1. No category

Institut for Statskundskab
Gennemgangsplanen – 2015
International styring
1. Hvad er ”International forvaltning”? (KR, MM, DM,
forelæsning, 5. februar)
Den danske centraladministration
Den Europæiske Union
2. Hvad er global governance? (MM,
forelæsning, 6. februar)
3. Internationale organisationer, (KR,
holdundervisning, 9.-10. februar)
4. Relationer mellem IGOer og NGOer,
(KR, forelæsning, 12. februar)
5. International regulering i praksis,
(MM, forelæsning, 19. februar)
6. Int. regulering og legitimitet (MM,
forelæsning, 20. februar)
10. Europæisk styring og forvaltning (DM,
forelæsning, 12. marts)
11. Kommissionens autonomi, (DM, Hold
unv, 16.-17. marts).
12. Case på EU og multilevel-governance
(Jarle Trondal, 19. marts).
16. Europæisering (DM, Hold. Unv. 13.14. april)
17. Case på DK i verden
(Iben Tybjærg Schacke, 16. april)
18. Adm. Koordination af EU-sager i
DK (KR, hold. Unv., 20.-21. april)
13. Interessevaretagelse i EU (KR, Hold unv,
23.-24. marts)
19. Sektor-internationalisering (MM,
forelæsning, 23. april)
14. Beslutningsprocesser i EU (DM, 26.
marts)
20. Værdiers internationalisering (MM,
forelæsning, 24. april)
7. Global offentlig politik, (KR,
holdundervisning, 23.-24. februar)
21. Implementering, håndhævelse og
eks.case (DM, hold. Unv., 27.-28. april)
8. Case på global governance i praksis
(Carsten Staur, 26. februar)
9. Case på global governance i praksis,
(John Nordbo, 27. februar)
15. Globalisering og staten (MM,
forelæsning, 27. marts)
22. Diplomatiet under forandring (MM,
forelæsning, 30. april)
23. Hvad har vi lært – den gode opgavebesvarelse
(DM, MM, KR. forelæsning, 7. maj)
International Forvaltning, forår 2015
Nr.
Uge
Tema
Pensum
1.
6 – forelæsning
Hvad er international
forvaltning?
• B: Martin Marcussen
(2012), International
Forvaltning,
København: Hans
Reitzels forlag, kapitel
1: ”Hvad er
International
Forvaltning”?
(KR, MM & DM
CSS 35-01-05, 5.
februar 2015, 13.1515.00)
I alt 10 sider
Forelæsningen giver en bred introduktion til faget og positionerer det over for andre fag på
uddannelsen. Forelæsningen giver derudover nogle praktiske anvisninger på den
forskningsbaserede undervisning og forløbet samt illustrerer fagets anvendelsesmuligheder.
• B: Martin Marcussen
2
6-forelæsning (MM,
Hvad er global
(2012), kapitel 2:
CSS 35-01-05, 6.
governance?
”Globale
februar 2015, 13.15styringsvilkår” og
15.00)
kapitel 3: ”Globale
styringsaktører”
• B: Martin Marcussen
(2010), kapitel 2:
”Globaliseringens
dimensioner” og
kapitel 3:
”Globaliseringsteori”
I alt 99 sider
Globaliseringen udfordrer eksisterende styringssystemer og giver anledning til at nye
opstår (fragmegration). Forskellige forståelser af globalisering diskuteres. Og forskellige
styringstilgange - statsbaserede, netværksbaserede og markedsbaserede – identificeres.
3.
7 – holdunderv (KR,
9.-10. februar 2015)
Internationale
organisationer
• K: Volker Rittberger
and Bernhard Zangl
(2006), International
Organization. Polity.
Politics and Policies,
London: Palgrave
Macmillan, pp. 3- 13.
• K: Hawkins, Darren
G., et. al (2006).
“Delegation under
Anarchy. States,
International
Organizations and
Principal Agent
Theory” Cambridge:
Cambridge University
Press, pp. 3-38.
I alt 47 sider
Denne undervisningsgang giver en oversigt over udviklingen af internationale
organisationer, og hvilke materielle og ideelle faktorer der fører til deres dannelse.
Undervisningen beskæftiger sig også med, hvilke styringsproblemer, der opstår, når stater
og andre aktører definerer og kontrollere disse organisationers aktivitet.
4.
7 – forelæsning (KR,
CSS 35-01-05, 12.
februar 2015, 13.1515.00)
Relationer mellem IGOer
og NGOer
• K: Willetts, Peter.
(2011). NonGovernmental
Organizations in World
Politics: The
Construction of Global
Governance. London:
Routledge; ss. 6-19,
32-47, 54-57.
• E: Steve Charnowitz
(2011). “Accountability
of public and private
international
organizations”, in Bob
Reinalda, ed., Ashgate
Research Companion,
Farnham: Ashgate; pp.
333-45 (E Bog).
I alt 43 sider.
For at varetage styringsopgaver inddrages en lang række NGOer ofte i et formaliseret
samarbejde med mellemstatslige organisationer. Dette samspil legitimerer og effektiverer
styring, men har forskellige demokratiske implikationer: Dels kan handlinger blokeres, dels
kan bestemte interesser privilegeres gennem selektiv inddragelse.
5.
8 – forelæsning (MM,
CSS 35-01-05, 19.
februar 2015, 13.1515.00)
International regulering i
praksis
• B: Marcussen, Martin
(2012), kapitel 4:
”Globale
styringsprocesser” (22
sider).
• E: Keck, Margaret E.
og Kathryn Sikkink
(1999). Transnational
Advocacy Networks in
International and
Regional Politics.
International Social
Science Journal,
51(159): 89-101 (13
sider) (E-tidsskrift
REX).
• E: Barnett, Michael
N. og Martha
Finnemore (1999). The
Politics, Power, and
Pathologies of
International
Organizations.
International
Organization, 53(4), s.
699-732 (34 sider) (Etidsskrift REX).
I alt 69 sider
Der kan skelnes mellem to idealtypiske former for styring: den vertikale og den
horisontale. Den første er et udefra-og-ind fænomen, der kan bestå af hårde såvel som
bløde reguleringsformer. Den anden vedrører kopiering og spredning mellem stater:
imitations- og oversættelsespraksisser. Internationale organisationer spiller en stor rolle i
alle former internationale styring.
6.
8 – forelæsning (MM,
CSS 35-01-05, 20.
februar 2015, 13.1515.00)
International regulering
og legitimitet
• B: Marcussen,
Martin. (2012), kapitel
5: ”Demokrati i det
globale” (20 sider).
• K: Risse, Thomas.
(2005). Transnational
Governance and
Legitimacy. London:
Routledge, s. 179-199
(21 sider).
• E: Moravcsik,
Andrew. (2004). Is
there a ’Democratic
Deficit’ in World
Politics? A Framework
for Analysis.
Government and
Opposition, 39(2): 33663 (27 sider) (Etidsskrift REX).
I alt 68 sider
Det klassiske repræsentative demokrati udfordres af globaliseringen. Spørgsmålet er,
hvilke løsninger der kan findes på dette demokratiske underskud, hvorvidt der overhovedet
er tale om et reelt problem, og hvilke demokratibegreber, der skal udvikles for at kunne
vurdere den demokratiske kvalitet af et fragmegreret international samfund.
7.
9 – Holdunderv.
Global offentlig politik
(KR, 23.-24. februar
2015)
• E: Koenig-Archibugi,
Mathias. (2010).
Understanding the
Global Dimensions of
Policy. Global Policy,
1(1): 16-28 (13 sider)
(E-tidsskrift REX).
• K: Reinicke,
Wolfgang H. (1998).
Global Public Policy,
Washington D.C.:
Brookings Institution
Press, s. 52-74 (23
sider).
I alt 36 sider
Formålet med temaet global offentlig politik er at redegøre for udviklingen af offentlige
politikker på dette territoriale niveau – og dermed illustrere, at der udvikles særskilte
politikker kraftigt understøttet af internationale organisationer. Visse områder har dog
svært ved at blive udviklet, og der opstår koordinationsproblemer i kampen om etablerede
og nye politikområder.
8.
9 – forelæsning
(Carsten Staur, CSS
35-01-05, 26. februar
2015, 13.15-15.00)
Global governance i
praksis – FN som case
Ambassadør Carsten Staur leder den danske FN-mission i Genève og har tidligere ledet
FN-missionen i New York. Forelæsningen vil tage udgangspunkt i bogen: Carsten Staur
(2011), Den globale udfordring. FN mellem relevans, legitimitet og handlekraft, DJØFforlaget.
9 – gæsteforelæsning
Global governance i
(John Nordbo, CSS 35- praksis – INGOer og den
01-05, 27. februar
globale styring af klimaet
2015, 13.15-15.00)
John Nordbo er klima- og miljøchef for WWF (World Wide Fund for Nature) og daglig
leder af den miljøfaglige afdeling. Han har deltaget i et utal af globale klimakonferencer
som ngo-repræsentant.
9.
2. modul – EU governance
10.
11 – forelæsning
(DM, 12.03.2015, CSS
35-01-05, 12. marts
2015, 13.15-15.00)
Europæisk styring og
forvaltning
• K: Hix, Simon og
Bjørn Høyland (2011).
Introduction (22 sider).
• K: Pollack, Mark A.
(2010). Theorizing EU
policy-making in
Wallace, Helen, Mark
Pollack and Alasdair
Young Policy-making
in the European Union
(30 sider).
I alt 52 sider
Forelæsningen introducerer til de tre overnationale organisationer i Europæisk styring; EUKommissionen, EU-domstolen, Europaparlamentet samt til den centrale organisation for
mellemstatslig beslutningstagning: Ministerrådet. Hvad er organisationernes roller,
funktioner og kompetencer i Europæisk regulering? Derudover giver forelæsningen en
introduktion til teorier for Europæisk integration som er særligt relevante for det
internationale forvaltnings perspektiv.
11.
12 - holdunderv. (DM,
16.-.17. marts 2015)
Kommissionens
autonomi
• K: Hix, Simon og
Bjørn Høyland (2011).
Executive Politics (26
sider).
• E: Schmidt, Susanne
K. (2000). Only an
Agenda-setter? The
European
Commission’s Power
over the Council of
Ministers. European
Union Politics, 1(1):
37-61 (24 pages) (Etidsskrift REX)
I alt 50 sider
I denne time går vi ind og ser nærmere på det overordnede organ for EU forvaltningen;
Kommissionen og analyserer denne som institution for styring og politikdannelse i EU.
Nogle af de spørgsmål, vi vil se på, er; Hvad er Kommissionens forvaltnings kompetencer?
Hvilken rolle har Kommissionen i integrationsprocessen? Er Kommissionens autonomi
blevet udvidet eller ændret over tid?
12.
12 - Gæsteforelæsning
Jarle Trondal (CSS 3501-05, 19. marts 2015,
13.15-15.00)
EU – Multi-Level
Governance
Jarle Trondal er professor i international forvaltning ved Høgskolen i Agder og Universitet
i Oslo (ARENA). Han har skrevet et utal af artikler og bøger om europæiske
integrationsprocesser og sekretariatsdynamikker i internationale organisationer. Han vil i
forelæsningen fokusere på den europæiske forvaltningsdynamik i bred forstand.
13.
13 - holdunderv.
(KR, 23.-24. marts
2015)
Interessevaretagelse i EU
• B: Justin Greenwood
(2011). Interest
Representation in the
European Union,
London: Palgrave, s. 1-
52
I alt 52 sider
Som et alternativ og supplement til samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU’s
institutioner inddrages private organisationer ad mange kanaler; og der er udviklet
forskellige konsultationsmekanismer. Der opstår her en række dilemmaer mellem på den
ene side at inddrage berørte interesser, der sikrer legitimitet og effektivt, og på den anden
side at favorisere særinteresser.
14.
13. forelæsning (CSS
35-01-05, 26. marts
2015, 13.15-15.00)
Beslutningsprocesser i
EU
• B: Hix, Simon og
Bjørn Høyland. (2011).
Legislative Politics
Politics I: Hix, S. og B.
Høyland: The Political
System of the European
Union.3.ed. Palgrave
Macmillan, 400 s.; s.
49-74 (The European
Union series) (26
sider).
• K: John Peterson
(2009) “Policy
Networks” i Antje
Wiener og Thomas
Diez European
Integration Theory,
Oxford University
Press, 105-25 (20 sider)
• E: Dorte Sindbjerg
Martinsen og Torben
Beck Jørgensen (2010)
”Accountability as a
Differentiated Value in
Supranational
Governance” i
American Review of
Public Administration ,
40(4): 742-760 (18
sider) (E-tidsskrift
REX).
I alt 56 sider
I denne session vil vi se nærmere på, hvordan beslutninger træffes i EU. Hvilken rolle
spiller EU’s institutioner, hvordan spiller de sammen i beslutningsprocessen og hvilke
ændringer er der sket i EU's beslutningsprocesser over tid? Vi ser også på hvilken
socialisering der opstår mellem eksperterne i EU systemet, og hvilken betydning det har for
EU-samarbejdet, for ’accountability’ og for legitimitet.
3. modul –Europæisering, internationaliseret styring og forvaltning, samt afslutning
15.
13 – forelæsning
Globaliseringen og staten
(MM, CSS 35-01-05,
27. marts 2015, 13.1515.00)
• B: Marcussen, Martin
(2012). kapitel 10:
”Globalisering af
forvaltningen” (19
sider).
• B: Marcussen, Martin
(2010). kapitel 5:
”Globaliseringen og
danske offentlige
institutioner” (31
sider).
I alt 50 sider
Det er ofte forudsagt, at små stater er særligt sårbare i globaliseringens tidsalder og at der
på globalt plan kun er plads til et hvis antal variationer af statsformer. Andre mener at dette
konvergenssynspunkt er overdrevet og at globaliseringen faktisk kan bidrage til en øget
divergens mellem stater. De fleste er dog enige om at staten befinder sig i en
transformationsperiode. Hvor ender det? Begreber som konkurrencestat, minimalstat og
katalysestat præsenteres.
16.
16 – holdunderv. (DM,
13.-14. april 2015)
Europæisering
• B: Morten Kelstrup,
Dorte S. Martinsen og
Marlene Wind (2012)
“Europæisering”,
kapitel 11 i Europa i
Forandring. En
grundbog om EU’s
politiske og retlige
system. (København:
Hans Reitzels Forlag),
371-395 (24 sider)
• E: Falkner, Gerda,
Oliver, Treib, Miriam
Hartlapp and Simone
Leiber ”Three Worlds
of Compliance: A
Typology”, kapitel 15 i
Complying with
Europe. EU
Harmonisation and Soft
Law in the Member
States, 317-342 (25
sider) (E-bog REX)
• K: Tanja A. Börzel og
Diana Panke (2010)
”Europeanization” i
Michelle Cini og
Nieves PérezSolórzano Borragán,
(eds). European Union
Politics, Oxford
University Press, 405418 (13 sider)
I alt 62 sider
Denne undervisningsgang introducerer til studiet af Europæisering og giver forskellige
teoretiske og analytiske bud på, hvordan EU integrationen indvirker på national politik og
forvaltning.
17.
16 - Gæsteforelæsning Folketingets involvering i • B: Marcussen (2012).
250-263 kapitel 12:
(Iben Tybjærg
EU-beslutningskoordination af dansk
Schacke, CSS 35-01proceduren
EU-politik og
05, 16. april 2015,
• B: Marcussen (2010):
13.15-15.00)
73-102 kapitel 4:
globalisering, EU og
Danmark
I alt 40 sider
Iben Tybjærg Schacke er sekretær i Folketingets Europaudvalg
18.
17- holdunderv.
(KR, 20.-21. april
2015)
Administrativ
koordination af EU-sager
i Danmark
• B: Grønnegård
Christensen, Jørgen og
Jens Blom-Hansen
(2004) kapitel 3 ”EU
og dansk lovgivning”,
pp. 56-81.
• B: Mahoney J. and
Thelen, K. (2010), i j.
Mahoney og K. Thelen,
eds., Explaining
Institutional Change.
Ambiguity, Agency, and
Power, Cambridge:
Cambridge University
Press, pp. 1-37
I alt 62 sider
Timen introducerer den danske beslutningsproces ifm. forskellige typer af EU-retsakter.
Samspillet mellem de vigtigste aktører forvaltningen, regeringen og folketinget gennemgås, og der fokuseres på specialiseringen og koordinationen i
centraladministrationen, herunder inddragelse af forskellige berørte interesser. Der er
således flere kilder til koordinationssystemets legitimitet og effektivitet.
19
17 – forelæsning
Sektorinternationalisering • B: Marcussen (2012).
189-210 kapitel 9:
(MM, CSS 35-01-05,
”Legitimitet, EU-
23. april 2015, 13.1515.00)
skepticisme og
differentieret Europa”
og s. 232-249 kapitel
11: ”Europæisering af
forvaltningen”
I alt 40 sider.
Der er et udtalt pres på danske myndigheder m.h.t. at tilpasse sig internationale
udviklingstendenser, men der er store variationer fra politikområde til politikområde. Dels
fordi presset er ujævnt fordelt, dels fordi forskellige faktorer og mekanismer virker
forskelligt på tværs af politikområder. Ikke nok med at internationalisering er en variabel
størrelse i forhold til nationale politiske og administrative systemer – også inden for disse
er der markante sektorale variationer. Disse ujævnheder er afgørende for at forstå vilkårene
for administration og politik.
• B: Marcussen, Martin
20
17 – forelæsning.
Værdiernes
(2012), kapitel 13:
internationalisering
(MM, CSS 35-01-05,
”Danske værdier i
24. april 2015, 13.15international
15.00)
belysning” (21 sider).
• B: Marcussen, Martin
(2010). kapitel 6
”Globalisering og den
danske models
værdier” (28 sider).
I alt 49 sider
Det er ikke kun den offentlige forvaltnings formelle strukturer, der udfordres og udvikles i
takt med globaliseringen. Også den offentlige forvaltnings værdier og samspillet med den
private sektor er under udvikling. Et yderligere spørgsmål, der vil blive rejst i denne
forelæsning vedrører den danske models kriser.
21.
18 – Holdundervis.
(DM, 27.-28. april
2015)
Implementering og
håndhævelse i EU, og
eksamenscase
• B: Morten Kelstrup,
Dorte S. Martinsen og
Marlene Wind (2012)
“Implementering”,
kapitel 12 i Europa i
Forandring. En
grundbog om EU’s
politiske og retlige
system. København:
Hans Reitzels Forlag,
395-415 (20 sider)
• E: Ellen Versluis
(2007) 'Even rules,
uneven practices:
Opening the 'black box'
of EU law in action',
West European
Politics, 30(1): 50-67
(17 sider) (E-tidsskrift
REX)
• E: Jonas Tallberg
(2002), “Path to
Compliance:
Enforcement,
Management, and the
European Union” i
International
Organization, 56(3):
609-43 (34 sider)
I alt 71 sider
I denne time fokuserer vi på implementeringen af EU’s politikker. Vi ser ligeledes på i
hvilket omfang, medlemsstaterne efterlever EU forpligtelserne (compliance). Herunder
hører også en belysning af, hvordan EU systemet håndhæver efterlevelse. En del af anden
time anvendes til gennemgang af en tidligere eksamenscase.
• K: Marcussen,
22.
18 – forelæsning.
Diplomatiets
Martin (2013), ”Det
organisering
(MM, CSS 35-01-05,
klassiske diplomati
30. april 2015, 13.15fragmenteres og
15.00)
hybriddiplomatiet
opstår”,
Samfundsøkonomen,
no. 2, Juni, pp. 5-11.
• K: Pilegaard, Jess
(2013),
”Udenrigspolitikken er
død – længe leve
diplomatiet”! Økonomi
& Politik, 86(2): 19-33
I alt 20 sider
Danmark og danske diplomater er med til at forme landets internationale omgivelser. De
klassiske diplomatiske dyder - sandfærdighed, nøjagtighed, ro, tålmodighed, godt humør,
beskedenhed og loyalitet – er stadig vigtige for diplomatiet. Men diplomatiet i dag er ikke
det samme som for bare tyve år siden. Det er blevet sektoriseret, medialiseret, privatiseret
og folkeliggjort.
23.
19 – forelæsning
(DM, MM, KR, CSS
35-01-05, 7. maj 2015,
13.15-15.00)
Hvad har vi lært - den
gode opgavebesvarelse
Denne sidste time opsummerer hovedpunkterne fra de forskellige perspektiver og
problemstillinger i international forvaltning, som vi har berørt i holdundervisningen og
forelæsningerne. Desuden ser vi på den forestående eksamensform; case-analysen og giver
nogle ideer til ’den gode opgave’.
Eksamensdatoer
5-dages hjemmeopgave
Ordinær
Afmelding til 5-dages
skriftlig hjemmeopgave
senest kl. 12.00
Tilmelding til syge- og
reeksamen senest kl. 12.00
Udlevering af spørgsmål
kl. 12.00
Aflevering af 5-dages
skriftlig hjemmeopgave +
opgaveforside senest kl.
12.00
Opslag af karakterer senest
kl. 16.00
fredag
22/5
Syge- og
reeksamen
mandag
3/8
mandag
3/8
onsdag
3/6
fredag
7/8
mandag
8/6
onsdag
12/8
onsdag
1/7
fredag
11/9
Eksamensspørgsmål samt evt. bilag vil på udleveringstidspunktet være tilgængelig i det
digitale eksamenssystem, hvor opgavespørgsmål/forside og opgavebesvarelsen ligeledes
oploades.
Litteratur – International forvaltning forår 2015
B: Bog til udlån som semesterlitteratur:
1) IFS-biblioteket (1 times lån).
2) Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (kvik lån 1 dag).
K: Uddrag eller artikel i kompendiet for faget.
E: Elektronisk adgang :
1) Anført med ”REX” betyder via opslag i bibliotekets søgebase (rex.kb.dk).
Direkte adgang fra CSS netværk; Login for fjernadgang.
2) Internetadgang fx Google.