1. No category

Forside til afleveringer
Fornavn og efternavn
Studienummer
Victoria Adubea Osafo
4252012009
Hold (husk at anføre a, b, c eller d)
Sohf12
Vejleder fra Metropol
Karen Elmegaard
Opgavetitel
Børnesamtalen
Dato
Studerendes underskrift jf. nedenstående
27.5.2015
Victoria Adubea Osafo
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Bachelorprojekt
Børnesamtalen
Hold: Sohf 12
Gruppenummer: H9
Victoria Adubea Osafo- studienr.: 4252012009
Vejleder: Karen Elmegaard
Juni 2015
Metropol Institut for Social Arbejde
Antal anslag: 95,357
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Indholdsfortegnelse
1.Indledning……………………………………………………………..……1-2
1.1 Historie/Aktualitet af børnesyn……………………………………………2
1.2 Problembeskrivelse………………………………………………………..2-4
1.3 Problemformulering……………………………………………………….5
1.4 Begrebsafklaring…………………………………………………………..5
1.5 Afgrænsning………………………………………………………………5-6
1.6 Formål…………………………………………………………………….6
2. Metode……………………………………………………………………..6
2.1 Fænomenologi ……………………………………………………………7
2.3 Dataindsamling……………………………………………………………8
2.4
Etiske overvejelser…………………………………………………………9
2.5 Databearbejdning af empiriske materialer ………………………………..9-10
2.6 Empiri……………………………………………………………………..10-11
3. Teori………………………………………………………………………..10-17
4. Analysetema………………………………………………………………..18
4.1 Analyse af tema 1………………………………………………………….18-23
4.2 Analyse af tema 2………………………………………………………….23-30
4.3 Analyse af tema 3 …………………………………………………………30- 32
5. Diskussion: undersøgelsens validitet, reliabilitet og generaliserbarhed..32-34
6. Konklusion…………………………………………………………………34-36
7. Perspektivering…………………………………………………………….36
8. Den sociale indsats …………………………………………………….......36-40
9. Litteraturliste
Bilag 1: Interviewguide til socialrådgiver
Bilag 2: Interviewguide til børn
Bilag 3: Brev til socialrådgiver
Bilag 4: Brev til børn og forældre
1. Indledning
Min interesse for emnet, børnesamtalen, udspringer af min praktikperiode i en børne- og
familie afdeling. Børnesamtalen er en af de arbejdsmetoder, der anvendes for at belyse
børneperspektiver i sagsbehandlingen. Jeg har erfaret, hvor svært det er, at afholde samtalen
med udsatte børn og unge, som jeg kan se har det svært. Jeg har haft en følelse af, at jeg ville
påføre barnet flere belastninger, hvis jeg inddrog det i beslutningsprocesser. Jeg følte, at jeg
burde beskytte barnet og ikke udsætte det for mere smerte og flere professionelle personer at
forholde sig til.
Desuden var det tydeligt, at socialrådgivere i en børne -og familie afdeling har mange opgaver
og arbejder under et stort tidspres. Dagligdagen er præget af dokumentationskrav, krav i
lovgivning, procedurer, mødeaktiviteter, mange børnesager m.m. Socialrådgivernes
handlingsmæssige råderum er under et pres. Jeg oplevede socialrådgivere, der havde mange
børnesager var stressede og pressede. Tid til fordybelse i børnesamtaler og det at lytte til det
enkelte barns vanskeligheder kan desværre være en mangelvare. Det kan være svært at finde
tid til at arbejde helhedsorienteret. Derfor er en risiko, at børnesamtaler kan få en lav prioritet.
Ligeledes viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra (2011)1, at kommunerne ikke i
tilstrækkelig grad lever op til deres forpligtelse til at afholde børnesamtaler. Særligt viser det
sig ift. frivilligt anbragte børn og unge. Der er mangelfuldhed inddragelse i sagsbehandlingen.
Min interessere for denne undersøgelse blev yderligere skærpet af en offentlig debat i tv, DR
2 d. 29.1.2015. Den omhandlede emnet, at det administrative arbejde stjæler tiden fra de
udsatte børn og unge. Socialrådgiverne skal registrere alt om børnene, frem for at bruge tiden
på dialog med dem, der skal fjernes fra hjemmet 2.
Jeg ser det som et socialfagligt problem at undlade børnesamtalen, da det betyder at barnet/
den unge ikke bliver hørt og inddraget i sagsbehandlingen. De mister deres rettigheder i
samfundet og det vil få konsekvenser for dem i fremtiden. Derfor vil jeg gerne i opgaven
komme med et mere detaljeret billede af, hvor komplekst det er at gennemførelse af
børnesamtalen.
Jeg har en formodning om, at der ikke afholdes børnesamtaler af mange forskellige grundet.
Bl.a. tidspres og manglende faglige kompetencer.
Ud fra denne antagelse arbejder jeg mere deduktivt med at indhente empiri på børne- og
ungeområdet i kommunerne for at belyse problemstillingen. Dette vil blive foretaget ved
1
2
http://ast.dk/publikationer/kommunerne-skal-inddrage-udsatte-børn-i-deres-egen-sag,s.6)
(http://www.dr.dk/Nyheder/indland72015701/297102446.htm9 )
1 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
anvendelse af kvalitativt interview med henblik på en fænomenologisk synsvinkel. I analysen
benyttes følgende teorier: Anerkendelseteori af Axel Honneth, børneperspektiver af Hanne
Warming, magt- begrebet af Michel Foucault og teoretiske tilgange til børnesamtalen af bl.a.
Haldor Øvreeide. Disse teorier vil blive anvendt som et supplement til empirien for derved
opnå en bedre forståelse for feltet. Afslutningsvis vil jeg ud fra analysen og den anvendte
empiri og teori komme frem til en konklusion, der forhåbentlig vil kunne besvare min
problemformulering.
1.1 Historie/Aktualitet af børnesyn
Der er sket en markant historisk udvikling for barnet fra, at have været et objekt til at blive et
subjekt med medbestemmelse og være aktører i eget liv. For 50 år siden blev barnet betragtet,
som et objekt og det var helt normalt, at barnet ikke skulle ses eller høres. Børneopdragelse
foregår på de voksnes vilkår. Det er nemlig dem, der sætter dagsorden. Et barn i dag har dog
fået mere frihed og en større autoritet til at kunne ytre sig selv. Hvor barnet førhen tiet i
tavshed, da de alligevel ikke blev hørt. I de seneste år har der været en øget fokus på børns
rettigheder, inddragelse og interesser, bl.a. FN’s erklæring om børns rettigheder. FN’s
børnekonvention er lavet for at give omsorg til barnet og beskytte barnet. Barnet skal
inddrages i alle beslutninger, der vedrører deres liv. I Danmark er der øget fokus på barnets
rettigheder bl.a. den seneste reform fra 2011, har fokus på de udsatte børn og unges formelle
rettigheder i forhold til sagsbehandlingen. I dag er det et krav, gennem lovgivning, at barnet
uanset alder har ret til at blive hørt og inddrages i egen sag3. Man taler i almindelighed om at
barnets perspektiv skal være synligt, hvorpå man kan sikre børns rettigheder. På trods af dette
er der foretaget flere undersøgelser, som viser at sagsbehandlerne ikke lever op til lovens krav
i serviceloven og FN’s børnekonvention om børns rettigheder.
1.2 Problembeskrivelse
Der er kommet større fokus på barnets inddragelse i sagsbehandlingen. Dels i medierne, fra
politisk side og generelt i befolkningen. Reformen om barnet, som trådte i kraft i 2011, havde
til hensigt at styre børns rettigheder, inddragelse og altid at have barnet i centrum4. Der er dog
stadig sager, hvor der ikke er blevet afholdt børnesamtaler, og der er en mangelfuld
inddragelse af børn og unge i sagerne. Dette har Ankestyrelsen påvist gennem en praksis
3
4
Børneperspektiver, s. 29-30
Håndbog om barnets reform, s. 20
2 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
undersøgelser af 15 kommuner. Undersøgelsen drejer sig om udsatte børn og unge i sager om
frivillige foranstaltninger. Den viser, at der ikke er afholdt børnesamtaler i 61 % ud af de 121
sager. På trods af et lovkrav efter serviceloven § 48, stk. 15, at børnene skal tilbydes en
samtale inden, der træffer afgørelser om foranstaltninger og holdninger skal tilvejebringes før
og efter iværksættelsen af en foranstaltning. Ankestyrelsen konkluderer, at børnenes
perspektiv ikke bliver tilstrækkeligt oplyst i sagerne, jf. serviceloven § 106. I de afholdte
børnesamtaler er børn og unges holdninger kun synlig i 68 % af sagerne.
Fordeling af afholdte
børnesamtaler
87%
15-17 år
1
2
3
4
44%
4-6 år
53%
7-11 år
65%
12-14 år
.
Cirkeldiagram viser et procenttal af de afholdte børnesamtaler svarende til barnets alder.
Undersøgelsen påviser, at børnesamtaler og inddragelse af barnets perspektiv øges med
barnets stigende alder. Begrundelserne for manglende afholdelser af børnesamtaler og
inddragelse af børnene er barnets unge alder, handicap eller psykiske tilstand. Ankestyrelsen
har konstateret, at forældrene er medinddraget i 88 % af børnesagerne. Sagsbehandleren
bruger således meget mere energi på forældrene i stedet for på børnene7.
Det illustrerer, at sagsbehandleren prioriterer forældrenes holdninger i børnesagerne. Det skal
dog ikke udelukke børnene og de unge. Det er børnenes liv det gælder. Det er dem, som det
burde dreje sig om. Derfor har de ret til at blive inddraget i egne sager jf. retssikkerhedsloven
§ 48. Endvidere strider imod serviceloven § 46, stk. 39, at børn og unge holdninger inddrages i
beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og
Retsinformation, serviceloven
Retsinformation, serviceloven
7 http://ast.dk/publikationer/kommunerne-skal-inddrage-udsatte-børn-i-deres-egen-sag,s.1-10
8 Retsinformation, serviceloven
9 Retsinformation, serviceloven
5
6
3 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
modenhed. Artikel 12, stk. 1 i FN’s Børnekonvention fra 1989 omhandler børns inddragelse.
Den beskriver på følgende måde:
1. At deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne
synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der
vedrørende barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i
overensstemmelse med dets alder og modenhed (FN’s børnekonvention, 1989 )10.
Gennem min praktik på børn og ungeområdet har jeg erfaret, at der stilles store krav til
socialrådgiveren i et møde med et barn. Hun skal være nærværende, engageret, faglig dygtig,
have overblik, være aktiv lyttende og koordinerende. Den stigende kompleksitet i
børnesamtaler og stigende behov for viden, kan være en stor belastning for socialrådgiveren.
Endvidere oplevede jeg, hvor svært det var at tale med børn, som har det svært.
Ligeledes prøvede jeg at huske at inddrage børns synspunkter i samtalerne. Som studerende
havde jeg i begyndelsen svært ved at skabe et tillidsfuldt forhold til barnet med henblik på at
kunne tale om svære vanskeligheder. Det kræver, at man har mange års erfaring på området.
Derudover oplevede jeg, at man skal besidde kendskab til samtale teknikker. Jeg følte mig,
låst fast i nogle situationer, når børnene ikke var åbne over for mig i samtalen. Jeg følte mig
ganske enkelte ikke klædt på til disse samtaler. Børnene er loyale overfor deres forældre og de
er forsigtige med at udtale sig om situationerne derhjemme. I de fleste børnesamtaler var
forældrene til stede i rummet. Man kan undre sig over om børnene ville være mere åbne, hvis
forældrene ikke var til stede i rummet.
Jeg har også oplevet, at de erfarne socialrådgivere var bedre til at overskue og gennemføre en
konfliktfyldt samtale i forhold til uerfarne socialrådgivere. De erfaringer jeg gjorde mig under
praktikperioden i børne - og familie afdelingen har motiveret mig til at ville arbejde videre
med børnesamtalen.
Endvidere har forskellige socialrådgivere udtalt sig om faglig usikkerhed, manglende viden
om børn og de mange dilemmaer og barrierer, der er forbundet med børnesamtalen, kan gøre
det svært for socialrådgiveren at inddrage børn11.
Jeg undrer mig over, at man kan vælge at nedprioritere børnesamtalen i henhold til
Ankestyrelsens praksis undersøgelse fra 2011. Denne udvikling er meget bekymrende. Jeg
10
11
FN’s Konvention om barnets rettigheder
Dansk Socialrådgiverforening, s. 4, 14
4 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
kommer ind på dette senere i opgaven, da der er et lovkrav herom. Det er tankevækkende,
hvordan dette vil påvirke de udsatte børn og unge på længere sigt, hvis udviklingen fortsætter
i denne retning. På grundlag af det ovenstående, ser jeg det som en udfordring i dette projekt
at undersøge, hvad der skyldes de mangelfulde børnesamtaler. Kan der være behov for
opkvalificering af socialrådgiveren i forhold til afholdelse af børnesamtalen? Hvis hun får
mere viden og flere redskaber til at afholde samtalerne vil børneinddragelse så blive styrket i
sagsbehandlingen? Har mangel på børneinddragelse en eller anden virkning på barnet og
hvordan? Dette har ført mig til følgende problemformulering.
1.3 Problemformulering
Hvilken betydning har socialrådgiverens kvalifikationer/kompetencer for gennemførsel af
børnesamtalen?
Kan manglende faglig kvalifikation/kompetence medvirke at børnesamtalen ikke
gennemføres?
Hvordan har mangel på inddragelse konsekvenser på barnet?
1.4 Begrebsafklaring
Kvalifikation begrebet defineres, som en viden og en færdighed, der er relevant for
gennemførsel af et arbejde. Den faglige kvalifikation tilegner man via formel uddannelse.
Det videns begreb består af teorier, empiri og erfaringsbaseret viden.
Kompetencebegrebet beskrives, som en persons evne til at udføre handlinger. Den
nyuddannede socialrådgiver er kompetent, når hun kan bruge sine faglige kvalifikationer til at
kunne handle i en given situation12.
Inddragelsesbegrebet defineres forskellige i litteraturen. I analysen anvendes jeg denne
definition ” At barnet inviteres til at definere sine problemer, definere mål og midler og de
beslutninger, der træffes om deres liv13.
1.5 Afgrænsning
Jeg har i projektet afgrænset mig fra flere aspekter og områder, der ellers kunne være relevant
ift. emnevalget. Jeg afgrænser mig fra at interviewe forældrene, og det indblik i deres
beskrivelser af børnesamtaler og børneinddragelse pga. pladsmæssige årsager. Jeg har valgt at
12
13
Socialrådgivning og socialt arbejde, s. 246-247
http://vbn.aau.dk/files/20757181/Birgitte.S. s. 83
5 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
sætte fokus på socialrådgivernes faglige kvalifikationer og kompetencer ift. børnesamtalen.
Jeg vil kun have fokus på to socialrådgivere og to udsatte børn pga. tidsrammen og omfang.
Derfor har jeg valgt, at indhente viden blandt socialrådgivere på en børne- og familie afdeling.
Her oplever jeg kompleksitet i, at gennemføre børnesamtalen og inddragelse af
børneperspektiver i sagsbehandlingen. Samt et fortravlet miljø, og en stor arbejdsbyrde. En
anden grund er Ankestyrelsens praksisundersøgelser omkring de udsatte børn og unge, som
viser mangelfulde børnesamtaler og børneinddragelse i sagsbehandlingen. Målgruppen er
mellem 10 til 17 år, som har fået frivillige hjælpeforanstaltninger. Jeg vil ikke komme
nærmere ind på børnenes baggrund. Jeg vil kun kort beskrive, hvad der er relevant for
projektet.
1.6 Formål
Formålet med projektet har været at tilvejebringe viden om kompleksitet i at gennemføre
børnesamtaler. Og sætter det i relation til socialrådgiverens kvalifikationer og kompetencer.
Samtidig reflekterer over de dilemmaer, barrierer og udfordringer, der er forbundet med
børnesamtalen. Projektet tager udgangspunkt i egen praksis erfaring og Ankestyrelsens
praksis undersøgelse fra 2011 om fokus på børn og unges inddragelse herunder
børnesamtalen. Resultatet af undersøgelsen er rystende. Det er bekymrende, at børnesamtalen
er blevet forsømt i dagligdagen. Det er mit ønske, at bidrage til en større indsigt i og en
forståelse af kompleksitet til at gennemføre børnesamtaler. For at dække ovenstående
problemstillinger vil jeg indhente empiri gennem kvalitative interviews med to
socialrådgiveres oplevelser af de ovenstående problemstillinger. Ydermere vil jeg foretage
kvalitative interview med to udsatte børn. Dette er med forbehold for deres oplevelser og
beskrivelser om hvad de tænker om inddragelse og hvad de mener, er betydningsfuldt for
dem.
2. Metode
I dette afsnit redegøres der for den metode, der anvendes til at besvare problemformuleringen.
Jeg benytter den deduktive tilgang14 til mine undersøgelser. Det vil sige, at jeg først finder
teorier, og derudfra foretager en empirisk undersøgelse. Det har jeg gjort, da jeg på forhånd
14
Kvalitative analyser, s. 32-33
6 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
havde en antagelse indenfor området. Jeg vil efterfølgende afprøve de empiriske materialer på
forskellige teorier for at besvare min problemformulering.
Min videnskabelige teoretiske tilgang til projektet er fænomenologisk. Jeg har valgt denne
tilgang, da det vil give mig indsigt til at forstå verden, som den opleves af informanterne.
2.1 Fænomenologi
Fænomenologiens formål er, at forstå, det som fremtræder hos den menneskelige bevidsthed.
Bevidstheden er rettet mod forskellige objekter, man sanser og husker, og dermed kan
grundlægge videnskaber. Forskeren forsker og beskriver den menneskelige livsverden, det vil
sige menneskers praktiske hverdagsliv, som fremtræder. Forskeren skal vise åbenhed overfor
fænomeners livsverden, oplevelser og præcise beskrivelser. Fænomenologiske metoder består
i, at beskrive fænomeners erfaringer, sådan som de er givet, fordomsfrie beskrivelser af
fænomeners fortællinger. Fænomener skal have lov til at beskrive sine erfaringer uden
forhindring af forskeren forforståelse. Man skal forstå væsentlige betydninger i fænomeners
beskrivelser. Den fænomenologiske metode er sammensat af tre regler og er kernen i den
videnskabsteoretiske fænomenologi. Disse tre regler er parentsreglen, beskrivelsesreglen og
ligeværdighedsreglen. I Parentsreglen tilsidesætter man sin forhånds viden og fordomme.
Man skal fokusere på fænomenet og dets egentlige betydning i relation til subjektet. På den
måde opnår vi mulighed for at undersøge fænomeners livserfaringer og dermed skaber nye
erkendelser og erhverve ny viden. Beskrivelsesreglen omfatter, at man beskriver det man har
erfaret af fænomeners livsverden så konkret og præcist. Man skal tilbageholde fortolkningsog forklaringsarbejde, indtil man har fremlagt en fænomenologisk beskrivelse af sine
erfaringer. Ligeværdighedsreglen oplyser, at alle iagttagelser og erfaringer, man har oplevet
eller har gjort sig, skal behandles ligeværdigt, når man beskriver fænomeners livsverden. Det
er nemt at fortolke dem åbent og fordomsfrit, når alle observationer og iagttagelser sættes op
ved siden hinanden 15.
2.2 Dataindsamling
Til indsamling af data har jeg valgt at benytte kvalitativt forskningsinterview med to
socialrådgivere fra en børne- og familie afdeling og to udsatte børn. Den viden, jeg får fra
praksis, vil suppleres med viden fra de udvalgte teorier til, at besvare spørgsmålene i
15
Videnskabsteori s. 163-164
7 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
problemformuleringen. Jeg vil anvende den semistrukturede livsverden interview og dermed
giver det mulighed for at være åben til at stille spørgsmål undervejs. I et kvalitativt interview
med informanterne har jeg mulighed for, at få nuancer med og der er plads til, at
socialrådgiverne og udsatte børn kan få afløb for tanker og følelser.
Formålet med et kvalitativt forskningsinterview er, at afdække både det faktuelle plan og
meningsplanet16. På den måde kan jeg ud fra de fakta jeg får fra informanterne, søge mening
med det sagte, og analysere udefra dette.
Ved undersøgelsens start var der en del socialrådgivere, som viste interesse for formålet. Det
viste sig dog, at på grund af travlhed hos socialrådgiverne, kunne det ene interview kun foregå
telefonisk og det anden havde kun afsat 30 min. De udsatte børn og unge, jeg har interviewet
har været tilknyttet et opholdssted og en daginstitution.
Ifølge Kvale, er det optimale antal mennesker at interviewe + / - 10-15 mennesker, hvis det
skal være den kvalitative tilgang17. Jeg har valgt, at interviewe to socialrådgivere og to udsatte
børn for, at kunne gå i dybden med deres beskrivelser. En anden årsag er tidsrammen og
omfang. Jeg kan derfor ikke generalisere ud fra fire interview, men deres subjektive
oplevelser i forhold til den valgte problemstilling. Dette er med henblik på, at få deres
oplevelse af og tanker om børnesamtaler med børneinddragelse i praksis. Jeg udarbejder en
interviewguide, (se. bilag1+2) på baggrund af valgte teorier. Interviewguiden er
semistruktureret ift. min problemformulering, så jeg ikke mister overblikket.
2.3 Etiske overvejelser
Interviewpersonerne skal give deres informerede samtykke før interviewet, det vil sige, at de
skal informeres både mundtligt og skriftligt om, hvad interviewet indebærer samt, hvilke
rettigheder de har. De skal vide, hvad jeg søger at afdække med undersøgelsen. Derudover,
hvis de ønsker, at være anonyme i undersøgelsen er dette ligeledes muligt. De bliver
endvidere informeret om, at jeg optager interviewet på bånd og dette materiale vil blive
destrueret, når uddannelsen er overstået. Jeg har valgt, at formulere breve til socialrådgiverne,
det opholdssted og daginstitutionen, der har formidlet kontakten til de udsatte børn og deres
forældre. (se. bilag3+4). Inden interview vil jeg kort fortælle om formål og evt. spørgsmål kan
stille ved en briefing, inden interviewet starter. Under hele interviewforløbet er det væsentligt,
16
17
En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s. 43
En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s. 109
8 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
at jeg gør mig etiske overvejelser18. Tidsrammen for interviewene er ca. 30-60 minutter. Dette
gør jeg for at begrænse mængden af data, der skal analyseres. Efter interview vil der være en
debriefing, hvis interviewpersoner sidder tilbage med undrende spørgsmål. Ifølge kvale skal
man, som interviewere være reflekterende overfor konsekvenser for interviewepersoner og
den organisation, de repræsenterer19. Derfor er det væsentligt for mig, at sikre
interviewpersonernes anonymitet, hvis de ønsker dette, samt at de føler sig velinformeret om
formålet med projektet, og deres rolle som informanter.
2.4 Databearbejdning af empiriske materialer
Jeg har valgt, at anvende meningskondensering for at tydeliggøre interviewets pointer, for
senere at kunne tematisere interviewet ud fra problemstillinger. I meningskondensering bliver
de interviewede udsagn trukket sammen til kortere formuleringer. De søgte ord omformuleres
i få ord, som giver mening af sammenhæng. Meningskondensering vil medføre, at de lange
interviewtekster reduceres til kortere og mere præcist formulering20. Jeg har delt hvert
interview op i nogle overordnede temaer, for at sammenholde informanternes udsagn med
hinanden og se på, om der er nogle mønstre. Temaerne er opdelt i tre temaer på både
socialrådgivere og udsatte børn. Temaerne er således: erfaringer/ kompetencer, børnesamtalen
og børneinddragelse.
2.5 Empiri
Primær empiri
Min primære empiri er kvalitative undersøgelser, i form af interviews. Jeg har interviewet to
socialrådgivere fra en børne - og familie afdeling med forskellig baggrund og erfaringer.
Dette mener jeg, vil være med til at give mig en forståelse for gennemførelse af
børnesamtaler, og se de forskellige perspektiver. Desuden har jeg interviewet to udsatte børn
og dermed har jeg fået børnenes oplevelser af inddragelse i sagsbehandlingsprocessen.
Præsentation af informanter
- En socialrådgiver fra børne - og familie afdelingen i kommunen, der aktuelt sidder i et
visitationsteam, som arbejder med børn og unge fra 0 til 18 år. Det har hun gjort i 8 år. Hun
En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s. 170
En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s. 116-122?
20 En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s. 190
18
19
9 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
har tidligere siddet i et undersøgelsesteam i 4 år. Interviewet foregik telefonisk, da det ikke
var muligt at mødes fysisk pga. travlhed. I analysen vil jeg kalde hende socialrådgiver 1.
- En socialrådgiver fra børne - og familie afdelingen i kommunen. Hun har tidligere siddet i et
undersøgelse team og nu er hun i foranstaltningsteam.
Hun arbejder med børn og unge fra 0 til 18 år og har gjort dette i 9 måneder. Interviewet
foregik personligt på hendes kontor. I analysen vil jeg kalde hende socialrådgiver 2.
- Et udsat barn på 10 år, der har en støtte-kontakt person og har tidligere fået psykologhjælp. I
analysen vil jeg kalde ham barn 1.
- En 17 år frivillig anbragte ung på et opholdssted. Jeg kalder hende barn 2 i analysen.
3. Teori
Den teoretiske tilgang til emnet, vil bestå af en kombination af følgende teoretikere indenfor
børnesamtaler / børneinddragelse, Hanne Warming, Haldor Øvreeide og Lisbeth Rask.
Undervejs suppleres med bl.a. Karen-Asta Bo & Ingrid Gehl. Teoretikerne beskriver
børneperspektiver, udfordringer, barrierer, dilemmaer m.m., som har betydning i
gennemførelsen af børnesamtalen. Teorierne er forskellige og supplerer hinanden godt på
flere fronter.
Videre vil jeg inddrage Michel Foucaults begreb om magt til at belyse magtperspektiver i
samtalen/relationen. Jeg har også valgt Axel Honneth anerkendelses teori, som kaster lys over
konsekvenser af at børneinddragelsen er mangelfuld.
Begrundelse og beskrivelser af teorierne
Hanne Warming er en professor ved institut for samfund og globalisering på Roskilde
universitet og medlem af børneråddet. Jeg har valgt, at benytte hendes teori om
børneperspektiver, da den er velegnet til at se barnet, som medspiller og aktør i eget liv, og
hvordan dette stiller den professionelle overfor faglige og etiske udfordringer i forbindelse
med afholdelse af børnesamtalen.
Warming beskriver børneperspektiverne, både som indefra og udefra perspektiver. Det
indefra perspektiv, tager man hensyn til barnets ønsker, oplevelser, følelser, forståelse
børnenes perspektiver indefra. At man forstår barnet udelukkende fra et individperspektiv.
Anskues barnet i et udefra perspektiv er sagsbehandlerens indlevelse af barnets situation.
Sagsbehandleren skal betragte barnet både i perspektivet indefra og udefra for at kunne belyse
10 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
børneperspektiver. At forstå barnet både i indefra og udefra perspektiv, kræver metodiske og
etiske overvejelser. En metodisk tilgang til børneperspektiv er at være observerende og
reflekterende til stede i nuet.
Sagsbehandleren skal lære det enkelte barn at kende og tage hensyn til dets personlighed,
samt at være opmærksom på visse forandringer, ambivalente og modsætningsfyldte følelser.
Warming beskriver, at det kræver meget mere intuitiv empati, at have indlevelse i barnets
perspektiv. Sagsbehandleren skal sætte sig i barnets sted på samme præmisser som barnet, og
dermed kunne bedre forstå barnet21.
Der er to måder, at inddrage børneperspektiver i socialt arbejde. Den første måde er
demokratisk, at barnet kommer til orde i det offentlige rum, at barnets ses og høres, og sikre
barnets stemme i offentlige rum. Den anden er videns rationale, udgangspunktet er at barnet
har en særlig viden og vi kan kun få den viden ved at spørge barnet. Barnet lever i det sen
moderne samfund, som udgøres af komplekst samspil af relationer og kontekster for disse
relationer, og dette kan blive svært for barnet at kunne agere i samfundet med egen viden.
Hvis barnet bliver lyttet til og inddraget, kan lede til at barnet anerkender og værdsætter sig
selv, og dette kan bidrage til livskvalitet og udvikling af selvværd22. Sproget har en stor
betydning i børnesamtalen. Ved klarere og tydeligere sprog kan vi undgå misforståelser og
konflikter. Sagsbehandleren skal være aktiv lyttende og dermed kan modtage og forstå
budskaber. Hun skal kunne rumme, barnets smertefulde og den forbudte fortælling 23.
I selve samtalen ville være en udfordring af den ligeværdige inddragelse af barnets
perspektiver, pga. ulige magtrelation. Magtrelation i form af sproget, vores måde at tænke på,
som institutioner og den lovgivning, der er rammer sættende, som man har et ansvar, som
sagsbehandler at skabe rum for og faciliteter barnets perspektiv. Rammesætningen kan udgøre
en barriere for den ligeværdige og anerkendende inddragelse af barnets perspektiv.
I børnesamtalen skal sagsbehandler ikke tale meget, at hun lader barnet komme til orde, at
barnet perspektiv er inviterende, anerkendende og aktiv lyttende. Hvis sagsbehandleren taler
for meget, kan hun ikke have en god fornemmelse af barnets situation. I nogle tilfælde kan
sagsbehandler gå og tro at det er barnets perspektiv, men i virkelighed er det en selv, der har
Børneperspektiver, s. 19-26,
Børneperspektiver, s. 48.52
23 Børneperspektiver, s. 59
21
22
11 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
snakket, det meste af tiden. Dermed kan sagsbehandler komme til at miste barnets perspektiv,
og det bliver ens eget perspektiv, der bliver forvekslet24.
Der tales om en magtrelation i børnesamtalen, magten i relationen afhængig af parternes rolle,
positioner, viden og ressourcer. Sagsbehandleren har definitionsmagt, da barnet betragter,
som inkompetente, uansvarlig og sagsbehandleren er kompetent og ansvarlig, samt har
myndighed overfor barnet. Sagsbehandleren har magten til at sætte ramme for bl.a. børnenes
indflydelse, og har retten til at bedømme, hvad børnene siger og gør, som værende
kompetent/inkompetente, modent/ umodent, relevant eller irrelevant. Definitionsmagten
fremhæver ulige værdige forhold, og barnet bliver ikke set, som ligeværdig medspiller. Derfor
skal sagsbehandler bruge egne ressourcer til at fremme barnets perspektiv, det vil sige
sagsbehandler skal være aktiv lyttende og styrke barnets ligeværdighed, ved at hjælpe barnet
til udtrykke sig, at sætte ord på sin fortælling25-26.an.13.docx
Haldor Øvreeide er specialist i klinisk psykologi og har tidlige arbejdet mange år med PPRområdet. Aktuelt er han selvstændig indenfor for familie og relations udvikling, som tilbyder
psykolog behandling af børn og voksne. Han er forfatter til bogen ” At tale med børn” hvor
jeg har valgt, at anvende en del af hans beskrivelse af rammende i en børne - og familie
afdeling, børneinddragelse og forskellige samtaleformer. Jeg bruger disse til skabe overblik
over de personlige og faglige kompetencer sagsbehandlere skal tilegne sig til at gennemføre
en samtale med et barn.
Sagsbehandleren anser barnet både som objekt og subjekt. Et objektivt syn er barnet stillet for
forskellige undersøgelser og handlinger, mens i et subjektivt syn indgår barnet i et samspil,
hvor barnet er medspiller og involveres i sagerne. De organisationsrammer og krav til
retssikkerhed øger tendensen til at betragte barnet, som et objekt. Det er derfor essentielt for
sagsbehandlere, som træffer beslutninger til at være opmærksom på dette og kan faglig
distancere sig fra det objektive syn. Sagsbehandleren skal være god til at distancere sig fra
emotionel reaktion og kunne handle fagligt. Hvis hun ikke distancer emotionel og handler
faglig kan man risikere ikke at se barnets behov og handler til barnets bedste.
Børneperspektiver, s. 99-100
Børneperspektiver, s. 73-74
26 Børneperspektiver, s. 99
24
25
12 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Børneinddragelse i samtalen, at børneperspektiver medtænkes i hele processen. Det er vigtigt,
at inddrage barnet i samtalen. Det er barnet, det drejer sig om og barnet er en vigtig
informationskilde, som man kan benytte til at afhjælpe barnets vanskeligheder.
Som sagsbehandlere, står man overfor en udfordring til at indføre en dialog med barnet pga.
at man ofte er bange for at bede barnet om at fortælle om ubehagelige oplevelser og nogle
gange opfordrer vi barnet i forskellige situationer til at sladre. Resultater kan blive, at
sagsbehandler ikke føres samtaler med barnet og dermed kan ikke finde frem til barnets
vanskeligheder, og hvordan den kan afhjælpe barnet. Selv de små børn har en del, at fortælle
om deres livserfaringer. Det er sagsbehandler selv, som er forhindring til at gennemføre
samtaler med barnet. Sagsbehandlere er nødt til at udvikle sig selv og lære at forstå barnet og
dets situation. Hun skal udvikle de rammer, der lægges til rette for samtaler med barnet,
således at børneperspektiver synliggøres i sagsbehandlingen.
I børne- og familie afdelinger er de fleste beslutninger, der træffes ift. børnesager er
smertefulde og er præget af konflikter. Der er en tendens, at sagsbehandler vil undlade at
snakke om det smertefuld og ubehagelige samtaler og vil helst koncentrere om de positive og
muligheder, der findes. Dette kan forhindre, sagsbehandleren til at holde samtaler med barnets
vanskeligheder. Hvis barnet ikke sætter ord på sine erfaringer og følelser, som er væsentlig
for barnet, som er part i en børnesag vil det påvirke barnet på kort og længere sigt. Barnets
livskvalitet og udviklingspotentiale. I forhold til børnesager har barnet et netværk, som har en
relation til barnet og dets situation. Der opleves tit i børne- og familiesager, at netværket
omkring barnet er konfliktfyldt og der foregår en intern kamp eller splittelse om hvordan
barnets situation skal være eller beskrives. Det er derfor sagsbehandler nogle gange afholder
sig fra samtale med barnet pga. konflikter i familien. Samtalen med barnet er den væsentlige
mulighed for, at barnet kan blive et deltagende subjekt i den proces, der er et lovkrav om.
Sagsbehandleren skal møde og taler med barnet, og forhører sig barnets aktuelle situation og
relationer. Sagsbehandlerne skal reflektere over sprogforbrug. I forbindelse med yngre barn
skal man være konkret og her og nu bestemt. Det er sagsbehandler, som sætter ord på barnets
erfaringer, det er ikke barnet selv, der sætter ord på sine erfaringer27.
27
At tale med børn, s. 32-65
13 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Ifølge Øvreeide skal sagsbehandler afklare hvilke slags samtaler, der afholdes, er den en
informerende, en støttende, en undersøgende samtale eller skal den være bearbejdende. Man
burde overveje, hvor hovedvægten skal lægges, fordi det vil have betydning for, hvorledes
samtalen tilrettelægges og hvilke dilemmaer samtalen kan udforme sig til /indeholde. I en
informerende og støttende samtale forsørger man at afdække barnets behov på lang sigt.
Der gives information til barnet og hvordan man kan afdække sine behov. Undersøgende og
afdækkende samtaler er at få information, som sagsbehandler har brug for til at vurdere og
tage en beslutning. Denne form for samtale kan være i forbindelse med at man har modtaget
en underretning og skal undersøge sagen til bunds. Det er vigtigt, at inddrage barnet, da det
besidder en væsentlige oplysninger om sit liv og andre, man må ikke undervurdere et barns
viden. Sagsbehandleren skal gennemføre samtalen på en respektfuld måde og etisk forsvarlig.
I forhold til at have støttende samtaler sker det ofte, at børnesamtalen ikke bliver gennemført.
Ifølge Øvreeide er det fordi, man forventer andre gennemfører den eller man føler sig ikke
kompetent til at gennemføre dem. Sagsbehandleren, som gennemfører denne samtale har brug
for støtte til at være direkte og have selvtillid nok til at kunne være der for barnet i en
vanskelig situation. Det er vigtigt at hjælpe barnet at sætte ord på sine følelser. Det er højt
prioriteret, ift. de bearbejdende samtaler, at den udføres af sagsbehandler med en erfaring i
børne- og familiesager. En uerfaren sagsbehandler må ellers få supervision og vejledning af
kompetente fagpersoner28. Sagsbehandleren skal udvikle sig selv i praksis ved at gennemføre
mange børnesamtaler. Det kan være en stor hjælp at videofilme samtalen, som kan anvendes
til refleksion29.
Lisbeth Rask er lektor på socialrådgiveruddannelsen, Metropol. Hun er uddannet cand. psyk.
og har specialiseret i børnepsykologi og psykoterapi. Lisbeth Rask beskriver i bogen
børnesamtalen, hvordan børnesamtalen gennemføres i forhold til love, dilemmaer,
sagsbehandlerens kompetencer/erfaringer og organisations rammer. Jeg vil anvende denne
teori i analysen til at reflektere over den faglige betydning for at kunne gennemføre samtalen.
Rask siger, når barnet og sagsbehandleren mødes og taler sammen er der forskellige faktorer
på spil. Sagsbehandleren anvender sin personlighed, erfaringer og faglige kompetencer i
forhold til afholdelse af børnesamtalen. Sagsbehandleren er forpligtet til at have et
førstehåndkendskab til barnet, og dets belastning i mødet med barnet. Sagsbehandleren skal
28
29
At tale med børn, s. 209-253
At tale med børn, s. 78
14 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
have kendskab til barnets modenhed, intelligens, tidligere erfaringer og kommunikative
kompetencer for at kunne få barnet til at være åben og folde sig ud. Samt arbejder sammen
med øvrige samarbejdspartnere omkring barnet, forældrene, pædagoger, lærere, psykolog osv.
Det er sagsbehandlerens opgave og en legitimitet ret til at have kendskab til dette. Og
samtidig kunne skabe en relation til barnet, og udførelse af opgaver af forskellig art, dvs.
handler til barnets bedst udefra sagsbehandlerens viden.
Der findes tre typer af viden, som sagsbehandleren anvender til at definere, hvad der er til
barnets bedste. Den første er videnskabelig teoretisk viden, det vil sige at have en faglig
kundskab om en konkret sag. Den anden er praktisk teori, bestående af den professionelles
uddannelse, efteruddannelse og praksis erfaring. Og den tredje er praktisk sans, der defineres
som tavs viden eller intuitiv viden, som har sagsbehandleren sig i sit personlige og faglige liv.
Sagsbehandleren skal motivere barnet til samtalen, og ønsker om en forandring på området,
som barnet og sagsbehandler mener, der skal ændres på. Sagsbehandleren container og
anerkender barnets situation. Sagsbehandleren skal overveje, hvor børnesamtalen skal finde
sted, det kan være på et kontor, i skolen, i en plejefamilie, m.m. Ifølge Rask, er det
væsentlige, at sagsbehandleren har faglig sparring med sig selv og kollegaer, da der er
forskellige perspektiver på spil herunder barnet og dets familie, lovgivningen, osv.
Sagsbehandleren faglighed kan blive udfordret på mange arenaer. Sagsbehandleren har eget
menneskesyn, værdigrundlag, etik og moral. Det kan opstå uenighed mellem hendes og
barnets, samt retningslinjer i organisationen og kollegaer. For eksempel, hvad der er til
barnets bedste kan tolkes forskelligt af de professionelle. Dermed er sagsbehandleren stillet
over for store krav, når det drejer sig om børn med særlige behov. Kravet i form af at skulle
kunne forstå og fortolke børns adfærd, deres verbale og non verbale sprog. Forståelse og
fortolkning af barnet er afhængig af sagsbehandlerens viden og erfaring, om hvad samtalen
skal fokuseres på. Hvis sagsbehandleren ikke føle sig kompetent til at afholde
børnesamtalen kan dette medvirke til forvirring, tvivl, frustration og afmagt. Derudover kan
sagsbehandler føle sig usikker til at forstå budskaber, barnet giver udtryk for. Barnet oplever,
at det ikke stemme over ens mellem dets fortællinger og sagsbehandlerens udsagn.
Desuden kan det belastede barn udvikle forskellige mestringsstrategier, som kan modarbejde
samarbejde med sagsbehandleren, undlade at møde sagsbehandler eller forholde sig tavs i
samtalen, m.m. I samtalen mellem barnet og sagsbehandleren spiller barnets alder og
15 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
modenhed en afgørende rolle. Nogle børn har og udvikler kompetencer og erfaring til at
reflektere og udtrykke sig om deres følelser, behov, drømme og håb, mens andre børn ikke
har erfaring med dette. Barnet er også påvirket af andre faktorer, såsom barnets erfaringer
med dialog, modenhed, kognitive udvikling, belastninger, samtaler processer,
mestringsstrategier til at overleve i indviklede vilkår. Nogle børn er gode til at tale for sig og
være reflekterende, mens andre børn ikke har de samme færdigheder30.
Karen-Asta Bo er socialrådgiver og lektor på Metropol. Ingrid Gehl er en psykolog. De har
mange år arbejdet indenfor børne- og familieområdet.
Jeg vil anvende beskrivelser af deres teoretiske tilgange til børns mestringsstrategier og
barnets belastninger, som sagsbehandleren skal egne til forståelse af barnet i
samtaleprocessen. Denne vil jeg anvende undervejs til at supplere Øvreeide’s og Rask
teoretiske tilgange til børnesamtalen. I forhold til barnets mestring skal sagsbehandleren via
dialog med barnet, kunne finde frem til de belastninger barnet har været udsat for.
Sagsbehandleren skal være opmærksom på barnets opfattelse af belastninger og håndtering af
belastninger. Derudover skal barnets sårbarhed observeres, kompetencer, kognitiv og en
emotionel forståelse af problemet. Fx er det vigtige for sagsbehandleren i samtalen med
barnet, at være opmærksom på hvad der forværre barnets belastninger, om barnet er dårligt
begavet, har svært at sætte ord på hændelserne, at barnet i længere perioder ikke føler sig hørt
og er blevet tilsidesat og derved at barnet ikke har udviklet sine kompetencer til at kunne klare
livs udfordringer. Det enkelte barn håndterer belastninger forskelligt og der bør sagsbehandler
være opmærksom på, hvilke faktorer der gør sig gældende og derved begrænser barnets
mestrings evner31.
Barnets alder, modenhed og sproglige kompetencer har en betydning ved forberedelse og
gennemføre af børnesamtalen. Målgruppen i projektet er 10 til 17 år og de i stand til at
udtrykke deres synspunkter, og kan adskille mellem sig selv og andre. De er bevidst om sig
selv og deres liv og kan fortælle om deres fremtidige drømme. På trods af, at barnet har
udviklet kompetencer er der risiko, at det kan give sig selv skyld og ansvar for vanskeligheder
i familierne. Derfor er der i denne alders gruppe behov for information om deres liv og
situation, i tilfælde af der er sket en forandring. Desuden har de behov for støtte fra
30
31
Børnesamtalen, s. 21-41
Udsatte børn, s. 282-285
16 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
sagsbehandler for fortsat at kunne udvikle sig i en samtale om deres behov og holdninger. De
børn har også behov for hjælp til at distance sig og anskue en hændelse udefra32.
Michel Foucault (1926-1984) er en fransk psykolog og filosof. Jeg har valgt at bruge
Foucaults perspektiv om magt til at åbne op for det magtforhold der findes i børnesamtalen/
relationen. Foucault fokuserer på magt- og videns produktion og formidling for magtudøvelse
i begyndelsen af 1970’erne 33. Foucault beskriver forskellige magtteknikker, der kommer til
udtryk i samfundet. Den disciplinære magt findes i kroppen og formes forskelligt fra individ
til individ, og den magt kommer ikke udefra og sætte sig i vores krop. Den er i vores krop og
formes ved regler, normer og værdier og forventes at forme og styre mennesker mod et
bestemt mål 34. I enhver relation er der altid magt til stede, og at magt og viden er forbundet
med hinanden. Hvilket vil sige, at det ikke er muligt, til at udøve magten uden viden. Viden
vil altid fremkalde magt, enten bevidst eller ubevidst. Derudover beskriver Foucault produktiv
magt, som er samspil mellem to mennesker, og at relationer er baseret på at fremkalde
positive træk eller positive forandringer hos en person. I de situationer, hvor arbejdet med
disse relationer er baseret på empati, indlevelse, involvering og et ønske om at skabe
ligeværdighed på trods af forskelighed. Denne form for magt, får os at acceptere magten og
drage nytte af magten. Den suverænitets magt er relateret til retssystemet og love, at man
følger fastlåste regler og procedurer ved hjælp af loven.
Foucault introducerer magt og modmagt begrebet. Her mener Foucault, at individet kæmper
mod dominerende sociale forventninger fra individet eller systemet og forsøger at frigøre sig
fra dem. Eksempel siger Foucault, at modmagt er muligt, hvis individet kan gøre frigøre sig
og derved blive uafhængigt35.
Axel Honneth er socialfilosofisk professor og har udviklet en teori om anerkendelse. Jeg lader
mig inspirere af den retsliges fære til anerkendelse for at belyse hvilken påvirkning der
muligvis forekommer hos udsatte børn, når deres rettigheder bliver negligeret eller krænket.
Ifølge Honneth er alle ligeværdige medlemmer i samfundet, det vil sige, at de skal have
samme rettigheder og har samme pligter som alle sammen. Denne anerkendelsesform gives
via de lovmæssige relationer hvor individet opnår, at blive et autonomt handlende rets
Udsatte børn, s. 289-290
Michel Foucault - En introduktion, s. 69
34 Michel Foucault - En introduktion, s. 71-72
35 Michel Foucault - En introduktion, s. 80-91
32
33
17 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
subjekt. Denne rets sfære udvikler selvagtelse hos individet og selvrespekt. At have de
universelle rettigheder og selvrespekt vil betyde, at man er bevidst om sig selv som en
moralsk person, som kan indgå i den offentlige diskussion. Dermed kan man betragte sig selv
som ligeværdigt stillet i samfundet. Hvis individet rettigheder bliver ignoreret kan det
ødelægge selvagtelsen og selvrespekt hos individet36.
4. Analysetema
Analysen er opdelt i tre overordnede temaer og vil foregå tema for tema, ud fra min
interviewguide. Temaerne lyder således:
1. Erfaringer og kompetencer
2. Børnesamtalen
3. Børneinddragelse
4.1 Tema 1. Erfaringer og Kompetencer
Socialrådgiver 1 udtaler sig således: ”Jeg føler mig ganske enkelt klædt på til at tale med
børn pga. mange års erfaringer og kurser i udviklingsteorier i at tale med børn.”
Socialrådgiver 1 hentyder her til, at hun føler sig mere rustet til at gå ind i samtalen med et
barn efter mange års erfaring indenfor børneområdet.
I interviewet med socialrådgiver 1 giver hun udtryk for, at børnesamtalen kræver øvelse og
mod til at snakke med børn og om de vanskelige forhold i familien. Endvidere siger hun, at
hun har holdt mange undersøgende og afklarende samtaler, og efterhånden føler hun sig klædt
på til denne slags samtaler. Hun er ikke længere så bange for at komme til at skade barnet.
Desuden siger hun: ”Noget af det, erfaringer har givet mig er, at jeg bedre kan være i den
proces, det er at undersøge”.
Socialrådgiver 2 derimod føler sig ikke helt klædt på til at afholde børnesamtaler, da hun er
ny på børneområdet, og kun har afholdt seks børnesamtaler i løbet af 9 måneder. Desuden
siger socialrådgiver 2, at hun mangler erfaring i at afholde komplekse børnesamtaler. Derfor
trækker hun erfaringer fra sine mere erfarne kollegaer.
Om det siger hun, ”at det ikke er det store grundlag jeg har at snakke ud fra. Der er mange
aspekter i det, da jeg er ny på børne-og ungeområdet, og har ikke holdt så mange samtaler”.
Dog har hun lidt erfaringer med afklarende samtaler. Socialrådgiver 2 ønsker med tiden at få
36
Behovet for anerkendelse, s. 14-18
18 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
holdt flere samtaler, og dermed kunne udvikle sig selv i forhold til at etablere og mestre
kontakt med det enkelte barn.
Ovenstående udsagn stemmer overens med Rasks teorier om, at sagsbehandleren erfaringer
har betydning for gennemførelse af børnesamtalen. Sagsbehandleren med den lange erfaring
vil kunne anvende denne og dermed gennemføre bedre børnesamtaler. Rask fastslår, at den
erfarne sagsbehandleren har en forforståelse og har været i mange læreprocesser omkring
børnesamtalen. Endvidere beskriver Rask, at sagsbehandleren selv har været barn og muligvis
selv har børn. Disse private erfaringer om blandt andet en god barndom, gode forældre og så
videre indgår i en del af mødet med barnet. I mødet med barnet er også sagsbehandlerens
menneskesyn og mellemmenneskelige relationer til stede37.
Øvreeide er også enig i, at sagsbehandleren bringer sine egne erfaringer med ind i samtalerne.
Ligeledes at man kan udvikle sig og blive bedre til at føre samtaler med børn gennem træning.
Sagsbehandleren anvender de samlede erfaringer fra tidligere samtaler, de har haft med børn i
nye samtaler. Øvreeide mener, at man øver sig i praksis ved at gennemføre mange
børnesamtaler. Det kan være en stor hjælp at videofilme samtalen, som derefter kan anvendes
til refleksion38.
I interviewet med socialrådgiver 1og 2 giver de begge udtryk for, at de lægger vægt på at
anvende personlige erfaringer i børnesamtalen. Socialrådgiver 1 siger, at det er vigtigt, at
spørge ind til barnets positive erfaringer. Hun bruger sig selv som redskab. Anvender
kropsprog f. eks nikker og anerkender barnets udsagn. Derudover benytter socialrådgiver 1
sine værdier, normer og holdninger til at forstå barnet, så det kan føle sig trygt.
Socialrådgiver 2 siger, at hun bruger egne livserfaringer for at få barnet eller den unge til at
åbne sig. Hun fortæller om en nervøs og bange ung, som hun skal anbringe uden for hjemmet,
om sin egen personlige erfaring ved at være anbragt som ung. Citat: ”Jeg havde det sådan,
som du har det lige nu, da jeg selv kom på et opholdssted, da jeg var ung. Stedet minder om
det, jeg er ved at anbringe dig i. Jeg har været igennem hele processen selv, og ved hvad du
gennemgår”. Det var en stor lettelse for den unge og løftede stemningen i samtalen, at hun
turde dele sin erfaring med hende.
Øvreeide kaldes dette: ”Det medoplevende øjeblik”. Barnet søger dette i samtalen. Ved at
dele oplevelsen på et personligt plan bliver socialrådgiveren mere ansvarlig overfor barnet, og
37
38
Børnesamtalen, s. 21-23
At tale med børn, s. 77-79
19 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
hun kan også blive personligt berørt. At socialrådgiveren har forståelse for situationen og
tager ansvar betyder, at barnet udvikler sig og folder sig mere ud39.
Socialrådgiver 1 oplever en belastning når det ikke lykkes at hjælpe et barn eller en ung. Hun
ønsker ikke, at barnet opfatter hende som ”kommunedamen”. ”Kommunedamen” bliver ofte
betragtet som den, der har magten og fjerner børn fra hjemmet.
Socialrådgiver 1 siger, at der er nogle situationer, hvor myndighedsmagten er nødvendig at
anvende overfor et barn. Uanset hvad vil magten altid være til stede. Hun nævner et eksempel
om en ung, som vil gøre skade på sig selv. Derfor bliver man nødt til at gøre brug af sine
erfaringer for at træffe en beslutning. I de svære sager er magten og myndighedsudøvelsen
mere synlig. Magten anvendes i situationer, hvor der ikke er andre løsninger.
Socialrådgiveren er en myndighedsperson, som føler at den magt hun bruger legitimt
anvendes med god grund.
I interviewet med socialrådgiver 2 er hun enig i, at magten altid vil være til stede i mødet med
et barn, da en voksen har mere viden og flere erfaringer end barnet. Børnesamtalen er
kendetegnet ved at være asymmetrisk, ulige magt forhold i relationen. Dels på baggrunde af et
forhold mellem barn og voksen, dels i kraft af socialrådgiverens myndighedsrolle.
Socialrådgiver 2 synliggøres den myndighedsrolle over for børn /den unge i samtalen.
Om dette siger Foucault, at har man viden har man også magt. Magt og viden er forbundet
med hinanden. Og magten vil altid være til stede i relationen. Foucault siger, at når man
bruger magten skyldes det ofte, at vedkommende udøver denne magt for at fremkalde positive
forandringer hos en person. Foucault betragter dette som den produktive magt, og at
relationen er baseret på empati og indlevelse og et ønske om at skabe ligeværdighed på trods
af forskellighed40.
Warming påpeger, at sagsbehandleren som myndighedsperson har definitionsmagten i
relation til barnet. Den myndighedsrolle giver sagsbehandlere autoritet til at sætte rammer for
børnenes indflydelse, og retten til at anskue børnenes fortællinger og hvad barnet gør, som
relevant eller irrelevant. Sagsbehandlingerne anser sig selv for at være kompetent og
ansvarlig. Dermed bliver barnet anset som inkompetent og uansvarlig. Denne skaber
39
40
At tale med børn, s. 13
Michel Foucault - En introduktion, s. 80-84
20 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
uligeværdige mellem børn - voksent forhold, som sagsbehandleren skal være opmærksom på,
og bliver bedre til at styrke barnets perspektiv i fortællingen41.
Kompetencer
I det empiriske materiale udtaler Socialrådgiver 1, at hun er blevet undervist i
udviklingsteorier, mentalisering og samtalemetoder. De bliver undervist i børns udvikling,
samtaler med børn, og de øver selve børnesamtalen via rollespil og foran videokamera. Ifølge
socialrådgiver 1 har kurserne givet nyttige værktøjer til, hvordan man kan tale med børn om
alle de ting, der er smertefulde og ubehagelige.
Socialrådgiver 2 giver udtryk for, at hun kun har haft et enkelt foredrag i børnesamtalen af
Karen- Asta Bo, og at det var enormt brugbart. Hun har ikke haft/været på grundkursus i
børnesamtalen eller har haft et efteruddannelsesforløb i denne.
Socialrådgiver 1 fortæller, at de teoretiske tilgange til børnene er udviklingsteorier af blandt
andet John Bowlby og narrative teorier. Hun tager udgangspunkt i barnets narrative
fortælling. Derudover anvender kommunen ”signs of safety” en metode, som tager
udgangspunkt i barnets problemer, og som er en løsningsfokuseret tilgang til at gennemføre
børnefaglige undersøgelser.
Socialrådgiver 2 bruger derimod Haldor Øvreeides bog ”At tale med børn” til at forberede sig
på børnesamtalen, da hun kun har få års faglig viden på børne -og ungeområdet.
Rask påpeger, at sagsbehandleren i mødet med barnet vurderer barnets særlige behov ud fra
hendes videnskabelige teorier, praktiske teorier og den praktiske sans, hun besidder.
Sagsbehandleren med mange års erfaring i arbejdet med børn vil kunne anvende sine faglige
færdigheder og personlige viden ift. forståelsen af barnets adfærd i en konkret
problemstilling42. Det vil sige, at sagsbehandleren går ind i samtalen med en definition af sin
faglighed, forstår og fortolker en konkret problemstilling hos barnet.
Øvreeide er enig med Rask og tilfører endvidere, at sagsbehandleren skal udvikle sig selv og
træner forskellige samtalesituationer ved hjælp af rollespil43.
For socialrådgiver 1 er det en udfordring at afholde børnesamtaler på grund de forventninger
hun har til sig selv som fagperson. Barnet, familien og organisationen stiller også krav.
Børneperspektiver, s. 73-74
Børnesamtalen, s. 42-44
43 At tale med børn, s. 77
41
42
21 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Denne problemstilling er i overensstemmelse med Rask beskrivelser af sagsbehandleren
bliver udfordret på mange fronter i mødet med barnet. Sagsbehandleren besidder sin faglige
kompetence, erfaringer, menneskesyn, etik, moral og værdigrundlag. Den personlige
forståelse af dette vil præge, hvordan hun handler. Der vil tit opstå konflikter mellem
sagsbehandlerens personlige forståelse og barnets ønsker og håb ift. samtalen. Derudover skal
sagsbehandleren kunne leve op til organisationens rammer og kollegers krav44.
Socialrådgiver 1 giver udtryk for, at hun forsøger at forstå barnets problemer, forstå familien,
at være åben, ærlig, lyttende og at informere barnet og familien. Hun inddrager sin viden i
samtalen. Hun skjuler ikke noget for barnet, da barnet er velvidende om sin egen situation og
de dårlige forhold hjemmet.
Socialrådgiver 2 fortæller, at den største udfordring for hende er, at få barnet til at udfolde sig
og fortæller åbent om sin situation til en ukendt fremmed. Videre siger hun, at det er en særlig
udfordring, at tale med et barn om vanskeligheder i livet. Samtidig skal man være
opmærksom på at børnesamtalen foregår som en dialog og ikke bliver til en afhøring.
Øvreeide anser også denne problemstilling, som en forhindring for socialrådgiver, med
hensyn til at udfolde sig. Han påpeger, at børnesamtalen skal finde sted i dialogform, og at
man skal finde frem til et fælles sprog, som kan beskrive barnets vanskeligheder.
Sagsbehandleren skal understøtte barnets værdighed således, at de smertefulde situationer
formindskes. Endvidere indrømmer han, at det er en særlig udfordring at tale med børn om de
ubehagelige hændelser45.
Warming diskuterer dette aspekt og understreger, at mental tilstedeværelse er væsentlig for
aktiv lytning, så den professionelle kan høre, invitere og støtte udfoldelsen af barnets
perspektiv. Warming siger, at det kræves at sagsbehandleren ser barnet både med et udefra og
indefra - perspektiv, at man forsøger på at forstå barnets følelser og oplevelser i en bestemt
situation. Sagsbehandleren skal derfor være observerende og reflekterende tilstede i nuet og
skal kunne sætte sig ind i barnets situation46.
Øvreeide er enig med Warming i, at sagsbehandleren skal være opmærksom på dette, være
nysgerrig og kunne involvere sig i barnets erfaringer47.
Socialrådgiver 1 beskriver, at myndighedspersoner, som ikke er fagligt klædt på til disse
samtaler, kan føle sig hjælpeløse og afmægtige. Derfor mener hun, at det er essentielt, at man
Børnesamtalen, s. 23-24
At tale med børn, s- 14 -15
46 Børneperspektiver, s. 18-19, 48, 83
47 At tale med børn, s. 41
44
45
22 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
bruger sit team, supervision, psykologer, faglige koordinatorer og at man deltager i
undervisning om børnesamtalen. Socialrådgiveren bør kontinuerligt opdatere deres nye viden
indenfor børneområdet og få supervision, da børnesamtaler er komplekse.
Socialrådgiver 2 siger ligeledes, når man ikke føler sig klædt på til samtalen, kan det muligvis
forhindre en i at gennemføre denne. Hun oplever sig selv som værende utryg, usikker og
nervøs i begyndelsen af samtalen. Citat: ”Jeg kan mærke, at jeg har været mere kvalificeret,
når jeg har taget den mentale jakke på, som det hedder. Jeg kan godt, jeg er rolig og jeg
sætter forventningerne ned”. Hun håber, at det vil ændre sig, når hun får mulighed for at
deltage i kurser i teoretisk viden og dybdegående kurser i praktisk afvikling af børnesamtalen.
Endvidere fortæller hun, at hun bruger sine erfarne kollegaer som hjælp når hun skal klare de
mere komplekse børnesamtaler.
Rask bekræfter dette udsagn om, at sagsbehandleren skal besidde kommunikative
kompetencer for at få barnet med særlige behov til at åbne sig og folde sig ud. Forståelsen og
fortolkningen af barnet er afhængig af sagsbehandleren kompetence og erfaring om, hvad
samtalen skal fokusere på. Hvis sagsbehandleren ikke føler sig kompetent til at afholde
børnesamtalen kan dette medvirke til forvirring, tvivl, frustration og afmagt hos den
pågældende48 .
Socialrådgiver 2 anvender tit sparring med sig selv og erfarne kollegaer til samtaler. Begge
siger, at teamet har supervision en gang om måneden, og dette skaber overblik og refleksion
om deres professionelle arbejde.
Øvreeide mener også, at den uerfarne sagsbehandler skal tilbydes supervision og vejledning
af kompetente fagfolk for at kunne klare de vanskelige situationer49. Rask er også enig i, at
socialrådgiveren har brug for supervision og faglig sparring, da der er mange perspektiver på
spil ift. børnesager50.
Sammenfatning af tema 1
Socialrådgiver 1 og 2 mener, at opkvalificering af socialrådgiverne i forhold til børnesamtaler
vil betyde en styrkelse af disse. Både i forhold til kvalitet og kvantitet. Dette skal ske gennem
kurser i børnesamtalen, faglig sparring med andre kolleger og supervision. Der er brug for
livslang læring. Manglende erfaringer og kompetencer i børnesamtaler kan medvirke til at
Børnesamtalen, s. 30
At tale med børn, s. 138
50 Børnesamtalen, s. 23-24
48
49
23 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
socialrådgiveren føler sig usikker i samtalen. Dette kan eventuelt resultere i, at
socialrådgiveren undlader at gennemføre børnesamtaler. Socialrådgiveren 2 er uerfaren på
børneområdet og føler sig ikke klædt på til børnesamtaler. Endvidere fremhæver alle
teoretikerne, at sagsbehandlerens erfaring, faglige og personlige kompetencer spiller en rolle
for at sikre en kvalitet og sikkerhed i afholdelse af samtaler.
4.2 Tema 2 Børnesamtalen
Undladelse af børnesamtaler
Barn 1 har ikke talt med en socialrådgiver inden han blev bevilget en støtteperson. Om dette
siger barn 1: ”Jeg fik hende pludselig, og jeg tror, at det er min mor, der har besluttet det
eller sådan noget. Jeg er ikke sikker”.
Socialrådgiver 1 og 2 siger, at de i nogle tilfælde undlader at tale med barnet på grund af
barnets unge alder, manglende modenhed og kognitive udvikling. Dette stemmer overens med
serviceloven § 4851 stk. 2, som siger at samtalen kan undlades, hvis barnets modenhed eller
andre faktorer i sagen taler imod at gennemføre en samtale.
Denne stemmer overens med Warmings syn på undladelse af børnesamtaler. At man ikke
altid kan spørge barnet på grund af, at deres modenhed, sproglige og kognitive udvikling ikke
er tilstrækkeligt udviklet, og det er derfor umuligt for barnet at forstå situationen52. Rask og
Øvreeide er enige med Warming i udsagnet. Endvidere tilføjer Rask, at barnets psykosociale
situation, belastninger og kriser ligeledes spiller rolle i samtalen. Også dette vil have
betydning for barnets muligheder for at forstå samtalen indhold, formål og konsekvenser53.
Socialrådgiver 1 fortæller videre, at hun undlader, at inddrage børnene i visse beslutninger ift.
hjælpeforanstaltninger, da de kan have nogle urealistiske ønsker om, hvad der er bedst for
dem. Socialrådgiverne mener, at børnene ikke altid er kompetente nok til at tage et ansvar og
træffe beslutning om, hvorvidt de vil have foranstaltninger eller ej. Dog er det vigtigt, at
informere barnet om de trufne beslutninger, og på hvilke grundlag disse er truffet. Det er også
vigtigt at give barnet mulighed for at kommentere beslutningen.
Derudover siger socialrådgiver 1, at travlhed i afdelingen kan gøre det svært at gennemføre
børnesamtaler, da tiden er presset.
Retsinformation, serviceloven
Børneperspektiver, s. 19
53 Børnesamtalen, s. 24
51
52
24 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Socialrådgiver 2 tilføjer, at hun ikke fører samtaler med handicap og børn fra 0 til 3 år, da hun
vurderer, at deres sproglige og kognitive udvikling gør, at de ikke er modne nok til at forstå
samtalen. Endvidere siger hun, at hun observerer spædbørn og småbørn, ikke med henblik på
samtale, men for at få et indtryk af deres adfærd.
Øvreeide mener også, at børn på disse alderstrin ikke er i stand til at kommunikere og
fortæller om deres livsbetingelser. Derfor vil kommunikation foregå ved observationer og
fortolkninger af barnets generelle adfærd54.
Lovgivningsmæssigt er der forventning om, at selv små børn, samt børn med fysiske og
psykiske handicap skal tilbydes en samtale. Dog skal samtalen foregå på en måde, der er
tilpasset barnets alder, modenhed og sagens art55.
I interviewet med socialrådgiver 1 fortæller hun om planlæggelse af samtaler, Citat: ” Vi er
meget frie til at prioritere og få styr på afholdelse af børnesamtaler, men tidspres kan gøre
det svært at afholde alle de samtaler, som vi vil. Men vi skal afholde samtaler på grund af
retssikkerhed og for at sikre en fagligvurdering”. Socialrådgiver 1 beskriver, at et stort
tidspres på børn - og familieområdet. Hvilket gør det svært at arbejde på en sådan måde, så
børnene og de unge føler sig inddraget. Ud over mange sager er der desuden et
dokumentationskrav. Meget tid bliver brugt på papirarbejde, cirka 60 procent, og alt skal
dokumenteres. Hun oplever manglende ressourcer, i forhold til at kunne opnå alle de
planlagte samtaler.
Socialrådgiver 2 fortæller: ” Jeg bestemmer selv, hvornår jeg afholder børnesamtaler, men
jeg altid har holdt samtaler inden jeg afslutter sagen eller indenfor den givne tidsfrist”.
I det empiriske materiale fortæller begge socialrådgivere, at det er et lovkrav, at de skal tale
med barnet. Og med hensyn til barnets retssikkerhed siger de, at de skal give en faglig
begrundelse for fravalget af børnesamtaler.
Forberedelse af samtalen
I interviewene med socialrådgiver 1 og 2 gør de opmærksom på vigtigheden i at forberede sig
før samtalen. Socialrådgiver 1 fortæller, at hun grundigt gennemlæser henvisningen om barnet
og undersøger, om der er en tidligere er en sag om barnet og familie. Desuden skal man være
opmærksom på formålet med samtalen, barnets alder, hvem der skal være til stede under
samtalen, og hvor samtalen skal finde sted m.m.
54
55
At tale med børn, s. 151
Håndbog om barnets reform, s. 37
25 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Socialrådgiver 2 siger, at hun forbereder sig til børnesamtaler ved at slå op på bogen, ”At tale
med børn” af Haldor Øvreeide for at få faglig viden om barnets udvikling, alder, formålet
med samtalen, forventninger m.m.
De to socialrådgiveres måder, at forberede sig til samtaler stemmer dels overens med
Øvreeide’s, at samtalen skal foregå, således at formålet med samtalen bliver klart og tydeligt
overfor barnet.56 Warming er enig om dette og tilføjer, at større børn skal have dette på
skrift57.
Gennemførelse af samtalen
Socialrådgiver 1 fortæller, at hun starter med at introducere sig selv og gentage formålet med
samtalen. Samtalen foregår ofte i skoler eller på hjemmebesøget, da de fysiske rammer i
børne – og familie afdelingen ikke er et børnevenlige. Derudover er hun opmærksom på
barnets ønsker, håb, drøm og eventuelle bekymringer, og hvad barnet mener, at der skal til for
at det kan blive bedre. Socialrådgiver 1 giver udtryk for at hun etablerer kontakten til barnet
ved, at inddrage sine erfaringer og sin teoretiske viden i samtalen. Afslutningsvis fortæller
socialrådgiver 1 om aftaler og, hvad der skal ske efter samtalen med barnet/den unge.
Socialrådgiver 2 siger, at samtaler ofte foregår på de steder børnene føler sig trygge. Oftest i
daginstitutioner og skoler. Hun sørger for, at samtalen bliver i dialog form, og hun tegner tre
drømmehuse, når hun afholder samtaler med børn fra ca. 3 til 12 år. De tre huse ses i
metoden ”signs of safety”. Det dårlige hus er fyldt med bekymringer. Det gode hus
præsenterer barnets ressourcer. Drømmehuset som indeholder målet og det man skal opnå.
Øvreeide teori om temaintroduktion58 til samtalen stemmer overens med socialrådgiver 1,
hvor hun præsenterer formålet med samtalen og får temaet bekræftet over for barnet/ den
unge.
Barnets tillid til socialrådgiveren i samtalen.
”Bare hun havde lyttet" siger Barn 2. Barn 2 har talt med skiftende socialrådgivere med
forskellige resultater. Dette har medvirket til, at hun har mistet tillid til socialrådgiveren. Ved
den første samtale med socialrådgiveren skulle de finde et opholdssted til hende, da hun
mistrivedes hjemme. Under og efter samtalerne oplevede barnet ikke at blive forstået,
At tale med børn, s. 257
Børneperspektiver, s. 94
58 At tale med børn, s. 289
56
57
26 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
respekteret og lyttet af socialrådgiveren. Hun fortæller, at hendes indlæggelse på psykiatrisk
afdeling skyldtes dels hendes mistrivsel på opholdsstedet, da socialrådgiveren ikke troede på
det, der foregik på hendes gamle opholdssted. Relation og tillid til socialrådgiveren bliver
forværret, da hun bliver indlagt. Citat:" Hvis bare socialrådgiveren havde lyttet, da jeg fortalt
om de ting pædagogen gjorde mod mig på mit gamle opholdssted, havde jeg ikke fået det
dårlige og var blevet indlagt på sygehus. Det hele bliver værre, når man ikke føler sig lyttet
til".
Det lader til barnet 2 bliver overset. Ifølge Øvreeide handler samtalen for et barn om at blive
lyttet til, forstået, støttet og beskyttet i forhold til sine væsentlige relationer59. Warming
illustrerer det, at sagsbehandleren anskuer barnet med et udefra perspektiv, og skal supplere
dette med et indefra perspektiv for at kunne forstå barnets situation60.
Her mener Asta Bo og Gehl, at sagsbehandleren ikke har været opmærksom på barnets
opfattelse af, hvad der forværrer dets belastninger og en emotionelle forståelse af problemet.
At barnet ikke føler sig hørt, og er blevet tilsidesat. Barnet har ikke udviklet egne
kompetencer til at kunne klare livsudfordringer 61.
Loyalitets i børnesamtalen
I interviewene oplever begge socialrådgivere, at børnene er loyale overfor forældrene, og de
vil helst ikke have, at socialrådgiveren videregiver information videre til forældrene. Også
selvom de forbereder barnet på børnesamtalen.
Socialrådgiver 1 siger, at hun er klar over, at børnesamtalen kan sætte barnet i en
loyalitetsmæssig klemme ved at fortælle om sig selv og forholdene i hjemmet. Men
børnesamtaler er en måde at inddrage børneperspektivet i sagsbehandlingen. Samtidig er det
vigtigt, at have et godt samarbejde med forældrene for at kunne hjælpe barnet. Det giver
nogle udfordringer for myndighedspersonen, og der kan opstå et dilemma, hvis barnet
fortæller nogle ting, som ikke må videregives til forældrene.
Socialrådgiver 2 giver udtryk for, at hun har oplevet i to samtaler, at børnene beskrev deres liv
og forhold derhjemme livligt og ”lyserødt”. Selvom situationen er helt anderledes i hjemmet
end det de fortæller. Socialrådgiver 2 mener, at børnene gør dette for at undgå
loyalitetskonflikten og for at beskytte forældrene.
At tale med børn, s. 16
Børneperspektiver, s. 18-19
61 Udsatte børn, s. 282-285?
59
60
27 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Her mener Warming, at når barnet er i loyalitetskonflikt kan samtalen være svært at fuldføre,
da barnet vil have frygteligt svært ved at give udtryk for sin holdning uden at komme til at
såre eller svigte den ene af forældrene. Hvis der er en konflikt mellem mor og far eller
forældre og plejeforældre, som betyder meget for barnet, vil det svært for barnet at vælge
side. I nogle tilfælde vælger barnet side, men betaler en høj pris ved at relationen til den
fravalgte bliver ødelagt. Ifølge Warming skal man delvist skærme barnet, og hvis det er
muligt kan samtalen afholdes i enrum. Sagsbehandleren skal forholde sig neutralt ift.
konflikten og skal ikke vælge side. Derudover skal man vise empati og trofasthed overfor
barnet62 .
Ifølge Øvreeide skal sagsbehandleren være opmærksom på loyalitetskonflikter og informere
barnet. Barnet skal dog ikke involveres i konflikten63.
Socialrådgiver 1og 2 giver udtryk for, at der er visse forældre, som ikke vil have, at
socialrådgiveren taler med deres børn.
Socialrådgiver 1 siger, at hun vurderer sagen og træffer afgørelser ud fra barnets bedste med
eller uden samtykke fra forældrene.
Derimod fortæller socialrådgiver 2, at hun motiverer og opfordrer forældrene il at give
samtykke til samtalerne, og hun har ikke været udsat for at skulle holde børnesamtaler uden
samtykke fra forældrene.
Foucault mener i denne situation at begreber som magt og modmagt64 er til stede, da
socialrådgiver 2 søger at overvinde dilemmaet med forældrenes modvillighed gennem
anvendelse af et fagligt begreb, som i sig selv er en magt.
Dilemmaer i børnesamtalen
Der er flere dilemmaer forbundet med børnesamtaler. Socialrådgiver 1 og 2 fortæller, at et af
dilemmaerne kan være den loyalitetskonflikt, der kan opstå for børnene ift. de voksne, de er
knyttet til. De siger, at de også bemærker, at det kan være en aflastning for barnet f.eks. at
fortæller familiens hemmeligheder, men at det samtidig kan være en belastning når barnet
afslører den. Socialrådgiver 1 oplever ofte samarbejdsvanskeligheder med forældrene. Om det
siger hun: ”Der er mange forældre, som er meget dominerende og som skal hele tiden
fortælle, at barnet har det fint. Det er en måde at få kommunen ude fra deres liv”.
Børneperspektiver, s. 110
At tale med børn, s. 53
64 Michel Foucault, s. 26
64 At tale med børn, s. 48-49
62
63
28 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Øvreeide siger, at det er rigtigt, hvad sagsbehandleren har berørt, at konflikten ofte står
mellem på den ene side at barnet /den unge og på den anden side forældrene eller
plejeforældrene. At der altid vil kunne opstå en konflikt selv når man samarbejder med
forældrene om foranstaltning inden for rammerne.
Her skal sagsbehandleren ikke stille barnet i en situation, der er alt for dilemmafyldt, men
prioritere barnets tarv og handle på barnets vegne.
Citat: ”Vi handler på vegne af det offentlige og gør, hvad der er nødvendigt at gøre for
barnet på grundlag af de politiske beslutninger og prioriteringer, der til enhver tid er
gældende”65.
Socialrådgiver 1 og 2 ser et dilemma i at afholde samtaler med yngre børn, som ikke forstår
formålet med og sammenhængen i samtalen, og som ikke realistiske ift. deres ønsker.
Socialrådgiver 2 fortæller om en dreng, som ønsker sig en swimmingpool af kommunen. Det
er en urealistisk drøm og umuligt at opfylde.
Socialrådgiver 2 synes det er et dilemma, at hun ikke altid kan etablere en kontakt til barnet
eller den unge, og få dem til at folde sig ud, da børnene tit er loyale og beskyttende overfor
forældrene.
Sammenfatning af tema 2
Socialrådgiverne i praksis siger, at de har legitim ret til at afholde samtale med barnet uanset
alder ifølge loven. De undlader i nogle situationer børnesamtaler og giver udtryk for
forskellige begrundelser. De legitime begrundelser er barnets alder, modenhed og kognitive
udvikling. De ulegitime begrundelser er, at spæde børn og de små børn mellem op til 3 år ikke
forstår samtalen, men skal adfærds observeres. Det samme gælder ift. børn med handicap.
Derudover siger en af socialrådgiverne, at hun ikke tale med visse børn inden hun træffer
afgørelser om foranstaltninger, da de har urealistiske ønsker. En fremhæver desuden, at
travlhed og tidspresset kan resultere i, at man ikke opnå, de planlagte samtaler.
Socialrådgiverne planlægger, forbereder og gennemfører samtalerne meget forskelligt.
Desuden beskriver de adskillige udfordringer og dilemmaer forbundet med børnesamtaler.
Barnets loyalitetskonflikter, samarbejdet med forældrene, faglige dilemmaer i at få barnet til
at folde sig ud m.m. Barn 2 giver udtryk for mistillid til socialrådgiveren, da hun ikke føler
sig lyttet til og overset under samtalen.
29 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
4.3 Tema 3 Børneinddragelse
I forhold til børneinddragelse giver de to børn indtryk af, at de ikke bliver inddraget i deres
sag.
Barnet 1”Jeg fik hende lige pludselig, så fik jeg en til at hjælpe og støtte mig, det var ikke
nogen, som har sagt, at jeg skulle have hjælp. Jeg kunne ønske, at man satte sig ned og
snakkede med mig, for det er mig, det handler om”.
Barnet 2 ”Jeg føler ikke, at jeg bliver taget med på råd, da hun ikke siger, hvad hun gør. At
hun er på udkig efter opholdssted, sådan noget må hun godt sige til mig, så jeg vidste, at der
skete noget”.
Det er tydeligt, at børnene gerne vil inddrages og have indflydelse på beslutningsprocessen.
Både barnet 1 og 2 har en oplevelse at, de ikke bliver medinddraget i processen eller
beslutningen.
Der er en manglende fokus på børnenes rettigheder og inddragelse. Børnene har ikke haft
indflydelse på deres sagsforløb. I dialog princippet jf. retssikkerhedsloven § 4,” Borgeren
skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen
tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne
mulighed”66.
Ifølge Honneth er børnene retslige anerkendelse, blevet krænket og nedvurderet. Deres
rettigheder, er blevet ignoreret, og de betragtes ikke som et ligestillet medlem af vores
samfund. Dette kan medvirke til at ødelægge selvagtelsen og selvrespekt hos individet 67.
Warming siger, at barnet skal inddrages ellers risikere man at øge deres sårbarhed. Hvis den
professionelle ikke inddrager barnet, vil det komme til at stå alene uden opbakning og man
fratager deres rettigheder og den anerkendelse, der er forbundet med det68.
Socialrådgiver 1 og 2 fortæller, at de inddrager børnenes synspunkter ved at indkalde dem til
børnesamtaler. I interviewet med Socialrådgiver 1, giver hun indtryk for, at barnet betragtes,
som en aktiv del af inddragelse og er en medspiller i at skabe en forandring i deres liv. Videre
tilfører hun, at de små børn ikke er aktivt involveret på samme måde som de unge. Og den
unge bliver aktiv inddraget i form af empowerment.
Retsinformation, retssikkerhedsloven
Behovet for anerkendelse, s.18
68 Børneperspektiver, s. 46
66
67
30 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Socialrådgiver 2 angiver, at bortset fra børnesamtaler, indhenter hun oplysninger fra
institutioner og skoler for at belyse børneperspektiver i sagen. Endvidere bemærker hun, at
forældrene har stærke holdninger om hvad de mener, er til deres børn bedste. Derfor er det
vigtige for hende, at hun ikke mister fokus, ellers kan hun risikere, at hun ikke inddrager
børnenes synsvinkler i sagen. Denne bemærkning er socialrådgiver 1 enig i. Hun kan nemt
komme til at vægte forældrene’s holdninger i sagsbehandlingen i forhold til barnet. Warming
er enig i med deres udsagn om, hvordan de inddrager børneperspektiver i sagsbehandlingen.
Dog mener hun, at selv små børn har noget at sige om deres liv, og har særlig viden,
derfor skal de høres og inddrages69. Øveeriede omtaler det samme, som Warming, at selv de
små børn har en del at fortælle om deres livserfaringer og skal lyttes til70.
Barnet 1giver udtryk for, at blive surt, råddent og gå sin vej, når voksne ikke lytter til ham.
Han ønsker, at få mere indflydelse i sit liv. Om dette siger han, ”Jeg vil have mere at sige, nu
er det mig, som bestemmer, og skal være med til at beslutte og vurdere, hvis jeg virkelig har
brug for det, så er jeg nødt til det. så skal jeg vide, hvad det er, inden man overhovedet sætter
noget i gang”.
Barnet 2 siger, at hun har mange skiftende socialrådgivere, og ingen viden har om, hvem der
aktuelt er hendes socialrådgiver. Socialrådgiveren lyttede ikke og stolede ikke på hende, da
hun fortalte, om hvad der foregik på hende gamle opholdssted. Citat: ”Det hele bliver værre,
når man ikke føler sig lytter til”. Det lader til børnene ikke bliver lyttet til og inddraget i
sagsbehandlingen. Warming mener, at børnene mangler ligeværdige inddragelse af deres egne
perspektiver og dette kan påvirke barnets livskvalitet her og nu. Anerkendelsen af retten til at
blive lyttet til og værdsat og får indflydelse på de beslutninger, der har indflydelse på barnets
liv71.
Socialrådgiver 1og 2 giver udtryk for, at de lytter og anerkender barnet ved at nikke til barnets
fortællinger, bekræfter deres udsagn og inddrager deres perspektiver i sagsbehandlingen. Om
dette siger Warming, at det at lytte og anerkende barnet vil det øget dets livskvalitet og
udvikling af selvværd 72.
Sammenfatning af tema 3
Børneperspektiver, s. 21
At tale med børn, s. 19-20
71 Børneperspektiver, s. 24
72 Børneperspektiver s.22
69
70
31 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Undersøgelsen peger på, at børnene mangler information og inddragelse i sagsbehandlingen.
Børnene ønsker, at blive lyttet til, inddraget og have medindflydelse i deres egen sag. De vil
dels have informationer og dels indflydelse på selve beslutningen om støtte-kontakt person og
om anbringelsesstedet. De ønsker viden om baggrund for bevillig af støtteperson og
anbringelsesstedet, og de ønsker at vide, hvem der er deres socialrådgiver. Den manglende
børneinddragelse resulterer i, at børnene mistrives. Teoretikerne mener, konsekvenser af den
manglende inddragelse vil have indflydelse på barnets livskvalitet, selvværd og selvrespekt.
Socialrådgiverne er underlagt retsikkerhedsloven § 4 og skal medinddrage børn og unge i
egen sag. De interviewede socialrådgivere giver udtryk for, at de forsøger at inddrage
børn/den unge så vidt som muligt i sagsbehandlingen ved at indkalde dem til en samtale. Dog
undlader de, at inddrage de små børn i mindre omfang i sagsforløbet.
5. Diskussion
I dette afsnit vurderes undersøgelsens metode, validitet, reliabilitet og generaliserbarhed.
Undersøgelsens resultater er opnået på baggrund af interview fra to socialrådgivere på
børne - og familie afdeling og to udsatte børn ud fra en fænomenologisk position.
kritik af Fænomenologi: I den fænomenologiske metode kan validiteten af udsagn ikke
diskuteres, idet de er subjektive og der kan derved ikke tolkes på dem. Empirien vil derfor
ses fra et subjektivt perspektiv, som påvirkes af brugen af helhedssynet. Dette sker ved, at jeg
kun analyserer ud fra fænomeners udsagn, hvilket vil begrænse min mulighed for at se kritisk
på og ud fra andre perspektiver på det enkelte udsagn. I modsætning til hermeneutikken 73,
hvor der tolkes på subjekts udsagn for at kunne forstå fænomener, holdninger, handlinger og
traditioner.
Kritik af kvalitativ metode: Ulemper ved at anvende den kvalitative metode er, at det
vanskelige at udføre, da store datamængder giver meget arbejde med at kategorisere,
tematisere og analysere. Derudover findes der ingen simple svar på spørgsmål. Det hviler på
et subjektiv grundlag og viden ikke kan generaliseres. Intervieweren har magten til at
bestemme, hvor fokus skal være med hensyn til datavalg og analyse. Dette medfører
gentagelser og ustruktureret rækkevidde74. Der kan diskuteres om den kvalitative metode er
73
74
Kvalitative analyser, s. 38
Kvalitative analyse, s. 60, 101
32 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
tilstrækkelig dækkende om emnet, da jeg har få informanter. Jeg kunne have suppleret den
kvalitative metode med den kvantitative metode, i form af spørgeskema for at sikre
generaliserbarheden. Det har jeg dog fravalgt, da jeg vurderer, at det ville blive for
omfattende i forhold til tidsramme og pladsmangel.
Kritik af kvalitative telefoninterview: Der er fordele og ulemper ved telefoninterviews.
Fordelene ved et telefoninterview er: tidsmæssig besparelse, fordi man ikke skal foretage
rejse til informanten og økonomisk besparelse, herunder rejseomkostninger og tid. Det er en
mulighed, at inddrage informanter, der bor langt væk, da de ellers kunne være ekskluderet.
Det er nemmere at finde et tidspunkt, der passer både interviewer og informanter. Det giver
mulighed for at informanten kan være anonym, hvilket ville fremme oplysninger af mere
sensitiv karakter. Intervieweren kan uden at være distraheret af informanten orienterer sig i en
interviewguide og skrive notater undervejs. Det giver større personlig sikkerhed for
interviewer. De ulemper, der kan være er, at det er mere upersonligt, ikke muligt at have
øjenkontakt og som interviewer gennem nik at vise, at man er interesseret og følger med i det,
der bliver sagt. Der vil mangle mulighed for at tolke informanternes reaktioner via
kropssprog, det kan dog også være en fordel, da kropssprog kan fortolkes forkert.
Undersøgelsens resultater validitet, reliabilitet og generaliserbarhed
Ifølge Kvale og Brinksmann bliver validitet oversat til gyldighed og det refererer til et
udsagns sandhed, korrekthed og styrken af et udsagn. Reliabilitet refererer til pålideligheden
og troværdigheden af udsagnet. Generaliserbarhed refererer til om undersøgelsens resultater
er pålidelige og kan overføres til andre interviewpersoner og situationer.
Validitet: De adspurgte socialrådgivere udtaler sig ud fra forskellige baggrunde. Den ene af
dem har været på børne - og familie afdeling i en årrække, og har en stor viden og erfaring
indenfor netop dette felt. Den anden socialrådgiver har blot været på børne- og
familieområdet et par måneder. Derfor havde sidste nævnte ikke stort fundament at tale ud
fra. Hendes udsagn bygger på personlige oplevelser, men kan også bero på formodninger. Ud
fra bearbejdelse af udsagnene, blev det tydeligt, at opkvalificering af socialrådgiverne i
børnesamtaler vil sikre en kvalitet og kvantitet af disse. Og deres udsagn stemmer overens
med teoretiske indfaldsvinkler til børnesamtaler og virkelighed. Fra erfaringer i praksis ved
jeg, at det kan være vanskeligt at tale med et barn, som har det svært. Og kræver
33 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
erfaringsgrundlag og teoretisk viden. Derudfra anskuer jeg, at validitet af undersøgelsens
resultater er relativt høj.
Reliabilitet: I projektet vurderer jeg, at forskningsresultaternes reliabilitet er forholdsvis god,
med begrundelse i bl.a. den fænomenologiske synsvinkel og informanternes anonymitet, da
informanterne ikke kommer til at stå til ansvar for deres udtalelser.
Generaliserbarhed: Da undersøgelsen bygger på fire interviews kan det være svært, at
fastslå om resultaterne kan generaliseres universelt. Jeg mener, at forskningsresultaterne kan
til en vis grad generaliseres. De baseres på overensstemmelse mellem teorier og det empiriske
materiale indenfor problemfeltet. Men jeg er dog klar over, at enhver situation er unik, og at
ethvert person har sin egen personlige erfaring, holdning og mening 75.
6. Konklusion
I dette projekt ønsker jeg at undersøge, hvordan socialrådgiveren oplever, hvilken betydning
kvalifikationer og kompetencer har for gennemførelse af børnesamtalen. Kan kvalifikationer
og kompetencer eller mangel på samme have indflydelse på om børnesamtalen gennemføres.
Hvordan har mangel på inddragelse konsekvenser på barnet?
I indledningen skrev jeg, at jeg havde en formodning om, at der ikke afholdes et tilstrækkeligt
antal børnesamtaler pga. tidspres og manglende kompetencer i børnesamtaler hos
socialrådgiveren. Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2011 viser, at kommunerne ikke
lever op til reglerne om afholdelse af børnesamtaler. Ankestyrelsen mener, at det skyldes
mange forskellige forhold. Jeg har valgt at sætte fokus på socialrådgiverens kvalifikationer og
kompetencer, samt manglende viden om børnesamtaler som en af faktorerne.
Teorierne og empirien bekræfter begge min formodning om betydningen af socialrådgiverens
erfaringer og faglige kompetencer. Kvalifikationer og kompetencer er vigtige for at sikre en
børnesamtale med en høj grad af kvalitet.
I analysen kom det frem, at der er forskel på den erfarne og uerfarne socialrådgiver med
hensyn til børnesamtaler. Den erfarne socialrådgiver handler ud fra egen erfaring, samt faglig
viden og anvender denne i samtalerne. Den uerfarne socialrådgiver trækker på egen erfaring
og holder sig til standarder og faglige bøger når hun afholder børnesamtaler. Desuden trækker
hun på sine erfarne kollegers erfaringer og kompetencer.
75
Interview, introduktion til et håndværk, s. kap 15
34 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
I interviewene med socialrådgiverne nævner de, at de undlader at tale med børnene af
forskellige grunde. Dette forhold fremgår også af de teoretiske tilgange til børnesamtalen.
De interviewede socialrådgivere siger, at faglig usikkerhed og manglende opkvalificering i
børnesamtaler medvirker til, at de føler sig usikre i samtalen. Socialrådgiverne gav udtryk for,
at der er behov for en styrkelse af kompetencer i forhold til afholdelse af samtalerne.
De empiriske data og teorier viser, at opkvalificering af socialrådgiveren i børnesamtaler er
absolut nødvendig, og at det er livslang læring. Endvidere siger de interviewede
socialrådgivere, at de undlader børnesamtaler med legitim begrundelse. Det kan være barnets
unge alder, modenhed og kognitive udvikling. Socialrådgiverne kommer med en række
eksempler på, hvornår det ikke er relevant at afholde samtale. Det gælder fx. spædbørn, små
børn, børn med handicap og visse børn med urealistiske ønsker. I forhold til det spæde barn,
de små børn og handicappede børn laver socialrådgiveren i stedet en adfærdsobservation med
henblik at få et indtryk af funktionsniveauet. Derudover siger de interviewede socialrådgivere,
at de har en vis frihed til at prioritere og planlægge samtaler med børnene. Dog påpeger en af
de interviewede socialrådgivere, at travlhed og tidspres i afdelingen kan gøre det svært at nå
alle de samtaler, som de har hensigt at gennemføre. Det kan være svært at føle at man gør det
godt nok. Det høje krav til skriftlig dokumentation er også en faktor, der har indflydelse, da
dokumentationen er meget tidskrævende. Socialrådgiveren er presset af krav fra
organisationen, lovgivningen, forældrene, eksterne samarbejdspartnere og kollegerne, som
alle ønsker, at der skal afholdes samtaler. Et pres, der gør det svært at nå alle de planlagte
samtaler.
I det empiriske materiale fremgår det, at socialrådgiverne tilbydes kurser, får supervision og
at de har mulighed for erfaringsudveksling med andre kolleger. Det fremhæves, at
kursustilbuddet er utilstrækkeligt.
De interviewede socialrådgivere oplever mange dilemmaer forbundet med børnesamtalen, og
det gør den kompliceret at gennemføre. De nævner barnets loyalitetskonflikter ift. forældrene,
samarbejdet med forældrene og de faglige udfordringer med at få barnet til at folde sig ud.
Blandt de interviewede børn og socialrådgivere er der enighed om, at børn skal inddrages i
sagsbehandlingen. De interviewede børn oplevede, at de manglede information og inddragelse
i sagsbehandlingen. Dette bevirkede, at børnene ifølge dem selv mistrivedes. De giver udtryk
for, at de gerne vil inddrages i deres egen sag. Teoretikerne mener, konsekvenser af den
manglende inddragelse vil have indflydelse på barnets livskvalitet, selvværd og selvrespekt.
35 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Jeg kan derfor konkludere, at socialrådgiverens kvalifikationer og kompetencer har en stor
betydning for gennemførsel af børnesamtalen. Der er mange faktorer på spil, når
børnesamtaler undlades og manglende faglig kvalifikation og kompetencer er en af faktorer.
Jeg er kommet frem til det resultat, at manglende børneinddragelse har en negativ effekt på
børns trivsel.
7. Perspektivering
Efter bearbejdning af de empiriske data, er der opstået nye spørgsmål og problemstillinger ift.
valgte emne. Disse spørgsmål rækker ud over problemformuleringen, og de har derfor ikke
kunnet besvares i projektet. Da jeg bearbejdede og analyserede interviewene, blev jeg
opmærksom på, at socialrådgiverne talte meget om tidspres og travlhed på børne- og
ungeområdet. Tidspresset påvirkede muligheden for at afholde børnesamtaler.
Socialrådgiverne oplever, at papirarbejdet fylder alt for meget. Socialrådgiverne bruger mere
tid på administrativt arbejde end på at have dialog med barnet og den unge.
Det kunne være interessant, at undersøge denne problemstilling for at belyse, hvordan
tidspres påvirker gennemførelsen af børnesamtaler. Kan børnene og forældrene mærke dette
arbejdspres/tidspres i forbindelse med børnesamtaler?
Som kommende socialrådgiver er jeg meget opmærksom på, at børnesamtalen er et vigtigt
redskab, der kan belyse børneperspektiver i sagsbehandlingen.
8. Den sociale indsats
Jeg har udarbejdet en social indsats, som skal være et to årligt pilotprojekt, der skal
implementeres i Helsingør kommune for at styrke gennemførelsen af børnesamtaler.
Helsingør kommune er sponser, som vil bidrage til finansiering af projektet. Projektets formål
er, at forbedre indsatsen gennem styrkelse af kvalitet og kvantitet i børnesamtalerne i
kommunen. Socialrådgiverne opkvalificeres og tilføres arbejdsredskaber til at holde den gode
børnesamtale med de socialt udsatte børn og den unge. Derudover skal socialrådgivernes
handlingsmæssige råderum udvides så de kan få rum, tid og ro til at gennemføre
børnesamtalerne ved at få tildelt færre børnesager. IT- systemet, DUBU, skal udvides med en
funktion som automatisk husker sagsbehandleren på, at der skal være en børnesamtale. Da de
interviewede socialrådgivere gav udtryk for, at de selv har styret på hvornår der skal afholde
en samtale i deres kalender. Socialstyrelsen og Ankestyrelsen har oprettet et Taske Force
forløb for at udvikle og styrke kvaliteten på børne - og ungeområdet. Det vil være relevant at
36 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
inddrage dette forløb, som kan bidrage med rådgivning og vejledning om hvordan man kan
styrke kvalitet i børnesamtaler. Jeg finder det relevant, at dokumentationskrav på børne- og
ungeområdet lempes i tæt samarbejde med ledelsen og med opbakning fra politisk side. Dette
vil give arbejdsro og tid til at tale og lytte til børnene. Indsatsen gør sig gældende på mikroniveau, meso-niveau og makro niveau, da de fremlagte empiriske materialer viser, at
problemstillinger omkring børnesamtalen berører alle niveauer i analysen. Et enkelt niveau
ville ikke afhjælpe problemstillingerne.
Kortsigtet mål
Følgende forudsætninger skal være til stede på kort sigt:
-
Socialrådgivere skal kontinuerligt have kurser og supervision i børnesamtalen.
-
Nyansatte socialrådgivere i børne - og familie afdelingen skal deltage i obligatoriske
grundlæggende kurser i børnesamtalen.
-
Socialrådgiverne skal have regelmæssig undervisning i børns udvikling og i at samtale
med børn.
-
Der skal fortløbende øves i forskellige samtalesituationer med rollespil og foran
videokamera, Fx Marte Meo metoder.
-
Der skal være erfaringsudveksling og faglig sparring med kolleger.
-
Der skal være mulighed for grundig forberedelse af børnesamtalen.
-
Samtalen skal foregå et sted, hvor barnet føler sig trygt.
-
Der skal i børne - og familie afdelingen indrettes et børnevenligt sted, hvor samtalerne
kan afholdes.
-
Børn og unge skal tilbydes den lovmæssige pligt samtale.
-
Der skal være tilstrækkelig tid og ro omkring samtalen, dvs. færre sager pr.
sagsbehandler.
-
Børn og unge skal have information om deres rettigheder.
Det kortsigtede mål er, blandt andet at socialrådgiveren føler sig fagligt klædt på til disse
samtaler. Dette kan opnås ved kurser, rollespil og supervision. Kurserne kan bidrage til at
sikre, at socialrådgivere bliver kompetente til at varetage børnesamtaler. Supervision skabes
rum for at sat personlige, faglige erfaringer og erfaringsveksling med kollegaer. På den måde
bliver der bidraget til en fælles refleksion og professionel praksis i det daglige arbejde.
Socialrådgiveren vil dermed få redskaber og være i stand til at håndtere dilemmaer og
37 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
barrierer, som er tilknyttet børnesamtaler. I og med at socialrådgiveren føler sig mere
kvalificeret og er grundigt forberedt til samtalerne vil de være i stand til at føre flere og bedre
børnesamtaler. Der etableres en tryg og tillidsfuld relation med barnet. Det allervigtigste er, at
der afholdes børnesamtaler og der bruges tilstrækkelig tid på børnesamtalen, så børnene føler
sig hørt og anerkendt. Børnesamtalen skal finde sted i trygge omgivelser for at nå tryghed i
samspil med voksne. Samtalen skal foregå i en åben dialog form og med inddragelse af
barnet76.
Langsigtet mål
Følgende forudsætninger skal være til stede på lang sigt:
-
Børn og unge skal informeres om deres rettigheder via pjecer
-
Socialrådgivere i børne- og familie afdelingen skal have en efteruddannelse i
børnesamtalen.
-
Socialrådgivere skal have større råderum at agere i ift. organisationens opgaver fx
færre børnesager pr. sagsbehandler
-
Ledelsen skal holde øje med, at arbejdspresset ikke bliver for stort.
-
Task Force Team fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen skal inddrages.
-
It-systemet, DUBU, skal automatisk huske sagsbehandleren på at gennemføre
børnesamtalen.
-
At dokumentationskravene på børn - og ungeområdet lempes.
Et langsigtet mål er, at der afholdes de obligatoriske børnesamtaler og børnene skal have
mulighed for at medvirke i sin egen sag. De interviewede børn mangler information om
deres rettigheder. Socialstyrelsen har udarbejdet en serie pjecer, der har til formål at
informere børnene om deres rettigheder i forbindelse med behandlingen af deres sag.
Socialrådgivere skal være ansvarlig for, at børnene får de rette pjecer inden de skal til
samtale i forvaltningen.
I de empiriske data kom det frem, at opkvalificering af socialrådgivere vil fremme bedre
og flere børnesamtaler. Derfor skal socialrådgiverne opkvalificeres i et langt forløb.
Socialrådgivere bør deltage i et års børnerådgiverforløb udviklet og udbudt af Børns
76
At tale med børn
38 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Vilkår i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol. Hensigten med forløbet er, at
opkvalificere socialrådgiverne gennem et langt forløb med teoretiske perspektiver og
metoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familier77. I det empiriske materiale kom det
frem, at socialrådgiveren er under et stort arbejdspres på grund af for mange
dokumentationskrav og børnesager. Dette gør det svært for dem, at nå de børnesamtaler
de er forpligtet til at afholde. Derfor er det væsentlig, at socialrådgiverne får et rum til at
reflektere og skabe sig et overblik over sagsforløbet.
Det er her ledelsen i organisationen spiller en stor rolle, da de skal tilrettelægge
arbejdsopgaverne således, at arbejdsbyrden bliver rimelig. Dansk Socialrådgiverforening
har udmeldt vejledende sagstal på børne- og ungeområdet til cirka 25 til 35 børn pr.
socialrådgiver78. De lavere sagstal vil give socialrådgiverne mere tid til at tale med
børnene og de unge. De interviewede socialrådgivere fortalte, at de selv planlægger
børnesamtaler i deres kalender. Det vil være smart med et IT- system, som automatisk
husker socialrådgiveren på at gennemføre børnesamtalen. Kommunen kan i tæt
samarbejde med Ankestyrelsen og Socialstyrelsen Task Force team79 oprette en
udviklingsplan, som sætter fokus på indsats omkring børnesamtaler. Derudover kan Task
Force teamet rådgive og vejlede omkring planlægning af sagsbehandlingen.
Socialrådgiverne påpeger, at de omfattende dokumentations krav er tidskrævende, og kan
forhindre eller gøre det sværere at nå at afvikle et tilstrækkeligt antal samtaler. For at
dokumentationskrav på børne- og ungeområdet kan lempes kræves der en stor politisk og
ledelsesmæssig opbakning.
Tilrettelæggelse af indsatserne
Socialrådgivere skal løbende have 2 til 3 dage kurser hver sjette måned for at opdatere
viden indenfor feltet. Supervision vil foregå en gang om måneden, hvor der både
anvendes interne og eksterne fagpersoner. I samarbejde med ledelsen udpeges der to nøgle
personer, som får en vejlederfunktion ift. nye medarbejdere. De skal have faglig sparring
med hinanden.
Børn og unge: I forbindelsen med indkaldelse af de udsatte børn og unge til samtaler,
www.VIAUC.dk
www. socialrådgiverne.dk/sagstal
79 www.socialstyrelsen.dk
77
78
39 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
lægges der en lille pjece fra Socialstyrelsen om deres rettigheder i. Denne pjece kan
hentes i Socialstyrelsen hjemmeside på www.socialstyrelsen.dk.
Kommunen har et økonomisk og politisk ansvar for at sikre sig at pilotprojektet bliver en
succes.
Evaluering
Pilotprojektet evalueres efter 2 år med henblik på måling af de sociale indsatser. Dette vil
foregå ved kvantitative undersøgelser hos socialrådgiverne, samt udsatte børn og unge i
kommunen. Der vil være løbende evaluering efter hver sjette måned og justering af
projektplanen, med henblik på forbedringer.
Etiske dilemmaer
Der kan opstå et etisk dilemma ift. pilotprojektet, hvis kommunen ikke kan/vil iværksætte
den foreslåede sociale indsats pga. kommunens økonomiske situation. Socialrådgiveren er
nødt til at forholde sig loyal til organisationen selvom den personlige vurdering siger
noget andet. Socialrådgiveren kan risikere at give afkald på sin faglige kunnen og
professionalisme for at tilfredsstille sin organisation. Barnet og den unges inddragelse i
egen sag kan som følge heraf blive nedprioriteret.
Socialrådgiveren er lovmæssigt forpligtet til at afholde de obligatoriske samtaler og skal
samtidig leve op til de mange organisationskrav og forventninger. Socialrådgiveren kan
opleve det, som et krydspres80. Loven pålægges hende at afholde børnesamtaler, men det
økonomiske pres betyder, at der er færre midler og ressourcer tilført på området. Det
bliver svært at arbejde omsorgsetik, i denne situation, og det kan påvirke pilotprojektet på
lang sigt.
Et andet etisk dilemma er, hvis børn, unge og deres familier ikke vil medvirke eller
samarbejde med socialrådgiveren i pilotprojektet.
Et tredje etisk dilemma kan opstå, hvis der ikke er tilstrækkeligt opbakning og samarbejde
fra Kommunens ledelse og politikere. Det vil så være svært for at gennemføre projektet.
Jeg mener bedst, at disse dilemmaer kan håndteres ved løbede information om hvad der
sker i projektet og med tydelige mål for projektet ift. ledelser og politiker.
80
Udsatte børn, s. 198
40 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
9. Litteraturliste
Bøger
Andersen, I. (2013). Den Skinbarlige Virkelighed: Videns produktion i
samfundsvidenskaberne (5.udg.). København: Samfundslitteratur.
Bitsch Olsen, P. & Pedersen K. (2004). Problemorienteret projektarbejde: - en værktøjsbog
( 3.udg. 2 oplag ). Roskilde: Universitetsforlag.
Bo, Karen-A. Guldager, J. Zeeberg, B. (red.) (2011). Udsatte børn- et helhedsperspektiv: ( 2.
udg. 1.
oplag). København: Akademisk Forlag.
Boolsen, Watt M. (2006). Kvalitative analyser at finde årsager og sammenhænge (1. udg. 1.
oplag) København: Hans Reitzels Forlag.
Foucault. M. (2009). En introduktion. ( 1. udg., 1. oplag). København: Hans Reitzels Forlag.
Guldager, J. & Skytte, M. (red.) (2013). Socialt arbejde (1. udg. 1. oplag). København:
Akademisk Forlag.
Honneth, A. (1994). Behovet for anerkendelse.( 1. Udg. 2. Oplag). København: Hans Reitzels
Forlag.
Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse.( 1.udg. 2. oplag). København: Hans Reitzels
Forlag.
Jakobsen, B. & Schnack, K. & Wahlgren, B & Madsen, BO. M. (1999). Videnskabsteori. (
2.udg, 3 oplag ). København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk.
Kvale, S. (1997): En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. ( 1.udg.).
København: Hans Reitzels Forlag.
41 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Kvale, S., & Brinksmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2.udg.5.oplag).
København: Hans Reitzels Forlag.
Posborg, R., Nørrelykke, H., & Antczak, H. (Red.). (2013). (2.udg.). Socialrådgivning og
socialt arbejde. En grundbog: København: Hans Reitzels Forlag.
Rask, L. (2011) Børnesamtalen.- Inddragelse af barnets perspektiv: Dilemmaer i
myndighedsbehandlingerens arbejde. København: Metropol.
Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P. (2005). Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning
på videregående uddannelser (3.udg.). København: Samfundslitteratur.
Warming, H. (2011). Børneperspektiver.( 1.udg, 1. oplag) København: Akademisk Forlag.
Øvreeide, H. (2009). At tale med børn. ( 3.udg. 2. oplag ). København: Hans Reitzels Forlag.
Publikationer
Socialstyrelsen (2012), (3. oplag). Håndbog om Barnets reform.
Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal, Familieplejen Danmark & Red Barnet.
(2004), (1.udg, 1. oplag). Man skal lære nok lige lære os at kende først. Et inspirationshæfte
om børnesamtalen. København.
Rask, L.(2011), Børnesamtale-inddragelse af barnets perspektiver. En central opgave med
mange dilemmaer. Undervisningshæfte, udgivet af Professionshøjskolen Metropol.
Dansk Socialrådgiverforening, Uden for nummer, nr. 6, 4. årgang, (2003), Børnesamtalen.
København.
42 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Hjemmesider
Ankerstyrelsen praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige
foranstaltninger. (2011). Lokaliseret d. 25.2.2015 på: http://ast.dk/publikationer/kommunerneskal-inddrage-udsatte-born-i-deres-egen-sag,
Det Nationale Forskningscenter for velfærd, (2014). Lokaliseret d. 25.2.2015 på:
www.sfi.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=%2fFiler%2f2015%2f1501-Anbragte-boernog -unges-trivsel.pdf - Sidst opdateret: d. 28-01-2015 på:
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4934&q=trivsel+i+anbragte+unges+og+b%C3%B8rn#sth
ash.FNHQO04L.dpuf
Retsinformation: Serviceloven. Udgivet af Civilstyrelsen. Lokaliseret d. 8.3.2015 på:
www.retsinformation.dk
Retsinformation: Retssikkerhedsloven. Udgivet af Civilstyrelsen. Lokaliseret d. 8.3.2015 på:
www.retsinformation.dk
Retsinformation: Børnekonvention. Udgivet af Civilstyrelsen. Lokaliseret d. 8.3.2015 på:
www.retsinformation.dk
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder: htpp://www.Boerneraadet.dk/fn-konvention
Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde – reel inddragelse eller symbolsk retorik?
Af Birgitte Schjær Jensen. PH.D. Afhandling 2014. Lokaliseret d. 21.4.2015 på:
http://vbn.aau.dk/files/20757181/Birgitte.S
Dansk socialrådgiver forening: Om sagstal: http://socialrdg.dk/Default.aspx?ID=306
Socialstyrelsen hjemmeside. www.socialstyrelsen.dk
Retsinformation: Serviceloven. Vejleding nr. 3 til serviceloven, Vejledning om særlig støtte
til børn og unge og deres familier. VEJ nr. 11 af 15-02-2011, Socialministeriet, 2011.
43 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Bilag 1 Interviewguide med Socialrådgivere, der arbejder på en børne - og familie
afdeling
Tema 1.
Erfaringer og Kompetencer
1. Hvor mange år har du arbejdet på en børne- og familie afdeling?
2. Hvilke målgrupper arbejder du med?
3. Hvordan bliver målgrupper fordelt?
4. Hvilke typer børnesamtaler holder du tit?
5. Hvordan forbereder du dig til børnesamtalen?
6. Hvilke udfordringer mødes du til at gennemføre samtalen?
7. Hvad er vigtigt, at have øje for, når du holder børnesamtalen?
8. Hvordan vægter du magtrelation i samtaler med børn?
9. Hvordan vægter du samtalen personligt?
10. Hvilke teorier/ metoder anvendes du ift. børnesamtalen.
11. Hvordan anvendes du dine erfaringer i samtalerne?
12. Hvordan føler du dig faglig klædt på at gennemføre en samtale?
13. Har du fået et uddannelsesforløb om børnesamtalen?
14. Kunne du ønske noget, evt. et uddannelsesforløb for at opkvalificere sig i børnesamtalen?
Tema 2
Selve børnesamtalen
1. Hvordan vurderer du, for at undlade at samtale med børn?
2. Hvor ofte holder du samtaler?
3. Hvordan sikre du dig at afholde de obligatoriske børnesamtaler?
4. Hvordan bliver barnet informeret om børnesamtalen?
5. Hvordan forbereder du dig til samtalen?
6. Hvordan gennemfører du samtalen?
7. Hvilke oplysninger er nødvendige før samtalen?
8. Hvordan vurderer du, hvem der skal deltage i samtalen?
9. Hvor skal samtalen finde sted?
10. Hvem skal informeres om samtalens indhold?
44 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
11. Hvilke vanskeligheder kan samtalen få for barnet, samt vanskelige at samtale med yngre
børn?
12. Hvordan er mulighederne for at afholde børnesamtaler?
13. Hvilke barrierer kan forhindre dig til at afholde samtalerne?
14. Hvordan påvirker de organisatoriske rammer din arbejdsgang med børnesamtalen?
15. Hvilke dilemmaer kan der opstå i børnesamtaler? Hvordan håndterer du den?
Tema 3
Børneperspektiver
1. Hvordan inddrager du børnene direkte i sagsbehandlingen?
2. Hvordan betragter du barnet i samtalen?
3. Hvordan kan børnenes perspektiver komme til at indgå med øget vægt?
4. Hvilke metoder anvendes du til at styrke børneinddragelse i sagsbehandlingen?
5. Hvor stor er muligheder for at inddrage børn i sagsbehandlingen?
6. Hvordan oplever du, at de udsatte børn, føler sig hørt og anerkendt?
7. Hvordan kan du sørge for at børneperspektiver blive mere synliggjort, samtidig med at
beskytte barnet?
Bilag 2 Interviewguide af de udsatte børn
Tema 1. Erfaringer og Kompetencer
1. Hvor gammel er du?
2. Hvilken klasse går du i?
3. Hvordan er det, i din klasse?
4. Ved du, hvad en kommune er?
5. Har du haft kontakt til en kommune?
6. Får du hjælp fra kommunen? Hvis ja.
7. Hvilken slags hjælp får du fra kommunen?
8. Hvem bestemte, at du skulle have hjælp fra kommunen?
Tema 2. Samtalen
1. Hvordan blev du informeret om hjælpen?
45 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
2. Kom der en og snakkede med dig fra kommunen eller var det mor og far?
3. Hvordan gik med samtalen med en fra kommune?
4. Hvor meget vidste du om, hvad der skulle ske?
5. Var der en, som spurgte, hvad du ønskede sig?
6. Hvad synes du om hjælp fra kommunen?
7. Ved du, hvorfor du får hjælp fra kommunen?
Tema 3 Børneinddragelse
1. Hvad er den bedste/dårligste ved den beslutning?
2. Hvad kunne du ønske dig at være bedre?
3. Hvordan var samarbejdet mellem dig og socialrådgiveren?
4. Hvor tit taler du med en fra kommune?
5. Hvordan følte du dig hørt og set af socialrådgiveren i samtalen?
6. Hvordan følte du dig med i processen?
Bilag 3 Brev til interviewpersoner
Til Socialrådgivere på Børne- og familie afdelingen
d. 25. marts, 2015
Jeg er en socialrådgiverstuderende på 13. modul. Jeg skriver bachelor projekt om
børnesamtalen. Formålet med projektet er, at undersøge om hvordan socialrådgiveren
afholder børnesamtalen i praksis, samt hvilke måder bliver barnet medinddraget i
sagsbehandlingen.
Jeg ønsker, at interviewe to socialrådgivere fra børne -og familie afdelingen om afholdelse af
samtaler med udsatte børn mellem 0-18 år. Med interviewene søger jeg, at afdække hvilke
barrierer, dilemmaer, udfordringer, muligheder og betingelser, der er til stede under/i
børnesamtalen. Samt, socialrådgiverens kvalifikationer og kompetencer ift. afholdelse af
disse. Derudover om hvordan barnets synspunkter bliver inddraget i sagsbehandlingen. De af
jer socialrådgivere, der ønsker at deltage vil under og efter projektforløbet være anonyme,
hvis I ønsker det. Og I vil til enhver tid have mulighed for at trække jer som
interviewpersoner, hvis I ikke længere ønsker at deltage.
46 af 47
Bacheloreksamen juni 2015
Victoria Adubea Osafo - Hold Sohf 12 - Gruppe H9
Under interviewet vil jeg medbringe en diktafon pga. senere bearbejdning af interviewet.
Materialet vil senere blive slettet.
Selve interviewet forventes at vare 30-60 minutter og skal foretages i slutningen af marts
måned.
Jeg håber, at dette har vakt jeres interesse og nysgerrighed og håber, at nogle af jer har lyst til
at deltage i projektet. I er velkomne til at kontakte mig, hvis de har spørgsmål i forhold til
ovenstående.
Jeg hører gerne fra jer inden 7.april.2015.
Med venlig hilsen
Victoria Adubea Osafo
Bilag 4 Brev til børn/ den unge og forældre
Den 25. marts, 2015.
Til børnene og forældrene
Jeg er en socialrådgiverstuderende på 13. modul. Jeg skriver en opgave om børnesamtalen og
børneinddragelse. Formålet med projektet er, at undersøge om hvordan barnet føler sig
medinddraget i processen i kommunen.
Jeg ønsker, at interviewe to børn, som har haft kontakt med kommune sagsbehandler eller får
hjælp fra kommunen. Jeg søger, at afdække børnene oplevelser i/under samtalen med
sagsbehandleren. De af jer, der ønsker at deltage vil under og efter projektforløbet være
anonyme, hvis I ønsker det. Og I vil til enhver tid have mulighed for at trække jer som
interviewpersoner, hvis I ikke længere ønsker at deltage.
Under interviewet vil jeg medbringe en diktafon pga. senere bearbejdning af interviewet.
Materialet vil senere blive slettet.
Selve interviewet forventes at vare 30 minutter og skal foretages i slutningen af marts måned.
Jeg håber, at dette har vakt jeres interesse og nysgerrighed og håber, at nogle af jer har lyst til
at deltage i projektet. I er velkomne til at kontakte mig, hvis de har spørgsmål i forhold til
ovenstående.
Jeg hører gerne fra jer inden 7.april.2015
Med venlig hilsen
Victoria Osafo
47 af 47