Bachelor opgaven 16-01-2015
Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 IPad som et redskab for læring Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 IPad som et redskab for læring Navn: Christina Venborg Hansen Navn: Christoffer Maarbjerg Stengaard Modul: Bacheloropgave Opgavens art: Implementering af iPad i pædagogisk praksis Uddannelsessted: University College Lillebælt, Jelling Uddannelse: Pædagoguddannelsen Vejleder: Anette Bøjgaard Schleicher Afleveringsdato: 16. januar 2015 Anslag: 84.148 Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010. Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Abstrakt Denne opgave tager udgangspunkt i det digitale medie, iPad, og i hvordan pædagoger kan implementer og integrere det i pædagogisk praksis, med fokus på læring. Formålet med denne opgave er at give pædagogerne nogle redskaber til hvordan man kan benytte iPad og hvorfor det er vigtigt i forhold til det samfund vi lever. Vi tager bruger aktionslæring som en metode til at kvalificere implementering og integrering af iPads. Opgaven er set ud fra et socialkonstruktivist læringssyn med Vygotskys Kulturelle redskaber, Lave & Wengers praksisfællesskaber, legitim perifer deltagelse og situeret læring og Deweys teorier omkring individet og læring, og nogle af de faldgrupper der kan være i rutiner. Derudover belyser vi legen betydning med Schousboe opdeling af leg, Mouritsens opdeling af legekultur og Andersens relationensformer i forhold læring. Derudover bruger vi bl.a. Johansen og Nyboe til at forklare om iPad´en og dens positive og negative elementer og bruger nogle af deres teori til at beskrive børns digitale dannelse i forhold til samfundet. Vi har igennem opgaven og vores bachelorprojekt fundet frem til vores anbefaling i forhold til implementeringen og integreringen af iPads i pædagogisk praksis. Disse anbefalinger kan ses i vores perspektivering. Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning .......................................................................................................................................................... 1 Problemformulering .......................................................................................................................................... 2 Metodeafsnit ..................................................................................................................................................... 3 Det hyperkomplekse samfund .......................................................................................................................... 5 Individet i samfundet..................................................................................................................................... 6 Menneskesyn / videnskabsteori ........................................................................................................................ 7 Socialkonstruktivismen.................................................................................................................................. 8 Vejle Kommune ................................................................................................................................................. 8 De pædagogiske læreplaner .......................................................................................................................... 9 Bachelorprojekt ............................................................................................................................................... 10 Aktionslæring............................................................................................................................................... 11 De 9 arbejdspunkter i den didaktiske aktionslæringsmodel ........................................................................... 11 Kvales bud på kvalitet ...................................................................................................................................... 16 Relation............................................................................................................................................................ 17 Flemming Andersens Relationsformer ........................................................................................................ 18 IPad og relationer ........................................................................................................................................ 18 Legens betydning............................................................................................................................................. 19 Ivy Schousboe´s opdeling af leg................................................................................................................... 20 Mouritsens legekultur ................................................................................................................................. 21 IPad og leg ................................................................................................................................................... 21 Læring .............................................................................................................................................................. 22 Indhold............................................................................................................................................................. 23 Samspil............................................................................................................................................................. 25 Situeret læring ............................................................................................................................................. 26 Drivkraft ........................................................................................................................................................... 26 Pædagogernes rolle ......................................................................................................................................... 27 Børns digitale dannelse og vilkår ..................................................................................................................... 28 Equity: .......................................................................................................................................................... 29 Full paticipation og social connection ......................................................................................................... 30 Diskussion ........................................................................................................................................................ 30 Konklusion ....................................................................................................................................................... 34 Perspektivering ................................................................................................................................................ 35 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Referenceliste .................................................................................................................................................. 37 Bilag ................................................................................................................................................................... 1 Bilag 1 Interview med dagtilbudschef Rune A. Sørensen .............................................................................. 1 Bilag 2 SMTTE-Model..................................................................................................................................... 5 Bilag 3 Aktivitetsplan ..................................................................................................................................... 7 Bilag 4 Interviews for institution A ................................................................................................................ 9 Børnehavepædagog 1................................................................................................................................ 9 Børnehavepædagog 2.............................................................................................................................. 10 Vuggestuepædagog 1 .............................................................................................................................. 14 Vuggestuepædagog 2 .............................................................................................................................. 16 Bilag 5 Interview af ML (institution B) ......................................................................................................... 19 Bilag 6 Dunn og Dunns læringsstilsmodel ................................................................................................... 25 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Indledning If. professor ved Aalborg Universitet Lars Qvortrup lever vi i et hyperkomplekst samfund, hvor samfundsudviklingen er i konstant forandring (Qvortrup, 2002, s. 11). Vi lever i en digitaliseret verden. Brevene er næsten væk, og det at faxe kendes stort set heller ikke mere. De digitale medier er bundet op på nettet. Vi lever i en verden, hvor håndskriften ikke har samme nødvendighed som tidligere. I stedet trykker vi på tabletten eller tastaturet. Vi kan altid komme i kontakt med hinanden via nettet eller telefonen. Den digitale verden er kommet for at blive, og den udvikler sig dag for dag. Ikke kun i Danmark, men globalt. Det påvirker vort samfund og dermed alle borgere i Danmark, store som små. Vi kan ikke undgå at forholde os til den digitale verden. Børn i dag fødes ind i den digitale verden og opflaskes bogstaveligt med de digitale medier. Folketinget har vedtaget en lov om Offentlig Digital Post (Lov om Offentlig Digital Post, Lov nr. 528 af 11/06/2012). Det kommer til udtryk ved, at det offentlige kommunikerer med borgerne via det digitale medie. Her kan nævnes e-boks, som alle skal benytte fra 1. nov. 2014. Selv i folkeskolen implementeres det digitale medie i form af undervisningsmaterialer og undervisning. Hvorfor skal børn først lære at benytte disse redskaber når de kommer i skole? Vi skal som pædagoger gøre børnene skoleparate. Dette bringer os frem til daginstitutionen. Man kan stille sig selv det spørgsmål, om det ikke er relevant, at pædagogerne allerede i daginstitutionerne implementerer det digitale medie i deres praksis, fordi den digitale verden er børnenes virkelighed. Hvilke krav kan man stille til daginstitutionen, om at anvende det digitale medie som et pædagogisk redskab i praksis? Der er endnu ikke en lovgivning, om at daginstitutionen skal anvende de digitale medier. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan og hvor meget de digitale medier implementeres i daginstitutionerne. Pt. er der ingen retningsstrategier for Vejle Kommune ifølge dagtilbudschefen Rune Asmund Sørensen. Daginstitutionerne må selv bestemme, om de vil implementere det digitale medie i pædagogisk praksis. Hvordan skal vi som pædagoger forholde os til det nye medie-boom, der eksploderer i det globale samfund? If. den nye bekendtgørelse for professionsbachelor som pædagog (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, kap 2, § 6 stk. 2) skal seminarierne, tilbyde valgfaget "Medier og digital kultur". De digitale medier er kommet for at blive, og det har politikerne taget til efterretning, ved at indføre modulet på uddannelsen. Det er noget vi bliver nød til at forholde os til som professionelle. Skal det være gennem en it-strategi? Gennem kurser? Eller hvordan skal vi gøre dette? Side 1 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Det er fint at være kritiske over, hvordan børnene bruger de digitale medier, og hvordan pædagogerne vil anvende de digitale medier. Men det er også vigtigt, at vi som pædagoger tager udgangspunkt i det, som optager børnene. Det er her, pædagoger spiller en vigtig rolle, ved at være iagttagende, guidende og støttende for, hvordan børnene også kan anvende digitale medier i daginstitutionen. Herved opnår børnene læring og dermed færdigheder og kompetencer, som de kan og skal mestre, når de starter i skolen. Dette falder i god tråd med dagtilbudsloven som siger: …”Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud” (Dagtilbudsloven, kap. 2 § 7 stk.5). Disse spørgsmål og den debat, der hersker i de danske daginstitutioner, omkring de digitale medier, har vækket vores interesse for at finde ud af mere omkring de digitale medier. Der er fortalere og kritikere for digitale medier i daginstitutionen. En leder fra en integreret daginstitution udtaler: ”De bruger det så meget derhjemme. Hvorfor så også lade dem bruge den i børnehaven?” Vi vil gennem interviews, forskning og litteratur forsøge at belyse, hvordan de digitale medier kan indgå i pædagogisk praksis. Vi har kontaktet en integreret daginstitution, som bevidst har valgt ikke, at arbejde med iPad. Lederen har fortalt os, at fordi det er en ”ny” institution har de ikke haft overskud, tid eller energi til også at forholde sig til det digitale medie. Endvidere fortæller lederen, at Vejle Kommune ikke har haft klare retningslinjer for hvilket ”isenkram” institutionerne skal købe eller, hvor de skal indkøbe iPad´en. 14 dage efter vi første gang kontaktede institutionen har lederen og souschefen været på besøg hos to andre daginstitutioner i Vejle Kommune, hvor de anvender iPad´en både som dokumentation, men også i praksis. Desuden har de været på et ledermøde, hvor dagtilbudschef i Vejle Kommune, Rune Asmund Sørensen og Jacob Knudsen fra VIFIN har fortalt om anvendelsen af Ipad i pædagogisk praksis. Det har bevirket, at de gerne vil være med i vores bachelorprojekt, hvor vi, sammen med nogle børn og pædagoger, viser hvordan digitale medier kan anvendes i det pædagogiske arbejde. Endvidere har vi valgt at interviewe en pædagog fra en institution, som benytter digitale medier i praksis. Problemformulering Hvorfor og hvordan kan pædagoger integrere og implementere iPad, som et redskab for læring i den pædagogiske praksis? Side 2 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Metodeafsnit Vores opgave er bygget om omkring vores bachelorprojekt, som tager udgangspunkt i en daginstitution som ikke har implementeret iPads i pædagogisk praksis. Børnene i bachelorprojekt er i aldersgruppen 3-4 år. Opgaven er skrevet til pædagoger, hvor teorien fokusere på vigtige elementer i børnenes læring (set ud fra et socialkonstruktivistisk læringssyn), og på hvordan iPad´en kan bruges i pædagogisk praksis. Vi vil starte med at beskrive det samfund vi lever i. Det vil vi gøre ud fra professor Lars Qvortrup, Lektor Lotte Nyboe, Medieforsker Stine Liv Johansen og professor Ove Kaj Pedersen og endvidere beskriver vi individet i dette samfund ud fra sociologen Anthony Giddens. Dette samfundssyn vil i opgaven blive refereret til det hyperkomplekse samfund. Herefter vil vi beskrive menneskesyn ud fra forskerne Yngve Hammerlin og Egil Larsen. Herunder vil vi beskrive socialkonstruktivismen. Vi indleder vores opgave, ud fra et interview af dagtilbudschefen fra Vejle Kommune Rune Asmund Sørensen og Vejle Kommunes Delpolitik ”Det er for børn – trivsels og læring i de vigtigste år” og redaktør Camilla Mehlsens artikel i Forskning Børn&Unge. Derudover kommer vi ind på dagtilbudslovens §8-10 ”De pædagogiske læreplaner”. Dette nævner vi for at have et perspektiv på lovgivningen, i arbejdet med iPads. Efterfølgende vil vi beskrive vores bachelorprojekt ud fra Lektor Suzanne Krogh og forsker Søren Smidts bogs ”Aktionslæring i pædagogisk praksis”. Dette har vi valgt at bringe her, da vi efterfølgende vil analysere vores teori ud fra iagttagelser fra bachelorprojekt. Vores interviews er opbygget ud fra en kvalitativ interviewmetode og et semistruktureret interviewform. Vi benytter forsker Steinar Kvale til at validere vores empiri fra bachelorprojekt. Herefter vil vi beskrive hvilke elementer der indgår i børns læring med iPads. Først beskriver vi relationer ud fra konsulent Flemming Andersens relationsformer, og drager det herefter over i brugen af iPad´en. Dernæst beskriver vi legens betydning ved lektor Ivy Schousboes opdeling af leg og Lektor Flemming Mouritsens legekultur, som føre os over i iPad og leg, hvor vi bruger Stine L. Johansen og pædagog og medieforsker Klaus Testrup til at beskrive hvordan iPad´en kan være en del af børns legekultur, som vi relatere over på socialantropolog Jean Lave (1939-)og læringsteoretiker Étienne Wengers (1952-) praksisfælleskaber. Vi bygger vores teori om læring op efter professor Knud Illeris´ læringstrekant (indhold, drivkraft og samspil), fordi Illeris´ trekant skitsere hvilke elementer der er på spil i forhold til læring af nye kompetencer, som vi i denne opgave ser iPad´en. Dette afsnit er set ud fra børnenes læring. Vi tager Side 3 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 udgangspunkt i socialkonstruktivisterne: Lave og Wenger, psykolog og teoretiker Lev S. Vygotsky (1896-1934), og filosof John Deweys (1859-1952) syn på læring. Der findes mange forskellige læringsteorier, som alle har fokus på et udsnit af læringens multidimensionale muligheder. Vi er bevidste om, at alle fire nævnte teoretikers syn på læring ligner hinanden meget. De giver hver deres udsnit og samlet giver de for os en helhed af betegnelsen læring. Herefter går vi over i pædagogernes rolle, hvor vi bruger Knud Illeris, Chambers fra ”Virkefulde tiltag i dagtilbuddet”, John Dewey, Lektor Frank Støvlebæk og Stine L. Johansen til at beskrive hvad pædagogernes skal være opmærksomme på i forhold til læring og inddragelsen af iPad´en. Det bringer os over til børns digitale dannelse og vilkår i det hyperkomplekse samfund. Vi bruger Stine L. Johansens forskning omkring connected learning, som opstiller tre værdier: Equity, Full participation Social connection til fremtidens uddannelsessystemer. Disse beskriver vi ud fra Lotte Nyboes bog ”digital dannelse” og vores interview med ML. I vores diskussion, diskutere vi brugen af iPads i den pædagogiske praksis og tager udgangspunkt i Kasper Schiølin artikel ”Digitalisering af daginstitutionerne – hvorfor ikke bare lade være?”, psykolog Uffe Espen Pedersen artikel ”Gem iPad´en til skolen” og den tyske neurobiolog Manfred Spitzer i artiklen ”Giv ikke børn tablets & iPads” og diskutere dem ud fra vores teori og holdninger. Efterfølge vil vi diskuteres pædagogernes normering, ud fra Bureau 2000 undersøgelse ”Udviklingen i daginstitutionernes bemanding siden 1986”, da vi tænker at brugen af iPad vil give pædagogerne mere tid med børnene. Derudover tager vi SFI forskningsoversig ” Dagintuitionens betydning for børns udvikling”, med da den kvalificere pædagogernes betydning for børns læring, og giver nogle bud på hvordan børns læring kan kvalificeres, hvor vi inddrager iPad´en, som et redskab der kunne være med til denne kvalificering. Endvidere beskriver forskningsoversigten, hvorfor denne kvalificering er vigtigt og kan spare samfundet penge. til slut kommer der en konklusion og perspektivering i forhold til implementering og integreringen af iPads i pædagogisk praksis. Side 4 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Det hyperkomplekse samfund Kendetegnet for det hyperkomplekse samfund (Nyboe kalder det for informationssamfundet) er et samfund med væld af udfoldelsesmuligheder, et individualistisk samfund, en teknologi i rivende udvikling og en global verden, som vi bliver nødt til at forholde os til. Vi skal hele tiden forholde os til forandringer. Vi kommunikerer mere og mere gennem de digitale medier, hvilket nogle kritikere ser som at ” de sociale fællesskaber angribes” (Qvortrup, 2002. s.21). Det skal opfattes ud fra, at sprogets formulering ændres gennem de digitale medier (forkortelser/slang), og at de sociale aktiviteter ændres på en indskrænkende måde idet ”de sociale aktiviteter afhumaniseres” (Qvortrup, 2002.s.21) og ikke er ”face to face”. Dette kalder Qvortrup for et ”cyber autoritativt samfund” (Qvortrup, 2002.s.20). Positivisterne ser det hyperkomplekse samfund som et individualistisk plus, hvor man har rig mulighed for informationssøgning og kommunikation med hele verdenen og dermed bedre videnstilegnelse (Qvortrup, 2002.s.20-26). Men det gør også samfundet mere komplekst, fordi vi bliver bombarderet med så mange informationer, som vi skal forholde os til. Vi kan kommunikere med hele verden, hvis vi har lyst og på alle tider af døgnet. Qvortrup kalder teknologien for redskaber (Qvortrup, 2002 s. 13). Vygotsky ville betegne det som ”kulturelle redskaber”. Teknologien er med til at præge samfundet og des individer, fordi teknologi er integreret i vort samfund. Vi konstruerer samfundet ud fra den teknologiske udvikling. Med dette for øje bliver det institutionelle system nødt til at forholde sig til dette faktum og reflektere over, hvordan det kan implementeres i hverdagen, fordi det er et vilkår, hvad enten vi ønsker det eller ej. Som Qvortrup så præcist skriver i bogen ”Det hyperkomplekse samfund” er ”samfundet, det sociale system” (Qvortrup, 2002.s.47). Han skriver endvidere at: ”Væk er troen på at samfundet er et aftryk af menneskets form”(Qvortrup, 2002.s.47). Han skriver i stedet, at mennesket er skabt af samfundet gennem socialisering og internalisering og dermed et individuelt produkt af samfundet(Qvortrup 2002.s.47). Samfundsudviklingen påvirkes på det globale plan. Derved er det uundgåeligt, at det kommer til at påvirke Danmarks lovgivning, uddannelse, politik m.m. Hvis vi skal overleve i det globale samfund, bliver vi nødt til at forholde os til teknologien og den udvikling, som konstant finder sted. Politikerne og uddannelsesstederne bliver nødt til at forholde sig til, hvilken form for læring og uddannelse som skal finde sted for at vi fagligt kan følge med den globale udvikling (Nyboe, 2009 side 57). Livsvilkårene har ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Familiemønstret har ændret sig, idet kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, hvilket har bevirket en stærk stigning i Side 5 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 institutionaliseringen og kernefamilielivet er blevet mere komplekst. Derudover har den teknologiske- og mediemæssige udvikling haft betydning for børnenes leg og hverdag (Johansen, 2014 s.43). I de sidste 10 år har der fra politisk side, været fokus på læring og uddannelse i Danmark, som har stor betydning for børnenes hverdag. Politiske strømninger har i både ind- og udland øget fokus på børns læring før skolealderen (Johansen, 2014 s. 44). For at Danmark i fremtiden kan være konkurrencedygtig i det internationale samfund kræver det mere uddannelse og læring. Det har bevirket, at daginstitutionerne har fået læreplanstemaer, som de skal arbejde med i pædagogisk praksis. Folkeskolen har i 2014 fået en ny skolereform, som bl.a. bevirker flere undervisningstimer (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr. 665 af 20/06/2014). Børnene bliver testet og sammenlignet med børn fra andre lande i den ene Pisa undersøgelse efter den anden. Ove Kaj Pedersen ser udviklingen i vort velfærdssamfund som overgangen til en konkurrencestat. Som vi så vort velfærdssystem for bare 30 år siden, var det et velfærdssystem, som passede på dets borgere, arbejdskraft og virksomheder imod den internationale økonomiske konkurrence, hvorimod i dag forsøges det at dygtiggøre sine borgere til at være konkurrencedygtige på det globale plan (Holm-Pedersen, Pisa i børnehaven? s.7). I konkurrencestaten prioriteres uddannelsessystemet højt, så vi kan begå os internationalt, hvilket vi også kunne høre i statsministerens nytårstale d.1. januar 2015. Ove Kaj Pedersen kalder børnene for ”de små soldater” som skal uddannes til konkurrencestaten (Ibid). Dette sætter højere krav til pædagogernes kompetencer. Dette gøres ved, at politikerne lovgiver om mere læring. Det er seneste kommet til udtryk i den nye folkeskolereform gældende fra 1. august 2014 og for daginstitutionen gennem læreplanstemaerne i dagtilbudsloven (Dagtilbudsloven, kap. 2 § 8). Dette bringer os frem til et individbaseret samfundsperspektiv, som Anthony Giddens kalder for ”det senmoderne samfund”. Individet i samfundet Giddens opstiller tre centrale kendetegn ved det senmoderne samfund: Adskillelsen af tid og rum: Det handler om, at vi er blevet et digitalt samfund. Vi behøver ikke længere stå ansigt til ansigt for at kunne kommunikere. Vi kan anvende en telefon, gå på nettet osv. Vi behøver ikke være fysisk sammen, for at have en relation til hinanden. Udlejringen af de sociale relationer: Det handler om, at de sociale relationer ikke længere bliver inden for familiens rammer, men er blevet udlejret til personalet i dagtilbuddet. Dette kræver tillid til hinanden, da andre mennesker tager sig af vores børns opvækst helt fra spæd. Vi overlader trygt Side 6 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 vores børn til institutionen og stoler på, at pædagogerne kan varetage opgaven. If. Giddens er tillid en vigtig faktor, for at samfundetsstrukturen ikke falder sammen. Øget refleksivitet: Det handler om, at individet i dag selv skal træffe sine valg, og selv skabe sin identitet, hvor individet i det traditionelle samfund, gik i forældrenes fodspor (hvis faderen var smed, blev sønnen det også). Individet bruger længere tid på at reflektere over livet, og dets mening. Valget ligger hos individet. (Giddens, 1996, s. 26-33) Menneskesyn / videnskabsteori Menneskesyn er et begreb, som vi anvender til at se på, hvordan vi ser på verden og på hvad det vil sige at være menneske. Yngve Hammerlin og Egil Larsen deler begrebet op i to: 1. En forklaring på menneskets væsen. Dvs. hvordan man ser på menneskets liv og udvikling, og på des handlinger. 2. Et sæt af værdinormer eller værdisyn, dvs. hvordan menneskets handlinger kommer til udtryk f.eks. menneskets etik, værdier, normer, morale osv. (Hammerlin og Larsen, 2012, s. 36-38) Opgaven er set ud fra et dialektisk socialkonstruktivistisk menneskesyn, som knytter sig til det dialektiske-materialistiske menneskesyn som er et af flere forskellige menneskesyn, men vi har taget denne vinkel på opgaven, da dette menneskesyn er meget sigende i forhold til det menneskesyn vi selv har og på hvordan vi arbejder i praksis. I dette perspektiv er der fokus på at individet bliver formet og former sig selv i samarbejde med andre i praksisfællesskabet. Dvs. at læring finder sted i et dialektisk møde med omverden og her er kommunikationen det centrale i fælleskabet. Det betyder, at individet er konstrueret af den sociale interaktion, som individet indgår i. Individets værdier, holdninger, meninger osv. bliver skabt i den dialektiske proces i kulturen og i relationer, ja i fællesskabet og ikke blot i individet selv. vi er et socialt produkt, som samtidig er med til at præge omgivelserne til et produkt, og det er i denne interaktion at vi opnår nye erfaringer, kompetencer, færdigheder osv. Alle disse begreber har vi valgt at ligge under et, nemlig læring. Det er i det sociale samspil, at vores erfaringer kan blive medieret og senere hen internaliseret. På denne måde bliver individet en vigtig del af fællesskabet. Side 7 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Socialkonstruktivismen Socialkonstruktivisme er en særlig måde at tænke og arbejde på med udgangspunkt i at mennesket ikke erfarer ting direkte, men gennem sammenhænge, der deltages i. Dermed er virkeligheden afhængig af den kulturelle kontekst. Virkeligheden er således formet og fortolket af mennesket. Det vil sige konstrueret. Socialkonstruktivisme interesser sig for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver vores virkelighed. (Brinkkjær og Høyen, 2011, s. 125) Vejle Kommune Vi lever i et hyperkomplekst samfund, og de digitale medier bliver mere og mere en del af vores hverdag. Flere institutioner i Vejle Kommune bruger allerede digitale medier i deres hverdag, men mange har stadig ikke taget de digitale medier i brug i deres praksis, fortæller Rune A. Sørensen (bilag 1). If. Artiklen ”Børn har brug for digitale frontløbere” (Mehlsen, Børn har brug for digitale frontløbere s. 4-9) skriver Camilla Mehlsen at ”flere kommuner implementerer it-strategier for børne- og ungeområdet.”(Ibid s. 6). Det gjorde os nysgerrige efter, hvordan Vejle Kommune griber iPads an. Vi fandt frem til, at Vejle Kommune for dagtilbuddet har en delpolitik ”Det er for børn- trivsel og læring i de vigtigste år”. Her fremgår det: ”Alle børn skal udforske den digitale verden og dens muligheder” (Vejle Kommune, 2012 s. 11). Derfor valgte vi at kontakte Vejle Kommunes dagtilbudschef Rune A. Sørensen vedr. et interview for at høre, om Vejle Kommune har nogle itstrategier for deres 62 dagsinstitutioner. Ifølge vores interview med dagtilbudschefen Rune A. Sørensen (bilag 1) viste det sig, at Vejle Kommune har gjort en ekstra indsat for at få det digitale medie indført i dagtilbuddet. De har netop sat en ny IT-strategi (Digitalt – det er for børn) til høring, som forventes implementeret omkring marts 2015. Denne it-strategi har flere elementer, der bevirker, at dagtilbuddet bliver nødt til at forholde sig til det digitale i pædagogisk praksis. I dagtilbuddet vil Vejle Kommune gerne udnytte de digitale muligheder i børns leg og læring, så børnene får digital dannelse og lærer at bruge digitale medier på en kreativ og intelligent måde. Vejle Kommune forventer, at alle institutioner har taget stilling til deres brug af digitale medier i 2015, og bliver en del af pædagogisk praksis i 2016-17 (mail fra Rune A. Sørensen, må ikke offentligøres) Side 8 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Strategien har følgende overordnede mål: - Digitale medier er en integreret del af det pædagogiske arbejde - Børnene er aktive digitale brugere og får digital dannelse - Digitale medier styrker fællesskabet – og vi får forældrene på banen - Vi er i øjenhøjde med den digitale udvikling Det er op til den enkelte daginstitution at afgøre, hvordan de vil anvende iPad i pædagogisk praksis. Derudover, siger dagtilbudsloven: ”Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud” (Dagtilbudsloven, kap. 2 § 7 stk.5). og med det nye ”forenklet fælles mål” tværgående emne (Undervisningsministeriet, 2014) i folkeskoleloven, skal læreren bl.a. indtænke it og medier, sproglig udvikling samt innovation og entreprenørskab i undervisningen. Vi undrer os over, hvorfor flere daginstitutionerne ikke benytter iPads i pædagogisk praksis, da det kan ”lette” børnenes overgang fra daginstitution til skole, fordi iPads er en del af børnenes vilkår for læring i folkeskolen. De pædagogiske læreplaner Dagtilbudsloven § 8 beskriver i kravene til de pædagogiske læreplaner, som ”skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud.”( Dagtilbudsloven, kap. 2 § 8) ”En af de grundlæggende tanker bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring – en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontane situationer. Det er hensigten med de pædagogiske læreplaner, at legen er udgangspunkt for de læreprocesser, som barnet indgår i”( Indenrigs- og socialministeriet, 2009, s. 225) Den pædagogiske læreplan skal ”beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring” inden for seks forskellige temaer, nemlig: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Side 9 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Læreplanstemaerne, er en metode som loven i Danmark anviser, mens kommunerne og daginstitutionerne selv bestemmer indholdet, modsat Norge og Sverige, hvor de arbejder ”med fælles, centralt fastsatte mål” (Brochmann, Pædagogiske læreplaner – papir og praksis, s 93-95). Når man arbejder med læreplanstemaerne bliver pædagogerne dygtigere til at rammesætte sine aktiviteter og bliver skarp på, hvilke pædagogiske mål og læring, der skal i fokus. I denne planlægningsfase er den didaktiske SMTTE-model (bilag 2) (sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering) en god struktureret model at anvende, når pædagogerne planlægger en aktivitet ud fra et af læreplanstemaerne. Når pædagogerne skal planlægge aktiviteter ud fra et af læreplanstemaerne er det muligt, at indtænke iPad´en som et redskab både i et læringsøjemed, men også som dokumentation. Hvorfor nu det? Et eksempel fra vores praksis har været læreplanstemaet natur og naturfænomener og sproglig udvikling. Pædagogerne har planlagt et tema ”Hvilke dyr lever i skovbunden?” Pædagogerne har iPad´en med på skovturen og børnene er med til at tage billeder af en skovsnegl, mariehøne og en frø. I denne situation kan iPad´en også bruges som et opslagsværk, hvor børnene opnår en viden om dyrene i takt med at børnene stiller spørgsmål. Når de kommer hjem fra skovturen, kan iPad´en være et redskab til sprogaktiviteter – lave en digital bog med billederne fra skoven og hvor børnene indtaler den viden, de har opnået på turen og indlægger en sang om dyrene. I dette eksempel er iPad´en blevet et læringsredskab og det produkt børnene får lavet er samtidig dokumentation for den læring, der har fundet sted. Børnene bliver ydermere fortrolige med brugen af iPad´en, som de senere hen kan bruge. Børnene lærer, at iPad´en kan bruges til andet end at spille på. Stine L. Johansen påpeger, at digitale medier kan være et positivt redskab til at styrke pædagogiske og didaktiske indsatsområder som eksempelvis i ovennævnte eksempel (Johansen, 2014, s. 44). Bachelorprojekt Vejle Kommune er i gang med at udarbejde skabeloner til, hvordan iPads kan blive en del af den pædagogiske hverdag. Skabelonerne kan ses på http://digitale-born.dk. VIFIN er et videns- og udviklingscenter under Vejle Kommune, som har det formål, at samle og bearbejde viden, men også udvikle og iværksætte projekter og aktiviteter. VIFIN’s kernekompetencer har gennem årene udviklet sig indenfor andre områder. Bl.a. udvikling af nye læringsforløb, inddragelse af digitale medier i undervisning og i pædagogisk nytænkning. I dag yder VIFIN konsulentstøtte til digitalisering af skolerne i Vejle Kommune og til it på førskoleområdet. VIFIN har startet et pilotprojekt ”Digitale Børn” som har til formål, at anvende digitale medier i Side 10 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 daginstitutioner som gerne vil implementere det digitale medie i praksis. (www.VIFIN.dk) Vi har været med på en pædagogisk dag med Jakob Knudsen fra VIFIN. Denne dag gav inspiration til vores bachelorprojekt. Aktionslæring Vi har valgt at tage udgangspunkt i aktionslæring. Det er en metode, hvor eventuelle modsætninger mellem forestillinger og praksis bliver til refleksion med henblik på at forandre praksis. Aktionslæring har fokus på, hvordan praktikeren oplever sin praksis. Denne type forskning foregår i den mellemmenneskelige relation mellem forsker og praktiker. (Brinkkjær og Høyen, 2011. s. 110) Aktionslæringsmodellen er et didaktisk redskab til at understøtte den pædagogiske udvikling i forhold til børnene, men også i forhold til pædagogernes faglighed. Med denne læringsmodel synliggøres det over for pædagogerne, hvad der er vigtig at have med i sine overvejelser, når man gerne vil udvikle praksis. Pædagogerne har indflydelse på den bestemte udvikling og forandring, der skal arbejdes med (Krogh og Smidt, 2014, s.9). Det giver ejerskab og engagement for pædagogerne. Det minder om ekspansiv læring i det der kommer et flerdimensionalt syn i form af pædagogernes refleksioner, viden og kompetencer som bringes i spil i et fælles samarbejde, hvilket også styrker pædagogernes fællesskab og faglige identitet. Aktionslæring er læring gennem handling, at lære gennem praksis i praksis (Ibid s. 16). John Dewey er kendt som grundlæggeren af ”den frie opdragelse". John Deweys pædagogik går ud på at have et deltagercentret fokus og hans mest kendte udtryk ”learning by doing” stammer herfra. Et hvert problem kræver, at vi modsiger hinanden og for at finde en løsning bliver vi nødt til at lytte og tale sammen og se problemet fra andres perspektiv (Dewey, 2012, s. 377-392). John Dewey er stor tilhænger af at bruge aktionslæring til at undersøge og udforme teorier. Disse ord har vi tænkt meget over gennem vores bachelorskrivning, da vores projekt har været noget helt nyt for ledelse og personale, og vi vil prøve at vise dem vores perspektiv på hvorfor og hvordan en iPad kan implementeres i pædagogisk praksis, som vi vil komme ind på senere i vores bachelorprojekt. De 9 arbejdspunkter i den didaktiske aktionslæringsmodel Vi fandt det relevant at indsætte vort bachelorprojekt i aktionslæringsmodellen (Krogh og Smidt, 2014, s. 22-25). Modellen indeholder nogle faktorer som er vigtige for daginstitutionen at have med i sine refleksioner, når man gerne vil implementere og integrere noget nyt som har relevans for at udvikle og understøtte børns læring med iPad´en. Side 11 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 1. Undring Vejle Kommune har i deres delpolitik ”Verden venter” et mål som hedder ” Alle børn skal udforske den digitale verden og dens muligheder”(Vejle Kommune, 2012, s. 11). Vi har valgt daginstitution A, som ikke anvender iPads i pædagogisk praksis. Vi undrer os over hvordan dette mål bliver opfyldt. 2. Viden Institution A, har bevidst valgt ikke, at arbejde med iPad. Institutionen er 8 år gammel. Lederen har fortalt os, at fordi de er en ”ny” institution har de ikke haft overskud, tid eller energi til også at forholde sig til det digitale medie. Der er nogle pædagoger, der har givet udtryk for, at de gerne vil arbejde med iPads. Endvidere fortæller lederen, at Vejle Kommune ikke har haft klare retningslinjer for, hvilket ”isenkram” institutionerne skal købe, eller hvor de skal indkøbe tablets. 14 dage efter, vi første gang kontaktede institutionen, har lederen og souschefen været på besøg hos to andre daginstitutioner i Vejle Kommune, hvor de anvender iPad´en i at understøtte pædagogisk udvikling rettet mod børnene, men også som dokumentation. Vi har gennem vores egen praksis og litteratur erfaret, hvordan iPads kan inddrages i pædagogisk praksis, med læring for øje. VIFIN holder foredrag og kurser om iPads i pædagogisk praksis. Vejle Kommune med en ny it-politik (som pt. er til høring) som giver daginstitutionerne retningslinjer til brugen af digitale medier i dagtilbuddet. Ipadsene skal være implementeret inden udgangen af 2017. 3. Mål Kan vi synliggøre fordele ved brugen af iPad hos pædagogerne ud fra læreplanstemaerne? Hvordan kan vi gøre børnene aktiv deltagende i læringsfællesskabet med IPad´en som redskab? 4. Planlægning Børnene Y, Z, Æ, Ø, Å på henholdsvis 3-4 år deltager i projektet. De er udvalgt af stuens pædagoger Uge 50: Side 12 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Mandag: Børnene tager deres kæledyr med Tirsdag: Børnene skal lave en elektronisk bog ud fra en stueaktivitet Uge 51: Tirsdag: Børnene skal lave deres eget vendespil Onsdag: Børnene skal lave et ”levende kort” (se bilag 2 SMTTE-model og bilag 3 aktivitetsplan) Interviews med 4 pædagoger fra henholdsvis vuggestuen og børnehaven Fremlægge resultatet for forældrene Fremlægge resultatet for hele personalegruppen og lederen 5. Aktion Pædagogerne som deltager i aktiviteterne iagttager, hvad der er på spil af læring, og hvordan en iPad kan bruges i pædagogiske praksis. De kan også iagttage børnenes nysgerrighed af iPad´en og hvordan den kan bruges konstruktivt i læringssituationer. 6. Iagttagelse Y: Er et ”energibundt”. Pædagogerne opdagede, at når han sad med iPad´en, så de en fordybelse, som de ikke havde set før. De var meget overrasket over denne adfærd fra Y side. Når Y skulle vente til det blev hans tur, begyndte han at være urolig og ukoncentreret indtil det igen blev hans tur. Z har det lidt på samme måde som Y, men kunne holde koncentrationen i længere tid. Y´s uro kunne godt distrahere Z. Pædagogerne fortalte, at de er blevet bekræftet i, at Y har det bedst i små fællesskaber. Æ: Er lidt generet og tilbageholdende. Et klassisk eksempel på en person, som starter med at være legitim perifer deltager og ender med at blive aktiv deltagende. Hun kom kun med i fællesskabet vha. os eller de andre børn. Igennem forløbet iagttog vi Æs udviklede sig fra, at hun ikke turde sige noget, for til sidst selv at fortælle en historie. Hvor vidt det er relationen, der er blevet skabt mellem os, eller hun har fået selvtillid gennem de andre aktiviteter, hun har deltaget i, ved vi ikke. Hun er et eksempel på ZNU. Side 13 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Ø: Pædagogerne havde været spændt på, hvor meget Ø ville være med i projektet, da hun normalt er meget selvstændig. Hun trækker sig, hvis hun ikke får sin vilje. Denne oplevelse af Ø havde vi ikke, og pædagogerne var positivt overrasket over hendes aktive deltagelse i projektet. Å: Meget ressource stærk og hjælpsom, hvilket skinnede tydeligt i aktiviteterne. 7. Samtale Vi valgte at tage udgangspunkt i den kvalitative interviewmetode og et semistruktureret interviewtype (Nielsen, Nielsen & Mølgaard, 2014, s. 89). Det gjorde vi ud fra at have mulighed for at stille uddybende spørgsmål indenfor de overordnede rammer (bilag 4). Vi har interviewet to vuggestuepædagoger og to pædagoger fra børnehaven. Sidstnævnte deltog i projektet. Fælles for de interviewede er: Det handler om det økonomiske aspekt IPad skal benyttes som læring redskab De har ikke meget erfaring i brugen af iPad. De ville gerne have mere erfaringer og viden, om brugen af iPad. De vil gerne bruge iPad´en, med en faglig tilgang, men ved ikke hvordan. De er alle enige om, at de ikke benytter nok digitale medier i forhold til Vejle Kommunes delpolitik. Det er et ressourcestærkt område og fornemmer at børnene bruger iPads i hjemmene. De var alle enige om, at brug af iPad i praksis kræver didaktiske overvejelser og en IT-politik. Pædagogerne fra børnehaven fortalte, at de har opdaget flere sider af, hvordan man kan bruge en iPad i det pædagogiske arbejde. Endvidere fortalte de, at de var meget positive overfor vores projekt og fandt det brugbart i forhold til videre refleksion til evt. implementering af iPads. Derudover synes de, at det var godt, at vi havde inddraget læreplanstemaerne i aktiviteter. ”Det gav os en bedre indgangsvinkel til iagttagelser af aktiviteterne” (børnehave pædagog 2): ”I har været gode til at skabe et godt læringsmiljø, hvor fordybelsen ikke blev forstyrret og den kontakt og inkluderende tilgang i havde til børnene.” ”Derudover kunne jeg se, at børnene var glade for at have præsteret noget og efterfølgende fortalt om det” (børnehave pædagog 1). Pædagogerne fra vuggestuen fortalte, at de gerne ville bruge iPad til at dokumentere. De har ikke erfaringer med iPad´en som et læringsredskab. Side 14 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 8. Evaluering Vi har erfaret, at nogle af de begrænsninger, der er i implementering af iPads, er den økonomiske faktor. Pædagogerne er positive overfor implementering af iPads, men samtidig er de også kritiske i nogle henseender. Det viser, at de er bevidste og reflekterende, i forhold til arbejdet med iPad´en. I den pædagogiske praksis skal de have en klar it-politik så iPad´en bruges som et redskab for læring og ikke som en ”babysitter”. Personalet vil gerne arbejde med iPads, men det skal være med faglige pædagogiske overvejelser. Vi hører, at personalet gerne vil arbejde med iPads, men de ved ikke, hvordan de skal bruge dem. Personalet mangler digitale kompetencer og er uvidende om, hvordan de integrerer iPad´en med henblik på at understøtte børnenes læring og udvikling. Vi kunne se og hører på de to pædagoger, som deltog i projektet, at de så kompetenceudvikling og muligheder for ny læring med iPads i deres pædagogiske arbejde med børnene. De udvalgte apps vi anvendte i projektet, fandt pædagogerne velegnet i forhold til læring. Havde vi haft mulighed og mere tid, skulle pædagogerne fra alle stuerne have været igennem samme forløb.” De to børnehavepædagoger fortalte, at vores projekt, havde givet dem stof til eftertanke i forhold til implementering af iPads. 9. Implementering Interviewene giver klart udtryk for usikkerhed i brugen af iPads og uoverskuelighed i forhold til implementeringen af iPads. Alle af de adspurgte vil gerne arbejde med iPad og de er helt skarpe på den skal bruges med faglighed for øje. Pædagogerne mangler dog de faglige it-kompetencer og viden om, hvilke muligheder der er af gode apps. Vi finder det optimalt, at der tages kontakt til VIFIN, hvor institutionen kan få hjælp og vejledning til at gribe implementeringen an. Vi tænker, at det er et skridt i den rigtige retning, at pædagogerne er positiv indstillet til at integrere iPad´en som et redskab i pædagogisk praksis. Vi vil foreslå, at institutionen holder et personalemøde, hvor der diskuteres, hvilke positive og negative sider der kan være i brugen af iPad. Derudover vil det være en fordel at nedsætte en gruppe på 2-3 pædagoger som er ansvarlige og primusmotor for implementeringen af iPad. De skal være ”ildsjælene” i formidlingen og læringen for alle institutionens pædagoger. De skal endvidere udarbejde en it-politik over, hvilke digitale medier man vil anvende og hvordan. Ved at have en it-politik skabes strukturelle rammer som giver gode læringsmiljøer og klarhed over hvordan og hvor meget de skal inddrages i praksis. Endvidere vil vi opfordre ALLE pædagogerne i institutionen at læse: Side 15 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Lars Friis Laursen og Jesper Petersens bog: ”Barnets digitale læringsrum – godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis” Stine Liv Johansens bog: ”Børns liv og leg med medier” Suzanne Krogh og Søren Smidts bog: ”Aktionslæring i pædagogisk praksis” De to første titler giver en let forståelig og overskuelig forklaring på, hvorfor vi pædagoger skal forholde os engageret og deltagende til børnenes brug af medier og hvilken rolle de digitale medier spiller for vuggestue- og børnehavebørn i forhold til deres leg og læring. Derudover er der ideer til hvordan man kan integrere iPad´en i forhold til læreplanstemaerne. Sidstnævnte er en arbejdsmetode til at planlægge forløb til videre refleksion. Kvales bud på kvalitet For at vurdere vores projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i Steinar Kvale, som opstiller tre krav til vurderingen af gyldigenheden af kvalitativ forskning. 1. Validitet som håndværksmæssig kvalitet. (Formålet med undersøgelsen og indholdet af den er vigtigere end metoden) 2. validitet som kommunikation (Gyldig viden opstår i dialog.) 3. validitet som pragmatik (forpligtelse til at handle) Vi har gennem vores tilrettelæggelse og gennemførelse ikke haft selektive opfattelser eller fortolkninger. Vi har undersøgt, om vi kunne give andre pædagoger interessen i at implementere og integrere iPads i deres praksis. Dette gjorde vi for at se, om vi på en uge kunne skabe et projekt med iPads, hvor læring skulle være i fokus. Vi har igennem interviews og samtaler med pædagoger fra institution A fundet ud af, at de har set muligheder i brugen af iPad og fandt vores projekt gavnligt i deres videre tænkning omkring iPad´en. Vores spørgsmål fra interviewsene er forskningsbasserede spørgsmål og derved finder vi en vis sandhed i den dialog, vi har haft med pædagogerne. De vigtigste pointer fra projektet var at: - Pædagogerne fik indblik i at se, hvordan en iPad kan bruges i pædagogisk praksis. - Pædagogerne kan se, hvordan en iPad kan være tidsbesparende på praktiske gøremål, såsom dokumentation. - Pædagogerne fik indblik, i hvordan læreplanstemaerne kan komme i spil i brugen af iPads. - Det økonomiske ved implementering af iPads betyder meget for pædagoger. Side 16 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 - Pædagogerne giver udtryk for, at de gerne vil arbejde med iPads, men mangler de fornødne kompetencer. Derfor finder vi det relevant, at institution tager en snak omkring iPads. Sådan at de kan få en fælles holdning mod implementering eller fravalget at videre proces. (Brinkkjær og Høyen, 2011, s. 144-145) Efter vores projekt ude i institution A, havde vi lavet en aftale med institution B, hvor iPads er en del af den pædagogiske praksis. Vi interviewede souschef ML (bilag 5). Hun fortæller at de eksperimentere med iPads, og hvordan børnene bruger dem. ML ”vi har jo haft en periode nu her hvor vi har haft slettet alle spillene på de store stuers iPads for at se om de ville bruge iPad´en anderledes. Vi har haft skulespil Puppet Pals, vi har haft sådan en action app, hvor de kan lave små actionfilm, og baglænsfilm. Å hvor vi siger hvordan er det så vi bruger den? Det var så sjovt at se hvordan vi bruger den. Vi havde også et puslespil og et vendespil på. Hvor det hele tiden var de to spil de gik ind og tog. Så gik der to uger så begyndte de at udforske de andre, men det er meget de to spil de vender tilbage til. Så når spillene ikke er på er det os som voksne der skal gå ind og vise vejen frem.” Hun oplever at de lidt mere krævende apps, hvor kreativiteten får frit spil, og der skal tænkes over tingene, først bliver spændende for førskolegruppen. Hun fortæller også at de bruger det for at gøre børnene mere skoleparate, da de i skolerne skal bruge digitale medier dagligt. Hun fortæller ”Hvis man har det godt i det sociale har man det også nemmere ved at lære og hvem kommer først? Det er egentlig mange af tingene som er lige vigtige. Det er sådan at det er det hele barn vi skal skabe og danne til at komme ud i livet og fortsætte.” Hun fortæller også at de havde gjort sig nogle overvejelser inden implementeringen af Ipads, og lagt en IT-strategi, som bliver løbende opdateret, idet de i deres refleksive læringsmiljø finder nye tiltag og ændringer til den udarbejdede strategi, hvor de pædagogiske læreplaner naturligt kommer ind. Relation I Vejle Kommunes delpolitik ”Fællesskab rykker”, har de to mål, der hedder: ”Alle børn skal lære at indgå i værdifulde relationer ved at bringe sig selv i spil, vise hensyn og give plads til andre.” og ”vi skal respektere børns forskellige behov for at sige til og fra i relationer”, hvor handlingerne til at nå disse mål hedder: ”Vi har fokus på den gode relation og arbejder målrettet med at udvikle medarbejdernes relationskompetencer.” og ”Vi støtter det enkelte barn i at indgå i værdifulde relationer med andre børn og voksne” (Vejle Kommune, 2012, s. 7). Efter disse delpolitiske mål og handlinger vil vi inddrage forskningsprojektet ”Virkefulde tiltag i Side 17 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 dagtilbud” (VTID) udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Kommunernes Landskreds (KL)( Dansk Clearninghouse, 2013, s. 42-55). I VTID viser det sig, at relationen børn/børn og børn/pædagog er vigtig i forhold til børns læring. Som pædagoger skal vi være indlevende, respektfulde og være lyttende i vores interaktion med børnene, da det har en positiv virkning på børns faglige kompetencer. (Ibid s. 44). Derudover er det vigtigt, at pædagogerne er opmærksomme på deres kropsprog og giver udtryk for at have forstået børnenes og deres følelser. Når børn har konflikter, er det vigtig, at man som pædagog svarer venligt og imødekommende og taler med børnene gennem konflikten. Det har en positiv socioemotionel virkning, som styrker børnenes selvtillid, social adfærd og motivation til at lære (Ibid. 45). Den ”gode” relation har en positiv virkning på børnenes sociale kompetencer, da børnene lære hvordan de taler til hinanden og hvordan de kan skabe nye positive relationer til andre børn. Den ”gode” relation minimerer desuden børnenes ikke-sociale adfærd ved overgangen til skole (Ibid s. 45). Flemming Andersens Relationsformer Flemming Andersen skriver, at det er i relationen mellem mennesker, at identitetsdannelse opstår (Richte, 2010, s. 186). For at beskrive hvilke former for relationer der findes, tager vi udgangspunkt i Flemming Andersen, relationsformer: Den asymmetriske relation: Her beskrives et herre/slave magtforhold, hvor den ene part er den anden overlegen. Den symmetriske relation: Her beskrives parallel forhold, hvor alle parter er ligestillede, men nærmest i et konkurrenceforhold Den komplementære relation: Her beskrives et ligeværdigt forhold, hvor interaktionen går op i en højere enhed. (Ritchie, 2010, s. 180) IPad og relationer Når vi taler om iPad i pædagogisk praksis, kan alle tre relationsformer være på spil, alt efter hvilken kontekst det foregår i. Den asymmetriske relation: Denne form for relation kan være når barn (A) sidder med en iPad, og barn (B) gerne vil være med, men skal være med på A´s betingelser. Det kan både være børnene og pædagogerne, der har rollen som ”herren”, da det kan være en aktivitet ud fra børnenes perspektiv Side 18 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 og det kan være en aktivitet, som pædagogerne har planlagt. Den symmetriske relation: Handler om den kamp der kan foregå mellem to parter, hvor begge prøver at styre aktiviteten. De vil begge have en asymmetrisk relation, men dette kan ikke lade sig gøre, før en giver efter. Den komplementære relation: når vi sidder og laver et projekt, hvor alle er enige om, at alle idéer er velkomne og man sammen laver en aktivitet, hvor der ikke er nogen der bestemmer mere end andre. En aktivitet hvor alle er lige. IPad´en kan være et redskab i den pædagogiske praksis, som kan være relationsdannende, da børnene har forskellige kompetencer inden for iPad. Børnene hjælper og leger sammen med iPad´en. IPad´en skal ikke bruges som ”babysitter”, men i en pædagogisk kontekst og her kan læreplanstemaerne: Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer tænkes ind i forhold til relationsdannelse. IPad´en kan være en bro til at skabe relationer, som børn normalt ikke ville skabe. Nogle børn har flere kompetencer i brugen af iPad end andre og de vil med glæde vise, hvordan det virker, sådan hjælper de andre og får et ”skud” selvtillid oveni, beretter Steen Søndergaard (Børn og unge 2013 årgang 44 s 19). Legens betydning I takt med samfundsudviklingen er der også sket en udvikling i børnenes legekultur, idet den institutionelle virksomhed har overtaget mange funktioner, som tidligere har ligget i den primære socialisering. Hvor børnene før startede det institutionelle liv fra 6 års alderen, starter børnene typisk i dag deres institutionelle liv fra 1 års alderen. Legen har ændret sig meget gennem tiden. For 60 år siden gik mødrene hjemme og børnene legede med andre børn i nabolaget og skabte selv rammerne for legene. I dag, hvor børnene befinder sig størstes delen af deres tid i daginstitutionen, er der stillet større læringskrav til pædagogerne i daginstitutionen. Derfor kan man sige, at pædagogerne præger børnenes legekultur gennem aktiviteter, de laver for og med børnene. ”Børnene bruger medierne som råstof i deres legekultur og forholder sig aktivt til dem” (Mouritsen, 1996, s.14), på en kreativ og innovativ måde kombineret med andre artefakter. Det er nødvendigt, at pædagogerne har de fornødne kompetencer i brugen af iPads. Lotte Nyboe begrunder det med: ”Digitale medier er komplekse størrelser og ingenlunde uproblematisk og børn og unge har brug for hjælp til at udvikle tilstrækkelig digital viden og kunnen så de sikkert og kompetent kan begå sig…” (Nyboe, 2009. s.9). Pædagog og cand.psyk. Pernille Hviid (PH) mener, at børnene via den sociale interaktion i legefællesskabet er aktiv deltagende i deres egen udvikling (Hviid, 1996, s 149) Side 19 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Ivy Schousboe´s opdeling af leg Set ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv handler leg om den sociale interaktion med andre børn og voksne og den læring, som finder sted i interaktionen med andre. Gennem legen får børnene bearbejdet deres oplevelser, de bliver bevidste om deres identitet, de deler deres livsverdener med hinanden, de lærer de sociale og kommunikative spilleregler, eksperimenterer og lærer forhandlingernes kunst (Hviid, 1996, s. 143-148). Psykolog Ivy Schousboe opdeler legen i tre sfære som børnene går ind og ud af gennem deres leg. Disse ser således ud: Realsfæren: Denne sfære handler om børnene læring af virkeligheden gennem leg. De lærer om fælleskabet, kulturelle værdier og normer. Børnene øver sig i ”hvordan man gør”, altså for hvordan man begå sig i andre fælleskaber. I takt med at børnene får mere kendskab og viden omkring leg, des mere nuanceret og avanceret bliver legen. Den fiktive sfære: Dennes sfære handler om fantasi, som ingen grænser har, alt er muligt. Børnene henter inspiration fra hverdagen, indtryk, oplevelser osv. Børn leger de samme lege igen og igen, men den vil aldrig være den samme, da børn har forskellige habitus, som de bringer i spil, og så kan de også få nye idéer undervejs i legen. Der er altid variation. Flemming Mouritsen (Fl. Mouritsen) kalder denne form for leg ”børnekultur skabt af børn” (Mouritsen, 1996), som vi vil komme ind på i efterfølgende afsnit. Derudover bliver børnenes kognitive udvikling mere nuanceret, fordi fantasi kræver at børnene kan tænke abstrakt, bruger symboler og visualisere et objekt til ”noget andet”. (Smidt, 2011, s. 45) Regi sfæren: Denne sfære handler om børnenes leg i fælleskabet og forhandlingerne omkring legens regler, som kommer igennem interaktion med andre. Børnene skal blive enige om fælleskabets spilleregler og hvilke roller de forskellige har. Det enkelte barn lærer at begå sig i fællesskabet og udvikler herigennem sin egen identitet. (Hviid, 1996, s.146) Kort sagt lærer børn af hinanden, med hinanden og påvirker hinanden. Der er mange forskellige perspektiver på, hvad leg er. Hvordan man forstår begrebet leg er afhængig af, hvilken tidsperiode og kultur vi befinder os i. I det hyperkomplekse samfund, hvor daginstitutionerne skal arbejde ud fra læreplantemaerne og gøre børnene skoleparate, ses legen, som en aktivitet, hvor læring og udvikling finder sted (Øksnes, 2012, s.12). I hvert fald set ud fra et voksenperspektiv. Set ud fra et børneperspektiv vil legen være indbegrebet af legefællesskaber, motivation, lyst, fantasi og gode venner. Fl. Mourtisen (Fl. Mouritsen) udtaler i en artikel i Børn & Unge ”Børn leger ikke for at Side 20 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 lære. De leger for at lege. Legen har ikke nogen nytteværdi, det er ikke resultatet, der er vigtigt, det er i højere grad processen” (Jensen, 2011, s.8). Mouritsens legekultur Fl. Mouritsen mener, at når børn leger, så øver de sig på at lege. Det er vigtigt for dem at være gode til at lege og for at lege, kræver det viden. Hvordan børns kulturelle udtryksformer udspiller sig er afhængig af, hvilke opvækstvilkår de har. Dette gælder både socialt, kulturelt og traditionelt (Mouritsen 1996). Børn og voksne ser legen ud fra forskellige kontekster. Fl. Mouritsen udtrykker at ”Legen er der stadig, et andet sted, på andre betingelser med andre udtryksformer” (Mouritsen, 1996, s.22). Fl. Mouritsen definerer begrebet børnekultur, som handler om børns udtryksformer. Fl. Mouritsen opdeler børnekulturen i 3 kategorier: 1. Kultur for børn 2. Kultur med børn 3. Kultur af børn Kultur for børn kan defineres som en ”dannelsesorienteret produktion af kvalitetskultur for børn” (Mouritsen, 1996.s.11), formidlet af voksne. Eksempelvis en ”belærende” pædagogisk aktivitet med inddragelse af et markedsorienteret produkt som eksempelvis iPad. Eks. fra bachelorprojekt, Vi viser, hvordan man får sit yndlingstøjdyr til at tale. To af tøjdyrene var Walt Disney figurer, og det er her tydeligt hvor stor en betydning digitale medier har for børnenes liv. Kultur med børn kan defineres som samspillet med børn og voksne, og den kultur de bringer med i aktiviteten. Eks. fra bachelorprojektet: Børnene indtalte lyd på et vendespil, hvor de selv valgte en kropsdel, som skulle fotograferes. Vi viste hvordan spillet fungerede. Vi var støttende undervejs. Det gav sig udslag ved at Christina var aktivt deltagende, og hjalp et barn ind i fælleskabet. Kultur af børn er børnenes egen måde at skabe deres lege på. Eksempelvis børn som sidder med iPad og har en leg sammen omkring iPad´en. Her er følgende faktorer i spil: interaktionen, legen og produktion. IPad og leg Stine L. Johansen kalder legen med digitale medier for ”den moderne legekultur”. I den moderne legekultur er det ikke produktet, men selve processen det handler om. (Johansen, 2014, side 14). I Side 21 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 daginstitutionen kan pædagogerne i sine aktiviteter kombinere iPad´en sammen med andre medier og på den måde skabe nye legemuligheder. Klaus Thestrup har lavet en ph.d. afhandling om medieleg – et eksperimenterende fællesskab. I en artikel i Pædagogisk Socialfaglig Højskole (2011) (Thestrup, 2011, s. 1-4) fortæller Klaus Thestrup: ”Medieleg er et eksperimenterende fællesskab, hvor pædagoger og børn sammen undersøger digitale medier”. Det vil sige, at pædagogerne skal være engageret legemakker med børnene og samtidig være støttende og guidende og bidrage med sin faglige viden. Dette eksperimenterende fællesskab kan også sammenlignes med Lave og Wengers (Wenger, 2007, s.61-79) definition på praksisfællesskabet, hvor læring sker i interaktion med andre. Det er en anden måde at påvirke børnenes kreative og innovative kompetencer på. Børnene og pædagogerne lader sig inspirere af hinanden og med hinanden til nye lege og læringsmuligheder. Fantasien sætter grænserne. Læring Vejle Kommunes delpolitik: Børn og unge i vækst foreskriver (Vejle Kommune, 2012, s. 5) ”Alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring”. Leg og læring hænger tæt sammen og det er en nødvendighed at se på, hvordan mennesket lærer. Læring finder sted gennem hele livet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i børnenes læring med fokus på de ”samspilsprocesser, der er i spil mellem børnene og deres materielle og sociale omgivelser…” (Illeris, 2006, s.15). Indhold: (individ og læring) Vi lever i et hyperkomplekst samfund, hvor der er fokus på individuel læring og øget refleksivitet. Som ML udtaler ”vi skal danne det hele menneske” Drivkraft (leg og redskaber): I denne sammenhæng er drivkraften kulturelle redskaber, iPads og Side 22 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 legens betydning for motivation, lyst og nysgerrighed. Samspil (relationer og fælleskaber): Set ud fra en socialkonstruktivistisk læringsteori er interaktion med andre nødvendig for læring. Det handler om at have en relation til andre og være en del af et fællesskab. Til sidst vil vi komme ind på pædagogernes rolle i forhold til iPads i pædagogisk praksis, for at vise hvad der kræves af pædagogerne, og for at se på hvilke elementer pædagogerne skal have fokus på, og hvordan pædagogerne skaber et godt læringsmiljø.(Illeris, 2006, s. 38-44) Indhold At være et individ i samfundet er komplekst. Vi færdes i forskellige fællesskaber med forskellige tilhørsforhold og individer. Det enkelte individ skaber sin identitet og udvikler og lærer igennem fællesskaber. Hvad der giver mening i et fællesskab er ikke ensbetydende med, at det gør i et andet. Det er vigtigt at have fokus på relationerne på de forskellige læringsniveauer. Læring skal finde sted på alle niveauer i alle fællesskaber. Man kan sige, at vi har lige så mange forskellige individuelle kompetencer og tilhørsforhold som vi har fællesskaber (Wenger, 2007, s. 71). Vygotskys teori tager udgangspunkt i det enkelte barns læringsproces i mødet med en anden. Vygotsky sagde, at ”al læring er social” (Smidt, 2011 s.112). Han beskriver, hvordan barnet opnår ny viden. Børnenes erfaringer bliver medieret i det intrapsykisk (ydre påvirkning). Børnene bearbejder indtrykkene interpsykisk og når dette bliver en del af barnet selv, er erfaringer og indtrykkene blevet internaliseret. Børnene har opnået læring og kan nu mestre det selv. F.eks. fra bachelorprojekt. Vi startede hver aktivitet med at vise og fortælle, hvad børnene skulle lave, inden de selv skulle prøve. Vi understøttede børnenes læring undervejs. Dette ville Dewey kalde for learning by doing og Vygotsky Zonen for nærmeste udvikling, som gælder om at bygge videre på de erfaringer børnene allerede har tilegnet sig og give udfordringer, der er lidt over dets niveau. Hvorimod Lave og Wenger skriver om, hvor børnene opnår læring, men ikke hvordan børnene internaliserer denne læring. For Lave og Wenger er læring og udvikling forudsætning for mening og identitetsudvikling. Som socialkonstruktivister tager de udgangspunkt i identitetsudviklingen, som sker i det sociale fællesskab. (Wenger, 2007, s. 71) Wengers social teori, handler om at børnene kan engagere sig og bidrage til fællesskabet. Det gælder om, at fællesskabet kan udvikles. Den sociale lærings teori kan ses i denne figur: Side 23 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Side 24 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Mening: Læring om erfaring (Hvordan børnene oplever sin verden både individuelt og kollektivt) Praksis: Læring om handlen (børnenes historiske og sociale ressourcer som kan opretholde engagement i aktiviteten) Fællesskab: Læring om deltagelse (børnenes måde at definere om en aktivitet er værd at beskæftige sig med og dets deltagelse anerkendes som en kompetence) Identitet: Læring om udvikling (børnenes færd i verden ændrer og udvikler sig som individer inden for fællesskabets rammer) (Wenger, 2012, s. 140) If. John Dewey er børnene optaget af de personlige og sociale interesser, som verden bringer. børnene lever i et univers af forskellige rum, aktiviteter og relationer. Det lærer af de erfaringer det får og skaber gennem verden og dens aktiviteter. Medier spiller en stor rolle for et barn i år 2014. I vores praksis har vi erfaret, at digitale medier præger mange lege, relationer og aktiviteter hos det moderne barn. Gennem interaktionen lærer børnene at formidle sig selv og gennem den proces, skabes identiteten. Det er i dette sociale rum, at børnene udvikles og opnår læring (Dewey, 2012, s. 385). Alle lærer forskelligt hvilket illustreret godt gennem Dunn og Dunns læringsstilemodel (bilag 6). If. Lave og Wenger er praksisfællesskabet sammensat af børn med hver deres identitet, kompetencer og kulturbaggrunde som skal formå at acceptere hinandens forskelligheder i fællesskabet (Wenger, 2007, s. 72). Lave og Wenger bruger begrebet Legitim perifer deltager, er en læringssituation hvor barnet i den iagttagende position opnår kompetencer og udvikling af dets selvtillid til at kunne begå sig i fællesskabet (Ibid s.70). Wenger udtrykker det således: ”Læring er i virkeligheden, hvad jeg vil kalde en selvets rejse” (Ibid s.71). Samspil Overnævnte skaber bro til Lave og Wenger betegnelse af et fællesskab. Et fællesskab som er homogent og hvor gruppens medlemmer får lov til at få deres kompetencer i spil. Det giver en god læring i modsætning til det fællesskab, hvor enkelte individer er dominerende og styrende (Wenger, 2007, s.72). Det handler om, at barnet kan positionere sig i fællesskabet gennem, hvad Lave og Wenger kalder for magtrelationer. Det betyder, at barnet skal tilegne sig ”magt” nok til at fællesskabet vil lytte. Denne relation er vigtig for barnets følelser i fællesskabet, fordi det indebærer mulighed for at udvikle barnets selvtillid og magt. Fællesskabet giver barnet mulighed for, at få nye Side 25 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 positive relationer og styrke de relationer barnet har i forvejen. Barnet går fra, at være legitim perifer deltager, til at blive aktiv deltagende i fællesskabet. I alle fællesskaber findes Fl. Andersens relationsformer. Nogle vil have en asymmetrisk relation til fælleskabet, hvor man acceptere andre styrer aktiviteten. Andre vil prøve at skabe den magt, hvori de kan styre aktiviteten. Relationen bliver symmetrisk. Det optimale ville være, at alle bliver set som ligeværdige. Alle kan komme med idéer til aktiviteten uden krav om magtposition. Den komplementære relation. Legitim perifer deltager passer godt sammen med ”mestrelære-princippet”. Lærlingen starter med at iagttage mesteren inden han selv forsøger. Det kan være en ny app på iPad´en, som pædagogerne eller en kompetent anden kan mestre og viderefører denne læring videre til børnene (”lærlingene”). Et eksempel fra vores bachelorprojekt: Vi var med til institutionens bagedag, hvor vi tog billeder og film. Efter bagningen arbejde vi med bookcreator, hvor vi sammen skulle lave en digital bog. Vi viste børnene med et eksempel, hvordan man kan lave bogen. Bagefter skulle børnene selv prøve med støtte fra os og hinanden. Situeret læring Lave og Wenger bruger begrebet situeret læring (målrettede aktiviteter), som tager afsæt i det kulturelle praksisfællesskabets kontekst. I denne kontekst skabes indsigt, læring og konstruktive kompetencer. Når børnene er aktiv deltagende i praksisfællesskabet, indgår de i sociale relationer på kryds og tværs. Dette gælder både i legen og de målrettede aktiviteter. De sociale relationer ændres kontinuerligt, fordi børnene gennem deres interaktion med hinanden udvikler nye kompetencer og forståelser (Lave og Wenger, 2003 s. 80). Læreplanstemaerne er et klassisk eksempel på situeret læring, hvor der indgår mange læringsressourcer i hverdagspraksis (Lave og Wenger, 2003 s. 82). Dette præciserer, at læring finder sted i bestemte kontekster og denne kontekst bestemmer læringens karakter (Wenger, 2007, s.61). iPad´en er et kulturelt redskab til støtte for situeret læring. Vort bachelorprojekt er eksempel på situeret læring. Drivkraft Kulturelle redskaber er sprog, tegn og symboler (Smidt, 2011, s. 112). Vi har valgt at tage udgangspunkt i iPads, fordi det er et redskab – en del af børnenes kultur. Side 26 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Wenger taler om, at et kulturelt redskab kan bruges i et praksisfællesskab med én betydning og i et andet fælleskab med en anden. I daginstitutionen og skolen bruges de digitale redskaber til en anden form for læring og kompetenceudvikling, end de oftest bliver i hjemmet. (Wenger, 2007, s. 75). Drivkræften er motivation, lyst, interesse, nysgerrighed og kompetencer - det at lege. Børns deltagelsesgrad vil være højest, hvis aktiviteten tager udgangspunkt i noget der interesser dem. På den måde skabes lysten til at deltage. Børn leger, det de finder interessant og er optaget af. De leger for at lege - fordi det er sjovt. Når børn leger finder de oftest samme med de samme, fordi de har en positiv relation til hinanden. Når børn skal lære nyt, vil de gerne have deres kammerater omkring sig, fordi de sammen kan give hinanden energi og lyst til aktiviteten. Det gælder om, at skabe aktiviteter der bygger på et børnecentreret grundlag. iPad´en er et redskab, som kan være omdrejningspunktet til at samle børnene i en aktivitet, hvor de er fælles om at skabe. Børnene kan være sammen i brugen af iPads og have en fantastisk fordybelse. De kender iPads, og er meget interesseret i dem. IPad´en bliver på den måde et fælles tredje. (Andersen, 2010, side 186-188) Det bringer os over i pædagogernes rolle for at skabe motivation til pædagogiske aktiviteter. I det følgende vil vi give nogle bud på, hvad pædagogerne skal være opmærksomme på i brugen af iPads. Pædagogernes rolle Vi tager udgangspunkt i, hvordan pædagogerne kan skabe gode læringsmiljøer i daginstitutionen. Det er nødvendigt, at have for øje hvilke læringsmiljøer og rammer vi som pædagoger skaber, så der i fællesskabet udvikles læring. (Wenger, 2007 s.74). Det er pædagogernes rolle, at få børnene til at have et godt samspil. Det kan gøres med målrettede aktiviteter og anvendelse af kulturens artefakter, og et børnecentreret perspektiv (Ibid s.72). Pædagogerne skal være bevidst om deres rolle i interaktionen med børnene, ved at være deltagende og engageret, fordi det smitter af på børnene. Børnene kan også være en inspirationskilde til et spændende læringsmiljø. Pædagogerne kan via deres iagttagelser af børnene få indblik i, hvad der optager børnene og skabe et læringsmiljø som fænger børnenes nysgerrighed, fantasi og engagement med læring og udvikling til følge. I VTID peger Chambers på, at der findes flere forskellige miljøer der skal tages med i betragtning i det pædagogiske arbejde: Den fagcentrede læreplan, hvor det er pædagoger der følger en planlagt aktivitet rettet mod Side 27 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 børnenes faglige læring. Den barnecentrede læreplan, hvor pædagogerne tager udgangspunkt i børnenes leg, hvor pædagogerne har fokus på at styrke børnenes selvtillid, selvstændighed og sociale kompetencer. Den kognitionsudviklende læreplan, er også planlagte aktiviteter, men med en fleksibel implementeringsform, hvor aktiviteten afhænger af børnenes motivation, interesse, optagethed og behov. Denne læreplan sætter fokus på børns kognitive og sociale færdigheder gennem planlagte aktiviteter, hvor børnene og pædagogerne sammen bestemmer indholdet, og hvordan aktiviteten skal gennemføres (Dansk Clearninghouse, 2013, s. 51). I disse tre læreplaner, ser vi store muligheder i at anvende en iPad. Pædagogerne kan inddrage iPad´en til at skabe bedre forståelse for læringsobjektet, og samtidig give børnene en digital dannelse, styrke deres selvtillid, motivation og engagement. Pædagogerne kan endvidere inddrage læreplanstemaerne i de ovennævnte læreplaner. Pædagogerne skal indtænke iPad´en innovativt, i forhold til læreplanstemaerne og i de forskellige læringsmiljøer. Derudover er det vigtigt at have fokus på ikke at skabe rutiner. Der skal være variationer i alt, for indlærte rutiner udvikler ikke individet. (Dewey, 2012 s. 498) Set ud fra pædagogernes perspektiv er der flere elementer på spil i implementeringen af iPad. Det kan være svært for nogle pædagoger at skulle inddrage iPad´en fordi de ikke har de faglige tekniske eller pædagogiske kompetencer i at anvende en iPad. If. Frank Støvlebæk skal pædagogerne ikke være bange for deres iPad kompetencer. Dette begrunder han med, at den digitale pædagogik handler om æstetiske læreprocesser og igangsættelse af aktiviteter m.m. Kompetencer som pædagogerne allerede besidder (Hagemann, 2011, s.24). Stine L. Johansen mener at pædagogerne skal opleve, at de digitale medier er meningsgivende og værdifulde at anvende (Mehlsen, 2014, s.6). Det bringer os videre til hvad er børns digitale vilkår i det hyperkomplekse samfund? Børns digitale dannelse og vilkår Stine L. Johansen beskriver i sin bog om et forskningsprojekt ”Connected Learning”, som har forsket i hvordan børn og unge lever med de digitale medier, og den rolle medierne spiller for deres interesse, uddannelse og deres sociale relationer (Johansen, 2014 s.49). Connected Learning har ud fra denne analyse udformet tre værdier, som de mener, skal være rammesættende for fremtidens uddannelsessystemer (Johansen, 2014, s.49-50): Side 28 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 1. Equity (uanset socioøkonomiske tilhørsforhold skal alle have lige mulighed for uddannelse, hvilket allerede er gældende i det danske skolesystem) 2. Full participation (læringsmiljøer ud over skolens fysiske rammer) 3. Social connection (skabe relationer med de digitale mediers mellemkomst og trække på hinandens viden - vidensdeling) Disse tre værdier tager udgangspunkt i børns og unges vilkår som har stor betydning for dem. Ved at rammesætte fremtidens uddannelsessystemer ud fra disse værdier er der mulighed for, at skabe et læringsmiljø med de medier som er børnenes og de unges vilkår i hverdagen. Det skaber motivation, engagement og innovativ læring og udvikling. Denne udvikling peger på, at pædagogerne og daginstitutionerne skal forholde sig til den digitale udvikling og dens betydning for børnene. Equity: Børns digitale vilkår er et univers med et væld af muligheder, som kan være svært at følge med i. Den teknologiske udvikling er i konstant forandring. 76 % af danske børnefamilier har en iPad (Mehlsen, 2014, s 7). Børns digitale dannelse starter i hjemmet. De vænner sig derfor hurtigt til at anvende iPad. For børnene er iPad en lige så naturlig ting som mobiltelefonen eller et stykke legetøj. Alle familier har ikke iPads. Det kan være sociale- og socioøkonomiske forhold (Nyboe, 2009, s. 11) eller et bevidst fravalg fra forældrenes side der gør, at nogle børn ikke har kendskab til dette medie. Lotte Nyboe mener, at ”det er samfundets opgave, at sikre at alle børn får lige muligheder til at udvikle tidssvarende digitale færdigheder og kompetencer”. (Nyboe, 2009, s. 14). Det er ikke forkert, at betegne børn som ”digital indfødte”. Nogle børn møder allerede i 0. klasse en trykskærm, hvor de selv skal logge ind, hvornår de kommer og går, og hvor de leger. I undervisningen inddrages de digitale medier som undervisningsform. Ved at inddrage iPad´en i læringskonteksten imødekommer pædagogerne børnenes digitale dannelse. (Johansen, 2014, s.10). Disse faktorer bevirker, at det kan være en fordel at daginstitutionerne implementere iPad´en i pædagogisk praksis, som et læringsredskab, så alle børn har en grundlæggende digital dannelse når de starter i skolen. Det er obligatorisk at arbejde med det digitale medie i folkeskolen, så hvorfor skal vi ikke gøre børnene mere skoleparate ved at starte deres digitale dannelse allerede i børnehaven? Lotte Nyboe mener, at børnene har brug for hjælp til at udvikle deres digitale viden og kunnen, så de kan begå sig i den digitale verden (Nyboe, 2009 s.9). De digitale medier er i dag en stor del af Side 29 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 børnenes sociale fællesskaber, hvor der er meget på spil. Har man ikke digitale medier bliver man ganske enkelt udelukket fra fællesskabet, fordi børnene i en stor del af tiden interagere med hinanden via dette. Ud over kommunikation anvendes de digitale medier blandt børnene også til underholdning og leg. Eksempelvis spil (Nyboe, 2009, s.11). Full paticipation og social connection Lotte Nyboe bruger to begreber, digitaldannelse som er ”færdigheder og kompetencer” for at kunne begå sig med de digitale medier, og digitalkompetencer som er ”handlingsorienteret og situationsbestemt” (Nyboe, 2009 s.15). Lotte Nyboe mener, at iPads er en ”central ressource” i vort samfund fordi vi bl.a. anvender iPads, som et kommunikationsmiddel (privat som offentligt) og et ”oplevelsesmedie” sammen med andre eller sig selv (Nyboe, 2009, s.23). Det er samfundets pligt, at sørge for at ”alle børn får lige muligheder til at udvikle tidssvarende digitale færdigheder og kompetencer”. Det begrunder hun med, at institutionaliseringen i dag varetager flere funktioner som tidligere kun har været familiens rolle. Her vil vi inddrage vores interview med souschef ML (institution B), hvor hun fortæller om det digitale vindue. Det handler om kommunikation mellem institution B (bilag 5) og en anden institution. De vil senere have den lokale skole inddraget i projektet. Gennem iPads vil de kommunikere og visualisere deres hverdag til hinanden. De bruger lokalområdet til at danne nye relationer på tværs, og de to institutioners børn skal gå på skolen. Børnene får en lettere overgang, ved at de kender skole gennem den visuelle kommunikation. Det digitale vindue prøver at skabe et socialt netværk, sådan at børnene får en ”lettere” overgang fra daginstitution til skole. De digitale medier kan endvidere være medvirkende til at børnene med deres digitale færdigheder og kompetencer. Gennem de sociale fællesskaber udvikler børnene identitet, selvforståelse, og en ny kultur. (Nyboe, 2009, s.15). Diskussion Vores egen holdning til iPad´en skinner tydeligt igennem, men pædagogerne skal også forholde sig kritisk til brugen af iPads. Vi vil kaste lys over nogle artikler, hvor implementering af iPads i pædagogisk praksis bliver sat til diskussion. Kasper Schiølin har skrevet artiklen ”Digitalisering af daginstitutionerne – hvorfor ikke bare lade være?” (Schiølin, 2014, s. 6-15) som handler om, hvorfor daginstitutionerne ikke bare skal lade Side 30 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 være med at implementere iPad. Kasper Schiølin sætter flere dilemmaer op i denne artikel. Hans artikel forholder sig bl.a. kritisk til KMD analyse fra 2013 ”Den digitale daginstitution – en temperaturmåling og vurdering af daginstitutionernes digitale tilstand og potentialer”. Dels fordi analysen påpeger, at:” Det naturlige næste skridt – der følger udvikling på folkeskoleområdet – vil være at inddrager digitale medier i daginstitutionernes arbejde med børns leg og læring” (Schiølin, 2014, s.8). KMD har interesse i implementeringen af digitale medier fordi de er en it – virksomhed. Dernæst har andre autoriteter fx Steen Søndergaard udtalt i et interview til Berlingske Tidende (2014) ”Tablets vinder frem i daginstitutionerne” at: ”Digitaliseringen bliver børnenes fremtid. Derfor skal man forholde sig til det”… I samme artikel har KL formand for børne- og kulturudvalget Jane Findahl udtalt: ”Daginstitutionerne bør altid følge med udviklingen i samfundet, og de nye digitale medier rummer uanede muligheder for at styrke børns udvikling og læring”(Gunge, 2014). Endvidere har den tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen udtalt: ”Fremtiden er lys - fremtiden er digital”. Pointen er, ifølge Kasper Schiølin, at daginstitutionerne reelt ikke har noget valg om de ønsker at implementere digitale medier i pædagogiske praksis eller ej. Den digitale teknologi er blevet normativ af udtalelser fra ”autoriteterne”. Daginstitutioner som fravælger digitale medier bliver stemplet som ulighedsfremmende. Kasper Schiølin stiller sig selv det spørgsmål om de forældre, som fravælger den digitale teknologi bliver stemplet på samme måde (Schiølin, 2014, s.10). Kasper Schiølin mener, at det skal være lige så normativt at fravælge, som at vælge de digitale medier til. (Schiølin, 2014, s.13) Vi forstår hans pointe om at ”autoriteterne manipulere” samfundet, men omvendt mener vi at udviklingen er på vej til at blive digital, og det er et vilkår vi ikke kan se bort fra. Ove Kaj Pedersen præcisere det godt ved sin udtagelse: ”vi skal med andre ord dannes og uddannes til små ”soldater” i nationens konkurrence med andre nationer” (Holm-Pedersen, 2011, s. 7). Dette for at vi kan begå os i den hårde konkurrence, som styre vores samfund. Vi bliver nødt til at sætte ind, jo før jo bedre. I Artiklen ”Gem iPad´en til skolen” skriver psykolog Uffe Espen Pedersen, at børn mellem tre og seks år skal stimuleres sprogligt, visuelt og sensorisk. I denne periode er der mulighed for at børnene opnår meget læring. En del børn finder iPads utrolig spændende, men ved brugen af iPads kan stoffet dopamin udskilles, som er hæmmende for læring og svække evnen til fordybelse. Uffe Espen Pedersen skriver, at forskning viser at børn får ADHD lignende symptomer ved at sidde for meget med iPads. Han frygter, at hvis børnene også får lov til at sidde med iPads i daginstitutionen så forstærkes disse symptomer (Pedersen, 2014, s. 18). Side 31 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Vi forstå godt Uffe Espen Pedersen bekymring, men vi mener dog ikke at iPad´en, skal være en aktivitet i sig selv, men et REDSKAB. Vi mener, der skal være nogle klare retningslinjer for brugen af iPads i daginstitutionen gennem en it-politik. Den tyske neurobiolog Manfred Spitzer udtaler sig i artiklen ”Giv ikke børn tablets & iPads (Weisser, 2014), at børns hukommelsesevne ødelægges ved brugen af iPads. Manfred Spitzer mener at børn har brug for kognitive, motoriske og sensoriske erfaringer, hvilket han ikke mener, sker ved brugen af iPads. Børn skal i stedet ud i den ”virkelige verden” og sanse genstanden, for derved at opnå deres erfaringer. F.eks. Børn som sidder og tegner på iPad´en giver ikke de samme sansemæssige og motoriske udfordringer, som det at tegne i ”den virkelige verden”. Manfred Spitzer ser brugen af iPads, som værende et afhængelighedsprodukt, som cigaretter og alkohol. Manfred Spitzer mener individets intellekt ikke bliver udfordret i brugen af iPads, og bliver ”faglig afstumpet”. Vi forstår Manfred Spitzer i hans udtagelser om at iPad´en kan være et afhængelighedsprodukt, men det er os som voksne der skal tage ansvar for at den ”kun” bliver brugt pædagogisk i daginstitutionen. Dette gøres gennem didaktiske overvejelser og it-politikker. Manfred Spitzer beskriver begrænsninger i brugen af iPads, hvor vi ser muligheder. Eks. Barnet tegner på en iPad, som derefter drages over i en tegneaktivitet, hvor barnet skal prøve at tegne det samme på et stykke papir. Stine L. Johansen referer til den hollandske medieforsker Mark Deuze, som mener, at vi i dag lever ”i” medierne og ikke ”med” medierne. Han mener, at ”vores forskellige interaktioner med hinanden er relateret til og betinget af medierne” og det derfor ikke giver mening, at tale om et ”inden for” og et ”uden for” medierne (Johansen, 2014, s.13). Vi har igennem opgaven fundet frem til, at der ligger visse didaktiske overvejelser til grunde for at implementer og integrere iPads i dagtilbuddet: Bl.a. de tekniske og pædagogiske it kompetencer, hvordan iPad`en bruges, hvilke tanker ligger bag, tiden med iPad`en og det økonomiske aspekt. En ting som vi ikke har haft med i opgaven endnu er, at det kræver fordybelse og personale for at kunne benytte iPads. Med den tendens vi har i dag, med færre pædagoger, hvordan skal pædagogerne så finde tid til at arbejde med den? I undersøgelsen ”Udviklingen i daginstitutionernes bemanding siden 1986” fra bureau 2000 (Bureau, 2014) viser det sig at normering pr. barn er faldet markant, og der er blevet lagt mere fokus på dokumentationen i praksis, som tager tid fra samværet Side 32 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 med børnene. Det viser sig, at normering er faldet med ca. 31 % i løbet af de sidste 25 år. Her indgår et stigende antal af pædagogmedhjælper og flexjobber, som er steget med 2800 på 9 år. Budgetterne er derudover 8 % lavere end de reelle ressourcer. Dermed færre penge, at gøre godt med. Bureau 2000 har lavet et eksempel på en kvalitetsbedring, hvor bemandingen øges med 5 % og ”andet arbejde” beskæres med 10 %. Resultatet 29 % mere børnetid til pædagogerne. Hvordan disse tal er blevet beregnet kan læses på: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/01/05/133107.htm Grunden til vi tager denne beregning med er, at vi tror på at iPads kan være med til at effektivisere ”andet arbejde”. F.eks. i daginstitution A, fra vores bachelorprojekt. Pædagogerne fortæller at: de tager billeder, videre til computeren, udvælge billeder, printe dem ud, klippe ud, skrive tekster til billederne og sætte dem ind i barnets bog. En af pædagogerne fra daginstitution A udtaler:” Det er nemmere end med kameraet som skal til at tilsluttes en computer, så får man det ikke gjort, for der går for meget tid med det” (bilag 4) Denne proces, kan laves på en iPad gennem f.eks. BookCreator og printer den ud og sætte den i barnets bog. Et andet forslag kunne være at digitalisere barnets bog. På den måde kan pædagogerne og børnene sammen sidde og lave barnets bog. Pædagogerne behøver ikke at forlade gruppen, og det kan give mere tid til interaktion med børnene. SFI har udgivet forskningsoversigten ”Dagintuitionens betydning for børns udvikling” (SFI, 2014, s. 147-157), som peger på at erfaringer ikke kan erstattes af grunduddannelse, fordi uddannet personale er bedre til at gennemføre pædagogisk praksis (Ibid s.151). Med ovennævnte 2800 flere pædagogmedhjælpere og flexjobber tænker vi, at den pædagogiske kvalitet må være dalende, da erfaringer ikke kan begrundes fagligt. Derudover viser det sig, at pædagoger der bliver videreuddannet har en positiv effekt på kvaliteten (Ibid s.151). Så her stiller vi os det spørgsmål, hvorfor kommer de nuværende pædagoger ikke på kursus i brugen af iPads? F.eks Vejle Kommune ”tvinger” pædagogerne til at indføre digitale medier i praksis, med deres kommende IT-politik. For som Rune A. Sørensen udtaler: ”En kommune kan ikke lovgive men vi kan godt få politikkerne til at bestemme at de skal arbejde med iPads, men det vil vi ikke. Men i og med at vi laver en strategi, hvor børnene skal lærer den digitale verden og dens muligheder at kende så skal institutionerne i et eller andet omfang begynde Side 33 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 at bruge den. Så der er jo egentlig ikke rigtig noget valg om de vil bruge iPads eller noget andet, er op til den enkelte institution”(bilag 1). I forskningsoversigten viser det sig, at forældreinddragelse kan give stor indvirkning på børnenes udvikling. I hjemmet kan de sammen med børnene træne nogle af de ting, som pædagogerne ser, er svært for børnene (Ibid s. 152). IPad´en kan være et redskab til at træne nogle af de ting, og pædagogerne kan fortælle forældrene, hvilke apps de kan bruger til at træne børnene i f.eks. sprogstimulering. Endvidere viser det sig, at højere normeringer af pædagoger og mindre børnegrupper, har en positiv effekt for børnenes udvikling. Både på kort og længere sigt. Det viser sig, at det giver mindre konflikter og mere kontakt barn / voksen. Forskningen viser, at små grupper er mere skoleparate end store grupper af børn. Små grupper og mere personale vil især gavne de sårbare og socialt udsatte børn (Ibid s. 152). I Forskningsoversigten beskrives Heckmans teori, som peger på, at jo tidligere man sætter ind i forhold til børnene, jo bedre resultater opnås. Hvorimod det bliver dyrere at opnå de samme resultater senere i børnenes liv. Ifølge denne teori skal samfundet sætte flere penge af til pædagogerne til at støtte børnenes udvikling (Ibid s.155). Konklusion I vores søgen om hvorfor og hvordan pædagogerne kan integrere og implementere iPad, som et redskab for læring i den pædagogiske praksis, har vi ud fra anvendt litteratur, og vores Bachelorprojekt fundet frem til at der er mange elementer på spil. Implementeringen er uundgåelig, fordi Vejle Kommune har en kommende it-strategi, som skal være implementeret i daginstitutionerne seneste 2017. I den nye skolereform, skal de digitale medier inddrages som en del af undervisningen. Digitale medier er kommet for og blive, det kan vi se fra politisk side, og som Steen Søndergaard siger: ”Digitaliseringen bliver børnenes fremtid. Derfor skal man forholde sig til det”. Pædagogerne er nød til at tage stilling til brugen af digitale medier. Børnene skal bruger det i skolen, og har brug for at beherske nogle grundlæggende it kompetencer. Dagtilbudsloven siger” Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud”. Her tænker vi, at digitale medier vil ”lette” overgangen til skolen. Som ML også udtaler: ”Det er sådan at det er det hele barn vi skal skabe og danne til at komme ud i livet og fortsætte.” Side 34 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Vi er klar over at daginstitutionernes økonomi og den faldende pædagognormering, kan være en faktor for at ”udskyde” at skulle forholde sig implementering af iPad i pædagogisk praksis. Pædagogerne skal være bevidste om, hvordan deres pædagogiske faglighed kan kombineres med iPad´en som et redskab. Pædagogerne skal føle faglig stolthed og ikke føle de bliver ”erstattet” af de digitale medier. Det vigtigste for at implementerer og integrerer iPads, er personalets motivation, engagement og ejerskab. Derudover er det vigtigt, at pædagogerne har de fornødne kompetencer til at anvende iPads, for ellers vil det ikke blive integreret ordenligt. Det kræver, at man har motivationen for at arbejde med iPads, da det også vil skinne igennem hos børnene. Vi har fundet ud af, at klare retningslinjer på hvordan og hvorledes iPads bliver brugt er vigtigt for at holde fagligheden oppe. Dette skal foregå gennem didaktiske overvejelser, refleksioner, sparring, som føre til en it-politik. Når man benytter iPads er det vigtigt, at pædagogerne har de didaktiske overvejelser i baghovedet. Når pædagogerne planlægger aktiviteter, er et børnecentreret fokus vigtig, da det skaber motivation og engagement. Derudover skal pædagogerne være aktiv deltagende, og skabe en legende tilgang til læring. Pædagogerne iagttager med deres deltagelse, hvilke kompetencer børnene har, og hvilke de mangler. I situeret læring kan pædagogerne tilrettelægge målrettede aktiviteter med udgangspunkt i børnenes læringskompetencer. Pædagogerne kan opdage, hvem der er legitim perifer deltager, hvem der har brug for guidning og støtte i aktiviteten. Pædagogerne kan også se, hvem der har nogle faglige kompetencer med iPad´en, som kan komme i spil i aktiviteter så børnenes selvværd bliver styrket. Pædagogerne skal huske på, at det er processen sammen med børnene som er det vigtigste, og ikke selv produktet. I processen med børnene og iPad´en som redskab er der iagttagelser, relations dannelser, vidensdeling og læring på spil for både børnene og pædagogerne. Det handler om interaktionen i den sociale kontekst mellem pædagogerne / børnene og børnene i mellem. IPad´en kan bruges i alle situationer. IPad´en skal ikke være en aktivitet i sig selv, det skal være et redskab til læring. Selvom de digitale medier er et vilkår, er det vigtigt at have didaktiske overvejelser og refleksioner i brugen af iPads. IPad´en skal ikke være en ”pædagog”, men et redskab til pædagogerne i praksis. Perspektivering Fremtiden er som sagt digital, det kan vi ikke benægte. Derfor bliver pædagogerne nødt til at forholde sig til de digitale medier. Dette kan ske via et personalemøde eller pædagogisk dag, hvor Side 35 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 der diskuteres hvordan implementeringen og integreringen skal ske. En god idé fra ledelsens side, ville være at give litteratur omkring emnet, som pædagogerne skal forholde sig til. Her ser vi Stine Liv Johansens bog ”Børns liv og leg med medier” og Lars Friis Laursen og Jesper Petersens bog ”Barnets digitale læringsrum – godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis”, som gode letlæselige bøger omkring forslag til implementering og integrering. Ledelse skal skabe motivation, nysgerrighed og ejerskab blandt pædagogerne. Hvis dette ikke sker, vil implementeringen og integreringen falde til jorden. Vi har fundet aktionslæring, som et godt redskab for at have de didaktiske overvejelser skarpe, og for at kunne udføre nogle aktioner / aktiviteter, hvor det er muligt at se hvordan IPad´en kan indgå, som en del af den pædagogiske praksis. Her kan vi anbefale Suzanne Krogh og Søren Smidts bog ”Aktionslæring i pædagogisk praksis”. Et andet forslag, kunne være at tage ud i andre daginstitutioner, som har implementeret og integreret iPads i pædagogisk praksis og derved samle inspiration til egen implementering. Derudover kan daginstitutioner i Vejle Kommune, søge hjælp hos Videns- og udviklingscenter VIFIN med implementeringen og integreringen af iPads. Når daginstitutionen ved hvordan og hvorledes de vil benytte iPads, skal der udformes en it-politik, for at være skarpe på fagligheden. Side 36 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Referenceliste Andersen, F. (2010). Relation, det fælles tredje og det personlige narrative. I: Ritchie, T. (Red.). (2010). Relationer i teori og praksis – Perspektiver på pædagogisk tænkning. (3. udg.)(s. 180-188) Brinkkjær, U & Høyen, M. (2011). Videnskabsteori – For de pædagogiske professionsuddannelser. (kap 5-6) Kbh.: Hans Reitzels Brochmann, H. (2012). Pædagogiske læreplaner – papir og praksis. Nul til fjorten, 22 (3), s.93-95 Bureau 2000 (2014) Notat om udviklingen i daginstitutionernes bemanding siden 1986. Værløse: Bureau 2000. Charlotte, Trine, Ivy og Mie (2009) Historien bag Dunn og Dunns Læringstile. Lokaliseret 16 sep 2014 på http://www.sjove-uvmaterialer.dk/index.php?inc=dunn (billedet af læringsstilsmodelen) Dansk Clearinghouse (2013). Virkningsfulde tiltag i dagtilbud: Et systematisk review af reviews. Århus: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (s. 42-55) Lokaliseret d. 20. november 2014 på http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskningsprojekter/FinalSR17.pdf Dewey, J. (2012). Barnet og læreplanen. I: K. Illeris (Red.), 49 tekster om læring (377-391). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Dewey, J. (2012). Medfødte ressourcer. I: K. Illeris (Red.), 49 tekster om læring (492-506). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Giddens, A.(1996). Modernitet og selvidentiet.(s.26-36) Kbh. K: Hans Reitzels. Gundelach, S. (2013) Tænd iPad´en i børnehaven. Børn & Unge 44 (2), s. 19 Gunge, U. (2014). Tablets vinder frem i daginstitutionerne Lokaliseret d. 3. november 2014 på: http://www.b.dk/nationalt/tablets-vinder-frem-i-daginstitutionerne Side 37 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Hagemann, S. (2011). Drop berøringsangsten nu. Børn og unge, 20, s.24 Hammerlin, Y og Larsen, E. (2012). Menneskesyn – i teori om mennesket.(s.35-40) Århus: Klim. Holm-Pedersen, P. (2011) Leg og læring i fremtidens dagtilbud. Forskning Børn & Unge (11), s. 49 Hviid, P. (1996). Blandt venner. I: Cecchin, D. og Sander, E. (Red.), Pædagogens kompetencer (138-152) Kbh. Ø.: BUPL. Illeris, K. (2007) Læringsteoriens elementer – hvordan hænger det hele sammen? I: Illeris, K. (Red.). Læringsteorier: 6 aktuelle forståelser. (s.11-38) Frederiksberg C.: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (2006). Læring. Frederiksberg C.: Roskilde Universitetsforlag. (s. 15 & s.38-44) Indenrigs- og socialministeriet(2009). Vejledning af om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009. Lokaliseret d. 14. Januar 2015 på http://www.ldd.dk/dls/653753685520.pdf Jacobsen, B., Hillersdal, L og Walker, H. K. (2014) Forskningsmetoder: Observation, interview og spørgeskema. I: Nielsen, B., Nielsen, N.G. og Mølgaard, N. (Red.). Professionsbachelor – uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis (87-95) (2. udg.) Kbh N.: UCC. Jensen, V.B. (2011). Børn skal have lige dele fri leg og planlægning. Børn & unge, 11, s.4-8 Johansen, S.L. (2014). Børns liv og leg med medie. Frederikshavn: Dafolo Krogh, S. & Smidt, S. (2014). Aktionslæring i pædagogisk praksis. Frederikshavn: Dafolo. Lave, J. og Wenger, E. (2003) Situeret læring og andre tekster. (kap 1,2 og 4) Kbh.: Hans Reitzels. Lov om Offentlig Digital Post, nr. 528 af 11. juni 2012 Mehlsen,C. (2014). Børn har brug for digitale frontløbere. Forskning (børn og unge), juni 2014, s.49 Side 38 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Mehlsen, C. (2014) Digitale fællesskaber. Forskning Børn & Unge (23), s. 4-9 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Dagtilbudsloven LBK nr. 1127 af 20. oktober 2014, senest ændret ved Lov nr. 1523 af 27. december 2014 Lokaliseret d. 10. november 2014 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164345 Mourtisen, F. (1996). Legekultur – essays om børnekultur leg og fortælling. Odense M.: Syddansk Universitetsforlag (s.14-25) Nyboe, L. (2009) Digital dannelse (s.9-57) Frederiksberg C.: Frydenlunds Forlag Odder Kommune.(2011) iPads – nu også i børnehaven. Lokaliseret 15. januar 2015 på http://www.oddernettet.dk/site.aspx?LangRef=75&newsid=10565 (Forside billede) Pedersen, U.E. (2014). Gem iPad´en til skolen. Børn & Unge, 44 (2) s.18 Qvortrup, L. (2002) Det hyperkomplekse samfund – 14 fortællinger om informationssamfundet (s. 11-31). Kbh.: Gyldendals Forlag Schiølin, K. (2014) Digitalisering af daginstitutioner – hvorfor ikke bare lade være?. Dansk pædagogisk tidsskrift, (3) s. 6-15. SFI (2014) Dagintuitionens betydning for børns udvikling. (s.147-157) Kbh.: SFI. Smidt, S. (2011). I Vygotsky og små børns læring en introduktion. Kbh. K.: Hans Reitzels (s.43-65). Thestrup, K. (2011). Medieleg – et eksperimenterende fællesskab. I Forskning og Udvikling i Pædagogisk Socialfaglig Højskole, VIA University College (3) s. 1-4. Lokaliseret d. 25. november 2014 på http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Documents/0_Hanne%20Duus/Videncenter/Medieleg%20et %20eksperimenterende%20f%C3%A6llesleg_web.pdf Side 39 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Uddannelses- og forskningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 211 af 6. marts 2014. Undervisningsministeriet(2014, 4. august). Forenklede fælles mål. Lokaliseret d. 14. januar 2015 på http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyretundervisning-og-laering/Faelles-Maal/Forenklede-Faelles-Maal?smarturl404=true Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 665 af 20. juni 2014, seneste ændret ved lov nr.1539 af 27. december 2014 § 2. Vejle Kommune (2012, oktober). Det er for børn: Trivsel og læring i de vigtigste år. Lokaliseret d. 1. december 2014 på http://www.vejle.dk/files/cache/2013102311153529f9e5acefb0436ca27d3f3629467c9f/Delpolitik% 20Det%20er%20for%20b%c3%b8rn.pdf Weisser, A. (2014). Giv ikke børn tablets og iPads. Danmarks optikerforening. Lokaliseret d. 12 november 2014 på http://www.optikerforeningen.dk/Mit-syn.aspx?PID=8416&M=NewsV2&Action=1&NewsId=934 Wenger, E. (2012). En social teori om læring. I: K. Illeris (Red.), 49 tekster om læring (140-149). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Wenger, E. (2007) Social læringsteori. I: Illeris, K. (Red.). Læringsteorier: 6 aktuelle forståelser. (s.61-79) Frederiksberg C.: Roskilde Universitetsforlag. Øksnes, M. (2012). Legens flertydighed – Børns leg i en institutionaliseret barndom. Kbh.: Hans Reitzels (s.12-14) Side 40 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Bilag Bilag 1 Interview med dagtilbudschef Rune A. Sørensen Ved du hvor mange af daginstitutionerne i Vejle Kommune som anvender iPad i pædagogisk praksis – er det noget som i ”registrere”? Det er ikke noget vi registeret, og det tror jeg hellere ikke vi kommer til, altså jeg har sådan et billede af at vi gang i et projekt, omkring digitale børn, og der har vi holdt nogle workshops, hvor de har arbejdet med digitale medier, der hørte jeg at det sidste der har været 32 ud af de der 51 institutioner eller noget i den stil, om de så stadig arbejder med iPads ved jeg så ikke, og der kan også være nogle af de institutioner der har været med, som er begyndt at anvende iPads. Det ligger nok omkring halvdelen vil jeg tro. Og det er igennem VIFIN.? Motivere i daginstitutionerne for at bruge iPads som et pædagogisk redskab i praksis? Ja Jamen vi har ikke gjort det, altså lige nu har vi ingen steder skrevet ned at de skal gøre det, men vi har lavet det her projekt sammen med VIFIN, som er med til at motivere dem til at bruge dem, og klog synes vi måde i forhold til at få den ind i pædagogikken. Så har vi tænkt og at lave, eller vi arbejder på en digital strategi, som så siger at i 2015 skal de tage stilling til det, hvordan de arbejder, vil arbejde med digitale medier og så skal de til at implementer dem i 16 og 17, så vi har en forventning om at alle bruger digitale medier i et eller andet omfang, som en del af deres pædagog, senest i 2017, om det så lige er iPads det behøver det jo ikke lige at være, der kan jo ske noget i løbet af 2-3 år, hvor det kan være nogle andre ting man satser på. Men det er da meget iPaden der har været i fokus, og det er langt hen af vejen også det bedste redskab, fordi det er til at gå til for børnene, og de kender dem, og de er rimelig driftssikre. Vi har læst på Vejle Kommunes hjemmeside 100 dage iPad i skolen har i gjort de samme tanker for daginstitutionerne? Det har vi ikke helt på samme måde, det er ihvertdfald ikke noget vi har talt om, det projekt gik jo endelig ud på at hver elev fik en iPad hver i 100 dage. Det er ikke noget vi har taget stilling til, og Side 1 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 det står hellere ikke det strategi udkast vi har, at det sådan at hvert barn skal have sin egen iPad. Det er jo også nogle andre ting man bruger det til i en daginstitution, end i en skole. Og tænker ikke det vil give mening at lave det helt på samme måde. Hellere ikke at man stiller en iPad til rådighed for de enkelte stuer? Nåårrhhh, nej vi har endelig ikke lige tænkt det på den måde der, det er jo hellere ikke så stor en ændring, at have en iPad på hver stue, som det er at give hver elev en iPad, men det kunne man selvfølge tænke over. Idéen med at booste det i sådan en 100 dage er jo god nok, men vi har ikke tænkt os at gennemføre det sådan. Vi er bekendt med, at dagtilbudsforvaltningen samarbejder med VI-FIN og i på et ledermøde for nylig sammen med Jakob Knudsen fra VI-FIN har præsenteret iPad. Hvordan tog lederne imod dette møde? De tog generelt godt imod det, altså det vi gjorde var at, at ud fra de workshops og seminarer vi har haft her ude på seminariet, med digitale børn projektet med VIFIN, så derfor har vi arbejde på at på en strategi, hvor de implicere var godt at have med, og det har vi så skrevet sammen til en samlet strategi, og det var så det vi præsenterede for lederne, som skulle sidde og arbejde med det i en halv times tid, og hvad var vigtig og hvad var godt og hvad var skidt og hvad vi skulle være opmærksom på i forhold til at anvende det i praksis. Det var en mulighed for at give dem muligheden for at komme med noget feedback, og generelt har de reagere meget positiv, og det var en god retning det gik i. og så har de bedt om nogle ting, som skulle være mere klart. Hvad for nogle ting har det så været? Hvis vi må spørger? Ja altså det ene de har peget på er de tekniske forhindringer, altså at lige præcis iPad køre ikke særlig godt med vores netværk. Det er sådan lidt en udfordring, og det kan være lidt svært at komme på netværket og de skal gå og lave deres egne løsninger derude. Og vores IT afdeling laver ikke så meget på IPads, og vi har ikke nogen fra afdelingen der er ansat til det. Men det er noget vi måske senere kommer ind på, når alle engang for implementeret iPads. Det er ikke ligefrem de pædagoger der har været der i mange år der går forrest i det her, og der er flere der har problemer med at se dem selv bruge disse medier i deres pædagogiske praksis til at inddrage sådan nogen, som jo også ikke kan være særlig pædagogiske. Man kan hurtigt stille en masse ikke myter, men skræksenarier op for hvad man kan bruge en iPad til i forhold til børnene, de kan jo bruges til børnepasning selv og de kan også medfører mere spilletid ind aktiviteter, og gøre børnene mere Side 2 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 individualiseret, og det er jo også sådan nogle ting man skal gå ind og arbejde med, hvordan får man så lavet noget pædagog, sådan at man ikke ryger i de faldgrupper. Kommer der en strategi for kommune af eller er det op til de enkelte? Vi laver en strategi, som køre meget på det pædagogiske, og hvad er formålet med at bruge dem, og hvordan bruger vi dem i forhold til det pædagogiske, det er primært det strategien går ud på. Så den kommer der så, som kommer i høre som i godt kan få. Det der så ikke står så meget om i den strategi og så er det så meningen at den strategi skal man ude i den enkelte institution udnytte som nu passer til institutionen. Og det handler ikke om at vi skal have iPads inde i alle pædagogiske aktiviteter, man kan godt tage i skoven ude, det skal ikke blive til et mantraagtigt. Det kommer også an på hvor institutionen ligger, om børnene har det der hjemme eller om de ikke har, har jo også betydning, og derfor skal institutionen selv planlægge hvordan de vil inden 2017. Der står ikke så meget om det tekniske, men her kan VIFIN være med til at hjælpe. Kan Vejle Kommune lovgive om at anvende iPad i daginstitutionerne i Vejle Kommune? En kommune kan ikke lovgive, men vi kan godt få politikkere til at bestemme at de skal arbejde med iPads, men det vil vi ikke. Men i og med at vi lave en strategi, hvor børnene skal lære den digitales verden og dens muligheder at kende og at det skal integreres i det pædagogiske arbejde og understøtte fællesskabet og sådan nogle ting. Så skal institutioner i et eller andet omfang begynde at bruge dem. Så der er jo ikke rigtigt noget valg, men om de vil bruge iPads eller noget andet er op til den enkelte institution. Den nye pædagoguddannelse har et valgfrit fag som hedder digitale medier og digital kultur (20ETC) – hvad tænker du om det ikke er et obligatorisk fag? Jeg er ikke fuldstændig inde i hele pædagoguddannelsen, men jeg kan endelig godt forstå der ikke er et helt fag med det, da jeg ser de også skal integreres i de andre fag. Da jeg synes det vil være synd hvis ingen har haft med det at gøre. Hvordan falder det i hak med dagtilbudsloven § 7 kap. 2 stk. 5: ”Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud”? Side 3 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Altså jeg vil sige det på den måde, at hvis de nye studerende der kommer ud ikke kan være aktive medspillere i brugen af iPads, vil det være skidt, altså det vil være aveligt hvis de ikke for en form for fortrolighed med det. Jeg håber da ikke at det kun er dem der går med i det fag som får indblik i det, da det vil være en del af fremtidens pædagogik. Det er jo ikke kun i forhold til børnenes leg, men der er kommet flere og flere pædagogiske redskaber til dokumentering og evaluering, dialog værktøjer med forældrene på en device, og måske integrere det med fx film. Så vil man have det svært ude i virkeligheden, som den nok bliver. Hvad tænker du om et syvende læreplans tema Digital dannelse? Vi tænker arbejde med iPad skal tænkes ind i de andre læreplanstemaer. Derudover skal børnene have kompetencer i at kunne benytte iPad ‘en som et redskab, og have kompetencer og kunne begå sig i det. Og IPad ‘en kan være med til at støtte de andre læreplanstemaer. Nu har vi også meget fokus på inklusion, som også kunne være et læreplanstema, men så ville det ende med måske 10 læreplanstemaer og tænker sagtens de kan tænkes ind i under de andre læreplanstemaer. Side 4 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Bilag 2 SMTTE-Model Sammenhæng: Vi er i samarbejde med en integreret daginstitution, som ikke har implementeret iPad i pædagogisk praksis, men de har sagt ja til at vi må komme ud og lave et Pilotprojekt, for at vise dem hvordan man kan arbejde med digitale medier i pædagogisk praksis, ud fra læreplanstemaerne. Vi laver et forløb, hvor vi arbejde ud fra forskellige læreplanstemaer, for at vise iPad´ens verden og muligheder. Mål: - At vise hvordan iPad kan indgå I pædagogisk praksis. Tiltag: Vi vil bruge Appen MyTalkingPet, for at støtte sprogstimulering og sociale kompetencer. Vi vil bruge Appen BookCreator, for at støtte sprogstimulering, alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer. Vi vil bruge Appen FotoSpillet, for at støtte for at støtte sprogstimulering, krop og bevægelse, alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer. Vi vil bruge Appen Aurasma, for at støtte Æstetisk udtryksform, alsidig personlig udvikling og sprogstimulering. Vi holder et personalemøde, hvor vi vil fortælle om vores aktiviteter og projekt. Vi vil give institutionen redskaber til at arbejde videre med iPad i pædagogisk praksis. (For videre information om vores tiltag henviser vi til næste bilag 3, som er vores aktivitetsplan.) Tegn: -At børnene viser interesse, engageret, opslugte, ”FLOW”, Side 5 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 - At børnene får en ”snert” af digital dannelse. - At personale viser interesse, spørgelystne, - At personale kan se mulighed ved anvendelsen af iPad´en - At personalet reflekterer over vores projekt, og kommer med feedback. - At personale får lyst til at gå videre med projekt ”IPAD”. Evaluering: Vi holder et personalemøde, hvor vi vil fortælle om vores aktiviteter og projekt, hvor vi vil høre om de har kunnet mærke noget på børnene og hvad de har synes om projektet. Om de har mod på at køre projektet videre. At de får lavet deres egen it-politik, og giver dem redskabet til det via Leavitts model. Interviews. Forslår at invitere Jakob Knudsen, fra VIFIN ud for mere. Side 6 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Bilag 3 Aktivitetsplan 1. dag: App: Vi vil bruge appen MytalkingPet som er en app, hvor man kan få ting til at tale. Formål: Sprogstimulering og social kompetencer Målgruppe: Denne app er god til både vuggestuen/børnehaven Hvad vil vi: ● Vi vil derfor gerne, at børnene tager en ynglingsbamse/dukke eller bil med som vi kan bruge i denne forbindelse. ● Vi er i dialog med børnene og snakker om deres ynglingslegetøj de har medbragt ● Vi viser visuelt børnene hvad de skal lave (vi har selv en nisse med) ● Barnet skal selv indtale det ynglings legetøjet kan ● Hvis vi får forældrenes mail adr. sender vi "produktet" til forældrene så de kan se hvad vi har lavet og snakke og se det sammen med deres barn ● Vi vil bruge dette til fremlæggelsen i personalegruppen på Lilholtgård ● Vi vil bruge dette til fremlæggelse til vor bacheloreksamen 2. dag: App: Bookcreator (elektronisk bog) Formål: Sprogudvikling - alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer Målgruppe: Børnehavebørn Hvad vil vi: ● ● ● ● ● ● ● ● ● Vi vil gerne lade børnene blive medskabere af deres egen bog. De skal selv tage billeder med iPad De skal være med til at sætte billederne ind i bookcreator Barnet skal være med til at finde på tekst til billederne Barnet skal indtale ud fra billederne Barnet øver sig på turtagning, Barnet øver sig i at lytte til sine ”venner”. Vi vil bruge dette til fremlæggelsen i personalegruppen på Lilholtgård Vi vil bruge dette til fremlæggelse til vor bacheloreksamen Side 7 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 3. dag: App: Fotospillet (digitalt vendespil, hvor man selv kan vælge billedet og indtale lyd til) Formål: Krop og bevægelse - alsidig personlig udvikling, Social kompetencer. Målgruppe: Børnehavebørn (kan også bruges i vuggestuen) Hvad vil vi: ● Fokus på kroppen ● Børnene skal tage billeder af (hænderne, ørerne, munden, øjnene, næsen, armene og benene) ● Vi snakker om hvad de forskellige kropsdele kan ● Vi prøver at spille vendespillet sammen med børnene ● Barnet indtaler lyden til billedet ● Barnet øver sig på turtagning, ● Barnet øver sig i at lytte til sine ”venner”. ● Vi vil bruge dette til fremlæggelsen i personalegruppen på Lilholtgård ● Vi vil bruge dette til fremlæggelsen til vor bacheloreksamen 4. dag: App: Aurasma (en app, hvor scanning af et billedet giver mulighed for at se en film, tilhørende billedet). Formål: Æstetisk udtryk - alsidig og personlig udvikling, Sprog Målgruppe: Børnehavebørn (kan også bruges i vuggestuen) Hvad vil vi: ● Børnene skal lave en juletegning ● Børnene skal indtale en kort julehilsen til mor/far ● Barn får trænet sin fantasi ● Barnet får mulighed for at udtrykkes på nye måder Børnene får en brugsanvisning/ Link til Aurasma . Side 8 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Bilag 4 Interviews for institution A Børnehavepædagog 1 Bruger i nogen form for digitale medier i jeres pædagogiske praksis? Vi bruger jo vores til at dokumenter med billeder, altså kamaraer og printer ud på computeren, og laver til børnenes mapper, hvor børnene også er med til det. Vi laver billederne og nogen gange går de med ud, når vi printer ud og så klipper vi dem ud og sætter dem i og skiver nogle tekster og sådan noget, og ligesådan plakater og forældrene får det med hjem Bruger børnene kameraet til af fotografere med? Nej, det gør de ikke det er os der fotografere. Kender du tablets? og hvordan de virker? Ja det gør jeg, Har du selv en? ja Har mange af jeres børn kendskab til digitale medier derhjemme? Ja det tror jeg stor set, men det er noget jeg gisner om, men jeg kan høre de fleste børn snakker om det og de har det altså, de er ikke ret gamle når de får deres første iPad, (Grin) så…. Fortæller de hvordan de bruger den og til hvad? Jamen det er mange gange spil og sådan noget, synes jeg Efterspørger forældrene brugen af digitale medier? Neeeej, ikke så vidt jeg har hørt, jeg sidder i bestyrelsen og har ikke hørt det endnu Hvad er din holdning til tablets i pædagogisk praksis? Jamen altså… Jeg synes det er et meget spændende medie, og ummm altså jeg kan se vi kan bruge det, rigtig godt pædagogisk. Men det ikke været min holdning (griner), fordi jeg har tænkt at det mest var spil og de der ting man bruger, og det bruger de derhjemme, og det er endelig fint nok med det. Hvad har så gjort du har ændret? Altså nu har jeg været med de her bøger og hvor børnene de selv lærer og bruge det og der kan jeg se det er rigtig godt, sååå ja. Hvem har taget beslutningen om at, i ikke bruger tablets? Jeg tror bare, at vi ligesom ikke, vi har ikke som sådan haft det oppe og vende på den måde, og der er ikke nogen der er kommet med nogle forslag at det skal vi gøre. Kunne du blive en fortaler for det? Side 9 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Ummmm, ja det kunne jeg godt, men jeg ved også at det handler også om økonomi, fordi vi får dem ikke bare lige ud, og der er også noget med at opdateringer og ting og sager, og hvem skal gøre det og hvordan og hvorledes, så, så det ved jeg godt, nok ikke er så nemt. Så der skal laves en eller anden form for strategi ind? Der skal nok nogle penge, ja det tror jeg der skal for at budgetterne ligesom kan rumme det. If. Vejle Kommunes delpolitik (Verden venter) ”alle børn skal udforske den digitale verden og dens muligheder”- hvordan opfylder i dette? Ja det kan jeg godt se, det opfylder vi stort set ikke her, NEJ. Så det kan jeg godt se, det har jeg været lidt opmærksom på Hvordan gør i børnene skoleparate i forhold til det her med digitale medier? Med digitale medier, jamen altså, de børn vi har i vores førskolegruppe, de laver alt muligt andet, men ikke lige noget med iPad Ser du nogen negative elementer i brugen af tablet i det pædagogiske arbejde? og hvorfor? Ikke når den bruges bevidst og pædagogisk altså der hvor man, sætter børnene hen og de bare skal sidde og spille spil og sådan noget, der syntes jeg ikke at det er særlig godt. Der er brug for nogle andre ting, men hvis man bruger det bevidst og pædagogisk så synes jeg det er godt. Flere undersøgelser viser, at børn der har svært ved at skabe relationer i pædagogiske praksis, har nemmere ved det gennem tablets. Kunne det være en forudsætning for at inddrage tablets i din praksis? Jamen altså det var da en mulighed, det var da en måde man også kan bruge den, så det og jeg kan jo se her hvordan børnene reagere i det vi har været i gang med her, og der kan jeg jo godt se at de bliver fanget af det og optaget og det deltag… alle sammen så. Jeg synes endelig det er pinligt at vi ikke gør det endelig, når vi skriver at det gør vi, men jeg kunne også høre at det ikke kommer igennem.. Børnehavepædagog 2 Bruger i nogen form for digitale medier i jeres pædagogiske praksis? Nej, Slet ingen? Jo altså vi har digitale kameraer, hvor børnene får lov til at komme med ud og printe Får de lov til selv at tage billeder med kameraet? Nej. Side 10 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Kender du tablets? og hvordan de virker? Ja det ved jeg meget godt Har mange af jeres børn kendskab til digitale medier derhjemme? Ja jeg tror størstedelen af dem har en iPad eller en tablet, tror jeg. Så de ved godt hvad det drejer sig om? Ja, det kunne vi også se i går, hvordan de kunne bruge fingeren og de var jo ikke bange for at komme til at gøre noget forkert, de trykkede jo bare. Hvor vi sådan er lidt, vi voksne er nok lidt mere… vi skal lige tænke os om hvad det er vi gør. Efterspørger forældrene brugen af digitale medier? Og hvordan forholder i jer til det? Nej det gør de ikke. De børn som vi nu arbejder sammen med, hvad har forældrene sagt til at vi kom ud og skulle lege med dem med en iPad? Jeg har ikke snakket med dem efter i går, men de forældre jeg har snakket med, hvor jeg gav dem det der informationsbrev, syntes at det lyd spændende, og der var så også et af børnene, hvor faren sagde at vi har 2 der hjemme. Hvad er din holdning til tablets i pædagogisk praksis? Jamen jeg synes jo det er godt, nu har jeg været på sproguddannelse, hvor der har været en som har snakket meget varmt om det, og vi har sådan hørt forskellige ting om hvad man kan bruge det som pædagogisk redskab. Jeg kunne godt tænke mig at vi havde det, men jeg kan også se at man skal tage en lille gruppe, når man arbejder med sådan en, man kan ikke gøre det for hele stuen, Det er svært at holde fokus? Ja for alle børnene vil jo gerne være med, og man kan og bare se, nu med X, hun øhmm er ikke en af dem vi har valgt ud, men kom i dag med bamsen og da hun kom ud efterfølgende hvor i havde lavet det der, hun strålede simpelthen som en sol Hvordan kunne du tænke dig at bruge tablet i din praksis? Jamen jeg synes jo altså, nu har jeg været meget, på sproguddannelsen har jeg været sammen med X fra Y, og hun har sådan fortalt det der med hvordan man kan lave de der bøger, altså tage børnene med ud og giv dem iPad ‘en i hånden og fotografer noget i skoven, og så gå hjem og ligge en tekst på, øhhmmm det er sådan jeg lige umiddelbart tænker, men også, nu vores bageprojekt i dag, det er jo sådan noget man kan tage frem igen, altså kan i huske den gang vi bagte, og så kan man komme i dialog med børnene, og så kan man efterfølgende finde iPad ‘en frem, det var sådan vi gjorde, Side 11 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Har i en overheatprojekter her ude? vi har den der store en ude i fællesrummet, og der kan sætte iPad ‘en til og læse en bog sammen for eksempel, Altså det der med at opbygge bøger, som man kan have på til at ligge på iPad ‘en, det går jeg ud fra at man kan? Ja det kan man godt (Griner) Men så at man kan hente dem frem, og noget forberedelse, det kan fx være nogen børn som, har brug for lidt struktur og skal have genkendelighed, var, er det vi skal lave i dag? Jamen nu skal du høre, det var dengang vi bagte, det er noget alla det samme vi skal i dag, altså forbedrede dem på det, øhhmmm det kunne jeg også se en fordel ved det, Kunne du se at i også brugte den udenfor? JAHHH helt sikkert, den skal jo bare i noget materiale, ja helt sikkert, helt sikkert, altså jeg synes det er med at gå i skoven og blomsterne springer ud, altså følge den der udvikling igods, altså at tage billeder af den der vintergækker den ene uge, og så man kan se hvordan de vokser op, altså man kan lave rigtig meget med den. Hvem har taget beslutningen om at, i ikke bruger tablets? Jamen det har vores leder, det hørte i jo også selv I har ikke spurt om, eller foreslået at i godt kunne tænke jer det? JO, det har vi, jeg har også fortalt at vi kunne have været med i sådan et pilotprojekt, det hørte vi jo noget om på det der sprogkursus, hvor der var en der sagde at man kunne søge om at komme med i sådan et pilotprojekt, og så få to iPad ud, men øøøøhh nej, If. Vejle Kommunes delpolitik (Verden venter) ”alle børn skal udforske den digitale verden og dens muligheder”- hvordan opfylder i dette? Ja… Jamen det synes jeg jo ikke at vi lever op til, det synes jeg.. jamen det gør vi jo ikk, det gør vi jo ikk, øhmm så der er lige et hul. Mener du at de børn som ikke bruger tablets i institutionerne har samme forudsætninger for en god skolestart, som de børn der har kendskab til det- og hvorfor? Jamen altså nu tænker jeg at vi er i en område hvor, børnene har det derhjemme, så jeg er ikke bekymret, herude, men der kan jo være institutioner som ikke har det og hvor forældrene ikke har midler til at købe det derhjemme. Jamen altså helt klart, de kommer jo nærmere igennem det, fordi nu kan jeg da se med mit eget barn der går i første klasse, og der har vi fået at vide at vi skal have noget device med på et tidspunkt, og Side 12 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 de sidder med det dernede os. Så ja helt klart jeg synes da det er en fordel, men som sagt hvis man ikke kan tilbyde det så tror jeg også at de klare det alligevel, men de er nok lidt længere fremme end dem der ikke har kendskab til det. Ser du nogen negative elementer i brugen af tablet i det pædagogiske arbejde? og hvorfor? Nu har jeg så også kendskab til en børnehave, hvor min dreng har gået hvor hvor de kunne sidde rigtig meget med den om eftermiddagen, og de kunne sidde sådan at kæmpe om det, øhhmmm der skal selvfølgelig være nogle tidsrammer på, Lavede pædagoger noget? Andet, de var ikke med dem, Sad de selv med iPad ‘en? Ja der var ikke noget andet i gang, de sad selv med den, så det er det jeg tænker at, det skal være, det skal være voksen styret! Der skal i hvert fald være en voksen, som har lidt øje på det, men der er selvfølgelig også noget meget socialt i det. Altså jeg ser ikke noget negativ i det, hvis det er, hvis det er voksenstyret og der er noget, en pædagogisk aktivitet i gang med det, så nej det synes jeg ikke, jo mere vi kan få fyldt på dem jo bedre, Så det handler om at have en it politik i institutionen? Ja det synes jeg, og nogle klare retningslinjer om hvordan den skal anvendes. Jeg kunne da bare se nu i går med Ø der, hvordan øhh han sugede til sig, han sad, som de andre, det var jo helt vildt fedt at se, og jeg tænker også lige netop med i forbindelse med børn, som er sådan udfordrende så kunne det også være en god måde at. Jeg kunne se at han fik noget ud af det. Jeg ved så ikke om det var fordi der også kom nye mennesker, det var det nok også, men det var, ja man fangede ham. Ja det gjorde vi også med de andre. Nej jeg synes ikke. Flere undersøgelser viser, at børn der har svært ved at skabe relationer i pædagogiske praksis, har nemmere ved det gennem tablets. Kunne det være et forudsætning for at inddrage tablets i din praksis? Det har du så lige svaret på med Ø Jamen jeg tænkte bare at han sugede til sig i går rigtig meget, det gjorde han Er der nogle af børnene der har snakket om det efter at vi var gået? Jamen der var noget der snakkede om den der bamse der kunne snakke, men nej de har ikke sådan, men de snakkede da om her i morges at i kommer igen i dag, jeg blev lidt overrasket over at Y Side 13 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 holdte fri, det må jeg indrømme, da jeg havde snakket med mor, som sagde ej hvor lyder det da spændende. Men jeg er meget positiv overrasket over hvordan det gik i går, gik med en god følelse efter i var færdige. Vuggestuepædagog 1 Bruger i nogen form for digitale medier i jeres pædagogiske praksis? Jamen altså vi bruger vores kameraer, som er et digitalt kamera, og det har vi med når vi er på tur og ud på legen, ja vi har det med hele tiden, og dokumenter den vej. Kender du tablets? og hvordan de virker? Altså har vi en iPad derhjemme, så det gør jeg da. hvordan bruger du den sammen med dine børn der? Mine to store drenge på 11 og 15, som sidder selv med dem. Jeg har også en på 5, som ikke har en og jeg har heller ikke, det er de to store som har en. Så han spiller faktisk ikke iPad, han har så en Nintendo, som han spiller på. Så han er ikke introduceret til det der iPad. For han må ikke låne de stores, og han interesser sig ikke for det endnu, så det er fint. Efterspørger forældrene brugen af digitale medier? Nej det gør de faktisk ikke, men jeg har oplevet at børnene selv fortæller at de har en iPad. Selv helt små ned på to år, som siger IPPADDEN.. og julemanden har været med en iPad til en af dem. Hvad er din holdning til tablets i pædagogisk praksis? Jamen altså det er ikke sådan at jeg har gennemtænkt min holdning helt, så jeg har ikke sådan en bestemt holdning til det, men jeg tænker at det kunne være et godt redskab i hverdagen, jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om det, jeg ved ikke så meget om det, jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om det hvordan man skulle bruge den, hvis vi skulle have en. Det skal ikke være sådan nogle togspil og Hugo og sådan noget det skal være nogle gode læringsspil, til måske når vi er ude og gå at vi kan fotografere, og vi kan sidde og kigge på dem sammen, det tænker jeg kunne være rart. Faglig, eller brugen den til at filme os selv, som personale, på hvad vi kunne gøre anderledes. For at få øje på nogle ting der. Det er nemmere ind med kameraet som skal til at tilsluttes en computer, så for man det ikke gjort, for der går for meget tid med det. Hvem har taget beslutningen om at, i ikke bruger tablets? Jeg tror aldrig vi har diskuteret det her oppe, jeg tror aldrig det har været et emne, vi har snakket så meget om tænker jeg. Vi vil da gerne have en iPad nede ved os men det har også noget at gøre med økonomi, for de er jo dyre, så hvis der havde været masser af penge kunne vi jo bare have købt. Vi Side 14 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 har talt om det nede i vores gruppe. Det er meget individuelt hvad man tænker, men nede ved os vil vi i hvert fald gerne. Men det kunne være i kunne sparke lidt til det jo. If. Vejle Kommunes delpolitik (Verden venter) ”alle børn skal udforske den digitale verden og dens muligheder”- hvordan opfylder i dette? Ja det er jo det, jamen det gør vi jo ikk, men vi bruger kameraer og tager billeder og viser dem det, det er ikke børnene men os som de voksne der tager billederne, men det er ikke optimalt, så det mål opfylder vi ikke. Mener du at de børn som ikke bruger tablets i institutionerne har samme forudsætninger for en god skolestart, som de børn der har kendskab til det- og hvorfor? Jamen altså, ja det tror jeg, eller både og for lige nu udvikler tiden sig jo hele tiden. For 2 år siden brugt de jo ikke iPads som de gør nu, der måtte de havde den med engang i mellem, hvis de skulle hygge eller sådan noget. Men nu skal de have den med, det ved jeg for mine egne børn. De skal have en form for device med. Nu er det et krav at den skal med hverdag og han går i 4, og ved ikke hvordan det er i de yngre klasser, lige nu men. Det tror jeg på sigt de bliver, jo mere det hele bliver digitalt, jeg tror ikke vi kan komme udenom. Jeg tror da at det vil være godt for dem. Men jeg ved jo de sidder hjemme i hjemmene og har, men det er selvfølgelig nogle andre ting de bruger. For lige at skyde ansvaret væk. Ser du nogen negative elementer i brugen af tablet i det pædagogiske arbejde? og hvorfor? Jamen altså det jeg høre fra kollegaer rundt omkring, hvor de har iPads, der kan jeg høre, at deres dårlige samvittighed over at tendensen nogen gange bliver, i travle perioder, eller når de har mange vilde drenge, altså når der skal ro på. Så kommer de til at sætte med den der iPads, selvom der er tid på altså selvom det er 15 min, så kan det hurtigt blive til 30 minutter, for så er der jo ro, og så der er jo også andre gøremål. Så det bliver brugt lidt som en ”børnepasser”, men så tager det det op igen og får det vendt, og så strammer de op igen. Men jeg tænker det kan gå den vej hvis man er presset i hverdagen, og det kan jeg sagtens sætte mig ind i. men man kan sige at dem der så får lov at sætte med den får også mulighed for at få en pause, for det kaos det jo godt kan være en gang i mellem. Så de kan slappe af i det rum, og eller i den sofa og laver deres eget rum. Så man tager dem ud af det kaos, det er jo ikke bare sort – hvidt.. Side 15 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 De kollegaer du snakker om har de en it-politik? ja det har de. Men når hverdagen gøre lidt hurtigt kan det jo godt lige, men så strammer de jo op igen. Flere undersøgelser viser, at børn der har svært ved at skabe relationer i pædagogiske praksis, har nemmere ved det gennem tablets. Kunne det være et forudsætning for at inddrage tablets i din praksis? jamen det kunne det da, det er da en god gulerod tænker jeg, og det er jo tit i de situationer hvor vi skal noget andet der, hvor man skal videre til noget andet, altså de der mellemrum, så kunne det jo nok være fint nok, at de så kunne få lov til at sidde med en iPad, sammen med de kommer til at daske, og så vise dem noget i stedet for, og få en relation. Men jeg tænker der skal være en mening med det. Vuggestuepædagog 2 Bruger i nogen form for digitale medier i jeres pædagogiske praksis? Nej. Det gør vi egentlig ikke. (Griner) Altså nej. Nej Heller ikke kamera eller…? Jo altså vi bruger selvfølgelig kamera til at dokumentere aktiviteter. øh men det er vist det Kender du tablets? og hvordan de virker? Ja det gør jeg Så du bruger det selv meget hjemme? Ja det gør jeg. i forhold til dine børn? Altså nu har jeg store børn som selv bruger den og har fået udleveret den i skolen. Altså jeg bruger den ikke sammen med Jeg har selv en og bruger den sammen med manden en iPad Har mange af jeres børn kendskab til digitale medier derhjemme? Øhhhhh altså der er faktisk ikke nogle der har snakket om iPad hverken forældre eller børn, men jeg har en sådan en eller anden forestilling om og at der at det næsten er i alle hjem i dag - ja Efterspørger forældrene brugen af digitale medier? Overhovedet ikke. Der er kun studerende en gang imellem som kan spørge ind til. Har i haft studerende nogle studerende når du siger det som måske har prøvet at lave noget? Nej jeg har haft en som har stillet sig undrende til at i forhold til at der ikke var mere end der var.. Hvad er din holdning til tablets i pædagogisk praksis? Altså jeg skal starte med at sige at det ikke er noget som jeg har ret meget kendskab til. Altså jeg var faktisk i Y da de fik den første iPad udleveret. Og X lagde nogle spil ind. Men de første spil var Side 16 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 overhovedet ikke pædagogiske. Altså jeg syntes i hvert fald man skal overveje meget hvad man skal bruge det til fordi jeg har en ide om at det børnene sidder med deres forældre derhjemme med de iPads. Altså jeg syntes de ser så mange voksne med iPads men jeg kan da godt se noget godt i at gå på skovtur eller laver en eller anden aktivitet og se den sammen har et eller andet mål og noget tema men det skal være MEGET vejovervejet tænker jeg. Det må ikke være noget man bare sidder med. og med de der…. Der er mange fjollede spil som de sidder med. Hvordan kunne du tænke dig at bruge tablet i pædagogisk praksis? Altså som sagt har jeg jo ikke, altså ikke meget erfaring og har ikke overvejet ret meget. Men det skulle jo have nogle bagtanker. Fx det med fællesskaber og inklusion. Altså hvis man nu har to børn der har det svært sammen og måske optage en eller anden aktivitet med dem og se det og nej se hvor glad han smiler til dig altså bruge det målrettet i forhold til det vi nu arbejder med. Ja Hvem har taget beslutningen om at, i ikke bruger tablets? Altså jeg har egentlig aldrig været med i en snak nej er det noget som vi skal have her men altså jeg tænker at allerede fra starten har der i hvert fald været snakket om at det var et sted hvor de hellere ville have der blev rodet i jorden og pillet med en pind i hvad….og man sådan havde fingrene i det altså i stedet for at sidde med en iPad. Men jeg har faktisk aldrig været med i sådan nogen snak. Så det har i ikke som en del af som personale? Neej det er ikke mit billede, men jeg har heller ikke været med helt fra starten det havde jo kørt øh måske et års tid Snakker i om det indbyrdes at i godt kunne tænker jer det? Hmm der var altså lige på et tidspunkt hvor der var noget med at alle referater skulle nedskrives hvor vi snakkede om det gjorde det nemmere at vi havde en bærbar. Altså sådan at gøre arbejdet nemmere nogle gange. Men nej jeg syntes ikke det er sådan noget vi snakker om. If. Dagtilbudslovens kap. 2§ 7 stk. 5.”Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud” (LBK nr.1240, 2013), Når man i skolerne har fået ny lovgivning om at alle fag skal bruge digitale medier i deres undervisning, hvordan følger i dette krav, i forhold til at i ikke bruger digitale medier? TAVSHED ET PAR SEKUNDER. Det opfylder vi jo sådan set ikke så... Griner nej.. Mener du at de børn som ikke bruger tablets i institutionerne har samme forudsætninger for en god skolestart, som de børn der har kendskab til det? Ja altså nu har jeg jo selv større børn og oplevet hvor lynhurtigt de lærte tingenes så øh.. de lærer jo lynhurtigt at navigere rundt i det. Altså øh så jeg tænker det er meget meget få, altså det tror jeg, der Side 17 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 ikke har iPads derhjemme altså jeg tror at de kender det og at de lærer de hurtige og tænker ikke de går tabt på den måde.. nej Det kunne jo godt være at der kom nogle børn fra nogle hjem som ikke har socioøkonomiske forhold som gør…. ja men jeg syntes simpelthen at de lærer så hurtigt altså jeg har også set min nevø der på 3 år der som på1½ årig kunne gå ind i et spil altså jeg tror det kommer så hurtigt, men selvfølgelig er det noget som vi skal opfølge når det står der Ser du nogen negative elementer i brugen af tablet i det pædagogiske arbejde? og hvorfor? Jamen der var lige en som sagde til mig den anden dag, at hun havde hørt noget med at et sted altså hvis der var nogle udfordringer med nogle børn altså så kunne man komme til at give dem iPad. Øh…. Jeg syntes i hvertfald altså man skal have nogle regler opstillet så det ikke skrider ryger ud på et skråplan altså… ja og jeg syntes det skal bruges for at løfte fagligheden altså der skal være bagtanker og det kunne let smut tror jeg i en travl hverdag Der er det jo også meget relevant at have nogle klare it politikker… Ja helt klare men jeg kan god se fare for det kun skride…. Vi vil så gerne dele dem op i små fælleskaber men nogle gange kan det simpelt hen ikke lade sig gøre altså om man så kan komme til at gi dem iPad som de så sidder med selv Flere undersøgelser viser, at de børn der har svært ved at skabe relationer i pædagogiske praksis, har nemmere ved det i gennem tablets. Kunne det være et tiltag til at, du ville inddrage tablets i din praksis? Ja altså nu er det jo meget ressource stærkt område vi har ikke ret mange der har svært ved at skabe.. sådan at skabe relationer men et sted hvor der var flere der havde det problem kunne jeg godt forestille mig man kunne bruge det på den måde Nu tænker jeg på øh. Jeg kan huske fra min første praktik hvor jeg var her, at i havde en dreng som var handicappet. Jeg tænker og det er institutionen også gearet til at der også kan komme handicappede; og inklusion som der er i dag. Kunne det så ikke også være en mulighed hvis der nu er nogle børn med handicaps, at man den vej i gennem kan inddrage barnet i et fællesskab? Jo det kunne godt være man kunne bruge det på denne måde.. Igen med nogle gode faglige overvejelser – ja. Side 18 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Bilag 5 Interview af ML (institution B) Hvilke digitale medier bruger i jeres pædagogiske praksis? Jamen vi bruger med børnene.. bruger vi iPads. Det er det vi bruger. Vi har også digitale kamera men dem bruger børnene ikke. Det er de voksne. Det er egentlig med tanke på at i iPad en er der jo også kamera og det er den de bruger. Det er ikke tanken at de ikke må bruge det digitale kamera Hvor meget bruger i tablets i jeres hverdag? Ja altså det er meget forskelligt og det er også forskelligt hvem der bruger det. Nogen gange bliver det taget ind som en del af noget af en aktivitet fx fantasirejse det kan være eller i forhold til at lave noget kreativ der har en af pædagogerne bruger meget at hent inspiration fra iPad ‘en. Og sammen med børnene og vise dem det hvis der er nogle børn som er meget optaget af leoparder eller et andet dyr eller nogle biler så går hun ind og googler det og finder det frem og så er det de arbejder med det går så ind og arbejder med det. Det kan være små film fra YouTube det kan være de finder nogle flotte billeder så tegner de efter de billeder ellers er det med fantasirejser hvor at man kan tage på en rejse rundt og… og inddrage forskellige af de apps som vi har ellers har vi små læringsspil på hvor som børnene de kan spille sammen enten med de voksne det er specielt nede ved de små børn stuer der spiller de det sammen med de voksne men med de større børn spiller de med hinanden hvor det ikke er så meget de voksne som går ind over Det er egentlig fordi vi opdaget vi er overflødige hvis vi går ind og spiller de her læringsspil det er læringsspil hvor vi tænker der kommer mange ord og begreber på på. Det er ikke så meget bogstavespil, men meget de toca og peppi spil. Hvor de skal tage tøj på eller dække bord og til købmanden. På en eller anden måde er de voksne til overvejer fordi de interagere godt sammen Er der så tid på hvor længe de må sidde med og spille.. Det er forskelligt og jeg tror også det kommer også lidt an på hvilke børn det er. Vi har jo haft en periode en periode nu her hvor vi har haft slettet alle spillene på de store stuers iPads for at se om de vil bruge iPad ‘en anderledes. Så har vi haft sådan nogle skuespil Puppet Pals, vi har haft sådan et action hvor de kan lave små action film på , og vi har haft sådan noget på hvor de kunne lave baglæns film og forskellige apps på den måde . Så hvor vi siger hvordan er det så vi bruger den? Det var så sjovt at se hvordan vi bruger den. VI havde også et puslespil på og et vendespil på. Hvor de hele tiden var de to spil de gik ind og tog. Så gik der to uger så begyndte de at udforske de andre. Men det er meget de to spil de vender tilbage til. Så når spillene ikke er på er det det er os som voksne der skal gå ind og vise vejen frem. Hvad er det så vi kan gå ind og lave herinde. Det er så fordi de ikke har erfaringen og kendskabet til de andre? Side 19 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Ja det oplever jeg lidt. Og så kan jeg opleve lidt at jo bedre de ældre jo bedre kan de går ind at være kreative med ikke spillene. Altså det er min oplevelse at de skal vær hen mod 6 år før de kan se det sjove i det. Hvorimod de børn der er 4 år bliver ved med at spille vendespillet, puslespillet og tage billeder af sig selv og bruge det. Eller gå ind i Puppet palls og lave de der små skuespil. Men de går ikke lind og laver de baglænsfilm. Når det er de store vi vil fremme det ved skal vi goså være meget på i starten. Og det er sådan en lidt sjov oplevelse jeg har haft med dem. Hvilke pædagogiske overvejelser ligger bag jeres valg af digitale medier i institutionen? Jamen det… er bland andet fordi at vi ligger i Vinding hvor børnene kommer fra ressource stærke familier så vi er meget bevidste om at de bliver præcenteret for iPads derhjemme. Helt fra de er små ved de godt hvad det er. Det kan sådan mærke når de kommer. Så havde vi en… vi ville gerne præcentre dem for hvordan det er vi bruger iPaden anderledes end der hjemme. Hvordan er det man bruger man iPads socialrelationer når man sidde sammen med sine venner og ikke kun sammen med sin storebror eller lillebror eller med sin far eller mor eller at man har helt sin egen iPad. Der er mange børn oppe hos os som har deres egen iPad det r min iPad det her. Men hvordan er det skal vi deles eller kan vi lave et samspil om eller kan vi være flere om at gå om den her iPad. Det tænker jeg er noget som de får rigtigt meget ud af nu. Og så tænker jeg det er vigtigt at de bliver præsenteret for det. Hvorfor? Fordi jeg forestiller mig sådan fremadrettet er det et medie som indgår alle steder. Det er et medie som kommer til at indgå i skolen. Og så tænker jeg at når man er præsenteret for det som et redskab i børnehaven så er det ikke ukendt når man kommer op i skolen og akkurat lige som at jeg syntes det er en fordel at børnene kan tallene fra 1-10 og kan bogstaver og kan skrive deres navn og kender bogstaver og ikke bare skriver men også ved at a er a og t er t så syntes jeg det er vigtigt at de har nogle redskaber de formår at bruge lige som tallene og bogstaverne. Fordi så har de mere ro til at være i den sociale kontekst og det det syntes jeg er rigtig vigtigt. Vi hjælper dem på vej på en eller anden måde. Der er heller ingen tvivl om at de børn som har svært ved at holde på blyanten ikke er så gode til at tegne. Måske også har svært ved at bruge iPad ‘en de skal også bruge mange kræfter der og har de så så eget overskud til det sociale? Jeg syntes det er en fordel at man har overskuddet akkurat at man har overskuddet til at gå ind i det sociale Hvis man har det godt i det sociale har man det også nemmere ved at lære og hvem kommer først? Det er egentlig mange af tingene som er lige vigtige. Det er sådan at det er det hele barn vi skal skabe og danne til at komme ud i livet og fortsætte. Side 20 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Hvem har taget beslutningen om at, i skal bruger tablets? Jamen det har ledelsen. Det er mig som souschef og i samarbejde med en pædagog som er TR og så har vore leder været med ind over og syntes det var en god ide. I har ikke valgt at tale med personalet? Vi har ikke været inde og sige på et personalemøde at vi overvejer at vi skal have iPads hvad siger i til det men det har ikke været sådan en hemmelighed. VI har snakket og spurgt hvad tænker i og få inputs. Men valget har nok været ledelsen og ja medudvalget vil jeg nok sige Har i en It- politik? JA det har vi. En politik som også har ændret sig lidt hen af vejen. Vi startede med at lave en it politik. Det er en måned siden jeg har siddet og kigget på den igen og lavet om og lavet lidt om i den over hvad er det egentligt vi gør og laver hvad er det jeg hører medarbejderne sige IT-politikken var det en i havde lavet inden i gik i gang med iPad ‘en eller var det løbende? Ja vi havde lavet den inden og gjort os nogle tanker om hvordan vi syntes det skulle være og hvorfor. Så havde vi det at iPad ‘en ikke skulle bruges uden voksne børnene skulle sidde sammen med en voksen. Det har vi redigeret i fordi i forhold til de store børn at dekan de godt sidde med iPad ‘en selv og skabe få noget læring både socialt, personligt og fagligt med en iPad uden at den voksne er det. Sidder fysisk.. Det var det udgangspunkt vi havde til at starte med at den voksne skulle være der. Kan de godt styre det børnene kommer de hver dag og siger?: Nogle gør. men efter vi har haft alle spillene af så har iPad egentlig været frit tilgengængelig. Der kan man sige at der nogle som vil mere end andre. Men de spørger altså stadigvæk om de må bruge iPad en. Det ligger simpelthen så meget i dem. Men vi siger ja hver gang. Men vi er jo også opmærksomme på at de ikke sidder rigtig lang tid med den .Men det er jo lidt interessant at se på at der går også lang tid inden vi siger fra over for at de sidder og laver perler. Perler kan jo have lidt den samme tidstagningskraft på nogle børn på mange børn. De laver perler altså i 14 dage og hvordan de udvikler sig hele tiden. Men de får jo meget længere tid til lov til at lave perler. Piger der sidder og tegner kan jo få lov til at sidde og tegne en hel dag. Også det er meget sjovt at se hvad er det. Hvad er forskellen på at sidde med iPad ‘en en hel dag? Når man går helt ned i den kan det godt være svært at se forskellen. De er jo heller ikke fysisk skabt til at tegne. De taler heller ikke mere med hinanden end hvis de sidder med iPad ‘en eller i en social kontekst. Men jeg har heller ikke børn som sidder og tegner en hel dag. Men samtidig så havde jeg en gruppe drenge sidste år. Som tegnede og tegnede og tegnende. Hvad de ikke kunne når det tegnede! Det var helt fantastisk. Side 21 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Det var fordi jeg helt konkret kunne se at deres tegne periode udvikler sig. Ej hvor er de gode se de små detaljer. Det kan jeg ikke se når han sidder med iPaden. Det er noget andet der er ikke noget fysisk bagved. Så det er også noget her inde i hovedet. Hvad er det man ser? Det er jo også noget med hvordan de bruger deres kreativitet og innovative tilgange til når de sidder med iPad ‘en. Det er nogle andre til der er på spil. Ja. Det er ikke fordi jeg er tilhænger af at de skal sidde med en iPad. Det er jeg ikke. Og jeg kan også bedre lide at de sidder og tegner. Men de bruger længere tid på at sidde og tegne end at sidde med iPad en. Men jeg ved ikke hvorfor.. Det er fordi jeg tror iPad en er et lidt udskældt medie og det sidder jo i en selvom jeg kan se alt det gode i iPad en. Hvad siger forældrene til at, i bruger tablets i praksis? De syntes det er . Altså i starten var der lidt få som var skeptiske. Jeg tror det er lidt den holdning som før at de ikke skal sidder for lang tid med IPA den. De er ikke så forskrækket overfor det mere. Men jeg tror også de vil reagere på det hvis deres barn hver dag sad med iPad en eller afleveret hverdag og de samme sad med iPad en. Men det gør de også, sjovt nok hvis der børn er i spilloppen. Det er et aktivitets rum med mulighed for fysiske aktiviteter. Der vil de jo heller ikke hente deres barn hver eneste dag. Af en eller anden grund. Det er fordi man som forældre tor jeg nogle gange man syntes ikke at det ikke skal være for ensformigt. Får mit barn de tilbud de skal have . Det er udviklet på alle punkter. Jeg tor det er alt sådan noget som fylder i forældrene Hvordan får i læreplanstemaerne ind i jeres brug af iPad? Ja det gør fordi vi havde i starten rigtigt meget fokus på det sproglige. Det betyder rigtig meget for os at arbejde med det sproglige og iPad ‘en fordi vi også kunne se rigtig mange muligheder med det. Og så tænker vi det er meget med det sproglige og sociale og personlige. Det har fyldt rigtig meget for os. Også det kulturelle det er rigtig meget kreativitet i det. Men er er også rigtig meget kultur i det at vente på tur altså vi går også nogle gange ind og siger de kulturelle udtryksform kan også godt handle om ved man hvordan man opfører sig når man køre i bus og ved man hvordan man opfører sig når man bruger iPad ‘en og tager billeder af hinanden og husk at spøge om har man spurgt om lov. SÅ er der det motoriske indover hvis vi har baglæns video altså jeg syntes vi tænker over det. Ja det gør vi. Men jeg kan også se at nogle gange jeg kan tænke at vi er kommet ind i en periode nu hvor jeg godt kunne tænke mig at få mere fokus på at iPad ‘en bliver brugt som en del af aktiviteterne af de planlagt aktiviteter. Det gør den ikke ret meget. Jeg tror det igen at den hænger sammen med at den ikke bliver tænkt ind på den. Altså skovturen bliver tænkt ind og legepladsen bliver tænkt ind. Altså alle der ting som man altid har gjort. Det som er en tradition og Side 22 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 en kultur ved os. Det der med nogle gang at trække nye ting ind det faktisk godt kan være rigtig svært. Den bliver meget brugt som en aktivitet for sig selv. Den bliver ikke sådan, altså hvis man nu har et pirattema så er det sådan som man leger pirater. Hvordan er det man leger pirater og så tager den frem ….. ja det det vil jeg sige, at det gør vi ikke nok. Der er nogle der gør det, men det kommer også an på hvad for et forhold de har til iPad ‘en. og det er i kraft af at jeg har været på kursus i på pæd. udviklings. Arbejde at jeg ser at der er nogle ting vi kunne have grebet bedre an i forhold til at introducere iPad ‘en i Y. For personalet. I I er ikke så mange som er vilde med at bruge den? Nej. Jeg tænker at Malene som er stoppet og jeg som er væk vi var meget forgangsmændene. Det gør også at den så ryger ud i periferien og kun bruges om morgenen og eftermiddagen og ikke som pasning. Det er ikke sådan jeg siger det, men ikke ind i vores hverdags aktiviteter. Der har vi brug for at der nogle gange er nogle som går foran. Når jeg kommer tilbage så står jeg så er jeg et andet sted lige pludselig. Så er jeg ikke i den pædagogisk praksis som jeg var inden og kunne trække den med ind. Men jeg kan godt se at får man den ikke planlagt med ind . Det kan nogen gange været svært at trække med ind og den kan nogen gange være svært at trække med ind hvis der er mange børn i en aktivitet og kun har en iPad. Har i har en iPad på hver stue? Ja men vi må gerne låne af hinanden. Det jeg kan se at det der er brug for når jeg kommer tilbage det er at vi får lavet nogle refleksions rum omkring hvordan er det vi bruger iPaden? sådan at vi bla får det som et i de rum: hvad kan vi gøre? hvordan kan vi bruge den i en stor gruppe? For vi ved jo alle hvordan man skal bruge den i en gruppe med 4, men hvad med 15 børn? Men så kan vi måske låne flere iPad. Jeg tror det er vigtigt at få skabt de refleksions rum så alle får noget mere nærvær omkring hvordan kan vi så bruge den. Jeg ved i har haft en pædagogisk dag med iPad og hvordan man bruger den? Har den ikke været givtigt? Jo men jeg var der ikke den dag hvor de evaluerede om den dag. Jeg kan se i referatet at de syntes det havde været rigtigt godt, og at de havde fået noget ud af det der var mange apps syntes de. VI syntes ikke der var vild mange, men der var måske for mange til at man fik brugt dem i hverdagen.. Der var 5-6 apps. Det er jo lidt den der med at det tager lang tid. Jeg tror når man skal implementere sådan noget så går det det sådan her (viser med sin hånd op og ned) og lige nu går det nok lidt Side 23 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 nedad i forhold til pædagogerne syntes at de brænder for det. Jeg tror det handler om at de brænder for De skal have en form for ejerskab…… eller noget over. En forgangsmand Ja en forgangsmand. Og der er det jeg tænker der er noget at arbejde med. Flere undersøgelser viser, at de børn der har svært ved at skabe relationer i pædagogiske praksis, har nemmere ved det i gennem tablets. Har i nogle erfaringer med dette? Nej. Tavshed. Da jeg læste spørgsmålet tænkte jeg ”Her har jeg en vej ind til at pædagogerne kan få noget ejerskab omkring det” griner. Nu sad jeg og så noget i går i nyhederne omkring normeringerne og så tænkte jeg. Nej hvor slår de hinanden hele tiden. Noget jeg ikke oplever i hverdagen. Nu sad jeg med en veninde som arbejder med tosprogede børn og vi har sort set ikke nogle. Hun siger der er mange tosprogede og så jeg ja det er også rigtigt. Vi har mange velfungerede børn og de fleste går i nogle udmærkede relationer som jeg oplever det, men selvfølgelig kan jeg finde nogle hvor vi kan bruge iPad ‘en til at styrke deres relationer. Jeg tænker i forhold til inklusions arbejde kan det også trække nogle ind. Når jeg kommer tilbage skal vi til at arbejde med vores inkluderende læringsmiljøer og der vil jeg sige at de digitale medier. Det bliver jo en del af vores… SÅ kan jeg fortælle at vi har at der er nogle unge mennesker som har et firma hvor de arbejder med digitale løsninger i forhold til autister. De har en kæmpe stor skærm hvor de går ind og arbejder på. Og de kunne godt tænkte sig at udvikle i forhold til daginstitutioner hvor der vil komme nogle forskellige spil som hvor de havde lavet nogle spil og hvor vi kunne give input til hvad de ellers kunne lave. Den skal op og hænge hos os og afprøves og give nogle inputs til hvad der er godt. Der er nogle tennisbolde som kan bruges på skærmen. Lige pludselig ser jeg et medie hvor de kan få rigtig meget motorik indover. Det kan man også med iPaden men jeg kan også nogle gange tænkte det er lidt søgt. Lege fototek det er meget sjovt at man fanger med foto. Det er sjovt nok, men det er jo ikke. Det her kan man stå på mål nogle orm som kommer ud af nogle huller man skal ramme med tennisbolden. Der kommer nogle andre læringsmuligheder. Det skal vi have ind nu her i januar. Jeg ved ikke hvor længe vi skal have det. Det bliver spændende. Tænk at kunne få lavet et digitalt rum. Det er supervigtigt hele tiden at få snakket om hvorfor har vi det og hvad vil vi med det. Det er jo generelt vigtig i den pædagogiske praksis. Side 24 Christina V. Hansen & Christoffer M. Stengaard 1. januar 2015 Bilag 6 Dunn og Dunns læringsstilsmodel Side 25
© Copyright 2024