1. No category

HA 6. Semester - Bachelorafhandling
Forfattere:
Anders Holm Larsen
Studie-nr.: 201207664
Frederik S. Jeppesen
Studie-nr.: 201207656
Vejleder:
Laurits Moustgaard
De danske EPJ-systemer
Et kvantitativt og kvalitativt studie
Aarhus Universitet
Institut for Økonomi
Maj 2015
Tegn: 148.994
Forord
Formålet med denne bachelorafhandling har været, at undersøge og beskrive de danske EPJ-systemer med
henblik på, at lave en mere optimal samlet løsning end den eksisterende. Der har ikke fra nogen af
forfatterne på forhånd eksisteret et kendskab til emnet, hvorfor det har været en meget spændende og
udfordrende proces. Afhandlingen forsøger, at fremstille de forskellige synspunkter der hersker på
området, og dermed give forskellige syn på, hvad der er problemet, og hvad der kan gøres for løse det. Vi
vil gerne takke Steen Ørnstedt, Lene Dollerup, Kjeld Møller Pedersen, Anders Goul Nielsen og Bent Hansen
for at have medvirket i denne afhandling med forskellige vinkler og saglige svar. Vi vil også gerne sige tak til
de 68 respondenter der har svaret på vores spørgeskema. Ydermere vil vi gerne takke vores vejleder Laurits
Moustgaard for god sparring og hurtige svar.
Anders & Frederik
Side 2 af 69
Executive summary
This thesis concerns the Danish medical records every person has when he or she goes to the hospital for
treatment. This information is accessed and processed through IT, and there are currently five different
systems handling these processes - so called EPJ-solutions. Initially it was believed that these systems could
be replaced by a single one, and by that there was seen a possible potential for optimization. This has been
the motivation for this thesis. Not only optimization in regards to improving cost-cutting and time saving
but also making it easier for the people who work at the hospitals. By relieving them from some of their
workload, they would be given better circumstances to do their job. A more effective system could thereby
also potentially save lives. As it is today, there are a lot of complicated procedures involved when
information is distributed amongst hospitals from different regions of Denmark. It is not uncommon that xrays are posted, or faxed in this year of 2015. This massive potential for improvement was intriguing, and
the main reason as to why the Danish EPJ-systems were elected for further studies.
At first, it was essential to find out why we are in a situation today where we have five different solutions
managed by five different companies. The initial research showed that the Danish EPJ-development has not
been in a straight line. It is characterized by shifting political agendas and differences in the level of
ambition. Since the early beginning in 1995, there have been a lot of different attempts to streamline the
development processes, but none of them have been very successful. To find out what implications this had
to the common user, an initial quantitative survey was launched. In total it collected 68 responds, and it
was clear that the overall solution was not as clear cut as it was first believed to be. Some of the responds
were collected at Roskilde hospital, and this turned out to be a real eye-opener. The clinical processes are
complex, and it is not straightforward to develop and implement a single system that can contain all this.
Furthermore there are a lot of different aspects besides the everyday use that has to be considered. Legal
boundaries, political backing and the benefits of the national economy are all different subjects that have
to align in order to make a single system.
To understand these subjects better a series of qualitative interviews were carried out. A nurse, a health-IT
project manager, an IT-developer group vice senior president and an economist were all interviewed. They
provided new insight to the subject, and slowly an image of two different solutions joined the idea of
having only one EPJ-solution. A single-system solution still has a lot of up-sides, but by only having one
company, you eliminate the potential for competition, and create a monopoly situation. To avoid this
situation, the optimization can also be made possible through a model where you keep some of the existing
systems, but make a third storage center to distribute the data. Another way of optimizing the EPJsolutions and still avoiding the monopoly situation is to make the different solutions compatible with each
Side 3 af 69
other. If they all work as one you get both the competition, and an optimized solution. The problem is that
this has been tried numerous of times, without success. That would mean that the different companies
would have to open up their IT-architecture, and not a lot of companies seem willing to do so.
There was never found one solution that was better than the others, because of the very different up- and
downsides. Even so the results were presented for the chairman of the Danish regions Bent Hansen. And he
did not acknowledge that the problem was as big as we thought it to be. He claimed that the different
regions had a thriving collaboration and that the overall development was going in the right direction.
These are the topics discussed in this thesis.
Side 4 af 69
Indholdsfortegnelse
1 Indledning ................................................................................................................................................... 8
1.2 Problemformulering ............................................................................................................................ 9
1.3 Afgrænsning og definitioner ................................................................................................................ 9
2 Metodiske Overvejelser............................................................................................................................ 10
2.1 Undersøgelsesdesign ......................................................................................................................... 10
2.2 Etiske overvejelser ............................................................................................................................. 12
2.3 Kvantitative teknikker........................................................................................................................ 13
2.4 Kvalitative teknikker .......................................................................................................................... 16
2.5 Sekundære data................................................................................................................................. 21
2.6 Opsamling .......................................................................................................................................... 21
3 Den danske EPJ-udvikling ......................................................................................................................... 22
3.1 1995-1998 .......................................................................................................................................... 22
3.2 1998-2000 .......................................................................................................................................... 23
3.3 2000-2002 .......................................................................................................................................... 25
3.4 2003-2007 .......................................................................................................................................... 28
3.5 2007 – nu (overordnet plan): ............................................................................................................ 30
3.5.1 2007 – nu (Region Hovedstaden): .................................................................................................. 30
3.5.2 2007 – nu (Region Midtjylland): ..................................................................................................... 31
3.5.3 2007 – nu (Region Nordjylland): ..................................................................................................... 32
3.5.4 2007 – nu (Region Sjælland): .......................................................................................................... 32
3.5.5 2007 – nu (Region Syddanmark): ................................................................................................... 33
3.6 Opsamling .......................................................................................................................................... 33
4 Præsentation af resultater ....................................................................................................................... 34
4.1 Klinikernes syn på den nuværende EPJ-situation .............................................................................. 34
4.2 Hvad lægges der fra brugernes synspunkt vægt på, at et EPJ-system skal kunne? .......................... 44
4.3 Hvordan løses problemerne bedst? .................................................................................................. 46
4.3.1 En samlet løsning ............................................................................................................................ 46
4.3.2 Et paraplysystem ............................................................................................................................ 49
4.3.3 Et konsolideret system ................................................................................................................... 50
3.4.4 Opsamling ....................................................................................................................................... 51
5 De forskellige problemstillinger................................................................................................................ 52
Side 5 af 69
5.1 Den optimale løsning ......................................................................................................................... 52
5.2 Omstillingsparathed blandt brugerne ............................................................................................... 53
5.3 Teknisk niveau ................................................................................................................................... 55
5.4 Økonomi ............................................................................................................................................ 56
5.5 Lovgivning .......................................................................................................................................... 57
5.6 Politik og beslutningsprocesser ......................................................................................................... 58
5.7 Patientsikkerhed ................................................................................................................................ 60
5.8 Opsamling: ......................................................................................................................................... 61
6 Konklusion ................................................................................................................................................ 62
7 Outlook ..................................................................................................................................................... 64
7.1 Fremtidsudsigter for IT-driften på sygehuse: .................................................................................... 64
7.2 Hvad skal der til for at gøre studiet generaliserbart?........................................................................ 65
8 Litteraturliste ........................................................................................................................................ 66
9 Bilag .......................................................................................................................................................... 69
Side 6 af 69
Bilagsfortegnelse
Bilag 1 side 1:Spørgeskema
Bilag 2 side 3: Samling af kvalitative svar fra spørgeskemaer
Bilag 2.1 side 3: Spørgsmål 3
Bilag 2.2 side 8: Spørgsmål 7
Bilag 2.3 side 12: Spørgsmål 12
Bilag 3 side 16:Transskriberinger af interviews
Bilag 3.1 side 16 Steen Ørnstedt d. 24/03 kl: 13:30-15:00
Bilag 3.2 side 41 Lene Dollerup d. 30/03 2015 kl: 08.45-09:30
Bilag 3.3 side 55 Kjeld Møller Pedersen 08/04 2015 kl: 08:00 – 08:15
Bilag 3.4 side 57 Anders Goul Nielsen 08/03 2015 09:30-10:00
Bilag 4 side 66: Mailkorrespondance med Bent Hansen
Bilag 4.1 side 66: Indledende spørgsmål
Bilag 4.2 side 67: Bent Hansens svar
Tabel- og figurfortegnelse:
Figur 1 side 17: De forskellige interessenter, og hvilket overordnede spørgsmål der ønskedes afklaret
Figur 2 side 22: Tidslinje over den danske EPJ-udvikling
Figur 3 side 34: Spørgsmål 1: Hvilken region arbejder respondenterne i?
Figur 4 side 35: Spørgsmål 2: Arbejdstid med EPJ-systemer pr. uge.
Figur 5 side 36: Spørgsmål 4: Er du tilfreds med brugervenligheden I dit nuværende EPJ-system?
Tabel 1 side 37: Krydstabel mellem region og tilfredshed med brugervenlighed.
Figur 6 side 38: Spørgsmål 5: Er du generelt tilfreds med dit nuværende EPJ-system?
Tabel 2 side 39: Krydstabel mellem regioner og generel tilfredshed.
Tabel 3 side 40: Krydstabel mellem brugervenlighed og generel tilfredshed
Tabel 4 side 41: Krydstabel mellem regioner og kendskab til fremtidsplaner
Figur 7 side 42: Spørgsmål 9: Hvordan vurderer du det tværeregionale samspil I EPJ-sammenhænge?
Figur 8 side 42: Spørgsmål 10: Hvor ofte opstår der ventetid på patientrelaterede materialer fra andre
regioner?
Figur 9 side 43: Spørgsmål 6: Hvordan fungerer samspillet mellem dit lokale EPJ-system og E-journalen?
Figur 10 side 44: Spørgsmål 11: Er derefter din mening behov for et samlet tværregionalt EPJ-system I hele
Danmark?
Figur 11 side 46: De forskellige løsningsmuligheder illustreret.
Figur 12 side 53: Elementer der skal være på niveau for at skabe et fundament for en samlet EPJ-løsning
Side 7 af 69
1 Indledning
Det ses til tider, at danskere bliver indlagt, eller går til vagtlægen på sygehuse i regioner, hvor de ikke er
permanent bosatte. Det kunne eksempelvis være sommerhusejere, feriegæster mv. Ved sådanne
indlæggelser eller vagtlægebesøg har læger og sygeplejersker svært ved at se patientens journal fra dennes
hjemregion, da hver region i Danmark har sit eget journalføringssystem (EPJ-løsning). En EPJ-løsning i en
region kan med Danmarks nuværende EPJ-landskab ikke kommunikere med de øvrige regioners EPJsystemer, og det kan derfor tage lang tid at fremskaffe patientens journal. Tid der kunne have gået med at
behandle patienten, men som sygeplejersker og sekretærer i stedet bruger på at fremskaffe patientens
kritiske kliniske informationer. Der er altså her en lang arbejdsgang, der burde kunne effektiviseres, således
at der ville kunne behandles flere patienter på kortere tid. Det skal dog siges, at Danmark er blandt de
førende i verden, når det kommer til anvendelse af IT i sundhedssektoren, men det er ikke en grund til ikke
at ville mere endnu (Herning 2015). Moderne behandlingsformer stiller stadigt større krav til IT, og det kan
være kritisk, især ved akutte indlæggelser, hvis patienten for eksempel ikke kan tåle en bestemt type
medicin, er overfølsom overfor nogle medikamenter eller har kroniske sygdomme. Det kan med andre ord
handle om liv og død, at klinikere nemt og hurtigt kan se den pågældende patients kritiske kliniske data.
Ved akutte indlæggelser er det nogle gange et spørgsmål om minutter, der afgør om patienten overlever
eller dør. Med de midler der i Danmark bliver bevilget til sygehusdrift og IT-optimering, kan det for en
udefrakommende virke mystisk, at Danmarks EPJ-landskab ikke kan laves bedre. Nærværende afhandling
vil tage udgangspunkt i denne forundring, og overordnet set forsøge at give svar på, om et andet EPJlandskab er nødvendigt og i givet fald, hvordan dette i fremtiden da skulle se ud. Afhandlingen vil forsøge at
give svar på dette, ved først at afdække hvordan vi i Danmark er nået frem til det EPJ-landskab der
eksisterer i dag, og hvilke institutioner og mekanismer der har påvirket udviklingen. Herefter vil behovet for
et andet EPJ-landskab afdækkes for til slut at diskutere de forskellige løsningsmuligheder, og deres
konsekvenser. På baggrund af dette stilles problemformuleringen i afsnit 1.2.
Side 8 af 69
1.2 Problemformulering
Hvordan kan et fremtidigt fælles dansk EPJ-landskab se ud?

Set i et historisk perspektiv, hvordan er vi da nået til den model vi har i dag?

Er der et behov for et nyt samlet EPJ-landskab?

Hvilke konsekvenser, både positive og negative, vil indførelsen af en mulig løsning have?
1.3 Afgrænsning og definitioner
Der vil i denne afhandling kun blive set på EPJ-systemer på de offentlige sygehuse. Problematikken er også
relevant for privathospitaler og praktiserende læger, men det er ikke undersøgt nærmere her.
Der vil udelukkende blive set på systemerne fra et dansk perspektiv. Man kunne også have set på en mulig
fremtidssikring overfor udlandet, men det falder uden for det overordnede problem, og er ikke blevet
undersøgt. Det konkrete tekniske aspekt af hvordan systemerne fungerer, er uinteressant i forbindelse med
denne afhandling, og vil heller ikke blive diskuteret yderligere.
Der skildres i afhandlingen mellem ”klinikere” og ”brugere”. ”Klinikere” omfatter særskilt læger og
sygeplejersker, mens alt personale på sygehuset der arbejder med EPJ-systemerne går under kategorien
”brugere”, og altså hermed også læger og sygeplejersker.
I afhandlingen sondres der mellem et EPJ-system og en EPJ-løsning. EPJ-løsningen refererer til samspillet
mellem de forskellige EPJ-systemer, mens EPJ-systemer er de særskilte udbyderes software i EPJ-løsningen.
Desuden er der blevet arbejdet med EPJ ud fra en definition som originalt blev formuleret til indledningen
af et spørgeskema:
”I undersøgelsens øjemed defineres et EPJ-system som et system der kan håndtere patientjournaler,
røntgenbilleder etc. i relation til en patient på tværs af fagområder. Denne håndtering kan både ske
indenfor det enkelte hospital, den enkelte region og potentielt på tværs af de danske regioner. Samtidig er
der i EPJ-systemet indarbejdet et bookingsystem der kan sende og modtage sygehus-, operations- og
røntgenhenvisninger etc., enten til/fra samme hospital, et andet hospital indenfor regionen eller et andet
hospital i en anden region. I bookingsystemet er der samtidig mulighed for vedlæggelse af bilag der har
relation til henvisningen.”(Se bilag 1)
Side 9 af 69
2 Metodiske Overvejelser
2.1 Undersøgelsesdesign
For at nå et dybere lag af forståelse, har det i denne undersøgelse været nødvendigt, både at anvende
kvantitative samt kvalitative dataindsamlingsteknikker. Indledningsvist blev den generelle stemning til
emnet undersøgt ved et spøgeskema, mens der efterfølgende er blevet foretaget mere dybdegående
ekspertinterviews. De vil i de efterfølgende afsnit forsøges adskilt og beskrevet, men det er en svær
sondring, og der vil forekomme overlap.
Denne undersøgelse er ikke repræsentativ i forhold til at belyse den præcise situation for alle brugere og
interessenter til emnet. Der er tale om en vilkårlig undersøgelse, eller et forstudie om man vil. En stor og
generaliserbar undersøgelse ville skulle bygge på en forundersøgelse. En forundersøgelse der ikke findes.
Derfor har dette studie sin berettigelse, og derfor er metode vægtet højt, skulle der på et senere tidspunkt
laves videre undersøgelser. Der tilstræbes med andre ord analytisk generaliserbarhed.
Afhandlingens overordnede undersøgelsesdesign kan ses som et casestudie, med det danske EPJ-landskab
som den egentlige case. Det har som sagt ikke været meningen at lave en repræsentativ undersøgelse med
store stikprøver. Havde det været en ambition, ville der have været tale om et statisk studie. Det har heller
ikke været intentionen at se på EPJ i en før og efter sammenhæng, det dynamiske studie, men at undersøge
emnet til bunds og anvende både kvantitative og kvalitative metoder. Derfor er der tale om et casestudie
(Andersen 2008).
Hovedformålet med afhandlingen har været, at afdække en stor samfundsmæssig problemstilling, hvorfor
afhandlingen er lavet som en induktiv undersøgelse. Det vil sige, at der ikke forelægger tilgængelige teorier
om emnet som man kan bevise. Der er i stedet taget udgangspunkt i originale empiriske undersøgelser hvor
man ultimativt set ville kunne sammenstykke en teori/model, der kunne give en optimal løsning på
problemet. Dette aktuelle problem er så komplekst, at det ikke har været muligt at lave en samlet løsning,
men det er et tema for afhandlingen, og det vil blive belyst nærmere løbende. Som supplement til
diskussionen omkring induktion/deduktion anvendes artiklen ”The challenge of Problem-Oriented
Research”(Lawrence 1992), i undersøgelsesdesign-struktur henseende. Ikke at forveksle med
problemløsende undersøgelser, hvor der stilles nogle helt andre krav til stikprøvestørrelse (Malhotra, Birks
et al. 2012). Artiklen ” The challenge of Problem-Oriented Research”(Lawrence 1992) har som
hovedbudskab, at kvalitative undersøgelser skal have sit afsæt i empiri og ikke teori. Den induktive
undersøgelse. Desuden opstiller ” The challenge of Problem-Oriented Research”(Lawrence 1992)
retningslinjer for, hvordan man strukturerer selve forskningsprocessen. I alt er der syv retningslinjer, som
har været mere eller mindre anvendt i denne sammenhæng. De vil kort blive gennemgået for at vise, hvilke
Side 10 af 69
overordnede strukturelle overvejelser der har været i undersøgelsesdesignet. Nedenstående trin er direkte
oversat fra engelsk i den førnævnte artikel(Lawrence 1992, side 140, søjle 2, linje 25 fra bunden):
1. Udvælg et problem på baggrund af grundige observationer og åbenhed overfor forskellige inputs
2. Lav indledende feltundersøgelser for at skabe et overblik
3. Undersøg relevant teori for at afsøge om problemet er blevet beskrevet før
4. Vælg dataindsamlingsmetoder og analysemetoder
5. Lav en systematisk dataindsamling
6. Analyser og generaliser
7. Præsenter resultaterne så de er anvendelige for de ansvarlige beslutningstagere, og på en måde så
de er tilgængelige for den akademiske verden
Listen skal ikke nødvendigvist ses som værende kontinuerlig, og der har været foretaget overlap. Ideen til
afhandlingen opstod ved, at et familiemedlem til en af forfatterne blev indlagt, og fejlbehandlet fordi
relevante informationer ikke var tilgængelige for det lægefaglige personale. Det resulterede i en forestilling
om, at det måtte kunne gøres bedre (trin 1). For at få mere konkrete svar på hvilke holdninger der var til
emnet, blev der udarbejdet et spørgeskema, som der vil blive vendt tilbage til i afsnit 1.4. Skemaet blev
blandt andet delt ud på en ”feltundersøgelse” på Roskilde Sygehus, hvilket bliver kategoriseret som trin 2
på ovenstående liste. For at se, om der var belæg for gå videre med tesen om at lave ét samlet system, blev
68 respondenter adspurgt, og det var tydligt, at der var baggrund for at gå videre. Desuden hjalp de til at
give et overblik over, hvad de helt konkrete problemstillinger med den daglige brug af EPJ var. Det har
været afsættet for de videre undersøgelser, og fundamentet for afhandlingen. Trin 3 omhandler
afsøgningen af eksisterende litteratur og teorier, og på trods af at EPJ-systemer har været et stærkt
debatteret emne, har det ikke været muligt at finde forudgående undersøgelser med den samme vinkel,
som denne afhandling har anlagt. Et eksempel på debatten kunne være notatet ”Myter om sundheds IT og
elektronisk patientjournal”(Danske Regioner 2008). Tilgængelige rapporter omhandler oftest
tilfredshedsundersøgelser og forslag til optimering af arbejdsgange ved hjælp af sundheds-IT, men der er
ikke fundet forsøg på at undersøge muligheden for at lave en samlet løsning. Derfor vil denne afhandling
hovedsageligt bygge på originale data, men der vil blive anvendt resultater fra andre undersøgelser, hvor
det har givet mening. Anvendte teorier vil ikke omhandle EPJ-systemer, men emner som metode,
implementering etc.
Foruden spørgeskemaerne, blev der valgt 5 nøglegrupper. En person fra hver af disse grupper blev udvalgt
og interviewet, for tilsammen at give en forståelse af de interessekonflikter der eksisterer, og komme den
Side 11 af 69
bedste løsning nærmere(trin 4 og 5). Med alt data indsamlet, blev analysen sat i gang(trin 6). Denne
afhandlings formål er, som førnævnt, ikke at lave en generaliserbar repræsentativ undersøgelse, men at
afdække problemstillingen, nogle af de forskellige interessenters holdninger til problemet, samt beskrive de
data der er blevet indsamlet på den mest hensigtsmæssige måde. Dermed falder sidste del af trin 6 om at
generalisere uden for denne undersøgelse. Trin 7 handler om, at præsentere afhandlingen så den formidler
de fundne resultater på en forståelig måde både for den akademiske verden, for de mennesker der
optræder i afhandlingen, samt for dem hvorved beslutningsmagten ligger. Dette er blevet tilstræbt, og
resultaterne er søgt præsenteret for dem, der har en reel indflydelse på emnet. Se blandt andet
korrespondancen med Bent Hansen (Bilag 4.2).
2.2 Etiske overvejelser
Qua at afhandlingen omhandler et emne, hvor man har kunnet risikere at få adgang til personfølsomme
oplysninger, samt eksempler på konkrete behandlingssager, har det i hele forløbet været vægtet højt, at de
etiske aspekter har været på plads. Udgangspunktet har været ”Vejledende retningslinjer for Forskningsetik
i Samfundsvidenskaberne” (Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 2002), som er en artikel udgivet for at
give ansøgere til Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd retningslinjer for, hvordan de skal agere
for, at komme i betragtning til at blive optaget. Som udgangspunkt påpeges det, at det skal overvejes, om
der forekommer afhængighedsforhold af den ene eller den anden art, der kan påvirke den endelige
konklusion på afhandlingen. Nærværende afhandling bygger på interviews der, med overlæg, er blevet
foretaget i forskellige meningsgrupper netop for at modvirke en unuanceret og ensidig beskrivelse. På den
måde undgås situationer der kunne tolkes som afhængighedsforhold. Det er i det hele taget blevet
tilstræbt ikke at lave ” fortegnede eller ufuldstændige fremstillinger”(Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd 2002, side 4, linje 16) af nogen art.
Det har været vigtigt, at møder, telefonsamtaler og lignende er blevet holdt på de adspurgtes præmisser.
Det vil sige, at det har skullet passe med deres kalender, og har skullet foregå på et sted, de kunne tilgå
nemt og hurtigt. Alt sammen for at undgå at være til ”unødigt besvær og ulempe”(Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd 2002, side 1, linje 7 fra bunden). I forbindelse med de anonyme spørgeskemaer, er der blevet
gjort meget ud af, at dem der vil være anonyme, men stadig gerne har villet modtage resultater fra
undersøgelsen, har haft mulighed for at kunne gøre dette. I indledningen til spørgeskemaet blev der
opfordret til, at man kunne skrive sin afdelings mailadresse i det afsluttende kommentarfelt, hvorefter der
ville blive sendt en opfølgende e-mail til denne (Se evt. bilag 1). Dette har været for ikke at risikere en mulig
identificering af respondenterne overfor sygehusledelsen eller andre overordnede, der måtte befinde sig
på en mailliste.
Side 12 af 69
Alle adspurgte har fået at vide, at det har været et tilbud at medvirke, og at der på ingen måde har været
tale om tvang. Muligheden for ikke at være med er da også blevet anvendt af enkelte, hvilket er blevet
respekteret. Alle der har medvirket i et ekspertinterview, er indledningsvist blevet adspurgt direkte om
samtalen måtte optages samt om deres navn måtte bruges i citationssammenhænge. Desuden har det
været et nærværende emne, at der ikke er blevet spurgt til konkrete personsager, eller til forhold der på
anden måde kunne kompromittere en evt. tavshedspligt. Enkelte har efterspurgt muligheden for, at få det
de citeres for, til gennemlæsning, hvilket er blevet imødekommet, men det har på ingen måde censureret
den endelige afhandling. Slutteligt er alle medvirkende blevet tilbudt, at få tilsendt den endelige afhandling,
hvilket de fleste har takket ja til.
2.3 Kvantitative teknikker
De kvantitative metoder i nærværende afhandling er blevet anvendt som en måde at indlede
undersøgelserne på. Fordelen ved de kvantitative teknikker er, at man kan give et helt klart svar på et
spørgsmål, f.eks. i form af en procentuel fordeling, illustreret grafisk. En ulempe kan være, at svarene bliver
for unuancerede, og der går forklaring tabt, men som et overbliksværktøj har teknikkerne bestemt sin
berettigelse, og det er også sådan de er blevet anvendt her. Det første tiltag der blev anvendt til at
indsamle konkrete information, var et spørgeskema. Det gav en forståelse for om der reelt var et problem
med de danske EPJ-systemer. Målet med spøgeskemaerne var ikke at lave en generaliserbar undersøgelse
for hele Danmark, men at få min. 50 besvarelser som kunne give et indblik i hvordan situationen var, og
hvilke mulige indgangsvinkler man kunne forfølge. Dermed er der tale om at spørgeskemaet forsøger, at
ramme og beskrive en fokuseret gruppe, hvor man ikke kan udtale sig om andre end de adspurgte
(Malhotra, Birks et al. 2012).
Formidlingen af spørgeskemaerne foregik via en dataindsamlingsudbyder www.qualtrics.com. Ifølge deres
hjemmeside er de den førende udbyder af online dataindsamlingssoftware (Qualtrics, 2015). Om det er
sandt vides ikke, men oplevelsen med programmet var tilfredsstillende, og mulighederne for at tilpasse
spørgeskemaets svarmuligheder og generel opsætning var bedre end, hvad der umiddelbart ellers har
været til rådighed. Desuden blev 13 af spørgeskemaerne uddelt på Roskilde Sygehus ved personligt
fremmøde foran personalekantinen. Efter forudgående aftale med ledelsen fra Roskilde og Køge Sygehus,
blev der givet lov til, at der torsdag d. 12/03 2015 var mulighed for at dele spørgeskemaer ud til personale,
der måtte have lyst til at medvirke. Tidsrammen var fra klokken 12:00-14:00, og da der som førnævnt kun
blev indsamlet 13 besvarelser, var det på det område ikke en ubetinget succes. Det bidrog dog med en
indgang til den verden, der er blevet forsøgt beskrevet, og det gav en indsigt, man ellers ikke ville have haft
Side 13 af 69
mulighed for at få. Man kan, som udefrakommende, have svært ved at forstå det pres og arbejdstempo den
enkelte medarbejder er underlagt på et sygehus. Selvfølgelig med variationer, men generelt har det været
oplevelsen, at det er en meget stresset gruppe mennesker. Ideen var, at de kunne tage spøgeskemaet med
ind i kantinen og udfylde det, mens de spiste deres frokost, men det blev hurtigt klart, at det ikke var den
ideelle løsning. Spørgeskemaet fylder en A4-side hvor der er skrevet på for- og bagside (Se evt. bilag 1). I alt
er der 12 spørgsmål hvoraf de ni er kvantitative og tre er kvalitative. Derfor kræver det også lidt mere af
respondenten, hvilket nok var medvirkende til, at de blev fundet lidt uoverskuelige. Spørgsmålene hvor
intentionen var, at der skulle svares med fritekst, blev i nogle tilfælde sprunget over, eller i bedste fald blev
foreslåede emner i spørgsmålsformuleringen understreget som svar.
Her virkede spørgeskemaerne meget bedre online, hvor besvarelserne bærer præg af, at det har været
muligt at svare i en selvvalgt periode med tid til refleksion. Det er også herfra de resterende 55 besvarelser
stammer fra. Disse blev indsamlet ved at skrive direkte til ledelsen på de forskellige sygehuse. I et forsøg på
at sprede undersøgelsen ud, blev der skrevet til ét sygehus fra hver region. Der var tale om Rigshospitalet,
Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Roskilde Sygehus.
Århus Universitetshospital og Rigshospitalet i København har aldrig vendt tilbage på henvendelsen. For
alligevel at få enkelte svar fra de regioner, blev det meget kort forsøgt at lave en convenience-sampling
(Malhotra, Birks et al. 2012). Her tager man udgangspunkt i sit eget netværk, men man risikerer dermed
også at få svar med bestemte bias. Det var ikke nogen succes, og i alt udgør de en meget lille del af de
samlede adspurgte. Aalborg Universitetshospital ønskede desuden ikke at være med, men heldigvis havde
Sygehus Vendsyssel i Hjørring mulighed for at træde ind i stedet. Odense Universitetshospital har også
medvirket i undersøgelsen. Det vil altså sige, at spørgeskemaerne blev delt ud igennem kontaktpersoner på
sygehusene i Odense og Hjørring, men i realiteten kan medarbejdere fra andre hospitaler godt optræde i
undersøgelsen. Det vides ikke hvem der er på de maillister, der er blevet sendt til, kun at Odense sendte ud
til et eksisterende brugerpanel for driftsoptimering og IT, og at Vendsyssel sendte linket videre til alle læger
og ledende sygeplejersker. Da der kun er blevet kommunikeret igennem mail-korrespondancer, kan det i
realiteten ikke vides, om de respektive kontaktpersoner har haft forskellige dagsordener i forhold til emnet.
Desuden kan respondenter, der har svaret på spørgeskemaet, teoretisk set have videresendt skemaet til
personer med samme holdning som dem selv. Dog vurderes ingen af de ovenstående scenarier at være
sandsynlige, da der er registreret meget forskelligt lydende besvarelser. Et sidste tiltag til at indsamle svar
har været, at der i forbindelse med den førnævnte ekskursion til Roskilde Sygehus, skulle sendes et opslag
ud på forhånd til ophængning på kantinen. På denne notits påførtes der en QR-kode med et link til
spørgeskemaet. Det vil sige, at en bruger med sin telefon i lommen, ville kunne have scannet koden og
Side 14 af 69
kommet direkte til spørgeskemaet. Det vurderes dog, at det ikke er en mulighed, der har været benyttet i
et særligt stort omfang.
Således blev spørgeskemaet distribueret, hvilket leder videre til dets opbygning. Alle konkrete stillede
spørgsmål vil blive gennemgået i afsnit 3, og er desuden at finde i bilag 1. Spørgeskemaet er med overlæg
blevet konstrueret på en måde, så de endelige data består af binære variable, skalasvar og fritekst. På den
måde har det været muligt at illustrere svarene grafisk, og opstille crosstabs mv. Skalaer er opstillet med et
ulige antal svarmuligheder så der med et neutralt valg i midten er en symmetrisk fordeling på begge sider.
Et eksempel kunne være spørgsmål 10 (Bilag 1), hvor der bliver spurgt til hvor ofte der opstår ventetid pga.
tværregionale EPJ-arbejdsgange. Her er skalaen:
Meget ofte
Ofte
Neutral
Sjældent
Aldrig
Man kunne have lavet to yderligere svarmuligheder og dermed nuanceret besvarelsen mere, men det
syntes ikke at give mening at graduere svaret yderligere i denne sammenhæng. Det ville man dog med
fordel kunne have gjort ved spørgsmål 2 (Bilag 1). Her blev der spurgt til, hvor lang tid der bruges i EPJ på
en gennemsnitlig arbejdsuge. De endelige indsamlede svar viser sig som en meget venstreskæv fordeling,
hvilket vidner om, at EPJ-systemerne bliver brugt i langt højere grad, end det var forventet. Det vil sige, at
svarene er unuancerede. Det vil der blive vendt tilbage til i afsnit 3.2. Tilbage til spørgsmål 10 og
ovenstående svarmuligheder ses det, at den spænder over de ”positive” svar fra højre mod venstre. Med
”positive” svar menes der de svarmuligheder, der er venligst stillet overfor den nuværende EPJ-løsning. I
spørgsmålet forinden, spørgsmål 9, er der med vilje blevet spurgt med en omvendt skala. Altså de
”positive” svar fra venstre mod højre. Det er gjort for at holde respondenten opmærksom, og for at give et
praj om respondenten bare har sat kryds i samme felt hele vejen ned gennem spørgeskemaet. Spørgsmål 9
gik på at vurdere samarbejdet på tværs af regioner i EPJ-sammenhænge og skalaen var:
Meget godt
Godt
Neutral
Dårligt
Decideret hæmmende
Formuleringen ”decideret hæmmende” er en smule kontroversiel, og er også blevet kommenteret i et
enkeltstående tilfælde. Man kunne have skrevet ”meget dårligt”. En anonym respondent skriver:
”Desuden er "decideret hæmmet" en meget værdiladet svarmulighed. burde som i den anden ende hedde
meget dårligt” (bilag 2.2, side 10, linje 15)
Respondenten har forinden givet udtryk for, at denne ikke er tilfreds med de kvalitative svarmuligheder.
Det forstås at respondenten hellere så et rent kvantitativt spørgeskema, men det er jo netop det, der er
forsøgt blandet sammen for at give en dybere forståelse. Man kan derfor have personen mistænkt for at
Side 15 af 69
have set sig sur på hele projektet, men han kan dog have en pointe i at svarmuligheden ”Decideret
hæmmende” har en ladning. Det har ikke været intentionen at lave ledende svarmuligheder, men
simpelthen at give de brugere der har været meget utilfredse, muligheden for at vise det. Desuden er der
kulturelt betingede betoninger og opfattelser af skrift, som gør at de forstås forskelligt. Det danske
sprognævn skriver i en artikel på deres hjemmeside (Det danske sprognævn 2015, side 1, linje 16):
”… tekster bliver meget uensartede fordi alle har forskellige opfattelser af hvad en forståelig og
imødekommende tekst er”
Citatet er taget med for at vise, at det er et generelt fænomen, at afsenderes budskab modtages på
forskellige måder, simpelthen fordi der er forskel på hvad man opfatter med den skrevne tekst. Det har ikke
været tænkt som en svarmulighed med større vægt en dens modpol, men man kan diskutere om denne
skulle have heddet ”decideret arbejdsfremmende”. Diskussionen er meget vigtig, og det er bestemt noget
der er taget til efterretning.
Foruden de kvantificerbare data, blev der også indsamlet kvalitative data. Det efterfølgende afsnit vil
beskrive denne proces.
2.4 Kvalitative teknikker
De kvalitative teknikker i denne afhandling, er blevet brugt i forbindelse med fritekstsvar i
spørgeskemaerne og ekspertinterviews. Ekspertinterviewsene er blevet afholdt som opfølgning på de
kvantitativt indsamlede resultater i spørgeskemaerne, fordi at man med kvalitative metoder kommer et lag
dybere.
Som tidligere nævnt, er de interviewede personer blevet udvalgt ud fra et bestemt område af ekspertise.
Nedenstående figur 1 er fremstillet for at give et overblik over, hvilke grupper af interessenter der har haft
interesse, og hvilke overordnede spørgsmål der søgtes en forklaring på. Rækkefølgen de optræder i, er ikke
tilfældig. Ideen har været, at nogle af de diskuterede emner skulle bruges og præsenteres til det næste
interview. De blev ikke afholdt helt i den rækkefølge, men dog således, at data kunne bruges efter
hensigten.
Side 16 af 69
Figur 1 - De forskellige interessenter, og hvilket overordnede spørgsmål der ønskedes afklaret. Kilde: Egen tilvirkning
Ud fra de forskellige grupper, blev der udvalgt en person. Deres baggrund, og kriterierne for at deres
udsagn har vægt, er som følger:
Sygeplejersken der er blevet udvalgt, er Lene Dollerup. Hun har været færdiguddannet sygeplejerske i 4 år,
men har allerede arbejdet på flere forskellige afdelinger. Vigtigst af alt har hun fungeret som superbruger i
MidtEPJ med ansvar for de kliniske processer. Det har betydet, at hun har været involveret i
implementeringen af opdateringer, og har haft en undervisningsfunktion af flere omgange. Derfor har hun
en indsigt i, hvordan de forskellige systemer taler sammen, og hun har desuden en indsigt i de praktiske
foranstaltninger med hensyn til at implementere et EPJ-system. I øjeblikket arbejder hun på skadestuen på
Århus Kommunehospital. Interviewet foregik på BSS d. 30/03 2015. (Se evt. bilag 3.2, side 41)
Den EPJ-ansvarlige er Steen Ørnstedt fra Region Hovedstaden. Han er Sektionschef hos Center for IT,
Medico og Telefoni (CIMT), og har været med i EPJ-udviklingen i en lang årrække. CIMT er blandt andet
ansvarlige for Region Hovedstadens sundheds-IT. Oprindeligt er Steen Ørnstedt sygeplejerske, men han har
siden læst IT på Aalborg Universitet for at kunne arbejde med EPJ, og har desuden også været involveret i
Medcom. Medcom uddybes senere. Han har været med i EU-udbudsprocessen, og det endelige valg af det
overordnede EPJ-system EPIC, der skal implementeres i Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2016. I
det hele taget, er hans indsigt på området unik, og hans kommentarer vil blive brugt i flere sammenhænge.
Interviewet foregik på Rigshospitalet, Blegdamsvej 58 i København d. 24/03 2015. (Se evt. bilag 3.1, side 16)
Systematic i Århus udbyder blandt andet EPJ-løsninger og de var derfor oplagte at tage kontakt til. Her ville
Anders Goul Nielsen gerne stille op til interview. Hans titel er Group Senior Vice President, Product &
Services, Healthcare, og hans opgaver består i at vedligeholde kontrakter med eksisterende kunder. Efter
eget udsagn ville en dansk titel være udviklingsdirektør. I og med at Systematic har leveret løsninger og
været med i udbud, har de som firma en stærk viden om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.
Anders Goul Nielsen bidrager blandt andet til diskussionen med en mulig løsning og flere tekniske
synspunkter. Interviewet fandt sted d. 08/04 2015 i Århus på Søren Frichs Vej 39, som er Systematics
hovedkvarter i Danmark. (Se evt. bilag 3.4, side 57)
Side 17 af 69
Kjeld Møller Pedersen blev kontaktet indledningsvist med henblik på at få udtalelser fra en
sundhedsøkonom, og han indvilligede i at lave et telefoninterview. Kjeld Møller Pedersen har i en lang
årrække været involveret i debatten om de danske EPJ-systemer, og har udgivet en række publikationer om
sundheds-IT. Han er ansat ved Syddansk Universitet ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, og er
desuden cand.oecon. Dette interview er i blevet brugt som et diskussionselement i, hvad der er den
optimale løsning, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser der kommer heraf. Interviewet fandt sted d.
08/04 2015 via telefon. (Se evt. bilag 3.3, side 55)
Det naturlige valg i forhold til at se på de politiske beslutningsprocesser, var en person med indflydelse på
alle danske regioner. Bent Hansen er formand for Danske Regioner, og det må antages, at han i kraft heraf
har en indsigt i hvilke overordnede politiske beslutningsprocesser der er gældende. Han er desuden
formand for Region Midtjylland, og han giver et bud på hvordan den aktuelle situation ser ud, og hvad den
optimale EPJ-løsning er. Bent Hansen har igennem sin sekretær takket nej tak til et personligt interview,
men har indvilliget i at svare på en række skriftlige spørgsmål. Spørgsmålene blev sendt afsted d. 08/04
2015 og svarene blev modtaget d. 22/04 2015. (Se evt. bilag 4, side 66)
Der er i denne afhandling tale om ekspertinterviews. Man kunne have valgt andre former, der også ville
have haft sin berettigelse, eksempeltvist fokusgruppeinterviews (Andersen 2008). Grunden til at
fokusgruppeinterviews ikke er blevet valgt, er at der er nogle markant større planlægningsudfordringer.
Den gruppe af personer der har haft interesse for denne afhandling, har som oftest en travl hverdag.
Desuden risikerer man, at meninger går tabt. Den enkelte kan føle sig presset af gruppen, hvis der sidder
stærke personligheder med markante holdninger. Desuden kan det være svært som interviewer at
overskue flere mennesker på samme tid, i det at der oftest bliver talt ikke bare med stemmen, men også
med kropssprog, toneleje osv. (Eriksson, Kovalainen 2008). Alle er ting der ikke optræder på en
transskriberet optagelse, hvorfor enkeltinterviews, nærmere bestemt ekspertinterviews, er blevet anvendt
her. Et ekspertinterview er en form for semistruktureret dybdeinterview (Eriksson, Kovalainen 2008). Der er
en række faldgruber ved denne form, blandt andet, at magtforholdet mellem intervieweren og den
interviewede kan skifte. Det vil resultere i, at det der bliver talt om, reelt set ikke har nogen relevans for
afhandlingen. Udgangspunktet var her et forholdsvist struktureret interview med ca. 10-15 spørgsmål. Ret
hurtigt blev det dog klart, at det var meget svært at fastholde den interviewede til denne form for spørgsvar, spørg-svar, og helt naturligt blev det mere i en form af samtale. Der blev altså taget et skridt i den
semistrukturerede retning. På trods af denne ændring, blev spørgsmålene alligevel besvarede, og dermed
blev formålet med interviewsene opfyldt.
Side 18 af 69
Alle interviewede er udvalgt, netop fordi de har en bestemt baggrund, og dermed også en bias. Det er ikke
et kritisk element i sig selv, da de netop er blevet spurgt til deres personlige vurdering i kraft af, at de
optræder som eksperter. Så længe man er klar over dette, og ikke opfatter en bestemt holdning som mere
sand end en anden, er der ikke nogen problemer heri.
På trods af, at spørgsmålene flyttede sig i en semistruktureret retning, vil de overvejelser der har været i
forbindelse med formuleringerne alligevel blive diskuteret, da de fortæller noget om indgangen til
afhandlingen. Først og fremmest har alle spørgsmål været nedskrevet i en bog, som var med til møderne.
Ingen computere var fremme under interviewsene, da de skaber en barriere mellem intervieweren og den
interviewede. Inden hvert interview blev det overordnede mål med interviewet helt konkret skrevet ned.
Det bevirkede, at der ikke blev talt ud af tangenter alt for længe, selv om den interviewede tog teten.
Derefter blev spørgsmålene skrevet ned, med intentionen om, at stille dem i en rækkefølge efter følgende
struktur: (alle interviews er transskriberede og er at finde i bilag 3.1 - 3.4)

”Må dit navn nævnes i den endelige afhandling, og må denne samtale optages?” Dette var altid det
indledende spørgsmål, og blev stillet af etiske årsager (se evt. afsnit 1.2).

En kort præsentation af interviewerne, afhandlingens mål, formålet med interviewet og de
forventninger der var til den interviewede.

Indledende spørgsmål som omhandlede den konkrete persons professionelle baggrund. Det kunne
være: Din titel er XX. Hvordan ser dine arbejdsopgaver ud, og hvor længe har du været på din
nuværende arbejdsplads? Spørgsmålet blev stillet dels for at lave en naturlig åbning, og dels for at
fjerne eventuelle nerver der måtte være fra den interviewedes side. For de fleste er det en
unaturlig situation at være med i et interview, så en uformel åbning hvor de skal tale om sig selv,
fungerer som en måde at bryde isen på.

Herefter ville spørgsmålet: ”er du tilfreds med den løsningsmodel der er i dag med hensyn til de
danske EPJ-systemer?” blive stillet. Formuleringen afhang af hvem der blev italesat, men dette kan
velsagtens kaldes standardformen. Spørgsmålet blev stillet for at vide, hvor personen havde sit
ståsted i forhold til emnet, og dette lagde grunden for, hvordan resten af spørgsmålene skulle
stilles, hvilke emner der skulle spørges ekstra ind til og hvilke der skulle springes over.

Resterende spørgsmål omhandlede de forskellige temaer som denne afhandling beskæftiger sig
med. Det være sig: tekniske muligheder, daglige kliniske arbejdsgange, økonomiske virkeligheder
og mål, konsolidering etc.

Interviewet blev altid afsluttet med tak, og et løfte om at sende afhandlingen, hvis dette havde
interesse.
Side 19 af 69
Foruden denne strukturering af spørgsmålene, var der et større forudgående arbejde. Det var vigtigt at
have en viden om emnet og den konkrete person der skulle interviewes. Det blev gjort for at sikre, at
interviewet ikke strandede på en oplevelse hos den interviewede af at spilde sin tid. På trods af dette, er
der utallige arbejdsgange, systemer, terminologier og deciderede kulturforskelle fra afdeling til afdeling, og
ikke mindst fra region til region. Derfor ville det være umuligt at forberede sig fuldstændigt, men det har
været gjort til en grad så det har været muligt at gennemføre interviewsene.
Spørgsmålene blev konstrueret ud fra nogle betragtninger i bogen ”Qualitative Methods in Business
Research”(Eriksson, Kovalainen 2008). Overvejelserne gik på, i hvor høj grad spørgsmålene skulle være
åbne eller lukkede. Bliver de for åbne risikerer man, ikke at få svar på det man gerne vil vide, og omvendt
risikerer man at gå glip af vigtig information, hvis man spørger for snævert. Valget faldt på at spørge til
konkrete emner, men med relativt åbne spørgsmål. På den måde er det ønskede svar fremkommet, men
med synspunkter og vinkler man ellers ikke ville have fanget. Da ingen af forfatterne har haft forudgående
kendskab til emnet, har det også været en nødvendighed, og generelt har måden at udføre interviewesene
på fungeret. Desuden har det været efterstræbt ikke at lave ledende spørgsmål. Hensigten har været at få
den interviewedes holdninger så ufiltrerede som muligt. Dog erkendes det, at det ikke er muligt at
gennemføre et interview uden at trække det i en bestemt retning, og dermed påvirke den interviewede.
Bare ved at spørge ind til specielle emner og bede om uddybninger på konkrete steder, former man
besvarelsen, og interagerer med det der bliver svaret. Den fuldstændigt objektive undersøgelse er tæt på
umulig ved kvalitative studier, hvilket selvfølgelig også er gældende her. I forlængelse af åbne/lukkede
spørgsmål, findes indirekte/direkte spørgeteknikker(Eriksson, Kovalainen 2008). Den direkte spørgeteknik
kan bruges, når der ikke er tale om personfølsomme emner, og man ikke på anden måde stiller den
interviewede i en forlegen situation. Den indirekte anvendes ved mere delikate situationer, hvor man skal
prøve at nærme sig emnet af omveje for at åbne den interviewede op gradvist, for det man egentligt gerne
vil spørge til. I dette forløb er der, jævnfør de etiske betingelser i afsnit 1.2, ikke blevet spurgt ind til
følsomme eller kompromitterende emner. Derfor er der for så vidt muligt blevet spurgt direkte til det
konkrete emne.
Selvom den største del af de kvalitative data stammer fra interviews, fremkom der også noget fra
fritekstbesvarelserne i spørgeskemaerne. Alle svar er blevet læst, og kategoriserede, men med øje for ikke
at prøve at kvantificere data. Man kunne lade sig henføre til at sige, at 5 ud af 10 svarer, at brugervenlighed
er vigtigt, og så illustrere det i en grafisk fremstilling. I stedet har de været brugt som et værktøj til at forstå
emnet, og beskrive nogle af de problemstillinger de adspurgte brugere arbejder med i deres dagligdag.
Side 20 af 69
Desuden er det blevet brugt i afsnit 4.2 om hvad et EPJ-system skal kunne. Alle besvarelser er samlet i bilag
2.1-2.3.
Alle Interviews er blevet transskriberet af den årsag, at det skaber overblik. Desuden giver det en mulighed
for at henvise til et dokument ved citeringer, så man kan se citatet i dets oprindelige kontekst.
Indledningsvist var det meningen at der skulle skrives referat af samtalerne, men da de samlede optagelser
løb op i næsten 3 timer, blev der for stor risiko for, at noget ville gå tabt. Ved at transskribere et interview,
opstår også muligheden for at kode data, eller indeksere om man vil. Transskriberingerne blev inddelt i
afsnit efter emne, hvilket var behjælpeligt til at overskueligøre datasættet. Bemærk at kodningerne ikke
optræder i bilagene, da de udelukkende er brugt som et værktøj og ikke har relevans for læseren. En af
fordelene ved at transskribere et interview er, at man bliver tvunget til at tage stilling til hele datasættet og
ikke kun dele af det. På den måde opdager man emner, som ellers ville være gået tabt. Man bliver
opmærksom på sin egen rolle i interviewsituationen, og kan helt nøgternt vurdere de stillede spørgsmål i
forhold til de forberedte. Desuden kan man gå tilbage ved tvivlsspørgsmål, og transskriberingerne er blevet
brugt løbende i forbindelse med evaluering på et overstået interview og forberedelse til det næste.
2.5 Sekundære data
Ud over de primære data, er der i flere tilfælde anvendt sekundære data. Specielt i afsnit 3 der omhandler
den danske EPJ-udvikling, gør dette sig gældende. Her bliver sekundære data brugt ved faktuelle
henvisninger fordi de primære kilder har haft forskellige versioner af hvordan tingene er sket. Formålet
med afsnit 3 er at beskrive udviklingen, som den reelt har været, hvorfor der kun i meget begrænset
omfang henvises til de forskellige interviews. Desuden er sekundære kilder blevet brugt igennem
afhandlingen som et supplement, men hovedkildebyrden ligger på hos de primære data.
2.6 Opsamling
Der er altså anvendt både kvantitative og kvalitative metoder i denne afhandling for at undersøge de
danske EPJ-systemer. Der blev indsamlet i alt 68 besvarelser i spørgeskemaerne, og der blev foretaget 4
ekspertinterviews, samt en skriftlig udveksling af spørgsmål og svar. Datastørrelsen i denne afhandling er
ikke stor nok til at lave en generaliserbar undersøgelse, men der er tale om en case-undersøgelse med
karakter af et forstudie. Det er blevet gjort for at danne grundlaget for eventuelle fremtidige studier. Med
de metodiske overvejelser gennemgået, vil der i næste afsnit blive set på, hvordan den aktuelle EPJsituation er kommet til at se ud, som den gør i dag.
Side 21 af 69
3 Den danske EPJ-udvikling
Det kan være svært som udefrakommende at gennemskue, hvordan tingene hænger sammen i de danske
EPJ-systemer. Det skyldes til dels, at der ud over den tekniske udvikling, også har været en udvikling i hvem,
der har ansvaret for driften på af de enkelte sygehuse i Danmark. Her tænkes der på udviklingen fra amter
til regioner. Derfor vil der i dette afsnit blive redegjort for, hvad der startede EPJ-udviklingen, og hvordan
det hele har ændret sig over en periode fra 1995 til nu. Nedenstående figur 2 er en tidslinje med
overordnede overskrifter. Den kan give et overblik, og fungere som støtteredskab igennem læsningen. Der
vil ikke blive henvist yderligere til figuren.
Figur 2 - Tidslinje over den danske EPJ-udvikling. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af hele afsnit 3.
3.1 1995-1998
Grobunden for arbejdet med EPJ blev dannet i 1995 med vedtagelsen af initiativerne 8.1 og 8.2 i den store
”IT-politiske handlingsplan 1996”, fordi man på dette tidspunkt havde fået øjnene op for, at der var et stort
optimeringspotentiale, hvis man i højere grad begyndte at anvende IT på sygehusene
(Forskningsministeriet 1997a, Forskningsministeriet 1997b). Med initiativ 8.1 skulle det offentligt
finansierede MedCom i løbet af en periode på to år udvikle nogle standarder for et sammenhængende
sundhedsdatanet. Sundhedsdatanettet skulle kunne håndtere de oftest forekommende IT-meddelelser
mellem sygehuse, læger og apoteker. Undersøgelser havde vist, at der var et behov for en standardisering
Side 22 af 69
på denne type af meddelelser, og en kommunikationsstandard fandtes på daværende tidspunkt ikke.
Derfor blev MedCom bedt om at udvikle disse standarder, der skulle bruges som udgangspunkt for
fremtidige IT-systemer på sygehusene. Målet med dette sammenhængende sundhedsdatanet var, at skabe
fri kommunikation mellem alle sygehuse, læger og apoteker, der var villige til at implementere IT-systemer,
der understøttede den udviklede standard (Forskningsministeriet 1997a). Sidenhen har MedCom haft flere
projekter og deres kommunikationsstandarder bruges fortsat i 2015 til udveksling af eksempelvist
sygehushenvisninger, indlæggelseshenvisninger og epikriser1 mv. (MedCom 2013b, MedCom 2013a). I den
føromtalte ”IT-politisk handlingsplan” var det i initiativ 8.2 beskrevet, at der var store
rationaliseringsmuligheder i forbindelse med IT-anvendelse til registrering af patientoplysninger og klinisk
data. Samtidigt beskrev initiativet at en rationalisering med IT-understøttelse også ville give mulighed for
en øget kvalitet i behandlingsforløbene. Dette initiativ var det egentlige startskud til arbejdet med EPJ, og
desuden havde niveauet af den tilgængelige teknologi gjort det muligt.
Sundhedsministeriet ville med initiativ 8.2 i samarbejde med de daværende amter, igangsætte
”Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal” (Forskningsministeriet 1997b). Handlingsplanen var det
første forsøg på, at definere hvad et EPJ-system skulle kunne, og det første forsøg på at igangsætte
konkrete tiltag. Ministeriet ville derfor i foråret 1996 som forarbejde, foruden de førnævnte Medcom
standarder, analysere brugerbehov, eksisterende datastandarder, igangværende projekter, mv. Som
resultat af disse analyser lå den endelige ”Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal” klar senere i 1996,
hvilket medførte, at der blev der søsat en række pilotprojekter. I alt 13 projekter blev startet op på
forskellige sygehuse og afdelinger i Danmark (EPJ-Observatoriet 2000). Ligeledes blev der bevilget midler til
EPJ-Observatoriet der fik til opgave at følge udviklingen med EPJ (Warfvinge 2012). Man opdagede hurtigt,
at der var et behov for, at disse systemer ikke var totalt uafhængige, og at de var nødt til at kunne tale
sammen. Derfor blev Sundhedsstyrelsen bedt om at udvikle et dataudvekslingsformat som fremtidige EPJløsninger skulle understøtte. Projektet blev sat i gang, men blev forsinket og resultatet (GEPJ) udkom først
fem år efter i 2001(Danske Regioner 2010). Dette emne vil der vendes tilbage til, i afsnittet om perioden fra
2000-2002.
3.2 1998-2000
I 1998 indledtes en mere seriøs tilgang til EPJ-emnet, og størstedelen af amterne begyndte at indkøbe EPJløsninger og udbrede disse på deres sygehuse. På daværende tidspunkt var hensigten med EPJ, at det skulle
erstatte papirjournalen, dog med enkelte undtagelser, da nogle amter havde højere ambitioner. Derfor var
1
En patients sygehistorie, indlæggelsesforløb og plan for efterbehandling.
Side 23 af 69
en EPJ-løsning på daværende tidspunkt langt fra det, som det der er defineret i denne afhandling. Der var
tale om meget specialiserede systemer anvendt på konkrete områder. Der var en tendens til, at måden
hvorpå de forskellige amter anskaffede sig en EPJ blev gjort ad en af tre følgende veje alt efter
temperament og ambitionsniveau (Danske Regioner 2010):

Den første vej medførte, at de pågældende amter anskaffede sig eksisterende og afprøvede EPJsystemer. Disse EPJ-systemer havde typisk været i drift i op til to år. Systemerne var meget
specialiserede, og virkede oftest kun på én afdeling. Løsningerne kunne eksempelvist være
modificerede systemer fra almene praktiserende læger i Danmark, eller sygehuse i Sverige, der i
forvejen var begyndt på EPJ-implementeringen. På grund af at systemerne var meget
specialiserede, var der en række udfordringer. Eksempelvist kunne nogen kun se journaler fra deres
egen afdeling, og blandt andet var det ikke en selvfølge, at man kunne se røntgenbilleder. Dette
medførte at sygehusene til sidst stod med rigtigt mange individuelle systemer, og deres EPJ blev
dermed udelukkende en erstatning for papirjournalen.

En anden vej som nogle amter tog medførte, at amterne i samarbejde med en leverandør udviklede
deres egen elektroniske patientjournal ovenpå deres eksisterende systemer. Nogle amter udviklede
eksempelvist en elektronisk patientjournal ovenpå røntgensystemet og laboratoriesystemet. Denne
løsning gav en væsentlig bedre integration mellem afdelingerne på de enkelte sygehuse. En ulempe
var dog, at man blev meget afhængig af én leverandør, hvilket ikke var ønskværdigt. Denne løsning
ligner mere det, der er at finde på nogle sygehuse i dag, hvor EPJ binder flere systemer sammen.

Ved den tredje vej mente nogle amter, at deres EPJ-løsning skulle kunne mere end, hvad der var
tilgængeligt på daværende tidspunkt. Derfor købte de udviklingsprojekter, der skulle udvikles helt
fra bunden. Denne måde at gribe EPJ an på medførte en stor risici for amtet, men var også en
mulighed for opnå en meget moderne løsning, og skille sig ud fra de andre amter.
Fælles for alle amter var, at de ønskede en løsning, som de mente, var den bedste for netop dem. Blandt
andet valgte Århus Amt og Sønderjyllands Amt en EPJ-løsning udviklet af danske Systematic og franske
CapGemini, Nordjyllands Amt valgte en EPJ-løsning udviklet af KMD og islandske Teriak, Fyns Amt valgte en
EPJ-løsning fra svenske Cambio, Ribe Amt og Ringkøbing Amt valgte en EPJ-løsning fra EDB-gruppen og
Hovedstadens Sygehusfællesskab valgte et udviklingsprojekt fra IBM/Acure og WM-data der senere gik i
vasken. Derudover valgte flere amter andre systemer til håndtering af røntgenbilleder, blodbankssystemer
mv. (Warfvinge 2012).
Side 24 af 69
Uanset hvilken model og hvilke systemer amterne valgte, havde alle amter en interesse i, ikke at binde sig
til én enkelt leverandør. Erfaringer med kommunedata, som håndterede alt kommunalt data, havde vist, at
en monopollignende tilstand på de kommunale IT-kerneydelser førte til højere priser, mindre fleksibilitet og
dårlig opfyldelse af kundernes behov. En sådan monopollignende tilstand ønskede amterne ikke at få på
EPJ-løsningerne (Danske Regioner 2010). I tiden hvor amterne for første gang anskaffede sig EPJ-løsninger
har deres udgangspunkt derfor aldrig været at anskaffe sig det samme system, og desuden var der også et
andet element der spillede ind:
”Ja, men en del af forklaringen på at der aldrig er blevet et nationalt system, det er at.. skal vi sige
rivaliseringen mellem først amterne og senere regionerne” (Kjeld Møller Pedersen Bilag 3.3 side 55 linje 8
fra bunden).
Der har altså helt fra starten eksisteret en konsensus om, at der er prestige i at have det bedste system, og
denne rivalisering har ikke været fremmende for samarbejdet mellem de forskellige projekter. Det har fra
et nationalt plan altså ikke været intentionen at ensrette udviklingen, men at opstille standarder eller
minimumskrav for hvad systemerne skulle kunne. Disse standarder eller minimumskrav som skulle være
udarbejdet med GEPJ kom for sent i forhold til anskaffelsestidspunkterne. Endvidere har der fra nationalt
plan været for lidt styring på EPJ, hvorfor amterne frit har kunnet anskaffe sig EPJ-løsninger der ikke har
kommunikeret med hinanden. Her kunne det fra nationalt plan have været dikteret at der ikke måtte
anskaffes EPJ-løsninger før standarderne lå klar, men dette ville sætte en midlertidig dæmper på
udviklingen.
I 1999 startede man SUP-projektet2 som et pilotprojekt i Viborg og Vejle amt. SUP-projektets formål var at
udarbejde en standard således, at man kunne se relevante patientdata fra andre sygehuse i andre regioner
gennem en webbrowser. Et såkaldt paraplysystem. SUP-projektet blev i 2001 til E-Journalen og er fortsat et
system der bliver anvendt i dag (Danske Regioner 2010). Det erfares dog at E-journalen ikke bliver brugt i
det omfang der var intentionen (Bilag 3.2).
3.3 2000-2002
I forlængelse af at man i 1998 begyndte at indkøbe forskellige EPJ-løsninger, offentliggjordes rapporten
”National Strategi for IT i sygehusvæsenet 2000 – 2002” af Sundhedsministeriet i 1999 (Warfvinge 2012). I
rapporten blev der fremlagt tre hovedpunkter:
2
Standardiseret udveksling af patientdata
Side 25 af 69
1)Internt på sygehusene var der mange forskellige systemer, hvilket var resultatet af den førnævnte måde
hvorpå de tidligere afdelingsspecialiserede EPJ-systemer blev anskaffet. Det havde uundgåeligt resulteret i
et væld af systemer internt på de enkelte sygehuse, og dermed meget besværlige arbejds- og
dokumentationsprocesser. Rapporten sigtede derfor efter at de forskellige systemer internt på sygehusene
skulle konsolideres således, at de fremover ville kunne tale sammen. Omdrejningspunktet i denne strategi
var den elektroniske patientjournal, da man mente, at denne potentielt kunne være systemet, der kunne
binde de mange andre systemer sammen. Dermed bevægede man sig tættere på hvad der i dag opfattes
som en EPJ-løsning. En betingelse for at EPJ skulle være det bindende led var, at de skulle standardiseres.
Derfor var der i ”National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000 – 2002” ni krav til hvad EPJ-systemerne på
sigt skulle kunne. De ni krav var ordret formuleret således (Sundhedsministeriet 1999, side 15, linje 8 fra
bunden):

EPJ erstatter den tidligere papirbaserede kliniske dokumentation og informationsudveksling.

EPJ tager udgangspunkt i det kliniske arbejde, og er det system, hvori al relevant information
samles og præsenteres.

EPJ bør være baseret på en fælles begrebsmodel og fælles principper for dokumentation af
patientdata.

Information i EPJ skal være præcis, tilgængelig og sikker.

EPJ bør være tværfaglig og støtte samarbejde mellem faggrupper.

EPJ bør understøtte kommunikation og samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, amter og
sektorer.

EPJ bør være integreret med sygehusets øvrige IT-systemer.

EPJ bør være patientens journal og skal understøtte information til patienten.

EPJ bør understøtte den faglige og organisatoriske udvikling.
Dette var første gang, at der fra Sundhedsministeriets side blev formuleret krav til hvad et EPJ-system skulle
kunne som en helhed. Forskellen ligger netop i, at da EPJ skulle være det nye bindende led, blev man
tvunget til at se på alle systemerne som en enhed og ikke fragtmenterede elementer. Dette er baggrunden
for de moderne EPJ-løsninger.
Strategien beskrev desuden en række tekniske detaljer til hvad EPJ-systemet skulle kunne. Det konkrete
tekniske aspekt af hvordan systemerne fungerede, er udenfor den overordnede problemstilling, og vil, som
nævnt i afgrænsningen, ikke blive gennemgået i denne afhandling.
Side 26 af 69
2) Det andet hovedpunkt i rapporten så på problematikken med dataudveksling mellem sygehuse, læger
mv. Rapporten søgte at få udviklet et nationalt patientindeks. Patientindekset ville blive en videreudvikling
af landspatientregistret der havde eksisteret siden 1977. Landspatientregistret var kontaktbaseret, hvilket
vil sige at man skulle kontakte dem for at lave registreringer. Det var ikke muligt at indføre noget direkte i
registeret, hvilket gav problemer med hensyn til registrering, indberetning og generel dokumentation.
Derfor var patientoplysningerne i registret meget fragmenterede. Det nye patientindeks skulle automatisk,
kunne opsamle basisoplysninger om patienterne fra sygehusenes EPJ-løsning. Disse oplysninger kunne
eksempelvis være kritiske medicinske data, basisoplysninger om tidligere eller nuværende
behandlingsforløb mv. (Sundhedsministeriet 1999).
Visionen om udviklingen af det nationale patientindeks bestod i mange år, og var højt prioriteret af
skiftende sundhedsministre. Projektet blev dog flere gange forsinket, omformuleret og i 2013 bristede det
helt, og visionen blev opgivet (Hemmingsen 2011, Thomsen 2013). Derefter fortsatte man med de lokale
elektroniske patientjournaler på sygehusene, hvorfor der her fortsat har været en udfordring med hensyn
til udveksling af patientdata.
3) Det tredje hovedpunkt gik ud på at se IT som en del af den organisatoriske udvikling. I 1999 var der
allerede en erkendelse af, at IT i fremtiden ville få en stadig mere bærende rolle både med hensyn til
patientsikkerhed, rationalisering og optimering af arbejdsgange. Derfor ønskede regeringen med dette
hovedpunkt at sætte fokus på udviklingen og søgte en effektiv implementering af IT-systemer. Dette skulle
gøres med analyser af arbejdsgange, medarbejderinddragelse og ledelsesengagement (Sundhedsministeriet
1999). Villigheden fra medarbejdernes side til at ændre arbejdsgange og ledelsens opbakning hertil, er
nogle af de vigtigste faktorer, når der skal ske organisatoriske ændringer (Schlichter 2012). Samtidig er det
også en stor udfordring hvis det bliver grebet forkert an, og der vil blive vendt tilbage til dette kritiske punkt
i afsnit 5.2.
I december 2001 var Sundhedsstyrelsen færdig med deres udviklingsarbejde mht. det, der skulle have
været det førnævnte fælles dataudvekslingsformat. Det havde nu ændret karakter, og var i stedet blevet til
en grundstruktur for hvordan en EPJ skulle se ud, hvorfor det blev kaldt GEPJ (Danske Regioner 2010). I de
eksisterende systemer blev dokumentationen foretaget med fritekst i et tekstfelt, men med det nye GEPJ
blev der i nogen grad gjort op med denne konstellation og opsat krav for, at klinikere skulle dokumentere
ved hjælp af mere konkrete, standardiserede og specialiserede moduler (Danske Regioner 2010). Denne
metode må antages at have dannet præcedens, da det også er den vej der arbejdes i dag. Her vinger
Side 27 af 69
klinikere den pågældende handling af i felter, når en patient eksempelvist har modtaget noget medicin. Af
alle de EPJ-løsninger som amterne forinden havde anskaffet sig, var der ikke én eneste løsning der levede
op til GEPJs nye krav (Danske Regioner 2010). For at afprøve GEPJs krav og standarder igangsatte
Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og amterne tre pilotprojekter i 2002 (Danske Regioner 2010).
Disse tre pilotprojekter beskrives yderligere i efterfølgende afsnit, da de overlapper de to overordnede
perioder.
3.4 2003-2007
I 2002 blev der med ”Økonomiaftalen for 2003”(Danske Regioner 2010) vedtaget, at inden udgangen af
2005 skulle alle sygehuse have deres egen EPJ-løsning. På daværende tidspunkt blev de EPJ-systemer som
allerede var implementeret omtalt som værende den første generation af EPJ-systemer. Der var en fælles
opfattelse af, at disse førstegenerations EPJ-løsninger ingen fremtid havde på de danske sygehuse. Derfor
skulle der udvikles anden generations EPJ der levede op til GEPJs krav, hvilket de ovenævnte tre
pilotprojekter skulle bidrage til. Dette betød, at amterne i løbet af en periode på 2,5 år skulle udvikle nye
systemer der opfyldte GEPJs krav og samtidigt implementere dem på sygehusene (Danske Regioner 2010).
Dette lykkedes ikke, og flere af førstegenerations EPJ-systemer er fortsat i drift den dag i dag, og
paradoksalt nok er GEPJ nedlagt (Danske Regioner 2010).
Endvidere blev der med ”Økonomiaftalen for 2003”(Danske Regioner 2010) lavet et forsøg på at sætte
national styring på det overordnede EPJ-projekt. Der blev nedsat en national EPJ-styregruppe hvori
repræsentanter fra bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og amterne sad(Warfvinge
2012). Det har ikke været muligt at finde tiltag de er lykkedes med, og de er sidenhen blevet lukket igen.
Efterfølgende er der opstået flere nationale styregrupper, for hvilke det kun har været muligt at finde det
fælles medicinkort(FMK) som et gennemført projekt. FMK vil blive behandlet yderligere senere i dette
afsnit
På baggrund af bevillingerne i ”Økonomiaftalen for 2003”(Danske Regioner 2010) udgav Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ”National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003 – 2007”(Indenrigs- og
Sundhedsministeriet 2003) som afløser for den ”Nationale Strategi for IT i sygehusvæsenet 2000 –
2002”(Sundhedsministeriet 1999). Rapporten satte endnu en gang fokus på udveksling af data i
sundhedssektoren, da graden af specialisering var stigende. Grundet den stigende specialisering blev det
vurderet, at der i fremtiden ville blive et endnu større behov for udveksling af data, mellem afdelinger og
sektorer, både indenfor det enkelte sygehus og sygehuse imellem.
Side 28 af 69
I 2003 blev et nyt tiltag under navnet ”sundhed.dk” etableret (sundhed.dk 2013b). ”Sundhed.dk” var, og er
fortsat, en internetportal for borgere og klinikere, hvor man kan se sin patientjournal. Den grundlæggende
ide med ”sundhed.dk” var at skabe én portal til det offentlige sundhedsvæsen. I 2014 blev ”sundhed.dk”
relanceret som sundhedsjournalen. Sundhedsjournalen skulle være svaret på en fælles EPJ-løsning på tværs
af regionsgrænserne, men den mødte allerede fra start modstand. Blandt andet var røntgenbilleder ikke en
integreret del af sundhedsjournalen, så disse kunne fortsat ikke ses på tværs af regionsgrænser. Ideen med
sundhedsjournalen var at klinikere kunne se patientdata fra alle regioner, og at man som privatperson
kunne se sin egen journal (Elkær 2014b, Elkær 2014a). For klinikere er det muligt at se E-journal, FMK og
laboratoriesvar i sundhedsjournalen(sundhed.dk 2013a).
Det større fokus på implementering af EPJ som ”National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003 –
2007”(Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2003) igangsatte, gav en positiv effekt ude på sygehusene. EPJObservatoriet konkluderede i deres statusrapport fra 2003, at aktivitetsniveauet på EPJ-området aldrig var
set større. Samtidig konkluderede EPJ-Observatoriet dog, at der fortsat var meget lang vej igen, før de
endelige mål kunne nås (EPJ-Observatoriet 2003).
Med kommunalreformens vedtagelse i 2004 blev det vedtaget, at pr. 1. januar 2007 skulle 14 amter
erstattes af fem regioner, og man gik fra at have 271 kommuner til at have 98 (Folketinget 2011). Dette vil
rapporten vende tilbage til i afsnit 3.5.
I 2006 åbnede den venstreledede regering op for at udfase alle eksisterende EPJ-løsninger, og erstatte dem
med et fælles system i hele Danmark (Danske Regioner 2010). Med vedtagelsen af ”Økonomiaftalen
2007”(Danske Regioner 2010) i 2006 blev Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD) oprettet.
Ideen med SDSD var at sikre en national styring af sundheds-it, og dermed også EPJ på tværs af amterne,
hvilket i sidste ende skulle munde ud i en samlet EPJ-løsning i Danmark (Warfvinge 2012). I efteråret 2006
og i foråret 2007 gennemførtes en analyse af amternes indsats på EPJ-området. Rapporten som analyserne
mundede ud i kom til at hedde ”Strategiske udviklingsveje for EPJ”(Deloitte 2007), og den kom ikke
overraskende frem til, at det havde været en stor udfordring at erstatte papirjournalen med elektronisk
journalføring. En af hovedårsagerne til denne konklusion var, at der ikke på noget tidspunkt har eksisteret
et system, der har kunnet håndtere så store opgaver, eller har levet op til de mange forskellige forsøg på at
udvikle standarder (Danske Regioner 2010). Efter rapporten skulle SDSD igangsætte den nationale styring af
EPJ-projektet, men det lykkedes ikke. De lykkedes dog med det førnævnte Fælles Medicinkort (FMK). FMK
er i dag efter flere forsinkelser fortsat ramt af problemer, og ikke alle læger og sygehuse har implementeret
systemet (Boysen 2015). FMK er sat i søen for at give klinikere et overblik over hvilken medicin patienterne
får og dermed er systemet medhjælpende til at undgå fejlmedicinering (sundhed.dk 2014).
Side 29 af 69
3.5 2007 – nu (overordnet plan):
Som resultat af kommunalreformen fra 2004 blev de eksisterende amter nedlagt og erstattet af fem
regioner pr. 1. januar 2007(Folketinget 2011). Regionerne fik nu ansvaret for driften af de offentlige
sygehuse og dermed også IT-driften.
Da ”Strategiske udviklingsveje for EPJ”(Deloitte 2007) lå klar, viste det sig, at der var intet mindre end 23
forskellige EPJ-løsninger i Danmark fra flere forskellige leverandører. Efter regionsdannelsen lå fokus
dermed på at konsolidere og ensarte alle disse EPJ-løsninger. Hensigten var, at der indenfor hver region kun
skulle være en fælles EPJ-løsning på alle sygehusene. Regionerne havde store vanskeligheder med denne
konsolidering, hvilket medførte, at regionerne og den daværende regering i 2010 satte en frist for
konsolideringen af EPJ-løsningerne. Senest ved udgangen af 2013 skulle alle sygehuse indenfor hver region
bruge den samme EPJ-løsning (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2010). ”Strategiske udviklingsveje
for EPJ”(Deloitte 2007) fastslog desuden fem kerneområder som en EPJ-løsning skulle indeholde; et
patientadministrativt system, der indeholder patientdata som for eksempel; indlæggelser, udskrivninger,
ambulante besøg mv. Et notatmodul til dokumentering af klinisk data. Et medicinmodul til eksempelvist at
lave recepter i. Et bookingsystem til at bestille tider til eksempelvis forundersøgelser og operationer og til
slut et rekvisition-/svarmodul til at bestille prøver og modtage svar på disse (Deloitte 2007). ”Udviklingen i
regionale EPJ-landskaber 2007-2010”(NextPuzzle 2010) er en rapport udarbejdet af NextPuzzle for
Regionernes Sundheds-it Organisation. Denne fastslog i 2010, at der siden 2007 var sket en betydelig
konsolidering i antallet af løsninger i de forskellige regioner. Endvidere fastslog rapporten at størstedelen af
konsolideringen i antallet af EPJ-løsninger indenfor hver region ville være afsluttet i 2012. Antallet af EPJløsninger i hele Danmark var i 2010 faldet fra 23 EPJ-løsninger til 18 EPJ-løsninger (NextPuzzle 2010).
Dermed var regionerne godt på vej imod den konsolidering, der skulle være færdig i 2013. De fleste nåede
det da også inden, kun Region Syddanmark overholdt ikke fristen (Pilgaard 2014).
Indtil videre, er den overordnede situation blevet belyst, men der er stor forskel på hvilke løsninger de
forskellige regioner har arbejdet med de sidste knap 10 år. Derfor vil de enkelte regioners nuværende
situation blive gennemgået enkelvist i de følgende afsnit.
3.5.1 2007 – nu (Region Hovedstaden):
Ved regionsdannelsen i 2007 udarbejdede Region Hovedstaden en strategi for det fremtidige arbejde med
EPJ. Strategien satte en dæmper på alle de store udviklingsprojekter, som Hovedstadens Sygehusfællesskab
tidligere havde haft kørende, og satte i stedet fokus på standardsystemer.
Side 30 af 69
I 2007 havde Region Hovedstaden syv EPJ-løsninger på deres sygehuse. Frem mod 2013 blev der arbejdet
imod at konsolidere systemerne, således at de til sidst kun havde én EPJ-løsning på deres sygehuse, efter de
retningslinjer der blev udstukket af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Denne løsning bestod af
mange forskellige systemer. Alle sygehuse skulle bruge OPUS Arbejdsplads som patientadministrativt
system og rekvisitions- og svarmodul, OPUS Notat som notatmodul, EPM version 3 som medicinmodul,
mens Region Hovedstanden i samarbejde med Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland
ville udvikle et nyt bookingsystem. I 2010 var de nået næsten halvvejs, og de var gået fra at have syv til at
have fire forskellige EPJ-løsninger. Fremadrettet havde regionen fortsat en målsætning om at systemerne
skulle konsolideres, og i 2012 skulle der kun have været en samlet EPJ-løsning, men Sankt Hans Hospital
nåede det som de eneste ikke (NextPuzzle 2010, Rigsrevisionen 2014). I dag er der kun en EPJ-løsning i
Region Hovedstaden kaldet H-EPJ (Bilag 3.1). Alle disse konsolideringsovervejelser er dog blevet
overflødige, da der i 2016 og 2017 skal indføres et nyt system fra en amerikansk producent (Bilag 3.1). Også
Region Sjælland får dette system. EPIC er navnet på udbyderen, og det skal erstatte alle de nuværende
systemer, dog vil man i Region Hovedstaden fortsat have et separat røntgenbilledesystem der bliver
integreret i EPIC (Bilag 3.1). I forhold til nærværende afhandlings problemstilling, er der her et helt konkret
tiltag der skal sørge for at favne over alle afdelinger og sygehuse. Man kan fristes til at spørge: ”Hvis det kan
fungere i to regioner, hvorfor da ikke fem?” Der vil senere blive vendt tilbage til EPIC, og hvad systemet
potentielt kan bidrage med.
3.5.2 2007 – nu (Region Midtjylland):
I 2007 var der i alt seks EPJ-løsninger i Region Midtjylland, som alle var meget heterogene (Deloitte 2007).
Da det før var amterne der egenrådigt havde haft bestemmelse over deres respektive sygehuse, skulle de
alle sammen nu styres af en og samme instans. Amterne havde meget homogene EPJ-løsninger i drift
internt, men på baggrund af ovennævnte årsager, var der ikke nogen af disse systemer der reelt kunne tale
sammen på tværs af de gamle amtsgrænser ved regionsdannelsen. Region Midtjylland blev slået sammen
af forholdsvist mange amter, og derfor stod regionen overfor en stor udfordring med hensyn til
konsolidering af disse systemer. I 2007 var man i Århus i gang med et ambitiøst projekt med
implementeringen af Columna fra danske Systematic med BookPlan som et integreret bookingsystem. I
2008 blev det besluttet, at der skulle implementeres en fælles EPJ-løsning i hele regionen. Columnaprojektet i Aarhus var den eneste af de eksisterende EPJ-løsninger, der havde potentiale til at blive den
fremtidige fælles EPJ-løsning. Columna-projektet var dog i 2008 stadig i et udviklingsstadie, og derfor
besluttede man at gennemføre et pilotprojekt på sygehusene i Randers og Grenaa. Pilotprojekterne gav
Side 31 af 69
positive resultater, og ambitionen for Region Midtjylland blev derfor at implementere Columna på resten af
regionens sygehuse. Ligesom Region Hovedstaden var Region Midtjyllands målsætning også, at der i 2012
kun skulle være en EPJ-løsning på alle sygehuse i regionen (NextPuzzle 2010). I 2013 fik de sidste sygehuse i
Viborg og Skive implementeret Columna-systemet, hvilket sidenhen har skiftet navn til MidtEPJ (Nielsen
2013). Dermed brugte alle sygehuse i Region Midtjylland i 2013 den fælles EPJ-løsning MidtEPJ. MidtEPJ
bruges fortsat som EPJ-løsning i Region Midtjylland i dag.
3.5.3 2007 – nu (Region Nordjylland):
Da regionerne blev dannet i 2007 var der to EPJ-løsninger i Region Nordjylland. Region Nordjylland blev
dannet af en sammenlægning af det tidligere Nordjyllands Amt og en del af det tidligere Viborg Amt. Disse
amter havde hver en intern homogen løsning, og dermed blev der to EPJ-løsninger i Region Nordjylland ved
regionsdannelsen. Region Nordjylland valgte i 2007 at købe et helt nyt system ved navn ClinicalSuite
udviklet af CSC(NextPuzzle 2010). ClinicalSuite skulle fungere som patientadministrativt system,
notatmodul og som rekvisitions- og svarmodul. Som medicinmodul skulle der bruges Theriak, som det
tidligere Nordjyllands Amt i forvejen brugte. Region Nordjylland ville som tidligere nævnt udvikle et nyt
bookingsystem i samarbejde med tre andre regioner. Målsætningen var, som for de andre regioner, også
for Region Nordjylland, at der i 2013 kun skulle være en EPJ-løsning, hvilket antages at være opfyldt, da de
ikke har fået nogen bemærkninger fra rigsrevisionen (Rigsrevisionen 2014). ClinicalSuite bruges fortsat som
det bærende system i Region Nordjyllands EPJ-løsning.
3.5.4 2007 – nu (Region Sjælland):
Da regionerne blev dannet i 2007, eksisterede der på tværs af de amter der udgjorde Region Sjælland,
forholdsvist homogene EPJ-løsninger. I Region Sjælland blev der i 2007 brugt samme notatmodul, samme
medicinmodul og samme rekvisitions- og svarmodul på alle sygehuse. Disse tre systemer var alle Opussystemer. De eneste moduler hvor der ikke blev brugt det samme var det patientadministrative system og
bookingmodulet. Her var der to af hver. På nogle sygehuse i regionen blev der i 2007 brugt Opus-systemer
som patientadministrativt system og bookingmodul, og den kortsigtede strategi var, at disse systemer
skulle implementeres på alle Region Sjællands sygehuse. Strategien blev opfyldt og i 2010 var der således
kun en EPJ-løsning i regionen. Den langsigtede ambition var, at der skulle udvikles et nyt bookingsystem i
samarbejde med tre andre regioner og i forbindelse herved, skulle der i Region Sjælland også udvikles et
nyt rekvisitions- og svarmodul (NextPuzzle 2010). I dag bruges Opus fortsat som det bærende system i
Side 32 af 69
Region Sjællands EPJ-løsning. I slutningen af 2016 og 2017 implementerer Region Sjælland, som tidligere
nævnt, i samarbejde med Region Hovedstaden EPIC som en ny samlet EPJ-løsning.
3.5.5 2007 – nu (Region Syddanmark):
Ved regionsdannelsen i 2007 var der i alt fem EPJ-løsninger i Region Syddanmark, med meget heterogene
systemer. I 2007 brugte Odense Universitetshospital et system ved navn COSMIC som notatmodul,
medicinmodul, bookingmodul og rekvisitions- og svarmodul. På baggrund af positive resultater i Odense
med denne løsning var Region Syddanmarks ambition at den i 2013 skulle være den eneste EPJ-løsning.
Som bookingmodul ville Region Syddanmark som tidligere nævnt udvikle et nyt system ved siden af
COSMIC (NextPuzzle 2010). I Region Syddanmark kom det sidste sygehus, Sygehus Lillebælt, på den fælles
EPJ-løsning i marts 2015. Region Syddanmark har været ramt af store forsinkelser i forbindelse med
implementeringen af en fælles EPJ-løsning, og implementeringen på Sygehus Lillebælt var forsinket med
halvandet år (Hemmingsen 2015).
3.6 Opsamling
EPJ-løsningerne udspringer altså fra mange forskellige ideer, ambitionsniveauer og dermed også
indgangsvinkler. Som et resultat af at der forholdsvist sent blev sat ind for at få systemerne til at tale
sammen, er der i dag 5 forskellige løsninger – en i hver region. Der er sket en klar bevægelse imod at
løsningerne bliver bedre til kommunikere med hinanden, og der er blevet taget et meget stort skridt i
Region Hovedstaden og Region Sjælland ved deres fælles arbejde med EPIC. Som et forsøg på at finde ud af,
hvordan de nuværende løsninger fungerer ude på sygehusene, blev der igangsat en kvantitativ
undersøgelse. Resultater fra denne undersøgelse vil, blandt andet, blive gennemgået i de følgende afsnit.
Side 33 af 69
4 Præsentation af resultater
Alle underafsnit til afsnit 4 tager afsæt i det indsamlede data, og er derfor ikke generaliserbare. Alle
udtalelser og sammenhænge er kun møntet på de adspurgte. Indledningsvist vil resultaterne fra
spørgeskemaerne blive præsenteret. Dette udmunder i, hvad der efterspørges i de nuværende EPJløsninger, og derigennem et bud på hvad en EPJ-løsning skal kunne. Slutteligt bliver der fremlagt tre
forskellige løsningsforslag til en holdbar og mere national EPJ-løsning.
4.1 Klinikernes syn på den nuværende EPJ-situation
Nærværende afsnit bygger på en original spørgeskemaundersøgelse indsamlet fra tre danske sygehuse fra
forskellige regioner over en periode fra d. 10/03-15/04 2015. De præcise spørgsmålsformuleringer er at
finde i bilag 1. Alle figurer og tabeller i afsnit 4.1 stammer fra data indsamlet i spørgeskemaet. Der vil derfor
ikke blive henvist yderligere ved disse.
Som tidligere nævnt, har et sygehus fra alle regioner haft mulighed for at svare på spørgeskemaet. Fem
sygehuse blev kontaktet, men sygehusene fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden svarede ikke på
henvendelsen. Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland har til gengæld været meget
behjælpelige med svar. Der er kommet henholdsvis 31, 22 og 13 besvarelser fra disse tre regioner. Desuden
er der to besvarelser fra Region Midtjylland der er fremskaffet ved convenience sampling. Dette giver
følgende svarfordeling:
Figur 3, Spørgsmål 1: Hvilken region arbejder respondenterne i?
Figur 3 viser den relative fordeling og vi ser at Region Nordjylland har bidraget med 45,6 % af svarene,
Region Midtjylland har bidraget med 2,9 % af svarene, Region Sjælland har bidraget med 32,4 % af svarene,
Side 34 af 69
mens Region Sjælland har bidraget med 19,1 % af svarene. Som tidligere nævnt i metodeafsnittet giver
disse i alt 68 besvarelser dermed ikke en generaliserbar analyse. Der er dog alligevel interessante forskelle
mellem regionerne nogle steder, hvorfor de vil blive holdt op mod hinanden hvor det er relevant.
Figur 4, Spørgsmål 2: Arbejdstid med EPJ-systemer pr. uge.
Ovenstående figur 4 viser fordelingen over hvor lang tid respondenterne bruger på at arbejde med EPJsystemer pr. uge. Figuren er meget venstreskæv, og set i retrospekt burde fordelingen af svarmulighederne
have været anderledes i dette tilfælde. Skalaen burde have været i syv trin således der var to
svarmuligheder mere over 9 timer. En respondent har reageret på dette ved at skrive:
”Skal bemærke at mange bruger systemet langt mere end 9 timer om ugen!” (Bilag 2.1, side 5, linje 22).
Syv trin på skalaen ville have givet et mere retvisende billede af hvor lang tid der egentligt bliver arbejdet
med EPJ-løsningerne om ugen. Resultatet af spørgsmålet er overraskende, da 52,9 % bruger mere end 9
timer om ugen på at arbejde med EPJ-systemer. Det er ca. 25 %, eller mere, af en normal arbejdsuge på 37
timer disse respondenter bruger på at ajourføre sig med patienters tilstand og dokumentere behandling.
Tiden sygeplejerskerne bruger inde på kontoret frem for på stuerne bliver efter sygeplejerske Lene
Dollerups udsagn længere og længere (Bilag 3.2). Tid hun hellere vil have brugt på patienterne, men som
altså bruges på et kontor. En af grundene til at der i stigende grad bruges længere tid på at dokumentere,
skyldes den danske kvalitetsmodel (Bilag 3.2). En af visionerne i den danske kvalitetsmodel foreskriver at
kvaliteten i det danske sundhedsvæsen skal dokumenteres og synliggøres (Institut for Kvalitet og
Side 35 af 69
Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS 2014). Desuden foreskriver § 5 i ”Bekendtgørelse om Autoriserede
Sundhedspersoners Patientjournaler”:
”Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed
foretager behandling af en patient, jf. § 1(Sundhedsstyrelsen 2013, side 1, linje 58).”
§6 foreskriver endvidere:
”Der skal føres patientjournaler ved behandling af patienter på offentlige eller private sygehuse, klinikker,
ambulatorier, i privat praksis, i forbindelse med behandling i private hjem, herunder vagtlægeordninger
samt på offentlige og private institutioner (Sundhedsstyrelsen 2013, side 1, linje 64).”
Dermed påhviler der altså et krav ved lov fra Sundhedsstyrelsen om at al autoriseret sundhedspersonale,
herunder klinikere, skal journalføre behandlinger af patienter. Dermed kan sundhedspersonalet ikke
komme udenom denne dokumentation, men man kan godt optimere den måde det bliver gjort på.
”IT forsinker mig ca. 10 min pr. patient!”(Bilag 2.3, side 16, linje 8)
Spørgsmål 4 blev stillet for at undersøge om brugerne var tilfredse med brugervenligheden i deres EPJløsning:
Figur 5, Spørgsmål 4: Er du tilfreds med brugervenligheden i dit nuværende EPJ-system?
Side 36 af 69
De adspurgte kunne umiddelbart godt tænke sig en mere brugervenlig løsning, hvilket også vil medføre en
nemmere måde at dokumentere på. Dette understreges også i interviewet med Lene Dollerup(Bilag 3.2).
Flertallet er utilfredse med brugervenligheden i de nuværende systemer. 66,2 % af respondenterne er ikke
tilfredse med brugervenligheden i deres nuværende EPJ-løsning, mens 43,8 % er tilfredse. Det er ikke en
overvældende forskel, hvilket kan tyde på, at der findes en del blandt de adspurgte som har arbejdet med
deres eksisterende system længe nok til, at de føler sig hjemmevant. Fordelingen er dog stadig overvejende
til nej-siden. For at se om der blandt de adspurgte måtte være geografiske forskelle, er nedenstående tabel
1 blevet fremstillet. Tabellen viser, at der især i Region Nordjylland er en stor utilfredshed med deres
nuværende ClinicalSuite system. Hele 83,9 % af respondenterne i Region Nordjylland er utilfredse med
brugervenligheden.
Er du tilfreds med brugervenligheden i dit nuværende EPJ-system?
Ja
Nej
Region Nordjylland
16,1 %
83,9 %
Region Midtjylland
50,0 %
50,0 %
Region Syddanmark
50,0 %
50,0 %
Region Sjælland
33,8 %
66,2 %
Tabel 1: Krydstabel mellem region og tilfredshed med brugervenlighed.
Ud fra tabel 1 ses der endvidere at der også i Region Sjælland er en utilfredshed med brugervenligheden i
deres nuværende OPUS-system. 66,2 % af respondenterne har svaret, at de ikke er tilfredse. Endvidere ses
det at der i denne rapports undersøgelse er en ligevægt mellem tilfredshed og utilfredshed med
brugervenligheden i de nuværende EPJ-systemer i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Resultaterne
fra Region Midtjylland er dog intetsigende, da der i denne undersøgelse kun er to respondenter fra denne
region. Denne region vil fremefter ikke blive kommenteret særskilt grundet de få besvarelser. Det tyder dog
på at de adspurgte i Region Syddanmark oplever en mere brugervenlig EPJ-løsning end de gør i Region
Nordjylland og i Region Sjælland. Det er bemærkelsesværdigt, da Region Syddanmark har fået meget kritik
for deres måde at takle EPJ-udfordringen på. Blandt andet blev de i 2014 underlagt pres fra Rigsrevisionen
fordi der var for langsomme til at få et samlet system (Rigsrevisionen 2014). Det kan dermed også være, at
de har arbejdet i deres systemer i længere tid end ved de andre regioner og dermed er mere hjemmevante
men igen skal der selvfølgelig tages højde for den meget lille stikprøve.
Side 37 af 69
Sygeplejerske Lene Dollerup peger på at en mulig årsag til den generelle utilfredshed med
brugervenligheden i denne undersøgelse kunne være de mange museklik der skal til førend en
sygeplejerske kan dokumentere sin behandling af en patient. Lene Dollerup forklarer at før man kan
dokumentere sit arbejde i MidtEPJ skal man først finde den behandling man har givet en patient blandt EPJsystemernes mange SFI’er (Bilag 3.2). SFI betyder Sundhedsfagligt Indhold (Breinholdt 2005). I praksis er
det en form for stisystem der fører hen til en pågældende behandling og giver en standardiseret
patientjournal. Dermed kan der være mange museklik før man finder frem til en pågældende behandling i
EPJ-systemerne. Brugervenligheden er et svar der går igen i spørgeskemaets spørgsmål 3, hvor der spørges
til, hvad der er vigtigt i et EPJ-system. Der bliver svaret med fritekst, og i dette spørgsmål ses der en klar
tendens til, at brugervenligheden vægtes meget højt (Bilag 2.1). Dette kan desuden henføres til den
generelle tilfredshed med EPJ-systemerne.
Figur 6, Spørgsmål 5: Er du generelt tilfreds med dit nuværende EPJ-system?
I ovenstående figur 6 ses det at 63,2 % af de adspurgte ikke er tilfredse med deres nuværende EPJ-løsning,
mens 36,8 % er tilfredse. Disse 63,2 %, som ikke er generelt tilfredse med systemerne, ligger
bemærkelsesværdigt tæt på de 66,2 % der ikke var tilfredse med deres EPJ-systems brugervenlighed i figur
5. Derfor er det interessant at se om det forholder sig på samme måde inden for hver region. Holder man
nedenstående tabel 2 op imod tabel 1, ses det dog, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem
tilfredshed med brugervenligheden og den generelle tilfredshed indenfor regionerne.
Side 38 af 69
Er du generelt tilfreds min dit nuværende EPJ-system?
Ja
Nej
Region Nordjylland
19,4%
80,6%
Region Midtjylland
100,0%
0,0%
Region Syddanmark
40,9%
59,1%
Region Sjælland
61,5%
38,5%
Tabel 2: Krydstabel mellem regioner og generel tilfredshed.
For at se, om der er en sammenhæng mellem dem der har svaret at de ikke er tilfredse med
brugervenligheden og dem der har svaret at de ikke er tilfredse med deres EPJ-systemer generelt, holdes
tabel 1 og 2 op imod hinanden. Ud fra tabel 2 ses det at 80,6 % af de adspurgte i Region Nordjylland ikke er
tilfredse med deres nuværende EPJ-løsning, mens 19,4 % er. De 80,6 % der generelt ikke er tilfredse med
deres nuværende løsning ligger forholdsvist tæt op ad de 83,9 % der ikke var tilfredse med
brugervenligheden illustreret i tabel 1. I Region Syddanmark er 59,1 % af de adspurgte ikke tilfredse med
den nuværende EPJ-løsning generelt, mens 40,9 % er tilfredse. I denne region er der altså 9,1 procentpoint,
59,1 % - 50 %, som generelt ikke er tilfredse med deres EPJ-system, men som er tilfredse med
brugervenligheden. I Region Sjælland er der den modsatte tendens hvor kun 38,5 % generelt ikke er
tilfredse med deres nuværende EPJ-system, hvorimod 61,5 % af de adspurgte generelt er tilfredse. I Region
Sjælland er der altså hele 27,7 procentpoint som ikke er tilfredse med brugervenligheden, men med
systemerne generelt.
Med en formodning om at brugervenlighed havde meget at skulle have sagt over for den generelle
tilfredshed, blev denne tanke forfulgt nærmere. Det kan ses ud fra tabel 3, at 21 respondenter er tilfredse
med både brugervenlighed og systemerne generelt. 41 respondenter har svaret at de hverken er tilfredse
med brugervenligheden, eller EPJ-løsningen generelt. Dermed kan det ses at der er en vis sammenhæng
mellem tilfredsheden med EPJ-løsningens brugervenlighed og den generelle tilfredshed med EPJ-løsningen.
To respondenter har svaret at de er tilfredse med brugervenligheden, og samtidig svaret at de ikke er
tilfredse med deres EPJ-system generelt. Ved nærmere analyse har det vist sig at være to respondenter i
Region Syddanmark, hvorfor der ses en forskel på de 9,1 procentpoint i denne region i tabel 1 og 2.
Side 39 af 69
Er du tilfreds med
brugervenligheden i dit EPJ-
Er du generelt tilfreds med dit nuværende EPJ-system?
Ja
Nej
Ja
21
2
Nej
4
41
system?
Tabel: 3 Krydstabel mellem brugervenlighed og generel tilfredshed.
I tabel 3 ses det endvidere at der er fire respondenter som har svaret at de ikke er tilfredse med
brugervenligheden i deres nuværende EPJ-løsning, mens de samtidig har svaret at de generelt er tilfredse
med EPJ-løsningen. Af disse fire respondenter har nærmere analyse vist, at en er fra Region Nordjylland, en
er fra Region Midtjylland, og de resterende to er fra Region Sjælland. De førnævnte 27,7 procentpoint der
var i forskel på tabel 1 og tabel 2 i Region Sjælland stammer altså fra to respondenter. Umiddelbart virkede
det som en meget stor forskel, men grundet den meget lille stiprøvestørrelse ses det, at det kun er to
respondenter der har svaret forskelligt. Sammenlagt udgør dem der har svaret (ja, ja) og dem der har svaret
(nej, nej) 91,2 % af de samlede respondenter. Det vil altså sige, at på baggrund af et meget lille talmateriale,
er der en sammenhæng i denne undersøgelse mellem generel tilfredshed og brugervenlighed. Man kunne
følge op på dette for at se på korrelationssammenhænge, men da det igen bygger på et meget lille
datamateriale, giver dette ingen mening. Det er udelukkende taget med for at vise, at brugervenlighed er et
vigtigt emne.
Ud fra spørgeskemaets spørgsmål 7, som var en fritekstbesvarelse, ses der i forlængelse heraf klare
tendenser til at øvrige mangler i de nuværende systemer er; stabilitet, et tværregionalt samspil og
enkelthed. Derudover ses der også tendenser til at hastigheden skal øges. Dette kan tolkes på to måder;
enten er computerne på sygehusene for langsomme eller også er systemet for tungt til computerne. (Bilag
2.2) Hvad klinikere efterspørger i et nyt system, vil blive uddybet yderligere i afsnit 4.2.
Side 40 af 69
For at se hvor god kommunikationen er imellem ledelsen og brugerne, blev der spurgt til om respondenten
var bekendt med sygehusets fremtidsplaner i EPJ-sammenhænge. Disse er illustreret i nedenstående tabel
4:
Kender du til fremtidsplanerne for EPJ på dit sygehus?
Ja
Nej
Region Nordjylland
19,4%
80,6%
Region Midtjylland
50,0%
50,0%
Region Syddanmark
72,7%
27,3%
Region Sjælland
46,2%
53,8%
Tabel 4: Krydstabel mellem regioner og kendskab til fremtidsplaner.
I forvejen har personalet på de forskellige sygehuse ikke megen indflydelse på EPJ-systemerne, da det i
højere grad sorterer under regionerne og det administrative personale. I Region Nordjylland kender kun
19,4 % af de adspurgte til fremtidsplanerne, mens 80,6 % ikke gør. Det må siges, at være en meget skæv
fordeling, og det kan skyldes, at der så vidt vides, ikke er nogle konkrete fremtidsplaner mht. EPJ. Indtil
videre er der ikke besluttet andet end at man i Region Nordjylland fortsætter med at bruge ClinicalSuite
som EPJ-løsning. Derfor kan der ud fra denne lille undersøgelse siges at der er en forholdsvis dårlig
informering af de ansatte i Region Nordjylland. I Region Syddanmark kender 72,7 % til fremtidsplanerne.
Region Syddanmark har så vidt vides heller ikke i planer om at gå væk fra deres EPJ-system, COSMIC. Derfor
ses der ud fra denne undersøgelse at de i Region Syddanmark er bedre til at informere deres ansatte på
sygehusene end de er i Region Nordjylland. I Region Sjælland kender kun 46,2 % til fremtidsplanerne for EPJ
i regionen. I Region Sjælland er der som førnævnt planlagt en implementering af EPIC i slutningen af 2016
og 2017, hvorfor det virker lidt underligt at ikke flere kender til fremtidsplanerne blandt de adspurgte.
Steen Ørnstedt, sektionschef ved CIMT, der arbejder med implementering af EPIC, peger på, at hvis man
som læge eller sygeplejerske interesserer sig for det, der ligger udenfor, at passe den næste patient, så
burde man kende til EPIC (Bilag 3.1). Den forholdsvist store andel der ikke kender til fremtidsplanerne i
Region Sjælland kan dermed skyldes, at man som kliniker ikke nødvendigvist interesserer sig for IT på
arbejdspladsen, men det er bare noget der er der. Dette kan naturligvis også være en grund til det lille
kendskab i Region Nordjylland. Kendskabet til fremtidsplanerne for EPJ i de forskellige regioner vil ikke blive
inddraget yderligere i afhandlingen.
Et af denne afhandlings hovedformål er at afdække behovet for en tværregional EPJ-løsning. Ud fra figur 5
ses det, at 4,4 % af de adspurgte svarer, at det tværregionale samspil fungerer ”meget godt”, og ligeledes
Side 41 af 69
svarer 4,4 % at det fungerer ”godt”. 20,6 % af de adspurgte forholder sig neutral til spørgsmålet. Der ses
endvidere at der er en bred enighed hos de adspurgte om, at det tværregionale samspil ikke fungerer
tilfredsstillende. 70,6 % svarer, at det tværregionale samspil enten fungerer dårligt eller decideret
hæmmende. Dette er en meget stor andel, hvorfor der ud fra denne lille undersøgelse må siges at være en
problemstilling ved det tværregionale samspil.
Figur 7, Spørgsmål 9: Hvordan vurderer du det tværregionale samspil I EPJ-sammenhæng?
I forlængelse heraf ses det ud fra figur 8 at 47,1 % meget ofte eller ofte oplever ventetid i forbindelse med
fremskaffelse af patientrelateret materiale fra andre regioner.
Figur 8, Spørgsmål 10: Hvor ofte opstår der ventetid på patientrelaterede materialer fra andre
regioner?
Side 42 af 69
39,7 % forholder sig neutrale til spørgsmålet, og 13,2 % oplever sjældent ventetid. Ingen af respondenterne
har svaret at de aldrig har oplevet ventetid. Dette betyder altså, at hvis en århusianer har sommerhus i
Nordjylland, og bliver syg mens han er der, så kan en af de adspurgte klinikere i denne region have svært
ved, at få indsamlet de mest kritiske sundhedsoplysninger om patienten. Det faktum at klinikere oplever
ventetid på patientrelateret materiale fra andre regioner tyder på, at der her er en arbejdsgang der kan
optimeres. Derfor må det også siges, at E-Journalen som var tiltænkt, at kunne dele patientrelateret
materiale på tværs af regionsgrænser, ser ud til ikke at virke efter hensigten. Det ses i figur 9, at samspillet
mellem de lokale EPJ-løsninger og E-Journalen ikke fungerer optimalt. Hele 55,9 % svarer, at de har en
neutral holdning til samspillet mellem deres lokale EPJ-løsning og E-Journalen. Dette kan tolkes som, at de
55,9 % af respondenterne vitterligt ikke har nogen holdning til det, eller som at de simpelthen ikke bruger
E-Journalen i deres daglige arbejde. Præsenteret for en formodning om, at E-journalen ikke er noget der
bliver brugt aktivt, svar Steen Ørnstedt:
”Nej, det er det heller ikke” (Bilag 3.1, side 28, linje 1)
Figur 9, Spørgsmål 6: Hvordan fungerer samspillet mellem dit lokale EPJ-system og E-Journalen?
Endvidere ses det i figur 9, at 17,6 % af de adspurgte vurderer sammenspillet som værende meget godt
eller godt, mens 26,5 % vurderer samspillet som værende dårligt eller decideret hæmmende. Et andet
pejlemærke for at E-Journalen ikke fungerer optimalt ses i figur 10. Figur 10 viser at hele 98,5 % af de
Side 43 af 69
adspurgte efterspørger en samlet tværregional EPJ-løsning. De 1,5 % der svarer nej, svarer i denne lille
undersøgelse til en enkelt respondent.
Figur 10, Spørgsmål 11: Er der efter din mening behov for et samlet tværregionalt EPJ-system i
hele Danmark?
Der ses altså en hel klar efterspørgsel fra brugerne på en samlet EPJ-løsning, der kan fungere
tværeregionalt. Spørgsmålet er så hvordan et sådant system skal se ud, og hvordan det skal fungere rent
praktisk. Dette vil afhandlingen i de efterfølgende afsnit diskutere og forsøge at give et svar på.
4.2 Hvad lægges der fra brugernes synspunkt vægt på, at et EPJ-system skal kunne?
Som det lige er set, efterspørger respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen i høj grad et andet EPJlandskab i Danmark, end det der er i dag. Spøgsmålet er da, hvad der så ønskes. En respondent giver sit bud
på hvad et fremtidigt system skal kunne:
”Brugervenlighed herunder få klik, stabilitet, kommunikation på tværs af regionsgrænser, høj hastighed,
gode søgefunktioner herunder dataindsamling samt høj sikkerhed (Bilag 2.1, side 6, linje 13).”
Citatet opsummerer godt hvilke tendenser der generelt ses, men andre respondenter påpeger i øvrigt også
overskuelighed som værende et vigtigt element i en EPJ-løsning. Med hensyn til brugervenlighed og
overskuelighed efterspørges der af flere respondenter en form for single-login, således at klinikere har
samme brugernavn og password til alle systemer i sygehusenes EPJ-løsninger. I dag kan en kliniker have op
Side 44 af 69
til flere logins til EPJ-systemerne. Ligeledes efterspørges der et system hvor det ikke er nødvendigt at logge
af den ene computer før man kan logge på en anden. Systemet skal efter brugernes opfattelse, selv kunne
finde ud af at logge sig af en computer, når man logger på en anden. Dette gør sig især gældende, hvis man
har glemt at logge af en computer der står fysisk meget langt væk, og man nu skal logge på en anden
computer.
Som tidligere beskrevet har en kliniker, typisk sygeplejersker, mange museklik i EPJ-systemerne før de
finder den enkelte SFI, som de netop skal bruge. Flere respondenter fremhæver muligheden for at lave
genvejsknapper som et løsningsforslag til denne problemstilling. Den enkelte afdeling skulle selv have
mulighed for, at kunne lave disse genveje, og på den måde kunne hver afdeling lave genvejsknapper til
netop de SFI’er, som oftest bruges på netop deres afdeling. En søgefunktion kunne være et supplement til
genvejsmuligheden. En kliniker ville i søgefunktionen have mulighed for at søge efter en SFI, og dermed
undgå de lange stisystemer. Dette kunne være en fordel ved en SFI, der ikke blev brugt ofte, men som den
pågældende kliniker præcist ved hvad kaldes.
Hvad angår stabiliteten, så efterspørger brugerne et mere stabilt system, der ikke bliver ramt af nedbrud. I
de seneste år har EPJ-systemerne været ramt af nedbrud af flere omgange, hvilket lammer dele af
sygehussektoren og kan medføre udsatte operationer mv. (Eskebjerg 2014, Behrendt 2014, Sandal 2014).
Stabiliteten er ikke direkte politikernes og sygehusenes ansvarsområde, men skulle der gøres noget for at
forbedre denne situation, kunne de stille skærpede krav til leverandørerne. Endvidere ønskes det fra
klinikernes side at det skal være ét system der kan det hele, og ikke som i dag hvor der i flere regioner er
flere systemer i EPJ-løsningerne. Dette kunne også løse problemerne med flere logins. Slutteligt
efterspørges der et hurtigere system. En respondent skriver:
”Lige pt er det for langsomt, man venter længe på at komme på vores pc’er” (Bilag 2.1, side 3, linje 19)
Systemet må altså ikke være for ”tungt” for hardwaren at arbejde med, da dette vil give unødig ventetid for
brugerne ved computeren.
Klinikere og brugere generelt har altså få, men konkrete ønsker til, hvad en EPJ-løsning skal kunne. Det skal
være brugervenligt, hurtigt, stabilt og så skal det kunne kommunikere på tværs af regionsgrænser. Der har
ikke været konkrete ønsker til, at det skal være den ene eller den anden udbyder, det skal bare fungere.
Spørgsmålet er så om disse ønsker nogensinde vil blive opfyldt.
Med disse ønsker in mente, vil der i efterfølgende afsnit blive gennemgået tre mulige måder hvorpå man
kan forme det fremtidige EPJ-landskab.
Side 45 af 69
4.3 Hvordan løses problemerne bedst?
I foregående afsnit blev det gennemgået hvad der ud fra brugernes synspunkt er vigtigt i det daglige
arbejde med EPJ. Igennem de interviewede personer, er der fundet tre overordnede måder at løse opgaven
på. De er meget forskellige, og gavner i sidste ende forskellige grupper indenfor området, hvorfor der også
er meget delte meninger om dem. Den første model, er en version, hvor der anvendes et samlet system
som implementeres på samtlige sygehuse og underafdelinger, ligesom det der i 2016 og 2017 skal
implementeres i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Et andet bud er et paraplysystem, som bygger
ovenpå de eksisterende løsninger. Det fungerer ved at hente oplysninger op fra de lokale EPJ-løsninger til
et tredje datalager og distribuere dem herfra. Den sidste mulige løsning der er fremkommet, er at lave et
konsolideret system. Her er de forskellige udbyderes løsning direkte integrerbare, og potentielt kan det
fungere lige så glidende som ved den samlede løsning. Nedenstående figur 11 giver et grafisk overblik over
de forskellige løsninger. Den bygger ikke på konkret data, men er udelukkende tænkt som et
overbliksredskab.
En samlet EPJ-løsning
Et paraplysystem
Et konsolideret system
Figur 11 - De forskellige løsningsmuligheder illustreret. Kilde: kort (internettjek.dk 2015), ellers egen tilvirkning.
4.3.1 En samlet løsning
Et samlet EPJ, kan potentielt laves af flere forskellige udbydere, men indtil nu har der ikke før været nogen
der er kommet med en samlet komplet pakke. Det er der nu i form af det Amerikanske firma EPIC, der har
et færdigt produkt de sælger. EPIC kommer med en konkret løsning, og har planer for alt inklusiv
implementering, samarbejde med eksisterende hardware, uddannelse af personale og opsætning til de
forskellige specialer og sygehuse. Derfor vil dette løsningsforslag tage udgangspunkt i den pakke EPIC
kommer med sådan, som den blev præsenteret af Steen Ørnstedt (Bilag 3.1). Der er taget højde for, at
Side 46 af 69
Steen Ørnstedt arbejder med systemet til hverdag og har været med til at vælge det frem for andre
udbydere. Derfor må det antages, at han er positivt stemt over for emnet, hvilket giver hans beskrivelse en
bias.
Kort sagt ville én samlet løsning fungere, som EPJ-systemerne fungerer på de lokale sygehuse nu, bare i et
nationalt perspektiv. Det er illustreret i venstre del af figur 11. Grundtanken er, at alle skal kunne tilgå og
redigere i den samme information i realtime. Det ville erstatte de mange forskellige eksisterende EPJsystemer der er rundt omkring på sygehusene med et helt nyt. Det ville resultere i, at en masse allerede
udviklet og implementeret arbejde ville gå tabt. Som det fremgik af spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål
11, er der klart at der var en overvægt af dem der gerne vil have et samlet tværregionalt system, hvilket
betyder, at denne løsning er efterspurgt. Et enkelt EPJ-system fra en enkelt udbyder, ville naturligt medføre
en mere standardiseret dokumentation i hele Danmark. Ved at implementere et helt nyt system, er alle
tilbage ved start, og dermed er potentialet til at gøre op med dårlige vaner til stede. Ved at have det
samme system på alle danske sygehuse, ville man spare en mængde ressourcer i forhold til at efteruddanne
personale når disse kommer til en ny afdeling. Man kunne da undervise i ét enkelt system på f.eks.
sygeplejerskolerne eller universiteterne, og derefter kunne dette bruges direkte i alle tænkelige afdelinger.
Dermed ville man sikre, at det er nemmere at skifte mellem afdelinger og dermed skabe større mobilitet af
arbejdsstyrken. Et samlet system ville, hvis det bliver implementeret optimalt og taget i brug af klinikerne,
skabe tilgængelig information på tværs af regionsgrænser. Det vil lave en gnidningsløs deling af
informationer, og på den måde fungere som det værktøj det er tænkt som.
EPICs system er efter sigende meget fleksibelt, og kan sættes op præcist som det ønskes på den enkelte
afdeling. Det vil sige, at man reelt ville kunne tage udgangspunkt i de holdninger til hvad et system skal
kunne som er gennemgået i afsnit 4.2, og derefter opsætte et system så det fungerer præcist efter den
enkelte afdelings behov.
”.. (EPIC red.) vil godt have man tilkøber tingene og nu har de nogle lækre ting her og et godt tilbud og det
er jo helt gratis integreret totalt i hvad vi har.” (Bilag 3.1 side 35 linje 17 fra bunden)
EPIC fungerer i de sammenhænge hvor de selv har fået lov til at opstille systemer. Det er ikke meningen at
det skal kunne tale sammen med eksisterende EPJ-løsninger. Man må dog antage, at det afrapportere til Ejournalen. EPIC er ikke en billig løsning. Det anslås at Region Hovedstaden og Region Sjælland har betalt op
imod 1,15 mia. DKK for systemet (Kjærgaard 2014).
Der er mange positive sider ved at implementere et samlet system udbudt af en enkelt udbyder, men der
er også nogle bagsider. Som sagt afvikles en masse eksisterende arbejde der er blevet brugt mange penge
Side 47 af 69
på at udvikle, men ved at lade en enkelt udbyder sidde på al EPJ-arbejde i Danmark, skaber man en
uhensigtsmæssig monopolsituation. Monopoltilstande kan have en meget hæmmende effekt på
konkurrencen, hvilket kan være en stor begrænsning. Der er tale om et felt der hele tiden bliver udviklet og
innoveret. Derfor skal et EPJ-system kunne opdateres til nyt hardware, nye specialer og nye metoder hele
tiden. Generelt er der tale om meget store beløb når en udbyder vinder en kontrakt hos sygehusene. Tænk
bare på de førnævnte 1,15 mia. DKK. Region Hovedstaden og Region Sjælland har betalt. Ved at satse på en
enkelt udbyder, risikerer man, at blive overhalet af den teknologiske udvikling fordi en udbyder ikke har det
samme incitament til at udvikle, nu hvor de har vundet kontrakten. Skrækeksemplet er det hedengangne
Kommunedata som blev nævnt i afsnit 3.
EPIC opbygger et image omkring sig selv af at være en meget professionel spiller, og det er en holdning der
tilsyneladende ser ud til at blive accepteret af dem der arbejder med det. Steen Ørnstedt sagde i
forbindelse med at samle Region Hovedstaden og Region Sjælland under det samme system:
”Når man så hører det der og så tænker på, at læger aldrig kan blive enige om noget som helst. Eller to
hospitaler som, altså det er jo helt vanvittigt. Men det er faktisk lykkedes. Og der er fordi de kommer med et
koncept”(bilag 3.1 side 23 linje 5 fra bunden)
Det vidner om, at der er en tro på det, og det fornemmes, at holdningen til EPIC er, at det bliver det system
der kommer til at sætte standarden for fremtidige tværregionale systemer. Det at EPIC ikke er et
udviklingsprojekt, men et færdigt produkt, man så at sige ”bare” indfører på sygehusene er medvirkende til
at EPIC spås til at få succes.
I forhold til implementering af et sådant system, blev det i interviewet med Steen Ørnstedt klart, at EPIC er
en virksomhed der har prøvet det før, og kommer med en færdig pakke der omfatter alle relevante
sektorer. Allerede nu, er de i gang med forberedelsen af implementeringen i Region Hovedstaden og
Region Sjælland, hvilket vil blive indført fra den ene dag til den anden startende med et hospital ad gangen.
Lavpraktisk kommer EPIC med en skabelon for, hvordan en sådan implementering udføres helt ned til den
enkelte afdeling, og det hele virker meget professionelt når man ser på det udefra. Steen Ørnstedt blev,
som nogle af de andre interviewede, adspurgt hvornår der kommer en tværregional EPJ-løsning i Danmark.
Til dette svarede han:
”Jamen det er når alle de jyske systemer er ”end of life” tror jeg det hedder. Så kommer vi ind (med EPIC
red.) og tager resten. Det tror jeg” (Bilag 3.1 side 22 linje 8 fra bunden)
Side 48 af 69
4.3.2 Et paraplysystem
Som det fremgik af afsnit 3, er der i dagens Danmark en række forskellige systemer udviklet af forskellige
udbydere. De er allerede implementerede, og de bliver brugt i det daglige arbejde. Den føromtalte løsning
erstatter alt eksisterende, hvormed man får nogle enorme sunk costs. Et alternativ til at starte helt forfra,
kunne være, at bygge et fælles datalager for de systemer der allerede eksisterer. Denne løsning er
illustreret som paraplyløsningen i figur 11. Alle EPJ-systemer skal kunne tilgå en fælles database, og
udveksle informationer, når disse er efterspurgte. Paraplysystemerne eksisterer allerede, og eksempler
herpå er E-journal og Sundhedsjournalen. De har været implementerede i Danmark i et stykke tid nu, men
er aldrig blevet accepteret helt som det var meningen de skulle. Disse to systemer er opbygget således, at
alle systemer fungerer uafhængigt af hinanden, men at de på et givent tidspunkt rapporterer til en
overordnet database. Herfra kan man som kliniker hente den information man har behov for. Det kræver
dog, at disse informationer bliver lagt op, og der er en masse forskellige log-ins forbundet med disse
arbejdsgange. Det skaber et problem, og er et bud på årsagen til at E-journalen og Sundhedsjournalen ikke
har fungeret efter hensigten. Man kan som kliniker ikke stole på at de informationer der skal bruges bliver
lagt op i det tempo der efterspørges, og det gør det meget svært at stole på, og arbejde med i dets
eksisterende form. Hvis det er hurtigere at ringe, eller at spørge patienten selv, bliver sådanne systemer
ikke accepteret af brugerne.
E-journalen og Sundhedsjournalen er webbaserede, og man skal dermed logge ind igennem en
webbrowser. Hvis man i stedet sikrede, at man som kliniker kun skulle arbejde igennem sit lokale EPJ, og
udveksling af data forgik automatisk og i realtime, ville det afhjælpe nogle af problemerne. Og det vurderes,
at det er dette der skal være på plads førend det bliver en reel løsningskandidat.
Desuden kan det være et problem, at man anvender et tredjeparts datalager. Det kan være svært, at undgå
redundante data, og samtidigt sikre, at der ikke går noget information tabt. Samtidigt kan der være
problemer med pålideligheden. Flere systemer har tilbøjelighed til at skabe mere friktion, og det kan gå
galt i flere led end ved andre mere enkle løsninger. Dermed ville man, hvis løsningen skulle implementeres,
tage højde for disse elementer, og lagring af information skulle foregå i realtime.
Den tidligere nævnte samlede løsning, med EPIC som udbyder, er et konkret bud på hvordan man kan løse
problemerne. Paraplysystemet er ikke på samme måde en færdig pakke, men man undgår
monopolsituationer og der er lagt op til at mange forskellige udbydere, både eksisterende og nye, kan
arbejde uafhængigt. Dog skal der findes en enkelt udbyder der kan administrere tredjepartsdatalageret.
Det er ikke på samme måde et konkretiseret bud som med EPIC, men det viser sig også, at ikke alle er så
begejstrede for EPIC. Kjeld Møller Pedersen svarer direkte adspurgt til hvad han mener om EPIC:
Side 49 af 69
”Jeg har ikke sat mig grundigt ind i det, det kan jeg lige så godt sige. Når jeg hører de ledende tale om det,
så er paradis på jord jo stort set indfundet sig”(Bilag 3.3 side 57 linje 1)
Han mener i stedet at et paraplysystem er en bedre løsning, fordi det vil skabe et mere dynamisk marked
og fremme innovationen. Han så hellere, at de eksisterende løsninger kan kommunikere sammen, og den
holdning bakkes op af Bent Hansen:
”Sundhedsjournalen og IBI (Interregionale Billedindeks) er eksempler på nationale it-systemer, som
supplerer de regionale løsninger, samtidigt med at der er plads til at udskifte lokale systemer, når det er
relevant.”(Bilag 4.2 side 68 linje 9)
Dermed åbner han op for, at paraplysystemer fungerer sideløbende med de eksisterende EPJ-systemer, og
at man derfor kan klippe elementer ud, og sætte nye ind der hvor der er behov for det. Problemet er bare,
at Sundhedsjournalen, som tidligere er nævnt, ikke fungerer efter hensigten.
4.3.3 Et konsolideret system
Den konsoliderede løsning er den tredje og sidste løsning der vil blive gennemgået her. Kort sagt, er den en
blanding af de to foregående løsninger, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende, om end færre, EPJløsninger, som skal være direkte integrerede. På samme måde som før, er der forskellige udbydere bagved
systemerne, men det tredje led er skåret fra. Løsningen tager udgangspunkt i interviewet med Anders Goul
Nielsen og er illustreret i figur 11 som nummer tre fra venstre.
Helt generelt er det gældende, at en teknisk forudsætning for at et EPJ-system kan fungere, er at det skal
kunne tale sammen på tværs af afdelinger og systemer. Information skal kunne tilgås, og deles på en
hensigtsmæssig måde. Anders Goul Nielsen siger:
”Et EPJ-system virker ikke, hvis det er en ø. Det skal være meget meget tæt integreret i det systemlandskab
den enkelte region har, så man ikke skal lave dobbeltregistreringer”(Bilag 3.4 side 59 linje 12)
Det vil sige, at det ikke kan stå alene, men at det skal have interaktion med de andre grene førend det kan
fungere. Det er selve forudsætningen for det enkelte system, og en måde at løse det på, ville være at føre
denne tanke videre ud, så systemlandskabet ikke kun omfatter den enkelte region. Ved at konsolidere
eksisterende systemer så de taler direkte med hinanden, skaber man dermed en løsning. Det kan gøres ved
at man på bagrund af standarder integrerer brugerflade og strukturelle opbygninger på tværs af udbydere.
Den konsoliderede løsning, ville som ved paraplysystemet, bygge på eksisterende systemer, og har på den
Side 50 af 69
måde nogle af de samme fordele. Forskellen er, at man springer tredjeparten over, og potentielt kan man
lave en mere glidende løsning.
Af ulemper kan nævnes, at det kan være meget dyrt at rette i eksisterende, og allerede implementerede,
løsninger så de opfylder nogle fremsatte standardkrav (Bilag 3.1). Desuden er konsolideringen af de danske
EPJ-systemer en løsning der har været forsøgt udøvet af flere omgange, men som det blev klart i afsnit 3
uden held. Medcom standarder og GEPJ, har været konkrete forsøg på at skabe et fælles udgangspunkt,
men det har vist sig at være meget svært at få de forskellige udbyderes systemer til at tale sammen.
Udbyderne er konkurrenter, og det er ikke anderledes end hvis man skulle have Apple og Microsofts
systemer til at være fuldt integrerbare.
3.4.4 Opsamling
Et konkret bud på det samlede system kunne være EPIC. Det er et dyrt system, og man kasserer en masse
forudgående arbejde. Paraplysystemet bygger på et mellemled, og flere dataudvekslinger der skal fungere
sammen på tværs af systemerne. Det konsoliderede system undgår dette led, men det bringer en historie
af mislykkede forsøg med sig. De 3 løsninger stiller meget forskellige krav som til f.eks. et emne som
uddannelse og implementering. Paraplysystemet og det konsoliderede system bygger på allerede
implementerede løsninger, hvorfor man ikke i samme grad skal efteruddanne personale. Et nyt samlet
system sender alle tilbage til start, og der skal udføres et omfattende uddannelsesarbejde. Til gengæld, ville
man for eftertiden kunne nøjes med at undervise i dette ene system, og dermed sikre mobilitet af
personale mellem sygehusene i hele Danmark. Der er fordele og ulemper ved alle systemer, men ultimativt
er det et spørgsmål om perspektiv.
Ud over det nye system EPIC, har de fleste tidligere projekter være udviklingsprojekter. Det vil sige, at man
har udviklet sideløbende med at man har implementeret dem. Det har betydet, at de firmaer som har
udbudt systemerne har sparet penge på at køre tests (Bilag 3.1). Udviklingsprojekter går jo netop ud på, at
man går væk fra tidligere standarder og udvikler noget helt specifikt til en afdeling. EPIC kommer med et
gennemtestet og afprøvet system, så man ved at man får det man køber, og man slipper for alle
børnesygdommene. Uagtet hvad man gør, kræver det, at der er en masse forskellige forhold der falder på
plads. Hvad der skal til, førend man har fundamentet til at bygge en holdbar løsning op, vil blive diskuteret i
de følgende afsnit.
Side 51 af 69
5 De forskellige problemstillinger
Kan man tale om den bedste løsning, eller er det mere relevant at se på hvad der skal til for at lave et
gunstigt fundament til et bedre fremtidigt EPJ-landskab? Disse spørgsmål vil blive diskuteret i de
efterfølgende afsnit.
5.1 Den optimale løsning
Hvad er den optimale løsning? Der er fordele og ulemper ved alle typer, men fælles for dem er, at uanset
hvilken der vælges, vil det have stor indflydelse på sygeplejersker, lægesekretærer, læger og alle brugeres
arbejde i fremtiden. Det er svært at give et klart svar. Helt grundlæggende er der dog generel konsensus
om at der er plads til forbedring og Kjeld Møller Pedersen har en kommentar til den nuværende løsning:
”løsningen er karakteriseret ved det muliges kunst og det er meget vigtigt at holde styr på. Fordi det
muliges kunst, er jo ikke den samme som det ideelle.” (Bilag 3.3 side 55 linje 14)
Hvis der skal gøres op med ”det muliges kunst”, vurderes det, at en af de tre førnævnte løsninger er vejen
frem. Udgangspunktet for afhandlingen var, at undersøge emnet med den formodning at det ville være
forholdsvist ligetil at implementere ét samlet EPJ-system. Det har vist sig ikke at holde stik. Der er for
mange forskellige parter der skal tale sammen, og rent samfundsøkonomisk kan det have fatale
konsekvenser. Som et led i denne erkendelsesproces, er der ikke udvalgt én løsning der er mere rigtig end
de andre. På baggrund af, at denne afhandling har karakter af et forstudie, vurderes det, at der ikke
nødvendigvist behøver at komme et entydigt svar. Dertil er undersøgelsen ikke omfattende nok. Det har
været tydeligt i denne undersøgelse, at der eksisterer en holdning til, at der skal laves en samlet løsning, og
der har vist sig mange forslag til hvad den skulle kunne, men et entydigt svar er ikke blevet fundet. På trods
af en forholdsvist lille stikprøvestørrelse på 68, har der alligevel været mange forskellige holdninger til
hvordan man skal løse problemet, og det samme har gjort sig gældende igennem de forskellige
ekspertinterviews. Det handler om kontekst og hvad man vil med EPJ-systemerne. Skal de redde liv, skal de
fremme den danske eksport eller skal de bruges som en mulighed for at vise sig frem regioner imellem?
Disse emner bliver uddybet yderligere i de efterfølgende afsnit.
Uagtet hvilken version der i sidste ende bliver anvendt til at forme det fremtidige danske EPJ-landskab, vil
det kræve at der er nogle fundamentale forudsætninger til stede. Et billede på hele den mekanisme opstod
i forbindelse med interviewet med Steen Ørnstedt. Steen Ørnstedt ser muligheden for at skabe en samlet
løsning som betinget af en masse forskellige forudsætninger der skal være på plads. Under interviewet blev
det illustreret med plastickopper i forskellige niveauer(se evt. bilag 3,1), og her ved hjælp af søjler i figur 12.
Da Steen Ørnstedt fremlagde eksemplet, var det rettet specifikt mod forudsætningerne for situationen med
EPIC, men her anvendes det mere bredt. Fordi der ikke er valgt et entydigt svar på hvordan fremtidens EPJSide 52 af 69
løsning skal se ud, vil betingelser for en holdbar løsning diskuteres fremefter på et generelt plan, og ikke
med en af de 3 førnævnte løsninger som udgangspunkt.
Figur 12 - Et uddrag af elementer der skal være på niveau for at skabe et fundament for en samlet EPJ-løsning.
Kilde: Egen tilvirkning, men lavet ud fra et eksempel fremstillet af Steen Ørnstedt (Bilag 3.1)
Søjlerne i ovenstående figur 12 danner til sammen et fundament som skal være leveleret førend man kan
bygge noget ovenpå. Bemærk, at søjlerne og deres forhold imellem, ikke har afsæt i konkrete tal eller
vurderinger. De er tilfældigt placerede, og kan kun anvendes som en illustration, og som værktøj til
diskussion. Søjlerne repræsenterer hver især en kategori. Det kunne f.eks. være politisk modenhed,
økonomi, omstillingsparathed blandt brugerne, teknik mfl. Der vil i dette afsnit med afsæt i omtalte figur
blive diskuteret hvad der skal til for at fundamentet for et fælles EPJ-system er til stede, og dermed vil de
forskellige kategorier blive uddybet nærmere.
5.2 Omstillingsparathed blandt brugerne
Når man taler om implementering og generel brug af EPJ-systemer, er det vigtigt at holde sig for øje, at
klinikere ikke er IT-mennesker. Selvom mange har accepteret at IT er et vigtigt og nyttigt værktøj i deres
dagligdag, skal en EPJ-løsning laves for at skabe bedre arbejdsgange og ikke bare fordi man kan. IT-folk har
en tendens til nemt at kunne få noget til at fungere på kontorerne, men det er noget helt andet når
systemerne kommer i brug på afdelingerne af rigtige klinikere (Bilag 3.1). Desuden er der meget stor forskel
på IT-kompetencer blandt eksisterende personale på sygehusene. Som alle andre steder, er nogen gode til
at tage det til sig, mens andre er mere modstræbende når det kommer til denne ”fagre nye verden”.
Side 53 af 69
”De er jo ikke nødvendigvist IT-parate, hvis du har en overlæge der er 67. Og han vil ikke sidde sammen med
den yngste SOSU-assistent der måske er bedre til IT end ham. Der får du ikke ham til at møde op til en eller
anden undervisning hvor du gør det.”( bilag 3.1 side 61 linje 2 fra bunden)
Ovenstående citat skildrer, ud over at der er forskel i hvordan folk modtager IT, også nogle organisatoriske
problemer med hensyn til at implementere et system. Den måde man vælger at uddanne sit personale har
stor betydning for hvordan systemet bliver taget imod og brugt. Skal man undervise i auditorier, klasser
eller er det nok at se over skulderen på en superbruger? Graden afhænger som før nævnt af hvor
omfattende det nye system er. Bygger det ovenpå det gamle, behøves der ikke så meget undervisning af
det eksisterende personale, men er det et fundamentalt nyt system, skal der ske en meget større indsats.
Det antages, at der mange steder på de danske sygehuse er en meget hierarkisk organisation. Overlæger
der måske har arbejdet i 40 år skal pludselig mødes på samme niveau som helt nye medarbejdere. Baren
nulstilles så at sige, og det kan give nogle meget store udfordringer. Denne hierarkiske opdeling er meget
forskellig alt efter hvem man spørger. Steen Ørnstedt mente, at den klart eksisterer. Ikke bare internt, men
også mellem sygehusene:
”så sagde Rigshospitalet fint, fordi vi har en selvforståelse om, at vi ikke alene er Danmarks, vi er også en af
verdens bedste hospitaler, så vi vil lave verdens bedste IT-system.”(Bilag 3.1 side 21 linje 9 fra bunden)
Det vidner om, at der er en klar opfattelse af at der er forskel på hospitalernes niveau, og dermed også på
de mennesker der arbejder der. Det medfører, at man skal tage højde for denne kultur ved
implementereingen af systemer i den sammenhæng. I forbindelse med at alting bliver standardiseret, kan
det virke angstprovokerende på nogle klinikere, at hele deres uddannelse, og hele deres professionelle
arbejdsliv kan koges ned til diverse flueben krydset af på forskellige standardsnitflader. Foruden kultur, er
det også vigtigt at der tages højde for alder, når man skal implementere EPJ-systemer. Lene Dollerup havde
nogle overvejelser der udspringer af hendes arbejde med at undervise i EPJ:
”der er nok også noget i forhold til generationerne, hvor gammel man nu er ”(BILAG 3.2 side 44 linje 19)
Der er ligeså mange forbehold som der er brugere. Alle har forskellige tilgange til hvordan man lærer bedst,
men der er selvfølgeligt nogle teknikker der er mere effektive end andre til at ramme en bredere gruppe.
Ved en samlet national EPJ-løsning, skal der tages højde for, at selvom Danmark ikke er et særligt stort
land, er der alligevel mange kulturnormer der komplicerer processen. Man kan ikke bare antage, at fordi
Side 54 af 69
det virker i Nordjylland, så vil det også virke på Sjælland. Det er brugerne der skal tage systemet til sig, og
dem der skal bære det frem. Derfor er denne en af de, hvis ikke den, vigtigste søjle i fundamentet for en
fremtidig EPJ-løsning.
5.3 Teknisk niveau
Regionerne udarbejde i 2008 et notat der skulle give svar på nogle af de mest fremtrædende skrøner som
eksisterede på daværende tidspunkt i debatten om sundheds-IT. Notatet hedder ”Myter om Sundheds
IT”(Danske Regioner 2008) og her skrives det om samlingen af de meget specialiserede systemer der er på
de forskellige afdelinger at:
”Disse systemer kan aldrig være ét sammenhængende system, da de er dybt specialiserede og understøtter
eksempelvis effektiv produktion af laboratorieresultater og er koblet sammen med diverse
maskiner”(Danske Regioner 2008, side 1, linje 8)
Man skal tage forbehold for, at notatet er fra 2008, men når der anvendes formuleringen at de aldrig kan
forenes i det samme system, må man gå ud fra, at det heller ikke i fremtiden kan lade sig gøre. Her antages
det, at der tales om at det er logistik og teknik der er det den bremsende faktor. Dette postulat blev
præsenteret for Anders Goul Nielsen, og hans svar til om det er teknikken der er den begrænsende faktor
svarede han: ”Nej. Det er det ikke”(Bilag 3.4 side 60 linje 15 fra bunden). I stedet peger han på lovgivning
som den begrænsende faktor, men denne vil der blive vendt tilbage til i afsnit 5.5. Det man skal udlede er,
at den tekniske del af at lave et system ikke er et problem så længe der er tid og midler nok. Om man
vælger at satse på udviklingsprojekter eller køber den færdige pakke er så et spørgsmål om temperament.
Der er før set grelle eksempler på at det er gået galt med førstnævnte. Det nationale patientindeks skulle
have været et system der kunne fungere som et paraplysystem. Der blev afsat 15,5 mio. til at udvikle det,
men da de 13,5 mio. var brugt, blev projektet nedlagt fordi forudsætningerne for at det var rentabelt ikke
viste sig at være til stede alligevel (Thomsen 2013). Med udviklingsprojekter, skal der være konstant
opbakning, ellers bliver de ikke til noget, og det viste sig også her. Skal den fremtidige danske EPJ-løsning
udvikles internt og ikke indkøbes fra udlandet, er det nødvendigt, at der er opbakning hele vejen. Dermed
er det ikke det tekniske aspekt der er hæmskoen, men en manglende opbakning og konsistent ensretning.
Side 55 af 69
5.4 Økonomi
Det økonomiske aspekt i EPJ-sammenhænge er en meget væsentlig søjle. Det er på nuværende tidspunkt
fastslået, at der er rigtig mange penge involverede når der skal laves nye systemer. Derfor er det ikke lige
meget, set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, om man vælger at indkøbe systemer fra udlandet,
eller om man beder danske firmaer udvikle nye løsninger. Anders Goul Nielsen udtaler:
”vi vil rigtig gerne eksportere sundheds-it-løsninger i Danmark. Det er et af regeringens vækstmål.” (Bilag
3.4 side 64 linje 8)
Det vil altså sige, at sundheds-IT er med som et led i større overvejelser, og med regeringens vækstplan for
sundheds- og velfærdsydelser fra 2013 satte regeringen fokus på disse 4 punkter(cedi.dk 2013 side 1, linje
9):
-
Bedre rammer for forskning og udvikling
-
Styrket indsats for vækstvirksomheder og kommercialisering af forskning.
-
Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked.
-
Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale.
Formålet med disse fire punkter var at styrke danske sundheds-it-virksomheders muligheder for øget
eksport i fremtiden. På det globale marked for sundheds-it vokser efterspørgslen hastigt. Denne stigende
efterspørgsel er blandt andet et resultat af en stadigt stigende ældregruppe, flere kronikere og
livsstilssygdomme (Erhvervs- & Vækstministeriet 2013). Dette vil regeringen med denne vækstplan meget
gerne have danske virksomheder til at udnytte for samtidig at styrke dansk økonomi. Set i et globalt
perspektiv er dansk sundheds-it meget langt fremme, især i forhold til de nuværende udviklingslande
(Wieland 2013). Hvis man i Danmark nu eller i fremtiden valgte at indføre én EPJ-løsning på alle landets
sygehuse, går man ikke bare imod regeringens 3. punkt, men Anders Goul Nielsen peger også på, at man
derved kommer til at kvæle den innovation der er nødvendig for, at der kan skabes vækst ved eksport af
sundheds-it.
“Det kommer rigtig meget an på hvad det er man vælger fordi noget af det som jeg synes kan være
udfordringen ved og monopolisere det, det er at du ender med at innovationen bliver slået ihjel.” (Bilag 3.4
side 64 linje 6)
Anders Goul Nielsen fortsætter med en mulig løsning på dette problem, som er i overensstemmelse med
det tidligere beskrevne konsoliderede system:
Side 56 af 69
“Hvis man monopoliserer adgangen til at lave løsninger osv. osv. Så man er nødt til at lave en eller anden
form for åbenhed omkring arkitektur” (Bilag 3.4 side 64 linje 10)
Ved at lave en åbenhed omkring for eksempel arkitektur kan andre og nye it-virksomheder se hvilke
platforme mv. et EPJ-system skal bygges på, hvorved der stadig vil være innovationen indenfor EPJområdet.
Anders Goul Nielsen peger på at innovation indenfor EPJ-området er utroligt vigtigt, da det kan gå meget
galt hvis innovationen går i stå. Et sted dette er set er i Norge.
“Et af de steder som vi kan se at det er gået galt, det er Norge. I Norge er der stort set monopol på f.eks.
sundheds-it, altså EPJ. De har én offentligt finansieret leverandør, som ejer det hele. Og de er gået
fuldstændigt i stå med deres innovation og det er der en masse artikler i den norske presse lige nu om, at
man simpelthen har gjort noget forkert ved at dræbe alt initiativ omkring det der ved at lave det
monopoliseret.” (Bilag 3.4, side 64, linje 13)
Dermed ses det altså, at fra et samfundsøkonomisk synspunkt vil ét samlet system ikke nødvendigvist være
en god løsning. Det bliver en opvejning af at have noget der fungerer lige med det samme, men hvor man
sender mange penge ud af landet, imod at bruge mere tid, og højst sandsynligt belaste brugerne i højere
grad, men at man beholder udviklingen i Danmark og åbner op for at kunne eksportere denne teknologi.
Klinikerne er som udgangspunkt bare interesserede i at have et system der virker, hvorfor det er en meget
svær afvejning.
En generel overvejelse som også skal med når man optimerer, er, at man skaber en masse overflødige
arbejdspladser. Som det er nu, er lægesekretærerne dem der sidder med diktatskrivning og diverse
bureaukratiske opgaver. Uagtet hvilken løsning der vælges for fremtidens EPJ-løsninger, vil de med tiden
blive erstattet, og hvad skal der så ske med dem?
5.5 Lovgivning
Man kan stille spørgsmål til, om det overhovedet er nødvendigt at alle klinikere rundt om i Danmark har
muligheden for at tilgå alle borgeres oplysninger og sygehistorier. Ud over at det gør det sværere at sortere
i hvad der er relevant, og hvad der ikke er, er der også muligheden for at nogen kan misbruge disse
oplysninger. Det er set gentagne gange, at medarbejdere med adgang til personfølsomme oplysninger ikke
har kunnet afstå sig fra at videresælge oplysninger til medierne. Det er sket blandt andet for NETS med
kreditkortoplysninger tilhørende kendte danskere (Kildebogaard 2014). Man kunne sagtens forestille sig, at
Side 57 af 69
det samme kunne ske for kendtes sygehistorier. Der er tale om en svær balancegang, eller et trade-off om
man vil, mellem muligheden for at redde liv ved at klinikere hurtigt kan tilgå alle patienters oplysninger, og
samtidigt sørge for at disse oplysninger ikke bliver misbrugt til et andet formål end det de er tiltænkt. Der
findes allerede en række generelle lovgivningsmæssige foranstaltninger der skal sørge for, at der ikke sker
misbrug. Det blev klart i interviewet med Steen Ørnstedt. (Se bilag 3.1). Hver gang en bruger åbner en
patient, bliver det logget i en database. Det vil sige, at man kan gå tilbage og se præcist hvem der har haft
åbnet hvad. Derfor skal man, med afsæt i patientens behandling, have en grund til at kigge på denne. Dette
forhindrer muligvis førnævnte scenarie, men skaber nogle problemer i forhold til den måde man kan
arbejde med oplysninger på.
”Der er sådan nogle oversigtstavler herude på gangen, og der står her alt muligt, og der står de her, og
bliver enige om, hvad de skal, og godt går det. Heroppe står cpr-nummer og diagnose, og der står alt
muligt. Det man ikke kan se her, det er at der går en rengøringsdame forbi, og hun kan jo se det der, så hun
kan faktisk ringe til Ekstrabladet” (Bilag 3.1, side 37, linje 11)
Lovgivningen skal gøre det muligt, at man nemt kan dele information på tværs af afdelinger og sygehuse,
men samtidigt varetage den enkelte patients bedste interesser. Det er meget svært at gøre oplysninger
nemmere tilgængelige samtidigt med, at man skærmer dem for personer for, hvem de ikke vedkommer.
5.6 Politik og beslutningsprocesser
Der er meget stor forskel på de arbejdsopgaver beslutningstagerne og brugerne af EPJ-systemerne sidder
med. Klinikere har selvfølgelig medbestemmelse i forhold til den konkrete opsætning til afdelingen, men
den overordnede strategi har de ikke indflydelse på. Her er det EU-udbud og politik der sætter
dagsordenen. Det politiske system er ikke en optimal løsning, men et udtryk for en demokratisk proces som
er nødvendig for at lede et land som Danmark. Derfor får man beslutninger der bærer præg af, at alle skal
have deres mening hørt. Derfor er det svært at finde en løsning der fungerer. Søjlen ”politisk modenhed” er
også yderst vigtig, fordi det er her muligheden for en holdbar EPJ-løsning skal komme fra. Det at der sker
udskiftninger i regionsrådene gør, at der sker ændringer i holdninger og dagsordener. Dermed risikerer man
at der bliver arbejdet på noget i en valgperiode, som fuldstændigt bliver skrottet i den næste. Det skaber
ustabile situationer, og man kan derfor diskutere, om det er rigtigt, at regionerne skal have en så
selvstændig bestemmelse over sygehusene. Det er årsagen til at systemet ser ud som det gør i dag, om end
der er tegn på at det bevæger sig i en mere ensrettet retning.
Side 58 af 69
De indhentede resultater præsenteret i afsnit 4 fortæller klart, at der eksisterer et ønske om, at der laves et
samlet nationalt system. Det kan være svært ud fra en klinikers synspunkt at forstå hvorfor de ikke bliver
taget med på råd, og en respondent skriver:
”Det personale, som bruger systemerne, burde være selvskrevne til at deltage i alle bruger- og styregrupper,
både under udvikling/implementering og videre opdatering. Det er mit indtryk, at det for det meste er
ledere, som ikke altid kender arbejdsgangene til bunds, der sidder i grupperne, og det kan føre til
uhensigtsmæssige beslutninger, som først bliver vendt med brugerne efter beslutningen er taget.”(Bilag 2.3,
side 14, linje 15)
Det viser, at der blandt nogle brugere eksisterer en opfattelse af, at de ikke bliver taget med på råd, og at
de drukner i en politisk beslutningsproces. Det kan skyldes, at beslutningsprocesserne bliver angrebet på
forskellige måder i de respektive regioner der jo hver især har ansvaret for de forskellige sygehuse. Der er
flere gange i forløbet stødt på den holdning, at det eksisterer en rivalisering imellem regionerne. Kjeld
Møller Pedersen siger:
”Ja, men en del af forklaringen på at der aldrig er blevet et nationalt system, det er at, skal vi sige
rivaliseringen mellem først amterne og senere regionerne”.(Bilag 3.3 side 55 linje 8 fra bunden)
For at se, hvordan denne rivalisering påvirker beslutningsprocesserne, blev spørgsmålet præsenteret for
Bent Hansen som er formand for Danske Regioner. Bent Hansen anderkender ikke, at der foregår
rivalisering, men påpeger i stedet, at der er tale om en sund konkurrence, og en generel interesse i at alle
projekter lykkes. Han mener ikke, at man skal stoppe udviklingen ét sted fordi det går godt et andet. Han
skriver:
”F.eks. kan man ikke forestille sig, at Region Midtjylland skulle sætte sin EPJ-udvikling i stå for at se,
hvordan det går med EPIC-projektet i Østdanmark.” (Bilag 4.2, side 67, linje 10)
Bent Hansen anderkender dermed ikke, at en rivalisering skulle være en begrænsende faktor i bevægelsen
mod en samlet løsning. I stedet mener han det modsatte, nemlig at regionerne er gode til at arbejde
sammen, og at de allerede arbejder efter fælles mål:
Side 59 af 69
”Der er et omfattende samarbejde mellem regionerne om fælles udviklingsmål (pejlemærker). Det er
baseret på en forudsætning om, at man arbejder sammen om mange sundheds it-opgaver.”(Bilag 4.2 side
67 linje 4)
Det kan være svært at forstå, at Bent Hansen slet ikke anderkender, at der er et problem på denne front.
Han skriver at der er plads til forbedringer i systemerne, men ikke at der er problemer i den måde
systemerne ledes på. Det kunne være en af årsagerne til at denne søjle, som det ser ud i dag, ikke er på
niveau med de andre og dermed besværliggør opbyggelsen af en samlet løsning.
Der ligger et paradoks i, at klinikere er vant til at tage livsafgørende beslutninger, på til tider sekunder,
hvorimod beslutninger om implementering af en EPJ-løsning er meget mere omstændige. Dermed har de
forskellige parter et helt forskelligt udgangspunkt og fokus. Skal der laves et fælles system der fungerer, kan
alle ikke få deres vilje og nogen vil unægtelig blive utilfredse med løsningen.
5.7 Patientsikkerhed
Det er paradoksalt, at der ved direkte spørgsmål til hvad et system skal kunne, kun er en der har sagt, at det
skal kunne hjælpe patienten igennem indlæggelsesforløbet på den mest hensigtsmæssige måde. Problemet
er, at EPJ-systemerne hele tiden ændrer sig i forbindelse med opdateringer og ny lovgivning. Klinikerne skal
hele tiden tilpasse sig nye arbejdsgange der er dikteret af disse nye tiltag, og det fjerner fokus fra de ting en
kliniker ellers skal bruge sin tid på. Derfor bør det hele tiden være en overvejelse om der bliver tilført ekstra
værdi med IT, eller om man indfører IT for IT’s skyld. Der er ingen tvivl om, at EPJ har sin berettigelse og at
det øger patientsikkerheden markant, men man kan også risikere at miste menneskeliv i processen hvorfor
alting skal gøres med omtanke. EPJ’s hovedformål er jo netop at kunne dokumentere behandlinger så der
ikke opstår fejl. Alting bliver nedskrevet, og alle kan derfor stilles til ansvar senere hen. Det er gjort for at
sikre patienten, men man risikerer også, at klinikere bliver overforsigtige, og det er heller ikke en
ønskværdig situation.
Det er flere gange blevet tydeligt, at sygeplejersker ønsker at bruge tiden hos patienterne, og ikke på at
dokumentere. I et klip udarbejdet af den danske avis Politiken, fortæller to sygeplejersker hvordan de ofte
må bruge op til halvdelen ad deres arbejdsdag på at dokumentere, og at det går ud over patienterne
(Fosgrau 2015). Det passer fint med, at svarene i spørgeskemaets spørgsmål 2 var uden for skala. Omsorg
og tid til patienterne er det nemmeste at skære væk, men de vurderer selv, at det går ud over patienterne.
Respondenten fra spørgeskemaerne der adresserede problemet skrev:
Side 60 af 69
”Jeg tænker på hvad en patient i systemet ville svare - for det jo dem som er kerneopgaven. Det kunne være
interessant at den vinkel med ind over. Lige nu har vi forskellige systemer i hver region og det koster mange
penge og her tænker jeg ikke engang primærsektoren. ”(Bilag 2.3 side 14 linje 10)
Det er vigtigt at denne problematik løses, og at det med tiden bliver nemmere at bruge EPJ, så det ikke går
ud over behandlingen. Der skal findes en løsning på problemet, for i takt med at der kommer
supersygehuse, vil der også ske en større transport af patienter på tværs af regionsgrænserne. Det store
nye supersygehus i Skejby skal f.eks. være et kræftcenter hvorfor det vil tage patienter fra hele landet
(Larsen 2012). Her skal udveksling af informationer kunne fungere automatisk. Hver gang en sygeplejerske
tager kontakt til et andet hospital for at indhente information, bruger denne ikke bare sin egen tid, men
også en andens, og dermed bliver fokus flyttet fra de egentlige arbejdsopgaver, og det kan i sidste ende
koste liv. Det kan kun lykkes hvis alle søjlerne når et fælles niveau, og kan danne fundament for et nationalt
EPJ-system.
5.8 Opsamling:
Der er igennem EPJ-systemernes udvikling blevet set en tendens imod en mere samlet løsning. Det har
krævet, at en masse ender har skullet mødes, og de er ikke samlet helt endnu. Ved at Region Sjælland og
Region Hovedstaden har kunnet mødes om at indføre den samme løsning, er der taget et meget stort skridt
i den retning. Om det er den rigtige retning, findes der ikke et konkret svar på, men uagtet hvilken vej der
vælges, bliver det interessant at se på EPJ-systemerne om bare 10-15 år.
Side 61 af 69
6 Konklusion
Det konkluderes hermed at der, set fra de adspurgtes synspunkt, er behov for et nyt eller forbedret EPJlandskab i Danmark. De daværende amter arbejdede meget selvstændigt med EPJ, og anskaffede sig EPJsystemer på hver deres måde. Dette medførte et meget heterogent EPJ-landskab i Danmark. Sidenhen er
der sket en massiv konsolidering af disse systemer og køb af nye og bedre. Ved regionsdannelsen i 2007 var
der 23 EPJ-løsninger i Danmark som, efter regionerne overtog ansvaret for sygehusdriften, nu i 2015 er
konsolideret til fem EPJ-løsninger. En i hver region. Disse fem EPJ-løsninger kommunikerer ikke sammen, og
efter flere forsøg på at lave nationale patientjournalsdatabaser, blandt andet E-Journalen og
Sundhedsjournalen, er disse aldrig blevet fuldt integrerede på landets sygehuse. Derfor står Danmark nu
med en situation hvor det kan være svært for klinikere at få adgang til patientjournaler fra andre regioner.
Dette kan være et meget stort problem, nogle gange livstruende, hvis personer kommer til skade udenfor
den region, hvor de er bosat. 98,5 % af respondenterne i denne undersøgelses spørgeskema mener at der
er behov for en tværregional EPJ-løsning, således at patientjournaler kan tilgås på tværs af regionsgrænser.
Denne afhandling har fundet frem til tre mulige løsningsforslag til et fremtidigt tværregionalt EPJ-landskab.
1. Den første løsning består i, at indføre en samlet EPJ-løsning på alle landets sygehuse. Et
system der kunne have potentiale til at blive implementeret på alle landets sygehuse er EPIC,
som fra slutningen af 2016 skal implementeres på sygehusene i Region Hovedstaden og i
Region Sjælland.
Ved at implementere ét enkelt system i hele landet vil brugerne af EPJ-systemerne langt
nemmere kunne få adgang til relevante data om alle patienter uanset hvilken region de skulle
komme fra. Dette ville lette rigtigt mange arbejdsgange, og der skulle ikke spildes tid på at
fremskaffe patientjournaler fra andre regioner, når dette er nødvendigt.
En konsekvens af at implementere et enkelt nyt system vil være at al udvikling og innovation
omkring EPJ-systemer i Danmark vil kvæles, hvilket vil gå i mod regeringens strategi for
eksport af sundheds-it. En samlet EPJ-løsning vil kræve et meget langt implementeringsforløb,
hvor alle brugerne skal uddannes til at bruge det nye system og vigtigst af alt, brugerne skal
tage det til sig. Desuden skal alt tidligere arbejde elimineres, og man skal være forberedt på at
starte forfra.
2. Den anden løsning på EPJ-problematikken ville være at udvikle et paraplysystem der kunne
indsamle data fra de fem forskellige EPJ-løsninger. Dataene skulle så gøres tilgængelige i alle
landets EPJ-systemer, således de let kunne tilgås når det var nødvendigt.
Side 62 af 69
Fordelen ved denne løsning er at de nuværende EPJ-løsninger består og dermed vil der stadig
være et marked for EPJ-systemer i Danmark for eksisterende og nye leverandører. Dermed vil
innovationen og udviklingen ikke gå i stå og regeringens eksportstrategi vil potentielt kunne
opfyldes.
Ulempen ved et paraplysystem er at et sådant system, det nationale patientindeks, før er
blevet lagt i graven inden det var færdigudviklet. Desuden kommer der et tredje system der
skaber flere led mellem løsningerne og dermed kan data gå tabt og systemet kan risikere at
køre langsomt.
3. Den tredje løsning går ud på at konsolidere de nuværende systemer, således at der er færre
EPJ-løsninger i Danmark der kan kommunikere direkte sammen. Dette kræver at der bliver en
åbenhed omkring EPJ-systemets arkitektur. På denne måde vil alle brugere kunne tilgå alle
patientjournaler i hele landet, når det er nødvendigt.
Ligesom ved paraplysystemet, vil den tredje løsning også lade udviklingen og innovation
omring EPJ-systemer i Danmark bestå. Ved denne løsning vil der også være mulighed for
udbredelse af de mest brugervenlige, stabile og hurtigste EPJ-løsninger på flere af landets
sygehuse.
Det konsoliderede system har dog en broget fortid, da det var denne løsning der blev forsøgt
ved at opstille standarder som GEPJ og Medcom. Disse standarder blev efter test mv. aldrig
rigtigt arbejdet efter, hvorfor GEPJ-standarden også blev termineret.
Spørgsmålet om hvilken løsning der er den mest optimale for Danmark og des indbyggere vil denne
afhandling lade stå åbent til videre forskning.
Side 63 af 69
7 Outlook
Denne perspektivering vil omhandle to ting. Først vil mulige fremtidsudsigter for IT-driften på sygehusene
gennemgås. Dernæst vil det blive diskuteret, hvad der skal gøres i et fremtidigt studie, hvis dette skal være
generaliserbart.
7.1 Fremtidsudsigter for IT-driften på sygehuse:
Et muligt fremtidsscenarie er en nedlæggelse af regionerne, som vi kender dem. I dag er der fra politisk side
megen tale om en nedlæggelse af regionerne, hvorfor en regionsnedlæggelse ikke virker usandsynlig
(Henningsen 2014, Pedersen 2015). Hvis regionerne nedlægges antages der at være tre mulige scenarier for
hvem der skal stå for den fremtidige drift af sygehusene på baggrund af tilgængeligt kildemateriale. I
scenarie 1 lægges ansvaret for driften af sygehusene på staten. Ved dette scenarie er det muligt, at der vil
blive lagt en mere national linje for den fremtidige EPJ-strategi. Dermed er der mulighed for, at der i
fremtiden ville blive et mere homogent EPJ-landskab end der er i dag. For hvad skal der ske når de
nuværende EPJ-løsninger bliver forældede? Scenarie 2 ligger tæt op af scenarie 1. I scenarie 2 fusionerer
regionerne og KL, hvorfor KL dermed kommer til at stå med ansvaret for driften af sygehusene, og dermed
også deres IT. I dette scenarie er det også muligt at EPJ-projektet vil blive styret fra national plan, hvor det
kunne tænkes at KL’s bestyrelse udstikker den fremtidige strategi for EPJ. Dermed kunne scenarie 2 også
give et mere homogent EPJ-landskab i fremtiden end det der er i dag. Både scenarie 1 og 2 spekuleres der i
hvis blå blok vinder folketingsvalget i 2015. Dog er kilderne ikke helt entydige, da nogle antyder at ansvaret
for driften af sygehusene skal pålægges staten, mens andre antyder at ansvaret skal pålægges KL (Pedersen
2015, Henningsen 2014). I scenarie 3 pålægges ansvaret for sygehusdriften de enkelte kommuner. Dette
scenarie virker dog usandsynligt, da 98 kommuner dermed skulle stå for sygehusdriften. Dette ville med al
sandsynlighed give en mere heterogen løsning på EPJ-området, end den der er i dag.
Hvis regionerne består i fremtiden virker det mest sandsynligt, at fremtidsudsigterne for EPJ er en
fortsættelse af det hidtidige. Hver region har ansvaret for driften af EPJ på deres sygehuse, og dermed
bestemmer hver region også, hvilken EPJ-løsning der skal være på deres sygehuse. Hvis regionerne består,
vil man højst sandsynligt fortsætte med de nationale systemer der arbejdes med i dag. Eksempeltvist er der
planlagt en opdatering af sundhedsjournalen i 2016, hvor et område som røntgenbilleder formodes at blive
lagt ind (Elkær 2014b).
Side 64 af 69
7.2 Hvad skal der til for at gøre studiet generaliserbart?
Denne afhandling er et forstudie, og første skridt på vejen mod at lave en mere generaliserbar
undersøgelse. Dette kræver både længere tid og flere ressourcer end der har været til rådighed ved denne
undersøgelse, og det vil her blive diskuteret hvad der skal til.
Hvis en fremtidig undersøgelse skal være generaliserbar skal stikprøven hos brugerne naturligvist være
meget større. I Danmark er der ca. 50.000 læger og sygeplejersker ansat på offentlige sygehuse, hvorfor
denne undersøgelses stikprøve på 68 respondenter langt fra er tilstrækkeligt (Danske Regioner 2015).
Ideelt set skal hele populationen af medarbejdere på offentlige sygehuse der arbejder med, eller i, EPJ til
daglig spørges i undersøgelsen. Da ville undersøgelsen været fuldkommen generaliserbar. Det er dog de
færreste der har tiden og ressourcerne til at lave sådan en undersøgelse, hvor hele populationen spørges.
Derfor vil der med al sandsynlighed foretages en stikprøve. Det helt præcise antal respondenter afhænger
meget af tiden der er til rådighed, og ligeledes hvor mange ressourcer der er til rådighed, men des flere
respondenter der deltager i undersøgelsen des bedre bliver generaliserbarheden.
Med hensyn til den kvalitative del af undersøgelsen vil denne sjældent blive generaliserbar, da det er
subjektive holdninger der kommer til udtryk i et interview. Dette har i denne undersøgelse også været
hensigten med de kvalitative undersøgelser, nemlig at gå i dybden med svarene i spørgeskemaet og finde
mulige subjektive årsager til, hvorfor der er svaret som der er i spørgeskemaet.
Side 65 af 69
8 Litteraturliste
ANDERSEN, I.,f.1943, 2008. Den skinbarlige virkelighed : om vidensproduktion inden for
samfundsvidenskaberne. 4. udgave edn. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
BEHRENDT, M., 2014-last update, Efter it-sammenbrud på sygehuse: "CSC leverer ikke det, vi har betalt for"
[Homepage of Version2], [Online]. Available: http://www.version2.dk/artikel/efter-it-sammenbrud-paasygehuse-csc-leverer-ikke-det-vi-har-betalt-67863 [04/21, 2015].
BOYSEN, M., 2015-last update, Kommuner tror på snarlig FMK-aftale i Region Syd [Homepage of Dagens
Pharma], [Online]. Available: http://dagenspharma.dk/kommuner-tror-paa-snarlig-fmk-aftale-region-syd/
[04/27, 2015].
BREINHOLDT, M., 2005. Journalen, der skal kunne det hele. ergoterapeuten, , pp. 18-23.
CEDI.DK, 2013-last update, ITB: Ny plan for sundheds-it er rigtig medicin [Homepage of Cedi], [Online].
Available: http://www.cedi.dk/nyheder/itb-ny-plan-sundheds-it-er-rigtig-medicin [04/27, 2015].
DANSKE REGIONER, 2015-last update, Fakta om sundhedsvæsenet - sundhedsvæsenet i tal [Homepage of
Danske Regioner], [Online]. Available:
http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og+økonomi/kopi+af+fakta+o
m+sundhedsvæsenet [04/26, 2015].
DANSKE REGIONER, 2010-last update, Historien om EPJ (Elektronisk Patientjournal) [Homepage of Danske
Regioner], [Online]. Available: http://www.regioner.dk/Sundhed/SundhedsIT/~/media/Filer/IT%20og%20Kvalitet/Diverse/EPJ%20historien.ashx [04/14, 2015].
DANSKE REGIONER, 2008. Myter om sundheds- IT og elektronisk patientjournal. , pp. 1-6.
DELOITTE, 2007. Strategiske udviklingsveje for epj. 1.
DET DANSKE SPROGNÆVN, 2015-last update, Giv forskellige typer anvisninger [Homepage of Det danske
sprognævn], [Online]. Available: http://www.dsn.dk/sprogviden/sprogprojekter/skab-vaerktoejer-til-bedresprog-og-tekster/giv-forskellige-typer-anvisninger [04/16, 2015].
ELKÆR, M., 2014a-last update, Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen [Homepage
of ComputerWorld], [Online]. Available: http://www.computerworld.dk/art/230290/hvad-daelen-efter-20aar-taler-hospitalernes-it-systemer-sammen [04/27, 2015].
ELKÆR, M., 2014b-last update, Der mangler stadig væsentlige funktioner [Homepage of Computer World],
[Online]. Available: http://www.computerworld.dk/art/230290/hvad-daelen-efter-20-aar-talerhospitalernes-it-systemer-sammen?page=2 [04/24, 2015].
EPJ-OBSERVATORIET, 2003. Statusrapport 2003. EPJ-Observatoriet.
EPJ-OBSERVATORIET, 2000-last update, EPJ-Observatoriet Statusrapport 2000 [Homepage of EPJObservatoriet], [Online]. Available: http://www.epj-observatoriet.dk/publikationer/statusrapport2000.pdf
[04/15, 2015].
Side 66 af 69
ERIKSSON, P. and KOVALAINEN, A., 2008. Qualitative methods in business research. London: SAGE.
ESKEBJERG, M., 2014-last update, Stort it-nedbrud på nordjyske sygehuse [Homepage of Danmarks Radio],
[Online]. Available: http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2014/02/11/093935.htm [04/21,
2015].
FOLKETINGET, 23/08, 2011-last update, Lov om regioner og nedlæggelse af amtskommuner 24. juni 200
[Homepage of danmarkshistorien.dk], [Online]. Available: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/lov-om-regioner-og-nedlaeggelse-af-amtskommuner-24-juni-2005/ [04/21, 2015].
FORSKNINGSMINISTERIET, 1997a-last update, Initiativ 8.1: Landsdækkende sundhedsnet til
informationsudveksling [Homepage of Forskningsministeriet], [Online]. Available:
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=1407&reprid=0&filid=60&iarkiv=1 [04/15, 2015].
FORSKNINGSMINISTERIET, 1997b-last update, Initiativ 8.2: Udvikling af en elektronisk patientjournal
[Homepage of Forskningsministeriet], [Online]. Available:
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=1407&reprid=0&filid=61&iarkiv=1 [04/15, 2015].
FOSGRAU, M.S., 04/19, 2015-last update, Sygeplejerske: Jeg vil hellere bruge min tid sammen med
patienterne [Homepage of politiken.tv], [Online]. Available:
http://politiken.dk/tv/danmark_tv/ECE2632751/sygeplejerske-jeg-vil-hellere-bruge-min-tid-sammen-medpatienterne/ [04/30, 2015].
HEMMINGSEN, M.A., 2015-last update, Sidste syddanske sygehus skifter til fælles patientjournal
[Homepage of Dagens Medicin], [Online]. Available: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/it/sidstesyddanske-sygehus-skifter-til-falles-patientjournal/ [04/16, 2015].
HEMMINGSEN, M.A., 2011-last update, National patientjournal skal være klar om to år [Homepage of
Dagens Medicin], [Online]. Available: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/it/national-patientjournalskal-vare-klar-om-to-ar/ [04/14, 2015].
HENNINGSEN, N.A., 2014-last update, De blå vil nedlægge regionerne, de røde vil bevare dem - men hvad
vil Venstre? [Homepage of www.politiko.dk], [Online]. Available: http://www.politiko.dk/fakta/de-blaa-vilnedlaegge-regionerne-de-roede-vil-bevare-dem-men-hvad-vil-venstre [04/24, 2015].
HERNING, L., 04/22, 2015-last update, Dansk sundheds-it i verdensklasse [Homepage of Danske Regioner],
[Online]. Available:
http://www.regioner.dk/om+regionerne/regionernes+resultater+2015/dansk+sundheds-it+i+verdensklasse
[05/01, 2015].
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET, 2003-last update, National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003 2007. [Homepage of Dagens Medicin], [Online]. Available:
http://www.dagensmedicin.dk/Global/Dagens_medicin_dk/nyheder/2011/10/11/15-ar-med-epj-denlange-ve/IT-strategi.pdf [04/15, 2015].
INSTITUT FOR KVALITET OG AKKREDITERING I SUNDHEDSVÆSENET, IKAS, 2014-last update, Visionen bag
DDKM [Homepage of Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS], [Online]. Available:
http://www.ikas.dk/DDKM/Visionen.aspx [04/20, 2015].
Side 67 af 69
INTERNETTJEK.DK, 2015-last update, Hos hvilke udbydere kan jeg få internet? [Homepage of
internettjek.dk], [Online]. Available: https://internettjek.dk/internet/internet-udbydere-i-danmark [04/29,
2015].
KILDEBOGAARD, J., 04/28, 2014-last update, Nets undersøger sag om medarbejder der har solgt data om
kongeliges betalinger [Homepage of Version2], [Online]. Available: http://www.version2.dk/artikel/netsundersoeger-sag-om-medarbejder-der-har-solgt-data-om-kongeliges-betalinger-58103 [04/30, 2015].
KJÆRGAARD, K., 12/10, 2014-last update, Kæmpe EPJ-projekt i Østdanmark [Homepage of Ergoterapeut
Foreningen], [Online]. Available: http://www.etf.dk/aktuelt/nyheder/kaempe-epj-projekt-i-oestdanmark
[04/30, 2015].
LARSEN, J.B., 2012-last update, Aarhus sikrer sig eftertragtet kræftcenter [Homepage of Berlingske],
[Online]. Available: http://www.b.dk/nationalt/aarhus-sikrer-sig-eftertragtet-kraeftcenter [04/30, 2015].
LAWRENCE, P.R., 1992. The Challenge of Problem-Oriented Research. Journal of Management Inquiry, 1(2),
pp. 139-142.
MALHOTRA, N.K., BIRKS, D.F. and WILLS, P., 2012. Marketing research. 4. ed. / Naresh Malhotra, David
Birks, Peter Wills edn. Harlow: Financial Times/Prentice Hall.
MEDCOM, 2013a-last update, Afsender-/modtagertest Sygehus-EPJ-Systemer Status 24.10.2013
[Homepage of MedCom], [Online]. Available:
http://medcom.dk/default.asp?id=111413&imgid=383&fullsize=orig [04/19, 2015].
MEDCOM, 2013b-last update, Tidligere MedCom-perioder [Homepage of Medcom], [Online]. Available:
http://medcom.dk/wm112724 [04/19, 2015].
MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, 2010-last update, Elektroniske patientjournaler på vej
[Homepage of Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse], [Online]. Available:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Digitalisering/2010/Juni/Patientjournaler.aspx [04/17, 2015].
NEXTPUZZLE, 2010-last update, Udviklingen i regionale epj-landskaber 2007 - 2010 [Homepage of Danske
Regioner], [Online]. Available: http://www.regioner.dk/Sundhed/SundhedsIT/~/media/4FA9B955234B45E3AA768254455A762B.ashx [04/14, 2015].
NIELSEN, S.B., 2013-last update, Alle midtjyske læger bruger nu samme epj-system [Homepage of Dagens
Medicin], [Online]. Available: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/it/alle-midtjyske-lager-bruger-nusamme-epj-system/ [04/17, 2015].
PEDERSEN, F.S., 2015-last update, Trængte regioner styrer mod nye klippeskær [Homepage of Berlingske],
[Online]. Available: http://www.b.dk/nationalt/traengte-regioner-styrer-mod-nye-klippeskaer [04/24,
2015].
PILGAARD, R., 11/14, 2014-last update, Syd får kritik for manglende fælles EPJ [Homepage of
kommuneavisen.dk], [Online]. Available:
http://kommuneavisen.dk/sider/artikel.php?id=74250&m=d&p=4#.VUCV4pOBr0w [04/29, 2015].
Side 68 af 69
QUALTRICS, 2015-last update, Qualtrics is the world's leading insight tecnology provider [Homepage of
Qualtrics], [Online]. Available: http://www.qualtrics.com/about/ [04/15, 2015].
RIGSREVISIONEN, 2014. Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på
sygehusene.
SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FORSKNINGSRÅD, 2002. Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i
Samfundsvidenskaberne. Uddannelses- og Forskningsministeriet, , pp. 1-4.
SANDAL, J.S., 2014-last update, Midtjyske sygehus ramt af nedbrud i journaler og nødsystem [Homepage of
Version2], [Online]. Available: http://www.version2.dk/artikel/midtjyske-sygehuse-ramt-af-nedbrud-ijournaler-og-noedsystem-58208 [04/21, 2015].
SCHLICHTER, B.R., 2012. IT in Business. Updated Edition edn. Aarhus: Aarhus University.
SUNDHED.DK, 2014-last update, Medicinoplysninger i Fælles Medicinkort [Homepage of sundhed.dk],
[Online]. Available: https://www.sundhed.dk/service/hjaelp/hjaelp-sundhedsfaglig/om-patiendata/ommedicinkort/ [04/22, 2015].
SUNDHED.DK, 07/10, 2013a-last update, Det kan du se som sundhedsfaglig [Homepage of sundhed.dk],
[Online]. Available: https://www.sundhed.dk/service/om-sundheddk/om-portalen/dine-muligheder-paasundheddk/det-kan-du-som-sundhedsfaglig/ [04/27, 2015].
SUNDHED.DK, 2013b-last update, Historien om sundhed.dk [Homepage of sundhed.dk], [Online]. Available:
https://www.sundhed.dk/service/om-sundheddk/om-organisationen/historien-om-sundheddk/ [04/15,
2015].
SUNDHEDSMINISTERIET, 1999-last update, National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000 - 2002
[Homepage of Dagens Medicin], [Online]. Available:
http://www.dagensmedicin.dk/Global/Dagens_medicin_dk/nyheder/2011/10/11/15-ar-med-epj-denlange-ve/NatITstr.pdf [04/14, 2015].
SUNDHEDSSTYRELSEN, 2013-last update, Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners
patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) [Homepage of
Retsinformation], [Online]. Available: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144978
[04/15, 2015].
THOMSEN, M.K., 2013-last update, 13,5 millioner kroner senere: Staten opgiver Nationalt Patientindeks
[Homepage of Version2], [Online]. Available: http://www.version2.dk/artikel/135-millioner-kroner-senerestaten-opgiver-nationalt-patientindeks-52220 [04/14, 2015].
WARFVINGE, J.E., 2012-last update, EPJ i Danmark før regionsdannelsen i 2007<br /> En undersøgelse af
evalueringer af Elektronisk Patientjournal i klinikken [Homepage of Aalborg Universitet], [Online]. Available:
http://www.dachi.aau.dk/digitalAssets/52/52338_12_2_epj_historie_foer_2007.pdf [04/15, 2015].
9 Bilag
Bilag kommer fortløbende fra næste side. Se evt. bilagsfortegnelse side 7.
Side 69 af 69