Tilladelse til midlert... - Masterpiece .dk masterpiece.dk

Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Kystdirektoratet
J.nr. 15/00152-9
Ref. Marianne Jakobsen
26-02-2015
Tilladelse til midlertidig halmudlægning og sandfodring ved Ndr.
Strandvej 17, matr.nr. 121a Løkken Ladeplads, Furreby, Hjørring
Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til udlægning af halm som midlertidig
foranstaltning samt en mindre sandfodring på de vilkår som fremgår nedenfor.
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en
konsekvensvurdering for projektet.
Lovgrundlag
Midlertidig udlægning af halm og sandfodring på en kyststrækning kræver
tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr.
267 af 11/03/2009).
Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i
bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på
søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008).
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
1.
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller
ændringer af det godkendte projekt.
2.
Kommunen skal senest den 15-05-2015 meddele Kystdirektoratet, om
man er sindet at søge om en permanent sikring af redningshuset. Hvis
man ikke ønsker at søge om en permanent beskyttelse, skal den
midlertidige kystbeskyttelse (resterne af den) fjernes igen hurtigst muligt
og senest den 01-06-2015.
3.
Kystdirektoratet ([email protected]), skal underrettes umiddelbart efter
materialets permanente fjernelse.
I forbindelse med en fjernelse af materialet skal området bringes i en
stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden materiales udlægning,
som muligt.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
1
4.
Såfremt der viser sig uforudsete gener i forbindelse med udlægningen,
kan materialet kræves fjernet.
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og
godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i
henhold til anden lovgivning.
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer,
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for
et, i forbindelse med materialets udlægning eller etablering, opstået civilretligt
ansvar.
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for det udlagte materialets sikkerhed eller
stabilitet.
Såfremt udlægningen af materialet har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i
form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at
der indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet
iværksættes.
Begrundelse for tilladelsen
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage
en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står:
”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod
oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet,
fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning
af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse”.
Kystdirektoratet finder, at der kan gives midlertidig tilladelse til en mindre
sandfodring foran redningshuset og til udlægning af halmballer for at sikre
redningshuset indtil der bliver taget politisk stilling til, om man vil forsøge at
bevare redningshuset.
I forbindelse med stormen den 10. januar 2015 er Redningshuset beskadiget, og
klit og kørerampe foran huset skyllet væk. Huset ligger i dag på klitskrænten ud
mod stranden.
Hjørring Kommune er i gang med et udredningsarbejde der skal afklare, om og i
givet fald hvordan redningshuset kan bevares. For at sikre, at huset ikke
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
2
beskadiges yderligere før en endelig afgørelse er truffet, ønskes etableret en
midlertidig kystsikring umiddelbart foran redningshuset.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura
2000-områder.
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn
til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en
væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter.
Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af
naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der
har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag
IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en
konsekvensvurdering for projektet.
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af projektets begrænsede
omfang, afstanden til Natura 2000-området, og at udlægningen er tidsbegrænset.
Skulle der opstå gener i forbindelse med udlægningen, kan halmen kræves
fjernet.
Projektbeskrivelse
Hjørring Kommune ønsker tilladelse til at sandfodre foran redningshuset. I alt
søges om tilladelse til at sandfodre med 50-100 m3 sand. Sandet indvindes inden
for rammerne af eksisterende tilladelser ved Vestmolen i Hirtshals, alternativt
købes indvundet sand fra indsejlingssektoren i Hirtshals.
Herudover ønsker kommunen midlertidigt at udlægge 4-6 bigballer halm foran
sandfodringen. Bigballerne fjernes, når der er taget endelig stilling til, om og
hvordan redningshuset fremtidigt skal sikres.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har Kystdirektoratet hørt
Naturstyrelsen. Naturstyrelsen oplyser, at udlægningen af materialet forudsætter
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Naturstyrelsen har modtaget
ansøgningen.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder 2 afgørelser.

Afgørelse om at give tilladelse til projektet,
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
3

afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.
Begge afgørelser kan påklages til miljøministeren.
For begge afgørelser gælder følgende:

Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige
forhold.

Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.

Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til
miljøministeren sammen med sagens akter.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Med venlig hilsen
Marianne Jakobsen
+45 40 44 15 33
[email protected]
Kopi til: Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet,
Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk
Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
4