ATR 08a Fisk - Naturstyrelsen
Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fisk og fiskesamfund PROJEKT Vesterhav Syd Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215216348 Version 1 Projekt nr. P024 Dokument nr. P024_05 Version 0 Udarbejdet af MK og CK Kontrolleret af ISA Godkendt af NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 8732 3232 Åboulevarden 80 Postboks 615 Tilsluttet FRI www.niras.dk F: +45 8732 3200 E: [email protected] 8000 Aarhus C INDHOLD 1 Sammenfatning ...................................................................................... 1 2 Indledning............................................................................................... 9 3 Projektbeskrivelse................................................................................ 10 3.1 Forundersøgelsesområdet .....................................................................10 3.1.1 Topografi og sediment ............................................................11 3.1.2 Hydrografi ...............................................................................13 Anlæg på havet......................................................................................14 3.2.1 Havmølleparkens layout..........................................................14 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse............................................15 3.2.3 Kabler.....................................................................................18 3.2.4 Afvikling af havmølleparken.....................................................19 3.2 4 Baggrund.............................................................................................. 20 4.1 Metode...................................................................................................20 4.1.1 Fiskeundersøgelser ................................................................20 Fiskeundersøgelser med garn.............................................................20 Fiskeundersøgelser med reje-bomtrawl..............................................21 4.3 4.4 4.5 4.1.2 Artskortlægning baseret på fiskeridata ....................................23 Fiskenes sensitivitet overfor fysiske påvirkninger/ændringer. ..................26 4.2.1 Suspenderet sediment og sedimentation.................................26 4.2.2 Støj/vibrationers indvirkning på fisk .........................................30 4.2.3 Elektromagnetisk påvirkning af fisk..........................................35 4.2.4 Habitatændringer ....................................................................37 0-alternativet ..........................................................................................38 Worst-case scenario...............................................................................38 Vurderingsmetode..................................................................................38 5 Eksisterende forhold............................................................................ 41 5.1 5.2 Fiskesamfundet i Vesterhavet ................................................................41 Resultater fra fiskeundersøgelser ...........................................................42 5.2.1 Fiskeundersøgelse med garn ..................................................42 5.2.2 Fiskeundersøgelse med reje-bomtrawl i havmølleområdet ......53 5.2.3 Øvrige fiskeundersøgelser gennemført ved anvendelse af rejebomtrawl .................................................................................59 Artskortlægning baseret på fiskeridata....................................................62 Artsdiversitet ..........................................................................................67 Nøglearter..............................................................................................68 Reproduktion og gydetidspunkter ...........................................................71 Beskyttede fiskearter og marine naturtyper.............................................72 4.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6 6.1 www.niras.dk Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen........................................ 75 Etablering af havmølleparken .................................................................75 6.1.1 Undervandsstøj - monopæle ...................................................75 Energinet.dk: Vesterhav Syd Havmøllepark INDHOLD 6.2 7 7.1 www.niras.dk 6.1.2 Støj fra sejlads ........................................................................77 6.1.3 Sedimentspild – gravitationsfundamenter ................................77 Ilandføringskabler og interne kabler........................................................80 6.2.1 Undervandsstøj i forbindelse med udlægning af ilandføringskabler....................................................................81 6.2.2 Sedimentspredning og sedimentation......................................81 6.2.3 Vurdering af den samlede påvirkning fra suspenderet sediment og sedimentation.....................................................................86 7.2 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen ........................................... 87 Havmølleparken.....................................................................................87 7.1.1 Driftsstøj .................................................................................87 7.1.2 Elektromagnetiske felter omkring interne kabler ......................88 7.1.3 ”Rev effekt” .............................................................................88 Ilandføringskablerne...............................................................................88 8 8.1 8.2 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen .................................... 91 Havmølleparken.....................................................................................91 Ilandføringskablerne...............................................................................91 9 Kumulative effekter .............................................................................. 92 10 Afværgeforanstaltninger...................................................................... 94 11 Overvågning ......................................................................................... 95 12 Eventuelle manglende oplysninger..................................................... 96 13 Sammenfattende vurdering ................................................................. 97 14 Referencer ............................................................................................ 99 15 Bilag.................................................................................................... 104 Energinet.dk: Vesterhav Syd Havmøllepark 1 SAMMENFATNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget etableringen af 450 MW nye kystnære havmøller. Energinet.dk har fået til opgave at varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport. NIRAS A/S er tildelt opgaven med at udarbejde de nævnte udredninger og dokumenter for de kystnære havmølleparker i pakke 1: ”Vesterhav Nord”, ”Vesterhav Syd” og ”Bornholm”. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører, for så vidt angår fisk og fiskeri. Nærværende rapport indeholder dels en beskrivelse af fisk og fiskesamfund, og dels en vurdering af effekten herpå, som følge af etablering af en havmøllepark i forundersøgelsesområdet ”Vesterhav Syd”. Projektet Forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmølleparken ligger i en afstand af 4-8 km fra land nord for Hvide Sande. Det oprindelige forundersøgelsesområde havde et areal på ca. 57 km² men er siden reduceret til ca. 53 km², idet det sydvestlige hjørne af området er taget ud af projektet. Imellem de to nordlige udløbere af forundersøgelsesområdet er der udlagt et areal til sandindvinding, hvor der derfor ikke kan placeres møller. Vanddybden inden for forundersøgelsesområdet varierer mellem 15 og 21 meter. Havbunden i de nordøstlige og sydvestlige dele af området består overvejende af siltblandet sand, med et lavt indhold af organisk materiale. I resten af området er der mere blandet bund til dels også med sten. Projektet omfatter desuden to 500 meter brede kabelkorridorer mellem mølleparkens centrale område og kysten syd for Søndervig. Det forventes, at havmølleparken vil have en levetid på 25-30 år, og at der senest to år inden nedrivningen vil blive udarbejdet en nedrivningsplan, baseret på en særskilt VVMredegørelse. På nuværende tidspunkt er det uvist, hvordan afviklingen af havmølleparken skal gennemføres. Fiskebestandene Beskrivelsen af fiskesamfundene i forundersøgelsesområdet og i kabelkorridorerne bygger dels på egne fiskeundersøgelser og dels på relevant litteratur og data fra fiskeriet. Listen over arter, som er registreret i forbindelse med egne fiskeundersøgelser i forundersøgelsesområdet, omfatter i alt 28 arter. Der i Vesterhavet registreret i alt 62 arter, hvoraf en del kun er registreret en eller få gange. 1 Arter som har en særlig økologisk og/eller fiskerimæssig betydning i området, og som eventuelt forekommer i stort tal, benævnes ”nøglearter” og omfatter torsk, rødspætte, tunge, ising, pighvarre, sild, brisling, tobis, glastunge, fløjfisk og sandkutling. De dominerende fiskearter i området er fladfiskearterne rødspætte og ising samt sandkutling. Yngel af ising blev registreret i stort tal i efteråret, mens yngel af rødspætte var mest talrig om foråret. Der blev både i november 2013 og maj 2014 registreret enkelte eksemplarer af kortfinnet fløjfisk, som er en ny art i danske farvande. Potentielle effekter på fisk Etablering af havmølleparker, herunder ilandføringskablerne, vil kunne påvirke fisk som følge af habitatændringer, forøgede mængder af suspenderet materiale, støj og elektromagnetisme. Påvirkningernes karaktér og omfang afhænger dels af, hvor og hvordan havmølleparken etableres, herunder af antallet og størrelsen af møllerne samt af funderingstype, og dels af ilandføringskablernes placering og type/dimensioner. Suspenderet sediment Suspenderet sediment, og dermed uklart vand, er et naturligt fænomen som fisk er tilpasset til i større eller mindre grad. Skadelige effekter kan imidlertid forekomme ved ekstraordinære høje niveauer af suspenderet materiale og i tilfælde af at materialet afviger væsentligt fra ”naturtilstanden”. Alle undersøgelser peger på, at demersale fisk, der lever på eller nær bunden, har en højere tolerancetærskel overfor suspenderet sediment end pelagiske fisk, der lever oppe i selve vandsøjlen. Desuden antages at æg og larver er mere udsatte end voksne individer, da de har begrænset mobilitet. Dødeligheden indtræder dog først ved koncentrationer højere end de, der medfører adfærdsændringer hos pelagiske fisk. Undvigeadfærd hos pelagiske fiskearter, samt muligvis torsk, kan forventes ved koncentrationer af suspenderet materiale på 10 mg/l, mens adfærdspåvirkning hos fisk på lavt vand, såsom fladfisk og ål, først vil indtræffe ved koncentrationer på over 50 mg/l. Habitatændringer og reveffekt Sedimenteringen af suspenderet materiale kan betyde ændringer i havbundens struktur, og dermed også ændringer i den dertil knyttede bentiske (bundlevende) flora og fauna. Med møllefundamenterne introduceres et fast substrat af beton, stål og sten i områder, som eventuelt domineres af bundtyper af ringere hårdhed/heterogenitet. Møllefundamenterne kan således karakteriseres som kunstige rev. Det samme gælder for kabeltracéerne i de tilfælde, hvor der anvendes særlig beskyttelse af kablerne i form af sten og grus. 2 Støj Støj fra nedramning af fundamenter for vindmøller vil kunne høres af fisk i stor afstand afhængigt af, hvilke fiskearter der er tale om. Modelberegninger i forbindelse med andre havmølleparker har vist, at arter som sild og torsk, under visse omstændigheder, afhængigt af baggrunds-lydniveauet, bundens beskaffenhed m.v., vil kunne registrere lyden herfra i mere end 80 km`s afstand. Arter med dårligere udviklet evne til at registrere støj, som laks og fladfisk, forventes at kunne høre støjen i ”flere kilometers afstand”. Det forhold at fisk registrerer lyde behøver ikke nødvendigvis at betyde, at de reagerer herpå. Mange fiskearter reagerer først ved et højt lydtryk, andre reagerer slet ikke. Reaktionen vil som oftest bestå i en flugtadfærd. Effekten af støj på fisk vil være mest udtalt tæt på støjkilden, og vil aftage med stigende afstand. Støj fra ramning af monopæle vil kunne være dødelig for fisk, der opholder sig inden for få meters afstand herfra. Elektromagnetisme Ved transport af elektrisk energi i kabler skabes et elektromagnetisk felt (EMF), der som begrebet antyder, omfatter både et elektrisk- og et magnetisk felt. Standardkabler anvendt i forbindelse med havmøller er konstrueret således, at omgivelserne bliver skærmet mod det elektriske felt (E-felt). Det forholder sig til dels anderledes med det magnetiske felt (B-felt), der altid vil kunne påvises uden for kablet. Hertil kommer, at der kan opstå et induceret elektrisk felt (iE-felt) omkring kablerne, genereret ved vandbevægelser eller ved at f.eks. fisk svømmer igennem det magnetiske felt. Fiskenes evne til at registrer iE-felter er artsspecifik. Bruskfisk, hajer og rokker, har elektroreceptorer i huden, og kan således registrere elektriske forskelle ned til 0,5 μV/m og måske endnu lavere. De er kun få undersøgelser af påvirkninger fra iE-felter på benfisk, men de undersøgelser der er gennemført indikerer, at de kan registrere iE-felter ned til 825μV/m, hvilket er inden for det niveau, der kan forventes omkring søkabler. Det antages, at visse fiskearter anvender deres evne til at registrere magnetiske felter i forbindelse med vandringer, til og fra gyde- og opvækstområder. Kun få forsøg er gjort på at afdække, hvorvidt det introducerede magnetiske felt kan gribe forstyrrende ind i vandringsmønsteret hos fisk, og resultaterne har ikke entydigt kunnet påvise, at deres migration påvirkes af kablerne. Det er således stadig uvist, ved hvilket niveau et menneskeskabt magnetfelt vil ændre fiskenes adfærd. Vurdering af effekt på fisk Anlægsfasen - etablering af havmølleparken I anlægsfasen vil påvirkningen af fisk være knyttet til etableringen af fundamenter med tilhørende erosionsbeskyttelse, samt til grave- og nedspulingsaktiviteter i forbindelse med kabellægningen imellem møllerne og fra møllerne til transformatorstationen i land. 3 Uanset fundamenttype vil etableringen give anledning til undervandsstøj og sedimentspild, som vil kunne have en effekt på fisk. Den største støjpåvirkning vil forekomme ved pælefundering (monopæle). Sedimentspildet forventes at ville være størst ved etablering af gravitationsfundamenter. Havmøllernes størrelse – og dermed deres antal og fundamenternes størrelse vil være af betydning for påvirkningens omfang. Suspenderet sediment I forbindelse med etableringen af møllefundamenter og det interne kabelnet i havmølleparken, vil der skulle gennemføres en del grave-/nedspulingsarbejder, som lokalt og i kortere perioder vil kunne øge koncentrationen af suspenderet sediment. Etablering af gravitationsfundamenter vil medføre særligt store anlægsarbejder, med deraf følgende forøgede koncentrationer af suspenderet materiale. Varigheden af perioden med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l forventes at blive relativt kortvarig (få timer), og være lokaliseret til umiddelbar nærhed af graveaktiviteterne. I den stærkt dynamiske, bølgepåvirkede kystzone vil den øgede belastning med suspenderet sediment overvejende ligge indenfor den naturlige variation, bortset fra i et kortere tidsrum i – og umiddelbart efter anlægsperioden. Påvirkningens kortvarige karakter, og den relativt lille koncentrationsforøgelse og udbredelse sammenholdt med områdets dynamiske karakter gør, at effekten på fisk vurderes som ubetydelig. Sedimenteringen Sedimentering af suspenderet materiale fra anlægsarbejder kan betyde, at substrattypen ændres i sedimentationsområdet. Sedimenteringen vil overvejende ske inden for forundersøgelsesområdet og vil være relativt beskeden. I områderne lige omkring anlægsarbejderne kan der sedimentere op til 0,5mm/m². I området udenfor mølleparken vil sedimentationen kun nå et maksimalt niveau på 0,05 mm/m. Sammenholdt med omfanget af den naturligt forekommende sedimentation som følge af turbulens/strømforhold. Vurderingen er derfor, at betydningen for fiskesamfundet vil være kortvarig, lokal og overordnet set ubetydelig. Reveffekt Ved etablering af møllefundamenterne introduceres der hårdbundssubstrat i form af beton, stensætninger og stål. Fundamenterne og erosionsbeskyttelsen vil således fungere som et kunstigt rev, som vil tiltrække blandt andet fiskearter med præference for hårdbundssubstrat. Omfanget heraf vil dog relativt set være beskeden set i forhold til den eksisterende hårdbundsstruktur i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. Møllefundamenterne, inklusiv erosionsbeskyttelsen, dækker kun, afhængigt af fundamenttype og antal møller, i størrelsesordenen 1-2 promille af havmølleparkens samlede areal. Reveffekten vurderes som ubetydelig. 4 Støj Støjen i forbindelse med ramning af monopæle vil være meget intens, men kortvarig. Det forventes, at der kan etableres et fundament pr. dag. Selve ramningen vil have en varighed på op til ca. 6 timer per fundament, og den samlede periode med ramningsstøj vil derfor være relativt kortvarig men naturligvis afhængig af antallet af møller. Modelleringen af undervandsstøj i forbindelse med ramning viser, at udbredelsen af støj over 213 SEL-akk (Sound Exposure Level-akk), der er den akkumulerede støj ved gentagende lydpåvirkning, vil kunne forekomme i en afstand af op til 1,25 km. Lydniveauer af denne størrelse vil kunne forårsage irreversible skader på organer relateret til registrering af lyd hos fisk, og eventuelt også på væv som ikke er knyttet til hørelsen. Ved anvendelse af ”soft start”, dvs. små slag i begyndelsen, forventes fiskene at ville svømme bort fra nærområdet (FeBEC, 2013b), og kun få fisk vil formentlig risikere at blive skadet. Samlet set vurderes støjen fra ramning af monopæle at kunne give anledning til mindre negative påvirkninger af fisk. Anlægsfasen - udlægning af interne- og ilandføringskabler Etablering af en AC-kabelforbindelse til land indebærer, at der skal udlægges op til 6 kabler, enten i en - eller fordelt på begge kabelkorridorer. Arbejdet vil medføre en forøgelse af koncentrationen af suspenderet havbundsmateriale i/nær kabelkorridorerne og i kystzonen. Varigheden af perioden med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l forventes at blive relativt kort, og være lokaliseret til kabelkorridorerne og til det helt kystnære område fra lidt syd for mølleparken og ca. 50 km mod nord. I den stærkt dynamiske, bølgepåvirkede kystzone vil den øgede belastning med suspenderet sediment overvejende ligge inden for den naturlige variation, dog borset fra en kortere periode i - og umiddelbart efter anlægsperioden. Påvirkningens kortvarige karakter, og den relativt lille koncentrationsforøgelse og udbredelse, sammenholdt med områdets dynamiske karakter gør, at effekten på fisk vurderes som ubetydelig. Grave-/spuleaktiviteternes begrænsede omfang og varighed vil i henhold til beregningerne give anledning til en aflejring i nærområdet på ca. 0,2 mm/m2, dog kan der i enkelte lokale områder sedimentere op til 1-2 mm/m2. Udenfor mølleområdet og kabelkorridorerne er det modelleret, at der vil aflejres mindre end 0,025 mm/l. Sammenholdt med den eksisterende havbundsstruktur og den naturlige sedimentation vil graden af forstyrrelse af fiskesamfundene langs søkablet være middel, men kortvarige, lokale og overordnet set ubetydelige. 5 Driftsfasen - Havmølleparken I driftsfasen kan havmølleparken potentielt påvirke fisk gennem støj/vibrationer fra mølletårnene, ved at introducere en anden substrattype og ved at introducere elektromagnetiske felter omkring kablerne internt i havmølleparken. For flere af de fiskearter der er registreret i området ”Vesterhav Syd” forventes støjen fra møllerne at ligge på et for fisk registrérbart, men lavt niveau. Støjen vil være langvarig, men meget lokal (inden for 4 meter). Påvirkningen af fisk herfra vurderes derfor at være ubetydelig. De interne kabler i havmølleparken transporterer en mindre strømmængde end traditionelle ilandføringskabler fra transformerstationer placeret i selve mølleparken. Det elektromagnetiske felt og effekten på fiskesamfundet vil derfor også være mindre (se afsnittet om ilandføringskablerne herunder). Det vurderes således, at effekten heraf er ubetydelig. Det er usikkert om møllefundamenterne resulterer i en generel øget biologisk produktion i området, herunder af fisk, eller om effekten ”blot” er en koncentrering af fiskene og en anden artssammensætning på møllefundamenterne og samtidig reducerede tætheder i de nærliggende områder. Møllefundamenternes ringe andel (0,1-0,2%) af mølleområdets samlede areal, og områdets nuværende indhold af revstrukturer, gør at effekten af de introducerede revstrukturer på fiskesamfundet vurderes som ubetydelig. Driftsfasen - ilandføringskablerne I projektet påregnes det, at strømproduktionen skal føres direkte i land til en transformerstation her. Ilandføringskablerne vil således hver især føre en væsentlig mindre strømmængde end de ilandføringskabler, der traditionelt anvendes til transport af strøm fra større havmølleparker. Styrken af det magnetiske felt omkring AC-kablerne til land vil være mindre end 11 μT, hvilket er betydeligt svagere end det naturlige magnetiske felt, hvis styrke er omkring 50 μT i farvandene omkring Danmark. Endvidere svækkes intensiteten af AC-kablets magnetfelt hurtigt med stigende afstand fra kablet, således at det i en afstand af 10 meter vil være næsten elimineret. Magnetfeltet vil generere et iE-felt. Af arter der findes i Vesterhavet er ål, ørred og laks bedst undersøgt mht. reaktion på elektriske felter, resultaterne tyder på, at de kan registrere iE-felter ned til 8-25 μV/m, hvilket er inden for det niveau, der forventes omkring søkabler generelt, men en reaktion herpå er imidlertid ikke dokumenteret og må indtil videre betragtes som spekulativ. Den overordnede vurdering er, at nogle fisk langs kabelkorridoren i nogen udstrækning vil være i stand til at registrer et induceret elektrisk felt (iE-felt) og/eller et magnetisk felt (Bfelt), men at effekten på de lokale fiskebestande eller vandrende fisk, herunder blankål (ål i vandrestadiet), fra det elektromagnetiske felt sandsynligvis er meget beskeden, dels på 6 grund af det lave niveau og dels pga. den begrænsede rækkevidde af effektniveauer, som eventuelt ville kunne have en effekt på fisk. På ovennævnte grundlag vurderes påvirkningen af fisk fra elektromagnetiske felter som ubetydelig. Afviklingsfasen Havmølleparken forventes at ville have en levealder på 25-30 år, og 2 år inden da skal der udarbejdes og godkendes en afviklingsplan. De nærmere detaljer for, hvorledes afviklingen skal foregå er således ikke besluttet. Som udgangspunkt forventes alle strukturer over havbunden at blive fjernet på nær erosionsbeskyttelsen (sten). Desuden er det muligt at eventuelle gravitationsfundamenter også vil blive efterladt, særligt hvis de fungere som rev. Kablerne forventes at blive efterladt i havbunden, forudsat at de stadig ligger nedgravet. I tilfælde af at kablerne enkelte steder skulle være blotlagte, forventes de at blive gravet ned på ny og beskyttet af en steninddækning. Arbejdet med afviklingen af mølleparken og kablerne vil medføre støj, suspenderet sediment og forstyrrelse af havbunden, som potentielt set vil kunne påvirke fiskesamfundene i området. Påvirkningerne fra nedbrydningsarbejdet i form af støj og suspenderet materiale, vil i stor udstrækning kunne sammenlignes med de der forventes i anlægsfasen, idet det dog antages, at de vil blive af kortere varighed og af mindre omfang, og at de dermed kun vil have en ubetydelig negativ effekt på fiskene i området. Der er i projektbeskrivelsen givet mulighed for, at erosionsbeskyttelsen kan blive efterladt i området, hvilket i givet fald vil betyde, at den såkaldte reveffekt vil kunne opretholdes. Effekten vurderes dog ubetydelig set i lyset af fundamenternes relativt lille størrelse sammenholdt med forekomsten af hårdbundsområder i øvrigt i mølleområdet. Kumulative effekter Effekten af flere menneskeskabte påvirkninger af det marine miljø inden for samme geografiske område kan medføre, at de samlet set har en større påvirkning end hver for sig. Etableringen af havmølleparken ”Vesterhav Syd” skal således ses i sammenhæng med aktiviteterne i de omkringliggende råstofindvindingsområder og med deponering af havbundsmateriale i kystzonen (kystsikring). Efter som der kun vil forekomme marginale og meget kortvarige effekter af havmølleparken uden for forundersøgelsesområdet, og da disse i øvrigt er af meget mindre omfang end effekten af råstofindvindingen og kystsikringen, forventes ingen målbare kumulative effekter. 7 Sammenfattende vurdering Vurderingen af havmølleprojektets påvirkning af fiskebestandene i området er sammenfattet i Tabel 1-1 og Tabel 1-2. Som det fremgår, forventes der ikke effekter af et omfang, som vil kræve iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Tabel 1-1: Sammenfattende tabel over effekter på fisk som følge af anlæg, drift og afvikling af Vesterhav Syd Havmøllepark Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Støj Anlæg Lav Mindre Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Suspenderet Anlæg Lav Ubetydelig Sediment Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Elektromagnetisme* Sedimentation Habitatændringer *EMF fra kabler internt i havmølleparken. Tabel 1-2: S Sammenfattende tabel over effekt på fisk som følge af interne kabler og ilandføringskablerne fra Vesterhav Syd Havmøllepark. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Støj Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Suspenderet Anlæg Middel Mindre Sediment Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Elektromagnetisme Sedimentation 8 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 indgik et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012 - 2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. De nævnte opgaver blev sendt i udbud opdelt i 2 pakker: Pakke 1: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Bornholm. Pakke 2: Sæby, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. NIRAS A/S er tildelt opgaven med pakke 1. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører for så vidt angår fisk og fiskeri. Nærværende rapport omhandler fisk og fiskesamfund i Vesterhav Syd Havmøllepark. 9 3 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet er beskrevet med baggrund i den overordnede projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015) samt i layouts for møllernes placering i Vesterhav Syd Havmøllepark, (Bingöl et al., 2014). Der er udpeget et forundersøgelsesområde for en produktion på op til 200 MW. I nærværende projektbeskrivelse fokuseres primært på forhold, der har betydning for fiskeri og fiskesamfund. 3.1 Forundersøgelsesområdet Forundersøgelsesområdet for havmølleparken Vesterhav Syd er placeret i Nordsøen 4-8 km fra kysten nord for Hvide Sande, Figur 3-1. Undersøgelsesområdet udgør ca. 57 km². Centralt i den nordlige del af området er der et areal udlagt til råstofindvinding, hvor opstilling af vindmøller og udlægning af kabler derfor ikke er mulig. Det sydvestlige hjørne af undersøgelsesområdet gennemskæres af rør- og ledningskorridorer, hvor der ikke kan opstilles havmøller. Arealet der reelt er til rådighed til opstilling af havmøller udgør således kun ca. 53 km². I forundersøgelsesområdet indgår to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra forundersøgelsesområdets centrale østlige del og til en transformatorstation på land syd for Søndervig. Forundersøgelsesområdet er delt nogenlunde ligeligt mellem 2 fiskeristatistiske områder ICES 41F7 og ICES 41F8, Figur 3-1. 10 Figur 3-1. Placeringen af forundersøgelsesområdet for havmølleprojektet ”Vesterhav Syd” samt 2 alternative kabelkorridorer 3.1.1 Topografi og sediment Vanddybden i forundersøgelsesområdet varierer fra 15 til 21 meter med de laveste vanddybder i områdets nordøstlige del. Havbunden i forundersøgelsesområdet kan overordnet inddeles i to typer – en jævn sandbund i den smalle nordøstlige del af området, og mod sydøst og vest en mere eroderet, ujævn og blandet havbund, stedvis med sten, Figur 3-2. Hvor havbunden består af relativt groft sand forekommer der revler, mens dette ikke er tilfældet i den sydvestlige del af området, hvor havbunden består af siltblandet sand, (COWI, 2014). 11 Figur 3-2. Havbundens struktur i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. De indsatte fotos viser skilleflader mellem områder med revledannelser og områder med siltblandet sand, (COWI, 2014). 12 I den nordlige af de to kabelkorridorer er der en relativ jævn sandbund, mens havbunden i den sydlige kabelkorridor er mere ujævn bestående af sand med revledannelse og i den vestlige del med indslag af sten, (COWI, 2014). 3.1.2 Hydrografi Vandstanden i Vesterhavet ved Hvide Sande nær mølleområdet ”Vesterhav Syd” er underlagt tidevandsregimet i Nordsøen. Forskellen på middelvandstanden ved henholdsvis lav- og højvande er 0,7-0,8 meter. Ved storme fra sydvest kan vandstanden nå et niveau på 3,5 meter over middelvandstanden, mens storme fra øst kan resultere i vandstande på 2,0 meter under dansk middelvandstand, (COWI, 2014). Vandstrømmen I Vesterhavet domineres af stærke bølge- og tidevands inducerede vandstrømme parallelt med den jyske vestkyst. Den resulterende strømretning bestemmes dels af den bølgegenererede, overvejende sydgående strøm og dels af den nordgående jyske kyststrøm. I projektområdet er der skiftvis nord- og sydgående vandstrømme med hastigheder på strømhastigheder på 0.3-0.6 m/s, mens hastighederne nærmere land (mindre end 3-4 meters vanddybde) er en faktor 10 større som følge af bølgepåvirkningen. Kystzonen langs den jyske vestkyst er et meget dynamisk miljø, hvor sedimenttransporten styres af kraftige tidevands- og bølgeinducerede vandstrømme. I litoralzonen ud til 67 meters vanddybde, dannes der som følge af bølgepåvirkningen sandbanker (revler) parallelt med kystlinjen. Netto-sedimenttransporten er generelt sydgående, dog er der ud for den nordlige del af mølleområdet en nordgående. På større vanddybder – 15-25 meter – er miljøet langt mindre dynamisk, og sedimenttransporten her følger overvejende den nordgående kyststrøm. Koncentrationen af suspenderet sediment afhænger af årstid og af bølgepåvirkning. I perioder med rolige vindforhold – primært om sommeren - er det målt/beregnet, at den gennemsnitlige koncentration af suspenderet sediment i forundersøgelsesområdet er på 3,7 mg/l (2,5-6,6 mg/l). Beregningerne af den årlige gennemsnitlige overfladesedimentkoncentration i området, hvor også vinterkoncentrationerne indgår, er beregnet til at ligge inden for intervallet 10-20 mg/l, (COWI, 2014). Lagdelingen af vandmasserne I projektområdet er langt svagere end I de indre danske farvande og generelt af ringe miljømæssig betydning. Saliniteten i Vesterhavet variere kun meget lidt, og er målt til at ligge mellem 31,5-33 promille ved bunden og 31-32,5 promille i overfladen. Iltforholdene er gode året igennem – et mindre fald ses i august men ikke til et niveau under 4 mg O2/l, som er den grænse, hvor fisk antages at ville forlade området. 13 3.2 Anlæg på havet 3.2.1 Havmølleparkens layout Der er udarbejdet et opstillingsmønster for 2 scenarier med henholdsvis 3MW og 10 MW møller, med en samlet kapacitet på 200 MW inden for forundersøgelsesområdet. Tilsvarende er gennemført, hvor den nordøstlige del af forundersøgelsesområdet er udeladt, se Figur 3-3. Foreløbige beregninger viser, at de mest fordelagtige layouts er henholdsvis 3MW møller opstillet i hele forundersøgelsesområdet, og 10MW møller opstillet i forundersøgelsesområdet eksklusiv den nordøstlige del (Bingöl et al., 2014). 14 Figur 3-3. To alternative opstillingsmønstre for to forskellige møllestørrelser - henholdsvis 3 MW (øverst) og 10 MW (nederst). Figurerne til venstre viser placeringen af møller i forundersøgelsesområdet eksklusiv den nordøstlige del, mens der i figurerne til højre er placeret møller i hele forundersøgelsesområdet, (Bingöl et al., 2014). 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse Havmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden og som omgives af erosionsbeskyttelse bestående af sten, beton eller andet. Fire fundamenttyper er relevante, Figur 3-4. • • • • Monopælfundament af stål Gravitationsfundament af beton Jacketfundament Bøttefundament 15 Stål monopil Gravitations fundament Jacket fundament Bøttefundament Figur 3-4. De forskellige fundamenttyper som er under overvejelse (E.ON Energy i (COWI, 2014)). For fisk og fiskesamfund er forhold som størrelsen af det areal som beslaglægges, samt anlægsarbejdernes omfang og karaktér, af betydning for vurderingen af projektets effekt. Som det fremgår af Tabel 3-1, vil jacket-fundamenter optage mindre areal (direkte beslaglæggelse af havbunden), end de øvrige fundamenttyper. Ved anvendelse af 10 MW møller vil den samlede arealbeslaglæggelse kun være ca. halv så stor som ved anvendelse af 3 MW møller. Det samlede areal af møllefundamenterne, afhængigt af mølletype, udgør 0,1-0,2% af det disponible areal på ca. 53 km². Tabel 3-1. Fundamenttyper og arealet af den havbund de vil lægge beslag på, dels som enkeltmøller, og dels ved installering af i alt 200 MW (66 stk. 3 MW møller, 20 stk. 10 MW møller), (Energinet.dk, 2015). Fundament (type og anta) Areal af fundament (m²) 3 MW 10 MW Monopæl - Enkelt mølle - Total (200 MW) 1.600 2.100 105.600 42.000 Gravitation - Enkelt mølle - Total (200 MW) 1.300 2.600 85.800 52.000 800 1.700 52.800 34.000 1.300 2.600 85.800 52.000 Jacket* - Enkelt mølle - Total (200 MW) Bøtte ** - Enkelt mølle - Total (200 MW) *Det for fiskeriet beslaglagte areal forventes at være noget større end fundamentets areal, da det ikke vil være muligt at fiske mellem de enkelte pæle i konstruktionen. **Design af bøttefundamenter er fortsat under udvikling - her antages fundamenterne at have samme omfang som gravitationsfundamenter. Havmøllerne vil sandsynligvis blive installeret ved brug af kraner. Et antal støttefartøjer med teknisk udstyr og mandskab vil også være nødvendige. 16 Det forventes, at der vil blive installeret en mølle hver - eller hver anden dag. Det vil blive planlagt at arbejde 24 timer pr. dag med belysning af arbejdsfartøjerne om natten og besætningen indkvarteret ombord. Installationen er afhængig af vejret, så installationsperioden kan forlænges i tilfælde af ustabile vejrforhold. Anlægsarbejde - monopælfundamenter Det forventes ikke, at installation af monopæle kræver meget forarbejde, men fjernelse af forhindringer, som f.eks. større sten på havbunden kan være nødvendig. Der kan udlægges et filterlag før pæleramningen, og efter installation af monopælen kan et andet lag erosionsbeskyttelse lægges oven på filterlaget. Erosionsbeskyttelse af nærliggende kabler kan også være nødvendig. Anlæg af monopæle vil foregå fra enten et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj, der er udstyret med en-to kraner og rammeudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramningen viser sig at være vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt med flere hjælpe-fartøjer, bl.a. jack-up-fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel. Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk tage 4 til 6 timer. Et skøn er, at installation af en monopæl og fastgørelse af overgangsstykket med injektionsmørtel under gunstige forhold kan gøres på ca. et døgn. Nedramning af en monopæl, vil kræve omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl kan være omkring 35 meter lang, vil det kræve omkring 7.000 slag, at få pælen ned i havbunden. Fordelt over de 6 timers ramningsaktivitet, giver dette cirka 20 slag pr. minut. Anlægsarbejde – gravitationsfundamenter Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Inden et gravitationsfundamentet placeres på havbunden, fjernes det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre en stabil understøttelse af betonfundamentet, en såkaldt skærvepude. Dybden af udgravningen og størrelsen af skærvepuden afhænger af fundamentets design. Til slut beskyttes gravitationsfundamenterne (og måske nærliggende kabler) mod erosion med et filter lag og armeringssten. En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring tre dage pr. fundament. Det vil tage yderligere ca. tre dage at genfylde med sten. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine installeret ombord på en pram. Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravning til ét gravitations-fundament forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger der forventes klappet på klapplads. 17 Anlægsarbejde – Jacket-fundamenter Jacket-fundamenter er tre- eller firbenede gitter-stålkonstruktioner med en form som et firkantet tårn. Jacketstrukturen støttes af pæle i hvert hjørne af konstruktionen. Ved installation monteres jackets med såkaldte ”mudmats” ved bunden af hvert ben. ”Mudmats” er store konstruktioner, som normalt er lavet af stål. De anvendes midlertidigt for at forebygge, at jacket-fundamentet synker ned i blødt sediment. Den funktionelle levetid af disse ”mudmats” er begrænset, da de i det væsentlige er overflødige efter installation af funderingspælene. Størrelsen af ”mudmats” afhænger af vægten af jackets, havbundens bæreevne samt lokale bølge- og strømforhold samt miljøforhold. Pæleramning og placering af ”mudmats” foregår normalt vha. et jack-up-fartøj. Erosionsbeskyttelse af funderingspæle og kabler afhænger af bundforholdene. På sandbund er erosionsbeskyttelse nødvendig for at forebygge, at konstruktionen undermineres. Erosionsbeskyttelse består af naturlige sorterede sten eller sprængt klippe. Anlægsarbejde - bøttefundament Et bøttefundament er i princippet en kombination af et gravitations- og et monopælfundament, hvor en omvendt bøtte/”spand” trykkes eller spules ned i havbunden. I den tekniske projektbeskrivelse antages det, at diameteren af bøttefundamentet vil være den samme som for gravitationsfundamenter. Bøttefundamenterne kan bugseres direkte til anlægsområdet af to slæbebåde, og placeres af en kran på en jack-up. Fundamenterne kan også installeres på jack-up direkte på havnen og transporteres af slæbebåde til anlægsområdet. Installation af bøttefundamenter kræver ikke forudgående klargøring af stedet. Derudover er der kun et begrænset – eller ikke noget behov for at anvende erosionsbeskyttelse på bøttefundamenter. 3.2.3 Kabler Den kystnære placering af havmølleparken betyder, at produktionen vil blive ført direkte til land syd for Søndervig. Hvis det besluttes at etablere en møllepark med maksimal kapacitet (200MW) vil det betyde, at der skal udlægges i alt 6 kabler. Kablerne vil blive placeret i en eller begge de 2 udpegede kabelkorridorer, og vil blive udlagt med en indbyrdes afstand på 50-100 meter. Kablerne imellem møllerne, og til land, vil have en kapacitet på 33 kV – anvendelse af 60 kV kabler er under overvejelse, (Bingöl et al., 2014). 60 kV kabler er fremstillet på samme måde som 33 kV kabler og af de samme materialer, men har større isolering. 18 Alle kabler vil blive placeret 1-1½ meter nede i havbunden, den eksakte dybde vil afhænge af udlægningsmetode og havbundens beskaffenhed. Tre udlægningsmetoder er aktuelle: Jetting (spuling med højt vandtryk) - Anvendes hvor havbunden består af sand/finkornet materiale. Bredden af det påvirkede havbundsområde er 0,72 meter. Nedpløjning - Kablet pløjes ned - eventuelt i kombination med jetting. Anvendes på homogen blød bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Trenching - Kablet placeres i en forud udgravet grøft. Anvendes hvor der er hård bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Havbunden retableres over kablerne enten ved selvfyldning eller ved at kabelgrøften efterfyldes og eventuelt tildækkes med sten. 3.2.4 Afvikling af havmølleparken Havmølleparken forventes at ville have en levetid på 25-30 år. Som udgangspunkt forventes alle strukturer over havbunden at blive fjernet, på nær erosionsbeskyttelsen (sten). Desuden er det muligt, at gravitationsfundamenter også vil blive efterladt, særligt hvis de fungere som rev. Kablerne forventes at blive efterladt i havbunden, forudsat at de stadig ligger nedgravet. I tilfælde af at kablerne enkelte steder skulle være blotlagte, forventes de at blive gravet ned på ny og beskyttet af en steninddækning. 19 4 BAGGRUND 4.1 Metode Der er kun en sparsom viden om fiskesamfundet i den her omhandlede del af Nordsøen (”Vesterhavet”), det er derfor fundet nødvendigt at supplere den eksisterende viden med egne fiskeundersøgelser for bedre at kunne beskrive artsdiversiteten og områdets betydning for fisk, herunder som gyde- og/eller opvækstområde. Der er gennemført to typer undersøgelser: 1.) Eget fiskeri med 2 typer garn og 2.) Fiskeri med kommerciel bomtrawler. Andre kilder, der bidrager til viden om fiskebestandene i projektområdet er det såkaldte Atlas-projekt (kortlægning af saltvandsfisk, www.fiskeatlas.ku.dk), ICES/DTU Aqua, fiskernes logbøger, interviews af fiskere og litteraturen i øvrigt. 4.1.1 Fiskeundersøgelser Fiskebestandenes store variabilitet over både tid og rum, og den arts- og størrelsesspecifikke variation i fangbarhed i de forskellige typer fangstredskaber, gør det kompliceret og arbejdskrævende at gennemføre videnskabelige fiskeundersøgelser i åbent hav. Resultaterne af de i nærværende projekt gennemførte, relativt begrænsede fiskeundersøgelser kan derfor alene anvendes til at afdække dele af denne kompleksitet. Fiskeundersøgelser med garn I forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark er der foretaget to fiskeundersøgelser - henholdsvis i november 2013 og i maj 2014. Fiskeriet blev foretaget fra en RIB (Humber Dive Pro). Til fiskeriet blev der anvendt to garntyper: Ny-Nordisk Normgarn (NN-Normgarn) og modificerede sildegarn (ekstra synk på undertællen). Ny-Nordisk-Normgarn (dansk version) er 35 m langt og 1,5 m højt og består af 14 forskellige maskestørrelser - fra 5-85 mm (Tabel 4-1). Rækkefølgen af maskesektionerne er den samme i alle net. Maskestørrelsesvariationen giver mulighed for at fange et bredt spekter af fiskearter og størrelser, således også arter der som udvoksede er for små til at kunne fanges i kommercielle fiskeredskaber. Tabel 4-1. Maskestørrelsesfordeling (knude til knude) og linediameter i modificeret NN-Normgarn. Maske nr. 1 2 3 4 5 Maskestørrelse (mm) 85 68 43 19,5 6,25 10 Linediameter (mm) 0,35 0,28 0,2 0,15 0,1 6 7 8 9 10 55 8 12,5 24 11 12 15,5 5 0,13 0,23 0,1 0,13 0,16 0,15 0,1 13 14 35 29 0,2 0,16 De modificerede sildegarn har en maskestørrelse på 28 mm (halvmaske) og er 45 meter lange og 1,5 meter høje. Sildegarn er fundet ideelle til at fange yngel af torsk og fladfisk. 20 Fiskeriet er blevet gennemført 2 gange, på hver af de 10 stationer som undersøgelsesprogrammet har omfattet, Figur 4-1. På hver station blev der udsat et sildegarn bundet sammen med et NN-Normgarn. Figur 4-1. Placering af garnsæt i forundersøgelsesområdet for ”Vesterhav Syd” i 2013-2014. Alle fisk blev pillet ud inden for 5 timer efter haling af garnene og sorteret efter art. Efterfølgende blev samtlige fisk optalt, målt (nærmeste ½ cm) og vejet (samlet vægt i gram). For hver centimeterklasse blev der for 5 fisk registreret sammenhørende værdier af længde (nærmeste mm) og vægt (0,1 grams nøjagtighed). Fiskeundersøgelser med reje-bomtrawl Med henblik på at afklare områdets betydning for især fladfiskeyngel, samt for at kunne beskrive den generelle artsdiversitet, er der 2 gange gennemført fiskeri med en kommerciel reje-bomtrawler (L217 v./ Fiskeskipper Jan Skov). Fartøjet anvender reje-bomtrawl, som har en så lille maskestørrelse (20 mm, helmaske), at alle fisk af samme størrelse som hesterejerne ( 4-5 cm) i princippet bliver tilbageholdt. Hertil kommer, at stort set alle fisk med en længde på mere end 15-20 cm (afhængigt af art) sorteres fra i trawlet under fiskeri og ledes ud igennem en såkaldt ”sluse”. Forud for undersøgelsen blev der indhentet tilladelse fra Fiskerinspektorat Vest til at sammensnøre ”slusen” i trawlet, således at alle fisk uanset størrelse vil blive tilbageholdt i trawlet. Det skal dog bemærkes, at trawlets vertikale åbning kun er 0,65 m, og især større fisk vil derfor have en god mulighed for at undgå fangst ved at svømme over trawlet. 21 Figur 4-2. Hestereje-bomtrawl anvendt i forbindelse med fiskeundersøgelser i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmølleparken (Foto: Carsten Krog). Fangsten af rejer og fisk mindre end de angivne 15-20 cm, passerer normalt en sorteringstromle som frasorterer stort set alle fisk afhængigt af længde og facon – små fladfisk vil sorteres fra selvom de er kortere end rejerne pga. deres flade facon, mens andre fisk med en mere rund facon, eksempelvis sandkutling, vil blive tilbageholdt sammen med rejerne, hvis de har en længde over 4-5 cm. De frasorterede fisk ledes normalt direkte ud igen, men i undersøgelsen blev sorteringstromlen ikke anvendt, og hele fangsten blev opsamlet og sorteret. Fiskene blev artsbestemt, vejet og målt, dels om bord og dels den følgende dag. Arter som er vanskelige at bestemme (tobisarter, arter af fløjfisk, nålefisk) blev dels levende og dels i frossen tilstand fragtet til Naturhistorisk Museum i København til nærmere bestemmelse. I forundersøgelsesområdet blev der foretaget 2 trawltræk i hver af de to undersøgelsesperioder - dels i november 2013 og dels i maj 2014. Ved fiskeri uden for ”kendt” område er der stor risiko for at få redskaberne ødelagt med store udgifter til følge, der er derfor kun blevet fisket, hvor der forelå trawlstreger fra tidligere fiskeri, Figur 4-3. 22 Figur 4-3. Placeringerne af trawlbefiskningerne i henholdsvis november 2013 og maj 2014. Der blev fisket med 2 trawl – et på begge sider af fartøjet - hver med en effektiv fiskebredde på 9 meter. Slæbehastigheden var på godt 3 knob og hvert trawltræk havde en varighed af 10-20 minutter. Ved udsætning og indhaling af trawlet blev positionen noteret. Herudfra er arealet af den befiskede havbund beregnet – se Tabel 4-2. Tabel 4-2. Varighed, længde og befisket areal af trawltræk med hestereje-bomtrawl i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark (bemærk at beregningen af arealet er baseret på fiskeri med 2 trawl). Station 1 2 1 2 4.1.2 Dato 22-11-2013 22-11-2013 05-05-2014 05-05-2014 Slæbetid Hastighed Længde Befisket areal minutter knob Meter m² 20 min 10 min 15 min 15 min 3,1 knob 3,1 knob 3,2 knob 3,2 knob 1.947 1113 2.009 1.791 35.046 20.034 36.162 32.238 Artskortlægning baseret på fiskeridata Fiskeristatistikken omfatter en meget stor mængde data, som med visse begrænsninger kan anvendes til kortlægning af primært de kommercielle fiskearters udbredelse. 23 Ved at sammenkøre logbogsdata med såkaldte VMS-data (Vessel Monitoring System), kan der gennemføres en kortlægning af, hvor de forskellige fiskearter er fanget. Processen er illustreret i, Figur 4-5. I den indledende sortering af data deles fartøjerne op i fartøjer, der er aktive (fisker), og fartøjer, der ligger stille eller er på vej til/fra fiskepladserne. Sorteringen sker med baggrund i viden om den fart, fartøjer inden for de forskellige fiskeriformer bevæger sig med under aktivt fiskeri, Tabel 4-3. Tabel 4-3. Fiskefartøjers formodede hastighed i forbindelse med aktivt fiskeri, hastighedsfrekvenshistogrammer er vist i bilag 1. Fiskeritype Trawl Bomtrawl Vod Nedgarn Øvrige redskaber Hastighed 1,6 – 4,4 knob 1,6 – 4,2 knob 0,5 – 3,8 knob 0,3 – 4,0 knob 0,4 – 3,0 knob Efterfølgende sammenflettes VMS-data fra den enkelte logbogsindberetning med logbogsoplysninger om fangst i den tilsvarende periode. Da den enkelte logbogsindberetning kan omfatte fiskeri over store afstande (20-50 km er ikke ualmindeligt), og efter som fangstniveauet (CPUE) sandsynligvis vil være stærkt varierende på den befiskede strækning, vil lokaliseringen af arterne, uden yderligere sortering, være temmelig usikker. For at nedbringe denne usikkerhed sorteres data yderligere ved at udregne et mål for spredningen af VMS-punkter tilhørende de enkelte logbogsindberetninger. Spredningen fastlægges som den gennemsnitlige afstand mellem centerpositionen (gennemsnitlige positioner af VMS-punkter for den enkelte indberetning) og de enkelte VMS-positioner tilhørende den pågældende logbogsindberetning. Efterfølgende udvælges de logbogsindberetninger, hvor den gennemsnitlige afstand mellem hvert punkt og centerpositionen er mindre end 5 km. Denne procedure sandsynliggør, at de pågældende fisk er fanget i relativ nærhed af centerpositionen for den enkelte logbogsindberetning. Proceduren vil favorisere data fra bestemte redskabstyper, specielt vod og til dels også garn, efter som fiskeri med disse redskaber i højere grad end trawlfiskeriet foregår inden for geografisk begrænsede områder. Et eksempel på dataudvælgelsen er skitseret i Figur 4-4 og Figur 4-5. 24 Figur 4-4. Skitse over proceduren ved udvælgelse af fangster i fiskeriet til brug ved artskortlægning. Med henblik på at kunne anvende fiskeri-data til at kortlægge relevante fiskearters relative mængde inden for de 2 berørte ICES-rektangler, er der foretaget en indeksering af fangsterne fra hver fangstrejse. Den højeste logbogsindberetning i kg pr. døgn er tildelt værdien 1, og ingen fangst af den pågældende art er tildelt værdien 0. Denne procedure er gennemført for hver af de aktuelle fiskeriformer: garn, trawl, snurrevod og øvrige redskaber. Kortlægningen af forekomsten af de kommercielle fiskearter, som ovennævnte procedure resulterer i, kan kombineres med viden om habitattyper i området. I det omfang kortlægningen af habitater og fiskeforekomst er tilstrækkelig omfattende og præcis, kan udbredelsen af de enkelte fiskesamfund ekstrapoleres til hele undersøgelsesområdet. I praksis er denne metode dog vanskelig at anvende, dels fordi habitatkravene for mange fiskearters vedkommende er relativt diffuse og/eller dårligt beskrevet, og dels fordi kortlægningen af fiskene ud fra logbogsdata og VMS i mange tilfælde er upræcis. 25 Figur 4-5. Behandlingen af fiskeridata med henblik på anvendelse i kortlægning af fiskearternes udbredelse. 4.2 Fiskenes sensitivitet overfor fysiske påvirkninger/ændringer. I forbindelsen med anlæg, drift og afvikling af en havmøllepark med tilhørende søkabler, vil der forekomme påvirkninger af fisk og fiskesamfund, primært som følge af sedimentspild, undervandsstøj, elektromagnetisme og habitatændringer. I nærværende kapitel er disse potentielle påvirkninger nærmere beskrevet. 4.2.1 Suspenderet sediment og sedimentation En forøgelse af mængden af suspenderet sediment i vandfasen, samt den efterfølgende sedimentation er en uundgåelig følge af anlægsaktiviteter på og i havbunden. Effekterne på fisk heraf kan inddeles i fire kategorier: Habitatændringer – reduceret/ændret fødeudbud, ændring af levesteder. Fysiologiske effekter – vævsskader, reduceret iltoptag, reduceret vækst m.v. Adfærdsændringer – flugtadfærd, hæmning af fødesøgning. Effekt på reproduktion – ændret substrat for bentiske gyder, reduceret iltoptag hos æg/larver. 26 Suspenderet sediment/uklart vand er et naturligt fænomen, som fisk er tilpasset i større eller mindre grad. Skadelige effekter kan imidlertid forekomme ved ekstraordinære høje niveauer af suspenderet materiale, og i tilfælde af at materialet afviger væsentligt fra ”naturtilstanden”. Hvis gravearbejdet gennemføres i kontaminerede områder, kan frigørelse af miljøskadelige stoffer udgøre et problem for fisk og andre organismer (Merck & Wasserthal, 2009). Habitatændringer Den mest åbenbare effekt af anlægsaktiviteter på havbunden er fjernelsen af det oprindelige substrat og den hertil knyttede flora og fauna. Opgravning/fjernelse/deponering af havbundsmateriale samt re-suspension af sediment i forbindelse hermed, ændrer habitatet for fisk og for deres byttedyr. Efter som de forskellige fiskearter har forskellige habitatpræferencer, kan dette medføre ændringer i det antalsmæssige forhold mellem arterne. Det samme gør sig gældende for de organismer, herunder andre fisk, der udgør føden for fisk i det påvirkede område – ændringer i fødeudbuddet kan også betyde ændringer i økosystemet, herunder ændringer i vækst/produktion hos fisk. De fleste fiskearter er opportunistiske mht. fødevalg, effekten på fiskesamfundet kan derfor vise sig at blive mindre udtalt, end det ellers ville være at forvente med baggrund i eventuelle ændringer i bundfaunaen. Sedimentation af suspenderet materiale kan ændre kornstørrelsesfordelingen i det øverste sedimentlag. Dette kan påvirke demersale fiskearter, som har præference for specifikke sedimenttyper, dette gælder eksempelvis arter af tobis og fladfisk. Tobis har en specifik præference for mellemfint til groft sand med kornstørrelser mellem 0,25 og 1,2 mm, mens den fravælger områder, hvor sedimentets indhold af fint sand/silt/ler overstiger 6% (Wright et al., 2000); (Jensen et al., 2003). Tobis er helt afhængig af, at det er muligt for den at kunne grave sig ned i havbunden om natten og i vinterperioden, lige som de også afsætter deres æg på havbunden i samme områder. Larverne er pelagiske, men søger som juvenile (35-40 mm) tilbage til den angivne specifikke havbundstype (Jensen, 2001). Også fladfisk har særlige præferencer for områder med bestemte sedimenttyper, hvor de kan søge føde eller, hvor de kan skjuler/graver sig ned i havbunden. Den foretrukne sedimentsammensætning domineres af silt og fint sand (bortset fra pighvarre og slethvarre). Størst påvirkning som følge af suspenderet materiale og ændringer i bundforholdene forventes, når fiskelarverne, efter en pelagisk levevis, gennemgår metamorfosen og i forbindelse hermed søger ned på bunden (Van der Ver et al., 1991). Årligt gennemføres meget store kystbeskyttelsesarbejder langs den jyske vestkyst, herunder langs md Holmsland Klit nær projektområdet. I forbindelse hermed deponeres meget store mængder sand (flere hundrede tusinde m³) på kystnære revler, eller i strandzonen. DTU Aqua (tidligere DFU) har gennemført flere undersøgelser af konsekvenserne heraf på bundfauna og fisk, (Støttrup et al., 2006). Undersøgelserne har påvist en effekt 27 af revlefodring på forekomsten af børsteorme. Disse organismer udgør et væsentligt fødegrundlag for unge rødspætter, som benytter kystzonen som opvækstområde i sommerhalvåret. Der er påvist en akut negativ effekt af kystfodring på forekomsten af rødspætter omkring 1 måned efter at aktiviteten ophørte, men det var ikke muligt at analysere den langsigtede effekt, idet forekomsten af rødspætter var lav i de to efterfølgende år over hele det undersøgte område. Umiddelbart efter revlefodring var der en svagt øget tæthed af isinger i det kystfodrede område, sandsynligvis på grund af tiltrækningen af en midlertidig øget forekomst af lettilgængelige føde i form af døde bunddyr. Omkring 1 måned efter afsluttet kystfodring, var der ligeledes færre isinger og skrubber på det fodrede område i forhold til referenceområderne. Fysiologiske effekter Letale og subletale skadevirkninger på juvenile og voksne fisk ses sjældent, og i så fald kun under ekstreme omstændigheder, hvor koncentrationerne er i størrelsesordenen gram pr. liter (Engell-Sørensen & Skyt, 2002b). Der kan dog forekomme andre skadevirkninger, såsom nedsat iltoptagelse på grund af tilstopning af gællerne (Moore, 1991). En følgevirkning kan være en nedsat vækstrate hos fiskene i området (Newcombe & Jensen, 1996). Effekten er størst på juvenile fisk, da de har en relativ høj respirationsrate, og derfor en stor vandgennemstrømning/filtrering af vand, som passerer gællerne (Moore, 1991). Bundlevende fisk som fladfiskearterne er mere tolerante over for suspenderet materiale, end pelagiske arter som sild og brisling, der lever oppe i vandsøjlen. Eksempelvis har rødspætter overlevet at være udsat for 3000 mg/l af suspenderet ler og silt i 14 dage, citeret i (Engell-Sørensen & Skyt, 2002b). Pelagiske fiskearter såsom sild er i særlig grad sårbare, da deres gæller er udformet på en måde, hvor de virker som en sigte og filtrerer selv meget små partikler ud af vandet. Adfærdsændringer Fisks følsomhed over for suspenderet materiale afhænger af art og livsstadie. Generelt antages fiskeæg og – larver, og til dels også juvenile fisk, for at være mere sårbare end voksne fisk, efter som de er mindre hårdføre og ikke så mobile. Juvenile og voksne fisk vil typisk søge væk fra områder med høje koncentrationer af suspenderet materiale. Effekten er ikke alene afhængig af koncentrationen af sedimentet, men også af eksponeringstiden (Newcombe & MacDonald, 1991). Den modsatte effekt er også observeret, hvor graveaktiviteterne, eller eventuelt fiskeri med redskaber, der går hårdt i bunden, blotlægger/ophvirvler egnede fødeemner (muslinger, børsteorme m.v.) for fisk, hvilket er med til at tiltrække visse fiskearter (generel opfattelse blandt fiskere, pers. komm.); (Støttrup et al., 2006): (DHI, 2000). Flere undersøgelser, bl.a. i forbindelse med byggeriet af Øresundsbroen, har påvist flugtadfærd hos sild ved en koncentration af suspenderet materiale på omkring 10 mg/l (Appelberg et al, 2005). For sild og torsk har laboratorieforsøg desuden vist, at koncentra- 28 tioner af silt og kalkpartikler ned til 3 mg/l udløser undvigereaktioner (Westerberg et al, 1996). Det antages, at demersale fiskearter såsom fladfisk, ål og arter knyttet til kystzonen, qua deres tilvænning til leveområder med periodisk stor, naturlig turbiditet er mindre følsomme over for lejlighedsvis forhøjede koncentrationer af suspenderet materiale. Resultaterne fra undersøgelser af effekten på fisk af udpumpning/deponering af store mængder sand i kystzonen indikerer, at revlefodring ingen negativ effekt har på stimefiskene (sild og brisling), (Støttrup et al., 2006). Med baggrund i omfattende litteraturstudier er der i forbindelse med Femern Bæltprojektet blevet fastlagt grænseværdier for koncentrationer af suspenderet sediment for de forskellige arter og livsstadier af fisk. Grænseværdien for undvigeadfærd for pelagiske fiskearter, samt for torsk er fastsat til 10 mg/l. For fladfisk, ål (herunder for migrerende ålelarver) og arter, der lever på lavt vand, er grænseværdien sat til 50 mg/l (FeBEC, 2013b). Effekt på reproduktion Suspenderede sedimentpartikler kan ved at klæbe til pelagiske fiskeæg bevirke, at æggene synker ned i vandsøjlen, eventuelt ned på havbunden, hvor iltforholdene kan være kritisk lave for æggenes udvikling. Desuden kan materiale, der klæber sig til fiskeæggenes overflade, uanset om de er pelagiske eller bentiske, hindre ilttransporten og derved influere på æggenes udvikling. Blandt andet sild har æg, der er meget klæbrige i de første par timer efter gydningen, hvor de hæfter sig på sten, planter m.v. på havbunden. Forsøg med æg af Stillehavssild (Clupea pallasi) har påvist letale og subletale effekter ved udsættelse for koncentrationer af suspenderet sediment over 250 mg/l ( Griffini et al., 2009). En undersøgelse af Kiørboe et al., 1981 påviste, at udviklingen af sildeæg ikke blev påvirket af koncentrationer af suspenderet sediment (silt) på 300 og 500 mg/l i et døgn, og kom frem til, at skader på æg ved høje koncentrationer var begrænsede eller ikke eksisterende. Undersøgelser har vist, at torskeæg udsat for 5 mg/l suspenderet sediment fortsat var i stand til at flyde, mens eksponering til 100 mg suspenderet stof pr. liter øgede dødeligheden markant (Westerberg et al, 1996). Forsøg gennemført i forbindelse med Femern Bælt-projektet har vist, at der sker en næsten lineær nedgang i torskeægs opdrift ved stigende koncentration (4-49 mg/l) af suspenderet sediment (FeBEC, 2013b). Fiskelarver driver mere eller mindre passivt med strømmen, og deres opholdstid i en eventuel sedimentfane - og deraf begrænsede mulighed for at søge føde, kan derfor blive af længere varighed. Hertil kommer en direkte effekt på larverens iltoptag ved, at gællerne ”tilstoppes” (Engell-Sørensen & Skyt, 2002b). Fiskelarver bruger synet til at lokalisere deres føde, og da de kun kan leve nogle få dage uden fødeindtagelse kan dette blive kritisk. Larver af arter som bl.a. rødspætte, tunge, pighvarre og torsk ser først deres bytte, 29 når det er inden for få millimeters afstand (en kropslængde). Jo mere uklart vandet er, jo sværere er det således for fiskelarverne at lokalisere og fange deres føde (de Groot, 1980); (Johnson & Wildish, 1982). I forsøg med sildelarver er det fundet, at væksten blev reduceret ved sedimentkoncentrationer over 540 mg/l (Messieh, 1981). Andre undersøgelser har påvist en reduceret fødeoptagelse hos især unge sildelarver, ved koncentrationer ned til 20 mg/l (Johnson & Wildish, 1982). Dødelige effekter på sildelarver er påvist ved koncentrationer af suspenderet materiale på over 100 mg/l. (Hansson, 1995). I forbindelse med Femern Bælt-projektet er der gennemført undersøgelser af effekten på æg og larver af skrubbe, torsk og sild af relativt høje koncentrationer af suspenderet materiale (FeBEC, 2013b). Her kunne der ikke påvises signifikante effekter på æg og larver af hverken torsk eller skrubbe udsat for koncentrationer på op til 1000 mg/l, mens der hos sild ved koncentrationer på 500-1000 mg/l kunne ses en negativ effekt på befrugtningsraten, og ved 1000 mg/l også en negativ effekt på klækningsraten. Alle de ovenfor nævnede undersøgelser har deres mangler, men alle peger på, at demersale fisk har en højere tolerancetærskel end pelagiske fisk overfor suspenderet materiale. Desuden tyder det på, at æg og larver er mere udsatte end voksne individer, da de har begrænset mobilitet. Dødeligheden indtræder dog først ved koncentrationer højere end de der medfører adfærdsændringer hos pelagiske fisk. Da silden er en af de arter, der forventes at blive påvirket ved de laveste koncentrationer af suspenderet materiale, vil der i vurderingen blive anvendt en grænse på 10 mg/l, som er den laveste koncentration der har udløst adfærdsændringer hos denne art. 4.2.2 Støj/vibrationers indvirkning på fisk Den eksisterende viden om fisks evne til at registrere støj, og deres reaktion på forskellige former for støj, er mangelfuld (Thomsen, et al., 2006); (Kastelein et al., 2008). Medvirkende hertil er den store variation i de forskellige fiskearters fysiologi kombineret med metodiske problemer. At redegøre for, hvorledes fisk registrerer lyd, og hvordan de reagerer herpå, er således yderst komplekst. De fleste fiskearter kan opfatte lyde med frekvenser på 30Hz - 1kHz, men undersøgelser har vist, at enkelte arter også registrerer lyd med en frekvens mindre end 20 Hz, mens andre kan registrere lyd med en frekvens på over 20 kHz. Aktiviteter som skibsfart, seismiske undersøgelser, nedramning af fundamenter for vindmøller samt driftstøj i forbindelse med havmøller producerer lyd med en frekvens under 1000 Hz og altså lyd, som kan høres af de fleste fiskearter (Thomsen, et al., 2006). Registrering af lyd Fisk registrer lyd og vibrationer på 2 forskellige måder: igennem det indre øre, eventuelt i kombination med en svømmeblære, og med det såkaldte sidelinjeorgan, som er en sam- 30 ling af flow-sensorer, der er lokaliseret i den langsgående sidelinje på begge sider af fisken (Vella et al., 2001). Fiskenes hørelse er dels en sansning af egentlige lydbølger og dels en sansning af strømninger/bevægelse/partikelforskydning i vandet (sidstnævnte især ved lave frekvenser). Der er en markant forskel på de forskellige fiskearters evne til at opfatte lyd og vibrationer, afhængigt af, i hvilket omfang de har udviklet anatomiske strukturer, der forøger deres høreevner, Tabel 4-4. Tabel 4-4. Oversigt over parametre der definerer høreevnen hos udvalgte fiskearter, som enten forekommer, eller hvis slægtninge forekommer i Vesterhav Syd-området. * (Thomsen, et al., 2006), ** (Belanger & Higgs, 2004 ). Peak frekvens indikerer den frekvens, hvor de pågældende arter har en særlig god hørevne ved det angivne lydniveau (dB). Hørbar Approksimeret Peak frekvens (Hz) frekvens (Hz) kvens(Hz), dB re 1μ Pa - 1m. Torsk (Gadus morhua)* 10-800 160 75 Ising (Limanda limanda )* 30-250 110 89 Sild (Clupea harengus)* 30-4000 100 75 American shad (Alosa sapidis- 100-5000 sima)* (180 kHz) 200 105 30-380 160 95 128-512 128-181 116 100-600 - 140 Art Laks (Salmo salar)* Japansk tobis (Ammodytes personatus)** Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)** Grænse ved peak fre- Fisk som har både et veludviklet indre øre og en svømmeblære, der forstærker fiskenes høreevne, benævnes ”høre-specialister” og har således god hørelse. Fisk der har en mindre god hørelse, kaldes ”høre-generalister”. Sidstnævnte gruppe af fisk kan yderligere inddeles i to grupper - en med relativ god hørelse (med svømmeblære) og en der har ringe hørelse (typisk ingen svømmeblære) (Bone et al., 1995). En liste over anatomiske tilpasninger blandt nogle fisk og deres følsomhed over for støj er vist i Tabel 4-5. 31 Tabel 4-5. Anatomiske tilpasninger hos forskellige fiskearter og deres følsomhed over for støj (DONG, 2006). Art Dansk navn Raja clavata Anguilla anguilla Clupea harengus Sprattus sprattus Myoxocephalus scorpius Gadus morhua Merlucclus merlucctus Melanogrammus aenglefinus Scomber scombrus Pleuronectes platessa Limanda limanda Ammodytes intet. Sømrokke Ål Sild Brisling Familie Anatomisk tilpasning Følsomhed Rajidae Anguillidae Clupeoidae Clupeoidae Ingen svømmeblære Ingen Speciel svømmeblære antomi Speciel svømmeblære antomi Lav Mellem Høj Høj Alm. Ulk Cottidae Ingen svømmeblære Torsk Gadidae Ingen Mellem Kulmule Gadidae Ingen Mellem Kuller Gadidae Ingen Mellem Makrel Rødspætte Ising Tobis Scombridae Pleuronectidae Pleuronectidae Ammotyidae Ingen svømmeblære Ingen svømmeblære Ingen svømmeblære Ingen svømmeblære Lav Lav Lav Lav Lav Som eksempel på en art med en specielt udviklet anatomi kan nævnes den atlantiske sild, som er rapporteret at kunne opfatte lyd med en frekvens på over 3kHz, dog med bedst hørelse mellem 300 og 1000 Hz, (Popper, et al., 2003). Andre arter inden for sildefamilien, herunder stamsild, er i stand til at registrere lyd med en frekvens helt op til 180 kHz, og måske endnu højere (Plachta & Popper, 2003). Af andre arter, som forekommer i Vesterhav Syd-området, kan nævnes torsk, hvilling og ål, der alle har svømmeblære og kan karakteriseres som middel følsomme over for støj. Torsk og hvilling kan sandsynligvis høre lydfrekvenser op til 500 Hz, men er mest sensitive i intervallet 100-300Hz (Chapman, 1973). Den øvre grænse for ålens registrering af lyd er ved ca. 300 Hz, og de er følsomme over for lavfrekvent støj i form af partikelbevægelse (Jerkø at al., 1989). De fleste fisk med svømmeblære har en øvre grænse ved ca. 1000 Hz, men hos fisk uden svømmeblære aftager hørelsen hurtigt ved frekvenser over 100-200 Hz. Fisk uden tilpasset anatomi eller svømmeblære er mere eller mindre døve over for akustisk støj og bruger i stedet for partikelflytning (vandbevægelse) som deres måde at ”høre” på. Hos fladfisk degenererer svømmeblæren i larvestadiet, og de har derfor generelt en høj tolerance over for lyd og vil sandsynligvis ikke høre lydfrekvenser >250 Hz (Engell-Sørensen & Skyt, 2002a). Andre bundlevende fisk, som forekommer med relativ stor hyppighed i forundersøgelsesområdet til havmølleparken, såsom almindelig ulk, stenbider og kutlinger, mangler også, eller har små svømmeblærer, og er derfor ikke særligt følsomme over for lyd. 32 Fisk og havmøllestøj Støj fra nedramning af fundamenter for havmøller vil kunne høres af fisk i stor afstand, afhængigt af hvilke fiskearter der er tale om. Modelberegninger i forbindelse med andre havmølleparker har vist, at arter som sild og torsk vil kunne registrere lyden herfra i mere end 80 km`s afstand - afhængigt af baggrunds-lydniveauet, bundens beskaffenhed m.v., samt af fundament- og møllestørrelse - mens arter med dårligere udviklet hørelse, som laks og fladfisk, vil kunne høre støjen i ”flere kilometers afstand” (Thomsen, et al., 2006). Det forhold at fisk registrerer lyde, behøver ikke nødvendigvis at betyde, at de reagerer herpå. Mange fiskearter reagerer først ved et højt lydtryk, andre reagerer slet ikke (Kastelein et al., 2008). Reaktionen vil som oftest bestå i en flugtadfærd (Wahlberg & Westerberg, 2005); (Merck & Nordheim, 2000). Effekten af støj på fisk vil være mest udtalt tæt på støjkilden og vil aftage med stigende afstand. Kraftig støj i forbindelse med f.eks. ramning og undervandsseismik vil, for fisk der opholder sig meget tæt på støjkilden, kunne medføre død eller vævsskader (Popper & Hastings, 2009). Effekten kan også bestå i en midlertidig hørenedsættelse, flugtadfærd og ”maskering” (forstyrrelse af intern kommunikation og af reaktion på anden støj/lyd). Mange fisk producerer lyde der anvendes ved indbyrdes kommunikation i forbindelse med forsvar af territorium, formering m.v. Lyden antages dog ikke at kunne opfattes af andre individer i mere end nogle få meters afstand (Thomsen, et al., 2006), (Wahlberg & Westerberg, 2005). Lavfrekvent lyd fra havmølleparker vil kunne sløre disse lyde (såkaldt ”maskering”). I situationer med ramning af fundamenter vil en sådan effekt, ud fra en teoretisk synsvinkel, kunne optræde i mange kilometers afstand, men hvorvidt dette har en betydning for fisk eller ej er ikke dokumenteret (Thomsen, et al., 2006). Den eksisterende viden om skader og om lydniveauer, er set ud fra en videnskabelig synsvinkel, af en kvalitet, hvor eksakte effektniveauer skal betragtes som vejledende. Der findes kun få, begrænsede undersøgelser af, hvilke lydniveauer der udløser adfærdsændringer hos fisk, eksempelvis i form af ændret svømmemønster, påvirkning af fødesøgning eller maskering af kommunikation, eventuelt i forbindelse med gydning. Hertil kommer at disse begrænsede undersøgelser ikke opererer med SEL som måleenhed (se nærmere beskrivelse neden for). (Mueller-Blenkle et al., 2010) har foretaget undersøgelser af adfærdsændringer hos torsk og tunge. Disse arter viste sig at ændre adfærd ved udsættelse for lydpåvirkning i form af ændring i svømmehastighed/-retning og/eller ”freeze” reaktion, hvor fiskene pludselig stopper op. Adfærdsændringer blev observeret ved Sound pressure levels (SPL-værdier) på henholdsvis 140-161 dB re 1μPa peak (torsk) og 144-156 dB re 1μPa peak (tunge), og ved partielbevægelser på henholdsvis 6,51 x10-3 m/s2 peak og 8,62 x10-4 m/s2 peak (Mueller-Blenkle et al., 2010). Resultaterne viste desuden, at effekten aftager hurtigt med stigende afstand til eksempelvis ramningsaktiviteter, og at effekten hos arter uden svømmeblære (forsøg på tunge) vil være væsentlig reduceret i en afstand af 30-40 meter (Mueller-Blenkle et al., 2010). Ud fra en teoretisk synsvinkel vil vibrationer fra eksempelvis etablering og driften af havmøl- 33 ler kunne vandre igennem havbunden og dermed kunne have en effekt i større afstand end hidtil antaget. Denne hypotese er dog endnu spekulativ, og dokumentation for omfang og en eventuel effekt eksisterer ikke (Mueller-Blenkle et al., 2010). I forbindelse med driften af en havmøllepark vil der ske en forøgelse af støj og vibrationer (partikelforskydning) i området - primært fra møllernes gearboks, turbine og generator. Støj og vibrationer bliver fra mølletårnene gennem stålpylonen og fundamentet overført til havbunden og herfra ud i vandet. Støj og vibrationer fra havmøllerne i driftsfasen adskiller sig fra støj i forbindelse med anlægsfasen og fra skibstrafik ved at være mindre intensiv, men mere konstant og naturligvis også mere stationær. Støj og vibrationer i driftsfasen varierer med vindforholdene, således at niveauet øges med stigende vindhastigheder. Øget vindhastighed medfører også øget baggrundstøjniveau i form af bølgebevægelser, hvilket vil være med til at sløre støjen fra havmøllerne. Frekvensen af støjen fra havmøllerne er mindre end 200 Hz og har en styrke mellem 50 og 120 dB (Vella et al., 2001), hvilket er på et niveau, hvor eksempelvis torsk kan registrere støjen fra driften af havmølleparken. Ud fra computermodellering er det beregnet, at vindhastigheder på henholdsvis 8 m/sek. og 13 m/sek. vil generere støjniveauer, der er sammenlignelige med baggrundsstøjen fra bølger, regn osv. Torsk vil således teoretisk set kunne høre en havmølle i en afstand af henholdsvis 7 og 13 km, (Wahlberg & Westerberg, 2005). Der foreligger pt. ingen undersøgelser af, hvor meget vindmøllestøjen skal overstige baggrundstøjen, for at torsken alene kan registrere og reagere på denne. Et tænkt eksempel kunne være, at møllestøjen skulle overstige baggrundstøjen med 10 dB. i så fald vil afstandene, hvor torsken kan registrere den specifikke støj herfra reduceres fra 7 km til 1,5 km, ved vindhastigheder på 8m/s (Wahlberg & Westerberg, 2005). Det er tvivlsomt om fisk ændrer adfærd pga. støjen fra havmøller i drift. Der kunne således ikke ses nogen effekt på torsk, laks og ål i Utgrunden Havmøllepark i Sverige, til trods for at de observerede fisk kun var 1 meter fra fundamentet. Vibrationer (partikelforskydning) og infralyd (lavfrekvent) forventes også at blive genereret i forbindelsen med driften af havmølleparken, der er imidlertid ingen beregninger af det forventede niveau af partikelforskydningen. Fra andre havmøller er der indirekte målt en max. partikelforskydning på 0,5 m/sek. tæt ved mølletårnet (Wahlberg & Westerberg, 2005). Hos ål og laks er der fundet en undvigeadfærd i forbindelse med eksponering for lavfrekvent lyd. Det er således påvist, at vandrende blankål og lakseyngel reagerer undvigende og udviser stress-symptomer i forbindelse med eksponering til infralyd på 11,8 Hz og partikel acceleration over 0,01 m/s (Sand et al., 1999). Der er således sandsynligt, at laks og ål - og sandsynligvis også andre arter, vil kunne påvirkes helt tæt på havmøllerne. Partikelforskydningen falder hurtigt med stigende afstand til havmølletårnet og er i en afstand på 7 meter faldet til under 0,01 m/s, under antagelse af at partikelforskydningen har en vibrerende udbredelse (dipol) (Wahlberg & Westerberg, 2005) 34 Det er velkendt, at fisk kan tilvænnes menneskabt støj og vibrationer, og at der på møllefundamenterne på trods af et forhøjet støj- og vibrationsniveau etableres bundfauna og fiskesamfund – såkaldt reveffekt. Dette fænomen er eksempelvis undersøgt på Horns Rev 1 havmølleparken, hvor der syv år efter etableringen blev observeret flere arter i nærheden af møllerne end i det nærliggende referenceområde (Danish Energy Agency, 2013). Mål for effekt af støj på fisk Der opereres i litteraturen med to alternative mål for angivelse af støjbelastning - SEL (Sound Exposure Levels) og dBht(art) (lydtryk over høregrænsen for den enkelte art). Ved måling af SEL akkumuleres eksponeringen af lyd over tid, således at den samlede energi kan udtrykkes pr. sekund. Dette er en fordel, eftersom det ikke alene er lydtrykkets højde, men også varigheden, som kan give høreskader på fisk. Længere tids eksponering over for relativt lav støj kan således også have en effekt på hørelsen. Ulempen ved SEL metoden er, at den ikke tager hensyn til det forhold, at de forskellige fiskearter har forskellig evne til at registrere lyd ved forskellig frekvens. Et alternativ er dBht(art), der har den fordel, at den foretager en frekvensvægtning for de enkelte arter. Frekvensvægtningen bygger dog på et forholdsvist spinkelt grundlag, og metodikken er fortsat genstand for megen faglig diskussion. I forbindelse med modelleringen af støjudbredelsen ved pæleramning under etablering af Vesterhav Syd Havmøllepark er der anvendt SEL, (Mikaelsen, 2015). De forventede niveauer, hvorved der forekommer påvirkninger af fisk er præsenteret i Tabel 4-6. Tabel 4-6. Effekter ved påvirkning af lyd målt som akkumulerede SEL (Carlson et al., 2007). Fisk type > 200 gram <0,5 gram yngel Generalist Generalist Specialist Generalist Specialist Niveau SEL >213 >183 >213 >189 >185 >185 >183 Effekt Vævsskader, ikke høre relateret væv Vævsskader, ikke høre relateret væv Høre vævsskader – irreversibel Høre vævsskader - reversibel. Høre vævsskader - reversibel. Midlertidig ”døvhed”, ændret tolerance tærskel (TTS) Midlertidig ”døvhed”, ændret tolerance tærskel (TTS) Fisk er som tidligere beskrevet i stand til at registrere undervandsstøj og kan bliver påvirket heraf. Effekten afhænger af støjkildens styrke og frekvens. I forbindelse med etableringen af en havmøllepark vil ramning af monopæle udgøre den kraftigste støjkilde, som vil kunne forårsage alt fra maskering af andre lyde til direkte skadelige effekter på fiskene. 4.2.3 Elektromagnetisk påvirkning af fisk Ved transport af elektrisk energi i kabler skabes et elektromagnetisk felt (EMF), der som begrebet antyder, omfatter både et elektrisk- og et magnetisk felt. Standardkabler anvendt i forbindelse med havmøller er konstrueret således, at omgivelserne bliver skærmet 35 mod det elektriske felt (E-felt). Det forholder sig til dels anderledes med det magnetiske felt (B-felt), der altid vil kunne påvises uden for kablet. Hertil kommer, at der kan opstå et induceret elektrisk felt (iE-felt) omkring kablerne, som genereres ved vandbevægelser, eller ved at f. eks fisk svømmer igennem det magnetiske felt (Gill et al., 2012). De gennemførte forsøg på at afdække eventuelle påvirkninger af fisk som følge af elektromagnetisme kan opdeles i 2 typer: 1) Kontrollerede miljøer i laboratorier og 2) Undersøgelser in situ. Formålet med laboratorieforsøgene har været at klarlægge, hvorvidt de pågældende fiskearter er i stand til at registrere henholdsvis elektriske- og magnetiske felter. Formålet med in situ. undersøgelserne har typisk været at undersøge EMF-problemstillingen omkring et specifikt kabel. I Tabel 4-7 er listet en række arter af benfisk, som demonstrerer en effekt ved eksponering over for henholdsvis elektriske- og magnetiske felter. Tabel 4-7. Oversigt over fiskearter der i laboratorieforsøg er påvist at kunne registrere henholdsvis magnetiske og elektriske felter. (Gill et al., 2012). Evidens for E-felt på- Evidens for B-felt på- virkning virkning Katadrom X X Laks Anadrom X X Ørred Anadrom Fiskeart Vandring Europæisk Ål Rødspætte X (Juvenile) X Flodlampret Anadrom X Havlampret Anadrom X Stør Anadrom X Fiskenes evne til at registrere iE-felter er artsspecifik. Bruskfisk (hajer og rokker) har elektroreceptorer i huden og kan således registrere elektriske forskelle ned til 0,5 μV/m og måske endnu lavere (Gill & Bartlett, 2010). Det at kunne registrere selv små spændingsforskelle bruger bruskfiskene til at orientere sig med og til at lokalisere bytte med (Gill et al., 2012). I forhold til undersøgelser på bruskfisk er påvirkninger fra iE-felter på benfisk som nævnt kun undersøgt i relativt begrænset omfang. Af de arter, der er registreret i Vesterhav Syd er ål, ørred og laks bedst undersøgt. Undersøgelserne viste, at disse arter kan registrere iE-felter ned til 8-25μV/m, hvilket er inden for det niveau, der kan forventes omkring søkabler. Et standard 132 kV 350A AC kabel forventes at have et elektrisk felt på 0,5-100μV/m (Gill & Bartlett, 2010). Den generelt anvendte nedre grænse for fisks følsomhed over for elektriske felter, er sat til 0,5 µV/cm, lavere niveauer er registreret for bruskfisk (Tricas & Gill, 2011). 36 Det er en generel antagelse, at fisk anvender deres evne til at registrere magnetiske felter i forbindelse med vandringer til - og fra gyde- og opvækstområder. Kun få forsøg er gjort på at afdække, hvorvidt et introduceret magnetisk felt kan gribe forstyrrende ind i vandringsmønsteret hos fisk, og resultaterne har ikke entydigt kunnet påvise, at deres migration påvirkes. Det er derfor stadig uvist om, eller ved hvilket niveau et menneskeskabt magnetfelt vil ændre fiskenes adfærd. For den japanske ål er der fundet en reaktion på magnetfelter ved en feltstyrke på 1012µT, og for tun er det beregnet, at den nedre grænse for detektion af magnetfelter er helt ned til 1-100µT ( (Nishi & Kawamura, 2005) citeret i (Tricas & Gill, 2011). I et studie omkring SwePol HVDC-kablet (mellem Sverige og Polen) blev der registreret et magnetfelt på 200μT 1 meter fra kablet, uden at der kunne spores nogen effekt på vandringsmønsteret hos fisk, inklusiv den europæiske ål (Westerberg & Lagenfelt, 2008). I en anden svensk undersøgelse af blankålens vandring over Ølands-kablet (et AC søkabel) blev det observeret, at ålenes svømmehastighed blev reduceret og kunne relateres til stigende strømstyrke, idet det dog skal bemærkes, at det pågældende kabel ligger direkte på havbunden og dermed også teoretisk set vil kunne udgøre en fysisk hindring (Westerberg & Lagenfelt, 2008). Det skal endvidere bemærkes, at nye undersøgelser har vist, at en betydelig del af ålens vandring foregår nær vandoverfladen (Westerberg et al., 2007); (FeBEC, 2013), og at en påvirkning fra magnetfelter omkring kabler på - eller i havbunden derfor må antages at være minimal. Der er endvidere gennemført in situ. undersøgelser af effekten på fisk af det elektromagnetiske felt omkring AC-kablet, der forbinder Nysted Havmøllepark med transmissionsnettet (Hvidt et al., 2004). Undersøgelserne blev gennemført to år før - og to år efter kablets ibrugtagning. På basis af statistiske analyser af resultaterne af fiskeundersøgelserne kunne det konstateres, at fiskefaunaen var uændret og den samme på begge sider af kablet efter kablets ibrugtagning. Der kunne heller ikke påvises nogen effekt på vandringen af blankål eller andre arter. De i samme forbindelse gennemførte mærkningsgenfangst forsøg, gav dog en statistisk indikation af, at det strømførende kabel, havde en vis blokerende effekt over for ål, selvom en relativ stor del af de genfangede ål formentlig havde passeret det strømførende kabel (Hvidt et al., 2004). Om den beskedne effekt blev skabt af EMF eller ændringer i havbunden blev ikke endeligt afgjort. 4.2.4 Habitatændringer Med møllefundamenterne introduceres et fast substrat af beton, stål og sten i områder, som eventuelt domineres af bundtyper af ringere hårdhed/heterogenitet (forskellig artet bund). Møllefundamenterne kan således karakteriseres som kunstige rev. Det samme gælder for kabeltracéerne i de tilfælde, hvor der anvendes særlig beskyttelse af kablerne (sten, grus). Når nye habitater (eksempelvis rev i form af fundamenter, kabelbeskyttelse) introduceres, vil der ske en kolonisering med både fauna og flora af de nye levesteder dels ved migra- 37 tion fra nærområdet, og dels ved settling af larver eller sporer. Karakteren og omfanget af denne kolonisering afhænger af fundamenternes placering, herunder dybde og strømforhold, og af fundamentets materiale og opbygning, herunder dets heterogenitet. Ud over for fødeorganismerne vil de kunstige rev kunne udgøre levested (skjul) for en lang række fiskearter (The Danish Energy Agency, 2013); (Jensen., 1996). Egentlige stenrevsfiskearter, såsom havkarusse, savgylte, bergylte, tangspræl m. fl. vil naturligvis især profitere af det nye habitat, men også arter som torsk og hvilling tiltrækkes af heterogene strukturer såsom stensætninger. 4.3 0-alternativet For at kunne lave en vurdering er det nødvendigt med et sammenligningsgrundlag. I vurderingerne sammenlignes med 0-alternativet, der defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Dette vil have økonomiske og klimamæssige effekter, hvis omfang og betydning, der ikke skal tages stilling til her. Såfremt projektet ikke gennemføres vil der naturligvis ikke påføres havmiljøet eller miljøet på land miljøpåvirkninger som følge af projektet. Området på havet vil stå uberørt hen, og på land vil de eksisterende landsanlæg blive drevet videre med den nuværende miljøpåvirkning. I det omfang trawlfiskeri betragtes som et problem for bevarelsen af den naturlige habitat og de hertil knyttede bunddyr og fisk, som det eksempelvis fremstilles i Natura 2000planerne (Miljøministeriet, 2013a-c), kan der argumenteres for, at en ikke-realisering af mølleprojektet vil betyde, at der ikke opnås den forventede beskyttelse af naturen, i form af forbud mod trawlfiskeri, som ellers ville være tilfældet. 4.4 Worst-case scenario Vurderingerne af de potentielle påvirkninger af fisk og fiskesamfund fra havmølleparken er baseret på et ”Worst case-scenarie”, hvor havmølleparken etableres med mange relativt små (3MW) møller, som vil give en større samlet støjbelastning og flere/længere interne kabler end det vil være tilfældet med færre større møller. Også effekten af habitatændringer, den såkaldte ”rev-effekt”, vil være størst ved etablering af mange – og mindre møller frem for få, men større møller, fordi arealet af erosionsbeskyttelse og fundamenter samlet set, vil være størst omkring de små møller. ”Worst case” situationen mht. ilandføringskablerne vil være hvis der etableres 200MW og der som følge heraf skal udlægges op til 6 kabler. eftersom det vil betyde større forstyrrelser af havbunden. 4.5 Vurderingsmetode Mulige påvirkninger af fisk og fiskesamfund identificeres og evalueres i tid og rum, og der gennemføres vurderinger af konsekvenserne for fisk og fiskesamfundet i alle faser af havmølleparkens eksistens: Anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Efter som der endnu ikke er truffet beslutning om alle anlægsmæssige forhold, er det valgt at foretage 38 miljøvurderingen ud fra ”worst case” scenarier, dvs. under forudsætning af at der anvendes materialer og/eller benyttes metoder og arealer som har størst mulig påvirkning af fiskene. Vurderingen af miljøpåvirkningerne er baseret på specifikke termer, se Tabel 4-8. Tabel 4-8. Anvendt terminologi og kategorisering af effekter som er anvendt i konsekvensvurderingen af fisk i forbindelse med etableringen af en havmøllepark ”Vesterhav Syd”. Ubetydelig påvirkning og Neutral / uden påvirkning Mindre påvirkning Moderat påvirkning Væsentlig påvirkning Påvirkningsgrad Eksempler på dominerende effekter Afværgeforanstaltning Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og som indebærer en risiko for irreversible skader i betydeligt omfang. Påvirkning der anses for så alvorlig, at det skal overvejes at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Der forekommer påvirkninger, som enten har Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanet relativt stort omfang eller langvarig karak- staltninger må overvejes. ter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdig kultur eller natur. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Eller der forekommer ingen påvirkning i forhold til status quo. Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger sandsynligvis ikke vil være nødvendige. Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved implementering af projektet. Vurderingerne er foretaget med baggrund i en række kriterier, Tabel 4-9. Graden af påvirkning vurderes på baggrund af intensitet af forstyrrelse, vigtighed (f.eks. international interesse), varighed af forstyrrelse samt sandsynlighed for, at forstyrrelsen vil forekomme. I vurderingsgrundlaget indgår desuden de forskellige fiskearters følsomhed over for de angivne miljøparametre. Kumulative effekter kan opstå i samspillet med andre udviklinger og anlæg i området og en vurdering heraf vil ske på baggrund af den kombinerede påvirkning fra nærværende projekt og fra andre projekter i det lokale og regionale område. Den kumulative påvirkning vil blive sat i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. 39 Tabel 4-9. Liste med kriterier til vurdering af miljøpåvirkninger. Kriterier Faktor Vigtighed af emnet Vigtig i forhold til internationale interesser Vigtig i forhold til nationale interesser Vigtig i forhold til regionale interesser Vigtig i forhold til lokale interesser Vigtig i forhold til arealet med direkte påvirkning Ubetydelig eller ikke vigtig Vedvarende effekt Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets levetid Midlertidig i > 5 år Midlertidig i 1-5 år Midlertidig i < 1 år Sandsynlighed for at ske Høj (>75 %) Middel (25-75 %) Lav (<25 %) Direkte / indirekte påvirkning Påvirkning forårsaget direkte af projekt eller indirekte som en afledt effekt af en direkte påvirkning. Kumulativt En påvirkning der er kombineret af andre aktiviteter eller andre projekter lokalt eller regionalt. Effekten af havmølleparken og søkablerne på fiskebestandene er beskrevet og vurderet ud fra følgende forhold: Fiskeøkologien i de berørte farvandsområder: Arter, livsstadier, habitatkrav. Fiskenes reaktion/påvirkelighed over for støj, elektromagnetisme, suspenderet sediment og habitatændringer. 40 5 EKSISTERENDE FORHOLD 5.1 Fiskesamfundet i Vesterhavet Nordsøen eller ”Vesterhavet” - som kan defineres som den østlige del heraf - er et af de mest produktive havområder i verden, og danner da også grundlag for et stort fiskeri. Hovedparten af de i alt ca. 230 fiskearter der er registreret fra Nordsøen er arter, som er tilpasset det tempererede havområde, der klimatisk står under indflydelse af den nordatlantiske vestenvindsdrift. Velkendte og kommercielt vigtige fiskearter som torsk, rødspætte og sild er karakteristiske for dette område. Den engelske Kanal udgør nordgrænsen for en række fiskearter såsom rød mulle, ansjos, multe m. fl. og udgør samtidig den sydlige grænsen for hovedudbredelsen af vigtige kommercielle fiskearter som; havtobis, torsk, rødtunge m.fl. Endelig er der også en forekomst af arter, som har deres hovedudbredelse i nordligere farvande, det gælder eksempelvis helleflynder, sperling, guldlaks m.fl. Klimaændringerne er efter alt at dømme baggrunden for, at der i de senere år er observeret et større antal af fiskearter fra Middelhavsområdet som f.eks. sardiner, ansjoser, stribet mulle, tyklæbet multe, havbars, guldbrasen, Sankt peters-fisk m.fl. (Warnar, et al., 2012), (Krog., 2006b) Overordnet set kan fiskearterne inddeles efter om de lever i de frie vandmasser – såkaldte pelagiske fiskearter - eller om de er knyttet til havbunden, såkaldte demersale fiskearter. Pelagiske fiskearter omfatter i danske farvande almindelige arter som sild, brisling, makrel, hestemakrel og hornfisk. Antallet af demersale arter er langt højere og kan yderligere deles op efter deres præference i forhold til vanddybder og bundtyper (habitater). Traditionelt kan havbunden, og de dermed hørende fiskesamfund, deles op i følgende 6 typer: Strandzonen ud til omkring 5 meters dybde, der i Vesterhavet overvejende består af vegetationsløs sandbund. De kraftige vandstrømme og områdets dynamiske karakter betyder, at der tilføres føde og at omsætningen i øvrigt er høj. Strandzonen langs den jyske vestyst er hjemsted for en række af sandbundens fiskearter, såsom fløjfisk og kutlinger, og ikke mindst for yngel af rødspætte, ising m.fl. Stenrev samt fundamenter og moler er levested for en række fiskearter, der lever det meste af deres liv her (bl.a. læbefiske-arter), samt for arter der periodisk opholder sig her for at søge føde og skjul (bl.a. arter af torskefisk). Sandbund findes overalt i de danske farvande fra strandkanten og ud til 30-40 meters vanddybde og er på eksponerede områder ofte uden fastsiddende vegetation. Her lever primært fiskearter som er i stand til at grave sig ned i sandbunden som eksempelvis tobis, fjæsing, sandkutling og mange af fladfiske-arterne. 41 Blandet bund findes normalt på lidt dybere vand end sandbunden, eller i mindre eksponerede lavvandede områder, og består af en blanding af silt, sand, grus, ler, og også ofte med makrovegetation. I områder med særligt stærk strøm aflejres ikke sand og finkornet materiale og havbunden præges disse steder af faste sedimenter (moræneler, sten, kalk) kaldet restsediment. Denne bundtype er temmelig udbredt i dele af den danske del af Nordsøen. De varierede bundforhold giver fiskene rige muligheder for at søge føde og for at gemme sig - artsrigdommen her er derfor særligt stor. Mudderbund er den dominerende bundtype på vanddybder over 50-100 meter – her findes arter som sperling, skærising, havkvabber m.fl., og på de helt store vanddybder (dybere end 300 meter) arter med særlige tilpasninger til det lave lysniveau her – eksempelvis særligt store øjne. Karakteristiske arter her er skolæst, havmus, guldlaks m.fl. Mudderbund (sediment med højt organisk indhold) findes også på lave vanddybder, hvor vindeksponeringen og strømforhold tillader det. 5.2 Resultater fra fiskeundersøgelser Af de mere end 200 fiskearter der er registreret i Nordsøen, er kun omkring 20 af kommerciel interesse. Den eksisterende viden om disse arter er langt større, end den er for langt de fleste af de øvrige arter. Dette gælder både for så vidt angår arternes udbredelse og økologi. På denne baggrund er der derfor gennemført særlige fiskeundersøgelser i det udpegede forundersøgelsesområde Vesterhavet Syd Havmøllepark. 5.2.1 Fiskeundersøgelse med garn Der er i henholdsvis november 2013 og i maj 2014 blevet gennemført fiskeundersøgelser på 10 stationer ved brug af Ny-Nordisk-Normgarn suppleret med modificerede sildegarn (se afsnit 4). Som det fremgår af Tabel 5-1 blev der i november fanget i alt 487 fisk fordelt på 14 arter, med en samlet vægt på 38.121 gram. I undersøgelsen i maj blev der fanget 641 fisk fordelt på 16 arter med en samlet vægt på 47.895 gram. Der blev fanget i alt 21 forskellige fiskearter ved de 2 befiskninger. Ising udgjorde i begge perioder næsten tre fjerdedele af den samlede fangst målt i vægt og ca. 60% i antal. 42 Tabel 5-1. Samlet fangst i moniteringsgarn i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark i henholdsvis november 2013 og maj 2014. Ny nordisk oversigtsgarn Sildegarn Art Latin navn Antal Vægt (g) Antal Efterår 2013 Sild Clupea harengus 54 1750,3 17 598,6 Brisling Sprattus sprattus 7 97,5 2 35 Torsk Gadus morhua 3 209,4 2 194 Hvilling Merlangius merlangus 12 939,4 4 555,9 Glyse Trisopterus minutus 1 74 Kuller Melanogrammus aeglefinus 1 91 Stribet fløjfisk Callionymus lyra 1 13,2 Sandkutling Pomatoschistus minutus Panserulk Agonus cataphractus Alm. Ulk Forår 2014 Vægt (g) Periode 8 10,2 33 719 23 729 Myoxocephalus scorpius 6 684,4 28 3.249,0 Havtobis Ammodytes marinus 1 6 Ising Limanda limanda 138 15.521,6 143 12.545,00 Tunge Solea solea 1 3,3 1 75 Rødtunge Microstomus kitt 1 20,3 Hvilling Merlangius merlangus 0 0 1 145,3 Torsk Gadus morhua 0 0 1 543 Kyst/havtobis Ammodytes Sp. 3 26,2 1 18,4 Sandkutling Pomatoschistus minutus Stribet fløjfisk Callionymus lyra Kortfinnet fløjfisk Callionymus reticulatus Tangspræl Pholis gunellus 1 5,7 1 9,2 Grå knurhane Eutrigla gurnardus 6 817,6 12 1.003,1 Alm. Ulk Myoxocephalus scorpius 0 0 1 81,1 Alm. Panserulk Agonus cataphractus 10 245,4 6 147,6 Hårhvarre 3 6,7 0 0 60 1.524,7 26 823,6 1 11,1 0 0 Zeugopterus puntatus 0 0 1 35,5 Tungehvarre Arnoglossus laterna 2 43,2 1 18,3 Ising Limanda limanda 147 15.797,4 247 19.809,7 Rødspætte Pleuronectes platessa 17 2.083,5 14 717,2 Glastunge Buglossidium luteum 11 49,2 0 0 Tunge Solea solea 21 692,6 47 3.239,8 Det er bemærkelsesværdigt, at de arter, næst efter isingen, som er fanget i størst antal, er forskellige i de 2 perioder - Sild var den næsthyppigste art i november, hvorimod der ikke blev fanget en eneste i maj. Stribet fløjfisk var den næsthyppigste art i maj, panser- 43 ulk og almindelig ulk var henholdsvis den tredje- og fjerdehyppigste art i november, mens det i maj var henholdsvis tunge og rødspætte. Sidstnævnte arter blev, bort set fra 2 tunger, slet ikke fanget i november. Interessant nok sås den samme fangstfordeling i forbindelse med fiskeundersøgelserne i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmølleparken, (Krog & Klaustrup, 2015) - det skal bemærkes at garnfiskeriet først blev gennemført i januar i område ”Vesterhav Nord”. Det ser således ud til, at rødspætter og tunger først trækker til mølleområderne i årets første måneder/foråret. Det formodes at have en sammenhæng med temperaturudviklingen, således at de først vandrer ud på dybere vand i mølleparkerne når temperaturen er faldet til et lavt niveau – i den relativt milde vinter 2013-2014 først langt hen på vinteren. I lighed med i ”Vesterhav Nord”, og som det som nævnt også var tilfældet med tunge og rødspætte, blev der først fanget grå knurhane i maj. I maj blev der fanget et enkelt eksemplar af kortfinnet fløjfisk, Figur 5-1, som før denne undersøgelse kun var blevet registreret 2 gange tidligere i dansk farvand, dels ud for Rømø, (Krog C. , 2014) og dels i november i forbindelse med fiskeundersøgelserne med reje-bomtrawl i november i ”Vesterhav Syd” – se neden for. Figur 5-1. Stribet fløjfisk (t.v.) og kortfinnet fløjfisk (t.h.) fanget i moniteringsgarn i maj 2014 i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmølleparken (foto: Maks Klaustrup). Størstedelen af fangsten af de 3 fladfiske-arter bestod – for isings vedkommende i begge perioder - af fisk med en længde på 15-30 cm og altså overvejende af juvenile og gydemodne fisk og ikke af spæd yngel, Figur 5-2. Fangsterne af både grå knurhane og stribet fløjfisk bestod ligeldes overvejende af gydemodne fisk på henholdsvis 17-30 cm og 15-20 cm, Figur 5-10. Resultaterne indikerer således, som tidligere beskrevet, en tendens hos tunge, rødspætte, grå knurhane og stribet fløjfisk til at undgå området i vinterperioden, for så at vandre tilbage hertil om foråret, mens voksne individer af isingen 44 tilsyneladende er mere stationært tilstede i området. Det beskedne antal fangede fisk af de øvrige arter gør det vanskeligt at konkludere noget om disses adfærd og forekomst. 25 Ising (Limanda limanda) November 2013 Antal 20 15 10 5 0 25 Maj 2014 Antal 20 15 10 5 0 0 5 10 15 20 25 30 35 Længde (cm) Figur 5-2. Længdehistogrammer for ising fanget ved garnfiskeri i forundersøgelsesområde ”Vesterhav Syd”. 5 Rødspætte(Pleuronectes plattesa) Maj 2014 Antal 4 3 2 1 0 0 10 20 30 40 Længde (cm) Figur 5-3. Længdehistogram for rødspætte fanget ved garnfiskeri i maj i område ”Vesterhav Syd”. Der blev ikke fanget rødspætter i november 2013. 45 0 8 Tunge (Solea solea) Maj 2014 Antal 6 4 2 0 0 5 10 15 20 25 30 35 Længde (cm) Figur 5-4. Længdehistogram for tunge fanget ved garnfiskeri i område ”Vesterhav Syd”. 5 Grå Knurhane (Eutrigla gurnardus) Maj 2014 Antal 4 3 2 1 0 0 5 10 15 20 25 30 35 Længde (cm) Figur 5-5. Længdehistogram for grå knurhane fanget ved garnfiskeri i område ”Vesterhav Syd”. Der blev ikke fanget grå knurhane i november 2013. 0 12 Stribet fløjfisk (Callionymus lyra) Maj 2014 10 Antal 8 6 4 2 0 0 5 10 15 20 25 30 Længde (cm) Figur 5-6. Længdehistogram for stribet fløjfisk fanget ved garnfiskeri i område ”Vesterhav Syd” i maj 2014. Ingen fangst i november 2013. 46 Fiskeriet er gennemført på de samme 10 stationer i begge perioder. Som tidligere nævnt er bundforholdene en afgørende parameter for artssammensætningen i et givet område, og det er derfor forsøgt at afdække en sammenhæng hermed, ved at koble den detaljerede habitat-kortlægning med resultaterne fra nærværende undersøgelse. Som det fremgår af habitatkortlægningen strækker der sig et nordvestgående bælte med udpræget mosaik-havbund, hvor de forskellige bundtyper forekommer i mange mindre områder, mens der er en mere ensartet sandbund henholdsvis SV og NØ herfor. Flere af stationerne ligger tæt på områder med afvigende bundtyper, og det gør det vanskeligt at henføre fangsterne til en bestemt bundtype, som kan siges at være upåvirket af andre bundtypers nærhed. Dette forhold, og naturligvis også undersøgelsens relativt begrænsede omfang, gør det vanskeligt at konkludere noget sikkert om den habitatafhængige fordeling af arterne inden for området. Som det fremgår af Figur 5-7 - Figur 5-12 varierer fangsterne overordentlig meget fra station til station og fra årstid til årstid. Nogle karakteristiske fordelinger af de forskellige fiskearter kan dog uddrages: Isingen er fanget i størst antal i områdets østlige del, mens tungen er fanget spredt over hele området. Panserulk, grå knurhane og til dels også sild er overvejende fanget i den sydvestlige del af området, mens stribet fløjfisk overvejende er fanget i det nordøstlige område. Figur 5-7. Fangster af ising i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark sammenholdt med habitattyper (CPUE = antal fisk pr. garnsæt pr. døgn), (MariLim, 2015). 47 Figur 5-8. Fangster af tunge i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark sammenholdt med habitattyper (CPUE = antal fisk pr. garnsæt pr. døgn), (MariLim, 2015). 48 Figur 5-9. Fangster af alm. panserulk i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark sammenholdt med habitattyper (CPUE = antal fisk pr. garnsæt pr. døgn), (MariLim, 2015). 49 Figur 5-10. Fangster af grå knurhane i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark sammenholdt med habitattyper (CPUE = antal fisk pr. garnsæt pr. døgn), (MariLim, 2015). 50 Figur 5-11. Fangster af stribet fløjfisk i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark sammenholdt med habitattyper (CPUE = antal fisk pr. garnsæt pr. døgn), (MariLim, 2015). 51 1 Figur 5-12. Fangster af sild og brisling i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark sammenholdt med habitattyper (CPUE = antal fisk pr. garnsæt pr. døgn), (MariLim, 2015). Alle fangster er blevet længdemålt og vejet – på baggrund heraf er der udregnet konditionsindeks, Tabel 5-2. Som det fremgår af tabellen, er der blevet fanget fladfisk inden for et bredt størrelsesmæssigt spekter (fisk med en længde på 5- 40 cm). For alle 3 fiskearter ses en tendens til, at den gennemsnitlige længde og vægt er højere hos fisk fanget i Vesterhav Nord end i Vesterhav Syd. Dette kan henføres til at der i Vesterhav Syd er et større indslag af yngel end i Vesterhav Nord. Endvidere ses en tendens til, at isingen i begge områder, i gennemsnit, er mindre i foråret end i det sene efterår/vinteren, hvilket igen har en sammenhæng med en større forekomst af yngel i efteråret. Der er ingen markante forskelle i konditionsindeks for fiskene imellem de forskellige perioder og områder. 52 Tabel 5-2. Længde, vægt og kondition for rødspætte, ising og tunge fanget i garn i henholdsvis ”Vesterhav Nord” og ”Vesterhav Syd”. Længde (cm) Art Ising Ising Vesterhav Syd Nov. 2013 (Alle garn) Vesterhav Syd Maj 2014 (Alle garn) Vesterhav Nord N Vægt (g) Kondition Mi Gns. Max. n. Gns. Min. Max. Gns. Min. Max. 165 20,2 7,1 31,2 95,7 2,7 285,8 ,96 ,59 1,55 209 18,4 5,8 31,5 78,8 1,0 285,5 ,93 ,51 1,53 48 22,0 6,6 32,5 120 3 307 ,93 ,57 1,56 118 20,1 4,9 33,1 95 1 350 ,93 ,33 1,22 31 20 9 39 91 9 450 ,94 ,74 1,11 37 24,9 14,2 39,0 174 29 540 ,96 ,81 1,25 69 17 5 30 52 2 195 ,86 53 1,59 21 23,0 10,2 30,0 115 13 225 ,85 ,69 1,31 Jan.2014 (Alle garn) Vesterhav Nord Rødspætte Tunge Maj 2014 (Alle garn) Vesterhav Syd Maj 2014 (Alle garn) Vesterhav Nord Maj 2014 (Alle garn) Vesterhav Syd Maj 2014 (Alle garn) Vesterhav Nord Maj 2014 (Alle garn) 5.2.2 Fiskeundersøgelse med reje-bomtrawl i havmølleområdet Der er i november 2013 og i maj 2014 gennemført et moniteringsfiskeri med rejebomtrawl på 2 stationer i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. I princippet har det anvendte redskab kunnet fange alle fisk større end 4-5 cm (afhængigt af art), eftersom der ikke er gennemført nogen sortering i hverken trawlet (den såkaldt ”sluse” har været blokeret) eller i sorteringstromlen ombord. Åbningen på trawlet er kun 65 cm, så større fisk vil normalt have gode chancer for at undgå at blive fanget. Fangsterne har således overvejende bestået af fisk med en længde på mellem 4 og 20 cm, Figur 5-13. Resultaterne fra bomtrawlfiskeriet supplerer således moniterings-garnfiskeriet, som er bedre egnet til fangst af lidt større fisk. 53 Figur 5-13. Typisk fangst gjort med hestereje-bomtrawl bestående af bl.a. små isinger, rødspætter, glastunger, fløjfisk, sild, brislinger m.fl.. Hovedparten af fiskene sorteres normalt fra ledes umiddelbart ud igen, (Foto: Carsten Krog). Alle fangster af de i alt 25 fiskearter der er blevet registreret i forbindelse med fiskeriet er omregnet til CPUE (fangst pr. 1000 m²), Tabel 5-3. De hyppigst forekommende arter både i november 2013 og i maj 2014 var ising og sandkutling. Målt i antal blev der fanget langt flere fisk i november end i maj. Målt i mængde var fangsten i november ligeledes langt højere end i maj – på de to stationer henholdsvis 397 og 810 gram pr. 1000 m² i november, mod henholdsvis 160 og 19 gram i maj. 54 Tabel 5-3. Fangster i reje-bomtrawl i ”Vesterhav Syd” (CPUE = fangst pr. 1000m²). Vesterhav Syd Dansk navn Brisling Finnebræmmet ringbug 2013 Latin navn Sprattus sprattus Slæb 1 CPUE Antal pr. 2 1000m ,23 2014 Slæb 2 CPUE Antal pr. 2 1000m ,20 Liparis liparis Callionymus sp. ,04 ,05 Glastunge Buglossidium luteum ,49 ,15 Grå knurhane Havtobis Eutrigla gurnardus Ammodytes marinus Hestemakrel Trachurus trachurus Hvilling Merlangius merlangus ,01 1,05 Hippoglossoides plates- ,01 soides 6,79 Kysttobis Ammodytes tobianus ,01 Lille tangnål Syngnathus rostellatus ,01 Alm.ulk Myoxocephalus scorpius ,03 Panserulk Agonus cataphractus ,34 Plettet tobiskonge Hyperoplus lanceolatus Rødspætte Pleuronectes platessa ,04 ,02 Rødtunge Microstomus kitt ,07 ,02 Sandkutling Pomatoschistus minutus 8,70 35,76 Sild Clupea harengus ,53 5,84 Skrubbe Stribet fløjfisk Platichthys flesus Callionymus lyra ,11 Torsk Gadus morhua ,11 Gasterosteus aculeatus ,04 Tunge Solea solea ,01 Ålekvabbe Zoarces viviparus Sum ,05 ,03 Limanda limanda Callionymus reticulatus stejle ,21 ,02 Ising Kortfinnet fløjfisk Trepigget hunde- 2 CPUE Antal pr. 2 1000m ,05 Fløjfisk sp. Håising 1 CPUE Antal pr. 2 1000m 11,18 ,02 1,23 ,08 ,03 ,06 ,02 ,01 ,17 ,07 ,15 ,11 ,53 ,11 5,88 ,05 ,01 ,40 ,41 ,05 ,04 ,06 17,99 55,08 8,16 ,53 Fangsterne i maj var på begge stationer atypiske – på station 1 ved at fangsten i trawlet i styrbord side udelukkende bestod af døde og ”slidte” fisk i begyndende forrådnelse, primært bestående af ising, samt en del tykskallet trugmusling og ribbegopler. Fangsten af levende fisk i bagbord side var derimod relativ stor – på station 2 var fangsten ekstraordinær lille og bestod overvejende af ribbegopler og tykskallet trugmusling, Figur 5-14. Årsagen til dels de ringe fangster og dels de mange døde fisk på station 1 (men kun i det ene trawl) kendes ikke. – Uanset er fænomenet med de døde fisk temmelig lokal, efter som afstanden mellem de 2 trawl er mindre end 50 meter. Tykskallet trugmusling lever nedgravet i hård sandbund/groft sand, og vil derfor normalt ikke indgå i fangsten med hestereje-bomtrawl, som ikke går hårdt i bunden, men glider/ruller her henover. Fangsten 55 af trugmusling kan derfor tyde på, at de har ligget oven på bunden eventuelt pga. lokalt iltsvind. Figur 5-14. Fangsten i maj 2014 på stationen i den nordøstlige del af område ”Vesterhav Syd” bestod næsten udelukkende af ribbegopler og tykskallet trugmusling t.v. (Foto: Carsten Krog). Der blev på station 2 i forundersøgelsesområdets nordøstlige del, ved begge befiskninger fanget enkelte eksemplarer af den ”nye” art for danske farvande - Kortfinnet fløjfisk (Callionymus reticulatus), Figur 5-15. 56 Figur 5-15. Kortfinnet fløjfisk (han) set ovenfra. Den for dansk farvande ”nye” art blev fanget i rejebomtrawl i både november 2013 og i maj 2014 i ”Vesterhav Syd” (Foto: Carsten krog) Uanset de atypiske forhold primært på station 2, ses der en tendens til, at sandkutling og ising findes i størst antal i november, mens rødspætterne er mere hyppige i maj (Krog & Klaustrup, 2015). De samme tendenser ses i forundersøgelsesområde ”Vesterhav Nord”, som ligger c. 50 km nord for forundersøgelsesområde for Vesterhav Syd, Hovedparten af fiskene var juvenile med en længde på 4-12 cm, Tabel 5-4. Det er velkendt, at mange fiskearter i vinterperioden trækker ud på dybere og varmere vand for at overvintre, dette gælder også for yngel af fladfisk, som fra deres fourageringsområder på det helt grunde vand langs kysten om vinteren trækker ud på større vanddybder. Den store forekomst af ising i november kan have baggrund heri. Rødspætteynglen forekommer i væsentlig mindre antal end isingen, men det er tydeligt, at de overvejende findes i områderne i maj måned. Det er muligt, at de lidt større rødspætter ved vinterens indtræden vandrer senere ud på dybere vand og måske bliver der lidt længere end isingerne. Dette kan muligvis have en sammenhæng med at rødspætten gyder først på året, og derfor ved vinterens indtræden er større og måske med en anden temperaturtolerance end isingen, der gyder omkring 3 måneder senere. Endelig kan det ikke udelukkes, at de observerede forskelle i 57 forekomsten af de forskellige fiskearter - med forskellige temperaturpræferencer - kan have baggrund i den særligt milde vinter 2013/2014. Sandkutlingen, der målt i antal er næsten lige så hyppigt forekommende som isingen i november, er som isingen næsten forsvundet fra området i maj – sandsynligvis fordi den da trækker ind på det mere grunde vand for at gyde og fouragere. Glastungen er en lille fladfisk-art, der ofte forveksles med den ”ægte” tunge – gråtungen, som den ligner overordentlig meget, glastungen bliver dog ikke længere end 12-13 cm. Den er relativt hyppig i området, og tilsyneladende i begge undersøgelsesperioder, det samme gør sig gældende i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmøllepark, (Krog & Klaustrup, 2015). Figur 5-16. Glastunge (Buglossidium luteum) er en hyppigt forekommende art i Vesterhavet. Den bliver maksimalt ca. 13 cm lang og forveksles ofte med yngel af tunge (Solea solea). Bemærk de mørke pletter (ikke altid tydelige), og at ca. hver 6. finnestråle er mørk (Foto: Carsten Krog). Tabel 5-4. Forekomsten af ising og rødspætte, og deres størrelsesfordeling, i de 2 forundersøgelsesområder for kystnære havmøller i Vesterhavet i de 2 undersøgelsesperioder. Område Station Dato Ising (antal) ≤ 12 cm Vesterhav Syd Vesterhav Nord 12 cm Rødspætte (antal) ≤12 cm 12 cm 1 22-11-2013 390 86 3 0 1 05-05-2014 53 36 13 25 2 22-11-2013 350 98 1 0 2 05-05-2014 4 1 7 0 1 22-11-2013 147 17 2 0 1 05-05-2014 11 1 13 16 2 22-11-2013 71 7 0 0 2 05-05-2014 1 2 26 27 58 . Figur 5-17. Den samlede vægt af fangsten pr. 1000 m² på de 2 stationer i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. Af cirklerne fremgår vægtandelen af fisk fanget i henholdsvis november 2013 og i maj 2014. 5.2.3 Øvrige fiskeundersøgelser gennemført ved anvendelse af reje-bomtrawl I forbindelse med det såkaldte Atlas-projekt (Kortlægning af danske saltvandsfiskearter) er der indsamlet en lang række prøver af fisk som er blevet sorteret fra rejefangsterne på kommercielle fartøjer, (Krog C. , 2014). I alt er der indsamlet 39 prøver (inklusiv de 8 prøver indsamlet i forbindelse med nærværende projekt) fordelt over hele Vesterhavet fra den dansk-tyske grænse i syd og til syd for Thyborøn i nord, Figur 5-18. 59 Figur 5-18. Oversigt over positioner hvorfra der foreligger data fra Atlas-projektet. De her omhandlede prøver er ikke systematisk indsamlet og sorteret men giver alligevel et godt indblik i artsdiversiteten i Vesterhavet fra kysten og ud til 20-30 meters vanddybde. I alt er der fanget 37 fiskearter i forbindelse med disse undersøgelser, Tabel 5-5. 60 Tabel 5-5. Oversigt over arter registreret i Vesterhavet dels i forbindelse med det såkaldte Atlasprojekt og dels i forbindelse med nærværende projekt. Alle prøver er fra fiskeri med reje-bomtrawl, (Krog C. , 2014). Dansk navn Latin Stationer med pågældende art Sild Clupea harengus 1, 2, 3, 20, 21, 24, 28, 32, 37, 39 Brisling Sprattus sprattus Ansjos Engraulis encrasicolus Stavsild Alosa fallax Smelt Osmerus eperlanus Torsk Gadus morhua Hvilling Merlangius merlangus Fjæsing Trachinus draco Makrel Scomber scombrus Hestemakrel Trachurus trachurus Lille tangnål Finnebræmmet ringbug Plettet tobiskonge Syngnathus rostellatus Havtobis Ammodytes marinus Kysttobis Ammodytes tobianus 8, 18,24 Tobis sp. Ammodytes sp Pomatoschistus minutus Taurulus bubalis Myoxocephalus scorpius 18,24 Sandkutling Langtornet ulk Alm. ulk Vesterhav Syd 1, 2, 3, 8, 17, 18, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 28, 30, 31, 32, 33, 34, 36, 37, 39 39 21 5 7, 10 32, 33 10 2, 18, 21, 27, 34 5, 9 Hyperoplus lanceolatus 11, 13, 14 11, 12, 13, 14 13 12, 14 12, 14 10 7, 9 5, 7,10 12, 14 11, 13, 14 3 26, 33 Tangspræl Pholis gunnellus Stribet fløjfisk Callionymus lyra Plettet Fløjfisk Callionymus maculatus Kortfinnet fløjfisk Callionymus reticulatus 39 Fløjfisk sp. Callionymus sp. Femtrådet havkvabbe Ciliata mustela Grå knurhane Eutrigla gurnardus Trepigget hundestejle Gasterosteus aculeatus Skrubbe Platichthys flesus 5, 7 5, 7, 10 5, 7 11, 12, 13 9, 10 7, 10 11, 13 24 9 11, 13 22 7 18, 20, 33 10 1, 2, 3, 6, 8, 15, 16, 17, 18, 19, 20 ,21, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 30, 31, 32, 33, 36, 37, 38, 39 5, 7, 9, 10 1, 2, 3, 6, 8, 15, 16, 17, 18, 19, 20,21, 22, 23, 24, 26, 28, 30,31, 32, 33, 34, 36, 38, 39 5, 7, 9, 10 30 5 12, 13 12, 13, 14 Platichthys flesus x Pleuronectes platessa Limanda limanda Rødtunge Hippoglossoides platessoides Microstomus kitt Tungehvarre Arnoglossus laterna Glastunge Buglossidium luteum Pighvarre Psetta maxima Tunge Solea solea Stjernehaj Mustelus asterias Glathaj Mustelus mustelus Håising 10 1, 2, 3, 17, 18,21, 24, 26, 30, 39 Agonus cataphractus Ising 7, 10 25, 27, 37 Panserulk Leps (skrubbe x rødspætte) 11, 12, 13 1 21, 26 1, 2, 3, 8, 15, 18, 19, 21, 23, 24, 26, 27, 30, 32, 33, 39 6 Liparis liparis Pleuronectes platessa 7, 10 1 1, 4, 8, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 30, 32, 33, 39 3, 24, 38 2, 4, 16, 18, 19, 20, 21, 23, 24, 26, 30, 33 2 Rødspætte 7, 10 Vesterhav Nord 11, 12, 13, 14 11, 12, 13, 14 7, 10 20,24 2, 6, 8,15, 16, 18, 19, 20, 23, 26, 30 33 5, 7, 9, 10 11, 12, 13, 14 12 8, 18, 19, 20, 23, 24, 26, 28, 30, 38 29 35 61 7 12, 14 Yngel af ising og rødspætte har i mange af prøverne udgjort hovedparten af fangsten. Isingerne har i prøverne fra andet halvår gennemgående været lidt mindre end rødspætterne, hvilket passer med at rødspætten gyder omkring 3 måneder før isingen (i januarfebruar). Rødspætterne i prøverne fra januar havde en længde på 10-13 cm (overvejende yngel fra sidste år), i juni 3-6 cm, i august 5-10 cm og i november 8-12 cm. I sommerperioden (primo august) har der i prøverne fra fiskeriet på lavt vand (2-6 m), langs hele vestkysten fra Rømø i syd til Thorsminde i nord været et stort antal rødspætteyngel, de såkaldte ”frimærker”, Figur 5-19. Sammen med rødspætte har ising og glastunge været de helt dominerende arter i disse prøver. Figur 5-19. Rødspætteyngel (3-6 cm) kan forekomme i stort tal i fiskeprøverne fra rejebomtrawlerne langs hele den jyske vestkyst – prøve fra juni 2012 indsamlet ud for Rømø (Foto: Carsten Krog). 5.3 Artskortlægning baseret på fiskeridata Ved at sammenkoble fiskernes indberetninger af fangster (logbogsdata) med VMS- registreringerne fra de samme fangstrejser, og efter en nærmere sortering af data (se metodeafsnittet) er det muligt, med en relativ god præcision, at kortlægge hvor de enkelte arter fanges. Dette er gennemført for de mest betydende kommercielle fiskearter: ising, rødspætte, tunge, brisling, torsk, tobis og hestereje, Figur 5-20 - Figur 5-26. Kortlægningen viser naturligvis kun forekomster af de pågældende arter, hvor der rent faktisk fiskes, og kun fangster gjort af fartøjer med VMS-pligt (fartøjer ≥12m). Det fremgår tydeligt heraf, at der i nærområdet til forundersøgelsesområdet, dels lige nord for og dels ud for den sydvestlige del af området, er relativt store forekomster af rødspætte og ising, mens den tredje vigtige fladfiskeart tungen er hyppigst i området lige nord for forundersøgelsesområdet og i råstofindvindingsområdet her. Torsken findes hovedsageligt relativt langt fra området mod nordvest og til dels lige nord for den 62 nordøstlige del af området. Der er kun relativt få registreringer af brislingefangster inden for de 2 omhandlede ICES-rektangler, men registreringerne er overvejende lokaliseret inden for forundersøgelsesområdet samt i kabelområdet. Tobis er helt karakteristisk lokaliseret til et nordvestgående bælte, der strækker sig fra den sydligste kabelkorridor, igennem forundersøgelsesområdets nordøstlige del og videre ind i råstofindvindingsområdet. Som det fremgår af habitatkortlægningen, er der her et sediment af groft sand, en relativ ringe vanddybde (13-17 meter) og sandsynligvis også en relativ stærk strøm, hvilket udgør et egnet habitat for tobis. Forekomsten af hestereje er særlig koncentreret i et bælte langs med kysten på en vanddybde mindre end 10 meter, samt i kabelområdet, hvor der er en stor forekomst af hesterejer helt ud til den østlige afgrænsning af forundersøgelsesområdet. Desuden er der enkelte registreringer af hesterejer ud for, og til dels inden for forundersøgelsesområdets sydvestlige hjørne. Figur 5-20. Georefererede fangster af ising pr. fiskedøgn indekseret i forhold til redskabsspecifikke maksimumfangster (NaturErhvervstyrelsens logbogsregister og VMS database). 63 Figur 5-21. Georefererede fangster af rødspætte pr. fiskedøgn indekseret i forhold til redskabsspecifikke maksimumfangster (NaturErhvervstyrelsens logbogsregister og VMS database). Figur 5-22. Georefererede fangster af tunge pr. fiskedøgn indekseret i forhold til redskabsspecifikke maksimumfangster (NaturErhvervstyrelsens logbogsregister og VMS database). 64 Figur 5-23. Georefererede fangster af brisling pr. fiskedøgn indekseret i forhold til de redskabsspecifikke maksimumfangster (NaturErhvervstyrelsens logbogsregister og VMS database). Figur 5-24. Georefererede fangster af torsk pr. fiskedøgn indekseret i forhold til de redskabsspecifikke maksimumfangster (NaturErhvervstyrelsens logbogsregister og VMS database). 65 Figur 5-25. Georefererede fangster af tobis pr. fiskedøgn indekseret i forhold til de redskabsspecifikke maksimumfangster (NaturErhvervstyrelsens logbogsregister og VMS database). Figur 5-26. Georefererede fangster af hestereje pr. fiskedøgn indekseret i forhold til de redskabsspecifikke maksimumfangster (NaturErhvervstyrelsens logbogsregister og VMS database). 66 5.4 Artsdiversitet Ud over de i nærværende projekt gennemførte moniteringsfiskerier med garn og bomtrawl, er der kun gennemført få egentlige fiskeundersøgelser i den kystnære del af Vesterhavet. Beskrivelsen af artsdiversiteten i forundersøgelsesområdet må derfor primært baseres på resultaterne fra egne undersøgelser, suppleret med resultater fra andre undersøgelser i Vesterhavet, samt på data fra fiskeristatistikken. Der er i alt registreret 46 arter i undersøgelserne med reje-bomtrawl og med garn - 24 arter er registreret i Vesterhav Nord, (Krog & Klaustrup, 2015), 30 arter i Vesterhav Syd og 34 arter i undersøgelserne i andre dele af Vesterhavet, (Krog C. , 2006a). I fiskernes logbøger er der registreret i alt 30 arter fra ICES-rektanglerne 41F7/41F8, inden for hvilke ”Vesterhav Syd” er beliggende. Denne liste omfatter stort set kun arter af kommerciel interesse og den geografiske præcision af angivelserne er ikke optimal – nogle af fangsterne kan reelt set være gjort i eksempelvis ICES-rektanglerne syd herfor. Oplysninger fra andre undersøgelser er dels sparsomme og dels upræcise og bidrager ikke med ”nye” arter til listen (Warnar, et al., 2012); (Støttrup et al., 2006). Det samlede artsantal fra alle kilder udgør 62 arter, Tabel 5-6, hvoraf mange kun er registreret en eller ganske få gange. Tabel 5-6. Fiskearter som er registreret i Vesterhavet (Østlige del af centrale Nordsø). Det kan ikke udelukkes, at flere af arterne, som er registreret i logbøgerne, reelt er fanget vest for det pågældende kystnære rektangel Kilder: Vesterhav Nord Vesterhav Syd Bomtrawl Garn Bomtrawl Garn Øvrigereg.* Bomtrawl Brisling (Sprattus sprattus) x x x x X x a, b Sild (Clupea harengus) x x x x X x a, b X x Art Ansjos (Engraulis encrasicolus) Stavsild (Alosa fallax) Kysttobis (Ammodytes tobianus) x b X x a, b Tobis sp. (Ammodytidae sp.) x x Makrel (Scomber scombrus) x Ising (Limanda limanda) x X x b x a, b x b x b X x Hestemakrel (Trachurus trachurus) X x x x x X Helleflynder (Hippoglossus hippoglossus) b x Pighvarre (Psetta maxima) x Rødspætte (Pleuronectes platessa) x x Rødtunge (Microstomus kitt) Skrubbe (Platichthys flesus) Litteratur og andre undersøgelser X x Havtobis (Ammodytes marinus) Plettet tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) Logbøger ICES41F7 -41F8 x x x x x x x X X Skærising (Glyptocephalus cynoglossus) x a, b x a x b x a x Slethvarre (Scophthalmus rhombus) x Gråtunge (Solea solea) x Glastunge (Buglossidium luteum) x x x x x X x x X x X Tungehvarre (Arnoglossus laterna) 67 x a b Kilder: Art Vesterhav Nord Bomtrawl Garn Vesterhav Syd Bomtrawl Garn Hårhvarre (Zeugoterus punctatus) Øvrigereg.* Bomtrawl x a x a x a X Torsk (Gadus morhua) x x x x Hvilling (Merlangius merlangus) x x x x Glyse (Trisopterus minutus) x Kuller (Melanogrammus aenglefinus) x X Lyssej (Pollachius pollachius) x Mørksej (Pollachius virens) x x Lange (Molva molva) a x Kulmule (Merluccius merluccius) x x x Kortfinnet fløjfisk (Callionymus reticulatus) x x X x x X Plettet Fløjfisk (Callionymus maculatus) Fløjfisk sp. (Callionymidae sp) Litteratur og andre undersøgelser x Håising (Hippoglossoides platessoides) Stribet fløjfisk (Callionymus lyra) Logbøger ICES41F7 -41F8 X x x Rød Knurhane (Trigla lucerna) x Grå knurhane (Eutrigla gurnardus) x Finnebræmmet ringbug (Liparis liparis) x Sandkutling (Pomatoschistus minutus) x x x x x X x X x x x X Panserulk (Agonus cataphractus) x x x X Alm. Ulk (Myoxocephalus scorpius) x x x X Langtornet ulk (Taurulus bubalis) a X Tangspræl (Pholis gunnellus) 3-pigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) Lille tangnål (Syngnathus rostellatus) x x X x x X Alm. fjæsing (Trachinus draco) X x Alm. havkat (Anarhichas lupus) x Alm. havtaske (Lophius piscatorius) x a Stenbider (Cyclopterus lumpus) x a Ålekvabbe (Zoarces viviparus) x x X Femtrådet havkvabbe (Ciliata mustela) x X Ål (Anguilla anguilla) x Laks (Salmo salar) x Smelt (Osmerus eperlanus) X Flodlampret (Lampetra fluviatilis) X Gråhaj (Galeorhinus galeus) Pighaj (Squalus acanthias) a x x x Stjernehaj (Mustelus asterias) x Glathaj (Mustelus mustelus) x *Carsten Krog/Atlas-projektet, Litteratur/undersøgelser: a) Warnar, T. et al., 2011, b) DFU, 2006, c) ck: Carsten Krog, upubl. Data, 2014 5.5 Nøglearter Ved nøglearter skal her forstås arter, som enten er talrige eller er vigtige for fiskeriet, og/eller som er karakteristiske for Vesterhav Syd. Disse arters forekomst og biologi er kort beskrevet i det følgende. 68 Torsk (Gadus morhua) Torsken er en meget vigtig fiskeart for det kommercielle fiskeri i det nordatlantiske område, herunder i Nordsøen. Den henregnes normalt til de demersale fiskearter men har en semipelagisk levevis, hvor den overvejende opholder sig nær bunden, mens den i andre områder/tidspunkter/livsfaser er mere oppe i de frie vandmasser. Dens udbredelse strækker sig fra vanddybder på 5 meter og ud til flere hunderede meters dybde. De unge torsk spiser et bredt spekter af bunddyr, mens de større torsk i højere grad spiser andre fisk, også af egen art. Torsken i Nordsøen gyder sine pelagiske æg over store områder i januar-april. Rødspætte (Pleuronectes platessa) Rødspætten er en vigtig fiskeart for det kommercielle fiskeri. Den findes på vanddybder ud til 200 meter, men er mest almindelig på dybder på 10-50 meter. Juvenile fisk findes gennemgående på mindre vanddybder. Rødspætten findes overvejende på sandet, eventuelt blandet havbund. Gydningen foregår om vinteren fra december-april overvejende i den sydlige og centrale de af Nordsøen. Tunge (Solea solea) Tungen er ikke så talrig som eksempelvis rødspætten, men er qua sin høje kilopris en vigtig art for fiskeriet. Den har en nordlig hovedudbredelse og er sårbar over for lave vintertemperaturer. Den er udbredt fra det helt lave vand og ud til 150 meters dybde, overvejende på relativ blød eller sandet bund. Den gyder i det tidlige forår i den sydlige del af Nordsøen og mere pletvist i andre del af de danske farvande i det tidlige forår, hvor den er genstand for et sæsonfiskeri. Pighvarre (Psetta maxima) Pighvarren er ikke særlig talrig, men udgør som tungen qua sin høje kilopris en vigtig fiskeart for fiskeriet. Den er udbredt på vanddybder på 20-70 meter og findes på relativ hård bund (sandet-stenet/blandet bund). Ynglen vokser op nærmere kysten på lavere vanddybder men trækker ud på større dybder om vinteren. Den lever overvejende på havbunden men kan godt bevæge sig mere oppe i vandmasserne end de fleste af de andre fladfiske-arter, evt. på jagt efter andre fisk. I de senere år er der opstået et vist rekreativt fiskeri efter pighvarre på det helt lave vand langs vestkysten, hvor de opholder sig i jagt på føde – sandsynligvis småfisk. Den gyder pelagisk i sommerperioden overalt inden for sit udbredelsesområde. Ising (Limanda limanda) Isingen er en af de talrigest forekommende arter i Nordsøen, men pga. den lave kilopris er dens betydning for fiskeriet marginal. Den er udbredt i samme områder som rødspætten, som den til dels er en næringskonkurrent til, isingen lever dog i højere grad end rødspætten af orme og krebsdyr og i mindre grad af muslinger, som den modsat rødspætten ikke er i stand til at knuse. Findes overvejende på sandbund på vanddybder over 5 meter, ynglen foretrækker tilsyneladende lidt større vanddybder (10-20 meter) end rødspætteynglen. Isingen gyder pelagisk over hele sit udbredelsesområde. 69 Sild (Clupea harengus) Sild er pelagisk fisk, der forekommer meget talrig over store områder, og er en vigtig fisk i det marine økosystem, lige som den også for dele af fiskeriet en vigtig art. Silden kan deles op i mange forskellige sildestammer, som blandt andet adskiller sig fra hinanden ved forskellige gydetidspunkter. Der kan således træffes gydemodne sild over det meste af året. Om foråret trækker forårsgydende sild ind i de vestjyske fjorde og Limfjorden for at gyde, mens andre sildestammer i efteråret/vinteren vandrer over til den engelske østkyst for at gyde. Sildelarver og – ynglen føres herfra med de fremherskende havstrømme tværs over Nordsøen til bl.a. danske farvande. Silden æg er klæbrige og hæfter sig på vegetation, grus, sten o.a. faste strukturer Småsildene samler sig i stimer overalt på lavt vand overalt langs de danske kyster. Brisling (Sprattus sprattus) Brislingen er som silden en pelagisk stimedannende art, men modsat silden har den pelagiske æg. Om sommeren findes den på relativt lave vanddybder - 5-50 meter – mens den i vinterperioden søger ud på dybere vand. Den gyder blandt andet i den sydøstlige del af Nordsøen. Gydetidspunktet afhænger af vandtemperaturen i Nordsøen inden for perioden februar -september. Tobis (Ammodytidae) Familien omfatter 5 arter, hvoraf de 3 er relevante i denne sammenhæng: Kysttobis (Ammodytes tobianus), havtobis (Ammodytes marinus) og plettet tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus). De 2 førstnævnte arter er vanskelige at skelne fra hinanden og behandles ofte som en art. Havtobis er den mængdemæssigt set mest betydningsfulde art i Nordsøen og findes på vanddybder 10-150 meter, mens kysttobis, som navnet antyder, findes mere kystnært på vanddybder fra tidevandslinjen og ud til 50 meter – dybest om vinteren. Begge arter lever overvejende af dyreplankton. Tobisarterne stiller specifikke krav til havbunden – er knyttet til områder med grovkornet sand og stærk strøm. Begge arter graver sig ned i havbunden om vinteren – og om natten, dog undtaget i forbindelse med gydningen, som for havtobis`ens vedkommende foregår inden for perioden november-februar. Kysttobis gyder dels om foråret og dels om efteråret. Plettet tobiskonge gyder om sommeren. Tobiskonge har en tilsvarende biologi som de 2 andre arter, men lever i højere grad også af andre fisk. Glastunge (Buglossidium luteum) Glastungen har stor lighed med den mere kendte art – tungen eller gråtungen (Solea solea) og forveksles ofte med yngel af denne art, idet den maksimalt bliver 13 cm lang. Den har ingen kommerciel interesse. Glastungen er stedvis meget talrig i de kystnære dele af den sydlige Nordsø på vanddybder på 5-50 meter. Den findes især på en relativ blød bund (mudder-sand), men fouragerer ikke som tunge og rødspætte på helt lave vanddybder, og altså ikke i tidevandszonen eller i Vadehavet, (Amara et al., 2004). Glastungen gyder pelagisk i marts-juli.. 70 Fløjfisk (Callionymidae) Der er 3 arter af fløjfisk i danske farvande – den mest almindelige i Vesterhavet er stribet fløjfisk (Callionymus lyra) som maksimalt bliver 30 cm lang. Den lever overvejende på sandet/blandet bund på vanddybder fra få meter til helt ned til 400 meter. Fløjfisk gyder pelagisk inden for perioden april-august. Den har ingen fiskerimæssig betydning. Der er i forbindelse med projektet blevet fanget enkelte eksemplarer af den, for Danmark, nye art Kortfinnet fløjfisk (Callionymus reticulatus), som har en mere sydlig hovedudbredelse end stribet fløjfisk. Sandkutling (Pomatoschistus minutus) Er en kortlivet art der maksimalt bliver 11 cm lang. Er en af de mest talrigt forekommende fiskearter på vanddybder 2-20 meter. Om sommeren søger den ind på lavere vand for at gyde, den er territorial og har bentiske æg, som vogtes af hannen til klækningstidspunktet. Den har ingen direkte fiskerimæssig betydning. 5.6 Reproduktion og gydetidspunkter I gydeperioderne samles fisk typisk på artsspecifikke gydepladser. Arter der lever oppe i vandmasserne, samt de fleste fladfisk, gyder et meget stort antal æg i de frie vandmasser, hvor de klækkes og larverne udvikles videre - langt hovedparten resulterer ikke i levedygtig yngel. Gydeområderne er oftest store, og kan flytte sig fra år til år afhængigt af de hydrografiske forhold som strøm og temperatur. Gydningen foregår som regel på større dybder fra 20–100 m, (Warnar, et al., 2012). Flertallet af de bundlevende fiskearter, som nævnt på nær de fleste fladfiskearter, gyder deres æg nær - eller på havbunden. Arter af kutling, ulke, ringbuge og nålefisk har sågar udviklet en form for yngelpleje, hvor de voksne fisk bevogter æggene, der som oftest placeres i en form for rede eller skjules under døde muslingeskaller o.a. Foruden bundlevende fisk har også pelagiske fiskearter som sild og hornfisk bentiske æg. De gyder deres æg i vandsøjlen, hvorfra de synker ned på bunden for her at klæbe sig fast til bundsubstratet og vegetationen. Iltindhold samt salt- og temperaturforhold, miljøfremmede stoffer, og – især for de demersale gydere – også ændringer og forstyrrelser i bund og bundsediment er af helt afgørende betydning for en succesfuld gydning. Gydetidspunkt og varigheden af gydeperioden er artsspecifik, men bliver typisk afviklet inden for 3-4 måneder, for de fleste af arterne primært i årets første halvdel, Tabel 5-7. 71 Tabel 5-7. Oversigt over gydeperioder for et udvalg af fiskearter registreret i forbindelse med fiskeundersøgelserne i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. Arterne er opdelt efter vigtighed for fiskeriet – Vigtige arter øverst, arter af perifer betydning i midten og arter uden betydning for fiskeriet nederst. Arter Gydetidspunkt J F M A Gydeadfærd M J J A S O N D Torsk (Gadus morhua) Pelagisk gyder Rødspætte (Pleuronectes platessa) Pelagisk gyder Ising (Limanda limanda) Pelagisk gyder Pighvarre (Psetta maxima) Pelagisk gyder Tunge (Solea solea) Pelagisk gyder Slethvarre (Scophthalmus rhombus) Pelagisk gyder Sild (Clupea harengus) Demersal gyder Brisling (Sprattus sprattus) Stenbider (Cyclopterus lumpus) Pelagisk gyder Demersal gyder, æg-/yngelpleje Havtobis (Ammodytes marinus) Demesal gyder Kysttobis (Ammodytes tobianus) Demersal gyder Hvilling (Merlangius merlangus) Pelagisk gyder Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Levendefødende Grå knurhane (Eutrigla gurnardus) Pelagisk gyder Demersal gyder, æg-/yngelpleje Sandkutling (Pomatoschistus minutus) Stribet fløjfisk (Callionymus lyra) Pelagisk gyder Glastunge (Buglossidium luteum) Pelagisk gyder Demersal gyder, æg-/yngelpleje Alm. ulk (Myoxocephalus scorpius) Panserulk (Agonus cataphractus) Demersal gyder Finnebræmmet ringbug (Liparis liparis) Demersal gyder Kilder: a) (Muus et al., 1978),b) (Muus, et al., 1998) c) (Worsøe et al., 2002), d) (Whitehead et al., 1984), e) (Warnar, et al., 2012). 5.7 Beskyttede fiskearter og marine naturtyper Natura 2000-områder er fællesbetegnelsen for EF-habitatområder og EFfuglebeskyttelsesområder, som udgør kerneområderne i det europæiske Natura 2000netværk. Netværkets formål er at sikre opretholdelse, eller i givet fald genopretning af en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper i deres naturlige udbredelsesområde. EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for - og uden for Natura 2000områderne. Disse lister betegnes henholdsvis Bilag II og Bilag IV. Kun en enkelt fiskeart – snæblen, er opført i Bilag IV (omfattet af den strengeste beskyttelse), Tabel 5-8, - arten er ikke relevant for den her omhandlede del af Nordsøen. Arter opført i Habitatdirektivets bilag II, Tabel 5-8, kræver så streng beskyttelse, at der er udpeget habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn til arterne, og hvor der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse og bevaringsstatus. 72 Tabel 5-8. Liste over marine fiskearter der optræder på listerne over beskyttede arter (EFHabitatdirektivet), og som eventuelt også forekommer i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. Art Habitatdirektivet Bilag II Bilag IV Ål (Anguilla anguilla) Registreret i området** X Havlampret (Petromyzon marinus) X Flodlampret (Lampetra fluviatilis) X X Stør (Acipenser oxyrinchus) X (X)¹ Laks (Salmo salar) X Snæbel (Coregonus oxyrinchus) Helt (Coregonus maraena) X Stavsild (Alosa fallax) X Majsild (Alosa alosa) X X X X X X *”Området” er her bredt defineret som Vestkysten/Vesterhavet. ¹ Der er registreret enkelt fangst af udsatte eksemplarer af stør. I Vestjylland og i Vesterhavet er der udpeget 5 Natura 2000-områder som enten er rent marine eller som omfatter brakvandsområder (fjorde), Figur 5-27. Figur 5-27. Placering af Natura 2000-områder, råstofindvindingsområder og klappladser i forhold til forundersøgelsesområderne for de 2 kystnære havmølleparker – ”Vesterhav Syd” og ”Vesterhav Nord”. Cirka 10-30 km nord for forundersøgelsesområdet, ud for Thorsminde/Nissum Fjord er der udpeget et Natura 2000-område (nr. 220) benævnt ”Sandbanker ud for Thorsminde”. 73 Området er udpeget for at beskyttet naturtypen: Sandbanke med lavvandet vedvarende dække af havvand, (Miljøministeriet, 2013a). I udpegningsgrundlaget indgår ingen af de i bilag II opførte fiskearter. Herudover er der udpeget 4 Natura 2000-områder som omfatter vestjyske fjordområder – i udpegningsgrundlaget herfor indgår beskyttelsen af en eller flere af arterne stavsild, majsild, havlampret og flodlampret. Alle de nævnte arter er anadrome, dvs at de gyder i vandløb men har deres opvækst i saltvandsområder, herunder i Vesterhavet. Arterne stavsild, havlampret og flodlampret er registreret i Vesterhavet og fjordene, mens arten majsild ikke er registreret - i historisk tid er den kun registreret ganske få gange i danske farvande overhovedet. Det er overvejende sandsynligt at majsild, og muligvis også stavsild, i historisk tid aldrig har gydt i danske vandløb (DMU, 2007). Alle lande, som er tilsluttet Verdens Naturbeskyttelsesunion (IUCN), er forpligtet til at udarbejde rødlister over arter, som er truet af udryddelse, udsat for betydelig reduktion eller som er naturligt sjældne. Listernes indhold kan variere betydeligt fra land til land. På den danske rødliste, opdateret i 2010 optræder kun ferskvandsarter, heriblandt dog også arterne europæisk ål og laks, der i kortere eller længere tid opholder sig i saltvand. På den tidligere rødliste fra 1997 var også inkluderet arter som stør, majsild, stavsild og tyklæbet multe. I forbindelse med gennemførelsen af projektet ”Atlas over danske saltvandsfisk” vil status for bl.a. disse arter blive vurderet i forhold til en eventuel fornyet optagelse på rødlisten, (www.fiskeatlas.ku.dk, 2014). 74 6 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN Anlægsfasen omfatter dels etablering af selve havmølleparken inden for forundersøgelsesområdet, herunder udlægning af interne kabler, og dels udlægning af op til 6 kabler fra havmølleparken og til forbindelse med elnettet i land. Anlægsarbejderne vil give anledning til sedimentspild, forstyrrelser af havbunden samt et forøget støjniveau fra anlægsfartøjer og fra etablering af fundamenter. 6.1 Etablering af havmølleparken Anlægsarbejdet i forundersøgelsesområdet omfatter etableringen af selve havmøllerne. Udlægning af de interne kabler i havmølleparken, vurderes sammen med ilandføringskablerne i afsnit 6.2. Påvirkningerne vil dels bestå i et øget støjniveau som følge af anlægsaktiviteter, herunder sejlads, og dels i sedimentspild i forbindelse med forberedelse af havbunden. Hertil kommer et tab af naturlig havbund, hvor møllerne placeres. Vurderingen omfatter ”worst case scenarios” for så vidt angår støj og sedimentspild – henholdsvis ved anvendelse af monopæl-fundamenter og af gravitationsfundamenter. 6.1.1 Undervandsstøj - monopæle Lydstyrken (dB) og frekvensen (Hz) af støjen i forbindelse med etablering af fundamenter af monopæl-typen vil afhænge af de geofysiske forhold i området. Støjen opstår primært i forbindelse med ramning af de enkelte monopæle, og den vil være meget intens, men kortvarig. Undervandsstøj genereret ved ramning vil påvirke fisk i alle livsstadier. I umiddelbar nærhed (<10 m) af ramningsområdet kan støjen nå et niveau, som kan være skadelig/dødelig for fiskene. Der er foretaget en modellering af udbredelsen af støj i ”Vesterhav Syd” i forbindelse med etablering af fundamenter til 10MW havmøller. I modellen er anvendt fire niveauer for SEL: 213, 189, 187 og 183, se på Figur 6-1, (Carlson et al., 2007). Det skal bemærkes, at modellen beregner effekten omkring udvalgte møller, som derefter antages at være repræsentative for de omkringliggende fundamentplaceringer. Kortet på Figur 6-1 viser således en skitse den samlede effekt ved en samtidig etablering af samtlige møller – der er således ikke tale om et øjebliksbillede, men alene om en akkumuleret effekt. Modelleringen viser, at udbredelsen af støj over 213 SEL i forbindelse med ramning vil kunne forekomme i en afstand af op til 1,25 km, (Mikaelsen, 2015). Lyd på dette niveau vil kunne forårsage irreversible skader på organer relateret til hørelsen hos fisk, og eventuelt også på væv, som ikke er knyttet til hørelsen. Ved anvendelse af ”soft start” forventes fiskene at ville svømme bort fra nærområdet (FeBEC, 2013b), og kun få fisk vil formentlig risikere at blive skadet. 75 Ved et akkumuleret SEL-niveau på 183-189 (ca. 15 km) (Mikaelsen, 2015) vil hørelsen kunne påvirkes i form af hørenedsættelse. Virkningen på hørelsen vil være reversibel, og inden for 18 timer, vil hørelsen være genskabt (Carlson et al., 2007). Med stigende afstand til ramningsområdet vil lyden svækkes til niveauer uden påviselige fysiologiske effekter. Det forventes, at der kan etableres et fundament pr. dag, og at ramningen vil tage op til 6 timer (dvs. 18 timers pause – nok til at hørelsen når at genetableres). Med det projekterede relativt lille antal møllefundamenter (20-66, afhængigt af møllestørrelse) vil den samlede periode med ramningsstøj være begrænset, svarende til maksimalt 400 timer i den første del af den 2 år lange anlægsperiode. Dette forhold, sammenholdt med fiskenes mulighed for at fortrække fra anlægsområdet, gør, at effekten på fisk vurderes som mindre betydelig. Figur 6-1. Skitse af udbredelsen af lyd i forbindelse med ramning af fundamenter i Vesterhav Syd Havmøllepark, (Mikaelsen, 2015). Det skal understreges, at figuren viser udbredelsen af de enkelte støjniveauer, som på et eller andet tidspunkt vil forekomme ved etablering af samtlige 66 stk. 3MW møller, hvis de havde samme støjniveau som 10 MW møller pr fundament, forudsat at der max. etableres en mølle pr. dag. Figuren viser således den summerede lydudbredelse ved etablering af hele mølleparken. 76 6.1.2 Støj fra sejlads Sejlads i forbindelse med anlægsarbejderne på ”Vesterhav Syd” vil betyde en markant, men forbigående forøgelse af det lokale støjniveau. Støjen fra skibstrafikken i forbindelse med etablering af havmølleparken vil ligge i intervallet 152-192 dBRMS og i frekvensbåndet 50-6000Hz, (CMACS, 2002); (Simmons et al., 2004). Denne støj kan registreres af de fleste fiskearter, og i særdeleshed af ”høre generalister” med svømmeblære og af ”høre specialister”. Den aktuelle påvirkning af fisk afhænger af niveauet af den baggrundstøj, som genereres af vind og bølger. Set i lyset af lydniveauet i øvrigt i det omkringliggende farvand, og den øgede sejlads` periodiske og relativt kortvarige/tidsbegrænsede karakter, forventes der ikke nogen væsentlig eller moderat, vedvarende effekt på de lokale fiskebestande ud over en eventuel kortvarig adfærdsændring. Overordnet set er vurderingen derfor, at effekten på fisk af det øgede støjniveau fra skibstrafik i anlægsfasen kan karakteriseres som ubetydelig. 6.1.3 Sedimentspild – gravitationsfundamenter Der er gennemført modelberegninger af sedimentspild og sedimentation i forbindelse med etablering af gravitationsfundamenter, (COWI, 2014) som udgør et ”worst-casescenario” mht sedimentspild og påvirkning af havbunden. Modelresultaterne viser, at forøgelsen af sedimentkoncentrationer (forøget turbiditet) i forbindelse med etablering af gravitationsfundamenter er meget begrænset - de maksimale koncentrationerne er mindre end 5 mg/l i det meste af havmølleparken, og kun omkring nogle enkelte fundament placeringer vil der optræde koncentrationer over 10 mg/l. Uden for havmølleparken vil koncentrationerne ikke overstige 3 mg/l i løbet af de modellerede uddybningsarbejder (COWI, 2014), Figur 6-2. 77 Figur 6-2. Resultat af modellering af det maksimale sedimentspild ved etablering af gravitationsfundamenter. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at illustrationen viser områder, hvor der på et eller andet tidspunkt forventes koncentrationer på det angivne niveau – figuren viser således ikke en tilstand på et givet tidspunkt. Som nævnt herover forekommer der lokalt koncentrationer på op til 10 mg/l. Varigheden af perioden med denne koncentration vil kun strække sig over få timer, og vil kun forekomme helt lokalt omkring enkelte fundamenter i op til 6-7 timer. Udbredelsen af koncentrationer over 10 mg/l kan være svær at se på Figur 6-3, da områderne er ekstrem små. 78 Figur 6-3. Resultatet af modellering af sedimentspild i forbindelse med etablering af fundamenter i mølleparken (COWI, 2012). Figuren viser antal timer, hvor et koncentrationsniveau på 10 mg/l forventes overskredet (områderne er så små, at de er svære at se på kortet). Det suspenderede sediment fra anlægsarbejderne i forbindelse med etableringen af fundamenterne vil hovedsageligt aflejres inden for forundersøgelsesområdet samt i området umiddelbart nord herfor, Figur 6-4. Sedimentationen vil generelt være meget beskeden, med den største sedimentation helt tæt fundamenterne, særligt i den nordvestlige del af mølleområdet, hvor et niveau på op til 0,5mm/m2 kan forventes. Uden for mølleområdet 2 vil sedimentationen fra anlægsarbejderne udgøre mindre end 0,05mm/m , Figur 6-4. 79 Figur 6-4. Den samlede maksimale akkumulerede netto sedimentation ved etablering af fundamenter (1 kg/m2 kan groft omregnes til 1 mm/m2). Af arterne registreret i ”Vesterhav Syd” forventes sild at have mindst tolerance over for suspenderet sediment. Undersøgelser har vist, at sild undgår områder med koncentrationer af suspenderet sediment over 10 mg/l. Sedimentspild og sedimentation i forbindelse med anlæg af fundamenter er vurderet til kun at ville have en ubetydelig effekt på fisk og fiskesamfund. Baggrunden for vurderingen er de lave sedimentkoncentrationer, den korte varighed af perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer samt de uanseelige aflejringsmængder. For yderligere dokumentation for vurderingen henvises til afsnit 6.2.2, hvor effekterne i form af suspenderet sediment og sedimentation fra etableringen af interne og eksterne kabler beskrives og vurderes. 6.2 Ilandføringskabler og interne kabler Placering og dimensionering af kabler er ikke endeligt fastlagt. Som udgangspunkt for vurderingerne antages det, at der i forbindelse med ilandføringen af produktionen skal placeres op til 6 vekselstrømskabler på 33 kV fordelt på begge de 2 udpegede kabelkorridorer. 60 kV kabler er dog under overvejelse. Ilandføringen af kablerne vil ske på strækningen mellem Søndervig og Hvide Sande. Kablerne vil ikke blive udlagt samtidig. Tilsvarende kabler vil blive udlagt mellem de op til 66 møller (max produktion 200MW), der skal opstilles inden for forundersøgelsesområdet. 80 6.2.1 Undervandsstøj i forbindelse med udlægning af ilandføringskabler De væsentligste støjgener vil, som tidligere nævnt, forekomme i forbindelse med anlægsarbejderne i forundersøgelsesområdet – primært etableringen af monopæl-fundamenter. Der vil også forekomme støj fra kabellægningen, men støjniveauet forventes at ville være lavt og perioden kun kortvarig - vurderingen af effekten på fisk vurderes derfor som ubetydelig. - For en nærmere beskrivelse af støjbelastningen henvises til forrige afsnit 6.1.1. 6.2.2 Sedimentspredning og sedimentation I forbindelse med at kablerne graves eller spules ca. 1 meter ned i havbunden, vil der forekomme en periodisk forøgelse i mængden af suspenderet havbundsmateriale i vandfasen og en efterfølgende forøget sedimentation. Anlægsaktiviteterne kan således forårsage habitatændringer, og vil potentielt kunne påvirke fiskene fysisk og eventuelt også deres adfærd og reproduktion. Habitatændringerne kan desuden have en indirekte påvirkning ved at forårsage ændringer i den bentiske flora og fauna og dermed også i fødegrundlaget for fiskene. Der er gennemført modelberegninger af sedimentspild og sedimentation i forbindelse med udlægning af kabler, (COWI, 2014). Beregningerne er baseret på et ”worst-casescenario” som beskrevet neden for: Der etableres kabelforbindelse til 66 3MW møller. Beregningerne er baseret på, at der udlægges 6 kabler i hver af de to kabelkorridorer, idet det ikke er besluttet, hvilken af de 2, eventuelt begge, der skal anvendes. Den modellerede sedimentspredning vil derfor være betydeligt overestimeret. Kablerne udlægges ved brug af hydraulisk nedspuling i havbunden (jetting), som giver den største effekt i form af suspenderet sediment. Arbejdet gennemføres som kontinuerlige arbejder, der udføres hen over en to måneders anlægsperiode Overordnet set viser modelresultaterne, at nedspuling af kabler giver anledning til større spildmængder og påvirker et langt større område end uddybningsarbejderne i forbindelse med etablering af gravitationsfundamenterne (afsnit 6.1.3), som er den fundamenttype, der er vurderet at ville forårsage den største forstyrrelse af havbunden. Modelresultaterne viser, at der vil kunne forekomme sedimentkoncentrationer op til 30 mg/l i mølleområdet, samt i hovedparten af kabelkorridorerne, og op til 200 mg/l kystnært, tæt på jetting aktiviteterne, der hvor kablerne føres på land, Figur 6-5. Ligeledes er det modelleret at nær kysten (dybder < 4m), i en afstand af op til 12 km nord og syd for havmølleparken, vil der kunne forekomme koncentrationer på op til 100-200 mg/l i løbet af anlægsperioden. I samme periode vil der iht. modelberegningerne være tidspunkter 50 km nord for havmølleparken, hvor sedimentkoncentrationen vil overstige 10 mg/l. Dette skyldes, at noget af sedimentfanen kommer til at indgå i den kystparallelle 81 littoralstrøm, hvor kombinationen af stærk strøm og brydende bølger medfører, at materialet holdes i suspension og transporteres langt op ad kysten, Figur 6-5. Figur 6-5. Resultatet af modellering af sedimentspild i forbindelse med etablering af interne kabler i mølleparken samt af ilandføringskabler (COWI, 2014). Det er vigtigt at være opmærksom på, at illustrationen viser, hvor der på et eller andet tidspunkt forventes koncentrationer over de angivne niveauer – figuren viser således ikke en tilstand på et givet tidspunkt. De mest sensitive fisk forventes at blive påvirket ved sediment koncentrationer over 10 mg/l. Graden af påvirkning afhænger foruden koncentrationen også af tidsrummet, hvori de høje koncentrationer forekommer. Ifølge modelresultaterne vil koncentrationer større end 10 mg/l kunne forekomme i op til 100 timer i umiddelbar nærhed af anlægsaktiviteterne og nær kysten, hvor kablerne føres på land. Årsagen til dette er, at sedimenterne kontinuerligt holdes i suspension af kyststrømmen, Figur 6-6. I selve mølleparken og hovedparten af kabelkorridorerne er 10 mg/l modelleret til at forekomme i mindre end 5 timer, Figur 6-6. Havvandets turbiditet langs Vestkysten er forårsaget af bundsedimenter, som bringes i suspension i forbindelse med bølgepåvirkningen i kystzonen. Hertil kommer kyststrømmens varierende indhold af fint partikulært materiale, som til dels stammer fra de nordtyske floder, og som føres op langs den jyske vestkyst. De forhøjede sedimentkoncentrationer fra kabelarbejdet i anlægsfasen er 60mg/l i kabelkorridorerne og 200 mg/l, hvor kab- 82 lerne går på land. Dette niveau er højre end den naturlige koncentration i vintersæsonen, hvor koncentrationerne vurderes at være højest, og kunne nå 10-20 mg/l, (COWI, 2014). Tidsrummet for disse højre koncentrationer vurderes dog at være kortvarige. Langtidspåvirkning (20-200 timer), er af samme størrelsesorden som de naturlige variationer, der ligger fra 2,5-6,6 mg/l. Da disse målinger er foretaget under gunstige vejrforhold, vurderes det at koncentrationen vil være højre under blæsevejr. Figur 6-6. Resultat af modellering af sedimentspild i forbindelse med etablering af interne kabler i mølleparken samt af ilandføringskabler, (COWI, 2014). Figuren viser antallet af timer, hvor et koncentrationsniveau på 10 mg/l forventes overskredet. Det suspenderede sediment fra kablearbejderne aflejres ifølge modellen, i eller tæt på havmølleparken, samt i de tilhørende kabelkorridorer. I dele af mølleområdet, langs kabelkorridorerne og mellem kabelkorridorerne, viser modelresultaterne, at der 2 uger efter 2 anlægsarbejdet vil være aflejret i størrelsesordenen 0,2 mm/m , dog kan der i enkelte 2 lokale områder sedimentere op til 1-2 mm/m . Udenfor mølleområdet og kabelkorridorer2 ne er det modelleret, at der vil aflejres mindre end 0,020 mm/m , Figur 6-7. 83 Figur 6-7. Modelresultater der viser den samlede akkumulerede netto sedimentation 2 uger efter etablering af både interne kabler i mølleparken og ilandføringskabler (COWI, 2014), 1000 g/m2 kan groft omregnes til 1 mm/m2. Udlægningen af kablerne vil kunne ske med en fremdrift på 500-2000 meter pr. dag, afhængigt af havbundens beskaffenhed, vind og vejr. Forstyrrelserne som følge af kabeludlægningen fra ”Vesterhav Syd” vil således være relativt kortvarige, den korte afstand til land taget i betragtning (4-8 km), samt det forhold at antallet af møller er begrænset til maksimalt 66. Sammenfattende viser modelberegningerne, som tidligere nævnt, at sedimentspildet og den resulterende sedimentation fra kabellægningen vil være langt større end fra anlæggelsen af møllefundamenterne (COWI, 2014). Den specifikke belastning fra etableringen af selve møllefundamenterne er vist i afsnit 6.2.3. Effekt af suspenderet sediment på fisk De tidlige livsstadier (æg og larver) af fisk er særligt følsomme over for høje sedimentkoncentrationer i vandsøjlen. De undersøgelser, der er gennemført heraf, viser imidlertid meget forskellige resultater med hensyn til effektkoncentrationer. Det vides ikke med sikkerhed, hvilke og i givet fald i hvilket omfang fiskearter gyder i projektområdet. Fiskeundersøgelserne har dokumenteret, at der i området er en stor forekomst af yngel af især rødspætte og ising, men efter som de har pelagiske æg og larver, 84 er det muligt at gydeområdet for disse arter ligger langt fra projektområdet. Sild er ligeledes en hyppigt forekommende art i området, den dominerende stamme af sild gyder imidlertid i den vestlige del af Nordsøen, hvorfra larver/yngel driver/vandrer over mod de danske kyster. De forårsgydende sildestammer gyder i de vestjyske fjorde og Limfjorden og således langt fra områder med væsentligt forhøjede koncentrationer af suspenderet materiale. Lethale og sublethale effekter på fiskeæg og – larver er i nogle undersøgelser observeret ved koncentrationer af suspenderet sediment på 100-500 mg/l, hvilket forekommer helt kystnært. Udover koncentrationen er eksponeringstiden naturligvis også vigtig. Koncentrationer over 100-500mg/l forventes dog at være kortvarige. Bundlevende fisk som fladfiskearterne er mere tolerante over for suspenderet materiale, end pelagiske arter som sild og brisling, der lever oppe i vandsøjlen. Af arterne registreret i ”Vesterhav Syd” forventes sild (og sandsynligvis også brisling), at have mindst tolerance over for suspenderet sediment. Undersøgelser har vist, at sild undgår områder med koncentrationer af suspenderet sediment over 10 mg/l. Med baggrund i omfattende litteraturstudier er der i forbindelse med Femern Bæltprojektet, blevet fastlagt grænseværdier for koncentrationer af suspenderet sediment for de forskellige arter og livsstadier af fisk. Grænseværdien for undvigeadfærd for pelagiske fiskearter, samt for torsk, er fastsat til 10 mg/l. For fladfisk, ål (herunder for migrerende ålelarver) og arter, der lever på lavt vand, er grænseværdien sat til 50 mg/l (FeBEC, 2013b). Der forekommer betydelige naturlige variationer i sedimentkoncentrationerne langs Vestkysten forårsaget af bundsedimenter, som bringes i suspension i forbindelse med bølgepåvirkningen i kystzonen. De forhøjede langtidssedimentkoncentrationer i anlægsfasen er af samme størrelsesorden som de naturlige variationer, (COWI, 2014), dog bortset fra kortere perioder i og umiddelbart efter anlægsperioden. Det skal bemærkes at det er uvist om fisk i perioder med naturlige forhøjede sedimentkoncentrationer bliver påvirket, og i givet fald i hvilket omfang. Modelberegningerne har som beskrevet ovenfor vist, at koncentrationer over 10 mg/l kun forekommer kortvarigt (ca. 5 timer) i eller i umiddelbar nærhed af forundersøgelsesområdet. I kabelkorridorerne samt helt tæt på kysten fra 10 km syd og nord for området kan koncentrationer over 10 mg/l forventes i et længere tidsrum – 100-200 timer. Det er utvivlsomt at anlæg af kablerne vil forårsage sedimentkoncentrationer nær kysten, i niveauer, som kan påvirke fisk. Det forventes dog, at de fiskearter der er mest talrige langs kysten, vil være arter der er tilpasset høje sedimentkoncentrationer med stor variation (primært fladfisk - tolerant overfor koncentrationer op til 1000 mg/l). Effekten på kystnære fisk er derfor mindre. Sild, der er relativt følsomme overfor suspenderet sediment, 85 er ikke specielt knyttet til specielle habitater, på nær i gydeperioden, hvor de opsøger områder hvor iltforholdene er gode, og hvor deres æg kan klæbe til sten, vegetation og andet, herunder i de vestjyske fjorde og Limfjorden (forårsgydende sildestammer). Effekten på sild vurderes derfor at være mindre, da de i perioder med forhøjede koncentrationer kan undgå området og fouragere i nærliggende områder, hvor der formodes at være fødeudbud lig det der er i mølleområdet. Den overordnede effekt på fisk og fiskebestanden af sedimentspild vurderes således at være mindre, primært pga. relativt høre koncentrationer af suspenderet materiale, som imidlertid kun forekommer i korte tidsrum og med begrænset udbredelse. Effekt af sedimentation på fisk Det suspenderede sediment, som anlægsaktiviteterne giver anledning til, vil efterfølgende aflejres. Dette kan betyde, at eventuelle bentiske æg overlejres med sediment, hvorved iltkoncentrationen, afhængigt af sedimentets organiske indhold, reduceres omkring æggene. I dele af mølleområdet, langs kabelkorridorerne og mellem kabelkorridorerne, viser modelresultaterne, at der 2 uger efter anlægsarbejdet generelt vil kunne være aflejret op til 0,2 mm/m2, dog kan der i enkelte lokale områder sedimentere op til 1-2 mm/m2. Sedimentation af suspenderet materiale kan ændre kornstørrelsesfordelingen i det øverste sedimentlag. Dette kan påvirke demersale fiskearter, som har præference for specifikke sedimenttyper, dette gælder eksempelvis arter af tobis og fladfisk. Fisk med bentiske æg – eksempelvis sild og tobis – forventes ikke at gyde, i det meget dynamiske område mellem mølleparken og kysten, hvor sedimenteringen vil være størst. Fisk med yngelpleje – bl.a. nogle kutlingearter - formodes derimod at gyde i området og vil potentielt kunne påvirkes af den forøgede sedimentation. Det forventes dog, at de voksne fisk med de beskedne aflejringer der her er tale om, vil kunne renholde æg og yngel, og derved forhindre at de overlejres af et sedimentlag. Den forventede sedimentering i området i øvrigt er af ringe omfang. Samlet set vurderes effekten af sedimentationen på fisk derfor som ubetydelig negativ. 6.2.3 Vurdering af den samlede påvirkning fra suspenderet sediment og sedimentation Modelberegningerne viser som tidligere nævnt, at sedimentspildet og den resulterende sedimentation fra etableringen af møllefundamenterne (afsnit 6.1.3), vil være af langt mindre omfang, end det vil være tilfældet i forbindelse med kabellægningen, som beskrevet herover (COWI, 2014). Vurderingen af den samlede effekt (fra både etablering af fundamenter og kabler) fra sediment spild og sedimentation på fisk og fiskesamfund er således identisk med vurderingerne for kablerne alene. 86 7 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN I driftsfasen kan fisk potentiel blive påvirket af elektromagnetiske felter omkring ilandføringskablerne og de interne kabler i mølleparken samt af støj/vibrationer fra mølletårnene. Hertil kommer en mulig effekt som følge af introduktionen af ”ny” substrat i form af møllefundamenter og erosionsbeskyttelse. I driftsfasen er ”worst case” at havmølleparken etableres med mange mindre møller, da dette forventes, at ville forårsage den største samlede effekt fra elektromagnetiske felter, og fra driftsstøj, lige som også det samlede areal i form af ”ny” habitat vil være større med mange små frem for få store havmøller. 7.1 7.1.1 Havmølleparken Driftsstøj I forbindelse med driften af en havmøllepark vil der ske en forøgelse af støj og vibrationer (partikelforskydning) i området - primært fra møllernes gearboks, turbine og generator. Støj og vibrationer bliver fra mølletårnene gennem stålpylonen og fundamentet vil blive overført til havbunden og herfra ud i vandet. Støj og vibrationer fra havmøllerne i driftsfasen adskiller sig fra støj i forbindelse med anlægsfasen og fra skibstrafik, ved at være mindre intensiv, men mere konstant og naturligvis også mere stationær. Øget vindhastighed medfører også øget baggrundstøjniveau i form af bølgebevægelser, hvilket vil være med til at sløre støjen fra havmøllerne. Fisk er i stand til at høre lyde fra vindmøller i adskillige kilometers afstand, men det er ikke ensbetydende med, at de ændre adfærd – eventuelt flygter. Tværtimod er der mange undersøgelser, der dokumentere en særlig stor forekomst af fisk omkring møllefundamenter Driften af havmølleparken generer vibrationer (partikelforskydning) og infralyd (lavfrekvent), men niveauet falder hurtigt med stigende afstand til havmølletårnet og er i en afstand på 7 meter faldet til et så lavt niveau, at en effekt på fisk vurderes som ubetydelig. Nogle fisk producerer lyde, der anvendes ved indbyrdes kommunikation i forbindelse med forsvar af territorium, formering m.v. Lyden antages dog ikke at kunne opfattes af andre individer i mere end nogle få meters afstand. Der kan derfor spekuleres i, om menneskeskabt støj kan maskere denne kommunikation og derved påvirke fiskene. Særligt overvejelserne om påvirkning af kommunikationen i forbindelse med gydning kan være relevant. Den eksisterende viden herom er imidlertid utilstrækkelig til at der kan konkluderes noget om en eventuel effekt af maskering. På ovennævnte baggrund er den samlede vurdering af betydningen af støjpåvirkningen af fisk fra vindmølledriften, at den er ubetydelig. 87 7.1.2 Elektromagnetiske felter omkring interne kabler Det forventes at der vil blive anvendt 33 kV AC-kabler til at forbinde møllerne internt i mølleparken. 60 kV kabler er dog under overvejelse. Som det er tilfældet med ACilandføringskablerne vil de interne kabler også generere et elektromagnetisk felt. Styrken heraf vil formodenlig være mindre, end det er tilfældet omkring de kabler, der normalt anvendes ved ilandføringen. Det er således vurderingen, at effekten heraf på fisk vil være ubetydelig. Grundlaget for vurderingen er beskrevet i afsnit 7.2. 7.1.3 ”Rev effekt” Ved etablering af møllefundamenterne erstattes den naturligt forekommende habitat med et introduceret hårdbundssubstrat i form af beton, stensætninger og stål. Fundamenterne og erosionsbeskyttelsen vil fungere som et såkaldt kunstigt rev. I de fleste danske havområder vil etablering af hårdbundsstrukturer fremstå som en ny habitattype, da langt størstedelen af havbunden i de danske marine områder består af sand og fint sediment (mudder) i forskellige blandingsforhold. I forundersøgelsesområdet for ”Vesterhav Syd” forholder det sig til dels anderledes, da der er relativ megen hård bund (grus) og områder med sten. Dog er der i den sydvestlige og nordøstlige del af området større områder med ren sand bund med varierende indhold af silt og grus. Det nye substrat i form af møllefundamenter vil hurtigt blive begroet med alger, med en dertil knyttet fauna af en lang række epibentiske invertebrater (dyr som lever på bunden). Det nye ”rev-område” som møllefundamenterne repræsenterer forventes hurtigt at tiltrække fiskearter, som har en præference for hård bund/sten som skjulested og fourageringsområde. Relevante arter her er eksempelvis arter af læbefiske, tangspræl, torsk m.v. Det er usikkert, om havmølleparken resulterer i øget biologisk produktion generelt i området, eller om effekten ”blot” er en koncentrering af fiskene og en anden artssammensætning omkring møllefundamenterne og en samtidig reduceret tæthed/produktion i de nærliggende områder. Effekten på fisk og fiskesamfund som følge af habitatændringer i ”Vesterhav Syd”, som følge af etablering af havmøllerne, vurderes at være lav, da der i forvejen forekommer hårdbundsarealer i området, der i udstrækning overstiger det introducerede areal betydeligt. Den samlede vurdering er således at effekten vil være ubetydelig. 7.2 Ilandføringskablerne Styrken af det magnetiske felt omkring nedgravede AC-søkabler fra bl.a. havmølleparker, ligger i intervallet 1-18µT, hvilket er betydeligt svagere end det naturlige magnetiske felt, som er i størrelsesordenen ca. 50µT (Energinet.dk, 2014). For AC-kablers magnetfelt gælder, at intensiteten svækkes hurtigt med stigende afstand fra kablet, således at det i en afstand af 10 meter vil være næsten elimineret, Figur 7-1. 88 Figur 7-1. Magnetfelter omkring søkabler i havmølleparkerne Rødsand A og Horns Rev A i sammenligning med Vesterhav Syd (33 kV og 60 kV kabler). Bemærk at Rødsand A (Nysted) og Horns Rev overlapper (Beregninger og kurve udarbejdede af Energinet.dk, 2014). Afstanden mellem de op til 6 kabler (33 kV), som det vil være nødvendigt at udlægge i forbindelse med en AC-løsning i Vesterhav Syd Havmøllepark, vil, i tilfælde af at de placeres i samme kabelkorridor, være 50-100 meter. Der vil således ikke være nogen interaktion mellem magnetfelterne fra kablerne. Omkring kablerne vil der ske en ændring i det magnetiske felt, som endvidere vil introducere et såkaldt induceret elektrisk felt (iE felt). Styrken af magnetfeltet på havbunden over de AC-kabler, der forventes anvendt i forbindelse med Vesterhav Syd Havmøllepark, vil være betydeligt svagere end over kablerne fra eksempelvis havmølleparkerne –, Rødsand og Horns Rev, Figur 7-1., der er beregnet til ca. 18 µT, Figur 7-1 og mindre end de 10-11μT, der er estimeret for Kriegers Flaks 220 kV kabel, og altså betydeligt svagere end det naturlige magnetiske felt. Intensiteten af AC-kablernes magnetfelt svækkes hurtigt med stigende afstand fra kablet, således at det i en afstand på 10 meter fra kablet forventes at være reduceret til kun ca. 0,1 µT, Figur 7-1. Skulle der blive anvendt 60 kV kabler i stedet for 33 kV kabler vil det elektromagnetiske felt stadig være signifikant mindre, og konklusioner omkring påvirkningen vil derfor være meget lig den for 33 kV kabler. Teoretisk vil AC-kablerne kunne have en effekt på specielt ålen og dens vandring - under antagelse af, at den europæiske ål (Anguilla anguilla) har samme følsomhed som den japanske ål (A. japonica). I praktisk vurderes det, at forholde sig noget anderledes, da nyere undersøgelser har vist, at en betydelig del af ålens vandring foregår nær vandoverfladen, og derfor langt over kablerne, og dermed uden for påvirkningen fra de elektromagnetiske felter (FeBEC, 2013a). Den overordnede vurdering er derfor, at nogle fisk langs kabelkorridoren i nogen udstrækning vil være i stand til at registrere et iE-felt og/eller et B-felt, men at effekten på de lokale fiskebestande eller vandrende fisk, herun- 89 der blankål, fra det elektromagnetiske felt sandsynligvis er meget beskeden, dels på grund af det lave niveau, og dels pga. den begrænsede rækkevidde af effektniveauer, som eventuelt ville kunne have en effekt på fisk. Samlet set er det derfor vurderingen, at etableringen af et elektromagnetisk felt omkring ilandføringskablerne fra Vesterhav Syd Havmøllepark, kun vil have en ubetydelig effekt på fiskebestandene i området. 90 8 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I AFVIKLINGSFASEN Havmølleparken forventes at have en levealder på 25-30 år, og 2 år inden da skal der udarbejdes og godkendes en afviklingsplan. De nærmere detaljer for, hvorledes afviklingen skal foregå, er således ikke besluttet, men det er dog sikkert, at selve havmøllerne skal fjernes. Kablerne bliver muligvis efterladt forudsat at de stadig er begravet i havbunden. Arbejdet hermed vil medføre støj, suspenderet sediment og forstyrrelse af havbunden, som potentielt vil kunne påvirke fiskesamfundene i området. 8.1 Havmølleparken Påvirkningerne fra nedbrydningsarbejdet vil i stor udstrækning kunne sammenlignes med de påvirkninger, der forventes i anlægsfasen. Fjernelse af mølletårne og fundamenter vil medføre støj fra anvendelsen af kraftigt undervandsværktøj. Ved anvendelse af undervandsværktøj bliver tidsrummet for påvirkningen på fiskesamfundet længere end, hvis strukturerne sprænges væk. Chokpåvirkningen fra undervandssprængninger vil påvirke fiskene i samme omfang som støj fra ramning af monopæle, med potentiel risiko for skader på fisk i nærområdet. Påvirkningen vil dog være af væsentlig kortere varighed (størrelsesorden få minutter) end påvirkningen i forbindelse med ramningen af monopæle, der forventes at tage op til 6 timer pr. fundament. Der er i projektbeskrivelsen givet mulighed for, at dele af erosionsbeskyttelsen kan blive efterladt i området, hvilket i givet fald vil betyde, at den såkaldte reveffekt vil kunne opretholdes med de deraf følgende positive konsekvenser for visse fiskebestande. Fundamenterne udgør imidlertid maksimalt 0,2% af mølleparkens samlede areal, hertil kommer at der i området i forvejen er store hårdbundsområder til dels med sten. Den relative betydning af møllefundamenterne som ”rev” er derfor ringe. Fjernes fundamenterne igen forventes den overordnede effekt på fiskesamfundene således at være ubetydelig. 8.2 Ilandføringskablerne En eventuel fjernelse af de nedgravede søkabler vil uvægerligt medføre en forøget koncentration af suspenderet materiale med efterfølgende sedimentation. Perioden med forhøjede koncentrationer vil være meget kortvarig, og under det niveau som er modelleret i forbindelse med udlægningen af kablet. Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig for fiskesamfundene. 91 9 KUMULATIVE EFFEKTER Effekten af flere menneskabte påvirkninger af det marine miljø inden for samme geografiske område kan medføre, at de samlet set har en større påvirkning end summen af de individuelle påvirkninger. Etableringen af havmølleparken ”Vesterhav Syd” skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige aktiviteter i området. Der er udlagt et område til sandindvinding imellem de 2 nordlige dele af forundersøgelsesområdet, hvor der som tidligere nævnt ikke kan bygges vindmøller, Figur 5-27. Tilladelsen udløber den 30. marts 2014 (Miljøministeriet, 2004), men Kystdirektoratet har i februar 2014 ansøgt om en fornyet indvindingstilladelse gældende for 10 år og en mængde på 13.637.000 m². I forbindelse med Kystdirektoratets ansøgning om forlængelse og udvidelse af den gældende råstofindvindingstilladelse er der udarbejdet en VVM-Redegørelse (Orbicon A/S, 2014). Heri konkluderes, at gennemførelsen af råstofindvindingen kun vil have en mindre effekt på fisk i området. VVM`en omfatter imidlertid ikke den miljømæssige effekt af anvendelsen af det indvundne sand. De store mængder sand anvendes udelukkende til kystsikring ved udpumpningen/deponering i kystzonen, hvilket uundgåeligt vil medføre et forhøjet indhold af suspenderet havbundsmateriale langs den jyske vestkyst. Af indlysende grunde medfører kystsikringen desuden også en meget betydelig sedimentation. Langs hele den jyske vestkyst, herunder langs Holmsland Klit øst for mølleområdet, gennemføres årligt store kystbeskyttelsesarbejder, hvor store mængder sand (størrelsesordenen flere 100.000`er m³) årligt deponeres (pumpes eller klappes) i kystzonen. Der er påvist en negativ effekt heraf på forekomsten af rødspætter og isinger ud for Fjaltring/Harboøre Tange, (Støttrup et al., 2006). Umiddelbart syd for forundersøgelsesområdet er der udlagt et såkaldt reservationsområde for sandindvinding. I det omfang denne indvinding effektueres, vil effekten på fisk være som beskrevet ovenfor. Den kombinerede effekt af råstofindvindingen, kystfodringen og anlægsaktiviteterne i mølleparken i form af en forøget mængde suspenderet sediment og en øget sedimentation kan teoretisk set forstærke de negative effekter på fisk heraf. Det skal dog understreges, at etableringen af mølleparken udgør en påvirkning, der mht. sedimentspredning og habitatændringer er af en helt anden, og mindre størrelsesorden end sandindvindingen og kystfodringen. Som minimum omfatter sandindvindingen en mængde havbundsmateriale der totalt er mere end 100 gange større end den mængde, der skal afgraves/håndteres i forbindelse med etableringen af havmølleparken, og som efterfølgende skal pumpes ud/deponeres i kystzonen. Det skal dog understreges, at påvirkningen i forbindelse med havmølleparkens opbygning maksimalt vil strække sig over 2 år mens råstofindvindingen vil foregår i op til 10 år. Set i forhold til de meget mindre mængder af 92 sediment som nærværende projekt skal håndtere, forventes ingen målbar kumulativ effekt. Ud for Thorsminde/Nissum Fjord nord for forundersøgelsesområdet er der udlagt et Natura 2000-område (Miljøministeriet, 2013b), Figur 5-27. Området er udpeget for at beskyttet naturtype nr. 1110: ”Sandbanke med lavvandet vedvarende dække af havvand”. Der er ikke gennemført nogen form for biologiske undersøgelser af naturtypen og området indgår ikke i det nationale overvågningsprogram. Der forventes ikke nogen påvirkning heraf som følge af etableringen af ”Vesterhav Syd” Der er kun foretaget få målinger af undervandsstøj i forbindelse med slæbesugning. Disse målinger viser, at støjen er kontinuerlig og lavfrekvent med størst styrke under 1000 Hz. Støjen ved råstofindvinding er lavere end støjen fra seismiske undersøgelser og nedramning af fundamenter til havmøller, men højere end støjen fra almindelig skibsfart og havmøller i drift, (DHI, 2010). I anlægsfasen vurderes støj i forbindelse med ramning af fundamenter at være så meget højere at ”sugestøjen” vil ”drukne” og ikke kunne registreres af fiskene. I driftsfasen vurderes ”sugestøjen” at være højere end støj fra møllerne, men den samlede lydstyrke fra begge aktiviteter er så beskeden, at effekten på fisk vil være ubetydelig. Der forventes derfor ingen kumulativ effekt heraf. Foruden den kystnære havmøllepark ”Vesterhav Syd” er der planlagt en tilsvarende kystnær havmøllepark nord herfor (”Vesterhav Nord”). Ved en samtidig etablering af de to parker vurderes støj ikke at give anledning til en kumulativ effekt, da de kortlagte områder, med værdier over 183 dB SELakk fra de to områder ikke overlapper. Sedimentspild fra etablering af selve de to møllerparker, er så lokale at der ikke kan forekomme nogen kumulativ effekt. Sedimentspild og sedimentation fra kabelarbejderne strækker sig fra ”Vesterhav Syd” og 50 km imod nord. Her er der kystnært overlap med sedimenter fra Vesterhav Nord Havmølleparken. Det forventes dog, at niveauerne stadig vil ligge indenfor den naturlige variation, og at der derfor ikke kan forventes en kumulativ effekt. Den kumulative effekt ved samtidig etablering af de to parker vurderes at være ubetydelig. 93 10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Det er vurderingen, at projektet kun vil have en ubetydelig – eller slet ingen effekt på fiskebestandene, når der ses bort fra kortvarige effekter i anlægsfasen af mindre betydning. På denne baggrund er det ikke fundet nødvendigt at foreslå foranstaltninger, som vil kunne reducere projektets effekt på fiskebestandene. 94 11 OVERVÅGNING I forbindelse med etablering og drift af en havmøllepark vil der ske mindre ændringer af habitatet og der vil forekomme forstyrrende aktiviteter af mindre omfang. Disse påvirkninger er imidlertid så perifere, at det vil være særdeles vanskeligt eller umuligt at registrere dem. Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt med et overvågningsprogram. 95 12 EVENTUELLE MANGLENDE OPLYSNINGER Det faglige grundlag for vurderingerne af betydning af elektromagnetisme, støj og suspenderet sediment for fisk er mangelfuldt. Der savnes især effektstudier, der kan belyse adfærdsmæssige ændringer hos fisk in situ, som udsættes for de nævnte miljøpåvirkninger. 96 13 SAMMENFATTENDE VURDERING Vurderingen af havmølleprojektets påvirkning af fiskebestandene i området er sammenfattet i Tabel 13-1 og Tabel 13-2. Som det fremgår, forventes der ikke effekter af et omfang, som vil kræve at der iværksættes afværgeforanstaltninger. Tabel 13-1. Sammenfattende tabel over effekt på fisk som følge af anlæg, drift og afvikling af Vesterhav Syd Havmøllepark. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Støj Anlæg Lav Mindre Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Suspenderet Anlæg Lav Ubetydelig Sediment Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Elektromagnetisme* Sedimentation Habitatændringer *EMF fra kabler internt i havmølleparken. Tabel 13-2: S Sammenfattende tabel over effekt på fisk som følge af interne kabler og ilandføringskablerne fra Vesterhav Syd Havmøllepark. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Støj Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Suspenderet Anlæg Middel Mindre Sediment Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Elektromagnetisme Sedimentation 97 Efter som effekten af opbygning og drift af havmølleparken vurderes til kun at ville have en ubetydelig eller ingen effekt på fiskebestandene i området – når der ses bort fra en kortvarig og mindre effekt som følge af støj i anlægsperioden (hvis der vælges monopælfundamenter), vil fiskebestandenes tilstand og udvikling være den samme med eller uden havmølleparken. 98 14 REFERENCER Griffini et al., F. (2009). Impacts of Suspended Sediments on Fertilization, Embryonic Development, and Early Larval Life Stages of the Pacific Herring, Clupea pallasi. Bodega Marine Laboratory University of California Davis, Davis CA, 95616: A Report to the U.S. Army Corps of Engineers and the Long-Term Management Strategy Environmental Windows Science Work Group. Amara et al., R. (2004). Growth, feeding and distribution of the solenette Buglossidium luteum with particular reference to its habitat preference. Journal of Sea Research, s. (51 (3-4); 211-217. Appelberg et al, M. (2005). Øresundsforbindelsens inverkan paa fisk och fiske.Underlagsrapport 1992-2005. Fiskeriverket. Belanger, A., & Higgs, D. (2004 ). Hearing and the round goby: Understanding the auditory system of the round goby (Neogobius melanostomus). Journal of the Acoustical Society of America. Vol. 117, no. 4, pt. 2, s. 2467. Bingöl et al., F. O. (2014). Wind farm layouts for Vesterhav Syd. DTU Wind Energy Report-1-023 (EN). Bone et al. (1995). Biology of fish . Second edition. Blackie Academic & Professional. Carlson et al., T. H. (2007). MEMORANDUM - Update on recommendations for Revised Interim Sound Exposure Criteria for Fish during Pile Driving Activities. Department of Transportation (California and Wasington). Chapman, C. (1973). Filed studies of hearing teleost fish. Helgolander wiss. Meeresunters, 24, s. 371-390. CMACS. (2002). Burbo Offshore Wind Farm EIA impact assessment – Technical report, Marine ecology. Center for Marine & Coastal Studies ERC University of Liverpool. COWI. (2014). Vesterhav Nord offshore windfarm, Sediments and water quality Background report for EIA-study (prelimirary draft). Energinet.dk. Danish Energy Agency. (2013). Danish Offshore Wind - Key Environmental Issues - A Follow-up. Teh Environmental group: The Danish Energy Agency, The Danish Nature Agency , DONG Energy and Vattenfall. de Groot, S. (1980). The consequences of marine gravel extraction on the spawning of herring, Clupea harengus Linné. . Journal of Fish Biology, vol. 16, , s. 605-611. DHI. (2000). VVM redegørelse for planlagte sandindvindingsområder på Vestkysten. Lemvig: Kystinspektoratet. DHI. (2010). Miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer. København: By- og landskabsstyrelsen. DMU. (01. 11 2007). http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaerfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/gpdata2.asp?ID=12. Hentede 18. 08 2014 fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur. DONG. (2006). Horns Rev 2 Havmøllepark Vurdering af Virkningen på Miljøet VVM_redegørelse. DONG energy. 99 Energinet.dk. (2014). www.Energinet.dk. Hentede 20. 08 2014 fra Jordens magnetfelter: http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Magnetfelter/Kort-om-magnetfelterog-elektriske-felter/Sider/Jordens-magnetfelter.aspx Energinet.dk. (2015). Technical Project Description for Offshore Wind Farms (200MW). Offshore Wind Farms at Vesterhav Nord, Vesterhav Syd, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet and Bornholm. Appendix 1: Vesterhav Syd Offshore Wind Farm - Technical description, Offshore. Engell-Sørensen, K., & Skyt, P. (2002a). Evaluation of the effect of noise from off-shore pile driving to marine fish. Engell-Sørensen, K., & Skyt, P. (2002b). Evaluation of the Effect of Sediment Spill from Offshore Wind Farm Construction on Marine Fish. Report commissioned by SEAS Distribution A.m.b.A, pp. 1-21. FeBEC. (2013). Fish Ecology in Fehmarnbelt. Baseline Report. Fehmarn A/S. FeBEC. (2013a). Fish Ecology in Fehmarnbelt. Baseline Report. Fehmarn A/S. FeBEC. (2013b). Fish Ecology in Fehmarnbelt. Environmental Impact assessment Report. . FehmarnBelt A/S. Gill et al., A. (2012). Potential interactions between diadromous fishes of U.K.conservation importance and the electromagnetic fields and subsea noise from marine renewable energy developments. Journal of fish biology, 81, 664– 695. Gill, A., & Bartlett, M. (2010). Literature review on the potential effects of electromagnetic fields and subsea noise from marine renewable energy developments on Atlantic salmon, sea trout and European eel. . Scottish Natural Heritage, Commissioned Report No.401. Hansson, S. (1995). En litteraturgenomgång av effekter på fisk av muddring och tippning, samt erfarenheter från ett provfiske inför Stålverk 80. Tema Nord, no. 513, , 7384. Hvidt et al., C. (2004). Fish along the cable trace Nysed Offshore Wind Farms - final report. Dong Energy A/S. Jensen et al., H. K. (2003). Sandeels and Clams (Spisula sp.) in the wind turbine park at Horns Reef. DFU (DTU-AQUA): TechWise. Jensen, H. (2001). Settlement dynamics in the lesser sandeel Ammodytes marinus in the North Sea. Aberdeen: University of Aberdeen, Scotland. Jensen., C. A. (1996). European artificial reef research. Proceedings of the 1st EARRN conference, Ancona, Italy, March 1(Santos, M.N., Monteiro, C.C., Lassèrre, G. (1996). Finfish attraction and fisheries enhancement on artificial reefs: a review). Ancona, Italy: EARRN. Jerkø at al., H. T. (1989). 1989. Hearing in the eel (Anguilla an-guilla). Journal of comparative Physiology A, vol. 165, s. 455-459. Johnson, D., & Wildish, D. (1982). Effect of suspended sediment on feeding by larval herring(Clupes haregnus harengus L.) . Bulletin of environmental Contermination and Toxicology, Vol. 29., s. 261-267. 100 Kastelein et al., R. A. (2008). Startle response of captive North Sea fish species to underwater tones between 0,1-64 kHz. Environmental Research, 65, s. 369-377. Krog, C. (2006a). Nye fisk i danske farvande - Kan fiskernes observationer dokumentere ændringer i fiskebestandenes sammensætning ? WWF Verdensnaturfonden. Krog, C. (2014). Upublicererede data fra indsamling af fiskeprøver fra fiskeri med rejebomtrawl i Nordsøen. Atlas-projektet – www.fiskeatlas.ku.dk. Krog, C., & Klaustrup, M. (2015). Fisk og fiskesamfund - Forundersøgelse og udarbejdelse af VVM-redegørelse for Vesterhav Nord Kystnære Havvindmøllepark. Erritsø: Energinet.dk. Krog., C. (2006b). Afdækning af klimarelaterede ændringer i det marine miljø med særlig henblik på fiskebestande. WWF Danmark. MariLim. (2015). Vesterhav Syd Offshore Wind Farm: Baseline investigations and EIA benthic flora, fauna and habitats. Energinet.dk. Merck, T., & Nordheim, H. V. (2000). Technische Eingriffe in marine Lebensräume. BFNSkripten 29. Bundesamt für Naturschutz, 163-168. Merck, T., & Wasserthal, R. (2009). Assessment of the environmental impacts of cables., publication n0. 437. OSPAR: Commission Beodiversity series. Messieh, S. (1981). Possible impact of sediment from dredging and spil disposal on the Miramichi Bay herring fishery. Canadian Technical Report of Fishery and Aquatic Science, vol. 1008, s. 1-37. Mikaelsen, A. M. (2015). Støj - Forundersøgelse og udarbejdelse af VVM-redegørelse for Vesterhav Syd Kystnære Havvindmøllepark. Energinet.dk: Energinet.dk. Miljøministeriet. (2004). Tilladelse til indvinding af råstoffer i Nordsøen, Område 578-AA Husby Klit. København: Miljøministeriet . Miljøministeriet. (2013a). Natura 2000 basisanalyse. Sandbanker ud for Thorsminde. Natura 2000-område 220. Miljøministeriet. (2013b). Natura 2000 basisanalyse. Sandbanker ud for Thyborøn. Natura 2000-område nr. 219. Moore, P. G. (1991). Inorganic particulate suspensions in the sea and their effects on marine animals. Oceanogr. Mar. Biol. Ann. , s. Rev., 15: 225-363. Mueller-Blenkle et al., C. M. (2010). Pile-driving sound affects the behaviour of marine fish. COWRIE Ref: Fish 06-08, Technical Report 31st March 2010. Muus et al., B. S. (1978). Danmarks Dyreverden. Rosenkilde og Bagger. Muus, et al., B. (1998). Havfisk og Fiskeri. København: Gads Forlag. Newcombe, C. P., & Jensen, J. T. (1996). Channel suspended sediment and fisheries: A synthesis for quantitative Assesment of Risk and impact. North American Journal Of Fisheries Management, s. vol. 16,4, 693-727. Newcombe, C., & MacDonald, D. (1991). Effects of suspended sediments on aquatic ecosystems. North American Journal of Fisheries Management, vol. 11, s. 72-82. Nishi, T., & Kawamura, G. (2005). Anguilla japonica is already magnetosensitive at the glass eel phase. Journal of Fish Biology, s. Vol. 67 issie 5., pp. 1213-1224. Orbicon A/S. (2014). VVM Redegørelse for indvinding af sand til kystfodring. Ansøgningsområde 578-AA Husby Klit. Rekvirent: Kystinspektoratet. 101 Plachta, C., & Popper, A. (2003). Evasive responses of American shad (Alosa sapidissima) to ultrasonic stimuli. Acoustics Research Letters Online, s. 25-30. Popper, A., & Hastings, M. (2009). The effect of human-generated soud on fish. Integrativ Zoology, s. 4; 43-52. Popper, et al., A. (2003). Sound Detection Mechanisms and Capabilities ofTeleost Fishes. In: Collin, S.P. and Marshall, N.J. (eds.). Sensory Processing in Aquatic Environments. New York, 3-38.: Springer Verlag. Sand et al., O. (1999). Deflection of migrating silver eels (Anguilla anguilla) by infrasound. Proceedings from 1999 American Fisheries Society Annual Meeting. Integrating Fisheries Principles from Mountain to Marine Habitats. Charlotte, North Carolina. Simmons et al. (2004). Ocean of Noise. A Whale and dolphin. Conservation Society science report. Støttrup et al., J. D. (2006). Kystfodring og kystøkologi - Evaluering af revlefodring ud for Fjaltring. Charlottenlund: DTU-Aqua DFU-rapport nr.: 171-07. The Danish Energy Agency. (2013). Key Environmental Issues – a Follow-up. . Danish Offshore Wind: The Environmental Group: The Danish Nature Agency, DONG Energy and Vattenfall.de. Thomsen, et al. (2006). Effects of offshore wind farm noise on marine mammals and fish. Hamburg: biola, Hamburg, Germany on behalf of COWRIE Ltd. Tricas, T., & Gill, A. (2011). Effects of EMFs from Undersea Power Cables on Elasmobranchs and other marine species. s.l. OCS Study BOEMRE 2011-09. Camarillo, CA: : U.S. Dept. of the Interior, Bureau of Ocean Energy Management, Regulation, and Enforcement, Pacific OCS Region. Van der Ver et al., H. B. (Vol. 73 1991). Population dynamics of an initertidal 0-group flounder Platichthys flesus population in the western Dutch Wadden Sea. Marine Ecology Progress Series, s. 141.148. Vella et al., G. R. (2001). Assessement of the effects of Noise and vibrations from offshore wind farms on Marine Wildlife. Wahlberg, M., & Westerberg, H. (2005). Hearing in fish and their reactions to sound from offshore wind farns. Marine Ecology Progress Series, vol. 288, s. 295-309. Warnar, H. B., Vinter, M., Egekvist, J., Sparvohn, C. K., Dolmer, P., Munk, P., et al. (2012). Fiskebestandenes struktur Fagligt bag-grundsnotat til den danske implementering af EU’s Havstrategidirektiv. DTU Aqua-rapport nr. 254. Westerberg et al, H. R. (1996). Effects of suspended sediment on cod eeg and larvae and the behaviour af adult herring and cod. ICES Marine Environmental Quality Commitee, CM. Westerberg et al., L. I. (2007). Silver eel migration behavior in the Baltic. ICES Journal of Marine Science, s. Vol. 64, 1457-1462. Westerberg, H., & Lagenfelt, I. (2008). Sub-sea power cables and the migration behaviour of the European eel. Fisheries Management and Ecology 15, pp. 369375. Whitehead et al., P. J.–L.-C. (1984). Fishes of the North-eastern Atlantic and the Mediterranean. Unesco. 102 Worsøe et al., L. (2002). (2002). Gyde- og opvækstpladser for kommercielle. Wright et al., P. J. (2000). The influence of sediment type on the distribu-tion of the lesser sandeel, Ammodytes marinus. Journal of Sea Research, s. 44; 243-256. www.fiskeatlas.ku.dk. (2014). www.fiskeatlas.ku.dk. Hentede 23. 07 2014 fra Fiske Atlas, Statens Naturhistoriske Museum. 103 15 BILAG Bilag 1. Histogrammer til udvælgelse af hastighedsintervaller under fiskeri. 104
© Copyright 2024