Horten Advokat Kristoffer Westberg Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 160750 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN STATIONSOMRÅDET - EGEDAL BY o:\_egedal by\køb og salg\grundejerforening\20150529 vedtægter for grundejerforeningen stationsområdet - egedal by.docx /meb Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NAVN .............................................................................................................4 2. HJEMSTED OG VÆRNETING ....................................................................4 3. FORENINGENS OMRÅDE ...........................................................................4 4. FORMÅL ........................................................................................................ 5 5. MEDLEMSFORHOLD OG HÆFTELSESFORHOLD ................................. 5 6. FORDELINGSTAL ........................................................................................6 7. GENERALFORSAMLING ............................................................................. 7 8. BESTYRELSEN..............................................................................................9 9. TEGNINGSREGEL ...................................................................................... 10 10. DRIFTSBUDGET OG FÆLLESUDGIFTER ............................................... 11 11. REVISOR...................................................................................................... 11 12. REGNSKABSÅR .......................................................................................... 11 13. PANTERET .................................................................................................. 11 14. TINGLYSNING ............................................................................................ 12 15. IKRAFTTRÆDEN ....................................................................................... 12 Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 2 DOKUMENTER OG BILAG Bilag 1: Kort over Foreningens område Bilag 4.1.1: Kort over Foreningens Fællesområder Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 3 Side 4 1. NAVN 1.1 Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Stationsområdet – Egedal By, i det følgende betegnet "Foreningen". 2. HJEMSTED OG VÆRNETING 2.1 Foreningens hjemsted er Egedal Kommune. 2.2 Foreningens værneting er Retten i Hillerød for alle tvistigheder i anliggender vedrørende Foreningen, såvel mellem Foreningens medlemmer indbyrdes som mellem Foreningen og medlemmerne. 3. FORENINGENS OMRÅDE 3.1 Foreningens geografiske område udgør: 3.1.1 hele området omfattet af Lokalplan nr. 16 vedtaget af Egedal Kommune den 22. december 2010, herunder delareal A og delareal B, og. 3.1.2 den del af delområde A1 i henhold til Ramme- og lokalplan nr. 20 vedtaget af Egedal Kommune den 29. februar 2012, der er beliggende øst for S-togs banen. 3.2 Foreningens område er anført på det af Egedal Kommune, den 15. maj 2015 udarbejdede kort, der udgør bilag 3.2 til nærværende vedtægter. Foreningens område omfatter et geografisk sammenhængende byudviklingsområde beliggende øst for S-togsbanen i Stationsområdet i Egedal By. 3.3 Foreningens område omfatter således følgende matrikler samt matrikler der efterfølgende udstykkes herfra: Del af matr.nr. 1 b, Ølstykke By, Ølstykke Del af matr.nr. 4 et, Ølstykke By, Ølstykke Matr.nr. 4 fg, Ølstykke By, Ølstykke Matr.nr. 4 fk, Ølstykke By, Ølstykke Matr.nr. 4 fl, Ølstykke By, Ølstykke Matr.nr. 4 fm, Ølstykke By, Ølstykke Del af matr.nr. 4 h, Ølstykke By, Ølstykke Del af matr.nr. 9 am, Ølstykke By, Ølstykke 3.4 Den del af delområde A1 i henhold til Ramme- og lokalplan nr. 20 vedtaget af Egedal Kommune den 29. februar 2012, der er beliggende vest for Stogs banen, er på tidspunktet for stiftelsen ikke medlem af Foreningen. Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – 3.5 Foreningen skal, efter krav fra Egedal Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsede områder, herunder det i pkt. 3.4 anførte område, sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsede områder, eller opdeles i to eller flere selvstændige grundejerforeninger. 4. FORMÅL 4.1 Foreningens formål og opgaver er at forestå: drift- og vedligeholdelse, af Foreningens fællesanlæg og fællesarealer, herunder veje, parkeringsanlæg, parkeringshuse og tilhørende vejadgang på terræn, fortove, stier og områder for gående trafik, hvor dette ikke påhviler den enkelte grundejer (”Foreningens Fællesområder”), som anført på det af Egedal Kommune, den 15. maj 2015 udarbejdede kort, der udgør bilag 4.1.1 til nærværende vedtægter. drift, ren- og vedligeholdelse af byudstyr, så som bænke, affaldsspande, affaldsbeholdersystemer, lysarmaturer, vejbelysning, redskabsskure m.v. placeret på Foreningens Fællesområder; drift, ren- og vedligeholdelse af øvrige fælles installationer og faciliteter, så som affaldshåndtering, kloak, vand mv., i det omfang vedligeholdelse og fornyelse ikke kan overdrages til/påhviler henholdsvis kommune eller forsyningsselskab; 4.1.1 etablering, drift og vedligeholdelse af "smart city" løsninger, herunder f.eks. tekniske informationssystemer og anden elektronisk styring af funktioner indenfor Foreningens område, og 4.1.2 øvrige arbejdsopgaver, som naturligt falder under en grundejerforening for det pågældende område. 4.2 Foreningen er forpligtet til på anfordring fra Egedal Kommune uden vederlag at overtage p-anlægget fra den p-fond, der har opført anlægget. Fra overtagelsesdagen overgår forpligtelsen til at drive og vedligeholde anlægget til foreningen. 4.3 Foreningen skal påse, at hele Foreningens område renholdes og vedligeholdes, således at området med beplantninger, belægninger og byudstyr m.v. opretholdes i en god standard og til stadighed fremstår rent og vel vedligeholdt og i øvrigt i overensstemmelse med generalforsamlingens vedtagelser. 4.4 Foreningens generalforsamling kan fastsætte nærmere ordensforskrifter for ophold og virksomhed i Foreningens område. Ordensforskrifterne skal fastsættes under hensyntagen til den for området gældende lokalplan samt gældende servitutter. Foreningen kan ikke i forbindelse med fastlæggelse af ordensforskrifter m.v. gøre væsentlige indskrænkninger i medlemmernes lovlige virksomhedsdrift. 5. MEDLEMSFORHOLD OG HÆFTELSESFORHOLD 5.1 Medlemskab Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 5 Ret og pligt til at være medlem af Foreningen er de til enhver tid værende ejere af den i pkt. 3.1 nævnte ejendom, samt ejendomme udstykket herfra. Hvis en ejendom opdeles i ejerlejligheder eller overdrages til en andelsboligforening overgår medlemskabet af Foreningen til ejerlejlighedsforeningen eller andelsboligforeningen. 5.2 Ejerskifte Ved ejerskifte af en ejendom inden for Foreningens område er både den tidligere og den nye ejer forpligtet til at anmelde ejerskifte til Foreningen og i forbindelse hermed oplyse den nye ejers navn og adresse samt den tidligere ejers nye adresse. Ved ejerskifte ophører den tidligere ejer med at være medlem, og den nye ejer indtræder som medlem af Foreningen med alle tilhørende rettigheder og forpligtelser, fra og med overtagelsesdagen i henhold til parternes aftale. Samtidig hermed ophører den tidligere ejers rettigheder i forhold til Foreningen. Den tidligere ejer vedbliver med at hæfte for eventuelle restancer over for Foreningen vedrørende tiden før den nye ejers overtagelse af ejendommen, indtil restancerne er berigtiget. Den tidligere ejer kan dog ikke gøre tidligere rettigheder gældende imod Foreningen. 5.3 Hæftelse Over for tredjemand hæfter medlemmerne ikke for Foreningens forpligtelser med andet end deres andel i Foreningens formue. I forhold til Foreningen hæfter medlemmerne personligt og pro rata efter fordelingstal, hvilket også skal gælde for tab, som Foreningen har på enkelte medlemmer. Medlemmer har intet krav på andel af Foreningens formue. Såfremt konkrete forhold nødvendiggør solidarisk hæftelse, skal en beslutning om en sådan solidarisk hæftelse vedtages af generalforsamlingen med kvalificeret flertal. Ejerforeninger på ejendomme i Foreningens område, er medlem af Foreningen på vegne samtlige ejere af enheder i de respektive ejerforeninger og betaler og hæfter således for disse. 6. FORDELINGSTAL 6.1 Medlemmerne er berettiget og forpligtet overfor Foreningen i henhold til medlemmets fordelingstal. 6.2 Fordelingstallet opgøres baseret på antal udnyttede etage m2 i BBR registeret på medlemmernes enkelte matrikler, i forhold til det samlede antal m2 byggeretter i Foreningens område. 6.3 Medlemmernes fordelingstal opgøres således: 6.3.1 Er en matrikel ubebygget, udgør medlemmets fordelingstal 5% af det samlede antal byggeretter på matriklen. Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 6 6.3.2 Er en matrikel ubebygget, men er der etableret vejadgang til matriklen, udgør medlemmets fordelingstal 10% af det samlede antal byggeretter på matriklen. 6.3.3 Er der opnået byggetilladelse til udnyttelse af mindst 25% af byggeretterne på en matrikel, udgør medlemmets fordelingstal 100% af det samlede antal byggeretter på matriklen. 6.4 Opgørelsen af det samlede antal m2 byggeretter i Foreningens område, jf. pkt. 6.2 og opgørelsen af antal m2 byggeretter for de enkelte matrikler, jf. Pkt. 6.3, foretages i henhold til Lokalplan nr. 16 og Ramme- og lokalplan nr. 20. 6.5 Bestyrelsen fører en fortegnelse over det samlede antal byggeretter samt udnyttede antal byggeretter for de enkelte matrikler i Foreningens område. Fortegnelsen skal ajourføres løbende, og som minimum hver 3. måned. 6.6 På generalforsamling fastsættes medlemmernes fordelingstal i henhold til den senest ajourførte fortegnelse, der skal udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. 7. GENERALFORSAMLING 7.1 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. 7.2 De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, hvem afgørelsen vedrører, indbringes for generalforsamlingen. 7.3 Generalforsamlingens afvikling Foreningens generalforsamlinger afholdes i Egedal Kommune. Generalforsamlingen ledes af en dirigent udpeget af Foreningens generalforsamling efter fordelingstal. Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivelse, herunder om der skal stemmes skriftligt. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen, bestyrelsessuppleant, eller være valgt som kasserer eller revisor for Foreningen. Ethvert medlem er berettiget til at give møde på generalforsamlingen ved en person samt en rådgiver. Generalforsamlingen er alene beslutningsdygtig, når et flertal af Foreningens medlemmer opgjort efter fordelingstal er til stede. Efter hver generalforsamling udfærdiges et referat, som underskrives af dirigenten samt formanden for bestyrelsen og indsættes i generalforsamlingsprotokollen. Referatet udsendes af bestyrelsen til Foreningens medlemmer senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse. Når der på en generalforsamling er truffet gyldig beslutning om forhold af fælles interesse, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for Foreningens medlemmer i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af generalforsamlingens beslutning. Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 7 Et medlem, der er i restance til Foreningen, har ikke adgang til og har ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i Foreningen. 7.4 Stemmeret Ethvert medlem kan stemme i henhold fordelingstal på generalforsamlingen, jf. pkt. 6.1. Stemmeretten kan udøves af medlemmet eller af en myndig person, til hvem medlemmet har givet skriftlig fuldmagt. En fuldmagtshaver kan kun afgive stemme i henhold til én fuldmagt. Afgivelse af fuldmagt er ikke til hinder for, at medlemmet selv deltager i generalforsamlingen. 7.5 Afstemning Beslutninger på generalforsamlinger træffes blandt de fremmødte ved stemmeflerhed efter fordelingstal, medmindre lovgivningen eller nærværende vedtægter bestemmer andet. Til beslutninger om væsentlige forandringer af Foreningens aktiver, om salg eller køb af arealer, om eventuel sikkerhedsstillelse fra Foreningens medlemmer samt om ændringer af nærværende vedtægt kræves, at mindst 2/3 af medlemmerne – målt efter antal – er repræsenteret på generalforsamlingen, samt at 2/3 af de fremmødte – efter fordelingstal – stemmer for. Vedtægtsændringer skal tillige godkendes af Byrådet for Egedal Kommune Såfremt et forslag, hvor mindre end 2/3 af de stemmeberettigede – efter antal – er repræsenteret på generalforsamlingen, opnår tilslutning af mindst 2/3 af de afgivne stemmer, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til ny generalforsamling. På denne generalforsamling kan forslaget – uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede medlemmer – vedtages med tilslutning fra 2/3 – målt efter fordelingstal – af de afgivne stemmer. Forslag til ændring af fordelingstal, jf. pkt. 6.1 kræver tilslutning fra alle Foreningens medlemmer. 7.6 Ordinær generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes i hvert år inden udgangen af april måned. Dagsordenen for denne skal mindst omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse af årsrapport med revisors påtegning til godkendelse. 4. Forelæggelse af budget til godkendelse. 5. Valg af medlemmer til Foreningens bestyrelse Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 8 6. Valg af revisor 7. Eventuelt. Den ordinære generalforsamling indkaldes af bestyrelsen ved skriftlig meddelelse til de enkelte medlemmer med mindst 2 ugers og højst 4 ugers varsel. Årsrapport og budget, dagsorden samt eventuelle forslag, der agtes fremsat på generalforsamlingen, udsendes sammen med indkaldelsen eller senest en uge før generalforsamlingen. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden. Ethvert medlem har ret til at få et angivet emne behandlet på den ordinære generalforsamling. Spørgsmål, der ikke er optaget på dagsordene, kan dog ikke sættes under afstemning. Forslag, der agtes stillet på generalforsamlingen, skal fremsendes skriftligt til bestyrelsens formand, idet eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Sådanne forslag samt forslag, som bestyrelsen agter at stille, skal udsendes til medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen. 7.7 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling afholdes: 1. Når bestyrelsen finder anledning dertil; 2. Når det til behandling af et afgivet emne begæres af mindst 1/3 af Foreningens medlemmer efter fordelingstal; 3. Når en tidligere generalforsamling har besluttet det; eller 4. Når et medlem i medfør af disse vedtægter kræver en bestyrelsesbeslutning indbragt for generalforsamlingen. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst to ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsordenen. Når begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes modtagelse, idet juli måned dog ikke medregnes. 8. BESTYRELSEN 8.1 Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af 3 – 7 medlemmer, dog altid et ulige antal, der vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig selv og udpeger selv sin formand. Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 9 Bestyrelsen samt to suppleanter vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsens hverv er ulønnet, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet. 8.2 Bestyrelsesmøderne Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller to medlemmer finder det nødvendigt. Beslutninger truffet under bestyrelsesmøder og det på møderne passerede indføres i en protokol, der underskrives af de deltagende bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, som ikke er enig i en beslutning truffet af bestyrelsen, har ret til at få sin mening indført i protokollen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst to medlemmer giver møde. Har bestyrelsesmedlemmer forfald, bør de dog så vidt muligt kontaktes telefonisk, forinden en beslutning træffes. Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme afgørende. 8.3 Bestyrelsens opgaver Bestyrelsen varetager ledelsen af Foreningens daglige anliggender. Det påhviler bestyrelsen at lede og drive Foreningen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vedtægter og de til enhver tid gældende love og regler. Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af medlemsrepræsentanter uden for bestyrelsen. Dog skal udvalgsformanden altid være medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen er berettiget til at ansætte og bestemme aflønningen m.v. af medarbejdere, herunder til administration og til at forestå drifts- samt ren- og vedligeholdelsesopgaver. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der indgås ansættelseskontrakter, som opfylder lovgivningens krav. Bestyrelsen kan endvidere overdrage løbende drifts- samt ren- og vedligeholdsopgaver til en selvstændig facility manager, ligesom bestyrelsen kan overdrage Foreningens administrative opgaver eller dele heraf til en ekstern administrator. 9. TEGNINGSREGEL 9.1 Foreningen forpligtes ved underskrift af bestyrelsens formand i forening med et andet medlem af bestyrelsen eller af den samlede bestyrelse. 9.2 Bestyrelsen kan meddele en eventuel administrator sædvanlig administrationsfuldmagt. Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 10 10. DRIFTSBUDGET OG FÆLLESUDGIFTER 10.1 Alle medlemmer er forpligtet til at indbetale et på den årlige generalforsamling fastsat acontobeløb (grundejerforeningsbidrag) til afholdelse af Foreningens udgifter. Fastsættelsen sker på grundlag af at af bestyrelsen udarbejdet og generalforsamlingen godkendt driftsbudget for året. 10.2 Acontobeløbet indbetales kvartalsvis forud, medmindre der på generalforsamlingen træffes beslutning om andet. Indbetalingerne foretages til den konto, som angives af bestyrelsen eller generalforsamlingen. Foreningens midler indsættes i en dansk bank eller pengeinstitut i foreningens navn. 10.3 I tilfælde af uforudsete nødvendige udgifter er bestyrelsen bemyndiget til at opkræve ekstraordinære grundejerforeningsbidrag fra medlemmerne. Sådanne ekstraordinære grundejerforeningsbidrag må indenfor et kalenderår ikke uden godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling samlet overstige 25 % af det på sidste generalforsamling fastsatte bidrag, baseret på det af generalforsamlingen godkendte driftsbudget. 10.4 Foreningen skal, bortset fra en rimelig driftskapital, ikke oparbejde nogen formue men i økonomisk henseende alene hos medlemmerne opkræve de nødvendige bidrag til at bestride Foreningens udgifter. 11. REVISOR 11.1 Foreningens regnskab skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der vælges af generalforsamlingen. 11.2 Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. 11.3 Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen. 11.4 Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god revisorskik, og regnskabet påtegnes af revisor. 12. REGNSKABSÅR 12.1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret fra den 1. januar til den 31. december. Første regnskabsår løber fra stiftelsen til anden kommende 31. december, dog maksimalt 18 måneder. 12.2 Årsregnskabet skal indeholde både resultatopgørelse og balance. 12.3 Det af generalforsamlingen godkendte regnskab forsynes med dirigentens påtegning om, at regnskabet er fremlagt og godkendt på generalforsamlingen. 13. PANTERET 13.1 Til sikkerhed for ejerforeningers forpligtelser overfor Foreningen, modtager Foreningen transport – med respekt af de pågældende ejerforeningers krav – i de tilgodehavender, som hver af ejerforeningerne har mod de en- Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – Side 11 kelte ejerlejlighedsejere samt underpant i de pantesikkerheder, som ejerforeningerne har i de enkelte ejerlejligheder. 13.2 Til sikkerhed for øvrige medlemmers forpligtelser overfor Foreningen tinglyses vedtægterne pantstiftende for DKK 50.000, i de ejendomme, der er medlem af Foreningen. Panteretten respekterer de på ejendommene allerede tinglyste byrder, men respekterer ikke hæftelser. 14. TINGLYSNING 14.1 Nærværende vedtægter begæres lyst som byrde på medlemmernes ejendomme. 14.2 Omkostningerne til tinglysning af vedtægterne afholdes af det enkelte medlem. 14.3 Med hensyn til andre servitutter og byrder henvises til ejendommenes blade i tingbogen. 14.4 Påtaleberettiget er Foreningen ved dennes bestyrelse, hver enkelt af de til enhver tid værende medlemmer samt Byrådet i Egedal Kommune hver for sig. 15. IKRAFTTRÆDEN 15.1 Nærværende vedtægter træder i kraft den 1. januar 2016, hvor Foreningen kan påbegynde udførelsen af Foreningens aktiviteter. **** Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den __________: Sted: Dato: Som bestyrelse: __________________ __________________ Vedtægter for Grundejerforeningen Stationsområdet - Egedal By – _________________ Side 12 Bi l ag 3. 2t i lGr undej er f or eni ngsvedt ægtSt at i onsomr ådet Gr undej er f or eni ngensomr åde. Bi l ag 4. 1. 1t i lGr undej er f or eni ngsvedt ægtSt at i onsomr ådet Detmedgr åtangi verf æl l esomr åder ,hvor påGr undej er f or eni ngen f or est årdr i f togvedl i gehol del se.
© Copyright 2024