DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

ÅRET 2014
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
13
INDHOLD
UDDANNELSE
3-4
FORSKNING
5-10
PH.D.
11
STATISTIK
12
ÅRET DER GIK…
I 2014 kunne størsteparten af fakultetets uddannelser konstatere en stigning i studenteroptaget
i forhold til tidligere år. Vi har således kunnet glæde os over, at fakultetets uddannelser fortsat
opleves som attraktive af de uddannelsessøgende. Samtidig er det klart, at de seneste års støt
stigende optag har skabt forskellige udfordringer, som alle har måttet bidrage til at håndtere.
Institutter, skoler og studienævn har arbejdet sammen om at sikre de bedst mulige rammer omkring den forskningsbaserede undervisning, ikke mindst på vore nye uddannelser. Der har været
pres på underviserressourcerne, og mange har trukket et stort læs. Derudover har samarbejde
og aftaler på tværs af miljøer gjort det muligt at løfte opgaverne. Sammen med den nationale
dimensioneringsplan, vil fakultetets selvvalgte adgangsbegrænsning på en række uddannelser
betyde, at vi i de kommende år vil opleve en vis stabilisering i studentertallet. Dette vil give rum
til den nødvendige konsolidering.
I det forløbne år er arbejdet med at forberede universitetet til institutionsakkreditering gået ind
i en mere intensiv fase. Fakultetets studienævn, skoler, og institutter har lagt mange kræfter i at
tilpasse, gennemføre og evaluere de mange forskellige elementer i universitetets samlede kvalitetssikringssystem. Der har vist sig visse udfordringer forskellige steder, men vi vil gerne kvittere
for den store indsats, der er lagt i dette arbejde.
For at sikre en fortsat faglig udvikling og de nødvendige økonomiske rammer hertil, blev der i
det forløbne år også formuleret en handlingsplan for hjemtagelse af eksterne midler. Evnen til
at tiltrække eksterne forskningsmidler, konkurrenceudsatte såvel som ikke-konkurrenceudsatte,
vil få stigende betydning for vores udviklingsmuligheder. Strategien skal støtte og fastholde den
positive udvikling i den samlede bevillingsportefølje, vi har set på fakultetet i de senere år.
UDGIVER
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
UDGIVET
Februar 2015
Denne publikation indeholder en kort
briefing om nogle af de store begivenheder i 2014 på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Alt i alt blev 2014 et år med mange aktiviteter og udfordringer. Det blev også et år med rektor- og
direktørskifte. Begge har på besøgsrunder haft lejlighed til at stifte bekendtskab med fakultetets
forskellige miljøer, og der har i den forbindelse været gode dialoger om en række faglige spørgsmål og udviklinger.
En del af de aktiviteter og tiltag, der blev sat i gang i 2014 vil fortsætte i 2015 og videre frem. Det
gælder arbejdet med at formulere og iværksætte strategier på en række områder. Det gælder
også evaluering af samarbejdsorganernes funktion og virke samt et øget fokus på globale udviklinger. Alt dette skal ske i samarbejde med alle relevante parter såvel indenfor som udenfor
fakultetet. Vi ser frem til dette samarbejde og til at skabe gode udviklingsvilkår for samfundsvidenskab på Aalborg Universitet.
Med venlig hilsen,
Hanne Kathrine Krogstrup, dekan
Søren Kristiansen, prodekan
2
UDDANNELSE
STRATEGI PÅ
UDDANNELSESOMRÅDET
I efteråret 2014 er arbejdet med at formulere en strategi på uddannelsesområdet indledt. Strategien skal være relativ fokuseret og udpege et område/områder, hvor der gennem en flerårig indsats skabes mærkbare positive forandringer. Strategien skal på sigt udmønte sig i aktiviteter på uddannelserne, og
der afsættes en mindre ressourceramme til understøttelse. Dekanatet har foreløbigt peget på følgende områder til strategisk satsning:
•
•
•
•
E-læring og digitalisering af undervisning (dialogbaseret undervisning, studieintensitet, tidssvarende platforme)
Revitalisering af PBL (eftersyn og erfaringsopsamling, it-understøttelse)
Fremtidens uddannelse og arbejdsmarked (presserende samfundsudfordringer, entreprenørskab, innovationskompetence)
Globalt udsyn (studie og praktikophold i udlandet, fagenes internationale dimensioner, internationalt arbejdsmarked).
SELVEVALUERING AF
UDDANNELSER
Alle uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er i efteråret 2014 og foråret 2015 i gang med selvevaluering. Selvevalueringsarbejdet skal
tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på fakultetet. Arbejdet skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes
styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet skal med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsmål samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der
kan være behov for. I det indledende arbejde, når der er udarbejdet selvevalueringsrapport, deltager faglige eksterne eksperter og aftagerrepræsentanter i
et møde, hvor den enkelte rapport drøftes, og anbefalinger til det fremtidige handleplansarbejde opstilles.
Den overordnede hensigt med selvevalueringsarbejdet er således, på baggrund af en række relevante data og informationer, at diskutere forbedringsmuligheder og iværksætte tiltag med henblik på at realisere disse muligheder. Selvevaluering vil også kunne give undervisere og ledelse en fælles viden og
et fælles sprog om relevante nøgleområder. Selvevalueringsarbejdet vil dermed kunne skabe et bredt forankret grundlag for beslutninger og efterfølgende
handlinger. Samtidig vil selvevalueringsarbejdet kunne bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer
godt, og hvordan positive elementer fastholdes.
3
UDDANNELSE
STUDENTERPANEL
Dekanen besluttede i 2014, at der skal nedsættes et studenterpanel, der skal fungere som talerør for de studerende. Panelet vil bestå af dekanen som
formand for panelet og af næstformændene i studienævnene på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det vil derfor først være funktionsdygtigt, når nye
næstformænd er udpeget i foråret 2015. Panelet mødes 2 gange årligt, og de studerende vil få væsentlig indflydelse på panelets kommissorium. Kommissoriet er omdrejningspunktet for panelets første møde i 2015.
NYE UDDANNELSER I 2014
1. september 2014 kunne Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udbyde tre nye uddannelser.
•
•
•
Bachelor i Offentlig Innovation og Digitalisering
Bachelor i Organisatorisk Læring
Master i Vidensbaseret Socialt Arbejde.
Bachelor i Offentlig Innovation og Digitalisering er startet med et optag på 5 studerende. Bachelor i Organisatorisk Læring havde et pænt første optag på 29
studerende, mens Master i Vidensbaseret Socialt Arbejde havde et optag på 9 studerende.
4
FORSKNING
HANDLINGSPLAN FOR
HJEMTAGELSE AF EKSTERNE
MIDLER
I 2014 ER ’HANDLINGSPLAN FOR HJEMTAGELSE AF EKSTERNE MIDLER’ BLEVET UDVIKLET OG VEDTAGET PÅ FAKULTETET. HANDLINGSPLANEN INDEHOLDER EN LANG RÆKKE KONKRETE AKTIVITETER, SOM HAR TIL FORMÅL AT UNDERSTØTTE FORSKERNE I FORHOLD TIL AT HJEMTAGE EKSTERNE
MIDLER.
FORSKNINGSMÆSSIGE FOKUSOMRÅDER
Handlingsplanen er blevet til i løbet af 2014, og både forskningsgrupperne,
institutlederne og Akademisk Råd har været inddraget i processen. Implementeringen af handlingsplanen er godt i gang, og en stor del af aktiviteterne er allerede helt eller delvist implementerede.
I 2014 har der været to spor for udviklingen af forskningen på fakultetet.
For det første har der været fokus på at igangsætte udviklingen af en forskningsstrategi for 2015-2020. Forskningsstrategien vil både fokusere på den
strategiske udvikling af forskningen på institutterne og derudover adressere udfordringen i forhold til at opretholde den nuværende forskningstid
på 40%. Strategien forventes færdiggjort i efteråret 2015.
HANDLINGSPLANENS INDHOLD
Handlingsplanen består af 28 aktiviteter fordelt på seks indsatsområder:
1. Forskningsenheder på SAMF
2. Store forsknings- og innovationsprogrammer som Horizon 2020 og INNO+
3. Kvalitet i eksterne projektansøgninger
4. SAMFs vækstgrundlag
5. Videndeling og samarbejde på tværs af institutter og forskningsgrupper
6. Administrativ støtte og målrettet information om calls og fundingmuligheder.
Det andet forskningsmæssige spor i 2014 har været udviklingen og implementeringen af ’Handlingsplan for hjemtagelse af eksterne midler’.
BAGGRUND FOR HANDLINGSPLANEN
Fakultetets nuværende position og positive udvikling udfordres af et fald i
basisforskningsmidlerne og en øget konkurrenceudsættelse af forskningsmidlerne. For at sikre det nødvendige grundlag for udvikling af fakultetets
forskning, er det derfor af betydning, at der fokuseres på en professionalisering af hjemtagelsen af eksterne midler.
Aktiviteterne er mange og forskelligartede. Nogle eksempler på aktiviteter i
handlingsplanen er udarbejdelse af guidelines for forskningsledelse, at fakultetet afsætter midler til aktiviteter i forhold til Horizon 2020, en studietur
til Bruxelles i marts 2015, fokus på kvalitetssikring af ansøgninger, udvikling
af et beregningsark til vurdering af økonomisk balance i eksterne projekter
og meget mere.
Udviklingen i hjemtagelsen af eksterne midler er overordnet positiv, hvilket
skyldes et ihærdigt arbejde i forskningsgrupperne. Dekanen ønsker med
’Handlingsplan for hjemtagelse af eksterne midler’ at understøtte de aktiviteter, der allerede finder sted i forskningsmiljøerne, med konkrete fælles
initiativer.
TALENTPROGRAM
Som en del af indsatsområdet ’SAMFs vækstgrundlag’ er det besluttet at
indføre et talentprogram for yngre forskningstalenter. Fordelene ved at understøtte de dygtigste yngre forskere er mange. Det at skabe målrettede
muligheder for støtte til talenter er med til at øge rekrutteringen og fastholdelsen af disse.
HJEMTAGNE PROJEKTBEVILLINGER FRA EKSTERNE PARTER
MIO.
80 KR.
Derudover kan disse bidrage til at skabe faglige udfordringer i forskningsmiljøerne, tiltrække eksterne forskere til universitetet, medvirke til et stærkt
internationalt netværk og generelt være med til at styrke bredden i den
samfundsvidenskabelige forskning.
70
60
50
40
Programmet henvender sig til de yngre forskere, herunder ph.d-studerende,
adjunkter og lektorer med under tre års lektorerfaring.
30
20
10
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014 *
* 2014 tom. november
5
FORSKNING
A .P. MØLLER-MILLIONER TIL
SKOLELØFT I STOR SKALA
MED 28,8 MIO. KR. I RYGGEN GÅR 12 KOMMUNER SAMMEN MED AALBORG UNIVERSITET OG CENTER FOR OFFENTLIG KOMPETENCEUDVIKLING (COK)
NU I GANG MED ET AF DE MEST AMBITIØSE SKOLEUDVIKLINGSPROJEKTER HERHJEMME EFTER FOLKESKOLEREFORMEN. I DE NÆSTE FIRE ÅR SKAL
DE DELTAGENDE SKOLER HAVE ET BETYDELIGT LØFT OG KUNNE DOKUMENTERE MÆRKBARE FORBEDRINGER FOR ELEVERNES LÆRING OG TRIVSEL.
Udviklingsprogrammet med titlen ”Læringsledelse: Forskningsinformeret,
målstyret skole- og kompetenceudvikling” har i 2014 modtaget en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal på 21 mio. kr. Oven i det beløb bidrager de involverede kommuner
selv med 7,8 mio. kr.
Hver enkelt skole og kommune får i detaljer kortlagt elevernes læring og
trivsel – og udarbejder derudfra planer for udvikling af deres pædagogiske
praksis.
I første fase vil der blive sendt elektroniske spørgeskemaer ud til elever,
lærere, ledere og forældre. Det giver input til en rapport med ny viden om,
hvordan det går på hver skole og det enkelte klassetrin, hvad angår læring
og trivsel.
Afdelingschef Peter Høier fra COK siger om det ambitiøse projekt:
- Det er et storskala-projekt, der skal give et realistisk billede af, hvordan
der bygges kapacitet og kompetence op på alle niveauer i fremtidens folkeskole til at arbejde med målstyret læring – ikke alene blandt de 12 involverede kommuner, men i hele landet. Derfor ser vi det også som en vigtig
opgave at formidle erfaringerne til de 86 øvrige kommuner, efterhånden
som de høstes i projektet.
Kortlægningen belyser også forskellen på drenges og pigers læring og trivsel – og de udfordringer, de hver især har. Ud fra kortlægningen vil de deltagende aktører – forvaltninger, skoleledere, lærere og pædagoger – sammen
med COK og forskere fra Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling
og pædagogisk praksis (LSP), Aalborg Universitet, sætte gang i målrettet
kompetenceløft og pædagogisk udvikling på hver enkelt skole.
KORTLÆGNING AF LÆRING OG TRIVSEL
Professor og direktør for LSP Lars Qvortrup, Institut for Filosofi og Læring,
er projektleder på udviklingsprogrammet.
De tolv deltagende kommuner er Billund, Brønderslev, Fredericia, Frederikssund, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg og Thisted.
BYGGER PÅ EVIDENS
For at dokumentere effekten af de mange tiltag vil kortlægningen blive
gentaget efter to år. Nøgleordene er evidens, målopfyldelse og pædagogisk
kompetenceudvikling. De deltagende kommuner skal senest om fire år stå
med en forbedret folkeskole – og med evidensbaserede resultater, som
også landets øvrige kommuner kan nyde godt af.
- Ny international forskning viser, at hvis pædagogiske indsatser foregår på
et evidensinformeret grundlag, vil det føre til en markant, dokumenterbar
forøgelse af børns læring og trivsel, af forældrenes tillid til skolen og af
medarbejdernes professionelle myndighed, udtaler Lars Qvortrup.
6
FORSKNING
100 ÅR MED
STEMMERET TIL KVINDER
ÆNDRINGEN AF GRUNDLOVEN I 1915 BETØD, AT KVINDER OG TJENESTEFOLK UDEN EGEN HUSSTAND FIK VALGRET. MEN HVAD HAR 1915-GRUNDLOVEN EGENTLIG BETYDET FOR DANSK DEMOKRATI OG VELFÆRD FREM
TIL I DAG. DET 100 ÅRS JUBILÆUM I 2015 ER EN OPLAGT ANLEDNING TIL
EN GRUNDIG FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING HERAF.
vigtigt, at vi undersøger, hvad der har formet udviklingen i dansk ligestilling. Hvad har været de afgørende skridt for beslutninger om barselsorlov,
ligeløn og diskrimination politisk, fagligt og retligt, og hvilke aktører har haft
indflydelse derpå. Det er fx bemærkelsesværdigt, at nogle af de historiske
reformer, som fx udbygning af dagsinstitutionerne, blev vedtaget, uden at
køn eller ligestillingshensyn blev nævnt i debatterne i Folketinget, siger
Anette Borchorst.
BLEGNET LIGESTILLINGSPOLITIK
ANTOLOGI FOR STEMMERET
Blandt andet har VELUX fonden bevilget 5,2 millioner til forskningsprojektet ‘Det danske ligestillingspolitiske regime - kontinuitet og brud’. Formålet
med projektet er at belyse udviklingen i kvinderepræsentationen samt udviklingen på tre centrale ligestillingspolitiske områder: ligeløn, barselsorlov
og antidiskriminationslovgivningen.
Professor Anette Borchorst er desuden forskningsleder på projektet ’Efter
stemmeretten: Køn, demokrati og velfærd 1915-2015’, der skal resultere i
udgivelsen af en forskningsantologi med bidrag fra en række velkvalificerede og velmeriterede forskere, der har arbejdet med køn, demokrati, velfærdstat og ligestilling i dansk politik. Bogen udkommer i 2015. Projektet
knytter sig til et større stemmeretsprojekt ’Kvindernes Grundlov i 100 år’
forankret på KVINFO.
Professor og forskningsleder på projektet Anette Borchorst, Institut for
Statskundskab, udtaler:
- Danmark ligger i dag i toppen af internationale ligestillingsindeks, hvad
angår politisk kvinderepræsentation, kvinders beskæftigelse og uddannelse. Imidlertid er den danske ligestillingspolitiske indsats blegnet. Ligestillingsfortællingen om den stadige fremadskridende udvikling mod fuld
ligestilling udfordres af en stagnerende kvinderepræsentation i Folketinget.
Samtidig er andelen af kvindelige ledere meget lav sammenlignet med andre EU-lande, arbejdsmarkedet er ekstremt kønsopdelt, og løngabet mellem kvinder og mænd er bemærkelsesværdigt stabilt.
Stemmeretsantologien er støttet af Carlsbergfondet med ½ million samt
170.000 kr. fra Hulda Pedersens Fond til fotos.
Formålet med bogen er at skabe en ny forståelse af dansk historie ud fra et
køns- og ligestillingsperspektiv, herunder hvordan køn i forskellige historiske perioder har spillet sammen med klasse, forsørgerstatus og etnicitet.
Fokus er både på de strukturelle rammer for udviklingen af køn, demokrati
og velfærd og på de aktører, som var med til at forme, forhandle og bryde
med disse rammer. Dette gælder specielt kvindebevægelsen, aktører i de
politiske partier samt arbejdsmarkedets parter.
- Forklaringer omkring den nyere udvikling inden for ligestilling har imidlertid aldrig været genstand for en tilbundsgående analyse. Det er derfor
7
FORSKNING
TRAVLHED PÅ
DANISH CENTER FOR HEALTHCARE IMPROVEMENTS (DCHI)
NYTÆNKNING AF DEN DANSKE KVALITETSMODEL
DANISH CENTER FOR HEALTHCARE IMPROVEMENTS, DCHI
DCHI har i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet (IKAS) gennemført en bred spørgeskemaundersøgelse blandt
læger, sygeplejersker og andre klinikere samt sygehusledelser og kvalitetsmedarbejdere. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af Regeringens nye
sundhedsudspil, hvor der lægges op til nytænkning af Den Danske Kvalitetsmodel.
DCHI er et tværfakultært og anvendelsesorienteret forskningscenter
på Institut for Økonomi og Ledelse etableret i samarbejde mellem Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet ved Aalborg Universitet samt Region Nordjylland. Centrets
mission er gennem forskning, evalueringer, undersøgelser og studenterprojekter at frembringe ny viden og nye metoder til forbedringer i
sundhedsvæsenet.
Deltagerne i undersøgelsen har udvist stor lyst til at beskrive og forklare
styrker og svagheder ved Den Danske Kvalitetsmodel. Resultaterne rummer derfor store muligheder for at give et kvalificeret indspark til diskussionen og arbejdet med udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel version 3.
Resultaterne fra undersøgelsen publiceres i 2015.
Formålet med FLO er at indføre nye organisatoriske rammer, der i større
grad understøtter principperne for sammenhængende patientforløb, koordination, patientinddragelse, teamtankegang og tidsmæssig styring. Tre ud
af fire patienter fejler andet og mere end det, de er indlagt for, og FLO skal
bidrage til, at sygehusvæsenet øger fokus på patienter med flere samtidige
sygdomme.
UVARSLEDE BESØG PÅ DE DANSKE SYGEHUSE
DCHI har desuden indgået et forskningssamarbejde med IKAS om uvarslede besøg. Formålet med projektet er at afdække, hvorvidt der kan være
grundlag for at ændre de nuværende varslede kvalitetsmålingsbesøg på de
danske sygehuse til uvarslede besøg.
INTERESSEN FOR SUNDHEDSØKONOMI STIGER
Den voksende interesse for sundhedsøkonomi – også blandt de
studerende – har medført, at kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, cand.oecon., nu udbyder et kursus i
sundhedsøkonomi, hvor de studerende kan erhverve sig viden omkring økonomiske mekanismer
i sundhedssektoren med særligt fokus på,
hvordan sundhedssektoren afviger fra traditionel markedstænkning. Formålet med
kurset er at give de studerende kompetencer med bred anvendelse indenfor
sundhedssektoren og i medicinalvirksomheder, ligesom kompetencerne vil
være anvendelige i arbejdet for patientog interesseorganisationer med relation
til sundhedssystemet.
Erfaringer fra de første år med Den Danske Kvalitetsmodel har vist, at der nemt opstår et meget stort
fokus på selve ugen, hvor besøget gennemføres. Som følge heraf oplever sygehuspersonalet perioden op til et besøg som
værende meget ressourcekrævende.
For at fokus holdes på det daglige arbejde med kvalitet på sygehusene,
kan anvendelsen af uvarslede besøg fremover være med til at understøtte dette.
Samarbejdet med IKAS om de to
ovenstående projekter støttes af
IKAS med 800.000 kr.
DCHI står som hovedansvarlig for udvikling
og afvikling af dette kursus. DCHI udbyder lignende kurser i sundhedsøkonomi på de sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser Folkesundhedsvidenskab og Medical Market Access (under
Medicin med industriel specialisering).
EVALUERING AF FORLØBSBASERET
LEDELSESMÆSSIG ORGANISERING
I forbindelse med indførelsen af Fremtidig Ledelsesmæssig Organisering (FLO) i sygehusvæsenet har Region Nordjylland bedt DCHI i samarbejde med
COMA, Center for Organization, Management and Administration ved
Aalborg Universitet, om at evaluere FLO. DCHI forestår den kvantitative evaluering, mens COMA varetager den kvalitative følgeforskning. Al arbejde
foretages i tæt samarbejde mellem de deltagende parter. Regionen støtter
med 1 mio. til DCHI og 1 mio. til COMA.
8
FORSKNING
YDUN-BEVILLING TIL
FORSKERTALENT
Lektor Iben Fonnesberg-Schmidt fra Institut for Kultur og Globale Studier modtog i 2014 en YDUN-bevilling på 6,46 millioner kroner til et nyt
forskningsprojekt om pavens kommunikation i højmiddelalderen.
Iben Fonnesberg-Schmidt undersøger i sit forskningsprojekt de forskellige kanaler og medier, som pavehoffet brugte i sin kommunikation fra ca.
1100-1250, hvor pavemagten spillede en central rolle og blev brugt af både
gejstlige og verdslige ledere som dommer, mægler og støtte i en lang række
religiøse, politiske og juridiske sager. Et vigtigt fokuspunkt er, hvordan pavemagten iscenesatte sig selv og sin autoritet, og hvilken betydning og magt
man lokalt tillagde pavemagten.
- Projektet analyserer bl.a. de ritualer, der udspillede sig på kirkemøder og
lokalt omkring modtagelse af pavelige breve og legater. Det inddrager endvidere pavelige prædikener og breve samt de historiske beretninger, som
med fokus på visuel og materiel kultur formidlede viden om
pavehoffet til omverdenen, oplyser Iben FonnesbergSchmidt.
Det Frie Forskningsråd har i alt uddelt 17
YDUN-bevillinger til forskertalenter i Danmark for en samlet sum af cirka 110 millioner kroner. Bevillingerne har til formål at
styrke talentudnyttelsen i dansk forskning
ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark.
LÆREBOGSPRISENS
SÆRPRIS
Årligt uddeles Lærebogsprisen af forlaget Samfundslitteratur til bedste ide
til en ny lærebog. Udover hovedprisen uddeles to særpriser á 25.000 kr.
Her gik den ene pris i 2014 til bogprojektet ’Menneskenære grundbegreber
- i social og sundhedsprofessionerne’ af Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus
samt en række forskere fra forskningsgruppen Psykologi & Samfund ved
Institut for Sociologi & Socialt Arbejde.
Bogprojektet sigter mod at beskrive det medmenneskelige grundlag for
mødet imellem professionelle og sårbare klienter i det offentlige social- og
sundhedsvæsen. Bogen kritiserer den styringslogik, New Public Management, der har været fremherskende i den offentlige sektor igennem de seneste årtier. Bogens virkelige ærinde er dog at finde ind til det essentielt
menneskelige i det professionelle møde og til tankegodset bag den faglighed, som dette møde hviler på.
9
FORSKNING
NYT FORSKNINGSCENTER MED
FOKUS PÅ CYBER CRIME
NYT FORSKNINGSCENTER, INTERNATIONAL ECONOMIC CRIME AND CYBER CRIME RESEARCH CENTRE (IECC-CRIMERESEARCHCENTRE) VED
JURIDISK INSTITUT RETTER SØGELYSET MOD CYBER CRIME OG GRÆNSEOVERSKRIDENDE ØKONOMISK KRIMINALITET. FORSKNINGSCENTRET ER
DANMARKS FØRSTE AF SIN ART.
BESKYTTELSE MOD MISBRUG
I takt med stadigt stigende samhandel mellem virksomheder og borgere
på tværs af landegrænser, og i takt med at denne handel i stadigt stigende
omfang foretages ved hjælp af informationsteknologi, øges også mængden
af grænseoverskridende kriminalitet.
Samtidig øges mængden og tilgængeligheden af data vedrørende borgerne,
der derfor får et stadigt stigende behov for beskyttelse imod at sådanne
data misbruges.
Beskyttelse mod misbrug af åbne handelskanaler til kriminalitet og af
oplysninger vedrørende borgere samt beskyttelse mod angreb mod samfundsvigtige systemer kan og skal i vidt omfang foretages ved hjælp af teknologiske foranstaltninger.
Dette er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt. Den juridiske regulering af de
mange legitime - og i vidt omfang modstridende hensyn - skal danne fundamentet for indsatsen.
Men hvordan skal man organisere indsatsen? Hvornår skal man beskyttes
af loven? Hvorledes kan efterforskningen foregå? Disse problemstillinger
kan imidlertid ikke længere løses nationalt. Og det er bl.a. disse problemstillinger, som det nye center vil søge svar på.
CYPERSPACE - EN JURISDIKTION FOR SIG
Da kriminaliteten begås i forskellige lande opstår en lang række yderligere
juridiske problemstillinger.
Hvad er strafbart i de forskellige lande? Er den lovmæssige beskyttelse mod
hacking forskellig i USA og i Danmark? Hvem har straffemyndighed? Hvorledes kan politiet efterforske? Er Cyberspace en jurisdiktion for sig selv? Er
der ansvar for netudbydere m.fl.?
- Sagen i 2014 om lækage af personoplysninger til Se og Hør viser tydeligt behovet bare på nationalt plan for en grundig gennemarbejdning af de
mange regelsæt i forskellige love, der skal beskytte borgere og virksomheder mod, at deres personoplysninger lækkes. Ikke blot hvor streng straffen
skal være, men først og fremmest hvilke love og regler, der kan skabe den
nødvendige og tætte beskyttelse, siger professor Lars Bo Langsted, Juridisk
Institut, og leder det nye forskningscenter.
- Afhængig af hvordan lækagen måtte være foregået, og hvordan Se og Hør
har været involveret, kan en række forskellige bestemmelser i bl.a. straffeloven, persondataloven og lov om betalingstjenester finde anvendelse.
Forskellige typer af oplysninger er dækket af de forskellige regler, som dog
også efterlader huller. Der er behov for at gentænke den juridiske regulering
af området både på nationalt og international plan, siger Lars Bo Langsted.
For at sikre at centrets forskning har praktisk relevans og undersøger aktuelle problemstillinger, vil IECC-CrimeResearchCentre samarbejde med
en række myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af cyber crime og
grænseoverskridende økonomisk kriminalitet.
10
PH.D.
POSITIV INTERNATIONAL
EVALUERING
”THE PHD PROGRAMMES ARE GENERALLY OF HIGH QUALITY, WELL ORGANISED AND SATISFACTION WITH THE DOCTORAL SCHOOL OF SOCIAL
SCIENCES IS HIGH AMONG PHD STUDENTS AND STAFF”.
Dette var blandt de indledende bemærkninger i evalueringsrapporten fra
det internationale ekspertpanel, som efter en grundig vurdering af en række
evalueringskriterier kunne dokumentere en velorganiseret ph.d.-skole med
et solidt kvalitetssikringssystem.
EVALUERINGSFORLØBET
Ved lov om ændring af Universitetsloven af juni 2007 blev det et krav, at dekaner med inddragelse af ph.d.-skoleledere skal igangsætte internationale
evalueringer af ph.d.-skolerne. Den internationale evaluering i 2014 var den
første siden Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skoles etablering i 2008.
Forløbet bestod af følgende hoveddele:
•
•
•
•
En selvevalueringsrapport, som ph.d.-skolelederen gennemførte i
samarbejde med ph.d.-udvalget og de enkelte ph.d.-programmer
Et site-visit ved et uafhængigt panel af internationalt anerkendte eksperter
En evalueringsrapport af det internationale panel, som baseret på
selvevalueringen og site visit vurderer kvaliteten i forskeruddannelsen
og opstiller anbefalinger til fortsat udvikling
Indberetning af evalueringen til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Efter modtagelsen af den endelige evalueringsrapport i august 2014 har
dennes hovedkonklusioner og anbefalinger været behandlet i ph.d.-udvalget, fakultetsledelsen og Akademisk Råd på Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet. Herudover har den være drøftet i studenterorganisationen Delphi
samt med universitetets øvrige 3 ph.d.-skoler, der har gennemgået tilsvarende evalueringer. Behandlingen i de forskellige fora har resulteret i en
konkret plan for implementering af strategiske initiativer fra foråret 2015
med henblik på fortsat udvikling af forskeruddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
EVALUERINGENS HOVEDPOINTER OG
PH.D.-SKOLENS FREMADRETTEDE STRATEGISKE SATSNING
Evalueringens hovedkonklusion er, at Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.skole på AAU er velorganiseret og har et solidt og velfungerende kvalitetssikringssystem. Høj grad af forskningsgruppetilknytning, kvalitet i vejledning, internationaltorienteret kursusudbud af høj kvalitet og fleksibel
håndtering af de ph.d.-studerendes formidlingsforpligtigelse er blandt de
kendetegn, der fremhæves i rapporten.
De væsentligste opmærksomhedspunkter er bedre introduktion af nye
ph.d.-studerende, integration af internationale ph.d.-studerende og rettidig
færdiggørelse af indskrevne ph.d.-studerende, hvor panelet har leveret en
række konkrete og anvendelige anbefalinger med henblik på fortsat udvikling.
Fra januar 2015 og frem vil ph.d.-skolens strategiske satsning tage udgangspunkt i resultatet af den internationale evaluering, og panelets anbefalinger vil blive omsat til konkrete initiativer med henblik på fortsat professionalisering og kvalitetssikring samt styrkelse af internationalisering.
Herudover vil der være skærpet fokus på karriereudvikling, hvor der gennem en række konkrete initiativer i 2015 vil blive skabt klarhed om ph.d.dimittendernes karriereveje og -muligheder. Opfølgningen på ph.d.-skolens
aktiviteter og strategiske fokusområder kan følges i skolens egen årsrapport, som udkommer hvert år til marts.
11
STATISTIK
MARKANT STIGNING I BFI-POINT
Uddannelses- og Forskningsministeriets
bibliometriske forskningsindikaringsmodel, som en del af universiteternes basismidler fordeles efter. Den
Kilde: VBN
BFI-point pr. VIP-årsværk
tor (BFI) måler, hvor meget og hvilken form for videnskabelig publicering,
SAMFsamfundsvidenskabelige forskning på AAU har udmærket sig positivt de
der foregår på de danske universiteter. Målingerne for AAU foretages ud
seneste år i forhold til udviklingen inden for det samfundsvidenskabelige
2,50
fra, hvad der registreres i VBN. Resultatet danner grundlag for en finansieområde på øvrige danske universitetet.
BFI-POINT PR. VIP-ÅRSVÆRK (SAMF)
2,00
1,50
2009
2010
2011
2012
1,00
2013
0,50
0,00
AAU
AU
CBS
KU
RUC
SDU
National
DIMENSIONERING PÅ SAMF
I 2014 skar regeringen ned på antallet af pladser på videregående uddannelser. Hensigten med dimensioneringen er at begrænse antallet af studerende på uddannelser med den højeste ledighed blandt færdiguddannede
kandidater. Da flere samfundsvidenskabelige uddannelser gennem de seneste år har været udfordret af et højt ansøgertal, har fakultetet desuden valgt
UDDANNELSE
OPTAG
2013
FRIVILLIG DIMENSIONERING
2014
at sætte adgangsbegrænsning på disse uddannelser. AAU har indsendt en
plan for gennemførelse af frivillig og tvungen dimensionering til Uddannelses- og Forskningsministriet. En endelig afgørelse skal være på plads med
udgangen af januar 2015. Dimensioneringen forventes at berøre studiepladserne på de samfundsvidenskabelige uddannelser som anført nedenfor.
FRIVILLIG DIMENSIONERING
2015/2016
ECONOMICS AND BUSINESS ADMINISTRATION (BA)
45
65
ERHVERVSØKONOMI (BA)
319
285
ERHVERVSØKONOMI-JURA (BA)
132
115
HISTORIE (BA)
82
75
-
40
POLITIK & ADMINISTRATION (BA)
84
140
SAMFUNDSFAG (BA)
49
50
OFFENTLIG INNOVATION OG DIGITALISERING (BA)
SOCIALRÅDGIVER (BA)
350
SOCIOLOGI (BA)
192
180
TVUNGEN DIMENSIONERING
2015/2018
TVUNGEN DIMENSIONERING
2020
AAU´S FORSLAG
DIMENSIONERING
40
60
180
165
HISTORIE (KA)
29
19
INTERNATIONALE STUDIER (KA)
214
148
IT-LEDELSE (KA)
31
55
12