VFK - Resultatkontrakt 2015
0 z o 0 cl) 0) m cl) -n 0 cii - - z 0 -1 -1 > z c 0) m 0) -n f Indhoidstortegnelse 1 Aftale på Forsvarets område 2013 —2077 5 2 Internationale operationer 6 Indsatsen i Afghanistan 6 2.2 Indsatsen i Irak 7 2.3 Internationale maritime sikkerhedsoperationer (Afrikas Horn) 8 2.4 Stabilisering 9 2.5 Våbenkontrol 9 Nationale opgaver 3 Suverænitetshævdelse (Danmark) .21 3.2 Eftersøgnings- og redningstjeneste (Danmark) 11 3.3 Havmiljøkapaciteter (Danmark) 12 3.4 Arktis 12 - 16 4.7 NATO styrkemål 16 4.2 NATO kommandostruktur 17 4.3 Kapaciteterpå beredskab tilmeldt internationale organisationer 17 4.4 Smart Defence 17 Opretholdelse af indsæftelsesevnen 5 11 3.7 NATO og kapaciteter tilmeldt internationale organisationer 4 6 2.7 19 5.7 Operative kapaciteter 19 5.2 Uddannelse 22 5.3 Sundhedsfaglig virksomhed 23 5.4 Materielvedligeholdelse 24 Ligebehandling og mangfoldighed 6.7 KvinderiForsvaret 25 25 7 Grønt Forsvar 26 8 Tværgående mål 27 8.7 Prognosesikkerhed 27 8.2 Lønudvikling 28 8.3 Arbejdsmiljø 29 8.4 Lean 30 Indledning Nærværende resultatkontrakt mellem Forsvarsministeriets departement og Værnsfælles Forsvars kommando indeholder resultatkrav for 2015. Værnsfælles Forsvarskommando blev etableret i efteråret 2014 i forbindelse med reorganiseringen af ledelsen af Forsvaret. Samtidig med etableringen af Værnsfælles Forsvarskommando blev an svaret for den overordnede planlægning og økonomistyring flyttet fra Forsvaret til departementet og de tidligere funktionelle tjenester blev flyttet fra Forsvaret og etableret som koncernfælles funktionel le styrelser. Værnsfælles Forsvarskommando har ansvaret for løsning af Forsvarets opgaver, som fastsat i Lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Resultatkontrakten skal understøtte de politiske målsætninger på Forsvarets område samt Forsva rets opgaver. Heri er Forsvarets seks overordnede opgaver beskrevet, og de omfatter: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Konfliktforebyggelse, krisestyring og kollektivt forsvar. Suverænitets- og myndighedsopgaver. Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver. Fredsstøftende opgaver. Andre opgaver. Opretholdelse af indsættelsesevne. Resultatkonkrakt 2015 skal omsætte de politiske og strategiske målsætninger for Forsvaret til kon krete resultatkrav. De primære politiske målsætninger reflekteret i Resultatkontrakt 2015 er udledt af: • • • • • Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 og tilhørende tillægsaftaler Kongeriget Danmarks strategi for Arktis 2011-2020 Forsvarsministeriets Klima- og energistrategi samt Miljø- og naturstrategi 2012-2015 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet; Afghanistanstrategien 2015 2017. Antipirateristrategien — Endvidere skal resultatkontrakten udgøre en væsentlig del af grundlaget for ledelsesinformation til Forsvarschefen og Forsvarsministeriet, med henblik på at den aktivitetsmæssige og økonomiske styring af Værnsfælles Forsvarskommando er tilrettelagt på betryggende vis og inden for de politisk fastsatte rammer. Resultatkontrakten er ikke udtømmende i forhold til Forsvarets samlede nationale og internationale engagement og opgaveløsning, men styringsområderne er tokuseret på de strategiske mål samt udvalgt i forhold til risiko og væsentlighed. Resultatkontrakten og dermed de enkelte resultatkrav er udarbejdet inden for ovenstående stra tegiske rammer og fokus og de givne bevillingsmæssige rammer. Resultatkrav er udarbejdet med udgangspunkt i følgende fire opgavetyper: — • • • • — Effekt (nytteværdi af myndighedens kerneopgave) Kvalitet (kvalitet ud fra faglige standarder) Produktivitet (forholdet mellem omkostninger og produktion) Aktivitet (output i form at fysiske mål, undersøgelser, analyser mv.) [EJ [K] [P] [A] De konkrete resuttatkrav fremgår at de følgende afsnit. Typen at resultatkrav er anført i parentes ved de enkelte resultatkrav. Flytning af især materiel- og personelområdet fra Forsvaret til nyetablerede styrelser medfører en væsentlig afhængighed mellem Forsvarets og de funktionelle styrelsers resultater på en række af de opstillede mål. Afhængigheden afspejles i resultatkontrakterne med de funktionelle styrelser. Vurderingen af resultatkontraktens opfyldelse foretages af Forsvarsministeriet i halvårsrapporterin gen samt endeligt i årsrapporten efter årets afslutning, I vurderingen lægges der vægt på, at de op stillede resultatkrav er realiseret eller opfyldt inden for de afsatte økonomiske rammer1 og/eller er opfyldt inden for de afsatte tidsrammer. I vurderingen af Værnsfælles Forsvarskommandos målop fyldelse tages der højde for omfanget og tilstrækkeligheden af støtten fra de funktionelle styrelser til Forsvaret samt rådigheden over øvrige forudsætningsskabende rammer. Krav der forudsætter støt te fra funktionelle styrelser er tillige formuleret som mål i respektive funktionelle styrelsers resultatkontrakter. Såfremt et krav i perioden bliver irrelevant som følge af ændrede politiske prioriteringer af eksem pelvis Forsvarets operative indsats, korrigeres kriterierne for målopfyldelse i årsprogrammet, eller målet neutraliseres og indgår ikke i vurderingen af Forsvarets målopfyldelsesgrad. De eksterne krav til mål- og resultatstyring i staten er fastsat i Moderniseringsstyrelsens vejlednin ger om Målbillede og Regeigrundlag at januar 2074 samt Rigsrevisionens generelle anbefalinger til mål- og resultatstyring. Kravene er delvist udmøntet i Forsvarsministeriets ‘Intern vejledning om re sultat- og direktørkontrakter’. I efteråret 2014 har Finansministeriet offentliggjort en ny vejledning tor mål- og resultatstyring i sta ten “Strategisk styring med resultater i fokus”. Resultatkontrakten for 2076 vil blive udarbejdet med udgangspunkt i denne vejledning. ‘Forventede omkostninger tilknyttet de enkelte mål kontrakten vil i muligt omfang blive opgjort primo 2015. i Aftale på Forsvarets område 2013—2077 Den gældende Aftale på Forsvarsområ det 201320772 blev indgået 30. november 2012, hvorefter Forsvaret har igangsat arbejde med at implementere forligets tiltag og projekter. Værnsfælles Forsvarskommando er blandt andet oprettet med henblik på at effektivisere Forsvaret yderligere ved at forenkle organiseringen og reducere antallet af niveauer og myndigheder. Organi seringen i Forsvarets ledelse giver dermed bedre muligheder for en koordineret og effektiv ressour ceudnyttelse og opgavevaretagelse. Forsvarsministeriets departement orienteres løbende om status på implementeringen, herunder i regi af den nedsatte styregruppe vedrørende implementering af forsvarsaftalen. Mål Resultatkrav Opfyldelseskrav Fol:;efm Opfyldt = De nye værnstabe samt struktursektion er samlet i Karup. Det maritime operative 0-rum fastholdt i Aarhus. Værnsfælles Forsvarskommando er etableret Specialoperationskom mandoen oprettes me dio 2015 med henblik på at overtage kommandoen over specialoperati onskorpsene ultimo 2015. Hær-, Marine-, og Flyverstabene er etableret fysisk i Karup i første kvartal 2015 [A] Specialoperationskom mandoen oprettes i Aalborg på baggrund at implemen teringsgrundlag3, der skal foreligge senest 1. april 2015. [A] Delvist opfyldt = Værnsstabene er operative fra nye domicil i Karup, om end ikke alle elementet et samlet. Ikke opfyldt = Værnsstabene er ikke operative i fly konstellation, men fungerer på baggrund at hid tidige_konstruktioner. Opfyldt = Oprettelsen er gennem ført i henhold til formäl, tidsplan og ressourceallokering defineret i implementeringsgwndlaget. 22,5 mio. kr. Delvist opfyldt = Oprettelsen er gennemført, men afviger i tid ( 20 % i tid) eller ressourcealloke ring (t 20 % i forbrug) Etablissement: 5,5 mio. kr. Ikke opfyldt = Oprettelsen er ikke gennemført, årsag angives. 2 Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 omtales idaglig tale blot forsvarsaftalen. Som en del af Aftale pà forsvarsområdet 2013-2017 indgår ‘Tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017” af 11. marts 2013, samt “Organisering at ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale pà forsvarsområdet 2013 -2017 at 10. april2014. If. de generelle retningslinjer for Forsvarets strategiske business case, samt de krav det er opstillet i lmplementerlngsdirektiv mv. Spe cialoperationskommandoen kan planlægningsmæssigt disponere over 22,5 mio. kr. i 2015 og 5,5 mio. kr. til etablissement. Den endelige økonomiske ramme for Specialoperationskommandoen fastlægges senest ved godkendelse at mplementeringsgrundlaget for Special operationskommandoen. 2 Internationale operationer I henhold til lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation mv. udgør Forsvarets kapaciteter til indsættelse i internationale operationer et væsentligt sikkerhedspolitisk middel. Fortsat og fremad rettet vil fokus være på at opretholde evnen til at reagere hurtigt i forbindelse med internationale indsæffelser i FN, NATO, eller anden relevant ramme, med henblik på at bidrage til opretholdelse af fred og sikkerhed. Samtidigt skal evnen til at opstille større styrkebidrag til længerevarende interna tionale operationer fastholdes. 2.1 Indsatsen i Afghanistan NATO operative engagement efter 2014 vil ske i rammen af Resolute Support Mission. Resolute Support Mission er en trænings-, rådgivnings- og støttemission, som dels består at en central indsats i Kabul-området rettet mod afghanske ministerier, højere læreanstalter, specialisere de militære kapaciteter samt stabe på militærstrategisk niveau, dels at indsatser i fire regionale ind satsområder uden for Kabul (nord, syd, øst og vest) fokuseret på de regionale militære niveauer samt politihovedkvarterer. Formålet er at udvikle kapable og robuste afghanske sikkerhedsinstitutioner, herunder sikkerhedsstyrker under effektiv civil kontrol, som leverer sikkerhed i overensstemmelse med afghansk lov og folkeretten. Tilpasningen at det danske styrkebidrag i 2014 har skabt udgangspunktet for det fremadrettede bi drag i 201 5-2017. Trænings- og rådgivningsindsatsen er blevet samlet i Kabul-området, og et støt tebidrag i form af transporthelikoptere er indsat ved den tysk ledede nordlige regionale kommando. Danmarks militære bidrag i Afghanistan vil fra 2015 operere inden for rammerne af Resolute Sup port Mission. De bærende principper for udviklingen at den danske militære indsats efter 2014 for ventes at være fokuseret på konsolidering og en videreførelse at den hidtidige indsats. Mål Resultatkrav At bidrage til opbygnin gen at centrale atghan ske sikkerhedsinstitutio ner samt med relevant støffebidrag. Danske stabsbidrag og en keltpersoner til hovedkvar terer for RSM udsendes i henhold til Forsvarsministe riets årsprogram. [Al Danske instruktø rer/rådgivere udsendes til udvikling af det afghanske forsvarsministerium, de hø jere afghanske militære in stitutioner i Kabul og til ud vikling af den afghanske of ficers uddannelse, samt til opbygning af C-130H ka pacitet ved det atghanske flyvevåben i Kabul i hen hold til Forsvarsministeriets årsprogram. [Al Opfyldelseskrav Forventede omkostninger Opfyldt = kapacitet udsendt Delvist opfyldt = kapacitet delvist udsendt Ikke opfyldt = kapaciteten ikke udsendt Opfyldt = kapacitet udsendt Delvist opfyldt = kapacitet delvist udsendt Ikke opfyldt = kapaciteten ikke udsendt ÇJ:, . i6 , . 2’ Danske støffebidrag, f.eks. et helikopter- og sikringsbi drag udsendes til støtte for missionen i henhold til For svarsministeriets årspro gram. [A] Opfyldt = kapacitet udsendt Delvist opfyldt = kapacitet delvist udsendt Ikke opfyldt kapaciteten ikke udsendt 2.2 Indsatsen i Irak Efter anmodning fra den irakiske og den amerikanske regering har Danmark stillet et F-16 bidrag, to træningsbidrag og stabsbidrag til rådighed for den internationale koalition til støtte for Iraks militære indsats mod terrorbevægelsen ISIL og for at bistå myndighederne i Irak med at beskytte civilbefolk ningen mod alvorlige overgreb. tndsæftelsen sker overordnet i rammen af den amerikanske centralkommando, der har udpeget Combined Forces Land Component Commander (CFLCC), som chef for den regionale indsættelse med hovedkvarter i Kuwait. CFLCC er samtidig udpeget som chef for Combined Joint Task Force. Det luftmilitære bidrag vil i rammen af koalitionen kunne indsættes i det fulde spektrum af luftopera tioner, herunder gennemføre Air Strikes og Intelligence Surveillance og Reconaissance opgaver. Træningsindsatsen gennemføres todelt i samarbejde med henholdsvis Storbritannien og USA og indeholder træningsopgaver på brigadeniveau og lavere. Træningsindsatsen dækker både irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker i Irak. Opgaven foregår på faste træningsfaciliteter. De danske stabsbidrag består af forbindelses- og stabsofficerer ved koalitionens hovedkvarterer. Mål At bistå den internatio nale indsats til støtte for lraks militære indsats mod terrorbevægetsen lSlL og at bistå myndig hederne i Irak med at beskytte civilbefolknin gen mod alvorlige overgreb. Resultatkrav Danske stabsbidrag udsendes til udvalgte koaliti onshovedkvarterer i hen hold til Forsvarsministeriets ärsprogram. [A] De to danske træningsbi drag udsendes til træning og udvikling af de af såvel kurdiske som irakiske sik kerhedsstyrker i henhold til Forsvarsministeriets årsprogram. [A] Det danske F-1 6 bidrag udsendes til støtte for koali tionens samlede luftkam pagne i henhold til For svars ministeriets årspro gram. [A] Opfyldelseskrav Opfyldt = kapacitet udsendt Delvist opfyldt = kapacitet delvist udsendt Ikke opfyldt = kapaciteten ikke udsendt Opfyldt = kapacitet ud sendUoperativ Delvist opfyldt = kapacitet delvist udsendt/operativ Ikke opfyldt = kapaciteten ikke udsendt/operativ Opfyldt = kapacitet udsendt Delvist opfyldt = kapacitet delvist udsendt Ikke opfyldt = kapaciteten ikke udsendt Forventede om kostninger 2.3 Internationale maritime sikkerhedsoperationer (Afrikas Horn) Det overordnede formål med deltagelse i internationale maritime operationer er at bidrage til fred og stabilitet i verden og sikre retten til fri sejlads og åbne kommunikationslinjer ad søvejen. Bekæmpel se af pirateriaktivitet ved Afrikas Horn har igennem de seneste år haft stort fokus, og Danmark har bidraget til den samlede internationale indsats mod sørøveri i rammen af NATO Operation Ocean Shield samt i den af USA ledede Combined Task Force 151. Begge operationer fortsætter i 2015 under henholdsvis NATO og US Combined Maritime Forces’ kommando med hovedkvarter i Bah tam. På baggrund af nedgangen i pirateriet har NATO besluttet at tilpasse Operation Ocean Shield, såle des at NATO fra 2015 vil være til stede med flådestyrker i inter-monsunperioderne4. Den danske militære indsats ved Afrikas Horn vil ske i rammen af “Den danske indsats for bekæm pelse af pirateri og væbnet røveri til søs 2015-2018”. Mål5 At styrke den maritime sikkerhed ved deltagelse NATO’s Operation Ocean Shield samt ved deftagel se i stabe og hovedkvarte ret —- - : - Resuftatkrav Optyldelseskrav Udsendelse af et skibsbi drag inkl, helikopter og specialstyrker i rammen af Operation Ocean Shield i henhold til For sva rsministeriets årspro gram6. [A]. Opfyldt = kapacitet operativt indsat7 Delvist opfyldt = kapacitet del vist operativt indsat Ikke opfyldt = kapaciteten ikke operativt indsat Udsendelse af et maritimt overvågningsfly til støtte for Operation Ocean Shield i henhold til Forsvarsministeriets årsprogram6 [A]. Udsendelse af stabsoffi cerer til hovedkvarteret og stabe til støtte for de mari time operationer i henhold til Forsvarsministeriets årsprogram. [A]. Opfyldt = kapacitet operativt indsat Delvist opfyldt = kapacitet del vist operativt indsat Ikke opfyldt = kapaciteten ikke operativt indsat irventede om Opfyldt = kapacitet udsendt Delvist opfyldt = kapacitet del vist udsendt Ikke opfyldt = kapaciteten ikke udsendt Inter-monsunperioder: Fra medio marts til medio maj og igen fra medio september til medIo december. I forbindelse med operativ indsættelse ses målet netop at blev opfyldt via aktiviteter (udtrykt i form af resultatkrav) ved anvendelse af Forsvarets kapaciteter. Disse indsættes oftest Ikke I en national ramme Målsætningen er tre måneders indsættelse. De tildelte ressourcer, herunder udsendelsesperioder, kan ændre sig som følge af strategiske omprioritennger. Kriterier for opgaveløsning fremgär at Årsprogram 2015. B Målsætningen er to måneders indsættelse. De tildelte ressourcer, herunder udsendelsesperioder, kan ændre sig som følge at strategi ske omprioritennger. 24 Stabilisering Væmsfælles Forsvarskommando skal gennemføre tillidsskabende og relationsfremmende aktivite ter, herunder kapacitetsopbygning som beskrevet i forsvarsattalen 2013-2017. Væmsfælles Forsvarskommando skal løse opgaver og bidrage til internationale indsatser ved mili tær kapacitetsopbygning og støtte til CMI kapacitetsopbygning i en tværministeriel samtænkt ramme sammen med øvrige civile elementer i den samlede indsats. Delle sker i multilaterale og bilateral indsatser, gennemført i rammen af internationale partnere og organisationer såsom NATO (Resolu te Support Mission RSM>, Eastern Africa Standby Forces EASF), FN med flere. - — Indsatsen støtter bredere stabUiseringsinitiativer, genopbygning og kapacitetsopbygningsprojekter i skrøbelige stater. Der er særlig fokus på Afrikas Horn og Afghanistan-Pakistan regionen. Der ydes støtte til aktiviteter af strategisk vigtighed i andre regioner, herunder Sahel, Nordafrika og Mellem østen. Dertil kommer videreførelse at enkelte prioriterede stabiliseringsindsatser i Europa og mili tært samarbejde med Kina og Rusland. Resultatkrav Mål Forsvaret skal bidrage til opbygning af sikkerheds og beredskabskapaciteter i danske fokus områder og i tilknytning til internationale og nationale operationer. — Konkret gennemføres aktivite ter i henhold til Freds- og Stabiliseringsfondens regionale programmer. [A] Opfyldelseskrav Forventede omkostninger Opfyldt = Aktiviteter gennem tørt i henhold til tidsplan og ressource allokering. Delvist opfyldt = Aktiviteter implementeret men afveget i tid fA 20 % i tid) og ressour ceallokering (t 20 % i for brug). Ikke opfyldt = Aktiviteter ikke implementeret, årsag angi ves. I forbindelse med indsættelse af Værnsfælles Forsvarskommandos kapaciteter i internationale ope rationer kan der tilknyttes midler og opgaver med henblik på at gennemføre kapacitetsopbygning. Væmfæltes Forsvarskommando følger løbende målopfyldelse og rapporterer kvartalsmæssigt til Forsvarsministeriets departement om status i måloptyldelsen og forbrug af de midler, der er stillet til rådighed på Finansloven i forbindelse med støtte til kapacitetsopbygning. Der gennemføres endvi dere løbende særskilt rapportering til Forsvarsministeriet ved relevante begivenheder i udviklingen. 2.5 Våbenkontrol Værnsfælles Forsvarskommando skal implementere internationale aftaler inden for våbenkontrol, nedrustning og tillidsskabende foranstaltninger, således at Danmark opfylder pålagte nationale for pligtelser og herigennem bidrager til styrkelse af tillid og samarbejde mellem deltagende nationer. Dette sker gennem en national og multilateral indsats, gennemført i rammen af relevante internatio nale aftaler, på mandat fra FN og OSCE. Jndsatserne omfatter Forsvarets nationale implementering, rapportering samt modtagelse at internationale verifikationsaktiviteter. Værnsfælles Forsvarskommando gennemfører internationale ventikationsaktiviteter i samarbejde med NATO eller OSCE partnere med henblik på at sikre, at øvrige lande opfylder disses nationale forpligtelser samt bidrage til international krisestyring. i. Må] Resultatkrav National overholdelse af pålagte traktatog aftalemæssige forpligtelser. Implementering, rapportering samt modtagelse at internati onale verifikationsaktiviteter i henhold til specifikke traktater og aftaler. [A] Gennemførelse af in.. . ternationale verifika tionsaktiviteter med henblik på at sikre, at øvrige lande opfylder disses nationale forpligtelser Verifikationsaktiviteter gen nemføres i samarbejde med NATO eller OSCE partnere i henhold til specifikke trakta ter og aftaler. A . . . . . . . . .. . Målopfyldelse . Opfyldt N = 100 % Ikke opfyldt N < 100 % . . . Forventieom .. Opfyldt N = 100 % Delvis opfytdt N 90 % Ikke opfyldt N < 90 % ioL 3 Nationale opgaver I henhold til lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation mv. skal Forsvaret hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet. Værnsfælles Forsvarskommando skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage udvalgte myndighedsop gaver. 3.1 Suverænitetshævdelse (Danmark) Forsvaret skal sikre, at andre stater ikke får uretmæssig adgang til farvandene og luftrummet om kring Danmark. Forsvaret skal derfor overvåge tarvandene og luftrummet omkring Danmark med henblik på at råde over et retvisende og identificeret varslingsbillede. Varslingsbilledet skal give til strækkelig reaktionstid til at kunne indsætte et antal af Forsvarets skibe og fly til suverænitetshæv delse. Mål Resultatkrav Opfytdelseskrav Der skal opretholdes et tilstrækkeligt højt niveau for overvågning og håndhævelse af dansk suverænitet på dansk sø- og lutfterritorium således at fremmede staters uretmæssige adgang forhindres, Krænkelser af søterritoriet afvises og/eller påtales. Opfyldt N = 100 % Ikke opfyldt N < 100% Der opretholdes et afvisningsberedskab med minimum to F-1 6 fly året rundt. CA] Aktivering9 af F-1 6 afvisningsberedskabet er inden for beredskabskravet.[K] Opfyldt N > 98 % Delvist opfyldt 95 % N < 98 % Ikke opfyldt N <95 % Forventede omkost finger Opfyldt N 95 % Delvist opfyldt 90 % N < 95 % Ikke opfyldtN < 90 ¾. Overvågnings- og suverænitetshævdelsesopgaverne kan efter nærmere bestemmelser løses med støtte fra danske civile statsmyndigheder samt allierede militære myndigheder. 0 3.2 Eftersognings- og redningstjeneste (Danmark) Eftersøgnings- og redningstjenesten i Danmark gennemføres ved, at Værnsfælles Forsvarskom mando leder og koordinerer Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) og indsætter enheder til løsning af opgaver med relation til se- og flyveredningstjenesten i Danmark. Ef tersøgnings- og redningstjenesten gennemføres inden for den samlede årlige produktion at flyveti mer og sejldøgn. 0 Eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR-beredskab) opretholdes med tre helikoptere på degnbe redskab, tre indsatte maritime indsatsenheder samt kystredningstjenestens fartøjer og redningskø retøjer på døgnberedskab og Marinehjemmeværnets fartøjer på døgnberedskab. Under særlige vejr- og vindforhold etableres der tillige et SAR-beredskab med en helikopter på Bornholm. Resultatkrav1° M Der skal opretholdes et tilstrækkeligt højt nationalt eftersøg nings- og redningsbe redskab, der effektivt Den gennemsnitlige reakti onstid for maritime indsatsenheder og marinehjemme værnets fartøjer skal højst være 45 minutter. [Kl Opfyldelseskrav Forventede om kostninger Opfyldt N 45 min Delvist opfyldt 45 min < N 60 min. Ikke opfyldt N > 60 min. --- -— Aktivering at F-1 6 fly, definition: Når danske F-16 fly indsættes mod et uidentificeret eller radiotavst Iuftfartøj, der ifølge Forsvarets vars lingsbillede har retning mod eller befinder sig i dansk luftrum. Resultatkrav er udtaget af Sklbsfartens og Luftfartens Rednlngsråd “Màl og Resultatkrav for ssredningstjenesten i Danmark 2014. 10 ii/ * W1 t og afpasset kan reagere på samtlige modtagne nødopkald, hewnder indsætte passende og relevan- te enheder med det formål at redde menneskeliv Den gennemsnitlige reaktionstid for Kystredningstjenestens fartøjer skal højst være 15 minutter. [K] Opfyldt N 15 min. Delvist opfyldt 15 min < N 20 min. Ikke opfyldt N >20 min. —________________________ Redde personer i fare for at omkomme ved alle iværksatte søredningsaktioner dansk eflersøgnings- og redningsområde [EJ Opfyl N 94 % Ikke opfyldt N < 94 % —— 3.3 Havmiljokapaciteter (Danmark) Forsvaret har ansvaret for håndhævelse af statens maritime miljøovervågning og forureningsbe kæmpelse til søs. Havmiljøovervågningen i Danmark sker med sateilitovervågning og Challenger inspektionsfly, der specialudrustes til miljøflyvningerne. Rammerne for afvikling af havmiljøflyvninger er baseret på dansk tilslutning til internationale aftaler og retningslinjer, herunder Helsingfors-kommissionen11 (H ELCOM), svensk-dansk-tysk aftale (SWEDENGER) i vestlige østersø, dansk-tysk-nederlandsk (DENGERNETH) aftale i den sydlige del af Nordsøen samt Bonn-aftalen i Nordsøen (Aftale mellem Storbritannien, Danmark, Frankrig, Tyskland, irland, Holland, Norge og Sverige). Mål Resultatkrav Der gennemføres 104 havmil jøovervågningsflyvninger 2015, idet planlægningsgrundlaget er to flyvninger om ugen i henhold til F?svarsministeriets Årsprogram. [A] Risikoen for forurening af danske kyster og farvande reduceres eller forhindres Der gennemføres havmiljøovervågning med insektionsfly min 520 timer årligt.1 [A] Der iværksættes bekæmpelse af bekæmpbare forureninger inden for 8 timer. [Al Forventede omkosinger Opfyldelseskrav Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 96 %N< 100 % Ikke opfyldt N <96 % Opfyldt N= 100 % Delvist opfyldt 95 % N . “j ‘° — Ikke opfyldt N <95 % Opfyldt N 80 % Delvist opfyldt 65 % < N 0f — Ikke opfyldt N <65 % 3.4 Arktis Klimaforandringeme i Arktis bevirker en øget geografisk tilgængelighed, hvilket blandt andet resulte ret i voksende opmærksomhed på retten til at udvinde naturressourcet samt generel støtte kom merciel og videnskabelig aktMtet i Arktis. ‘ HELCOM (Helsingfors Kommissionen) er en mellemstatslig kommission som styrer og administrerer Helsingfors-konventionen. HELCOM har udgivet en række anbefalinger (recommendations) vedr. overvågning at Østersøen og bekæmpelse af forureninger at samme. 2 Flybåren havmiljooveivågning med inspektidnsfly gennemføres med en lineær afflyvningsstrategi, hvor målsætningen er at gennemfø te to flyvninger pr. uge over hele året. I forbindelse med Forsvarsministerens redegørelse for havmlljøflyvninger I 2013, under et åbent samråd I Folketinget den 11. marts 2014, blev det blandt andet Indskærpet, at: “...der skal foretages en genplacering af en aflyst flyvning inden for samme uge eller hurtigst muligt derefter...”. Dog skal resultatkravet være I overensstemmelse med de tildelte ressourcer I hen hold til Forsvarsministeriets Årsprogram, der kan ændre sig som følge af ændrede strateglske priorlieringer 13 Målsætningen er 520 timer årligt. Dog skal resultatkravet være i overensstemmelse med de tildelte ressourcer lht. Forsvarsministeriets Àrsprogram, der kan ændre sig som følge af ændrede strategiske prioritoringer”. Forsvarsministeriet analysearbejde vedrørende den fremtidige opgaveløsning i Arktis forelægges Folketinget i løbet af 2015, hvorfor der for nuværende ikke ved kontraktens indgåelse opstilles yder ligere mål og resultatkrav for Arktis. Resultatkontrakten kan evt, i løbet af 2015 suppleres med et til læg efter behandling af analyserapporten. Suverænitetshævdelse i Arktis Opgaver i forbindelse med overvågning af søterritoriet og tilstødende farvande samt suverænitets hævdelse på søterritoriet ved Grønland og Færøerne er pålagt Arktisk Kommando. Opgaverne skal udføres ved en koordineret indsats med tildelte operative kapaciteter, eventuelt støttet af andre mili tære myndigheder såvel nationale som allierede og relevante cMle myndigheder. - - I det nordatlantiske område indsættes inspektionsskibe kontinuerligt i farvandet i og omkring Grøn land samt ved Færøerne året rundt. Derudover indsættes inspektionsfartøjer og periodevis en ifl spektionskutter. Indsættelse at maritime og luftbårne enheder i det nordatlantiske område sker ud fra en afvejning mellem kapacitet til rådighed, tildelt økonomi og operatM behov, der er sæsonbe stemt. Mål Der skal opretholdes et tilstrækkeligt højt niveau for overvågning og håndhævelse at Rigsfællesskabets suverænitet på Sø- og luffierritoriet i Arktis, således at fremmede staters uretmæssige adgang kan konstateres og om muligt, forhin dres. Resultatkrav Forventede omkost ninger Opfyldelseskrav Tildelt støtte maritime enheder i henhold til Forsvarsministeriets årsprogram14. [A] Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 95 % N 700% Ikke opfyldt N < 95 % Tildelt en eftersøgnings- og redningshelikopterkapacitet henhold til Forsvarsministeriets årsprogram. [Al Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 95 % N 700 % Ikke opfyldt N < 95 % Tildelt mindre maritime enheder i henhold Forsvarsministeriets årsprogram16. [Al Der gennemføres overvågning med fly i henhold til Forsvarsministeriets årsprogram17. [A] Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 95 % < N 100 % Ikke opfyldt N < 95 % < < - Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 97 ¾ N 100 % Ikke opfyldt N < 97 % < < Eftersøgnings- og redningstjeneste i Arktis Eftersøgning og redning (SAR) i Grønland er et dansk anliggende. Det er besluttet at forenkle og præcisere ansvaret i forbindelse med en ændret ansvarsfordeling. I relation til eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland har Forsvarsministeriet overtaget ressortansvaret for sø- og flyvered ning. Eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland gennemføres ved, at Arktisk Kommando leder og koordinerer opgaven via ]oint Rescue Coordination Centre Greenland (JRCC Greenland) og indsætter enheder til løsning af opgaver med relation til sø- og flyveredningstjenesten i Grønland. 14 Målsætningen er 730 degn svarende til kontinuerlig indsættelse at to inspektionsskibe ä 365 døgn. De tildelte ressourcer, herunder indsættelsesperioder, kan ændre sig som følge af strategiske omprloritennger. IS Målsætningen er en LYNX kapacitet tildelt kontinuerligt i 365 døgn. De tildelte ressourcer, herunder indsæftelsespedoder, kan ændre sig som følge af strategiske ompriontennger. 18 Målsætningen er 882 døgn med inspektionsfartøjer af KNUD RASMUSSEN-klassen samt inspektionskutteren TULUGAC. De tildelte ressourcer, herunder indsæftelsespedoder, kan ændre sig som følge af strategiske omprionteringer. ‘‘ Målsætningen er 484 flyvehmer årlig med Challenger inspektionsfly. Dog skal resultatkravet afspejle de tildelte ressourcer iht. For svarsmlnisteriets årsprogram, der kan ændre sig som følge at ændrede strategiske prioritennger. Mål Der skal opretholdes et tilstrækkeligt højt nationalt eftersøgnings- og redningsberedskab, der effektivt og afpasset kan rea gere på samtlige modtagne nødopkald, herunder indsætte passende og relevante enheder med det formål at redde menneskeliv Resultatkrav18 JRCC Greenland skal inden for 6 minutter reagere19 på alle anmodninger om assistan ce. [K]. Redde mindst 94 %20• af de personer, det i den grønlandske SAR-organisations geografiske område er i fare for at omkomme. [E] Forventede omkost ninger Opfyldelseskrav Opfyldt N 98 % Delvist opfyldt 92 % < N Ikke opfyldt N < < 98 92 % Opfyldt N 94 % Ikke opfyldt N < 94 % Ovenstående resultatkrav er valgt ud fra opgaveløsningens grundvilkår: At kunne reagere på en er kendt situation hvorfor tidskrav, herunder reaktionstid og beredskab, er essentielt. Forsvarsministeriet opstiller et redningshelikopterberedskab til eftersøgnings- og redningsopgaver i Grønland. Redningshelikopterberedskabet er baseret på en aftale med en kommerciel udbyder. Ansvaret for eftersøgning og redning i Grønland er delt mellem Justitsministeriet (ved Grønlands Politi) og Forsvarsministeriet (ved Joint Rescue Coordination Centre Greenland ved Arktisk Kom mando). Eftersøgnings- og redningstjeneste på Færøerne: Arktisk Kommando assisterer, efter anmodning, den færøske redningstjeneste, Maritime Rescue Coordination Centre Torshavn (MRCC Torshavn). Arktisk miljøanråb Miljøanråb er en særskilt opgave, som udføres af Arktisk Kommandos underlagte maritime og luft bårne enheder i forbindelse med almindelig patruljevirksomhed. Enheder gennemfører anråb i hen hold til Arktisk Kommandos direktiv. Ved et havmiljøanråb bliver et handelsskib eller et fiskeskib i grønlandsk farvand med en bruttotonnage på mere end 150 gross tons fGT) kontaktet af skibe eller fly under operativ kontrol at Arktisk Kommando. Her skal handelsskibene blandt andet give detalje rede oplysninger om lasten, om type at brændstof og om deres destination. Handelsskibene og fiskeskibe vil samtidig blive oplyst om, at de ikke må udlede andet end rent vand i de grønlandske farvande. IS Resultatkrav er udtaget af Sklbsfartens og Luftfartens Redningsråd “Mål og Resultatkrav for søredningstjenesten i Danmark 2074. Resultatkrav er udtaget af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd: “Mål- og resultatkrav for rednlngstjenesten Arktis”, maj 2014. På grund at de særlige forhold i Grønland, aktiveres eftersegnings- og redningsberedskabet først når der er skabt vished for, at der er tale om en reel nødsituatlon. Reaktionstiden defineres som tiden fra visitationstidspunktet (erkendelsen at en SAR) og fastlæggelsen at an svaret til den første ‘udrykningsenhed” er alarmeret. Forud for aktlvenng er der ofte en fase hvor der Indhentes oplysninger om situatio nen. Kravet er således først gældende når det er fastlagt, at der er tale om en nødsituation. En reaktion defineres som: når det erkendes, at der er tale om en nødsituaflon, tildeles hændelsen et hændelsesnummer, og der tildeles en passende og relevant ressource til at hånd tere hændelsen. 20 Resultatkravet er indledningsvis fastsat i lighed med resultatkravet for Danmark. Opgørelsen vil alene henholde sig til de situationer, hvor der er blevet iværksat eftersøgnings- og redningsoperationer med deltagelse at de operative kapaclteter. Alle personer, der eftersø ges som følge af en Iværksat SAR-operation, er således i denne målesammenhæng i “fare for at omkomme”. 19 14_ Resultatkrav Mål Forsvaret skal over våge og føre forebyg gende kontrol med, at Opfyldelseskrav Forsvaret skal foretage havmiljøanråb af skibe over 150 skibe, som sejler i de grønlandske farvan- GT, der besejler grønlandske farvande [E] de, overholder hav- miljø reglerne. Opfyldt N Forventede omkost ninger 20 % Ellers ikke opfyldt —________________________ f. (. ..—. f •.• •. c• .$ 2 4-. • •;: — ../‘ . ...• —— .. . — •. — 19 i 4 NATO og kapaciteter tilmeldt internationale organisationer Værnsfælles Forsvarskommando skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt også at løse internationale opgaver, såfremt der træffes politisk beslutning herom. I henhold til lov om Forsvarets formål, opgaver og organisation mv. skal Værnsfælles Forsvars kommando som en integreret del af NATO i samarbejde med allierede styrker kunne deltage i kon fliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO’s område i overensstemmelse med alliancens strategi. NATO er en hjørnesten i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Danmarks suverænitet sikres i et strategisk perspektiv gennem NATO’s artikel 5-forpligtelse til kollektivt forsvar af Alliancens territori um, samtidig med at NATO kan udgøre en ramme for dansk forsvars deltagelse i internationale missioner. Dansk forsvar skal fortsat løfte sin byrde i NATO i relation til at kunne bidrage til internationale indsatser og til at kunne fastholde og videreudvikle relevante militære kapaciteter. Forsvaret skal bidrage til at fastholde Danmarks position som et NATO-kerneland. 4.1 NATO styrkemål Danmark har, i lighed med de øvrige allierede i NATO, modtaget nye styrkemål gældende fra 2014. Styrkemålene er opdelt i kvantitative og kvalitative. De kvantitative styrkemål er opstillet i tabeller, der viser, hvad der skal leveres på den korte bane (2014 -2019), og hvad der skal leveres på mel lemlang (5— 15 år) og langt sigte (> 15 år). De kvalitative styrkemål beskriver, hvordan og hvor godt de kvantitative styrkemål skal leveres samt terminen for at leve op til målene. Som opfølgning på styrkemålene, gennemfører NATO hvert andet år et Capability Survey (Review), hvor alliancens medlemmer bliver evalueret bl.a. med afsæt i styrkemålene. Den endelige evaluering, den såkaldte NATO Staif Analysis, forelægges Alliancens medlemmer på et ministermøde. Det næste review gennemføres i 2015/2016, og der forventes således udarbejdet en Staif Analysis i foråret 2016. Endvidere udarbejder NATO en oversigt indeholdende “Input and Output metrics”, hvori bl.a opfyl delsen af kvantitative og kvalitative styrkemål behandles. “Input and output metrics” dokumentet er under revision ultimo 2014. En revideretiopdateret udgave forventes i løbet af 2015. Det vurderes for omfattende at gennemføre resultatkontrakter på alle de opstillede styrkemål, hvor for følgende delmål opstilles: • Overordnet evaluering af Danmarks opfyldelsesgrad, herunder opfyldelse af kvantitative og kvali tative styrkemål. Resultatkrav Mål Danmark skal opfylde accepterede styrkemål og planlægge bidrag i h. t. NATO bestemmelser. Danmark skal levere de ønskede bidrag under hensyntagen til det nationale ambitionsniveau. Således skal Danmark opfylde ac Opfyldelses krav Forrdeom Kvantitative styrkemål: Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 90 ¾ N< 100 ¾ Ikke opfyldt N <90 % cepterede kvantitative og kvalitative Kvalitative styrkemål: styrkemål. Opfyldt N 90 % Delvist opfyldt 75 % N< 90 ¾ Ikke opfyldt N <75 % ___j 16 4.2 NATO kommandostruktur Udgangspunktet for bemanding af NATO’s kommandostruktur er NATO Annual Manpower Plan (NAMP). Danmark ønsker at honorere den definerede bemandingsgrad og derigennem fastholde sin position som et NATO kerneland. Mål Resultatkrav Fastholde Danmark som et NATO kerneland og løfte dansk del af byrden i NATO Opfyldelse at den ønske de bemandingsgrad i NATO kommandostruktur, hvor Danmark er forpligtet til at besætte 96 stillinger [EJ Opfyldelseskrav Forventede omkostnjn Opfyldt N 90 % og større end medianen for NATO’s medlems lande. Delvist opfyldt 90 % > N 75 % Ikke opfyldt N <75 % Multinational Corps Northeast Det er blevet besluttet, at hæve beredskabsniveauet, og dermed også det danske engagement i det polsk-tysk-danske korps i Steftin, Multinational Corps Northeast. Når beredskabsforøgeJsen er Im plementeret, vil korpset få en central rolle i NATO’s genforsikringstiltag over for de østeuropæiske lande. Omfanget af det forøgede danske engagement er endnu ikke fuldt afdækket, men der forven tes en gradvis opbygning fra medio 2015 frem mod en certificering af korpset i 2016. Opfyldelses kravet i 2015 afspejler derfor, at organisationen vil være i en trinvis opbygningsfase i 2015. For at korpset kan blive certificeret i 2016 har NATO et krav om, at korpset totalt set har en bemandings grad på minimum 90 %. Opfyldelseskravet for det danske bidrag planlægges derfor forøget i resul tatkontrakten for 2016. Mål Resuftatkrav Fastholde Danmark som et NATO kerneland og løfte dansk del af byrden NATO Forsvaret forventes at skulle besætte 25-27 nye stillinger i Multinational Corps Northeast, hvorved det danske engagement øges til i alt op til 46 stil linger [E] Opfyldelseskrav Forventede omkostnin ger Opfyldt N 85 %. Delvist opfyldt 65 ¾ > N 75 % Ikke opfyldt N <75 % 4.3 Kapaciteter på beredskab tilmeldt internationale organisationer Dansk forsvar skal kunne levere militære kapaciteter, der kan indsættes hurtigt og effektivt i interna tionale opgaver i rammen af Nato Response Force (NRF) og United Nations Stand-by Arrange ments System (UNSAS). Mål Opretholdelse af ka paciteter på NATO beredskab Opretholdelse af ka paciteter på FN beredskab Resultatkrav Tilmeldte kapaciteter er klar til indsættelse inden for den an førte “readiness category” for NRF. [K] Tilmeldte kapaciteter er klar til indsættelse inden for den an førte “readiness category” for UNSAS. [Kl Målopfyldelse Forventede omkost ninger Opfyldt N =100 % Ikke opfyldt N <100 % Opfyldt N = 100 % Ikke opfyldt N < 100 % 4.4 Smart Def ence NATO’s Smart Defence initiativet blev lanceret på den sikkerhedspolitiske konference i München i 2011. Initiativet skal søges udnyttet til at opnå større operativ effekt for de samme eller fætre res j — -J sourcer. Dette skal søges opnået gennem bilaterale og multinationale samarbejdsrelationer, mere klare prioriteringer og specialiseringer. Nationalt søges dette opnået gennem såvel NATO Smart Defence projekter som nationale initiativer. Formålet med Smart Defence er at promovere multinationalt samarbejde og løsninger, der tilveje bringer flere kapaciteter for de til rådighed værende midler eller tilvejebringer kapacitet for færre penge. Smart Defence regimet faciliteres og vedligeholdes af NATO Allied Command Transformation. Smart Defence projekterne er opdelt i tre niveauer (benævnt tier i 3), hvor ‘tier 1’ projekterer ken detegnet ved, at de deltagende lande har bekræftet deres deltagelse, og der er udpeget en lead na tion. — Projekterne på ‘tier 2’ og ‘tiet 3’ er ikke helt så udviklede; landene har ikke bundet sig, og der er ikke nødvendigvis udpeget en lead nation. Danmark har udtrykt interesse for en række Smart Defence projekter, heraf deltagelse i et større antal ‘tier 1’ projekter. Mål Resultatkrav Forsvaret skal, i samarbejde med øv rige deltagende na tioner, arbejde for at de godkendte ‘tier 1’ Smart Defence pro jekter udmøntes. Forsvaret skal have behand let, godkendt og tiltrådt eventuelle rammedokumenter i de ‘tier 1’ projektet, Forsva ret deltager i. Målopfyldelse Forventede omkost ninger Opfyldt N = 100 % Ikke opfyldt N < 100 % Det fremgår blandt andet af forsvarsaftalen, at Forsvaret skal søge at tilvejebringe kapaciteter, som Danmark ellers ikke selvstændigt ville have haft rådighed over, via multilaterale samarbejdet f.eks. i rammen at Smart Defence. Deltagelse i Smart Defence tier i projekter udmønter sig i nationale pla ner. Målet er at tilvejebring flere oglellet bedre kapaciteter inden for allerede tildelte rammer. Forsvarets deltagelse sker typisk ved de relevante myndigheder, som afholder deltagelsen inden for egen ramme. Projekterne løber typisk over flere år. Det er en forudsætning for Forsvarets succes, at de øvrige deltagende nationer også leveret resultater i forhold til at opnå de ønskede mål. 18L Opretholdelse af indsæftelsesevnen 5 Værnsfælles Forsvarskommando skal råde over landmilitære, maritime og luttmilitære styrker, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at indsætte disse til løs ning af Forsvarets operative opgaver jf. Lov om Forsvaret. 5.1 Operative kapaciteter Værnsfælles Forsvarskommando skal i forbindelse med opretholdelse af indsættelsesevnen opstille en række operative kapaciteter, som kan løse opgaver inden for det fulde spektrum. I denne forbin delse skal Værnstælles Forsvarskommando opretholde indsæftelsesevnen for følgende: • • • • • • Føringskapaciteter Kampkapaciteter, herunder specialoperationskapaciteter Kampstøttekapaciteter Støttekapaciteter Fø ringsstøftekapaciteter Helikopterkapaciteter Konkrete beredskabskrav fremgår af Forsvarsministeriets årsprogram 2015. Mål Resultatkrav Landmilitære kapaciteter, herunder Jægerkorpset, kan indsættes inden for bered skabskravet. At opretholde kapaci teter, som fleksibelt kan indsættes til løs ning af Forsvarets operative opgaver. 21 Følgende styringsinteressan te kapaciteter er på bered skab: • Bataljonskampgwppe. • Kampunderafdeling fra ba taljonskampgruppen som er tilmeldt United Nations Stand-by Arrangements System (UNSAS). • Special Operations Land Task Group [Ej Opfyldelseskrav Opfyldt, såfremt kapaciteter nes operative evne er på et niveau, hvor anviste opga ver21 kan iværksættes inden for det givne beredskab i mindst 98 % af tiden Delvist opfyldt, såfremt ka paciteternes operative evne er på et niveau, hvor anviste opgaver kan iværksættes in den for det givne beredskab i mindst 95 ¾ af tiden men mindre end 98 % af tiden Ikke opfyldt, såfremt kapaci teternes operative evne er på et niveau, hvor anviste opgaver kan iværksættes in den for det givne beredskab i mindre end 95 ¾ af tiden Opgaveanvisninger fremgår af Forsvarsministeriets årsprogram 2015. Forventede omkost ninger Mål Resultatkrav SømNitære kapaciteter, her under Frømandskorpset, kan indsættes inden for bered skabskravet. At opretholde kapaci teter, som fleksibelt kan indsættes til løs ning af Forsvarets operative opgaver. 22 Følgende styringsinteressan te kapaciteter er på bered skab: • Søværnets Taktiske Stab. • Fregatter. • Støtteskibe. • lnspektionsskibe. • Special Operations Mari time Task Group. Modulær minerydningska pacitet. • Miljøskibe. • Mobilt miljøberedskab [E] Opfyldelseskrav Forventede omkost ninger Opfyldt, såfremt kapaciteter nes operative evne er på et niveau, hvor anviste opga ver22 kan iværksættes inden for det givne beredskab i mindst 98 % af tiden Delvist opfyldt, såfremt kapa citeternes operative evne er på et niveau, hvor anviste opgaver kan iværksættes in den for det givne beredskab i mindst 95 % af tiden men mindre end 98 % af tiden Ikke opfyldt, såfremt kapaci teternes operative evne er på et niveau, hvor anviste opgaver iværksættes inden for det givne beredskab i mindre end 95 ¾ af tiden Opgaveanvisninger fremgår af Forsvarsministeriets årsprogram 2015. 20 Mål Resultatkrav Opfyldelseskrav Luftmilitære kapaciteter kan indsættes inden for bered skabskravet. At opretholde kapaciteter, som fleksibelt kan indsættes til løsning af Forsvarets operative opgaver. 23 Følgende styringsinteressante kapaciteter er pä beredskab: . Expeditionary Air Staif som taktisk stab. . Fighter Wing Skrydstwp, herunder F-16 Fighting Faicon kampfly. • Ait Transport Wing Aalborg, herunder C-1 30 Hercules transportfly og CL604 Challenger transportog inspektionsfly. . Air Control Wing, herunder stationær luftrumsovervåg nings- og kontrolkapacitet samt mobil luftrumskoordinationskapacitet. . Helicopter Wing Karup, herunder EH-1 01 Merlin og MK9OB Lynx. • ARK-skibe til strategisk sø transport [EJ Opfyldt, såfremt kapaciteter nes operative evne er på et niveau, hvor anviste opga ver23 kan iværksættes inden for det givne beredskab i mindst 98 % af tiden Delvist opfyldt, såfremt ka paciteternes operative evne et på et niveau, hvor anviste opgaver kan iværksættes in den for det givne beredskab i mindst 95 % af tiden men mindre end 98 % af tiden Ikke opfyldt, såfremt kapaci teternes operative evne er på et niveau, hvor anviste opga ver kan iværksættes inden for det givne beredskab i mindre end 95 % af tiden Opgaveanvisninger fremgår af Forsvarsministeriets årsprogram 2015. Forventede omkost nlngr 5.2 Uddannelse. Værnsfælles Forsvarskommando skal sikre, at Forsvarets uddannelser understøtter Forsvarets kompetencebehov. Hvor det er muligt, skal uddannelserne integreres i det civile uddannelsessy stem, og uddannelserne skal leve op til de kvalitetskrav, der gælder for uddannelser i Danmark. Værnsfælles Forsvarskommando skal fortsat sikre, at samlingen af officersskolerne under For svarsakademiet giver udbytte pà de uddannelses- og driftsmæssige områder. At Forsvarets uddannelser understøtter Forsvarets kompetencebehov Opfyldt, såfremt der gennem Der skal etableres et uddan føres ärlige møder i Uddan nelsesforum med et aftager nelsesforum, årlige mødet i panel som blandt andet skal aftagerpanelet og såfremt bidrage til: behovet for kursuspiadser . at fastlægge antallet at fastlægges af aftagerpanelet pladser på Forsvarets og antallet af udbudte kur uddannelser. sus- og uddannelsespiadser • at sikre aftagerindflydelse står mål med produktionsmå og faglig professionsfor let. ankring på Forsvarsaka Desuden skal de til grund for demiets uddannelser. officersuddannelsen og vide • at revidere kompetence profiler for officersuddan reuddannelse for officerer liggende kompetenceprofiler nelsen og videreuddan revideret inden udgan være nelse for officerer. [K] gen af 2015 under inddragel se af samtlige hovedaftagere af uddannelserne. Delvis opfyldt, såfremt mini mum 80 ¾ af behovet for udbudte kursus- og uddan nelsespladser opfyldes. Desuden delvis opfyldt, hvis revision af kompetenceprofi lerne er påbegyndt inden ud gangen af 2015. Ikke opfyldt, såfremt mindre end 80 % af behovet for ud budte kursus- og uddannel sespiadser optyldes. Desuden ikke opfyldt, hvis revisionen af kompetence profilerne ikke er påbegyndt inden udgangen af 2015. 22 At Forsvarets ud dannelsessystem er civilt anerkendt og i videst muligt omfang efterlever de krav, der er gældende for civile uddannelser. Der skal: • Udbydes en masterud dannelse • Udbydes en diplomud dannelse • Udbydes en akademiud dannelse • Udvikles et kvalitetssik ringssystem • Indføres kvalifikations rammen for livslang læring [K] Opfyldt, såfremt de fire ne dennævnte krav er opfyldt. Delvis opfyldt, såfremt tre af nedennævnte krav er opfyldt. Ikke opfyldt, såfremt mindre end tre af kravene er opfyldt Forsvarets nye uddan nelser skal være beskre vet i kvalifikationsramme termer. 2. Der skal opnås akkredi tering at Forsvarets dl plomuddannelse. 3. Forsvarets akkrediterede masteruddannelse opstartes september 2015. 4. Et kvalitetssikringssy stern for Forsvarets ud dannelser er udviklet og implementeret inden ud aanaen at 2015. 1. 5.3 Sundhedsfaglig virksomhed Forsvarets Sundhedstjeneste vil i 2015 være påvirket at flytning. Forsvarets operative indsats og generelle beredskab er afhængig af, at Forsvarets Sundhedstjeneste leverer sundhedsydelser og ikke påvirkes uforholdsmæssigt at flytningen. Samtidig er det vigtigt, at Forsvarets Sundhedstjene ste efter flytningen organiseres således, at en høj kapacitetsudnyttelse understøtter Forsvarets samlede opgaveløsning. Mål At sygesikringsforpligtigelsen i relation til værnepligtige og personel på værnepligtslignende vilkår varetages, At der gennemføres heibreds- og tandun dersøgelser til INTOPS, beredskab, flyve- og dykkerme dicinske undersøgel ser. Optyldelseskrav Resuftatkrav Forsvarets sundhedstjeneste sørger for at tilvejebringe de lovpligtige sundhedsydelser til de værnepligtige og personel på værnepligtslignende vilkår [P] Der er tale om lovkrav. Såfremt antallet af klagesa ger om manglende sundhedsydelser er: 0— 5 er målet opfyldt 5 10 er målet delvist op fyldt >10 er målet Ikke opfyldt Værnsfælles Forsvarskom mando sikrer, at ansatte er bekendt med krav og interval af de pågældende undersø gelser— og at ansatte møder på infirmeriet [K] Antal leverede undersøgelser inden for myndighedens til delte antal undersøgelser i henhold til aftalen om syste matiseret heibredsundersø gelse udgør N %. Forsvarets Sundhedstjeneste leveret de til Værnsfælles Forsvarskommando tildelte heibredsundersøgelser om talt under “màl’ og jf. aftalen omkring systematiseret hel bredsundersøgelse [P] Opfyldt: 91 % N 100 %. Delvist opfyldt 85 % N <90 %. Ikke opfyldt N 85 ¾. — Forventede omkost ninger 6 Ligebehandling og mangfoldighed 6.1 Kvinder i Forsvaret Arbejdet for ligebehandling og mangfoldighed skal medvirke til, at Værnfælles Forsvarskommando i størst muligt omfang afspejler samfundet i forhold til betolkningssammensætningen, samt de værdi er og den kultur Værnfælles Forsvarskommando værner om. Indsatsen for ligebehandling og mang foldighed dækker over en række områder og aktiviteter. På nuværende tidspunkt er der særlig fokus på kvinder i uniform, da der særligt er udfordringer med at ansætte og fastholde denne personalegruppe. Mål RtÀtk 9 Andelen af kvinder i militære stillinger øges. fdlsé& .-. Udgangspunktet på 6,0 % i 2014 skal ved udgangen at 2015 være øget [EJ Opfyldt N 6,5 ¾ Delvist opfyldt 6,5 % > N> 6,0 % Ikke opfyldt N < 6,0 % ! Forventedeomkost ninger Ingen forventede omkostninger. Arbejdet sker inden for tildelte rammer. L: 25 5.4 Materielvedligeholdelse Værnsfælles Forsvarskommando skal sikre, at der gennemføres en hensigtsmæssig vedligeholdel se af Forsvarets materiel samt i denne forbindelse bidrage til en sikker styring af materielområdet. Mål Opfyldelseskrav Resultatkrav Forventede omkost nin get Opfyldt når antallet af ho vedmaterielgenstande ved enheden irød2%oggul 15%. Materielkapaciteterne er til rådighed for enhederne. [El Værnsfælles Forsvarskommando skal sikre, at Forsvaret til enhver tid har opstillet en effektiv vedligeholdelsesorganisation. Af den rådige tid for medarbejderne på de respektive værksteder er 85 % af tiden konteret på faktiske vedligeholdelsesordrer. [K] Delvist opfyldt når antallet af hovedmaterielgenstande ved enheden i rød 4 ¾ og gul 20 %. Ellers ikke opfyldt. Opfyldt når 85-100 % er kon teret på faktisk vedligehol delsesordrer. Delvist opfyldt når 84-75 % er konteret på faktisk vedli geholdelsesordre. Ellers_ikke_opfyldt. j ) 24 7 Grønt Forsvar Forsvarsministeriet har udgivet en klima- og energistrategi 2012-2015 og en miljø- og naturstrategi 2012-2015. Begge strategier indeholder en længere række af individuelle mäl, der skal sikre opfyl delse af strategierne visioner. I Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 er der fastsat følgende vision: • • • Elforbruget skal inden udgangen af 2020 reduceres med 20% i forhold til 2006. Inden udgangen af 2015 skal energiforbruget være reduceret med minimum 15% i forhold til 2006. Andelen af eiforbmget, der stammer fra vedvarende energi, skal inden 2020 øges med 60%. In den 2015 skal andelen være øget med 25% i forhold til 2012. C02 udledningen skal inden 2020 være reduceret med 40% i forhold til 1990. Inden 2015 skal C02 udslippet være reduceret med 30% i forhold til 1990 (dette ene reduktionsmål gælder ikke for operative aktiviteter). I Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi 2012-2015 er der fastsat følgende vision: • • • Forsvarsministeriet og underlagte styrelser skal være miljøbevidste. Forsvarsministeriet og underlagte styrelser skal være proaktive på miljøområdet. Forsvarsministeriet og underlagte styrelser skal have “mest miljø for pengene”. Opfølgning på miljø- og naturstrategien vil være en kvalitativ vurdering i forhold til niveauet i 2012, hvor strategien blev udgivet. Det er såvel operative som materiel- og indkøbsmæssige samt etablissementsmæssige forhold, der skal bidrage til at opnå strategiernes visioner. Alle styrelser under Forsvarsministeriet er ansvarlig for et antal mål, der bidrager til opnåelse af strategiernes visioner. Mål Bidrage til opfyldelse at klima- og energistrategien samt miljø- og naturstrategien. Resultatkrav Inden udgangen af 2015 skal samtlige mål, som den Værnsfælles Forsvarskommando er ansvarlig for, være opfyldt [PJ Målopfyldelse Forventede omkostninger Opfyldt, såfremt Værnsfælles Forsvarskommando opfylder det ene mål i klima- og ener gistrategien, som styrelsen er ansvarlig for at opfylde i 2015 (mål nr. KE1 9). Derudover skal de tre mål, som forven tes delvist opfyldt i 2014 (mål nr. KE13, KE15 og KE17) også være opfyldt. Delvist opfyldt, såfremt de to mål, som forventes delvist opfyldt i 2014 opfyldes, mens 2015 målet alene delvist op fyldes. Ellers ikke opfyldt. 26 Tværgående mål 8 8.1 Prognosesikkerhed Prognosesikkerhed er et væsentligt element i en effektiv økonomisk styring. Rettidig information om udsving er således forudsætningen for, at der kan nå at ske en omprioritering i det igangværende år. Det er således vigtigt, at et eventuelt mindreforbrug på et område identificeres så tidligt i året som muligt, da det vil give større mulighed for at nyttiggøre ressourcerne andre steder i Forsvaret på relevante opgaver/projekter. Omvendt er det også af stor vigtighed, at forventede merorbrug identificeres i tide til, at der kan iværksættes korrigerende handlinger, således at Forsvaret til enhver tid kan holdes sig inden for de udmeldt budgetlofter. Det er Forsvarsministeriets forventning, at afvigelser mellem grundbudget og prognoser bliver præ cise ved hjælp at en planlægning at aktiviteter og økonomiske afløb, der bidrager til en sikker styring af økonomien. Styrket prognosesik kerhed Den kvartalvise afvigelse for grundbudget (1. kvartal) og de løbende prognoser (2.-4. kvartal) i styrelsens bidrag til udgiftsopfølgninger minime res [K] Driftsbevillinget: Opfyldt, hvis afvigelsen hol des inden for 5 pct. i alle kvartaler. Delvis opfyldt, hvis afvigelsen maksimalt et kvartal overstiger 5 pct. i Ikke opfyldt, hvis afvigelsen i to eller flere kvartaler over stiger 5 pct. — I i 1 ._ . ,. — i- - Forventede omkost ninger Opfyldelseskrav Resuftatkrav Mål .- - -‘ •.If 8.2 Lonudvikling Løn- & ansættelsesstrategien består blandt andet af HR strategiens delstrategi 3 målsætningerne for decentral løndannelse (fly løn). Løn skal fungere som et aktivt ledelsesværktøj, så Forsvaret kan rekruffere og fastholde medarbejdere med de rette kvalifikationer og kompetencer, mens forbruget af lønsum samtidig effektiviseres. — — Inden for den flerårige budgetramme, er den enkelte styrelse selv ansvarlig for at fastlægge beløbet til decentral løndannelse, herunder til hvor mange og til hvem midlerne skal anvendes. Styrelsens ansvar er at sikre en ansvarlig lønudvikling, der ikke overstiger lønudviklingen i staten, og at midlerne anvendes prioriteret i forhold til mälene om rekruttering og fastholdelse. Dermed vil Forsvarsministeriets område være i balance med den samfundsmæssige udvikling både lokalt og på koncernniveau. Mål Rekruttering og tastholdelse af kompetente medarbejdere og effektivt forbrug af lønsummen. Resultatkrav Opfyldelseskrav Væmsfælles Forsvarskommandos lønudvikling i fast løn24 overstiger ikke statens lønudvikling [K] Opfyldt, hvis den generelle lønud viklingen i 4. kvar tal 2015 statens lønudvikling. Forventede omkostnin ger Ingen ELlers ikke opfyldt. 24 Det præcise begreb er Samlet løn Fast opgjort i simpelt gennemsnit som består af basisløn, kvalifikations- og funktionstillæg, som udbetales løbende hver måned samt pensionsbidrag og er defineret at — — — Moderniseringsstyrelsen. Lønudviklingen i staten opgøres ved anvendelse af Moderniseringsstyrelsens database ISOLA, men lønudviklingen for Værnsfælles Forsvarskommando vil blive opgjort at Forsvarsministeriets Personalestyrelse ved anvendelsen af en sammenlignelig metode. Arbejdsmiljø 8.3 Psykisk arbejdsmiljø og nedbringelse af arbejdsulykker er udpeget som et nationalt indsatsområde i regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til år 2020 samt i Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi. Som del af den samlede arbejdsmiljøindsats arbejder Forsvarsministeriet inden for psykisk arbejdsmiljø målrettet med trivsel. Indsatsen skal medvirke til at gøre koncernen til en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og oplever, at der er sammenhæng mellem krav, vilkår og kompetencer. Social kapital i form at tillid, retfærdighed og samarbejde er centrale begreber i dette arbejde. Trivsel blandt medarbejdere og en organisation med høj social kapital bidrager positivt til udvikling og opgaveløsning, og forventes at medføre lavere sygefravær. Fysisk arbejdsmiljø er også repræsenteret i både regeringens og Forsvarsministeriets indsats inden for den samlede arbejdsmiljøindsats. Her skal systematisk og forebyggende arbejde med arbejdsmiljøforholdene sikre et fald i antallet af arbejdsulykker. Resultatkrav Mål Værnsfælles Forsvarskommando skal være en attraktiv og velfungerende arbejdsplads med en høj social kapital. . Værnsfælles Forsvarskommando skal være en attraktiv og velfungerende arbejdsplads med et lavt korttidssygefravær. - Værnstælles Forsvarskommando skal reducere antallet at arbejdsulykker. Fastholdelse af den sociale kapital 2015 til et niveau svarende til 2014 [Kl Opfylde lseskrav Opfyldt, såfremt N 10 i point i social kapital i den seneste gennemførte HR måling * Fortsættelse af den positive tendens inden tot nedbringelse af korttidssygefravær med en nedbringetse i forhold til 2014 på 2 % [KJ Der skal opnås en reduktion af antal arbejdsulykker på i alt 15 % frem til år 2020 [K] Ingen. i Delvist opfyldt såfremt 7J< 10 1 = — Ellers ikke opfyldt. Opfyldt, ved en reduktion af det gennemsnitlige korttidssygefravær med 2% i forhold til 2014 Ingen. Delvist opfyldt ved en fastholdelse pä niveauet fra 2014. Ellers ikke opfyldt. Opfyldt ved en 3 % reduktion at registrerede arbejdsulykker eller højere. Ingen. Ellers ikke opfyldt. - --‘.4 -- . 29 8.4 Lean I Forsvarsministeriets koncern er der fortsat et ønske om at få mere ud af ressourcerne og arbejds tiden til gavn for Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed. Der er derfor udarbejdet en koncernfælles Lean-strategi, som skal udrulles gradvist i perioden frem mod 2020. Lean er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå et mål om udvikling af en stærk optimeringskultur i koncernen. Lean bør indgå som en naturlig del at arbejdet med at opnå Værnsfælles Forsvarskommandos øvrige mål. Alle myndigheder i koncernen er allerede i dag underlagt krav om at få mest muligt ud af ressour cerne. Samtidig tyder alt på, at Forsvarsministeriets koncern også fremover vil være underlagt krav om at få stadigt mere ud af ressourcerne. Andre offentlige og private virksomheder har samme vil kår, og et overvejende flertal af alle større private og offentlige organisationer anvender i dag Lean. Mål Resultatkrav Ledelsen har udvalgt og gennemført et større Inden afslutningen af 2015 har Værnstælles Forsvars- Lean projekt i Værnsfæl les Forsvarskommando kommando gennemført et større Lean projekt og imple menteret nye løsninger, der sikrer gevinster på minimum 10 pct. [Kl Gevinsterne kan have forskellig karakter, fx tidsbesparelser, reduktion i sygefravær, øget medarbejdertilfredshed. Alle gevinster skal kvantifice res Kravet om anvendelse af Lean kan evt, kobles til opnå else af ét eller flere af de øvri ge resultatkrav. Opfyldelseskrav Forventede omkostnin ger Opfyldt, hvis pro- jektet er gennem ført og der kan opgøres gevinster på minimum 10 pct. Delvist opfyldt, hvis projektet er gennemført, og der kan opgøres en reduktion af den administrati vebyrde5 10 pct Ellers ikke opfyldt. -— L Påtegning Resultatkontrakten gælder for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2075. Der vil være mulighed for at genforhandle kontrakten i løbet af året, eller at genforhandle dele at kontrakten, såfremt der sker en væsentlig ændring i det grundlag, hvorpå kontrakten er udarbejdet. Resultatkontrakten udarbejdes som et samlet dokument og afrapporteres dels i midtvejsrapporten, og dels i Værnsfælles Forsvarskommandos årsrapport. Såfremt et eller flere at resultatkravene ikke er opfyldt eller ikke forventes opfyldt suppleres der med en afvigetorklaring ved afrapporteringen. - - For Forsvarsministeriets departement: Dato: . december 2074 For Værnsfælles Forsvarskommando: Dato: ‘ december 2014 z LARS J. FINDSEN departementschef PETER BARTRAM general Forsvarschef —— F 31 /
© Copyright 2024