Bilag 2 Skolebestyrelsernes udtalelser om den
Bilag 2 Fra Børn og Unge Dato 25-02-2015 Skolebestyrelsernes udtalelser om den ekstraordinære kvalitetsrapport Bjørnshøjvej1 8380Trige Tlf.87136300 [email protected] Skolebestyrelsensudtalelsetildenekstraordinærekvalitetsrapport2014 Bakkegårdsskolenharenbredtsammensatogmegetvarieretelevgruppe.Skolenharblandt andet30%tosprogedesamtengruppesocialtudsattefamilier.Detteafspejlesiskolensfagli‐ geresultater.Skolenrummerbådeelevermedfagligeudfordringerogfagligtstærkeelever. Lokaleområdetersamtidigprægetafettætoggodtsammenhold. Bestyrelsenkonstaterermedtilfredshed,atskolensfagligeresultateridanskudviklersigpo‐ sitivthenoverårenemedenløbendestigningfra2.,4.6.til8.årgang.Elevernebliverdygtige‐ reogdygtigereiskoleforløbet. IforlængelseafBakkegårdsskolenssenestekvalitetssamtaleerdetbesluttetatsættefokuspå athæveniveauetfordenlavestscorendefjerdedelvia: Kursusklassemedintensivefagligeboostimatematik. Skolensressourcecenter(afdækningogsparring) Skolensstøttecenter Tætsamarbejdederkanøgetrivslen ‐ opsøgendegadeplansmedarbejder ‐ Fritidsogungdomsklub ‐ tosprogsmedarbejder ‐ tolokaleakt‐lærere denboligsocialeforeningOasen SFO’ensarbejdemedlæringogtrivsel CykelholdetTheWinnerTeam Skolebestyrelsen Februar2015 Koltvej 17-19 Kolt Østervej 45 8361 Hasselager Tlf. 87 13 61 60 www.bavnehoejskole.dk [email protected] Dato: 23. februar 2015 Til Jens Møller Hald Skolebestyrelse ved Bavnehøj skole tager den ekstraordinære kvalitetsrapport til efterretning. Bestyrelsen vil fremadrettet på møder drøfte skolens udfordringer med relevante fagpersoner mhp. at udarbejde handleplaner for at rette op på niveauet. MED arbejder p.t. med at udarbejde en handleplan med udgangspunkt i APV’en, Læringsvejlederne i dansk og matematik arbejder nu sammen med den pædagogiske leder på en indsats med fokus på Fælles Forenklede Mål og de nye læringsmål for eleverne, ligesom der fremadrettet vil være øget fokus på fagteamets rolle i forbindelse med bl.a. faglig læsning, læsekonferencer klassevis/årgangsvis, herunder nationale tests. Venlig Hilsen Karen Radmer Balling, skolebestyrelsesformand Birgitte Julie Rasmussen, skoleleder Aarhus, den 21. februar 2015. Høringssvar fra Center-10, Aarhus High School vedrørende ekstraordinær kvalitetsrapport Center-10’s skolebestyrelsen følger opmærksomt implementeringen af folkeskoleloven, erhvervsskolereformen, vejlederreformen m.m. Det er for os spændende at modtage den ekstraordinære kvalitetsrapport baseret på bestemmelserne og resultatmålene i Folkeskoleloven. Med dette høringssvar vil vi gerne påpege nogle områder, hvor vi finder, der skal suppleres, før denne kvalitetsrapport kan fungere som en nulpunkts-kalibrering i forhold til implementeringen af den nye folkeskolelov. Vi har noteret, at der blandt andet også ønskes konkrete eksempler på ændringsmuligheder. Center-10, Aarhus High School Center-10 er Danmarks største 10. klasse center med noget over 300 elever inkl. Fokusskolen og Unge i Centrum. Center-10’s skolebestyrelse ønsker at bidrage til at pege på særlige områder, hvor der efter vores opfattelse kræver særlig indsats. Vi har i år elever fra 21 forskellige Århus postdistriktsområder og 9 øvrige udenbys postdistrikts-områder. Vi dækker således et stort og bredt mangfoldigt område. Vi har i tæt samarbejde med psykologi professor Mads Uffe Pedersen, Århus Universitet udarbejdet en evidens baseret undersøgelse af elevgruppen. Undersøgelse viser, at vi har en meget stor andel af Århus Kommunes ungdomsårgang, som ikke er i positiv trivsel (38 %), hvoraf mange ikke umiddelbart kan gennemfører en ungdomsuddannelse. Deres baggrunde er blandt andet: Stort skolefravær, ringe familierelationer, psykiatriske diagnoser(10 %), ringe skolefaglige kompetencer, lavt selvværd, høj impulsivitet, angst og lignende (forskningsrapport foreligger). Alene i skoleåret 2014/15 er 37 elever testet ordblinde. Det er alle elever der ikke tidligere i deres skoleforløb er vurderet ordblinde. Det fremgår af den ekstraordinære kvalitetsrapport, at ”det er en målsætning at elever med dårlig resultater i læsning og matematik skal reduceres år for år”, og det fremgår at ”samlet set viser tallene for overgang til ungdomsuddannelse, at der er behov for at fortsætte det målrettede arbejde på, at indfri ambitionen om at alle unge får en ungdomsuddannelse.” Tidlig indsats virker, det ved vi! Aarhus Kommune har dog en stor elevgruppe som netop nu går i udskolingen og som har et meget stort behov for opkvalificering af deres faglige, personlige og/eller sociale kompetencer. Center-10, Aarhus High School - Høgevej 25, 8210 Aarhus V. - tlf. 87 13 92 10 - www.center-10.dk - email: [email protected] Disse unge kan vi hjælpe, og vi ønsker at gøre det, via en ekstra ordinær indsats. Med den ny erhversskolereform med adgangskrav på mindst 02 i dansk og matematik, og samtidig have personlig og sociale kompetencer i orden, oplever vi, at vi i Aarhus Kommune har en ekstraordinær stor opgave, med at gøre disse elever uddannelsesparate. For Center-10 er det en stor udfordring at på kun 10 måneder, at gøre eleverne parate til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse - og for mange først og fremmest, at mestre deres eget liv. Vi er en top professionel organisation som ønsker at højne elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi har en velfungerende medarbejder gruppe, og en stærk administration og vi vil gerne over de næste tre år lave en målrettet indsats rettet mod opnåelsen af 95 % målsætningen. For at opnår dette skal eleven tilbydes - i små grupper: Fagfaglig opkvalificering, det vil sige helt konkret ansættelse af læsefaglige specialister, og matematik faglig specialist. Personlig og social livsmestrings kursus via vores allerede eksisterende samarbejde med psykologi professor Preben Bertelsen, Aarhus Universitet. Indsats overfor generelle ungdomsproblemer via samarbejdet med Ungdomscentret, Århus Kommune. IT-hjælpemidler. Ansættelse af IT-specialister indenfor det fagfaglige område i tæt samarbejde med KompetenseCentret for læsning. Udvikling af et ungemiljø i tæt samarbejde med FU området. I øvrigt vil vi gerne knytte følgende generelle betragtninger. Ikke alle starter fra nul Folkeskoleloven blev revideret på baggrund af gode idéer og erfaringer. Resultaterne var målbare, og derfor må de også indgå i en nulpunktskalibrering. Der må/skal fremgå, hvilket udgangspunkt vi fx har haft i Aarhus vedr. ordblindeindsats, idræt og bevægelse, lektiecaféer samt eksternt samarbejde om musik og drama og om praktikperioder. De svageste elever er glemt (jf. vores indledning). Mellem 8 - 12 % (eller 2-3 elever i hver udskolingsklasser) af en ungdomsårgang i Aarhus Kommune er markant udfordret på fagligheden, sociale og/eller personlige kompetencer - eller mangel på samme. Vi arbejder med en 95 %-målsætning, hvor det er hele ungdomsårgangen, der skal nå op på at få 95% gennem en ungdomsuddannelse. Men her ser man kun på en delmængde af årgangen. I fx afsnit 5 – elevernes faglige niveau skal højnes ved afslutning af skolen– kommer man op over de 86 %, fordi der ikke medregnes de svageste elever, nemlig de elever, der ikke har aflagt mindst fire ud af otte prøver. I den socioøkonomiske reference for karakterer (5.2) er det endnu mere grelt, idet man her yderligere udelukker elever i specialklasser og specialskoler. Det fremgår ikke, om man medregner de elever, der går op til FSA efter FS10, eller om de regnes for privatister og dermed også er udeladt. Statistikkerne bør tage udgangspunkt i ALLE unge, så 95 %-målsætningen ikke udvandes. Center-10, Aarhus High School - Høgevej 25, 8210 Aarhus V. - tlf. 87 13 92 10 - www.center-10.dk - email: [email protected] Kompetencedækning Vi glæder os til at se denne del af afsnit 8 opgjort efter den nye metode baseret på ECTS-point – det er et stort fremskrift, at medarbejderen kan få sin kompetence dokumenteret. Vi mener umiddelbart ikke, at det kan være rigtigt, at de specialpædagogiske kompetence er udeladt. Inklusionen…. Skal inklusionen lykkes, skal den professionelle have forståelse for det aktuelle barns handicap og kunne se de didaktiske og pædagogiske behov. Det kræver midler at løfte kompetencen i forhold til den konkrete inklusionsopgave, men det er den eneste vej til sammen, at kunne løse den meget forskelligartede opgave, at inkludere alle børn og give dem både fagligt udbytte og livskvalitet. Ud over de faglige målinger bør der være fokus på fremmøde, idet ulovligt skolefravær og skolevægring er tegn på problemer, hvad der skal tages hånd om, før det også får faglige følger. Vedr. opgørelsen over klager bør det indskrives, at det ikke mere er muligt at anke skolelederens afgørelser om støtte i normalklassen – og det er her, de fleste børn inkluderes… Center-10, Aarhus High Schools skolebestyrelse og/eller medarbejder indgår, og deltager gerne, i det fortsatte arbejde på området. Med venlig hilsen Center-10, Aarhus High School Kristine Griffit (fm/skolebestyrelsen) og Poul Højmose (skoleleder) Center-10, Aarhus High School - Høgevej 25, 8210 Aarhus V. - tlf. 87 13 92 10 - www.center-10.dk - email: [email protected] Skolerne i Elev og Hårup Skolebestyrelsen fra Elev og Hårup har ikke yderligere kommentarer til kvalitetsrapporten. ******************* Jens Mathiasen Skoleleder ELSTED ELSTED SKOLE ELSTED SKOLEVEJ 6, 8520 Lystrup. E-MAIL: [email protected] Tlf.: 8713 8787 Skolebestyrelsen vil hermed gerne kvittere for en flot ekstraordinær kvalitetsrapport. Vi vil i den forbindelse gerne understrege, at det er bestyrelsens opfattelse, at skolen er i rigtig god drift, og at der er udbredt tilfredshed med skolen, herunder de ledelsesmæssige og personalemæssige indsatser. I forhold til rapporten og de nationale resultatmål for skolen vil vi gerne fremhæve nedenstående udvalgte forhold. Vi konstaterer glædeligt, at eleverne på Elsted Skole generelt klarer sig rigtig godt til de bundne prøvefag, herunder at skolens resultater ligger signifikant over socioøkonomisk reference. Barren er således lagt højt allerede ved denne nulpunktsmåling, og det forpligter – på godt og ondt. Vi er glade for at se, at de indsatser, der på skolen er igangsat over de sidste par år - i forlængelse af de ordinære kvalitetsrapporter - viser positive resultater i nulpunktsmålingerne, og derfor fastholdes, eller om muligt udvides, disse. Vi har bl.a. styrket vores indsats omkring læsning i indskolingen, som kan bidrage til at nedbringe andelen af usikre læsere og dermed også medvirke til at reducere andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik. Vores erfaringer med målrettede læseforløb fra danskfaget tænkes anvendt i andre fag, fx matematik. Derudover har vi en indsats i udskolingen ift. de mundtlige prøver omkring at lære de unge at fremlægge mundtligt over for andre, ligesom der er fokus på at nedbringe fraværet i udskolingen for at sikre 95 % målsætningen. På Elsted Skole ønsker vi at blive ved med at ligge højt på flere parametre, og der er i tillæg til ovenstående indsatser således også enighed om bl.a. at fortsætte prioriteringen af støttefunktioner i undervisningen og i skolens specialcenter med henblik på at understøtte det faglige niveau. Nulpunktsmålingen viser også, at der særligt på én specifik årgang er behov for drøftelse af evt. konkrete tiltag hvor dette er muligt, med henblik på at løfte årgangen inden for samtlige målepunkter. I forlængelse af den sidst udarbejdede ordinære kvalitetsrapport vil vi fortsat arbejde på at få elevernes generelle fravær bragt ned - evt. ved oplysning til forældrene, herunder også et fokus på fx mobning og elevernes generelle trivsel i hverdagen. Det er svært at udtale sig generelt om emnet mobning, da evt. mobbeproblemer kræver specifikke løsninger for hver enkelt klasse. Afslutningsvist kan nævnes, at vi i skolebestyrelsen har fulgt det første halvår med skolereformen med interesse. Vi er glade for at se, at der har været stor opbakning til skolens SFO tilbud. Vi hører en del positive tilbagemeldinger på at pædagogerne nu følger eleverne i både undervisning og leg/aktiviteter. Der har været og arbejdes stadig en del med konceptet lektiecafe/studietid. Også stor ros til de mangfoldige og relevante valgfagstilbud der er udviklet på udskolingen. Vi er tilfredse med den måde vi mellem skolebestyrelse, forældre, ledelse og medarbejdere samarbejder om implementeringen af nye tiltag som følge af den vedtagne skolereform. På skolebestyrelsens vegne Bo Gustafsson, formand Fra: Til: Cc: Emne: Dato: Prioritet: [email protected] Jens Møller Hald Allan Hjortshøj; Henrik Albrechtsen Bemærkning til ekstraordinær kvalitetsrapport 20. februar 2015 02:04:48 Høj Til rette vedkommende Skolebestyrelsen på Holme Skole har følgende bemærkninger til den udsendte rapport: "Skolebestyrelsen finder det naturligt, at der i forbindelse med folkeskolereformen sættes fokus på hyppigere målinger af elevernes resultater og præstationer på områder, der med rimelighed må antages at kunne henføres til den enkelte skoles evne til at leve op til Folkeskolelovens krav om, at skolen giver den enkelte elev mulighed for at udvikle sit potentialle. Skolebestyrelsen finder det dog uhensigtsmæssigt, at opgørelsen ikke omfatter en adskilt opgørelse for specialklasseeleverne og eleverne i de ordninære distriktsklasser. Det er således skolebestyrelsens opfattelse, at den manglende differentiering, i form af eksempelvis separate opgørelser, giver et misvisende billede af skolens evne og udvikling i forhold til den nævnte potentialle udnyttelse. Ligeledes finder skolebestyrelsen det problematisk, at der mangler konkrete overvejelser og løsningsmodeller i forhold til målingerne på de skoler, der i udskolingsårerne traditionelt modtager et overmiddel antal elever med eksempelvis en tokulturelbaggrund, som resultatmæssigt ligger under skolens øvrige elever. Det er således skolebestyrelsens opfattelse, at 1-2 år næppe er nok til at simulere et reelt billede af de pågældende elevers faglige udbytte af skolens samlede undervisningstilbud." På vegne af Skolebestyrelsen på Holme Skole Svend Adelgaard Ladefoged Formand 23. februar 2015 Høringssvar fra Højvangskolens bestyrelse vedrørende den ekstraordinære kvalitetsrapport Skolebestyrelsen på Højvangskolen har på d. 23. Februar 2015 drøftet den ekstraordinære kvalitetsrapport med dertilhørende bilag. Bestyrelsen ser gerne, at kvalitetsrapporten også indeholder en analyse af de økonomiske grundforudsætninger i forhold til skolereformen. Bestyrelsen ønsker at få synliggjort, hvordan der kommunalpolitisk er prioriteret rent økonomisk i forhold til at gennemføre og nå reformens hovedmål og effektmål, så det bliver muligt at sætte den fremtidige grad af målopfyldelse i relation til de prioriterede udviklingsinvesteringer og deres størrelser. Skolebestyrelsen ønsker at få afdækket om skolereformen er underfinansieret i Aarhus Kommune. I flere bilag i den ekstraordinære kvalitetsrapport ses den enkelte skoles status i forhold til andre skoler i kommunen og i forhold til et landsgennemsnit. Skolebestyrelsen ved Højvangskolen ser gerne, at der foretages en analyse af, hvilke succesfaktorer der er medvirkende til de gode resultater på de bedst performende skoler, med henblik på at inspirere andre skoler til "best practice". Dette er naturligvis mest interessant i forhold til de målfremmende succesfaktorer, der er direkte overførbare til andre skoler. Skolebestyrelsen ønsker specifikt, at der laves krydsreferencer til elev- og personaletrivsel, linjefagsdækning og sygefravær etc. På skolebestyrelsen vegne Peter Møhring Skolebestyrelsesformand __________________________________________________________________________________ Klokkeskovvej 1, Stavtrup, 8260 Viby J, tlf.: 87 13 93 60, e-mail: [email protected] Katrinebjergskolen Den ekstraordinære kvalitetsrapport er drøftet og taget til efterretning. På skolebestyrelsens vegne, Christian Hellum Lystrup Skole Lystrupvej 256 8520 Lystrup Lystrup Skoles skolebestyrelses udtalelse til ekstraordinær kvalitetsrapport 2015 20. februar 2015 Skolebestyrelsen har behandlet den ekstraordinære kvalitetsrapport og bemær‐ ker med stor tilfredshed, at tallene for Lystrup skole gennemgående ligger over gennemsnittene både landsmæssigt og kommunalt. Skolebestyrelsen har formuleret enkelte fokuspunkter i den lokale udviklingsplan, herunder at Lystrup Skoles elever ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse i hvert fag bliver så dygtige som muligt, med en ambition om at karaktererne ligger på niveau eller over gennemsnittet for alle folkeskoler i Aarhus. Vi kan glædeligt konstatere, at dette er tilfældet for nærværende. Ligeledes har bestyrelsen formuleret mål i forhold til 95% målsætningen. Procentuelt er procenterne i 3 måneders perspektivet svære at holde op mod de 95%, idet størstedelen af 9.klasse eleverne fra Lystrup Skole fortsætter enten i 10. klasse eller på efterskole på den aktuelle årgang. Men i 15 måneders perspektivet er det positivt at konstatere, at skolen også her ligger over såvel landsgennem‐ snittet som det kommunale gennemsnit. I forhold til at nå de 95 % er der lidt vej igen (88,6%). Bestyrelsen har formuleret og har stort fokus på, at valgfagsudbuddet fra 2014/15 på Lystrup Skole tones i ret‐ ning af uddannelses‐ og erhvervsorienteringen. Vi ser frem til at følge udviklingen med udgangspunkt i basisåret, som beskrevet i den ekstraordinære kvalitetsrapport. På vegne af skolebestyrelsen Steen Helles Skoleleder Vi virker i virkeligheden ! Læssøesgade 24 Aarhus C Tlf: 87136125 Email: [email protected] Aarhus den 21. februar 2015. Skolebestyrelsens på Læssøesgade skole har behandlet den ekstraordinære kvalitetsrapport. Vi synes rapporten giver er godt afsæt som baseline i forhold til arbejdet med implementering af folkeskolereformen. Det er en god mulighed for os for, at kunne drage sammenligninger på tværs af kommunens skoler og på den måde kunne forholde os refleksivt til egne tal som baggrund for dialog omkring skolens udvikling og udviklingspotentialer. Skolebestyrelsen vurderer ikke, at den ekstra ordinære kvalitetsrapport giver anledning til ændring i forhold de fokusområder som blev valg ud i forbindelse med sidste kvalitetsrapport. Bestyrelsen ønsker forsat øget fokus på at forbedre de faglige resultater for alle elever. At vi kan tiltrække et større antal af egne distrikts elever er ligeledes stadig højt prioriteret. Skolen har fokus på, at arbejde med trivsel på alle niveauer, det er vigtigt at både børn og medarbejdere trives i hverdagen. Skolens arbejde med den innovative og kreative profil kan være en af vejene til at skabe trivsel gennem læring på nye måder. Folkeskolereformen har bevirket at alle børn har fået en længere skoledag og derfor er det vigtigt fortsat, at udvikle den innovative profil både i den almindelige undervisning og den understøttende. Vi ønsker ikke innovation for innovationens skyld men ser tilgangen som endnu en mulighed for, at alle elever på skolen får lyst til at lære mere og opnå bedre resultater. På skolebestyrelsens vegne Merete Lilhauge Malling, den 18. februar 2015 Udtalelse om den ekstraordinære kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 udarbejdet af skolebestyrelsen ved Malling Skole Kommentar til resultatmålene for Malling Skole: Malling Skole er meget tæt på målet om at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. de nationale test. På nogle årgange er vi endda over målet. Vi har dog en opmærksomhed på vor indskolings og mellemtrins matematikundervisning, da resultatet på matematikområdet endnu ikke har nået de 80 %, selvom det er højere end kommunens gennemsnit. I Malling skoles udviklingsplan (LUP) har vi et mål om at løfte karaktergennemsnittet for den laveste fjerdedel af vore elever. Dette også for at sikre at alle vore elever som minimum har mindst 02 i både dansk og matematik, så de har mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Af resultaterne af de nationale tests kan vi dog se, at skolens resultat er bedre end det kommunale niveau på samtlige årgange. 93,2 % af Malling Skoles elever er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. 3 måneder efter 9. klasse er kun 38 % i gang med en ungdomsuddannelse. Det skyldes, at der i Malling-området er tradition for, at sende eleverne på efterskole/i et 10. klassestilbud. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole 2014 er oplyst til at være 56,9 % på Malling Skole. Det tal undrede ledelsen. Derfor er andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning gennemgået for skoleåret 14/15. Resultatet er, at kompetencedækningen er 88 %. Kommentar til skolens økonomi: Malling Skoles økonomi er presset. Vi er i en periode med dalende elevtal i området, hvilket betyder, at vi på årgangene har for mange elever til to klasser men reelt for få til tre klasser, altså en for lav klassekvotient. Den økonomiske kompensation vi får for det lave elevtal i forhold til en tresporet skole, er ikke stor nok, derfor en presset økonomi. Det begrænser vores muligheder for at iværksætte specielle tiltag. Med venlig hilsen Malling skole Hanne Gammelgaard skoleleder LUNDSHØJGÅRDSVEJ 19 TLF: 0045 8713 8686 [email protected] 8340 MALLING-DANMARK FAX: 0045 8713 8680 WWW.MALLING-SKOLE.DK Skolebestyrelsens for N.J. Fjordsgades skoles udtalelse i forbindelse med den ekstraordinære kvalitetsrapport 2015 Den ekstraordinære kvalitetsrapport som fremadrettet skal fungere som en nulpunktsmåling i forhold til implementering af skolereformen introducerer en række nye nationale mål. De målinger komplementerer resultaterne for skolen, som var kendt fra den seneste kvalitetsrapport fra 2014. Generelt bekræfter rapporten den positive udvikling, som også var konklusion heri. I forhold til at opfylde de nye resultatmål skal følgende fremhæves: - At skolen generelt set ligger godt til med hensyn til at opfylde kravet om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne. Der skal fortsat arbejdes fokuseret med at nå helt i mål. - På målingerne af andelen af henholdsvis de allerdygtigste elever og de med dårlige resultater er billedet mere diffust set henover de forskellige klassetrin, hvor der måles. På flere punkter gør skolen det godt, men der er også steder, hvor niveauet er på eller under både Aarhus og landsgennemsnittet. Derudover skal det fremhæves at skolens karaktergennemsnit til afgangsprøverne igen er steget fra 7,3 til 7,8 og at skolen i forhold til den socioøkonomisk reference gør det bedre end forventet. Fokusområder 2015/16: I den forrige rapport blev der fra skolebestyrelsen udpeget fire områder som der skulle fokuseres på, de er fortsat relevante i det videre arbejde med at styrke skolens positive udvikling: - Testresultaterne fra de kommunale tests i læsning og talfærdighed og de nationale test. Der er et stort uudnyttet videnspotentiale at hente i at anvende resultaterne systematisk med indfaldsvinklen ”test to teach”. En metode, der skal medvirke til at højne resultaterne. - Elevfraværet – særligt ekstraordinært og ulovligt fravær, da det er afgørende for både elevernes trivsel og faglige resultater, at de kommer i skole. - Elevernes egne oplevelse af at have for lidt indflydelse på undervisningen og få for lidt ros, idet disse faktorer er vigtige i forhold til deres motivation og trivsel. - Forældretilfredsheden i SFO, der er faldet. Målingerne i den ekstraordinære kvalitetsrapport bekræfter at der ligger vigtig viden i de gennemførte test og der vil fortsat være fokus på at udnytte den viden (test to teach) til generelt at højne resultaterne, herunder at sikre et højt niveau på tværs af klassetrin og fag. Næshøjskolens skolebestyrelses udtalelse vedr. ekstraordinær kvalitetsrapport 2014/15 Denne nye tekniske kvalitetsrapport rummer nye målepunkter, og der er derfor også nye områder for skolerne at fokusere på. Kvalitetsrapporten konkluderer at der generelt er et højt niveau i Aarhus - dette noterer skolebestyrelsen med tilfredshed. I forhold til Næshøjskolens resultater, så er de meget tæt på de øvrige skoler i kommunen. Dette giver dog ikke anledning til, at der ikke skal fokuseres på de enkelte elementer i målingerne. I forhold til resultatmålene, så opfylder skolen målsætningen på flere årgange, men ikke på alle. Brugen af dette målingsparameter skal implementeres bedre. Det er vigtigt at have stor opmærksomhed på de årgange der umiddelbart er langt fra målopfyldelsen. Skoles karaktersnit ligger stabil, men i underkanten af kommunesnittet. Derimod scorer skolen højere på den socioøkonomiske måling, hvilket betyder at eleverne løftes udover det der kan forventes. Overgangen til ungdomsuddannelserne er stadigt ikke tilfredsstillende, men med en stigende tendens. Det er vigtigt fortsat at udvikle overgangsarbejdet til ungdomsuddannelserne jvf. skolens lokale udviklingsplan. Inklusion er vigtig, men måltallet skal sammenholdes med børnenes og klassens trivsel og meningsskabende fællesskab. Næshøjskolen er endnu ikke tæt på målet i forhold til fuld kompetencedækning. Skolen skal prioritere efteruddannelse og være opmærksomme på måltallet. Skolebestyrelsen er tilfreds med kvalitetsrapporten, men forventer at skolen er opmærksom på de nye målepunkter således at kvalitetsudviklingen forsættes. Michael Ammitzbøll skolebestyrelsesformand Hermed fremsendes skolebestyrelsens udtalelse til den ekstraordinære kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen finder generelt ingen større overraskelser i kvalitetsrapporten vedr. Rosenvangsskolen, men undres over det markant lave niveau i de nationale tests i 3. klasse. Vi sætter pris på at kvalitetsrapporten denne gang er i en minimumsversion, da skolens ressourcer prioriteres til implementering af den nye skolereform. Vi bemærker også at kompetencedækningen i Aarhus kommune er gennemgående lavere i Aarhus kommune end i resten af landet, og henleder i denne sammenhæng opmærksomheden på den lave budgettildeling pr. barn i Aarhus kommune. Denne tildeling lægger grundlaget for den enkeltes skole drift, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere. Med venlig hilsen Jone Jacobsen Bestyrelsesformand Rosenvangskolen Aarhus Kommune, Pædagogisk afdeling Børn & Unge Att: Jens Møller Hald, Ole Kiil Jacobsen Skovvangskolen, den 19. februar 2015 Skolebestyrelsens udtalelse til den ekstraordinære kvalitetsrapport Skovvangskolens bestyrelse finder ikke anledning til at fremkomme med en egentlig udtalelse, men har naturligvis nærlæst rapporten. Vi vil dog gerne fremhæve, at vi i Skovvangskolens ledelse og bestyrelse er fuldt opmærksomme på de nationalt fastsatte målsætninger såvel som vores skoles aktuelle resultater og placeringer i forhold til disse målsætninger. Derfor er det ene af udviklingspunkterne i Skovvangskolens lokale udviklingsplan netop Faglig udvikling og forbedring af resultaterne ved afgangsprøven. Med venlig hilsen Ole Laursen Formand for skolebestyrelsen Vibeke Dilling Hermansen skoleleder Skæring Skole På Skæring Skole har skolebestyrelsen taget rapporten til efterretning uden yderligere bemærkninger. På skolebestyrelsens vegne, Steffen Sax Pædagogisk afdelingsleder Skødstrup Skole Skolebestyrelsens udtalelse: Da Aarhus Kommune ligger væsentligt under gennemsnittet ift. kompetencedækningen i undervisningstimerne, ønsker skolebestyrelsen øget fokus på og økonomisk understøtning af dette fra centralt hold. Der tegner sig endvidere et generelt billede af, at kommunen kun i ringe grad løfter opgaven med at forbedre både de svage og stærke elevers matematikkundskaber. Man bør derfor også her fra centralt hold understøtte en indsats her. Begge generelle kommunale tendenser synes ud fra rapportens data også at gøre sig gældende på Skødstrup Skole. Venlig hilsen Mikkel Kruuse‐Andersen Skoleleder Fra: Til: Emne: Dato: Jens Kristensen Jens Møller Hald Udtalelse ifbm. ekstra ordinær kvalitetsrapport - Solbjergskolen 20. februar 2015 08:19:31 Skolebestyrelsen på Solbjergskolen har behandlet den ekstrarordinære kvalitetsrapport. Vi synes rapporten giver et godt afsæt som baseline ifht. arbejdet med implementering af folkeskolereformen - og en god mulighed for os for at kunne drage sammenligninger på tværs af kommunens skoler og på den måde kunne forholde os refleksivt til egne tal som baggrund for dialog omkring skolens udvikling og udviklingspotentialer. Vi har noteret os at skolerne i Aarhus på en lang række centrale parametre samlet klarer sig godt. Lokalt på Solbjergskolen har vi noteret os tilfredshed med, at vi er nået langt ifht. målene om øget inklusionsgrad, elevtrivsel og budget balance. Vi har ligeledes noteret os, at skolens karaktergennemsnit i de bundne prøvefag ved afgangsprøverne har været markant stigende gennem de seneste tre år, og at vi nu har opnået et gennemsnit der er i overensstemmelse med skolens socioøkonomiske reference. Ifht. til de nationale resultatmål for skolen ser vi dog en stor spredning ifht. resultaterne for de enkelte årgange der, sammenholdt med at vi også gerne vil præstere over vores socioøkonomiske reference ifbm. afgangsprøverne, giver anledning til et fortsat fokus på skolens faglige udvikling og skolens elever lærer så meget som de kan og vi på sigt når de nationale resultatmål på alle årgange. Men vi synes vi er i en positiv udvikling. Skolens bestyrelse er bevidst om at understøtte den udvikling, gennem arbejdet med skolens værdigrundlag og principper - og har i disse processer haft fokus på elevernes faglige resultater. I forbindelse med implementering af reformen, har vi noteret at det er lykkedes at iværksætte en grundlæggende forandringsproces for skolens medarbejdere uden det har haft konsekvenser for ex. skolens sygefravær og at der trods en forventet negativ udvikling på en række parametre, stadig er en stor grad af medarbejder trivsel på skolen. På vegne af skolens bestyrelse Winnie Vangsted Formand for skolebestyrelsen Strandskolen, den 20.2.2015 Høringssvar til den ekstraordinære kvalitets rapport Skolebestyrelsen på Strandskolen har i det indeværende skoleår arbejdet med at besætte de ledige stillinger i ledelsen. Pt. mangler vi at besætte en stilling som pædagogisk leder, som forventes afsluttet i skoleåret 2014/15 inden sommerferien. Der er udarbejdet en ny organisationsstruktur, som skal skabe ledelse tættere på. Organisationsstrukturen er pt i høring i MED Og skolebestyrelsen. Den nye ledelse har straks taget hånd om at få ændret på APV’ernes resultater. Det sker dels gennem håndteringen af sygefraværet blandt personalet og styring af økonomien, så utilsigtede situationer kan styres med rettidig omhu uden, der opstår længerevarende utryghed og udeblivelse af handlinger. Skolebestyrelsen har noteret sig, at fuld kompetencedækning er en udfordring, som skal håndteres med en særlig bevågenhed og, at vi allerede ved den forestående lektionsplansfordeling og skemalægning skal udtænke en strategi for at komme nærmere målet. Det er noteret, at det statistiske materiale er meget simpelt og råt, og dermed ikke superegnet til den endelige ”benchmark”, og det mangler akademisk talbehandling, så det kunne synliggøre om udsvingene ligger indenfor det normale område. På vegne af Strandskolens bestyrelse, Gitte Voigt FÆLLESSKAB•TRIVSEL•FAGLIGHED Udtalelse til ekstraordinær kvalitetsrapport fra skolebestyrelsen ved Sødalskolen. Bestyrelsen er med på at Sødalskolen skal leve op til de nationale mål, og at skolens resultater skal forbedres år for år.. Man skal dog se tallene i forhold til at skolens elevgrundlag er meget lille i forhold til denne slags statistikker. De socioøkonomiske tal for afgangsprøven viser at Sødalskolens resultater er som forventet. I øvrigt skal tallene ses på baggrund af at vi med 9.kl årgang 2012 og årgang 2013 er højdespringere mht fastholdelse i ungdoms uddannelserne. Et resultatet som vi er meget stolte af. Vi har en tro på at de tiltag der er sat i værk i indeværende skoleår har en målbar effekt på sigt. På vegne af skolebestyrelsen på Sødalskolen Helle Mønster Skoleleder Sølystskolen Egå Havvej 5 8250 Egå Til Børn og Unge Grøndalsvej 2 8260 Viby J. Sølystskolen, den 18. Februar 2015 Vedrørende: Udtalelse til Ekstraordinær kvalitetsrapport Skolebestyrelsen på Sølystskolen tager kvalitetsrapporten til efterretning og vil inddrage den i det fortsatte arbejde for sikre Sølystskolens elevers optimale udvikling. Med venlig hilsen Anders Kragh Moestrup Skolebestyrelsesformand telefon 8713 6400 Niels Petersen Skoleinspektør e-mail: [email protected] telefax 8622 8694 Søndervangskolen – Ekstraordinær Kvalitetsrapport 2015 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Søndervangskolens skolebestyrelse har flg. kommentarer til Kvalitetsrapport 2015: Overordnet set finder vi det positivt, at der udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport med henblik på at bidrage til yderligere opfølgning og implementering af folkeskolereformen, herunder muligheden for at sikre en dialog om hvorvidt, der er behov for særlige foki. Flere af resultaterne i Kvalitetsrapport 2015 er ’genkendelige’ for Søndervangskolen – og dermed ikke overraskende. For disses vedkommende er der allerede via L.U.P. 2014‐2016 udvalgt udviklings – (og tilsyns) punkter i relation til disse med dertilhørende mål, strategier og indsatser. Det vil sige, at det i forvejen er centrale områder af skolens praksis, som vi dagligt arbejder ’stenhårdt’ med mhp. på at forbedre resultaterne. Andre resultater kommer med Kvalitetsrapport 2015 til at stå særligt tydelige og kalder på øget opmærksomhed. I det følgende vil vi kommentere de enkelte afsnit i Kvalitetsrapport 2015: 1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål & Elevernes faglige niveau skal højnes ved afslutning af skolen Med Søndervangskolens L.U.P. 2014‐2016 er der med områdechef, Tina Maagaard, allerede besluttet flere udviklingspunkter (tilsynspunkter). Ét af disse er ”Faglighed”, hvor de nationalt fastsatte mål er indsat, og der er udvalgt en metode/en vej med tilhørende handlinger i bestræbelsen på at nå disse1. Søndervangskolens samlede karakterniveau er i perioden 2008‐2013 steget med 1,4 karakterpoint – senest fremviste eleverne ved fysikeksamen her i januar 2015 en samlet karaktergennemsnit på 7,2. Uagtet at skolen de seneste år nu har vist, at vi er på rette vej med stigende faglig progression, så viser Kvalitetsrapport 2015, at der fortsat skal arbejdes intensivt med faglighed på alle niveauer af organisationen. Skolebestyrelsen hæfter sig dog positivt ved, at 70,4% af Søndervangskolens elever opnår karakteren 2 i både dansk og matematik, dog fortsat med et stykke vej fra kommunegennemsnittet, men pænt ift. ’skoler i kommunen vi almindeligvis sammenligner os med’. Til bemærkning: Karaktererne fra 2014 er i K‐rapport 2015 opgjort hhv. med og uden specialklasser. Til orientering kan oplyses, at vi i 2014 ikke havde 9.‐10. specialklasser og dermed ingen elever, der gik til prøve. 2. Folkeskolen skal understøtte opfyldelse af 95% målsætningen Søndervangskolen har gennem de senere år arbejdet ihærdigt for at understøtte opfyldelsen af 95% målsætningen. Dette er blandt sket via vores store succes med Fritidsjob til elever på 7.‐9. klassetrin, hvor op mod 3/4 af eleverne gennem heldagsskolen er hjulpet til et fritidsjob. Endvidere via mentoring ‐ også for 1 Yderligere henvisning til Søndervangskolens Lokale Udviklingsplan (L.U.P. ‐ 2014‐2016), der findes på www.soendervangskolen.dk 1 Søndervangskolen – Ekstraordinær Kvalitetsrapport 2015 udskolingseleverne ‐ hvor rigtig mange elever har deres egen en mentor ofte i form af en studerende fra en videregående uddannelse. Ift. andelen af elever (34,4%), der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. klasse, bør der her skeles til, at vi har forholdsvis mange elever, der vælger 10. kl., inden en ungdomsuddannelse så herefter påbegyndes. Ift. de andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse, bemærker vi med stor glæde og tilfredshed, at vi nu kan se en fortløbende positiv udvikling (stigning) fra 51,7% i 2011 og nu med resultaterne fra K‐rapport 2015 på 71%. Dog fortsat et stykke vej til hhv. det kommunale – og nationale gennemsnit. 3. Supplerende målsætninger 3.1 Fuld kompetencedækning Med skolereformens krav om 95% linjefags‐dækning (eller kompetencer svarende hertil) i alle fag i 2020 tog Søndervangskolen første skridt i den rigtige retning, da vi planlagde indeværende skoleår (2014/15). Forud for skoleåret lå Søndervangskolen som én af de laveste linjefagsdækkede skoler i Aarhus Kommune med blot ca. 55%. Den daværende forholdsvise lave linjefagsdækning har hængt sammen med det hidtidige få‐lærer‐princip, der med vores elevgruppesammensætning har været prioriteret – primært i de yngste klasser. Med planlægningen af 2014/2015 formåede skolen via nye principper ift. fagfordelingen at få linjefagsdækningen til at stige til ca. 70%. Dette svarer nu næsten til kommunegennemsnittet, men er fortsat et stykke fra landsgennemsnittet, der for nuværende er på over 80%. Med Aarhus Kommunes delmål i 2016 på 85% betyder det for vores egen planlægning af det kommende skoleår 2015/16, at vi som minimum skal have hævet vores linjefagsdækning med yderligere 15% for at kunne indfri målsætningen. Skoleårsplanlægningen vil tage afsæt i skolens overordnede ’kompetenceudviklingsplan’, der har til formål at sikre, vi når 2020 målsætningen.Uddrag fra Søndervangskolens ’kompetenceudviklingsplan’2: ”Målet omkring 95 % linjefagsdækning i 2020 skal blandt andet opnås ved, at en række af skolens lærere opkvalificeres inden for de fag, som de underviser i. Opkvalificering er dog ikke det eneste middel til at opnå målet. Skolens ledelse forventer også, at en del af kravet til linjefagsdækningen vil kunne imødekommes ved fremtidige ansættelsesstrategier og ved lokale løsninger, hvor lærerne eksempelvis har flere undervisningstimer inden for deres linjefag, end tilfældet er i dag. Andre lokale løsninger kan også være, at vi som skole indleder samarbejde med naboskoler for at opnå en bedre linjefagsdækning. Samlet set forventer skoleledelsen at kunne indfri 2020 målet via følgende tre strategier: En uddannelsesstrategi, hvor man uddanner lærere inden for de fag, som de underviser i (fx via KOPRA eller andet relevant efterudd.) En ansættelsesstrategi, hvor man målretter rekrutteringen af nye medarbejdere i forhold til linjefagsdækningen En organisationsstrategi, hvor man internt på skolen sikrer linjefagsdækningen ved, at lærerne underviser mere inden for deres linjefag – eller at man på tværs af skoler samarbejder omkring linjefagsdækning 2 Kompetenceudviklingsplanen er påbegyndt, men fortsat under udarbejdelse – den vil løbende blive justeret efter behov hen imod 2020 2 Søndervangskolen – Ekstraordinær Kvalitetsrapport 2015 Tilsammen forventes de tre strategier at kunne sikre, at Søndervangskolen vil opfylde målet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og samtidig vil have et godt afsæt for at nå målet om 95 % linjefagsdækning i 2020. Ved at anvende alle tre strategier forventer skoleledelsen endvidere, at der sikres en mere optimal anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne – frem for kun at bruge midlerne til efteruddannelse”. 3.2. APV Efter flere års målrettet og systematisk arbejde mhp. at få vendt en negativ APV kurve, ser dette nu med APV 2014 ud til at være lykkes for Søndervangskolen ‐ ved fælles hjælp. Resultaterne viser, at de indsatser og den vilje, som ledelse og medarbejdere tilsammen har lagt for dagen, har båret frugt. Den positive udvikling er sket i en tid, hvor der har været store forandringer og omstillinger, herunder implementeringen af skolereformen samt store fysiske til ‐ og ombygninger af Søndervangskolen. Resultatet af APV 2014 er et resultat, som vi er meget glade for. Målet bliver nu, at vi og her har et højt ambitionsniveau og dermed ’øger barren’, så vi også fremadrettet vil arbejde og insistere på en arbejdsplads kendetegnet ved stort engagement og høj social kapital og trivsel. Flere indsatser har undervejs været sat i spil, herunder et nyt metodegrundlag med Frisættende Ledelsesprocesser. 3.3. Sygefravær (medarbejder) Siden 2009 hvor skolens sygefravær blandt medarbejderne var oppe på 31,77 dage i gennemsnit har vi arbejdet ihærdigt på at få dette nedbragt. Således oplevede vi en kraftig reduktion til 10,12 gennemsnitlige sygedage i 2012. Desværre steg dette tal i 2013 til 16,1 dage. Den primære årsag til stigningen skyldes et antal langtidssygemeldinger i 2013/14. Uagtet sygefraværet fortsat skal nedbringes yderligere, er det en glædelig udvikling, at sygefraværet siden ultimo 2014 har været faldende. Dette ikke mindst set i lyset af de store forandringsprocesser, som ikke blot Søndervangskolen, men også øvrige folkeskoler har oplevet siden august, hvor vi mange steder har set fraværet stige. Udviklingen af sygefraværet vil fortsat blive fulgt uhyre tæt med henblik på at reducere dette yderligere. 3.4. Regnskab 2014 Søndervangskolen er kommet ud af 2014 med et planlagt merforbrug. Dermed har skolen reduceret det oparbejdede overskud, som fulgte i 2013 grundet en tidsmæssig forskydning af en række beløb forbundet med dels ombygningen af administrationsfløjen og etableringen af forberedelsespladser til medarbejderne og dels skolens iPad‐projekt. Samlet set har merforbruget i 2014 været på godt 1 mio. kr., så det akkumulerede overskud herefter udgør knap 2,6 mio. kr3. Søndervangskolen, d. 20. februar 2015 På vegne af skolebestyrelsen, Rani B. Hørlyck, Skoleleder 3 Yderligere henvisning til bilag: ”Regnskabsbemærkninger 2014” 3 Høringssvar om ekstraordinær kvalitetsrapport Skolebestyrelsen på Tilst Skole har taget nu nulpunkts indikatorerne til efterretning og ser frem til at fortsætte det gode arbejde med at ruste børnene på Tilst Skole så godt som mulig til fremtidens arbejdsmarked. AFD - KIRKETORVET Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg J T: 8713 8740 [email protected] Afd - GRØNLØKKE ALLÉ Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg J T: 8713 9455 [email protected] AFSENDER Stefan Møller Christiansen Tranbjerg, den 20/2 2015 Tranbjergskolens bestyrelses udtalelse om kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen tager den samlede kvalitetsrapport til efterretning. Skolebestyrelsen konstaterer, at der særligt på 3. og 6. årgang (2013/2014) skal fokus på elevernes matematiske færdigheder, hvor andelen af elever med dårlige resultater er markant højt. Skolebestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at skolens elever i 9. klasse i karaktergennemsnit ligger over landsgennemsnittet, men ikke over det kommunale gennemsnit, hvilket er en del af den målsætning, som bestyrelsen har. Dog er bestyrelsen overordentlig tilfreds med, at 9. kl. ligger over gennemsnittet karaktermæssigt i matematik. Skolebestyrelsen er tilfreds med, at skolen samlet set leverer et meget tilfredsstillende resultat i forhold til at sikre, at en stor andel af elever, der er i ungdomsuddannelse efter 15 måneder, er højt. Generelle kommentarer Skolebestyrelsen konstaterer, at skolen samlet set egentlig har gode og fornuftige resultater, men konstaterer også, at økonomien for skolen er en stor udfordring. Fusionen, den efterfølgende ombygning, flytning af de to afdelinger, kombineret med et stort reformarbejde har tæret på såvel de fysiske som de psykiske resurser og nu også på økonomien. Der er grundlæggende opbakning til fusionen blandt medarbejdere og forældre, der er gode takter i forhold til øget samarbejde i lokalområdet, og senest er der præsenteret en samlet strategiplan, men skolebestyrelsen udtrykker bekymring i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, som der skal være en særlig opmærksomhed på i den kommende periode. Det samlede personale har ud over folkeskolereformen været udsat for mange forandringer på kort tid. Skolebestyrelsen henviser til tidligere høringssvar fremsendt i forbindelse med fusionen, hvor bestyrelsen har peget på den uhensigtsmæssighed, der lå i den forholdsmæssige store besparelse på ledelse i en forandringstid. Denne besparelse kombineret med en stor egenandel af ombygningsprojektet og ekstraordinære flytteomkostninger, er medvirkende til at presse skolen økonomisk. Skolebestyrelsen understreger også, at den samlede skolefusion er gennemført som en helhedsløsning, der på markant vis har udnyttet de eksisterende bygninger, så der faktisk er sparet på nyopførsel, hvilket klart er til gavn for lokalområdet og har sparet i Aarhus Kommune for udgifter. Skolebestyrelsen opfordrer byrådet til at have særlig opmærksomhed på den samlede økonomiske udfordring på Tranbjergskolen, da fusionen er et eksperiment, som skolebestyrelsen bakker op, men som skal følges økonomisk tæt, da vi her afprøver nye måder at drive skole på, og det må ikke af økonomiske årsager gå ud over de elever og medarbejdere, der er på skolen i dag. Skolebestyrelsen på Tranbjergskolen Viby d. 18. februar 2015 Vestergårdsskolens skolebestyrelse udtalelse vedr. kvalitetsrapport Vestergårdsskolens skolebestyrelse har modtaget den ekstraordinære kvalitetsrapport for perioden 2012-14 til udtalelse. Skolebestyrelsen er optaget af, at Vestergårdsskolen skal være skoledistriktets foretrukne grundskole. Alle skolens elever skal have så stort et udbytte af deres skolegang som muligt og have veltilrettelagte læringsmæssige og pædagogiske rammer for udvikling af faglige og sociale kompetencer. Der skal arbejdes for, at en så stor andel af eleverne som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsen og skoleledelsen er derfor enige om, at skal arbejdes målrettet med en række indsatser for udviklingen af skolens faglige og sociale miljø. Vestergårdsskolen har fra skoleårets start 2014-15 ansat en ny skoleleder, og der er i forlængelse heraf igangsat en lang række initiativer, der skal hæve skolens generelle faglige miljø, med særlig fokus på den faglige progression samt en højnelse af medarbejdertrivselen. Der er således fokus på udvikling af skolens ledelse, og det forventes, at dette fremadrettet vil resultere i et mere målrettet ledelsesarbejde med fokus på faglig ledelse og udvikling. Skolens ledelse har desuden stort fokus på udvikling af medarbejdernes trivsel, faglighed og skolens sociale kapital, og det forventes at resultere i en positiv udvikling i skolens APV. Etableringen af skolens pædagogiske læringscenter forventes tilsvarende fremadrettet at give bedre mulighed for forebyggende indsats og kapacitetsopbygning for skolens faglige miljøer samt bedre rammer for vejledning, holddeling og fagligt samarbejde mellem medarbejderne. Der udvikles et tættere årgangssamarbejde, og der vil i samarbejdet i skolens fagteams være stort fokus på videndeling og faglig udvikling samt etablering og udvikling af funktioner som matematik- og læsevejleder. Der arbejdes desuden aktuelt på planer om et tættere samarbejde med Aarhus Købmandsskole, der ligger på skolens umiddelbare nabogrund. I første omgang arbejdes der på en aftale om deling af bygningsmæssige faciliteter og i forlængelse heraf faglige samarbejder, der generelt skal styrke Vestergårdsskolens arbejde med elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Derudover arbejder skolen også på et tættere samarbejde med erhvervsuddannelserne i området for at styrke elevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsen understreger, at det forventes, at der fremadrettet arbejdes målrettet på at skabe et betydeligt fagligt løft målt på afgangselevernes præstationer i dansk og matematik og målt på andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart herefter. Der er med den nye skoleleder iværksat en række positive initiativer, som på sigt vil understøtte den ønskede positive udvikling. Samtidig skal det dog understreges, at skolen har brug for positiv opmærksomhed og støtte til arbejdet med at udvikle gode rammer for skolens elever. 1 Fra: Til: Cc: Emne: Dato: Kalle Kristensen Jens Møller Hald Michael Viskum; Anders Munthe; Thomas Leth; Peter Behnk Viby Skoles udtagelse om den ekstraordinære kvalitetsrapport 20. februar 2015 07:45:22 Til rette vedkommende. Skolebestyrelsens udtagelse om den ekstraordinære kvalitetsrapport for folkeskoler 2014/2015 Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning. Skolebestyrelsen anderkender, at en opfølgning på folkeskolereformens målsætninger er vigtig i forhold til at sikre og evaluere reformens lokale implementering på skolerne. En nulpunktmåling på de nationale mål kan her være et fornuftigt redskab i forhold til at følge op på, om eleverne bliver fagligt dygtigere år for år. Skolebestyrelsen vil dog gerne påpege, at det er vigtigt, at skolerne fremadrettet sikres til de rigtige økonomiske og styringsmæssige rammer, hvis skolerne skal lykkedes med at nå de nationale mål. De varslede besparelser på skoleområdet vil kraftigt øge risikoen for, at reformens ambitiøse målsætninger ikke nås. Skolebestyrelsen på Viby Skole Kalle Kristensen Skoleleder Hjortshøj den 20.2.2015 Udtalelse til den ekstraordinære kvalitetsrapport Skolebestyrelsen ved Virupskolen ser med stor tilfredshed på elevernes resultater i de nationale tests. De udgør et godt grundlag til at vurdere visse aspekter af kvaliteten i den faglige indsats. Dog er vi bevidste om, at kvalitetsrapportens snævre fokus på de nationale testresultater kun afdækker et begrænset udsnit af virkeligheden - og dermed kun kan bidrage med elementer af et helhedssyn. Vi ser frem til fremtidige kvalitetsrapporter, der inddrager flere variable, så vi forhåbentlig kan få et mere dækkende billede af virkeligheden, så fx elevernes socialkognitive udvikling, robusthed og uddannelsesparathed kan vurderes gennem hele skoleforløbet. Vi ser på den baggrund frem til mere bredt dækkende kvalitetsrapporter i fremtiden. Venlig hilsen På vegne af skolebestyrelsen Thomas Vinther Andersen Skolebestyrelsesformand Virupskolen Virupvej 75 8530 Hjortshøj Tlf: 87139930 [email protected] www.virupskolen.dk Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen ved Vorrevangskolen konstaterer med tilfredshed resultaterne fra den ekstraor‐ dinære kvalitetsrapport 2014/2015. Elevernes faglige resultater er på linje eller over det kommu‐ nale gennemsnit i alle sammenligninger på nær en enkelt: ”Andelen elever med mindst 2 i både dansk og matematik”. Dette er drøftet i skolebestyrelsen, og er for skolen et meget vigtigt opmærksomhedspunkt. Såle‐ des er der i skoleåret 2014 ‐ 2015 formuleret et indsatsområde omkring Læringsmålstyret under‐ visning og læring, som har et særligt fokus på netop at løfte ”bunden”. Skolebestyrelsen konstaterer med stor tilfredshed, den høje andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. klasse er over både lands‐ og kommunegennemsnittet, men bekymres over, at ungdomsuddannelserne ikke ser ud til at være i stand til at fastholde vores ele‐ ver. Vorrevangsskolen er en skole, som er meget optaget af høj faglig kvalitet og ser dannelse og ud‐ dannelse som to sammenhængende og gensidigt afhængige størrelser. Det betyder, at ud over faglige gode resultater, som afspejles i karaktergennemsnit, fokuserer vi på udviklingen af det hele menneske. Det kræver et personale, som har mulighederne for at ar‐ bejde pædagogisk professionelt. Lige nu er vi som skolebestyrelse opmærksomme på de udfor‐ dringer, skolerne stilles overfor, og dermed også det pædagogiske personale. Derfor er skolebestyrelsens overordnede indsatsområde at skabe de bedst mulige arbejdsbetin‐ gelser for det pædagogiske personale, ‐ kun herved udfoldes potentialerne i den nye skolereform. Princip for bedst mulige arbejdsbetingelser for det pædagogiske personale Formål: En forudsætning for at realisere potentialerne i den nye folkeskolereform med henblik på at frem‐ me alle børns læring, udvikling og trivsel er, at det pædagogiske personale får de bedst mulige ar‐ bejdsbetingelser for at løse opgaven. Formålet med princippet er at fokusere på og at fastholde dette grundlæggende fokus i hele udviklingsprocessen omkring implementering af den nye skolere‐ form. Det ses ved At der kontinuerligt arbejdes målrettet med medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø. Vorrevangkolen Vorregårds Allé 109, 8200 Aarhus N, tlf.: 87139810, mail: [email protected] FSAAs hørringssvar til den ekstraordinær kvalitetsrapport FSAA, Foreningen af Skolebestyrelser i Aarhus, følger opmærksomt implementeringen af folkeskoleloven – der er via principper og personalets indsats givet muligheder og tænkt ud af boksen, så intensionerne så vidt muligt føres ud i virkeligheden – hele tiden i den form, der giver bedst mening i forhold til øjeblikkets elevbehov og økonomiske vilkår. Det er spændende at modtage den ekstraordinære kvalitetsrapport baseret på bestemmelserne og resultatmålene i Folkeskoleloven. Med dette høringssvar vil vi gerne pege på nogle felter, hvor vi finder, der skal suppleres, før denne kvalitetsrapport kan fungere som en nulpunkts-kalibrering i forhold til implementeringen af den nye folkeskolelov. Ikke alle starter fra nul Folkeskoleloven blev revideret på baggrund af gode idéer og erfaringer gjort rundt i landet. Resultaterne var målbare, og derfor må de også indgå i en nulpunktskalibrering. Der må fremgå, hvilket udgangspunkt vi fx her i Aarhus har haft vedr. ordblindeindsats, idræt og bevægelse, lektiecaféer samt eksternt samarbejde om musik og drama og om praktikperioder. Udgangspunktet skal også på disse felter noteres, da det ellers vil give bagslag at have været nytænkende og inspirerende for lovarbejdet. De svageste elever er glemt Vi arbejder med en 95%-målsætning, hvor det er hele ungdomsårgangen, der skal nå op på at få 95% gennem en ungdomsuddannelse. Men her ser man kun på en delmængde af årgangen. I fx afsnit 5 – elevernes faglige niveau skal højnes ved afslutning af skolen– kommer man op over de 86%, fordi man ikke medregner de svageste elever, nemlig de elever, der ikke har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I den socioøkonomiske reference for karakterer (5.2) er det endnu mere grelt, idet man her yderligere udelukker elever i specialklasser og specialskoler. Det fremgår ikke, om man medregner de elever, der ger op til FSA efter 10. klasse, eller om de regnes for privatister og dermed også er udeladt. Statistikkerne bør tage udgangspunkt i ALLE unge, så 95%-målsætningen ikke udvandes. Ungdomsuddannelse og handicap Det er kendt, at unge med fysisk eller psykisk handicap/funktionsnedsættelse har lavere uddannelsesfrekvens end andre, også når der ikke er tale om retardering. Opnår de uddannelse, sker det ofte med forsinkelse. Er denne gruppe tænkt med i opgørelsen over forventet fuldført ungdomsuddannelse efter 6 år (7.4) – fx i form af en vægtning ud fra den andel, disse unge udgør af en årgang? Et øget fokus på dette felt vil være til gavn også rent samfundsøkonomisk. Kompetencedækning Vi glæder os til at se denne del af afsnit 8 opgjort efter den nye metode baseret på ECTS-point – det er et stort fremskrift, at medarbejderen kan få sin kompetence dokumenteret. Vi noterer os, at den specialpædagogiske kompetence er udeladt. Inklusionen er ikke kun en grad Skal inklusionen lykkes, skal den professionelle have forståelse for det aktuelle barns handicap og kunne se de didaktiske og pædagogiske behov. Det kræver midler at løfte kompetencen i forhold til den konkrete inklusionsopgave, men det er den eneste vej til sammen at kunne løse den meget forskelligartede opgave at inkludere alle børn og give dem både fagligt udbytte og livskvalitet. Ud over de faglige målinger bør der være fokus på fremmøde, idet skulk og skolevægring er tegn på problemer, der skal tages hånd om, før det også får faglige følger. Vedr. opgørelsen over klager bør det medtænkes, at det ikke mere er muligt at anke skolelederens afgørelser om støtte i normalklassen – og det er her, de fleste børn inkluderes. Aarhus den 19. februar 2015 Elsebeth Pii Svane & Charlotte Jacobsen 1
© Copyright 2024