Donor Nyt 115, juni 2015 - Bloddonorerne i Danmark
nr. 115 • juni 2015 GEO – overhalet af virkeligheden Bloddonorer løser mysterier Tak fordi du har reddet mit liv Rundt om blodet – tag ud og hæng op Sådan får Divya Das jern VIDSTE DU… MED DON OG NORA Nora, en gang imellem føler jeg mig lidt sløv efter en tapning. Kan jeg egentlig gøre noget for at undgå det? Men kan man gøre noget andet for at hjælpe på det? Ja, undersøgelser har faktisk vist, at det hjælper at ligge og spænde lidt i musklerne, mens man bliver tappet. Nej, det er faktisk bedre, hvis du spænder i dine benmuskler, mens du ligger og bliver tappet. Sådan her. 2 Donor Nyt • juni 2015 Du kan godt føle dig lidt sløv, hvis du ikke har spist og drukket så meget. Det er især vigtigt at få rigeligt at drikke inden tapningen. Så er depoterne nemlig fyldt op, og kroppen har rigeligt med væske til at erstatte det blod, der bliver tappet. Sådan her? De fleste, der har forsøgt sig med at spænde i musklerne under tapningen, oplever, at de har det bedre bagefter, end hvis de ikke havde gjort det. Det er en god idé. Tak for tippet LEDER Viden der redder liv I 2010 var vi en gruppe forskere, der startede Det Danske Bloddonorstudie. Det gjorde vi, fordi vi undrede os over, at bloddonorer er sundere end den øvrige befolkning. I blodbankerne beder vi de mange af jer, der deltager i Det Danske Bloddonorstudie, om hjælp på tre måder: Vi beder om jeres tid til at udfylde et spørgeskema, vi beder om lov til at bruge resterne af blodprøverne til at lave forskning, og vi beder om lov til at følge jer i de danske helbredsregistre. Til vores store glædelige overraskelse viser det sig, at det vil mange af jer gerne være med til. Det betyder, at vi i dag, fem år efter at vi startede studiet, er i stand til at følge ca. 95.000 bloddonorer i Det Danske Bloddonorstudie. Det er overvældende, at så mange har valgt at være med. Vores mål er at undersøge, om bloddonation påvirker helbredet. Hvis det skulle være tilfældet, vil vi også undersøge, hvordan bloddonation påvirker donorers helbred. Vi har allerede påvist, at mange bloddonorer kan komme til at lide af jernmangel, hvorfor vi i mange blodbanker enten måler eller går i gang med at måle bloddonorers jernstatus, så vi undgår, at man som bloddonor får jernmangel. Vi har indtil nu heldigvis ikke fundet, at bloddonorer med jernmangel har dårligere helbred, men vi vil i de kommende år undersøge dette nærmere. Selv om bloddonorer er raske, når vi spørger dem, om de vil være med i undersøgelsen, så er der nogle, der senere hen bliver syge. Derfor kan vi også forske i forhold, der ikke har noget med bloddonation at gøre. Som eksempel har vi fundet markører på senere kræftsygdomme og fundet frem til, at overvægt hos raske mennesker kan øge ens risiko for at pådrage sig en infektion. Begge disse eksempler viser, hvordan I som bloddonorer kan medvirke til at besvare vigtige spørgsmål for hele befolkningen. I det kommende år vil vi indføre et nyt spørgeskema, og denne gang bliver det i elektronisk form. Vi vil spørge jer, om I vil være med i denne nye undersøgelse, som kommer til at indeholde spørgsmål, der vedrører bl.a. jernmangel, allergi og depression. Vi vil bruge de nye spørgeskemaoplysninger til at kunne svare på endnu flere vigtige spørgsmål omkring disse hyppigt forekommende sygdomme. Hvis vi kan svare på, hvorfor nogle rammes af sygdom, kan vi bruge den viden i fremtiden til forbedret forebyggelse og/eller behandling. Vores vision er, at I som bloddonorer fremover fortsat vil give blod for at redde liv for nuværende patienter. Herudover håber vi, at I vil give viden for at redde liv for fremtidige patienter. Christian Erikstrup og Henrik Ullum Det Danske Bloddonorstudie Her kan du se fire videoer om Det Danske Bloddonorstudie. En ny side af bloddonor.dk På Bloddonorerne i Danmarks nye hjemmeside er det nemt at booke tappetid, læse om karantæneregler og melde sig som bloddonor. Sidens opbygning er overskuelig, så du hurtigt finder, hvad du søger efter. Klik ind på bloddonor.dk og tag en tur i de nye omgivelser! Donor Nyt • juni 2015 3 Komikeren Geo blev ramt af kræft to gange Overhalet af virkeligheden Geo kan ikke længere give blod, fordi han har været igennem to kræftforløb. Til gengæld giver han gerne sine erfaringer videre til andre kræftramte og deres pårørende. Her fortæller han om, hvordan motion har hjulpet ham gennem sygdommen. Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Sif Meincke/ArtPeople Det var efter at have været igennem et tre måneder langt og meget intenst kemoforløb, at stand-up komikeren Geo ville genoptage sin gamle passion for løb. Geo, kendt for sine meget fysiske sceneshows, var overbevist om, at han stadig kunne løbe fra de fleste, når han tog turen rundt om søerne i det indre København – som han ofte havde gjort, før han fik konstateret kræft. Men da han den her dag lagde an til start, var det en kamp bare at flytte benene ud af stedet. – Jeg kunne ikke løbe mere end 150-200 meter. Det var ret sindssygt. Jeg vil ikke betragte det som løb, det var stavren, fortæller Geo, der før kemoen var meget fokuseret på, hvordan han kunne forbedre sin løbetræning. Som bloddonor lagde han eksempelvis sin tappetid efter et maraton, så det ikke påvirkede løbet. Men nu var det ikke længere et spørgsmål om at opnå en god løbetid; nu var det alene blevet en kamp om at få energien tilbage. Geo havde inden da været igennem en veritabel rutsjebanetur. Han havde fået konstateret testikelkræft, tumoren var blevet opereret væk, og han var blevet erklæret rask. Geo var selv overbevist om, at han var blandt de 80 procent af kræftpatienterne, som ikke oplever spredning. Han havde derfor medvirket i optagelser til en DR2 Temalørdag, der handlede om at overleve sygdommen. Kræften spredt til lungen Inden udsendelsen gik i luften, rullede virkeligheden imidlertid videre for Geo. Han havde fået lagt en rutineundersøgelse ind i kalenderen efter løbetræning og regnede med at få at vide, at alt var fint. I stedet fik han meddelelsen om, at kræften havde spredt sig til lungen. Mens DR2s Temalørdag gik over skærmen, og folk lykønskede Geo med raskmeldingen på Facebook, fik han at vide, at BAG OM GEO Geo er 39 år, og hans fulde navn er Christian Geo Heltboe. Han debuterede i 1996 som komiker på Café KlosterTorvet i hjembyen Aalborg. I 2000 vandt han DM i stand-up. Han er kendt fra tv-serier som ‘Hvor fanden er Herning?’, ’Tung Metal’ og ’Gumball 3000’. I 2013 udgav han bogen ’Ikk’ for sjov – om kemo og comedy’, og sidste år udkom bogen ’Den Ultimative Beautyguide - 99 genveje til det perfekte liv’, som Geo har skrevet sammen med tv-værten Thomas Skov Gaardsvig. 4 Donor Nyt • juni 2015 den midterste lungelap på højre lunge skulle opereres ud, og han skulle i kemobehandling. Hans lange Samson-manke ville ryge, og energien ville forsvinde, var beskeden fra lægerne. – Dagen før, jeg fik opereret min lungelap ud, løb jeg 10 km på 40 minutter. Så jeg var i rigtig god løbeform, fortæller Geo, der har løbet, siden han var 18 år og har gennemført fire maratonløb – det bedste af dem i tiden 3 timer og 14 minutter. Menneskelig nålepude Derfor var han efter operationen og kemobehandlingen (”et liv som en menneskelig nålepude”) overbevist om, at han ville komme tilbage til sin gamle form. – Jeg syntes, at det var så ekstremt, at jeg ikke bare lige sådan ville give op. Det kunne ikke passe, at jeg ikke kunne løbe. For jeg var begyndt at styrketræne meget hurtigt efter kemoen, og der kunne jeg mærke en kæmpe udvikling, pointerer Geo, der fik kontakt med en fysioterapeut fra Kræftens Bekæmpelse. Fysioterapeuten lavede et program for Geo baseret på intervaltræning, som langsomt har gjort ham i stand til at løbe længere og længere. Maratonløb bliver det dog ikke til længere. Ændrede Geos liv I dag er Geo kræftfri, han dyrker motion flere gange om ugen, især styrketræning, og det er mere end nogensinde før en vigtig del af hans liv. – Den måde, man kommer sig efter kemoen, bliver så meget lettere, hvis man er i god form. Så jeg vil opfordre folk, der skal i kemo og kan overskue det, til at dyrke noget motion. For det hjælper virkelig meget. Jeg synes, at jeg kom mig hurtigere rent fysisk i forhold til, hvor smadret jeg var. Jeg var selv ret imponeret over det. Lægerne sagde, at det simpelthen var, fordi jeg var i god form, siger Geo. Einstein sagde, at energi ikke kan forsvinde; det ændrer sig bare fra én form til en anden. Sygdommen har på mange måder ændret Geo. I forhold til tidligere tager hans shows og foredrag nu udgangspunkt i ham selv. For to år siden udkom hans bog ‘Ikk’ for sjov – om kemo og comedy’, der hurtigt blev en bestseller. Da han første gang satte showet ’Kemo & Comedy’ op på Bremen Teater i København, dukkede flere end 1300 publikummer fra hele landet op – heriblandt rigtig mange, der var i kræftbehandling. Resultatet udkom på DVD i oktober sidste år. – Det er enormt personligt materiale. Jeg tror, at mange tænker, når de har set showet: ”Nu kender man sgu Geo.” Geo er tidligere bloddonor, men kan ikke længere give blod. Donor Nyt • juni 2015 5 Forskning der redder liv Midler fra Bloddonorernes Forskningsfond baner vejen for forskning, som på sigt kan være med til at redde liv. Foto: Shutterstock Tekst og foto: Tom Erik Kampman I forbindelse med at Morten Hanefeld Dziegiel havde modtaget midler fra Bloddonorernes Forskningsfond, holdt han et oplæg for de fremmødte til landskomitémødet for Bloddonorerne i Danmark. Her oplevede overlægen en spørgelyst og interesse for projektet, som kom bag på ham. – Jeg var nærmest helt høj bag-efter, fortæller Morten Hanefeld Dziegiel med et stort smil om munden på sit kontor i opgang 2 på Rigshospitalet. Overlægen fik i slutningen af 2013 støtte fra Bloddonorernes Forskningsfond til et projekt, der skal identificere markører i gravides blod, så det med tiden kan blive muligt at forudsige komplikationer i forbindelse med svangerskabet; i første omgang svangerskabsforgiftning. En motivationsfaktor Som forsker er der meget arbejde, som ikke kommer til offentlighedens kendskab, før resultaterne er publiceret. Når forskere modtager midler fra Bloddonorernes •BloddonorernesForskningsfondgiverøkonomiskstøttetil forskningsprojekter, som har betydning for brugen af blod eller bloderstatningsmidler til at bekæmpe sygdomme. •ForskningsfondenblevstiftetafBloddonorerneiDanmarki 1972 for at markere organisationens 40 års jubilæum. •Fondenstøtterforskning,nårderermindst100.000kronerat dele ud. 6 Donor Nyt • marts 2015 Forskningsfond, er det dog en tradition, at alle modtagere holder et oplæg til landskomitémødet. For mange af legatmodtagerne har interessen og spørgelysten fra mødedeltagernes side vist sig at være meget motiverende i forhold til den videre forskning og en lige så stor opmuntring som selve midlerne. Tidshorisonten for et forskningsprojekt kan nemlig ofte være meget lang. Derfor er det en stor hjælp for forskerne at mærke, at der er interesse for resultater, der måske først ligger klar og kan bruges år ud i fremtiden, som det er tilfældet i forskningen omkring svangerskabsforgiftning. Kan føre til fosterdød Svangerskabsforgiftning er en komplikation, som tre-fem procent af alle gravide får. Komplikationen bliver i de fleste tilfælde først diagnosticeret i slutningen af graviditeten. De mest alvorlige tilfælde kan føre til dødsfald hos moderen på baggrund af hjerneblødninger, vand i lungerne og ukontrollable blødninger eller fosterdød på grund af mangel på ilt. – Svangerskabsforgiftning er blandt de største sundhedsmæssige enkeltproblemer inden for fødselshjælpen. Hvis vi i en simpel blodprøve kan måle noget, som forudsiger, at den gravide får denne komplikation, vil det få stor betydning, fortæller Morten Hanefeld Dziegiel. Selv om det perspektiv ligger godt 10 år ude i fremtiden, er forskningen dog allerede godt på vej. Fostret kan dø i livmoderen De blodprøver, som gravide får taget, er med til at bane vejen for den viden. Blodbanken på Rigshospitalet har nemlig siden 2004 forsket i at bestemme fostres rhesus blodtype ud fra blodprøver fra gravide. Rhesus negative gravide kvinder kan blive immuniseret, hvis de bliver udsat for rhesus positive antigener i forbindelse med graviditeten. Immuniseringen kan føre til blodmangel hos et rhesus positivt foster. Det kan betyde, at fostret får store væskeansamlinger i hele kroppen, hjertesvigt og i værste tilfælde dør inde i livmoderen. Derfor indførte Danmark i 2010, som de første i verden, screening af alle gravide kvinder, der er rhesus negative. Det er muligt i blodprøven at se, om barnet er rhesus positivt, fordi foster-DNA bliver frigivet fra livmoderen ud i moderens blodbane. Blodprøve kan forudsige komplikationer Disse rådata fra de gravides blodprøver er blevet analyseret af en forskergruppe på Rigshospitalet, som Morten Hanefeld Dziegiel er en del af. Ved at holde de analyserede data fra blodprøverne op mod det senere forløb i graviditeten har BLODDONORERNES FORSKNINGSFOND MIDLERNE BLEV SENEST UDDELT I 2013 OG GIK TIL: Morten Hanefeld Dziegiel, overlæge ved Rigshospitalets Blodbank, arbejder på, at det med tiden bliver muligt at forudsige komplikationer i graviditeten. det vist sig, at en stor mængde foster-DNA i den gravides blod har sammenhæng med for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning. Forskningen viser, at kvinder med en særlig stor mængde frit foster-DNA i blodet i uge 24 har otte gange højere risiko for svangerskabsforgiftning og seks gange højere risiko for tidlig fødsel. For meget frit foster-DNA kan skyldes, at moderkagen er stresset og sender mere frit fosterDNA ud i blodet. Resultatet er blevet offentliggjort i det internationale lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion. – Vi har taget data fra analysen til bestemmelse af fostrenes rhesus type og brugt dem til at måle på ting, der sker senere hen i graviditeten. På den måde kommer vi tættere på at pinpointe, hvad der er årsagen til komplikationerne, pointerer Morten Hanefeld Dziegiel. Cellebundet foster-DNA Seniorforsker Frederik Banch Clausen var sammen med Morten Hanefeld Dziegiel med i den gruppe, som fandt frem til, at for meget frit foster-DNA kan føre til svangerskabskabsforgiftning. •Morten Hanefeld Dziegiel, overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling ved Rigshospitalets Blodbank, hvis projekt skal identificere markører i gravides blod, så det bliver muligt at forudsige komplikationer i forbindelse med svangerskabet. •Frederik Banch Clausen, seniorforsker ved Rigshospitalets Blodbank, til en ny metode til oprensning af cellebundet foster-DNA i gravide kvinders blod. •Bjarne Kuno Møller, ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital, som vil udvikle en bioreaktor til fremstilling af blodplader. •Joseph Khoa Man Dinh, forskningsårsstuderende ved Aarhus Universitetshospital, der skal undersøge, om der er forhold i immunforsvaret, som har betydning for, om man bliver bærer af stafylokokker. Frederik Banch Clausen fik også i 2013 støtte af Bloddonorernes Forskningsfond til en metode, der kan oprense cellebundet fosterDNA fra gravide kvinders blod. Dette projekt vil bane vejen for, at det på sigt bliver muligt at analysere andre blodtyper end rhesus negativ og undersøge andre dele af fostrets DNA. På sigt vil forskningsprojekterne give større tryghed for de gravide, der har brug for det, hjælpe til at sænke hospitalernes udgifter og åbne for nye behandlingsmetoder. Samt ikke mindst: Være med til at redde liv. Donor Nyt • juni 2015 7 Rundt om blodet Som bloddonor ved du, hvor vigtigt blodet er for os alle sammen. Men hvad består det af, og hvordan opstod bloddonortanken egentlig? Donor Nyt giver dig et hurtigt overblik – lige til at tage ud af bladet og hænge op på opslagstavlen. Blod består af: 25 billioner røde blodlegemer (erythrocytter) 1,5 billioner blodplader (thrombocytter) 35 milliarder hvide blodlegemer (leukocytter) 2½ liter plasma, der indeholder en række forskellige proteiner Plasma til medicin Blodplasma bliver brugt til fremstilling af medicin, bl.a. fibrinogen, som er et blodstørkningsprotein. Hvad er blod? Menneskets blod er et levende væv. Det består af celler (ca. 45 %) i en væske (ca. 55 %), som kaldes plasma. Blodkarsystemet består af hjertet, der pumper blodet gennem pulsårer (arterier), hårkarnet (kapillærer) og blodårer (vener). Dets vigtigste opgave er at transportere ilt og næringsstoffer rundt til kroppens celler samt affaldsstoffer væk fra cellerne igen. 8 Donor Nyt • juni 2015 5 liter blod har et menneske i gennemsnit. Det svarer til ca. 7 % af et menneskes vægt. Mænd har en større blodvolumen end kvinder, selv om de er lige høje og vejer det samme. Bloddonationens historie – et hurtigt overblik 1825 Fødselslægen James Blundell laver den første vellykkede blodtransfusion mellem mennesker. Transfusionen foregår mellem en mand og hans hustru, som har voldsomme blødninger efter fødslen. Blodig personlighed Op til slutningen af 1600-tallet blev blod anset for at rumme en form for kraft i sig selv. Kroppen indeholdt fire legemsvæsker: Blod, slim, gul galde og sort galde. Overvægt af en af væskerne kunne medføre, at den ramte person blev henholdsvis sangvinsk, flegmatisk, kolerisk eller melankolsk. 1909 Den østrigske biolog og fysiker Karl Landsteiner klassificerer menneskeblodet i blodtyperne A, B, AB og 0 (nul) og påviser, at det kan være livsfarligt at blande blodet mellem typerne. 1915 Et mindre lokalt bloddonorkorps bliver oprettet af professor Erik Hauch på Rigshospitalets Fødeafdeling B. De ansatte på afdelingen stiller deres vener til rådighed ved livsfarlige blødninger. 1917 Den første mobile blodbank bliver oprettet af den engelske hær i forbindelse med 1. verdenskrig. Samtidig finder man ud af at tilsætte en væske bestående af vand, salt, citrat og sukker til blodet, så det kan opbevares og ikke størkner. Den første blodtransfusion i Danmark Den første transfusion fra menneske til menneske i Danmark fandt sted i 1848. Stedet var Almindeligt Hospital, Københavns fattighospital i Amaliegade. Med en sprøjte blev der givet dels friskt, ubehandlet donorblod, dels blod, der var pisket, så det ikke kunne størkne. Patienten var en officer, der havde fået amputeret et ben. Han døde fire dage efter transfusionen. 1932 D Den første rigtige hospitalsblodbank bliver oprettet i Sankt Petersborg. 1932 Det Danske Spejderkorps opretter i samarbejde med Statens Serum Institut organisationen af frivillige, ubetalte bloddonorer. Kilder: Medicinsk Museion Dit Blod Mit Liv, udgivet af Bloddonorerne i Danmark Illutrationer: © Mogens Zieler, a/s Ferrosan Annette Carlsen Donor Nyt • juni 2015 9 Banebrydende forskning fra Det Danske Bloddonorstudie Blodet kan afsløre, om du udvikler kræft Det Danske Bloddonorstudies forskning i bloddonorers blod kan måske bane vejen frem til at udvikle en test, der afslører, om du har kræft. De har nemlig fundet ud af, at der kan påvises forhøjede markører i blodet hos patienter med lymfekræft, før de får stillet diagnosen. Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Bloddonorerne i Danmark Med tiden vil det måske være muligt at opdage kræft i blodet, inden sygdommen spreder sig. Langt de fleste mennesker går først til lægen, når de begynder at få gener af deres sygdom. Men kræft er en proces, som kan stå på i mange år, før man bliver mærkbart syg af det. Derfor er der stor interesse i at finde ud af, om kræftceller har et eller andet aftryk, som man kan se i blodet. Hvis det er tilfældet, vil disse aftryk nemlig også kunne ses i blodet i årene op til, at man bliver syg af kræften. Det Danske Bloddonorstudies forskning i bloddonorers blod kan måske skabe vejen frem til at udvikle en test, der afslører, om du har kræft. Studiet forsker i bloddonorers blod for at søge efter markører, der kan forklare eller forudsige udviklingen af sygdomme. Forskningen er baseret på frivillig deltagelse af danske bloddonorer, der har givet tilladelse til, at deres blodprøver fra tapningen bruges til det formål. 10 Donor Nyt • juni 2015 Undersøger donorernes blod Ole Birger Vesterager Pedersen er forskningsansvarlig overlæge i blodbanken i Næstved, og han står i spidsen for en stor undersøgelse af markører i blodet for lymfekræft. I den forbindelse har ph.d. studerende Steffen Jørgensen studeret blodprøverne fra donorer, der senere har udviklet lymfekræft for at undersøge, om markører i blodet kunne vise, at de ville blive syge, allerede før de fik diagnosen. – Hvis en donor får konstateret en sygdom, vil vi i princippet gå tilbage i tiden, op til flere år før de blev syge, og undersøge, om man på et tidligere stadie kunne se, at de ville blive syge på baggrund af målinger i deres blodprøver, forklarer Ole Birger Vesterager Pedersen. Han fortsætter: – Vi er startet med at lave disse undersøgelser for kræft, for med kræftsygdomme gælder det oftest, at hvis man opdager dem tidligt, er de nemmere at kurere. Kræft er jo nogle celler, der deler sig ukontrollabelt og spreder sig i kroppen. De er nemmere at behandle, mens de stadig kun er ét sted i kroppen, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen. Sådan startede undersøgelsen Gennem et samarbejde med professor Kirsten Grønbæk fra Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet fik Ole Birger Vesterager Pedersen og hans hold adgang til at undersøge blodprøverne fra en gruppe patienter med lymfekræft, før de fik behandling. Her kiggede de på, hvilke markører der var forhøjede i patienternes blod. For at finde ud af om markørerne hos lymfekræftpatienter allerede er forhøjede, inden sygdommen bryder mærkbart ud, ville det være nødvendigt at kunne gå tilbage i tiden for at kigge i deres blod, før de blev syge. Det er her, at blodprøverne fra Det Danske Bloddonorstudie kommer ind i billedet. Ved at holde databasen over donorer i Det Danske Bloddonorstudie op mod Landspatientregisteret kunne Ole Birger Vesterager Pedersen finde frem til de donorer, der med tiden havde udviklet lymfekræft. – Så fandt vi tidligere blodprøver fra disse donorer frem og kiggede efter, om vi kunne genfinde de markører, som vi havde fundet var forhøjede hos patienterne med lymfekræft. Og det kunne vi, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen og uddyber: – Vi kan se, at markørerne i blodet begynder at gå op allerede halvanden til to år, før de får stillet diagnosen. Markørerne går op og bliver markant forhøjede i forhold til ”normale” bloddonorer. Om disse forhøjede markører er specifikke for lymfekræft, eller om de også kan være forhøjede ved andre tilstande, er ikke slået fast •DukanlæsemereomDet Danske Bloddonorstudie på www.dbds.dk. •Dukanogsåsefire videoer om studiet her •Hvisduønskeratdeltage i undersøgelsen, skal du udfylde en samtykkeerklæring, som du kan få udleveret på dit tappested. > Med en blodprøve vil det måske med tiden blive muligt at opdage, om man har kræft, inden sygdommen breder sig. Donor Nyt • juni 2015 11 Ole Birger Vesterager Pedersen er ansvarlig for en stor undersøgelse af markører i blodet for lymfekræft. Diagrammet viser donorers mikro-RNAværdier over nogle år. Hver streg repræsenterer en donors forløb. For flere af donorerne begynder værdien at stige markant halvandet til to år, før de får konstateret, at de har sygdommen. > endnu. Det skal flere undersøgelser klarlægge. Men opdagelsen af abnorme markører, i det her tilfælde et mikro-RNA, hos personer med lymfekræft tegner lovende for, at der med tiden vil kunne udvikles en test i form af en blodprøve og derigennem undersøge, om personer (der ellers ikke føler sig syge) senere vil udvikle en sygdom. Undersøgte for højt mikroRNA Det er muligt at undersøge for mange ting i blodet. I dette forskningsprojekt var det mikroRNA, som Ole Birger Vesterager Pedersen og hans hold kiggede efter. Hvorfor lige mikro-RNA? For at forstå det, må vi først have en forståelse for, hvad mikro-RNA er for en størrelse. Alle celler er afhængige af proteiner for at fungere. Det er proteiner, som bestemmer hvad celler gør. Koden for cellens proteiner findes i form af lange kæder af nukleinsyrer, herunder deoxyribonukleinsyre (DNA) og 12 Donor Nyt • juni 2015 ribonukleinsyre (RNA). DNA findes i cellens kerne og udgør selve arvemassen med alle dens gener. RNA’et er et lignende molekyle, som transporterer koden fra DNA ud af cellekernen til cellens cytoplasma (den del af cellens indhold, der ligger uden for cellekernen), hvor det oversættes til de enkelte proteiner. Mikro-RNA er nogle meget korte RNA-molekyler, som kan binde sig til RNA og hæmme, at det bliver lavet om til protein. På den måde er mikroRNA altså med til at regulere, hvor meget protein, der kommer ud og er aktivt, og derved hvordan cellen opfører sig. – Kræftceller er nogle specielle celler, fordi der er noget galt med dem. De opfører sig anderledes. Derfor er det ret sandsynligt, at der også er noget galt med deres mikro-RNA, fordi mikro-RNA har indflydelse på cellens opførsel, forklarer Ole Birger Vesterager Pedersen. Ny forskning på området – Der findes omkring 2.000 forskellige mikro-RNA, og de har alle mulige forskellige funktioner, så det var ikke sikkert, at man ville kunne se gennem blodet, at der var noget galt med mikro-RNA’et, bare fordi der var det i cellen. Men det kunne vi. Vi fandt nogle mikro-RNA hos personer med lymfekræft, som var steget markant op til flere år, før de fik diagnosen, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen. – Der er kun blevet forsket i mikro-RNA i mindre end 10 år. Inden da vidste man ikke, at de fandtes. På den måde er der meget, vi ikke ved om mikroRNA. Men eftersom det er noget regulatorisk for celler, og eftersom kræftceller har noget galt med deres celledeling, er det oplagt at lede efter sådan nogle i kræft. En test der kan afsløre kræft Resultaterne fra Det Danske Bloddonorstudie betyder ikke nødvendigvis, at man nu kan forudsige lymfekræft. Der er stadig lang vej endnu, da man endnu ikke ved, hvilken betydning de forhøjede markører har for sygdommen, og om de er specifikke for lymfekræft. Undersøgelsens foreløbige resultater taler dog lovende for, at det med tiden vil være muligt at udvikle et værktøj til at stille kræftdiagnoser tidligt. – Hvis man laver de her undersøgelser for en sygdom en ad gangen og finder ud af, at for den kræftsygdom er den markør forhøjet, og for en anden er den markør forhøjet, vil man måske på et tidspunkt kunne lave en test, der kan anvendes ude i almen praksis. – Man kan jo også finde kræft ved at scanne folk fra top til tå med alle mulige scanningstyper, men det er enormt dyrt og svært at komme til, mens blodprøver er nemme at have med at gøre, hvis de håndteres rigtigt, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen. Selv om der er lang vej endnu, er Det Danske Bloddonorstudies forskning måske kommet det første skridt på vejen til at kunne stille kræftdiagnoser på et tidligt stadie. # bloddonor MajaStauenbergKlitsgaard • Odense Banegård Center Det passer jo helt perfekt på netop i dag, på vej fra basis og uk møde. # bloddonor mytouch_dk Min studiegruppe og jeg er lige nu i gang med eksamens projekt omkring bloddonation. Dette er vores stikkers som både kan bruges på de sociale medier, computere mm. designet af @mytouch_dk er du bloddonor? hvis ikke, hvad er din undskyldning? #hvaderdinundskyldning#bl oddonor#engodsagstjeneste#aarhus#work #design#red#gørenforskel#redliv peterzacher • Rigshospitalets Blodbank Nyder den første af ”5 cool ting ved Blodbanken” #givblod #bloddonor jonasbr in Så er dag k1 e #stolt#blo ns donation afleve d re #justdoit donor #0.5liter # t! tagstilling nu Del dine oplevelser med os og resten af Danmark på Instagram og Twitter. miemoerch Når man giver blod må man få #choko #choko#hapshaps #givblod #bloddonor lade #videnskabeligtforsøg Bloddonorer har bedre helbred end andre danskere #bareetlilleprik Donor Nyt • juni 2015 13 Den 14. juni er det International Bloddonordag og sloganet for verdenssundhedsorganisationen WHOs kampagne er ’Thank you for saving my life’ (’Tak fordi du har reddet mit liv’). TAK fordi du har reddet mit liv Kampagnen fokuserer på at takke bloddonorer, der er med til at redde liv hver dag, og opfordrer mennesker i hele verden til frivilligt og regelmæssigt at donere blod. Bloddonorerne i Danmark vil på Folkemødet i Allinge også sætte fokus på den vigtige hjælp, som bloddonorer yder hver dag. Der er desuden lavet en video, hvor modtagere af blod takker donorerne, og på Facebook har det været muligt at sende en tak. Vi bringer her et udpluk af de mange bidrag: 14 Donor Nyt • juni 2015 KLUMMEN Tak for livet Jeg er glad hver dag, når jeg vågner, og jeg får næsten en tåre i øjnene. Jeg er så glad for livet og taknemmelig for, at jeg stadig er her i dag. For godt 30 år siden var jeg ude for en ulykke, der ændrede mit liv totalt. Jeg kørte en tur på min motorcykel, som jeg havde haft i omkring fire måneder. Mørket havde allerede lagt sig, og jeg var derfor forsigtig med motorcyklens gashåndtag. Alligevel ramte jeg i et trafikkryds en bil. Både motorcyklens forhjul og bilens frontparti blev krøllet sammen; det samme gjorde jeg. 14 dage efter ulykken vågnede jeg op i en hospitalsseng på intensiv afdeling. Mange af mine kropsfunktioner var overtaget af avanceret hospitalsudstyr; jeg kunne ikke engang trække vejret selv. Skaderne var massive. Jeg var indlagt i halvanden måned, før jeg kunne komme hjem. Ramt af brud på underkæben, brysthvirvel, venstre skulderblad og på to ribben i venstre side. Som aktiv ishockeyspiller på Herlevs førstehold var det hårdt at konstatere, at jeg var 40 procent invalid. Men da jeg begyndte på genoptræningen i Glostrup, fik jeg øjnene op for, hvor slemt mange mennesker har det. Min skade var jo kun fysisk, og jeg lærte, at du godt kan blive psykisk stærk af en fysisk skade. 25 år efter ulykken anskaffede jeg mig igen en motorcykel. Desværre blev jeg endnu en gang involveret i et uheld. Jeg mistede styringen over motorcyklen og fik et piskesmæld. Ulykkerne har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi har bloddonorer i Danmark. Gennem godt 30 år har jeg selv givet blod og er taknemmelig for at være med til at redde mennesker, der kunne stå i samme situation som mig. Først på Glostrup Hospital og senere hen i blodbanken på Hvidovre Hospital er jeg næsten hver gang blevet tappet af en medarbejder ved navn Obediah Nwafor Anyaogu. En dygtig tapper, som har gjort det til en tryg og hyggelig oplevelse at give blod. Donor Nyt nr. 115 46. årgang · juni 2015 Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Redaktion: Tanya Møller Christiansen Tom Erik Kampman Karin Magnussen Malou Rode Tlf. 7013 7014 [email protected] bloddonor.dk Desværre kan jeg ikke længere give blod. En solskinsdag sidst i juli sidste år sad jeg på en café på Christianshavn. Pludselig mærkede jeg en trykken i brystet og kørte ind til Rigshospitalets TraumeCenter, der var det nærmeste hospital. En hurtig kikkertundersøgelse viste, at højre kranspulsåre var lukket, den venstre slemt tilredt, og der var en blodprop i den tredje. Den oplevelse har ændret mit liv på mange måder, men det vigtigste er, at jeg er blevet 30 procent gladere for livet. Det ærgrer mig dog, at jeg på grund af medicinen ikke længere kan være med til at hjælpe andre som bloddonor. I starten af året var jeg derfor ude på Hvidovre Hospital for at sige tak til Obediah. Tak fordi han har gjort det til en god oplevelse for mig at give blod og tak, fordi han – sammen med alle landets bloddonorer – er med til at redde liv. Ebbe Axholm Herlev Lægefaglige konsulenter: Svend Erik Hove Jacobsen Karin Magnussen Forside: Sif Meincke/ArtPeople Næste udgivelse: September 2015 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: 216.000 ISSN nr: 0902-2643 Donor Nyt • juni 2015 15 TV 2-vært Divya Das: Sådan får jeg nok jern Som bloddonor mister du mellem 215 og 302 mg jern ved en tapning. Kød indeholder meget jern og er derfor et godt tilskud. Men hvis du helst vil undvære kød, må du finde på noget andet. Det gør TV 2s nyhedsvært Divya Das. Foto: POLFOTO/Svane Bo Fotos til opskrifterne: © Lindhardt og Ringhof Hvis du ikke er til røde bøffer eller er vegetar, er det ikke noget problem at være bloddonor. Selv om du helst undgår kød, skal du blot huske at få nogle jernholdige grøntsager indenbords, så der er styr på jerndepoterne. Det sørger TV 2-værten Divya Das for, når hun skal tappes. Palek paneer 4 personer Curry med grønne bønner 4 personer – Før i tiden var min blodprocent ikke helt i orden, når jeg kom til tapning i blodbanken. Derfor er jeg opmærksom på forskellige typer grøn kost, der kan være med til at styrke min blodprocent, siger Divya Das. Hun giver her to jernholdige opskrifter fra bogen ’Vores indiske køkken’ videre. Kogebogen har Divya Das skrevet sammen med politikeren og børnebogsforfatteren Manu Sareen, og den er netop udkommet i 3. oplag. 300 g indisk hytteost (paneer) skåret i terninger på ca. 2 cm (du kan også erstatte med tofu) 3 spsk. olivenolie 1 tsk sennepsfrø 1 løg, finthakket 2 fed hvidløg, hakkede ½ tsk. frisk ingefær 1 tsk. gurkemeje 1 tsk. koriander 2 tsk. tørret chili 400 g optøet spinat 1 tsk salt 1 dl fløde 1 dl vand 2 spsk. olivenolie ½ tsk. sennepsfrø 1 tsk. chana dal (baby kikærter) 1 tsk. urad dal (sorte linser) ½ tsk. stødt gurkemeje ½ tsk. stødt spidskommen ½ tsk. tørret chili 400 g bønner skåret i 2 cm lange stykker (frosne eller friske) 1 dl vand ½ tsk salt 2 cm ingefær, skåret meget fint 2 spsk. kokosmel Varm olien i en gryde, svits paneer-/tofustykkerne gyldne. Læg dem efterfølgende på en tallerken med et stykke køkkenrulle, så den overskydende olie bliver opsuget. Hæld lidt olie i gryden igen og tilsæt sennepsfrø, når olien er varm. Rør rundt i 30 sek. Tilsæt løg og rør rundt i 5 Varm olien og svits sennepsfrøene i 30 sek. Tilsæt derefter chana dal, urad dal, gurkemeje, spidskommen og tørret chili og rør rundt ca. 1 min. Tilsæt så bønner, salt og min. under middelvarme. Kom hvidløg og ingefær i og rør yderligere rundt i 3 min. Tilsæt gurkemeje, koriander og chili og rør rundt i 1 min. Tilsæt derefter den optøede spinat, vand, fløde og salt, kog retten op og lad den simre i 6-8 min. under omrøring. Rør til sidst paneer-/tofustykkerne i gryden og lad retten simre færdig i ca. 1-2 min. uden låg. ingefær og rør godt rundt, så krydderierne får fat i bønnerne. Tilsæt vand, læg låg på og lad retten simre over svag varme i ca. 15 min til bønnerne er kogt. Når retten er færdigkogt, så rør kokosmel i gryden. Garnér med en lille håndfuld friske korianderblade.
© Copyright 2024