RISIKORAPPORT

2014
RISIKORAPPORT
Spar Nord
1
Risikorapport 2014
0. INDHOLDSFORTEGNELSE
1. FORORD
3
6. KREDITRISIKO
19
6.1 Kreditpolitik
19
6.2 Styring, overvågning og rapportering
2. FORRETNINGSMODEL
4
af kundeengagementer
19
2.1
Vision
4
6.3 Udvikling i 2014
20
2.2
Strategiplan
4
6.4 Krediteksponering
20
2.3
Kunder
4
6.5 Udlån og garantier
21
2.4
Distribution
4
6.6 Bonitet
25
6.7 Sikkerheder
25
6.8 Nedskrivninger på udlån
26
3. RISIKOSTYRING
5
6.9 Kreditrisiko mod finansielle modparter
29
3.1 Risikoerklæringer
5
6.10 Modpartsrisiko
30
3.2 Risikotyper
5
6.11 ECAI
31
3.3 Risikoprofil
5
6.12
Koncernens samlede kreditmæssige
3.4
Ansvarsfordeling
5
eksponering
32
3.5
Daglig styring af risici
6
7. MARKEDSRISIKO
33
4. KAPITALSTYRING OG SOLVENSBEHOV
9
7.1 Markedsrisikopolitik
33
4.1 Kapitalpolitik
9
7.2 Styring, overvågning og rapportering
33
4.2 Styring, overvågning og rapportering
9
7.3 Udvikling i 2014
33
4.3 Udvikling i 2014
9
7.4 Renterisiko
33
4.4
Kapitalgrundlag
10
7.5 Valutarisiko
36
4.5 Den samlede risikoeksponering
11
7.6 Aktierisiko
36
4.6 Individuelt solvensbehov
12
7.7 Råvarerisiko
37
4.7 Kapitalbuffer
12
7.8 Optionsrisiko
37
4.8 Gearingsgrad
14
7.9 Følsomhedsanalyse
37
7.10 Spar Nords egne ejendomme
38
5. LIKVIDITETSRISIKO
15
5.1 Likviditetspolitik
15
8. OPERATIONEL RISIKO
39
5.2 Styring, overvågning og rapportering
15
8.1 Politik for operationel risiko
39
5.3 Udvikling i 2014
15
8.2 Styring, overvågning og rapportering
39
5.4 Kortsigtet likviditet
16
8.3 Besvigelser
39
5.5 Likviditetsberedskab
16
8.4 IT-sikkerhed
39
5.6 Stresstest
16
8.5 Kapitalbehov
39
5.7 Strategisk likviditet
16
8.6 Compliance
39
5.8 Funding- og forfaldsstruktur
17
5.9 Likviditetsberedskabsplan
17
5.10 Kommende lovgivning på likviditet
17
9. APPENDIX
40
5.11 Behæftede aktiver
18
Spar Nord
2
Risikorapport 2014
1. FORORD
Formålet med denne rapport er at give et indblik i Spar Nord koncernens risici, kapitalstruktur samt kapital- og risikostyring.
Bankens offentliggørelse af oplysninger i henhold til søjle III sker
for Spar Nord Bank A/S, cvr. nr. 13737584 samt alle datterselskaber, som er fuldt konsoliderede (herefter ”Spar Nord”). Denne rapport for Spar Nord koncernen præsenteres på www.sparnord.dk/
risikorapport. Herudover er der oplysninger om koncernens risici
og risikostyring i årsrapporten for Spar Nord.
Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske
oplysningskrav i CRR forordningens artikel 431 til 455 samt Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og
solvensbehov. Risikorapporten giver en beskrivelse af de forskellige
typer af balanceførte og ikke-balanceførte risici, som koncernen er
eksponeret overfor. Herudover gennemgår rapporten koncernens
risiko- og kapitalstyring samt kapitalbasens sammensætning og
risici relateret hertil.
Rapportering i henhold til oplysningskravet sker på årsbasis i
forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet, mens det individuelle
solvensbehov offentliggøres kvartalsvis. Det er Spar Nords opfattelse, at de offentliggjorte oplysninger vil give markedsdeltagerne
et retvisende billede af bankens risikoprofil. Såfremt der måtte
ske hændelser der gør at offentliggjorte oplysninger ikke længere
er retvisende, vil Spar Nord offentliggøre supplerende oplysninger
så det sikres, at markedsdeltagerne kan danne sig et retvisende
billede af bankens risikoprofil.
Reglerne for kreditinstitutters kapitaldækning er fastsat i Europaparlamentets og -rådets direktiv 2013/36/EU (CRD) og forordning
nr. 575/2013 (CRR). Regelsættet udspringer af Basel III-reglerne og
fastsætter i de såkaldte Søjle III regler om offentliggørelse af kapitalkrav og risikostyring.
Yderligere henvisninger vedrørende oplysningsforpligtelser fremgår
af appendix A.
Spar Nord
3
Risikorapport 2014
2. FORRETNINGSMODEL
Spar Nord blev grundlagt i Aalborg i 1824 og har historisk været
funderet i det nordjyske område, hvor banken stadig er markedsledende. I perioden fra 2002 til 2010 har Spar Nord etableret og tilkøbt
27 lokale banker (filialer) uden for Nordjylland, og i 2012 fusionerede
banken med Sparbank med 23 filialer, således at banken i dag har et
landsdækkende distributionsnet med 71 filialer, hvor ca. 1.500 medarbejdere betjener ca. 385.000 kunder.
2.3
Endelig udbyder banken via konceptet SparXpres, som blev overtaget
fra Sparbank og videreført efter fusionen, bl.a. forbrugsfinansiering
via detailhandelsbutikker, gavekortløsninger via indkøbscentre og
cityforeninger samt direkte lån via hjemmesiden sparxpres.dk.
Spar Nord tilbyder alle former for finansielle ydelser, rådgivning og
produkter og har forretningsmæssigt fokus på private kunder samt
mindre og mellemstore virksomheder i de lokalområder, hvor banken er repræsenteret.
På privatkundesiden har Spar Nord fokus på helkunder – forstået
på den måde, at Spar Nord for kunder med sund økonomi ønsker at
være bank for hele familien og at varetage hele familiens engagementet. I det daglige virke har banken således fokus på at fastholde
eksisterende helkunder, gøre eksisterende delkunder til helkunder
samt tiltrække nye kunder med potentiale.
Spar Nord koncernen består af de to indtjeningsenheder Spar Nords
Lokale Banker og Handels- og Udlandsområdet samt et antal stabsog supportafdelinger i hovedsædet i Aalborg.
2.1
VISION
På erhvervssiden fokuserer Spar Nord på sunde virksomheder på
tværs af brancher. Det er således i vid udstrækning et spørgsmål
om lokal erhvervsstruktur og lokalt fokus, hvorledes branchefordelingen i de enkelte bankområder ser ud.
Spar Nords vision lyder: Gennem lokale frihedsgrader vil vi skabe
Danmarks mest attraktive bankkæde. Det vil vi for kunder, medarbejdere og aktionærer.
Dermed ønsker Spar Nord at signalere, hvordan banken drives
som en landsdækkende kæde af individuelle forretninger med stor
beslutningskompetence på områder som kundebetjening, markedsbearbejdning, fysisk placering og medarbejderforhold. Kun på kreditområdet er der alene tale om begrænset lokal beslutningskraft.
2.2
KUNDER
Spar Nords målgrupper er private kunder samt mindre og mellemstore virksomheder i de lokalområder, hvor banken er repræsenteret. Hertil kommer mindre og mellemstore pengeinstitutter, som
er en gros-kunder i Spar Nords Handels- og Udlandsområde.
På koncernniveau har Spar Nord en kreditmæssig eksponering kendetegnet ved en større end gennemsnitlig eksponering mod privatkunder og en god branchemæssig diversifikation i erhvervskundeporteføljen.
2.4
STRATEGIPLAN
DISTRIBUTION
Kernen i Spar Nords distributionsnet er de 71 lokale banker i hele
landet. Spar Nord lægger således stor vægt på den personlige rådgivning, som foregår i fysiske afdelinger – og supplerer denne med
velfungerende selvbetjeningsløsninger i form af netbank og mobile
platforme.
Spar Nords strategiske retning for årene 2014-15 er angivet i strategiplanen EN ENKEL BANK. Strategiplanen ligger i naturlig forlængelse af den geografiske ekspansion, koncernen gennemførte fra
2002 til 2010, og sætter bl.a. fokus på vækst i kundeantal, forretningsomfang og indtjening.
Handels- og Udlandsområdet betjener dels kunder fra Spar Nords
lokale banker, dels større private og institutionelle kunder med
ydelser inden for aktier, obligationer, rente- og valuta, kapitalforvaltning samt internationale transaktioner. Herudover kan en del
af aktiviteten på handels- og udlandsområdet henføres til Spar
Nords funktion som en gros-leverandør til mindre og mellemstore
pengeinstitutter i hele landet. Spar Nord Bank varetager således investerings- og valutaforretninger samt udenlandske transaktioner
for ca. 40 pengeinstitutter.
Konkret er der for perioden 2014-15 formuleret 3 strategiske indsatsområder med hver 3 strategiske mål.
Under overskriften ”Kunder og forretning” har Spar Nord et mål om
at tiltrække nye privat- og erhvervskunder samt øge det gennemsnitlige forretningsomfang.
Under overskriften ”Interne processer” er der formuleret mål om,
at mindst 65 pct. af rådgiverens tid skal være kundetid, og at der via
proces- og systemforbedringer skal frigøres 30 minutters kundetid
pr. rådgiver pr. dag. Endelig er der formuleret et mål om, at medarbejdernes anvendelse af standardsystemer skal øges.
Under overskriften ”Økonomi” har Spar Nord et mål om at forbedre
omkostningsprocenten til 55 og at fastholde nedskrivningsprocenten i den bedste tredjedel. Endelig er det formuleret som mål,
at egenkapitalforrentningen fra 2015 skal være på mindst 10 pct.
efter skat.
Spar Nord
4
Risikorapport 2014
3. RISIKOSTYRING
Risikotagning er et helt centralt element i bankdrift, og risikostyring
er et vigtigt fokusområde i hele Spar Nord. De forskellige risikotyper, som koncernen påtager sig, og de tiltag, der gøres for at styre
og monitorere udviklingen, gennemgås i de følgende afsnit.
3.1
3.2
RISIKOTYPER
De vigtigste risikotyper for koncernen er:
•
RISIKOERKLÆRINGER
Spar Nords bestyrelse og direktion har 5. februar 2015 godkendt
koncernens risikorapport for 2014.
•
Det er bestyrelsens vurdering, at Spar Nords risikostyring overholder de gældende regler og standarder, er passende og effektiv, og
er i overensstemmelse med bankens forretningsmodel. Det er endvidere bestyrelsens vurdering, at bankens risikostyringssystemer er
tilstrækkelige i forhold til Spar Nords risikoappetit og strategi, og
der herved sikres going concern.
•
Det er vurderingen, at beskrivelsen af Spar Nords overordnede
risikoprofil i tilknytning til bankens forretningsstrategi, forretningsmodel og nøgletal giver et retvisende billede af Spar Nords risikostyring, herunder af den vedtagne risikoprofil og risikoappetit.
•
Bestyrelsens vurdering udspringer af den af bestyrelsen vedtagne
forretningsmodel og strategi, samt materiale og rapporteringer
forelagt for bestyrelsen af direktionen, intern revision, koncernens
risikoansvarlige og complianceansvarlige.
3.3
RISIKOPROFIL
De risici, Spar Nord påtager sig, og risikoappetitten på de enkelte
risikotyper udspringer af koncernens overordnede strategiske
målsætninger, som er fastsat af bestyrelsen. Som supplement
hertil er der fastsat specifikke risikopolitikker, som fastlægger de
overordnede retningslinjer for håndtering og styring af risici. Disse
politikker gennemgås og godkendes af bestyrelsen mindst en gang
årligt.
Det er kernen i Spar Nords strategi, vision og værdigrundlag, at Spar
Nord ønsker at være en stærk og attraktiv bank for private kunder
samt mindre og mellemstore virksomheder i de lokalområder, hvor
banken er repræsenteret. Spar Nord ønsker en lønsom indtjening
baseret på en prissætning af koncernens produkter, der afspejler
den risiko og kapitalbinding, som Spar Nord påtager sig. Spar Nord
ønsker til stadighed og ud fra en helhedsvurdering af forretningsomfanget med kunder og modparter at fastholde et passende og
robust kapitalgrundlag, der understøtter forretningsmodellen.
Målet er, at der sikres en sammenhæng mellem bankens vision,
mission og strategi, og at banken til et hvert tidspunkt har en risikoprofil der står i et hensigtsmæssigt forhold til kapitalgrundlaget.
På baggrund af de overordnede risikopolitikker og risikoprofilen,
er der udarbejdet specifikke retningslinier på de væsentligste
risikoområder.
Bestyrelsens gennemgang af Spar Nords forretningsmodel og politikker viser, at de overordnede krav på de enkelte risikoområder på
en hensigtsmæssig måde er afspejlet i politikker og specificerede
grænser, herunder i bestyrelsens retningslinjer til direktionen
og videregivne beføjelser til andre organisatoriske enheder. De
specificerede grænser vurderes at være udformet, således at de er
gennemsigtige og kontrollerbare.
3.4
ANSVARSFORDELING
Spar Nord har en tostrenget ledelsesstruktur, hvor bestyrelsen
har formuleret et sæt af skriftlige retningslinjer til direktionen,
der klart specificerer ansvars- og dispositionsmuligheder for hvert
ledelsesniveau. Bestyrelsen fastsætter de overordnede politikker, mens direktionen er ansvarlig for koncernens daglige ledelse.
Koncernens ledelsesstruktur afspejler lovkravene for børsnoterede
danske selskaber samt Lov om finansiel virksomhed.
Gennemgangen viser endvidere, at de reelle risici ligger inden for
grænserne fastsat i de enkelte politikker og i videregivne beføjelser,
og det er på den baggrund bestyrelsens vurdering, at der er overensstemmelse mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer
og de reelle risici inden for de enkelte områder.
Bestyrelsen skal sikre, at koncernen har den rette organisation,
samt at der etableres risikopolitikker og grænser for alle væsentlige risikotyper. Derudover skal alle større kreditfaciliteter forelægges bestyrelsen til godkendelse. Bestyrelsen træffer også afgørelse
om generelle principper for håndtering og overvågning af risici. Der
rapporteres regelmæssigt til bestyrelsen med henblik på at give
bestyrelsen mulighed for at kontrollere, om de samlede risikopolitikker og de fastsatte grænser bliver overholdt.
For oplysninger og nøgletal vedrørende koncernens risikoprofil og
risikotolerance henvises til nærværende risikorapport samt årsrapportens afsnit vedrørende risici.
Spar Nord
Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at udlånskunder eller andre modparter misligholder deres betalingsforpligtelser,
herunder risiko relateret til kunder med finansielle problemer,
store engagementer, koncentrationsrisici og risiko på bevilgede,
ikke-udnyttede engagementer. Under kreditrisiko hører tillige
afviklings- og modpartsrisiko.
Markedsrisiko: Markedsrisiko er en samlet betegnelse for
risikoen for tab på grund af ændringer i kurser eller priser på
finansielle instrumenter.
Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at koncernens finansieringsomkostninger stiger, at koncernen afskæres fra at
indgå nye forretninger på grund af manglende finansiering eller,
at koncernen i yderste konsekvens bliver ude af stand til at honorere sine forpligtelser grundet manglende likviditet.
Operationel risiko: Risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og
systemmæssige fejl eller eksterne begivenheder, herunder juridiske risici, strategiske risici og omdømmerisici.
5
Risikorapport 2014
3. RISIKOSTYRING
Koncernens uafhængige revisor vælges på den ordinære generalforsamling for ét år ad gangen. Revisionens fokus drøftes årligt i
bestyrelsen efter indstilling fra revisionsudvalget.
RISIKOSTYRINGSORGANISATION
BESTYRELSE
Intern Revision
Bestyrelsen har nedsat et nominerings- og vederlagsudvalg med
tre bestyrelsesmedlemmer, heraf i henhold til lovgivningen ét medarbejdervalgt. Nominerings- og vederlagsudvalget har til formål at
forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens evaluerings- og
nomineringsproces samt behandlingen af emner vedrørende aflønning og risici relateret hertil. Der har i 2014 været afholdt to møder
i udvalget.
Revisionsudvalg
Nominerings- og
vederlagsudvalg
Risikoudvalg
Spar Nord har nedsat et risikoudvalg bestående af tre bestyrelsesmedlemmer. Risikoudvalget har i løbet af 2014 afholdt tre møder.
Risikoudvalget har en rådgivende rolle i fastlæggelsen af Spar Nords
risikoappetit og løbende vurdering af bankens risikoprofil
DIREKTION
Solvenskomite
Kreditkomite
Risikostyringsfunktion
Markedsrisikokomite
Compliance
Risikoudvalget har ligeledes en rådgivende rolle i forbindelse med
gennemgang og vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af
Spar Nords politikker, retningslinier og systemer.
Spar Nords
Lokale Banker
Kreditkontor
Økonomiafdeling
Juridisk
afdeling
Handels- og
Udlandsområdet
Kreditafdeling
Markedsrisiko
Operationel
risiko
Særlige
kreditter
Kapital- og
likviditetsrisiko
Kreditcontrolling
Direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse af koncernen. Dette
indebærer bl.a., at direktionen opstiller specifikke retningslinier for
koncernens risici og koncernens praksis vedrørende risikostyring.
Direktionen rapporterer regelmæssigt til bestyrelsen om koncernens risikoeksponering.
Direktionen har nedsat en række udvalg og komiteer, som på specifikke områder bidrager til koncernens risikostyring, og som forbereder sager og temaer til behandling i direktionen og bestyrelsen.
Analyse- og
Bonitetsafdeling
3.4.1KREDITKOMITE
System- og
Procesafdeling
Kreditsager, der ligger ud over Kreditkontorets bevillingsgrænser
eller er af principiel karakter, behandles i Kreditkomiteen. Komiteen,
der består af kreditdirektøren samt et medlem fra direktionen,
samles tre gange om ugen. Ofte vil sager, der har været behandlet i
Kreditkomitéen, blive forberedt til senere behandling i bestyrelsen.
Inkassoafdeling
Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg, som har til opgave at
overvåge og kontrollere regnskabs- og revisionsmæssige forhold
samt forberede bestyrelsens behandling af regnskabs- og revisionsrelaterede emner. Udvalget består af tre bestyrelsesmedlemmer,
heraf et medlem, som i lovens forstand besidder særlige kvalifikationer inden for revisions- og regnskabsforhold, og som desuden er
uafhængig.
3.4.2MARKEDSRISIKOKOMITE
Markedsrisikokomiteen består af repræsentanter fra direktionen,
Økonomiafdelingen samt Handels- og Udlandsområdet. Komiteen
mødes kvartalsvis og gennemgår udviklingen i bankens positioner
og risici samt likviditetssituationen sammen med forventningerne
til markedsudviklingen og fremtidige planer. Endvidere modtager
komiteen input fra et mere operationelt kapitalmarkedsudvalg, bl.a.
om hvilke forhold der bør drøftes principielt
Koncernens interne revisionsafdeling refererer til bestyrelsen og
rapporterer til bestyrelsen og direktionen. Intern revisions arbejde
tager udgangspunkt i den af bestyrelsen godkendte årsplan og om-
3.4.3SOLVENSKOMITE
fatter bl.a. stikprøvevis revision af forretningsgange og interne kontroller på væsentlige og risikofyldte områder, herunder i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen.
Spar Nord
Solvenskomiteen består af medlemmer fra direktionen, Kreditkontoret og Økonomiafdelingen. Komiteen har til formål at formulere
målsætninger og principper for opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og det individuelle solvensbehov. Solvenskomiteen indstiller det individuelle solvensbehov til godkendelse i bestyrelsen.
6
Risikorapport 2014
3. RISIKOSTYRING
3.4.4RISIKOSTYRINGSFUNKTION
3.5.2MARKEDSRISIKO
Der er etableret en risikostyringsfunktion, og udpeget en risikoansvarlig med specifikt ansvar for risikostyringsfunktionen. Risikostyringsfunktionens ansvarsområde omfatter koncernens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske
enheder samt risici hidrørende fra outsourcede funktioner. Funktionen er ansvarlig for, at risikostyringen i koncernen sker på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik over koncernens
risici og det samlede risikobillede. Den risikoansvarlige refererer til
direktionen og rapporterer til bestyrelsen, og bistår bestyrelsens
risikoudvalg i dets arbejde. Risikostyringsfunktionens arbejde tager
udgangspunkt i den af bestyrelsen godkendte årsplan.
Spar Nords bestyrelse fastlægger de overordnede politikker, rammer og principper, og Økonomiafdelingen har ansvaret for at overvåge og kontrollere, at koncernens markedsrisiko ligger inden for
de udstukne rammer.
Til styring af markedsrisici er der etableret et instrukshierarki med
tre niveauer. På første niveau definerer bestyrelsen rammerne for
koncernen. På næste niveau videredelegerer direktionen til koncernens øvrige enheder, hvoraf Handels- og Udlandsområdet er
markant største enhed. På tredje og sidste niveau tildeles de disponerende medarbejdere i Handels- og Udlandsområdet de rammer,
som de kan disponere indenfor.
3.4.5COMPLIANCE
3.5.3LIKVIDITETSRISIKO
Koncernens compliancefunktion har ansvar for at overvåge overholdelsen af finansiel lovgivning, branchestandarder og koncernens interne retningslinjer på alle områder. Funktionen refererer
til Direktionen, rapporterer til bestyrelsen og bemandes med complianceansvarlige samt repræsentanter fra et udsnit af koncernens
forretningsområder, som beskæftiger sig med decentrale complianceopgaver. Compliancefunktionens arbejde tager udgangspunkt i
den af bestyrelsen godkendte årsplan.
3.5
Likviditetsstyringen er opdelt i henholdsvis kortsigtet og langsigtet
likviditetsstyring. Styringen af den kortsigtede likviditet er placeret
i Handels- og Udlandsområdet, mens styringen af den langsigtede
likviditet er placeret i Økonomiafdelingen.
Styringen af koncernens samlede likviditet udgøres af en række
styringsmekanismer. For den kortsigtede likviditet anvendes et fast
mål for den daglige likviditetsbuffer kombineret med stresstest.
Den langsigtede likviditet styres gennem fokus på den strategiske
likviditet og ligeledes gennem anvendelse af stresstest.
DAGLIG STYRING AF RISICI
3.5.1KREDITRISIKO
3.5.4
Den daglige styring af kreditrisiko varetages af kunderådgiverne i
samarbejde med de lokale direktører. Decentrale bevillingsretter er
på op til 10 mio. kr. og afhænger af kompetencer og behov. Engagementer, der størrelsesmæssigt overstiger de decentrale bevillingsretter overgår til behandling i Kreditkontoret eller kreditkomiteen,
og alle engagementer over 60 mio. kr. samt nye engagementer over
30 mio. kr. skal bevilges af bestyrelsen.
OPERATIONEL RISIKO
Operationelle risici styres gennem forretningsgange og procedurer,
IT-systemer og kontrolforanstaltninger. Ansvaret for risikostyringen
i denne forbindelse ligger hos de ansvarlige enheder. Der skal udarbejdes risikovurderinger af de enkelte projekter med hensyn til risici, mulige konsekvenser og tiltag til at begrænse disse risici. Spar
Nords sikkerhedspolitik, herunder IT-sikkerhedspolitik revideres
årligt og godkendes af bestyrelsen.
Den overordnede overvågning af koncernens kreditrisiko varetages
af Bonitetsfunktionen, som overvåger udviklingen i alle engagementers kreditbonitet og gennemfører en systematisk bonitetskontrol af hele engagementsporteføljen.
3.5.5BEREDSKABSPLANER
Koncernen har beredskabsplaner til håndtering af de kritiske områder, eksempelvis på kapital- og likviditetsområdet. Koncernen har
ligeledes beredskabsplaner til håndtering af en situation med længerevarende IT-nedbrud.
Der er indført ratingsystemer i hele koncernen, der anvendes i den
decentrale kreditgivning, bl.a. således at der kan bevilges større
udvidelser til kunder i de bedste ratinggrupper end til kunder i de
svagere ratinggrupper.
3.5.6RAPPORTERING
Risiko- og afviklingslines til finansielle modparter bevilges ud fra
et instrukshieraki i tre niveauer, bestående af bestyrelsen, kreditkomiteen og direktøren for Handels- og Udlandsområdet, hvor bevillingsretten er tilpasset de enkelte niveauer. Opfølgningen på lines
bliver foretaget af bankens Økonomiafdeling, hvilket sikrer funktionsadskillelsen. Alle lines vurderes løbende af Handels- og Udlandsområdet, bl.a. med udgangspunkt i den finansielle modparts
årsregnskab eller med udgangspunkt i modpartens rating. Engagementer bevilget af bestyrelsen genindstilles som minimum hvert år
og øvrige engagementer genindstilles som minimum hvert 3. år.
Spar Nord
Der anvendes væsentlige ressourcer for løbende at sikre en tilstrækkelig risikorapportering, herunder opfølgning på lovgivnings- og ledelsesmæssige risikorammer. Rapporteringen til bankens ledelse
og relevante interessenter foretages efter faste retningslinjer.
Bestyrelsen modtager løbende rapportering på alle de væsentligste
risikoområder.
7
Risikorapport 2014
3. RISIKOSTYRING
ÅRLIG RAPPORTERING/GODKENDELSE
KVARTALSVIS RAPPORTERING/GODKENDELSE
Aktivgennemgang
Detaljeret gennemgang og analyse af koncernens aktiver, herunder en specifik gennemgang af enkeltengagementer samt en
analyse og vurdering af den fremtidige udvikling på væsentlige
brancher eller aktivområder.
Bonitetsrapport
Detaljeret analyse af udviklingen i engagement og nedskrivninger
og tab, herunder porteføljeanalyser på ratingkategorier, størrelse,
geografi mv. Ligeledes opfølgning på alle overtræk over 1 mio. kr.
(månedligt).
Operationel risiko
Gennemgang af koncernens operationelle risici og foranstaltninger til at imødegå disse.
Svage engagementer
Rapport med alle svage engagementer større end 25 mio. kr., hvor
de gennemgås enkeltvis.
Risikopolitikker og retningslinier
Gennemgang af koncernens risikopolitikker og retningslinier på
de enkelte risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko mv.) og
vurdering af behovet for at foretage tilpasninger.
Store eksponeringer
Oversigt over engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af koncernens kapitalgrundlag og summen af disse engagementer, samt
hvor mange procent denne sum udgør af kapitalgrundlaget.
Individuelt solvensbehov
Vurdering af koncernens risikoprofil og opgørelse af det
tilstrækkelige kapitalgrundlag. Udvidet version af den rapport,
der udarbejdes kvartalsvis, herunder gennemgang af proces og
vurdering af anvendte parametre.
Markedsrisiko
Gennemgang og analyse af blandt andet koncernens aktuelle
rente-, aktie- og valutarisiko, herunder den historiske udvikling
i udnyttelsen af de bestyrelsesfastsatte rammer og instrukser
(månedligt).
Opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici
Samlet opgørelse og vurdering af koncernens likviditetsposi¬tion
og likviditetsrisici. Vurderingen understøtter koncernens likviditetsstyring og indgår som element i opgørelse af individuelt
solvensbehov.
Likviditetsrisiko
Gennemgang og analyse af koncernens kort- og langsigtede likviditetsrisiko, herunder koncernens likviditetsstresstest samt udviklingen i den historiske udnyttelse af de lovgivningsmæssige og
bestyrelsesfastsatte rammer og instrukser (månedligt).
Direktionens risikoredegørelse
Samlet risikoredegørelse for bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder.
Risikoredegørelsen skal være grundlag for og understøtte
bestyrelsens overordnede styring af virksomheden, herunder
i forbindelse med bestyrelsens fastsættelse af koncernens
risikoappetit, godkendelse af politikker og retningslinjer samt i
forbindelse med koncernens organisering og brug af it-systemer.
Individuelt solvensbehov
Vurdering af risikoprofilen og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Rapporten indeholder konklusioner på koncernens
stresstest og vurdering af kapitalbehovet for de enkelte risici.
Redegørelse fra Risikostyringsfunktion
Risikostyringsfunktionens redegørelse til bestyrelsen om koncernens risikostyring. Redegørelsen indgår som en del af bestyrelsens samlede vurderingsgrundlag i sammenhæng med direktionens risikoredegørelse.
It-risiko
Gennemgang og opfølgning på koncernens it-sikkerhed og stabilitet på koncernens it-systemer, herunder opfølgning på de outsourcede udviklingsprojekter.
Kapitalforhold
Analyse af koncernens kapitalmæssige forhold, herunder udvikling i den samlede risikoeksponering og kapitalgrundlag.
Rapportering fra Risikostyringsfunktion
Opfølgning på koncernens risikoappetit, og opfølgning på årsplanen (halvårlig).
Redegørelse fra Compliance
Redegørelse om Compliancefunktionens arbejde og koncernens generelle compliance.
Rapportering fra Compliance
Gennemgang af de væsentligste compliancekontroller samt status
på igangværende opgaver.
Budget
Gennem udarbejdelse af koncernens budget afdækkes de forretningsmæssige og strategiske risici.
Forecast
Forecast opdateres regelmæssigt med henblik på at sikre løbende
opfølgning på de forretningsmæssige resultater samt fremskrivninger på resultat, balance, likviditet og kapitalforhold.
Spar Nord
8
Risikorapport 2014
4. KAPITALSTYRING OG SOLVENSBEHOV
Spar Nord har licens til at drive bankvirksomhed og er som følge
heraf underlagt danske og europæisk lovgivning som fastsætter det
samlede kapitalkrav, som finder anvendelse på såvel moderselskabet som på koncernen.
4.1
Reglerne indeholder en række ændringer i definition af og krav
til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på udlånsgearing
samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Endelig indeholder
reglerne bl.a. elementer inden for god selskabsledelse (corporate
governance) samt en stramning af kravene til Finanstilsynets sanktionsmuligheder over for institutter, der ikke overholder kravene.
KAPITALPOLITIK
Spar Nord har vedtaget en række politikker og retningslinier, der
skal sikre at koncernen til enhver tid råder over den kapital, der er
tilstrækkelig til at overholde lovgivningens krav samt understøtte
fremtidige aktiviteter og vækst. En del af formålet med retningslinier og målsætninger er at sikre, at banken vil kunne modstå konjunkturtilbageslag, uventet store kredittab og store negative ændringer i værdien af de markedsrisikorelaterede positioner.
4.2
De nye europæiske kapitaldækningsregler CRD IV og CRR trådte i
kraft pr. 1. januar 2014. Reglerne indeholder omfattende overgangsog indfasningsbestemmelser vedrørende bl.a. kapital- og likviditetskravene således, at disse indfases gradvist i perioden frem til 2019.
CRR fastsætter en række detaljerede krav om mere og bedre kapital, som skal gøre kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere
tab uden at blive insolvente. Det højere krav til kvalitet og omfang af
egentlig kernekapital er et centralt element i forordningen. Reglerne
stiller en række objektive kriterier, som de enkelte kapitalinstrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i de enkelte kategorier af kapitalkrav (hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital
og supplerende lånekapital), bl.a. er kravene til hybrid kernekapital
strammet betydeligt.
STYRING, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING
Spar Nords kapitalstyring har til formål at styre koncernens samlede
kapital i forhold til den risikoprofil, koncernen har valgt. Koncernens
kapitalmålsætninger skal sikre, at koncernen til enhver tid råder
over såvel kapital som likviditet, der er tilstrækkelig til at overholde
lovgivningens krav samt understøtte fremtidige aktiviteter og vækst.
Koncernens kapitalmålsætninger skal sikre, at der altid kan leves
op til CRR, som foreskriver krav om en samlet kapitalprocent på
minimum 8.
CRR bevirker en stigning i minimumskapitalkravet til pengeinstitutterne. Minimumskapitalkravet for egentlig kernekapital vil blive
løftet fra de nuværende 4 pct. af den samlede risikoeksponering til 4,5 pct. i 2015. Samtidig hermed forhøjes kravet til
kernekapitalen, som udover egentlig kernekapital, omfatter andre
kapitalformer, der er uden udløbsdato, og som er efterstillet alle
bankens kreditorer. Kernekapitalen skal fremover udgøre mindst 6
pct. af den samlede risikoeksponering, i forhold til det nuværende
krav i dag på 5,5 pct. Kravet om en samlet kapitalprocent er uændret
på 8.
I henhold til Lov om finansiel virksomhed er der endvidere krav om,
at et pengeinstitut skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav samt
beregne det individuelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov dækker over et eventuelt yderligere kapitalkrav, der skal
dække alle relevante risici, herunder risici som ikke er tilstrækkeligt dækket af minimumskapitalen på 8 pct. Det drejer sig eksempelvis om forretningsrisici samt særlige kreditrisici.
Det er Spar Nords vurdering, at koncernens egentlige kernekapitalsprocent ved fuld indfasning af CRR reglementet vil være 11,8
pct. pr. 31. december 2014. Dette svarer til en reducering på 1,2 pct.
set i forhold til 13,0 pct., der er beregnet ud fra overgangsreglerne
til CRR. Det er vurderingen, at Spar Nord ikke vil opgøre en egentlig kernekapitalprocent, der er lavere end målet på minimum 12
pct. Det forventes, at Spar Nords fremtidige overskud vil mere end
opveje den negative påvirkning afledt af CRR. Overgangsreglerne vil
i 2015 skærpe reglerne for fradrag for kapitalandele. Afledt heraf vil
Spar Nords egentlige kernekapitalsprocent blive reduceret med 0,3
pct. i 2015. Det er kun regelsættets påvirkning isoleret set, der er
taget hensyn til.
Spar Nord har en målsætning om en egentlig kernekapitalprocent
på minimum 12 og en kapitalprocent på minimum 15. Derudover er
det bankens mål at have en kapitalprocent på minimum 3 procentpoint højere end bankens individuelle solvensbehov.
4.2.1
BETYDNINGEN AF FREMTIDIGE REGLER TIL KAPITALKRAV
CRD IV og CRR udgør grundstenene i den europæiske regulering af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og har i 2014 erstattet de
eksisterende direktiver om udøvelse af virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab og de nationale implementeringer
heraf i medlemsstaterne.
Fra 2015 er der endvidere krav om, at banken skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav. En nærmere beskrivelse af det fremtidige
kapitalkrav fremgår af afsnit 4.7.
CRD IV og CRR er den europæiske implementering af Basel IIIreglerne og har, ud over implementering af Basel III, til formål at
skabe et ensartet fælleseuropæisk grundlag for udøvelse af virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab og konkurrence mellem sådanne virksomheder. Det opnås ved i vidt omfang
at erstatte direktivformen og nationale implementeringer deraf med
en forordning, som er direkte gældende i medlemsstaterne.
Spar Nord
4.3
UDVIKLING I 2014
Ved udgangen af 2014 har Spar Nord en egentlig kernekapitalprocent 13,0, en kernekapitalprocent inkl. hybrid kernekapital på 13,3,
en kapitalprocent på 15,0 og et individuelt solvensbehov på 9,7 pct.
9
Risikorapport 2014
4. KAPITALSTYRING OG SOLVENSBEHOV
OPGØRELSE AF KAPITALGRUNDLAG
KAPITALPROCENTER
Mio. kr.
Pct.
2014
Egentlig kernekapitalprocent
2014
2013
1.255,31.255,3
Aktiekapital
571,4507,4
Andre reserver
5.116,94.681,2
Overført resultat
89,4
0,0
Opskrivningshenlæggelser
-200,8-125,5
- Foreslået udbytte
-182,8-213,9
- Immaterielle aktiver
-37,0-37,0
- Goodwill i ass. virksomheder
-60,3
0,0
- Fradrag for kapitalandele i ass. virksomheder
-5,1
0,0
- Fradrag for kapitalandele >10 pct. -83,9
0,0
- Fradrag for summen af kapitalandele
< 10 pct.
-19,4-22,4
- Udskudte skatteaktiver *)
-26,2
0,0
- Forsigtig værdiansættelse
2013
13,014,1
13,317,4
Kernekapitalprocent - inkl. hybrid kapital
Kapitalprocent
15,019,4
Individuel solvensprocent
9,7
10,0
4.4
Figur 4.1
KAPITALGRUNDLAG
Kapitalgrundlaget er indtrådt som en ny term i forbindelse med indførslen af CRR. I forlængelse heraf kan det nævnes, at tilsvarende
term i 2013 var basiskapitalen.
- Forskel i værdiansættelse samt værdiændring
-9,6
0,0
i forpligtelser og sikringsinstrumenter
-20,5
0,0
- Regulering tilladt beholdning egne aktier
- Egne aktier kunder har erhvervet -3,5
-4,0
på basis af lånefinansiering
Egentlig kernekapital efter primære6.383,96.041,1
fradrag
-120,6-379,7
- Fradrag for kapitalandele i ass. virksomheder
- Fradrag for kapitalandele >10 pct. -10,2-32,4
-167,8
-1,1
- Fradrag for summen af kapitalandele
< 10 pct.
- Forskel i værdiansættelse samt værdiændring
0,0
-4,7
i forpligtelser og sikringsinstrumenter
430,7549,0
- Hybrid kernekapital **)
0,0
1.264,7
- Hybrid kernekapital ***)
Kernekapital, inkl. hybrid
6.516,07.436,9
kernekapital, efter fradrag
1.148,81.150,4
- Supplerende kapital
0,0
88,8
- Opskrivningshenlæggelser
-120,6-379,7
- Fradrag for kapitalandele i ass. virksomheder
- Fradrag for kapitalandele >10 pct. -10,2-32,4
-167,8
-1,1
- Fradrag for summen af kapitalandele
< 10 pct.
7.366,28.262,9
Kapitalgrundlag efter fradrag
Kapitalgrundlaget består overordnet af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital samt supplerende kapital.
4.4.1
INSTRUMENTER, DER KAN MEDREGNES I
KAPITALGRUNDLAGET
Et af hovedformålene med lovgivningen, vedtaget ved CRR reglementet, er at styrke kvaliteten af den udstedte efterstillede kapital,
som kan indregnes i kapitalgrundlaget. CRR indeholder således
strengere kriterier for indregning af instrumenter i kernekapitalen og
i den supplerende lånekapital. I forhold til definitionen af kernekapital
og supplerende lånekapital er de eneste instrumenter, der kan medtages, de instrumenter, som pengeinstitutterne ikke har incitament
til at indfri. Instrumenter med renteforøgelsesklausuler kan eksempelvis ikke medregnes. Dog kan de delvis indregnes i overgangsperioden. I henhold til CRR skal instrumenter, som ikke længere opfylder
kravene til indregning i kernekapital eller supplerende lånekapital,
udfases. Derudover skal instrumenter, for hvilke der er et incitament
til indfrielse, udfases, efterhånden som de udløber.
*) **)
***)
Vedrører særunderskud i datterselskab, jf. årsrapport note 37.
Indregnet med 80 pct. jf. Finanstilsynets notat 20.12.13 ”Overgangsregler for
krav ifølge CRR”.
Udstedt under lov om statslig kapitalindskud i kreditinstitutter.
4.4.3
Der er moderate incitamenter for indfrielse af bankens nuværende
hybride kernekapital, og overgangsreglerne er derfor gældende
herfor. Derfor medregnes kun 80 pct. af værdien.
Figur 4.2
UDVIKLING I KAPITALGRUNDLAGET 2014
Kapitalgrundlaget er reduceret med 896,7 mio. kr. i 2014. Reduceringen skyldes hovedsageligt indfrielse af statslig hybrid kapital
svarende til 1.264,7 mio. kr. Herudover har andre reserver, opskrivningshenlæggelser samt årets overførte resultat, der er indregnet i
egenkapitalen, haft en positiv effekt på 500,3 mio. kr.
Bankens supplerende lånekapital er etableret med vilkår, der lever
op til kravene for indregning i kapitalgrundlaget under CRR.
Der er foreslået udbytte svarende til 1,60 kr. pr aktie. Dette har en
negativ effekt i forhold til 2013 på 75,3 mio. kr.
4.4.2
OPGJORT KAPITALGRUNDLAG
Kapitalgrundlaget omfatter egentlig kernekapital og efterstillet kapital i form af hybrid kernekapital og supplerende kapital. Egentlig kernekapital afspejler den regnskabsmæssige egenkapital. Der
sker dog en række fradrag i den egentlige kernekapital. Det væsentligste fradrag er hensættelse til udbytte i henhold til udbyttepolitikken.
De nye regler i henhold til CRR påvirker fradragene for kapitalandele. Påvirkningen er positiv for Spar Nord og giver en effekt på 79,9
mio. kr, trods kapitalandelenes værdi er steget i 2014.
CRR har også påvirket kapitalgrundlaget i negativ retning på flere
parametre. Den væsentligste sker i form af skærpede krav for udstedt hybrid kapital. Spar Nords udstedte hybrid kapital opfylder ikke
reglerne for fuld indregning, hvorfor den hybride kapital er medregnet med 80 pct. af værdien. Dette giver en samlet reduktion i kapitalgrundlaget på 118,3 mio. kr. Udfasningen er den væsentligste
årsag til reduktion i den medregnede hybride kernekapital.
Kapitalgrundlaget er karakteriseret ved, at indskyderne, herunder
aktionærer og besiddere af den indregnede kapital, er efterstillet de
almindelige kreditorer, hvis banken går konkurs. Udviklingen i kapitalgrundlaget er hovedsageligt påvirket af årets resultat, optagelse
og indfrielse af efterstillet kapitalindskud samt udbytte- og tilbagekøbspolitik. Kapitalgrundlaget indgår i beregningsgrundlaget
for kapitalprocenten.
Spar Nord
10
Risikorapport 2014
4. KAPITALSTYRING OG SOLVENSBEHOV
Der er yderligere skærpelser i CRR, der reducerer kapitalgrundlaget sammenlignet med 2013. Herunder eksempelvis forsigtig værdiansættelse af aktiver samt fradrag for ramme til handel med egne
aktier og udstedt efterstillet kapital. Dette har medført en samlet
reduktion på 56,3 mio. kr.
Den samlede risikoeksponering er i 2014 forøget med 6.307,8 mio.
kr., således at den ultimo 2014 ender på 49.004,5 mio. kr.
Den samlede risikoeksponering for kreditrisiko er i 2014 forøget
med 6.104,7 mio. kr., svarende til en forøgelse i kapitalkravet med
488,3 mio. kr. Forøgelsen af risikoeksponeringerne for kreditrisiko
er primært forårsaget af overgangen til CRR, samt en forøgelse af
garantier i relation til den igangværende konverteringsaktivitet.
Overskud i associerede virksomheder samt udviklingen i immaterielle aktiver har påvirket kapitalgrundlaget med 95,2 mio. kr. i positiv
retning.
Overgangen til CRR, hvor der er indført to nye eksponeringskategorier kombineret med en skærpet definition af kriterierne for misligholdelse, har medført flytning af eksponeringer mellem eksponeringskategorierne.
Der er ikke sket nye udstedelser af efterstillet kapital i 2014.
4.5
DEN SAMLEDE RISIKOEKSPONERING
Den samlede risikoeksponering er et vigtigt mål, som bl.a. anvendes
ved fastsættelse af minimumskapitalkravet, og endvidere anvendes
i beregning af de vigtigste risikonøgletal som bankens kapitalprocenter og individuelt solvensbehov.
Derudover er risikoeksponeringen påvirket af muligheden for at
kunne risikovægte den del af bankens væsentlige kapitalandele, der
udgør højest 10 pct. af bankens egentlige kernekapital med 250 pct.
Det øgede kapitalkrav relateret til OTC-forretninger med finansielle
modparter (CVA) er tillagt den beregnede modpartsrisiko og udgør
en risikoeksponering på 327,1 mio. kr.
Den samlede risikoeksponering påvirkes af forskellige faktorer,
bl.a. fordelingen af krediteksponering på kundetyper og produkter.
Koncernen opgør den samlede risikoeksponering for kreditrisiko
og markedsrisiko med udgangspunkt i standardmetoden. Til beregning af modpartsrisikoen anvendes markedsværdimetoden, mens
risikoeksponeringen mod operationel risiko tager udgangspunkt i
basisindikatormetoden. Derudover benytter Spar Nord den udbyggede metode for finansielle sikkerheder.
Den samlede risikoeksponering for markedsrisiko viser i 2014 en
svag forøgelse til 3.834,3 mio. kr. Forøgelsen dækker over en stigning i gældsinstrumenter på 320,5 mio. kr., som primært er forårsaget af en forøgelse i den samlede obligationsbeholdning. Aktierisikoen og valutarisikoen er reduceret med i alt 275,5 mio. kr.
Den samlede risikoeksponering for operationel risiko er i 2014
forøget med 158,5 mio. kr. til i alt 5.716,0 mio. kr.
Som det fremgår af figur 4.3, kan størstedelen af det samlede kapitalkrav (80,5 pct.) henføres til kreditrisiko.
Nedenstående figur viser ændringerne i den samlede risikoeksponering fra 2013 til 2014.
DEN SAMLEDE RISIKOEKSPONERING
Kapitalkrav *)
2014
2013
Mio. kr.
Risikoeksponering
2014
2013
ÆNDRING I DEN SAMLEDE RISIKOEKSPONERING
Kreditrisiko
- Centralreg. eller centralbanker
0,00,00,00,0
Mio. kr.
- Regionale eller lokale myndigheder0,00,00,00,0
- Offentlige enheder
0,60,47,14,6
- Institutter
- Erhverv mv.
1.068,4 1.131,913.354,914.148,5
- Detailkunder
1.181,2 1.136,814.765,714.209,8
- Eksp. sikret med pant i fast ejd.
- Eksp. i mislighold
143,2
- Højrisikoeksponeringer
99,20,0
1.239,60,0
- Eksp. med kortsigtet rating
22,10,0
276,40,0
- Kollektive inv. ordninger
0,60,08,30,1
- Aktieeksponeringer
182,60,0
2.282,00,0
- Andre eksponeringer
105,9
95,81.324,41.197,9
- Modpartsrisiko
191,3
94,72.391,81.183,9
Kreditrisiko i alt
3.156,3 2.668,039.454,233.349,5
Markedsrisiko
- Gældsinstrumenter
273,8 248,13.422,63.102,1
- Aktier mv.
18,6 32,8232,5410,8
- Valutarisiko
14,3 22,1178,8276,0
- Råvarerisiko
0,00,10,40,8
Markedsrisiko i alt
306,7 303,13.834,33.789,7
Operationel risiko i alt
457,4 444,65.716,05.557,5
I alt
3.920,4 3.415,749.004,542.696,7
65,0
45
159
Markedsrisiko
Operationel
risiko
46.000
96,2 104,71.202,21.308,1
13,91.789,7 173,8
*) Kapitalkrav er beregnet som 8 pct. af risikoeksponeringen
Spar Nord
49.000
89,8 812,11.122,8
43.000
40.000
6.105
42.697
Risikoeksponering
2013
49.005
Kreditrisiko
Risikoeksponering
2014
Figur 4.4
Figur 4.3
11
Risikorapport 2014
4. KAPITALSTYRING OG SOLVENSBEHOV
4.6
De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter bankens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at
bankens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen finder, at banken har påtaget sig.
INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV
Banken anvender den såkaldte 8+ model, som Finanstilsynet anviser i sin vejledning. En 8+ tilgang betyder, at der tages udgangspunkt i minimums-kapitalkravet på 8 pct. af den samlede risikoeksponering (søjle I) med tillæg for risici og forhold, der ikke fuldt ud
afspejles i opgørelsen af den samlede risikoeksponering. Med andre
ord antages almindelige risici at være dækket af 8 pct.-kravet, og
der skal derfor tages stilling til, i hvilket omfang et institut har risici
derudover, som nødvendiggør et tillæg i det internt opgjorte solvensbehov (søjle II).
Det tilstrækkelige kapitalgrundlag er ultimo 2014 opgjort til 4,8 mia.
kr., hvilket er 0,5 mia. kr. højere end ultimo 2013.
Koncernens samlede risikoeksponering steg fra 42,7 mia. kr. ultimo
2013 til 49,0 mia. kr. ultimo 2014, men solvensbehovet opgjort i procent er reduceret fra 10,0 til 9,7.
I Finanstilsynets vejledning er der opstillet benchmarks inden for
en række risikoområder for, hvornår Finanstilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkeligt, og der dermed skal
afsættes tillæg i det internt opgjorte solvensbehov. Endvidere er der
så vidt muligt opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse
inden for de enkelte risikoområder.
KAPITALKRAVET FORDELT PÅ RISIKOOMRÅDER 2014
Koncern
Tilstrækkeligt
kapitalgrundlag
Mio. kr. / pct.
Med afsæt i Finanstilsynets vejledning fastsætter bestyrelsen efter
indstilling fra solvenskomiteen bankens tilstrækkelige kapitalgrundlag og individuelle solvensbehov.
Bankens opgørelsesmetode følger Finanstilsynets vejledning og
er baseret på en vurdering af bankens risici inden for følgende 8
hovedområder, hvoraf de 7 første er direkte kommenteret i Finanstilsynets vejledning:
Koncern
Kapitalkrav
Moderselskab
Tilstrækkeligt
kapitalgrundlag
Moderselskab
Kapitalkrav
Kreditrisiko
3.784,3
7,7
3.891,4
7,8
Markedsrisiko
409,1
0,8
409,8
0,8
Operationel risiko
457,3
0,9
415,4
0,8
Øvrige risici
114,1
0,3
114,1
0,3
Evt. tillæg, som
skyldes lovbestemte krav
0,00,00,00,0
I alt
4.764,8
9,7
4.830,7
9,7
KAPITALKRAVET FORDELT PÅ RISIKOOMRÅDER 2013
Koncern
Tilstrækkelig
kapitalgrundlag
Mio. kr. / pct.
1. Indtjening
2. Udlånsvækst
3. Kreditrisici
- Kreditrisiko for store kunder med finansielle problemer
- Koncentrationsrisiko: Individuelle kunder
- Koncentrationsrisici: Brancher
- Koncentration på sikkerheder
- Koncentration på geografi
- Koncentration på privat/erhverv
- Øvrige kreditrisici
4. Markedsrisici
- Renterisiko
- Aktierisiko
- Valutarisiko
5. Likviditetsrisici
6. Operationelle risici
7. Gearing
8. Øvrige risici
- Bankens forretningsprofil
- Kapitalfremskaffelse
- Strategiske risici
- Omdømmerisici
- Ejendomme
- Øvrige
Koncern
Kapitalkrav
Moderselskab
Tilstrækkelig
kapitalgrundlag
Moderselskab
Kapitalkrav
Kreditrisiko
3.235,0
7,6
3.316,0
7,7
Markedsrisiko
586,6
1,4
591,4
1,4
Operationel risiko
444,6
1,0
398,1
0,9
Øvrige risici
0,00,00,00,0
Evt. tillæg, som
skyldes lovbestemte krav
0,00,00,00,0
I alt
4.266,2
10,0
4.305,5
10,0
4.7
Figur 4.5
KAPITALBUFFER
I kraft af implementering af kapitalkravsdirektivet CRD IV i lov om
finansiel virksomhed, er danske pengeinstitutter forpligtet til at
skulle overholde flere bufferkrav. Fælles for alle bufferne er, at det
alene er egentlig kernekapital, der må anvendes til at opfylde kapitalkravet.
Hvis et pengeinstitut ikke opfylder kapitalkravet til bufferne, vil det
medføre begrænsninger i pengeinstituttets mulighed for at foretage
udbyttebetalinger og andre udlodninger.
Det kombinerede kapitalbufferkrav er summen af den samlede
egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om
en kapitalbevaringsbuffer, en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer.
Fastsættelsen af de enkelte områders indflydelse på kapitalbehovet
er beregnet direkte via de metoder, som Finanstilsynet har anvist i
vejledningen, og via supplerende beregninger. På enkelte risikoområder har ledelsen foretaget en skønsmæssig vurdering.
Spar Nord
12
Risikorapport 2014
4. KAPITALSTYRING OG SOLVENSBEHOV
INDFASNING BUFFERKRAV 2015-2019
KREDITEKSPONERING GEOGRAFISK
Pct.
Moder
Pct.
5
4
3
2
1
0
2015
2016
Kapitalbevaringsbuffer
2017
2018
2019
Kontracyklisk buffer
Figur 4.6
Koncern
Danmark
95,295,3
Storbritannien
1,31,2
Tyskland
0,90,9
Sverige
0,70,7
Finland
0,50,4
Luxembourg
0,30,3
Norge
0,20,2
Spanien
0,30,2
Schweiz
0,20,2
Frankrig
0,10,1
USA
0,10,1
Øvrige lande
0,40,4
I 2015 er kapitalbevaringsbufferen 0 pct. i Danmark. Pr. 1. januar
2016 vil kapitalbevaringsbufferen udgøre 0,625 pct. af den samlede
risikoeksponering. Når kapitalbevaringsbufferen er fuldt indfaset
den 1. januar 2019, vil kravet til kapitalbevaringsbufferen udgøre 2,5
pct. af den samlede risikoeksponering.
Figur 4.8
Den institutspecifikke kontracykliske buffersats for indenlandske og
udenlandske eksponeringer forventes i 2015 at udgøre mindre end
0,1 pct. Der forventes ikke kapitalkrav til systemiske risici, hvorfor
det kombinerede bufferkrav i 2015 ligeledes forventes mindre end
0,1 pct.
Den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer kan Erhvervs- og
Vækstministeren og andre tilsynsmyndigheder i EU/EØS-området
fastsætte, hvis udlånsvæksten resulterer i øgede samfundsøkonomiske risici. Den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer kan
som udgangspunkt udgøre mellem 0 pct. og 2,5 pct. af den samlede
risikoeksponering, når der er sket fuld indfasning i 2019, men kan
i 2015 udgøre op til 0,5 pct. af den samlede risikoeksponering, hvis
tilsynsmyndighederne finder grundlag for at indføre et sådant krav.
4.7.1
OVERDÆKNING I FORHOLD TIL LOVKRAV OG
KAPITALMÅLSÆTNINGER
Kapitalprocenten på koncernniveau var ultimo 2014 på 15,0 svarende
til en overdækning på 5,3 procentpoint i forhold til det individuelle
solvensbehov.
Overdækningen faldt dermed fra 9,4 procentpoint ultimo 2013 til 5,3
procentpoint ultimo 2014.
En systemisk buffer kan fastsættes af Erhvervs- og Vækstministeren til brug for at forebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske
systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af
CRR. Reglerne om systemiske buffere træder i kraft 1. januar 2015.
Reglerne vil i første omgang blive anvendt til at fastsætte systemiske buffere for de såkaldte SIFI-institutter. Spar Nord er ikke et
SIFI-institut.
OVERDÆKNING I FORHOLD TIL LOVKRAV
Koncern
2014
Moderselskab Koncern
2014
2013
Moderselskab
2013
Kapitalgrundlag efter fradrag (mio.kr.)
7.366,27.420,78.262,98.232,4
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag (mio. 4.764,84.830,74.266,24.305,5
kr.)
Overdækning (mio. kr.)
2.601,42.590,03.996,73.926,9
Kapitalprocent
15,014,919,419,1
Individuelt solvensbehov (pct.)
9,7 9,710,010,0
På baggrund af den geografiske fordeling af bankens kreditrisici er
kapitalkravet til den kontracykliske buffer pr. 21.12.14. opgjort til:
Overdækning (procentpoint)
5,35,29,49,1
KONTRACYKLISK BUFFER
Kapitalmålsætningen er, at kapitalprocenten som minimum skal
ligge 3,0 procentpoint over det individuelle solvensbehov. Med en
overdækning på 5,3 procentpoint ultimo 2014 ligger koncernens
overdækning således pænt over målsætningen.
Moder
Koncern
Den samlede risikoeksponering, mio.41.482,242.820,9
kr.
0,00,0
Institutspecifik kontracyklisk buffersats,
pct.
Figur 4.9
0,00,0
Institutspecifik kontracyklisk bufferkrav,
mio. kr.
Målt i beløb havde banken ultimo 2014 en kapitalmæssig overdækning på 2,6 mia. kr., jf. efterfølgende figur.
Figur 4.7
Den geografiske fordeling af krediteksponeringer, der er relevant
for beregning af den kontracykliske buffer udgør:
Spar Nord
13
Risikorapport 2014
4. KAPITALSTYRING OG SOLVENSBEHOV
Spar Nord har gjort flere tiltag for at tage højde for overdreven gearingsrisiko. Udover at have fastsat en tærskelværdi og procedure for
opgørelse af gearingsgraden, så er der defineret retningslinier, for
hvilke tiltag, der eventuelt skal gøres, såfremt gearingsgraden falder til et niveau under tærskelværdien. Herudover er der udarbejdet
metoder til at måle risici for overdreven gearing samt metoder til at
vurdere væsentlige ændringer for gearingsgraden.
KAPITALKRAV OG KAPITALBUFFER 2014
Mia. kr.
9
6
2.601
3
0
4.765
Tilstrækkelig
kapitalgrundlag
7.366
Kapitalbuffer
Kapitalgrundlag
4.8
Overdreven gearing er risikoen som resultat af et instituts sårbarhed
som følge af gearing eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete
korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan, herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien
af dets resterende aktiver.
Figur 4.10
Det er endnu ikke fastlagt i lovgivningen, hvad det endelige gearingsmål bliver, men der er p.t. opsat et foreløbigt mål på 3 pct.,
svarende til en maksimal gearing på 33 gange egenkapitalen. Spar
Nord overholder dette mål med en solid margin.
GEARINGSGRAD
CRD IV har medført krav om beregning af gearingsgrad.
Gearingsgraden beregnes ud fra kernekapitalen sat i forhold til eksponeringen i henhold til reglerne for gearingsgrad.
Spar Nord har fastsat procedurer med det formål at tage højde for
overdreven gearingsrisiko samt sikre identifikation, styring og overvågning af instituttets gearingsrisiko. Afledt heraf har Spar Nord en
tærskelværdi for gearingsgraden, der er fastsat af bestyrelsen.
Spar Nord
14
Risikorapport 2014
5. LIKVIDITETSRISIKO
Banken er generelt eksponeret over for likviditetsrisiko, når
udlåns-, investerings- og fundingaktiviteter resulterer i cashflow
mismatch. Ved likviditetsrisiko forstås, at banken ikke kan opfylde
sine betalingsforpligtelser samtidig med opfyldelse af likviditetskrav i lovgivningen. Det er ligeledes en likviditetsrisiko, såfremt
manglende finansiering/funding forhindrer banken i at opretholde
den vedtagne forretningsmodel eller at bankens omkostninger til
likviditetsfremskaffelse stiger uforholdsmæssigt meget.
5.1
Spar Nord opgør bankens strategiske likviditet som indlån ekskl.
repoforretninger, seniorlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital fratrukket udlån ekskl. reverseforretninger. Desuden medregnes efterstillede kapitalindskud, seniorlån
og udstedte obligationer, som har forfald inden for 12 måneder, ikke
i opgørelsen af strategisk likviditet.
Det er koncernens målsætning at have en likviditetsoverdækning
i henhold til lovgivningens krav på minimum 50 pct. svarende til
grænseværdien i Finanstilsynets Tilsynsdiamant, samt en finansieringsstruktur som holder sig inden for grænseværdien for Funding
ratio fastsat i Tilsynsdiamanten.
LIKVIDITETSPOLITIK
Politikken fastlægger bankens overordnede risikoprofil for likviditetsrisiko og finansieringsstruktur, samt den overordnede organisatoriske ansvarsfordeling på likviditetsområdet med henblik på
lønsomt at understøtte bankens forretningsmodel.
Økonomiafdelingen har ansvaret for at opgøre, overvåge og kontrollere, at bankens likviditetsrisiko ligger inden for de udstukne
rammer. Der foretages regelmæssig rapportering til bestyrelsen,
direktionen, Finanstilsynet og Nationalbanken.
Målet med bankens likviditetspolitik er at sikre, at banken til ethvert tidspunkt har en likviditetsrisiko, der står i et naturligt forhold
til bankens overordnede risikoprofil.
5.3 Likviditetspolitikken skal ligeledes sikre, at banken til ethvert tidspunkt har en tilstrækkelig håndtering og styring af bankens likviditet, kan opfylde sine betalingsforpligtelser, overholde gældende
lovgivningskrav samt understøtte fremtidige aktiviteter og vækst.
5.2 UDVIKLING I 2014
Ultimo 2014 har strategiske dispositioner og indfrielse af kapitalmarkedsfunding samlet set reduceret bankens strategiske likviditet med 2,3 mia. kr. sammenlignet med ultimo 2013. Tilsvarende
er bankens likviditetsoverdækning iht. minimumskrav i Lov om finansiel virksomhed § 152 reduceret med 45 procentpoint. Banken
har ultimo 2014 fortsat en tilstrækkelig likviditetsoverdækning på
både kort og langt sigt.
STYRING, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING
Med udgangspunkt i de af bestyrelsen fastsatte politikker, målsætninger og beredskabsplaner har direktionen udstukket operationelle rammer og specifikke limits, hvor Handels- og Udlandsområdet har ansvaret for styring af koncernens kortsigtede likviditet,
og Økonomiafdelingen har ansvaret for styringen af koncernens
langsigtede funding.
I 2014 har banken indfriet udstedte obligationer for 0,3 mia. kr.,
førtidsindfriet seniorlån ved Nationalbankens LTRO på 3,0 mia. kr.
samt statslig hybrid kernekapital på 1,3 mia. kr. Sammenlignet med
2013 er bankens langsigtede funding reduceret med 7,4 procentpoint og udgør ultimo 2014 74,2 pct. af bankens samlede funding.
Likviditetsstyring i Spar Nord
Kortsigtet
likviditetsstyring
Likviditets-
stresstest
Styring af funding-
kilder og -behov
Langsigtet
likviditetsstyring
Formål
Sikre at banken på
Sikre at banken på
Sikre at banken i
Sikre at banken har
Sikre at banken på
kort operationelt sigt
et kort 30-dages sigt
rimelig tid er
en diversificeret og
langt sigt har
altid kan svare sine har tilstrækkelige
opmærksom på
balanceret funding-
inddækket et evt.
forpligtelser.
likvide aktiver af god
fremtidige likviditets-
struktur.
indlåns-/udlåns
kvalitet til at imødestå
og refinansierings-
mismatch.
Sikre opfyldelse af et hårdt stressscenario.
risici.
Sikre at banken har
forsvarlig likviditet,
overblik over
Sikre opfyldelse af
jf. FIL §152.
Sikre opfyldelse af
Stresstest
fremtidige funding- Finanstilsynets Funding
Liquidity Coverage
udarbejdes på
behov fordelt på
Ratio, jf. Tilsyns
Ratio (LCR), jf. CRR.
12 måneders sigt.
fundingkilder. diamanten og Net Stable
Funding Requirement
(NSFR), jf. CRR.
Styringsredskab
Decentralt
DecentraltCentraltCentraltCentralt
instruksmålinstruksmålinstruksmålinstruksmålinstruksmål
Overvågning/kontrolMarketsMarketsFundingFundingFunding
ModtagerDirektionen/Direktionen/Direktionen/Direktionen/Direktionen/
BestyrelsenBestyrelsenBestyrelsenBestyrelsenBestyrelsen
Model
GAP-analyse GAP-analyseGAP-analyse/GAP-analyse/ GAP-analyse
FremskrivningFremskrivning
Nøgletal/model til
opfølgning
Spar Nord
Likviditetsberedskab
5 ugers regel
Liquidity Coverage Ratio
Likviditetsstresstest Likviditetsfremskrivning
30 dages regel
Strategisk likviditet
LCR indgår aktuelt ikke som en del af bankens kortsigtede likviditetsstyring, men banken forbereder og tilpasser sig løbende ift. de endelige regler på LCR.
Figur 5.1
15
Risikorapport 2014
5. LIKVIDITETSRISIKO
5.4
Som det fremgår af efterfølgende figur har koncernen positiv likviditet i den fulde periode på 12 måneder.
KORTSIGTET LIKVIDITET
Spar Nord har igennem flere år arbejdet med en fast model til styring af kortsigtet likviditet. Modellen opgør udviklingen i bankens
likviditet under forudsætning af, at al pengemarkedsfunding forfalder kontraktuelt og ikke fornyes. Dette gøres dagligt for en periode
på 8 uger. Bestyrelsen fastsætter det tidsrum, som banken efter
modellen skal have positiv likviditet.
MOODY’S 12 MÅNEDER UDEN HJÆLP
Mia. kr.
22,5
Bestyrelsen har fastsat et mål for bankens likviditetsberedskab
ekskl. aktiver i puljeordninger, som svarer til en overdækning på 50
pct. opgjort efter reglerne i § 152 i lov om finansiel virksomhed.
15,0
7,5
5.5 LIKVIDITETSBEREDSKAB
Spar Nords styring af kortsigtet likviditet skal sikre tilstrækkelig fri
likviditet, således at banken til enhver tid lever op til minimumskravet til likviditetsoverdækning i henhold til Lov om finansiel
virksomhed § 152 samt til grænseværdien på 50 pct. fastsat i Tilsynsdiamanten. Fri likviditet defineres som ubelånte, likvide fondsaktiver, anfordringsindskud i kreditinstitutter, indskudsbeviser og
kontantbeholdning. Dertil lægges bindende kredittilsagn hos andre
kreditinstitutter.
0
Ultimo 1
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 11 12
året uge md. md. md. md. md. md. md. md. md. md. md. md.
2013
2014
Figur 5.3
Foruden Spar Nords egne stresstest og Moody’s ”12 måneder uden
hjælp” udarbejdes månedlige likviditetsstresstest til Finanstilsynet
og Nationalbanken.
Likviditetsoverdækningen i henhold til minimumskrav i FIL § 152
udgjorde ultimo 2014 14,9 mia. kr. mod 16,3 mia. kr. pr. 31. december 2013. Omregnes overdækningen til procent, svarer det til en
overdækning på 186 pct. i 2014, mens overdækningen i 2013 var på
231 pct.
5.7 STRATEGISK LIKVIDITET
Spar Nords strategiske likviditet opgør bankens langsigtede likviditet.
Ved udgangen af 2014 havde banken en strategisk likviditet på 15,0
mia. kr. Det svarer til en reduktion på 2,3 mia. kr. sammenlignet med
udgangen af 2013, hvor strategisk likviditet blev opgjort til 17,3 mia. kr.
LIKVIDITET I FORHOLD TIL LIKVIDITETSKRAV (§152)
Pct.
Reduktionen i strategisk likviditet kan hovedsageligt henføres til
førtidig indfrielse af såvel seniorfunding som efterstillede kapitalindskud, mens reduktion i leasingaktiviteter har trukket den modsatte vej. Årets udvikling i indlån og udlån på hhv. 0,4 og 0,6 mia. kr.
har likviditetsmæssigt omtrent været i balance.
200
100
0
2012
109
164
211
231
2010
2011
2012
2013
186
2014
UDVIKLING I STRATEGISK LIKVIDITET
Figur 5.2
Mia. kr.
20
5.6 STRESSTEST
0,4
Som supplement til bankens likviditetsstyringsmodeller udarbejder banken interne stresstests. Stresstestene udarbejdes for en
12 måneders periode og opgøres i tre fast definerede scenarier: Et
virksomhedsspecifikt, et markedsspecifikt og et kombinationsscenario.
15
0,7
0,6
0,9
1,0
10
5
Banken udarbejder endvidere en stresstest svarende til Moody’s ”12
måneder uden hjælp”. Som forudsætning her er banken afskåret
fra kapitalmarkederne i opgørelsesperioden, hvorfor seniorlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud ikke refinansieres ved udløb. På den anden side forbliver den stabile indlånsbase en tilgængelig finansieringskilde, mens der kun forudsættes
en moderat reduktion i bankens aktiver.
Spar Nord
3,3
0
17,3
Strategisk Indlån, Seniorlån EgenUdlån,
likviditet
bankog
kapital og bank2013
aktivitet udstedte efterstillet aktivitet
obligat.
kapital
16
15,0
Udlån,
leasingaktivitet
Forfald Strategisk
<1 år
likviditet
2014
Figur 5.4
Risikorapport 2014
5. LIKVIDITETSRISIKO
STRATEGISK LIKVIDITET
FUNDINGSTRUKTUR
Mia. kr.
Mia. kr.
40
20
30
16
20
12
10
8
2013
Kortsigtet funding
5.8
FUNDING- OG FORFALDSSTRUKTUR
Koncernens aktiviteter finansieres overvejende gennem fire fundingkilder
5.9 2014
Egenkapital
Efterstillede
kapitalindskud
Figur 5.5
Udstedte
obligationer >1 år
Seniorlån >1 år
15,0
2014
Indlån >1 år
17,3
2013
Indlån <1 år
14,8
2012
Udstedte
obligationer <1 år
3,9
2011
Seniorlån <1 år
5,9
2010
Centralbanker og
kreditinstitutter
0
Repo’er & genkøb
med centr. banker
og kreditinst.
0
4
Langsigtet funding
Figur 5.7
LIKVIDITETSBEREDSKABSPLAN
•Kundeindlån
• Lån eller repotransaktioner hos andre kreditinstitutter
og Nationalbanken
• Udstedte obligationer og seniorlån
• Efterstillede kapitalindskud og egenkapital
I henhold til Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter har Spar Nord udarbejdet en likviditetsberedskabsplan indeholdende et katalog over mulige handlinger, som kan styrke bankens
likviditet i en krisesituation. I kataloget er de enkelte handlingers
forventede effekt og tidshorisont beskrevet nærmere.
Kundeindlån er fortsat bankens største fundingkilde og udgør ultimo 2014 68,9 pct. af bankens samlede funding, hvilket er på niveau
med ultimo 2013. Ultimo 2014 udgør summen af bankens efterstillede kapitalindskud og egenkapital i alt 8,7 mia. kr. svarende til 14,3
pct., hvilket er et fald på 1,6 procentpoint i forhold til ultimo 2013.
Samlet set udgør bankens langsigtede funding (funding med en
løbetid over 1 år) i alt 74,2 pct., hvilket er 7,4 procentpoint lavere
end ultimo 2013. Reduktion i bankens langsigtede funding skyldes
primært indfrielse af efterstillede kapitalindskud og førtidsindfrielse af bankens LTRO ved Nationalbanken.
Likviditetsberedskabsplanen træder i kraft, såfremt koncernen kun
vanskeligt og med markant øgede fundingomkostninger kan opfylde
de fastsatte likviditetsinstrukser.
FUNDING
Det var vigtigt for den danske finansielle sektor, at danske realkreditobligationer i al væsentlighed fik status af Level 1, dvs. Level 1B
obligationer med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet. Realkreditobligationerne blev imidlertid ikke helt sidestillet
med statsobligationer, hvorfor bankens likviditetsreserve i fremtiden skal indeholde flere statsfordringer, end det typisk har været
tilfældet forud for indførelsen af LCR. Således skal bankens likviditetsreserve i fremtiden udgøres af minimum 30 pct. statsfordringer.
2014
Mio. kr. / Pct.
2013
2014
1.672,51.625,9
Centralbanker og kreditinstitutter
5.10 2013
2,7
2,7
14,0
5,7
Repo’er og genkøb med
8.596,03.397,7
centralbanker og kreditinstitutter
Seniorlån <1 år
0,00,00,00,0
Udstedte obligationer <1 år 22,6278,5
Indlån <1 år
5.567,45.699,8
Indlån >1 år
36.668,436.130,7
Seniorlån >1 år
68,93.079,2
0,0 0,5
9,1
59,8
0,1
9,5
60,5
5,2
Ved ikrafttrædelse af LCR pr. 1.oktober 2015 vil Spar Nord have som
målsætning, at LCR minimum udgør 100 pct. Denne målsætning
forventes ikke at give anledning til markante ændringer i målsætningen for banken øvrige likviditetsmål.
23,10,00,0
Udstedte obligationer >1 år0,0
1.708,33.002,4
Efterstillede kapitalindskud
Egenkapital
7.033,06.532,7
I alt
61.337,159.770,0
Spar Nord
2,8
11,5
100,0
KOMMENDE LOVGIVNING PÅ LIKVIDITET
Kommissionen har i oktober 2014 udsendt de endelige regler, som
danner grundlaget for opgørelse og indberetning af LCR hos de enkelte banker. I Danmark træder LCR endeligt i kraft den 1. oktober
2015, dog ikke for danske institutter, der har status af SIFI. Spar
Nord er ikke et SIFI-institut.
5,0
10,9
100,0
Figur 5.6
17
Risikorapport 2014
5. LIKVIDITETSRISIKO
Ultimo 2014 har banken udarbejdet vurdering af likviditetsposition
og –risici også betegnet ILAAP, Internal Liquidity Adequacy Assessment Process. Fremadrettet vil den løbende tilsynsmæssige vurdering af et instituts likviditetsposition også tage udgangspunkt i instituttets egen vurdering heraf, i lighed med den fra kapitalområdet
velkendte opgørelse af individuelt solvensbehov (ICAAP).
5.11 BEHÆFTEDE AKTIVER
Som en del af forretningsmodellen, har Spar Nord igennem en lang
årrække været en del af OTC-markedet. En af følgerne heraf er,
at der vil være aktiver, som er gjort genstand for behæftelse. De
primære kilder til behæftelse af bankens aktiver er:
• Transaktioner med sikret finansiering, herunder genkøbs
kontrakter og værdipapirudlån
• CSA-sikkerhedsstillelse for markedsværdien i derivattransaktioner
• Modregning, jf. nettingaftaler
EBA har introduceret et udvidet skemasæt vedr. likviditetsindberetning - Additional Liquidity Monitoring Metrics (ALMM), der som udgangspunkt skal indrapporteres månedligt. Overordnet set søger
denne nye indberetning at afdække pengeinstituttets likviditetsrisici, som ikke medtages under LCR eller NSFR. Rapporteringen af
Additional Liquidity Monitoring Metrics er endnu ikke endeligt fastlagt, men EBA’s anbefaling er implementering pr. 1. juli 2015.
Sikkerhedsstillelse for at kunne foretage clearinger er ligeledes en
del af bankens pantsætninger:
• Sikkerhed stillet i clearingsystemer
• Aktiver placeret i faciliteter hos centralbanker
• Indbetalte marginer og defaultfunds hos CCP’er
Da Spar Nord også er modpart i modsatrettede transaktioner, har
banken modtaget sikkerhedsstillelse, som ikke anført på balancen.
De primære modtagne sikkerheder stammer fra genkøbskontrakter.
Bankens samlede behæftede aktiver udgør 14,4 pct. af aktiver tillagt
modtagne sikkerheder, som kan danne grundlag for behæftelse.
De offentliggjorte oplysninger om bankens behæftede aktiver samt
modtagne sikkerheder er på baggrund af data pr. 31.12.14 i stedet
for medianværdier for 2014.
Specifikationerne vedrørende behæftede aktiver fremgår af appendix E.
Spar Nord
18
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at udlånskunder eller andre modparter misligholder deres betalingsforpligtelser,
herunder risiko ved kunder med finansielle problemer, risici relateret til store engagementer, koncentrationsrisici og risiko på
bevilgede, ikke-udnyttede engagementer. Under kreditrisiko hører
tillige afviklings- og modpartsrisiko. Afviklingsrisiko er den risiko,
der opstår, når betalinger afvikles, f.eks. betalinger for valutatransaktioner og handel med finansielle instrumenter, herunder derivater. Risikoen opstår, når koncernen fremsender betalinger, før
den kan sikre sig, at modparten har opfyldt sine forpligtelser. Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af en kundes misligholdelse
af OTC-derivater og værdipapirfinansieringsinstrumenter.
6.1
Summen af store eksponeringer opgjort i henhold til den opgørelsesmetode, der anvendes i Finanstilsynets Tilsynsdiamant, udgør 0,0 pct.
Herudover har koncernen fastsat en række branchemæssige begrænsninger. Koncernen har en målsætning om, at landbrugsengagementer ikke skal overstige 10 pct. af koncernens udlån og garantier, og at ejendomsengagementer skal udgøre en lavere andel
af koncernens udlån og garantier end gennemsnittet i de danske
pengeinstitutter. Det er målsætningen, at privatkundeandelen skal
være højere end sektorgennemsnittet samt være over 30 pct. af koncernens samlede udlån og garantier.
Endelig har banken i sin kreditpolitik besluttet, at der ønskes indsigt
i kunders eventuelle engagement med andre pengeinstitutter.
KREDITPOLITIK
Spar Nords samlede kreditrisiko styres med udgangspunkt i koncernens kreditpolitik, som sammen med de overordnede rammer
for koncernens risikotagning fastsættes af bestyrelsen. Det centrale formål med Spar Nords kreditpolitik er at sikre et afbalanceret
forhold mellem indtjening og risiko samt at risikotagning altid er
forudkalkuleret.
6.2
STYRING, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING AF
KUNDEENGAGEMENTER
Kreditprocessen i Spar Nord er centralt styret. De decentrale bevillingsretter ligger på op til 10 mio. kr. for eksisterende kunder.
Det er koncernens indstilling, at al kreditgivning skal være baseret
på indsigt i kundernes økonomiske forhold, og at kreditværdighed
(kundens evne og vilje til at opfylde nuværende og fremtidige
forpligtelser) er et væsentligt parameter i alle kundeforhold.
I forhold til nye kunder er bevillingsretterne typisk på det halve af
bevillingsretten for eksisterende kunder. Beføjelserne på kreditområdet er styret af to faktorer: De enkelte lokale direktørers evner og
behov samt ønsket om at en vis andel af bevillingerne fra de lokale
banker skal behandles i Kreditkontoret.
Spar Nord lægger vægt på at skabe langvarige kunderelationer og
ønsker ikke at bruge risikovillighed som et konkurrenceparameter.
Spar Nord ønsker kun at indgå i forretninger, som er i overensstemmelse med god forretningsskik, og som ikke belaster koncernens
omdømme og professionelle image.
Den daglige styring af kreditrisiko varetages af kunderådgiverne i
samarbejde med de lokale direktører. Engagementer, der overstiger
den decentrale bevillingsramme, behandles i Kreditkontoret, kreditkomiteen (kreditdirektør og et direktionsmedlem) eller bestyrelsen.
Koncernen har som hovedregel, at der ikke ydes lån og kreditter
alene ud fra de stillede sikkerheder. Kunden skal således have både
vilje og evne til at tilbagebetale de ydede lån, uden at koncernen skal
realisere sikkerheder.
Kreditkontoret kan bevilge engagementer op til 20 mio. kr. for eksisterende kunder og 10 mio. for nye kunder. Kreditkomiteen kan
bevilge alle engagementer op til 60 mio. kr. og for nye op til 30 mio.
kr. Alle engagementer over 60 mio. kr. og alle nye over 30 mio. kr.
skal bevilges af bestyrelsen.
I bestræbelserne på at sikre god risikomæssig diversificering af
krediteksponeringen har Spar Nord fastlagt en række interne
målsætninger. Koncernen ønsker ikke at være eksponeret imod
enkelte kunder eller brancher, som alene kan true bankens selvstændighed. Der er derfor fastsat en begrænsning på kundeengagementer til maksimalt 500 mio. kr., hvoraf den usikrede del maksimalt må udgøre 175 mio. kr.
Den overordnede overvågning af koncernens kreditrisiko varetages
af Bonitetsafdelingen. Denne afdeling overvåger udviklingen i alle
engagementers kreditbonitet og gennemfører en systematisk
bonitetskontrol af hele engagementsporteføljen.
Engagementer med finansielle institutter under tilsyn er ikke omfattet af denne begrænsning.
Alle nye privatkundeengagementer over 100.000 kr. og erhvervskundeengagementer over 300.000 kr. gennemgås af Bonitetsafdelingen. Der sker løbende registrering af nye kunder med svag
bonitet.
Ved opgørelsen af engagementsstørrelserne anvendes de aner-
Koncernen har udviklet IT-værktøjer til styring og overvågning af
kendte kreditrisikojusteringer, som fremgår af afsnittet vedrørende
Store eksponeringer i CRR forordningen. For samhandelspartnere
i den finansielle sektor med en ekstern kreditvurdering på investment grade niveau gælder lovgivningens begrænsninger, og for andre samhandelspartnere i den finansielle sektor gælder en internt
fastsat grænse på 700 mio. kr.
kreditrisikoen. Overvågningen foregår bl.a. via bankens kreditanalysesystem, hvori de væsentligste data omkring kreditengagementer
og kundernes økonomi registreres. Målet er at afdække faresignaler på et tidligt tidspunkt og samtidig overvåge den bonitetsmæssige
udvikling i porteføljer og organisatoriske enheder.
Spar Nord
19
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
Der gennemføres hver måned en statistisk baseret rating af både
privat- og erhvervskunder. Ratingsystemer er indført i hele banken
og anvendes i den decentrale kreditgivning, således at der kan bevilges større udvidelser til de bedste ratinggrupper end til de svageste. Systemerne anvendes desuden i overtræksstyring og prissætning.
6.3
UDVIKLING I 2014
Spar Nord har i 2014 generelt oplevet en tilfredsstillende udvikling i
udlånsporteføljen, idet både privat- og erhvervskundernes gennemsnitlige bonitet har været stigende. Eneste undtagelse herfra er
boniteten af landbrugsudlånet, som på grund af landbrugserhvervets vanskelige vilkår, bl.a. affødt af handelskrisen mellem EU
og Rusland, har udviklet sig negativt.
Som led i koncernens kreditbehandling sker der en klassifikation
af kunderne efter risiko. Kunderne opdeles i 11 risikogrupper. To
risikogrupper indeholder defaultede kunder (kunder med misligholdelse), defineret som kunder med afskrivninger, nedskrivninger eller nulstillet rente. De øvrige udlånskunder klassificeres
i grupperne 1 til 9 ud fra forskellige ratingmodeller, som estimerer
sandsynligheden for, at kunden defaulter inden for de kommende
12 måneder.
Spar Nord har i årets løb overtaget tre udlånsporteføljer fra henholdsvis Basisbank, FIH Erhvervsbank og Danske Andelskassers
Bank. I forhold til volumen er porteføljen fra FIH Erhvervsbank med
2,4 mia. kr. klart den væsentligste.
Kreditgivningen til både privat- og erhvervskunder har udviklet
sig positivt i årets løb, idet såvel bankudlånet som garantierne er
vokset. Den geografiske fordeling af bankens krediteksponering er
uændret i forhold til situationen for et år siden.
For erhvervskunderne baserer modellen sig på fire komponenter:
En regnskabskomponent, som ud fra kundens seneste regnskaber
risikoklassificerer kunden. En adfærdskomponent, som klassificerer kunden ud fra kundens kontoadfærd og bevillingshistorik. En
komponent baseret på en virksomhedsprofil, hvor kunden klassificeres ud fra en kvalitativ vurdering af væsentlige hovedområder,
som ledelse, marked osv. Den fjerde komponent er et konjunkturelement, som korrigerer klassifikationen ud fra konjunkturudviklingen.
6.4
KREDITEKSPONERING
Koncernens samlede krediteksponering kan henføres dels til udlånsaktiviteter, dels til handelsaktiviteter i form af obligationer, finansielle instrumenter mv.
Tabellen nedenfor viser koncernens samlede regnskabsmæssige
krediteksponering pr. 31. december 2014 og 31. december 2013.
For privatkunderne baserer modellen sig alene på en adfærdskomponent og en konjunkturkomponent.
KONCERNENS REGNSKABSMÆSSIGE KREDITEKSPONERING INKL. UNDERKURS PÅ
OVERTAGNE ENGAGEMENTER, HENSÆTTELSER OG DAGSVÆRDIREGULERING
Helt nye privatkunder i banken risikoklassificeres ud fra en ansøgningsscoremodel, der baseres sig på klassiske kreditnøgletal
som formue, indkomst, rådighedsbeløb mm. Denne model er en
kombination af statistisk model og ekspertmodel. Efter 6 måneder
adfærdsscores kunderne, og de to modeller vægtes sammen i overgangsperioden indtil 12. måned, hvorefter ratingen alene baseres
på adfærd.
Mio. kr.
Reverseudlån
2014
2013
463,8
1.785,6
Udlån til amortiseret kostpris
35.483,835.862,5
Udlån
35.947,637.648,1
Garantiforpligtigelser
10.239,9
5.380,0
46.187,543.028,1
Krediteksponering på udlån og garantier
netto
1.845,01.595,5
Nedskrivninger på udlån og garantier
293,3511,3
Underkurs på overtagne engagementer
Helt nye erhvervskunder klassificeres ud fra regnskabskomponenten, virksomhedsprofilen samt konjunkturkomponenten indtil 6.
måned, hvor også adfærdskomponenten bidrager.
48.325,845.134,9
Krediteksponering på udlån og garantier
brutto
985,7326,5
Anfordringstilgodehavende centralbanker
1.797,31.865,0
Repoudlån med kreditinstitutter og centralbanker
Tilgodehavende hos kreditinstitutter 2.173,31.347,4
og centralbanker
Endvidere arbejder Spar Nord med en kvalitativ risikoklassificering, OBS-markering, som sættes af rådgiveren, hvis kunden udviser
faretegn. Disse faretegn kan for privatkunder være skilsmisse, arbejdsløshed osv. og for erhverv være afsætningsproblemer, tab af
nøglepersoner, tab af leverandører mm.
Anfordrings- og tilgodehavende hos kreditinstitutter
og centralbanker
4.956,33.538,9
Regnskabsmæssig krediteksponering
udlånsaktiviteter
51.143,846.567,0
Positive dagsværdi
Hvis en kunde er OBS markeret og ikke-defaultet, vil kunden blive
’down-graded’ én ratinggruppe, dog kan en OBS-kunde ikke tilhøre
de bedste ratinggrupper (1 og 2).
2.005,31.393,9
20.353,918.968,8
Krediteksponering aktiver i handelsbeholdningen
Krediteksponering andre finansielle 1.296,91.057,1
investeringsaktiver
941,3997,3
Kapitalandele i associerede virksomheder
75.741,268.984,1
Regnskabsmæssig krediteksponering
Offentlige kunder og finansielle kunder risikoklassificeres ikke.
Figur 6.1
Koncernens nedskrivningskonto og den såkaldte “underkurs på
overtagne engagementer” udgør i alt 2.138,4 mio. kr. pr. 31. december 2014.
Spar Nord
20
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
Krediteksponeringen mod erhvervskunder i Spar Nords Lokale
Banker er i løbet af 2014 øget med 1,6 mia. kr. svarende til 7 pct. Lige
som på privatkundesiden kan stigningen især henføres til garantier.
NEDSKRIVNINGSKONTO OG UNDERKURS PÅ UDLÅN OG GARANTIER
Underkurs på
overtagne
engagementer
Nedskrivningskonto/
underkurs
2014
2013
2014
293,4
511,3 2.138,42.106,8
Nedskrivningskonto
2013
2014
Mio. kr.
1.845,0 1.595,5
Koncernen
2013
Krediteksponeringen mod finansielle kunder er som følge af faldende reverseudlån faldet med 1,3 mia. kr.
Figur 6.2
6.5 Endelig er krediteksponeringen mod leasingkunder faldet med 1,0
mia. kr. Faldet, som er forventet, kan henføres til, at leasing indtil
og med 3. kvartal har været betragtet som aktivitet under afvikling.
UDLÅN OG GARANTIER
Koncernens samlede udlån og garantier før modregning af nedskrivninger og underkurs på overtagne engagementer udgør 48,3
mia. kr. ultimo 2014 mod 45,1 mia. kr. ultimo 2013.
6.5.1BRANCHEFORDELING
Stigningen på 3,2 mia. kr. eller 7 pct. kan især henføres til en vækst i
garantier på 4,9 mia. kr. affødt af den store konverteringsaktivitet på
realkreditområdet i sidste halvdel af 2014. På udlånssiden har der
været en vækst i udlån til privatkunder på 0,3 mia. kr. og en vækst
i udlån til erhvervskunder på 0,3 mia. kr. I modsat retning trækker
et fald i leasingudlånet på 1,0 mia. kr. og et fald i reverseudlån på
1,3 mia. kr.
Nedenstående tabel viser fordelingen af koncernens udlån og garantier på brancher ultimo 2014 og ultimo 2013 samt de senest
tilgængelige tal for den gennemsnitlige branchefordeling på sektorniveau.
KONCERNENS
BRANCHEFORDELING
I den løbende risikoovervågning opdeles kundeporteføljen i 4 grupper: 1) Bankaktiviteter, Privat, 2) Bankaktiviteter, Erhverv, 3) Finansielle kunder samt 4) Leasingaktiviteter.
KONCERNENS ENGAGEMENTSFORDELING GRUPPERET
Mia. kr.
1,2
1,2
40
1,1
2,5
2,2
4,3
Finansielle kunder
30
Leasingaktiviteter
25,7
24,1
24,9
Offentlige myndigheder
926,81,94,62,42,7
Landbrug, jagt og skovbrug
3.863,88,08,79,24,4
Fiskeri
128,70,30,40,3
Industri og råstofudvinding
2.739,95,74,06,35,5
Energiforsyning
1.853,03,84,14,31,9
Bygge- og anlæg
1.569,03,33,93,31,8
Handel
3.881,78,07,88,94,8
20,2
16,3
17,3
2014
2013
2012
Information og kommunikation
114,40,20,30,30,7
Finansiering og forsikring
2.788,05,87,75,7
28,2
Fast ejendom
5.527,611,411,111,8 9,4
Øvrige erhverv
2.933,86,17,16,25,7
Erhverv i alt
28.059,558,163,863,068,0
Privatkunder i alt
20.266,341,936,237,032,0
I alt
48.325,8100,0100,0100,0100,0
Figur 6.4
Bankaktiviteter Erhverv
Bankaktiviteter Privat
Som det fremgår af tabellen kan en relativt stor andel af Spar Nords
udlån og garantier henføres til privatkunder. På erhvervsområdet er
Spar Nords eksponering mod finansiering og forsikring med 5,8 pct.
markant lavere end sektorens gennemsnit, mens banken med 8,0
pct. er mere end gennemsnitligt eksponeret mod landbrug.
10
0
Udlån og Udlån og Udlån og
garantier garantier garantier
2014
2014
2013
1.732,83,64,14,32,9
Transport, hoteller og restauranter 50
20
Udlån og
garantier
Udlån Sektoren
2014
2013
Branche
Mio. kr./Pct.
Figur 6.3
Krediteksponeringen mod private kunder i Spar Nords Lokale Banker er i løbet af 2014 øget med 3,9 mia. kr. svarende til 24 pct. Stigningen kan især henføres til en vækst i garantier på 3,6 mia. kr. affødt af den store konverteringsaktivitet på realkreditområdet. Hertil
kommer en stigning i bankudlånet på 0,3 mia. kr.
Spar Nord
21
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
KONCERNENS NEDSKRIVNINGER OG OVERTAGET
UNDERKURS - BRANCHEFORDELT
Branche
Mio. kr./Pct.
Mio. kr.
2014
Mio. kr.
2013
Pct.
2014
Pct.
2013
Også i forhold til geografi vurderes der at være en god spredning i
Spar Nords kreditportefølje. Overtagelsen af erhvervsengagementer fra FIH Erhvervsbank har bidraget yderligere til dette, og ultimo
2014 er situationen den, at 38,9 af koncernens samlede udlån og
garantier kan henføres til det traditionelle kerneområde Nordjylland, mens den resterende del er fordelt på landets øvrige regioner.
Sektoren
Pct.
2013
Offentlige myndigheder
0,00,00,00,00,1
Landbrug, jagt og skovbrug
614,6
464,828,722,114,7
Fiskeri
1,72,50,10,1
Industri og råstofudvinding
78,3
71,43,73,36,0
Energiforsyning
11,57,90,50,40,5
Bygge- og anlæg
94,6
123,54,46,05,8
Handel
111,2
106,25,25,06,9
6.5.2
95,1
76,64,43,75,7
Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation
2,31,40,10,10,5
Finansiering og forsikring
98,4
135,34,66,46,9
Fast ejendom
416,9
441,119,520,922,1
Øvrige erhverv
125,2
202,35,99,56,0
Erhverv i alt
1.649,8
1.633,077,177,575,2
Privatkunder i alt
488,6
473,822,922,524,8
I alt
2.138,4
2.106,8100,0100,0100,0
PRIVATKUNDER I SPAR NORDS LOKALE BANKER
Den samlede krediteksponering mod privatkunder i Spar Nords
Lokale Banker udgør 20,2 mia. kr. ultimo 2014 mod 16,3 mia. kr.
ultimo 2013. Eksponeringen mod privatkunder udgør 41,8 pct. af
koncernens samlede krediteksponering.
Som det fremgår af figuren nedenfor, er privatkundernes gennemsnitlige kreditbonitet forbedret gennem de seneste år og også i løbet
af 2014.
Figur 6.5
Koncernens samlede nedskrivningssaldo er uændret på 2,1 mia. kr.
svarende til 4,4 pct. af koncernens udlån og garantier ultimo 2014.
Den uændrede total dækker over, at der i årets løb er sket en betydelig stigning i nedskrivninger på landbrugskunder, som nu udgør
28,7 pct. af de samlede nedskrivninger, mens specielt saldoen vedrørende “øvrige erhverv” er reduceret.
PRIVATKUNDERS ENGAGEMENTER FORDELT PÅ RISIKOGRUPPER *
Pct.
40
30
UDLÅN OG GARANTIER FORDELT PÅ
ENGAGEMENTSSTØRRELSE *)
Antal
2014
Mio. kr.
Antal
2013
Andel
i pct.
2014
0 - 0,1
53.35752.574
1,4
1,5
0,1 - 0,5
32.81334.047
11,1
13,0
0,5 - 1,0
10.37510.110
10,3
11,2
1,0 - 5,0
7.8006.150 25,5 21,2
5,0 - 10,0
827744 8,8 8,6
10,0 - 20,0
403364 8,4 8,4
20,0 - 50,0
24621812,111,6
50,0 - 100,0
69597,57,6
100,0 -
4744
14,9
16,9
I alt
105.937104.310
100,0
*) Ekskl. reverseforretninger og SparXpres
20
Andel
i pct.
2013
10
0
1
3
4
5
6
2013
7
8
9
Default Ej rated
2014
*) Fra 2013 inklusive overtagne kunder fra Sparbank, eksklusive SparXpres.
Figur 6.8
100,0
GENNEMSNITLIG RISIKOGRUPPE *
Figur 6.6
2014
I forhold til engagementsstørrelse vurderes Spar Nords kreditportefølje
at være veldiversificeret, bl.a. idet 57,1 pct. af den samlede eksponering
kan henføres til engagementer, der hver især er mindre end 10 mio. kr.,
og idet koncernen alene har 47 engagementer større end 100 mio. kr.
Gennemsnitlig risikogruppe
2013
2012
2,72,82,9
*) Engagement efter nedskrivninger
Figur 6.9
I figurerne nedenfor vises andelen af privatkunder, der har bevæget
sig til bedre ratinggrupper, andelen af privatkunder med uændret
bonitet samt andelen af privatkunder, der har bevæget sig til dårligere ratinggrupper i løbet af 2014.
UDLÅN OG GARANTIER FORDELT PÅ GEOGRAFI - ULTIMO 2014
Pct.
60
Som det fremgår af figurerne, har der i årets løb været en positiv ud-
40
vikling i migrationen mod bedre ratinggrupper set i forhold til kundeantal, hvorimod der for engagementsstørrelse har været større
migration den modsatte vej.
20
13,6
0
23,9
Region
Region
Hovedstaden Midtjylland
*)
2
2012
38,9
8,5
13,5
1,6
Region
Nordjylland
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Ej
Fordelt
Ekskl. reverseforretninger og SparXpres
Spar Nord
Figur 6.7
22
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
MIGRATION - ANTAL
PRIVATKUNDER 2013-2014
6.5.3
MIGRATION - ANTAL
PRIVATKUNDER 2012-2013
16
19
18
21
Opgraderet
Som det fremgår af figuren nedenfor, er erhvervskundernes
gennemsnitlige kreditbonitet forbedret gennem de seneste år og
også i løbet af 2014
66
60
Nedgraderet
ERHVERVSKUNDER I SPAR NORDS LOKALE BANKER
Den samlede krediteksponering mod erhvervskunder i Spar Nords
Lokale Banker udgør 25,7 mia. kr. ultimo 2014 mod 24,1 mia. kr.
ultimo 2013. Eksponeringen mod erhvervskunder udgør 53,2 pct. af
koncernens samlede krediteksponering.
Uændret
ERHVERVSKUNDERS ENGAGEMENTER FORDELT PÅ RATINGGRUPPER
Figur 6.10
Pct.
20,0
MIGRATION - ENGAGEMENT
PRIVATKUNDER 2013-2014
MIGRATION - ENGAGEMENT
PRIVATKUNDER 2012-2013
24
15,0
10,0
22
5,0
22
54
26
52
0
0
Opgraderet
Nedgraderet
Uændret
1
2
3
2012
4
5
6
7
2013
8
9
2014
Default
Ej
rated
*) Fra 2013 inkl. overtagne kunder fra Sparbank
Figur 6.11
Figur 6.13
Billedet af en positiv udvikling bekræftes af, at privatkundernes
overtræk og restancer i løbet af året har befundet sig på et stabilt
lavt niveau.
GENNEMSNITLIG RATINGGRUPPE *
2014
Gennemsnitlig ratinggruppe
2013
2012
4,24,34,6
*) Engagement efter nedskrivninger og uden offentlige kunder
PRIVATKUNDER - BANKOMRÅDERNE - UDVIKLING I OVERTRÆK/RESTANCER
Figur 6.14
Pct.
0,80
I figurerne nedenfor vises andelen af erhvervskunder, der har bevæget sig til bedre ratinggrupper, andelen af erhvervskunder med
uændret bonitet samt andelen af erhvervskunder, der har bevæget
sig til dårligere ratinggrupper i løbet af 2014.
0,60
0,40
Som det fremgår af figurerne, har der i årets løb været en positiv
udvikling, idet migrationen mod bedre ratinggrupper, både set i
forhold til kundeantal og til engagementsstørrelse, har været større
end migrationen den modsatte vej.
0,20
0,00
31.12.12
31.12.13
Overtræk i pct.
af udlån
31.12.14
Lineær
(overtræk i pct. af udlån)
Figur 6.12
Spar Nord
23
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
MIGRATION - ANTAL
ERHVERVSKUNDER 2013-2014
22
6.5.4
MIGRATION - ANTAL
ERHVERVSKUNDER 2012-2013
44
17
34
42
Ultimo 2014 har Spar Nord i alt formidlet realkreditlån for 63,7 mia.
kr. til bankens kunder. Heraf udgør realkreditlån til private kunder
fra Totalkredit 54,1 mia. kr. og realkreditudlån til erhvervskunder via
DLR Kredit 9,6 mia. kr.
41
Opgraderet
Nedgraderet
I samarbejderne med Totalkredit og DLR Kredit gælder der det princip, at der i tilfælde af tab på de af Spar Nord formidlede lån sker
modregning i den provision, som Spar Nord modtager for at formidle lånene, eller at Spar Nord i nogle typer af engagementer stiller
direkte garanti.
Uændret
Figur 6.15
MIGRATION - ENGAGEMENT
ERHVERVSKUNDER 2013-2014
26
MIGRATION - ENGAGEMENT
ERHVERVSKUNDER 2012-2013
39
I figuren nedenfor vises fordelingen på ratinggrupper på de af Spar
Nords kunder, som har realkreditlån i Totalkredit og DLR Kredit.
Som det fremgår er der langt overvejende tale om formidling af realkreditlån til kunder i de bedste ratinggrupper. Dette understøttes
tillige af, at den samlede modregning i de af banken modtagne garantier i 2014 alene androg 20,2 mio. kr.
18
35
46
FORMIDLING AF REALKREDITLÅN
Ud over bankudlån på bankens egen balance består en betydelig del
af Spar Nords forretning i formidling af realkreditlån fra Totalkredit
og DLR Kredit.
36
FORMIDLET REALKREDITLÅN - DLR OG TOTALKREDIT SAMT BANKENGAGEMENT
Opgraderet
Nedgraderet
Pct.
Uændret
50
Figur 6.16
40
ERHVERVSKUNDER - UDVIKLINGEN I OVERTRÆK/RESTANCER
Pct.
30
0,80
20
0,60
10
0,40
0
1
0,20
2
3
4
5
Formidlet realkreditlån
6
7
8
9
Bankengagement
Default
Ej
rated
Figur 6.18
0,00
31.12.12
31.12.13
Overtræk i pct.
af udlån
31.12.14
Lineær
(overtræk i pct. af udlån)
6.5.5
Figur 6.17
Lige som det har været tilfældet for privatkunderne har også erhvervskundernes overtræk og restancer i løbet af 2014 ligget på et
stabilt lavt niveau på gennemsnitligt 0,35 pct. af udlånet. Dette anses for at være tilfredsstillende.
Spar Nord
FINANSIELLE KUNDER
Eksponeringen mod finansielle kunder udgjorde pr. 31. december
2014 1,2 mia. kr. svarende til 2,5 pct. af koncernens samlede udlån
og garantier. Eksponeringen dækker primært over reverseforretninger samt udlandslån til kunder i andre pengeinstitutter, hvor der
stilles garanti fra pengeinstituttets side samt centrale kunder.
Nedenstående tabel viser koncernens kreditmæssige eksponering
mod finansielle kunder.
24
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
6.6
KONCERNENS KREDITMÆSSIGE EKSPONERING MOD FINANSIELLE KUNDER
2014
Mio. kr.
2013
Reverse udlån
463,8
1.785,6
Andre pengeinstitutters kunder
58,160,6
704,5626,9
Bankens egne forpligtelser og centrale
kunder mv.
Finansielle kunder i alt
1.226,42.473,1
Figur 6.19
BONITET
2014
Koncernens samlede krediteksponering på leasingområdet udgør
ultimo 2014 1,2 mia. kr., hvilket svarer til 2,5 pct. af de samlede
udlån og garantier. Fra og med 4. kvartal 2014 er leasing igen en del
af koncernens fortsættende aktiviteter.
Nedenstående tabel viser branchefordelingen af koncernens leasingudlån.
Udlån og
garantier
2014
2013
Nedskrivningskonto/
underkurs
2014
2013
4,40,00,43,28,0
0,10,00,20,10,4
Industri og råstofudvinding
0,70,00,64,45,7
Energiforsyning
0,30,00,23,43,9
Bygge- og anlæg
0,80,00,32,13,2
Handel
0,80,00,56,67,9
Information og kommunikation
0,00,00,00,20,2
Finansiering og forsikring
0,50,00,25,05,7
Fast ejendom
3,50,11,16,7
11,4
Øvrige erhverv
0,80,00,54,86,1
Erhverv i alt
12,8 0,1 4,340,858,0
Privatkunder i alt
2,2 0,2 3,636,042,0
15,00,37,9
76,8
100,0
24,627,214,113,0
Fiskeri
0,00,10,10,2
Industri og råstofudvinding
16,615,427,113,2
Energiforsyning
1,51,53,21,6
Bygge- og anlæg
7,4
12,13,76,5
Handel
6,1 7,817,516,5
1,01,20,20,3
Øvrige erhverv
9,211,516,927,5
Erhverv i alt
96,999,596,096,5
Privatkunder i alt
3,10,54,03,5
I alt
100,0100,0100,0100,0
Nedenstående figur viser udviklingen i volumen af tilbagetaget
leasingudstyr.
Spar Nord
2c
2b
2a/3
Engagement
Offentlige myndigheder
0,00,00,04,64,6
Landbrug, jagt, skovbrug
2,80,11,64,28,7
Fiskeri
0,00,00,20,10,3
Industri og råstofudvinding
0,70,10,62,64,0
Energiforsyning
0,30,00,13,84,2
Bygge- og anlæg
1,00,10,62,23,9
Handel
0,60,00,96,37,8
Information og kommunikation
0,00,00,00,20,2
Finansiering og forsikring
0,70,00,46,67,7
Fast ejendom
3,70,21,55,7
11,1
Øvrige erhverv
1,20,00,95,07,1
Erhverv i alt
11,7 0,5 7,244,363,7
Privatkunder i alt
2,1 0,2 4,030,036,3
I alt
13,8 0,711,274,3
100,0
TILBAGETAGET UDSTYR
1
Transport, hoteller og restauranter 0,70,00,43,04,1
Figur 6.20
6.7
2014
Bonitetskategori
Branche
Pct.
I risikosammenhæng er det vigtigt at bemærke, at leasingudlån altid
sker med sikkerhed i aktiverne, enten i form af pant eller ejerskab.
Tilbagetaget udstyr i alt
Figur 6.22a
BONITET
2013
Transport, hoteller og restauranter 10,918,512,916,8
Fast ejendom
Engagement
Fiskeri
0,20,20,00,0
18,22,50,30,9
2a/3
0,00,00,01,91,9
Landbrug, jagt og skovbrug
1,21,50,00,0
2b
Landbrug, jagt, skovbrug
Offentlige myndigheder
Finansiering og forsikring
2c
Offentlige myndigheder
I alt
Information og kommunikation
1
Transport, hoteller og restauranter 0,90,00,32,43,6
LEASING
Mio. kr.
Bonitetskategori
Branche
Pct.
6.5.6LEASINGAKTIVITETER
Branche
Pct.
BONITET
Nedenstående figur viser fordelingen af Spar Nords kunder på Finanstilsynets bonitetskategorier. Kategorierne 2a og 3 er gode
kunder, mens kategorierne 1, 2c og 2b er kunder med forhøjet risiko
eller kunder med finansielle problemer.
Figur 6.22b
SIKKERHEDER
Et væsentligt element i koncernens styring af kreditrisiko, er at reducere risikoen i de enkelte engagementer ved at modtage de sikkerheder i form af pant i fysiske aktiver, værdipapirer samt garantier
mv. der er mulighed for. De mest anvendte sikkerheder er pant i
fast ejendom, værdipapirer samt rullende materiel. Langt den betydeligste form for sikkerhed, som koncernen modtager, er pant i
ejendomme. Ejendomspantet udgøres primært af privat beboelse.
2013
5,3
17,5
Figur 6.21
25
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
FORDELING AF EJENDOMSPANT PÅ GEOGRAFI - ULTIMO 2014
KONCERNENS KREDITEKSPONERING FORDELT PÅ BLANCOANDELE
Pct.
2014
Mio. kr.
Branche
60
40
20
2013
Mio. kr.
Pct.
Pct.
Offentlig myndighed
925,299,8
2.091,599,9
Landbrug, jagt og skovbrug
1.176,630,5
1.272,132,5
Fiskeri
64,950,494,656,8
Industri og råstofudvinding
1.351,249,4
1.191,766,6
Energiforsyning
811,043,8
1.074,457,8
Bygge og anlæg
767,748,9
956,654,6
Handel
2.482,464,0
2.621,974,1
754,243,5
664,736,3
Transport, hoteller og restauranter 12,0
0
20,3
Region
Region
Hovedstaden Midtjylland
45,1
Region
Nordjylland
8,0
Region
Sjælland
11,7
Region
Syddanmark
2,9
Ej fordelt
Figur 6.23
Koncernen overvåger løbende værdien af de stillede sikkerheder.
Hvis risikoen på en modpart forøges, vurderes sikkerhederne særlig kritisk. Værdien vurderes ud fra en tvangsrealisationspris på den
stillede sikkerhed med fradrag af eventuelle omkostninger ved realiseringen.
Pct.
73,664,3
113,881,9
Finansiering og forsikring
1.630,158,5
899,225,9
Fast ejendom
2.928,153,0
2.981,359,4
Øvrige erhverv
1.932,065,9
2.226,069,4
Erhverv i alt
14.897,053,1
16.187,856,3
Privatkunder i alt
9.454,246,8
8.373,851,2
I alt
24.351,250,4
24.561,654,4
Figur 6.25
KONCERNENS KREDITREDUCERENDE SIKKERHEDER
Typer af sikkerhed
Mio. kr.
EJENDOMSPANT FORDELT PÅ EJENDOMSTYPER
2014
Information og kommunikation
mio. kr.
2014
2013
Ejendomme
11.376,710.366,6
Depot/værdipapirer
1.475,52.998,8
Garantier/kautioner
294,6303,9
Køretøjer
718,6
1.357,8
Kontanter
629,8833,6
Beboelse
51,9
9.312,9
Andre sikkerheder
2.670,8
582,9
Fritidshuse
4,7
842,6
Andre sikkerheder i alt
17.166,0
16.443,6
Kontor og forretning
15,2
2.725,2
5.706,02.305,2
Spec. sikrede forr. (kreditforeningsgararantier)
Landbrug
15,4
2.770,3
22.872,0
18.748,8
Sikret i alt, ekskl. Spar Nord Leasing
Øvrige
12,8
2.291,9
1.102,61.824,5
Modtagne sikkerheder, Spar Nord Leasing
I alt
100,0
17.942,9
I alt
23.974,6
20.573,3
Figur 6.26
KONCERNENS EKSPONERING FORDELT PÅ BLANCOANDELE
Blancoandel i pct.
2014
2013
<10
30,025,0
10-50
20,015,3
50-75
12,213,6
>75
37,846,1
Gennemsnitlig blancoandel
50,454,4
6.8
NEDSKRIVNINGER PÅ UDLÅN
Med udgangspunkt i bestemmelserne i IAS 39 har koncernen defineret en lang række risikohændelser, der gælder som objektiv
indikation på værdiforringelse. Nogle risikohændelser registreres
automatisk i koncernens systemer, mens andre registreres manuelt
af kunderådgivere og kreditmedarbejdere.
Figur 6.24
Når ejendomsværdien under ejendomspant fordelt på ejendomstyper bliver opgjort til 17,9 mia. kr., og der i efterfølgende figur
anføres 11,4 mia. kr. som sikkerhed i ejendomme, skyldes det, at
førstnævnte beløb er det, som banken har pant i og registreret som
stillede sikkerheder, mens sidstnævnte beløb er den andel, som
reelt anvendes til beregning af sikkerhed på et engagement. Nogle
engagementer er mindre end sikkerhedsværdien, og der er også
sikkerheder med værdi for kunder, som pt. ikke har engagement.
Alle signifikante og bonitetsmarkerede udlån gennemgås individuelt. For bonitetsmarkerede udlånsengagementer under 250.000
kr. sker en automatiseret gennemgang ved hjælp af en algoritme
baseret på kundens nøgletal og bankens ratingsystemer. Alle udlån,
som ikke er individuelt nedskrevne, placeres i grupper med ensartede kreditrisici. Hvis der ved gennemgangen findes objektive indikatorer på værdiforringelse, foretages der en nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige
værdi af udlånet og nutidsværdien af de forventede betalinger fra
udlånet. Et engagement behøver ikke være misligholdt, før der
foretages nedskrivninger, og engagementet dermed overgår til
skærpet bevillingspraksis.
For alle kunder med ubalance i økonomien (OIV) gennemføres der en
nedskrivningsberegning for den enkelte kunde. Der opstilles et forventet cashflow indeholdende forsigtigt vurderede værdier og realisationsomkostninger for de aktiver, som eventuelt skal sælges.
Spar Nord
26
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
VÆRDIFORRINGEDE FORDRINGER
2014
Mio. kr.
Engagement
FORSKEL PÅ REGNSKABSMÆSSIGE NEDSKRIVNINGER OG SAMLEDE NEDSKRIVNINGER
I RISIKORAPPORTEN
Individuelt
værdireguleret
Konkurs
126,5
69,7
Koncern - 2013
Branche - Mio. kr.
Inkasso og betalingsstandsning
230,1138,4
Nedskrivningskonto/underkurs
Underkurs af
overtagne
engagementer
Nedskrivningskonto
Offentlig myndighed
0,00,00,0
Finansielle vanskeligheder i øvrigt 4.432,11.767,7
Landbrug, jagt og skovbrug
464,8
8,1
456,7
4.788,71.975,8
Nedskr.konto og underkurs af overtagne
engagementer
Fiskeri
2,50,02,5
Industri og råstofudvinding
71,415,356,1
162,6
Gruppevise nedskrivninger i Spar Nord
koncern
Energiforsyning
7,90,07,9
2.138,4
Nedskr.konto og underkurs af overtagne
engagementer
Bygge og anlæg
123,536,187,4
Handel
106,2
6,9
99,3
Transport, hoteller og restauranter 76,616,360,3
2013
Mio. kr.
Engagement
Individuelt
værdireguleret
Information og kommunikation
1,40,01,4
Finansiering og forsikring
135,359,276,1
Konkurs
225,7122,9
Fast ejendom
441,1174,7266,4
Inkasso og betalingsstandsning
319,9199,6
Øvrige erhverv
202,3
82,5
119,8
Finansielle vanskeligheder i øvrigt 3.988,81.726,5
Erhverv i alt
1.633,0
399,1
1.233,9
4.534,42.049,0
Nedskr.konto og underkurs af overtagne
engagementer
Privatkunder i alt
473,8112,2361,6
I alt
2.106,8
511,3
1.595,5
57,8
Gruppevise nedskrivninger i Spar Nord
koncern
Figur 6.28b
2.106,8
Nedskr.konto og underkurs af overtagne
engagementer
Figur 6.27
Gruppevise nedskrivninger foretages, når objektive indikationer
viser, at de forventede fremtidige tab overstiger det tab, som var
forventet ved låneetableringen. Det betyder, at ud over objektive
indikationer for gruppen er det primært kunder, der flytter til grupper med større kreditrisiko, som giver anledning til gruppevise nedskrivninger.
Koncernen har i 2014 realiseret en stigning i krediteksponeringen
imod kunder med individuelle nedskrivninger på 254,3 mio. kr.
Den samlede nedskrivningskonto/underkurskonto er i 2014 forøget
med 31,6 mio. kr. Denne udvikling dækker over et fald på 217,9 mio.
kr. på underkurssaldoen og en stigning på nedskrivningssaldoen på
249,5 mio. kr.
Gruppevise nedskrivninger på 162,6 mio. kr. fordeler sig med 28,4
mio. kr. til private og 134,2 mio. kr. til erhverv.
De værdiforringede fordringer udgør ultimo 9,9 pct. af den samlede
krediteksponering imod 10,0 pct. i 2013.
Den primære kilde til gruppeinddelingen og konstatering af gruppevis OIV er koncernens ratingsystemer.
FORSKEL PÅ REGNSKABSMÆSSIGE NEDSKRIVNINGER OG SAMLEDE NEDSKRIVNINGER
I RISIKORAPPORTEN
Engagementer, hvorpå renten er nulstillet, vurderes særligt nøje,
og hvis tab vurderes uundgåeligt, afskrives engagementet helt eller delvist. Der indtægtsføres ikke renter på den del af engagementerne, der er nedskrevet.
Koncern - 2014
Branche - Mio. kr
Nedskrivningskonto/underkurs
Underkurs af
overtagne
engagementer
Nedskrivningskonto
Offentlig myndighed
0,00,00,0
Landbrug, jagt og skovbrug
614,6
3,8
610,8
Fiskeri
1,70,01,7
Industri og råstofudvinding
78,314,364,0
Energiforsyning
11,5
0,0
11,5
Bygge og anlæg
94,6
3,5
91,1
Handel
111,2
3,2
108,0
Rentenulstillede engagementer er i årets løb reduceret fra 672,3
mio. kr. til 522,5 mio. kr.
Koncernens driftspåvirkning fra nedskrivninger udgjorde i 2014 en
udgift på 493,1 mio. kr. svarende til 1,0 pct. af de samlede udlån og
garantier.
Transport, hoteller og restauranter 95,112,982,2
Information og kommunikation
2,30,02,3
Finansiering og forsikring
98,418,979,5
Fast ejendom
416,9116,9300,0
Øvrige erhverv
125,246,079,2
Erhverv i alt
1.649,8
219,5
1.430,3
Privatkunder i alt
488,6
73,9
414,7
I alt
2.138,4
293,4
1.845,0
Driftspåvirkningen fordeler sig med 109,8 mio. kr. til privatkunder
svarende til en driftspåvirkningsprocent på 0,5 pct. og 383,3 mio.
kr. til erhvervskunderne svarende til en driftspåvirkningsprocent på
1,4 pct.
Figur 6.28a
Nedskrivnings- og underkurskontoen udgør ultimo 2014 2.138,4
mio. kr. svarende til 4,4 pct. af udlån og garantier mod 4,7 pct. ultimo 2013.
Spar Nord
27
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
KONCERNENS TAB OG NEDSKRIVNINGER PÅ UDLÅN OG GARANTIER
KONCERNENS UDVIKLING I TAB OG INDIVIDUELLE NEDSKRIVNINGER
2014
2013
Engagement
625,7
1.189,7
Misligholdte og
værdiforringede
2014
Mio. kr.
Tab, inkl. dækket af hensættelser/nedskrivninger
samt overtagne nedskrivninger
Mio. kr.
Nedskrivningskonto/
underkurs *)
Tabsførte
beløb
Dækket af hensættelser/nedskrivninger
Offentlige myndigheder
0,00,00,0
samt overtagne nedskrivninger
Landbrug, jagt og skovbrug
1.402,9511,8114,5
Fiskeri
4,51,70,0
Industri og råstofudvinding
1.76,774,411,3
Nye hensættelser/nedskrivninger ekskl.
sektorløsninger
785,6812,7
Energiforsyning
12,27,60,0
Tilbageførsel af hensættelser/nedskrivninger
-211,8-229,5
Bygge og anlæg
323,093,351,8
Indtægtsførte renter på nedskrevne lån
-92,2-92,9
Handel
258,3
101,8
23,9
Hensættelser/nedskrivninger, netto481,6490,3
260,6
92,0
9,3
Transport, hoteller og restauranter -443,4-907,0
Tab ikke dækket af hensættelser/nedskrivninger
182,3282,7
Information og kommunikation
2,52,24,8
-66,2-59,8
Finansiering og forsikring
163,8
97,6
7,9
Fast ejendom
1.141,2410,6129,9
Årets tab og hensættelser/nedskrivninger
597,7713,2
Øvrige erhverv
224,1122,6118,3
Øvrige tab
5,22,7
Erhverv i alt
3.969,8
1.515,6
471,7
Private
818,9460,2155,1
Total
4.788,7
1.975,8
626,8
Indbetalinger på tidligere tab
Årets tab og hensættelser/nedskrivninger
i alt
602,9715,9
Den samlede indregning i resultatopgørelsen
602,9715,9
2013
Regulering af underkurs på overtagne
engagementer fra Sparbank
Driftspåvirkning
Engagement
109,8311,1
493,1404,8
Mio. kr.
Figur 6.29
KONCERNENS UDVIKLING I TAB OG VÆRDIREGULERINGER SAMT LÅN MED RENTESTOP
2014
Mio. kr.
2013
493,1404,8
- i pct. af udlån og garantier
1,00,9
Nedskrivningskonto og underkurs på
overtagne
engagementer
2.138,42.106,8
- i forhold til udlån og garantier
4,44,7
Kontraktuelle udlån med rentestop,522,5672,3
ultimo
- i pct. af udlån og garantier
Tabsførte
beløb
Offentlige myndigheder
0,00,00,0
Landbrug, jagt og skovbrug
987,2
462,0
82,4
Fiskeri
5,52,20,0
Industri og råstofudvinding
182,268,538,7
Energiforsyning
14,66,60,0
Bygge og anlæg
395,7
122,1
50,1
Handel
207,597,967,2
Information og kommunikation
2,31,46,1
Finansiering og forsikring
208,1134,3118,8
Fast ejendom
1.085,8438,8146,8
Øvrige erhverv
392,2199,2229,9
Erhverv i alt
3.738,3
1.606,9
867,7
Private
775,4442,1319,3
Total
4.513,72.049,01.187,0
*)
*)
1,11,5
Nedskrivningskonto og underkurs på overtagne
engagementer i pct. af kontraktuelle
udlån med rentestop
409,3313,4
Figur 6.30
Spar Nord
Nedskrivningskonto/
underkurs *)
257,2
73,9
127,7
Transport, hoteller og restauranter Udlån og garantier, brutto, ultimo 48.325,8
45.134,9
Årets tab og nedskrivninger i alt
Misligholdte og
værdiforringede
28
Koncernens samlede værdireguleringer skal suppleres med gruppevise
nedskrivninger og underkurs på 162,6 mio. kr. (2013: 58,0 mio. kr.).
Inklusive porteføljenedskrivninger på små privatkunder mindre end 250.000 kr.
samt SparExpres.
Figur 6.31
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
Spar Nord har som princip, at når landbrugskunder ikke kan skabe
positiv konsolidering ved de af banken fastsatte nulpunktpriser på
9,50 kr./kg. for svinekød og 2,60 kr./kg. for mælk, defineres dette som
OIV. Beregningen af nulpunktspriser tager, uanset hvilken finansiering der konkret er valgt i engagementet, udgangspunkt i finansiering
til 4 pct. fast rente på hele den rentebærende gæld. Kan der på disse
betingelser ikke opstilles realistiske budgetter, bliver der foretaget
nedskrivningsberegning.
6.8.1LANDBRUG
Udlån og garantier til landbrugskunder udgør 3,9 mia. kr. svarende
til 8,0 pct. af koncernens samlede udlån og garantier. Heraf udgør
0,3 mia. kr. af leasingudlån og 0,4 mia. kr. af garantier.
Nedenstående figur viser bonitetsudviklingen blandt landbrugskunder i Spar Nords Lokale Banker i perioden 2012-2014.
LANDBRUGSENGAGEMENTER FORDELT PÅ SCOREGRUPPER *)
Bankens opgørelse af sikkerhedsværdier på landbrugsejendomme
er i overensstemmelse med Finanstilsynets seneste retningslinier,
dvs. at jordværdierne i bankens markedsområde ligger i intervallet
125.000-160.000 kr. pr. hektar.
Pct.
40
30
Driftsbygninger vurderes i forhold til alder, stand mv., og øvrige
landbrugsaktiver som besætning, beholdninger, maskiner mv.
optages til 80 pct. af bogført værdi. Alle ovennævnte værdier beregnes med et haircut på 5 pct.
20
10
I figurerne nedenfor vises koncernens landbrugsudlån samt nedskrivninger relateret til landbrugsengagementer fordelt på produktionsgrene.
0
1
2
3
4
2012
5
6
2013
7
8
9
Default
Ej
rated
2014
LANDBRUGSENGAGEMENT FORDELT PÅ PRODUKTIONSGRENE *)
Figur 6.32
*)Bankaktiviteter
GENNEMSNITLIGT RISIKONIVEAU LANDBRUG *)
2014
Gennemsnitlig ratinggruppe
*)
Udlån
og
garantier
2014
Mio. kr.
2013
2012
5,54,95,4
Bankaktiviteter (engagement efter nedskrivninger)
Figur 6.33
Heraf
Andel
værdiværdiforringet forringet
Svin
1.090,4 639,6
58,7
Kvæg
1.357,9 589,9
43,4
Planteavl
508,082,016,1
Mink
107,80,40,4
Andet
506,262,112,3
I alt
3.570,31.374,0
*)Bankaktiviteter
Som det fremgår af figurerne er den gennemsnitlige bonitet forværret i 2014, efter at der havde været en forbedring fra 2012 til 2013.
38,5
Figur 6.34
LANDBRUGSENGAGEMENT FORDELT PÅ PRODUKTIONSGRENE *)
Som følge af en vurdering af bankens landbrugsengagementer med
baggrund i Finanstilsynets principper om ”tidlige hændelser” blev
der i regnskabet for 4. kvartal 2014 foretaget en nedskrivning på
udlån mv. på 100,0 mio. kr.
2014
Mio. kr. / Pct.
Nedskrivningen relaterede sig både til svineproducenter, der vil
være negativt påvirket af det fald i afregningspriser, som handelskrisen mellem EU og Rusland har affødt, og til mælkeproducenter,
som ligeledes er påvirket af faldende afregningspriser.
Nedskrivnings- Procent
procent af af værdiengagement forringet
Svin
211,0
124,119,433,0
Kvæg
243,725,217,941,3
Planteavl
20,7-15,8 4,1 25,2
Mink
0,40,30,4
100,0
Andet
29,78,15,9
47,8
Bloknedskrivning
100,0
100,00,00,0
I alt
605,5
241,917,044,1
*)Bankaktiviteter
Konkret var der bl.a. tale om, at der i en betydelig del af bankens
landbrugsengagementer med OIV forventes at være negativt cashflow i 2015, og at der tillige for nogle kunder forventes at være vanskeligheder med at afvikle på engagementerne.
Figur 6.35
I et stress-scenarie, hvor jordpriserne falder med 10 pct., vil nedskrivningerne stige med ca. 275 mio. kr. I et scenarie, hvor værdien
af bygninger, besætninger mv. falder 10 pct., vil nedskrivningerne
stige med ca. 125 mio. kr.
Driftspåvirkningen fra nedskrivninger på landbrugsudlån blev i 2014
på 238,3 mio. kr. mod 118,7 mio. kr. i 2013.
6.9
KREDITRISIKO MOD FINANSIELLE MODPARTER
Som et led i handel med og beholdninger af værdipapirer, valuta og
afledte finansielle instrumenter samt betalingsformidling mv. opstår der kreditrisiko mod finansielle modparter.
Koncernens samlede nedskrivninger på landbrugsudlån udgør ultimo 2014 614,6 mio. kr. svarende til 15,9 pct. af koncernens samlede
udlån og garantier til branchen.
Spar Nord
NedÅrets
skrivningsnedsaldo skrivning
29
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
Bankens ledelse bevilger lines på kreditrisiko mod finansielle modparter under hensyntagen til den enkelte samhandelspartners
risikoprofil, rating, størrelse og soliditet. Risici og lines på finansielle instrumenter følges dagligt.
6.10
En væsentlig kilde til finansiel kreditrisiko er bankens mellemværender med kreditinstitutter. Kreditrisikoen er for størstedelens
vedkommende rettet mod internationale pengeinstitutter, hvor
banken har stillet kontant sikkerhed for finansielle forretninger eller
mod danske pengeinstitutter, hvor bankens Handels- og Udlandsområde har kunderelationer.
TILGODEHAVENDER I KREDITINSTITUTTER
FORDELT PÅ PRODUKTTYPE
Udnyttelse på lines til finansielle kontrakter opgøres brutto og beregnes som vægtede hovedstole af samtlige indgåede forretninger,
hvortil lægges summen af alle positive markedsværdier, hvorimod
negative markedsværdier ikke modregnes. Størrelsen af hovedstolsvægten for de enkelte finansielle forretninger beregnes ud fra
volatiliteten på henholdsvis rente og valuta, ligesom der tages hensyn til, hvor lang løbetiden er på den finansielle forretning.
Pct.
Pct.
fordeling fordeling
2014
Mio. kr.
2013
2014
MODPARTSRISIKO
Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af, at en finansiel modpart eller institutionel kunde misligholder sine forpligtelser i henhold til en indgået finansiel kontrakt. Herudover kan der opstå afviklingsrisici i forbindelse med indgåelse og afvikling af finansielle
kontrakter, idet udveksling af hovedstole i forskellige valutaer ikke
nødvendigvis sker på samme tid, eller at værdipapirer ikke modtages samtidig med betaling herfor.
2013
Koncernens forretningsgange angiver maksimal løbetid for de enkelte finansielle forretninger, og der sker daglig opfølgning på overholdelse heraf, ligesom der sker daglig opfølgning på overholdelse
af de bevilgede lines.
Indskudsbeviser
Reverseforretninger
Deposits og unoterede obligationer
Ansvarlige lån
Løbende konti
CSA konti mv.
Kommercielle udlandsforretninger
Markedsværdi på derivater
Uoplyst
0,00,00,00,0
1.797,31.865,0 38,2 50,5
550,0257,1 11,7 7,0
5,95,50,10,1
113,6112,3 2,4 3,0
1.473,5
913,631,524,7
20,732,5 0,4 0,9
729,2482,3 15,5 13,1
9,6
26,40,20,7
Tilgodehavender i kreditinstitutter 4.699,83.694,7 100,0 100,0
I forbindelse med bevilling og indkodning af lines, foretages der
kontrol af, om indkodede lines er i henhold til bevilling og herudover
har Spar Nord en controllerafdeling, som foretager stikprøvekontrol
af, om bevillinger, procedurer og forretningsgange overholdes.
Figur 6.36
MODPARTSRISIKO
91,4 pct. af Spar Nords mellemværende med kreditinstitutter vedrører pengeinstitutter med rating på A eller højere. Af de samlede
eksponeringer mod kreditinstitutter på 4,7 mia. kr. kan 38,3 pct.
henføres til institutter med AAA-rating. Mellemværender med kreditinstitutter uden rating kan primært henføres til tilknyttede danske pengeinstitutter.
TILGODEHAVENDER I KREDITINSTITUTTER
FORDELT PÅ RATING
Mio. kr.
AAA
AA
A
BBB
BB
B
CCC
CC
C
Uden rating
Ufordelt
Tilgodehavender i kreditinstitutter
2014
2013
2014
Netting
555,3419,9
Eksponering efter netting
1.450,0
974,0
Collateral modtaget
33,0
0,0
1.417,0
974,0
Eksponering efter netting og collateral
Figur 6.38
Modpartsrisikoen er regulatorisk opgjort efter markedsværdimetoden uden brug af netting. Forskellen mellem den regnskabsmæssige og regulatoriske værdi kan henføres til tillægget af potentiel fremtidig krediteksponering, som indgår i den regulatoriske
opgørelse.
Pct.
Pct.
fordeling fordeling
2014
2013
Derivater med positiv markedsværdi 2.005,31.393,9
2013
1.797,31.865,0 38,3 50,5
691,7461,2 14,7 12,5
1.806,7
918,238,424,8
221,0102,2 4,7 2,8
1,40,00,00,0
0,0
18,80,00,5
0,00,00,00,0
0,00,00,00,0
0,00,00,00,0
166,8318,4 3,6 8,6
14,910,9 0,3 0,3
4.699,83.694,7 100,0 100,0
MODPARTSRISIKO - KAPITALDÆKNING
2014
Figur 6.37
2013
Detailkunder
490,3310,8
Erhvervskunder
966,3718,8
Institutter
1.676,51.056,2
Regionale og lokale myndigheder
51,831,3
I alt
3.184,92.117,1
Figur 6.39
Modpartsrisikoen, kapitalmæssigt, opgjort brutto udgør 3.184,9
mio. kr. ultimo 2014. Den regnskabsmæssige positive markedsværdi udgør 2.005,3 mio. kr.
Spar Nord
30
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
6.10.1
I 2013 og 2014 kørte Spar Nord Bank et projekt med henblik på at
blive klar til overholdelse af de nye retningslinjer under European
Market Infrastruture Regulation (EMIR), herunder:
MODPARTSRISIKO MOD KUNDER
Kundernes handel med finansielle instrumenter indgår som et led
i engagementsbevillingen for den enkelte kunde. Når der indgås
aftaler om finansielle kontrakter, sker der en løbende overvågning
af disse i bankens overvågningssystem. Kreditansvaret for disse
forretninger ligger decentralt jf. kunderådgivernes bevillingsretter.
Etableringen af forretningerne udføres centralt og en del af opfølgningen/overvågningen foregår ligeledes centralt. Udnyttelsen af de
bevilgede finansielle lines overvåges dagligt.
6.10.2
• Clearing forpligtelser med hensyn til OTC-kontrakter
• Portefølje reconciliation og beregning af markedsværdier
• Rapportering til Trade Repositories
De første handler (renteswaps) blev clearet i efteråret 2013 og i 2014
kom flere handler med.
Spar Nord Bank er indirekte medlem af London Clearing House via
udvalgte clearing brokers og forventer i løbet af 1. halvår 2015 at
cleare en større andel af de clearingsgodkendte renteswaps.
MODPARTSRISIKO MOD FINANSIELLE OG INSTITUTIONELLE KUNDER
Inden lines til finansielle modparter og institutionelle kunder bevilges, foretages en grundig kreditvurdering af de finansielle modparter/institutionelle kunder, baseret på det enkelte kreditinstituts/ institutionelle kundes regnskaber. For udenlandske og større danske
kreditinstitutter tages derudover i betragtning, hvordan kreditinstitutterne er ratede af internationale ratingbureauer som Standard &
Poors, Fitch eller Moody’s.
6.11ECAI
Spar Nord har udpeget Standard & Poor’s Ratings Services som
leverandør af kreditvurderingsoplysninger på lande, modparter og
udstedelser.
Ratingsoplysninger anvendes som en integreret del af dataflowet
hos Skandinavisk Data Center, der modtager eksterne kreditvurderinger fra Standard & Poor’s Ratings Services via SIX Financial.
Der foretages løbende en IT-opdatering af kreditvurderingerne fra
Standard & Poor’s Ratings Services.
Koncernen er samarbejdspartner for en række mindre danske
kreditinstitutter, idet banken bl.a. leverer ydelser inden for clearing,
fonds- og valutaforretninger. Til vurdering af disse kreditinstitutter
har Spar Nord udviklet en ratingmodel, som ud fra givne nøgletal
beregner en rating af det enkelte kreditinstitut. Denne model danner, sammen med de enkelte kreditinstitutters regnskaber, grundlag for indstilling og bevilling af lines.
6.10.3
Konverteringen af kreditvurderingsklasser til kreditkvalitetstrin
tager afsæt i Committee of European Banking Supervisors (CEBS)
konverteringstabel. Det enkelte kreditkvalitetstrin tilknyttes en
vægt, som eksponeringerne på de enkelte kreditkvalitetstrin skal
vægtes med ved opgørelsen af den samlede risikoeksponering under standardmetoden for kreditrisiko i henhold til CRR artikel 111134.
RAMMER OG SIKKERHEDSAFTALER
Til imødegåelse af modpartsrisikoen indgår Spar Nord i videst
muligt omfang ramme-, netting- og sikkerhedsaftaler.
For de mindre danske kreditinstitutter vil disse aftaler være den af
Finansrådet udarbejdede rammeaftale om valuta- og værdipapirforretninger og, når det vurderes at være nødvendigt, tillige en sikkerhedsaftale, i hvilken det aftales, at såfremt nettomarkedsværdien på
indgåede finansielle kontrakter overstiger et for hvert kreditinstitut
individuelt fastsat maksimum, så skal der stilles sikkerhed, der oftest vil være i form af kontant deponering.
Tabellen nedenfor viser den anvendte mapning af Standard & Poor’s
Ratings Services til kvalitetstrin.
Kreditkvalitetstrin
For udenlandske og større danske kreditinstitutter samt de institutionelle kunder vil netting- og rammeaftaler være de internationale
ISDA Master Agreements, ofte med tilknyttede Credit Support Annex aftaler (CSA), i hvilke det aftales, at såfremt nettomarkedsværdien på indgåede finansielle kontrakter overstiger et for hver aftale
individuelt fastsat maksimum, så skal der udveksles sikkerhed, der
som oftest vil være i form af kontant deponering i EUR eller DKK.
Erhverv Centralreg.
og CIU
Pct.
Pct.
Institutter
Pct.
1
2
AAA til AA-
20
20
3
4
BB+ til BB-100100100
5
B+ til B-100150100
6
CCC+ under150150100
BBB+ til BBB-
50
100
50
Figur 6,40
Kreditkvalitetstrin
S&P’s **)
Institutter
Pct.
A-1+ til A-1
20
Erhverv
Pct.
1
2
3
A-3100100
4
Under A-3100150
**) Credit Classes (Short-term)
For både de danske og de udenlandske sikkerhedsaftaler sker der
daglig opfølgning og evt. udveksling af sikkerheder i takt med udviklingen i indgåede forretningers markedsværdier. Herudover afvikler koncernen så vidt det er muligt indgåede forretninger via CLS,
VP eller Euroclear, hvorved afviklingsrisici minimeres mest muligt.
0
A+ til A-505020
*) Credit Classes (Long-term)
Herudover indgås der, når det er aktuelt Global Master Repurchase
Agreements (GMRA) og Global Master Securities Lending Agreements (GMSLA) til sikring af henholdsvis indgåede repo/reverse forretninger og aktielånsforretninger.
Spar Nord
S&P’s *)
20
A-25050
Figur 6,41
Eksponeringernes værdi før og efter vægtning med kvalitetstrin jf.
ovenstående tabeller.
31
Risikorapport 2014
6. KREDITRISIKO
Koncernens krediteksponering er langt overvejende begrænset til
Danmark. I 2014 var over 97 pct. af koncernens krediteksponering
således mod debitorer fra Danmark, hvorfor yderligere oplysninger
om geografisk fordeling ikke findes væsentlig.
ECAI EKSPONERING FØR FRADRAG
Eksponering før
vægt kvalitetstrin
Mio. kr.
Eksponering efter
vægt kvalitetstrin
3.187,41.299,5
Institutter
571,6275,1
Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer
mv.
Kollektive investeringsordninger
5,07,4
Andre eksponeringer
361,9
0,0
I alt
4.125,91.582,0
Til koncernens kapitaldækningsopgørelse medregnes sikkerheder,
der kan anvendes som kreditreducerende under standardmetoden.
De anførte værdier er efter reduktion af volatilitetsjusteringer
Figur 6,42
ECAI EKSPONERING EFTER FRADRAG
KREDITREDUCERENDE SIKKERHEDER
Eksponering før
vægt kvalitetstrin
Mio. kr.
Eksponering efter
vægt kvalitetstrin
3.187,41.299,5
Institutter
571,6275,1
Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer
mv.
Mio. kr.
2014
Eksp.
Øvrige
dækket af
finans.
garanti sikkerh.
2013
Eksp.
Øvrige
dækket af
finans.
garanti sikkerh.
Centralregeringer/centralbanker
0,00,00,00,0
Regionale/lokale myndigheder
0,00,00,00,0
Kollektive investeringsordninger
3,04,5
Offentlige enheder
0,00,00,00,0
Andre eksponeringer
361,9
0,0
Institutter
I alt
4.123,91.579,1
Erhvervsvirksomheder mv.
311,61.392,9 206,92.751,0
Detailkunder
116,1812,5169,2823,6
Figur 6,43
0,03.395,5
18,85.119,6
Eksp. sikret med pant i fast ejendom0,00,00,00,0
6.12
KONCERNENS SAMLEDE KREDITMÆSSIGE EKSPONERING
Eksp. med restancer/overtræk
9,5
27,32,77,9
Højrisiko
14,3
67,10,00,0
Kortfristede inst. og erhv.eksp. mv. 0,00,00,00,0
Den samlede kreditmæssige eksponering er summen af:
• Udlån og tilgodehavender
•Garantier
• Uudnyttet kreditmaksimum
•Kredittilsagn
• Kapitalandele i virksomheder
•Anlægsaktiver
• Immaterielle aktiver
• Øvrige materielle aktiver
•Modpartsrisiko
Kollektive investeringsordninger
0,00,00,00,0
Aktie
0,00,00,00,0
Eksp. i andre poster mv.
0,00,00,00,0
I alt
451,55.695,3 397,68.702,1
Figur 6.45
En stor del af bankens erhvervseksponering er mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Ultimo 2014 udgjorde eksponeringen mod SMV’er 33,5 pct. af den samlede eksponering.
SMV EKSPONERINGER
En samlet opgørelse af koncernens kreditmæssige eksponering viser en eksponering på 78,2 mia. kr. Opgørelsen svarer til koncernens kreditrisiko, som behandles efter standardmetoden.
2014
Mio. kr.
Generelt er eksponeringerne gennem 2014 øget med 4.250,8 mio.
kr. svarende til en stigning på 5,7 pct. Målt på gennemsnitstal er der
sket en stigning på 3.063,2 mio. kr. svarende til 4,1 pct., som følge af
overgangen til CRR, samt en forøgelse af garantier i relation til den
igangværende konverteringsaktivitet.
2013
Erhvervsvirksomheder mv.
13.074,914.709,8
Detailkunder
12.024,710.390,2
Eksponeringer sikret med pant i fast955,9946,9
ejendom
Eksponeringer i mislighold
136,1
90,0
Aktie
1,80,0
I alt
26.193,4
26.137,1
Figur 6,46
SAMLET KREDITMÆSSIG EKSPONERING
Mio. kr.
Ultimo
2014
Ultimo
2013
Gns.
2014*)
Gns.
2013*)
Centralregeringer /centralbanker
630,8
Regionale/lokale myndigheder
2.190,24.446,93.893,64.381,4
Offentlige enheder
78,285,080,6
104,4
Institutter
8.038,110.246,210.621,710.738,3
Erhvervsvirksomheder mv.
20.535,421.659,019.717,121.150,2
Detailkunder
36.342,431.987,133.804,032.450,3
Eksp. sikret med pant i fast ejd.
3.737,13.742,43.558,33.852,2
Eksp. i mislighold
1.511,0142,3
1.590,4238,4
Højrisiko
1.222,70,0
1.170,00,0
6,2451,2588,6
Kortfristede inst. og erhv.eksp. mv. 837,60,0
365,90,0
Kollektive investeringsordninger
6,81,09,21,2
Aktier
1.314,90,0
1.637,40,0
Andre eksponeringer
1.779,01.657,31.502,21.833,4
I alt
78.224,273.973,478.401,675.338,4
Spar Nord
Figur 6.44
32
Risikorapport 2014
7. MARKEDSRISIKO
Markedsrisiko er en samlet betegnelse for risikoen for tab på grund af
ændringer i kurser eller priser på finansielle instrumenter. Markedsrisici kan opdeles i:
7.3
•Renterisiko
•Valutarisiko
•Aktierisiko
•Råvarerisiko
•Optionsrisiko
• Risici relateret til egne ejendomme
Renterisikoen har ændret sig fra -20,8 mio. kr. ultimo 2013 til 40,1
mio. kr. ultimo 2014. Den negative renterisiko uden for handelsbeholdningen og den positive renterisiko i handelsbeholdning er
begge reduceret, men samlet set har det største fald været i den
negative renterisiko uden for handelsbeholdningen. Renterisikoen
i Spar Nord fordeler sig ultimo 2014 således at renterisikoen i handelsbeholdningen er på 49,9 mio.kr., mens renterisikoen uden for
handelsbeholdningen er på -9,8 mio. kr.
Spar Nord handler og tager positioner i produkter, der indebærer
en række markedsbaserede risici. De fleste af bankens aktiviteter
vedrørende omsætning og positionstagning omfatter relativt enkle
produkter, hvoraf rentebaserede produkter er de mest handlede.
Banken handler også og tager positioner i børsnoterede aktier og
valutainstrumenter, mens omsætningen af råvarer er meget begrænset.
7.1
Derudover er der sket en mindre stigning i valutarisikoen i 2014
sammenlignet med 2013.
MARKEDSRISIKOPOLITIK
Som omtalt i afsnittet Risikostyring er det Spar Nords bestyrelse,
som fastlægger de overordnede politikker, rammer og principper for risikostyring. En del af politikkerne vedrører identificering
og beregning af forskellige former for markedsrisiko. Rammerne
understøtter den overordnede risikoappetit og angiver specifikke
grænser for, hvor stor en risiko banken ønsker at påtage sig. Principperne fastslår, hvilke metoder de forskellige risikomål opgøres
efter. Bestyrelsen modtager løbende rapportering om udviklingen i
risici og udnyttelsen af tildelte risikorammer.
7.4
RENTERISIKO
Renterisiko er risikoen for tab som følge af renteudsving. De fleste
af Spar Nords renterisici stammer fra aktiviteter, der involverer
almindelige bankforretninger som ind- og udlån samt handel og
positionstagning i renterelaterede produkter. De fleste af disse aktiviteter omfatter simple renteprodukter såsom renteswaps, obligationer, futures og standard renteoptioner.
Koncernens renterisiko både i og uden for handelsbeholdningen opgøres på baggrund af varighedsmål samt på baggrund af
det aftalte cashflow. Til brug for styring af koncernens beholdning af konvertible danske realkreditobligationer anvendes modelberegnede risikonøgletal, der tager højde for det indbyggede optionselement. For renteoptioner er ovennævnte nøgletal suppleret med de
væsentligste risikofaktorer, som udtrykker følsomheden i optionspræmien ved ændringer i de underliggende parametre.
Til styring af markedsrisici er der etableret et instrukshierarki med
tre niveauer. På første niveau definerer bestyrelsen rammerne for
Spar Nord koncernen til bankens direktion. På næste niveau videredelegerer direktionen til koncernens øvrige enheder, hvoraf Handels- og Udlandsområdet er markant største enhed. På tredje og
sidste niveau tildeles de disponerende medarbejdere i Handels- og
Udlandsområdet de rammer, som de kan disponere indenfor.
7.2
UDVIKLING I 2014
Nettobeholdningen af obligationer er i 2014 forøget med 2.456,6 mio.
kr., mens aktier i handelsbeholdningen er reduceret med 38,5 mio.
kr. Koncernens beholdning af aktier uden for handelsbeholdningen
(primært aktier i associerede selskaber og aktier i strategiske handelspartnere i den finansielle sektor) er i løbet af 2014 forøget med
183,8 mio. kr. til en samlet eksponering på 2.238,2 mio. kr.
Renterisikoen vurderes dagligt og dispositioner træffes ud fra forventningerne til den makroøkonomiske og konjunkturmæssige
situation. Renterisiko i valuta omregnes til danske kroner og ved
opgørelsen af nettorenterisikoen modregnes den negative renterisiko i den positive renterisiko.
STYRING, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING
Økonomiafdelingen har ansvaret for at opgøre, overvåge, kontrollere og rapportere markedsrisici. Beregningen af markedsrisici anvendes til følgende formål:
• Daglig opfølgning på de enkelte forretningsenheder
• Regelmæssig rapportering til direktion og bestyrelse
• Rapportering af regulatorisk kapital til brug for Finanstilsynet
7.4.1
UDVIKLING I RENTERISIKO
Efterfølgende figur viser den samlede nettorenterisiko i Spar Nord
ved en stigning i renten på 1 procentpoint. Det vil sige, at der sker en
parallelforskydning af samtlige rentekurver.
Markedsrisici styres og overvåges gennem et integreret risikostyringssystem, hvor der dagligt følges op på alle markedsrisikotyperne på alle instruksbelagte enheder, og hvor eventuelle instruksoverskridelser rapporteres videre op i hierarkiet.
Spar Nord
33
Risikorapport 2014
7. MARKEDSRISIKO
UDVIKLINGEN I KONCERNENS NETTORENTERISIKO
RENTERISIKO FORDELT PÅ LØBETID OG VALUTA
Mio. kr.
2014
Valuta mio. kr.
150
100
50
0
3 mdr.
til 1 år
1 år
til 3 år
3 år
til 7 år
Over
7 år
Total
DKK
10,211,114,914,0-34,415,8
EUR
-1,0 1,4-5,314,311,721,1
USD
2,6-0,50,50,60,73,9
GBP
0,00,00,10,50,00,6
NOK
-0,3-0,10,00,00,1-0,3
CHF
-1,20,2-3,93,30,0-1,6
JPY
0,0-0,2-0,3 0,0-0,1-0,6
SEK
0,00,10,60,60,01,3
Øvrige
0,0-0,10,00,00,0-0,1
Total
10,311,9 6,633,3-22,040,1
2013
Valuta mio. kr.
-50
Under
3 mdr.
Under
3 mdr.
3 mdr.
til 1 år
1 år
til 3 år
3 år
til 7 år
Over
7 år
Total
DKK
13,6-25,8-25,5 8,3 23,4 -6,0
EUR
3,6-9,8-6,5-5,0 5,9
-11,8
USD
1,30,50,4-3,80,0-1,6
GBP
0,0-0,10,00,00,0-0,1
NOK
-0,10,3-0,10,00,00,1
CHF
-1,2-0,6-0,8 0,2 0,0-2,4
JPY
0,0-0,4-0,30,00,0-0,7
SEK
1,30,1-0,10,40,01,7
Øvrige
0,00,00,00,00,00,0
Overordnet har nettorenterisikoen i størstedelen af 2014 været positiv, hvilket betyder, at Spar Nord har været eksponeret mod et rentefald i markedet.
Total
18,5-35,8-32,9 0,1 29,3-20,8
Nedenstående figur viser påvirkningen af koncernen renterisiko på
egenkapitalen i pct., når rentekurverne parallelforskydes opad med
et procentpoint. En negativ renterisiko vil påvirke egenkapitalen
positivt.
Som det fremgår af tabellen, er koncernen primært eksponeret mod
renterisiko i DKK og EUR.
-100
-150
31.12.12
31.12.13
31.12.14
Figur 7.1
7.4.2
Figur 7.3
RENTERISIKO I HANDELSBEHOLDNINGEN
Renterisiko på positioner i handelsbeholdningen stammer primært
fra obligationer, swaps og futures.
RENTERISIKOENS PÅVIRKNING PÅ EGENKAPITALEN
Pct.
3,0
RENTERISIKO I HANDELSBEHOLDNINGEN
2014
Valuta mio. kr.
2,0
1,0
0
-2,0
-3,0
31.12.12
31.12.13
3 år
til 7 år
Over
7 år
Total
EUR
-1,7 1,3-5,513,811,919,8
USD
1,9-0,50,50,60,63,1
Øvrige
-2,1-0,1-3,5 4,5 0,0-1,2
Total
17,530,720,119,4-37,849,9
Under
3 mdr.
3 mdr.
til 1 år
1 år
til 3 år
3 år
til 7 år
Over
7 år
Total
DKK
20,719,9 8,317,021,086,9
EUR
4,1-9,8-6,6-5,1 5,9
-11,5
USD
0,60,50,4-3,80,0-2,3
Øvrige
-0,9-0,7-1,3 0,6 0,0-2,3
Total
24,5 9,9 0,8 8,726,970,8
Figur 7.4
Figur 7.2
Det fremgår af figur 7.4 at renterisikoen i handelsbeholdningen er
49,9 mio. kr. ultimo 2014, hvilket er en reduktion på 20,9 mio. kr.
siden ultimo 2013.
Spar Nord beregner desuden renterisikoen i forhold til varighed og
valuta. Dette viser risikoen for ændringer i et afgrænset tidsinterval
på rentekurven. Nedenstående tabel viser renterisikoen fordelt på
de enkelte tidsintervaller ved en stigning i renten på 1 procentpoint.
Spar Nord
1 år
til 3 år
19,430,028,6 0,5-50,328,2
31.12.14
3 mdr.
til 1 år
DKK
2013
Valuta mio. kr.
-1,0
Under
3 mdr.
34
Risikorapport 2014
7. MARKEDSRISIKO
7.4.3
RENTERISIKO UDEN FOR HANDELSBEHOLDNINGEN
OBLIGATIONSBEHOLDNING FORDELT PÅ RATING *)
Pct.
Pct.
fordeling fordeling
Renterisiko på positioner uden for handelsbeholdningen stammer
primært fra fastforrentede ind- og udlån fra almindelige bankforretninger og renterisiko relateret til bankens funding.
Mio. kr.
RENTERISIKO UDEN FOR HANDELSBEHOLDNINGEN
2014
Valuta mio. kr.
Under
3 mdr.
3 mdr.
til 1 år
1 år
til 3 år
3 år
til 7 år
Over
7 år
Total
2014
2013
2014
2013
82,6
77,8
AAA
15.474,112.665,1
AA
464,1211,6
2,5
A
1.472,21.761,8
7,9
10,8
BBB
1.132,71.590,2
6,0
9,7
BB
75,312,2 0,4 0,1
1,3
B
26,812,7 0,1 0,1
DKK
-9,2-18,9-13,6 13,5 15,8-12,4
CCC
0,70,80,00,0
EUR
0,70,00,10,40,11,3
CC
0,01,70,00,0
Øvrige
1,30,00,00,00,01,3
Uden rating
95,128,3 0,5 0,2
Total
-7,2-18,9-13,5 13,9 15,9 -9,8
Obligationer
18.741,016.284,4
*)
2013
Valuta mio. kr.
Under
3 mdr.
3 mdr.
til 1 år
1 år
til 3 år
3 år
til 7 år
Over
7 år
100,0
Obligationsbeholdning tillagt køb og salg på spot og termin
100,0
Figur 7.7
Total
DKK
-7,1-45,7-33,8 -8,7 2,4-92,9
EUR
-0,50,00,10,10,0-0,3
Øvrige
1,60,00,00,00,01,6
Total
-6,0-45,7-33,7 -8,6 2,4-91,6
Banken har sammenlignet med 2013 øget obligationsbeholdning
med 2,5 mia. kr. Forøgelsen er foretaget ved køb af realkreditobligationer for i alt 3 mia. kr., mens obligationer fra finansielle udstedere
er reduceret med 0,5 mia. kr. Ultimo 2014 har 85,1 pct. af bankens
obligationsbeholdning en AA rating eller bedre.
Figur 7.5
Tabellen viser nettorenterisikoen uden for handelsbeholdningen ved
en stigning i renten på 1 procentpoint fordelt på løbetid og valuta.
OBLIGATIONSFORDELING 2014
Renterisikoen har siden ultimo 2013 ændret sig fra -91,6 mio. kr.
ultimo 2013 til -9,8 mio. kr. ultimo 2014. De primære årsager til ændringen er en reduktion i den gennemsnitlige løbetid på fastrenteindlån samt overtagelse af fastrenteudlån fra FIH Erhvervsank.
Mio. kr.
Oprindelse/
underliggende
Realkreditobligationer
Danmark
Ratinggruppe
Beløb
Pct.
AAA 15.171,2
81,0
BBB 31,2 0,2
Uden rating
SverigeAAA-AA
3,7
0,0
775,5
4,1
15.981,685,3
Finansielle udstedere
Danmark
7.4.4OBLIGATIONSBEHOLDNING
AAA-A
1.295,3
SverigeAA-BBB
Spar Nords obligationsbeholdning består for 85,3 pct. vedkommende af realkreditobligationer, 13,5 pct. obligationer fra finansielle
udstedere og 1,2 pct. øvrige udstedere.
6,9
BBB1.008,3
38,8
5,4
0,2
NorgeAA-BB 100,8
0,5
Finland
0,5
AA-A
86,5
HollandAA0,20,0
UK A7,90,0
Andre
AAA-AA0,40,0
Efterfølgende figur viser bankens obligationsbeholdning fordelt på
udstedertype.
2.538,2
13,5
Kreditobligationer
OBLIGATIONSBEHOLDNING FORDELT PÅ UDSTEDERTYPE *)
Mio. kr.
2014
Pct.
Pct.
fordeling fordeling
2014
2013
Realkreditobligationer
15.981,612.813,8
2013
85,3
78,7
Finansielle udstedere
2.538,23.089,2
13,5
19,0
Kreditobligationer
291,2180,9
1,6
1,1
Statsobligationer
-70,0200,5 -0,4
1,2
Obligationer
18.741,016.284,4
*)Obligationsbeholdning tillagt køb og salg på spot og termin
100,0
Danmark
BBB - U. rat.
89,3
0,5
Andre
AAA - U. rat.
201,9
1,1
291,2
1,6
Statsobligationer
Danmark AAA-AA
-70,8
-0,4
Europa
AAA0,80,0
-70,0
-0,4
100,0
Figur 7.6
Hovedtotal
18.741,0
100,0
Egne obligationer
Danmark Uden rating
6,8
Figur 7.8a
Den tilsvarende fordeling af bankens obligationsbeholdning på rating ser således ud.
Spar Nord
35
Risikorapport 2014
7. MARKEDSRISIKO
OBLIGATIONSFORDELING 2013
VALUTARISIKO
Mio. kr.
Oprindelse/
underliggende
Realkreditobligationer
Danmark AAA-AA 12.054,5
Ratinggruppe
mio. kr.
EUR
-5,8
-1,6
BBB319,3
2,0
SEK
-0,8
-2,2
Uden rating
4,4
0,0
USD
-1,9
-2,2
435,6
2,7
GBP
-0,1
0,0
12.813,878,7
CHF
-0,1
0,0
NOK
-0,1
0,0
JPY
-0,7
0,0
Sverige
Danmark
Finansielle udstedere
AAA
AAA-A
1.666,1
10,3
BBB1.226,6
7,5
Øvrige valutaer
-0,1
-2,5
Sverige
AA-A
52,4
0,3
Valutarisiko i alt
-9,6-8,5
Norge AAA-A
14,3
0,1
Finland
AA-A
48,4
0,3
Valutakursen er udtrykt ved et scenarie, hvor alle valutakurser
flytter sig 2 pct. i ugunstig retning.
Holland
AA
37,3
0,2
Som det fremgår af figur 7.9 er valutarisikoen 1,1 mio. kr. større end
ved ultimo 2013 og ender ultimo 2014 på -9,6 mio. kr. Forøgelsen er
primært sket i EUR.
3.089,2
19,0
Scandi Notes
V Senior
AAA70,1
0,4
Scandi Notes
IV Senior
CC1,70,0
Danmark
BBB - U. rat.
44,5
0,3
Andre
AAA - U. rat.
64,6
0,4
7.6
180,9
1,1
Danmark AAA-AA
Europa
AAA
132,5
0,8
68,0
0,4
Hovedtotal
16.284,4
100,0
Egne obligationer
Danmark B - U. rat.
AKTIERISIKO
Aktierisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurserne. Aktiepositionerne er beregnet som værende nettoværdien af
lange og korte aktiepositioner samt aktierelaterede instrumenter.
Opgørelsen af aktiepositionerne er fordelt på positioner i handelsbeholdningen og uden for handelsbeholdningen.
200,5
1,2
Figur 7.9
A43,0 0,3
Andre
AAA-AA1,10,0
Statsobligationer
2013
UK
Kreditobligationer
2014
Pct.
74,0
Beløb
1,5
7.6.1
Figur 7.8b
AKTIER I HANDELSBEHOLDNINGEN
Aktier i handelsbeholdningen er aktier som erhverves med handelshensigt.
7.5
VALUTARISIKO
Valutakursrisiko er risikoen for tab på positioner i valuta som følge
af ændringer i valutakurserne. Valutaoptioner indgår i opgørelsen
med den deltajusterede position.
Det fremgår af nedenstående figur, at beholdningen af aktier i handelsbeholdningen er reduceret fra 158,4 mio. kr. ultimo 2013 til
119,9 mio. kr. ultimo 2014.
Valutarisikoen er vist i nedenstående tabel. Beregningen tager udgangspunkt i, at alle valutakurser udvikler sig i en ugunstig retning
med 2 pct.
AKTIERISIKO I HANDELSBEHOLDNINGEN
Mio. kr.
Ultimo
2014
Ultimo
2013
106,7140,1
Børsnoterede aktier i handelsbeholdningen
13,218,3
Unoterede aktier i handelsbeholdningen
Aktier i handelsbeholdningen i alt 119,9158,4
Spar Nord
36
Figur 7.10
Risikorapport 2014
7. MARKEDSRISIKO
7.6.2
AKTIER UDEN FOR HANDELSBEHOLDNINGEN
7.7
RÅVARERISIKO
Aktier uden for handelsbeholdningen er kendetegnet ved, at de ikke
er erhvervet med handelshensigt. Desuden skelner Spar Nord mellem aktier i associerede selskaber og aktier i strategiske samarbejdspartnere.
Spar Nord påtager sig kun i meget begrænset omfang råvarerisiko
på egne bøger. Råvareeksponeringen opgøres som en bruttoeksponering, hvor der kun er modregning for kontrakter med samme underliggende råvare, samme forfaldsdato mv.
Aktier i associerede selskaber indbefatter bl.a. Nørresundby Bank
A/S, hvor Spar Nord har en ejerandel på 54,8 pct. Hertil kommer 0,1
pct. i handelsbeholdningen.
7.8
OPTIONSRISIKO
Spar Nord anvender derivater til afdækning og styring af koncernens risici. Heriblandt er optioner samt produkter, der indeholder
en indbygget option. Bankens optionsrisici stammer primært fra
rente- og valutaoptioner samt positioner i realkreditobligationer.
Af Spar Nords aktier uden for handelsbeholdningen er det kun Nørresundby Bank A/S som er børsnoteret. Den regnskabsmæssige
værdi af Nørresundby Bank A/S udgør pr. 31. december 2014 866,2
mio. kr. og børsværdien af aktierne udgør pr. 31. december 2014
1.052,4 mio. kr.
Optionsrisici opgøres ved udregning af positionernes delta-, gamma-, vega- og thetarisiko.
Aktier i strategiske samarbejdspartnere i den finansielle sektor er
aktier i selskaber, som har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning inden for realkredit, betalingsformidling, investeringsforeninger mv. Deltagelse i de pågældende selskaber anses
for at være en forudsætning for bankens drift.
7.9
FØLSOMHEDSANALYSE
Nedenstående figur viser, hvorledes koncernens resultatopgørelse
vil være, hvis renten stiger, hvis aktiekurserne falder, og hvis alle
valutakurserne flytter sig i ugunstig retning.
I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at
pengeinstitutternes ejerandel afspejler det enkelte pengeinstituts
forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Spar Nord
regulerer på den baggrund den indregnede værdi af disse aktier, når
der foreligger ny information, som understøtter en ændret dagsværdiansættelse. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke,
men måles med udgangspunkt i en dagsværdi svarende til indre
værdi eller anden anerkendt værdiansættelsesmetode (bl.a. diskontering af cash flow). Reguleringerne i værdierne af aktierne i disse
selskaber indregnes ligeledes i resultatopgørelsen.
FØLSOMHEDSANALYSE *)
Egenkapitalseffekt
Ultimo
2014
Pct.
Ultimo
2013
Pct.
Driftseffekt
Ultimo
2014
Mio. kr.
Ultimo
2013
Mio. kr.
Rentestigning på 1 procentpoint
-0,5 -0,8-37,7-53,1
Rentefald på 1 procentpoint
0,5 0,837,753,1
Aktiekursfald på 10 pct.
-0,1 -0,2 -9,1-10,5
Valutakursændring på 2 pct.
i ugunstig retning
-0,1-0,1-7,2-6,4
*)
Følsomhedsoplysningerne viser effekten af isolerede ændringer i renterne og aktie-
kurserne på beholdningerne i handelsbeholdningen, mens effekten af ændringer i valutakurserne er for positioner både i og uden for handelsbeholdningen.
Den driftsmæssige effekt og effekten på egenkapitalen er beregnet efter skat.
Figur 7.12
AKTIERISIKO UDEN FOR HANDELSBEHOLDNINGEN
Mio. kr.
Ultimo
2014
Det fremgår af tabellen, at egenkapitalen vil falde med 0,5 pct. hvis
renten stiger med 1 procentpoint. Desuden kan det ses, at et fald i
aktiekurserne på 10 pct. vil resultere i et tab på 0,1 pct. af egenkapitalen. Sidst kan det ses at egenkapitalen vil blive reduceret med 0,1
pct. hvis valutakurserne flytter sig i ugunstig retning med 2 pct. Det
er en forudsætning, at porteføljerne forbliver uændret.
Ultimo
2013
890,3709,6
Aktier i kredit- og finansieringsinstitutter
81,482,1
Aktier i adm.selskaber til investeringsforeninger
Aktier i pensionsinstitutter
2,2
19,2
Aktier i dataleverandør
184,9
0,0
47,1
182,7
Aktier i betalingsformidlingsvirksomhed
Andre aktier
91,063,5
1.296,91.057,1
Aktier i strategiske samarbejdspartnere
i alt
Realiserede gevinster
182,1
2,0
Urealiserede gevinster
52,625,2
941,3997,3
Associerede selskaber i alt
2.238,22.054,4
Aktier uden for handelsbeholdningen
i alt
Figur 7.11
Beholdningen af aktier uden for handelsbeholdningen er forøget
med 183,8 mio. kr. til 2.238,2 mio. kr. ultimo 2014.
Spar Nord
37
Risikorapport 2014
7. MARKEDSRISIKO
7.10
Nedenstående figur viser bankens ejendomme fordelt efter afkast
procenter.
SPAR NORDS EGNE EJENDOMME
Ejendomme indregnes ved erhvervelsen til kostpris og måles
efterfølgende til dagsværdi. Dagsværdi opgøres ud fra aktuelle
markedsdata på baggrund af en afkastmodel, hvori indgår ejendommens lejeindtægt, driftsomkostninger herunder administration og
vedligeholdelse.
AFKAST/FORRENTNING
Antal
ejendomme
Driftsomkostninger og vedligeholdelse beregnes med udgangspunkt i den enkelte ejendoms stand, byggeår, materialevalg mv. Ud
fra det beregnede driftsafkast og individuelt fastsat afkastprocent
beregnes ejendommens dagsværdi. Afkastprocenten fastsættes
med baggrund i den enkelte ejendoms beliggenhed, anvendelsesmuligheder, vedligeholdelsesstand mv.
Antal
ejendomme
2013
Værdi
Ultimo
5,75-7 pct.
12232,4
11222,1
7-8 pct.
18292,4
18288,8
8-9 pct.
17156,5
18139,8
9-14,5 pct.
Hovedtotal
5 3,7 1128,7
52685,0
58679,4
Figur 7.13
De væsentligste forudsætninger ved beregning af dagsværdi af investerings- og domicilejendomme er afkastkrav og lejeniveau.
Dagsværdien af den enkelte ejendom revurderes minimum en gang
årligt med udgangspunkt i det aktuelle udlejningsmarked og renteniveau. Der indhentes ekstern vurdering fra ejendomsmægler
til understøttelse af beregninger af dagsværdien, herunder de anvendte lejepriser og forrentningsprocenter. I 2014 er der på domicilejendomme foretaget positive værdiændringer på i alt 8,3 mio. kr.,
som indregnes i anden totalindkomst direkte i egenkapitalen. Der er
netto tilbageførte nedskrivninger for i alt 2,6 mio. kr., hvilket indregnes under af- og nedskrivninger i resultatopgørelsen. For yderligere
beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af ejendomme
henvises til bankens årsrapport.
Spar Nord
2014
Værdi
Ultimo
En forøgelse af afkastkrav på 0,5 procentpoint vil alt andet lige reducere dagsværdien med 44,9 mio. kr. (2013: 43,9 mio. kr.).
En nedsættelse af lejeniveauet med 5 pct. vil alt andet lige reducere
dagsværdien med 30,1 mio. kr. (2013: 28,6 mio. kr.).
38
Risikorapport 2014
8. OPERATIONEL RISIKO
Ved operationel risiko forstås risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl
og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder,
herunder juridiske risici.
8.4
Alle aktiviteter i organisationen er forbundet med operationelle
risici.
8.1
Spar Nords arbejde med IT-sikkerhed tager udgangspunkt i lovgivningsmæssige forhold samt hensyn til den løbende drift. Drift af
IT-installationer i Spar Nord og hos leverandører skal ske efter dokumenterede driftsplaner og vejledninger. Driften skal være sikker
og stabil, hvilket skal sikres gennem størst mulig automatisering
og løbende kapacitetstilpasning. Hos leverandører skal dette sikres
ved skriftlige aftaler. Arbejdet med IT-sikkerhed inkluderer også udarbejdelse af nødplaner og beredskabsplaner, der tager sigte på, at
en fortsat drift vil kunne sikres på et tilfredsstillende niveau på trods
af eventuelle ekstraordinære begivenheder.
POLITIK FOR OPERATIONEL RISIKO
Spar Nords bestyrelse har fastlagt en politik for operationel risiko,
hvor målet er at skabe overblik over koncernens operationelle risici,
at minimere antallet af fejl og hermed reducere koncernens tab som
følge af operationelle fejl.
8.2
STYRING, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING
Operationel risiko styres på tværs af koncernen gennem et omfattende system af forretningsgange og kontrolforanstaltninger, udarbejdet med henblik på at sikre et optimalt procesmiljø. Operationelle risici søges bl.a. minimeret ved funktionsadskillelse mellem
udførelse og kontrol af aktiviteten.
8.5
KAPITALBEHOV
Beregning af kapitalbehovet, der skal dække Spar Nords operationelle risici, sker på baggrund af basisindikatormetoden. I 2014 udgør den operationelle risiko 11,7 pct. af samlede risikoeksponering
og ender ultimo 2014 på 5.716,0 mio. kr., hvilket giver et kapitalkrav
på 457,3 mio. kr.
Ansvaret for håndteringen af risiciene ligger hos de forretningsansvarlige enheder, risikoejerne.
I koncernen registreres og kategoriseres tabsgivende hændelser
over 10.000 kr., og der foregår løbende registrering af identificerede
risici med rapportering til den risikoansvarlig, direktionen og bestyrelsen.
8.6
COMPLIANCE
Operationel risiko omfatter compliancerisici, hvilket betyder risikoen for, at banken ikke drives i henhold til juridiske og lovgivningsmæssige krav, standarder i markedet og god forretningsetik.
Håndtering af operationel risiko, herunder rollen som risikofacilitator, er forankret i koncernens juridiske afdeling.
8.3
IT-SIKKERHED
Informationer og informationssystemer er af væsentlig betydning
for Spar Nord, og IT-sikkerheden har derfor vital betydning for virksomhedens troværdighed og fortsatte eksistens. Der er etableret en
IT-sikkerhedsfunktion, og Spar Nords direktion og bestyrelse forholder sig løbende til IT-sikkerheden.
Spar Nord har en selvstændig compliancefunktion, der har til formål at bistå ledelsen med at sikre koncernens overholdelse af den
gældende lovgivning, markedsstandarder og internt regelsæt og
således identificere og mindske risikoen for, at banken bliver pålagt
sanktioner, lider tab af omdømme, eller banken eller bankens kunder lider væsentlige økonomiske tab.
BESVIGELSER
På baggrund af den regelmæssige rapportering, som bankens bestyrelse og direktion modtager, er det ledelsens opfattelse, at banken har et tilfredsstillende niveau af foranstaltninger, der skal imødegå risikoen for at blive ramt af besvigelser.
Compliancefunktionen ledes af chef for compliance (jurist), refererer til direktionen og rapporterer til bestyrelsen. Funktionen bemandes med repræsentanter fra et udsnit af bankens forretningsområder. Der foreligger en bestyrelsesgodkendt politik og årsplan
for funktionens virke.
Compliance gennemgår løbende de kritiske forretningsgange med
henblik på vurdering af risici og anbefalinger til begrænsning af den
enkelte risiko.
Spar Nord
39
Risikorapport 2014
9. APPENDIX
A. HENVISNINGER VEDRØRENDE OPLYSNINGSFORPLIGTELSER
41
B. BALANCE SHEET RECONCILIATION METHODOLOGY
42
C. CAPITAL INSTRUMENTS’ MAIN FEATURES TEMPLATE
43
D. TRANSITIONAL OWN FUNDS DISCLOSURE TEMPLATE
44
E. ASSETS ENCUMBRANCE
47
F. KREDITMÆSSIG EKSPONERING
48
Spar Nord
40
Risikorapport 2014
A. HENVISNINGER VEDRØRENDE OPLYSNINGSFORPLIGTELSER
SPAR NORDS OPLYSNINGSFORPLIGTELSER
Emne
Offentliggørelse af oplysninger
vedrørende ledelsessystemer
Risikostyring herunder strategi, risiko
appetit, ansvar og processer
Aflønningspolitik
Spar Nord
Placering af oplysninger
Årsrapport 2014, side 22 - 30.
https://www.sparnord.dk/om-spar-nord/investor/regnskaber.aspx
Årsrapport 2014, side 19 - 21.
https://www.sparnord.dk/om-spar-nord/investor/regnskaber.aspx
https://www.sparnord.dk/om-spar-nord/investor/organisation-ledelse/vederlagspolitik.aspx
41
Risikorapport 2014
B. BALANCE SHEET RECONCILIATION METHODOLOGY
DISCLOSURE ACCORDING TO ARTICLE 2 IN COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) NO 1423/2013
BALANCE SHEET RECONCILIATION METHODOLOGY
Disclosure according to Article 2 in Commission implementing regulation (EU) No 1423/2013
Capital base
31.12.14
DKK million
Shareholders’ equity according to balance sheet
7.033
Regulation according to limit for holdings own capital instruments
-21
Provision for dividend
-201
Value changes in own capital instruments
-10
Indirect holdings of own capital instruments
-3
Additional value adjustments
-26
Goodwill
-196
Tax - goodwill
27
Deferred tax assets
-19
Intangible assets
-66
Tax - intangible assets
15
Deductions insignificant capital shares - CET1
-84
Deductions significant capital shares - CET1
-65
Common Equity Tier 1 capital
6.384
Tier 1 capital
431
Deductions insignificant capital shares - Tier 1
-168
Deductions significant capital shares - Tier 1
-131
Total Tier 1 capital
6.516
Tier 1 instruments
1.149
Deductions insignificant capital shares - Tier 2
-168
Deductions significant capital shares - Tier 2
-131
Total Tier 2 capital
850
Total capital base
7.366
Spar Nord
42
Risikorapport 2014
C. CAPITAL INSTRUMENTS’ MAIN FEATURES TEMPLATE
DISCLOSURE ACCORDING TO ARTICLE 3 IN COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) NO 1423/2013
CAPITAL INSTRUMENTS MAIN FEATURES TEMPLATE (1)
1 Issuer
Spar Nord Bank A/S
Spar Nord Bank A/S
2 Unique identifier (eg CUSIP, ISIN or
DK0030010327
DK0003457687
Bloomberg for private placement 3 Governing law(s) of the instrument
Danish
Danish
Regulatury treatment
4 Transitional CRR rules
Additional Tier 1
Additional Tier 1
5 Post-transitional CRR rules
Ineligble
Ineligble
6 Eligible at solo/(sub-)consolidated/solo
Solo & Consolidated
Solo & Consolidated
& (sub-)consolidated
7 Instrument types (types to be specified
Additional Tier 1
Additional Tier 1
by each jurisdiction)
(grandfathered)
(grandfathered)
as published in Reg.
as published in Reg.
(EU) No 575/2013 art. 484.4 (EU) No 575/2013 art. 484.4
8 Amount recognised in regulatory
DKK 159m
DKK 279m
capital (currency in million, as of most
recent reporting date)
9 Normal amount of instrument
DKK 200m
DKK 350m
9a Issue price
100 per cent
100 per cent
9b Redemption price
100 per cent of Nom. amount 100 per cent of Nom. amount
10 Accounting classification
Liability - fair value option Liability - fair value option
11 Original date of insuance
26-Sep-05
16-Mar-05
12 Perpetual or dated
Perpetual
Perpetual
13 Original maturity date
No maturity
No maturity
14 Issuer call subject to prior supervisory
Yes
Yes
amount
15 Optional call date, contingent call dates,
09-Sep-15: 100 per cent
16-Mar-15: 100 per cent
and redemption amount
of Nominal amount
of Nominal amount
In addition Tax/Reg. call
In addition Tax/Reg. call
16 Subsequent call dates, if applicable
09-Mar, 09-Jun, 09-Sep
16-Mar, 16-Jun, 16-Sep
and 09-Dec each year
and 16-Dec each year
after first call date
after first call date
Coupons/dividends
17 Fixed or floating dividend/coupons
Fixed to floating
Fixed to floating
18 Coupon rate and any related index
Fixed 4.804 per cent per
Fixed 5.25 per cent per
annum until first call date, annum until first call date,
thereafter Floating
thereafter Floating
Cibor 3-month
Cibor 3-month
+2.60 per cent per annum +2.33 per cent per annum
Spar Nord Bank A/S
DK0030330311
Spar Nord Bank A/S
DK0030270822
Spar Nord Bank A/S
DK0030307681
Danish
Danish
Danish
Tier 2
Tier 2
Solo & Consolidated
Tier 2
Tier 2
Solo & Consolidated
Tier 2
Tier 2
Solo & Consolidated
Tier 2
as published in Reg.
(EU) No 575/2013 art. 63
Tier 2
as published in Reg.
(EU) No 575/2013 art. 63
Tier 2
as published in Reg.
(EU) No 575/2013 art. 63
DKK 695m
DKK 56m
DKK 398m
DKK 700m
DKK 58m
DKK 400m
100 per cent
100 per cent
100 per cent
100 per cent of Nom. amount 100 per cent of Nom. amount 100 per cent of Nom. amount
Liability - amortised cost
Liability - amortised cost
Liability - fair value option
18-Dec-13
25-Nov-10
28-Nov-12
Dated
Dated
Dated
18-Dec-23
25-Nov-20
28-Nov-22
Yes
Yes
Yes
18-Dec-18: 100 per cent
of Nominal amount
In addition Tax/Reg. call
18-Mar, 18-Jun, 18-Sep
and 18-Dec each year
after first call date
25-Nov-15: 100 per cent
of Nominal amount
In addition Tax/Reg. call
25-Nov each year
after first call date
28-Nov-17: 100 per cent
of Nominal amount
In addition Tax/Reg. call
28-Nov each year
after first call date
Floating
Floating Cibor 3-month
+3.90 per cent per annum
Fixed
Fixed 8 per cent per
annum until maturity
Fixed to floating
Fixed 6.0425 per cent per
annum until first call date
(eq. to DKK 5Y-Swap rate)
thereafter Floating
Cibor 3-month
+5.0 per cent per annum
No
Partially discretionary
19 Existence of a dividend stopper
Yes
Yes
No
No
20a Full discretionary, partially discretionary
Partially discretionary
Partially discretionary
Mandatory
Partially discretionary
or mandatory (in terms of timing)
20b Full discretionary, partially discretionary
Partially discretionary
Partially discretionary
Mandatory
Partially discretionary
or mandatory (in terms of amount)
21 Existence of step up or other incentive
Yes
Yes
No
No
to redeem
22 Noncumulative or cumulative
Cumulative
Cumulative
Non cumulative
Cumulative
23 Convertible or non-convertible
Non-convertible
Non-convertible
Non-convertible
Non-convertible
24 If convertible, conversion trigger
N/A
N/A
N/A
N/A
25 If convertible, fully or partially
N/A
N/A
N/A
N/A
26 If convertible, conversion rate
N/A
N/A
N/A
N/A
27 If convertible, mandatory or optional
N/A
N/A
N/A
N/A
conversion
28 If convertible, specify instrument type
N/A
N/A
N/A
N/A
convertible into
29 If convertible, specify issuer of
N/A
N/A
N/A
N/A
instruments it convert to
30 Write-down features
Yes
Yes
Yes
Yes
31 If write-down, write-down trigger(s)
When equity is zero and
When equity is zero and
When the point of nonWhen equity is zero and
share capital is zero.
share capital is zero.
visiability is reached The
share capital is zero.
In addition new capital
In addition new capital
national resolution
In addition new capital
must be added, thus
must be added, thus
authority determines if the
must be added, thus
capital requirements are capital requirements are institution meets the condi- capital requirements are
met or ceases without loss met or ceases without loss tion: a i The institution met or ceases without loss
to creditors. The value of to creditors. The value of
has incurred/is likely to
to creditors. The value of
write-down is to be
write-down is to be
incur in a near future
write-down is to be
determined by the audit
determined by the audit
losses depleting all or
determined by the audit
and the danish
and the danish
substantially all its own
and the danish
financial supervision.
financial supervision.
funds; and/or ii. The assets
financial supervision.
are/will be in a near future
less than its liabilities;
and/or iii. The institution is/
will be in a near future
unable to pay its obligations;
and/or; iv. The institution
requires public financial
support; b. There is no
reasonable prospect that a
private action would
prevent the failure; and c.
A resolution action is
necessary in the public
interest.
32 If write-down, full or partial
Full or Partially
Full or Partially
Full
Full or Partially
33 If write-down, permanent or temporary
Permanent
Permanent
Permanent
Permanent
34 If temporary write-down, description of
N/A
N/A
N/A
N/A
write-up mechanism
35 Position in subordination hierachy in
liquidation (specify instruments type
immediate senior to instrument)
36 Non-compliant transitioned features
37 If yes, specify non-compliant features
Tier 2
Tier 2
Yes
Yes
Instrument issued accord- Instrument issued according to earlier rules. Feaing to earlier rules. Features include e.g. step-up tures include e.g. step-up
and do not inlude fully
and do not inlude fully
discretionary coupons.
discretionary coupons.
Partially discretionary
No
Cumulative
Non-convertible
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Yes
When equity is less than
half of the registered
share capital.
Senior debt
Senior debt
Full or Partially
Temporary
When the legislation
permits a write-up and
the company shows
continued viability
Senior debt
No
N/A
No
N/A
No
N/A
(1) ’N/A’ inserted if the question is not applicable.
Spar Nord
43
Risikorapport 2014
D. TRANSITIONAL OWN FUNDS DISCLOSURE TEMPLATE
DISCLOSURE ACCORDING TO ARTICLE 5 IN COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) NO 1423/2013
COMMON EQUITY TIER 1 CAPITAL: INSTRUMENTS AND RESERVES (1)
1 Capital instruments and the related share premium accounts
2
3
3a
4
5
5a
6
of which : instrument type 1
of which : instrument type 2
of which : instrument type 3
Retained earnings
Accumulated other comprehensive income (and any other reserves)
Funds for general banking risk
Amount of qualifying items referred to in Article 484 (3) and the related
share premium accounts subject to phase out from CET1
Public sector capital injections grandfathered until 1 january 2018
Minority interests (amount allowed in consolidated CET1
Independently reviewed interimprofits net of any foreseeable charge or dividend
Common equity Tier 1 (CET1) capital before regulatory adjustments
31.12.14
DKK million
(B)
Regulation (EU)
No 575/2013
article reference
1.255
26(1), 27, 28, 29,
EBA list 26 (3)
EBA list 26 (3)
EBA list 26 (3)
EBA list 26 (3)
26(1)(c)
26(1)
26(1)(f)
486(2)
N/A
N/A
N/A
4.682
661
N/A
N/A
(C)
Amounts subject to
pre-regulation (EU)
No 575/2013
treatment or
prescribed residual
amount of regulation
(EU) No 575/2013
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
244
6.842
483(2)
84, 479, 480
26(2)
N/A
N/A
N/A
N/A
-26
-220
N/A
-19
34, 105
36(1)(b), 37, 472(4)
36(1)(c), 38, 472(5)
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
-10
N/A
-34
N/A
33(a)
36(1)(d), 40, 159, 472(6)
32(1)
33(1)(b)(c)
36(1)(e), 41, 472(7)
36(1)(f), 42, 472(8)
36(1)(g), 44, 472(9)
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
-84
36(1)(h), 43, 45, 46,
49(2)(3), 79, 472(10)
N/A
-65
36(1)(i), 43, 45, 47,
48(1)(b), 49
N/A
COMMON EQUITY TIER 1 CAPITAL: REGULATORY ADJUSTMENTS
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
20a
20b
20c
20d
21
22
23
24
25
25a
25b
26
26a
26b
27
28
29
Additional value adjustments (negative amount)
Intangible assets (net of related tax liability) (negative amount)
Empty set in the EU
Deferred tax assets that rely on future profitability excluding those arising
from temporary difference (net of related liability where the conditions in
Article 38 (3) are met) (negative amount)
Fair value reserves related to gains or losses on cash flow hedges
Negative amounts resulting from the calculation of expected loss amounts
Any increase in equity that results from securitised assets (negative amount)
Gains or losses on liabilities valued at fair value resulting from changes in own credit standing
Defined-benefit pension fund assets (negative amount)
Direct and indirect holdings by an institution of own CET1 instruments (negative amount)
Direct, indirect and synthetic holdings of the CET1 instruments of financial sector entities
where those entities have ricipropal cross holdings with the institution designed to inflate
artificially the own funds of the institution (negative amount)
Direct, indirect and synthetic holdings of the CET1 instruments of financial sector entities
where the institution does not have a significant investment in those entities (amount above
10% threshold and net of eligible short positions) (negative amount)
Direct, indirect and synthetic holdings of the CET1 instruments of financial sector entities
where the institution has a significant investment in those entities (amount above 10%
threshold and net of eligible short positions) (negative amount)
Empty set in the EU
Exposure amount of the following items which qualify for a RW of 1250%, where the
institution opts for the deducation alternative
of which: qualifying holdings outside the financial sector (negative amount)
of which: securitisation positions (negative amount)
of which: free deliveries (negative amount)
Deferred tax assets arising from temporary difference (amount above 10% threshold),
net of related tax liability where the conditions in Article 38 (3) are met) (negative amount)
Amount exceeding the 15% threshold (negative amount)
of which: direct and indirect holdings by the institution of the CET1 instruments of financial
sector entities where the institution has a significant investment in those entities
Empty set in the EU
of which: deferred tax assets arising from temporary difference
Losses for the current financial year (negative amount)
Foreseeable tax charges relating to CET1 items (negative amount)
Regulatory adjustments applied to Common Equity Tier 1 in respect of amounts
subject to pre-CRR treatment
Regulatory adjustments relating to unrealised gains and losses pursuant to
Articles 467 and 468
Amount to be deducted from or added to Common Equity Tier 1 capital with
regard to additional filters and deductions required pre-CRR
Qualifying AT1 deductions that exceeds the AT1 capital of the institution (negative amount)
Total regulatory adjustments to Common Equity Tier 1 (CET1)
Common Equity Tier 1 (CET1) capital
Spar Nord
44
N/A
N/A
36(1)(k)
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
36(1)(k)(i), 89-91
36(1)(k)(ii), 243(1)(b), 244(1)(b)
36(1)(k)(iii), 379(3)
36(1)(c), 38, 48(1)(a), 470, 472
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
48(1)
36(1)(i), 48(1)(b), 470, 472(11)
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
36(1)(c), 38,48(1)(a), 470, 472
36(1)(a), 472 (3)
36(1)(l)
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
481
N/A
N/A
-458
6.384
36 (1) (j)
N/A
N/A
N/A
Risikorapport 2014
D. TRANSITIONAL OWN FUNDS DISCLOSURE TEMPLATE
DISCLOSURE ACCORDING TO ARTICLE 5 IN COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) NO 1423/2013
ADDITIONAL TIER 1 (AT1) CAPITAL: INSTRUMENTS
30
31
32
33
Capital instruments and the related share premium accounts
of which : classified as equity under applicable accounting standards
of which : classified as liabilities under applicable accounting standards
Amount of qualifying items referred to in Article 484 (4) and the
related share premium accounts subject to phase out from AT1
Public sector capital injections grandfathered until 1 January 2018
34 Qualifying Tier 1 capital included in consolidated AT1 capital (including
minority interest not included in row 5) issued by subsidiaries and
held by third parties
35 of which: instruments issued by subsidiaries subject to phase-out
36 Additional Tier 1 (AT1) capital before regulatory adjustments
31.12.14
DKK million
(B)
Regulation (EU)
No 575/2013
article reference
N/A
N/A
N/A
440
51, 52
486(3)
(C)
Amounts subject to
pre-regulation (EU)
No 575/2013
treatment or
prescribed residual
amount of regulation
(EU) No 575/2013
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
483(3)
85, 86, 480
N/A
N/A
N/A
440
486(3)
N/A
N/A
-9
0
52(1)(b), 56(a), 57, 475(2)
56(b), 58, 475(3)
N/A
N/A
-168
56(c), 59, 60, 79, 475(4)
N/A
-131
56(d), 59, 79, 475(4)
N/A
ADDITIONAL TIER 1 (AT1) CAPITAL: REGULATORY ADJUSTMENTS
37 Direct and indirect holdings by an institution of own AT1 instruments (negative amount)
38 Holdings of AT1 instruments of financial sector entities where those entities have reciprocal
cross holdings with the institution designed to inflate artificially the own funds of the
institution (negative amount)
39 Direct, indirect and synthetic holdings of the AT1 instruments of financial sector entities
where the institution does not have a significant investment in those entities (amount above
10% threshold and net of eligible short positions) (negative amount)
40 Direct, indirect and synthetic holdings of the CET1 instruments of financial sector entities
where the institution has a significant investment in those entities (amount above 10%
threshold and net of eligible short positions) (negative amount)
41 Regulatory adjustments applied to Additional Tier 1 capital in respect of amounts subject
to pre-CRR treatment and transitional treatments subject to phase-out as prescribed in
Regulation (EU) No 585/2013 (ie. CRR residual amount)
41a Residual amounts deducted from Additional Tier 1 capital with regard to deduction from
Common Equity Tier 1 capital during the transitional period pursuant to Article 472 of
Regulation (EU) No 575/2013
41b Residual amounts deducted from Additional Tier 1 capital with regard to deduction from
Tier 2 capital during the transitional period pursuant to Article 475 of Regulation (EU)
No 575/2013
41c Amounts to be deducted from or added to Additional Tier 1 capital with regard to additional
filters and deductions required pre-CRR
42 Qualifying T2 deductions that exceed the T2 capital of the institution (negative amount)
43 Total regulatory adjustments to Additional Tier 1 (AT1) capital
44 Additional Tier 1 (AT1) capital
45 Tier 1 capital (T1 = CET + AT1)
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
472, 473(3)(a), 472 4),
472(6), 472(8)(a), 472(9),
472(10)(a), 472(11)(a)
477, 477(3), 477(4)(a)
N/A
467, 468, 481
N/A
N/A
-308
132
6.516
56 (e)
N/A
N/A
N/A
N/A
1.152
N/A
62, 63
486(4)
N/A
N/A
N/A
N/A
483(4)
87, 88, 480
N/A
N/A
N/A
N/A
1.152
486(4)
62(c) &(d)
N/A
N/A
N/A
-3
63(b)(i), 66(a), 67, 477(2)
N/A
N/A
66(b), 68, 477(3)
N/A
-168
66(c), 69, 70, 79, 477(4)
N/A
-131
66(d), 69, 79, 477(4)
N/A
N/A
TIER 2 (T2) CAPITAL: INSTRUMENTS AND PROVISIONS
46 Capital instruments and the related share premium accounts
47 Amount of qualifying items referred to in Article 484 (5) and the related share premium
accounts subject to phase-out from T2
Public sector capital injections grandfathered until 1 January 2018
48 Qualifying own funds instruments included in consolidated T2 capital (including minority
interest and AT1 instruments not included in rows 5 or 34) issued by subsidiaries and
held by third party
49 of which: instruments issued by subsidiaries subject to phase-out
50 Credit risk adjustments
51 Tier 2 (T2) capital before regulatory adjustment
TIER 2 (T2) CAPITAL: REGULATORY ADJUSTMENTS
52 Direct and indirect holdings by an institution of own T2 instruments and subordinated
loans (negative amount)
53 Holdings of T2 instruments and subordinated loans of financial sector entities where
those entities have reciprocal cross holdings with the institutions designed to inflate
artificially the own funds of the institution (negative amount)
54 Direct, indirect and synthetic holdings of the T2 instruments and subordinated loans of
financial sector entities where the institution does not have a significant investment in
those entities (amount above 10% threshold and net of eligible short positions) (negative amount)
55 Direct, indirect and synthetic holdings of the T2 instruments and subordinated loans of
financial sector entities where the institution has a significant investment in those entities
(net of eligble short positions) (negative amount)
56 Regulatory adjustments applied to Tier 2 in respect of amounts subject to pre-CRR treatment
and transitional treatments subject to phase-out as prescribed in Regulation (EU) No 575/2013
(ie. CRR residual amount)
56a Residual amounts deducted from Tier 2 capital with regard to deduction from Common
Equity Tier 1 capital during the transitional period pursuant to Article 472 of Regulation (EU)
No 575/2013
56b Residual amounts deducted from Tier 2 capital with regard to deduction from Additional Tier 1
capital during the transitional period pursuant to Article 475 of Regulation (EU) No 575/2013
56c Amounts to be deducted from or added to Tier 2 capital with regard to additional filters and
deductions required pre-CRR
57 Total regulatory adjustments to Tier 2 (T2) capital
58 Tier 2 (T2) capital
59 Total capital (TC = T1 + T2)
60 Total risk-weighted assets
Spar Nord
45
N/A
N/A
N/A
N/A
-302
850
7.366
49.005
N/A
472, 472(3)(a), 472(4),
472(6), 472(8), 472(9),
472(10)(a), 472(11)(a)
475, 475(2)(a), 475(3),
475(4)(a)
467, 468, 481
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Risikorapport 2014
D. TRANSITIONAL OWN FUNDS DISCLOSURE TEMPLATE
DISCLOSURE ACCORDING TO ARTICLE 5 IN COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) NO 1423/2013
CAPITAL RATIOS AND BUFFERS
61
62
63
64
65
66
67
67a
68
69
70
71
Common Equity Tier 1 (as percentage of total risk exposure amount)
Tier 1 (as percentage of total risk exposure amount)
Total capital (as percentage of total risk exposure amount)
Institution specific buffer requirement (CET1 requirement in accordance with
Article 92 (1) (a) plus capital conservation and countercyclical buffer requirements
plus a systemic risk buffer, plus systemically important institution buffer expressed
as a percentage of total risk exposure amount)
of which: capital conservation buffer requirement
of which: countercyclical buffer requirement
of which: systemic risk buffer requirement
of which: Global Systemically Important Institution (G-SII) or Other Systemically
Important Institution (O-SII) buffer
Common Equity Tier 1 available to meet buffers (as percentage of risk exposure amount)
[Non-relevant in EU regulation]
[Non-relevant in EU regulation]
[Non-relevant in EU regulation]
31.12.14
DKK million
(B)
Regulation (EU)
No 575/2013
article reference
13,0%
13,3%
15,0%
0
92(2)(a), 465
92(2)(b), 465
92(2)(c)
CRD 128, 129, 140
(C)
Amounts subject to
pre-regulation (EU)
No 575/2013
treatment or
prescribed residual
amount of regulation
(EU) No 575/2013
N/A
N/A
N/A
N/A
CRD 131
N/A
N/A
N/A
N/A
0
0
0
N/A
0
N/A
N/A
N/A
CRD 128
N/A
N/A
N/A
N/A
654
N/A
648
36(1)(h), 45, 46, 472(10)
56(c), 59, 60, 475(4), 66(c)
69, 70, 477(4)
36(1) (i), 45, 48, 470, 472(11)
N/A
N/A
36(1)(c), 38, 48, 470,475(11)
N/A
62
N/A
N/A
N/A
62
62
N/A
N/A
N/A
62
N/A
N/A
N/A
484(3), 486(2) & (5)
484(3), 486(2) & (5)
N/A
N/A
440
110
484(4), 486(3) & (5)
484(4), 486(3) & (5)
N/A
N/A
N/A
N/A
484(5), 486(4) & (5)
484(5), 486(4) & (5)
N/A
N/A
AMOUNTS BELOW THE THRESHOLDS FOR DEDUCTION (BEFORE RISK-WEIGHTING)
72 Direct and indirect holdings of the capital of financial sector entities where the institution
does not have a significant investment in those entities (amount above 10% threshold and
net of eligible short positions)
73 Direct and indirect holdings of the CET1 instruments of financial sector entities where the
institution has a significant investment in those entities (amount below 10% threshold and
net of eligible short positions)
74 Empty set in the EU
75 Deferred tax assets arising from temporary difference (amount below 10% threshold, net
of related tax liability where the conditions in Article 38 (3) are met)
N/A
N/A
APPLICABLE CAPS ON THE INCLUSION OF PROVISIONS IN TIER 2
76 Credit risk adjustments included in T2 in respect of exposures subject to standardised
approach (prior to the application of the cap)
77 Cap on inclusion of credit risk adjustments in T2 under standardised approach
78 Credit risk adjustments included in T2 in respect of exposures subject to internal ratingbased approach (prior to the application of the cap)
79 Cap for inclusion of credit risk adjustments in T2 under internal rating-based approach
CAPITAL INSTRUMENTS SUBJECT TO PHASE-OUT ARRANGEMENTS
(ONLY APPLICABLE BETWEEN 1 JANUARY 2014 AND 1 JANUARY 2022)
80 - Current cap on CET1 instruments subject to phase-out arrangements
81 - Amount excluded from CET1 due to cap (excess over cap after redemptions and
maturities
82 - Current cap on AT1 instruments subject to phase-out arrangements
83 - Amount excluded from AT1 due to cap (excess over cap after redemptions and
maturities
84 - Current cap on T2 instruments subject to phase-out arrangements
85 - Amount excluded from T2 due to cap (excess over cap after redemptions and
maturities
(1) ’N/A’ inserted if the question is not applicable.
Spar Nord
46
Risikorapport 2014
E. ASSETS ENCUMBRANCE
010
030
040
120
130
150
160
230
240
Indberettende instituts aktiver
Aktieinstrumenter
Gældsinstrumenter
Andre aktiver
Sikkerhedstillelse modtaget af det indberettende institut
Aktieinstrumenter
Gældsinstrumenter
Anden modtaget sikkerhedsstillelse
Egne gældsinstrumenter, der er udstedt, bortset fra egne covered
010 Regnskabsmæssig værdi af udvalgte finansielle forpligtelser
Spar Nord
Regnskabsmæssig
værdi af
behæftede aktiver
Dagsværdi af
behæftede aktiver
Regnskabsmæssig
værdi af
ubehæftede aktiver
010
11.655,2
0,0
8.902,3
2.752,9
040
060
67.168,9
1.416,8
11.488,4
54.263,7
0,0
8.902,3
Dagsværdi af modtaget
behæftet sikkerhedsstillelse eller egne
gældsinstrumenter,
der er udstedt
Dagsværdi af modtaget
sikkerhedsstillelse eller
egne gældsinstrumenter,
der er udstedt og til
rådighed for behæftelse
010
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
040
2.315,6
9,9
2.266,4
39,3
0,0
Modsvarende passiver,
eventualforpligtelser
eller udlånte
værdipapirer
Aktiver, modtaget
sikkerhedsstillelse og
egne udstedte gældsinstrumenter, bortset
fra behæftede covered
bonds og ABS’er
010
10.674,1
030
11.655,2
47
Dagsværdi af
ubehæftede aktiver
090
1.416,8
11.488,4
Risikorapport 2014
F. KREDITMÆSSIG EKSPONERING
2014
LØBETIDSFORDELING PÅ EKSPONERINGSKATEGORIER
Anfordring
Mio. kr.
03 mdr.
3 mdr. 1 år
2013
1 år 5 år
Over
5 år
Hovedtotal
Anfordring
03 mdr.
3 mdr. 1 år
1 år 5 år
Over
5 år
Hovedtotal
Centralregeringer/centralbanker
630,80,00,00,00,0
630,86,20,00,00,00,06,2
Regionale/lokale myndigheder
473,0 25,9817,1801,1 73,1
2.190,2
Offentlige enheder
0,00,00,0
71,36,9
78,20,00,1
49,0
28,37,7
85,0
Institutter
469,0
4.443,2
1.964,6412,2749,1
8.038,1114,8
8.281,5251,3573,3
1.025,3
10.246,2
Erhvervsvirksomheder mv.
2.120,93.712,17.943,12.688,64.070,7
20.535,41.399,16.284,47.521,62.553,33.900,6
21.659,0
Detailkunder
1.461,95.533,27.120,4
12.198,6
10.028,3
36.342,4 874,07.069,56.148,89.012,08.882,8
31.987,1
Eksponeringer sikret med pant i fast ejendom
0,0314,5
3.785,2304,8 42,4
4.446,9
6,3477,7618,7744,3
1.890,1
3.737,1155,8549,1597,7763,0
1.676,8
3.742,4
Eksponeringer i mislighold
50,3
618,2
225,3
382,1
235,1
1.511,018,410,120,265,528,0
142,3
Højrisiko
244,3
412,3
410,8
83,4
71,9
1.222,7
Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer
mv.
0,0
835,80,00,01,8
837,60,00,00,00,00,00,0
Kollektive investeringsordninger
0,00,01,00,05,86,80,00,01,00,00,01,0
Aktieeksponering
0,0
0,1
0,3
9,8
1.304,7
1.314,9
Andre aktiver
10,7362,0130,9115,3
1.160,1
1.779,0347,0
Hovedtotal
5.467,216.420,519.232,217.506,719.597,678.224,2 2.915,322.513,118.748,813.572,116.224,173.973,4
3,9374,0271,9660,5
1.657,3
Hovedtotal
Andre eksponeringer
Aktie
Kollektive
investeringsordninger
Kortfristede
erhvervseksp. mv.
Højrisiko
Eksp. i
mislighold
Eksp. sikret
med pant i
fast ejendom
Detailkunder
Erhvervsvirks. mv.
Institutter
Offentlige
enheder
Branche - mio. kr.
Regionale
eller lokale
myndigheder
Eksponeringskategori
Centralreg.
eller
centralbanker
SAMLET KREDITMÆSSIG EKSPONERING FORDELT PÅ BRANCHER
2014
0,0
2.153,01,20,0
124,8
897,0
17,32,60,00,00,00,00,0
3.195,9
Landbrug, jagt og skovbrug
0,00,00,00,0
1.808,0
1.914,2
249,2
93,3
82,1
226,70,00,00,0
4.373,5
Fiskeri
0,00,00,00,0
80,6
69,33,23,10,00,00,00,00,0
156,2
Industri og råstofudvinding
0,00,00,00,0
2.577,8
1.264,6
29,1
67,38,02,20,00,00,0
3.949,0
Energiforsyning
0,0
37,2
72,90,0
1.777,4
371,0
16,9
72,6
10,20,50,00,00,0
2.358,7
Bygge og anlæg
0,00,00,00,0
746,8
1.077,0
69,5
85,8
657,34,90,00,00,0
2.641,3
Handel
0,00,00,00,0
2.953,9
2.200,9
113,3
77,94,1
56,40,01,50,0
5.408,0
Transport, hoteller og restauranter
0,00,00,00,0
1.449,4
666,3
48,1
13,2
35,02,60,00,00,0
2.214,6
Information og kommunikation
0,00,00,00,0
59,5
196,66,62,40,00,20,00,00,0
265,3
Finansiering og forsikring
630,8
Fast ejendom
0,00,00,00,3
3.578,8
2.180,3
337,2
680,2
326,4
14,10,00,00,0
7.117,3
Øvrige erhverv
0,00,04,10,0
1.500,4
1.879,6
88,7
83,4
42,21,50,00,0
367,4
3.967,3
Erhverv i alt
630,82.190,2
Private
0,00,00,0
297,9
1.208,2
23.032,5
2.622,6
246,6
31,6
16,50,00,00,0
27.455,9
Hovedtotal
630,82.190,2
6,81.314,91.779,0
50.768,3
6,81.314,91.779,0
78.224,2
Hovedtotal
Kortfristede
erhvervseksp. mv.
Eksp. i
mislighold
Eksp. sikret
med pant i
fast ejendom
Detailkunder
Erhvervsvirks. mv.
78,28.038,1
20.535,4
36.342,43.737,11.511,01.222,7 837,6
6,81.313,41.411,6
15.121,2
Andre eksponeringer
25,8 512,0
Kollektive
investeringsordninger
82,6
78,27.740,2
19.327,2
13.309,91.114,51.264,41.191,1 821,1
Institutter
Branche - mio. kr.
0,07.739,92.669,8 593,1 135,4
Offentlige
enheder
Eksponeringskategori
0,0
Regionale
eller lokale
myndigheder
2013
Centralreg.
eller
centralbanker
Offentlig myndighed
Offentlig myndighed
0,0
4.418,01,30,00,04,40,00,20,00,0
62,1
4.486,0
Landbrug, jagt og skovbrug
0,00,00,00,0
2.024,3
2.112,6
230,6
37,40,00,00,0
4.404,9
Fiskeri
0,00,00,00,0
124,5
59,41,70,10,00,00,0
185,7
Industri og råstofudvinding
0,00,00,00,0
1.567,8
961,8
23,79,40,00,00,0
2.562,7
Energiforsyning
0,0
28,2
83,70,0
1.946,5
192,0
13,80,00,00,00,0
2.264,2
Bygge og anlæg
0,00,00,00,0
1.050,8
1.212,3
185,15,10,00,00,0
2.453,3
Handel
0,00,00,00,0
2.734,7
2.148,0
96,6
12,90,00,00,0
4.992,2
Transport, hoteller og restauranter
0,00,00,00,0
1.263,3
724,8
53,19,50,00,00,0
2.050,7
Information og kommunikation
0,00,00,00,0
331,3
156,61,40,00,00,00,0
489,3
Finansiering og forsikring
6,20,00,0
9.507,1
4.129,9
563,3
203,81,60,01,0
978,2
15.391,1
Fast ejendom
0,00,00,00,0
3.896,5
1.581,1
499,76,00,00,0
279,3
6.262,6
Øvrige erhverv
0,00,10,0
723,8
1.421,6
2.099,3
166,58,70,00,0
337,7
4.757,7
Erhverv i alt
Private
0,00,60,0
15,3
1.167,8
20.171,5
2.266,4
51,40,00,00,0
23.673,0
Hovedtotal
Spar Nord
6,2 4.446,3
6,2 4.446,9
85,010.230,920.491,211.815,6 1.476,0
85,010.246,221.659,031.987,1 3.742,4
48
90,9
142,3
0,0
0,0
1,0 1.657,350.300,4
1,0 1.657,373.973,4
Risikorapport 2014
Spar Nord
49
Risikorapport 2014
Spar Nord Bank A/S
Skelagervej 15
Telefon 96 34 40 00
Telefax 96 34 45 60
Postboks 162
9100 Aalborg
www.sparnord.dk
[email protected]
Spar Nord
CVR.-nr. 13737584
50
Risikorapport 2014