NOTAT 4 .m a r ts 2 0 1 5 DIGITALT INDRE MARKED VIL STYRKE VÆKSTEN I EUROPA Kontakt: Seniorrådgiver, Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 [email protected] Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 [email protected] RESUME Et digitalt indre marked i EU er en af de allermest afgørende europapoli-‐ tiske dagsordener lige nu. Digitaliseringen rummer store økonomiske vækstpoten-‐ tialer, men Europa er splittet op i 28 opdelte nationale markeder med forskellige regler, og derfor taber Europa terræn i det globale kapløb i forhold til USA, Japan og Korea. EU er ikke længere som i 90’erne en ledende økonomi inden for telekommunikation. Det er heller ikke i EU, at ny teknologi og software udvikles. De nationale markeder er fragmenterede, og udrulningen af hurtige og ultrahurtige internetforbindelser foregår langsommere end i lande som USA, Japan og Korea. Europa er på en række områder ved at sakke bagud i det digitale kapløb. Europa-‐Kommissionen har i sit arbejdsprogram sat det digitale indre marked højt på dagsordenen, men der venter svære forhandlinger i de kommende måneder. En række stærke nationale barrierer skal overvindes, og der er stærke økonomiske interesser på spil. Udfaldet kan blive afgørende for, om Europa kan blive en økonomisk vinderregion i det digitale kapløb eller vil blive et kontinent præget af lavvækst og stagnation. I dette notat gennemgår Tænketanken EUROPA potentialerne i et digitalt indre marked og de store udfordringer, som skal løses, før Europa kan få glæde af det. Tænketanken EUROPA 2015 · [email protected] · thinkeuropa.dk NOTAT 4. marts 2015 HOVEDKONKLUSIONER: • • • • • • En digitalisering af europæisk økonomi bliver helt afgørende for at hæve produktiviteten og sikre fortsatte velstandsløft i EU-‐landene. Et digitalt indre marked kan spille en central rolle for en digitalisering af EU's økonomier, og økonomiske analyser peger på store gevinster ved et di-‐ gitalt indre marked på op til 4-‐6 pct. af BNP frem mod 2020. Europa taber i det digitale kapløb og sakker agterud i forhold til USA, hvis ikke der bliver skabt et digitalt indre marked. Der er stadig store netværkshuller på det europæiske marked, fordi der mange steder mangler hurtige fibernet og 4G mobilnet. Opsplitningen i 28 afgrænsede nationale markeder rammer forbrugerne, der vil bruge digitalt indhold eller se tv-‐programmer på tværs af grænserne. De opdelte markeder tvinger desuden nye succesrige internetselskaber til USA, hvor det er nemmere at skalere produktionen. Juncker-‐Kommissionen har bebudet en mere ambitiøs strategi for et digitalt indre marked til maj, men der er en alvorlig risiko for, at stærke kræfter i medlemslandene og i dele af telesektoren vil smide grus i maskineriet. 2 NOTAT 4. marts 2015 Digitaliseringen og sammenkoblingen af datastrømme via internettet kan revolutionere de europæiske økonomier og blive en stærk vækstdriver i de kommende år. Som dampmaskinen og dieselmotoren i sin tid vil digitaliseringen af produktion, forbrug og hverdagsliv føre til vidtgående samfundsændringer, men spørgsmålet er, om EU-‐landene ønsker at blive en frontløber i denne udvikling eller vil blive yderligere distanceret af USA, der har taget førertrøjen på en række områder. EU-‐landene står reelt på en brændende platform med store udfordringer. Europa sakker bagud i det digitale kapløb. Siden midten af 90’erne har EU arbejdet på at fremme en digitalisering af europæisk økonomi, men man ikke været i stand til at skabe et afgørende gennembrud, der kan overvinde de mange nationale barrierer. Man har bl.a. fokuseret på bedre integration af markederne via telekommunikation, e-‐handel, e-‐signatur, datasikkerhed og betalingssystemer, men initiativerne har indtil nu været for sporadiske og spredte til at gøre Europa til en digital vinder i den globale konkurrence. Hvis Europa skal forløse det store økonomiske vækstpotentiale i digitaliseringen, skal der skabes et digitalt indre marked. Men det er lettere sagt end gjort. Den tidligere Barroso-‐Kommission lancerede i 2010 et forslag om at digitalisere EU’s økonomi, og det var et væsentligt element i den såkaldte 2020-‐strategi for vækst og beskæftigelse.1 Og den nye Juncker-‐Kommission har i sit arbejdspro-‐ gram lovet at komme med et samlet udspil til et digitalt indre marked, og Det Europæiske Råd har både i 2013 og 2014 udtalt sig positivt om visionen. Men der er mange hindringer, som først skal ryddes af vejen, før visionerne kan blive til virkelighed. I 2013 præsenterede Barroso-‐Kommissionen f.eks. et udspil til en fælles regulering af telesektoren.2 Man lagde op til at sikre flere private investeringer i en ny generation af hurtigere fast-‐ og mobilnet, og man anbefalede en mere ensartet europæisk lovgivning. Forslaget fik bred opbakning fra Europa-‐ Parlamentet i april 2014, men medlemslandene har ikke kunnet enes om forslaget, hvilket er en alvorlig bet for bestræbelserne på at skabe et digitalt indre marked.3,4 1 Europa-Kommissionen, En digital dagsorden for Europa, KOM(2010) 245/2, august 2010. Europa-Kommissionen, Communication on the Telecommunications Single Market, KOM(2013) 634, September 2013. 3 European Voice, Special Report. Regulating the Digital Economy, december 2014 4 Martin Szcepanski, Europa-Parlamentet,: A Connected Digital Single Market, PE 545.734, januar 2015. 2 3 NOTAT 4. marts 2015 Juncker-‐Kommissionen vil allerede under topmødet i marts i Det Europæiske Råd præsentere en skitse til, hvordan man kommer videre i arbejdet med at skabe et digitalt indre marked. Her ventes man at tage fat på et bredt emnefelt som regulering af telesektoren, adgang til eksisterende infrastruktur, åbning for forbrugeres adgang til ikke-‐nationale digitale tjenester som tv, fordeling af radio-‐ spektrum, ændrede rettighedsregler og ændrede regler for persondatasikker-‐ hed. Hvert område indeholder komplicerede tekniske og økonomiske problemstillin-‐ ger. Derfor er emnerne allerede genstand for heftige politiske diskussioner både nationalt og på EU-‐niveau. Store nationale televirksomheder, der tidligere var vant til at agere som monopoler, er bekymrede over, at nye digitale hurtigløbere kommer ind på markedet. Debatten handler også om investeringer i fibernet, om hvem der skal betale for og tjene penge på adgangen til net-‐ og radio-‐spektrum, om national kultur og om persondatasikkerhed. Kommissionen kan derfor få overordentlig svært ved at skabe et politisk forlig om det digitale indre marked. Digitalisering er en vækstdriver Den digitale økonomi kan blive helt afgørende for at løfte Europa ud af den langvarige vækstkrise og sikre nye job til de mange arbejdsløse europæere. En række analyser viser, at der er betydelige økonomiske gevinster at hente ved et digitalt indre marked. F.eks. kan EU’s BNP øges med 4-‐6 pct. frem mod 2020, eller mindst 500 mia. Euro, hvis man etablerer et fælles digitalt indre marked som led i en bredere digitalisering af europæisk økonomi.5,6,7 Konsulenthuset Copenhagen Economics har således vurderet, at EU’s økonomi kan løftes med hele 4 pct., svarende til ca. 497 milliarder euro, ved et fuldt harmoniseret digitalt indre marked. Digitalisering giver allerede til et stort bidrag til den samlede vækst i de udviklede økonomier i G8-‐landene, Sydkorea og Sverige. Den digitale økonomi omfatter al aktivitet forbundet med skabelse og brug af internettet via infra-‐ struktur, skabelse af it-‐produkter og tjenesteydelser som e-‐handel, kommunika-‐ tion på sociale medier, online-‐aviser, virksomheders brug af online-‐annoncering, tjenesteydelser og job, kommunikation mellem det offentlige og borgerne m.v. Den digitale økonomi har fra 2006-‐2010 bidraget med godt 20 pct. af væksten i 5 Europa-parlamentet, Mapping the Cost of Non-Europe 2014-2019, PE 563.350, juli 2014. The Conference Board, Unlocking the ICT Growth Potential in Europe: Enabling People and Business, januar 2014. 7 Copenhagen Economics, analyse udarbejdet for European Policy Centre: The Economic Impact of a European Digital Single Market, 2010. 6 4 NOTAT 4. marts 2015 Sverige og Sydkorea.8 Og i Frankrig har den digitale økonomi skabt godt 2,5 job for hvert job, som nedlægges, og dermed bidraget med op til 25 pct. af nettobe-‐ skæftigelsen.9 I perioden 2000-‐2012 har EU haft en gennemsnitlig økonomisk vækst pr. indbygger på linje med amerikanerne. Men fra 2011 løber USA fra EU. Målt i velstandsniveau er EU ca. 20 pct. fattigere end USA, hvilket skyldes, at EU endnu ikke har indhentet den amerikanske føring, der blev skabt i årene lige omkring og efter 2. Verdenskrig.10 USA's førerposition skyldes tildeles en større befolk-‐ ningstilvækst med øget beskæftigelse. Men fra midten af 90’erne er der også tale om en bedre amerikansk produktivitetsudvikling.11,12 Tal fra The Conference Board Database viser, at USA efter 2005 og især efter finanskrisen fortsætter med en hurtigere produktivitetsudvikling end Europa. Figur 1. Forskel i produktivitetsudviklingen USA/Europa fra 1960-2005 I Danmark har Produktivitetskommissionen i sine rapporter påpeget, at en række forskningsresultater viser en robust sammenhæng mellem udbredelse af 8 McKinsey Global Institute: Internet matters, the net’s sweeping impact on growth, jobs and prosperity, maj 2011. 9 McKinsey Global Institute: Impact d’Internet sur l’èconomie francaise, marts 2011. 10 OECD Factbook 2014: Economic, Environmental and Social Statistics - © OECD 05/05/2014 11 Ben Miller og Robert Atkinson, The Information Technolgy & Innovation Foundation – ITIF, juni 2014. 12 Raising European Productivity through ICT; Timothy Taylor, Conversable Economist, marts 2012 5 NOTAT 4. marts 2015 digital infrastruktur og produktivitet. Dog er sammenhængen ikke helt entydig for USA, især ikke hvad angår en videreudbygning til høje hastigheder. Her har USA en mindre udbygget infrastruktur end lande som Japan, Korea, Finland og Sverige, men USA anses alligevel som det land, der har fået de største produktivi-‐ tetsgevinster ud af informations-‐ og kommunikationsteknologien.13 En del af den digitale gevinst i USA kommer fra it-‐sektoren selv, men i stigende grad er der tale om en mere udbredt digitalisering af hele den amerikanske økonomi, som også hænger sammen med bedre og mere fleksibel regulering af både arbejdsmarkedet og produktmarkederne i USA. Desuden er der i USA hårdere konkurrence på et større fælles marked, en arbejdsstyrke, som har bedre it-‐kompetencer, og en mere effektiv managementstil.14 Se også figur 2. Figur 2. Forskel i anvendelse af it-capital i USA/Europa Nationale barrierer i Europas digitale økonomi To ting er afgørende for en digitalisering af europæisk økonomi. For det første et tilstrækkeligt udbud af hurtige net. For det andet produktion af attraktivt onlineindhold og onlinetjenester samt fri udveksling på tværs af grænserne i EU. 13 14 Produktivitetskommissionen. Analyse rapport 5, 2014 Taylor, 2012; Miller og Atkinson, 2014 6 NOTAT 4. marts 2015 Det vil kunne stimulere efterspørgslen efter digitale produkter og tjenesteydel-‐ ser. Imidlertid hæmmer den vedvarende opsplitning af markederne Europas konkurrenceevne i den digitale økonomi. 28 nationale reguleringer er en alvorlig barriere for internetbaserede virksom-‐ heder som f.eks. Endomondo, Momondo eller Skype, der har brug for hurtigt at skalere deres forretning. De ender derfor ofte med at blive solgt til amerikanske selskaber, som nyder godt af, at USA’s indre marked er langt mere veludviklet. Hvis EU-‐landene opretholder de nationale barrierer og regelsæt i markedet, er der derfor risiko for, at Europa mister en generation af lovende højvækstvirk-‐ somheder, der har brug for andre digitale spilleregler. Et større fælleseuropæisk marked vil gøre det muligt for virksomheder at udnytte en række stordriftsfor-‐ dele. Det vil desuden have positiv effekt på innovation, produktivitet, vækst og beskæftigelse. Samtidigt opnår forbrugerne lavere priser og større valgmulighe-‐ der. Trods fælles lovgivning om det indre marked for e-‐handel, e-‐fakturering og e-‐ signaturer anvendes reglerne stadigvæk forskelligt i de enkelte medlemslande. Det skaber problemer for både forbrugere og virksomheder, og det bidrager til at skabe usikkerhed om forbrugernes og virksomhedernes rettigheder og retlige beskyttelse, når de handler på nettet, hvilket er med til at lægge en dæmper på handel via internettet. Europa er også langt fra et indre marked for teletjenester. En teleoperatør skal således indhente 28 forskellige tilladelser, for at få lov til at drive virksomhed i hele EU, hvilket er omkostningsfuldt og medvirkende til, at ingen teleoperatør opererer i hele EU.15 EU er fra at have været ledende på telekommunikationsområdet takket være fælles standarder på mobilområdet og en begyndende liberalisering af adgangen til telenettet sakket agter ud i forhold til en række konkurrenter. Omkring 30 pct. af den europæiske befolkning har iflg. EU’s statistik skaffet sig adgang til bredbånd, hvilket svarer til omkring 76 pct. af alle hjem i EU. Men dette tal fortæller reelt ingenting, for EU’s definition på "bredbånd" omfatter langsomme kobberforbindelse med kun 144 Kbit/s, der ikke kan trække de billedtunge filer eller streamingtjenester, som mange gør brug af i dag. I USA har den amerikan-‐ ske telemyndighed, FCC, derimod besluttet, at ”bredbånd” fremover vil omfatte netforbindelser med hastigheder på over 25 Mbit/s ved download og 3 Mbit/s ved upload. Det er et godt eksempel på, at amerikanerne er langt mere ambitiøse end europæerne i deres digitale udvikling. 15 KOM (2010) 245. 7 NOTAT 4. marts 2015 Gabet mellem EU og USA slår også klart igennem i forhold til næstegenerations-‐ net med hurtig eller superhurtig down-‐ eller upload (hhv. 100 og 30 Mbit/s), herunder fiberfastnet og mobilt 4G-‐net. Her skulle den geografiske dækning i EU-‐ landene nu være 60 pct., men kun godt 6 pct. af befolkningen har skaffet sig adgang til disse hurtige net, svarende til ca. 15 pct. af hjemmene. Se figur 3 og 4.16 Det er klart lavere end i USA, hvor den geografiske dækning med næstegenerati-‐ onsnet er på mere end 80 pct., og hvor dækningen med fibernet er på 23 pct. mod 12 pct. for EU. For 4G mobilnet er dækningen i USA på 86 pct. mod knap 30 pct. i EU.17 Det er ikke et tilfælde. Siden 2007 har investeringerne per indbygger i telesekto-‐ ren været markant større i USA end i EU. I 2012 er investeringerne i USA således på 562 dollar per indbygger mod 244 dollar i EU. Mens Europa kun langsomt er ved at få udrullet en ny generation af fibernet, har amerikanske byer fra Kansas til Chattanooga og asiatiske storbyer som Singapo-‐ re og Seoul investeret kraftigt i ultrahurtige forbindelser. I stedet for at nøjes med hastigheder på 20-‐30 Mbit/s, som vi ser i Danmark og andre EU-‐lande, går disse byer efter at give deres borgere og virksomheder adgang til gigabit-‐ forbindelser på 1000 Mbit/s til både download og upload.18 Hurtige netforbindelser som fiber anses for at være afgørende for at håndtere de stadig større mængder af data. Efterspørgslen kommer bl.a. fra børshandlere, industrivirksomheder, reklamebureauer, sundhedssektoren og forbrugerne – ikke mindst den yngre generation, som efterspørger transmission af store og hurtige datamængder. Desuden er fibernet afgørende for det mobile 4G-‐net. Det er en myte, at fiber og mobilnet er to konkurrerende teknologier, påpeger analytikeren Marco Forzati, fra det svenske konsulenthus Acreo. Ifølge Forzati er fibernet en afgørende forudsætning for at bygge et velfungerende 4G mobilnet-‐ værk, og 70-‐80 pct. af omkostningerne til at bygge 4G netværk går til at lægge fiberkabler ud mellem sendemasterne.19 16 Europa Kommissionen, Digital Scoreboard 2014 – Broadband, 2014. Christopher S. Yoo, US vs. European Broadband Deployment: What Do the Data Say? University of Pennsylvania, juni 2014. 18 Bjarke Møller, Kampen om hastigheden, magasinet Twenty First, december 2013. 19 Marco Forzati og C. Mattsson: Stokab, a socio- economic study, Acreo report Stockholm, July 2013 17 8 NOTAT 4. marts 2015 Det delte Europa Internt i EU er der meget store forskelle mellem medlemslandene. De nord-‐ europæiske økonomier er generelt længere fremme med hensyn til udbredelse af hurtige netforbindelser og deres anvendelse jf. figur 3 og 4. Selvom de nordlige økonomier er længere fremme i processen, kan de meget store digitale forskelle blive en hæmsko for hele EU's økonomi og skade væksten. Jo mere udviklet den digital infrastruktur og anvendelsen af nettet er, jo større stordriftsfordele og jo mere konkurrence i hele EU. Digitaliseringen vil have en positiv afsmitning i form af lavere priser samt højere produktivitet og innovation og dermed øge velstanden og beskæftigelsen i EU. Der ligger således en stor økonomisk gevinst, hvis man kan sikre hurtigere og bedre opkobling af de central-‐, østeuropæiske og sydlige økonomier. Figur 3. Udbredelse af hurtige bredbåndsforbindelser i EU, 2013 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Next Generation Access (FTTP, VDSL and Docsis 3.0 cable) coverage, 2013 Total IT EL HR FR PL IE SK IS EU CZ ES RO BG AT SE FI SI EE DE NO HU CY UK DK PT LV LU LT NL BE MT Source: IHS and VVA Kilde: Europa-Kommissionen: Digital Scoreboard 2014 9 NOTAT 4. marts 2015 Figur 4. Udbredelse af hurtigt bredbånd (mindst 30 Mbit/s) i EU 25% Fast broadband penetration (subscriptions as a % of population), January 2014 20% 15% 10% 5% 0% IT CY EL SI FR ES AT EE CZ MT SK DE EU FI PL BG HU UK LU IE PT DK RO LV SE LT NL BE Kilde: Europa-Kommissionen: Digital Scoreboard 2014 De store forskelle i udbredelsen af hurtige netforbindelser i EU-‐landene rejser spørgsmålet, om EU bør hjælpe til med finansieringen, så de lande og regioner med de langsomste forbindelser kan få moderniseret den digitale infrastruktur. Herved kan man undgå, at en digital kløft kommer til at splitte Europa. I forbindelse med diskussionerne om EU's flerårige budgetramme foreslog Kommissionen at afsætte flere milliarder euro til bl.a. udlægning af fibernet. Det forslag blev efterfølgende barberet ned til ca. 1 milliarder euro. Det er uvist hvor store midler, der kan tages fra EU’s strukturfonde. Og selvom den nye investe-‐ ringsplan fra Juncker-‐Kommissionen på 315 milliarder euro også bringes i spil, er det tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt til at løfte opgaven. De offentlige midler er begrænsede, og privat kapital skal også mobiliseres. Det er desuden et spørgsmål om politisk prioritering af de begrænsede midler. Her bør medlemslandene overveje, om det kan være en økonomisk fordel at øge investeringerne i fibernet på bekostning af f.eks. landeveje, broer eller lufthavne. Europa skaber ikke it-successer Digitaliseringen af Europa handler ikke bare om at investere mere i en tidsva-‐ rende infrastruktur og rulle mere fibernet ud mellem byerne og mellem sendemasterne. Europa halter klart bagud, når det gælder om at skabe nye markeder for digitale e-‐tjenester på internettet – både med hensyn til, hvad brugerne har adgang til, og i udviklingen af forretningsmodeller, der kan skabe arbejdspladser i Europa. 10 NOTAT 4. marts 2015 Handel på nettet, nationalt som grænseoverskridende, er mere end fordoblet fra 2004 til 2013. I 2013 havde 38 pct. af forbrugerne handlet på nettet inden for de sidste tre måneder mod blot 15 pct. 2003. Hvis alle barrierer over for e-‐handel i EU blev afskaffet, ville gevinsten svare til 204 milliarder euro eller 1,7 pct. af EU's BNP.20 Levering af post og pakker er et afgørende element for en voksende e-‐ handel over grænserne mellem EU's medlemslande. Forbrugere og virksomhe-‐ der lægger vægt på lave priser, sikker levering og returret. 21 Men selv om nethandlen i Europa stormer frem, så ændrer det ikke, at de fleste succesrige internetvirksomheder (f.eks. Google, eBay, Amazon og Facebook) er skabt uden for Europa. Kun én af de ni ikt-‐applikationsvirksomheder på Financial Times' liste over verdens 500 største virksomheder er europæisk, og kun fire af de 54 websteder, der er mest besøgt af europæerne, er hjemmehørende i Europa.22 Anvendelse af big data og cloud computing, som spiller en stor rolle for at forbedre produktiviteten bl.a. via bedre ordrestyring, mere målrettet og individualiseret kundekontakt er således klart amerikansk domineret.23 Der investeres også mere i USA end i Europa. De samlede årlige udgifter til informations-‐ og kommunikationsteknologi-‐relateret forskning og udvikling var i 2007 knap 40 milliarder euro i EU mod over 80 milliarder euro i USA. Informati-‐ ons og kommunikationsteknologi (ikt) har stor betydning for værditilvækst i andre sektorer end ikt-‐sektoren, herunder sektorer, som er af stor betydning i europæisk økonomi. Ikt bidrager med 25 pct. til værditilvæksten i automobilsek-‐ toren, med 41 pct. i sektoren for forbrugerudstyr og med 33 pct. i sundhedssek-‐ toren. Manglende investeringer i forskning og udvikling på ikt-‐området er således meget kritisk for udviklingen i det europæiske erhvervsliv. Det siges endvidere, at den europæiske bilindustri lægger al sin forskning i førerløse biler i USA for at undgå at skulle arbejde i et digitalt marked med 28 grænser.24 Den store teleblokering En af de største hindringer for et indre digitalt marked er at blive enige om fælles regler for telesektoren, sådan som det blev foreslået af den tidligere Europa-‐ Kommission i 2013.25 Det vil her være afgørende, at EU’s regler giver gode 20 European Voice Special Report, december 2013. Copenhagen Economics, E-commerce and delivery: A study of the state of play of EU parcel markets with particular emphasis on e-commerce, 2013. 22 Europa-Kommissionen, En digital dagsorden for Europa, 19.5.2010 (http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2010/DA/1-2010-245-DA-F1-1.Pdf). 23 Miller og Atkinson, juni 2014 24 KOM (2010) 245. 25 KOM (2013) 627. 21 11 NOTAT 4. marts 2015 incitamenter til at investere i næste generations hurtigere infrastruktur – fibernet og 4G-‐netværk. Der er flere mulige fremgangsmåder, men EU skal tage et principielt valg. Nogle forskere har rejst spørgsmål ved den reguleringsmodel, som EU har anvendt hidtil. EU vil åbne adgangen til det eksisterende net også for operatører uden eget net, mod at de betaler omkostningsbestemte maksimalpriser. De alternative operatører vil derpå ideelt set kunne vinde tilstrækkelig omsætning og indtje-‐ ning, så de i fremtiden investerer i ny infrastruktur. Modellen bygger på en vis konkurrence mellem tjenesteydere og operatører samtidig med, at net-‐ infrastrukturen behandles som et offentligt gode. Modellen sætter sig imidlertid mellem to stole, da hverken de eksisterende ejere eller de nye operatører uden eget net har tilstrækkelige incitamenter til at investere i ny infrastruktur. USA har valgt en helt anden model med hård konkurrence mellem virksomheder, som ejer forskellige net. Det har givet amerikanerne en hurtigere udrulning af nye hurtige netforbindelser, og der foretages generelt større investeringer i den amerikanske telesektor. I USA har man accepteret en række fusioner mellem gamle telefonselskaber eller store tv-‐selskaber, som både ejer net og udbyder kombinerede ydelser i form af telefoni, internet og tv. Konkurrencen finder sted mellem disse store udbydere, som har stor indtjening og høje investeringer, men også tilbyder rimelige priser for forbrugerne.26,27 Andre forskere peger på, at EU's beslutning om at give mange aktører adgang til den eksisterende infrastruktur inden for visse maksimumpriser har været en succes. Men overgangen til fibernet er kostbar, og der en risiko for, at virksom-‐ hederne får for lille indtjening til at foretage de nødvendige investeringer. Ifølge disse forskere fører EU's regulering sandsynligvis til en bedre økonomi og institutionel ramme for telekommunikations sektoren, hvilket gør virksomhe-‐ derne mere robuste ved givne markedsandele.28 I en reguleret økonomi betyder en øget markedsandel en mere dynamisk og robust virksomhed, således at investeringerne i forhold til markedsandel er højere i de regulerede økonomier. Det er dog ikke ganske klart, om denne analyse tager højde for de høje investe-‐ ringer, de nye fibernet kræver. 26 ITU, The Impact of Broadband on the Economy, 2012. Roslyn Layton, the European Unions Broadband Challenge, American Enterprise Institute for Public Policy Research, februar 2014. 28 Piselli og Scaglioni, Working Paper, Liboa School of Economics and Management, Regulation Performance and Investment in Telecommunications in the European Union, November 2014. 27 12 NOTAT 4. marts 2015 Den europæiske telesektor er delt i organisationen for de teleselskaber, som ejer netværk, ETNO, og de operatører, som ikke ejer deres netværk, ECTA. ETNO har kritiseret Kommissionens forslag for ikke at give tilstrækkelige incitamenter til investeringer i nye net, fordi reguleringen er for restriktiv med hensyn til de priser, som ejerne kan opkræve for adgang til nettet. De mener desuden, at EU's konkurrencepolitik lægger hindringer i vejen for en konsolidering i telesektoren. Desuden er ETNO utilfreds med, at Kommissionen vil have sænket roaming-‐ priserne til et nationalt niveau, fordi det klemmer deres indtjening. I en undersøgelse gennemført for ETNO anslås det, at de tunge EU-‐regler udløser en investeringsmanko på 110-‐170 milliarder euro i 2020. ECTA mener derimod, at der ikke er blevet åbnet op for tilstrækkelig konkurrence på infrastrukturen i Kommissionens forslag. De advarer om, at der vil være for få store operatører i markedet, og at det kan føre til mindre konkurrence, højere priser og færre investeringer.29 Europa-‐Parlamentet har vedtaget et forhandlingsoplæg, der bygger på den eksisterende blandingsmodel. Man vil have regulerede priser for adgangen til den eksisterende net, men samtidig fastlægge ensartede kriterier og priser for adgang til nettet, samt sikre større bidrag fra de operatører, som ikke ejer et net. Desuden vil forslaget reducere de administrative byrder for tilladelser til tele-‐ operatører, sikre bedre koordinering ved udbud af radio-‐frekvenser, fremme udbygning af infrastrukturen samt give lavere internationale roaming-‐priser. Medlemslandene har imidlertid ikke kunnet nå til enighed om forslaget. Nogle mener, at forslaget harmoniserer for meget, og ikke i tilstrækkelig grad giver de eksisterende ejere incitamenter til at investere i ny hurtig infrastruktur. Andre beklager, at Kommissions forslag i for høj grad tilgodeser ejerne af det eksiste-‐ rende net og risikerer at mindske den konkurrence, som vil kunne fremtvingela-‐ vere priser for forbrugerne. Der er for nærværende ikke et forslag fra Minister-‐ rådet til forhandling med Europa-‐Parlamentet, så her venter man på et nyt forslag fra den nye Kommission. Uanset hvilken model, man ender med at vælge, er det afgørende, at man sikrer hård konkurrence i en sektor, som har stigende omsætning og indtjening. I sine anbefalinger til den nye Juncker-‐Kommission lægger tænketanken Bruegel vægt på, at reguleringen godt kan diskriminere, hvad angår adgang til forskellige typer 29 European Voice, Special Report, december 2014, Regulating the Digital Economy 13 NOTAT 4. marts 2015 net og for forskellige typer operatører, men det er afgørende med øget konkur-‐ rence i sektoren.30 Farvel til geoblokeringen Det er også afgørende, at den nye strategi for et digitalt indre marked afskaffer den såkaldte geoblokering, der betyder, at forbrugere og virksomheder ikke kan få fri adgang til ikke-‐nationalt indhold på nettet, at forbrugerne ikke kan abonnere på ikke-‐nationalt tv, og mobiloperatørerne ikke kan udbyde deres tjenester over grænserne. I dag skal der søges om 28 forskellige nationale tilladelser, og hvis ikke der ryddes op i denne jungle af nationale barrierer, vil man ikke kunne gøre noget ved den nuværende geoblokering. Der er desuden en række komplekse nationale regler for ophavsrettigheder i de 28 medlemslande, der lægger hindringer i vejen. Den audiovisuelle sektor, forfatterne og repræsentanter for ophavsretsindeha-‐ verne vil gerne bevare status quo, men borgere og virksomheder ønsker friere adgang til at bruge de digitale værker på tværs af de europæiske grænser. Det er et åbent spørgsmål, om Kommissionen vil satse på en total reform i retning af et fælles EU-‐kodeks for ophavsrettigheder, så man kan registrere en fælles titel for et givet værk i hele EU, eller om man skal lave en gradvis modernisering, hvor man sikrer en bedre overvågning af overholdelse af reglerne.31 Den ansvarlige kommissær på det digitale område, Günther Oettinger, har luftet et forslag om, at virksomheder som Google og Amazon må til at betale europæiske rettighedsha-‐ vere for brug af materiale, men det er et kontroversielt forslag, som der ikke er udelt opbakning til.32 Det europæiske sikkerhedsdilemma En digital EU-‐strategi er også nødt til at adressere spørgsmålet om persondata-‐ sikkerhed, der er kommet i vælten ikke mindst efter Snowden-‐sagen. Der ligger her et forslag til en forordning fra Kommissionen fra 2012. Europa-‐Parlamentet har i sit forhandlingsoplæg til Ministerrådet foreslået, at der indføres en ret til at blive glemt, altså til at få slettet sine data, og at der eksplicit skal gives tilladelse til brug af ens data. 30 Bruegel memo to the new Commissioner for the Digital Agenda, Mario Marineli, September 2014 Stephane Reynolds, European Parliament Research Service: Adapting the EU copyright rules to the digital transformation, juli 2014, PE 536.333. 32 http://www.euractiv.com/sections/digital-single-market-1 31 14 NOTAT 4. marts 2015 Forslaget er forståeligt i lyset af sagen om bl.a. amerikanske myndigheders aflytning og overvågning af personlige data, men bagsiden er, at det kan blive stopklods for en mere proaktiv udnyttelse af big data og cloud computing. Dataindsamling og dataanalyser kan være med til at kortlægge forbrugernes adfærd og brug af serviceydelser og varer, og det kan også give bedre ordresty-‐ ring, mere målrettet kundekontakt og mere individualiseret produktion. Hvis ikke Europa skal lukke døren helt til big data-‐revolutionen, er man nødt til at løse dette dilemma mellem beskyttelse af privatlivet og dataanvendelse. En vej frem kunne være at bruge anonymiserede data. I Danmark har man således set, hvordan en række kommuner er begyndt at invitere digitale frontløbervirksom-‐ heder til at innovere på baggrund af analyser af anonyme datasæt. I dette marked kan der ligge en stor forretningsmulighed, som også den offentlige sektor vil kunne drage fordel af, og som kan accelerere virksomhedernes innovationsproces. Derfor er det vigtigt, at de nye EU-‐regler sikrer en langsigtet og holdbar løsning på det aktuelle dilemma. Der er en reel bekymring i befolkningen, som man er nødt til at give et ordentligt svar på. Og uden tillid til datasikkerheden for de personlige data risikerer man at få et folkeligt tilbageslag, der vil få negative konsekvenser for samfundets udnyttelse af dataværdierne i fremtiden. En undersøgelse fra Eurobarometer fra maj-‐juni 2013 viser, at misbrug af personlige data og sikkerhed for online-‐betalinger er de to største bekymringer, som folk har i forbindelse med e-‐handel.33 Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til regulering af interbankgebyrer og et direktiv, som opdaterer krav til sikkerhed for elektroniske betalingsvirksomheder. Disse forslag er relativt uproblematiske, da både banker og kreditkortselskaber arbejder på fortsatte sikkerhedsforbedringer. Men der er stadig langt igen, inden et egentligt EU-‐ betalingssystem vil se dagens lys. Forbrugere og virksomheder holder fast i nationale systemer som Dankort, Bancocontact i Belgien, Giro i Tyskland, som har vist sig sikre og billige. På den anden side betyder det, at der ikke er skabt et fuldt udviklet indre marked for betalingssystemer. Den Europæiske Centralbank skønner, at det nuværende system koster omkring 1 pct. af EU's BNP eller 130 milliarder euro, og Kommissionen skønner, at dets forslag om reduktion af interbankgebyrer kan medføre besparelser for forbrugerne på 730 millioner euro. Et studie af meromkostninger ved et manglende fælles betalingssystem anslår disse til at være omkring 2-‐6,5 milliarder euro om året.34 33 34 European Voice Report, Payments: At the heart of the digital economy, december 2014. GHK for European Parliament, september 2014 15