1 Grundejerforeningen Dyssegården v. Jens P. Petersen

Grundejerforeningen Dyssegården
v. Jens P. Petersen
Dyssegården Kelstrup
4200 Slagelse
Kystdirektoratet
J.nr. 14/00749-27
Ref. Marianne Jakobsen
21-05-2015
Tilladelse til sandfodring på matr.nr. 9bv Kelstrup By, Kirke Stillinge,
Dyssegården, Slagelse Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at genopfylde et erosionsskår ved
hjælp af sandfodring, på de vilkår som fremgår nedenfor.
Der er ikke givet tilladelse til at etablere nogen form for stenkastning ved
skråningsfoden.
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en
konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen ikke kan
udnyttes, før Slagelse Kommune har truffet en afgørelse vedrørende
VVM-screeningen, og klagefristen herfor er udløbet.
Lovgrundlag
Etablering af sandfodring kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1, nr.
1 og 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).
Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i
bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på
søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008).
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
1.
Der må fodres med op til 27 m3 sand, hvor grovheden ikke overstiger 1-2
mm i diameter. Der må ikke tilføres mere sand, end der er behov for, for at
opfylde erosionsskåret dannet december 2013.
2.
Fodringsmaterialet skal bestå af rent sand og svare til det på strækningen
naturligt forekommende materiale, indhentet fra godkendt
indvindingsområde.
3.
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller
ændringer af den godkendte fodringsmængde.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
1
4.
Efter fodringen, skal der indsendes foto af lokaliteten umiddelbart efter
fodringen samt oplysninger om fodringsmængder, fodringstidspunkt samt
sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt ved middelkorndiameter.
5.
Fodringen skal ved udlægningen indpasses bedst muligt i landskabet.
6.
Eventuelle skader på flora og fauna ved fodringsarbejdet skal retableres
efter sandets udlægning.
7.
Samtidig med at fodringen afsluttes, skal der indsendes en færdigmelding,
der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen, til
Kystdirektoratet ([email protected]).
8.
Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år
fra udstedelsen af denne tilladelse.
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og
godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i
henhold til anden lovgivning.
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer,
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for
et, i forbindelse med sandfodringens tilstedeværelse eller etablering, opstået
civilretligt ansvar.
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions
sikkerhed eller stabilitet.
Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form
af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at der
indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet
iværksættes.
Begrundelse for tilladelsen
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage
en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står:
”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod
oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet,
fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning
af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse”.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
2
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier
som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven
vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at
være behov, hvilket betyder at der inden for en kortere periode på 20-25 år vil
være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og
infrastruktur. Det er også Kystdirektoratets praksis.
Det kan diskuteres i hvor stor udstrækning dette behov er opfyldt, men der er et
hensyn at tage i forhold til adgangen til stranden, som mange kan bruge. Skal
adgangsvejen sikres, kan det ske med en blød aktiv løsning som sandfodring.
Kystbeskyttelse med sand er en metode, der tilgodeser mange hensyn i forhold til
kystbeskyttelse med såkaldte passive, hårde konstruktioner. Sandet griber ikke
negativt ind i den naturlige sandtransport langs kysten og man kan dermed bevare
den rekreative brug af området, idet stranden ikke reduceres på sigt, som det ofte
sker ved skråningsbeskyttelser.
Sandfodring som kystbeskyttelse er desuden i overensstemmelse med
kystbeskyttelsesstrategien.
Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at sandfodre.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura
2000-områder.
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn
til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en
væsentlig påvirkning af noget Natura 2000-område.
Der er i 2014 registreret markfirben på matriklen, men det angives ikke hvor på
matriklen, som er relativt stor. Kystskrænten er angivet som et kerneområde for
markfirben. Markfirben er meget glade for soleksponerede skråninger. En
opfyldning af erosionsskåret vil i en periode yde optimale betingelser for
markfirbenet, indtil skråningen igen bliver tilgroet.
Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af
naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der
har betydelige konsekvenser for bilag IV arten Markfirben. Derfor vurderer
Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for
projektet.
Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en
konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
3
Projektbeskrivelse
Det erosionskår, der blev dannet i december 2013 bliver opfyldt med maksimalt
27 m 3 rent sand.
Opfyldningen indpasses bedst muligt i det omkringliggende landskab.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos
Slagelse Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og
Geodatastyrelsen.
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Slagelse Kommune skrev den 17-12-2014 bl.a. følgende:
”Vi kan oplyse at der er registreret markfirben forår/sommer 2014 på matriklen.
Og at kystskrænten er en del af et kærneområde for markfirben.
De resterende spørgsmål samt VVM-screening kan vi ikke nå at have færdig til
12. januar 2015. Vi bestræbe os på at igangsætte en screening i januar måned”.
Naturstyrelsen skrev den 16-12-2014 bl.a. følgende:
”Hvis sandfodringen bruges til løbende at stabilisere og vedligeholde stranden er
det nu styrelsens vurdering, at dette alene vil kræve en tilladelse efter lov om
kystbeskyttelse. Desuden vil sandfodring typisk sikre/kystbeskytte flere
ejendomme...”.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder 2 afgørelser.

Afgørelse om at give tilladelse til projektet,

afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.
Begge afgørelser kan påklages til miljøministeren.
For begge afgørelser gælder følgende:

Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige
forhold.

Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.

Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til
miljøministeren sammen med sagens akter.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
4
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Med venlig hilsen
Marianne Jakobsen
+45 40 44 15 33
[email protected]
Kopi til: Naturstyrelsen, Slagelse Kommune, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark,
Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og
Geodatastyrelse.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
5