Referat af styringsdialogmøde med Lejerbo og Københavns Kommune den 1. juni 2015 1 Deltagere: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen: Enhedschef Uffe Andreasen Chefkonsulent Christian Friis Binzer Fuldmægtig Rune Gamby Student Michael Armin Varandili Hansen Lejerbo: Landsformand Kenneth Høfler Adm. Direktør Palle Adamsen Økonomidirektør Henrik Ricken 1. Strategi og ledelse a. Opfølgning på aftaler fra sidste år (KK) Opfølgning på aftaler fra sidste år blev behandlet under pkt. 1 b. b. De overordnede fremtidige planer og væsentligste udfordringer (Lejerbo) Lejerbo redegjorde for deres fokus på effektiv drift, implementering af SAMBO og Almen Indkøb. Lejerbo fastholder et løbende fokus på effektiv drift, og der er tale om en fortsat proces, hvor målet er, at tilrettelægge driftsopgaver så optimalt som muligt. Grundlaget for fokus på driften tager udgangspunkt i et ønske om at understøtte beboernes gode oplevelse af at bo i en Lejerbo-ejendom. Endvidere forklarede Lejerbo, at de har fokus på samdrift, og at de løbende arbejder på, at udvikle nye driftsmodeller. Lejerbos IT-system SAMBO, er nu fuldt integreret. Fokus er derfor rykket fra at være integration af systemet til uddannelse af medarbejdere og bedre procesværktøjer. Status på udlejningsvanskeligheder blev drøftet. Lejerbo forklarede hertil, at der generelt set er sket en forbedring i forhold til sidste år med undtagelse af en række afdelinger i Referat af styringsdialogmøde med Lejerbo og Københavns Kommune den 1. juni 2015 2 Nordjylland. Lejerbo har fokus på problemstillingen og holder i den forbindelse et møde med hovedbestyrelsen to gange årligt, hvor ledige tabsgivende boliger bliver drøftet. Endvidere er der afsat 10 mio. kr. af arbejdskapitalen til hjælp til nødlidende afdelinger. Lejerbo pegede især på, at udlejningsvanskelighederne er størst i de mindre bysamfund. Generelt set blev det konkluderet, at udviklingen går i en positiv retning. Status på udfordringer med et stigende antal udsættelser blev drøftet på styringsdialogmødet, jf. forvaltningsrapportens s. 12. Lejerbo forklarede, at mængden af udsættelser siden sidste styringsdialogmøde, er faldet fra ca. 200 til 154. Fokus i den forbindelse har været på boligsociale projekter, bl.a. tilbud om gældsrådgivning, ansættelse af socialrådgiver, osv. Endvidere fortalte administrationsorganisationen, at overgangen af boligsikring til Udbetaling Danmark, har haft en positiv indvirkning på den samlede restance. Lejerbo berettede til sidst under dette punkt, at de arbejder med en specialisering på varmemester og ejendomsfunktionær-niveau, hvorefter nogle ansatte undervises i håndtering af boligsociale dilemmaer c. Udvikling af den almene sektor (Lejerbo) De af Lejerbos fremsendte visioner for 2015-2018, blev drøftet på styringsdialogmødet. Organisationens visioner består af tre hovedmålsætninger. Disse er 1) produkter, 2) demokrati og 3) administration og organisation. Foruden disse tre hovedmålsætninger arbejder samtlige administrative afdelinger med forskellige virksomhedsplaner, der indeholder konkrete målsætninger for, hvad hver afdeling skal opnå. Hovedbestyrelsen fører tilsyn med, at dette sker behørigt. Overordnet set har Lejerbo fokus på at holde mere åbne møder om konkrete projekter i de enkelte afdelinger, således at beboerne kan møde op og deltage. Endvidere har fokus været på nye kommunikationsformer f.eks. at afholde digitale afdelingsmøder. d. Hoved- og udlejningsaftalen (TMF) Lejerbo forklarede, at de har en målsætning om, at understøtte Lejerbo København således, at de bedst muligt kan efterleve målsætningerne i Hoved- og udlejningsaftalen. Referat af styringsdialogmøde med Lejerbo og Københavns Kommune den 1. juni 2015 3 e. Forvaltningsrevision (TMF) Lejerbo blev bedt om at redegøre for udviklingen i administrationsbidraget sammenholdt med udviklingen i nettoprisindekset, jf. forvaltningsrapportens s. 6. Lejerbo forklarede, at udviklingen i administrationsbidraget, navnlig skyldes administrationsorganisationens store fokus på kvalitet og service. Lejerbo forklarede, at lønnen er steget mere end nettoprisindekset, hvilket yderligere øger administrationsbidragets størrelse. Lejerbo finder selv, at administrationsbidraget ligger på et fornuftigt niveau i forhold til øvrige boligselskaber. Lejerbo afventer pt. en dybdegående analyse af organisationen, der gennemføres af et eksternt konsulentbureau. Denne rapport, vil danne grundlag for organisationens fremtidige drift og strategi. 2. By- og boligudvikling a. Nybyggeri og renovering (Lejerbo og TMF) Kommunen spurgte ind til, hvordan Lejerbo understøtter sine boligorganisationer. Lejerbo understøtter boligorganisationernes arbejde med nuværende og kommende renoveringssager gennem konkrete udviklingsplaner. Administrationsorganisationen blev spurgt om deres anvendelse af DGNB-certificering. I den forbindelse forklarede Lejerbo, at Ishøj-afdelingen nu er Danmarks første DGNBcertificerede boligbyggeri. Lejerbo blev spurgt ind til deres øgede omkostninger til projektledelse og bygherrerådgivning. I den forbindelse blev det gjort forklaret, at udviklingen skyldtes, at de har øget antallet af projektledere i byggeafdelingen. Dertil har administrationsorganisationen ansat en række projektmedarbejdere, f.eks. på projektet i Mjølnerparken. Lejerbo blev bedt om at redegøre for udfordringerne i forbindelse med deres rolle som bygherre, jf. styringsrapporten. I den forbindelse forklarede Lejerbo, at de ofte bliver part Referat af styringsdialogmøde med Lejerbo og Københavns Kommune den 1. juni 2015 4 i konstruktioner med private bygherrer, hvor Lejerbo efterfølgende oplever at tabe en stor del af deres selvbestemmelse i forhold til styring af proces og kvalitetsniveau. 3. Tilsyn og boligorganisationens drift a. Boligorganisationens regnskab (TMF) Københavns Kommune havde ingen bemærkninger til niveauet for dispositionsfonden eller arbejdskapitalen. Kommunen spurgte ind til henlæggelsesniveauet på landsplan, og anførte i den forbindelse, at henlæggelserne bør stige. Lejerbo forklarede hertil, at de har fokus på, at hæve niveauet på henlæggelserne, eller som minimum, fastholde det nuværende niveau. b. Revisionsprotokollatet (TMF) Københavns Kommune havde ingen bemærkninger til forhold i revisionsprotokollatet. 4. Boligorganisationens indmeldte emner De primære indmeldte emner blev behandlet i forlængelse af indgåede aftaler fra sidste år, jf. punkt 1 b. 5. Aftaler og mål for det kommende år Det aftaltes, at der sker en løbende opfølgning på It-systemet SAMBO og Lejerbos almene indkøb. Det aftaltes, at Lejerbo og Københavns Kommune følger op på omkostningssituationen med afsæt i ovennævnte konsulentrapport. 6. Ønsker til næste års styringsdialog 7. Eventuelt
© Copyright 2024