1. No category

DEL 2
Praksisplan for
almen praksis 2015-18
Gældende pr. 01.08.2015
Organisering og sikring af lægedækningen
Praksisplanudvalget i
Region Syddanmark
Indholdsfortegnelse
DEL 2
ORGANISERING OG SIKRING AF LÆGEDÆKNINGEN
3
KAPITEL 7
SAMARBEJDE OG ORGANISERING
4 7.1
Organisering på regionalt niveau
4 7.1.1
Praksisplanudvalget
4 7.1.2
Sundhedskoordinationsudvalget
4 7.1.3
Patientinddragelsesudvalget
4 7.1.4
Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis
4 7.2
Samarbejde på lokalt niveau
4 7.2.1 Kommunalt lægelige udvalg (KLU)
5 7.2.2 Praksiskonsulentordningen
5 7.2.3
Samordningsfora
6
KAPITEL 8 KAPACITET OG UDVIKLINGSTENDENSER PÅ
ALMENLÆGEOMRÅDET
6 8.1
Befolkningsprognose for Region Syddanmark
7 8.1.2
Sygdomsbilledet i Region Syddanmark fordelt på kommuner
9 8.2 Kapacitet, lægedækning og praksisstruktur
9 8.2.1 Høring af regionens alment praktiserende læger
9 8.2.2 Status for kapaciteten i de enkelte kommuner i Region Syddanmark
11 8.2.3 Praksisstruktur
13 8.2.4 Praksispersonale i almen praksis
13 8.2.5 Aldersfordeling for praktiserende læger i Region Syddanmark
15 8.2.6 Pensionsalder og forventet ophør
16 8.2.7 Ydelsesudviklingen i almen praksis
17 8.2.8 Samlede udgifter til almen lægehjælp og udviklingen i udgifter pr. indbygger
18
KAPITEL 9
GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER
Bilag 1
64 8
7
Gennemgang af de enkelte
Samarbejde
og organisering
planlægningsområder
Mange patientforløb går på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet, og mange forløb er meget komplekse. Det er en
grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige
sundhedsvæsen at sikre effektive, sammenhængende og
koordinerede patientforløb. Det er også en grundlæggende
udfordring at sikre, at behandlingen sker på laveste, effektive omkostningsniveau for at sikre den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen.
Regionerne, kommunerne og almen praksis samarbejder
om at understøtte udviklingen af almen praksis i tæt sammenhæng med det øvrige regionale sundhedsvæsen. Dette
for at sikre, at der er et godt samspil mellem aktørerne til
gavn for patienterne.
Almen praksis følger retningslinjer og aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.
Almen praksis indgår i et forpligtende samarbejde og arbejdsdeling i forhold til sygehusvæsenet, den øvrige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Dette gælder
både samarbejdet med myndighederne om planlægning,
administration mv. og samarbejdet om patientforløb. Det
er en gensidig forpligtelse, der også stiller krav til det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanudvalget drøfter løbende
hvilke rammer og redskaber, regionen og kommunerne
kan stille til rådighed med henblik på at understøtte almen
praksis i samarbejdet.
7.1 | Organisering på regionalt niveau
Her beskrives de vigtigste samarbejdsfora og de opgaver,
som almen praksis regionalt indgår gensidigt forpligtende
samarbejde omkring.
7.1.1 | Praksisplanudvalget
Praksisplanudvalget mellem regionen, kommunerne og
PLO har ansvaret for udarbejdelse af praksisplanen. Det
er ligeledes Praksisplanudvalget, der godkender praksisplanen, med mindre det efter store og vedvarende bestræbelser ikke har været muligt at skabe enighed i udvalget. I et
sådant tilfælde tilfalder den endelige beslutning om praksisplanens udformning regionsrådet.
7.1.2 | Sundhedskoordinationsudvalget
Sundhedskoordinationsudvalget sikrer, at praksisplanen
hænger sammen med den øvrige sundhedsplanlægning.
Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde bør koordineres
med Praksisplanudvalget for almen praksis’ arbejde.
4
7.1.3 | Patientinddragelsesudvalget
Patientinddragelsesudvalget inddrages systematisk i
drøftelser hos såvel Sundhedskoordinationsudvalget som
Praksisplanudvalget. Patientinddragelsesudvalget består
af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Regionsældrerådet og Ældresagen og er
løbende inddraget i tilblivelsen af praksisplanen for almen
praksis.
7.1.4 | Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis
Samarbejdsudvalget er et forum for drøftelser og dialog
dels vedrørende de spørgsmål, som er reguleret i overenskomsten. Samarbejdsudvalget inddrages i udarbejdelsen
af praksisplanen gennem høring og orienteres løbende om
Praksisplanudvalgets arbejde samt praksisplanen.
Samarbejdsudvalget om almen praksis består af 5 regionale repræsentanter fra regionsrådet, to kommunale
repræsentanter samt 7 medlemmer fra PLO Syddanmark
og er en del af overenskomst om almen praksis.
Der er under samarbejdsudvalget etableret et kvalitetsog efteruddannelsesudvalg bestående af regionsrådsmedlemmer og medlemmer fra PLO.
Samarbejdsudvalgets kompetencer omfatter:
❚ Vejledning om fortolkning og prioritering af overenskomsten.
❚ Klagesagsbehandling.
❚ Tilladelser til delepraksis, generationsskifteordninger,
ansættelse af læger, nedsættelse af normtal, m.v.
7.2 | Samarbejde på lokalt niveau
De vigtigste samarbejdsfora og de opgaver, som almen
praksis indgår gensidigt forpligtende samarbejde omkring
lokalt, er kort beskrevet neden for.
7.2.1 | Kommunalt lægelige udvalg (KLU)
I hver kommune er der nedsat et kommunalt lægeligt udvalg med deltagelse af bl.a. 2 praktiserende læger, valgt af
det kommunale PLO.
8
Udvalgets område er bredt og dækker over konkrete problemstillinger og mere principielle forhold i samarbejdet.
Det kan f.eks. være:
❚ Udarbejde udkast til lokale aftaler, der er koordineret
tværkommunalt
❚ Følge op på indgåelse og udmøntning af sundhedsaftaler
❚ Informere om lokale sundhedspolitiske initiativer
❚ Drøfte lægedækningen
❚ Følge den elektroniske kommunikation mellem almen
praksis og kommunen.
Det kommunale PLO har gennem KEU (Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis, Region Syddanmark) mulighed for at søge om midler til kvalitetsudviklingsprojekter. Ideer til sådanne projekter kan også drøftes
i udvalget.
De kommunalt lægelige udvalg udarbejder blandt andet
udkast til lokale aftaler, der udgør en del af det underliggende aftalekompleks. Disse sendes til Praksisplanudvalget
med henblik på indarbejdelse i praksisplanen og skal så vidt
muligt søges koordineret mellem de kommunalt lægelige
udvalg før fremsendelse til udvalget. Konstruktionen betyder, at der er et formaliseret rum for lokale drøftelser om
kommunernes konkrete samarbejde med almen praksis.
De lokale kommunalt lægelige udvalg opfordres til løbende
at drøfte samarbejdet om de kommunale forebyggelsestilbud.
De kommunalt lægelige udvalg kan stille forslag om aftaler
eller tiltræde rammeaftalerne:
❚ Dækning af akut/midlertidige pladser
❚ Nye organisationsformer omkring sygebesøg på
plejecentre
❚ Henvisningsprocedure til sub-akutte tilbud
(f.eks. akutteams)
❚ Henvisningsprocedurer for kronisk syge borgere til
kommunale tilbud
❚ Aftaler om bedre medicinhåndtering
❚ Aftaler om tilgængelighed i forhold til lægerne/kommunale sundhedspersoner henvendelsestidspunkter
❚ Aftaler om anvendelse af kommunale sygeplejersker i
forhold til udskrevne patienter.
Afgørende er, at der er tale om klinisk arbejde, jf. Vejledning om kommunalt lægelige udvalg.
De kommunalt lægelige udvalg evaluerer samarbejdet én
gang om året lokalt og på tværs af de kommunalt lægelige
udvalg1. I evalueringen indgår en opfølgning og status på
implementeringen af eventuelle lokale aftaler. Der udarbejdes en kort orientering, der sendes til samarbejdsudvalget
og Praksisplanudvalget.
7.2.2 | Praksiskonsulentordningen
I Region Syddanmark er der en fælles praksiskonsulentordning for kommuner, sygehuse og almen praksis. Praksiskonsulenten fungerer som brobygger mellem sygehus,
kommune og almen praksis.
I Region Syddanmark defineres en praksiskonsulent således:
En praksiskonsulent er en alment praktiserende læge, der
arbejder for det gode patientforløb i sundhedsvæsenet.
Praksiskonsulenten arbejder ud fra det almenmedicinske
aspekt for at smidiggøre og udvikle samarbejdet mellem
almen praksis, sygehuse og kommunerne til gavn for patienterne.
Praksiskonsulentordningen er et redskab til udvikling,
implementering, monitorering og evaluering af de tværsektorielle patientforløb. Praksiskonsulenter, praksiskoordinatorer og PKO-sekretariater lokalt og regionalt bidrager til
kommunikation og information om patientforløb, aftaler og
beskrivelser på tværs af praksis/kommune/sygehus (somatik og psykiatri). Der er nedsat en regional PKO-gruppe.
7.2.3 | Samordningsfora
Det lokale samarbejde udmøntes i lokale samordningsfora,
geografisk knyttet til de enkelte sygehusenheder. Det enkelte samordningsforum omfatter de kommuner, som sygehuset har hovedparten af sine patientkontakter til, praksisrepræsentanter udpeget af Praksiskonsulentorganisationen
samt sygehuset.
De lokale samordningsfora kan træffe beslutninger om
koordinering og udmøntning indenfor de rammer, der er
udstukket af de respektive myndigheder. De lokale samordningsfora refererer til Sundhedskoordinationsudvalget.
De lokale samordningsfora planlægger og koordinerer
implementeringen af sundhedsaftalen på de konkrete indsatsområder samt sikrer, at parterne lever op til aftalernes
grundlæggende formål og værdier.
Vejledningen om kommunalt lægelige udvalg, er vedtaget af overenskomstparterne som del af forhandlingsaftalen
d. 21-12-2010 og gælder fra d. 1-04-2011
1 5
8
Kapacitet og udviklingstendenser
på almenlægeområdet
Alle borgere i Danmark skal kunne tilmeldes en alment
praktiserende læge2. Borgeren kan frit vælge læge og skal
have mindst to læger at vælge mellem. Vælger borgeren
læge længere end 15 km. væk, fraskriver borgeren sig retten til sygebesøg. Lægevalgsreglerne fordrer således, at
der i regionen er en praksisstruktur og et antal læger, som
sikrer, at alle kan vælge en læge i nærmiljøet. Aktuelt kan
dette være en udfordring i visse dele af regionen, idet nogle læger har svært ved at få solgt deres praksis, og at det
er svært at tiltrække unge læger til disse områder.
Planlægningen af lægedækningen tager udgangspunkt i
overenskomstens normtal på 1600 sikrede pr. læge.
Behovet for læger er bestemt af flere faktorer, bl.a. befolkningstilvækst og -sammensætning, efterspørgslen efter
sundhedsydelser, opgaveomlægninger i sundhedsvæsenet,
behandlingsniveauer og lægernes aldersprofil.
8.1.1 | Befolkningsprognose for Region Syddanmark
Baggrunden for planlægningen af lægedækningen er borgerne i Region Syddanmark. Den demografiske sammensætning forandres markant i de kommende år. Der er udsigt til betydelige ændringer i alderssammensætningen
i regionens befolkning, hvilket fremgår af tabel 1.
Mest markant er stigningen i ældrebefolkningen over 70 år
– dels som følge af, at danskerne generelt lever længere,
men også fordi de store efterkrigstidsårgange i perioden
kommer til at indgå i ældrebefolkningen. For hele perioden
frem til 2030 udgør den forudsete vækst alene en stigning
på 2 %, svarende til ca. 23.000 indbyggere. De største fald
sker i yngre aldersgrupper, primært i blandt de 40-49-årige.
I de kommuneopdelte bilagstabeller i kapitel 9 indgår tal for
udviklingen i befolkningstallet i de enkelte kommuner.
Tabel 1. Befolkningsprognose 2015-2030 for Region Syddanmark, antal borgere.
2015
2020
2025
2030
Pct. ændring
2015-2030
0-9 år
133.178
123.455
131.645
141.518
6%
10-19 år
154.510
145.314
136.199
128.786
-17%
20-29 år
132.221
140.003
135.108
131.397
-1%
30-39 år
134.675
126.732
138.173
145.622
8%
40-49 år
172.008
153.129
136.048
130.741
-24%
50-59 år
165.535
172.985
166.415
151.386
-9%
60-69 år
155.141
150.863
158.532
165.027
6%
70-79 år
100.425
127.318
132.846
132.243
32%
80-89 år
45.523
53.036
66.516
82.693
82%
90 år +
9.293
10.828
12.135
14.891
60%
I alt
1.204.523
1.205.683
1.215.642
1.226.334
2%
Kilde: Danmarks Statistik
På nær gruppe 2-sikrede.
2 6
8.1.2 | Sygdomsbilledet i Region Syddanmark
fordelt på kommuner
Efterspørgslen efter ydelser fra almen praksis og sundhedsydelser generelt er på nuværende tidspunkt og forventeligt også i fremtiden forskelligt på tværs af kommunerne.
I tabel 2 ses forskellige parametre, som viser, at behovet og
efterspørgslen på sundhedsydelser kan variere.
Herudover viser tabel 2 forekomsten af henholdsvis patienter med kroniske sygdomme, 65+ årige og middellevetid.
I tabellen indikerer de grønne felter hvilke kommuner, der
på det givne parameter har en værdi, der gør, at der forventes en relativ lille efterspørgsel efter sundhedsydelser
og blå markerer kommuner med forventet højest efterspørgsel efter sundhedsydelser.
Tabellen viser for det første en værdi for borgernes helbred
i kommunen ud fra en samlet vurdering af kommunens borgere i forhold til kost, rygning, alkohol, motion, overvægt og
mentalt helbred3. Opgørelsen kaldes i tabellen “samlet helbred” og forstås på den måde, at jo lavere værdi en kommune har, desto bedre helbred har befolkningen i kommunen.
I tabellen ses det, at der er stor variation på kommunerne
i forhold til de udvalgte parametre. Dermed forventes der
også forskellige udfordringer i forhold til sundhedstilstanden på tværs af kommunerne, hvilket er relevant at holde
sig for øje i samspillet mellem kommuner, region og almen
praksis.
Beregningen er lavet på følgende måde: For hver af faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt og mentalt helbred er kommunerne
rangeret fra 1 til 22 ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. 1 indikerer den relativt højeste sundhed og 22 indikerer den relativt laveste sundhed
blandt kommunerne. Kommunernes score på de seks parametre er derefter lagt sammen og samlet fås der dermed et resultat for sundhedstilstanden i den givne kommune. En høj værdi indikerer relativ lav sundhed og en høj samlet værdi indikerer relativ lav samlet sundhed.
Kilde: Sundhedsprofilen, “Hvordan har du det?”, 2013.
3 7
8
Kapacitet og udviklingstendenser
på almenlægeområdet
Tabel 2. Forekomster for faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt samt mentalt helbred opgjort for de
22 kommuner i Region Syddanmark, andel patienter med kroniske lidelser, andel 65+ årige borgere samt middellevetid.
KOMMUNE
RANGSUM
ift. selvvurderet
helbred
Andel patienter med
kroniske sygdomme
pr. 1.000 indbyggere
Andel 65 + årige
Middellevetid
Assens
99
327,9
21,2
79,3
Faaborg-Midtfyn
77
316,7
22,2
80,1
Kerteminde
62
323,2
22,4
78,8
Nyborg
76
327,5
22,1
-
Odense
51
334,6
18,8
78,5
Svendborg
58
320,1
21,0
79,7
Nordfyns
86
324,2
20,4
79,3
Langeland
118
329,1
30,3
79,2
Ærø
87
301,8
32,9
79,9
Middelfart
75
397,4
20,8
78,7
Fredericia
109
325,2
19,3
79,6
Kolding
55
313,6
17,5
78,8
Vejle
48
339,6
17,8
78,7
Billund
49
297,7
19,2
78,7
Esbjerg
61
319,9
18,3
79,5
Fanø
34
350,6
28,2
79,6
Varde
37
342,2
19,8
79,0
Vejen
81
294,5
19,1
79,6
Haderslev
55
321,8
20,3
79,7
Sønderborg
65
320,9
22,1
79,9
Tønder
70
368,5
21,7
78,1
Aabenraa
65
325,7
20,6
79,3
Kilde: Sundhedsprofilen, “Hvordan har du det?”, 2013 og Kommunale Sundhedsindikatorer. Andel 65+ årige: COWI samt Fælles Fremtidsbillede.
Middellevetid: Statens Institut for Folkesundhed, 2014.
Andel dagligrygere, borgere, der overskrider højrisikogrænsen, alkohol, usundt kostmønster, dårligt mentalt helbred,
svær overvægt og stillesiddende aktivitet. Kommunerne er
rangordnet efter samlet rangsum4.
Som det fremgår af tabellen, er der en vis variation mellem
kommunerne ift. forekomsten af KRAM-faktorer.
Rygning, for meget alkohol, for lidt fysisk aktivitet og dårligt
kostmønster er samtidig væsentlige årsager til sygdomme
og tidlig død, herunder også kroniske sygdomme som
diabetes, hjerte-karsygdomme, kroniske lungesygdomme
samt knogleskørhed og leddegigt. Disse kroniske sygdomme ventes i de kommende år at stige med knap 80 %,
afhængigt af effekter fra sund aldring, mindre sygelighed,
produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, mv.,
som kan reducere de aldersfordelte sundhedsudgifter pr.
person. Udover denne demografiske effekt fra alderssammensætningen, kan forlængelse af ældres restlevetid i sig
selv medføre, at der bliver flere ældre.
Rangsummen beregnes på følgende måde: For hver af faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt samt mentalt helbred rangeres
kommunerne i Region Syddanmark fra den laveste forekomst (rang nr. 1) til den højeste forekomst (rang nr. 22). Dernæst lægges rangplaceringerne
for de 6 risikofaktorer sammen for de respektive kommuner. Denne sum benævnes en rangsum og kan opfattes som et udtryk for, hvordan en
kommune placerer sig i forhold til de øvrige kommuner på tværs af alle de nævnte risikofaktorer. Tallene er køns- og aldersjusterede.
4 8
8
8.2 | Kapacitet, lægedækning og praksisstruktur
Kapaciteten og lægedækningen vedrører antal og placering
af læger og praksis. Kapaciteten skal tilrettelægges, så der
sikres en ligelig geografisk fordeling af hensyn til patienten
samt en rimelig fordeling af arbejdsbyrde og driftsunderlag
af hensyn til den enkelte praktiserende læge.
Planlægningen af praksisstrukturen tager udgangspunkt i
begrebet den bæredygtige praksis. Etablering af bæredygtige praksis vil medføre større og dermed færre praksis og
kan derfor for nogle borgere betyde, at der dels bliver længere til lægen, eller at der er begrænsede valgmuligheder
mellem forskellige læger.
Den seneste høring er gennemført i efteråret 2014. Svarprocenten var 68 %. Samlet tilkendegav de praksis, som
besvarede spørgeskemaet, at de kunne tage 73.937 yderligere patienter ift. deres nuværende patientantal. Forudsættes det, at alle praksis i regionen havde deltaget i lægedækningshøringen og kunne tage samme andel patienter
i gennemsnit, som de deltagende praksis, ville det svare
til, at der er en ledig kapacitet på 109.173 patienter i hele
Region Syddanmark. Dette svarer til et gennemsnitligt
ønske om 288 ekstra patienter pr. praksis, der deltog i
lægedækningshøringen. Der var uudnyttet kapacitet i 19
ud af 22 kommuner5 på opgørelsestidspunktet.
Lægedækningen har også betydning for samspillet med
kommunernes og sygehusenes sundhedstilbud og mulighederne for at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne
i praksis. I takt med at sygehusenes specialisering stiger,
stiger kravene til almen praksis også. Hvis almen praksis
organiserer sig i større enheder, vil de via den rette arbejdstilrettelæggelse og ansættelse af praksispersonale være
i stand til at varetage en bred palet af ydelser, herunder
kronikerindsatser, akutbehandling af patienter og afslutte
de mest almindeligt forekommende lidelser. Derudover viser
erfaringerne, at flerlægepraksis (kompagniskabspraksis og
samarbejdspraksis) har lettere ved at rekruttere nye læger.
8.2.2 | Status for kapaciteten i de enkelte kommuner i Region Syddanmark6
Der gøres opmærksom på, at beskrivelserne i det følgende
baserer sig på data fra april 2015.
8.2.1 | Høring af regionens alment praktiserende læger
Der skal årligt foretages en høring af de praktiserende læger
vedrørende praksis’ kapacitetsønsker og planer i øvrigt.
Resultaterne af høringen skal indgå i den årlige fastsættelse af lægedækningen.
Herudover råder regionen over en række kapaciteter/
ydernumre, som er blevet:
❚ afleveret i forbindelse med en læges ophør og som ikke
er blevet udmøntet (enten er det ikke lykkedes eller det
er vurderet, at der ikke var behov for det)
❚ inddraget, da praksis ikke har kunnet besætte den ledige
kapacitet
❚ udmøntet tidligere (af samarbejdsudvalget) til enten en
bestemt fysisk placering (by) eller som man har valgt at
have i reserve til senere udmøntning, hvis der opstod et
aktuelt behov.
Formålet med fastsættelsen af lægedækningen er overordnet at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt
til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes
en alment praktiserende læge. Høringen har til formål at
synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet, som kan inddrages i planlægningen.
Der er 3 kommuner i regionen, hvor gennemsnittet af sikrede pr. kapacitet ligger over normtallet på 1.600, som er
fastsat i overenskomstens § 7.
Kapaciteter og ydernumre skal udmøntes i henhold til praksisplanen. Det vil som udgangspunkt sige i forhold til antallet af læger i forhold til antallet af patienter jf. ovenstående
oversigt.
Den lave svarprocent kan dog have indflydelse på opgørelsen over uudnyttet kapacitet i kommunerne. 2 ud af 22 kommuner havde en deltagelsesprocent på 100 %. I kommunerne, hvor der ikke var uudnyttet kapacitet, var svarprocenterne på hhv. 69, 71 og 81 %.
6 Hvor intet andet er angivet, betegner det samlede antal læger samtlige almenlæger, ekskl. praksisreservelæger. Det vil sige, at delekompagnoner,
ansatte læger efter § 24 i overenskomst om almen praksis og øvrige ansatte almen læger på tidspunktet for analysen er indbefattet.
Antal kapaciteter angiver det samlede antal kapaciteter i praksis inkl. eventuelle ledige kapaciteter på tidspunktet for analysen.
5 9
8
Kapacitet og udviklingstendenser
på almenlægeområdet
Tabel 3. Beregning vedrørende antal patienter og kapaciteter fordelt på kommuner, april 2015
(sorteret efter antal sikede pr. kap. inkl. ledige kapaciteter)
KOMMUNE
Kapacitet
(inkl.
Ledige
kapaciteter)
Antal
sikrede pr.
kapacitet
(inkl.
ledige
kapaciteter)
Antal
sikrede pr.
kapacitet
(eksl.
ledige
kapaciteter)
Antal sikrede
pr. læge (inkl.
delelæger,
samt ansatte
læger efter
§20 stk.
1 og 3) **
Antal
delepraksis i
kommune
Antal
åbne
praksis i
kommune
Ledige
kapaciteter i
praksis
116
1.726
1.772
1.628
11
26
3
31
1.647
1.647
1.596
1
15
58
1.615
1.673
1.487
7
22
Kerteminde Kommune
15
1.598
1.598
1.499
1
9
Vejle Kommune
67
1.585
1.609
1.435
9
22
1
Esbjerg Kommune
74
1.571
1.685
1.685
1
17
5
Nordfyns Kommune
19
1.568
1.655
1.419
2
8
1
2
1.563
1.563
1.563
0
1
Varde Kommune
34
1.527
1.675
1.675
0
9
3
Svendborg Kommune
38
1.517
1.558
1.441
4
13
1
Nyborg Kommune
18
1.510
1.510
1.430
1
6
Faaborg-Midtfyn
Kommune
35
1.486
1.625
1.625
0
12
3
Haderslev Kommune
36
1.462
1.504
1.422
2
14
1
Aabenraa Kommune
40
1.438
1.438
1.369
2
18
Sønderborg Kommune
53
1.430
1.486
1.378
5
23
Middelfart Kommune
28
1.417
1.417
1.323
2
10
Langeland Kommune
9
1.390
1.787
1.563
0
5
Assens Kommune
28
1.365
1.365
1.233
3
10
Vejen Kommune
29
1.361
1.361
1.316
1
13
Tønder Kommune
29
1.346
1.346
1.260
2
16
Billund Kommune
22
1.337
1.400
1.400
0
11
1
6
1.037
1.244
1.244
0
3
1
787
1.529
1.582
1.482
54
283
26
Odense Kommune
Fredericia Kommune
Kolding Kommune
Fanø Kommune
Ærø Kommune
Hovedtotal
Kilde: CSC Datawarehouse pr. 8. april 2015
Note: Ledig kapacitet tildelt praksis kan vikarbesættes.
** Denne kolonne er opgjort excl. Ledige kapaciteter og inkl. delekompagnoner og ansatte læger efter §20 stk 1 og 3.
Praksisplanudvalget finder for nuværende ikke grundlag for udmøntning af nye kapaciteter i regionen.
10
2
2
2
Disse kapaciteter, som er i “kapacitetsbufferkassen” kan
regionen tage i anvendelse med henblik på at sikre lægedækningen. Det kan f.eks. være i forbindelse med ændring
af praksisstrukturen, så den bliver mere fremtidssikret og
bæredygtig, herunder ændring fra solopraksis til flerlægepraksis, som er det, der primært er ønsket fra de nye og
unge læger.
Det gælder for alle kapaciteter/ydernumre, at regionen
med ændringerne i sundhedsloven kan sælge kapaciteter/
ydernumre i den udstrækning det findes relevant.
8.2.3 | Praksisstruktur
I dette afsnit beskrives tendenser omkring praksisformer
og de praktiserende lægers ønsker til disse, samt almen
praksis’ anvendelse af praksispersonale.
I Region Syddanmark er et af fokuspunkterne, at der
ønskes større praksis, hvilket samtidig vil medføre færre
praksis. I perioden 2008-2015 har der været en stigning i
andelen af kompagniskabspraksis og et fald i andelen af
enkeltmandspraksis således, at der nu er betydelig flere
flerlægepraksis end enkeltmandspraksis. I 2008 var der
416 praksis med henholdsvis 220 enkeltmandspraksis og
196 flerlægepraksis. Ved opgørelsen i april 2015 er de
378 praksis fordelt med 161 enkeltlægepraksis og 217 flerlægepraksis. Se tabel 4.
Hertil kommer, at mange praksis er samarbejdspraksis,
hvor praksis indgår i f.eks. lokalefællesskaber, deles om
praksisfaciliteter eller deles om praksispersonale.
Desuden er det en mulighed fremover at etablere satellitpraksis, der kan sikre lægedækning i byområder, hvor der
ellers ikke er mulighed for at etablere en lægepraksis.
11
8
Kapacitet og udviklingstendenser
på almenlægeområdet
Tabel 4. Praksis fordelt på praksistype.
OPGØRELSE APRIL 2008
Praksistype
Antal Praksis
OPGØRELSE APRIL 2015
Andel Praksis
Antal Praksis
Andel Praksis
Enkeltmandspraksis
220
53 %
161
43 %
Kompagniskabspraksis
196
47 %
217
57 %
I alt
416
100 %
378
100 %
Kilde: Sygesikring, april 2015
Tages der højde for, at nogle praksis fungerer i samarbejdspraksis, vurderes, at der i regionen findes ca. 345
praksisenheder. Der tages forbehold for, at der kan være
praksis, der fungerer som samarbejdspraksis uden at dette
er indberettet til yderregistret. Dette kan f.eks. være enkeltmandspraksis, som samarbejder med andre enkeltmandspraksis eller kompagniskabspraksis.
Sammenlignet med de øvrige regioner, viser PLO’s medlemsundersøgelse, at der i Region Syddanmark er en
forholdsvis lille andel af lægerne, der er organiseret som
enkeltmandspraksis1.
Størrelsen på praksis kan opgøres på flere måder. Tages
udgangspunkt i det gennemsnitlige antal kapaciteter pr.
praksis, så var der i 2008 i alt 770 lægekapaciteter fordelt
på 416 praksis. Det giver et gennemsnit på 1,85 kapaciteter
pr. praksis.
Tallene indbefatter ledige kapaciteter tildelt specifikke
praksis.
Fordeles kapaciteterne derimod på størrelsen af praksis
fås følgende fordeling i henholdsvis 2008 og i 2015 (april),
jf. figur 1 og figur 2 nedenfor.
Figur 1 viser, at udviklingen er gået i retning af, at der er
færre enkeltmandspraksis i 2015 end i 2008, og især flere
praksis med 3 til 4 læger.
I figur 2 fordeles lægerne derimod på, hvilken praksisstørrelse, de er tilknyttet. Udviklingen er her meget tydelig,
idet andelen af læger, der arbejder i praksis med 4–6 kapaciteter, er steget markant. En faldende andel af lægerne
arbejder i praksis med 1-2 læger.
I april 2015 er det opgjort, at der var 787 lægekapaciteter
fordelt på 378 praksis, hvilket i gennemsnit giver 2,07
kapaciteter pr. praksis.
Figur 1. Praksis fordelt på praksisstørrelse 2008 og 2014.
30%
50%
25%
40%
2008
2008
2015
2015
20%
30%
Procent
Procent
Figur 2. Kapaciteter fordelt på praksisstørrelse 2008 og 2015.
60%
20%
15%
10%
10%
0%
5%
1
2
3
4
5
Antal kapaciteter i praksis
6
7
0%
1
2
Kilde: Yderregisteret
1
Kilde: PLOs medlemsundersøgelse.
12
3
4
5
Antal kapaciteter i praksis
Kilde: Yderregisteret
6
7
Tabel 5. Praksispersonale 2011 og 2012 i Region Syddanmark.
Sygeplejerske
Sekretær
Bioanalytikerlaborant
Andet personale
Deltid
Fuldtid
Antal
Andel
Deltid
Fuldtid
Deltid
Fuldtid
2011
374
64
474
101
70
15
169
25
2012
374
85
442
86
70
9
154
17
0
21
-32
-15
0
-6
-15
-8
Difference
Kilde: Lægedækningsundersøgelse i Region Syddanmark, oktober 2012. Tallene fra 2012 er opjusteret således at svarprocenten tilsvarer 2011
– svarprocenten. Der er ikke foretaget tilsvarende undersøgelse i 2013.
8.2.4 | Praksispersonale i almen praksis
Samtlige praksis, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i efteråret 2011 og 2012, angiver, at de har
praksispersonale ansat. Tabel 5 viser fordelingen på de
forskellige personalegrupper.
8.2.5 | Aldersfordeling for praktiserende læger i Region Syddanmark
Regionens praktiserende læger har en stigende gennemsnitsalder. Dette fremgår af figur 3, som viser aldersfordelingen i henholdsvis 2008 og i 2015 (april).
Der har været en stigning i antallet af sygeplejersker i
almen praksis de senere år, hvilket fremgår af PLO-undersøgelsen2. Dette skyldes dels, at flere opgaver varetages
i praksis, dels en øget delegation til praksispersonale.
Derimod har brugen af andre personalegrupper – typisk
sekretærer og bioanalytikere – været faldende.
Konklusionen er, at andelen af yngre læger er steget
markant. Antallet af 54-63-årige er faldet og antallet af
64+-årige er steget.
Figur 3. Aldersfordeling for alment praktiserende læger i
Region Syddanmark, 2008 og 2015.
Figur 4. Aldersfordeling på praksistype,april 2015.
Fordeles lægerne på praksistype ses det af figur 4, at
mange af de ældste læger fungerer i enkeltmandspraksis.
100
250
90
200
2008
2015
Delepraksis
80
Enkeltmandspraksis
Antal læger
Antal læger
70
150
100
Kompagniskab
60
50
40
30
50
20
10
0
-38
39-43
44-48
49-53
54-58
59-63
64-68
69-
0
- 38
39-43
Kilde: Yderregisteret
2
44-48
49-53
54-58
59-63
64- 68
69+
Alder
Alder
Kilde: Yderregisteret
Kilde: PLOs medlemsundersøgelse.
13
8
Kapacitet og udviklingstendenser
på almenlægeområdet
Aldersfordelingen blandt de praktiserende læger varierer
en del fra kommune til kommune. Den stigende gennemsnitsalder blandt de praktiserende læger er ikke ligeligt
fordelt på kommunerne. Eksempelvis har Fanø kommune
ingen læger under 50 år, mens godt halvdelen af lægerne
i Vejen, Varde, Haderslev og Odense ligger i aldersgruppen
under 50. Se figur 5 samt gennemgangen af de enkelte
planlægningsområder bagerst i kap. 9.
Figur 5. Alderssammensætning for alment praktiserende læger fordelt på kommuner i 2015.
-39
40-49
50-59
60-64
65+
I alt
Vejle
Kolding
Fredericia
Aabenraa
Vejen
Varde
Fanø
Esbjerg
Tønder
Sønderborg
Billund
Haderslev
Ærø
Langeland
Nordfyns
Svendborg
Odense
Nyborg
Kerteminde
Faaborg-Midtfyn
Assens
Middelfart
0%
Kilde: Yderregistret.
14
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
8
Figur 6. Aldersfordeling for alment praktiserende læger, april 2015.
72
70
68
66
64
62
60
58
56
54
52
50
48
46
44
42
40
38
36
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
34
Som det ses af figur 6, var der i april 2015 219 læger på
60 år og derover.
Såfremt man forudsætter, at samtlige af disse var interesseret i at sælge deres praksis, kan tallene sammenholdes
med, at der i Region Syddanmark i 2014 bliver uddannet 48
læger i almen medicin ifølge en opgørelse fra juni 20147.
Der er altså et underskud af læger.
Figur 6 viser, at det ser ud til, at tendensen vil forværres
inden for de næste fem år. Som det ses på figuren, er der
en stor gruppe af læger, der i løbet af de næste fem år vil
fylde 65 år. Først derefter formindskes antallet af læger i
pensionsalderen.
Antal
8.2.6 | Pensionsalder og forventet ophør
Den gennemsnitlige ophørsalder er steget. Målt på fratrådte læger i 2014 på 60 år eller derover er den gennemsnitlige ophørsalder på 67,3 år i 2014. Figur 6 viser den
nøjagtige aldersfordeling for praktiserende læger i Region
Syddanmark i 2014.
Alder
Kilde: Yderregisteret
Kilde: Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark.
7 15
8.2.7 | Ydelsesudviklingen i almen praksis
Ser man på ydelsesudviklingen i almen praksis, er der
overordnet et lille fald i antal i ydelser i dagtid, ligesom der
har været det i vagttiden. Denne udvikling dækker over,
at der var stigende aktivitet frem til 2011, hvorefter der er
indtruffet et fald i 2012 og 2013 i kontaktydelserne med
befolkningen.
Antallet af konsultationer i klinikkerne er dog steget med
3 % i dagtiden i perioden 2009-2014, og steget 19 %
i vagttiden. Mest markant er dog udviklingen i emailkonsultationer, der er steget med 234 % i perioden. Dette
formodes i nogen grad at have medvirket til reduktion i
antallet af telefonkonsultationer.
Der er betydelig forskel på, hvilke ydelser der gives til
de forskellige aldersgrupper, hvilket fremgår af figur 7. Figuren viser, at besøgene primært aflægges hos de ældre
aldersgrupper. Ligeledes gælder for email-konsultationer,
som i høj grad udveksles med pårørende og plejepersonale.
Figur 7. Aldersdeling af grundydelser, dagtid.
Antal ydelser pr. indbygger, 2014.
20,00
18,00
16,00
Ydelser pr. indbygger
8
Kapacitet og udviklingstendenser
på almenlægeområdet
14,00
Besøg
Telefonkonsultation
E-mail
Konsultation
12,00
10,00
8,00
6,00
4,00
2,00
0,00
00-15
16-19
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70-89
80+
Aldersgruppe
Kilde: Sygesikringssystemet
Tabel 7. Udviklingen i antallet af ydelser i almen praksis 2008-2014, Region Syddanmark. 1.000 ydelser.
2009
2010
2011
2012
2013
2014
DAGTID
2009-2014
ÆNDRING
I PCT.
4.315
4.284
4.542
4.485
4.403
4.447
3%
Email-konsultation
303
421
568
710
845
1.011
234 %
Telefonkonsultation
3.418
3.314
3.232
3.007
2.720
2.597
-24 %
90
84
82
79
80
76
-16 %
8126
8103
8424
8281
8048
8131
0,06 %
Konsultation
198
197
203
209
220
236
19 %
Telefonkonsultation
362
346
345
434
338
360
-1 %
54
52
51
51
51
51
-6 %
614
595
599
694
609
647
5%
Konsultation
Besøg
I alt
VAGTTID
Besøg
I alt
Kilde: Sygesikringssystemet
16
Udviklingen i antal tillægsydelser og laboratorieydelser
fremgår af figur 8.
Figur 8. Udvikling i tillægsydelser og laboratorieydelser 2008-2014.
60.000
Inden for laboratorieydelser har der været en stigende aktivitet på 17 % i lægernes egne laboratorier, som det fremgår
af figur 8. Stigningen er i 2011-12 afløst af et mindre fald i
aktiviteten. Stigningen antages at være en følge af mere
udbygget kontrol af kronisk syge patienter og ibrugtagning
af nye laboratorieundersøgelser.
Antal ydelser pr. uge
50.000
Samlet set er de praktiserende læger i kontakt med langt
størstedelen af befolkningen i løbet af et år, idet omkring
90 % af befolkningen er i kontakt med egen læge/vagtlæge
i løbet af et år. I gennemsnit sker det ca. 7 gange årligt,
at lægen er i kontakt med patienterne, enten via telefon,
e-mail eller ved besøg/konsultation.
40.000
30.000
20.000
Tillægsydelser
10.000
Laboratorieydelser
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
0
År
Kilde: Sygesikringssystemet
Tillægsydelser omfatter en række vidt forskellige ydelser i
almen praksis – fra blodprøvetagning til større behandlinger, som svarer til skadestuernes behandlinger. Samlet er
tillægsydelserne steget med 10 % i perioden. Stigningen
skyldes først og fremmest en stigning i antallet af prøvetagninger som led i diagnosticeringen og som led i kontrollen af kronisk syge patienter.
8.2.8 | Samlede udgifter til almen lægehjælp og
udviklingen i udgifter pr. indbygger
Tabel 8 viser at udviklingen i de samlede udgifter til
almen lægehjælp er stagnerende. Væksten er faldet med
6,1 procentpoint fra 2007 til 2014.
Udgiften til almen lægehjælp pr. indbygger har været
gradvist stigende i samme periode. Fra 1.310 kr. i 2007 til
1.542 kr. i 2014.
En detaljeret tabel over udviklingen i antallet af enkeltydelser kan ses på tabel 1 i bilag 1.
Der har ligeledes været en vækst i antallet af prøvetagninger, f. eks. blodprøvetagninger, hvilket antagelig skyldes
en udbygning af kontrollen af patienter med kroniske sygdomme.
Tabel 8. Udgifter til almen lægehjælp 2007-2014. Region Syddanmark.
Millioner kr.
I alt
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1.558,6
1.658,6
1.735,4
1.737,8
1.786,2
1.810,9
1.816,0
1.851,0
-
6,4
4,6
0,1
2,8
1,4
0,3
2%
Note: Den lave stigning fra 2009 til 2010 beror primært på en omlægning af bogføringen af laboratorieydelser, hvor der i 2010 overførtes
47,5 mio. til regionens sygehuse.
17
9
Gennemgang af de enkelte
planlægningsområder
Regionen er i praksisplanen opdelt i 22 planlægningsområder. De enkelte planlægningsområder udgøres som udgangspunkt af kommunerne, men ved overvejelserne om
den fremtidige praksisstruktur i de givne områder er der
taget hensyn til den “naturlige” lægedækningssituation.
I det følgende gennemgås hvert af planlægningsområderne
med henblik på en vurdering af området og praksisstrukturen fremadrettet. Under sidste punkt ved hvert planlægningsområde præsenteres praksisplanens anbefalinger
vedrørende den fremtidige struktur. Disse vurderinger og
anbefalinger vil bl.a. tjene som et værktøj i planlægningsperioden, f.eks. ved ansøgninger fra praksis om flytning af
praksis.
Det har stor betydning, at lægedækningen opretholdes på
sigt. Dels er adgang til lægehjælp af betydning med hensyn
til at tiltrække nye borgere til kommunen, dels er det kommunerne, der afholder udgifterne til transport af visse borgere til den praktiserende læge – udgifter, der alt andet lige
vil stige, såfremt borgerne skal transporteres til fjernere
liggende lægepraksis.
En del af anbefalingerne involverer fortsat sammenflytning
af praksis i nye lokaler. Det er her af stor betydning, at
kommunerne i mange tilfælde er en aktiv medspiller. Dette
kan f.eks. gælde støtte til at hjælpe med at finde en egnet
grund, evt. egnede bygninger/lejemål og tillige i forhold til
lokalplanerne, som af praksis ofte opleves som hindrende
for etablering af nye praksis i større praksisfællesskaber i
lejemål i gadeplan og i boligområder. Flere kommuner arbejder f.eks. med etablering af sundhedshuse hvori almen
praksis er indtænkt.
Der gøres opmærksom på, at data stammer fra yderregisteret pr. april 2015. Kapacitet og praksisstruktur i de enkelte planlægningsområder kan således have ændret sig siden.
18
Det bemærkes, at når der i det følgende under “Fremtidig
praksisstruktur” står eksempelvis “Det vurderes, at der på
sigt er grundlag for 8 praksis i området” kan nogle af de
8 praksis godt bestå af x antal enkeltmandspraksis, som er
i samarbejdspraksis og i denne sammenhæng tæller som
én praksis.
Alle planlægningsområder bliver i kapitlet gennemgået
med henblik på en vurdering af den fremtidige praksisstruktur.
Der er gentagne gange peget på, at der i de enkelte områder skal iværksættes en proces hen imod etablering af flere
flerlægepraksis. Dette gælder både enkeltmandspraksis i
by- og landområder. Praksisplanudvalget ønsker fokus på
dette, dels ud fra en faglig bæredygtighedsbetragtning,
dels af rekrutteringsmæssige årsger.
Det er vigtigt at understrege, at praksisplanen lægger op til
at fortsætte en proces, hvor målene under de enkelte planlægningsområder er udtryk for målsætningen på lang sigt.
Overordnet gælder, at regionen på forskellig vis og efter
ønske fra praksis, er indstillet på at facilitere disse processer.
I gennemgangen af planlægningsområderne er der overordnet peget på områder, hvor det anbefales, at der skal
være praksis fremover og områder, hvor der kan være praksis fremover. Regionens involvering i ændringer i praksis i
de pågældende områder varierer ift. hvilken “gruppering,”
området/praksis er i.
For praksis beliggende, hvor der skal være praksis i henhold
til anbefalingerne i praksisplanen, vil det være den brede
palet af støtteforanstaltninger, der kan tages i brug for at
sikre lægedækningen i disse områder.
For praksis/områder, hvor der ikke er peget på, at der skal
være praksis, men på den anden side heller ikke er peget
på, at der aktivt skal gøres noget for at praksis flytter, vil
regionen generelt set ikke aktivt gå ind med støtte for praksis’ beståen i det pågældende område.
Udviklingen hen imod flere flerlægepraksis kan ske på
forskellig vis:
❚ Lægerne kan selv etablere flerlægepraksis.
❚ Kommunerne kan spille en aktiv rolle i forbindelse med
grund og lokaler.
❚ Dette kan evt. kombineres med støtte fra regionen i form
af huslejegaranti eller rekrutteringstiltag, og/eller tiltag
for at opnå en mere bæredygtig praksisstruktur.
❚ Endelig kan regionen – hvis det ikke lykkes lægerne og
kommunen at finde en løsning på lokaleproblemer – medvirke til at facilitere en proces, evt. med inddragelse af
private investorer.
Præcis hvilket af ovenstående scenarier, der kommer i anvendelse i den enkelte situation, vil afhænge af en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde. Konkret skal løsningsmodeller, der involverer f.eks. huslejegaranti og fastholdelsestiltag behandles i Samarbejdsudvalget vedrørende almen
praksis.
Hvor skal nye kapaciteter placeres?
Der er flere forhold, der skal tages i betragtning ved placering af nye ydernumre. Dels kan der være forhold af strategisk karakter, f.eks. for at opnå en anderledes struktur i et
område, og dels kan placeringen tjene et rekrutterings- og
fastholdelsesformål. Endelig kan placeringen have til formål at opnå en mere ligelig arbejdsbelastning lægerne
imellem.
Kriterier for tildeling af yderligere kapacitet til praksis
Når der i planlægningsperioden – f.eks. i forbindelse med
den årlige lægedækningsberegning – skal udmøntes nye
kapaciteter, kan det som hovedregel lægges følgende tre
forhold til grund for vurderingen af, hvor kapaciteterne
skal tildeles:
❚ Hensyn til sikring af lægedækningen i regionen.
❚ Strukturhensyn i overensstemmelse med praksisplanens
mål om opbygning af en bæredygtig praksisstruktur.
❚ Hensynet til en mere ligelig fordeling af lægernes
arbejdsbelastning. Ved vurdering i forhold til en mere
ligelig fordeling af lægernes arbejdsbelastning lægges
antal sikrede pr. læge i den pågældende kommune til
grund.
Prioritering af kommunerne med hensyn til tildeling af ekstra kapacitet med udgangspunkt i aldersstrukturhensyn og lægedækning
Strukturhensyn og hensynet til den fremtidige lægedækning kan også vægtes i beslutningen om, hvor ekstra
ydernumre skal udmøntes. Den ønskede praksisstruktur er
beskrevet i praksisplanen generelt og indenfor de enkelte
planlægningsområder. Når der skal udmøntes ekstra kapacitet i regionen, kan det vælges at udmønte/udbyde den i
områder, hvor den ønskede struktur fremmes ved tildeling
af en ekstra kapacitet.
I vurderingen af arbejdsbelastningen skal der tages hensyn
til, at ledige ydernumre er inkluderet i tabellerne for de enkelte kommuner. Dette betyder, at læger i praksis/områder
med ledige ydernumre, kan være betydeligt mere belastede
end angivet i tabellen. I forhold til ø-lægernes arbejdsbelastning bemærkes, at der er en ekstraordinær vagtbyrde
for disse læger.
19
8
9
Assens
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
10
28
Kompagniskabspraksis
9
27
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
3
6
– heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
1
4
Enkeltmandspraksis
1
1
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
0
0
Antal læger
HERAF
UBESATTE
31
Lægernes gennemsnitsalder
50,8
Antal læger på 50+ år
17
55 %
Antal læger på 60+ år
5
16 %
2015
2016
2017
2018
0
0
0
1
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Antal
Sikrede pr. kapacitet:
38.225
Antal
1.365
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
41.037
39.741
39.227
39.072
Vurdering af planlægningsområdet
Der er en fin praksisstruktur i kommunen med en alderssammensætning som alt andet lige ikke vil give lægedækningsudfordringer indenfor mellem langt sigte. Sikrede
pr. kapacitet er noget under det gennemsnitlige i regionen
pr. kapacitet. Der er en stor andel delepraksis.
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Assens, Glamsbjerg,
Haarby, Aarup, Vissenbjerg og en praksis i Tommerup/
Tommerup Stationsby.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
14
2008
Antal læger
12
2015
10
8
6
4
2
0
20
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
3
3
Assens
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
2
2 1 1 1
1
1
3
1
7pladser
Midlertidige
3 2
1
4
2 26
1
2
1
1
12
3
3
1
1
3
1
5
3
6
3
4
2
3
2
4
16
3
8
4
1
2
1
1
2
4
4
2
3
2 1
5
2
2
3
1
1 2
3
2
3 1
2 1
2 2
2
3 1 1 1
2
2 2 2 1 23 1 1
1
1
2 1 2
4
1
2
1
5
2
2
5
2
3
4
65
6
24
3
1
6
2
2
1
5
2
5
3
4
3
26
2
2
1
3
3
1
1
6
3
1
Km
1
1
1
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
21
9
Billund
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
13
22
Kompagniskabspraksis
5
14
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
0
0
Enkeltmandspraksis
8
8
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
4
4
Antal læger
20
Lægernes gennemsnitsalder
54,1
HERAF
UBESATTE
2
Antal læger på 50+ år
14
67 %
Antal læger på 60+ år
5
24 %
2015
2016
2017
2018
1
1
1
2
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Antal
Sikrede pr. kapacitet:
29.403
Antal
1.337
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2014
2029
Antal pr. 1. januar
26.318
26.330
26.646
27.062
Vurdering af planlægningsområdet
Lægedækningssituationen er acceptabel, men der bør
arbejdes videre med at understøtte udviklingen af bæredygtige praksis i kommunen. I området er der flere samarbejdspraksis og kompagniskabspraksis end tidligere, men
på trods af den udvikling, er der dog stadig lægedækningsudfordringer i Sdr. Omme og Grindsted. Der er en relativ
stor andel af læger over 60 år, hvilket kan give lægedækningsudfordringer på mellem-langt sigt, hvis der ikke arbejdes målrettet med rekruttering og praksisstruktur.
Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er lavt, men der er
en del turister i området.
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Billund, Grindsted,
Sdr. Omme og Vorbasse. De to sidstnævnte grundet et
stort opland. Det anbefales, at der fortsat understøttes en
proces om etableringen af flerlægepraksis. Det anbefales
fortsat, at enkeltmandspraksis i Grindsted, som ikke er i
samarbejdspraksis, indgår i flerlægepraksis.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
12
2008
Antal læger
10
2015
8
6
4
2
0
22
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Billund
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
Midlertidige pladser
16
6
3
10
1
8
3
1
1
3
3
4
1
1
3
1
1
2
2
1
9
2
1
3
2
6
8
2
4
4
2
4
2
2
1
3
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
10 1
Km
2
1
5
4
3
4
13
3
4
0
2.5
10
5
4
23
9
Esbjerg
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
38
74
Kompagniskabspraksis
15
51
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
1
5
– heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
0
0
Enkeltmandspraksis
22
23
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
10
10
1
1
Regionsklinik
Antal læger
HERAF
UBESATTE
5
71
Lægernes gennemsnitsalder
54,2
Antal læger på 50+ år
40
56 %
Antal læger på 60+ år
30
42 %
2015
2016
2017
2018
3
1
2
3
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Antal
Sikrede pr. kapacitet:
116.234
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
Antal pr. 1. januar
1.571
2014
2019
2024
2029
115.095
115.523
116.629
117.729
Vurdering af planlægningsområdet
Der er rekrutteringsproblemer i området. I Esbjerg by såvel
som i Ribe er der en stor andel af enkeltmandspraksis,.
Lægedækningen i Esbjerg, Bramming og Gørding byer anses som rekrutteringstruet. Alders- og praksisstrukturen er
en udfordring i Esbjerg by. Lægevalget er truet i Ribe, men
der er lægedækning.
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Esbjerg, Ribe,
Bramming og Gørding.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
35
30
Antal læger
Antal
2008
25
2015
20
15
10
5
0
24
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Esbjerg
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
1
3
2
6
Midlertidige pladser
8
17
5
4
1
6
1
3
2
1
9
2
4
2
2
10
3
2
1
1
3
3
1 3 5
27
1
4
1 1
2
1
4
1 2 3
1
1
4 4
1
4
5
2
1
4
10 1
2
3
3
2
6
1
1
1
1
1
8
5
7
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
Km
0
2.5
5
10
25
9
Fanø
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
1
3
Kompagniskabspraksis
1
3
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
0
0
Enkeltmandspraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
0
0
Antal læger
HERAF
UBESATTE
1
2
Lægernes gennemsnitsalder
67,0
Antal læger på 50+ år
2
100 %
Antal læger på 60+ år
2
100 %
2015
2016
2017
2018
–
1
1
0
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
3.125
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
3.251
3.287
3.364
3.430
Vurdering af planlægningsområdet
Siden sidste praksisplan er rekrutteringsmulighederne på
Fanø forbedret, idet der er etableret et sundhedshus på
øen. Der er en enkelt kompagniskabspraksis på øen. Der
er relativt få sikrede pr. læge.
1.046
Fremtidig struktur
Det anbefales, at der fortsat skal være praksis i Nordby.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
1,2
2008
1
Antal læger
Antal
2015
0,8
0,6
0,4
0,2
0
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
26
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Fanø
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
1
3
Midlertidige pladser
8

4
1
5

6
17

1
3
1
2
9

2

4
2
2

10

3
1

3
2 

5 2 1 3 5
27

1
4
1 1
1
4
1 2 3
1
4
1
4
2
10 1

3
1
4
4

3
2
2
6


1
1
1
1
1
8
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
5
7
10
27
9
Fredericia
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
17
31
Kompagniskabspraksis
9
23
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
1
2
– heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
1
2
Enkeltmandspraksis
8
8
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
1
1
Antal læger
HERAF
UBESATTE
0
33
Lægernes gennemsnitsalder
54,8
Antal læger på 50+ år
21
64 %
Antal læger på 60+ år
13
39 %
2015
2016
2017
2018
2
2
1
0
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
51.066
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
50.324
50.767
51.465
52.177
Antal pr. 1. januar
Vurdering af planlægningsområdet
I Fredericia vurderes lægedækningen ikke at være truet.
Antallet af patienter pr. kapacitet er lidt over gennemsnittet.
Antal
Fremtidig struktur
Det anbefales, at der arbejdes med en proces for etablering
af yderligere flerlægepraksis. Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder. Der skal fremadrettet være
praksis i Fredericia og Taulov. Der arbejdes på at etablere
et sundhedshus på sygehuset. Der er et relativt højt aldersgennemsnit i kommunen, men det vurderes ikke at give
rekrutteringsproblemer.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
14
2008
12
Antal læger
1.647
2015
10
8
6
4
2
0
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
28
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Fredericia
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
Midlertidige pladser
1
2
3
3
1 2
2
2
28
3
1
1
5
3
4 2 3
3
2
4
14
2 1
2
3
6
1 3
3
4
1
3
2
2
3
1
4
2 26
3
2 1 1 1
1
1
3
1
7
1
2
3
1
1
1
2
2
2 23 2
1
1
4
4
1
2
5
4 2
6
2
3
4
2
1
4
2
2
4
22
2
16
8
1
4
2
1
2
2
1
1
Km
4
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
29
9
Faaborg/Midtfyn
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
15
35
Kompagniskabspraksis
11
31
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
0
0
Enkeltmandspraksis
4
4
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
1
1
Antal læger
32
Lægernes gennemsnitsalder
51,4
HERAF
UBESATTE
3
Antal læger på 50+ år
19
59 %
Antal læger på 60+ år
8
25 %
2015
2016
2017
2018
0
2
0
0
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
52.152
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
51.078
49.746
49.418
49.356
Vurdering af planlægningsområdet
Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede
flerlægepraksis. I Fåborg by er der rekrutteringsudfordringer på grund af aldersprofilen blandt lægerne. Tidligere
var der relativt mange enkeltmandspraksis, men der er nu
etableret kompagniskabspraksis.
Antal
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Faaborg, Ringe, Nørre
Lyndelse, Kværndrup og en praksis i Nørre Broby-området.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
14
12
Antal læger
1.490
2008
2015
10
8
6
4
2
0
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
30
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
6
1
Faaborg-Midtfyn
2
3
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
3
Regionsklinik
1
1
17
Midlertidige pladser
4
2
1
2
4
2
2
3
1
2 1
5
2
2
3
1
1 2 2
3
2
3 1 2
2 1
2 2
2
3 1 1 1
4
2
2 2 2 1 23 1 1
1
1
1
2
2
2 1
4
1
2
1
5
2
5
2
2
1 2
2
4
5
2
2
3
1
3
4
65
3
6
24
6
2
2
1
5
2
2
3
2
5
2
3
4
2
3
26
4
3
3
2
2
2
3
8
7
1
3
3
2
1
1
3
1 2 3 6
1
1 2
1
4
3
7
2
3
3
1
1
8
1 13
2
2
1
3
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
3
0
2.5
5
10
31
9
Haderslev
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
15
36
Kompagniskabspraksis
12
33
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
2
7
Enkeltmandspraksis
3
3
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
0
0
Antal læger
HERAF
UBESATTE
1
37
Lægernes gennemsnitsalder
49,6
Antal læger på 50+ år
18
49 %
Antal læger på 60+ år
7
19 %
2015
2016
2017
2018
0
0
2
2
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
52.631
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
55.906
55.361
55.426
55.595
Antal pr. 1. januar
Antal læger
Vurdering af planlægningsområdet
I området er der en god praksis- og aldersstruktur. Der er
flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis.
Det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er noget
under gennemsnittet i regionen.
32
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Antal
1.462
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Haderslev, Vojens
og Gram.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
2008
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
2015
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
1 3
3
2
Haderslev
4
4
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
1
3
2
4
2 26
Midlertidige pladser
3
4
13
4
3
3
5
1
4 2
6
4
2 2
2 1
2 23 2
1
2
1
4
1
2
2
5
1
1
1
1
2 11 1
1
3
1 1 7
1
2
1
2
3
2
3
4
4
3
22
2
4
1
1
25
2 2
2
1
1
4
2
2
3
1
1
1
20
3
3
4 2
2
3 3 3 3
3
2 2
1
1
27
4
6
3
1 2
5
1
1
3
1
1 2
1
4
1
2
1
1
3
3
2
3
2
Km
5
1
2
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
03
3
6
121 31
33
9
Kerteminde
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
8
15
Kompagniskabspraksis
4
13
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
1
2
– heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
1
2
Enkeltmandspraksis
4
2
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
1
1
Antal læger
HERAF
UBESATTE
0
16
Lægernes gennemsnitsalder
55,3
Antal læger på 50+ år
12
75 %
Antal læger på 60+ år
6
38 %
2015
2016
2017
2018
1
0
1
1
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
23.976
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
23.793
23.486
23.542
23.831
Vurdering af planlægningsområdet
Der er i området hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Lægedækningen vurderes ikke at være truet, men
aldersstrukturen kan give udfordringer på længere sigt.
Antal
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Kerteminde, Munkebo
og Langeskov. Det anbefales, at enkeltmandspraksis i
Kerteminde indgår i flerlægepraksis. Antallet af sikrede
pr. læge er lidt over gennemsnittet.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
7
2008
6
Antal læger
1.598
2015
5
4
3
2
1
0
34
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Kerteminde
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
Midlertidige pladser
1
3
3
6
1
3
1
2
1 2
2
1
17
3
4
2
1
2
1
2 1
5
2
2
3
1
2
1 2
2
3 1 2
2 1
2
3 1 1 1
4
2 2 2 1 23 1 1
1
2 1 2 1
2
4
1
2
1
5
2
3
2
2
1
4
2
2
3
2
4
5
2
2
3
1
3
4
65
14
3
3
4
2
4
6
24
2
2
1
2
3
2
5
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
2
2
Km
0
26
3
2.5
5
10
4
35
9
Kolding
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
29
58
Kompagniskabspraksis
21
48
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
4
8
– heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
2
4
Enkeltmandspraksis
8
10
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
1
1
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
1
1
Antal læger
HERAF
UBESATTE
2
64
Lægernes gennemsnitsalder
52,4
Antal læger på 50+ år
37
58 %
Antal læger på 60+ år
20
31 %
2015
2016
2017
2018
1
2
4
3
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
93.660
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
Antal pr. 1. januar
Antal
1.615
2014
2019
2014
2029
90.066
90.918
92.095
93.230
Vurdering af planlægningsområdet
I området er der flere enkeltmandspraksis og flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Kolding by er der relativt mange enkeltmandspraksis.
I Christiansfeld og Lunderskov anbefales det, at der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis. Aldersgennemsnittet er
52,6 år og 33 % af lægerne er 60 år eller derover, hvilket
kan give rekrutteringsudfordringer i nogle områder.
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Kolding, Christiansfeld,
Lunderskov og Vamdrup. Praksis i Viuf og Sdr. Bjert forventes at kunne videreføres.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
25
2008
Antal læger
20
15
10
5
0
36
2015
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
2
3
3
Kolding
Enkeltmandspraksis
1
1
2
Enkeltmandspraksis
i samarbejdspraksis
9
2
Kompagniskabspraksis
2
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
1
Regionsklinik
1 2
2
2
28
3
1
1
5
3
4 2 3
14
2 1
3
Midlertidige pladser
2
2
4
3
6
1 3
3
2
4
4
1
3
2
2
3
1
4
2 26
3
2 1 1 1
1
1
3
1
7
1
2
3
1
2
1
1
2
2
2 23 2
2
4
5
1
1
13
3
4
4
2
4
1
2
5
4 2
6
3
4
1
4
2
22
2
4
1
1
2
5
2
2
2
1
1
4
2
2
3
3
1
1
2
1
3
20
4
3 3 3
2
3
3
2
2
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
37
9
Langeland
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
6
9
Kompagniskabspraksis
1
3
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
0
0
Enkeltmandspraksis
5
6
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
1
1
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
2
2
Antal læger
HERAF
UBESATTE
2
8
Lægernes gennemsnitsalder
57,6
Antal læger på 50+ år
6
75 %
Antal læger på 60+ år
4
50 %
2015
2016
2017
2018
0
0
1
0
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
12.506
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
12.695
12.019
11.623
11.381
Vurdering af planlægningsområdet
Med undtagelse af lægehuset i Rudkøbing er der tale om
enkeltmandspraksis. Antallet af sikrede pr lægekapacitet er
noget under gennemsnittet. Der er indgået en § 2-aftale om
besøgsordning i dagtiden på Langeland. Denne aftale blev
oprindeligt indgået i Fyns Amt for at minimere antallet af
sygebesøg over 15 km for den enkelte læge. De praktiserende
læger aflægger således på skift sygebesøg over 15 km for
samtlige praksis. Aftalen blev indgået i forbindelse med 2 kollegers ophør i praksis. Disse kapaciteter er stadig ubesatte.
Antal læger
4
1.390
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Rudkøbing. Lægernes
gennemsnitsalder er 61,5 år. Af de 10 læger er 7 læger
60 år og derover, hvilket vurderes at kunne give lægedækningsproblemer. Der er etableret et sundhedshus i Rudkøbing, der giver plads til 5 praktiserende læger.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
6
5
Antal
2008
2015
3
2
1
0
38
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
3
2
2
Langeland
2
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis3 i samarbejdspraksis
Regionsklinik
26
Midlertidige pladser
4
3
2
3
7
2
1
3
1 2 3 6
1
1 2
1
4
3
7
2
3
3
1
1
8
1 13
2
2
1
3
2
3
8
3
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
39
9
Middelfart
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
10
28
Kompagniskabspraksis
9
27
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
1
4
Enkeltmandspraksis
1
1
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
0
0
Antal læger
HERAF
UBESATTE
0
30
Lægernes gennemsnitsalder
53,6
Antal læger på 50+ år
20
67 %
Antal læger på 60+ år
9
30 %
2015
2016
2017
2018
1
2
1
2
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Antal
Sikrede pr. kapacitet:
39.686
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
Antal pr. 1. januar
1.417
2014
2019
2024
2029
37.685
37.258
37.247
37.393
Vurdering af planlægningsområdet
Der er en god praksis- og aldersstruktur i Middelfart. Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er noget under normtallet.
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Bogense, Otterup,
Middelfart, Nørre Aaby, én praksis i Brenderup/Gelsted
samt én i Strib.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
14
12
Antal læger
Antal
2008
2015
10
8
6
4
2
0
40
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Middelfart
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
2
Midlertidige pladser
1 2
2
2
28
3
1
1
5
3
4 2 3
3
2
4
2
3
6
1 3
3
1
3
2
2
3
1
4
2 26
3
2 1 1 1
1
1
3
1
7
1
1
2
1
12
3
3
1
1
1
2
2
2 23 2
1
1
1
6
2
4
1
2
5
4 2
3
4
2
1
4
2
2
4
22
2
16
3
8
1
4
2
5
1
2
2
3
1
1
3
1
3
4
3 3 3
2
20
6
2
2
3
5
2
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
3
4
3
10
41
9
Nordfyn
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
9
19
Kompagniskabspraksis
5
15
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
3
9
Enkeltmandspraksis
4
4
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
0
0
Antal læger
HERAF
UBESATTE
1
21
Lægernes gennemsnitsalder
51,2
Antal læger på 50+ år
11
52 %
Antal læger på 60+ år
3
14 %
2015
2016
2017
2018
1
0
0
0
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
29.792
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2027
29.330
28.668
28.395
28.423
Antal pr. 1. januar
Vurdering af planlægningsområdet
I området er knapt halvdelen af praksis enkeltmandspraksis. Der er i området flere hensigtsmæssigt placerede
flerlægepraksis samt en relativ lav alder blandt lægerne.
Antal
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Bogense, Otterup,
Søndersø og Morud. Der er etableret et sundhedshus i
Bogense som vil give plads til fem praktiserende læger.
Der er etableret et sundhedshus i Bogense, der giver
plads til 5 praktiserende læger.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
12
2008
10
Antal læger
1.568
2015
8
6
4
2
0
42
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Nordfyn
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
Midlertidige pladser
1
1
12
3
1
3
1
3
6
2
3
1
2
4
1
17
16
3
8
4
1
2
1
2
2
2
2
1
5
2
4
1
2 1
5
2
2
3
1
2
1 2
2
3 1 2
2 1
2
3 1 1 1
4
2 2 2 1 23 1 1
1
2 1 2 1
2
4
1
2
1
5
2
3
4
2
2
3
2
4
5
2
3
3
4
65
3
6
24
3
1
Km
6
2
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
2
0
2
5
2.5
1
5
10
2
3
2
43
9
Nyborg
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
7
18
Kompagniskabspraksis
6
17
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
1
4
Enkeltmandspraksis
1
1
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
0
0
Antal læger
HERAF
UBESATTE
1
19
Lægernes gennemsnitsalder
52,2
Antal læger på 50+ år
11
58 %
Antal læger på 60+ år
6
32 %
2015
2016
2017
2018
1
0
0
1
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
27.177
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
31.314
30.757
30.611
30.614
Antal læger
Vurdering af planlægningsområdet
Det vurderes, at der er en god lægedækning i Nyborg kommune med en god alders- og praksisstruktur.
44
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Antal
1510
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Nyborg, en praksis i
hhv. Ullerslev og Ørbæk.
Det anbefales fortsat, at de to praksis i Ullerslev indgår i
flerlægepraksis. Ligeledes anbefales det, at enkeltmandspraksis i Nyborg indgår i flerlægepraksis.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
2008
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
2015
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Nyborg
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
3
3
6
Midlertidige pladser
1
1
2
1 2
2
1
17
4
2
4
4
1
2 1
5
2
2
3
1
2
1 2
2
3 1 2
2 1
2
3 1 1 1
4
2 2 2 1 23 1 1
1
2 1 2 1
2
4
1
2
1
5
2
3
2
2
1
2
2
3
2
4
5
2
2
3
1
65
14
3
3
4
2
4
6
2
2
3
2
2
2
26
4
3
3
2
2
3
8
7
2
1
1
3
1 2 3 6
1
1 2
1
4
7 3
2
3
3
1
8
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
45
9
Odense
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
63
116
Kompagniskabspraksis
36
88
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
10
24
1
1
Enkeltmandspraksis
27
28
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
4
4
– heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Antal læger
126
Lægernes gennemsnitsalder
49,2
HERAF
UBESATTE
3
Antal læger på 50+ år
57
45 %
Antal læger på 60+ år
21
17 %
2015
2016
2017
2018
2
1
2
2
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Antal
Sikrede pr. kapacitet:
200.242
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
Antal pr. 1. januar
Antal
2014
2019
2024
2029
195.797
203.139
208.613
213.551
Vurdering af planlægningsområdet
I Odense-området er der en stor andel enkeltmandspraksis.
Antallet af sikrede pr. kapacitet er noget over normtallet.
Der er en god aldersstruktur i kommunen.
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Odense centrum og
yderområder fastholdes anbefalingen om, at der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis og Odense kommune
opfordres fortsat til at tage højde for dette i lokalplanerne.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
60
2008
50
Antal læger
1.726
2015
40
30
20
10
0
46
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Odense
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
Midlertidige pladser
1
1
12
3
1
3
1
3
6
1
3
1
2
2
1 2
2
1
17
3
4
2
1
2
4
2
2
3
1
2 1
5
2
2
3
1
2
1 2
3
2
3 1 2
2 1
2 2
2
1
3 1 1
4
2
2 2 2 1 23 1 1
1
1
2 1 2 2
1
4
1
2
1
5
2
5
2
4
5
2
2
3
1
3
4
65
3
6
24
6
2
2
1
5
2
3
2
5
2
3
4
2
3
26
4
3
3
2
2
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
Km
2
3
8
0
2.5
5
10
47
9
Svendborg
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
19
38
Kompagniskabspraksis
10
28
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
3
8
Enkeltmandspraksis
9
10
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
1
1
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
4
4
Antal læger
HERAF
UBESATTE
1
40
Lægernes gennemsnitsalder
50,2
Antal læger på 50+ år
22
55 %
Antal læger på 60+ år
7
18 %
2015
2015
2017
2018
0
0
0
0
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
57.647
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
57.979
56.891
56.450
56.281
Vurdering af planlægningsområdet
Halvdelen af praksis er enkeltmandspraksis, hvoraf fire
er i samarbejdspraksis. Der er en god aldersstruktur.
Lægedækningen vurderes ikke at være truet. Gennemsnitsalderen for lægerne er 50,6 år.
Antal
1.517
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Svendborg, Hesselager, Steenstrup, Skaarup og Vindeby.
Antal læger
Det anbefales fortsat, at der i Svendborg igangsættes
en proces, som afdækker mulighederne for etablering af
yderligere flerlægepraksis.
48
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
2008
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
2015
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
2
1
Svendborg
2
4
2
3
1
1 2 2
2
3 1 2
2 1
2
3 1 1 1
4
2
2
1 23 1 1
2
1
1
2
2
2 1
4
1
2
1
5
2
3
2
2
1
3
1
2 1
5
2
2
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
4
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
2
Regionsklinik
5
2
3
1
Midlertidige
4
65 pladser
14
3
3
4
2
4
6
2
2
3
2
5
2
2
26
4
3
3
2
2
3
8
7
1
3
3
2
1
1
3
1 2 3 6
1
1 2
1
4
7 3
2
3
3
1
1
8
1 13
2
2
1
3
2
3
8
3
6
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
49
9
Sønderborg
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
23
53
Kompagniskabspraksis
15
45
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
4
12
Enkeltmandspraksis
8
8
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
0
0
Antal læger
HERAF
UBESATTE
2
59
Lægernes gennemsnitsalder
50,9
Antal læger på 50+ år
29
49 %
Antal læger på 60+ år
12
20 %
2015
2016
2017
2018
2
1
1
2
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
52.631
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2014
2029
75.264
73.847
73.045
72.644
Antal pr. 1. januar
Vurdering af planlægningsområdet
I området er der relativt mange enkeltmandspraksis.
Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede
flerlægepraksis. Antallet af sikrede pr. kapacitet er noget
under gennemsnittet.
Antal
933
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Sønderborg, Nordborg/Guderup, Hørup, Vester Sottrup, Broager, Gråsten,
Tandslet og Augustenborg.
I Nordborg er der etableret et sundhedshus med plads til
7 læger. I forbindelse med etablering af sundhedshus i
Nordborg samles praksis fra hhv. Nordborg og Havnbjerg
og der er sket generationsskifte i flere praksis.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
25
2008
Antal læger
20
15
10
5
0
50
2015
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
2
1
1
Sønderborg
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
3
Midlertidige pladser
3
2
20
3
4
3
3
1
6
2
2
5
3
2
4
3
1
4
6
3
2
1
1
4
1
1
3
2
1
1
1
1
1
2
3
3
4
3
37
1
3
3 4 3
1
1 2
2
3
2
1
3
4
3
7
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
51
9
Tønder
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
12
29
Kompagniskabspraksis
7
24
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
2
14
– heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
1
2
Enkeltmandspraksis
5
5
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
3
3
Antal læger
HERAF
UBESATTE
0
31
Lægernes gennemsnitsalder
53,9
Antal læger på 50+ år
22
71 %
Antal læger på 60+ år
10
32 %
2015
2016
2017
2018
3
1
0
3
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
39.045
Antal
1.346
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
38.316
37.153
36.675
36.504
Vurdering af planlægningsområdet
I området er der flere enkeltmandspraksis, tre af dem er i
samarbejdspraksis. Der er en god struktur i området med
flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis.
Lægedækningen vurderes ikke at være umiddelbart truet.
Antallet af sikrede pr. kapacitet er lavt.
Der er i sidste planperiode etableret sundhedshus i Tønder.
Der er etableret et sundhedshus i Skærbæk med plads til
6 læger. Der pågår et arbejde med etablering af sundhedshus i Toftlund med plads til 5 læger. Huset tages i brug ved
årsskiftet 2015/2016
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
14
12
Antal læger
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Skærbæk, Tønder,
Toftlund Løgumkloster og Bredebro.
2008
10
2015
8
6
4
2
0
52
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
1
2
1
4 1 2 3
1
1
4 4
1
4
4
3
10 1
3 2
4
3
4
Tønder
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
4
1
Midlertidige pladser
25
2 2
1
1
1
1
1
8
4
2
2
3
1
1
1
3
3
2 2
5
7
1
27
3
4
5
1
4
3
1
11
3
2
2
5
2
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
3
6
12
53
9
Varde
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
18
34
Kompagniskabspraksis
6
22
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
1
3
Enkeltmandspraksis
12
12
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
7
7
Antal læger
HERAF
UBESATTE
3
31
Lægernes gennemsnitsalder
52,3
Antal læger på 50+ år
14
45 %
Antal læger på 60+ år
12
39 %
2015
2015
2017
2018
3
1
2
3
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
51.917
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
49.958
49.153
49.109
49.315
Antal pr. 1. januar
Vurdering af planlægningsområdet
Varde by har problemer med lægedækningen pga. aldersog praksisstrukturen blandt lægerne.
Andelen af enkeltmandspraksis er højt og 42 procent af
lægerne er 60 år eller derover.
1.527
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Varde, Ølgod,
Nørre Nebel, Oksbøl, Ansager og Agerbæk. Der arbejdes
på en mere rekrutteringsfremmende struktur i Varde by
ved bl.a. at etablere flere flerlægepraksis. Der er i sidste
planperiode etableret en lægeklinik til 4 læger i Ølgod.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
14
12
Antal læger
Antal
2008
10
2015
8
6
4
2
0
54
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Varde
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
Midlertidige pladser
3
10
3 8
1
4
4
3
4
3
1
1
3
6
8
5
4
1
6
17
1
3 1
9
2
4
2
2
2
1
1
10
3
2
5 2
4
1
4
3
1 3 5
27 1
1 1
2
1 2 3
1
1
4 4
1
4
3
1
4
3
10 1
3 2
2
6
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
3
1
1
1
1
1
8
6
12
55
9
Vejen
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
12
29
Kompagniskabspraksis
7
24
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
1
5
Enkeltmandspraksis
5
5
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
4
4
Antal læger
HERAF
UBESATTE
0
30
Lægernes gennemsnitsalder
49,9
Antal læger på 50+ år
14
47 %
Antal læger på 60+ år
7
23 %
2015
2016
2017
2018
1
1
1
1
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
39.476
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
42.667
49.153
49.109
49.315
Antal pr. 1. januar
Antal læger
Vurdering af planlægningsområdet
I området er der enkelte praksis, som må vurderes at få
rekrutteringsvanskeligheder. Der er i landområderne flere
hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Antallet af
sikrede pr. kapacitet er noget under normtallet.
56
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Antal
1.361
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Vejen, Brørup,
Rødding, Holsted og Jels. Der er siden sidste planperiode
etableret et sundhedshus i Brørup.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
2008
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
2015
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
1
3
3
Vejen
4
1
1
3
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
1
1
2
2
9
2
1
3
Midlertidige pladser
14
2 1
2
6
8
2
4
4
2
4
2
2
1
3
2
1
10 1
2
3
4
5
4
13
3
3
4
4
4
1
2
5
2
2
1
1
1
1
1
8
4
2
2
3
1
1
1
3
3
2
5
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
2
Km
0
2.5
5
10
7
57
9
Vejle
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
29
67
Kompagniskabspraksis
18
56
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
8
25
– heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
1
2
Enkeltmandspraksis
11
11
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
0
0
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
4
4
Antal læger
HERAF
UBESATTE
1
80
Lægernes gennemsnitsalder
50,2
Antal læger på 50+ år
40
50 %
Antal læger på 60+ år
13
16 %
2015
2016
2017
2018
1
0
0
1
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Antal
Sikrede pr. kapacitet:
106.224
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
Antal pr. 1. januar
Antal
1.585
2014
2019
2024
2029
109.652
112.316
115.339
118.268
Vurdering af planlægningsområdet
I området er der enkelte enkeltmandspraksis, som må
vurderes at få rekrutteringsvanskeligheder. Der er i
landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Der er en god aldersstruktur i kommunen.
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Vejle, Give, Jelling,
Bredsten, Børkop og Egtved. Praksis i Grejs må betragtes
som en del af Vejle-området.
Der bør arbejdes for, at enkeltmandspraksis i Bredsten
indgår i flerlægepraksis.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
35
Antal læger
30
2008
25
2015
20
15
10
5
0
58
- 39 år
40 - 49 år
50 - 59 år
Aldersgrupper
60 - 64 år
65 - år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Vejle
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
Midlertidige pladser
16
6
1
1
2
3
3
1
1
2
2
2
9
1
1 2
2
2
28
3
1
1
5
3
4 2 3
3
2
4
14
2 1
2
3
6
1 3
3
2
4
4
1
3
2
2
3
1
4
2 26
3
2
1
13
4
3
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
2
2 23 2
1
1
2
5
2
1
3
1
2
4
2 1 1 1
1
1
3
1
7
4
4
1
2
5
4 2
6
2
3
4
Km
1
4
0
2
2.5
5
10
22
2
59
9
Ærø
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
4
6
Kompagniskabspraksis
1
3
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
0
0
Enkeltmandspraksis
3
3
3
3
HERAF
UBESATTE
1
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Antal læger
5
Lægernes gennemsnitsalder
52,0
Antal læger på 50+ år
0
0%
Antal læger på 60+ år
2
40 %
2015
2016
-
-
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
2017
2018
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
6.222
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
Antal pr. 1. januar
6.393
6.116
6.007
5.942
Vurdering af planlægningsområdet
Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er lavt. Det bemærkes,
at lægerne har en relativt stor vagtbelastning.
Antal læger
4
3
1.037
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Ærøskøbing og
Marstal. Der er etableret sundhedshuse i Ærøskøbing på
sygehuset og i Marstal.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
2008
2015
2
1
0
60
Antal
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
3
26
Ærø
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
2
4
3
3
2
2
3
8
Midlertidige pladser
7
1
3
3
2
1
1
3
1 2 3 6
1
1 2
1
4
7 3
2
3
3
1
1
8
1 13
2
2
1
2
3
3
8
3
6
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
61
9
Aabenraa
PRAKSISTYPE
ANTAL
PRAKSIS
ANTAL
KAPACITETER
Kapaciteter I alt
21
40
Kompagniskabspraksis
8
27
– heraf kompagniskabspraksis i delepraksis
0
0
Enkeltmandspraksis
13
13
– heraf enkeltmandspraksis i delepraksis
1
1
– heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
8
8
Antal læger
HERAF
UBESATTE
1
43
Lægernes gennemsnitsalder
54,5
Antal læger på 50+ år
29
67 %
Antal læger på 60+ år
20
47 %
2015
2016
2017
2018
6
1
1
1
Beregnet forventet ophør af læger
Antal
Gr. 1-sikr. knyttet til praksis i kommunen
Sikrede pr. kapacitet:
Antal
57.510
Indbyggertal ifølge befolkningsprognose
2014
2019
2024
2029
58.970
58.041
57.691
57.553
Antal pr. 1. januar
Antal læger
Vurdering af planlægningsområdet
I området er der flere enkeltmandspraksis, som må vurderes
at få rekrutteringsvanskeligheder. I Aabenraa er der relativt
mange enkeltmandspraksis, hvoraf en del dog er i samarbejdspraksis. Der er et relativt højt aldersgennemsnit, idet
der er en relativ stor andel læger over 60 år.
Det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er noget
under normtallet.
62
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Antal
1.441
Fremtidig struktur
Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder.
Der skal fremadrettet være praksis i Aabenraa, Rødekro,
Felsted, Tinglev, Bylderup-Bov og Padborg. I Aabenraa bør
der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne
for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis), hvis rekrutteringsproblemer skal undgås. Der er siden sidst etableret lægehuse i
Rødekro og i Aabenraa.
Aldersfordeling læger, 2008 og 2015
2008
< 39 år
40-49 år
50-59 år
Aldersgrupper
60-64 år
2015
65 < år
G E N N E M GAN G AF D E E N KE LT E P L AN L ÆG N I N GSO MRÅDE R
Aabenraa
2
2
Enkeltmandspraksis
Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis
Kompagniskabspraksis
Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis
Regionsklinik
3
3
1
1
4
3 3 3
2
1
20
3
2
3
Midlertidige pladser
3
2
2
1
1
27
4
5
2
1
1
4
1
1
3
2
1
2
3
3
2
5
1
2
3
3
7
Km
Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen
0
2.5
5
10
63
9
Bilag 1
Udgiften til almen lægehjælp pr. indbygger har været
gradvist stigende i samme periode. Fra 1.310 kr. i 2007 til
1542 kr. i 2014.
En detaljeret tabel over udviklingen i antallet af enkeltydelser kan ses på tabel 2 i bilagene.
7.2.8 | Samlede udgifter til almen lægehjælp og udviklingen i udgifter pr. indbygger
Tabel 1 viser at udviklingen i de samlede udgifter til
almen lægehjælp er stagnerende. Væksten er formindsket
6,1 procentpoint fra 2007 til 2013.
Tabel 1. udgifter til almen lægehjælp 2007-2013. Region Syddanmark.
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Millioner kr.
1.558,6
1.658,6
1.735,4
1.737,8
1.786,2
1.810,9
1.851,0
Procentvis vækst fra år til år
-
6,4
4,6
0,1
2,8
1,4
2,0
Note: den lave stigning fra 2009 til 2010 beror primært på en omlægning af bogføringen af laboratorieydelser,
hvor der i 2010 overførtes 47,5 mio. til regionens sygehuse.
Tabel 2. Antal ydelser i almen praksis. Dagtid. 2011, 2012, 2013 og 2014.
Total
Grundydelser
Total
2012
2013
2014
13.726.078
13.460.196
13.169.650
13.343.847
78
96
50
47
9.237.824
9.025.199
8.777.929
8.860.175
4
9
9
5
4.542.394
4.484.522
4.394.012
4.434.864
1.078
1.260
1.225
1.234
567.672
710.075
844.349
1.011.212
0106 – Aftalt forebygg.kons
101.101
1
1
0107 – Forløbs.diabetes
2.889
5.137
6.141
4.246
0108 – Aft. diab.kontrol
2.340
5.308
7.315
5.796
155
166
264
292
10
62
159
138
90.483
127.623
128.676
148.567
4.818
6.311
6.466
6.759
541
566
504
492
3.231.900
3.007.309
2.713.706
2.591.243
0411 – Besøg I
47.976
46.402
47.356
45.287
0421 – Besøg II
13.990
13.497
13.169
12.093
0431 – Besøg III
8.533
8.092
7.719
7.455
0441 – Besøg IV
2.677
2.602
2.552
2.493
0451 – Besøg V
931
913
940
927
0461 – Besøg VI
682
606
615
494
6.962
6.964
7.754
7.384
292
289
267
388
9001 – Kørselsgodtgørelse I
609.658
596.698
594.168
578.038
9002 – Kørselsgodtgørelse II
742
796
571
773
Total
0101 – Konsultation
0102 – Beh. 2. sikr. i sa.hj.
0105 – E-kommunikation
0109 – Tlf.kons. ifb. forløb
0110 – E-komm. ifb. forløbsyd
0120 – Aftalt spec. forebyg
0121 – Opsøgn. hjemmebesøg
0122 – Abortst.samtale
0201 – Tlf.kons.
0491 – Besøg På Ruten
1208 – Fl.sikr. v. inst.besøg
64
2011
9
Bilag 1
Tillægsydelser
2011
2012
2013
2014
1.606.980
1.602.499
1.610.288
1.662.531
0
9
8
1
554.665
629.070
890.959
915.424
67.988
71.053
75.762
66.532
4.271
4.032
4.021
4.049
2105 – Fremmedlegeme øj. mv.
8.828
8.437
7.747
7.466
2107 – Fremmedleg. hud/negl
18.778
16.142
14.504
13.538
195
222
187
162
2109 – Anlæg. af im. bandage
29.661
27.379
24.680
25.961
2111 – 1. beh. knoglebrud
8.866
7.849
6.811
6.319
2112 – 1. beh. større sår
29.861
27.790
25.254
26.157
2113 – Biopsi m. mikroskopi
4.131
3.921
4.101
3.685
2115 – Fjernelse af negl
1.278
1.260
1.192
1.080
17
17
18
16
35.347
33.951
32.289
30.954
2118 – Operation/betændelse
6.716
6.236
5.815
5.646
2119 –Tapning af væske
2.731
2.442
2.107
2.035
2120 – Venesectio tilrådet
415
446
362
346
2121 – Andre bety. operat.
5.635
5.435
5.471
5.390
2122 – 1. beh. brud skinneben
172
148
122
118
2123 – Repos. store led
98
53
60
60
2124 – St. udbr. læsioner
406
370
272
275
2125 – Oplivningsforsøg
279
239
226
241
2.566
2.475
2.225
2.146
240.246
258.790
277.894
310.682
2134 – Ligsyn udf. dødsa. s. 1
539
605
573
607
2135 – Udfyld. af dødsa. s. 2
2.302
2.798
2.687
2.833
2136 – Anoskopi
2.377
2.201
1.968
1.932
133
122
119
124
5.460
5.652
5.231
5.490
2141 – Vejl. af svang. 2141
36.829
37.475
36.613
35.497
2142 – Vejl. af svang. 2142
25.065
27.564
24.629
24.332
2143 – Vejl. af svang. 2143
3.592
5.174
5.089
4.780
2144 – Vejl. af svang. 2144
4.885
5.597
5.545
5.329
436
467
555
548
2146 – Udlån/instr. blodtryk
65.766
69.426
66.345
69.697
2149 – Psyk. m. test
54.040
56.037
50.435
51.950
16.234
15.057
16.170
19.210
34
55
48
26
3.255
2.489
2.592
2.375
Total
2101 – Blodtagning blodåre
2102 – Udtagning af prøve
2104 – Blærekaterisation
2108 – Næsetamponade mv.
2116 – Paracent. – Trommehnd
2117 – Fjernelse af svulster
2131 – Ligsyn m. dødsattest
2133 – Frs.bio.matr.eks.bl.
2137 – Ud. pacemaker
2138 – Ins./udl. væ./valadn sk
2145 – Fjern. af implanon
2161 – Tillæg kval. tolk
2201 – Lægehjælp 2201
2301 – Afstandstakst 21 km
2304 – Supp. forb. indsats
24.060
65
9
Bilag 1
2011
2401 – Akutte tilfælde EU
6.391
6.211
5.686
6.272
2402 – Sikr. u. adg. t. lægepr.
2.413
2.415
2.226
1.959
2403 – Tillæg ingen praksis
2.035
1.779
1.628
1.183
326.553
253.618
70
105
Total
47.431
43.249
32.994
29.851
3201 – Telefonkonsultation
35.355
31.061
21.816
18.498
1.666
1.371
1.372
1.375
3302 – Møde 2 moduler
185
259
244
226
3303 – Møde 3 moduler
1.086
1.094
1.079
1.003
3304 – Møde udover 3 modul
2.067
2.079
2.082
1.953
3410 – Møde I 0-4 Km
2.950
3.020
3.007
3.093
3420 – Møde II 4-8 Km
1.126
1.154
1.125
1.120
3430 – Møde III 8-12 Km
614
699
693
659
3440 – Møde IV 12-16 Km
300
323
253
278
3450 – Møde V 16-20 Km
119
114
94
106
3460 – Møde VI over 20 Km
132
167
105
124
1.831
1.908
1.124
1.416
79.492
77.915
69.084
67.965
78.967
77.386
68.707
67.647
6201 – Tillæg pr. person
525
529
377
318
Total
279
389
302
248
8291 – Vejl. svangerf. p-piller
95
150
115
105
8292 – Vejl. svangerf. spiral
18
25
27
23
8293 – Fortsat kontrol
32
115
80
56
134
99
80
64
4.586
3.750
3.361
3.351
5091 – Attestarb. ifbm. kons.
714
614
518
438
5092 – Attestarb. uden kons.
2.081
1.705
1.508
1.474
5093 – Ansøgning – terminal
223
201
198
200
5991 – Attestarb. kons. moms
330
235
242
242
1.035
840
730
799
203
155
165
198
3701 – Afstandstakst
Samtaleterapi
6101 – Samtaleterapi
8294 – Telefonkonsultation
Attestearbejde i
forb. med kroniker og terminaltilskud
Total
5992 – Attestarb. u. kons. moms
5993 – Ans. terminal moms
66
2014
1.431
3301 – Møde 1 modul
Vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende
metoder
2013
2305 – Ops. hjemmebesøg
2601 – Blodprøvetagning
Socialmedicinsk
samarbejde
2012
9
Bilag 1
Profylaktiske undersøgelser m.v.
2011
2012
2013
2014
326.176
311.279
300.520
273.593
8110 – 1. undersøgelse
12.390
12.134
11.547
11.968
8120 – 2. undersøgelse
10.489
10.153
9.910
9.997
8130 – 3. undersøgelse
10.188
9.775
9.489
9.457
8140 – 4. undersøgelse
9.491
9.198
9.230
9.137
8151 – Blodprøvetagning
5.581
5.340
4.782
5.016
8152 – Podning t. dyrkning
2.166
2.408
2.740
3.146
8153 – B-glukose, fotometer
1.017
840
706
806
8155 – Urinundersøg., stix
2.519
2.331
2.273
2.389
8159 – I. bakterier
2.924
2.662
2.306
2.420
8161 – II. svampe
30
9
12
11
8162 – III. andet
63
46
65
68
8164 – B-hæmoglobin (fotom)
8.423
7.633
7.098
6.876
8165 – I. mikrosk. af urin
2.014
2.031
1.853
1.749
157
178
86
56
Total
8168 – Fasekont.mikr.ex.uri
8170 – 1 modul
1
8171 – 2 moduler
8172 – 3 moduler
1
1
1
3
3
8173 – Pr. påbegyndt over 3
3
11
1
8182 – Indtil 4 km
2
1
8184 – Fra 8 indtil 12 km
1
8186 – Fra 16 indtil 20 km
1
8189 – Blodprøvetagning
200
8210 – Undersøgelse
141
70
23
37
8211 – 1. undersøgelse
11.368
11.120
10.795
10.754
8212 – 2. undersøgelse
12.005
11.390
11.055
10.599
8213 – 3. undersøgelse
12.685
11.573
11.307
10.927
8214 – 4. undersøgelse
9.842
9.827
8.651
8.487
8215 – 5. undersøgelse
9.606
8.653
8.455
7.683
8216 – 6. undersøgelse
11.066
11.768
11.200
11.402
8217 – 7. undersøgelse
11.962
11.782
11.854
11.542
2
1
10
8
8314 – Hepa. Bvac. barn 1 mdr
30
28
28
39
8315 – Hepa. Bvac. barn 2 mdr
43
31
33
29
8316 – Hepa. Bvac. barn 12 mdr
52
49
48
42
8318 – Hepa. Bvac. ikke smit
10
23
13
11
8319 – Hepa. Bvac. bof og sek
114
167
118
105
202
211
145
158
12.522
12.315
12.458
8.356
18
25
29
33
8310 – Hepa. A embedslæge
8320 – Hepa. Bvac. daginst
8325 – Di-te-ki-pol vac.
8326 – Hepa. Bvac. C infekt
67
9
Bilag 1
2011
2012
2013
2014
9
8
4
5
8328 – HPV 1. vaccination
7.248
6.923
6.468
5.942
8329 – HPV 2. vaccination
6.898
6.371
6.507
3.915
8330 – HPV 3. vaccination
6.437
5.805
6.402
4.834
8341 – Di-Te-Ki-Pol-hib. 3 md.
12.030
11.385
11.153
3.389
8342 – Di-Te-Ki-Pol-Hib. 5 md.
12.018
11.544
11.032
5.711
8343 – Di-Te-Ki-Pol-Hib. 12 md.
12.817
11.817
11.442
8.111
8344 – Pneumokok vac., 3 md.
11.664
11.046
10.838
10.520
8345 – Pneumokok vac., 5 md.
11.841
11.392
10.916
10.496
8346 – Pneumokok vac., 12 md.
12.479
11.518
11.205
10.821
427
482
471
658
8601 – MFR-vaccination 1 år
13.202
12.069
11.380
11.599
8612 – MFR-vaccination 12 år
26.956
26.351
25.065
24.604
1.162
956
939
719
8327 – Hepa. Bvac. u. 15 år
8410 – Anvend. af kva. tolk
8618 – Tel. henv. til forældre
8620 – MFR-vaccination
73
8621 – MFR-vac. ex. kons.
125
4
31.621
29.031
28.143
28.816
8801 – Vac. kv. røde hunde
34
35
27
29
8901 – Tillæg til vac. hon.
28
35
31
22
8940 – Vac. klausul. tilsk.
81
456
121
107
2.412.818
2.379.529
2.359.304
2.427.200
8
9
4
0
297.476
303.024
303.976
316.217
99.185
100.542
100.499
102.014
7106 – II. svampe (dyrk.) 3
659
1.094
1.347
2.676
7107 – III. andet (dyrk.) 3
211
228
240
143
7108 – B-hæmoglob. (fotom.) 4
336.910
331.238
340.157
367.416
7109 – Svælg-strept.antig. 4
114.822
94.736
94.039
95.574
7112 – Audiometriunders. 10
4.068
3.880
3.439
3.076
49.603
47.233
45.667
47.795
3.387
3.436
3.270
2.498
88.087
86.919
92.081
94.101
17.764
18.375
17.479
15.138
35.267
32.027
29.914
29.614
362.918
358.878
382.805
405.052
11.840
12.303
11.796
13.137
7122 – I. Mikro. af urin
106.627
110.590
109.396
112.028
7126 – PP-inr (koagu.fakt.)
123.630
140.458
158.735
168.523
7136 – B-glukose (fotom.) 4
335.030
298.555
231.745
206.231
15
11
11
12
2.525
2.476
2.378
1.911
8708 – Tillæg børne vac.
Laboratorieundersøg.
Total
7101 – Urin v. stix 1
7105 – I. bakterier (dyrk.) 3
7113 – Lungef. v. spirom. 3
7114 – Lysf. mikr.skopi
7115 – Mask. leucocyt diff.
7116 – Fasekontr. mikroskopi
7117 – Tympanometri
7120 – C-Reaktivt Protein
7121 – Lungefunk.under.
7150 – Prothrombin 6
7152 – 3 u.f. blod i fæces 5
68
9
Bilag 1
2011
2012
2013
2014
124.450
144.550
151.546
169.046
676
670
802
499
7175 – Svang. reak., urinch. 4
28.564
28.192
27.218
27.336
7177 – Sænkningsreaktion 2
128.289
119.051
112.044
107.101
21.621
20.696
19.641
19.479
7189 – Urin til Resistens 6
112.726
114.217
113.275
114.161
7402 – Allergiud. ifm prikt
6.462
6.139
5.789
6.415
6
11
15
7
10.492
16.387
15.868
18.933
4128 –Besøg 1 dags varighed
52
47
55
51
4129 – Besøg ½ dags varighed
100
113
116
136
4130 – Konference 4 moduler
248
268
295
278
4176 – Opf. hjemmebesøg R83
2.031
2.784
2.766
3.296
4192 – Telederm. R083
1.527
1.716
1.602
2.072
4417 – Årskontrol, diabetes
2.955
2.856
2.882
2.827
4657 – Opfølg.samt. i kons.
104
281
224
349
4658 – Opfølg. samtale i hjem
67
130
108
165
4659 – Udskrivningskonf. a60
36
43
30
34
4660 – Afst.till. 0-4 km R83
129
177
48
22
4661 – Afst.till. 4-8 km R83
28
45
10
3
4662 – Afst.till. 8-12 km R83
18
48
5
3
4663 – Afst.till. 12-16 km R83
8
12
2
5
4664 – Afst.till. 16-20 km R83
8
14
2
4
4665 – Afst.till. o. 20 km R83
9
17
12
8
124
509
282
209
19
39
22
35
4670 – Planlægn. m. R83
181
297
271
354
4671 – Planlægn.tillæg R83
75
171
232
251
4672 – Till. bes. 10 min. R83
919
2.642
2.913
3.658
4676 – Opf. i kons. R83
1.147
2.330
2.121
2.558
4680 – Sygebes. 0-4 km R83
253
837
837
1.027
4681 – Sygebes. 5-8 km R83
117
259
284
333
4682 – Sygebes. 9-12 km R83
38
100
120
179
4683 – Sygebes. 13-16 km R83
22
69
49
71
4684 – Sygebes. 17-20 km R83
4
13
25
24
4685 – Sygebes. ov. 21 km R83
1
11
14
21
4612 – Diabetes 4/6 R083
154
254
164
82
4613 – Diabetes 2/6 R083
7
84
36
11
6
8
9
51
47
92
120
7156 – Elkard. inkl. præc. 9
7168 – Se-kreatinin 5
7183 – Lungefunkt. unders. 3
7403 – HbA1c-undersøgelse
§2-aftaler
Total
4666 – Afst.takst pr. km R83
4669 – Delt. udsk. R83
4614 – Diabetes 1/6 R083
4615 – Diabetes 2/6
4620 – Afs. 0-4 km R83
62
100
69
9
Bilag 1
2011
2012
2013
2014
4621 – Afst. 4-8 km R83
16
45
33
40
4622 – Afst. 8-12 km R83
13
27
18
21
4623 – Afst. 12-16 km R83
2
10
5
16
5
7
3
4624 – Afst. 16-20 km R83
4625 – Afst. ov. 20 km R83
1
4
5
4
4626 – Afstandstakst R83
17
24
122
142
4349 – Init DÆMP R83
12
4350 – Init SAD R83
14
4351 – Tilgang DÆMP R83
4352 – Tilgang SAD R83
34
4353 – Tlf. DÆMP
45
4354 – Tlf. SAD R83
19
4355 – Info samt DÆMP1 R83
13
4356 – Info samt DÆMP2 R83
9
4357 – Info samt DÆMP3 R83
3
4358 – Info damt SAD1 R83
42
4359 – Info samt SAD2 R83
36
4360 – Info samt SAD3 R83
30
4361 – Handleplan DÆMP 3 R83
12
4362 – Handleplan DÆMP4 R83
4
4364 –Handleplan DÆMP6 R83
25
4365 – Handleplan SAD3 R83
38
4366 – Handleplan SAD R83
11
4367 – Handleplan SAD5 R83
24
4368 – Handleplan SAD6 R83
33
4369 – Revision pl DÆMP R83
11
4370 – Revision pl SAD R83
4371 – Udeblivelse DÆMP R83
70
2
20
1
4372 – Udeblivelse SAD R83
13
4375 – Forb. teammøde R83
6
4376 – Opf.samtale DÆMP R83
6
4377 – Opf.samtale SAD R83
2
Region Syddanmark
Damhaven 12 . 7100 Vejle
Tlf. 7663 1000
rsyd.dk
13636, DEL 2 – Grafisk Service – Region Syddanmark – 06.2015
Praksisplanudvalget i
Region Syddanmark