1. No category

Europa-Kommissionen - Faktaark
Et stærkere og mere retfærdigt indre marked
Bruxelles, den 28 oktober 2015
1. Hvorfor har vi brug for denne strategi?
Det indre marked er en af Europas største bedrifter. Ved at gøre det muligt for mennesker, varer,
tjenesteydelser og kapital at bevæge sig mere frit i verdens største økonomi (et BNP på 14 bio. EUR)
giver det enorme muligheder for europæiske virksomheder og større valgmuligheder og lavere priser
for forbrugerne. Det giver borgerne mulighed for at rejse, bo, arbejde og studere overalt, hvor de
ønsker det. Men disse fordele kan ikke altid udnyttes, fordi reglerne for det indre marked ikke er kendt,
ikke gennemføres eller undermineres af andre hindringer. Og det indre marked skal udvikles, således
at innovative idéer og innovative forretningsmodeller kan finde deres plads.
Det er grunden til, at Europa-Kommissionen har besluttet at give det indre marked et nyt løft med en
række ambitiøse og pragmatiske aktioner, som fokuserer på tre hovedområder:
- nye muligheder for forbrugere, fagfolk og virksomheder
- fremme af den modernisering og innovation, som Europa har behov for
- sikring af praktiske fordele for borgerne i deres dagligdag.
Denne strategi fokuserer på markederne for tjenesteydelser og produkter. Den supplerer
Kommissionens indsats for at fremme investeringer, forbedre konkurrenceevnen og adgangen til
finansiering, sikre et velfungerende indre marked for energi, høste fordelene ved det digitale indre
marked, fremme og muliggøre arbejdskraftmobilitet, samtidig med at misbrug af reglerne forhindres.
I -NYE MULIGHEDER FOR FORBRUGERE OG VIRKSOMHEDER
2. Mulighed for afbalanceret udvikling af den kollaborative økonomi
Øjebliksbillede: Den kollaborative økonomi (eller deleøkonomien) er det hurtigtvoksende økosystem
bestående af on-demand tjenesteydelser og midlertidig anvendelse af aktiver. Det medfører større
udvalg og lavere priser for forbrugerne og giver vækstmuligheder for innovative nystartede
virksomheder og mere etablerede europæiske virksomheder. Samtidig er der vigtige spørgsmål
vedrørende forbrugerrettigheder, skatter og arbejdsret, der må tages i betragtning. Divergerende
nationale regler og politikker skaber retsusikkerhed og kan hæmme udviklingen af den kollaborative
økonomi i Europa.
Tilgang: Kommissionen vil give retningslinjer for, hvordan gældende lovgivning, herunder
tjenesteydelsesdirektivet,direktivet om elektronisk handel og forbrugerret som f.eks. direktivet om
urimelig handelspraksis, direktivet om urimelige kontraktvilkår og forbrugerrettighedsdirektivet, finder
anvendelse på den kollaborative økonomi. Den vil også vurdere, om der er huller i lovgivningen, og
hvordan de skal håndteres uden at begunstige en enkelt forretningsmodel frem for andre.
...
2016:
Europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi, herunder retningslinjer for, hvordan
EU-lovgivningen finder anvendelse på økonomiske modeller i den kollaborative økonomi og
en vurdering af mulige huller i lovgivningen
Så …
Hvad er Kommissionens plan for den kollaborative økonomi? Den kollaborative økonomi er
baseret på innovative forretningsmodeller, der hjælper forbrugere og virksomheder med at matche
deres behov med det nye udbud af varer og tjenesteydelser. Dette kan øge effektiviteten,
gennemsigtigheden og forbrugernes valgmuligheder og komfort samt reducere omkostningerne.
Privatpersoner, hurtigtvoksende nystartede virksomheder og etablerede virksomheder kan gøre brug af
de muligheder, som den kollaborative økonomi giver. Kommissionen er ved at undersøge, hvordan vi
kan fremme udviklingen af innovative tjenesteydelser og midlertidig anvendelse af aktiver uden at
begunstige en enkelt forretningsmodel frem for andre. Samtidig skal mål for den offentlige politik
såsom forbrugerbeskyttelse respekteres, og skatteretten og arbejdsretten skal overholdes.
3. Hjælp til, at SMV'er og nystartede virksomheder kan vokse
Øjebliksbillede: SMV’er, nystartede virksomheder og unge iværksættere, som gerne vil opnå succes
og vokse i EU ("opskalere") står stadig over for mange forhindringer. Adgang til finansiering, både med
hensyn til gæld og egenkapital, er et kritisk punkt. Mange iværksættere forlader Europa, fordi de ikke
kan rejse den kapital, de har brug for, og SMV’er kan ikke få adgang til en bred vifte af finansielle
løsninger. SMV’er klager også ofte over kompleksiteten af momslovgivningen, forskellige aspekter af
selskabsretten og, mere generelt, problemer med hensyn til opfyldelse af forskellige forskriftsmæssige
krav på de forskellige markeder.
Tilgang: Kommissionen stiller EU's finansieringsinstrumenter til rådighed, men forbedrer også
virksomhedernes adgang til privat finansiering gennem investeringsplanen og kapitalmarkedsunionen.
I denne forbindelse vil Kommissionen fremsætte forslag til en europæisk fund of funds for
venturekapital, som støttes via EU's budget og er åben for andre, med henblik på at tiltrække privat
kapital. Kommissionen vil også forenkle momskravene, reducere omkostningerne forbundet med
selskabsregistrering og fremsætte forslag om konkurs for at give iværksættere, hvis virksomhed slår
fejl, en ny chance. Oplysninger om lovgivningsmæssige krav bør være tilgængelige via en fælles digital
portal, og Kommissionen vil presse på for høj kvalitet og offentlige onlinetjenester, der kan mindske
den administrative byrde og gøre Europa til en mere attraktiv destination for innovatorer fra både EUlande og andre lande.
...
2016:
Momshandlingsplan
Lovgivningsmæssigt initiativ om virksomheders insolvens, herunder tidlig omstrukturering
og en ny chance
Opstartsinitiativ
2017:
Initiativer med henblik på at lette anvendelsen af digitale teknologier i hele en virksomheds
livscyklus og muliggøre grænseoverskridende fusioner og spaltninger
Så …
- Hjælpes SMV’er, som ønsker at drive virksomhed på tværs af grænserne? Ikke alle SMV'er
har eller bør have ambitioner om at opnå vækst i hele Europa. Men dem, der har sådanne
ambitioner, bør have mulighederne.
- Hvor skal den private finansiering komme fra? Investeringsplanen og kapitalmarkedsunionen
er udformet med henblik på at frigøre en rigelig mængde likviditet på markederne og sørge for, at
private investeringer og privat finansiering er til gavn for Europas virksomheder, navnlig SMV’e r.
Venturekapital er særlig vigtig for nystartede virksomheder, men er et underudviklet område i
Europa. Hvis EU’s venturekapitalmarkeder var lige så udviklede som i USA, ville virksomhederne
have haft adgang til ekstra 90 mia. euro mellem 2008 og 2013. Som bebudet i handlingsplanen for
kapitalmarkedsunionen vil Kommissionen blandt andre initiativer foreslå en europæisk fund of
funds for venturekapital.Som led i planen iværksatte Kommissionen en offentlig høring om revision
af forordningerne om europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde.
4. Et marked uden grænser for tjenesteydelser skal være en realitet
Øjebliksbillede: Selv om tjenesteydelser tegner sig for to tredjedele af EU’s økonomi, er den
grænseoverskridende levering af tjenesteydelser underudviklet. Fjernelse af uberettigede hindringer
for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser vil skabe enorme muligheder for nye
virksomheder for at komme ind på markedet, forbedre konkurrenceevnen og sikre forbrugerne lavere
priser. Tjenesteydelsesdirektivets potentiale udnyttes dog kun i meget begrænset omfang. For
eksempel oplever leverandører af erhvervstjenester som f.eks. arkitekt-, ingeniør- eller
revisionsfirmaer, der ønsker at udbyde deres tjenesteydelser i et andet EU-land, ofte restriktive krav
vedrørende f.eks. selskabsform og egenkapital. Tilsvarende oplever byggefirmaer ofte, at procedurerne
for at påvise overensstemmelse med tilladelsesordningerne og kravene om ansvarsforsikring er
besværlige. Hertil kommer, at mere end 5 000 erhverv i Europa kræver særlige kvalifikationer eller en
bestemt stillingsbetegnelse. Mens det er og forbliver et nationalt anliggende at regulere erhverv, står
det klart, at nationale bestemmelser i visse tilfælde kan gøre det vanskeligt for borgerne at få adgang
til visse job og for kvalificerede fagfolk at etablere sig, levere tjenesteydelser eller arbejde i andre EUlande. Dette begrænser forbrugernes valgmuligheder og bidrager til højere priser. Kommissionen har
koordineret en gensidig evaluering af lovregulerede erhverv med medlemsstaterne, der giver dem
mulighed for at vurdere deres eksisterende rammer, lære af bedste praksis og udpege reformer, der
eventuelt er nødvendige.
Tilgang: Kommissionen vil indføre et tjenesteydelsespas og støtte medlemsstaterne i deres
bestræbelser på at modernisere de lovregulerede erhverv. Den vil foreslå lovgivningsmæssige
foranstaltninger for at fjerne lovgivningsmæssige hindringer som f.eks. forskelle med hensyn til
selskabsform og kapitalkrav samt tværfaglige restriktioner inden for centrale erhvervstjenester og, hvis
det er relevant, organisatoriske krav til byggefirmaer. Kommissionen vil vurdere udviklingen på
markedet og i givet fald træffe foranstaltninger vedrørende forsikringskrav til leverandører af
erhvervstjenester og tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsarbejde.
...
2016
Vejledning om reformbehov i forbindelse med regulering af erhverv i medlemsstaterne
Analytisk ramme for medlemsstaterne til brug i forbindelse med revision af eksisterende
regulering af erhverv eller forslag om yderligere regulering
Lovgivning, som skal løse problemer vedrørende målrettede reguleringsmæssige hindringer
på området for centrale erhvervstjenester og bygge- og anlægstjenester
Lovgivningsmæssigt initiativ om indførelse af et "tjenesteydelsespas" for de økonomiske
nøglesektorer, såsom bygge- og anlægsvirksomhed eller erhvervstjenester
Så …
- Skal tjenesteydelsesdirektivet revurderes? Nej. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer
om at revidere eller ændre tjenesteydelsesdirektivet. Der fokuseres på gennemførelsen.
- Hvorfor fokuserer Kommissionen i så høj grad på tjenesteydelsessektoren?
Tjenesteydelsesdirektivet fra 2006 udløste nationale reformer vedrørende afskaffelse af barrierer,
der forhindrer virksomhederne i at tilbyde deres tjenesteydelser i andre medlemsstater, men
gennemførelsen skal forbedres. Undersøgelser viser, at mere dynamiske markeder for
tjenesteydelser giver billigere tjenesteydelser og flere valgmuligheder for forbrugerne. Åbningen af
markederne for tjenesteydelser skaber nye muligheder: Vurderinger viser, at med færre
reguleringsmæssige hindringer etableres der flere nye virksomheder. Og produktiviteten stiger
som følge af en mere effektiv fordeling af ressourcer, hvilket gør vores tjenesteydelsessektor mere
konkurrencedygtig. Fordi tjenesteydelser i stigende grad er forbundet med fremstillingsindustri, vil
dette ligeledes få betydelige positive konsekvenser for vores industrielle konkurrenceevne. 10-årsjubilæet for tjenesteydelsesdirektivet er en god lejlighed til at forstærke indsatsen og endelig få
det fulde udbytte af direktivet.
- Hvad er tjenesteydelsespasset, og vil det føre til et kapløb mod bunden som følge af
anvendelse af oprindelseslandets arbejdsret? Tjenesteydelsespasset er et dokument, som
udstedes af en national myndighed for at hjælpe leverandører af tjenesteydelser, der ønsker at
drive virksomhed på tværs af grænserne, med at vise, at de opfylder de krav, der gælder for dem i
den medlemsstat, hvor de ønsker at levere tjenesteydelsen. Tjenesteydelsespasset vil blive
suppleret med et fælles nationalt dokumentregister for at undgå adskillige anmodninger om de
samme oplysninger og den samme dokumentation samt med harmoniserede formularer til
meddelelse af de krævede oplysninger. Tjenesteydelsespasset ændrer ikke mængden af regler, der
gælder, og mindsker ej heller de krav vedrørende arbejdsret og social beskyttelse, som
leverandører af tjenesteydelser skal overholde.
- Hvordan hænger dette sammen med kommende forslag om arbejdskraftens mobilitet?
Pakken om arbejdskraftmobilitetvil omfatte en afbalanceret tilgang med henblik på at fremme
arbejdskraftens mobilitet og samtidig minimere eventuelle utilsigtede konsekvenser.
Kommissionen tager spørgsmålet om potentielle tilfælde af misbrug meget alvorligt. Ved at
fremme af arbejdstagernes mobilitet søger Kommissionen at give borgerne mulighed for at drage
fordel af mulighederne i det indre marked og samtidig forhindre misbrug. I lighed med strategien
for det indre marked sigter pakken om arbejdskraftmobilitet mod at bidrage til et stærkere og
mere retfærdigt indre marked. Den vil omfatte foranstaltninger til støtte for arbejdskraftmobilitet,
en målrettet revision af udstationeringsdirektivet og et forslag til forbedring af koordineringen af
sociale sikringsordninger i Europa.
- Hvorfor fokuseres der på erhvervstjenester og bygge- og anlægssektoren?
Erhvervstjenester (såsom revision og ingeniørvirksomhed) er væsentlige for fremstillingsindustrien
og mange andre tjenesteydelsessektorer. De bidrager med 11 % af EU’s BNP, men er præget af en
lav grad af konkurrence og produktivitet, høje priser og manglende evne til at udnytte det indre
markeds muligheder. Bygge- og anlægssektoren beskæftiger ca. 15 mio. personer i EU og står for
næsten 6 % af EU’s BNP. Der er næsten tre millioner byggefirmaer i EU, hvoraf ca. 99 % er
SMV’er. Bygge- og anlægsarbejdere udstationeres i andre medlemsstater end deres egen, men
virksomhedernes grænseoverskridende levering af bygge- og anlægstjenester er meget
begrænset, og det er en af de mindst integrerede tjenesteydelsessektorer.
- Er det hensigten at deregulere forskellige erhverv og afskaffe særlige faglige
kvalifikationer som f.eks. Meisterbrief-certifikatet for håndværk i Tyskland?
Kommissionen støtter tosporede uddannelsessystemer som eksempelvis i Tyskland og har ikke til
hensigt at anmode om afskaffelse af "Meisterbrief". Kommissionen ønsker på ingen måde at sænke
standarderne og tjenesteydelsernes kvalitet og anerkender de forskellige regler og traditioner i
medlemsstaterne på dette område. Men de mange forskellige nationale krav bremser den
europæiske økonomi som helhed. Der findes mere end 5 000 lovregulerede erhverv i EU. Nogle
lande har 400, mens andre har færre end 100. Eksempelvis har visse medlemsstater ingen særlig
regulering af frisør- og kosmetologerhvervet, mens andre kræver 3 års obligatorisk
erhvervsuddannelse. Undersøgelser har vist, at mindre indgribende regulering har positive
virkninger med hensyn til jobskabelse, priser for forbrugerne og den overordnede effektivitet af
ressourceallokeringen i økonomien. Kommissionen regulerer og liberaliserer ikke erhverv - dette er
fortsat et nationalt anliggende - men anbefaler modernisering og støtter medlemsstaternes
reformer på dette område.
5. En løsning på problemerne vedrørende restriktioner i detailsektoren
Øjebliksbillede: Detailhandelsvirksomhed tegner sig for en ottendedel af alle job i EU, men
produktivitetsvæksten har været stagnerende. En gennemgang af reglerne for etablering af
detailvirksomhed viste en række hindringer, herunder restriktioner for detailforretningers størrelse eller
beliggenhed, en forpligtelse til at ansøge om en lang række godkendelser eller varighed af proceduren.
Mens nogle restriktioner for detailvirksomhed kan retfærdiggøres, for eksempel af hensyn til
byplanlægningen eller miljøet, er de ikke altid relevante og rimelige i forhold til de mål, der forfølges.
Tilgang: På grundlag af velfungerende løsninger i forskellige medlemsstater vil Kommissionen
fremsætte forslag til bedste praksis for at gøre det muligt for de nationale myndigheder at konstatere
ineffektivitet og modernisere deres lovgivningsmæssige rammer for detailhandel. Dette vil bidrage til
at mindske hindringerne og gøre det lettere for detailhandlere at åbne salgssteder i hele EU. Det bør
også støtte medlemsstaternes indsats for at indkredse de mest effektive løsninger med hensyn til at nå
mål for den offentlige politik, f.eks. miljøbeskyttelse og fysisk planlægning.
...
2017:
Meddelelse om bedste praksis for at lette etablering af detailvirksomheder og reducere de
operationelle begrænsninger
Så …
- Hvorfor er restriktioner for etablering af detailvirksomheder et problem? Hindringer i
denne sektor lægger en dæmper på innovationen og begrænser forbrugernes valgmuligheder. Når
etableringen af detailvirksomheder lettes, fremmes konkurrencen mellem detailhandlerne, hvilket
fører til lavere priser og mere værdi for forbrugerne.
- Vil dette initiativ ikke give store kæder mulighed for at knuse små detailhandlere? Større
kæder allerede er til stede i de nationale økonomier, om end den langsigtede tendens inden for
detailhandel synes at være, at mindre forretninger konkurrerer gennem specialisering. Både små
og store detailhandlere kan drage fordel af, at hindringerne mindskes. Navnlig vil en mindre
administrativ og lovgivningsmæssig byrde og øget gennemsigtighed være til gavn for SMV’erne,
som mangler ressourcer til at opfylde komplekse lovgivningsmæssige og administrative krav.
6. Forebyggelse af forskelsbehandling af forbrugere og iværksættere
Øjebliksbillede: De europæiske forbrugere klager ofte over uberettiget forskelsbehandling på
grundlag af nationalitet eller bopæl, på trods af at en sådan forskelsbehandling ikke er tilladt i henhold
til EU-lovgivningen (artikel 20 i tjenesteydelsesdirektivet). F.eks. kan et teleselskab nægte at sælge
internetadgang til statsborgere i et andet land, eller forsyningsselskaber kan opkræve ikkehjemmehørende en højere pris for vand. Eller en forlystelsespark kan automatisk omdirigere
forbrugerne til webstedet for deres bopælsland og kun tillade direkte betaling af årskort fra kunder, der
er indehavere af en national bankkonto.
Tilgang: Kommissionen vil tage skridt til at sikre, at forbrugere, der ønsker at købe tjenesteydelser
eller varer i en anden medlemsstat, det være sig online eller direkte hos en udbyder, ikke vil stå over
for forskellige priser, salgsbetingelser eller leveringsmuligheder, medmindre årsagen er objektiv og
verificerbar. I overensstemmelse med sit initiativ vedrørende geografisk blokering i strategien for det
digitale indre marked og som led i en samlet tilgang til yderligere fremme af retfærdighed i det indre
marked vil Kommissionen træffe foranstaltninger - både lovgivningsforanstaltninger og
håndhævelsesmæssige foranstaltninger - til at bekæmpe uberettiget forskelsbehandling af kunder på
grundlag af bopælssted eller nationalitet.
...
2016:
Lovgivning til forebyggelse af forskelsbehandling af forbrugere på grundlag af nationalitet
eller bopælsland
Så …
- Bør samme produkt eller tjenesteydelse koste det samme i hele EU? Det er ikke ulovligt at
opkræve forskellige priser på forskellige markeder, og Kommissionen har heller ikke beføjelser til
eller noget ønske om at harmonisere priserne i hele EU. Priserne kan variere af mange objektive
og berettigede årsager. Men forbrugerne har behov for gennemsigtighed og bedre muligheder for
at opnå den bedst mulige pris eller tjenesteydelse, der kan findes på det indre marked. De skal
ikke hindres i at få adgang til mere attraktive tilbud i andre lande end det, hvor de har bopæl. Kun
objektive kriterier, f.eks. forskellige forsendelsesudgifter, kan begrunde forskellig behandling af
forbrugerne.
- Hvorfor er det nødvendigt med yderligere foranstaltninger, hvis dette allerede er forbudt
i henhold til EU-lovgivningen? Tjenesteydelsesdirektivets artikel 20, stk. 2, bestemmer, at
medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder forhindres i at behandle kunder anderledes på
grundlag af deres bopæl eller nationalitet. Men de brede juridiske formuleringer og manglen på
målrettede retsmidler og håndhævelsesmidler har hæmmet bestemmelsens effektivitet.
Kommissionens initiativ sigter mod at styrke både forbrugernes retsstilling og de disponible
håndhævelsesværktøjer, herunder gennem reformen af forordningen om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
- Hvilken forbindelse er der til geografisk blokering? Inden for rammerne af strategien for det
digitale indre marked er det allerede blevet meddelt, at der vil blive truffet lovgivningsmæssige
foranstaltninger mod geografisk blokering. Dette vedrører blokering af adgangen til websider,
omdirigering og begrænsning af tilbud på grundlag af en forbrugers bopælsland. Det er hensigten
med strategien for det indre marked at behandle alle restriktioner og former for
forskelsbehandling, der er geografisk baserede, uanset om der er tale om handel i en fysisk butik
eller online handel. For at indhente udtalelser om geografisk blokering og anden geografisk baseret
forskelsbehandling af kunder i EU iværksatte Kommissionen en offentlig høring i september 2015.
- Hvad har Kommissionen gjort hidtil for at standse forskelsbehandling af forbrugere?
Kommissionen kan indlede en sag mod medlemsstater, der ikke sikrer, at virksomhederne
overholder det grundlæggende princip i tjenesteydelsesdirektivets artikel 20. I september 2014
henledte Kommissionen opmærksomheden på biludlejningsfirmaers diskriminerende adfærd over
for kunderne. På denne baggrund forpligtede biludlejningsfirmaerne sig i oktober 2014 til at ændre
deres praksis. De vil kun differentiere priserne på grundlag forbrugerens bopælsland, hvis
årsagerne til forskellen er objektive. I sommeren 2015 indledte Kommissionen en undersøgelse af
en lignende adfærd i en stor forlystelsespark i Frankrig. Disse undersøgelser er endnu ikke
afsluttet.
- Hvor kan forbrugerne henvende sig, hvis de har klager? Forbrugerne kan henvende sig til
deres nationale europæiske forbrugercenter eller forbrugermyndighederne i det land, hvor den
erhvervsdrivende er etableret. Der findes også sektorspecifikke organer som f.eks. European Car
Rental Conciliation Service (ECRCS).
II - FREMME AF MODERNISERING OG INNOVATION
7. Modernisering af vores standardsystem
Øjebliksbillede: Standarder bidrager til sikkerhed, innovation og interoperabilitet og er af afgørende
betydning for etableringen af det indre marked. Standarder kan variere fra et
minimumsbeskyttelsesniveau og sikkerheden ved styrthjelme, kirurgiske masker eller elevatorer til
fælles metoder til måling af gulvarealer (et centralt spørgsmål for virksomheder, der indgår
vedligeholdelseskontrakter). Standardiseringsprocessen står imidlertid over for udfordringer som følge
af ændringer i økonomien og diversificeringen af forretningsmodeller (globalisering, længere
forsyningskæder osv.), den stadigt stigende rolle for informations- og kommunikationsteknologi (ikt),
tjenesteydelsers stigende betydning og sammenknytning af varer og tjenesteydelser i en enkelt pakke.
Tilgang: Kommissionen vil ved hjælp af et fælles initiativ modernisere det eksisterende partnerskab
for fastsættelse af standarder i samarbejde med relevante samarbejdspartnere: industrien, de
europæiske standardiseringsorganisationer, SMV’er og alle andre interesserede parter. På grundlag af
de positive erfaringer med produktstandarder vil de specifikke målsætninger for det kommende fælles
standardiseringsinitiativ være, at Europa fortsat skal udvikles som et internationalt knudepunkt for
standardisering for at muliggøre udnyttelse af potentialet for standardisering af tjenesteydelser og at
sikre overensstemmelse mellem resultaterne af det europæiske standardiseringssystem og brede
politiske prioriteringer i EU.
...
2016:
Fælles initiativ om standardisering
Særlige retningslinjer vedrørende standardisering af tjenesteydelser
Så …
- Agter Kommissionen at indføre de samme standarder for alle? Standarder fremmer
innovation og konkurrence ved at give mulighed for at vælge et stabilt og anerkendt teknisk
grundlag, som kan være udgangspunkt for yderligere fremskridt. De er dog generelt frivillige, så
alle kan frit anvende en anden fremgangsmåde, forudsat at de kan dokumentere, at de relevante
sikkerhedskrav og andre væsentlige krav er opfyldt.
- Er standarder relevante for tjenesteydelser? Frivillige standarder, som imødekommer
markedets behov, kan i væsentlig grad forbedre virksomhedernes effektivitet og give mulighed for
bedre ressourceallokering med fokus på kerneaktiviteter. De kan bidrage til at forbedre
tjenesteydelsens kvalitet. Standardisering af tjenesteydelser sker i stigende grad på nationalt plan.
På europæisk plan kan standarder for tjenesteydelser spille en vigtig rolle for fremme af
grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, forbedring af markedets gennemsigtighed,
tjenesteydelsernes kvalitet og levering af tjenesteydelsen.
8. Mere gennemsigtige, effektive og ansvarlige offentlige udbud
Øjebliksbillede: Offentlige udbud er af afgørende betydning for den europæiske økonomi. EU's regler
har til formål at sikre effektiv brug af skatteydernes penge, reduktion af korruptionen og modernisering
af den offentlige administration. De offentlige udgifter til varer, arbejde og tjenesteydelser udgør
næsten 19 % af EU’s BNP: Der bruges hvert år over 2,3 bio. EUR i EU. Gennemsigtige og
konkurrencedygtige offentlige udbud på tværs af det indre marked skaber forretningsmuligheder og
bidrager til en mere effektiv offentlig administration, økonomisk vækst og jobskabelse. EUlovgivningen fastsætter harmoniserede minimumsregler for offentlige udbud, som skal gennemføres i
national lovgivning senest i april 2016 (senest i oktober 2018, for så vidt angår e-udbud).
Tilgang: For at fremskynde investeringerne og undgå langtrukne retssager vil Kommissionen bistå
medlemsstaterne med en frivillig forudgående mekanisme til vurdering af udbudsaspekterne af visse
store infrastrukturprojekter. Den vil fremme netværkssamarbejde mellem organer for
førsteinstansklager og give juridisk og teknisk bistand i forbindelse med medlemsstaternes etablering
af hurtigtarbejdende og retfærdige domstole. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne
etablere registre, der dækker hele livscyklussen for kontrakter. Dette vil forbedre gennemsigtigheden
og kvaliteten af de nationale ordninger for offentlige udbud og støtte udviklingen af et redskab til
dataanalyse og påvisning af uregelmæssigheder. Kort fortalt foreslår vi en bedre styring af en femtedel
af vores BNP. Denne frivillige forudgående vurdering foregriber ikke Kommissionens beføjelser i
henhold til traktaten.
...
2017:
Frivillig mekanisme til forudgående vurdering af udbudsaspekterne af visse store
infrastrukturprojekter
2017-2018:
Initiativer vedrørende en bedre forvaltning af offentlige udbud gennem oprettelse af
aftaleregistre, forbedret dataindsamling og netværkssamarbejde mellem tilsynsorganer
Så …
- Ønsker Kommissionen kun at forbedre de nationale udbud eller også at fremme flere
paneuropæiske tildelinger af kontrakter? Begge dele. På nuværende tidspunkt er andelen af
offentlige kontrakter, der tildeles på tværs af grænserne, lav. Det begrænser konkurrencen for
offentlige kontrakter, hvilket betyder, at skatteyderne ikke får valuta for pengene og ikke får de
bedste offentlige goder og tjenesteydelser.
- Vil vurderingsmekanismen for infrastrukturprojekter ikke blot forsinke gennemførelsen
af projekter, som Europa har hårdt brug for? Nej - tværtimod. I øjeblikket bruges der for
meget tid på at klarlægge, om et stort investeringsprojekt opfylder udbudsreglerne eller ej. Med
den foreslåede mekanisme vil Kommissionen afgive sin udtalelse inden for en frist, som i princippet
ikke bør overstige tre måneder efter anmeldelsen af projektet.
9. Konsolidering af Europas rammer for intellektuelle ejendomsrettigheder
Øjebliksbillede: Beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret er vigtig for at fremme innovation og
kreativitet, som til gengæld skaber arbejdspladser og forbedrer konkurrenceevnen. EU har brug for et
attraktivt, billigt og effektivt system til sikring af intellektuelle ejendomsrettigheder for at kunne
konkurrere på globalt plan. Dette er særligt vigtigt for SMV’er, som ikke har ressourcer af samme
omfang til at forvalte deres portefølje af intellektuelle rettigheder som større virksomheder. På trods af
de fremskridt, der senest er opnået med hensyn til vedtagelsen af enhedspatentsystemet og
varemærkereformen, er beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder stadig fragmenteret i EU.
Tilgang: Kommissionen vil fremskynde de sidste tiltag for at gøre enhedspatentet til en realitet og
præcisere, hvordan det vil fungere sammen med de nationale patenter og nationale supplerende
beskyttelsescertifikater. Som allerede bebudet i strategien for det digitale indre marked vil
Kommissionen gennemgå håndhævelsen af EU’s regler om intellektuel ejendomsret i
overensstemmelse med "følg pengene-tilgangen", hvis formål er at fratage personer, der foretager
krænkelser i kommerciel målestok, deres indtægter, snarere end at forfølge enkeltpersoner for at
krænke intellektuelle ejendomsrettigheder.
...
2016-2017:
Første tildeling af enhedspatentet
Initiativer til modernisering af intellektuel ejendomsret (IP), herunder foranstaltninger til
støtte for SMV'ers brug af IP og en revision af rammerne for håndhævelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder
Så …
Hvad vil revisionen af EU’s rammer for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
omfatte? Vil det føre til, at arbejdet under strategien for det digitale indre marked gentages?
Arbejdet under strategien for det indre marked vil supplere det arbejde, der blev indledt under det
digitale indre marked. Mens det digitale indre marked vil fokusere på en modernisering af EU’/ s regler
om ophavsret, herunder håndhævelse af ophavsret, vil strategien for det indre marked fokusere på
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU mere generelt, herunder aspekter, der ikke er
forbundet med krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på nettet. Efter en række offentlige
høringer vil Kommissionen beslutte, om der fremover er behov for lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger.
- Hvad er status for enhedspatentet? Da Italien for nylig tiltrådte enhedspatentet, er antallet af
medlemsstater, der deltager gennem et forstærket samarbejde, steget til 26.Ligeledes blev der i
2015 opnået en aftale om udgifterne til patentbeskyttelse. Kommissionen opfordrer alle de
resterende deltagende medlemsstater til at ratificere aftalen om en fælles patentdomstol snarest
muligt, således at enhedspatentpakken træder i kraft inden udgangen af 2016.
- Hvad er de supplerende beskyttelsescertifikater (SBC'er)? SBC’er er en intellektuel
ejendomsrettighed, der tjener som en tidsbegrænset forlængelse af en patentrettighed. De gælder
for bestemte lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt af
reguleringsmyndighederne.
- Vil dette kun være til gavn for lægemiddelindustrien? Nej. SBC’er er ikke kun af stor
betydning for producenter af lægemidler og medicinsk udstyr, men også for producenter af
dyresundhedsprodukter og produkter til behandling af afgrøder og eventuelt andre sektorer, som
skal opnå markedsføringstilladelser til deres produkter.
III — SIKRING AF DEN PRAKTISKE GENNEMFØRELSE
10. Etablering af en kultur for overholdelse af reglerne og intelligent håndhævelse som en
styrkelse af det indre marked for varer og tjenesteydelser
Øjebliksbillede: En af de vigtigste årsager til, at det ikke er alle de muligheder, det indre marked kan
tilbyde i teorien, som er en realitet i dag, er, at EU-lovgivningen ikke er blevet fuldt ud gennemført og
håndhævet. I midten af 2015 verserede der ca. 1 090 traktatbrudsprocedurer. Manglende overholdelse
svækker det indre marked og mindsker borgernes tillid til det. Der kan gøres meget gennem bedre
håndhævelse af de eksisterende regler.
Håndhævelse indebærer desuden også, at de nationale myndigheder sørger for, at produkter er sikre
og i overensstemmelse med reglerne. Der sælges stadig for mange usikre produkter, der ikke
overholder kravene, på EU-markedet, og dette stiller virksomheder, der overholder reglerne, dårligere
og medfører risici for forbrugerne.
På en række områder anvender man ikke princippet om gensidig anerkendelse, som sikrer, at varer,
der markedsføres lovligt i én medlemsstat, er omfattet af retten til fri bevægelighed og kan sælges i en
anden medlemsstat. Dette forhindrer virksomhederne og især SMV’erne i at sælge deres produkter i
andre EU-lande.
Tilgang: Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og andre interesserede parter
om at skabe en intelligent og samarbejdspræget kultur for overholdelse af reglerne. Kommissionen vil
foreslå et lovgivningsmæssigt initiativ for at indsamle omfattende, pålidelige og objektive oplysninger
fra udvalgte markedsdeltagere for at forbedre Kommissionens evne til at overvåge og håndhæve EU’s
regler. Den vil desuden styrke markedsovervågningsmekanismen for at afsløre usikre produkter, der
ikke overholder reglerne, og fjerne dem fra markedet i EU. Den vil også styrke anvendelsen af
princippet om gensidig anerkendelse. Endelig vil Kommissionen styrke forebyggende foranstaltninger
for at undgå, at der skabes nye hindringer på markedet for tjenesteydelser.
...
2016:
Forslag til markedsinformationsværktøjer, der gør det muligt for Kommissionen at indsamle
oplysninger fra udvalgte markedsaktører
Lovgivningsmæssigt forslag om forbedring af den eksisterende anmeldelsesprocedure i
henhold til direktiv 2015/1535 for tjenesteydelser
Handlingsplan for at øge kendskabet til princippet om gensidig anerkendelse
2016-2017:
En omfattende række foranstaltninger, der skal øge bestræbelserne på at holde produkter,
der ikke er i overensstemmelse med kravene, væk fra markedet i EU (herunder eventuelt et
lovgivningsmæssigt initiativ)
2017:
Revision af forordningen om gensidig anerkendelse
Dataanalyseredskab til overvågning af lovgivningen om det indre marked
Så …
- Hvad vil markedsinformationsværktøjet for det indre marked blive anvendt til? Erfaringer
fra det konkurrencepolitiske område viser, at det er med til at indsamle solide oplysninger, så
Kommissionen kan udforme mere målrettede og effektive politikker og mere målrettet og effektiv
håndhævelse. Mens situationen for det indre marked er anderledes, kan informationsværktøjer
være nyttige til at opnå en bedre forståelse af markedsaktørernes adfærd, navnlig private
virksomheder, inden for områder af det indre marked som f.eks. geografisk blokering eller
fastsættelse af priser for pakker ved salg til andre lande.
- Vil markedsinformationsværktøjet for det indre marked medføre yderligere byrder for
virksomhederne? Markedsinformationsværktøjet vil kun blive anvendt, når Kommissionen har
grund til at antage, at der er et problem, som disse kan bidrage til at løse. Det vil blive anvendt
selektivt og kun i særligt vigtige tilfælde, f.eks. når en grundig screening af alle tilgængelige
oplysninger viser, at det er nødvendigt at indsamle oplysninger direkte fra markedsdeltagerne.
- Hvad er formålet med anmeldelsesproceduren? Nye eller ændrede tekniske forskrifter i
medlemsstaterne kan skabe unødvendige og uberettigede tekniske handelshindringer. Forskelle
mellem nationale regler kan medføre yderligere omkostninger for eksporterende virksomheder og
begrænse handelen inden for EU. En mere effektiv procedure, der dækker et bredere udvalg af
tjenesteydelser og gør det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at undersøge og
fremsætte bemærkninger til udkast til nationale love, vil sikre en bedre funktion af det indre
marked for tjenesteydelser. Det vil øge gennemsigtigheden og muliggøre en bedre vurdering af
forholdsmæssigheden af nye foranstaltninger.
- Vil Kommissionen kunne forpligte virksomhederne til at reagere, f.eks. ved hjælp af
sanktioner? Dette spørgsmål skal overvejes og besvares i vores fremtidige forslag.
- Hvad vil Kommissionen gøre for at forhindre, at produkter, der ikke overholder kravene,
sælges på markedet i EU? Kommissionen vil hjælpe virksomhederne med at sikre, at de har alle
relevante oplysninger om produktoverensstemmelse til rådighed. Den vil modernisere og præcisere
virksomhedernes forpligtelser til kun at sælge produkter, der opfylder kravene. Derudover vil
Kommissionen også træffe foranstaltninger til at styrke markedsovervågningen for produkter i EU
med henblik på mere og hurtigere kontrol af produkterne og hurtigere tilbagekaldelse af produkter,
der ikke opfylder kravene.
- Hvordan kan vi fjerne de nuværende hindringer og forhindre, at nye hindringer
opbygges? Kommissionen ønsker at afhjælpe tilbagevendende hindringer gennem en styrket
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse. Mere og bedre gensidig anerkendelse af varer
opnås navnlig gennem en revision af forordningen om gensidig anerkendelse, som bør give
virksomhederne en reel ret til fri omsætning i hele EU af produkter, som markedsføres lovligt i en
medlemsstat. Kommissionen ønsker at bygge videre på de positive erfaringer med det indre
marked (gennemsigtighedsdirektivet, (EU) 2015/1535). Dette direktiv fastsætter, at et udkast til
forordning om varer (industri-, landbrugs- og fiskevarer) og informationssamfundets tjenester bør
anmeldes for at give Kommissionen og medlemsstaterne lejlighed til at undersøge, om det har
potentiale til at skabe hindringer for handelen i det indre marked. Dette giver mulighed for at
foretage præciseringer og at forhindre, at der opstår problemer, i en ånd præget af gensidigt
samarbejde, og uden at der sker overtrædelser, og det ville være en hensigtsmæssig at udvide
dette til at omfatte området for tjenesteydelser.
MEMO/15/5910
Pressehenvendelser:
Lucia CAUDET (+32 2 295 61 82)
Heli PIETILA (+32 2 2964950)
Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail