
Prækambrium
Morænesand/-sitt
(leret, gruset)
Forsøg
Vandindhold
Flydegrænse
Plasticitetsgrænse
Plaslicitefsindeks
Kvældindeks
Poretal
ema*
emin
Y
p
gi
ka
PID
Ctv
Cw
Poretal i løseste standardlejring
Porelal ifasteste standardlejring
Rumvægt
Densitet
Glødetab
Kalkindhold
Photoionisalionsdefektormåling
Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg
Forskydningsstyrke mått ved vingeforsøg (omrørt)
Standard penetrationsmodstand (SPT)
Spidsmodstand (CPT)
Kappemodstand (CPT)
Friktionslorhold (=fs/qc)
Poretryk (CPT)
Henvisninger/noter
DS/EN 1997 Eurocode 7:
-Geoteknik
Dansk Geoteknisk Forening:
-"Vejledning i ingeniørgeologisk
prøvebeskrivelse"
-"Felthåndbogen"
-"Laboratoriehåndbogen1
-Referenceblad for vingeforsøg
-Referenceblad for SPT-forsøg
I moræne-jordarter må der forventes et varierende
indhold af grys, sten og blokke.
Vingeforssg er udført og tolket 1 henhold til Dansk Geoteknisk
Forening, "Referenceblad forvingeforsøg", revision 3, august
1999.
Geo-Standard 01.2014, Rev. 1, DK
Geoteknisk Institut informerer...
Ol
SV1NDFRS FUNDERDNGSDYBDE
(Tidligere benævnt udtørringssikker funderingsdybde)
Revision 1
Det er karakteristisk for ler, at det kan binde
store mængder vand til sin molekylestruktur.
Desto mere vand leret er i stand til at optage,
desto federe er leret. Egenskaben beskrives
traditionelt med plasticitetsindekset, som er
differencen mellem lerets vandindhold i de to
tilstande, hvor leret dels går fra fast til plastisk
tilstand og dels fra plastisk til flydende distand.
Volumensvind
Vandindholdet har direkte indflydelse på lerets
volumen, så længe vandindholdet er større end
svindgrænsen. Leret vil således svinde eller
kvælde ud i takt med at vandindholdet reduce­
res henholdsvis øges. Forholdet demonstreres
bedst ved at lægge friske, naturftigtige lerprøver
til tørre i almindelig stuetemperatur og luftfugtig­
hed. I løbet af et par dage bliver de kortere i alle
retninger. Det hertil svarende volumentab af­
hænger af plasticitetsindekset, vandindholdet i
den naturfugtige tilstand og svindgrænsen. Geo­
teknisk Instituts målinger viser, at allerede når
plasticitetsindekset overstiger 7%, vil udtørringen
normalt resultere i et voiumensvind, som øges
med stigende plasticitetsindeks, og som for
naturfugtige prøver kan nærme sig de i tabel 1
angivne grænseværdier. Med danske klimatiske
forhold vil der imidlertid sjældent udvikles så
store volumensvind.
Transpiration
Det væsentligste vandtab skyldes bevoksningens
transpiration i sommerhalvåret. Fordampningen er
derfor allerstørst nær store, løvfældende træer.
Hvis ikke bevoksningen får sit vandbehov dækket
af nedbøren, vil rodsystemet forsøge at trække
vandet ud af jorden samtidig med, at det breder
sig længere ud for at finde alternative kilder.
De forskellige træer og buske kræver hver især
regelmæssigt en ganske bestemt vandmængde
først og fremmest til transpirationsprocessen, men
også til produktionen af organisk materiale.
Plasticitetsindeks
lp m
10
30
70
120
Århus
86 27 31 11
Aalborg
98 18 91 44
7
24
40
46
Tabel 1. Øvre grænser for potentielt volumen­
svind under danske klimatiske forhold.
Å rstidsafhængige bevægelser
I løbet af sommeren sker der afhængig af ned­
børsmængden således en større eller mindre ud­
tørring af jorden i bevoksningens rodzone. Løv­
faldet om efteråret stopper effektivt udtørringen,
og i vinterens løb restitueres jordens vandindhold
af nedsivende nedbør.Ilerjorde vil den beskrevne
udtørringscyklus resultere i årstidsafhængige
bevægelser; terrænet ligger normalt højest om­
kring april måned. I sommerperioden juni, juli og
august sker de største sætninger, og årets lavestliggende terræn registreres normalt omkring
oktober måned. I vintermånederne december,
januar og februar sker de største hævninger. I
meget fedt ler er der målt lodrette årstidsafhæn­
gige bevægelser på op til ca. 7 cm i normal
funderingsdybde (~ 0,9 m under terræn) nær store
træer.
Kumulerede bevægelser
Usædvanlig tørre somre kan bevirke en så vold­
som udtørring, at leret ikke når at genvinde sit
volumen i løbet af en årscyklus. 1 andre år øges
voluminet i stedet. Der er i meget fedt ler målt
lodrette kumulerede bevægelser på op til ca. 11
cm i normal funderingsdybde nær store træer.
VEND
GI Info 4.8
1994-01-24 / NiO tj, revision 1, jf. INFO 4.2
Lyngby
42 88 44 44
Potentielt
volumensvind (%)
Vissenbjerg
64 47 34 44
Frederikshavn
98 43 44 44
Vandrette bevægelser
De lodrette bevægelser ledsages af ganske be­
tydelige vandrette bevægelser, Ijordoverfladen
kan der observeres cm-store revner, og såvel
observationerne af jordbevægelser som af udtørringsskadede bygninger tyder på, at de vand­
rette bevægelser ofte er af samme størrelsesorden
som de lodrette - i visse tilfælde muligvis større.
Både de lodrette og vandrette bevægelser øges
kraftigt i nærheden af store træer, hvor der i
meget fedt ler er målt maksimale sætninger på ca,
15 cm i normal funderingsdybde og cm-store
lodrette bevægelser i 4 meters dybde under
terræn.
Svindfri funderingsdybde
Geoteknisk Instituts database over funderingsuheld til og med 1993 tyder på, at der under
danske klimatiske forbold og med dansk byg­
getradition er risiko for, at udtørring resulterer i
så stort et volumensvind, at der opstår bygnings­
skader, når plasticitetsindekset overstiger ca.
15%. Dermed knytter risikoen for udtørringsskader sig ikke længere kun til fedt og især
meget fedt, tertiært ler, men også til mange
morænelers- og smeltevandsaflejringer, som
tidligere har været anset for stort set risikofrie.
Erkendelsen af en øget risiko får den konsekvens,
at det i Gi-Info 4.2 (dateret 1990-08-01) angivne
empiriske udtryk til fastlæggelsen af svindfri
funderingsdybde z(m) indtil videre revideres
som følger:
0 for Ip < 25%
k4 =
T\4,2 25
for L > 25%
kj er en konstant, der afhænger af, hvor
vandkrævende bevoksningen er. Normalt
er k2 = 0,5 for stedsegrøn bevoksning,
men for almindeligt forekommende
danske løvfældende træer er kj = 1,5.
Heraf fremgår det, at
- for Ip < 15% skønnes udtørring at være uden
indflydelse på den normale, nødvendige fun­
deringsdybde - 0,9 m.
- uden bevoksning i nærheden bliver maksimal
funderingsdybde ca, 1,5 m på meget fedt ler
med Ip - 100%.
- med nærtstående træer kan nødvendig fun­
deringsdybde nå op på omkring 5 meter.
Udtrykket er på den sikre side og angiver ude­
lukkende under hvilke omstændigheder, der er
risiko for skader. Når der i mange tilfælde ingen
skader sker, kan det skyldes højtstående grund­
vandsspejl, varierende jordbundsforhold, klimati­
ske forhold samt måske allervigtigst aflejringernes
vandindhold på byggetidspunktet. Hvis leret
allerede er delvis udtørret på opførelsestidspunk­
tet, falder risikoen for skader fra fremtidig ud­
tørring betydeligt. Dette forhold betyder imidlertid
omvendt, at der er risiko for skader fra udkvældning, såfremt en større bevoksning fældes i for­
bindelse med byggeriet.
For 1,, > 15%, x/H > k2 og H < 1 m :
z(m) = 0,9+k.
'r "
15
For Ip > 15%, x/H < k2 og H > 1 m :
z(m) = 0,9+
x/H
1,3 ln(H) 1 -.
/
hvor
)
Ip(%) er plasticitetsindeks
H (m) er bevoksningens højde
x (m) er afstanden fra bygningen til
bevoksningen
1994-01-24 / NIO 45, revision I, jf. INFO 4.2
Udtrykket er opstillet for enkeltstående træer eller
buske. Den beregnede dybde kan derfor være for
lille, hvis der findes anden væsentlig bevoksning
i nærheden, som konkurrerer om vandressour­
cerne. Endelig kan udtrykket være på den usikre
side, hvis bevoksningen er stynet eller omgivet af
tætte belægninger.
Det opstillede udtryk forventes modificeret i takt
med, at Geoteknisk Institut i de kommende år
høster nye erfaringer.
Andre forhold
Frostsikker funderingsdybde og "fast bund" er
omtalt i Informationsbladene 4.1 og 4.3.
GI Info 4.8
Appendiks 1.A
Analyserapporter fra ALS Denmark A/S
Projekt: 38406 Roskilde, Ådalen
ALS Denmark A/S
Bakkegårdsvej 406 A
DK-3050 Humlebæk
Telefon: +45 4925 0770
www.alsglobal.dk
ANALYSERAPPORT
Geo
Maglebjergvej 1
2800 Lyngby
Att.: Geo
Sagsnavn:
Lokalitet:
Udtaget:
Prøvetype:
Prøvetager:
Kunde:
Udskrevet: 12-06-2015
Version:
2
Modtaget: 02-06-2015
Påbegyndt: 02-06-2015
Ordrenr.: 298167
38406
Roskilde. Ådalen
01-06-2015
Jord
GEO/GEO
Geo, Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby
Prøvenr.:
Prøve ID:
Dybde:
Kommentar
Parameter
Tørstofindhold
Bly, Pb
Cadmium, Cd
Chrom (total), Cr
Kobber, Cu
Nikkel, Ni
Zink, Zn
Emballage
PAH'er, 7 komp. REFLAB 4
Fluoranthen
Benzo(b+j+k)fluoranthen
Benz(a)pyren
Indeno(1,2,3-cd)pyren
Dibenzo(a,h)anthracen
PAH, sum af 7 stoffer
Kulbrinter, REFLAB 1 2010
Kulbrinter n-C6 - n-C10
Kulbrinter > n-C10 - n-C15
Kulbrinter > n-C15 - n-C20
Kulbrinter > n-C20 - n-C35
Total kulbrinter 2010
63620/15
63621/15
63622/15
63623/15
12
0.5 m u.t
*1
12
1.5 m u.t
*1
15
0.5 m u.t
*2
15
1.5 m u.t
*3
54.5
19
0.27
20
13
18
47
Membranglas
86.2
10
0.16
11
7.0
10
24
Membranglas
79.3
12
0.16
14
11
12
39
Membranglas
65.8
7
0.46
13
18
19
35
Membranglas
0.012
0.016
<0.010
0.011
<0.010
0.039
<0.010
0.010
<0.010
<0.010
<0.010
0.010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.010
i.p.
<0.010
<0.010
<0.010
<0.010
<0.010
i.p.
<1.0
<5.0
<5.0
<25
i.p.
<1.0
<5.0
<5.0
<25
i.p.
<1.0
<5.0
<5.0
<25
i.p.
<1.0
<5.0
<5.0
<25
i.p.
Enhed
%
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
Metode
DS 204
DS259+ICP
DS259+ICP
DS259+ICP
DS259+ICP
DS259+ICP
DS259+ICP
REFLAB 4:2008
REFLAB 4:2008
REFLAB 4:2008
REFLAB 4:2008
REFLAB 4:2008
REFLAB 4:2008
REFLAB 4:2008
REFLAB 1 2010
REFLAB 1 2010
REFLAB 1 2010
REFLAB 1 2010
REFLAB 1 2010
REFLAB 1 2010
Kommentar
*1 Ingen kommentar
*2 Cadmium er blevet målt 3 gange med følgende resultat: 0,24, 0,10 og 0,13 mg/kg ts. Resultatet er et gennemsnit af de 3
målinger.
*3 Cadmium er blevet målt 3 gange med følgende resultat: 0,51, 0,35 og 0,52 mg/kg ts. Resultatet er et gennemsnit af de 3
bestemmelser.
Trine Kornbeck
side 1 af 1
Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).
Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger
Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk
RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER
Tegnforklaring:
#: Ikke akkrediteret
<: mindre end
>: Større end