INDLAND 19.07.2015 KL. 06:00 Havvindmøllepark i stærk modvind på vestkysten Vindmøller: Sommerhusejere protesterer mod planer om kystnære havmøller ved Holmsland Klit og får opbakning af Akademirådet. De tre grundejerforeningsformænd fra Holmsland Klit, (fra venstre) Thue Amstrup-Jørgensen, Geert Sønderskov Andersen og Preben Greibe, undrer sig over, at Ringkøbing-Skjern Kommune har accepteret placeringen af havvindmølleparken. Foto: Mathias Svold Der er massiv kritik af at etablere en kystnær havvindmøllepark kun 4 km fra den flotte kyststrækning ved Holmsland Klit mellem Søndervig og Hvide Sande på den jyske vestkyst. Sommerhusejere i området mener, at det vil spolere naturen og virke ødelæggende for turismen i området, og de bliver bakket op af Akademirådet, der hører under Kulturministeriet og er statens rådgiver om æstetiske forhold inden for kultur og landskab. Akademirådet påpeger ovenikøbet i sit høringssvar, at Vesterhav Syd Havmøllepark – som den hedder – kan blive et gigantisk selvmål for lokalområdet: »Den oplevelsesmæssige værdi af både klitlandskab, kystlinje og horisont vil forringes så betragtelig gennem denne placering af havvindmøllerne, at de nuværende satsninger på naturturisme og oplevelseslandskaber vil blive påvirket med fare for yderligere økonomisk marginalisering af Vestkysten som udkantsområde,« hedder det blandt andet i indsigelsen. En af de mest unikke kyststrækninger bliver ændret til et industrilandskab. Thue Amstrup-Jørgensen, grundejerforeningsformand »Man tager kun økonomiske hensyn, og vi reagerer, fordi det er alt for voldsomt og for tæt på kysten. Der er altså også noget, der hedder landskabskvalitet, og vi ønsker ikke, at man smadrer en unik kyststrækning,« siger Akademirådets formand, Johnny Svendborg. Energistyrelsen har udpeget seks forskellige områder til kystnære havmølleparker, som alle har fået grønt lys fra de lokale borgmestre og fra et bredt flertal i Folketinget, der står bag energiforliget i 2012. Et udbud til næste forår vil afgøre, hvilke havmølleparker der bliver realiseret. Ud fra målsætningen om en produktion på 350 MW bliver der formentlig højst tale om halvdelen af de udpegede områder, som ligger i afstanden 4-8 km fra kysten. Ødelægger naturen Ifølge sommerhusejerne på Holmsland Klit vil en havmøllepark så tæt på være ødelæggende for naturen og horisonten mod vest. »En af de mest unikke kyststrækninger herhjemme bliver ændret til et industrilandskab, hvis havmølleparken bliver til noget,« siger formanden for sammenslutningen af 20 sommerhusgrundejerforeninger i området, Thue Amstrup-Jørgensen, der undrer sig over, at Ringkøbing-Skjern Kommune overhovedet har accepteret placeringen: »Ville man f.eks. acceptere en vindmøllepark ud for Skagen, Grenen, Råbjerg Mile eller måske Tisvildeleje?« spørger han. Stop for investeringer Områdets største campingplads, Nr. Lyngvig Camping med 100.000 årlige overnatninger, har også protesteret mod planerne om kystnære vindmøller og har allerede iværksat et investeringsstop i campingpladsen, indtil det er afklaret, om der kommer en vindmøllepark. Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester, Iver Enevoldsen (V), har en ambition om at gøre kommunen til landets mest grønne kommune, og han ser meget gerne, at Vesterhav Syd Havmøllepark bliver en realitet. »Vi ser det som en erhvervsmæssig udviklingsmulighed for Ringkøbing-Skjern Kommune, fordi det vil skabe flere arbejdspladser. Det har der i byrådet været bred politisk enighed om. På land må man som borger acceptere afstande på fire gange møllehøjden – det vil sige 600 meter for en mølle på 150 meter. Her er vi oppe på 4-6 km, og det kan vi altså godt leve med,« siger borgmesteren. De kystnære havmølleparker er kommet i spil efter flere års ballade på landjorden, når naboer protesterede mod kæmpestore vindmøller. Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, peger på, at det er for at få de store vindmøller længere væk fra naboerne: Indblik 19.07.2015 Alarm: Vindmøllerne er en katastrofe Ved et af Danmarks mest naturskønne områder er der udsigt til store havvindmøller kun få km ude, og det er en katastrofe, siger sommerhusejerne. »Havvindmølleparkerne langt ude på havet er meget dyre, og det handler også om at holde strømprisen nede. Derfor har vi forsøgt at lave en mellemting mellem de meget dyre havvindmølleparker og møller på land,« siger han. Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, har stor forståelse for de protesterende grundejere, men konstaterer, at placeringerne også er godkendt af de lokale borgmestre. »Kritikken bør give os anledning til en anden procedure fremover, hvor andre end byrådspolitikere kan blive inddraget i processen på et tidligere tidspunkt,« siger han. Store vindmøller i horisonten INDLAND 19.07.2015 kl. 06:00 Konflikt: Alle er enige om, at Holmsland Klit og Vesterhavet mellem Søndervig og Hvide Sande er noget helt særligt. Men nu er der udsigt til store havvindmøller kun fire kilometer ude, og det er en katastrofe, siger sommerhusejerne. Ved stranden ved Hvide Sande står allerede tre store vindmøller på 140 meter. Men de er ikke noget problem, siger sommerhusejerne. Fotos: Mathias Svold Maagaard AA Vi ønsker ikke at smadre en unik kystlinje, og vi synes, at det er alt for voldsomt og for tæt på kysten. Johnny Svendborg formand for Akademirådet. AXEL PIHL-ANDERSEN Vi traver gennem lyng og marehalm og kigger ud over det fantastiske klitlandskab ved Holmsland Klit: Oppe fra toppen af klitten er der mod øst udsigt til sommerhusenes sorte tagpap-tage, dannebrogsflag på korte flagstænger og Ringkøbing Fjord – og lige nede foran os vælter det brusende vesterhav ind mod den brede strand, hvor enkelte sammenkrøllede turister med håndklæder omkring sig stædigt forsøger at holde på varmen i den hårde vestenvind. Det er jo sommer, men alt er ikke lutter idyl i et af landets mest populære ferieområder, som i disse dage er proppet med turister, der vil opleve Vesterhavet. Otte-ni kilometer mod syd kan vi tydeligt se de tre 140 meter høje vindmøller ved stranden ved Hvide Sande og det berømte Lyngvig Fyr lidt tættere på. Møllerne illustrerer udfordringen og rædselsbilledet for de lokale grundejere: en havvindmøllepark, der kan være en realitet om fem år. »Hvis vi får en vindmøllepark her med over 200 meter høje møller kun fire kilometer ude, kan du måske forestille dig, hvordan horisonten kommer til at se ud? En af de mest unikke kyststrækninger herhjemme bliver i stedet ændret til et industrilandskab,« siger Thue Amstrup-Jørgensen, der er formand for Sammenslutningen af Sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit og repræsenterer 2500 grundejere i området mellem Søndervig og Hvide Sande. Thue Amstrup-Jørgensen er sekunderet af to andre formænd for nogle af de 20 grundejerforeninger i sammenslutningen. Geert Sønderskov Andersen og Preben Greibe, som fotografen dirigerer rundt med i klitterne. »Det er ikke bare synd, men helt uforståeligt, hvis man ødelægger denne kyststrækning. Vi har ikke noget imod grøn energi, men det skal være i respekt for naturen og de mennesker, der opholder sig i området,« siger Geert Sønderskov, der ligesom de andre slet ikke forstår, at området ud for Holmsland Klit overhovedet er kommet i spil til en havvindmøllepark. »Andre kommuner, som også har store naturinteresser, som Holstebro, Jammerbugt og Varde Kommune, har pænt takket nej. Men mærkeligt nok ikke Ringkøbing-Skjern Kommune,« siger han. Don Quixote Ligesom den spanske ridder Don Quixote kæmper de tre formænd mod vindmøller, men vi taler om imaginære havvindmøller, der endnu ikke er stillet op. Det kan dog meget let blive en realitet, for Vesterhav Syd Havmøllepark er et af seks områder, der er valgt ud som en potentiel kommende kystnær havvindmøllepark. Det er partierne bag energiforliget i 2012 – alle på nær Liberal Alliance og Alternativet – der blev enige om rammerne for kystnære havvindmøller, der må komme ind i en afstand på kun fire kilometer fra kysten. I første omgang kunne møllerne ligge mellem 4 og 20 kilometer fra kysten, men senere blev afstanden reduceret til mellem fire og otte kilometer fra kysten. Screeningen gav otte områder, der senere blev reduceret til seks områder, som fik kommunal opbakning. De tre grundejerforeningsformænd forsøger af al magt at forhindre, at de får store havvindmøller i Vesterhavets horisont. Fra venstre er det Geert Sønderskov Andersen, Thue Amstrup-Jørgensen og Preben Greibe. Oprindeligt skulle de kommende havmølleparker kunne præstere 450 MW, men dette blev ved sidste års vækstaftale reduceret til 350 MW. Tre af de udpegede områder – herunder Vesterhav Syd Havmøllepark – er hver vurderet til at kunne levere 200 MW, mens Sejerø og Smålandshavet hver er vurderet til 100 MW og Bornholm til 50 MW. Det betyder ifølge fuldmægtig Therese Kofoed Jensen fra Energistyrelsen, at der formentlig kun er brug for to-tre kystnære havmølleparker. Russisk roulette Men hvem, det bliver, er op til et udbud i foråret 2016. Derfor er det uden for politikernes og embedsmændenes rækkevidde at prioritere, hvilke af de seks områder der bliver udvalgt. Det er op til vinderne af udbuddet, ligesom disse også bestemmer, om det skal være 3 MW-møller på 130-140 meter i højden eller kæmpestore 8-10 MW møller på over 200 meter i højden. Hvis det f.eks. bliver møller på 130-140 meter, skal der ca. 65 møller til at skabe 200 MW. »Det er næsten en form for russisk roulette for os,« mener Preben Greibe, der er klar til at sælge sit sommerhus, hvis vindmøllerne kommer op. »Jeg skal ikke have sommerhus her, hvis møllerne bliver til noget,« siger han. Nu skal Naturstyrelsen og Energistyrelsen vurdere de indsigelser, der er kommet i forhold til VVMredegørelserne, hvor høringsfristen netop er overstået for Vesterhav Syd Havmøllepark. Det er først og fremmest sommerhusejerne på Holmsland Klit, der er gået til modstand mod en havmøllepark, men der er også kritik fra Akademirådet og Danmarks Naturfredningsforening. Og her er kritikken massiv. Ikke bare fra sommerhusejerne, men også fra beboerforeninger, lokale, områdets største campingplads, Nørre Lyngvig Camping – og sidst, men ikke mindst, fra Akademirådet under Kulturministeriet, der rådgiver staten om æstetiske forhold inden for kultur og landskab. Massiv kritik Akademirådets landskabsudvalg mener simpelthen, at Vesterhav Syd Havmøllepark skal droppes, fordi møllerne er placeret alt for tæt på land og »vil betyde en massiv påvirkning af en 15 kilometer lang og meget værdifuld kystlinje,« som det bl.a. hedder i deres indsigelse. »Vi ønsker ikke at smadre en unik kystlinje, og vi synes, at det er alt for voldsomt og for tæt på kysten,« siger Akademirådets formand Johnny Svendborg. Samtidig peger han på, at der i projektet bliver taget for store økonomiske hensyn på bekostning af naturen, og at baggrundsundersøgelserne rummer store mangler, når det gælder de såkaldte socioøkonomiske effekter: det vil sige negativ påvirkning af turisterhvervet og f.eks. ejendomstab på sommerhuse. »Havet og udsigten til horisonten tilhører os alle. Den udgør en umistelig kvalitet, som repræsenterer vores eneste uforandrede urtidsarv. Havets horisont bør derfor ikke privatiseres gennem særlige interesser,« siger han. Det er sommerhusejerne helt enige i. De lægger ikke skjul på, at de har en økonomisk interesse i, at deres sommerhuses værdi ikke bliver forringet på grund af havvindmøller, men naturen er det afgørende, siger de. En visualisering fra området fem-seks hundrede meter fra kysten viser, at 200 meter høje vindmøller også kan ses herfra. Tilbage i Thue Amstrup-Jørgensens 98 kvadratmeter store sortmalede sommerhus 500-600 meter fra kysten fremlægger de tre formænd både deres egne og andres indsigelser og protester mod havmølleparken. For det første mener de slet ikke, at de er blevet hørt i den indledende fase, hvor kommunen og borgmester Iver Enevoldsen (V) ikke har noteret, at de var stærke modstandere af vindmøller tæt på land. Kommunen har blot meldt tilbage til Energistyrelsen, at der var lokal opbakning, og det har vist sig at være lidt af en overdrivelse. De mener også, at der mangler vurdering af alternativer til den foreslåede placering tæt på kysten. Hvad vil det f.eks. koste mere, hvis man flytter vindmøller helt ud til 20 kilometer fra kysten? Eller udbygger den eksisterende vindmøllepark ved Horns Rev, der ligger ca. 20 kilometer fra land. Den visuelle påvirkning af klitlandskabet og horisonten bliver der slet ikke taget hensyn til, siger grundejerne. De peger på, at den i øvrigt meget kritiserede VVM-redegørelse oven i købet selv beskriver den markante påvirkning af et landskab, der ifølge VVM-rapportens egne ord har landskabsmæssige værdier af »både national/regional og lokal interesse.« Rapporten beskriver bl.a., at »de bærende karaktertræk i klitlandskabet« ikke er forenelige med store tekniske anlæg, og at havmøllernes kystnære placering vil være meget dominerende og have en »forstyrrende effekt« på det rå, vilde og uforstyrrede kystlandskab. Endelig er der de socioøkonomiske effekter, som, grundejerne mener, enten er mangelfuldt eller direkte forkert fremstillet i VVM-rapporten. Eksempelvis når det gælder ejendomspriser. Campingplads stopper for investeringer »De henviser til ejendomsmæglere, der baserer deres vurdering på påvirkning fra vindmøllerne på Horns Rev, men de ligger jo 15-20 kilometer ude og er i øvrigt lavere, så det giver slet ingen mening. Og når det gælder turismen, mener de, at det bliver en neutral påvirkning. Her vil vi blot pege på vores største campingplads med 100.000 årlige overnatninger, der er meget kritisk og allerede nu har taget konsekvensen og undladt nyinvesteringer, indtil de ved, om der kommer en vindmøllepark,« siger Thue AmstrupJørgensen og henviser til indsigelsen fra campingpladsen. Her står der blandt andet: »Nr. Lyngvig Camping har allerede nu – desværre – fundet det nødvendigt at træffe beslutning om at indstille enhver investering i produktudvikling i campingpladsen, indtil der er truffet beslutning om, hvorvidt Vesterhav Syd Havmøllepark tillades opført eller ej.« Preben Greibe supplerer: »Tyskerne kommer altså på grund af uspoleret natur og klitter, og så er det synd og skam at plastre kysten til med store vindmøller. Det hænger heller ikke sammen med kommunens egen planstrategi om ”Naturens rige”.« Både grundejerne og andre indsigelser peger på, at den visuelle påvirkning af horisonten ikke kun gælder i dagtimerne, men også skumringen og efter mørkets frembrud, hvor den lovpligtige lysafmærkning med lysblink i toppen vil være en konstant forstyrrelse af et ellers roligt og harmonisk landskab. »Hvordan forestiller man sig lige, at vi og turisterne skal kunne nyde de ellers så flotte solnedgange med snesevis af møller i horisonten?« spørger Geert Sønderskov Andersen. Hvorfor så kystnært? Men hvorfor vil Energistyrelsen og politikerne placere vindmøller så tæt på kysten? Nu har der i årevis været bøvl med at placere store vindmøller på landjorden, og alle var mere eller mindre enige om, at møllerne skulle ud på havet. Måske bare ikke, hvor langt de skulle ud. Ifølge Therese Kofoed Jensen fra Energistyrelsen er det økonomiske hensyn, der gør, at man har valgt at etablere kystnære havmølleparker. Kortere kabel-forbindelser, transformer-stationer, der kan ligge på landjorden, nogle gange lavere havdybde og kortere sejltur i forhold til service sætter priserne ned, lyder det fra Energistyrelsen, som tidligere har vurderet, at prisbesparelsen vil være omkring 10 procent i forhold til havvindmølleparker langt ude på havet. Samtidig peger man i Energistyrelsen på, at de seks udpegede områder er godkendt af et endog meget bredt politisk flertal i Folketinget og accepteret af de lokale borgmestre. »Omkostningerne ved at flytte længere ud er minimale,« mener Thue Amstrup-Jørgensen og henviser til, at tyske udbud har placeret havvindmølleparker helt op til 90 kilometer fra kysten. »Vi blev stillet i udsigt, at det kunne være op til 20 kilometer, men nu taler vi om fire kilometer, og så er det jo en helt anden snak.« Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester, Iver Enevoldsen (V), afviser, at han spiller hasard med naturen. »Vi ser det som en erhvervsudviklingsmulighed for Ringkøbing-Skjern Kommune. Det vil give masser af arbejdspladser – især i starten – men også senere i form af service til vindmøllerne. Man kan vælge at fokusere på det visuelle, men møllerne kommer altså mindst fire kilometer væk, og det er noget mere end de afstandskrav, som du har på land,« siger borgmesteren. »Jeg er helt med på, at sommerhusejerne protesterer. Det er fair nok, at der er forskellige opfattelser, men i byrådet er der altså bred enighed om, at vi gerne vil have en havvindmøllepark,« siger han. Enige politikere Det har ikke været muligt at få en kommentar fra energi- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), men Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, understreger, at der har været enighed blandt politikerne om at forsøge sig med kystnære havvindmølleparker. »Nu har vi i årevis oplevet problemer med store vindmøller på land, som generer naboerne, og derfor har vi ønsket at få møllerne ud på havet. Samtidig handler det også om at holde strømprisen nede, så den grønne omstilling ikke bliver alt for dyr – og det bliver dyrere, jo længere vi rykker møllerne ud. Derfor har vi forsøgt at lave en mellemting mellem de deciderede havvindmølleparker og møller på land,« siger Jens Joel. Thue Amstrup-Jørgensen forstår ikke politikernes holdning. »Det virker ikke, som om folketingspolitikerne er ordentligt orienteret, og bolden bliver skubbet rundt mellem embedsmænd og politikere. Ansvaret er svært at placere, men hvis vi skal have forhindret denne vindmøllepark, er det op til politikerne. Ville man f.eks. acceptere en vindmøllepark ud for Skagen, Grenen eller Råbjerg Mile?« spørger han. • Vestjyske sommerhusejere vil blokere ny havvindmøllepark I Danmarks Naturfredningsforening, DN, forstår man godt grundejernes protester. »De kystnære vindmøller er bestemt ikke vores opfindelse. Ja, det er på havet, men stadig meget synligt og alligevel helt uden for almindelige planlægningszoner. Selvfølgelig bør møllerne placeres meget længere ude på havet,« siger DN’s præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen og tilføjer: »Desværre bliver der taget alt for lidt hensyn til æstetikken.«