1. No category

Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester:
Nervesystemet og Bevægeapparatet II
TERMINOLOGI
Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne – fx nævn hjernenerverne med
udspring fra medulla oblongata.
Definer:
Kort, eentydig angivelse af den givne struktur eller sammenhæng
Angiv:
Anvendes, når nøjagtige facts - om muligt med enheder - skal angives.
Beskriv:
Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere
1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge
2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold,
herunder sammenhænge mellem struktur og funktion.
Redegør for:
Anvendes, hvor man ønsker en udtømmende beskrivelse af
årsags/virknings sammenhæng.
Tegn:
Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet en anatomisk struktur med
indhold og beliggenhed af andre strukturer.
Skitsér:
Anvendes når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske
strukturer.
NERVESYSTEMET
DISSE LÆRINGSMÅL OVERLAPPER AF GODE GRUNDE MED 3.
SEMESTERSTOFFET. MAN SKAL ISÆR KUNNE NEDENSTÅENDE
FORDI DET OFTE ER I DE NÆVNTE EMNER MAN KAN FINDE
NEUROLOGISKE SYMPTOMER VED SYGDOMME I CNS
a.
Angive de funktionelle regioner i cortex cerebri
b.
Beskrive CNS’ væsentlige ascenderende og descenderende ledningsbaner (følgende er
minimumsviden: tr. spinothalamicus (+ ækvivalente baner i trigeminus), lemiscus-medialis
banerne (+ ækvivalente baner i trigeminus), spinocerebellare baner, tr. cortico-spinalis
ventralis og lateralis, tr. vestibulospinalis, tr. tectospinalis). Det er især vigtigt at kunne
beskrive forløb og overkrydsningsforhold).
c.
Beskrive taleforstyrrelserne dysarthri, afasi (flydende/impressive og ikkeflydende/ekspressiv)
d.
Angive eksempler på lateralisering af funktioner i cortex cerebri.
HJERNENS BLODFORSYNING
a.
Skitsere forsyningsområderne for a. cerebri ant., media og post. på vellignende tegninger af
hjernens inner- og ydersider.
b.
Angive forsyningsområderne for a.cerebri ant., media og post., a. basilaris, a. vertebralis, a.
cerebelli inf. post.
HJERNENERVERNE OG HJERNENERVEKERNERNE
a.
Hjernenervernes perifere forløb: Beskrive det perifere forløb af hjernenerverne fra passage af
kraniet til innervationsområde for hjernenerverne 5,7,9,10,11,12 (øvrige er gennemgået på 3.
semester).
b.
Angive autonome og sensoriske ganglier med relation til hjernenerverne.
c.
For de parasympatiske ganglier: Angive gangliets navn, angive hjernenerve med synapse,
angive at de parasympatiske alle har relation til n.trigeminus og sympatiske tråde, og at disse
ikke har synaptisk afbrydelse.
d.
Beskrive den kliniske undersøgelse af hjernenervernes funktion i hovedtræk.
NERVESYSTEMETS SYGELIGE TILSTANDE
Nervesystemets sygelige tilstande afslører sig ofte ved særlige symptomer. Nedenfor angives en
inddeling af sygdommene i nervesystemet, som disse klinisk kan præsentere sig. Inddelingen er
ikke pensum og kan alene benyttes til hjælp til at rubricere de tilstande, der beskrives her på 5.
semester.
Kognitive forstyrrelser
Bevidsthedspåvirkning, søvnforstyrrelser, coma
Epileptiske tilfælde
Ændring i opmærksomhed, indlæring, hukommelse, demens (incl. Alzheimers sygdom)
Ændringer i den cerebrale hæmodynamik
Blødninger, blodpropper
Forhøjet intrakranielt tryk
Cerebralt ødem
Incarceration
Hydrocephalus
Ændringer i humør og sindstilstande
Maniske tilstande
Depression, Angsttilstande
Schizofreni
Forstyrrelser i de motoriske funktioner
Bevægelsesforstyrrelser: Øvre motor, Nedre motor
Ekstrapyramidale: Parkinson, Huntington, dyskinesier
Ændringer i muskeltonus: Hypotoni, hypertoni, Myotoni
Forstyrrelser i sensoriske funktioner
BEVIDSTHED, BEVIDSTHEDSTAB OG FORSTYRRELSE AF HJERNENS
KOGNITIVE FUNKTIONER
Besvimelse og bevidsthed
Behandling af besvimelse ved hyperventilation:
a.
Kort beskrive behandlingspricipperne ved besvimelse (lejring af patienten, geninånding af
udåndingsluft (plastikpose), opsporing af årsager)
Epilepsi
a.
Beskrive årsager til epilepsi
b.
Beskrive de patofysiologien forhold der kan føre til udvikling af epilepsi
c.
Angive forhold vedrørende medicolegale forhold omkring epilepsi (især køreforbud)
d.
Beskrive principperne for farmakologisk forebyggelse og behandling af epilepsi
e.
Angive at epilepsi er meget hyppigt symptom efter skade på hjernevæv
Hukommelse og demens
a.
Beskrive tre hovedtyper af hukommelse
b.
Beskrive lagring af hukommelse
c.
Beskrive “the multi-store model of memory“
d.
Beskrive alternativer til “the multi-store model of memory“
e.
Beskrive tre hovedtyper af hukommelsesbearbejdning: ”indkodning, lagring og genkaldelse”
f.
Beskrive forskellige former for hukommelseslagring: Sensorisk, korttids-, og langtids
g.
Vide at hukommelse kan lagres på forskellig måde
h.
Kende til teorier om hvorfor man glemmer det indlærte
i.
Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til demens
j.
Beskrive det kliniske forløb ved demensudvikling
k.
Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved demens
Lægemidler der bevirker ændring i bevidsthedstilstanden
Anæstetika
a.
Inddel anæstetika
b.
Redegør for principperne for lokal og universel behandling med anæstetika
HJERNENS BLODFORSYNING OG ÆNDRINGER I DEN CEREBRALE
HÆMODYNAMIK
Apoplexia cerebri (eng: stroke)
a.
Definer apopleksia cerebri og transitorisk cerebral iskæmi (TCI)
b.
Redegør for patofysiologien ved apopleksi (inddrag både erhvervede og medfødte årsager til
blødning, iskæmi, thrombose).
c.
Angive den relative incidens af årsager til apopleksia cerebri.
d.
Beskrive almindeligt forekommende symptomer ved apopleksia cerebri, og relater påvirkning
af CNS’ anatomi til de kliniske symptomer
e.
Kort beskrive principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning ved
apopleksia cerebri
f.
Kort beskrive principperne for medicinsk (anti-aggregation) og ikke-medicinsk behandling
(hypertension, rygning, atrie-flimmer screening, DM) forebyggelse af TCI og Stroke
g.
Angive de prognostiske forhold efter apopleksia cerebri
h.
Redegøre for principperne for primær og sekundær forebyggelse af stroke
Hjerneskade og forhøjet intrakranielt tryk
a.
Angive forskellige akutte og kroniske årsager til hjerneskade. Blandt de akutte skader skal
henregnes blødninger i hjerne og mellem hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal
og intracerebral blødning)
b.
Redegør for patofysiologien for sådanne årsager når de fører til forhøjet intrakranielt tryk.
c.
Redegøre for symptormerne som de optræder ved gradvis indsættelse af forhøjet intrakranielt
tryk
d.
Angive den tidsmæssige betydning af symptomerne i relation tilstandes progression
e.
Beskrive værdien af øjenundersøgelsen for vurderingen af det forhøjede intrakranielle tryk
f.
Angive og forklar virkningerne for principperne ved behandling af forhøjet intrakranielt tryk
(hyperventilation, steroidbehandling, diuretika, blodtrykforhold).
PERSONLIGHED OG ÆNDRINGER I HUMØR OG SINDSTILSTANDE
Disse tilstande berøres ikke systematisk på 5. semester, fordi de er berørt på 3. semester i
forbindelse med blok 5.2
Ændringer i humør og sindstilstande
a.
Maniske tilstande
b.
Depression, Angsttilstande
c.
Schizofreni
FORSTYRRELSER I DE MOTORISKE FUNKTIONER
Motoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor
berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en
forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af de motoriske funktioner.
Påvirkning af det simple motoriske baneforløb
a.
Beskrive symptomerne ved såkaldte øvre motoriske lidelser: Hypertoni, hyperrefleksi,
spasticitet
b.
Beskrive symptomerne ved såkaldte nedre motoriske lidelser: Hypotoni, hyporefleksi
c.
Angive at lidelser i motoriske baneforløb ofte giver markant nedsat muskelkraft
d.
Angive årsager til øvre (apoplexis cerebri, fødselsskader, traumer, tumorer) og nedre
motoriske udfaldssymtomer (diskusprolaps, ALS, polio)
e.
Angive af dissemineret sclerose kan give punktformede læsioner overalt i CNS, som kan
bevirke udfald fra små til udtalte symptomer
Påvirkning af impulstrafikken i basalganglier og cerebellum
a.
Beskrive symptomerne ved forstyrelse i impulstrafikken gennem basalgangliernes førende til
nedsat output (Parkinson) eller øget output (Huntington)
b.
Beskrive symptomerne ved forstyrelser i impulstrafikken i cerebellum (balance, koordination,
gangfunktion)
Basalgangliesygdomme
Parkinsons sygdom
a.
Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til parkinsonisme
b.
Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved parkinsonisme
c.
Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved parkinsonisme
Huntingtons sygdom
a.
Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til Huntingtons sygdom
b.
Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved Huntingtons sygdom
c.
Beskrive forebyggelse og medicinsk behandling ved Huntingtons sygdom
Ændringer i den neuromuskulære transmission
a.
Angive årsagsforhold ved nedsat neuromuskulær transmission (Myasteni, farmakapåvirkning)
SENSORISKE FORSTYRRELSER
Sensoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor
berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en
forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af sensoriske funktioner.
a.
Angive årsager til akutte og kronisk smertepåvirkning
b.
Angive udfald ved sygdomme i sanseapparatet
BEVÆGEAPPARATET
REKAPITULATIONER AF BEVÆGEAPPARATETS STRUKTUR OG
FUNKTION FRA 3. SEMESTER
Tidligee semestres pensum forudsættes bekendt med hensyn til:
Leddene
Leddenes inddeling efter anatomisk opbygning
Opbygning af det ægte og uægte led
Undersøgelse af ledforhold
Skeletmuskulatur
Skeletmusklernes histologiske opbygning
Skeletmusklernes kontraktionsmekanisme
Anatomi i thorax, abdomen og dorsum, incl. columna
Columna vertebralis er pensum for 3. Semester. Dermatomerne og myotomerne har relevans i
forbindelse med den neurologiske undersøgelse hos patienten mistænkt for lidelse i det perifere
nervesystem. Derfor skal man have viden om den sensoriske og motoriske innervation af thorax,
abdomen og dorsum. Der vil ikke dog blive eksamineret i degenerative forhold eller andre lidelser i
columna der kan føre til diskusprolaps og nervepåvirkning af perifere nerver i disse områder.
BEVÆGEAPPARATET NORMALE FORHOLD
(PENSUM KUN GÆLDENDE FOR MEDIS-STUDIET)
HOVEDET OG HALSENS ANATOMI
Hovedet og halsens bløddele forudsættes bekendt, men skeletmusklerne skal kunne angives og i
kortfattet omfang beskrives med hensyn til udspring, insertion, innvervation og virkning.
Videre skal hovedet og halsens benævnte kar og nerver kunne angives og identificeres på
vellignende billeder.
EKSTREMITETERNE
Ekstremiteternes anatomi skal kunne inddrages i en beskrivelse af en sygelig tilstand i
bevægeapparatet. Her skal det kunne beskrives f.eks. hvordan en knogle eller et led kan forandres
og præsentere sig på et røntgenbillede.
BEVÆGEAPPARATETS NORMALE FORHOLD
(PENSUM KUN GÆLDENDE FOR MEDICINSTUDIET)
GENEREL BETRAGTNING OMKRING PENSUMFORHOLD FOR
MEDICINSTUDERENDE VEDRØRENDE BEVÆGEAPPARATET
Generelt skal den samlede anatomi kunne beskrives. Der skal kunne redegøres for de funktionelle
forhold af anatomiske sammenhængende strukturer, og der skal kunne gives eksempler på hvordan
sygdomme i bevægeapparatet kan påvirke de funktionelle forhold.
På grund af Hull-York pædagogikken søges indlæringen af anatomi og funktion af bevægeapparatet
indlært som et samlende hele med fokus på de regionære forhold. Derfor nedprioriteres den
detaljerede indlæring af den enkelte struktur isoleret set. Man skal imidlertid ved indlæring af
regionære forhold holde sig klart at en vis indlæring af bevægeapparatet detaljer er nødvendig. Det
er for eksempel nødvendigt at vide, hvordan plexus brachialis isoleret set er opbygget for at kunne
forstå innervationen på overekstremiteten og især for at kunne forstå hvordan nedsat sensibilitet og
kraftnedsættelse kan henføres til skade på en perifer nerve hvad enten denne forekommer i
håndfladen eller i forbindelse med en cervikal diskusprolaps.
Det anbefales derfor at stifte et nøje bekendtskab med de almindelige ”guides”, der ofte angives til
beskrivelse af knogler, led, muskler, kar- og nerveforsyning.
SYSTEMATISK ANATOMI
HÅNDENS ANATOMI OG FUNKTION
a.
Angive knoglerne i håndrod, mellemhånd og fingre
b.
Definere sesamsknoglen
c.
Hånden: Definere og beskrive thenar, hypothenar, canalis carpi, aponeurosis palmaris
d.
Angive håndens muskelgrupper i: Tommelens muskler, lillefingerens muskler, den
centrale muskel gruppe, interossøse muskler
e.
Definere og angive eksempler på bursae og seneskeder i hånden
f.
Beskrive fingrenes seneforhold med hensyn til insertionsforhold på fingerknoglerne for
fleksor- og ekstensorsenerne.
g.
Angive og beskrive håndledets underinddeling i tre funktionelle underenheder
h.
Angive bevægelsesomfanget i håndleddet.
i.
Angive muskelvirkningen på håndleddet
j.
Angive og beskrive finger- og tommelleddenen
k.
Angive muskelvirkningerne på finger- og tommelleddenene
l.
Angive håndens benævnte arterier, vener og nerver
m.
Beskrive dannelsen af arcus palmaris superficialis og profundus udfra armens store
arterier.
n.
Beskrive og lokaliserde håndens arterielle blodforsyning via arcus palmaris superficialis
og profundus
o.
Angive håndens benævnte innervation.
p.
Angive de sensoriske og motorisk udfald der kan optræde ved forskellige læsioner af
håndens benævnte innervation.
BÆKKENETS OG HOFTENS ANATOMI OG FUNKTION
a.
Angive knoglerne der definerer ”bækkenet” og ”hoften”
b.
Beskrive de dele af bækkenknoglerne og femur der danner henholdsvis ledskål og
ledhoved i hofteleddet, articulatio coxae
c.
Hofteleddet: Definition, Karakteristisk ved den makroskopiske opbygning: Ledhovedet,
ledskål, ledlæbe, ledbrusk, intraartikulære forstærkninger, fedtlegeme, ledkapsel,
synovialismembran, ledvæske
d.
Angive hoftens muskelgrupper som: Lændemusklen (m. iliacus og m. psoas major),
sædemusklerne (mm. glutei, m. tensor fascia latae), hofteleddets små udadrotatorer.
e.
Angive muskelvirkningerne på hofteleddet.
f.
Angive bevægelsesomfanget i hofteleddet.
Den medicinstuderende skal kunne beskrive nedenstående områder, som de her angives for
hånd og hoften:
Overekstremitet
Skulderen, Armhulen, Overarm, Albuen, Underarm
Underekstremiteten
Låret, Knæet, Underben, Fod
REGIONÆR ANATOMI
De nedenfornævnte regioner skal derfor kunnes med hensyn til:
Makroskopisk opbygning, angivelse af indhold, evt. ledforhold, muskelvirkning, karforsyning,
nerveforsyning, lymfedrænage. Videre skal der kunne gives eksempler på klinisk relevante udfald
og læsioner. På et ikke-detaljeret niveau må der også gerne kunne angives eksempler på kirurgisk
behandling ved klinisk relevante situationer.
Hoved-hals
Regio facialis
Regio parotideomasseterica
Regio infratemporalis
Regio sublingualis
Regio cervicalis anterior, incl. underregioner
Regio sternomastoidea
Regio cervicalis lateralis
Overekstremiteten
Regio deltoidea
Regio axillaris og fossa axillaris
Region brachialis anterior og posterior
Fossa cubitalis
Regio carpalis anterior
Palma manus
Dorsum manus
Underekstremiteten
Regio glutealis og regio coxalis
Regio femoralis anterior og trigonum femorale
Regio genus anterior og posterior
Fossa poplitea
Region cruralis posterior
Regiones talocruralis
Planta pedis
Dorsum pedis
BEVÆGEAPPARATETS PATOLOGISKE FORHOLD
(FÆLLES PENSUM PÅ 5. SEMESTER FOR MEDIS OG MEDICIN)
GIGT
a.
Beskrive årsagsforhold, patogenese, diagnostik og principper for behandling ved leddegigt
(reumatoid artritis), slidgigt (osteoarthritis) og urinsyre gigt (podagra)
b.
Angive parakliniske undersøgelser af relevans for arthritis diagnostic: Billeddannelse
(ledspalteforhold), blodprøver (CRP, sænkningsreaktion, reuma-faktor
c.
Beskrive de terapeutiske overvejelser ved den medicinske behandling af gigt :
Non-steroide anti-inflammatoriske lægmidler, de såkaldte ”disease modifying anti-rheumatic
drugs”, cortikosteroider.
d.
Angive væsentlige bivirkninger ved behandling med non-steroide anti-inflammatoriske
lægemidler (mavesårstendens), steroider (mavesårstendens, osteoporose, for børn:
vækstreduktion).
OSTEOPOROSE
a.
Beskrive de patofysiologiske forhold der kan føre til osteoporose
b.
Beskrive principperne for medicinsk og non-medicinsk behandling i forbindelse med
diagnostik og behandling af frakturer
BEVÆGEAPPARATETS FARMAKOLOGI
a.
Redegøre for cortikosteroidernes farmakologi
b.
Angive eksempler på medicinsk og non-medicinsk lokalbehandling ved lidelser i
bevægeapparatet
SMERTEBEHANDLING RELATERET TIL LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET
a.
Beskrive medicinsk og non-medicinsk behandling af smerteforvoldene lidelser i
bevægeapparatet
KLINISKE UNDERSØGELSER
DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS NERVESYSTEM
Følgende forhold gennemgåes ved de kliniske undersøgelser og forventes at kunne inddrages i
eksamenssituationen:
Undersøge for funktionaliteten af de 12. hjernenerver
Central og perifer facialisparese
Hyperaktive reflekser
Undersøge for muskeltonus
Undersøge for koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse
Sensoriske forstyrrelser
Undersøge for smerte/temperatur og tryk/berøring/vibrationssans/proprioception i
overekstremiteten og underekstremiteten
Undersøge og fremkalde biceps-refleks, triceps-refleks, supinations-refleks, patellar-refleks,
achilles-refleks.
Undersøge for plantar respons. Kunne beskrive responset ved Babinski’s tåfænomen
Undersøge n. isciadicus og n. femoralis med funktionelle stræktests
DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS BEVÆGEAPPPARAT
Følgende forhold er gennemgået ved de kliniske undersøgelse og forventes at kunne inddrages i
eksamenssituationen:
Ledhævelse og/eller leddeformitet
Nedsat bevægelighed i et større led
Fokalt nedsat muskelkraft
VED NEDENFOR NÆVNTE UNDERSØGELSER FORUDSÆTTES FOR MEDIS-STUDERENDE
KUN VIDEN OM HÅND OG HOFTE:
Undersøge overekstremitetens større muskelgrupper for muskelkraft
Undersøge underekstremitetens større muskelgrupper for muskelkraft
Undersøge for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter
Undersøge skulderens led for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotation
Undersøge albueledet for fleksion og ekstension
Undersøge håndledet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion
Undersøge tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og opposition
Undersøge hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotationsbevægelser
Undersøge knæledet for flekstion og ekstension. Undersøge det flekterede knæ for
rotationsbevægelser
Undersøge ankelledet for dorsal-flektion og plantar-flektion
Undersøge de thorakale og lumbale dele af columna vertebralis for deformiteter og
bevægelsesindskrænkninger